Sundhedspolitik. for børn og unge i Vejle Kommune

Transkript

1 Sundhedspolitik for børn og unge i Vejle Kommune

2 »Med en tidlig indsats er der potentiale for at skabe en hel generation af sunde medborgere.«karen Delfs Karen Delfs og sønnen Johan.

3 Forord Vi sætter med denne politik fokus på sundheden blandt Vejle Kommunes børn og unge. Sundhedspolitikken er en meget vigtig del af den samlede sundhedsindsats, som Vejle Kommune er i gang med i disse år. I Børne- & Sundhedsudvalget mener vi, at indsatsen for at fremme børn og unges sundhed er særlig vigtig. Det er netop i de første leveår, at vi grundlægger de holdninger og vaner, som vi ved, har stor betydning for sundheden. Med en tidlig indsats er der potentiale for at skabe en hel generation af sunde medborgere. Ansvaret for det enkelte barns og den enkelte unges sundhed ligger først og fremmest hos forældrene. Forældrenes påvirkning og de rammer, de giver børnene, har kolossal stor betydning for børnene og de unges sundhed. Kommunens opgave er derfor især at støtte op om forældrenes indsats. Det der sker i tiden, hvor børnene ikke er sammen med forældrene, har også en stor betydning for sundheden. Det er ikke alle børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene har overskud eller ressourcer til at give deres børn en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at skoler og daginstitutioner udgør et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde valg. Sundhed er således også et fælles ansvar specielt i forhold til de svage grupper. Det vigtigste element i denne sundhedspolitik er begrebet»handlefærdigheder«. Det vil sige, at børnene og de unge udvikler evnen til selv at tage vare om egen og andres sundhed. De skal opleve en tryg og sikker opvækst i skoler og daginstitutioner, men ikke pakkes ind i vat. De skal også være i stand til at træffe deres egne valg og forme deres eget liv både i skolen, i fritiden og ikke mindst når de til sin tid forlader vores institutioner og bliver voksne borgere. Sundhedspolitikken er en ramme for den konkrete indsats, som finder sted der, hvor vi møder børnene - i institutionerne, på skolerne, i sundhedsplejen, i tandplejen osv. Det er derfor i høj grad op til den enkelte leder, bestyrelse og i sidste ende medarbejder, hvordan sundhedspolitikken skal praktiseres. Som opfølgning på politikken laver skolerne, daginstitutionerne og afdelingerne en konkret handlingsplan for, hvordan sundhedspolitikken realiseres netop der. Vi ved, at der allerede er meget i gang i Vejle Kommunes institutioner. Tanken er, at denne politik bliver et fælles omdrejningspunkt for alle disse aktiviteter og samtidig vil fungere som løftestang og inspiration for nye initiativer. Desuden håber vi, at politikken vil inspirere både børn og forældre til at gøre endnu mere for at fremme sundheden i dagligdagen, derhjemme og i institutionerne. God fornøjelse med at fremme sundheden! Karen Delfs Formand for Børne- & Sundhedsudvalget

4 Indhold 6 Sundhed handler om det gode liv og de gode valg I10 INDSATSOMRÅDE I: Sammenhæng i sundhed II 12 INDSATSOMRÅDE II: Trivsel I III 14 INDSATSOMRÅDE III: Ernæring

5 V16 INDSATSOMRÅDE IV: Bevægelse V18 INDSATSOMRÅDE V: Det fysiske miljø VI 20 INDSATSOMRÅDE VI: Brug og misbrug 23 APPENDIKS: Mere om sundhedsfremme

6 SUNDHEDSPOLITIKKENS OVERORDNEDE MÅL: Vejle Kommune vil fremme den fysiske og psykiske sundhed blandt børn og unge ved at give dem forudsætninger og handlefærdigheder, der gør dem i stand til at fremme egen og andres sundhed. 6

7 Sundhed handler om det gode liv og de sunde valg Det er sundhed for os! WHO siger, at»sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke alene et fravær af sygdom«. Ud fra det siger vi, at et sundt menneske er kendetegnet ved: At have evnen til at håndtere livets mange udfordringer. At have høj trivsel og livskvalitet. At have et godt helbred og sunde vaner. I Vejle mener vi, at det er frugtbart at have alle tre aspekter med i forståelsen af sundhed. Det at have et godt helbred gør det ikke alene. Tingene hænger sammen. Vi vil først og fremmest bruge en sundhedsfremmende tilgang til arbejdet med sundhed. Det vil sige, at vi lægger vægt på at styrke børnene og de unge og gøre dem i stand til at tage vare på og fremme deres egen sundhedstilstand. Vi skal lære at motivere børnene til selv at kunne foretage sunde valg. Børnene skal have evnen og forudsætningerne for at kunne håndtere hverdagens muligheder og udfordringer. De skal lære at mestre livet at være herre i eget liv. Både forebyggelse og sundhedsfremme Meget sundhedsarbejde har traditionelt bygget på en forebyggende tankegang. I Vejle Kommune kan og skal vi gøre meget for at forebygge og mindske farer og risici. Men vi mener også, at den indsats langt fra kan stå alene i sundhedsarbejdet. Den er snarere et godt supplement til den sundhedsfremmende indsats. En kombination af det forebyggende arbejde og den sundhedsfremmende indsats kan give både et godt helbred og en højere trivsel. Det er altså ikke et spørgsmål om enten forebyggelse eller sundhedsfremme. Ligesom det ikke handler om enten at sikre et godt helbred eller skabe en høj trivsel. Det handler om både/og! På de sidste sider i denne pjece kan du læse mere om sundhedsfremme i Vejle Kommune. 7

8 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: Vejle Kommune foretog i foråret 2004 en sundhedsundersøgelse blandt skoleelever i 5., 7., 9. og 10. klasserne. Undersøgelsen viser bl.a., at der er en stærk sammenhæng mellem elevernes fysiske helbred og deres trivsel. 8

9 DET OVERORDNEDE MÅL: Vejle Kommune vil fremme den fysiske og psykiske sundhed blandt børn og unge ved at give dem forudsætninger og handlefærdigheder, der gør dem i stand til at fremme egen og andres sundhed. I INDSATSOMRÅDE I Sammenhæng i sundhed Den grundlæggende indsats for sundhedsfremme II INDSATSOMRÅDE II Trivsel Et godt liv i fællesskab IV INDSATSOMRÅDE III Ernæring Sunde kostvaner grundlægges tidligt INDSATSOMRÅDE IV Bevægelse Daglig motion hjælper på kondien og på humøret VINDSATSOMRÅDE V for sundheden Det fysiske miljø Gode rammer INDSATSOMRÅDE VI Brug og misbrug Sunde børn kan også vælge fra Figuren illustrerer, at det første indsatsområde,»sammenhæng i sundhed«, er grundlaget for indsatsen på de andre områder.»sammenhæng i sundhed«beskriver de redskaber og metoder, der ligger til grund for indsatsen på de andre områder. 9

10 INDSATSOMRÅDE I Sammenhæng i sundhed Den grundlæggende indsats for sundhedsfremme»sammenhæng i sundhed«er det første og det vigtigste indsatsområde. Det er nemlig grundlaget for indsatsen på de øvrige områder. Det binder indsatserne sammen.»sammenhæng i sundhed«handler om de ting, der bør præge indsatsen på alle områder. Målene gælder for alt arbejde med børn og unge i Vejle Kommune. Det afgørende i den sundhedsfremmende tilgang er måden, sundhedsarbejdet foregår på. Det er meget vigtigt, at vi bruger en sundhedsfremmende pædagogik i arbejdet med børn og unge. Og så handler det om at udvikle og styrke børnenes handlefærdigheder, så de kan træffe sunde valg. Styrkelse af handlefærdigheder er omdrejningspunktet i Vejle Kommunes arbejde for at fremme sundheden i skoler, daginstitutioner og hvor vi ellers møder børnene og de unge. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med forældrene. Mål: Børn og unge er optaget af sundhed og kan træffe sunde valg. Skoler og institutioner kender og bruger en sundhedsfremmende pædagogik i arbejdet med børn og unge. Kommunens sundhedsfaglige personale bruger sundhedsfremmende metoder i deres arbejde med børnene. Samtidig inspirerer og vejleder de det øvrige personale og forældrene i deres omgang med børn og unge. Sundhedsfremme medtænkes i alle initiativer i forhold til børn og unge. Idéer til handlinger: Opkvalificering af alt personale, der arbejder med børn og unge. De kan få viden om sundhedsfremmepædagogikken på temadage, foredrag, kurser eller lignende. Uddannelse af særlige ressourcepersoner blandt personalet. De får en grundigere efteruddannelse og dermed et dybere kendskab til sundhedsfremme og kan indgå i arbejdet som tovholdere. Dialog med børnene om sundhed. Man kan f.eks. holde emnedage, der sætter fokus på sundhed. Sundhedsdialog med forældrene, hvor forældrene får indblik i sundhedsfremme-tankegangen. Eksempelvis kan emnet indgå i forældresamtaler eller forældremøder, og man kan holde særlige temaaftener. Sundhedstjekliste, som kan bruges i arbejdet med virksomhedsplaner, beslutninger m.v. 10

11 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: 98% af eleverne har en voksen, som de nemt kan tale med om problemer, der plager dem. 11

12 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: I 5. klasse bliver 9% mobbet flere gange om ugen. I 9. klasse drejer det sig om 7%. Undersøgelsen viser også, at der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvordan eleverne opfatter trivslen i klassen, og hvordan de opfatter deres egen trivsel. 12

13 INDSATSOMRÅDE II Trivsel Et godt liv i fællesskab Langt de fleste børn og unge har et godt liv og trives i det daglige. Alligevel er der god grund til at gøre en indsats for at forbedre trivslen. Nogle af de børn, som tilsyneladende trives, kan også have forskellige psykiske problemer med stress, forventningspres mv., som ikke umiddelbart er synlige. Vi har derfor brug for en målrettet indsats over for de svage grupper. Der er også behov for en bredere indsats, som styrker fællesskabet og bevidstheden om den måde, man omgås hinanden på. De voksnes adfærd spiller en stor rolle for trivslen. De voksne har et stort ansvar for at støtte børnene og være synlige som gode rollemodeller. Mål: Alle skoler og institutioner arbejder aktivt for at fremme alle børns trivsel i samarbejde med forældrene. Alle skoler og institutioner er»mobningsfri zoner«, hvor børn og voksne behandler hinanden med respekt. Børn og unge med trivselsproblemer tilbydes relevant hjælp. Idéer til handlinger: Kurser for personalet i forebyggelse af mobning og håndtering af mobbesituationer. Forældremøder, hvor problemerne fremlægges og diskuteres, og hvor betydningen af et tæt og åbent forældresamarbejde i relation til mobning diskuteres. Der kan evt. skabes forældrenetværk. Skolerne er opmærksomme på og griber ind over for den mobning, der foregår i pauserne. Klasser på alle trin arbejder kontinuerligt med forebyggelse af mobning. Der kan eksempelvis være klasseregler mod mobning. Venskabsklasser mellem yngre og ældre klasser. Personale på skoler og institutioner er meget opmærksomme på, at bestemte grupper har en øget risiko for sundhedsproblemer. Skoler og institutioner formulerer en politik for konstateret omsorgssvigt med konkrete handlingsplaner i forhold til forældre, sociale myndigheder, politi mv. Skoler og institutioner formulerer en sorgpolitik, der bl.a. indeholder konkrete handlingsplaner ved dødsfald og andre voldsomme oplevelser. Skoler og daginstitutioner er særligt opmærksomme på, at flygtningebørn kan være traumatiserede. Relevante medarbejdere opkvalificeres til at håndtere problemerne. 13

14 INDSATSOMRÅDE III Ernæring Sunde kostvaner grundlægges tidligt En god og ernæringsrigtig kost har stor betydning for den enkeltes trivsel, for evnen til at koncentrere sig i skolen og for overskuddet i fritiden. Vaner og holdninger til mad og drikke grundlægges i barndommen og har stor betydning for sundheden hele livet igennem. Der er derfor gode grunde til at gøre en indsats for at sikre, at børn og unge spiser og drikker sundt både i skoler, daginstitutioner og ikke mindst derhjemme. Desværre kan forholdet til mad for nogle unge udvikle sig til et personligt problem. Enten fordi de spiser for meget eller for lidt. Over for denne gruppe er der brug for en målrettet indsats, som har et bredere fokus end bare maden. Mål: Børn og unge har grundlæggende kendskab til sund ernæring og er motiverede til at vælge sunde madvarer. Børnene tilbydes et sundt måltid mad dagligt gerne baseret på økologiske råvarer. Børn og unge i skoler og institutioner har adgang til koldt drikkevand. Børn og unge med overvægt og spiseforstyrrelser tilbydes relevant hjælp. Idéer til handlinger: Skoler og institutioner formulerer en mad- og måltidspolitik, der diskuteres med de unge og forældrene. Temaaftener eller temauger for elever og forældre om sunde mad- og måltidsvaner og om sammenhængen mellem mad og trivsel. Kommunallægen, sundhedsplejen, kostkonsulenten og tandplejen inddrages i dialogen med forældre og elever om vigtigheden af sunde mad- og måltidsvaner. Voksne spiser sammen med børnene og giver dem på den måde en fornemmelse af måltidets store betydning. Slik og sodavand forbeholdes særlige lejligheder. Det sikres eksempelvis ved at fjerne sodavandsautomater og undlade salg af slik. Skoler og institutioner har mælkeordninger og frugtordninger. Praksis og indhold i hjemkundskabsundervisningen lægger vægt på en sund og næringsrig kost. 14

15 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: De unge i 9. og 10. klasse drikker ligeså ofte sodavand, som de spiser grønsager. 8% af eleverne får aldrig morgenmad på hverdage. 5% får aldrig frokost. Skoler og institutioner tilbyder dagligt børnene et sundt måltid, der lever op til nationale anbefalinger. Børn og unge inddrages i beslutninger om madtilbudene, eksempelvis i form af et smagspanel. Koldt vand er tilgængeligt for børnene hele dagen, eksempelvis ved opstilling af koldtvandsautomater, og børnene opfordres til at drikke vand til mellemmåltider, og når de ellers er tørstige. Personalet efteruddannes i at opfange signaler fra børn og unge med spiseforstyrrelser og i at give relevant hjælp. Årsager til og konsekvenser af spiseforstyrrelser diskuteres med de ældste elever i skolen. 15

16 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: 18% af pigerne og 28% af drengene lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 1 times motion om dagen. 5% er fysisk inaktive alle ugens 7 dage. 16

17 INDSATSOMRÅDE IV Bevægelse Daglig motion hjælper på kondien og på humøret Fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt liv. Både fordi det er gavnligt for helbredet, og fordi det er sjovt at bevæge sig. Mange børn og unge bevæger sig meget i det daglige, men desværre ikke alle. Den manglende motion kan skyldes usunde vaner, eller at børnene har dårlige motoriske forudsætninger. Udfordringen består i at få alle med. Det kan ske ved at skabe rammer og aktiviteter, der appellerer til dem, der ikke normalt er aktive. Bevægelse kan lægges ind i hverdagen på mange måder den behøver ikke kun ske i idrætsundervisningen. Mål: Børn og unge oplever, at bevægelse er en naturlig del af hverdagen på skoler og i institutioner. Som udgangspunkt skal alle bevæge sig mindst en time om dagen. Den fysiske aktivitet tilpasses den enkeltes motoriske evner, så alle er motiverede for at deltage aktivt. Børn og unge skal så vidt muligt selv transportere sig til og fra skole. Idéer til handlinger: Tilbud om efteruddannelse i at bruge fysisk aktivitet, også i tværfaglige sammenhænge. Fysisk aktivitet prioriteres i alle aktiviteter og fag. Eksempelvis ved, at fysisk aktivitet og træning integreres som et pædagogisk redskab i undervisningen, og udendørs aktiviteter integreres i undervisningsforløbene i alle fag. Vigtigheden af fysisk aktivitet drøftes med børnene. Børnene opfordres til fysiske aktiviteter i pauserne, eksempelvis via organisering af og hjælp til frivillige fysiske aktiviteter eller lege. Aktiviteterne bør i høj grad foregå udendørs, men der kan også gives adgang til indendørs idrætsfaciliteter i pauserne. Alle sikres et varieret udbud af fysisk udfordrende aktiviteter, så også motorisk svagere børn tilgodeses. Tilbud om aktiviteter, der kan fastholde de ældre elever, eksempelvis aerobic, dans, amerikansk fodbold eller friluftsliv. Daginstitutioner, skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger samarbejder. Et samarbejde kan styrke den fysiske udfoldelse i skole- og pasningstid og samtidig synliggøre foreningernes tilbud til børn og unge. Skoler opfordrer forældrene til at lade børnene transportere sig selv til og fra skole, eksempelvis ved at arrangere gå-busser, skolepatruljer og give forslag til sikre gå-/cykelruter til og fra skolen. 17

18 INDSATSOMRÅDE V Det fysiske miljø Gode rammer for sundheden Det betyder meget for sundheden, hvilke fysiske rammer børnene og de unge færdes i. Børnene må selvfølgelig ikke komme til skade eller bliver syge af at opholde sig i bygninger og på legepladser. Her skal det være sikkert at færdes. Men gode fysiske rammer er mere end det. De fremmer børnenes lyst til bevægelse, udfordrer fantasien og giver plads til ro og fordybelse. Mål: Skoler og institutioner har sunde og æstetiske rammer for læring og leg. Bygninger og udearealer indbyder til bevægelse og kreativ udfoldelse. Det skal være sikkert at færdes i bygninger og på udearealer. De skal fremstå vedligeholdte og rengjorte. Børn og unge skal inddrages i vurderingen og indretningen af undervisningsmiljøet. Idéer til handlinger: Elever og forældres medindflydelse sikres i forbindelse med byggeri og renovering. Professionel hjælp i forbindelse med farvesammensætning ved byggeri og renovering. Brug af sunde allergitestede materialer og ergonomisk inventar. Udendørsarealer bruges og indtænkes som læringsrum. Legepladser og udearealer indrettes spændende og indbyder til kreativ fysisk udfoldelse. Der er ribber og andre motionsredskaber på gange og i fællesarealer. Rene lokaler prioriteres eksempelvis i form af regler om indesko. Nedsættelse af støjniveauet ved at bruge lyddæmpende materialer og regulere støjende aktiviteter. Sygdom reduceres ved forsvarlig rengøring og ved at prioritere personlig hygiejne hos børn og voksne. 18

19 LOV OM UNDERVISNINGSMILJØ: Loven siger, at eleverne»har ret til godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt«. Loven omfatter både det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø og lægger meget vægt på inddragelse af eleverne i arbejdet. Skolerne skal mindst hver tredje år foretage en undervisningsmiljøvurdering. Hvordan vurderingen foretages, er op til den enkelte skole, men det er et krav, at eleverne inddrages. 19

20 SUNDHEDSUNDERSØGELSE: I gennemsnit ryger de unge i Vejle deres første cigaret og drikker deres første øl i 13-årsalderen. 7% har prøvet at tage stoffer, når de går ud af skolen. For hovedpartens vedkommende drejer det sig om hash. 20

21 INDSATSOMRÅDE VI Brug og misbrug Sunde børn kan også vælge fra Cigaretter, alkohol og andre rusmidler har mange fællestræk. De kan være skadelige for sundheden, de kan gøre de unge afhængige, og de har desværre ofte godt tag i de unge. Brugen starter typisk i teenageårene. De unge skal prøve grænser af og spejler sig meget i kammeraterne. Om der udvikler sig et misbrug afhænger meget af, hvilke holdninger den enkelte unge har, hvilken omgangskreds de færdes i, og hvilken ballast de har med sig fra børneårene. Nærværende og synlige voksne spiller her en afgørende rolle. Når vi vil gøre en forskel, gælder det således om at sætte tidligt ind over for børnene. Det skal ske gennem oplysning, holdningsdiskussioner, inddragelse af forældre og ved at sikre en koordineret indsats. Mål: Ingen unge har et misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Vi arbejder aktivt for, at de unge forholder sig til brug af tobak, alkohol og rusmidler, så de forstår faren for og ved misbrug. Alkoholdebuten udskydes længst muligt. Børn og unge er røgfri både i skolen og i fritiden. Ungdomsmiljøerne i Vejle er stoffri. Idéer til handlinger: Forebyggelse og sundhed sættes på skoleskemaet gennem udarbejdelse og vedtagelse af en forebyggende læseplan. Alle forældre tilbydes holdningsdiskussioner om forældrenetværk, forebyggelse og ansvar. Kommunens SSP-konsulent, kommunallæge og sundhedsplejerske inddrages i undervisningen. Skolen samarbejder med forældrene og elevrådene om fælles regler i forhold til alkohol, eksempelvis i forbindelse med skolefester. Reglerne diskuteres med de øvrige elever. Skolen opfordrer forældrene til at snakke sammen lige fra børnene begynder i skolen, da det så senere i skoleforløbet vil være nemmere at sætte en fælles kurs. Skolen bruger undervisningsmaterialer og -former, der involverer eleverne aktivt, så de sætter egne normer for indtagelse af rusmidler. Diskussioner om misbrug af illegale rusmidler, lightergas og nervetabletter. De kan f.eks. tage udgangspunkt i, hvorfor nogle unge vælger et sådant misbrug, hvad de enkelte stoffer består af, og hvad de gør ved den menneskelige organisme. Forældremøder, hvor vigtigheden af forældrenes interesse i de unges liv og dagligdag understreges i forhold til problemer med rusmidler. 21

22 Det centrale i sundhedsarbejdet er at udvikle børnenes og de unges evne til selv at håndtere egen og andres sundhed, og at vi,»som ved bedre«, kan stå for fristelsen til at håndtere sundheden for dem. 22

23 Appendiks: Mere om sundhedsfremme Sundhed hvad er det? Forståelsen af sundhedsbegrebet er fundamental for arbejdet med sundhedspolitikken og den indsats, vi yder over for børn og unge. I Vejle Kommunes forståelse af sundhed lægger vi vægt på en forståelse, som både er så bred, at den giver rum for virkningsfulde initiativer over for børnene og de unge, og er så snæver, at det er muligt at fokusere sundhedsindsatsen og afgrænse den i forhold til andre politikker og indsatsområder. Begrebet»sundhed«anvendes i mange sammenhænge og i skiftende betydninger. Traditionelt er der blevet sat lighedstegn mellem sundhed og fysisk helbred altså at det at være sund og det at være rask er én og samme ting. I Vejle Kommune mener vi, at det er vigtigt at indse, at sundhed også handler om evnen og overskuddet til at kunne håndtere sin hverdag. De fysiske og psykiske aspekter af sundheden har værdi hver for sig, men de hænger samtidig tæt sammen og understøtter hinanden. Derfor mener vi, at det er vigtigt at sætte fokus på begge aspekter i sundhedsarbejdet. Vores definition af sundhed: Et sundt menneske er kendetegnet ved at have evnen til at håndtere livets mange udfordringer, at have høj trivsel og livskvalitet og at have et godt helbred og sunde vaner. Et bredere sundhedsbegreb Udvidelsen af sundhedsbegrebet er frugtbar af flere årsager. For det første fordi helbredet ikke alene er dækkende for, om et barn er sundt. Mindst ligeså vigtigt er det, at barnet føler, det kan håndtere hverdagen og de krav, der stilles til barnet fra forældre, skole og kammerater. Et raskt barn kan således være et usundt barn i den forstand, at det ikke har det godt i skolen, har det dårligt med kammeraterne osv. Omvendt kan et i fysisk forstand sygt barn udmærket være livsglad og have høj trivsel i det daglige på trods af sygdommen. For det andet kan et snævert fokus på helbredet ofte være utilstrækkeligt, når der skal etableres gode sundhedsvaner hos børnene og de unge. Det er selvfølgelig vigtigt, at børnene lærer, hvad der er sundt at spise, og at det er usundt at ryge, men denne viden er ikke 23

24 Aaron Antonovsky ( ) var israelsk professor i medicinsk sociologi. I stedet for at undersøge hvorfor folk blev syge, anlagde han det omvendte perspektiv. Han undersøgte, hvad der kendetegnede dem, der ikke blev syge de robuste. Han fandt, at de robuste også blev udsat for sygdom, ulykker og risici, men at de var bedre til at takle problemerne. Hans tanker illustreres vha. følgende flodmetafor: Floden Traditionel medicinsk behandling beskrives som arbejdet med at redde de druknende folk op af en strid flod. Den forebyggende indsats prøver at forhindre, at folk falder i vandet længere oppe ad floden (pga. dårlige levevilkår) eller selv springer i vandet (pga. dårlig livsstil). Den sundhedsfremmende tilgang bygger på, at både behandlerne og forebyggerne har misforstået noget det er ikke eksperternes opgave at redde folk fra floden. Floden er derimod et symbol på livets strøm, og alle vil før eller siden blive udsat for stride strømme. Sundhedsfremme handler om at lære folk at svømme uanset hvor de befinder sig i floden. Et vigtigt budskab er, at det ikke gælder om at fjerne alle risici og farer, men om at lære at håndtere dem.»de farlige ting«vil alligevel være der, og i nogle tilfælde kan de oven i købet være berigende og bidrage til højere livskvalitet. 24

25 Læreprocesser Forudsigelighed (veldefinerede og trygge rammer) Belastningsbalance (passende forventninger) Deltagelse (inddragelse og medindflydelse) Følelsen af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed nødvendigvis afgørende for deres sundhed og vaner. Det er sjældent på grund af uvidenhed, at børnene spiser fedt, og de unge ryger cigaretter. Ofte skyldes det manglende motivation, selvværd og overskud, påvirkning fra voksne og kammerater eller andre årsager, som skal findes i psykiske eller sociale forhold. Sundhed som en følelse af sammenhæng I Vejle Kommune opfatter vi sundhed som et komplekst begreb. Det handler både om vores egenskaber, om vores krop og om vores trivsel. I tråd med denne tankegang argumenterer Aaron Antonovsky for, at det, der kendetegner et sundt barn (og senere en sund voksen), er, at det besidder en stærk følelse af sammenhæng. Denne følelse styrker evnen til at træffe sunde valg og gør én i stand til at klare de problemer og udfordringer, livet byder på. En stærk følelse af sammenhæng er til stede, når man føler: at verden er til at forstå og er rimelig forudsigelig (begribelighed) at man har ressourcer til at klare de udfordringer, man møder (håndterbarhed), og at det er værd at engagere sig og gøre noget ved udfordringerne (meningsfuldhed). Hvorvidt denne følelse af sammenhæng er til stede hos et barn eller en voksen kan tilskrives påvirkninger, den enkelte udsættes for specielt i de første år af et menneskes liv. For at opnå en høj følelse af sammenhæng skal den enkelte indgå i nogle læreprocesser, som skal være kendetegnede ved forudsigelighed, en passende belastningsbalance og en høj grad af deltagelse. Det skal ske ved, at barnet forstår og føler sig tryg ved, hvad der sker omkring det, at barnet føler, det kan leve op til de forventninger, der stilles til det, og at det bliver taget alvorligt og får (med-)indflydelse på sit liv. Sammenhængen mellem læreprocesserne og følelsen af sammenhæng fremgår af boksen. 25

26 Idet vi ønsker at fremme sundheden hos det enkelte barn, skal vi skabe nogle læreprocesser, der er kendetegnede ved forudsigelighed, en passende belastningsbalance og deltagelse. Følelse af sammenhæng giver sunde valg I Vejle Kommune mener vi, at der er paralleller mellem Antonovskys forståelse af sundhed og vores vægtning af handlefærdigheder. En følelse af sammenhæng er således forudsætningen for at kunne træffe sunde valg. Sundhedsarbejdet i Vejle Kommune skal derfor bidrage til at skabe nogle gode læreprocesser, der styrker børnenes og de unges følelse af sammenhæng. Dette sker ved at lægge vægt på anvendelsen af sundhedsfremmende metoder. Sundhedsfremme en anderledes sundhedspædagogik Erkendelsen af, at sundhed og livskvalitet er tæt forbundet, har stor betydning for de sundhedspædagogiske metoder, Vejle Kommune vil anvende over for børn og unge. Forebyggelse Meget traditionel sundhedspædagogik både i forhold til voksne og børn bygger på løftede pegefingre og på, at eksperter fortæller, hvad der er»sundt«, og hvad der er»usundt«. Formidlingen sker ofte i stort anlagte kampagner og sanktioneres ved hjælp af forbud og regler. Viden og klare budskaber er vigtige elementer i sundhedsarbejdet, men det kan ikke stå alene, da metoden har mange faldgruber, bl.a. at kampagnerne og moralprædikener ofte kun rammer helbredsaspektet af sundhedsbegrebet og overser de egentlige årsager til usund adfærd, at budskaberne let vil kunne opfattes som valg mellem sundhed og livskvalitet hvor sundhed forbindes med et fravalg af det, som er sjovt og spændende, at overdrevne forventninger om»den rigtige adfærd«kan virke overvældende og uhåndterbare for sårbare børn og unge, at løftede pegefingre og generelle kampagner er en uegnet formidlingsform i forhold til emner, som går så tæt på det enkelte barn, at forbud og regler er begrænset til et bestemt miljø og ophæves, når barnet eller den unge er i andre sammenhænge. F.eks. gælder forbud i skolen, ikke når den unge er sammen med kammeraterne i weekenden. Traditionelt har sundhedsarbejdet med andre ord været baseret på en forebyggelsestankegang, hvor målet er at minimere risici og forhindre usunde vaner. Sundhedsfremme I dag har vi brug for en sundhedspædagogik, der i højere grad tager udgangspunkt i det bredere og mere nuancerede sundhedsbegreb, fokuserer på det positive og på den enkeltes muligheder, tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, men 26

27 Hvorfor handler vi, som vi gør?»når folk ikke opfører sig fornuftigt, er det fordi, de ikke ved bedre«. Sådan er omtrent udgangspunktet for den traditionelle forebyggelsestankegang. Filosofien er at formidle viden til folk, så deres holdninger og dermed deres handlinger ændrer sig. viden holdninger handlinger Ifølge den sundhedsfremmende tilgang er viden ikke alene nok til at ændre folks adfærd. De skal også være»klar«, dvs. motiverede for at opsøge og modtage denne viden. identitet betydning viden handlinger Sundhedsfremme drejer sig om at»koble klogt«. Det vil sige at gøre modtagerne interesserede i sine budskaber. Det sker, hvis modtageren føler, at budskabet har betydning for dennes liv og identitet. samtidig understreger det fælles ansvar for sundheden, anvender formidlingsformer og pædagogiske metoder, der primært bygger på nærhed, støtte, dialog og medinddragelse af det enkelte barn og den enkelte unge, tager udgangspunkt i, at børnene og de unge altid vil udsættes for»usunde«situationer og miljøer og derfor i samarbejde med forældrene forsøger at styrke børnenes egen handlekraft og evne til at træffe sunde valg. I Vejle Kommune vil vi, med udgangspunkt i Antonovskys begreber om»følelse af sammenhæng«og det udvidede sundhedsbegreb, styrke børnenes handlefærdigheder og evne til at træffe sunde valg. Vi vil anvende sundhedsfremmende metoder og, hvor det er relevant, supplere dem med traditionelt forebyggelsesarbejde. Læs mere om sundhedsfremme: Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia 2001 Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium. Hans Reitzels forlag

28 Vedtaget den 2. marts Børne- & Sundhedsudvalget. Udgiver: Vejle Kommune. Foto: Nils Rosenvold m.fl. Grafisk design: Aakjærs a/s