Anmeldt tilsyn, kommunal del. Tilsynsrapport Plejecentret Hedebo

Transkript

1 Anmeldt tilsyn, kommunal del Tilsynsrapport 2007 Plejecentret Hedebo

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Gennemførelse af anmeldte tilsynsbesøg... 3 Formålet med de anmeldte tilsynsbesøg... 3 Lovgrundlaget... 3 Afrapportering... 3 Tilsynets konklusion... 3 Anmeldt tilsyn på Hedebo... 3 Kort om Hedebo... 4 Opfølgning fra tidligere anmeldte tilsynsbesøg... 4 Afrapportering af det aktuelle tilsyn... 4 Besigtigelse... 4 Det individuelle tilsynsbesøg... 4 Borgersamtale Borgersamtale Dialog med ledelsen i område syd... 5 Opfølgning i forhold til sidste uanmeldt tilsyn... 7 Dialog med medarbejdere... 8 Dialog med pårørende Fælles opsamling på den strukturerede dialog Afrapportering, høring og offentliggørelse Interviewguide Side 2

3 Gennemførelse af anmeldte tilsynsbesøg Formålet med de anmeldte tilsynsbesøg De anmeldte tilsynsbesøg skal sikre et godt grundlag for dialogen om forholdende for de svageste ældre, herunder forhold, der er grundlag for at rette op på. Både borgere, pårørende og medarbejdere har muliged for at forberede sig til de anmeldte tilsynsbesøg, Lovgrundlaget Den 29. juni 2007 præsenterede Socialministeriet den nye bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og plejecentre. Kommunalbestyrelsen skal ifølge 1 i bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. sikre, at der i forbindelse med tilsyn efter 151 i Lov om Social Service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt og skal udføre minimum et uanmeldt og et anmeldt tilsyn med de omfattede plejehjem og andre plejeboliger m.v. Efter hvert tilsyn udarbejdes en rapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Mindst én gang årligt skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse for tilsynet. Kommunalbestyrelsen skal på opfordring tilbyde mundtlig drøftelse af rapporter med Plejecenterråd og Ældreråd i kommunen. Hensigten bag tilsynene er derudover at skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Afrapportering Den 27. september 2006 besluttede Social- og Sundhedsudvalget følgende afrapportering for tilsyn med plejecentrene i Greve Kommune: Embedslægens tilsyn afrapporteres selvstændigt, når kommunen modtager embedslægens tilsynsrapporter. Kommunens eget uanmeldte tilsyn afrapporteres selvstændigt Kommunens eget anmeldte tilsyn afrapporteres selvstændigt Der udarbejdes en årlig rapport, der opsamler og formidler resultaterne af den samlede tilsynsvirksomhed fra embedslæge og kommune. Tilsynets konklusion Det er tilsynets vurdering, at forholdene på Hedebo er fundet tilfredsstillende. Tilsynet har dog følgende anbefalinger: De skriftlige instrukser omkring magtanvendelse skal være kendt af medarbejderne. Bedre information til pårørende og medarbejderne om det kommunale tilsyn. Medarbejderne ønsker flere kurser med temaer relevant for det faglige arbejde. Anmeldt tilsyn på Hedebo Greve Kommune aflagde den 22. november 2007 anmeldt tilsyn på Hedebo Plejecenter. Tilsynet blev afholdt af visitator Hanne Caspersen og visitator Lone Moldt fra Center for Pleje & Omsorg. Visitatorerne har været rundt på Hedebo Plejecenter, hvor de har observeret det daglige liv og den generelle kvalitet på plejecentret. Under tilsynet har der har været mulighed for spontan dialog med borgere og medarbejdere. Visitatorerne har talt med 2 borgere, udpeget af Side 3

