Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation

Transkript

1 konsulen ter PAR refshale vej 163a, 2. dk køben havn k tlf fax lad ing@mail.dk Barrierer for energieffektivt byggeri - med særligt henblik på ventilation Byggeri til handel, service og offentlige formål Udredning, december 2001 Udført af Lading for Energistyrelsen, 14. kontor

2 Udarbejdet af Lading v/ arkitekt maa Tove Lading Projektkonsulenter Dansk Center for Byøkologi v/ dir. Anders Pedersen Dræbye Rådgivning og Projektledelse v/ civ.ing. Tage Dræbye RH Arkitekter v/ arkitekt maa Arne Hansen By og Byg v/ ing., seniorforsker Søren Aggerholm Teknologisk Institut v/ ing. Niels Radisch 2

3 INDHOLD 1. Baggrunden for projektet 7 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Tendenser fra de senere år Tendenser i fremtiden PC ere og kontorudstyr Vinduer og glasfacader Belysning Ventilation og køling Varmebehov og varmetab Hvor ligger potentialet? Nybyggeri og større renovering Det eksisterende byggeri Ventilation i eksisterende byggeri Adfærd eller teknik Aktøre rne og processen Barrierer for energirigtigt byggeri Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Strukturen Bygherren Bygherrerådgiveren Byggesagens forløb Entrepriseformer Beslutningsprocesser Incitamenter Rammebetingelser BR 95 - Bygningsreglementet BR 05 og BR som regulator Honorarreglerne for arkitekter og ingeniører Økonomi og totaløkonomi Viden, information og uddannelse Viden Information Hvem viser de gode eksempler? 25 3

4 3.4.4 Uddannelser Interviewundersøgelsen Branchens struktur Generelt Citater Rammebetingelser etc Lovgivning (bygningsreglementet) Incitamenter Citater Beslutningsprocesser og holdninger Bygherrer og beslutningstagere Rådgiverne Citater Økonomi og totaløkonomi Generelt Citater Viden, information og uddannelse Generelt Citater Andre kommentarer fra interviewpersonerne Hvad skal der til? Indsatsområder Kvalificering af viden og beslutningsgrundlag Dokumentation og formidling Vurdering af energiforbruget i forhold til bygningernes miljø generelt 40 Bilag A Personer 41 A.1 Interviewpers onerne 41 A.2 Projektkonsulenterne 43 A.3 ENS 44 Bilag B Tal for energiforbruget 45 4

5 Bilag C Beslutningsprocesser i byggesektoren oversigter 48 B.1 Forløbet af den traditionelle byggesag 48 B.2 Entrepriseformer 49 Bilag D Energiberegningsværktøjer 51 Bilag E Liste over projekter 53 Bilag F Litteraturliste 58 Bilag G Udvalgte interviews 62 G.1 Interview med Henrik Kærgaard, Nellemann Konsulenterne / Niras 62 G.2 Interview med Knud Erik Busk - formand for Bygherreforeningen, - underdirektør i Københavns Lufthavne 72 5

6 6

7 1. Baggrunden for projektet I de senere år har samfundets energiforbrug generelt udvist en stagnerende til faldende tendens, der dog ikke er ligeligt fordelt. Således er energiforbruget til transport, produktionserhverv og husholdninger under ét faldet, mens energiforbruget i privat service på 10 år er vokset med 13% - en udvikling der ser ud til at fortsætte. En af de væsentlige årsager er, at en meget stor del af byggeriet forsynes med mekanisk ventilation og køling p.g.a. stigende problemer med overskudsvarme, øgede krav til komfort samt måske også prestigehensyn. Det sker på trods af, at bygningsreglementet i princippet slet ikke tillader aircondition. Samtidig viser en række byggerier ikke mindst i udlandet, at det kan lade sig gøre at udforme byggeri med et væsentligt lavere energiforbrug. Nogle af disse eksempler er beskrevet i infoarkserien om De Store Bygningers Økologi, som blev udsendt i efteråret 2000 af Dansk Center for Byøkologi, Lading, Ørestadsselskabet og Københavns Kommune. Her er byggerier med et energiforbrug, der ligger 30-50% under tilsvarende referencebyggerier. Folketinget har i maj 2001 sat et mål for energibesparelser i samfundet for handel og service svarer det til en reduktion i energiforbruget på ca. 6 %. Derfor har Energistyrelsen ønsket at få belyst, hvorfor man ikke i højere grad udnytter erfaringer og muligheder for at opnå energibesparelser i bygninger samt hvilke barrierer, der stiller sig i vejen for at man gør det. Rapporten omhandler byggeri til handel, service og offentlige formål hvilket i praksis vil sige alt byggeri undtagen boliger og produktion. Rapporten er primært baseret på en række interviews med nøglepersoner blandt målgruppens aktører og beslutningstagere. Liste over de interviewede findes i bilag A. Citater fra interviewene er gengivet anonymt, men rapporten har i sin helhed været forelagt interviewpersonerne. Rapporten er udarbejdet i sommeren og efteråret 2001 af Lading konsulenter PAR i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi, Teknologisk Institut, By og Byg, RH Arkitekter og Dræbye Rådgivning og Projektledelse, jf. bilag A. 7

