Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

Transkript

1 Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE Velkommen Benedikte Kiær Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Charlotte Ringsmose Nest fra Aarhus Jan Præstholm Jan Sejersdahl Kirkegaard Kort drøftelse på tværs af oplægsholderne Afslutning

3 KL s Børn & Unge Topmøde 2018 Jan Præstholm, Direktør og Jan Sejersdahl Kirkegaard, Chef for PPR og Specialpædagogik

4 AARHUS KOMMUNE I TAL indbyggere 46 folkeskoler 2 specialskoler skoleelever

5 BRÆNDENDE PLATFORM

6 POLITISKE OG FAGLIGE STRATEGIER OG NEST

7 RADIKAL INNOVATION Risikovillighed Mod Prøvehandlinger Øvebaner

8 BAGGRUND FOR NEST I AARHUS Behovet for: At finde nye og bæredygtige veje at gå i debatten om folkeskoler, inklusion og pædagogiske læringsfællesskaber. At skabe læring og udvikling for alle, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. At skabe de nødvendige pædagogiske og organisatoriske rammer, der tilgodeser alle - både børn og professionelle voksne - og som kan medvirke til at styrke tilliden til og respekten for folkeskolens viden og praksis. At tænke nye måder at anvende ressourcerne på.

9 FORUDSÆTNINGER FOR BÆREDYGTIG OG VEDVARENDE SKOLEUDVIKLING Klasserumsstrategier Samarbejdsstrukturer Systemstrukturer Filosofisk fundament

10

11 NEST PROGRAMMET Nest er skoleprogram for inklusion udviklet i NY I Nest klasser er 4 børn med autisme og 12 distriktsbørn. Børnene med autisme er potentielt normaltbegavede og er målgruppen for specialklasse. Metoderne tager afsæt i evidensbaseret praksis, men er ikke baseret på en færdig manual. Co-teaching er et bærende element. Fra august 2017 er der 4 Nest klasser på modelskolen Katrinebjergskolen.

12 MÅLET MED NEST PROGRAMMET I DANMARK Det overordnede formål med udvikling af det danske Nest program er at skabe et bæredygtigt program for at udvikle den danske folkeskole, der kan almengøres en tredje vej. Formålet er at udvikle et program, der sikrer at der hos alle børn ses: Faglig udvikling og læring Udvikling i trivsel Social udvikling Følgeforskning skal dokumentere pædagogiske effekter.

13 HVAD KOSTER DET? 0. kl. har 4 elever med autisme og 12 distriktsbørn. 1. kl. har 4 elever med autisme og distriktsbørn kl. har 5 elever med autisme og 16 distriktsbørn. 5. kl. og derefter har 6 elever med autisme og 18 distriktsbørn. Normering: 2,4 lærere og 0,4 pædagog (stigende med undervisningstimetallet). 0,37 stilling til supportteam og supervisor/uddannelse pr. klasse.

14 HVAD KOSTER DET?

15 INVESTERING DRIFT OG UDVIKLING Udvikling I alt 7,1 mio. kr. Kompetenceudvikling af lærere/pædagoger og pædagogiske konsulenter - 4,7 mio. kr. Projektledelse og ekstern evaluering 2,4 mio. kr. Drift (3 skoleår) I alt 19,8 mio. kr. År 1: 3,3 mio. kr. 2 klasser 32 elever År 2: 6,6 mio. kr. 4 klasser 64 elever År 3: 9,9 mio. kr. 6 klasser 102 elever Finansiering: Projektet er bevilget 5,8 mio. kr. fra Egmontfonden Sparede udgifter til specialklasse, specialskole og normalklasse 17,2 mio. kr. Egenfinansiering for Aarhus Kommune på 3,9 mio. kr. Projektet er forudsat at hvile i sig selv over et skoleforløb

16 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER - FORUDSÆTNINGER Fordelingen af visiterede elever med autisme (specialskole/specialklasse). Faktiske udgifters niveau eks. etableringsomkostninger. Ressourcer til SFO forudsat på samme niveau som alternativt tilbud og dermed nulsumsspil.

17 FORSØG MED CO-LÆRING OG NEST ELEMENTER Alle tilmeldte lærere deltager i et kompetenceudviklingsforløb. Halvdelen af lærerne arbejder desuden med Nest elementer i en co-lærer ordning, hvor der kobles en co-lærer til en klasse i 2,5 timer ugentligt. Ledelsesmæssig opbakning og prioritering af arbejdet med Nest elementer, samt ledelsens tilslutning til værdierne i Nest. 134 lærere, 75 klasser og 17 skoler deltager i forsøget. Evalueres af Trygfondens Børneforskningscenter.