Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation"

Transkript

1 konsulen ter PAR refshale vej 163a, 2. dk køben havn k tlf fax lad Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation Byggeri til handel, service og offentlige formål Udredning, december 2001 Udført af Lading for Energistyrelsen, 14. kontor

2 Udarbejdet af Lading v/ arkitekt maa Tove Lading Projektkonsulenter Dansk Center for Byøkologi v/ dir. Anders Pedersen Dræbye Rådgivning og Projektledelse v/ civ.ing. Tage Dræbye RH Arkitekter v/ arkitekt maa Arne Hansen By og Byg v/ ing., seniorforsker Søren Aggerholm Teknologisk Institut v/ ing. Niels Radisch 2

3 INDHOLD 1. Baggrunden for projektet 7 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Tendenser fra de senere år Tendenser i fremtiden PC ere og kontorudstyr Vinduer og glasfacader Belysning Ventilation og køling Varmebehov og varmetab Hvor ligger potentialet? Nybyggeri og større renovering Det eksisterende byggeri Ventilation i eksisterende byggeri Adfærd eller teknik Aktøre rne og processen Barrierer for energirigtigt byggeri Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Strukturen Bygherren Bygherrerådgiveren Byggesagens forløb Entrepriseformer Beslutningsprocesser Incitamenter Rammebetingelser BR 95 - Bygningsreglementet BR 05 og BR som regulator Honorarreglerne for arkitekter og ingeniører Økonomi og totaløkonomi Viden, information og uddannelse Viden Information Hvem viser de gode eksempler? 25 3

4 3.4.4 Uddannelser Interviewundersøgelsen Branchens struktur Generelt Citater Rammebetingelser etc Lovgivning (bygningsreglementet) Incitamenter Citater Beslutningsprocesser og holdninger Bygherrer og beslutningstagere Rådgiverne Citater Økonomi og totaløkonomi Generelt Citater Viden, information og uddannelse Generelt Citater Andre kommentarer fra interviewpersonerne Hvad skal der til? Indsatsområder Kvalificering af viden og beslutningsgrundlag Dokumentation og formidling Vurdering af energiforbruget i forhold til bygningernes miljø generelt 40 Bilag A Personer 41 A.1 Interviewpers onerne 41 A.2 Projektkonsulenterne 43 A.3 ENS 44 Bilag B Tal for energiforbruget 45 4

5 Bilag C Beslutningsprocesser i byggesektoren oversigter 48 B.1 Forløbet af den traditionelle byggesag 48 B.2 Entrepriseformer 49 Bilag D Energiberegningsværktøjer 51 Bilag E Liste over projekter 53 Bilag F Litteraturliste 58 Bilag G Udvalgte interviews 62 G.1 Interview med Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne / Niras 62 G.2 Interview med Knud Erik Busk - formand for Bygherreforeningen, - underdirektør i Københavns Lufthavne 72 5

6 6

7 1. Baggrunden for projektet I de senere år har samfundets energiforbrug generelt udvist en stagnerende til faldende tendens, der dog ikke er ligeligt fordelt. Således er energiforbruget til transport, produktionserhverv og husholdninger under ét faldet, mens energiforbruget i privat service på 10 år er vokset med 13% - en udvikling der ser ud til at fortsætte. En af de væsentlige årsager er, at en meget stor del af byggeriet forsynes med mekanisk ventilation og køling p.g.a. stigende problemer med overskudsvarme, øgede krav til komfort samt måske også prestigehensyn. Det sker på trods af, at bygningsreglementet i princippet slet ikke tillader aircondition. Samtidig viser en række byggerier ikke mindst i udlandet, at det kan lade sig gøre at udforme byggeri med et væsentligt lavere energiforbrug. Nogle af disse eksempler er beskrevet i infoarkserien om De Store Bygningers Økologi, som blev udsendt i efteråret 2000 af Dansk Center for Byøkologi, Lading, Ørestadsselskabet og Københavns Kommune. Her er byggerier med et energiforbrug, der ligger 30-50% under tilsvarende referencebyggerier. Folketinget har i maj 2001 sat et mål for energibesparelser i samfundet for handel og service svarer det til en reduktion i energiforbruget på ca. 6 %. Derfor har Energistyrelsen ønsket at få belyst, hvorfor man ikke i højere grad udnytter erfaringer og muligheder for at opnå energibesparelser i bygninger samt hvilke barrierer, der stiller sig i vejen for at man gør det. Rapporten omhandler byggeri til handel, service og offentlige formål hvilket i praksis vil sige alt byggeri undtagen boliger og produktion. Rapporten er primært baseret på en række interviews med nøglepersoner blandt målgruppens aktører og beslutningstagere. Liste over de interviewede findes i bilag A. Citater fra interviewene er gengivet anonymt, men rapporten har i sin helhed været forelagt interviewpersonerne. Rapporten er udarbejdet i sommeren og efteråret 2001 af Lading konsulenter PAR i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi, Teknologisk Institut, By og Byg, RH Arkitekter og Dræbye Rådgivning og Projektledelse, jf. bilag A. 7