8 2. Er der et potentiale for energirigtigt byggeri? Nogle af interviewpersonerne mente som udgangspunkt at man bygger så energirigtigt som det nu er rimeligt at gøre og stiller således spørgsmålstegn ved, om der eksisterer et reelt potentiale for en reduktion af energiforbruget indenfor byggeri til handel og service. Det kan derfor være på sin plads at ridse problemstillingen op samt at definere, hvad der menes med energirigtigt byggeri. 2.1 Tendenser fra de senere år For ikke så få år siden var varmeforbruget den væsentligste del af bygningers energiforbrug, og energibesparende foranstaltninger gik primært ud på at nedsætte varmeforbruget, bl.a. ved bedre isolering. Den problematik gælder stadig for boligbyggeriet, men ikke for servicesektoren. Her er varmebehovet faldende, mens energiforbruget (især el) til andre formål stiger. Det skyldes primært tre faktorer: at vi har fået stadigt flere PC ere og andre kontormaskiner, der dels bruger energi, dels udvikler meget overskudsvarme at mange moderne bygninger forsynes med store vinduesarealer uden optimal solafskærmning, samtidig med at energiruderne har betydet en væsentlig reduktion af varmetabet gennem vinduerne at kravene til ventilation er steget, dels fordi moderne bygninger generelt er ret tætte, dels p.g.a. øgede komfortkrav Det nuværende bygningsreglement BR 95 ikke udformet med henblik på denne problemstilling. BR 95 fokuserer især på varmeforbrug og varmetab, og tager ikke højde for at en minimering af varmetabet kan medføre et øget energiforbrug. BR 95 tillader i princippet ikke køling (aircondition), medmindre der er taget andre forholdsregler til at nedbringe temperaturen. I praksis tillades køling i alle de byggerier, der ønske det og dem bliver der flere af. I hovedstadsområdet forsynes 85-90% af kontorbyggeriet med køling, mens tallet ligger på omkring 30% i provinsen. Gennemsnittet ligger formentlig på 60-70%, med en stigende tendens. Hvis man ser på de gode eksempler på bygninger med lavt energiforbrug er det karakteristisk, at resultaterne ikke skyldes enkelte tekniske tiltag, men derimod i en kombination 8

