Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen. EU ret. 7. reviderede udgave

Transkript

1 Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU ret 7. reviderede udgave

2 Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU ret 7. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN Omslag: Axel Surland, Ljungbyhed Sats og tryk: Specialtrykkeriet Viborg Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

3 Forord... 5 Forkortelser... 7 Del 1: Institutioner, regulering og rettigheder Kapitel 1 EU s struktur og udvikling, værdier, mål og midler EU s struktur Efter Lissabon-Traktaten Enhedstruktur Kompetencestrukturen i EU Områder hvor EU har enekompetence Områder hvor der er delt kompetence mellem EU og Medlemsstaterne Områder hvor EU kun har kompetence til at understøtte Medlemsstaternes tiltag Flerniveau-regulering Søjlestrukturen (tempelmodellen) fra 1993 til Forfatningsudviklingen i EU Generelt om forfatningsudviklingen (konstitutionaliseringen) i EU Konstitution og konstitutionalisering Skrevne og uskrevne dele af EU s forfatning Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde i EU EU s økonomiske forfatning: det indre marked og ØMU en Det indre marked Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU en) EU s udvidelse Baggrund: 2. verdenskrig EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002) EØF- og EURATOM-Traktaterne

4 2.5. Den Europæiske Fælles Akt Maastricht-Traktaten De danske forbehold EU-Traktaten i Maastricht-versionen Udvidelse af målformuleringerne Traktatfæstelse af ØMU en Unionsborgerskabet Amsterdam-Traktaten Forberede EU s udvidelse Flytning af emner fra mellemstatslig (søjle 3) til overstatslig (søjle 1) regulering Rådet og parlamentet som fælles lovgiver Nice-Traktaten Den ikke gennemførte forfatningstraktat Lissabon-Traktaten Ny EU-retlig terminologi Chartret får traktatrang Ændret kontekst for fri bevægelighed for personer, bl.a. arbejdskraft Værdier, mål og grundlæggende rettigheder Struktur Institutioner Vedtagelsesprocedurer Udtræden Traktatrevisioner Finanspagten EU s Værdier EU s Mål og Midler Mål og midler i traktaterne før 1992: oprettelse af et indre marked Mål og midler i EU fra Maastricht-Traktaten (1993) til Lissabon-Traktaten (2009) EF-Traktaten EU-Traktaten fra Maastricht-Traktaten til Lissabon-Traktaten Mål og midler efter Lissabon-Traktaten

5 Kapitel 2 Institutioner Indledning De vigtigste institutioner Den historiske udvikling. Magtbalancen mellem institutionerne EU og demokrati Europa-Parlamentet Europa-Parlamentets sammensætning Valgsystem Antal medlemmer Europa-Parlamentets organisation Europa-Parlamentets funktioner og kompetence Lovgivningsmagt vedrørende sekundærregulering Budgetkompetence Kontrolfunktion Andre funktioner Det Europæiske Råd Sammensætning og møder Kompetence Rådet Rådets sammensætning, funktion og afstemningsregler Rådets opgaver Coreper, generalsekretariat og arbejdsgrupper Kommissionen Sammensætning Opgaver EU-Domstolen Sammensætning og procesmåde EU-Domstolens funktioner og kompetence generelt Traktatbrudssager Annullationssøgsmål Hvem har søgsmålskompetence? Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen Regionsudvalget og ECB Fysiske og juridiske personers søgsmålskompetence Annullationssøgsmål mod afgørelser Forordninger

6 Direktiver Søgsmålsgrunde Inkompetence Væsentlige formelle mangler Indholdsmangler Magtfordrejning Retsvirkninger Præjudicielle afgørelser Hvem kan spørge? Nationale domstole Faglig voldgift Anke- og Klagenævn og lignende Privat voldgift m.v Hvem har pligt til at spørge? Acte clair doktrinen Ugyldighed Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om? Udtalelser om indgåelse af traktater med tredjelande Andre sagstyper Passivitetssøgsmål Erstatningssager Personalesager Voldgift Foreløbige forholdsregler Retten og Specialretter Specialretter. Retten for EU-personalesager Den europæiske Centralbank (ECB) og ESCB Revisionsretten Andre institutioner, organer og agenturer Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan Det økonomiske og sociale udvalg Regionsudvalget Den Europæiske Investeringsbank EU-agenturer Nationale parlamenter Unionsborgerne Valgret og valgbarhed til Parlamentet Information og aktindsigt Europa-Parlamentets Ombudsmand