4 plejecentret på kriterier udstukket af myndighedsfunktionen. Plejecenterrådet var forud for tilsynet inviteret med ved besigtigelsen på Hedebo. 3 medarbejdere fra forskellige plejegrupper har deltaget i et dialogmøde med visitator. Souschef Thomas Eriksen i Center for Pleje & Omsorg har forestået ledelsesinterviewet den 6. december Hedebo Plejecenter er blevet informeret om rammerne for tilsynsbesøget i forbindelse med selve anmeldelsen af tilsynsbesøget. Det anmeldte tilsyn er gennemført og tilrettelagt, så der har været dialog med de relevante parter på plejecentret. Kort om Hedebo Plejecentret Hedebo er opført i 1952 med en beliggenhed i Greve Landsby, Hedebo består af 49 boliger, hvoraf tre boliger er egnede til ægtepar. Hedebo består af pleje- og ældreboliger, midlertidige boliger, genoptræning, hjemmesygepleje. Derudover yder Hedebo hjemmepleje i ét af de fire områder i Greve Kommunes integrerede plejeordning. Opfølgning fra tidligere anmeldte tilsynsbesøg Det anmeldte tilsyn på Plejecentret Hedebo i 2006 gav ikke anledning til særlige bemærkninger. Forholdene blev fundet tilfredsstillende. Afrapportering af det aktuelle tilsyn Besigtigelse Ingen fra Plejecenterrådet deltog i besigtigelsen. Forholdene var tilfredsstillende. Plejecentret fremtræder rent og pænt overalt. Personalet er synligt, især i de permanente plejeboliger. Personalet er imødekommende, smilende og hilser. Flere steder i huset er der aktiviteter, blandt andet ved fælles spiseborder og i caféen. Der er aktiviteter i træningssalen. Der er stor forskel på atmosfæren i de permanente boliger og de midlertidige boliger, idet der er mere fælles liv i de permanente boliger. Ved de midlertidige boliger synes der tomt. Når personalet holder pause, er det synligt for borgerne og det giver en afslappet og hyggelig stemning. Det individuelle tilsynsbesøg Borgersamtale 1 Ved samtalen deltog borgerens søn. Borgeren synes, at hendes hverdag fungerer godt, men at hun keder sig ind i mellem. Borgeren er meget glad for, at hun næsten dagligt får besøg af sønner og familie. Borgeren har deltaget lidt i sang og hygge og syntes dette er hyggeligt. Borgeren har brug for støtte i de fleste dagligdags aktiviteter på grund af nedsat hukommelse. Borgeren er glad for, at hun klarer så mange opgaver i hverdagen. Borgeren syntes hun har indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen, og Side 4