9 af en lang række forhold, med udgangspunkt i den enkelte bygnings fysiske udformning og design. Det er byggeri, der udnytter de naturgivne omstændigheder til at skabe ventilation, køling, varme, lys etc., og kombinerer det med ofte relativt simpel understøttende teknik. Skal bygninger kunne klare sig uden mekanisk ventilation og køling, skal det tænkes ind i bygningsdesignet fra starten ellers kan det stort set ikke lade sig gøre. Og er en bygning først forsynet med mekanisk ventilation, vil man også vælge at bruge dét til at løse eventuelle indeklimaproblemer, i stedet for at fokusere på andre løsninger, der ikke bruger energi. Samtidig kan man også spore en tendens til, at komfortkravene stiger med køleog ventilationsmulighederne. 2.2 Tendenser i fremtiden For 10 år siden havde de fleste næppe forudset det hastigt stigende energiforbrug til køling. Det kan også være svært i dag at forudse, hvordan profilen for energiforbruget vil være i Ser man på udviklingen, er den på en række området præget af modsatrettede tendenser og det kan være svært at vurdere, hvilke der bliver de fremherskende: PC ere og kontorudstyr PC ere bruger stadigt mindre strøm og udvikler dermed også mindre overskudsvarme. En bærbar PC bruger fx helt op til 90% mindre energi end en almindelige stationær computer - fladskærme, moderne processorer og bedre standby-funktioner fører til et væsentligt lavere energiforbrug. En skærmarbejdsplads burde således i fremtiden udvikle væsentlig mindre overskudsvarme end den gør i dag. Den store ubekendte faktor er, om fremtidens arbejdsplads ser ud som nutidens eller om hver arbejdsplads fremover vil være bestykket med tre computere, scanner, egen printer, TV-fon osv., så fordelen ædes op af mere udstyr Vinduer og glasfacader Energiruderne har ført til at moderne bygninger har et væsentligt mindre varmetab gennem vinduerne. Fremtidens vinduer vil måske endda have et energioverskud, dvs. at der kommer mere varme ind gennem ruderne end der slipper ud. Glasboks-arkitekturen er blevet fremherskende, efter at energiruderne har gjort det muligt at overholde varmetabsrammer med glasfacader; til gengæld får huse med store glasfacader problemer med overophedning og dårligt indeklima, som løses med mekanisk ventilation og køling. 9

10 2.2.3 Belysning Belysning med lavt energiforbrug bliver stadig bedre og billigere. Lyskvaliteten bliver bedre, der bliver designet bedre armaturer beregnet på sparepærer samtidig med at anskaffelsesprisen for lyskilderne er dalende. Bedre styringssystemer med sensorer, der regulerer lyset i forhold til dagslysniveau og bevægelser, reducerer det overflødige forbrug. Stigende brug af storrumskontorer, hvor man er nødt til at opretholde et generelt højt belysningsniveau. Domicilbyggerierne er ofte også oplyst om natten, som en arkitektonisk effekt enten udefra eller indefra (ex Unibank) Ventilation og køling Der er mere fokus på mulighederne for naturlig ventilation og alternative kølemuligheder (fx hav- og grundvand). Alligevel forsynes de allerfleste moderne store kontorbyggerier med mekanisk ventilation og er et hus ikke bygget til naturlig ventilation, er det næsten umuligt at gennemføre senere. Et effektivt mekanisk ventilationsanlæg fjerner opmærksomheden fra de faktorer, der har betydning for et godt indeklima uden at bruge så meget energi Varmebehov og varmetab HVIS det lykkes at få reduceret overskudsvarmen fra PC ere, belysning og solen, vil bygningerne få et øget varmebehov om vinteren. Derfor skal man stadig søge at reducere bygningernes varmetab med de forskellige virkemidler, der er til rådighed. Alt andet lige er varmeforbrug at foretrække frem for elforbrug, eftersom den gennemsnitlige CO 2 -udledning for varme mindre end for el Hvor ligger potentialet? En bygning designes udfra nutidens krav men størstedelen af dens levetid er jo fremtiden. Spørgsmålet er, hvor godt bygningen er i stand til løbende at tilpasse sig fremtidens krav. Pointen er, at bygninger ikke skal designes efter nutidens krav som i øvrigt næsten er forældede fra starten. I stedet skal bygningerne designes med større fleksibilitet og til at kunne tilpasse sig en større spændvidde mellem ventilationsbehov og opvarmningsbehov. 10