8 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Nogle af interviewpersonerne mente som udgangspunkt at man bygger så energirigtigt som det nu er rimeligt at gøre og stiller således spørgsmålstegn ved, om der eksisterer et reelt potentiale for en reduktion af energiforbruget indenfor byggeri til handel og service. Det kan derfor være på sin plads at ridse problemstillingen op samt at definere, hvad der menes med energirigtigt byggeri. 2.1 Tendenser fra de senere år For ikke så få år siden var varmeforbruget den væsentligste del af bygningers energiforbrug, og energibesparende foranstaltninger gik primært ud på at nedsætte varmeforbruget, bl.a. ved bedre isolering. Den problematik gælder stadig for boligbyggeriet, men ikke for servicesektoren. Her er varmebehovet faldende, mens energiforbruget (især el) til andre formål stiger. Det skyldes primært tre faktorer: at vi har fået stadigt flere PC ere og andre kontormaskiner, der dels bruger energi, dels udvikler meget overskudsvarme at mange moderne bygninger forsynes med store vinduesarealer uden optimal solafskærmning, samtidig med at energiruderne har betydet en væsentlig reduktion af varmetabet gennem vinduerne at kravene til ventilation er steget, dels fordi moderne bygninger generelt er ret tætte, dels p.g.a. øgede komfortkrav Det nuværende bygningsreglement BR 95 ikke udformet med henblik på denne problemstilling. BR 95 fokuserer især på varmeforbrug og varmetab, og tager ikke højde for at en minimering af varmetabet kan medføre et øget energiforbrug. BR 95 tillader i princippet ikke køling (aircondition), medmindre der er taget andre forholdsregler til at nedbringe temperaturen. I praksis tillades køling i alle de byggerier, der ønske det og dem bliver der flere af. I hovedstadsområdet forsynes 85-90% af kontorbyggeriet med køling, mens tallet ligger på omkring 30% i provinsen. Gennemsnittet ligger formentlig på 60-70%, med en stigende tendens. Hvis man ser på de gode eksempler på bygninger med lavt energiforbrug er det karakteristisk, at resultaterne ikke skyldes enkelte tekniske tiltag, men derimod i en kombination 8

9 af en lang række forhold, med udgangspunkt i den enkelte bygnings fysiske udformning og design. Det er byggeri, der udnytter de naturgivne omstændigheder til at skabe ventilation, køling, varme, lys etc., og kombinerer det med ofte relativt simpel understøttende teknik. Skal bygninger kunne klare sig uden mekanisk ventilation og køling, skal det tænkes ind i bygningsdesignet fra starten ellers kan det stort set ikke lade sig gøre. Og er en bygning først forsynet med mekanisk ventilation, vil man også vælge at bruge dét til at løse eventuelle indeklimaproblemer, i stedet for at fokusere på andre løsninger, der ikke bruger energi. Samtidig kan man også spore en tendens til, at komfortkravene stiger med køleog ventilationsmulighederne. 2.2 Tendenser i fremtiden For 10 år siden havde de fleste næppe forudset det hastigt stigende energiforbrug til køling. Det kan også være svært i dag at forudse, hvordan profilen for energiforbruget vil være i Ser man på udviklingen, er den på en række området præget af modsatrettede tendenser og det kan være svært at vurdere, hvilke der bliver de fremherskende: PC ere og kontorudstyr PC ere bruger stadigt mindre strøm og udvikler dermed også mindre overskudsvarme. En bærbar PC bruger fx helt op til 90% mindre energi end en almindelige stationær computer - fladskærme, moderne processorer og bedre standby-funktioner fører til et væsentligt lavere energiforbrug. En skærmarbejdsplads burde således i fremtiden udvikle væsentlig mindre overskudsvarme end den gør i dag. Den store ubekendte faktor er, om fremtidens arbejdsplads ser ud som nutidens eller om hver arbejdsplads fremover vil være bestykket med tre computere, scanner, egen printer, TV-fon osv., så fordelen ædes op af mere udstyr Vinduer og glasfacader Energiruderne har ført til at moderne bygninger har et væsentligt mindre varmetab gennem vinduerne. Fremtidens vinduer vil måske endda have et energioverskud, dvs. at der kommer mere varme ind gennem ruderne end der slipper ud. Glasboks-arkitekturen er blevet fremherskende, efter at energiruderne har gjort det muligt at overholde varmetabsrammer med glasfacader; til gengæld får huse med store glasfacader problemer med overophedning og dårligt indeklima, som løses med mekanisk ventilation og køling. 9