5 fortæller, at hun sammen med hjemmehjælperen taler om tingene. Borgeren oplever, at hun får den støtte hun har brug for. Er meget tilfreds med maden og spiser alle sine måltider i den fælles dagligstue. Samarbejdet mellem pårørende og personalet fungerer fint. Borgeren syntes, Hedebo er et meget hyggeligt sted at bo. Det er indrettet i gammel stil, som passer til borgerne og samtidig er det indrettet i overskuelige enheder i hele huset. Borgeren fortæller, at de fysiske rammer er meget gode og at der er megen atmosfære. Borgeren kan ikke på egen hånd finde rundt i huset og bliver derfor ledsaget. Borgersamtale 2 Ved samtalen deltog borgerens datter. Borgerens hverdag fungerer fint - borgeren oplever at få hjælp med det der er behov for, og på de tidspunkter der er behov. Borgeren har fysisk som mentalt fået det meget bedre efter indflytningen på den permanente plads. Er tryg ved at personalet er tæt på. Der tages hensyn til borgerens livsrytme og behov. Der er mange aktiviteter i huset som borgeren gerne deltager i. Oplever personalet meget positivt og imødekommende, får mange gode snakke i løbet af dagen. Oplever at han kan det han gerne vil. De trygge rammer på Hedebo har været positive for borgeren, og denne er ifølge datteren mentalt blomstret meget op. Oplever at have stor indflydelse på den daglige pleje - kommer dagligt i bad efter eget ønske, på nær i weekenden, hvor det er med søsters hånd. Borgeren synes, at maden er jævn god, kan vælge mellem 2 retter, spiser godt. Borgeren synes forholdende på Hedebo er gode, ligger dejligt i Landsbyen og det er muligt at gå en tur. Dialog med ledelsen i område syd Områdeleder Susanne Gether Sørensen og Stedfortræder for Områdeleder Gitte Hansen deltog i dialogmødet. Borgere med særlige behov Hedebo Plejecenter består af små levebomiljøer, der hver især rummer 6-8 borgere. Den etageinddelte indretning sikrer en naturlig adskillelse mellem de enkelte levebomiljøer. Vidensdeling og kompetenceudvikling mellem de medarbejdere der arbejder med borgere med særlige behov sikres gennem flere tiltag. Enkelte medarbejdere har arbejdet i de tidligere afskærmede demensenheder. Denne erfaring drages der nytte af blandt de øvrige medarbejdere. Derudover er det muligt at tilkalde en medarbejder fra Nældebjerg Plejecenter som enten sparringspartner eller superviser. Instrukser formidles og tydeliggøres i mål- og handleplaner. Således er der instrukser for f.eks. en akut opstået henvendelse på Hedebo og Møllehøj. Proceduremappen er tilgængelig fysisk i de enkelte grupper, og er kendt af medarbejderne. Magtanvendelse Medarbejderne instrueres i de gældende regler omkring magtanvendelse. Leder og gruppeleder vil altid deltage i den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om magtanvendelse. I forsommeren 2007 har man sat fokus på magtanvendelse ved at gennemføre en særlig indsats på området. På gruppemøderne har man anvendt Side 5

6 undervisningsmaterialet SPIDO - et undervisningsmateriale i form af en cd. Værktøjet giver gode eksempler på, hvordan medarbejderne håndterer en konkret situation uden at udøve magt. Møllehøj og Hedebo har en fast procedure for, hvordan registrering og indberetning af magt skal foregå. I tilfælde af magtanvendelse, tager leder af demensindsatsen sig af dette. Pludselig magtanvendelse skal indberettes og det er gruppelederens ansvar at sikre at proceduren overholdes. Gruppelederen udfylder et skema, noterer og beskriver de nærmere omstændigheder omkring hændelsen, hvorefter skemaet videresendes til demenskoordinatoren på Nældebjerg Plejecenter. I akutte situationer skal der udarbejdes en mål- og handleplan på, hvordan personalet har håndteret situationen. Ændringer i borgersammensætningen Hedebo Plejecenter har 49 borgere. Plejecentret er i to plan med såvel en stue som en 1. sal. De fysiske rammer gør bl.a. at borgerne har gode muligheder for at have et familieliv. På Hedebo Plejecenter finder man en sammensætning af borgere, der på det fysiske niveau udgør en lettere plejetyngde. Dette skal bl.a. ses ud fra dels typen af borgere, der flytter ind samt de fysiske rammer. Områdelederen vurderer, at man fremover fortsat vil se en stigning i antallet af borgere med dobbeltdiagnoser fra andre kommuner. Dette har resulteret i en ekstra indsats og vil konkret udmønte sig i implementeringen af et uddannelsesprogram det kommende år på såvel Møllehøj som Hedebo. I denne forbindelse vil demenskoordinatoren være en sparringspartner, hvad angår temaer indenfor psykiatrien. Hvordan opleves hjælpen Områdelederen vurderer, at der overordnet set visiteres efter den enkelte borgeres behov. Enkelte borgere har imidlertid ikke mulighed for at modtage den hjælp de har behov for gennem det ordinære pakkesystem. Disse borgere er mere plejekrævende og modtager typisk % ekstra tid hos plejepersonalet. Vedligeholdelsestræningen foregår i plejen hos den enkelte borger. Vedligeholdelsestræningen foregår i praksis som et samarbejde mellem medarbejderne og borgeren. Således vil en borger, der er blevet hjemsendt fra hospitalet efter et fald modtage træning. Dialog imellem borgere og personalet Områdelederen oplever en god dialog mellem borgere og personale. Generelt eksisterer der en god tone, hvilket bl.a. viser sig i de situationer, hvor der ikke som udgangspunkt er enighed mellem borgere og medarbejdere omkring, hvordan tingene skal foregå. Medarbejderne er bevidste om, og viser i praksis i håndteringen af sådanne sager, at de er her som professionelle. Ansvars-, kompetence- og opgavefordelingen Side 6

7 Ansvars-, kompetence- og opgavefordelingen er kendt i kraft af den uddannelse man har, og man arbejder ud fra denne. Oplæringen af medarbejderne foregår med udgangspunkt i den enkelte borger. Der foreligger beskrivelser på dosisdispensering og for ikke uddannet personale, resten er beskrevet i kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er gennemgået for medarbejdere, bl.a. i form af små hæfter, hvor hver enkelt standard er beskrevet. Oplæring af nyt personale Der udleveres et introduktionsprogram med en medarbejderfolder og en liste over hvad man skal igennem og hvem man går sammen med de første dage i forløbet. Lidt anderledes end de andre områder, hvor der er en kontaktperson i 4 uger. Vikarerne får udleveret kørelisten samt en kort introduktion til den enkelte borger. I samarbejdsbogen kan man læse om den enkelte borger inden man påbegynder arbejdet Efteruddannelse Man har et naturligt fokus på efteruddannelsesmulighederne for social- og sundhedspersonalet. Hvert andet år er der uddannelse på tværs af hele kommunen for social- og sundhedspersonalet. I 2006 afholdt man kurser i skriftlig kommunikation FoKUS. Der har været afholdt et tilrettelagt forløb kun for assistenter, der blev planlagt i samarbejde med uddannelseskoordinatoren. Der er obligatoriske kurser for køkkenpersonalet, som anvendes i det omfang, der kommer nyt personale. Ledere har haft høj prioriteret og været på Greve Kommunes lederuddannelse og Forvaltningshøjskolen. Sygefravær Hedebo Plejecenter har et stabilt sygefravær. Velfærdssamtalerne hjælper til med at ændre mønstret i sygefraværet. Gruppelederen er rigtig god til at holde samtalerne. Procedure i forhold til fravær Såfremt der opstår en situation, hvor medarbejderne ikke er nok til at kunne klare arbejdsopgaverne, er det gruppeleders ansvar at søge enten egne afløsere eller kollegaer fra aftenvagten. Alle muligheder afprøves før man som sidste udvej kontakter et vikarbureau. Værdigrundlag for plejecentret Plejecentret arbejder ud fra Greve Kommunes fælles værdigrundlag og de 7 værdier, som er fuldt integreret i organisationen. Opfølgning i forhold til sidste uanmeldt tilsyn I sidste tilsyn var der bemærkninger omkring mangler i forhold til: Sygeplejefaglige optegnelser Mangler i forhold til medicinhåndtering Mangler i forhold til patientrettigheder Side 7