7 Kapitel 3 Retskilder og fortolkning i EU Overblik over EU-rettens kilder Overblik Princippet om den tildelte kompetence. Legalitetsprincippet. Hjemmel Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet) og proportionalitetsprincippet Generelt om teori og metode i EU-retten Retsdogmatisk metode (retskilder og fortolkning) og dens teoribaggrund(e) EU-Domstolens fortolkningsstil Ordlydsfortolkning Sammenhæng og helhed Formålsfortolkning. Teleologisk fortolkning EU-rettens udviklingstrin Objektiv ordlydsfortolkning contra forarbejder som fortolkningsbidrag Generelt om objektiv og subjektiv fortolkning Forarbejder og princippet om den tildelte kompetence Ensidige erklæringer fra enkelte lande Rådserklæringer EU s traktatgrundlag TEU og TEUF Traktatpræambler, protokoller, erklæringer m.v Bindende sekundærregulering Lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter Forordninger Direktiver Generelle og individuelle afgørelser Minimumsharmonisering eller fuldstændig harmonisering Begreberne Kompetencekategorier. Hjemmelsproblemet. Dobbeltformål Forholdet mellem harmoniseringsform og retfærdiggørelse af restriktioner Forholdet mellem harmoniseringsform og Medlemsstaternes skønsmargen

8 5. Lovgivningsprocedurer i EU Traktatændringer Den almindelige traktatrevisionsprocedure De forenklede traktatrevisionsprocedurer Sekundærregulering. Den almindelige lovgivningsprocedure (art. 294 TEUF) Lovgivningsinitiativ. Kommissionens rolle Førstebehandling Anden behandling Forligsprocedure Tredjebehandling Den sociale dialog Afstemningsregler Kvalificeret flertal Enstemmighed i Rådet De nationale parlamenters rolle efter subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet) Lovteknisk kvalitet Kodificering Omarbejdning (Refonte, recast) Konsolidering Forskellige bestemmelser Soft law (ikke-bindende regulering) Henstillinger og udtalelser Den åbne koordinationsmetode Bedre lovgivning Retspraksis, navnlig EU-Domstolens Præjudikatværdi over for EU-Domstolen selv Præjudikatværdi over for nationale domstole Udtalelser fra generaladvokaterne Andre domstole, navnlig Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) Folkeret, der indgår i EU-retten Findesteder for EU-rettens kilder Kapitel 4 Almindelige Retsprincipper og Grundlæggende Rettigheder og Friheder Terminologi/klassifikation Den historiske udvikling Ændring i retskildestruktur: Gradvis kodifikation af grundlæggende rettigheder

9 2.2. EU-Domstolens udvikling af grundlæggende rettigheder Løftestang for EU-rettens forrang Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab Generelt om Chartret Struktur og hovedindhold Fortolkning af Chartret Chartret og EMRK De enkelte rettigheder, friheder og principper i Chartret Værdighed Friheder Ligestilling Solidaritet Borgerrettigheder Retfærdighed i retssystemet Chartrets retsvirkninger Tydeliggørelse af allerede gældende ret. Ingen skabelse af ny ret Gyldighedskontrol internt i EU-retten Praksis før Lissabon-Traktaten Praksis efter Lissabon-Traktaten Virkning i national ret... ikke eller kun delvis er nævnt i Chartret Almindelige Principper og grundlæggende rettig heder, der ikke eller kun delvis er nævnt i Chartret Demokrati- og retsstatsprincippet Loyalitets- og solidaritetsprincippet Proportionalitetsprincippet Gennemsigtigheds- og effektivitetsprincippet Gensidig anerkendelse Berettigede forventninger og retssikkerhedsprincippet Kapitel 5 Samspil mellem EU-ret, national ret og folkeret Indledning EU-konform fortolkning Hjemmelen til pligten til EU-konform fortolkning. Rets kildehierarkiet i EU og integrationen mellem retsregler af EU-retlig, national-retlig og folkeretlig herkomst Direktivkonform fortolkning