10 2.2.3 Belysning Belysning med lavt energiforbrug bliver stadig bedre og billigere. Lyskvaliteten bliver bedre, der bliver designet bedre armaturer beregnet på sparepærer samtidig med at anskaffelsesprisen for lyskilderne er dalende. Bedre styringssystemer med sensorer, der regulerer lyset i forhold til dagslysniveau og bevægelser, reducerer det overflødige forbrug. Stigende brug af storrumskontorer, hvor man er nødt til at opretholde et generelt højt belysningsniveau. Domicilbyggerierne er ofte også oplyst om natten, som en arkitektonisk effekt enten udefra eller indefra (ex Unibank) Ventilation og køling Der er mere fokus på mulighederne for naturlig ventilation og alternative kølemuligheder (fx hav- og grundvand). Alligevel forsynes de allerfleste moderne store kontorbyggerier med mekanisk ventilation og er et hus ikke bygget til naturlig ventilation, er det næsten umuligt at gennemføre senere. Et effektivt mekanisk ventilationsanlæg fjerner opmærksomheden fra de faktorer, der har betydning for et godt indeklima uden at bruge så meget energi Varmebehov og varmetab HVIS det lykkes at få reduceret overskudsvarmen fra PC ere, belysning og solen, vil bygningerne få et øget varmebehov om vinteren. Derfor skal man stadig søge at reducere bygningernes varmetab med de forskellige virkemidler, der er til rådighed. Alt andet lige er varmeforbrug at foretrække frem for elforbrug, eftersom den gennemsnitlige CO 2 -udledning for varme mindre end for el Hvor ligger potentialet? En bygning designes udfra nutidens krav men størstedelen af dens levetid er jo fremtiden. Spørgsmålet er, hvor godt bygningen er i stand til løbende at tilpasse sig fremtidens krav. Pointen er, at bygninger ikke skal designes efter nutidens krav som i øvrigt næsten er forældede fra starten. I stedet skal bygningerne designes med større fleksibilitet og til at kunne tilpasse sig en større spændvidde mellem ventilationsbehov og opvarmningsbehov. 10