11 Og spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt meget viden blandt praktikerne om, hvordan man gør det. Vi har er i gang med projekteringen af et stort kontorbyggeri, hvor der ligger enorme mængder af rør og kanaler [til ventilation og køling]. Vi var enige med bygherren om at vi burde forsøge os med nogle økologiske tiltag, og bad ingeniørfirmaet [et af de store] komme med nogle forslag. Så kommer de med nogle solceller der har en enorm lang tilbagebetalingstid og en solvæg, der kan opsamle varme når solen skinner. Jamen, hvor meget ekstra kommer den til at koste i køling? Den virker jo kun når vi skal AF med varme! Citatet stammer fra en entreprenør, der faktisk har nogen fornemmelse af hvad det handler om. Men det er karakteristisk at nogen rådgivere har så snæver en specialviden at de glemmer helheden. I øvrigt drejer det sig ikke kun om et reduceret energiforbrug, men også om et mere hensigtsmæssigt energiforbrug. Ikke al energiproduktion belaster miljøet lige meget kraftvarmeværkerne, der producerer el og varme samtidig, har en overskudsproduktion af varme om sommeren og til tider en overskudsproduktion af el om vinteren (overløbsproblematikken). Vedvarende energi har ikke en miljøbelastning, der er proportional med energiproduktionen - men produktionen kan ikke direkte følge behovet, men afhænger af naturen. Klima, undergrund, geografi og andre lokale forhold omkring den enkelte bygning giver individuelle muligheder for gratis energi. Alt andet lige kan bygninger, der tilpasser sig disse forhold, tillade sig et større energiforbrug uden at miljøbelastningen derved øges. 2.3 Nybyggeri og større renovering Aircondition er blevet ligesom McDonald s. USA er en verdensmagt, der er symbolværdi i de amerikanske mærker - derfor vil man have aircondition. Der er en slags status over det.... deres forbillede er det amerikanske kontor - nu har de aircondition, de kan vise det samme boardroom som man har i Chicago. Det er bemærkelsesværdigt, at byggeri i provinsen i langt mindre grad har mekanisk køling end byggeri i hovedstadsområdet, hvor 90% af kontornybyggeriet har køleanlæg. Hovedstadsområdets byggeri er i vid udstrækning domiciler, der dels må forventes at have mere teknisk og IT-udstyr, men også i højere grad skal give prestige for virksomhederne. Og alt andet lige er et køle anlæg med til at give prestige. Der ligger formentlig også en del vanetænkning bag den mekaniske køling en forventning om, at det pr. definition er væsentligt for et godt indeklima. 11

12 Det afgørende for nybyggeriet er ikke, at det er optimeret i forhold til den nuværende funktion og det nuværende behov for varme, ventilation og køling men at det er fleksibelt og kan tilpasses skiftende behov og omstændigheder. 2.4 Det eksisterende byggeri Fremtidens byggeri er én ting men selv vi i disse år bygger som aldrig før, er det trods alt energiforbruget i det eksisterende byggeri, der vejer tungest. Vi har i dag har en bygningsmasse, hvor kun en begrænset del er optimal i energimæssig henseende. Det eksisterende byggeri er en bred gruppe, der omfatter såvel 100 år gamle bygninger som det nybyggeri, der er færdiggjort for få år siden. Selv om varmetabet i den ældre del af bygningsmassen nok er større end i det nyere byggeri, er det ikke givet at det samlede energiforbrug også er størst her. Dels kan det jo bedre udnytte overskudsvarme, dels er det sjældent forsynet med mekanisk ventilation og køling. Man kunne også formode, at kravene er større i den nyeste del af byggeriet, der derfor også bruger mest energi på at imødekomme dem. Holder disse formodninger, vil det være den nyeste del af det eksisterende byggeri, der har størst behov for energibesparende foranstaltninger. Energiforbruget blev i 1996 opgjort til gennemsnitligt 80 kwh/m 2 /år for kontorbyggeri - med bank/forsikring som topscorer med 112 kwh og i bunden boligadministration med 52 kwh. Generelt er elforbruget svagt stigende og et tal på kwh/m2 er derfor sandsynligt for et nyt kontorbyggeri uden energibesparende foranstaltninger (kilde: Energiforbruget i handels- og servicesektoren - DTI 1996") Ventilation i eksisterende byggeri En indsats omkring ventilation i det eksisterende byggeri handler i dels om at reducere energiforbruget på de eksisterende anlæg, men også i høj grad om at hindre, at der i større stil installeres mekaniske ventilations- og køleanlæg i den del af byggeriet, der ikke allerede har det. Der er grund til at forvente, at tendenserne fra nybyggeriet kunne sprede sig til den eksisterende bygningsmasse, fordi den øgede komfort med mekanisk ventilation kan blive normdannende. Det er væsentligt at imødegå det ved at oplyse om andre metoder til at opnå et godt indeklima med udgangspunkt i at begrænse de faktorer, der giver meget 12