8 Manglende system til registrering af utilsigtet hændelse Sygeplejefaglige optegnelser Sygeplejersken dokumenterede ikke særligt meget ved det sidste tilsyn hverken i samarbejdsbogen eller i Care. Dette er blevet væsentligt bedre og må kunne ses i resultatet af det uanmeldte tilsyn i år. Medicinhåndtering Man har efter sidste tilsyn haft særligt fokus på medicinhåndtering. Plejecentrene er efterfølgende overgået til dosisdispensering. Således er både dosseringerne ved sygeplejersker og assistenterne så vidt muligt overgået til dosisdispensering. Patientrettigheder Det er vigtigt, at få nedskrevet hvad den enkelte borger ønsker i tilfælde af, at der skulle ske noget. Der er god fokus og godt styr på dette. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at en pårørende noterer i samarbejdsbogen. Medarbejder og ledere er opmærksomme på, at det er godt at få en læge med ind i billedet, så vi både får nedskrevet hvad borgeren ønsker samt hvad lægen ordinerer. Manglende system til registrering af utilsigtet hændelse Et system til registrering af utilsigtede hændelser er under udarbejdelse på tværs af områderne. Alle medarbejdere vil inden udgangen af året modtage et særligt skema som sygeplejegruppen arbejder med. I dette skema finder man en beskrivelse af, hvad man gør, hvis det handler om f.eks. medicin og pleje, så man kan indberette hvad man gør - herefter registreres i en database. Dialog med medarbejdere Der deltog 3 medarbejdere i dialogmødet. Inddrages borgeren Medarbejderne planlægger og koordinerer ud fra den individuelle visitation blandt andet via kørelister. Kørelisterne er en god hjælp i dagligdagen, idet de skaber overblik og synlighed over, hvilke opgaver medarbejderne skal udføre. Pleje- og aktivitetsydelserne dokumenteres i samarbejdsbogen. Medarbejderne taler med borgerne i hverdagen. Borgerne inddrages i planlægningen og handleplanerne i det omfang det er muligt. Når tiden er til det og når der er medarbejdere nok, inddrages borgeren i levering af plejeydelserne. Medarbejderne oplever, at der kan være stor forskel i plejetyngde hos de enkelte borgere. Nogle borgere er bedre i stand til at tage del i plejeopgaven - hos andre mere plejekrævende borgere, tager det ofte længere tid. Medarbejderne anvender ofte guidning, som er en god oplevelse for både borgeren og personalet. Borgerne involveres og støttes i de træningsaktiviteter de er visiteret til. Side 8

9 Leveres standarden for pleje og aktiviteter Medarbejderne oplyser, at hverdagen af og til kan være stressende og hård på grund af meget plejekrævende borgere, eller hvis der opstår mangel på personale. Samtidig er der inden for det sidste år, brugt mere tid på dokumentation. Medarbejderne sikrer sig, at fokus er på den enkelte individuelle borger. Derfor hænder det, at der i visse situationer bruges lidt ekstra tid på én enkelt borger i forhold til den visiterede hjælp. Forhold for grupper med særlige behov Faste rutiner, guidning og den samme kontaktperson skaber tryghed hos borgerne. Medarbejder anvender f.eks. et døgnrytmeskema i forhold til maden og aktiviteterne. Der trænes i forskellige dagligdagssammenhænge med fokus på det borgerne kan. Samarbejde med pårørende Medarbejderne oplever et rigtigt godt og naturligt samarbejde med borgernes pårørende. Medarbejderne fortæller bl.a., at de pårørende er gode til at deltage ved de forskellige arrangementer. Der er en gensidig dialog og forståelse, og personalet modtager ros fra de pårørende. Personalet syntes pårørendesamarbejdet er blevet langt bedre de senere år. Instrukser for ansvars-, kompetence og opgavefordeling Spørgsmålet blev ikke konkret belyst. Instrukser om magtanvendelse Medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med magtanvendelse, samt hvem de skal kontakte, hvis der er spørgsmål eller usikkerhed omkring magtanvendelse. Man har ikke umiddelbart kendskab til en skriftlig instruks. Kvalitetsudvikling Spørgsmålet blev ikke konkret belyst. Gennem interviewet fornemmer man imidlertid, at personalet professionelt tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov og sikrer kvalitet i pleje og aktivitetsydelserne. Disse udvikles i takt med borgerens situation. Samtidig arbejdes der med medinddragelse og anvendelse af borgernes egne ressourcer, med fokus på aktivitetsydelser. Oplæring af nye medarbejdere, vikarer og afløsere Kørelister, handlerplaner og instrukser i form af sedler samt den almindelige oplæring indgår i introduktionen og modtagelsen af nye ansatte. Medarbejderne oplever, at der gives en god introduktion og oplæring. Samarbejde med faggrupper og plejegrupper Side 9