11 Og spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt meget viden blandt praktikerne om, hvordan man gør det. Vi har er i gang med projekteringen af et stort kontorbyggeri, hvor der ligger enorme mængder af rør og kanaler [til ventilation og køling]. Vi var enige med bygherren om at vi burde forsøge os med nogle økologiske tiltag, og bad ingeniørfirmaet [et af de store] komme med nogle forslag. Så kommer de med nogle solceller der har en enorm lang tilbagebetalingstid og en solvæg, der kan opsamle varme når solen skinner. Jamen, hvor meget ekstra kommer den til at koste i køling? Den virker jo kun når vi skal AF med varme! Citatet stammer fra en entreprenør, der faktisk har nogen fornemmelse af hvad det handler om. Men det er karakteristisk at nogen rådgivere har så snæver en specialviden at de glemmer helheden. I øvrigt drejer det sig ikke kun om et reduceret energiforbrug, men også om et mere hensigtsmæssigt energiforbrug. Ikke al energiproduktion belaster miljøet lige meget kraftvarmeværkerne, der producerer el og varme samtidig, har en overskudsproduktion af varme om sommeren og til tider en overskudsproduktion af el om vinteren (overløbsproblematikken). Vedvarende energi har ikke en miljøbelastning, der er proportional med energiproduktionen - men produktionen kan ikke direkte følge behovet, men afhænger af naturen. Klima, undergrund, geografi og andre lokale forhold omkring den enkelte bygning giver individuelle muligheder for gratis energi. Alt andet lige kan bygninger, der tilpasser sig disse forhold, tillade sig et større energiforbrug uden at miljøbelastningen derved øges. 2.3 Nybyggeri og større renovering Aircondition er blevet ligesom McDonald s. USA er en verdensmagt, der er symbolværdi i de amerikanske mærker - derfor vil man have aircondition. Der er en slags status over det.... deres forbillede er det amerikanske kontor - nu har de aircondition, de kan vise det samme boardroom som man har i Chicago. Det er bemærkelsesværdigt, at byggeri i provinsen i langt mindre grad har mekanisk køling end byggeri i hovedstadsområdet, hvor 90% af kontornybyggeriet har køleanlæg. Hovedstadsområdets byggeri er i vid udstrækning domiciler, der dels må forventes at have mere teknisk og IT-udstyr, men også i højere grad skal give prestige for virksomhederne. Og alt andet lige er et køle anlæg med til at give prestige. Der ligger formentlig også en del vanetænkning bag den mekaniske køling en forventning om, at det pr. definition er væsentligt for et godt indeklima. 11

12 Det afgørende for nybyggeriet er ikke, at det er optimeret i forhold til den nuværende funktion og det nuværende behov for varme, ventilation og køling men at det er fleksibelt og kan tilpasses skiftende behov og omstændigheder. 2.4 Det eksisterende byggeri Fremtidens byggeri er én ting men selv vi i disse år bygger som aldrig før, er det trods alt energiforbruget i det eksisterende byggeri, der vejer tungest. Vi har i dag har en bygningsmasse, hvor kun en begrænset del er optimal i energimæssig henseende. Det eksisterende byggeri er en bred gruppe, der omfatter såvel 100 år gamle bygninger som det nybyggeri, der er færdiggjort for få år siden. Selv om varmetabet i den ældre del af bygningsmassen nok er større end i det nyere byggeri, er det ikke givet at det samlede energiforbrug også er størst her. Dels kan det jo bedre udnytte overskudsvarme, dels er det sjældent forsynet med mekanisk ventilation og køling. Man kunne også formode, at kravene er større i den nyeste del af byggeriet, der derfor også bruger mest energi på at imødekomme dem. Holder disse formodninger, vil det være den nyeste del af det eksisterende byggeri, der har størst behov for energibesparende foranstaltninger. Energiforbruget blev i 1996 opgjort til gennemsnitligt 80 kwh/m 2 /år for kontorbyggeri - med bank/forsikring som topscorer med 112 kwh og i bunden boligadministration med 52 kwh. Generelt er elforbruget svagt stigende og et tal på kwh/m2 er derfor sandsynligt for et nyt kontorbyggeri uden energibesparende foranstaltninger (kilde: Energiforbruget i handels- og servicesektoren - DTI 1996") Ventilation i eksisterende byggeri En indsats omkring ventilation i det eksisterende byggeri handler i dels om at reducere energiforbruget på de eksisterende anlæg, men også i høj grad om at hindre, at der i større stil installeres mekaniske ventilations- og køleanlæg i den del af byggeriet, der ikke allerede har det. Der er grund til at forvente, at tendenserne fra nybyggeriet kunne sprede sig til den eksisterende bygningsmasse, fordi den øgede komfort med mekanisk ventilation kan blive normdannende. Det er væsentligt at imødegå det ved at oplyse om andre metoder til at opnå et godt indeklima med udgangspunkt i at begrænse de faktorer, der giver meget 12