13 overskudsvarme dvs. især PC ere, kontormaskiner og belysning. Det er også væsentligt at fremhæve de lavteknologiske metoder til at modvirke den: simple ventilations- og udluftningssystemer, nattekøling, tunge bygningsdele der kan akkumulere varme, effektiv (udvendig) solafskærmning etc. 2.5 Adfærd eller teknik En reduktion af energiforbruget handler ikke alene om teknisk udstyr, men også i høj grad om adfærd. Der er ingen undersøgelser af potentialet for adfærdsrelaterede energibesparelser i kontorbyggeri, men der findes erfaringer fra boligbyggeri. I Kolding gennemførte man for nogle år siden et projekt i en almennyttig boligafdeling, hvor energiforbruget blev reduceret med 20% alene gennem en kampagne for ændret adfærd. P.t. er ingeniørfirmaet Birch & Krogboe i gang med et internt energibesparelsesprojekt, hvor de vil medarbejderne til at tage deres egen medicin målet er en energibesparelse på 50%. 2.6 Aktørerne og processen Det er ikke altid de samme, der træffer beslutninger af betydning for energiforbruget, som senere skal betale for det. Det er en af de centrale barrierer for større energibesparelser. muligheder tid programmering og forprojekt her træffes de beslutninger, som binder senere i forløbet det er væsentligt at få energihensyn inddraget i denne del af processen detailprojektfasen det er ofte her, man træffer beslutninger vedr. energibesparende foranstaltninger 0 tidsforløb 13

14 På det overordnede plan tages beslutningerne naturligt nok - af de overordnede beslutningstagere: investorer, politikere etc. Selve bygherrerollen varetages ofte af professionelle byggeadministrationer, som findes både i staten, amterne og til en vis grad også i kommunerne (i hvert fald de større af dem) samt hos de store private bygherrer. Det er imidlertid karakteristisk (se bilag C), at både slutbrugere og rådgivere med viden om energieffektivt byggeri ofte er dårligt repræsenteret i de beslutningsprocesser, der ligger forud for selve byggeriet - og netop her kan beslutningerne få stor betydning for det fremtidige energiforbrug. Det er afgørende at miljø og totaløkonomi prioriteres i disse processer, og forudsætningen for dét er et godt samspil mellem alle aktører. Lejemodellen 14

15 3. Barrierer for energirigtigt byggeri Men der er en lang række forhold, som sektoren har kørt sig selv ind i over årtier som er svære at gå ind i og få ud af kraft, fordi alle kører på det. Og der har du det problem med byggeriet...[for] de fleste andre produktområder [...] vil du kunne sige, at der er en bestemt aktør, der sidder for bordenden. Der er nogle økonomer der siger: der er en aktør, der ejer værdikæden... I andre sektorer [kan du] gå ud og finde en bestemt aktør med en afgørende indflydelse. Det kan du ikke i byggesektoren ikke på et overordnet strukturelt plan i alt fald.... det er et problem, at der ikke er nogen der ejer værdikæden. Generelt blev der peget på følgende årsager, som de følgende punkter kommer nærmere ind på: 1. Der er en række generelle strukturelle problemer i byggesektoren, som også berører det energieffektive byggeri. 2. Økonomi og totaløkonomi det er i praksis svært at vurdere udfra totaløkonomi, selv der generelt er en positiv holdning til det 3. Viden og information der er generelt for lidt viden, og energieffektive løsninger er ikke tilstrækkeligt dokumenteret 4. Rammebetingelserne er ikke i orden 3.1 Byggebranchen organisering, beslutningsprocesser, og incitamenter Der er uorden i værkstøjskassen, som det udtrykkes i et af interviewene. De fleste af interviewpersonerne viser tilbage til en række generelle paradokser i byggeriet, der også bliver væsentlige barrierer i forhold til energien. Paradokserne drejer sig bl.a. om samarbejdsformer, incitamenter og rammebetingelser og medfører, at man ikke altid får fremmet de beslutninger og tiltag, der er hensigtsmæssige set udfra en overordnet betragtning Strukturen Strukturen er fastlagt over mange år, og passer grundlæggende til en tid hvor byggeriet var langt mindre komplekst end nu, og hvor rollerne hos byggeriets aktører var defineret anderledes, og hvor der var langt færre tekniske muligheder end der er i dag (for 100 år siden fandtes der ca. 50 forskellige byggematerialer i dag er der ). Der er lavet tilpasninger undervejs, men efterhånden er strukturen blevet et kludetæppe med mange lapper og det medfører mange paradokser. 15