10 Medarbejderne oplyser, at der eksisterer et fint og godt samarbejde på tværs af plejegrupperne. Medarbejderne fremhæver et meget positivt samarbejde med sygeplejersken, assistenten, demenskoordinatoren, fysioterapeut, ergoterapeut og visitator. Samarbejde med ledelsen Det er medarbejdernes indtryk, at alle bliver hørt, har mulighed for at ytre sig og har medindflydelse. Informationsniveauet er godt og der er ansigt på ledelsen : der er en god dialog, et godt samarbejde og en god ledelse. Mulighed for efteruddannelse Medarbejderne fortæller, at der ikke er mange tilbud om efteruddannelse. Der er én kursusdag om året pr. medarbejder. Personalet ønsker flere tilbud om kurser, gerne kurser med temaer som f.eks. demens, synshandicap, apopleksi eller andet, hvor man har mulighed for at tilegne sig specielkompetence eller opdatering inden for det faglige område. Dialog med pårørende 2 pårørende deltog. En pårørende syntes, at samarbejdet fungerer meget fint. Han fortæller, at han eller hans bror næsten besøger deres mor hver dag. Der er meget direkte kontakt med de pårørende og plejecentret ringer, hvis der er brug for yderligere kontakt. Den pårørende fortæller, at når moderen skal andre steder hen, er hun altid gjort klar og hun bliver hentet. En anden pårørende synes samarbejdet er fantastisk. God omgangston og de pårørende inddrages i faderens pleje. Den pårørende er vel informeret om plejen - besøger sin far flere gange om ugen. Familiært, meget dygtigt personale. Stor respekt for det arbejde som personalet udfører. Fælles opsamling på den strukturerede dialog De deltagende borgere er tilfredse med at bo på Hedebo Plejecenter, og syntes de får den hjælp og støtte, de har behov for. Borgerne oplever, at de bliver inddraget i såvel planlægningen som leveringen af pleje- og aktivitetsydelserne i det omfang, det er muligt. Den ene borger fortæller, at hun keder sig lidt. Borgerne oplever personalet som positive og imødekommende. Der er en god dialog og et godt samarbejde mellem borgere/pårørende og personalet. Medarbejderne tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, og borgerne involveres i leveringen af ydelserne i det omfang tiden tillader det. Der bruges mere tid på dokumentation, men samtidig anvendes dokumentationen også i forbindelse med introduktionen af nye kollegaer. I perioder oplever man et stort arbejdspres som følge af plejekrævende borgere og manglen på personale. Side 10

