Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Transkript

1 Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011

2 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen modtager patienter fra følgende specialer: Intern medicin Kardiologi Hæmatologi Onkologi Neurologi Urologi Organkirurgi Gynækolog Pædiatrisk afdeling modtager akut indlagte børn < 16 år direkte i børnemodtagelsen. Livstruede børn modtages i akutmodtagelsen med tilstedeværelse af pædiater. Akutmodtagelsen medvirker til Sikring af et sammenhængende patientforløb for den enkelte patient baseret på et tværfagligt samarbejde. Reduktion af det akutte arbejde i sygehusets øvrige afdelinger m.h.p. større produktivitet og effektivitet for det samlede sygehus. 2. Akutsygeplejerskens funktion. Kernen i akutsygeplejen er modtagelse af den akut syge eller udiagnosticerede patient. Akutsygeplejen er karakteriseret ved uforudselighed, stor bredde, mange og kortvarige patientkontakter fra de helt enkle til de svært komplekse patientforløb. Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen kræver dybtgående viden om alle specialers akutte sygdomspræsentationer, samt deres akutte undersøgelses- og behandlingsstrategier. Derudover kræver det sikker erfaring i udøvelsen af de tekniske opgaver og procedurer, som knytter sig til pleje- og behandlingsindsatsen. Som det fremgår af nedenstående beskrivelse af funktionsområdet kræver det kompetencer og færdigheder, der ligger ud over niveauet i sygeplejerskeuddannelsen. Akutsygeplejersken er ansat minimum 2 år i akutmodtagelsen før alle nedenstående områder kan varetages selvstændigt. Funktionsområdet for sygeplejersker ansat i akutmodtagelse indebærer varetagelsen af: 1. Akut klinisk sygepleje 2. Triage 3. Kommunikation og konflikthåndtering 4. Omsorg og krisehåndtering i den akutte fase 5. Undervisning og vejledning 6. Kvalitetssikring og udvikling 7. Beredskab ved større ulykker og katastrofesituationer 2.1 Akut klinisk sygepleje Akutsygeplejerskens funktion er At modtage, observere, stabilisere og yde sygepleje til akut syge patienter

3 At fokusere på patientens kliniske tilstand, symptomer og arbejde systematisk ud fra triagemanual og ABCDE-princippet At arbejde målrettet for hurtig diagnostik og behandling i samarbejde med vagthavende læger Selvstændigt at opstarte relevant livreddende behandling, indtil relevant akutteam er til sted At arbejde målrettet for hurtigt at sikre/stabilisere patientens vitale parametre ved kritisk sygdom i samarbejde med akutteam At vejlede patienten og dennes pårørende i forhold til sygdom At dokumentere observationer, pleje og behandling At mestre de scoringsredskaber og instrumentale færdigheder, som knytter sig til den akutte behandling og sygepleje: 1. Meldeseddel 2. Sygeplejerapport 3. Basisobservationsskema (BOS-skema) 4. GCS (Glasgow Coma Scale) 5. SIP (Stroke in progression)-skema 6. Dysfagiscrreningsskema 7. VAS-score 8. Regionalt traumescoreskema 9. Abstinensscoring 10. Anlæggelse af i.v.-adgang, assistere ved anlæggelse af intraossøs kanyle 11. Brug af infusionspumper, væskevarmer, blodmøller, Bairhugger, overvågningsudstyr 12. Brug af defibrillator LP Luftvejshåndtering, iltbehandling, maskeventilation, trakealsugning 14. Inhalationsbehandling 15. Anlæggelse af duodenalsonde, ventrikelsonde, aspiration 16. Tage A-punktur + analysere på ABL 17. EKG 18. Analysere urin på Clinitek (HCG) og Urisys 1100 (stix) 19. Analysere blodsukker på Precision Xceed Pro 20. Blærekatederanlæggelse på mænd og kvinder 21. Medicinadministration og dokumentation i OPUS medicin 22. Viden og kendskab til isolationsregime og anvendelse af værnemidler 23. Klargøring af patient til akut overflytning til andet sygehus 2.2 Triage Akutsygeplejersken deltager i akutmodtagelsen`s uddannelsesprogram for triagesygeplejersker bestående af Gennemlæsning af triagemanual (der tildeles 1 time til gennemlæsning) Undervisning (2 timer) Følgevagt med medlem af triagegruppen 2.3 Kommunikation og konflikthåndtering Akutsygeplejersken skal have viden og være bevidst om

