Afgørelse i sagen om vedtagelse af en lokalplan for et boligområde i Klakring i Hedensted Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: september 2007 J.nr. NKN inv Afgørelse i sagen om vedtagelse af en lokalplan for et boligområde i Klakring i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har den 28. marts 2007 endeligt vedtaget lokalplan 01.B19.04 for et område til boligformål i Klakring. Vedtagelsen er af en række beboere i området, påklaget til Naturklagenævnet. Lokalplanområdet, der er ca. 18 ha stort, ligger i den sydlige del af Klakring med udsigt ud mod Vejle Fjord. Området er mod nord afgrænset af bebyggelse langs kommunevejen Sverrigsvej. Mod vest grænser området op til bebyggelsen Fjordblik, og på de øvrige sider ligger lokalplanområdet op til ubebyggede åbne arealer ned mod fjorden. Lokalplanen muliggør opførelse af mellem 85 og 100 boliger af typen åben/lav og tæt/lav. Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan for et byudviklingsområde ved Dykjær og Klakring, idet den sydligste del af lokalplanområdet ligger uden for det udlagte byudviklingsområde. Kommuneplantillægget blev vedtaget i april 2002 og er nu indarbejdet i Kommuneplan Med kommuneplantillægget er der bl.a. vedtaget følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i det område, som lokalplan 01.B19.04 omfatter (område 1B19): Områdets anvendelse fastlægges til boligformål til helårsbeboelse, som tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse med tilhørende institutioner, kollektive anlæg, butikker mv. til forsyning af lokalområdet, samt til liberale erhverv, der kan indpasses i boligområdet uden genevirkninger for omgivelserne. Bebyggelse i området skal tilpasses principperne i dispositionsplanen for området (gengivet i redegørelsens side 7-19). Området skal udbygges etapevis, i princippet som vist og beskrevet i redegørelsen på side 10 og 11.

2 2 Det fremgår af redegørelsen til kommuneplantillægget, at idégrundlaget for den nye bydel er at skabe et grønt, landskabeligt præget nyt boligområde, som opbygges af små overskuelige kvarterer landsbyer hvor landskabet kan trækkes tæt ind på de enkelte områder. I redegørelsen er der på side 8 en illustrationsplan af den fuldt udbyggede nye bydel, hvorpå de mange små landsbyer er markeret. Redegørelsens side 10 indeholder følgende beskrivelse af etapedeling/udbygningstakt: Den nye bydel vil skulle udbygges over en længere årrække. Forudsat et årligt boligbyggeri på 20 boliger vil den kunne rumme op imod års udvikling. Samtidig skal bydelens mulighed for etapedeling åbne for, at forskellige boligbehov kan indpasses. Efterspørgslen efter boliger, der kan supplere det nuværende udbud i Juelsminde, kan ændre karakter og også påvirke udbygningstakten. De arealer, der skal inddrages til nye byområder, påvirkes af om det drejer sig om åben/lav bebyggelse med forholdsvis store grunde, eller om det f.eks. skal være ældreegnede boliger, ungdomsboliger eller lignende som typisk bygges som tættere bebyggelser. Endelig skal etapedelingen muliggøre at bydelen kan gå i stå på et hvilket som helst tidspunkt i sit udviklingsforløb og alligevel fungere med helstøbte færdige kvarterer, som ikke præges af byggepladser og ufærdige løsninger. Den etapevise udbygning er således baggrund for, at de enkelte bykvarterer udgør små helheder, som kan udvikles for sig. Samtidig åbner etapeplanen for at starte udbygningen to forskellige steder i området. Dette er nærmere omtalt i det efterfølgende afsnit. Etapeplanen muliggør, at et nyt bykvarter føjes på Dykjær-kvarteret, og at et nyt bykvarter udvikles i den centrale del af området som forlængelse af landsbystrøget igennem Klakring. Den etapevise struktur fastholder brede landskabskiler igennem området i udbygningsårene. På side 11 er 1. etape af den nye bydel med landsbyer ved Dykjær og Klakring illustreret på en helhedsplan. Lokalplan 01. B19.03 ligger uden for de her markerede områder. Endelig fremgår det af redegørelsen (side 20) om den offentlige debat om planerne, at det blev understreget, at en udbygningsrækkefølge, som fastholder et landsbymiljø i tilknytning til Dykjær og et landsbymiljø i tilknytning til den eksisterende landsby Klakring, er vigtig. Redegørelsen til kommuneplantillægget indeholder endvidere et afsnit om infrastruktur (side 18). Det fremgår heraf, at hovedadgangene til området (hele byudviklingsområdet) etableres fra Klakringvej og en ny vej i mellem Klakringvej og Klakring Stationsvej. De eksisterende veje i området f.eks. Sverrigsvej bevarer deres nuværende karakter. Af vej- og stiplanen for den fuldt udbyggede bydel ses det, at adgangen til lokalplanområde 01.B19.04 skal ske fra den nordsydgående del af Sverrigsvej.