11 Generelt set svarer det visiterede til borgernes behov. I perioder bruges dog mere tid på enkelte borgere i forhold til det visiterede. Der eksisterer et godt samarbejde både mellem faggrupperne og på tværs af personalegrupperne. Nye medarbejdere modtager en god introduktion og oplæring. Alle bliver hørt og har mulighed for at ytre sig. Der er en god dialog og et godt samarbejde med ledelse. Medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med magtanvendelse, men har ikke umiddelbart kendskab til en skriftlig instruks. Medarbejderne ønsker flere kurser, gerne kurser med temaer, der er kompetencegivende og giver mulighed for en faglig opdatering. Hedebo Plejecenter ligger nogenlunde stationært i forhold til sygefraværet. Velfærdssamtalerne er integreret og gruppelederen er rigtig god til at holde samtalerne. Afrapportering, høring og offentliggørelse Den færdige rapport sendes til kommentering hos ledelsen på plejecentret særligt med henblik på afklaring af eventuelle misforståelser eller faktuelle fejl. Høring i Plejecenterråd og i Ældrerådet. Tilsynsrapporten og en samlede redegørelse om de kommunale tilsyn forelægges Social- og Sundhedsudvalget Rapporten offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside. Interviewguide Observationer ved rundvisning 1. Rengøringsstandard 2. Liv aktivitet på plejecenteret i de forskellige leve- & bo-miljøer 3. Stemningen på plejecentret 4. Personalets synlighed og kontakt til borgerne på plejecentret. Interview med medarbejdere 1. Inddrages borgerne løbende i planlægning og levering af pleje- og aktivitetsydelser? 2. Giver hverdagen mulighed for at levere den i standarden beskrevne pleje og aktivitetskvalitet? 3. Hvordan er forholdene for grupper med særlige behov. Er der specielle tiltag til f.eks. demente? 4. Er der et godt samarbejde med pårørende? 5. Er der instrukser for ansvar, kompetence- og opgavefordeling, herunder om instrukserne er skriftlige, kendte og tilgængelige? Side 11

12 6. Er der kendte instrukser omkring regler om magtanvendelse? 7. Arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af pleje- og aktivitetsydelser? 8. Sker der nødvendig oplæring af nye medarbejdere, afløsere og vikarer? 9. Sker der nødvendig oplæring af i nye opgaver? 10. Er der et godt samarbejde på tværs af plejegrupper? 11. Er der et godt samarbejde med andre faggrupper? 12. Er der et godt samarbejde/dialog med ledelsen. 13. Er der mulighed for efteruddannelse? 14. Andet Interview med borger/pårørende 1. Hvordan fungerer borgerens hverdag? 2. Vurderes borgerens hverdag at være meningsfuld og sammenhængende? I hvilken grad er borgerens hverdag kilde til glæde? 3. Hvad betyder noget for borgeren? Hvad hæmmer/fremmer, at borgeren kan gøre det, der betyder noget for den enkelte? 4. Hvordan har borgeren indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen? 5. Hvilke individuelle hensyn bliver tilgodeset i plejen af borgeren? 6. Er kvaliteten af maden tilfredsstillende? 7. Hvordan fungerer samarbejdet mellem personalet og borgerens pårørende? Oplever I at være velinformeret? Oplever I at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen? 8. Hvordan vil I beskrive plejecenteret for andre? 9. Hvordan fungere de fysiske rammer i forhold til den enkelte borger. 10. Andre bemærkninger Interview med ledelsen Borgere med særlige behov f.eks. demente eller handicappede Hvordan er forholdene generelt? Sker der en særlig oplæring af personalet? Findes der særlige instrukser til personalet? Magtanvendelse Instrueres de ansatte i reglerne om magtanvendelse? hvordan? Foregår der registrering og indberetning? hvordan? Ændringer i borgersammensætningen siden sidste tilsyn Hvordan er borgersammensætningen generelt? Er den atypisk? Er der sket ændringer siden sidst? Hvordan opleves hjælp efter 83 (praktisk bistand og personlig pleje) og 86 (genoptræning)? Dialog imellem borgere og personalet Side 12

13 Hvordan foregår det? Ansvars-, kompetence- og opgavefordeling Er der instrukser? Er disse skriftlige? kendte? tilgængelige? Hvordan sikres det at disse løbende opdateres? Oplæring af nyt personale Hvordan foregår det? Oplæring af vikarer og afløsere? Efteruddannelse af personalet generelt Hvad er mulighederne? Hvad er omfanget? Hvad efteruddannes der hovedsagligt i? Uddannelse af ledelse? Sygefravær Hvad er omfanget Er det stigende/faldende? Er der iværksat særlige indsatser Særlige procedurer i forhold til fravær af personale Tilkaldelse af vikarer Intern afløsning (ekstravagter) Er der udarbejdet et værdigrundlag for plejecenteret? Side 13