4 Kommunikationsformer Konfliktdæmpende kommunikation Akutsygeplejersken arbejder i front, og kontakten til patienter og pårørende er af kort varighed. Det er derfor vigtigt, at evne både terapeutisk og afklarende korttidskommunikation. Den verbale og nonverbale kommunikation med patienter og pårørende har stor betydning også for at forebygge konflikter og vold. Det kræver viden og øvelse at blive god til konfliktdæmpende kommunikation. Akutmodtagelsen har fokus på arbejdsmiljøforbedrende tiltag i forhold til konflikthåndtering. 2.4 Omsorg og krisehåndtering i den akutte fase. Akutsygeplejersken skal være i stand til at støtte og yde omsorg til pårørende til akut syge patienter at støtte og yde omsorg til pårørende (børn som voksne) til pludseligt døde eller dødfundne at støtte og yde omsorg til chokerede patienter og pårørende ved alvorlig sygdom at støtte og yde omsorg for kolleger/samarbejspartnere i forbindelse med voldsom hændelse Når en borger indbringes med en alvorlig sygdom, må de pårørende ofte vente, idet lægen først kan forlade patienten og informere de pårørende, når patientens tilstand er stabiliseret. Efter at lægen har informeret de pårørende, er det akutsygeplejersken, som følger op på lægens information, hjælper de pårørende til at forstå det skete og forbereder dem på mødet med deres nære, som måske er intuberet, tilkoblet overvågningsudstyr, drop og katetre. Er patienten død, står akutsygeplejersken ofte alene med ansvaret for at hjælpe de pårørende til at forstå det skete og tage afsked. At yde omsorg til pårørende ved alvorlig sygdom eller død kræver personligt overskud, indfølingsevne og faglig viden om sorg, krisereaktioner og børns opfattelse af døden. Kulturforståelse og andre relegioners traditioner og opfattelse af sygdom og død, kan ydermere være en udfordring for akutsygeplejersken. Det forventes, at pårørende i fremtiden i højere grad vil stille krav om at være til stede på akutstuen under hjertestopbehandlingen. Flere udenlandske undersøgelser fremhæver fordelene ved at pårørende får dette tilbud. Det vil stille yderligere krav til akutsygeplejersken evne til opfølgning, information og håndtering af krisereaktioner. 2.5 Undervisning og vejledning Akutsygeplejerskens funktion er

5 at vejlede og bed-side undervise sygeplejestuderende og sygeplejersker i introduktionsforløb at vejlede og bed-side undervise ambulancebehandlere Akutmodtagelsen har max. 2 gange årligt sygeplejestuderende i studieforløb på 2 uger ambulancebehandlere på opfølgningspraktik 2.6 Kvalitetssikring og udvikling Akutsygeplejersken har kendskab og viden om akkreditering i forhold til D.D.K.M. (Den Danske Kvalitetsmodel) indberetning af utilsigtede hændelser omsorg for patienter, pårørende og personale i forb. med utilsigtede hændelser Grundstenene i D.D.K.M. er akkrediteringsstandarder. Akutmodtagelse blev akkreditere i uge i 84 af de 108 standarder i den første version af D.D.K.M. for sygehuse. Akutsygeplejersker arbejder i et potentielt højrisiko-miljø, hvor konsekvenserne af utilsigtede hændelser kan være alvorlige. Patienternes sikkerhed afhænger i afgørende grad af personalets teamwork, planlægning og prioritering. 1 klinisk sygeplejespecialist er ansat i akutmodtagelsen. Funktionen som akkrediteringsnøgleperson patientsikkerhedsansvarlig indgår i den kliniske sygeplejespecialist`s funktioner. 2.7 Beredskab ved større ulykker og katastrofesituationer Akutsygeplejerskens funktion er at modtage melding/varsel om større medicinsk ulykke, og agere i henhold til aktivering af den lokale beredskabsplan at kunne varetage modtagelse og rensning af kemisk eksponerede patienter Akutmodtagelsen skal i samråd med AMK kunne koordinere, triagere og behandle et større antal tilskadekomne patienter efter større medicinsk ulykke, terrorangreb eller kemikalieuheld. Akutsygeplejersken indgår sammen med beredskabslederen som en vigtig del af sygehusets beredskabsplan. I en situation, hvor det må forudses at flere patienter vil have akut livstruende tilstande, er det afgørende, at hele personalet er rutineret i modtagelse, vurdering og stabilisering af akut syge patienter. Hvis ulykken indebærer udsættelse for skadelige påvirkninger f. eks. røg, giftige dampe, kemisk forurening skal akutsygeplejersken have kendskab og viden om modtagelse og rensning af forurenede patienter, samt beherske anvendelsen af beskyttelsesudstyr, kemidragt og åndedrætsværn med filter.

6 Beredskabsudvalget afholder dilemmaøvelser ca. 2 gange årligt. 1 gang årligt afholdes lokal øvelse omhandlende modtagelse og rensning af kemisk forurenede patienter. Akutsygeplejersken skal ligeledes have kendskab til antidotberedskabet i Region Sjælland. Akutmodtagelsen skal i stigende omfang kunne omstille sig efter stigningen af særligt smitsom bakterieforekomst og sygdomme, f. eks. MRSA, Clostridium Difficile, Influenza H1N1. Det stiller krav til hurtig omstilling af beredskabet og løbende uddannelse af akutmodtagelsens sundhedsprofessionelle. Akutsygeplejersken skal have viden og kendskab til smittemåder/veje, isolationsregime og beherske anvendelsen af værnemidler. Akutmodtagelsen har 1 hygiejnenøgleperson. 3 Kompetenceudvikling Sundhedsstyrelsen anbefaler at regionerne formulerer specifikke kompetencekrav for personale i fælles akutmodtagelse og tilbyder relevant uddannelse i overensstemmelse hermed Akutmodtagelsen arbejder med en kultur, hvor uddannelse og udvikling er en naturlig del af det daglige arbejde; dvs. en kultur, hvor alle medarbejdere føler ansvar for, at læring finder sted i dagligdagen. En sådan udvikling sker gennem: Udnyttelse og udvikling af de i afdelingen allerede eksisterende faglige kompetenceog ressourcepersoner Intern undervisning Praktisk bed-side -undervisning Sidemandsoplæring Læring ud fra utilsigtede hændelser Temadage Nuværende kursustilbud og uddannelsestilbud i Region Sjælland Efteruddannelse for akutsygeplejersker opstart efteråret 2012 Advanced Life Support (ALS) Temadage Referencer: Akutmodtagelser i Region Sjælland rammer og principper Rapport udarbejdet af Akut-baggrundsgruppen. April 2008.

7