3 3 Lokalplan 01.B19.04 har ifølge 1 bl.a. til formål at skabe mulighed for opførelse af attraktive åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse til helårsbeboelse, at sikre et grønt friareal i den sydlige del af lokalplanområdet, som sammen med tilgrænsende friarealer i fremtidige lokalplaner for området mod vest og øst kan danne grønne landskabskiler, at sikre at bebyggelse, veje, stier og friarealer indgår som en del af planerne om at skabe grønne landskabskiler mod Vejle Fjord som beskrevet i kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan , samt at sikre at bebyggelse, veje, stier, og beplantning i sig selv og sammen med de tilgrænsende arealer og bebyggelse udgør en harmonisk helhed af høj landskabelig kvalitet. Af lokalplanens redegørelse fremgår det om forholdet til kommuneplanen, at lokalplanen følger principperne i etapeplanen og knytter sig tæt til den første etape, der er fastlagt i lokalplan nr. 01.B19.02 (Fjordblik). Teksten er suppleret af en illustrationsplan, der svarer til kommuneplantillæggets helhedsplan, der viser 1. etape af den nye bydel. Illustrationsplanen i lokalplanredegørelsen er ledsaget af følgende tekst: Anden etape er placeret syd og øst for Sverrigsvej. Af lokalplanens redegørelse fremgår det om forholdet til Regionplanen (Regionplan 2005 for Vejle Amt), at lokalplanområdet ligger indenfor et område, hvor byvækst er mulig. Af kortbilaget til regionplanen fremgår det imidlertid, at den sydligste del af lokalplanområdet ligger udenfor de på kortbilaget til Regionplanen markerede byudviklingsområder. Dette område er i Regionplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og ligger i kystnærhedszonen. Klagen En række beboere i området har påklaget Hedensted Kommunes vedtagelse af lokalplanen og har navnlig gjort gældende, at lokalplanen er i strid med rammebestemmelserne i kommuneplantillæg nr. 2. Klagerne har til støtte herfor bl.a. anført, at de sydligst placerede grunde overskrider områdeafgrænsningen i området omfattet af kommuneplantillæg nr. 2, at planens udformning ikke falder inden for rammerne af det oprindelige idégrundlag om at skabe et landskabeligt præget nyt boligområde som opbygges af små landsbyer, hvor landskabet kan trækkes tæt ind i de enkelte områder, samt at udbygningstaksten i området ikke er i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Om den manglende overholdelse af udbygningstaksten har klagerne gentaget kommuneplantillæggets beskrivelse af, at de enkelte kvarterer skal fremstå som færdige kvarterer, ikke præget af ufærdige løsninger. Klagerne mener på den baggrund ikke, at der skal påbegyndes nye byggerier mod vest før første etape ved Klakring er færdigudbygget. Klagerne er således af den opfattelse, at bebyggelsen i Fjordblik skal færdiggøres, den godkendte lokalplan nr. 01.B19.03 (etape 1) der

4 4 endnu ikke er udnyttet skal udbygges, og at en påbegyndt vej, der stopper ved Fjordblik skal laves færdig før der startes på flere etaper mod vest. Klagerne har endvidere anført, at de trafikale forhold omkring udstykningen vil belaste Sverrigsvej uforholdsmæssigt meget, hvorfor vejen ikke vil bevare sin nuværende karakter, og at hovedadgangsvejen til området ifølge kommuneplantillægget skal ske fra Klakringsvej. Endelig har klageren anført, at de ikke er blevet tilbudt at komme i partshøring og at kommunen har udvist usaglig forskelsbehandling ved kun at holde møde med ansøgeren (Juelsminde Byggegrunde ApS). Klagerne har bedt om, at klagen tillægges opsættende virkning under sagens behandling i Naturklagenævnet. Kommunens bemærkninger til klagen Hedensted Kommune har oplyst, at alle naboer til lokalplanområdet, inkl. klagerne, har fået tilsendt lokalplanforslaget med tilhørende følgebrev, der indeholdt oplysning om indsigelsesfrist m.v. Forslaget har været offentlig bekendtgjort med en efterfølgende høringsperiode på 8 uger. Det fremgår af byrådsprotokollen, at klagernes indsigelser er blevet behandlet og at klagerne har modtaget