Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan

Transkript

1 Læsepolitik på Vestbjerg Skole - en handleplan 1.udgave december

2 Indhold Indledning: side 4 Formål for handleplan for læsning på Vestbjerg Skole: side 5 Formål for læsebåndet på Vestbjerg Skole: side 5 Handleplan for 0. årgang: side 5 Handleplan for 1. årgang: side 8 Handleplan for 2. årgang: side 10 Handleplan for 3. årgang: side 12 Handleplan for 4. årgang: side 14 Handleplan for 5. årgang: side 17 Handleplan for 6. årgang: side 19 Handleplan for 7. årgang: side 21 Handleplan for 8. årgang: side 24 Handleplan for 9. årgang: side 26 Læseforståelse: side 31 Begreber til brug i læseundervisningen: side 32 Afkodningsstrategier side 32 Dialogisk læsning side 32 Digitale og multible tekster side 32 Funktionel læser side 32 Genrer side 32 Læseformål side 33 Læseforståelsesstrategier side 33 Læsemåder side 33 Læsestrategier side 34 Læseteknikker side 34 Oplæsningen side 34 2

3 Ordforråd side 34 Procesorienteret læsning side 34 Skrivning og læsning som parallelle processer side 34 Teknisk læser side 35 Teksttyper side 35 Huskeliste til procesorienteret læsning: side 36 Lix: side 37 Læsehastighed: side 38 Tests: side 38 Børnestavning: side 39 Pædagogisk læringscenter PLC: side 40 Kompenserende IT: side 42 Kompetencecentret KC s rolle: side 43 Læsevejlederens rolle: side 44 Således understøttes læsning i DUS: side 45 Link- og bilagsoversigt: side 46 3

4 Vestbjerg Skoles læsepolitik en indledning Med fokus på læsning, er Vestbjerg Skole i efteråret 2011 påbegyndt arbejdet med en handleplan for samme. - Målet er et dynamisk arbejdsredskab for dansklærere på alle klassetrin, som kan bruges i forbindelse med årsplanlægningen. Ligeledes sættes fokus på læsning for at lære, som et fælles ansvar for alle lærere på skolen; også udenfor danskfaget. Handleplanen er dynamisk i den forstand, at den i de kommende år kan udvikles og uddybes. Læsningen er et stort område indenfor alle fag og ifølge Folkeskole- loven er alle lærere ansvarlige for elevernes læsning. Dansklæreren er således tænkt som den ansvarlige for at lære eleverne at læse, mens alle faglærere er medansvarlige for at udvikle læsningen og etablere gode faglige læsevaner. I foråret 2012 afholdes en prøveperiode på et fagligt læsebånd for hele skolen, hvor eleverne målrettet skal lære at anvende forskellige læse- og forståelsesstrategier; da dette vil have stor betydning for de unges videre muligheder for at klare uddannelsesforløb. Ved skolestart august 2012 etableres det endelige læsebånd på baggrund af de erfaringer, der gøres i prøveperioden. I handleplanen ses læsning og skrivning i sammenhæng, og skolen har derfor ikke lavet en handleplan for læsning isoleret. Grundsynet er, at læsning er en vigtig hjørnesten i elevernes faglige udvikling og læsning skal derfor ses som et fundament i såvel fag-faglige som personlige udviklingssammenhænge. I første omgang er det skrevne sprog i sammenhæng med læsning ikke beskrevet på alle årgange, og der henvises til Fælles mål Faghæfte 1, som paraply for hele handleplanen. Det er hensigten, at handleplanen skal evalueres løbende, nye tiltag skal tilføjes og andre evt. udelades eller sløjfes. Dette da vi på Vestbjerg Skole vil tilbyde de bedste muligheder for den enkeltes sprog- og læseudvikling; herunder læsekompetencer, læseforståelse og læselyst. Med det nævnte fokus er visionen, at handleplanen skal udvikle sig til den røde tråd, hvorpå læsningen vægtes som: en proces, hvorunder eleven er aktiv og meningssøgende en proces, tilrettelagt med før -, under- og efter-læseaktiviteter en proces, hvori læsningen sker for at lære en proces, hvor udvikling, kompetencer og engagement er drivkraften. en proces, hvor den faglige læsning udvikles ved hjælp af forskellige strategier i fagene. Denne første udgave er udarbejdet af alle dansklærere på Vestbjerg Skole, men på sigt, skal alle skolens lærere inddrages i arbejdet med handleplanen. 4

5 Formål for handleplan for læsning på Vestbjerg Skole På Vestbjerg Skole ønsker vi, at børn og unge gives de bedste muligheder for sprogog læseudvikling. Derfor har skolens læsebånd til formål at tilbyde en målrettet læseundervisning i alle fag, så eleverne bliver gode til at læse for at lære. Der kan inddrages varierende læsestrategier og læseaktiviteter, der kvalificerer den enkeltes læsekompetencer, øge læseforståelsen samt fremmer læselysten. Formål for læsebåndet på Vestbjerg Skole På Vestbjerg Skole ønsker vi, at børn og unge gives de bedste muligheder for sprogog læse-udvikling. Derfor har skolens læsebånd til formål at tilbyde en målrettet læseundervisning i alle fag, så eleverne bliver i stand til at læse for at lære. Der kan inddrages varierende læsestrategier og læseaktiviteter, der kan være med til at kvalificere den enkeltes læsekompetencer, øge læseforståelsen samt fremme læselysten. 0.årgang Formålet med den læseforberedende undervisning På 0.årgang vægtes udvikling af sproglige færdigheder, således at læseindlæringen kan påbegyndes. Tillige vægtes forståelsen for at verden kan åbne sig gennem læsning og den enkeltes spirende læselyst plejes. Med det ovennævnte formål, skal undervisningen lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Endvidere indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle, samt vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. Delmål Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form Skelne vokaler og konsonanter Kendskab til tastaturet på computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord. At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte. At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. At forstå en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi. At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyden i lydrette ord 5

6 At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd At rime med ord At finde og skrive eget navn At kunne opdele ord i stavelser Børnestavning, kunne skrive små ord og sætninger Der arbejdes med Anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger Øve sproglege Samtale og dialog Lege med bogstaver og lyd på computer Øve sig i at finde og skrive sit eget navn Arbejde aktivt med rim og remser Se om der er ord/bogstaver, som de kan genkende Gå på jagt i teksten efter ord, der ser ens ud Gå på jagt i teksten efter ord, der lyder ens Iagttage visuelle og lydmæssige forskelle og ligheder i ord og sætninger Bygge videre på og færdiggøre sætninger som andre har påbegyndt Lytte aktivt til oplæsning og fortælling og finde ud af, at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi Fortælle en oplevet eller digtet historie med begyndelse, handling og afslutning Kende forskel på bogstaver, stavelser, ord, sætninger, sammensatte ord Forstå at der er sammenhæng mellem det skrevne og det talte sprog Legeskrivning/legelæsning Starte kendskab til bogstavernes lyd, navn og form- de 3 alfabeter Arbejde med vokaler og konsonanter Øve forlyd i små lydrette ord Øve lydstavning i ord med op til tre bogstaver Øve læse- og skriveretning Påbegynde arbejdet med skriveretning primært med de små trykte bogstaver Gennem klassesamtaler og dialog øver børnene forskellige former for tale- og lytteroller, herunder at føre ordet og at lytte opmærksomt til andre Undervisningen skal omfatte aktiviteter og lege med lyd, rim, rytmer og grafiske symboler, herunder bogstaver og tal Børnene skal gøre erfaringer med at meddele sig gennem tegning og skrift, herunder såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstav- og skriftformer Kendetegn ved læseren på 0.klassetrin Eleven har lyst til at lære sig at læse, Eleven kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave 6