13 overskudsvarme dvs. især PC ere, kontormaskiner og belysning. Det er også væsentligt at fremhæve de lavteknologiske metoder til at modvirke den: simple ventilations- og udluftningssystemer, nattekøling, tunge bygningsdele der kan akkumulere varme, effektiv (udvendig) solafskærmning etc. 2.5 Adfærd eller teknik En reduktion af energiforbruget handler ikke alene om teknisk udstyr, men også i høj grad om adfærd. Der er ingen undersøgelser af potentialet for adfærdsrelaterede energibesparelser i kontorbyggeri, men der findes erfaringer fra boligbyggeri. I Kolding gennemførte man for nogle år siden et projekt i en almennyttig boligafdeling, hvor energiforbruget blev reduceret med 20% alene gennem en kampagne for ændret adfærd. P.t. er ingeniørfirmaet Birch & Krogboe i gang med et internt energibesparelsesprojekt, hvor de vil medarbejderne til at tage deres egen medicin målet er en energibesparelse på 50%. 2.6 Aktørerne og processen Det er ikke altid de samme, der træffer beslutninger af betydning for energiforbruget, som senere skal betale for det. Det er en af de centrale barrierer for større energibesparelser. muligheder tid programmering og forprojekt her træffes de beslutninger, som binder senere i forløbet det er væsentligt at få energihensyn inddraget i denne del af processen detailprojektfasen det er ofte her, man træffer beslutninger vedr. energibesparende foranstaltninger 0 tidsforløb 13

14 På det overordnede plan tages beslutningerne naturligt nok - af de overordnede beslutningstagere: investorer, politikere etc. Selve bygherrerollen varetages ofte af professionelle byggeadministrationer, som findes både i staten, amterne og til en vis grad også i kommunerne (i hvert fald de større af dem) samt hos de store private bygherrer. Det er imidlertid karakteristisk (se bilag C), at både slutbrugere og rådgivere med viden om energieffektivt byggeri ofte er dårligt repræsenteret i de beslutningsprocesser, der ligger forud for selve byggeriet - og netop her kan beslutningerne få stor betydning for det fremtidige energiforbrug. Det er afgørende at miljø og totaløkonomi prioriteres i disse processer, og forudsætningen for dét er et godt samspil mellem alle aktører. Lejemodellen 14

15 3. Barrierer for energirigtigt byggeri Men der er en lang række forhold, som sektoren har kørt sig selv ind i over årtier som er svære at gå ind i og få ud af kraft, fordi alle kører på det. Og der har du det problem med byggeriet...[for] de fleste andre produktområder [...] vil du kunne sige, at der er en bestemt aktør, der sidder for bordenden. Der er nogle økonomer der siger: der er en aktør, der ejer værdikæden... I andre sektorer [kan du] gå ud og finde en bestemt aktør med en afgørende indflydelse. Det kan du ikke i byggesektoren ikke på et overordnet strukturelt plan i alt fald.... det er et problem, at der ikke er nogen der ejer værdikæden. Generelt blev der peget på følgende årsager, som de følgende punkter kommer nærmere ind på: 1. Der er en række generelle strukturelle problemer i byggesektoren, som også berører det energieffektive byggeri. 2. Økonomi og totaløkonomi det er i praksis svært at vurdere udfra totaløkonomi, selv der generelt er en positiv holdning til det 3. Viden og information der er generelt for lidt viden, og energieffektive løsninger er ikke tilstrækkeligt dokumenteret 4. Rammebetingelserne er ikke i orden 3.1 Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Der er uorden i værkstøjskassen, som det udtrykkes i et af interviewene. De fleste af interviewpersonerne viser tilbage til en række generelle paradokser i byggeriet, der også bliver væsentlige barrierer i forhold til energien. Paradokserne drejer sig bl.a. om samarbejdsformer, incitamenter og rammebetingelser og medfører, at man ikke altid får fremmet de beslutninger og tiltag, der er hensigtsmæssige set udfra en overordnet betragtning Strukturen Strukturen er fastlagt over mange år, og passer grundlæggende til en tid hvor byggeriet var langt mindre komplekst end nu, og hvor rollerne hos byggeriets aktører var defineret anderledes, og hvor der var langt færre tekniske muligheder end der er i dag (for 100 år siden fandtes der ca. 50 forskellige byggematerialer i dag er der ). Der er lavet tilpasninger undervejs, men efterhånden er strukturen blevet et kludetæppe med mange lapper og det medfører mange paradokser. 15