10 Pligten til EU-konform fortolkning efter art. 4, stk. 3 TEU Pligten til EU-konform fortolkning skal opfyldes, før der tages stilling til direkte virkning og forrang Hvilke dele af EU-retten skal dansk ret fortolkes i overensstemmelse med? Hvem har pligt til EU-konform fortolkning? Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EU-konformt? Hvilke dele af dansk ret skal fortolkes EU-konformt? Hvad forstås ved fortolkning contra legem? Direkte virkning Begreber Pligtsubjekter Hovedbetingelse: klare og præcise regler Forskellige regeltypers direkte virkning Traktaterne (TEU og TEUF) Chartret Andre grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper Folkeretlige traktater, EU er forpligtet af Forordninger Direktiver Vertikal direkte virkning Legalitetsprøvelse af national ret: Direktiver, der giver Medlemsstaterne et skøn inden for visse grænser Horisontal direkte virkning Konklusioner vedrørende direkte virkning EU-rettens forrang Costa mod ENEL-sagen Hvilke EU-regler har forrang? Hvilke nationale regler har EU-retten forrang for? Konsekvenser af forrang EU-reglen skal anvendes Nationale domstole skal undlade at anvende nationale regler, der strider mod EU-regler Er modstridende national ret ugyldig? Pligt til at tage ikke-bindende EU-ret i betragtning Pligt til at implementere direktiver og anden EU-ret National lovgivning Nationale lovforarbejder Doms- og administrativ praksis

11 6.4. Kollektive overenskomster Statsligt erstatningsansvar National ret som retskilde i EU-retten. Komparativ ret Samspillet mellem EU-ret og folkeret Kapitel 6 Den Økonomiske og Monetære Union Introduktion Generelt om udviklingen Hovedlinjerne i regelgrundlaget i øvrigt Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske System af Centralbanker Penge- og økonomisk politik Valutakursmekanismen ERM II Overvågning og håndtering af kriseramte lande Visioner Bankunion Del II: Det Indre Marked Kapitel 7 Generelt om fri bevægelighed Introduktion Det indre marked Vægtning af relevante retskilder Anvendelsesområde og visse væsentlige begreber Samspillet mellem de enkelte friheder De berettigede, m.m De forpligtede, m.m Interne forhold Økonomiske aktiviteter Medlemsstaternes kompetencer Omvendt diskrimination Omgåelse og misbrug Sekundær regulering Bagatelregel Forbud Diskriminationsforbuddet Restriktionsforbuddet Markedsadgang Gensidig anerkendelse Legitime hensyn

12 Traktatfæstede hensyn Domstolsskabte hensyn Betydningen af sondringen efter hindringens art Den første tilgang Den anden tilgang Den tredje tilgang Usikkerheden om retstilstanden Egnethed Det virkelige formål Økonomiske hensyn Grundretskontrol Proportionalitetsprincippet Kapitel 8 Varer Introduktion Kort om art. 34 TEUF Begrebet varer De berettigede og de forpligtede Kvantitative indførselsrestriktioner Foranstaltninger med tilsvarende virkning Dassonville Cassis de Dijon Domspraksis i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne Keck Påhængsvognssagen Domspraksis efter Påhængsvognssagen Sammenfatning vedrørende forbuddet i art. 34 TEUF Legitime hensyn Art. 36 TEUF Cassis de Dijon-princippet Grundretskontrol Proportionalitetsprincippet Sammenfatning Kvantitative indførselsrestriktioner Produktkrav Anvendelseskrav Øvrige krav, herunder i særdeleshed om markedsføring Art. 35 TEUF vedrørende eksportrestriktioner Forbuddets karakter Eventuelle undtagelsesmuligheder