7 Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd Evalueringsmuligheder af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Elevplaner Skole-hjemsamtale Sprogvurdering 0. klasse (i løbet af efterår) Tegneiagttagelser DLB (november)/ evt. retest i maj Evt. Chips-test Evt. Bogstavprøve1 Idéer og forslag Der arbejdes med undervisningsmaterialet Hop om bord, som tager udgangspunkt i børns naturlige interesse for både dyr og bogstaver. Det er en metode, hvor fantasi og sproglig opmærksomhed virker sammen. Hop ombord i lyd og ord, giver børnene lyd- og bogstavkendskab på en sjov og uforpligtende måde. Der arbejdes med Sprogskatten, som arbejder målrettet med sproglig opmærksomhed. Materialet er opdelt i fire dele: Rim og remser, stavelser, ord og sætninger. Skrivedans, som er en bevægelsespædagogik. Her arbejdes ud fra børnenes følelser og naturlige bevægelser. Det er en metode, som styrker børnenes evner til at udfolde sig fysisk og kreativt. Herudover: - Dialogisk læsning - VØL - fortæller-broen 7

8 1.årgang Formål Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mu-lighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden Delmål At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket til egen læsning At få et begyndende kendskab til digitale tekster Der arbejdes med og fokuseres på at Læse selvstændigt og sammen med en makker Læse i bøger og på computer og fjernsyn Benytte forskellige læsestrategier Læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper Forberede og gennemføre oplæsning for andre Kendetegn ved læseren på 1.klassetrin Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv. Læsningen er fra lix 0 til lix 10. Eleven bruge de tre alfabeter. Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever der følger den normale læseudvikling Mål for 1. klasse: Flydende læsning, 30 ord pr. min. I 1. klasse bruges der megen energi på indlæring af læsestrategier og afkodning, og for de flestes vedkommende, er der endnu ikke fokus på læsehastigheden. Det er vigtigt, at læreren støtter dem i at vælge bøger til selvstændig læsning, der er umiddelbart lette. På den måde arbejder de hen imod en flydende læsning. 8

9 Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Elevplaner Skole-hjemsamtale IL-basis gruppeprøve (delprøver fra august- maj) OS64 (maj) Evt. Chips-test Evt. Bogstavprøve2 Idéer og forslag Læsebogssystemer: Nisserne i Ådal eller Tid til dansk. Der suppleres med Søren og Mette. Skriftligt materiale: Stavevejen eller Stav samt skrivebøgerne til det materiale, man har valgt. Der arbejdes med forskellige lege med bogstavernes lyde, f.eks.: Skibet er ladet med b - find ord med b Kimsleg med ting, der begynder med et bestemt bogstav Domino med små ord og bogstaver Sorteper med små ord og bogstaver Vendespil med små ord og bogstaver Hoppeleg på gulvtæppe med bogstaver Bogstav- eller ordbanko Andre aktiviteter LTG tekster Kiwikassen Dagens ord: Et ord om dagen, som man skal finde vokaler til, lytte antal stavelser, dele i stavelser, snakke om betydningen, finde en sætning med ordet og så videre. Logbogsskrivning, der arbejdes med børnestavning, når der skrives. Computerprogrammer: Tuxtype, Photostory, Cd-ord Der kan laves forløb om eventyr, nisser, miniby, engle. Oplæsningsbøger: Ole og Koglefolket, Ole Lund Kirkegaards bøger, Carl Quist Møllers Løgnehistorier, Prinsen af Pæremosen 9

10 2.årgang Formål Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. - At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. Delmål At kunne bruge sikre og automatiserede afkodningsstrategier af alm. ord At læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på at Læse selvstændigt og sammen med en makker Læse i bøger og på computer og fjernsyn Benytte forskellige læsestrategier Læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper Forberede og gennemføre oplæsning for andre Læse lette svenske og norske tekster Kendetegn ved læseren på 2.klassetrin Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går forholdsvis langsomt For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed I 2. klasse er koden nu knækket (for de fleste), men der bruges stadig megen energi på afkodningen. Den ubesværede læsning foregår i tekster, hvor 95 % af ordene læses umiddelbart. - Mål for 2. klasse: Flydende læsning ord pr. min Læsehastigheden på skærm (skærmlæsning) øves. 10

11 Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Elevplaner Skole-hjemsamtale OS120 (i november / retest i maj) Evt. retest af OS64 (november) Evt. DVO (Dansk Videnscenter for ordblindhed) Nonordsstaveprøve (majjuni) Frivillige nationale tests (fra oktober - december). Bookes i starten af oktober. Obligatoriske nationale tests for 2. kl. (fra januar april). Bookes primo januar ST2 (oktober/ retest i maj) Idéer og forslag Diverse forfatterskaber, fx Kim Fupz Aakeson, der kan fx sættes fokus på hans sprog og de særlige Fupz-ord. På CFU's hjemmeside findes et undervis- ningsforløb til hans bøger Ordbog, Verdens uartigste dreng og Vitello. Vitello-serien af Kim Fupz Aakeson Frøken Ignora-serien. Undervisningsforløb til bøgerne findes på CFU's hjemmeside. Zakarias-bøgerne. Fx kan Zakarias på sommerferie læses som den første bog efter sommerferien. Troldeemne - Trolderim af Lotte Salling Brug de dejlige udearealer vi har omkring skolen til at gå på jagt efter trolde, finde troldeboliger osv. Evt. tværfagligt med billedkunst, hvor eleverne laver Tyttebærtrolde i ler. I dansk skriver eleverne historier om Tyttebærtroldene. Forløb om mig og min familie. Bestil Mor af Kim Fupz, Frøken Ignora får besøg af sin mor, og Mit Stamtræ af Lotte Salling. Forløb om venner. Bestil Garmans sommer og Stakkels Peddersen. Der er gode opgaver til Garmans sommer i Fandango mini. Tema-læsning, fx jul: Den lille pige med svovlstikkerne. Navneordskursus - Spøgelsesslottet. Hentediktat 11

12 3.årgang Formål Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Delmål At anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssige læserutiner At vælge skøn faglitteratur på bibliotek og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på at Læse selvstændigt og sammen med en makker Læse i bøger og på computer og fjernsyn Benytte forskellige læsestrategier Læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper Forberede og gennemføre oplæsning for andre Læse lette svenske og norske tekster Kendetegn ved læseren på 3.klassetrin Læseren læser nu flydende med god forståelse; afkodningen er således automatiseret så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed Mål for 3. klasse: Flydende stillelæsning ord pr. min Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm (skærmlæsning) øves. 12

13 Evaluering af elevernes læseudvikling kan ske ved Portfolio Elevsamtale Elevplaner Skole-hjemsamtale SL60 (november / retest i maj) ST3 (oktober/ retest i maj) DVO (Dansk Videnscenter for ordblindhed) Nonordsstaveprøve (efterår) Evt. frivillige nationale tests (fra oktober december). Idéer og forslag Læsestund ca. 15.min. hver dag + øvning hjemme (+ skrive på læsekort) Hvert udfyldt læsekort udløser ret til at lave en læseblomst, som hænger i klassen = motivation Læsekontrakter- så er eleverne ikke i tvivl om, hvem der skal starte de forskellige dage, hvad de skal foretage sig mens makkeren læser højt og hvor de skal sidde henne Ugentlige besøg på biblioteket Diktat 1 gang om ugen Digte Aktiv læsning Læseløb/stjerneløb Hoppe ord Hentediktat Kegleløb Tre på stribe Ludo med 120 ord Cooperative learning Dobbeltcirkel diskussion af teksten Roller; A læser, B skriver, C henter materialer osv. Find en der Quiz og byt spørgsmål til teksten Mødet på midten før, under og efter læsning Læsestrategier Fortælleansigt (Brudholm) Handlingsbro Ordkendskabskort Finde svar direkte i teksten og stille spørgsmål til teksten Læse mellem linjerne hvad drejer teksten sig om tænke ud over teksten 13

14 Grammatik Genreforståelse Fabler Eventyr Realistiske og fantastiske fortællinger Boganmeldelse Læs og forstå Konkrete materialer Stav 3 Skrivebog sammenbundet skrift Gummi Tarzan Helge, der ik ku vælge (Brudholm) Tema om filosofi: Anton og tingenes sjæl, Ena går sine egne veje og At tænke som en stjerne. 4.årgang Formålet er: At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Delmål At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forsk. læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster 14