individuelle svar på, hvorledes deres indsigelser herunder lokalplanforslagets forhold til kommuneplanen er indgået i sagens behandling. Af indsigelsesnotat fremgår følgende vedrørende de af klageren anførte forhold: Da Økonomiudvalget meddelte planlægningstilladelse til udarbejdelse af lokalplanforslaget konstateredes det, at forslaget ikke holdt sig strikt til det i Kommuneplantillæg nr. 2 viste, men at det lå inden for de principper, tillægget gav udtryk for. I den forbindelse skal det bemærkes, at størrelsen på kvarteret ikke er anderledes end vist i kommuneplantillæg 2, at åbenheden inden for lokalplanområdet er den samme, som tilstræbt i hovedplanen, samt at de landskabelige værdier indgår som en vigtig del af lokalplanforslaget, som ønsker at overholde strukturen med de levende hegn, de grønne kiler og med syd det åbne land. Lokalplanens bebyggelsesplan indeholder i høj grad grønne kiler, som et væsentligt bærende element i hele udstykningsplanen. Det gælder også den kile, der ligger internt i udstykningsplanen og som indeholder gadekæret. Kilen mod øst er fra ca. 17 m op til m inden for selve lokalplanområdet. Kilen mod nord er på mellem ca. 10 og 25 m. Kilen mod vest er det samme som i fjordudstykningen 4 m til beplantningsbælte, derudover yderligere mellem 6 m 12 m.

5 5 Den viste vejadgang i lokalplanforslaget er som foreslået i Kommuneplantillægget fra Sverrigsvej stort set på samme placering (side 18 i kommuneplantillægget). En vejadgang fra nordøst fra Klakringsvej vil betyde at kilen bliver skåret over og ønsket om så få trafikale krydsninger for en kommende skolesti bliver sværere at opfylde. Vejadgang fra naboområdet vil samtidig betyde, at der skal foretages et større grundkøb og byggemodning, hvilket ikke har været på tale. For en stor del af Sverrigsvejs vedkommende, vil det stadig være muligt at bevare den nuværende vejs karakter. For den nord-sydgående del af Sverrigsvej mellem den nye rundkørsel og indkørslen til lokalplanområdet skal der dog foretages justeringer af vejprofilet. Det fremgår af den lokalplan, der omhandler Fjordblik (lp. 01.B19.02), at denne vejstrækning skal udvides til en bredde af 10 m. Hedensted Kommune henviser til, at der ikke med klagen er fremkommet oplysninger eller aspekter, som ikke allerede indgik ved byrådets behandling af sagen og efterfølgende endelige vedtagelse af lokalplanen. Supplerende vedrørende kommuneplanens rækkefølgebestemmeser Hedensted Kommune har supplerende redegjort for den etapevise udbygning af kommuneplanens rammeområde 1B19 samt redegjort for den allerede stedfundne udbygning af området. Kommunen har fremsendt et kortbilag, hvoraf det fremgår, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet lokalplaner vest for lokalplanområdet (lokalplan 01.B19.03 og lokalplan 01.B19.02), og at der på arealet nord for disse områder forventes vedtaget en lokalplan i september 2007 (lokalplan 1000). Lokalplan 01.B19.02 (Fjordblik) er stort set fuldt udbygget. I den påklagede lokalplan 01.B19.04 er ca. en tredjedel af grundene solgt/reserveret. Byggemodningen i lokalplan 01.B19.03 og lokalplan 1000 (forslag) er endnu ikke påbegyndt. Hedensted Kommune henviser til, at kommuneplanen åbner mulighed for flere udbygningstakter, og at det fremgår af rammebestemmelsen for område 1.B19, at området skal udbygges etapevis, i princippet som vist og beskrevet i redegørelsen på side 10 og 11. Her er i tekst og i skitsemæssig form beskrevet, at byudviklingen kan starte dels fra Klakring dels fra Dykjær også samtidigt. Kommuneplanens bestemmelser om udbygningstakter må på baggrund heraf forstås som nogle skitsemæssige bud på forskellige men ikke alle udviklingsscenarier. Kommunen henviser til følgende del af redegørelsesteksten 1. etape placeres ved Klakring og Dykjær. Efterfølgende etaper er ikke fastlagt. Udviklingen kan koncentreres i den østlige del.eller i den vestlige del. Hvis udviklingen skulle gå i stå i mange år, vil der forblive brede, grønne landskabskiler flere steder.

6 6 Kommunalbestyrelsen har vurderet, at placering af lokalplanområdet lå indenfor principperne for udbygningstakten beskrevet i kommuneplantillæg nr. 2. Såfremt dette ikke havde været tilfældet ville kommunen have udarbejdet et til lokalplanen hørende kommuneplantillæg, der ændrede eller præciserede dette forhold. Arkitektfirmaet - der har tegnet det projekt, som ønskes realiseret med lokalplanen - har redegjort for områdets faktiske og planlægningsmæssige udvikling. Hele området har været beskrevet som byudviklingsområde i Vejle Amts regionplaner siden 80 erne. Kommunen udarbejdede på baggrund af en konkret henvendelse kommuneplantillæg nr. 2 for det samlede område, hvor også indgår et mindre erhvervsområde syd for Savværksvej. På daværende tidspunkt havde man ringe kendskab til hvorledes udbygningstakten kunne blive, da arealerne var og stadig er primært privatejede. Udbygningstakten afhang derfor af, hvornår den enkelte grundejer ønskede at udvikle og sælge sit areal. Derfor blev der udarbejdet en udbygningsplan, der principielt tog udgangspunkt i byudviklingsområdets overordnede tanke, om at hver enkelt enklave/etape skulle føje sig til den eksisterende bystruktur i området og samtidig skulle etapen stå som et veldefineret afgrænset boligområde med grønne kiler og åbne arealer omkring. På side 10 i Kommuneplantillæg 2 står beskrevet en etapedeling/udbygningstakt, som man forventede på daværende tidspunkt. Heraf fremgår det, at første etape placeres dels ved Dykjær, dels syd for Klakring. Efterfølgende etaper er ikke beskrevet som andet end det kan koncentreres i den østlige del eller i den vestlige del. Det har vist sig, fem år senere, at første etape blev arealet syd for Klakring, som også beskrevet i Kommuneplantillægget. Området ved Dykjær har der ikke været interesse i at byudvikle. Derfor er den efterfølgende etape og det areal, der fra grundejeres side har været ønsket udviklet blevet arealet syd for Klakrings sydlige bebyggelse. Etapen er udarbejdet efter de overordnede principper som beskrevet i kommuneplantillæg nr. 2. Bygherren har i anledning af det af klagerne anførte om byggeriets præg i landskabet oplyst, at antallet af grunde ind mod Fjordblik (hvor klagerne bor) er minimeret, og at der er skabt en bredere kile gennem bebyggelsen, idet kilen nu er ca. 25 m således at der fra hus til hus vil være ca. 50 m. Arealets maximale bebyggelsesgrad for hele området bliver 11,34 % og der er udlagt 49,92% til grønne arealer og kiler. Klagerne fastholder, at det intet sted i kommuneplanen fremgår, at område 01.B19.04 er eller kan anses for en del af etape 1. Tværtimod er arealet netop en del af de store åbne arealer mellem Dykjær og Klakring, der søges fastholdt som sådan. Naturklagenævnet har med delafgørelse af 16. juli 2007 tillagt klagen opsættende virkning.