13 8.3. Sammenfatning Art. 37 TEUF vedrørende statslige handelsmonopoler Forbuddets karakter Eventuelle undtagelsesmuligheder Sammenfatning Toldunion Forbud mod told og afgifter med tilsvarende virkning Forbuddets karakter Eventuelle undtagelsesmuligheder Sammenfatning Diskriminerende interne afgifter Forbuddets karakter Eventuelle undtagelsesmuligheder Sammenfatning Forholdet mellem art. 30 og 110 TEUF Forholdet til art. 34 TEUF Kapitel 9 Tjenesteydelser Introduktion Kort om art. 56 TEUF Begrebet tjenesteydelser Ydelser mod betaling Forholdet til de andre fri bevægelighedsregler De berettigede og de forpligtede Diskriminationsforbud og/eller restriktionsforbud Nationalitet Krav om etablering Bopælskrav Krav om tilladelse, registrering m.v Skat Forbud mod visse salgsformer Forbud mod reklamer Hindringer for arbejdsgivere, der bevæger arbejdskraft Forbud mod spil og lotteri Sundhedsydelser Legitime hensyn Ordre public Udøvelse af offentlig myndighed Domstolsskabte hensyn Sikringen af sammenhængen i en beskatningsordning, m.m

14 Den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt Beskyttelsen af arbejdstagere Den sociale beskyttelse Formål af kulturel art Grundretskontrol Proportionalitetsprincippet Sammenfatning vedrørende legitime hensyn Servicedirektivet Ikrafttræden og gennemførelse Formål Anvendelsesområde, m.m Definitioner Centrale bestemmelser vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser Centrale bestemmelser vedrørende tjenestemodtageres rettigheder Sammenfatning Kapitel 10 Etablering Introduktion Kort om art. 49 og 54 TEUF Begrebet etablering Sekundær etablering Primær etablering, herunder flytning af hovedsæde De berettigede og de forpligtede Diskriminations- og/eller restriktionsforbud Nationalitet Bopæl Forbud mod etablering i flere lande Kvalifikationskrav Begrænsninger i adgangen til at anvende professionelle titler Diskriminerende oversættelser Beskatning Begrænsning af antallet af tilladelser Kollektive kampskridt Legitime hensyn Om art. 52 TEUF Den offentlige orden Den offentlige sikkerhed

15 Den offentlige sundhed Udøvelse af offentlig myndighed Domstolsskabte hensyn Beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder Sikring af sammenhængen i en beskatningsordning, m.m God handelsskik Forbrugerbeskyttelse Grundretskontrol Proportionalitetsprincippet Sammenfatning vedrørende legitime hensyn Servicedirektivet Definitioner Centrale bestemmelser vedrørende etableringsfrihed for tjenesteydere tilladelser Centrale bestemmelser vedrørende etableringsfrihed for tjenesteydere forbudte krav og krav, der skal evalueres Sammenfatning Kapitel 11 Kapital Introduktion til kapitalens fri bevægelighed Kort om art. 63 TEUF Begrebet kapitalbevægelser De berettigede og de forpligtede Interne forhold Diskriminationsforbud og/eller restriktionsforbud Nationalitet Krav om administrativ tilladelse Bopælskrav Krav vedrørende kreditinstitutters etablering, m.v Privatisering Beskatning Arv Legitime hensyn Hensynene i art. 65 TEUF Hensynet til i skattelovgivningen at sondre imellem skatteydere Nødvendige foranstaltninger, offentlig orden og sikkerhed, m.m Domstolsskabte hensyn