15 Der arbejdes med og fokuseres på at Læse selvstændigt og sammen med en makker Læse i bøger og på computer og fjernsyn Benytte forskellige læsestrategier Læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse i større grupper Forberede og gennemføre oplæsning for andre Læse lette svenske og norske tekster Generelt om læsning på 4.klassetrin Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. forskellige formål og i forskellige situationer. Fx: at læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under- og efterlæseaktiviteter. Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever der følger den normale læseudvikling Mål for 4. klasse: Flydende læsning, ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm (skærmlæsning) øves. Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Skole-hjemsamtale Elevplaner SL40 (november / retest i maj) Frivillige nationale tests (fra oktober - december). Bookes i starten af oktober. Obligatoriske nationale tests for 4. kl. (fra januar april). Bookes primo januar. ST4 (oktober/ retest i maj) 15

16 Idéer og forslag Skrivebog (sammenbunden skrift) Ny diktat for alle Stavevejen (staveregler) Hver time starter med læsestund i ca 20 min. Der arbejdes fx med: Mix og match Flipover -stafet quiz og byt tale med skuldermakker/gruppe CD ord (læsning og skrivning for enkelte elever) Aktiv indlæring fx hoppe ord, hentediktat, læseløb, tre på stribe Eventyr genretræk Photostory dramatisere eventyr Astrid Lindgrens forfatterskab Astrid Lindgren en eventyrlig forfatter (kan lånes på CFU) Læse Emil fra Lønneberg (personer, tema) Udsnit af Den där Emil på svensk Tekstarbejde med personer, tid, sted og tema Fastholde tanker vha. læselog Digte (materialer: Læsebogen og sprogbogen i Tid til dansk ) Arbejde med stemningsgivende ord, malende ord og synonymer rim (bogtsvrim/enderim) rytme gentagelser Fra prosa til digt Forskellige digtformer fx haiku digte nonsensdigte Norsk Materialer: Tid til norsk og svensk, Norske og svenske tekster (Nordlys) Tekster fra andre dele af verden Læse og sammenligne tekster fra forskellige lande Litteraturarbejde (handling, tid, sted, personer, tema) Meddigtning 16

17 Romanlæsning: En som Hodder Romanen som genre litteraturarbejde (handling, tid, sted, personer, tema, komposition) referat af udvalgte afsnit Forskellige læseteknikker fx: Organiseringsteknikker (skabe overblik over tekst vha. grafiske modeller fx handlingsbro) Forforståelse (hvad kan vi forvente os af teksten) Læse med dobbelt blik (skelne mellem hvad der står og hvad det betyder) Skriftligt arbejde Skrive refererende og sammenhængende om oplevelser Anvende handlingsbroen ved udformning af fortællinger Anvende beretter-modellen Læs til: læsetræning i 4. og 5. klasse Brug af læsekontrakter på ElevIntra. Endvidere kunne der arbejdes med korte romaner og billedbøger. Der findes en masse nyt litteratur her 5.årgang Formålet er At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning både i og uden for skolen At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. Delmål At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læsestrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 17

18 At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på at Læse selvstændigt stillelæsning og højtlæsning Forberede og gennemføre oplæsning Benytte forskellige læseteknikker Nærlæse kortere tekststykker Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængigt af læseformål Læse skærmtekster Genfortælle og referere læste tekster Læse enkle norske og svenske tekster Læsehuskeliste Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster: Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter illustrationer osv. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten handler om. Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. Skriv ned, hvad teksten handlede om Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de elever, som følger den alm. læseudvikling Mål for 5. klasse: Bevæger sig fra flydende læsning, ( ord pr. min.) frem mod ubesværet læsning. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm (skærmlæsning) øves. Evaluering af elevernes læseudvikling Skole-hjemsamtaler Læs5 (februar / retest i maj) ST5 (oktober/ retest i maj) Evt. frivillige nationale tests (fra oktober december) Portfolio Elevsamtale Elevplaner 18

19 6.årgang Formålet er At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med hen-blik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne drage følgeslutninger Delmål At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på Læse selvstændigt stillelæsning Læse højt Forberede og gennemføre oplæsning Benytte forskellige læseteknikker Nærlæse kortere tekststykker Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængigt af læseformål Læse skærmtekster Genfortælle og referere læste tekster Læse enkle norske og svenske tekster Læsehuskeliste Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster: Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, faktabokse illustrationer osv. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad eksten handler om. 19

20 Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. Skriv ned, hvad teksten handlede om... Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for elever, der følger den normale læsekurve. Mål for 6. klasse: Nærmer sig ubesværet læsning: ord eller mere pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Læsehastigheden på skærm øves. Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Skole-hjemsamtale Elevplaner TL1 (september) Frivillige nationale tests (fra oktober - december). Bookes i starten af oktober. Obligatoriske nationale tests for 4. kl. (fra januar april). Bookes primo januar. ST6 (oktober/ retest i maj) Idéer og forslag Faglig læsning ("Læs med!" - læseteknikker og læsestrategier). Genrekendskab og tekstanalyse ("Genreserien" af Trine May). Billedromaner ("Gid du brækker benene", "Sisdæ Sjangsæ", "Emmely M" og"engelbert H og den sidste chance"). Noveller (blandt andre novellesamlingen "Mormor i papegøjeskabet" og læsebogen for 6.kl."Det bugter sig i bakkedal". Romaner (blandt andre "Drengen i den stribede pyjamas"). Lyrik (Læsebogen for 6.kl. "Det bugter sig i bakkedal"). 20

21 7.årgang Formål At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. Delmål At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn- og faglitteratur At læse tekster flydende op med tydelig artikulation At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på De valgte bøger bør nu have større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen og som selvvalgte frilæsningsbøger. Min. 4-6 romaner pr. år. Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. - Teksterne skal give anledning til eftertanke; de skal læses analyserende og vurderende. Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik. Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved fælles klassediskussion. I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur. Litterær og faglig læsning Læsning af tekster på skærm. Tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Læselyst Læseforståelse Læsehastighed Studieteknik Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter 21

22 Genrekendskab Studielæsning med henblik på opgave/rapportskrivning, fremlæggelser for klassen, undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat-, resume- og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af lettere norske og svenske tekster Højtlæsning i klassen og for venskabsklasser, for at øve oplæsning til FSA Læsehuskeliste Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster: Orienteringslæsning: se på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten handler om. Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. Skriv ned, hvad teksten handlede om... Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Eleven skal gerne læse lix Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de børn, der følger den normale læseudvikling Der arbejdes hen imod at have en læsehastighed på ord eller mere pr. minut. Dette kan måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i tre minutter. Antal læste ord optælles derefter og divideres med tre. Som skærmtekst kan læsehastigheden øves. Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elevsamtale Elevplaner Skole-hjemsamtale TL1 (retest i september for visse elever) TL2 (september) ST7 (oktober / retest maj) Evt. frivillige nationale tests (fra oktober - december). 22

23 Idéer og forslag Læseaktiviteter - par-læsning og individuel læsning - læsning i komfortable og rolige omgivelser (hyggelæsning) - højtlæsning og oplæsning - respons-læsning, hvor eleverne giver respons til hinanden på betoning, hastighed, tydelighed og dramatisering - læsekontrakt - højtlæsningskonkurencer - klasse kan læse i kanon - lydoptagelser (individuelle/grupper) Læsning kombineret med skriftlighed - intertekstualitet/pastiche fx ved kloning af handlinger, omdigtninger eller genfortællinger - processskrivning på baggrund af tekstuddrag Læsning og IT - billedredigering og dermed ændring af billedbudskaber - hjemmesidelæsning - mobiltelefonen som diktafon Læsning og dramatisering - læseteater - dramatisering af tekster - sang fx formidling via en rap Læsning og tolkning - klassesamtale, læsegruppe som samtaleforum og personkarakteristik Billedlæsning - billedanalyse - skrive en tekst til et billede, så det efterfølgende kan illustrere handlingen. - sætte ord kommunikationen mellem billede og billedlæser - meddigte på billedets kommunikation (fx ved tilføjelser/små ændringer i motivet; parafraser) - Symbol og tegngenkendelse og anvendelse i billeder og tekst; fx ved at være læsedetektiver - myte-genkendelse og derved kombineret tekst og billedlæsning. - tekst og billedkloning - illustrering af en tekst/handling (malerier/tegninger eller ved lyd,lys og drama) Skærmlæsning Læseprøver Læsestrategier 23