16 Det betyder, at to faktorer er næsten mere end noget andet bliver styrende for processen: ansvar og økonomi. Hvis der opstår fejl og det gør der skal ansvaret kunne placeres så entydigt som overhovedet muligt, og økonomien skal være kendt for alle, ikke mindst bygherren, hele vejen gennem forløbet Bygherren Bygherrer er heller ikke hvad bygherrer var en gang. Hvis du ser på sektoren som sådan, så er bygherrer jo noget af de mest uorganiserede du kan komme i nærheden af. De taler ikke med nogen fælles stemme, og der er utroligt mange af dem der ikke er særligt professionelle og de professionelle ønsker ikke at mænge sig for meget med de uprofessionelle, for det kan de få enormt meget besvær ud af. Det er en meget meget ustruktureret gruppe. Nu er der en bygherreforening, men foreløbig har den ikke været så meget på banen endnu. Men det kunne måske være en start til noget bedre. I gamle dage var bygherrebegrebet mere entydigt: den private bygherre var engangsbygherren, firmaet der byggede til sig selv og som også var bruger af det færdige byggeri. Kun få byggede med udlejning for øje, men havde så også funktionen som driftsherre. De offentlige bygherrer var også lettere at få øje på: staten ejede statens bygninger og kommunerne ejede kommunernes drev dem også i en central administration og stillede dem til rådighed for brugerne: kontorer, skoler m.v. Den struktur har været under opblødning i en række år, men netop nu sker der store ændringer, ikke mindst på det offentlig område, hvor den stigende decentralisering også har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte institutioner og forvaltninger. Lejemodellen. Det er karakteristisk, at mange bygherrer ikke er professionelle og kun kender lidt til byggeri, og der har indtil nu kun været få tilbud om kurser og uddannelse til bygherrer. Og mens man i den private sektor ser tendenser i retning af en stigende professionalisering, går dele af det offentlige byggeri til dels den modsatte vej, p.g.a. en øget decentralisering og selvforvaltning. Det gælder for en række kommuner, mens den statslige sektor i højere grad samler ejerfunktionen hos færre og mere professionelle byggeadministratorer. Inden for det sidste års tid eller to har de professionelle bygherrer organiseret sig i Bygherreforeningen, der omfatter 40 større offentlige, halvoffentlige og institutionelle bygherrer, der tilsammen dækker over halvdelen af det samlede byggeri. Bygherreforeningen arbejder bl.a. for en kvalificering af bygherrerollen, og der er netop startet en efteruddannelse for bygherrer. 16

17 By- og Boligministeriet har med Projekt Hus sat gang i en debat om disse forhold, og dermed også taget første skridt i retning af at gøre noget ved dem Bygherrerådgiveren Tidligere var det arkitekten, der var rådgiveren, bygherrens partner i byggesagen, mellemleddet mellem bygherren og alle andre involverede. Men med de langt mere komplicerede strukturer i byggebranchen og de stigende krav til juridisk holdbar dokumentation for stort set alt, er den rolle blevet for kompleks til at kunne udfyldes af én part. Det bliver mere almindeligt, at bygherren har en bygherrerådgiver, som delvist varetager bygherrerollen på bygherrens vegne, og som bliver et mellemled mellem den ofte uprofessionelle bygherre og rådgiverne. Bygherrerådgiveren skal også sikre, at de øvrige rådgivningsydelser fra arkitekt og ingeniører har den fornødne kvalitet, indhold og omfang. Bygherrerådgiveren kan være et eksternt selvstændigt firma, men det kan også være en funktionsenhed inden for store organisationer eller offentlige forvaltninger. Ser man på sager som Danmarks Radio der for et par år siden sendte Danmarks hidtil største bygherrerådgiverydelse i udbud er det åbenlyst, at bygherrerollen på et så stort projekt ikke kan varetages af en organisation, der er gearet til at producere radio og TV. Men det samme gør sig gældende også i langt mindre skala. Fx i kommunerne, hvor decentraliseringen har flyttet bygherrerollen ud i de enkelte forvaltninger, men hvor man ofte bruger kommunens tekniske forvaltning som bygherrerådgiver. I Tyskland har man i nogle af de store byggesager set en særlig økologisk bygherrerådgiver, dvs. en bygherrerådgiver der har som sin særlige opgave at varetage miljøhensyn gennem hele byggeprocessen Byggesagens forløb Et af de grundlæggende problemer ved den traditionelle byggeproces er at aktørerne skifter undervejs, og at de ikke altid er tilstede på de tidspunkter i processen, hvor de burde have indflydelse (se skematisk oversigt i bilag C). Mest markant springer det i øjnene at brugerne og driftsfolkene, der skal anvende byggeriet, ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i hele processen. Set i relation til energiforbruget er det uheldigt, fordi det øger fokus på anlægsfasen frem for på driften driftsfolkenes og brugerens erfaringer inddrages ikke i byggeriets udformning der ikke er sikret en videreføring af gode tanker hos de projekterende brugerne adfærd og driften er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i forhold til de valgte løsninger 17

