6. Uddannelsesreformprocessen 7. Specialefolder 8. Forholdet mellem studienævnets arbejde og lærermøder 9. Evt. 10. Merit og dispensationer

Transkript

1 Møde den: 23. august 2010 D 219 Studienævnsmøde Institut for Pædagogik REFERAT Til stede: Hans Dorf, Niels Kryger, Sune Frølund, Anne Strandsbjerg Petersen, Helene Kamp Rasmussen, Kathrine Raagaard Nielsen, Morten Høyer, Torin Julius Bolvinkel, Iris Hauksdottir, Christel Lejre Larsen, Nadja Hjort Heidemann Fraværende: Tilde Mette Juul, Niels Rosendal Jensen Institut for Pædagogik Fuldmægtig Dato: 31. august 2010 Side 1/5 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser herunder status over bemandingssituationen på Pædagogisk filosofi samt Plagieringssager 3. Evaluering af undervisningen E2009 og evaluering fremover 4. Reeksamen ved eksaminer med intern censur 5. Fordeling af arbejdsbelastning for specialer og uddannelse generelt 6. Uddannelsesreformprocessen 7. Specialefolder 8. Forholdet mellem studienævnets arbejde og lærermøder 9. Evt. 10. Merit og dispensationer Ad 1: Godkendelse af dagsorden Godkendt Ad 2: Meddelelser Der har været to plagieringssager i forbindelse med sommereksamen Ved sådanne sager, er der tre sanktionsmuligheder; advarsel, bortvisning fra den pågældende eksamen eller bortvisning fra uddannelsen. Studieleder kan vælge at have en samtale med den studerende, hvilket studieleder har haft. På den baggrund indstiller studieleder til prodekanen for uddannelse, at de studerende bortvises fra denne eksamen og dermed har brugt et eksamensforsøg. Status over bemandingssituationen på Pædagogisk filosofi: De genansatte filosoffer har undervisningsopgaver i et eller andet omfang. Det modul, der har været mest usikkerhed omkring er Almen videnskabsteori, hvor studiekoordinator Sune Frølund har været i tvivl om, hvem der skulle Institut for Pædagogik Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tlf.: Fax: dpu@au.dk

2 Side 2/5 undervise på kurset. Det ligger nu klart, at Asger Sørensen kan varetage undervisningen. Almen videnskabsteori: Studiekoordinator Sune Frølund arbejder på at få modulet gjort til et fast tilbud til alle studerende hvert semester de studerende skal ikke være forpligtede til at aflægge eksamen i modulet. Tanken er, at det skal være et studiestøttende modul, men der skal arbejdes på, hvordan modulet eventuelt kan finansieres. Studieleder har efterfølgende taget spørgsmålet op med prodekan for uddannelse, uddannelseschef og øvrige studieledere. Det er aftalt at der findes en generel model for, hvordan almen videnskabsteori fremover skal finansieres, så omkostningerne ikke hviler på pædagogisk filosofi. Studiekoordinator Sune Frølund anmodes om en liste over de tilmeldte studerende og deres fordeling på uddannelser, så der kan tages beslutning om en økonomisk byrdefordeling snarest. Studieleder melder tilbage til studienævnet så snart afklaring foreligger. Ad 3: Evaluering af undervisningen E2009 og evalueringer fremover Evaluering af undervisning E2009: Punktet blev kort drøftet på sidste studienævnsmøde, hvor der blev påpeget kritikpunkter på enkelte moduler. Studienævnet er orienteret om, at der afholdes evalueringsmøde om enkelte af instituttets moduler. Resultaterne af disse møder forelægges studienævnet ved næste møde. Man overvejer på Pædagogisk sociologi af lave om på rækkefølgen af modulerne, så det nuværende modul 3 udbydes om efteråret og OU1 rykkes til foråret sideløbende med OU2. Der vil komme en nærmere redegørelse for dette efter mødet. Evaluering af forårets undervisning (F2010) sendes ud, så det kan behandles på næste studienævnsmøde den 20. september Evaluering fremover: Der er igangsat et pilotprojekt vedr. evaluering. Indtil videre afprøves ny slutevalueringsprocedure på den nye Bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab og på Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi. Formålet er at få mere ud af evalueringerne ved at skabe bedre dialog mellem studerende og underviserne som uddybning af den kvantitative evaluering. Forhåbentlig vil svarprocenten stige. Der har gennem flere år været kritik fra koordinatorerne, der opfattede evalueringen som en kontrol af undervisernes arbejde og ikke for alvor var anvendelige i forhold til planlægning af modulerne. Forslaget mødte opbakning i studienævnet. Ad 4: Reeksamen ved eksaminer med intern censur Almindelige eksamensformer med intern censur: 2

3 Side 3/5 Her har praksis været, at hvis en opgave ikke kan bestå, kan bedømmeren bestemme, hvornår han/hun vil have opgaven igen. Dog har de studerende ikke krav på en bedømmelse før næste eksamenstermin. Aktiv deltagelse/afløsningsopgaver med intern censur: Det er underviseren på det enkelte modul, der afgør om en studerende opfylder kravene for afløsning. Det blev foreslået, at tilbuddet om afløsning af eksamen slutter med udgangen af eksamensterminen i juni/januar. Således skal modulet været bestået inden semestrets udgang. Det var der enighed om i studienævnet. Forskellige former for afløsning og aktiv deltagelse med intern bedømmelse blev diskuteret. Det blev foreslået, at uddannelsesreformudvalg 3 også tænker denne problematik ind i sit videre arbejde med udvikling af nye undervisnings-, studievejlednings- og prøveformer. Studienævnet efterlyste en specificering af afløsning. Dette tages op på næste studienævnsmøde. Niels Rosendal Jensen og Charlotte Palludan/Niels Kryger anmodes om at udarbejde en kort oversigt over, hvilke afløsningsformer og procedurer, der benyttes på pædagogisk sociologi og pædagogisk antropologi (10.9.), så studieleder kan forelægge et udkast til afklaring på næste studienævnsmøde. I arbejdet med at finde en procedure for reeksaminer ved afløsningseksaminer bør indtænkes, at karakterer, i henhold til den nye eksamensbekendtgørelse, der træder i kraft den 1. september 2010, skal offentliggøres senest 4 uger efter aflevering (mod tidligere 6 uger). Niels Kryger bad ført til referat, at det er studieleder, der bruger begrebet Afløsning. Dette begreb bruger man ikke på Pædagogisk antropologi Ad 5: Fordeling af arbejdsbelastning for specialer og uddannelse generelt Studieleder har undersøgt, hvordan specialevejledningen fordeler sig på instituttets undervisere. På Pædagogisk antropologi er belastningen mellem 0 og 6 specialer pr. vejleder. På Pædagogisk filosofi er belastningen på mellem 0 og 4 specialer pr. vejleder. På Pædagogisk sociologi er belastningen noget mere ujævnt fordelt med mellem 0 og 20 specialer pr. vejleder. Gennemsnittet ligger på 3,8 specialer pr. vejleder, men 6 medarbejdere har 10 specialer eller derover, en mellemgruppe har mellem 4 og 9 specialer, en gruppe har færre end 4 specialer og endelig er der enkelte medarbejdere, der ikke har nogen specialer. Samtidigt hermed er der benyttet 18 (institut-)eksterne vejledere på Pædagogisk sociologi alene. 3

4 Side 4/5 Studieleder og studiekoordinator for Pædagogisk sociologi er enige om, at det er uholdbart, at specialevejledningen er så skævt fordelt, eventuelt må institutleder med ind over og regulere. Der blev spurgt til, hvordan vejlederne fordeles, og om vejleder skal sige ja til at vejlede, eller om man som vejleder kan blive pålagt at vejlede et speciale. Studieleder har intention om, at lave en lignende undersøgelse af fordelingen af den øvrige undervisning og vejledning på de respektive uddannelsers øvrige moduler. Ad 6: Uddannelsesreformprocessen Udvalg 1 og udvalg 3 har afholdt første møde efter sommerferien. Udvalg 3; udvikling af nye undervisnings-, studie- vejlednings- og prøveformer. Udvalget holdt møde den 10. august. Referat fra mødet sendes til studienævnets medlemmer. Jakob Krause-Jensen skal til det næste møde udarbejde forslag til studiestøttende tiltag. På mødet diskuterede man muligheden for, at forskningsmetoder og videnskabsteori på Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi rykkes til første semester og Opdragelse og Uddannelse 1 rykkes til 2. semester. Udvalg 1; fælles elementer på uddannelsernes 1. semestermøde: Udvalget holdt møde den 17. august. Ambitionsniveauet er, i en eller anden form, at lave fælles introducerende aktiviteter i et af første semesters moduler på hver af uddannelserne, men i første omgang uden at eksamensordningerne skal skrives om. Næste mødes dagsorden er at behandle konkrete forslag (udarbejdet af lærer og studerende fra hver af uddannelserne) til, hvad de fælles elementer kan bestå af. Ledelsens motiv for at ønske fællesmoduler på første semester har været diskuteret. Er målet én fælles uddannelse og/eller tænker man sig, at der er økonomiske fordele i fælles elementer? Studieleder vil drøfte dette med prodekan for uddannelse, Søren Kruse. Ad 7: Specialefolder Det var især afsnittet omkring specialekontrakten og hvad denne skal indeholde, der var bemærkninger til. Der er tidligere vedtaget generelle retningslinjer for, hvad kontrakten skal indeholde for at kunne godkendes. Studieleder har tidligere udsendt et dokument vedrørende dette. 4

5 Side 5/5 Opgaveformuleringen er ikke en problemformulering, men skal sige noget om, hvad specialet omhandler. Når man ikke at aflevere specialet inden for den fastsatte frist i 1. kontrakt, skal man indgå 2. kontrakt med en ændret opgaveformulering, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 7. Opgaveformuleringen ændres, så det vurderes realistisk at færdiggøre specialet på de tre måneder. Ligeledes og af samme årsag, skal der være en plan for vejledningsforløbet. Efter behov er ikke en plan. Planen skal afspejle vejen ad hvilken, så det anskueliggøres, at projektet kan gennemføres inden for kontraktperioden Der er intet, der forhindrer, at vejleder og studerende sammen ændrer i opgaveformulering og vejledningsplan. Kun hvis specialet med de vedtagne ændringer ikke kan gennemføres i henhold til kontrakten, skal der laves en ny kontrakt. Studerende, der dumper specialet, skal indgå ny 1. specialekontrakt på 6 måneder, igen med mulighed for at gøre brug af 2. og 3. kontrakt. Det blev påpeget, at det er vigtigt at få folderen ud til både studerende og vejledere. Underviserne er nødt til at indstille forventningerne til specialernes niveau i forhold til, at specialerne skal kunne skrives på 6 måneder. Anne og Tilde retter folderen til i forhold til studienævnets kommentarer. Ad 8: Forholdet mellem studienævnets arbejde og lærermøder På Pædagogisk antropologi har man formaliseret 4 lærermøder pr. semester. Niels Kryger efterlyser større kontakt mellem studienævnet og fagmiljøerne, så man undgår gentagelser på studienævnsmøder af emner, der allerede har været diskuteret på lærermøder i de respektive miljøer. Niels Kryger foreslog, at man som meddelelsespunkt fortæller, hvad der har været diskuteret på lærermøderne. Studieleder bakkede op om dette forslag, og det blev vedtaget, at der i fremtiden er et fast meddelelsespunkt vedr. nyt fra uddannelsesmiljøerne. Ad 9: Evt. Der var intet til dette punkt. Ad 10: Merit og dispensationer 5