24 8.årgang Formål Formålet er, at eleven bevarer læselysten samt fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. Det er væsentligt, at eleven såvel i som uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige, praksisrelaterede og personlige forhold. - I 8. klasse rettes fokus mod elevens medansvar for sin læseudvikling. Delmål At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad og hastighed At benytte sikre og automatiserede afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur læse tekster flydende op med tydelig artikulation og betoning At have et overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde gode læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster Der arbejdes med og fokuseres på De valgte bøger bør nu have større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen og som selvvalgte frilæsningsbøger. ( min. 4-6 romaner pr. år) Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke; de skal læses analyserende og vurderende. Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik. Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved fælles klassediskussion. I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur. Litterær og faglig læsning. Herunder genrekendskab Læsning af tekster på skærm. Tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Læselyst, læseforståelse og læsehastighed Studieteknik Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter Studielæsning med henblik på opgave/rapportskrivning og fremlæggelser 24

25 Fremlæggelser for klassen, co-undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat-, resume- og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af lettere norske og svenske tekster Prøveforberedende læsetræningssæt 8.kl. Forlag Graff Prøveforberedende læsetræningssæt 9.kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af året. Højtlæsning i klassen og indtalt på lydfil - for at øve oplæsning til FSA. Eleven skal gerne læse lix Idéer og forslag Læseaktiviteter - par-læsning og individuel læsning - læsning i komfortable og rolige omgivelser (hyggelæsning) - højtlæsning og oplæsning - respons-læsning, hvor eleverne giver respons til hinanden på betoning, hastighed, tydelighed og dramatisering - læsekontrakt - højtlæsningskonkurencer - klasse kan læse i kanon - lydoptagelser (individuelle/grupper) Læsning kombineret med skriftlighed - intertekstualitet/pastiche fx ved kloning af handlinger, omdigtninger eller genfortællinger - processskrivning på baggrund af tekstuddrag Læsning og IT - billedredigering og dermed ændring af billedbudskaber - hjemmesidelæsning - mobiltelefonen som diktafon Læsning og dramatisering - læseteater - dramatisering af tekster - sang fx formidling via en rap Læsning og tolkning - klassesamtale, læsegruppe som samtaleforum og personkarakteristik 25

26 Billedlæsning - billedanalyse - skrive en tekst til et billede, så det efterfølgende kan illustrere handlingen. - sætte ord kommunikationen mellem billede og billedlæser - meddigte på billedets kommunikation (fx ved tilføjelser/små ændringer i motivet; parafraser) - Symbol og tegngenkendelse og anvendelse i billeder og tekst; fx ved at være læsedetektiver - myte-genkendelse og derved kombineret tekst og billedlæsning. - tekst og billedkloning - illustrering af en tekst/handling (malerier/tegninger eller ved lyd,lys og drama) Skærmlæsning Læseprøver Læsestrategier 9.årgang Formål Formålet er, at eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. Endvidere er det væsentligt, at eleven såvel i skolen som udenfor anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede og personlige forhold. Det er ligeledes væsentligt, at eleven vedligeholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. Endelig skal eleven udbygge den skrift-sproglige kompetence og selv tage ansvar for egen læse-, stave og skriveudvikling. Delmål At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad og hastighed At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af alle teksttyper At beherske analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur At kunne læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en god læsekultur bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse At læse sprogligt udviklende tekster At læse norske og svenske tekster med forståelse 26

27 Der arbejdes med og fokuseres på De valgte bøger bør nu have større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen og som selvvalgte frilæsningsbøger. ( min. 4-6 romaner pr. år) Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke; de skal læses analyserende og vurderende. Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik. Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved fælles klassediskussion. I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur. Litterær og faglig læsning Læsning af tekster på skærm. Tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Læselyst, læseforståelse og læsehastighed Studieteknik Samtale om tekstens indhold, tema, perspektivering mm. Meddigtende aktiviteter Genrekendskab Studielæsning med henblik på opgave/rapportskrivning, fremlæggelser for klassen, undervisning af klassen mm. Boganmeldelser af selvvalgte bøger Fastholdelse af det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat-, resume- og notatskrivning Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Læsning af lettere norske og svenske tekster Prøveforberedende læsetræningssæt 8.kl. Forlag Graff Prøveforberedende læsetræningssæt 9.kl. Forlag Graff kan evt. påbegyndes i løbet af året. Højtlæsning i klassen og indtalt på lydfil - for at øve oplæsning til FSA. Læsehuskeliste Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster: Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer faktabokse osv. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten handler om. Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. Skriv ned, hvad teksten handlede om... 27

28 Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Eleven skal gerne læse lix 50+ Læsehastighed Måles ud fra alderssvarende tekster for de børn, der følger den normale læseudvikling Eleven har nu en hastighed på 250 ord eller mere pr. minut. Dette kan måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 minutter. Antal læste ord optælles derefter og divideres med 3. Afgangsprøven i læsning er baseret på en læsehastighed på 200 ord. pr. minut og kræver kendskab til forskellige læsestrategier. Evaluering af elevernes læseudvikling Portfolio Elev- og kole-hjemsamtale Elevplaner Terminsprøve FSA Genrekendskab (skriftligt) Det er hensigtsmæssigt at arbejde skriftligt med den genre, eleverne lige har beskæftiget sig med i det mundtlige arbejde. Eleverne bør have øvet sig i at skrive mindst fire forskellige genrer inden FSA i skriftlig fremstilling. Der kan evt. arbejdes ud fra Sæt skrivespor 2 fra Dansklærerforeningen (Sæt skrivespor 1-2 sammenvæver arbejdet med sprog, genre og sprogrigtighed. Eleverne skal læse fagtekster, undersøge og diskutere sprog og genretræk, arbejde med sproglig korrekthed og grammatik, og de skal selv skrive fagtekster. Til hvert genrekapitel er der anført en skriveproces sæt skrivespor der kan anvendes som en afslutning på genrearbejdet, og hvor sprogbrug, sproglig korrekthed og grammatik benyttes i en funktionel kontekst eleverne skal skrive med en hensigt.) Forslag til skriveøvelser Boganmeldelser Filmanmeldelser Resumè og referater af fiktive- og ikke fiktive tekster Oplæg til mundtlige fremlæggelser, evt. i form af en synopsis Analysearbejde ud fra analysemodeller Træning i prøveform B med fokus på f.eks. At skrive en synopsis At udvælge en tekst med begrundelse At analysere og fortolke den udvalgte tekst med vejledning At fremlægge uden afbrydelse i 10 min. 28

29 - At udvælge et afsnit til højtlæsning med begrundelse At lytte til andres fremlæggelser og kommentere denne At evaluere processen i fællesskab,- lære at give og modtage positiv kritik Faglig læsning Via materialet Læs på,grundbog og tekstbog arbejdes intensivt med forskellige læseteknikker og læseforståelse, bl.a. hastighedstræning, skimming og notatteknik. Teksterne, som er knyttet til aktiviteterne dækker en lang række genrer fra noveller over avisartikler til madopskrifter. Aktiviteter og tekster er differentierede i tre niveauer: let, middel og svær. Idéer og forslag Forslag til romaner/større fiktive værker - Ondskaben af Jan Guillou - Min ven Thomas af Kirsten Holst - Intet af Jane Teller - En-to-tre-Nu af Jesper Wung Sung - De Hvide Mænd af Kenneth Bøgh Andersen - Jagten på et menneske af Svend Åge Madsen - Babettes gæstebud af Karen Blixen - Alting og Ulla Vilstrup af Kim Fupz Aakeson Genrekendskab (mundtligt) Arbejde med udvalgte genrer, f.eks. Kortfilm (se. filmstriben.dk) - Eks.: Ernst og Lyset, Valgaften, Eksamen med fokus på genrens kendetegn, filmtekniske virkemidler, budskab og perspektivering digte af Tove Ditlevsen, Dan Turèll, Benny Andersen med fokus på genrens kendetegn, analyse, fortolkning, forfatterkendskab Reklamer med tekst(avistid.dk) med fokus på genrens kendetegn og virkemidler, perspektivering ( evt. til Syndefaldsmyten) Kunstbilleder af eksempelvis David Monies, Hans A. Brendekilde, Henry Heerup, Lars Ravn med fokus på genrens kendetegn, ismer, definition på kunst Man kan evt. arbejde med temaet familieportrætter ud fra billederne: Jens Juel: Det rabenske familiebillede 1796 Wilhelm Marstrand: Det waagepetersenske familiebillede 1836 Lars Ravn. Familiebillede. Skilsmisse 1986 Hans Knieper: Frederik II og prins Christian (IV) 1584 Kirsten Klein: Fotografi 1980 Journalistik (nyheds- og meningsjournalistik), evt. ud fra bogen Hvad skete der? + avisnet.dk 29

30 Få kendskab til samt lære at skelne mellem informationsgenrerne: Nyhedshistorie, referat, reportage, baggrund, feature, interview Få kendskab til samt lære at skelne mellem opinionsgenrerne: Kommentar, leder, anmeldelse, læserbrev, kronik Folkeeventyr og kunsteventyr. Lære om kendetegn og forskelle mellem disse eventyrgenrer. Evt. arbejde specifikt med H.C.Andersens kunsteventyr Essaygenren, dvs. lære at give et signalement af et essay. Hent evt. inspiration fra At skrivetænke af Thorkild Borup Jensen. Arbejde med forfatterskaber, f.eks. Jesper Wung Sungs forfatterskab, hvor forskellige genrer gennemgås, f.eks.: Romanen En-to-tre-Nu Udvalgte noveller fra novellesamlingerne Trælår og Hjertevirus Essayet I am here Ungdomsfilmen To ryk og en aflevering Andre forslag man på lignende måde kan arbejde med :Karen Blixen og Kim Fupz` forfatterskaber Arbejde med temaer, hvor forskellige genrer repræsenteres, f.eks. Vold/ondskab (som kan opdeles i fiktion og non-fiktion/faktion). Herunder er eksempler på egnede tekster/film til temaet: Novellen Vædderen af Cecil Bødker Novellen Fremmed og bange af Leif Esper Andersen Novellen Amerikansk olie af Steen Langstrup Dramafilmen Onskan /Ondskaben af Jan Guillou Spillefilmen Precious af Lee Daniels Dokumentarfilmen Armadillo Essayet Ondskab er blevet mainstream(politiken.dk) Avisartikler fra Ekstra Bladets temaavis Vold Arbejde med perioder, f.eks. Romantikken, f.eks. belyst via H.C.Andersens eventyr Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher Folkevisen Agnete og havmanden af Adam Oehlenschläger (evt. i fortolkning af Sort Sol) Guldaldermalerier 30

31 Læseforståelse Læseforståelse involverer både sprog- og hukommelses processer, som hos den aktive læser arbejder sammen under læsningen. I selve læseprocessen uddrages og skabes mening i teksten, og der sorteres og vurderes i det læste. Læseren kombinerer det, man ved om emnet fra tidligere med det, man læser nu. Den gode læser aktiverer ubevidst sin baggrundsviden, stiller spørgsmål til teksten og anvender sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser derimod har få læseforståelsesstrategier og vælger ofte at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter. At læse bag om teksten kræver dermed en vis forforståelse. Læseren sammenholder, hvad man allerede ved og forstår med noget, man møder i teksten, og der er syv elementer, der spiller sammen og udgør den samlede læseforståelse. Forforståelse: Eleven skal bruge sin viden og erfaringer om emnet for at sikre forståelse af teksten og for at kunne læse både på linjerne og mellem linjerne. Forforståelsen aktiveres f.eks. ved at udvikle ordforråd, arbejde med mindmap eller fortællekort samt ved at skrive notater eller finde nøgleords. Læs yderligere om før-læseaktiviteter i kommende afsnit om procesorienteret læsning. Afkodning: Eleven skal kende forskellige afkodningsstrategier, så nye og ukendte ord kan læses, udtales og forstås korrekt. Sætningsopbygning: Eleven skal have kendskab til sprogets sætningsopbygning. Viden om, hvordan sætninger hænger sammen i en tekst, gør det muligt at arbejde med forskellige teksttyper. Ordforståelse: Eleven skal have et alderssvarende ordforråd for at kunne forstå de læste ord i forhold til konteksten. Genrekendskab: Eleven skal vide hvilken tekst, der læses. Om det er en skønlitterær tekst, en fagtekst eller en argumenterende tekst er afgørende for, hvordan holdninger og argumenter skal tolkes. Hukommelsesknager: Eleven skal bruge sin forforståelse for lettere at huske det læste. Der skal desuden læres strategier til at fastholde det læste og f.eks. arbejdes med nøgleord og notatteknik. Metabevidsthed: Eleven skal lære at være bevidst om egne tankeprocesser under læsningen. Eleven skal være opmærksom på, hvornår han/hun forstår, og hvad der skal gøres, hvis teksten ikke forstås. 31

32 Begreber til brug i læseundervisningen Jf. Fælles Mål 2 anvendes forskellige begreber i forbindelse med læsning. I faglitteratur om læsning anvendes udtrykkene forskelligt, og for at gøre det klarere følger her en definition af de enkelte begreber, sådan som de anvendes i Fælles Mål 2 og i Vestbjerg Skoles handleplan for læsning. Hermed en alfabetisk oversigt: Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier bruges for at genkende det enkelte ord. Der kan være tale om indre strategier (f.eks. brugen af forlyd, lydglidning eller stavelsesdeling), ydre strategier (f.eks. læsning af ordbilleder eller billeder i teksten) eller meningsstrategier (bruge viden om ord, tekstindhold eller egen viden om emnet). Dialogisk læsning I dialogisk læsning inddrages eleverne aktivt i læsningen, de stiller spørgsmål til teksten og meddigter. Samtale under oplæsningen styrker dermed sprogtilegnelse. Processen bliver sjov og dynamisk, da børnene leger sig til sproget. Ved konstant at få spørgsmål til billeder og tekst, formulere ord og sætninger, gentage rim og remser, forholde sig til historiernes indhold osv., er de konstant opmærksomme og åbne for læring. Digitale og multiple tekster - Digitale og multiple tekster skal indgå i forskellige undervisningsforløb med intensiv træning i de specielle læseteknikker, som disse tekster kræver. - Multimodale tekster er blandingstekster, hvor forskellige former for visuelle figurer/billeder er i samspil med teksten. Det kan f.eks. være flowdiagrammer, fotos, tidslinjer, tabeller eller grafer. Disse er ligestillede med teksten og bærer selvstændigt fagligt indhold. Multimodale tekster stiller store krav til læseren, som skal kunne orientere sig i de visuelle figurer og kunne læse på tværs af fremstillingsformerne - man skal med andre ord kunne vælge en "læsesti" og finde en "ruteplan for læsningen". Funktionel læser En læser, der kan indhente information fra teksten, stille spørgsmål til det læste for derefter at reflektere over tekstens indhold. Genrer Kendskab til mange forskellige genrer og de læseteknikker, som de enkelte genrer fordrer, skal indgå som en fast bestanddel af ethvert undervisningsforløb. Helt elementært skal eleverne f.eks. hurtigt erfare, at der er afgørende forskel på, hvordan man skal læse en fagbog og en skønlitterær tekst. 32

33 Læseformål: Alle tekster skal ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategier afhænger af, hvorfor teksten skal læses. Det er derfor nødvendigt, at eleven før læsning gør sig klart, hvad læsning af teksten skal bruges til. Et konkret læseformål hjælper eleven med at styre og regulere læsningen. Læseformålet gør det tydeligt, hvad man skal gøre sig umage for at forstå, hvad der skal lægges mærke til, og hvad der kan springes over eller bare løseligt forstås. Når eleven har gjort sig formålet bevidst, skal læsehastigheden afstemmes herefter. Læseformålet kan være: At læse for at opleve At skabe sig et hurtigt overblik At læse for at gøre noget (opskrift, brugsanvisning) At læse for at lære Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er forskellige former for værktøjer/skemaer, der kan bruges før, under og efter læsningen for at øge læseforståelsen. Disse kan inddeles i 4 kategorier: Hukommelsesstrategier, der kan bruges til at repetere dele af teksten for bedre at kunne huske den. Organisationsstrategier, der kan bruges til at skabe overblik over indholdet af teksten. Elaboreringsstrategier, der kan bruges til at bearbejde ny viden, så den bliver en del af læserens baggrundsviden. Overvågningsstrategier, der kan bruges til at evaluere læserens egen forståelse af det læste. Strategier kan f.eks. være VØL-modellen eller mindmap, skemaer til analyse af eventyr eller skemaer til søgning på nettet. Se endvidere under skabeloner: samt: Læsemåde: En læsemåde er den måde, læseren vælger hvordan teksten skal læses. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. På mellemtrinnet skal læseundervisningen lede frem mod, at eleven bliver i stand til at tilpasse læsemåden til: læseformål, genre og sværhedsgrad. 33

34 Læsestrategier: Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Læseteknikker: En læseteknik er den metode, læseren anvender i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål, og derfor kræver valg af læseteknik, at man kender læseformål. Læseteknikker er f.eks.: At punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter. At skimme/overblikslæse. Her lader man øjnene gennemløbe teksten uden at læse alle ordene. Eleven kan fx nøgleordsskimme eller siksakskimme for at undersøge, om teksten kan bruges til et bestemt formål. At nærlæse, hvor eleven fokuserer på de enkelte ord, på tekstens sprog og detaljer og tager notater for at fastholde det vigtigste. At lystlæse, hvor man slapper af og nyder tekstens indhold, handling eller sproglige opbygning. At fragmentlæse f. eks skærmtekster på hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten At læse grafiske modeller for at skabe sig overblik og finde vigtige informationer i teksten. Oplæsning: Træning af en sikker og udtryksfuld oplæsning med tydelig artikulation og udtale i forbindelse med læsning af mange forskellige genrer. Ordforråd: Udvikling og udvidelse af ordforråd og begrebsverden indgår i samtlige slutmål og trinmål og understreges i alle læseplanerne i dansk. Procesorienteret læsning: Her arbejdes med teksten på tre niveauer: Se Huskeliste til procesorienteret læsning i kommende afsnit. Skrivning og læsning som parallelle processer: Skrivning og læsning skal indgå i forskellige undervisningsforløb som parallelle processer. Eleverne skal f.eks. læse en bestemt genre, finde genrens karakteristiske træk og derpå selv skrive i genren med efterfølgende oplæsning. I indskolingen er indlæring af de 120 almindeligste ord et godt fundament for både læse- og skriveaktiviteterne. 34

35 Teknisk læser: En læser, der kan afkode en tekst, men ikke er i stand til at forstå det læste. Teksttyper: Der findes forskellige teksttyper, som er skrevet med forskellige formål. Læseformålet skal være kendt, så eleven kan vælge den rette læseteknik. I skemaet herunder ses teksternes forskellige strukturer: Teksttyper Berettende tekster Fortællende tekster Informerende/ beskrivende tekster Instruktive tekster Diskuterende/ argumenterende tekster Formål At informere /fortælle om, hvad der er sket At under-holde eller belære At give information At fortælle, hvordan man gør noget At belyse en problematik, lægge op til debat eller overbevise andre Tekststruktur Orientering (hvem, hvad, hvor). En række begivenheder. Afslutning. Orientering (hvem, hvad, hvor). En række begivenhede. Et problem, en afslutning Beskriver emnet og dets karakteristika Formål. Trinvis fremgangsmåde. Personlig holdning, der argumenteres for eller imod. Evt. konklusion Forbinderord Tidsord: Først, så, og så, den næste dag, den sidste dag Tidsord: En gang, senere, derefter, til slut Normalt ikke nogen Først, dernæst, som det tredje til sidst For det første, for det andet, yderligere, derimod, på den anden side, opsummerende. Andre sproglige træk Datid, handleverber og beskrivende ord. Nogen der gør noget. Datid, handleverber og beskrivende ord. Evt. dialog m. anførende verber. Ligner dagligsproget mest Nutid. Fagtermer. Ingen forbinderord, ingen tidsforløb og ingen handleverber. Bydeform. Nutid, sprog, der skal overbevise F.eks. et eventyr F.eks. en fagbog i fysik F.eks. en opskrift F.eks. en tekst i samfundsfag. Ligner dagligsproget mest Hvor ser vi teksten? F.eks. en dagbog Sværest at læse. Ikke-fortløbende eller multimodale tekster har til formål at give overblik og uddybe en fortløbende tekst. 35

36 Huskeliste til procesorienteret læsning Huskeliste til før-læsning: Formålet med at arbejde med før læsning er at aktivere forforståelsen, forberede eleven på indhold, sprog og tekststruktur samt give overblik over teksten. Denne fase i læsningen er vigtigst, så brug derfor meget tid her og stil spørgsmål inden læsning: Hvad tror jeg, teksten handler om? Hvad ved jeg i forvejen om emnet? Hvordan er teksten bygget op? Er der ord jeg ved orienteringslæsning ikke kender? Hvorfor skal jeg læse? Hvad slags tekst er det? Hvordan skal jeg læse? Hvad kan jeg spørge teksten om? Er der grafiske modeller/billeder, jeg kan bruge? Aktiviteter kunne f.eks. være: Tip en tekst Dele af VØL Gæt et ord Huskeliste under læsning: Formål med at arbejde Under læsning er at skabe en aktiv læseproces. Her går eleven i dialog med teksten og springer ubevidst frem og tilbage i den og danner sig hypoteser undervejs. Stil spørgsmål under læsning: Hvad er der vigtigt at lægge mærke til? Forstår jeg det, jeg læser? Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Aktiviteter kunne f.eks. være: Skrive notater Nedskriv nye ord Skriv evt. ind i model/skema undervejs Meddigtning 36

37 Huskeliste til efter-læseaktiviteter: Formålet med at arbejde Efter læsning er at fastholde det lærte, at sætte det i større perspektiv og finde frem til, hvad eleven gerne vil vide mere om. Teksten skal derfor evalueres og ny viden/forståelse skal integreres med kendt viden/forståelse. Stil spørgsmål efter læsning: Aktiviteter kunne f.eks. være: Kan jeg lave referat/resumé af teksten? Kan jeg skrive ind i en model/et skema Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Hvad har jeg fået svar på? Hvad har jeg lært? Kan jeg lave spørgsmål til andre? Debat, diskussion Revidere mindmap Vende tilbage til VØL (hvad har jeg så lært) Opfølgende opgaver Opfølgende ordforrådsopgaver Færdiggøre ordkendskabskort Lix LIX betyder læsbarhedsindex og er en skala, der måler en teksts læsbarhed. Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Vejledende lixtal Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel ift. klassetrin: 1. klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix 50 + Teksters læsbarhed: Lix <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur. Lix Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne. Lix Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter. Lix Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. Lix>55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. Beregn selv lixtal Man kan beregne en teksts lixtal online på: I Word kan man automatisk få beregnet en teksts lixtal: Vælg F7, vælg indstillinger, markér Vis statistik for læsbarhed Alternativt: kør en stavekontrol i dokumentet. Et vindue vil herefter angive lixtallet. 37

38 Læsehastighed Læsehastighed er som udgangspunkt ikke så vigtig som læseforståels, men læsehastigheden ikke ligegyldig. En elev, der afkoder hurtigt og effektivt, vil have større overskud til at fokusere på indholdet af det læste. Den aktive læser varierer automatisk læsehastigheden efter tekstens sværhedsgrad, og derved vil hastigheden være svingende. Test derfor hastighed på en tekst, der ikke er vanskelig at forstå. Som vejledende udgangspunkt forventes læsehastighed på de enkelte årgange at være følgende antal ord i min.: 2. klassetrin: ord pr. min. 4. klassetrin: ord 5. klassetrin: ord 6. klassetrin: ord 7. klassetrin: ord 8. klassetrin: ord 9. klassetrin: > 250 ord Læsehastighed kan bl.a. trænes ved at bruge fartkort og ved at lave eller læsning. Se mere i klassesættene Læs med, Læs på og Læs til. Tests Obligatoriske nationale tests gennemføres i 2. kl., 4. kl., 6.kl. og 8. kl. i dansk/læsning. Det gælder også for L- og K-elever. Testene bookes fra starten af januar og gennemføres fra midten af januar til slutningen af april. I tilfælde af sygdom tages testene fra slutningen af maj til midt i juni. De frivillige tests kan tages fra midten af oktober til midten af december. Læs mere på Gruppeprøver skal dansklæreren selv tage på alle elever fra bh. klassen til 8. klasse samt i 9. klasse, hvis der er behov. Ønskes instruktion før prøvetagning og prøveretning, må I spørge læsevejlederen. Aftal samtidig en tid, hvor prøverne evalueres. - Anbefalede tider for prøvetagning af læse- og staveprøver er følgende: Læseprøver: 0. kl.(dlb) i november 0. kl. Bogstavprøve1 1. kl. Bogstavprøve2 1. kl. (IL- basis) delprøver fra oktober til maj 1. kl. (OS64) i maj (erstattes i af den nye Ordlæseprøve1) 2. kl. (OS 120) i november (erstattes i af den nye af Ordlæseprøve2) 3. kl. (SL60) i november 4. kl. (SL40) i oktober-november 5. kl. (Læs 5) i oktober-november 6., 7. og 8. kl. (TL1, TL2 og TL3) i okt./nov. 38

39 ST- staveprøver: Anbefales taget i alle 3-8 klasse i oktober/november. Kan endvidere tages i 2. klasse. Screening / nonordsstavning I 3. klasse anvendes en nonordsstaveprøve fra DVO (Dansk Videnscenter for ordblindhed), der har til formål at synliggøre evt. tegn på dysleksi/ordblindhed. Er der tegn på dysleksi foretages yderligere 3 test: fonologisk subtraktion, højtlæsning af rigtige ord, samt højtlæsning af nonord. Individuelle tests tages af læsevejleder. Individuelle læse-staveprøver: IL-prøver og DL Test af kognitiv udvikling: CHIPS-test Test af hukommelse/ordblindhed og læsevanskeligheder: Testbatteriet Sprogtest: Sprog og Bogstav Børnestavning Når vi arbejder med børnestavning i klassen, beder vi eleverne om at skrive alle de lyde, de kan høre i et ord. Det vil sige, at de ikke på forhånd skal vide, hvordan ordet staves, men i stedet selv prøve at skrive det, de kan høre. Det er ikke sikkert, at eleverne kommer til at stave ordet korrekt på den måde, men succeskriteriet for børnestavning er, at man får skrevet noget og derved øver sig på bogstavernes lyde. Vi retter ikke elevernes skriftlige arbejde, men taler med dem om, at det de har skrevet, er rigtigt, når man børnestaver. - Sideløbende med børnestavning undervises der naturligvis i stavning, for målet er jo i sidste ende at blive dygtige stavere. Eksempler på børnestavning: 39

40 Fordele ved børnestavning: Man lærer at læse ved at læse, men også ved at skrive. Når eleverne sidder og smager på ordene og lytter til bogstavernes lyde, styrkes de samtidig i at læse. Den mest effektive læring finder sted, når børn selv er aktive og skal finde egne løsninger frem for at få løsninger serveret. I børnestavning er der mange succesoplevelser at hente, fordi børnene meget hurtigt kan få skrevet en hel masse fine historier, som de er meget stolte af. Eleverne får skrevet meget lige fra starten af skolegangen og kommer derved hurtigt i gang med at udtrykke sig inden for forskellige genrer. Lærerne får frigivet tid i timerne til at hjælpe eleverne med at lytte til lyde frem for at skulle gå rundt og give ord. Når man arbejder med børnestavning er det nemt at undervisningsdifferentiere, fordi alle elever skriver på det staveniveau, de er kommet til. Hvordan kan voksne hjælpe: Hjælp børnene med at sige ordet langsomt og tydeligt, så de bedre kan høre lydene. Hjælp børnene med at tælle stavelser i ordet, og lad dem derefter skrive én stavelse ad gangen. Ret ikke børnenes skriftlige arbejde, men fortæl dem, at det er flot børnestavet, og at det er mange rigtige lyde de har hørt. Pædagogisk læringscenter PLC Pædagogisk Læringscenters team består af en skolebibliotekar og en IT-vejleder. De har en væsentlig rolle i forhold til at understøtte læsning i alle fag og på alle medier herunder multimodale tekster. Materialevalg læremidler PLC-teamet er centralt i forhold til sikring af en varieret og mangfoldig materialesamling på Vestbjerg Skole. Overblikket over skolens læremidler samt kendskab til nye muligheder inden for både digitale og analoge midler findes hos temaet. Det er vigtigt, at dette kendskab bruges i forhold til vurdering, valg og indkøb af nye læremidler i et samarbejde med skolens lærere/fagteams. PLC's egne læremidler kan suppleres med hjemlån fra PMC Fællessamlingen og Center for Undervisningsmidler (CFU). PLC har tillige lavet et blog, som understøtter Vestbjerg Skoles fokuspunkter herunder læsning. Bloggen giver lærerne mulighed for at debattere læsning med hinanden og udveksle erfaringer omkring metoder og materialer. Bloggen skal på sigt også indeholde links og skabeloner til de læsestrategier, der arbejdes med på Vestbjerg Skole. 40

41 Faglig læsning I Fælles Mål 2009 har faglig læsning fået en fremtrædende plads i alle fag og PLC skal i årets arbejde have fokus på, hvordan faglig læsning bedst understøttes i alle skolens fag. PLC skal understøtte faglig læsning ved at: visualisere fag-specifikke begreber og læsestrategier i udstillinger lave indledende arbejde omkring udarbejdelse faglige læsekurser til fag/fagblokke vejlede i og deltage i oplæg i klasser omkring faglige og skønlitterære læsekurser indsamle viden om, hvordan man arbejder med multimodale tekster i undervisningen PLC om fritidslæsning og læselyst For at gøre eleverne til dygtige læsere, skal der læses meget. Alle klasser på Vestbjerg Skole har mulighed for et ugentlig time på PLC, hvor der kan afleveres og lånes nye bøger. PLC skal rådgive og vejlede eleverne om hensigtsmæssige valg af materialer, så elevernes læseniveau støttes og videreudvikles og deres læselyst bevares igennem hele skoleforløbet. PLC vil gerne kvalificere denne time yderligere. Derfor laver PLC bl.a. udstillinger, oplæg om bøger og højtlæsning, der inspirerer og understøtter elevernes læsning, læring og kultur. De fysiske rammer på PLC skal være inspirerende og give lyst til at gå på opdagelse efter gode læseoplevelser. Nye materialer præsenteres på spændende og inspirerende måder, der pirrer elevernes nysgerrighed og fremmer læselyst. Teamet arbejder bevidst og målrettet på styrkelse af elevernes læselyst. Ud over de allerede nævnte ting iværksættes: Udarbejdelse af lister over velegnede højtlæsningsbøger både til lærere og forældre Udstillinger Mindre konkurrencer Oplæsningskonkurrence I januar måned afholder PLC oplæsningskonkurrence for klasse. I Fælles mål 2009 for dansk, står der: Elevernes egen oplæsning har mange funktioner i dansktimerne og er en værdifuld del af deres læreproces i læsning, tekstproduktion og i arbejdet med sprog og litteratur. Oplæsning er ikke som højtlæsning en mekanisk gengivelse af læste ord, men en form for fortolkning af det læste. 41

42 PLC giver eleverne oplæg om udtale, tonefald, rytme, betoning og frasering, der er skridt på vejen til god oplæsning. Selve konkurrencen afholdes i februar. PLC arbejder på at få alle skolebiblioteker i Region Nord til at deltage, så vi kan lade vores vinder gå til en endnu større konkurrence. Konkurrencen sætter fokus på oplæsning, positive læseoplevelser og på at skabe læselyst. PLC tilbyder fagligt læsekursus til klasserne. Forløbet igangsættes af PLC med et oplæg, der bl.a. giver eleverne forståelse for forskellen på skøn- og faglitteratur og for faglitteraturens særlige sproglige og layoutmæssige kendetegn. Forløbet videreføres i den enkelte klasse: Quizzer Gratis læring i gangarealer Læsehappenings Udarbejdelse af menu på Skoleporten, der understøtter forældrene i læsning med deres barn Kompencerende IT Kompencerende IT På Vestbjerg Skolen har elever i læsevanskeligheder mulighed for at anvende kompenserende IT-programmer, således at de kan deltage i undervisningen og indhente viden på lige fod med deres klassekammerater. Igennem KC kan der gives itkurser til elever, og forældre får mulighed for et par gange årligt at få introduktion på fyraftensmøder. I denne undervisning i kompenserende IT samarbejdes tæt med ITvejlederen. Programmer Skolen har tegnet skoleaftale på Mikroværkstedet med CD-Ord, som er installeret på alle skolens computere. Desuden kan alle elever og forældre frit downloade programmet derhjemme via Undervisning i kompenserende IT Elever, som har behov for at anvende ovennævnte programmer, får via KC et CD-Ordkursus. Der bliver instrueret i at anvende oplæsningsfunktionen til både dansk og engelsk, brug af stavefunktionen samt forskellige muligheder for indstilling af programmet. Desuden laver KC jævnligt kurser for lærerne, så brugen af kompenserende IT kan medtænkes i undervisningen. Forældre til elever i læsevanskeligheder bliver også tilbudt kursus, så de kan støtte deres barn i forbindelse med lektielæsningen. CD-Ord i indskolingen I foråret 2012 startes implementering af CD-Ord i 1. klasse, således at alle elever kan drage fordel af værktøjerne. Det vil betyde, at programmerne bliver et kendt værktøj for alle elever, og computeren bliver et redskab til læring for alle i forskelligt 42

43 omfang. Mens den gode læser efterhånden vil foretrække at læse teksten selv, vil andre elever kunne fortsætte med at benytte programmerne til at kompensere for deres vanskeligheder og på den måde få succesoplevelser med skriftsproget på lige fod med den gode læser. Digitalt undervisningsmateriale For at kunne udnytte oplæsningsprogrammet er det vigtigt, at eleverne har adgang til digitale tekster og bøger. Der er flere muligheder for at finde scannede materialer: På Skolekom findes en lukket konference (Materialebasen), som eleven kan tilmeldes. Her findes rigtig meget scannet undervisningsmateriale. Desuden er der mulighed for at blive indmeldt i NOTA, hvor man gratis kan få adgang til lydbøger og e-bøger. Betingelsen for indmeldelse i såvel Materialebasen som NOTA er, at man har dokumentation for læsevanskeligheder. KC foretager indmeldelsen af elever til både Materialebasen og NOTA. Alle lærere har mulighed for selv at melde sig til Materialebasen for at få adgang til listen over scannede materialer. Kontakt KC for yderligere oplysninger. Endelig kan elever og lærere selv scanne tekster til oplæsning på Bizhub kopimaskine, ligesom der er mulighed for at indtale tekster på pc ved at benytte det gratis program Kontakt PLC og it-vejleder for yderligere oplysninger. Kompetencecentrets rolle Ifølge bekendtgørelsen om specialpædagogisk bistand kan der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis en elevs udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Kompetencecentret på Vestbjerg Skole består af både lærere og pædagoger, der hver varetager forskellige opgaver. I forhold til danskfaget kan KC tilbyde følgende: Undervisning af tokulturelle elever Støtte af elever i læse-skrivevanskeligheder Kurser i kompenserende it Sparring og vejledning Deltagelse i skole-hjemsamarbejdet Testning fagligt, hukommelsesmæssigt og kognitivt På Vestbjerg Skole er en stor del af specialundervisningen, specielt i indskolingen, udlagt i teamene og bruges som forebyggende og foregribende specialundervisning med henblik på en generel indsats overfor alle elever baseret på viden og erfaring om børns læring og udvikling. Der gives desuden foregribende specialundervisning med henblik på en målrettet indsats overfor særlige risikogrupper af elever. Endelig gives indgribende specialundervisning, hvor eleven modtager en egentlig specialpædagogisk indsats som supplement til den almindelige undervisning eller som erstatning for den almindelige undervisning. 43

44 På Vestbjerg Skole tilbydes: VAKS-kursus: VAKS er et systematisk kursus for 4-5 ordblinde eller læsesvage elever. Kurset gennemgår de 5 strategier til afkodning og opbygger derved læsningens fundament. Støtte af grupper eller enkeltelever på klassen. Diverse læse- stavekurser som kan aftales i forhold til indhold og længde. Styrkelæsning er en individuelt tilrettelagt struktureret læseundervisning til elever, der ikke er alderssvarende læsere. På 2-mandshold undervises 4* 30 min. om ugen i ca. 12 uger. Sideløbende med indsatsen er der et tæt samarbejde dansklærer eller klasselærer og KC-lærer imellem, og forløbene afsluttes med en skriftlig evaluering til de involverede lærere og forældre. Læsevejlederens rolle Læsevejlederen på Vestbjerg Skole er en del af skolens kompetencecenter og har fokus på læsning generelt, men har også et særligt fokus på elever i læsevanskeligheder. Læsevejlederens opgaver kan således være: At vejlede og rådgive lærere om læsefremmende aktiviteter og materialer. At vejlede og rådgive dansklærere ift. læse- og skriveudviklingen. At vejlede og rådgive skoleledelsen ifm. valg af indsatsområder for læsning. At være sparringspartner for faglige udviklingsarbejder med henblik på forbedring af elevernes læring. At være med i udarbejdelse/revidering af skolens handleplan for læsning At vejlede i evaluering af gruppeprøver samt nationale test. At tage individuelle læse-staveprøver (eks. IL-prøver og DL) At tage CHIPS-test (kognitiv udvikling) At tage Testbatteriet (hukommelse/ordblindhed/læsevanskeligheder) Efterfølgende at lave læseudredninger At henvise elever i læsevanskeligheder til kompetencecenter og PPR At vejlede forældre i forhold til barnets læseudvikling. At deltage i klassekonferencen i maj. At deltage i kommunale netværk for læsevejledere At holde sig fagligt opdateret i læseforskning og danskfagets udvikling At samarbejde tæt med skolebibliotekar og IT-vejleder 44

45 Således understøttes læsning i DUS En af DUS-ordningens pædagoger har funktion som læsepædagog, og denne læsepædagog tilbyder dialogisk højtlæsning, hvor svære ord forklare, der tales om teksten og digtes videre på historien. Denne læsestund er af ca. 30 minutters varighed og foregår hver dag ved DUS-dagens afslutning almindeligvis fra kl Deltagelse er frivillig, men børnene bliver mindet om, at læsestunden starter og bliver opfordret til at komme og lytte med. Børnene kan i løbet af dagen se opslag på den store hvide tavle ved klynge A her er der billede af bogen og information om tid og sted. Der læses i en hyggelig krog af Dussen, og ofte inde på 0. årgangs røde grupperum eller på biblioteket. Forældre og søskende må gerne deltage. Bøgerne, der læses, udvælges i samråd med skolens bibliotekar og er både tilpasset børnenes alder, årets traditioner og skolens/ Dussens temadage. Her vil både være gamle og nye historier, eventyr samt digte og sange. DUS tilbyder endvidere børnene rum til lektiecafé, hvilket giver mulighed for understøttelse af læseindsatsen i forhold til enkelte børn. Lektiecaféen benyttes efter børnenes eget frie valg eller mere fast aftale med de enkelte forældre. Desuden er der fokus på, at fritidsaktiviteter også kan rumme skriftlighed, f.eks. ved at børnene tegner tegneserier. og skriver skilte m.m. 45

46 Link- og bilagsoversigt Bilag 1: Angiver barnets læseudvikling. I slutningen af 1. klasse skal barnet gerne være nået frem til: Fonologisk opmærksomhed: trin 5 Ordafkodning: trin 6 Flydende læsning: trin 1 Læseforståelse: trin 2 Læseinteresse: trin 2 I slutningen af 2. klasse skal barnet gerne være nået frem til: Fonologisk opmærksomhed: trin 8 Ordafkodning: trin Flydende læsning: trin 6 Læseforståelse: trin 10 Læseinteresse: trin 6 %20laering/Skemaer_laeseudvikling.ashx Bilag 2: Skematisk progressionsoversigt for danskfaget. Findes som bilag i PDF i handleplanens mappe på Intra. Bilag 4: Når du vælger en fagbog. Findes som bilag i PDF i handleplanens mappe på Intra. Bilag 5: Faglig læsning i fagene. En samling af værktøjer til læseundervisningen i alle fag. Bilag 6: Skema til lærernotater om elevernes brug af læsestrategier. 46