7 7 Bygherrens repræsentant har oplyst, at standsningen af arbejdet med realiseringen af lokalplanen har medført betydelige økonomiske tab til bl.a. renteudgifter. En tilsidesættelse af lokalplanen må forventes at medføre, at tilsagn om køb af grundene tilbagekaldes. Virksomheden kan endvidere ikke forventes at overleve yderligere forsinkelser af projektet. Afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Lykke Outzen, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 58, stk. 1, kan Hedensted Kommunes vedtagelse af lokalplanen kun påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammer om bl.a. rækkefølge for udbygning af nye bydele, og om kommunen således har haft hjemmel i planloven til at vedtage lokalplanen. Det er endvidere et retligt spørgsmål, om kommunen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen har overholdt forvaltningslovens partshøringsregler. Om kommunens vedtagelse af planen er hensigtsmæssig er derimod udtryk for et skøn, som Naturklagenævnet ikke kan efterprøve. Klagerne har bl.a. gjort gældende, at de ikke er blevet tilbudt at blive partshørt og at kommunen har udvist usaglig forskelsbehandling ved kun at holde møde med ansøgeren (Juelsminde Byggegrunde ApS). Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der efter forvaltningslovens 19, stk. 1, ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Det fremgår ikke af forvaltningsloven, hvem der er part i lovens forstand. Efter forarbejderne til loven og administrativ praksis er det en forudsætning for partstatus, at sagens udfald dels angår pågældende med en vis styrke eller intensitet, og dels er vigtigere for den pågældende end for en større, mere ubestemt kreds af personer. Klagerne bor i boligområdet Fjordblik, der grænser op til lokalplanområdet. På grund af klagerens nærhed til det nye lokalplanområde, må det lægges til grund, at disse har en interesse i, om

8 8 bebyggelsen i området vil medføre gener, f.eks. i form af øget trafik. Naturklagenævnet finder imidlertid ikke, at klagerens interesse i lokalplansagen har den fornødne styrke eller intensitet, eller at lokalplanen berører klagerne mere end en række andre beboere i boligområdet Fjordblik der betyder, at klagerne i forvaltningslovens forstand kan anses for at være parter i sagen. Hedensted Kommune har derfor ikke været forpligtiget til, at foretage partshøring efter forvaltningsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerne forud for Hedensted Kommunes endelig vedtagelse af lokalplanen i overensstemmelse med planlovens procedurebestemmelser, i forbindelse med offentliggørelsen af planforslaget, har haft lejlighed til at komme med indsigelser m.m. Klagernes konkrete indsigelser, kommentarer og ændringsforslag er derfor indgået i kommunens behandling af sagen. Ifølge planlovens 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe en lokalplan efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommune- eller regionplanen. Bestemmelsen udtrykker det såkaldte rammestyringsprincip, hvorefter den mere detaljerede planlægning ikke må stride mod den overordnede mere oversigtlige planlægning. Det er kun udtrykkeligt fastsatte forskrifter og planbestemmelser - dvs. kommuneplanens rammebestemmelser - der har retligt bindende virkning for den efterfølgende lokalplanlægning. Det følger af planlovens 11b, stk. 1, nr. 12, (dagældende 11, stk. 5, nr. 10), at kommuneplanen skal indeholde rammer for rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder. Kravet om en rækkefølge angivelse betyder ikke en præcis tidsangivelse, og kravet opfyldes typisk ved retningslinjer om, at det ene område skal udbygges før det andet etc. Med udbygning sigtes til områdernes byggemodning med veje, el-, vand-, varme og kloakforsyning m.v. som forudsætning for bebyggelse. Kommuneplanens rammer fastsætter, at området skal udbygges etapevis, i princippet som vist og beskrevet i redegørelsen på side 10 og 11. Redegørelsens side 10 indeholder bl.a. følgende beskrivelse af etapedeling/udbygningstakt: Den etapevise udbygning er således baggrund for, at de enkelte bykvarterer udgør små helheder, som kan udvikles for sig. Samtidig åbner etapeplanen for at starte udbygningen to forskellige steder i området. Dette er nærmere omtalt i det efterfølgende afsnit. Etapeplanen muliggør, at et nyt bykvarter føjes på Dykjær-kvarteret, og at et nyt bykvarter udvikles i den centrale del af området som forlængelse af landsbystrøget igennem Klakring. Den etapevise struktur fastholder brede landskabskiler igennem området i udbygningsårene.

9 9 På side 11 er 1. etape af den nye bydel med landsbyer ved Dykjær og Klakring illustreret på en tegning (kaldet helhedsplanen) med angivelser af de områder, der skal udbygges først. Lokalplanområdet for 01. B19.04 ligger uden for de markerede områder, der omfattes af 1. etape. Hedensted Kommune har redegjort for, at der i det område ved Klakring, der i kommuneplanen er angivet som 1. etape, på nuværende tidspunkt er udarbejdet to lokalplaner (lokalplan 01.B19.03 og lokalplan 01.B19.02), og at der på arealet nord for disse områder forventes vedtaget en lokalplan i september 2007 (lokalplan 1000). Lokalplan 1.B19.02 (Fjordblik) er stort set fuldt udbygget. I den påklagede lokalplan 01.B19.04 er ca. en tredjedel af grundene solgt/reserveret. Byggemodningen i lokalplan 01.B19.03 og lokalplan 1000 (forslag) er endnu ikke påbegyndt. Udbygningen af området ved Dykjær er heller ikke påbegyndt. Naturklagenævnet udtaler herefter: Det fremgår af kommuneplanredegørelsens helhedsplan, som illustrerer 1. etape af byudviklingen i området, at lokalplan 01.B19.04 ikke er placeret i de områder der er benævnt 1. etape. Dette bekræftes også i lokalplanens redegørelse, hvor det fremgår, at lokalplanen knytter sig tæt til den første etape, der er fastlagt i lokalplan 01.B19.02 (Fjordblik), og videre, at anden etape er placeret syd og øst for Sverrigsvej. Helhedsplanen må anses for at være en væsentlig del af principperne for den etapevise udbygning af området. Kun ca. halvdelen af 1. etape ved Klakring er i dag udbygget, idet byggemodningen i lokalplan 01.B19.03 og lokalplan 1000 (forslag) er endnu ikke påbegyndt. Området ved Dykjær er ikke lokalplanlagt eller udbygget. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at vedtagelsen af lokalplan 01.B19.04 er i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser om etapevis udbygning, idet planen tager hul på 2. etape inden 1. etape er lokalplanlagt og byggemodnet. Planen er dermed vedtaget i strid med kommuneplanen og planlovens 13, stk. 1. Under hensyn til, at formålet med etapeinddelingen er at fastholde det åbne kystlandskab længst muligt i udbygningsperioden (30-40 år), i et område indenfor kystnærhedszonen, hvor byudvikling kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse, jf. planlovens 5 b, finder Naturklagenævnet ikke, at der er tale om en planuoverensstemmelse som er af underordnet betydning. Naturklagenævnet må endvidere medgive klagerne, at lokalplanområdet delvist ligger undenfor områdeafgrænsningen af område 1B19 i kommuneplanen. Den sydlige del af området svarende til ca. 4,8 ha ud af det samlede lokalplanområde på ca. 18 ha ligger udenfor såvel kommunens

10 10 som regionplanens byudviklingsområder. Denne sydligste del af lokalplanområde ligger i landog kystnærhedszone i et område, der er i regionplanen er udlagt som særligt værdifuldt landskabsområde. Området er ikke beskrevet nærmere i kommuneplanen. De dele af lokalplanområdet, der ligger udenfor kommuneplanområde 1B19, er således udlagt til byudviklingsformål i strid med henholdsvis kommune- og regionplan. For så vidt angår det af klagerne anførte vedrørende de trafikale forhold, og lokalplanens udformning i forhold til det oprindelige idégrundlag om, at skabe et landskabeligt præget nyt boligområde finder Naturklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at lokalplanens bestemmelser på disse punkter er i overensstemmelse med kommuneplanen. Naturklagenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at denne del af kommuneplanrammerne efterlader et relativt vidt skøn for kommunen med hensyn til, hvorledes kommuneplanen kan opfyldes i den nærmere planlægning. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at lokalplan 01.B19.04 ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser for udbygningen af byudviklingsområdet ved Dykjær og Klakring, og for så vidt angår den sydligste del af lokalplanområdet er i strid med kommune- og regionplanens bestemmelser om placering af byudviklingsområder. Lokalplanen er dermed vedtaget i strid med planlovens rammestyringsprincip jf. 13, stk. 1, og lokalplanen ophæves derfor som ugyldig. På Naturklagenævnets vegne Isabelle Navarro Vinten specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.