16 Sikring af energiforsyningen, m.m Bevarelse af sunde og lige konkurrencevilkår på markederne Nødvendigheden af at sikre skattebetalingen og en effektiv skattekontrol, m.m Sammenhængen i beskatningsordningen Den fysiske planlægning, m.m Opretholdelse af et landbrugserhverv, m.m Rent økonomiske hensyn Den offentlige sundhed, m.m Grundretskontrol Retssikkerhedsprincippet Proportionalitetsprincippet Sammenfatning vedrørende legitime hensyn Kapitel 12 Arbejdskraft Arbejdskraftens fri bevægelighed Indledning Retskilder Traktatbestemmelser: art. 45 TEUF, art. 18 TEUF og art TEUF samt Chartret Sekundærlovgivningen EU-Domstolens praksis Litteraturen Personelt anvendelsesområde Pligtsubjekter Rettighedssubjekter: arbejdstagerbegrebet i EU-retten Førstegangs jobsøgende Arbejdstagere i job Tidligere beskæftigede, der har bevaret deres arbejdstagerstatus Forhenværende arbejdstagere, der ikke længere har kontakt med arbejdsmarkedet Familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere Rettighedssubjekter: arbejdsgivere Job i den offentlige administration Grænseoverskridende aspekter, rent interne forhold og diskrimination af egne statsborgere

17 1.6. Forbud mod diskrimination pga. nationalitet Det EU-retlige lighedsprincip Begreberne direkte og indirekte diskrimination Direkte diskrimination Indirekte diskrimination Vilkår med hensyn til hvilke, der ikke må diskrimineres Indrejse og ophold Løn og arbejdsvilkår Sociale fordele og skat Bolig Uddannelse Restriktionsforbud Retfærdiggørelse Legitime hensyn Ordre Public Andre legitime hensyn Proportionalitet Grundretskontrol Udstationering Retsgrundlaget Fri bevægelighed. Diskriminations- og restriktionsforbuddet i TEUF Udstationeringsdirektivet Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering ændring af udstationeringsdirekivet Udstationeringsloven og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede Hvad er udstationering Hvilket lands lov skal bruges på udstationerede arbejdstagere og andre international-privatretlige spørgsmål Udgangspunktet i Romkonventionen Kernevilkårene i udstationeringsdirektivet Uden for kerneområdet. Ordre public Myndighedskontrol RUT-registret Forholdet til art. 56 TEUF Forholdet til håndhævelsesdirektivet Bedre adgang til oplysninger Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere

18 Kapitel 13 Unionsborgerskab og Tredjelandsstatsborgere Indledning Forbeholdet vedr. unionsborgerskab Retsforbeholdet Regelgrundlag vedrørende unionsborgerskab Primærret Sekundærlovgivning Opholdsdirektivet Før Opholdsdirektivet Praksis fra EU-Domstolen Litteraturen Grænseoverskridende aspekter, rent interne forhold og diskrimination af egne statsborgere Grænseoverskridelse og/eller status som unionsborger som link til EU-retten Hvad skal der til for at der er et grænseoverskridende aspekt? Indlændingediskrimination (Omvendt diskrimination) Ret til indrejse og ophold Opholdsret for delgrupper Erhvervsaktive (arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende) Personer med tilstrækkelige ressourcer til ikke at blive en byrde for værtsstatens sociale system Studerende Familiemedlemmer til unionsborgere med opholdsret Opholdsret i forskellige perioder Opholdsret indtil 3 måneder Opholdsret i perioden fra 3 måneders til 5 års ophold Mere end 5 års ophold. Tidsubegrænset opholdsret Administrative formaliteter Bortfald af opholdsret. Urimelig byrde Forbud mod diskrimination af unionsborgere Diskriminationsbegrebet Det generelle forbud mod diskrimination i art. 18 TEUF Ligebehandlingsreglen i Opholdsdirektivets art

19 5.4. Ret til sociale og andre offentlige ydelser. Tilknytningskrav Fri bevægelighed for familiemedlemmer til unions borgere med opholdsret. Familiesammenføring Hvilke familiemedlemmer? Familiemedlemmers afledede ret til fri bevægeli tillader familiesammenføring Bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold Efter unionsborgerens død eller udrejse Efter skilsmisse Efter ændring af unionsborgerens status Andre rettigheder for unionsborgere Tredjelands statsborgere Aftaler mellem EU og tredjelande EU s kompetence og det danske retsforbehold Direktiver om indvandring fra tredjelande Fælles asylpolitik Bibliografi EU-domme mv Stikordsregister