Inklusionsstrategi 2017

Transkript

1 Inklusionsstrategi 2017

2 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling) 4. Større fokus på muligheder for gruppe og enkeltegration i almenklasser

3 Inklusionsstrategien hvad er målene? 1. Børnene på specialområdet skal kunne spejle sig i almenområdet 2. Vi skal integrere flere elever i vores almentilbud: Omkring 1/3 af vores børn med adfærdsproblematikker mv. kan være i almenklasser, uden at det påvirker den faglige udvikling for eleverne. 3. Flere skal have chancen i ungdomsuddannelsessystemet 4. Tættere samarbejde med sagsbehandlere, psykologer, UU-vejleder og øvrige relevante fagpersoner, så barnet får det billigst tilstrækkelige tilbud 5. Styrket forebyggende indsats i børnehaveklasser og indskoling, så vi allerede fra start i skoleforløbet sikre, at flere børn får et forløb i en almenklasse 6. På mellemtrinnet og i udskolingen skal inklusionen også øges. Dette sker i takt med, at der sættes øget fokus på forebyggelse i indskoling og mellemtrin

4 Inklusionsstrategien hvordan når vi målene? 1. Brobygning mellem dagtilbud og skoler skal styrkes markant med virkning allerede pr. 1. august I forrige skoleår brugte Kobberbakkeskolens område i alt 14 mio. kroner til tilbud uden for distriktet. Gennem et styrket fagligt og pædagogisk tilbud, vil vi give et tilbud, så flere børns skolegang er på Kobberbakkeskolen pr. 1. august Synlig ledelse i klasserummet er en forudsætning. Observation og sparring er sat i system i ledelsesteamet

5 SIAA-projektet 1. SIAA-projektets mål er, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever inden for autisme spektret i skolens almenklasser, end hidtil har været muligt. 2. Kobberbakkeskolen ( afdeling Sydby)har årelang erfaring og kompetencer i forhold til undervisning af børn bredt inden for autisme spektret i specialundervisningsforløb. Inspiration fra Nest-programmet i New York og Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune 3. SIAA står for: I. Struktur, dvs. anvende kendte strategier, skabe genkendelighed gennem klare rammer og anvende understøttende II. III. IV. fysiske rammer Inklusion, dvs. acceptere det enkelte barn, aflæse signaler og forstå handlemåder Autisme, dvs. elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særinteresser. Almenforløb, dvs. arbejde ud fra folkeskolelovens og bekendtgørelsers faglige mål, timetal, læseplaner m.v. 4. SIAA fokuserer på, hvordan barnets læring kan fremmes bedst muligt, med henblik på BÅDE at skabe størst mulige faglig progression og fremskridt OG udvikle barnets sociale kompetencer

6 SIAA-projektet 1. Målgruppen for projektet er foruden ASF- elever - alle elever, som har særlig fagligt og socialt udbytte af en meget struktureret hverdag 2. Der tilføres ekstra ressourcer i klasserummet for at fremme elevernes faglige fordybelse og faglige udvikling, samt udvikle elevernes sociale kompetencer 3. Der er 4-5 elever med ASF i hver klasse 4. Elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særinteresser.

7 SIAA-projektet 1. Med 4-5 børn i hver klasse med ASF og med beregning af tilskud ( fra egne 20.2 midler) ud fra normal takst for elever i en almenklasse, er der mulighed for at egenfinansiere driften i SIAA-klasserne 2. Der vil altid være én lærer og én pædagog, som arbejder sammen i klasserummet. Der er altid to voksne i klassen, og pædagogen er med i frikvarterer og de kreative fag som idræt, musik og billedkunst 3. I mellemtrin og udskoling vil der være flere lærere tilknyttet, som har undervisningskompetence i de enkelte fag

8 U og B tilbud 1. Undervisning og behandlingstilbud i U & B har en varighedsperiode på mellem 12 og 24 måneder. 2. Forløbet skal understøttes af handleplaner for barnets tilbagevenden til almenområdet. 3. Theraplay anvendes som pædagogiske metode. Theraplay bygger bro fra den eksisterende viden omkring hjernens udvikling gennem samspil og kontakt (neuroaffektiv udviklingspsykologi) til pædagogisk praksis i hverdagen 4. Målet er, at der skabes nye veje i forhold til at målrette og effektivisere inklusionsarbejdet med sårbare børn 5. Der er ingen hurtige løsninger, og det kræver vedholdende voksne, der ønsker at gå nye veje og lade sig udfordre på nye måder at tænke læring på i skoler

9 U og B tilbud 1. Uddybende om Theraplay: Er sammensat af ordene terapi (Therapy) og leg (play) 2. Er en terapeutisk metode bestående af lege, der tager udgangspunkt i de af hjernens funktioner, som tidligst udvikles. Af samme grund er sproget ikke det primære, men derimod oplevelsen af samhørighed, glæde og fællesskab gennem førsproglig og emotionel kommunikation. 3. Via øjenkontakt, berøring, rytme og afstemt respons hjælpes barnet til at udvikle følelsesmæssige og sociale kompetencer indenfor en sikker kontakt.

10 Gruppe og enkeltintegration Der skal altid være fokus på muligheden for hel eller delvis inklusion i almenmiljøet. Enkeltintegration af en elev i klassen betyder, at der er støtte til gavn for den enkelte elev, men skal altid ses i sammenhæng,med læringsfællesskaberne Gruppeintegration betyder 2-4 elever i en gruppe, der inkluderes i en almenklasse med overvejende støtte til gruppen i størsteparten af alle fag. Støtten er primært til de 2-4 elever men skal ligeledes altid ses i sammenhæng med de forskellige læringsfællesskaber, der er i en klasse Inklusion i almenundervisningen med tilknytning til en specialklasse

11 Samarbejde mellem skole og hjem 1. Et styrket forældresamarbejde er en nødvendighed. Forældrene skal være medspillere i forhold til inklusionsprocesserne og dette sker gennem gensidig tillid, respekt og dialog 2. Vi skal sammen prioritere det helt centrale i, at det enkelte barn kan spejle sig i almenområdet alle børn har ret til normalitet

12 Spørgsmål eller kommentarer?