16 Det betyder, at to faktorer er næsten mere end noget andet bliver styrende for processen: ansvar og økonomi. Hvis der opstår fejl og det gør der skal ansvaret kunne placeres så entydigt som overhovedet muligt, og økonomien skal være kendt for alle, ikke mindst bygherren, hele vejen gennem forløbet Bygherren Bygherrer er heller ikke hvad bygherrer var en gang. Hvis du ser på sektoren som sådan, så er bygherrer jo noget af de mest uorganiserede du kan komme i nærheden af. De taler ikke med nogen fælles stemme, og der er utroligt mange af dem der ikke er særligt professionelle og de professionelle ønsker ikke at mænge sig for meget med de uprofessionelle, for det kan de få enormt meget besvær ud af. Det er en meget meget ustruktureret gruppe. Nu er der en bygherreforening, men foreløbig har den ikke været så meget på banen endnu. Men det kunne måske være en start til noget bedre. I gamle dage var bygherrebegrebet mere entydigt: den private bygherre var engangsbygherren, firmaet der byggede til sig selv og som også var bruger af det færdige byggeri. Kun få byggede med udlejning for øje, men havde så også funktionen som driftsherre. De offentlige bygherrer var også lettere at få øje på: staten ejede statens bygninger og kommunerne ejede kommunernes drev dem også i en central administration og stillede dem til rådighed for brugerne: kontorer, skoler m.v. Den struktur har været under opblødning i en række år, men netop nu sker der store ændringer, ikke mindst på det offentlig område, hvor den stigende decentralisering også har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte institutioner og forvaltninger. Lejemodellen. Det er karakteristisk, at mange bygherrer ikke er professionelle og kun kender lidt til byggeri, og der har indtil nu kun været få tilbud om kurser og uddannelse til bygherrer. Og mens man i den private sektor ser tendenser i retning af en stigende professionalisering, går dele af det offentlige byggeri til dels den modsatte vej, p.g.a. en øget decentralisering og selvforvaltning. Det gælder for en række kommuner, mens den statslige sektor i højere grad samler ejerfunktionen hos færre og mere professionelle byggeadministratorer. Inden for det sidste års tid eller to har de professionelle bygherrer organiseret sig i Bygherreforeningen, der omfatter 40 større offentlige, halvoffentlige og institutionelle bygherrer, der tilsammen dækker over halvdelen af det samlede byggeri. Bygherreforeningen arbejder bl.a. for en kvalificering af bygherrerollen, og der er netop startet en efteruddannelse for bygherrer. 16

17 By- og Boligministeriet har med Projekt Hus sat gang i en debat om disse forhold, og dermed også taget første skridt i retning af at gøre noget ved dem Bygherrerådgiveren Tidligere var det arkitekten, der var rådgiveren, bygherrens partner i byggesagen, mellemleddet mellem bygherren og alle andre involverede. Men med de langt mere komplicerede strukturer i byggebranchen og de stigende krav til juridisk holdbar dokumentation for stort set alt, er den rolle blevet for kompleks til at kunne udfyldes af én part. Det bliver mere almindeligt, at bygherren har en bygherrerådgiver, som delvist varetager bygherrerollen på bygherrens vegne, og som bliver et mellemled mellem den ofte uprofessionelle bygherre og rådgiverne. Bygherrerådgiveren skal også sikre, at de øvrige rådgivningsydelser fra arkitekt og ingeniører har den fornødne kvalitet, indhold og omfang. Bygherrerådgiveren kan være et eksternt selvstændigt firma, men det kan også være en funktionsenhed inden for store organisationer eller offentlige forvaltninger. Ser man på sager som Danmarks Radio der for et par år siden sendte Danmarks hidtil største bygherrerådgiverydelse i udbud er det åbenlyst, at bygherrerollen på et så stort projekt ikke kan varetages af en organisation, der er gearet til at producere radio og TV. Men det samme gør sig gældende også i langt mindre skala. Fx i kommunerne, hvor decentraliseringen har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte forvaltninger, men hvor man ofte bruger kommunens tekniske forvaltning som bygherrerådgiver. I Tyskland har man i nogle af de store byggesager set en særlig økologisk bygherrerådgiver, dvs. en bygherrerådgiver der har som sin særlige opgave at varetage miljøhensyn gennem hele byggeprocessen Byggesagens forløb Et af de grundlæggende problemer ved den traditionelle byggeproces er at aktørerne skifter undervejs, og at de ikke altid er tilstede på de tidspunkter i processen, hvor de burde have indflydelse (se skematisk oversigt i bilag C). Mest markant springer det i øjnene at brugerne og driftsfolkene, der skal anvende byggeriet, ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i hele processen. Set i relation til energiforbruget er det uheldigt, fordi det øger fokus på anlægsfasen frem for på driften driftsfolkenes og brugerens erfaringer inddrages ikke i byggeriets udformning der ikke er sikret en videreføring af gode tanker hos de projekterende brugerne adfærd og driften er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i forhold til de valgte løsninger 17

18 der ikke efterfølgende sker en opfølgning og evt. finjustering af projektet Entrepriseformer I bilag C findes en skematisk oversigt over forskellige entrepriseformer. Entrepriseformerne har været til stadig diskussion i de senere år. Den traditionelle udbudsform - fag- eller hovedentreprisen inddrager først de udførende, når byggeriet i princippet er fastlagt i detaljer. Det giver usikkerhed om den reelle pris langt hen i forløbet, og tilgodeser ikke at entreprenørens erfaringer udnyttes positivt i projekteringen. Totalentreprisen tilbyder bygherren en fast pris fra start til slut, dvs. at bygherren allerede beslutningstidspunktet har vished for, hvad byggeriet kommer til at koste og det er så væsentligt at mange bygherrer vælger denne entrepriseform, selv om den også har svagheder. I totalentreprisen er det entreprenøren, der er ansvarlig for såvel projektering som selve byggeriet, og dermed også entreprenøren der vælger løsningerne. Den variable faktor (for at få prisen til at svare til byggeprogrammet) bliver byggeriets kvalitet og også de totaløkonomiske løsninger, der indebærer en højere anlægsøkonomi i hvert fald i det omfang de ikke er identificeret på forhånd og dermed beskrevet i byggeprogrammet. Fordi de forskellige entrepriseformer har en skæv incitamentsstruktur og kan medføre en række paradoksproblemer har man i de senere år diskuteret andre samarbejds- og udbudsformer, bl.a. i forbindelse med Projekt Hus. En af de former, der stilles størst forventninger til, er partnering (se bilag C). Her sætter man i princippet alle byggesagens parter bygherre, rådgivere og entreprenør på samme side af bordet, så alles erfaringer kan udnyttes i planlægningen af byggeriet. Samtidig vil man skabe en ny incitamentsstruktur, så gode resultater kommer alle parter til gode, også økonomisk. Populært sagt vil man have byggeriets parter til at sætte loyaliteten overfor projektet højere end loyaliteten overfor firmaets bogholder. For det energieffektive byggeri vil fordelen ved partnering være at det skulle blive lettere at inddrage totaløkonomiske hensyn i beslutningsprocesserne Beslutningsprocesser På det formelle plan er der ingen tvivl: det er bygherren, der tager de endelige beslutninger det er vel nærmest definitionen på en bygherre. Spørgsmålet er, på hvilket grundlag bygherren tager sine beslutninger. Grundlaget udarbejdes ofte af rådgiverne: arkitekter og ingeniører samt evt. bygherrerådgiver. De valgmuligheder, der lægges frem i et beslutningsgrundlag, er også i sig selv ud- 18

19 tryk for en beslutning: beslutningen om, hvilke løsninger man vil foreslå. Derfor er der (mindst) to parter om beslutningen. En bygherre kan ikke træffe de rigtige beslutninger uden et godt beslutningsgrundlag, udarbejdet af rådgivere med den fornødne indsigt og viden og det går igen i interviewene at bygherrerne ikke finder at deres rådgivere har den fornødne ekspertise på netop dette område. Omvendt: selv om rådgiverne også har et vist råderum, så kan en nok så dygtig rådgiver ikke influere på de grundlæggende forhold omkring bygningens energiforbrug, hvis ikke han inddrages på det rigtige tidspunkt i processen, og hvis bygherren ikke prioriterer argumenter omkring energiforbrug. Det energimæssige potentiale er størst og mulighederne flest tidligt i processen senere er man bundet af tidligere beslutninger, både de rigtige og de forkerte. Der tages mange afgørende beslutninger i starten, som får store konsekvenser for energiforbruget, men de er ikke altid bevidste i forhold til energien. Der bruges i reglen kun begrænsede ressourcer i denne fase, og det er sjældent at der er deltager nogen med viden om energi og miljø. Set i forhold til besparelsespotentialet er det billigt at bruge flere ressourcer på de overordnede beslutninger. Når man alligevel ikke gør det, er årsagen formentlig en blanding af tradition og manglende viden om de muligheder man afskærer sig fra. I politiske systemer kan det også være koblet med et ønske om at holde kortene tæt på kroppen, indtil beslutningen er taget. Tre forhold i beslutningsprocessen kan især få konsekvenser for energiforbruget: bygherrens forståelse og prioritering er energiforbruget et argument, der kan sælge et forslag viden, indsigt og kreativitet hos de aktører, der udarbejder beslutningsgrundlaget på et givet tidspunkt i processen om beslutningerne tages på de rigtige tidspunkter i processen og på det rigtige grundlag, med inddragelse af de rigtige aktører Incitamenter Incitamentsstrukturen er skæv set i relation til energi, miljø og totaløkonomi. Der mangler økonomiske incitamenter for rådgiverne til at tænke i helhedsløsninger, hvis ikke de har en høj anlægsøkonomi. Fx går det ud over ventilationsingeniørens honorar, hvis han foreslår et lille eller slet intet ventilationsanlæg i et byggeri og derfor bliver 19

20 bygherren ikke præsenteret for den løsning, hvis der først er knyttet en ventilationsmand til projektet. Og de overvejelser tidligt i projektet, der kunne fører til at man ikke pr. tradition inddrog en ventilationsingeniør dem får man ikke taget. Man gør som man plejer. Entreprenørerne kunne umiddelbart have et incitament til at gennemføre totaløkonomiske løsninger, hvis det indebærer en højere anlægsøkonomi. På den anden side presses entreprenørernes priser også, og det sender igen bolden tilbage til bygherrerne og den generelle struktur i byggebranchen, herunder entrepriseformerne. 3.2 Rammebetingelser Der findes en lang række rammebetingelser for byggeriet, men i denne sammenhæng er de vigtigste bygningsreglementet og honorarreglerne BR 95 - Bygningsreglementet Reglementet gælder for alt nybyggeri og større renoveringsbyggeri (i praksis alt, der ikke har karakter af vedligeholdelse). BR er et sæt rammebestemmelser, der administreres af kommunerne, der også kan dispensere fra BR efter vurdering i de konkrete tilfælde. Fx fastlægger BR 95 at der normalt ikke må bruges aircondition (køling) i byggeriet men det er en af de bestemmelser, der i praksis altid dispenseres fra. Bygningsreglementet justeres løbende således er der netop kommet nye bestemmelser om kravene til varmetabsberegninger. Derudover arbejder man med en mere gennemgribende revision af reglementet, der efter planen skal træde i kraft i BR 05 og BR som regulator Det er fristende at presse miljø - og energiforbedringer igennem i byggeriet ved en stramning af bygningsreglementet. Det er et enkelt virkemiddel og det er på det overordnede plan en forholdsvis enkel løsning. Samtidig gælder det for alle, og fjerner dermed nogle af de incitamenter der kan ligge i at lave løsninger, der er dårligere end det samfundet ønsker. Mange i byggebranchen ser BR som et helt nødvendigt onde man synes at det er besværligt at skulle overholde så mange bestemmelser, men finder det omvendt nødvendigt, for at undgå de dårligste løsninger og undgå konkurrenceforvridning. Men det er samtidig 20

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Papiret består af en indledende artikel samt af tre caseinterviews.

Papiret består af en indledende artikel samt af tre caseinterviews. Inspirationspapir / lavenergibyggeri DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Nærværende inspirationspapir er et oplæg til debat om, hvordan arkitektur og designvalg

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2.

AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2. AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2. marts 2011 Hvilket spor skal vi vælge? Foto: www.fotobasen.dk / Maciej Wojcik.

Læs mere

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Præsentation 2 Fordele? De berømte centre http://ing.dk/artikel/commissioning-giver-energibesparelser-pengene-175643 Kilde: www.energiforumdanmark.dk Certificering

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg lagde på dette medlemsmøde op til debat om bygherrens rolle og kompetencer og

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1 Procedurer for udbud og valg af rådgiver...2 1.1 Lovgrundlag...2 1.2 Rådgivningsydelser...2 1.2.1 Bygherrerådgivning...2 1.2.2 Projektrådgivning...3

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere