Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation"

Transkript

1 konsulen ter PAR refshale vej 163a, 2. dk køben havn k tlf fax lad Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation Byggeri til handel, service og offentlige formål Udredning, december 2001 Udført af Lading for Energistyrelsen, 14. kontor

2 Udarbejdet af Lading v/ arkitekt maa Tove Lading Projektkonsulenter Dansk Center for Byøkologi v/ dir. Anders Pedersen Dræbye Rådgivning og Projektledelse v/ civ.ing. Tage Dræbye RH Arkitekter v/ arkitekt maa Arne Hansen By og Byg v/ ing., seniorforsker Søren Aggerholm Teknologisk Institut v/ ing. Niels Radisch 2

3 INDHOLD 1. Baggrunden for projektet 7 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Tendenser fra de senere år Tendenser i fremtiden PC ere og kontorudstyr Vinduer og glasfacader Belysning Ventilation og køling Varmebehov og varmetab Hvor ligger potentialet? Nybyggeri og større renovering Det eksisterende byggeri Ventilation i eksisterende byggeri Adfærd eller teknik Aktøre rne og processen Barrierer for energirigtigt byggeri Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Strukturen Bygherren Bygherrerådgiveren Byggesagens forløb Entrepriseformer Beslutningsprocesser Incitamenter Rammebetingelser BR 95 - Bygningsreglementet BR 05 og BR som regulator Honorarreglerne for arkitekter og ingeniører Økonomi og totaløkonomi Viden, information og uddannelse Viden Information Hvem viser de gode eksempler? 25 3

4 3.4.4 Uddannelser Interviewundersøgelsen Branchens struktur Generelt Citater Rammebetingelser etc Lovgivning (bygningsreglementet) Incitamenter Citater Beslutningsprocesser og holdninger Bygherrer og beslutningstagere Rådgiverne Citater Økonomi og totaløkonomi Generelt Citater Viden, information og uddannelse Generelt Citater Andre kommentarer fra interviewpersonerne Hvad skal der til? Indsatsområder Kvalificering af viden og beslutningsgrundlag Dokumentation og formidling Vurdering af energiforbruget i forhold til bygningernes miljø generelt 40 Bilag A Personer 41 A.1 Interviewpers onerne 41 A.2 Projektkonsulenterne 43 A.3 ENS 44 Bilag B Tal for energiforbruget 45 4

5 Bilag C Beslutningsprocesser i byggesektoren oversigter 48 B.1 Forløbet af den traditionelle byggesag 48 B.2 Entrepriseformer 49 Bilag D Energiberegningsværktøjer 51 Bilag E Liste over projekter 53 Bilag F Litteraturliste 58 Bilag G Udvalgte interviews 62 G.1 Interview med Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne / Niras 62 G.2 Interview med Knud Erik Busk - formand for Bygherreforeningen, - underdirektør i Københavns Lufthavne 72 5

6 6

7 1. Baggrunden for projektet I de senere år har samfundets energiforbrug generelt udvist en stagnerende til faldende tendens, der dog ikke er ligeligt fordelt. Således er energiforbruget til transport, produktionserhverv og husholdninger under ét faldet, mens energiforbruget i privat service på 10 år er vokset med 13% - en udvikling der ser ud til at fortsætte. En af de væsentlige årsager er, at en meget stor del af byggeriet forsynes med mekanisk ventilation og køling p.g.a. stigende problemer med overskudsvarme, øgede krav til komfort samt måske også prestigehensyn. Det sker på trods af, at bygningsreglementet i princippet slet ikke tillader aircondition. Samtidig viser en række byggerier ikke mindst i udlandet, at det kan lade sig gøre at udforme byggeri med et væsentligt lavere energiforbrug. Nogle af disse eksempler er beskrevet i infoarkserien om De Store Bygningers Økologi, som blev udsendt i efteråret 2000 af Dansk Center for Byøkologi, Lading, Ørestadsselskabet og Københavns Kommune. Her er byggerier med et energiforbrug, der ligger 30-50% under tilsvarende referencebyggerier. Folketinget har i maj 2001 sat et mål for energibesparelser i samfundet for handel og service svarer det til en reduktion i energiforbruget på ca. 6 %. Derfor har Energistyrelsen ønsket at få belyst, hvorfor man ikke i højere grad udnytter erfaringer og muligheder for at opnå energibesparelser i bygninger samt hvilke barrierer, der stiller sig i vejen for at man gør det. Rapporten omhandler byggeri til handel, service og offentlige formål hvilket i praksis vil sige alt byggeri undtagen boliger og produktion. Rapporten er primært baseret på en række interviews med nøglepersoner blandt målgruppens aktører og beslutningstagere. Liste over de interviewede findes i bilag A. Citater fra interviewene er gengivet anonymt, men rapporten har i sin helhed været forelagt interviewpersonerne. Rapporten er udarbejdet i sommeren og efteråret 2001 af Lading konsulenter PAR i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi, Teknologisk Institut, By og Byg, RH Arkitekter og Dræbye Rådgivning og Projektledelse, jf. bilag A. 7

8 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Nogle af interviewpersonerne mente som udgangspunkt at man bygger så energirigtigt som det nu er rimeligt at gøre og stiller således spørgsmålstegn ved, om der eksisterer et reelt potentiale for en reduktion af energiforbruget indenfor byggeri til handel og service. Det kan derfor være på sin plads at ridse problemstillingen op samt at definere, hvad der menes med energirigtigt byggeri. 2.1 Tendenser fra de senere år For ikke så få år siden var varmeforbruget den væsentligste del af bygningers energiforbrug, og energibesparende foranstaltninger gik primært ud på at nedsætte varmeforbruget, bl.a. ved bedre isolering. Den problematik gælder stadig for boligbyggeriet, men ikke for servicesektoren. Her er varmebehovet faldende, mens energiforbruget (især el) til andre formål stiger. Det skyldes primært tre faktorer: at vi har fået stadigt flere PC ere og andre kontormaskiner, der dels bruger energi, dels udvikler meget overskudsvarme at mange moderne bygninger forsynes med store vinduesarealer uden optimal solafskærmning, samtidig med at energiruderne har betydet en væsentlig reduktion af varmetabet gennem vinduerne at kravene til ventilation er steget, dels fordi moderne bygninger generelt er ret tætte, dels p.g.a. øgede komfortkrav Det nuværende bygningsreglement BR 95 ikke udformet med henblik på denne problemstilling. BR 95 fokuserer især på varmeforbrug og varmetab, og tager ikke højde for at en minimering af varmetabet kan medføre et øget energiforbrug. BR 95 tillader i princippet ikke køling (aircondition), medmindre der er taget andre forholdsregler til at nedbringe temperaturen. I praksis tillades køling i alle de byggerier, der ønske det og dem bliver der flere af. I hovedstadsområdet forsynes 85-90% af kontorbyggeriet med køling, mens tallet ligger på omkring 30% i provinsen. Gennemsnittet ligger formentlig på 60-70%, med en stigende tendens. Hvis man ser på de gode eksempler på bygninger med lavt energiforbrug er det karakteristisk, at resultaterne ikke skyldes enkelte tekniske tiltag, men derimod i en kombination 8

9 af en lang række forhold, med udgangspunkt i den enkelte bygnings fysiske udformning og design. Det er byggeri, der udnytter de naturgivne omstændigheder til at skabe ventilation, køling, varme, lys etc., og kombinerer det med ofte relativt simpel understøttende teknik. Skal bygninger kunne klare sig uden mekanisk ventilation og køling, skal det tænkes ind i bygningsdesignet fra starten ellers kan det stort set ikke lade sig gøre. Og er en bygning først forsynet med mekanisk ventilation, vil man også vælge at bruge dét til at løse eventuelle indeklimaproblemer, i stedet for at fokusere på andre løsninger, der ikke bruger energi. Samtidig kan man også spore en tendens til, at komfortkravene stiger med køleog ventilationsmulighederne. 2.2 Tendenser i fremtiden For 10 år siden havde de fleste næppe forudset det hastigt stigende energiforbrug til køling. Det kan også være svært i dag at forudse, hvordan profilen for energiforbruget vil være i Ser man på udviklingen, er den på en række området præget af modsatrettede tendenser og det kan være svært at vurdere, hvilke der bliver de fremherskende: PC ere og kontorudstyr PC ere bruger stadigt mindre strøm og udvikler dermed også mindre overskudsvarme. En bærbar PC bruger fx helt op til 90% mindre energi end en almindelige stationær computer - fladskærme, moderne processorer og bedre standby-funktioner fører til et væsentligt lavere energiforbrug. En skærmarbejdsplads burde således i fremtiden udvikle væsentlig mindre overskudsvarme end den gør i dag. Den store ubekendte faktor er, om fremtidens arbejdsplads ser ud som nutidens eller om hver arbejdsplads fremover vil være bestykket med tre computere, scanner, egen printer, TV-fon osv., så fordelen ædes op af mere udstyr Vinduer og glasfacader Energiruderne har ført til at moderne bygninger har et væsentligt mindre varmetab gennem vinduerne. Fremtidens vinduer vil måske endda have et energioverskud, dvs. at der kommer mere varme ind gennem ruderne end der slipper ud. Glasboks-arkitekturen er blevet fremherskende, efter at energiruderne har gjort det muligt at overholde varmetabsrammer med glasfacader; til gengæld får huse med store glasfacader problemer med overophedning og dårligt indeklima, som løses med mekanisk ventilation og køling. 9

10 2.2.3 Belysning Belysning med lavt energiforbrug bliver stadig bedre og billigere. Lyskvaliteten bliver bedre, der bliver designet bedre armaturer beregnet på sparepærer samtidig med at anskaffelsesprisen for lyskilderne er dalende. Bedre styringssystemer med sensorer, der regulerer lyset i forhold til dagslysniveau og bevægelser, reducerer det overflødige forbrug. Stigende brug af storrumskontorer, hvor man er nødt til at opretholde et generelt højt belysningsniveau. Domicilbyggerierne er ofte også oplyst om natten, som en arkitektonisk effekt enten udefra eller indefra (ex Unibank) Ventilation og køling Der er mere fokus på mulighederne for naturlig ventilation og alternative kølemuligheder (fx hav- og grundvand). Alligevel forsynes de allerfleste moderne store kontorbyggerier med mekanisk ventilation og er et hus ikke bygget til naturlig ventilation, er det næsten umuligt at gennemføre senere. Et effektivt mekanisk ventilationsanlæg fjerner opmærksomheden fra de faktorer, der har betydning for et godt indeklima uden at bruge så meget energi Varmebehov og varmetab HVIS det lykkes at få reduceret overskudsvarmen fra PC ere, belysning og solen, vil bygningerne få et øget varmebehov om vinteren. Derfor skal man stadig søge at reducere bygningernes varmetab med de forskellige virkemidler, der er til rådighed. Alt andet lige er varmeforbrug at foretrække frem for elforbrug, eftersom den gennemsnitlige CO 2 -udledning for varme mindre end for el Hvor ligger potentialet? En bygning designes udfra nutidens krav men størstedelen af dens levetid er jo fremtiden. Spørgsmålet er, hvor godt bygningen er i stand til løbende at tilpasse sig fremtidens krav. Pointen er, at bygninger ikke skal designes efter nutidens krav som i øvrigt næsten er forældede fra starten. I stedet skal bygningerne designes med større fleksibilitet og til at kunne tilpasse sig en større spændvidde mellem ventilationsbehov og opvarmningsbehov. 10

11 Og spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt meget viden blandt praktikerne om, hvordan man gør det. Vi har er i gang med projekteringen af et stort kontorbyggeri, hvor der ligger enorme mængder af rør og kanaler [til ventilation og køling]. Vi var enige med bygherren om at vi burde forsøge os med nogle økologiske tiltag, og bad ingeniørfirmaet [et af de store] komme med nogle forslag. Så kommer de med nogle solceller der har en enorm lang tilbagebetalingstid og en solvæg, der kan opsamle varme når solen skinner. Jamen, hvor meget ekstra kommer den til at koste i køling? Den virker jo kun når vi skal AF med varme! Citatet stammer fra en entreprenør, der faktisk har nogen fornemmelse af hvad det handler om. Men det er karakteristisk at nogen rådgivere har så snæver en specialviden at de glemmer helheden. I øvrigt drejer det sig ikke kun om et reduceret energiforbrug, men også om et mere hensigtsmæssigt energiforbrug. Ikke al energiproduktion belaster miljøet lige meget kraftvarmeværkerne, der producerer el og varme samtidig, har en overskudsproduktion af varme om sommeren og til tider en overskudsproduktion af el om vinteren (overløbsproblematikken). Vedvarende energi har ikke en miljøbelastning, der er proportional med energiproduktionen - men produktionen kan ikke direkte følge behovet, men afhænger af naturen. Klima, undergrund, geografi og andre lokale forhold omkring den enkelte bygning giver individuelle muligheder for gratis energi. Alt andet lige kan bygninger, der tilpasser sig disse forhold, tillade sig et større energiforbrug uden at miljøbelastningen derved øges. 2.3 Nybyggeri og større renovering Aircondition er blevet ligesom McDonald s. USA er en verdensmagt, der er symbolværdi i de amerikanske mærker - derfor vil man have aircondition. Der er en slags status over det.... deres forbillede er det amerikanske kontor - nu har de aircondition, de kan vise det samme boardroom som man har i Chicago. Det er bemærkelsesværdigt, at byggeri i provinsen i langt mindre grad har mekanisk køling end byggeri i hovedstadsområdet, hvor 90% af kontornybyggeriet har køleanlæg. Hovedstadsområdets byggeri er i vid udstrækning domiciler, der dels må forventes at have mere teknisk og IT-udstyr, men også i højere grad skal give prestige for virksomhederne. Og alt andet lige er et køle anlæg med til at give prestige. Der ligger formentlig også en del vanetænkning bag den mekaniske køling en forventning om, at det pr. definition er væsentligt for et godt indeklima. 11

12 Det afgørende for nybyggeriet er ikke, at det er optimeret i forhold til den nuværende funktion og det nuværende behov for varme, ventilation og køling men at det er fleksibelt og kan tilpasses skiftende behov og omstændigheder. 2.4 Det eksisterende byggeri Fremtidens byggeri er én ting men selv vi i disse år bygger som aldrig før, er det trods alt energiforbruget i det eksisterende byggeri, der vejer tungest. Vi har i dag har en bygningsmasse, hvor kun en begrænset del er optimal i energimæssig henseende. Det eksisterende byggeri er en bred gruppe, der omfatter såvel 100 år gamle bygninger som det nybyggeri, der er færdiggjort for få år siden. Selv om varmetabet i den ældre del af bygningsmassen nok er større end i det nyere byggeri, er det ikke givet at det samlede energiforbrug også er størst her. Dels kan det jo bedre udnytte overskudsvarme, dels er det sjældent forsynet med mekanisk ventilation og køling. Man kunne også formode, at kravene er større i den nyeste del af byggeriet, der derfor også bruger mest energi på at imødekomme dem. Holder disse formodninger, vil det være den nyeste del af det eksisterende byggeri, der har størst behov for energibesparende foranstaltninger. Energiforbruget blev i 1996 opgjort til gennemsnitligt 80 kwh/m 2 /år for kontorbyggeri - med bank/forsikring som topscorer med 112 kwh og i bunden boligadministration med 52 kwh. Generelt er elforbruget svagt stigende og et tal på kwh/m2 er derfor sandsynligt for et nyt kontorbyggeri uden energibesparende foranstaltninger (kilde: Energiforbruget i handels- og servicesektoren - DTI 1996") Ventilation i eksisterende byggeri En indsats omkring ventilation i det eksisterende byggeri handler i dels om at reducere energiforbruget på de eksisterende anlæg, men også i høj grad om at hindre, at der i større stil installeres mekaniske ventilations- og køleanlæg i den del af byggeriet, der ikke allerede har det. Der er grund til at forvente, at tendenserne fra nybyggeriet kunne sprede sig til den eksisterende bygningsmasse, fordi den øgede komfort med mekanisk ventilation kan blive normdannende. Det er væsentligt at imødegå det ved at oplyse om andre metoder til at opnå et godt indeklima med udgangspunkt i at begrænse de faktorer, der giver meget 12

13 overskudsvarme dvs. især PC ere, kontormaskiner og belysning. Det er også væsentligt at fremhæve de lavteknologiske metoder til at modvirke den: simple ventilations- og udluftningssystemer, nattekøling, tunge bygningsdele der kan akkumulere varme, effektiv (udvendig) solafskærmning etc. 2.5 Adfærd eller teknik En reduktion af energiforbruget handler ikke alene om teknisk udstyr, men også i høj grad om adfærd. Der er ingen undersøgelser af potentialet for adfærdsrelaterede energibesparelser i kontorbyggeri, men der findes erfaringer fra boligbyggeri. I Kolding gennemførte man for nogle år siden et projekt i en almennyttig boligafdeling, hvor energiforbruget blev reduceret med 20% alene gennem en kampagne for ændret adfærd. P.t. er ingeniørfirmaet Birch & Krogboe i gang med et internt energibesparelsesprojekt, hvor de vil medarbejderne til at tage deres egen medicin målet er en energibesparelse på 50%. 2.6 Aktørerne og processen Det er ikke altid de samme, der træffer beslutninger af betydning for energiforbruget, som senere skal betale for det. Det er en af de centrale barrierer for større energibesparelser. muligheder tid programmering og forprojekt her træffes de beslutninger, som binder senere i forløbet det er væsentligt at få energihensyn inddraget i denne del af processen detailprojektfasen det er ofte her, man træffer beslutninger vedr. energibesparende foranstaltninger 0 tidsforløb 13

14 På det overordnede plan tages beslutningerne naturligt nok - af de overordnede beslutningstagere: investorer, politikere etc. Selve bygherrerollen varetages ofte af professionelle byggeadministrationer, som findes både i staten, amterne og til en vis grad også i kommunerne (i hvert fald de større af dem) samt hos de store private bygherrer. Det er imidlertid karakteristisk (se bilag C), at både slutbrugere og rådgivere med viden om energieffektivt byggeri ofte er dårligt repræsenteret i de beslutningsprocesser, der ligger forud for selve byggeriet - og netop her kan beslutningerne få stor betydning for det fremtidige energiforbrug. Det er afgørende at miljø og totaløkonomi prioriteres i disse processer, og forudsætningen for dét er et godt samspil mellem alle aktører. Lejemodellen 14

15 3. Barrierer for energirigtigt byggeri Men der er en lang række forhold, som sektoren har kørt sig selv ind i over årtier som er svære at gå ind i og få ud af kraft, fordi alle kører på det. Og der har du det problem med byggeriet...[for] de fleste andre produktområder [...] vil du kunne sige, at der er en bestemt aktør, der sidder for bordenden. Der er nogle økonomer der siger: der er en aktør, der ejer værdikæden... I andre sektorer [kan du] gå ud og finde en bestemt aktør med en afgørende indflydelse. Det kan du ikke i byggesektoren ikke på et overordnet strukturelt plan i alt fald.... det er et problem, at der ikke er nogen der ejer værdikæden. Generelt blev der peget på følgende årsager, som de følgende punkter kommer nærmere ind på: 1. Der er en række generelle strukturelle problemer i byggesektoren, som også berører det energieffektive byggeri. 2. Økonomi og totaløkonomi det er i praksis svært at vurdere udfra totaløkonomi, selv der generelt er en positiv holdning til det 3. Viden og information der er generelt for lidt viden, og energieffektive løsninger er ikke tilstrækkeligt dokumenteret 4. Rammebetingelserne er ikke i orden 3.1 Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Der er uorden i værkstøjskassen, som det udtrykkes i et af interviewene. De fleste af interviewpersonerne viser tilbage til en række generelle paradokser i byggeriet, der også bliver væsentlige barrierer i forhold til energien. Paradokserne drejer sig bl.a. om samarbejdsformer, incitamenter og rammebetingelser og medfører, at man ikke altid får fremmet de beslutninger og tiltag, der er hensigtsmæssige set udfra en overordnet betragtning Strukturen Strukturen er fastlagt over mange år, og passer grundlæggende til en tid hvor byggeriet var langt mindre komplekst end nu, og hvor rollerne hos byggeriets aktører var defineret anderledes, og hvor der var langt færre tekniske muligheder end der er i dag (for 100 år siden fandtes der ca. 50 forskellige byggematerialer i dag er der ). Der er lavet tilpasninger undervejs, men efterhånden er strukturen blevet et kludetæppe med mange lapper og det medfører mange paradokser. 15

16 Det betyder, at to faktorer er næsten mere end noget andet bliver styrende for processen: ansvar og økonomi. Hvis der opstår fejl og det gør der skal ansvaret kunne placeres så entydigt som overhovedet muligt, og økonomien skal være kendt for alle, ikke mindst bygherren, hele vejen gennem forløbet Bygherren Bygherrer er heller ikke hvad bygherrer var en gang. Hvis du ser på sektoren som sådan, så er bygherrer jo noget af de mest uorganiserede du kan komme i nærheden af. De taler ikke med nogen fælles stemme, og der er utroligt mange af dem der ikke er særligt professionelle og de professionelle ønsker ikke at mænge sig for meget med de uprofessionelle, for det kan de få enormt meget besvær ud af. Det er en meget meget ustruktureret gruppe. Nu er der en bygherreforening, men foreløbig har den ikke været så meget på banen endnu. Men det kunne måske være en start til noget bedre. I gamle dage var bygherrebegrebet mere entydigt: den private bygherre var engangsbygherren, firmaet der byggede til sig selv og som også var bruger af det færdige byggeri. Kun få byggede med udlejning for øje, men havde så også funktionen som driftsherre. De offentlige bygherrer var også lettere at få øje på: staten ejede statens bygninger og kommunerne ejede kommunernes drev dem også i en central administration og stillede dem til rådighed for brugerne: kontorer, skoler m.v. Den struktur har været under opblødning i en række år, men netop nu sker der store ændringer, ikke mindst på det offentlig område, hvor den stigende decentralisering også har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte institutioner og forvaltninger. Lejemodellen. Det er karakteristisk, at mange bygherrer ikke er professionelle og kun kender lidt til byggeri, og der har indtil nu kun været få tilbud om kurser og uddannelse til bygherrer. Og mens man i den private sektor ser tendenser i retning af en stigende professionalisering, går dele af det offentlige byggeri til dels den modsatte vej, p.g.a. en øget decentralisering og selvforvaltning. Det gælder for en række kommuner, mens den statslige sektor i højere grad samler ejerfunktionen hos færre og mere professionelle byggeadministratorer. Inden for det sidste års tid eller to har de professionelle bygherrer organiseret sig i Bygherreforeningen, der omfatter 40 større offentlige, halvoffentlige og institutionelle bygherrer, der tilsammen dækker over halvdelen af det samlede byggeri. Bygherreforeningen arbejder bl.a. for en kvalificering af bygherrerollen, og der er netop startet en efteruddannelse for bygherrer. 16

17 By- og Boligministeriet har med Projekt Hus sat gang i en debat om disse forhold, og dermed også taget første skridt i retning af at gøre noget ved dem Bygherrerådgiveren Tidligere var det arkitekten, der var rådgiveren, bygherrens partner i byggesagen, mellemleddet mellem bygherren og alle andre involverede. Men med de langt mere komplicerede strukturer i byggebranchen og de stigende krav til juridisk holdbar dokumentation for stort set alt, er den rolle blevet for kompleks til at kunne udfyldes af én part. Det bliver mere almindeligt, at bygherren har en bygherrerådgiver, som delvist varetager bygherrerollen på bygherrens vegne, og som bliver et mellemled mellem den ofte uprofessionelle bygherre og rådgiverne. Bygherrerådgiveren skal også sikre, at de øvrige rådgivningsydelser fra arkitekt og ingeniører har den fornødne kvalitet, indhold og omfang. Bygherrerådgiveren kan være et eksternt selvstændigt firma, men det kan også være en funktionsenhed inden for store organisationer eller offentlige forvaltninger. Ser man på sager som Danmarks Radio der for et par år siden sendte Danmarks hidtil største bygherrerådgiverydelse i udbud er det åbenlyst, at bygherrerollen på et så stort projekt ikke kan varetages af en organisation, der er gearet til at producere radio og TV. Men det samme gør sig gældende også i langt mindre skala. Fx i kommunerne, hvor decentraliseringen har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte forvaltninger, men hvor man ofte bruger kommunens tekniske forvaltning som bygherrerådgiver. I Tyskland har man i nogle af de store byggesager set en særlig økologisk bygherrerådgiver, dvs. en bygherrerådgiver der har som sin særlige opgave at varetage miljøhensyn gennem hele byggeprocessen Byggesagens forløb Et af de grundlæggende problemer ved den traditionelle byggeproces er at aktørerne skifter undervejs, og at de ikke altid er tilstede på de tidspunkter i processen, hvor de burde have indflydelse (se skematisk oversigt i bilag C). Mest markant springer det i øjnene at brugerne og driftsfolkene, der skal anvende byggeriet, ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i hele processen. Set i relation til energiforbruget er det uheldigt, fordi det øger fokus på anlægsfasen frem for på driften driftsfolkenes og brugerens erfaringer inddrages ikke i byggeriets udformning der ikke er sikret en videreføring af gode tanker hos de projekterende brugerne adfærd og driften er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i forhold til de valgte løsninger 17