18 der ikke efterfølgende sker en opfølgning og evt. finjustering af projektet Entrepriseformer I bilag C findes en skematisk oversigt over forskellige entrepriseformer. Entrepriseformerne har været til stadig diskussion i de senere år. Den traditionelle udbudsform - fag- eller hovedentreprisen inddrager først de udførende, når byggeriet i princippet er fastlagt i detaljer. Det giver usikkerhed om den reelle pris langt hen i forløbet, og tilgodeser ikke at entreprenørens erfaringer udnyttes positivt i projekteringen. Totalentreprisen tilbyder bygherren en fast pris fra start til slut, dvs. at bygherren allerede beslutningstidspunktet har vished for, hvad byggeriet kommer til at koste og det er så væsentligt at mange bygherrer vælger denne entrepriseform, selv om den også har svagheder. I totalentreprisen er det entreprenøren, der er ansvarlig for såvel projektering som selve byggeriet, og dermed også entreprenøren der vælger løsningerne. Den variable faktor (for at få prisen til at svare til byggeprogrammet) bliver byggeriets kvalitet og også de totaløkonomiske løsninger, der indebærer en højere anlægsøkonomi i hvert fald i det omfang de ikke er identificeret på forhånd og dermed beskrevet i byggeprogrammet. Fordi de forskellige entrepriseformer har en skæv incitamentsstruktur og kan medføre en række paradoksproblemer har man i de senere år diskuteret andre samarbejds- og udbudsformer, bl.a. i forbindelse med Projekt Hus. En af de former, der stilles størst forventninger til, er partnering (se bilag C). Her sætter man i princippet alle byggesagens parter bygherre, rådgivere og entreprenør på samme side af bordet, så alles erfaringer kan udnyttes i planlægningen af byggeriet. Samtidig vil man skabe en ny incitamentsstruktur, så gode resultater kommer alle parter til gode, også økonomisk. Populært sagt vil man have byggeriets parter til at sætte loyaliteten overfor projektet højere end loyaliteten overfor firmaets bogholder. For det energieffektive byggeri vil fordelen ved partnering være at det skulle blive lettere at inddrage totaløkonomiske hensyn i beslutningsprocesserne Beslutningsprocesser På det formelle plan er der ingen tvivl: det er bygherren, der tager de endelige beslutninger det er vel nærmest definitionen på en bygherre. Spørgsmålet er, på hvilket grundlag bygherren tager sine beslutninger. Grundlaget udarbejdes ofte af rådgiverne: arkitekter og ingeniører samt evt. bygherrerådgiver. De valgmuligheder, der lægges frem i et beslutningsgrundlag, er også i sig selv ud- 18

19 tryk for en beslutning: beslutningen om, hvilke løsninger man vil foreslå. Derfor er der (mindst) to parter om beslutningen. En bygherre kan ikke træffe de rigtige beslutninger uden et godt beslutningsgrundlag, udarbejdet af rådgivere med den fornødne indsigt og viden og det går igen i interviewene at bygherrerne ikke finder at deres rådgivere har den fornødne ekspertise på netop dette område. Omvendt: selv om rådgiverne også har et vist råderum, så kan en nok så dygtig rådgiver ikke influere på de grundlæggende forhold omkring bygningens energiforbrug, hvis ikke han inddrages på det rigtige tidspunkt i processen, og hvis bygherren ikke prioriterer argumenter omkring energiforbrug. Det energimæssige potentiale er størst og mulighederne flest tidligt i processen senere er man bundet af tidligere beslutninger, både de rigtige og de forkerte. Der tages mange afgørende beslutninger i starten, som får store konsekvenser for energiforbruget, men de er ikke altid bevidste i forhold til energien. Der bruges i reglen kun begrænsede ressourcer i denne fase, og det er sjældent at der er deltager nogen med viden om energi og miljø. Set i forhold til besparelsespotentialet er det billigt at bruge flere ressourcer på de overordnede beslutninger. Når man alligevel ikke gør det, er årsagen formentlig en blanding af tradition og manglende viden om de muligheder man afskærer sig fra. I politiske systemer kan det også være koblet med et ønske om at holde kortene tæt på kroppen, indtil beslutningen er taget. Tre forhold i beslutningsprocessen kan især få konsekvenser for energiforbruget: bygherrens forståelse og prioritering er energiforbruget et argument, der kan sælge et forslag viden, indsigt og kreativitet hos de aktører, der udarbejder beslutningsgrundlaget på et givet tidspunkt i processen om beslutningerne tages på de rigtige tidspunkter i processen og på det rigtige grundlag, med inddragelse af de rigtige aktører Incitamenter Incitamentsstrukturen er skæv set i relation til energi, miljø og totaløkonomi. Der mangler økonomiske incitamenter for rådgiverne til at tænke i helhedsløsninger, hvis ikke de har en høj anlægsøkonomi. Fx går det ud over ventilationsingeniørens honorar, hvis han foreslår et lille eller slet intet ventilationsanlæg i et byggeri og derfor bliver 19

20 bygherren ikke præsenteret for den løsning, hvis der først er knyttet en ventilationsmand til projektet. Og de overvejelser tidligt i projektet, der kunne fører til at man ikke pr. tradition inddrog en ventilationsingeniør dem får man ikke taget. Man gør som man plejer. Entreprenørerne kunne umiddelbart have et incitament til at gennemføre totaløkonomiske løsninger, hvis det indebærer en højere anlægsøkonomi. På den anden side presses entreprenørernes priser også, og det sender igen bolden tilbage til bygherrerne og den generelle struktur i byggebranchen, herunder entrepriseformerne. 3.2 Rammebetingelser Der findes en lang række rammebetingelser for byggeriet, men i denne sammenhæng er de vigtigste bygningsreglementet og honorarreglerne BR 95 - Bygningsreglementet Reglementet gælder for alt nybyggeri og større renoveringsbyggeri (i praksis alt, der ikke har karakter af vedligeholdelse). BR er et sæt rammebestemmelser, der administreres af kommunerne, der også kan dispensere fra BR efter vurdering i de konkrete tilfælde. Fx fastlægger BR 95 at der normalt ikke må bruges aircondition (køling) i byggeriet men det er en af de bestemmelser, der i praksis altid dispenseres fra. Bygningsreglementet justeres løbende således er der netop kommet nye bestemmelser om kravene til varmetabsberegninger. Derudover arbejder man med en mere gennemgribende revision af reglementet, der efter planen skal træde i kraft i BR 05 og BR som regulator Det er fristende at presse miljø - og energiforbedringer igennem i byggeriet ved en stramning af bygningsreglementet. Det er et enkelt virkemiddel og det er på det overordnede plan en forholdsvis enkel løsning. Samtidig gælder det for alle, og fjerner dermed nogle af de incitamenter der kan ligge i at lave løsninger, der er dårligere end det samfundet ønsker. Mange i byggebranchen ser BR som et helt nødvendigt onde man synes at det er besværligt at skulle overholde så mange bestemmelser, men finder det omvendt nødvendigt, for at undgå de dårligste løsninger og undgå konkurrenceforvridning. Men det er samtidig 20