18 der ikke efterfølgende sker en opfølgning og evt. finjustering af projektet Entrepriseformer I bilag C findes en skematisk oversigt over forskellige entrepriseformer. Entrepriseformerne har været til stadig diskussion i de senere år. Den traditionelle udbudsform - fag- eller hovedentreprisen inddrager først de udførende, når byggeriet i princippet er fastlagt i detaljer. Det giver usikkerhed om den reelle pris langt hen i forløbet, og tilgodeser ikke at entreprenørens erfaringer udnyttes positivt i projekteringen. Totalentreprisen tilbyder bygherren en fast pris fra start til slut, dvs. at bygherren allerede beslutningstidspunktet har vished for, hvad byggeriet kommer til at koste og det er så væsentligt at mange bygherrer vælger denne entrepriseform, selv om den også har svagheder. I totalentreprisen er det entreprenøren, der er ansvarlig for såvel projektering som selve byggeriet, og dermed også entreprenøren der vælger løsningerne. Den variable faktor (for at få prisen til at svare til byggeprogrammet) bliver byggeriets kvalitet og også de totaløkonomiske løsninger, der indebærer en højere anlægsøkonomi i hvert fald i det omfang de ikke er identificeret på forhånd og dermed beskrevet i byggeprogrammet. Fordi de forskellige entrepriseformer har en skæv incitamentsstruktur og kan medføre en række paradoksproblemer har man i de senere år diskuteret andre samarbejds- og udbudsformer, bl.a. i forbindelse med Projekt Hus. En af de former, der stilles størst forventninger til, er partnering (se bilag C). Her sætter man i princippet alle byggesagens parter bygherre, rådgivere og entreprenør på samme side af bordet, så alles erfaringer kan udnyttes i planlægningen af byggeriet. Samtidig vil man skabe en ny incitamentsstruktur, så gode resultater kommer alle parter til gode, også økonomisk. Populært sagt vil man have byggeriets parter til at sætte loyaliteten overfor projektet højere end loyaliteten overfor firmaets bogholder. For det energieffektive byggeri vil fordelen ved partnering være at det skulle blive lettere at inddrage totaløkonomiske hensyn i beslutningsprocesserne Beslutningsprocesser På det formelle plan er der ingen tvivl: det er bygherren, der tager de endelige beslutninger det er vel nærmest definitionen på en bygherre. Spørgsmålet er, på hvilket grundlag bygherren tager sine beslutninger. Grundlaget udarbejdes ofte af rådgiverne: arkitekter og ingeniører samt evt. bygherrerådgiver. De valgmuligheder, der lægges frem i et beslutningsgrundlag, er også i sig selv ud- 18

19 tryk for en beslutning: beslutningen om, hvilke løsninger man vil foreslå. Derfor er der (mindst) to parter om beslutningen. En bygherre kan ikke træffe de rigtige beslutninger uden et godt beslutningsgrundlag, udarbejdet af rådgivere med den fornødne indsigt og viden og det går igen i interviewene at bygherrerne ikke finder at deres rådgivere har den fornødne ekspertise på netop dette område. Omvendt: selv om rådgiverne også har et vist råderum, så kan en nok så dygtig rådgiver ikke influere på de grundlæggende forhold omkring bygningens energiforbrug, hvis ikke han inddrages på det rigtige tidspunkt i processen, og hvis bygherren ikke prioriterer argumenter omkring energiforbrug. Det energimæssige potentiale er størst og mulighederne flest tidligt i processen senere er man bundet af tidligere beslutninger, både de rigtige og de forkerte. Der tages mange afgørende beslutninger i starten, som får store konsekvenser for energiforbruget, men de er ikke altid bevidste i forhold til energien. Der bruges i reglen kun begrænsede ressourcer i denne fase, og det er sjældent at der er deltager nogen med viden om energi og miljø. Set i forhold til besparelsespotentialet er det billigt at bruge flere ressourcer på de overordnede beslutninger. Når man alligevel ikke gør det, er årsagen formentlig en blanding af tradition og manglende viden om de muligheder man afskærer sig fra. I politiske systemer kan det også være koblet med et ønske om at holde kortene tæt på kroppen, indtil beslutningen er taget. Tre forhold i beslutningsprocessen kan især få konsekvenser for energiforbruget: bygherrens forståelse og prioritering er energiforbruget et argument, der kan sælge et forslag viden, indsigt og kreativitet hos de aktører, der udarbejder beslutningsgrundlaget på et givet tidspunkt i processen om beslutningerne tages på de rigtige tidspunkter i processen og på det rigtige grundlag, med inddragelse af de rigtige aktører Incitamenter Incitamentsstrukturen er skæv set i relation til energi, miljø og totaløkonomi. Der mangler økonomiske incitamenter for rådgiverne til at tænke i helhedsløsninger, hvis ikke de har en høj anlægsøkonomi. Fx går det ud over ventilationsingeniørens honorar, hvis han foreslår et lille eller slet intet ventilationsanlæg i et byggeri og derfor bliver 19

20 bygherren ikke præsenteret for den løsning, hvis der først er knyttet en ventilationsmand til projektet. Og de overvejelser tidligt i projektet, der kunne fører til at man ikke pr. tradition inddrog en ventilationsingeniør dem får man ikke taget. Man gør som man plejer. Entreprenørerne kunne umiddelbart have et incitament til at gennemføre totaløkonomiske løsninger, hvis det indebærer en højere anlægsøkonomi. På den anden side presses entreprenørernes priser også, og det sender igen bolden tilbage til bygherrerne og den generelle struktur i byggebranchen, herunder entrepriseformerne. 3.2 Rammebetingelser Der findes en lang række rammebetingelser for byggeriet, men i denne sammenhæng er de vigtigste bygningsreglementet og honorarreglerne BR 95 - Bygningsreglementet Reglementet gælder for alt nybyggeri og større renoveringsbyggeri (i praksis alt, der ikke har karakter af vedligeholdelse). BR er et sæt rammebestemmelser, der administreres af kommunerne, der også kan dispensere fra BR efter vurdering i de konkrete tilfælde. Fx fastlægger BR 95 at der normalt ikke må bruges aircondition (køling) i byggeriet men det er en af de bestemmelser, der i praksis altid dispenseres fra. Bygningsreglementet justeres løbende således er der netop kommet nye bestemmelser om kravene til varmetabsberegninger. Derudover arbejder man med en mere gennemgribende revision af reglementet, der efter planen skal træde i kraft i BR 05 og BR som regulator Det er fristende at presse miljø - og energiforbedringer igennem i byggeriet ved en stramning af bygningsreglementet. Det er et enkelt virkemiddel og det er på det overordnede plan en forholdsvis enkel løsning. Samtidig gælder det for alle, og fjerner dermed nogle af de incitamenter der kan ligge i at lave løsninger, der er dårligere end det samfundet ønsker. Mange i byggebranchen ser BR som et helt nødvendigt onde man synes at det er besværligt at skulle overholde så mange bestemmelser, men finder det omvendt nødvendigt, for at undgå de dårligste løsninger og undgå konkurrenceforvridning. Men det er samtidig 20

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2.

AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2. AT Architects ApS Alexandra Thygesen ER VI PÅ RETTE VEJ? Dansk Arkitektur Center Energieffektivt bygningsdesign Konference 2. marts 2011 Hvilket spor skal vi vælge? Foto: www.fotobasen.dk / Maciej Wojcik.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Tove Lading etablerede i 1997 Lading arkitekter + konsulenter A/S, som primært

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere