Møderække i Bruxelles

Transkript

1 Møderække i Bruxelles Repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening deltog den november 2006 i en række møder i Bruxelles. Læs referaterne her Nordisk/Baltisk formandsmøde Letland og Litauen kunne desværre ikke deltage, men vi ser frem til deres deltagelse ved mødet i Polen 2007 Samarbejdet med NKVet blev diskuteret, og alle landene havde god kontakt til de nationale repræsentanter i NKVet. Karin Østensson så gerne, at deres årlige kongres/møde blev ændret fra at være en ren videnskabelig konference til en mere videnskabelig praktiskrelevant konference. Alle var enige i, at en god kommunikation skal fremmes, hvilket bl.a. kan ske ved en tæt kontakt til de nationale medlemmer samt udveksling af referater. Det næste arrangement bliver i Danmark og vil fokusere på dyrevelfærd. DDDs sekretariat vil være behjælpelig med den praktiske del af arrangementet. Det betyder forkortelserne FVE: Federation of Veterinarians of Europe UEVP: Union of European Veterinary Practitioners UEVH: Union of European Veterinary Hygienists EASVO: European Union of State Veterinary Officers EVERI: European Veterinarians in Education, Research and Industry FEEVA: Federation of European Equine Veterinary Assosiations The Nordic Continued Education Group blev anmodet om at beskrive et fælles system, der sikrer et CDP pointsystem, der evt. kan relateres til ECTS, som anvendes på Universiteterne, og samtidig kan anvendes i en professionel veterinær kvalitetssikring. Vi orienterede om liberaliseringen af veterinærmedicin i DK, samt de problemer det kan medføre. De andre nordiske lande har også problemer med MUMS (Minor Use Minor Species). Der var en generel diskussion om, hvordan præsidentmøderne skal arrangeres og afvikles, men efter en kortere diskussion var alle enige om, at det kun var præsidenten og generalsekretæren/ direktøren, der skal deltage i mødet, dog med mulighed for at inddrage personer med særlig indsigt. Det vil give et effektivt møde, der med en passende dagsorden vil give mulighed for dels at diskutere rent nordisk/baltiske emner, men også mulighed for en god forberedelse og en fælles nordisk/baltisk koordinering af synspunkter til møderne i FVE og dens sektioner. Efter en kort supplering til de nationale skrevne rapporter blev dagsordenerne til FVE og sektionerne gennemgået. De nordisk/baltiske repræsentanter var enige om at foreslå fire vicepræsidenter til FVEs bestyrelse samt en valgprocedure, der medfører, at kun halvdelen af FVEs bestyrelse er på valg og ikke som nu, hvor de alle er på valg og dermed i fare for, at der ikke er den fornødne kontinuitet i bestyrelsen. De nordiske/baltiske lande havde fremsendt et fælles forslag om, at der skal ske en reorganisering af WVA (World Veterinary Assosiation), således at de enkelte verdensdele eller dele heraf skal udgøre WVAs bestyrelse. Det vil give en mere effektiv og mindre omkostningstung organisation. Det er også således, at FVE og WVA behandler mange af de samme emne, men er NGO i forskellige fora. Med ovenstående konstruktion vil man bedre kunne profilere den veterinære profession. Endelig diskuterede vi, hvordan vi kan fremme den veterinære profession i offentligheden. Et emne der vil blive behandlet ved fremtidige præsidentmøder. FVEs generalforsamling Traditionen tro gav generalsekretæren en bred orientering om sekretariatets og bestyrelsens aktiviteter og kontakter siden sidste generalforsamling i foråret. Efter en flot og god gennemgang af regnskab og løbende budget blev Albanien optaget som observatør i FVE. Kosovo havde også ansøgt om observatørstatus. Dette kunne ikke imødekommes, da de udgør en del af Serbien. De vil i fremtiden blive inviteret som præsidentens gæster, og på denne måde bliver de en del den europæiske veterinærfamilie. Der var en del diskussion om, hvor mange vicepræsidenter FVE skal vælge i 2007, samt hvordan man sikrer kontinuiteten. Resultatet blev fire vicepræsi- 26 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 90

2 denter, og angående kontinuiteten blev dette spørgsmål henvist til gruppearbejdet om eftermiddagen. Leif Erland Nielsen (Landbrugsrådet) gav en fin orientering om The European Economic and Social Comittee og de mange emner, de behandler. Rådet skal rådgive og vejlede EU og mellemstaterne i Europa, så vi forhåbentlig får en bedre og mere fredelig verden. De enkelte sektioner orienterede om, hvad der var behandlet på deres generalforsamlinger. Der henvises til sektionsreferaterne. Om eftermiddagen havde man mulighed for at deltage i 3 workshops a) angående FVEs struktur og generalforsamling (Lars Holshaae og Per Thorup deltog i denne workshop), b) en for Animal Welfare (Bente Pedersen og Ane Høiberg deltog i denne workshop) c) endelig en for hvordan man inkorporerer den praktiserende dyrlæge i Public Health (Johannes Hecht-Nielsen og Henning Knudsen deltog i denne workshop). Workshop a) Her er man enige om, at FVE er en demokratisk organisation, der er opbygget efter disse principper, hvilket bl.a. betyder, at vicepræsidenterne ikke kan udpeges af sektionerne, men skal vælges på generalforsamlingen, da de skal varetage alle medlemmers interesser. Kontinuiteten skal sikres ved, at kun halvdelen af vicepræsidenterne er på valg de lige år og de øvrige i ulige år. Generalforsamlingen om efteråret skal måske kun forløbe over en dag, hvilket kan ske ved at have færre gæsteindlæg, og kortere gennemgang af regnskab. Derimod skal lobbyaktiviteten styrkes ved generalforsamlinger. DDD foreslog, at der kun skal være én generalforsamling om året, og man i den mellemliggende tid lod arbejdsgrupper udarbejde beslutningssager til den årlige generalforsamling. Workshop b) Som udgang for diskussionen havde man Universal Declaration of Animal Welfare and Community Action Plan on Animal Welfare. Der var generel enighed om papirerne, og FVE tilstræber gennem OIE (World organisation for animal health), WVA og European Commission at være med til at sætte dyrevelfærd på dagsordenen. Workshop c) Her havde UEVP (Union of European Veterinary Practitioners) lavet et papir, der blev taget til efterretning. Heri beskrives hvordan man med hygiejnepakken som udgangspunkt kan inkorporere den praktiserende dyrlæge i det daglige arbejde. Den praktiserende dyrlæge kan få en nøglerolle i at assistere Fødevarestyrelsens dyrlæger og primærproducenterne i, at forbrugerne får sikre fødevarer baseret på registreringer og observationer, der sikrer, at egenkontrol m.m. fungerer optimalt, samt gennem den fornødne efteruddannelse at fungere som embedsdyrlægens»forlængede arm«. Der var en kortere diskussion angående et forslag om, at FVE skal repræsentere Europa i WVA. Præsidenten skal til næste generalforsamling komme med et forslag på baggrund af et udvalgsarbejde med de vesteuropæiske councillors og WVAs direktør. Præsidenten ønskede en formel godkendelse til, at de enkelte landes sekretariater sammen med FVEs sekretariat kan tale sammen med henblik på udveksling af ideer samt med mulighed for en outsourcing noget af FVEs arbejdsopgaver. Der er generelt tilslutning til, at dette arbejde kan fortsætte. Til slut blev der givet en orientering om nye tiltag på Animal Health, Animal Welfare og Services and Veterinary Public Health. Man arbejder bl.a. på, at der skal ske en entydig identifikation af alle dyr enten med øremærke eller chip registreret i en fælles database, der er tilgængelig for autoriteterne. Dyrepas skal også registreres heri. Per Thorup Børn, trafik og blå hunde Et enkelt beslutningspunkt på UEVPs dagsorden ved den netop overståede efterårsgeneralforsamling synes ikke meget at gøre rejsen til Bruxelles for, men da Ray Butcher og Tiny de Keuster kom på banen og introducerede deres»the Blue Dog«projekt, blev der spidset ører i forsamlingen. Med oplysninger som at 1 % af befolkningen går rundt med livslange traumer efter hundebid, at 80 % af alle hundebid sker i hjemmet, og at børn op til 7-års alderen ikke kan aflæse hundens kropssignaler, men alene aflæser hundens»ansigt«var temaet og hensigten med The Blue Dog projekt klart: Hvordan forebygges problemet på en anden måde, end vi hidtil har gjort. Initiativtagerne havde sat sig ned i børnehøjde og undersøgt, hvad andre med tilsvarende problemstillinger havde gjort, og her var trafiksikkerhedsindsatsen over for gruppen af børn mellem 3 og 7 år den inspirerende model. Det er ikke formålet her, at gå i detaljer med projektet, men ikke overraskende viste erfaringerne, at de bedste resultater blev opnået over for de ældste børn og især, hvor forældrene understøttede indlæringen. Resultatet blev udarbejdelsen af en CD, hvor barnet klikker sig igennem en række situationer med hunden»blue«, Simon og Sarah, deres forældre og katten Tommy. Hvis barnet reagerer rigtigt fortsættes til næste situation, mens en uhensigtsmæssig reaktion resulterer i tilbagevenden til udgangspunktet. Til CD en medfølger en forældreguide, hvor de enkelte situationer forklares for > Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 90 27

3 den voksne: Hvorfor reagerer Blue, som den gør, hvorfor reagerer barnet, som det gør? Hvordan forebygger man, at situationen opstår i relation til hunden. Og til barnet. Forsamlingen gav naturligvis sin tilslutning til at UEVP bakker op om projektet, bl.a. ved at sikre oversættelse til aktuelle sprog. Det forventes, at salgsprisen kan holdes i størrelsesordenen 70 kr., idet der er tale om et non profit foretagende. Forældreguide inkl. CD, hvor barnet klikker sig igennem en række situationer med hunden»blue«, Simon og Sarah, deres forældre og katten Tommy. Hvis barnet reagerer rigtigt fortsættes til næste situation, mens en uhensigtsmæssig reaktion resulterer i tilbagevenden til udgangspunktet. Økonomien i kæledyrene Blue Dog er startet i FECAVA regi, hvis formand, norske Ellen Bjerkås, selv var på podiet med et foredrag om kæledyrenes økonomiske betydning. Med i be- regningerne var ikke alene omsætningen af dyrene, foder, tilbehør, dyrlægehjælp m.v., men også besparelser i form af mindre udgifter til sygdomsbehandling af dyreejere, færre hospitalsdage, bedre sociale relationer og i det hele taget både direkte og afledte økonomiske effekter. Resultatet blev for Norges vedkommende sammenlignet med det for nationalproduktet væsentlige fårehold. Ellen Bjerkås nåede frem til, at omsætningen på kæledyrene var større end på fårene, men et kritisk blik ville nok mene, at der var lidt for meget læggen sammen af både indtægter og udgifter for at nå det betragtelige beløb. Meningen var under alle omstændigheder god nok, nemlig at henlede beslutningstagernes opmærksomhed på kæledyrenes betydning i det moderne samfund. Acknowledged vet Titler er en svær ting, men der har længe i UEVP regi været arbejdet med en dyrlæge, der kunne dokumentere større erfaring og kunnen på dyreartsniveau, en acknowledged vet, der vel bedst oversættes med»godkendt dyrlæge«. Det er hverken en specialist eller en i dansk opfattelse fagdyrlæge, men nærmere en dyrlæge, der kan opfylde kriterier svarende til en kvalitetssikringsmodel. Som ved vores eget forsøg på kvalitetssikring har det givet anledning til store generelle diskussioner, om hvilke kriterier der skulle lægges til grund, om der kunne udarbejdes et pointsystem og i så fald, hvilken vurdering de enkelte parametre skulle tildeles? Et reelt forsøg på at beskrive en sådan dyrlæge blev gjort på katteområdet, hvilket i høj grad konkretiserede titlens indhold og utvivlsomt gjorde det lettere at forholde sig til og nemmere at arbejde videre med. Der blev samtidigt fra ESFM (European Society for Feline Medicine) fremlagt et papir, der stilede langt højere krav til kvalifikationer og havde karakter af en dyreartsspecialist med afsluttende»european exam in Feline medicine«. Blandt kvalifikationerne i forslaget kan nævnes: Mindst 5 års relevant erfaring, fremlæggelse af 6 måneders journaler for eksamenskommiteen, mindst 90 timers relevant efteruddannelse i samme 5 års periode og eksamination i 5 ikke publicerede sygehistorier fra forskellige organsystemer. Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Der er stadig store problemer med at opnå enighed omkring behovet for veterinærsygeplejersker og deres kvalifikationer. Lande som fx Italien opfatter fortsat sygeplejerskerne som en ubehagelig trussel mod de nyuddannede dyrlæger, men den generelle tendens i Europa går trods alt mere og mere i retning af et ønske om højere og ensartet kvalitet i uddannelsen. Der er derfor også her et behov for at udvikle et akkrediteringssystem for uddannelsesstederne, ligesom det på sigt ikke kun skal gælde uddannelsen af sygeplejerskerne, men også tilsvarende teknikere til stordyrsområdet. Indlysende nok er den uensartede uddannelse ikke kun et problem for dyrlægerne som aftagere af de uddannede, men lige så meget for sygeplejerskerne selv, der ofte har betalt store penge på ikke godkendte skoler med et meget ringe udbytte. The Veterinay Act Endelig er der grund til at nævne, at et af de papirer, der har været rigtig længe undervejs, nemlig papiret om»the Veterinary Act«, nu var kommet så langt, at det kunne fremlægges også i de øvrige grupper. Det betyder ikke, at papiret nu er færdigt. Selv om papirets»fader«, Stephen Ware, indledte sin fremlæggelse med at sige, at han mente at 28 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 90

4 være tæt på slutresultatet, men fandt dokumentet lidt for langt, var diskussionen knap nok i gang, før forsamlingen ønskede yderligere tilføjelser og præciseringer. Der skal således fortsat arbejdes med kompetencedelegation, vilde dyr i relation til dyrlægens rettigheder, den uskarpe grænse mellem vilde og domesticerede dyr, ikke dyrlægers behandling af dyr i forskningsøjemed osv. Velkendte begreber også i danske diskussionsforum. Johannes Hecht-Nielsen FEEVA generalforsamling Dette års generalforsamling var 11. oktober henlagt til Versailles i Frankrig. Om det var et udslag af storhedsvanvid skal være usagt, men omgivelserne i Palais de Congres i et hjørne af solkongens slot var i alt fald storslåede. For Sektion vedrørende Heste (SvH) deltog Kiwa Riis- Olesen og Jesper Møller Nielsen. Dagsordenen ved disse europæiske møder er ikke specielt forskellige fra det, et almindeligt bestyrelsesmøde i SvH bringer for dagen. Dette skal nok tages som et kraftigt udtryk for, at det i høj grad er fælles emner, der optager og bekymrer dyrlægerne i Europa. Der er ikke nødvendigvis de store forskelle, fagpolitisk set, om man praktiserer i Spanien eller i Danmark. Det var således heller ikke uenigheder, der prægede mødet. Der var stor diskussionslyst, men konsensus var ikke umulig på langt de fleste emner. Emnerne, der blev diskuteret, var bl.a. komplementær medicin, smitsom sygdom, dopingkontrol, tilgængelighed af medicin, EUs sæddirektiv og identifikation af heste. Alle emner, som også i det forløbne år har været genstand for diskussion i SvH. Omkring komplementær medicin er forholdene ude i Europa lige så uklare som i Danmark. Der var dog bred enighed om, at komplementær medicin udøvet af dyrlæger efter en stillet diagnose ikke er problemet. Problemet for os som dyrlæger og for hestene i særdeleshed er i høj grad, når der udøves komplementær medicin af lægmænd uden en ordentlig diagnose. Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at arbejde videre med problemstillingen med henblik på at udforme et egentligt politikpapir. Ganske få dage inden generalforsamlingen kom der nyt fra EU-kommissionen angående medicin til slagteheste. Kommissionen har nu adopteret en liste med 57 stoffer uden MRL-værdi, som kan anvendes til heste med en tilbageholdelsestid til slagtning på ½ år. Forslaget er efter kommissionens anbefaling nu sendt videre til parlamentet, og hvis de som ventet ikke gør indsigelser, vil regulativet være gældende, så snart det har været opslået i EUs officielle tidende - forhåbentlig fra først i FEEVA har igennem årene brugt stor energi på at lave lobby for et forslag som dette. Det er derfor meget glædeligt, at det nu ser ud til at kunne gennemføres. EUs sæddirektiv blev også diskuteret. Det er nu mere end 10 år gammelt og behøver i høj grad revision. Der bruges en masse veterinærtimer på at forsegle containere og udfylde papirer. Derimod bruges der næsten ingen veterinærtimer på reel kontrol med procedurer og sygdomme. Det står i direktivet, at det skal være sådan, men det er i høj grad uhensigtsmæssigt. FEEVA nedsatte en arbejdsgruppe til at forsøge at udarbejde et alternativt forslag. Det kan dog være en lang vej at gå, da det jo ikke gælder ny lovgivning, men i stedet eksisterende lovgivning. Det er derfor ikke sikkert, at det er særlig nemt at vinde gehør for. Det skal dog ikke afholde os fra at prøve. På identifikationsområdet er man mange steder i Europa en del længere end i Danmark. De fleste lande har i dag tvungen identificering af heste og et godkendt hestepas i overensstemmelse med EUs lovgivning. FEEVA mener stadig som i øvrigt SvH, at identifikation også burde følges af en mikrochip. Dette er dog ikke implementeret i lovgivningen endnu. På området dopingkontrol foregår diskussionen i høj grad internt i sportens egne organer. FEEVA har som landet ligger nu ikke direkte indflydelse i nogle af disse organer (FEI, Jockey Club, EHSLC, etc.). Det betyder ikke, at FEEVA ikke finder det vigtigt at prøve at påvirke debatten. Det sker bare p.t. mest fra sidelinien. FEEVAs økonomi er nu blevet så god, at bestyrelsesmedlemmer kan få dækket rejse og ophold i forbindelse med mødeaktivitet. En udgift, de nationale organer (heriblandt SvH), der har haft folk i bestyrelsen, hidtil selv har måttet dække. Næste generalforsamling i FEEVA bliver i forbindelse med kongressen i BE- EVA i Edinburgh i efteråret De italienske hestedyrlæger i SIVE fik overdraget at arrangere generalforsamlingen i 2008 i forbindelse med deres kongres i Venedig. Bestyrelsens blev genvalgt og er det næste år som følger: Alistair Barr (UK), formand; Jesper Møller Nielsen (DK), generalsekretær; Michael Due (D), kasserer; Marco Eleuteri (I), vice-præsident; Domminique Burger (SCH), vicepræsident; Joe Collins (IRE), vicepræsident. Jesper Møller Nielsen EASVO 16 nationale delegationer var til stede. Fra dansk side deltog Bente Pedersen. Hovedpunkterne, som blev drøftet ved generalforsamlingen, er referetet herunder: Samarbejde mellem embedsdyrlæger/ embedslæger På dansk initiativ blev samarbejdet mel- > Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 90 29

5 lem embedsdyrlæger og embedslæger drøftet på baggrund af de enkelte landes erfaringer med forårets fugleinfluenzasituation. Generelt var fugleinfluenzaen blevet opfattet som et rent veterinært problem. Den bekymrede befolkning havde rettet deres humane spørgsmål til veterinærmyndighederne. Samarbejdet blev dog beskrevet meget forskelligt af delegationerne, så man enedes om at udarbejde og rundsende et spørgeskema til delegationerne. Besvarelserne vil blive sammenholdt og ende op i et papir med angivelse af behovet for dette samarbejde, og hvor det skal fremmes med særlig vægt på de ikke fødevarebårne zoonoser. Cross-compliance checks Kommissionen har udvist interesse for, hvordan implementeringen af crosscompliance checks foregår i medlemslandene. Et spørgeskema vil blive udarbejdet og rundsendt til delegationerne efter nytår, når dyrevelfærd bliver omfattet af ordningen. Spørgeskemaet vil belyse erfaringer med selve implementeringen, opfølgning, konsekvenser for besætningerne og den udførende kontrollør. Dyresundhed En arbejdsgruppe blev nedsat for at vurdere mulighederne for at udstikke objektive kriterier for træning af»official veterinarians«i dyresundhed i lighed med de allerede udarbejdede kriterier for træning i dyrevelfærd, som snarest afsendes til FVE. Identifikation Problematikken omkring mangelfuld identifikation og registrering af dyr dannede grundlag for en fælles (EASVO/ UEVP) anbefaling til FVE om at påvirke Kommissionen til at fremme en standardiseret identifikation af dyr samt et anvendeligt registreringssystem i de enkelte lande. Workshop vedrørende dyrevelfærd Ved FVE generalforsamlingen deltog undertegnede i en workshop omkring dyrevelfærd. Formålet var at drøfte et udkast til FVE-erklæring vedr. dyrevelfærd. Fra dansk side blev behovet for en grad af harmonisering af uddannelse i dyrevelfærd fremhævet. Resultatet af diskussionen blev et erklæringsudkast omhandlende opfordringer til bl.a. at samarbejde og støtte OIE i arbejdet med at fremme dyrevelfærd, at påvirke udviklingen af kompetente kontrollerende veterinærmyndigheder, at samarbejde med Kommissionen i udarbejdelse og implementering af en EU-dyrevelfærdspolitik og at sikre dyrlægernes essentielle rolle i fastholdelsen af dyrevelfærdsregler. Erklæringen skal opfattes som første trin i udarbejdelsen af en erklæring, som skal forelægges i Europa og United Nations. EASVOs regnskab og budget blev til slut gennemgået. Bente Pedersen Dyrevelfærd ved import fra 3. lande Problematikken ved import af animalske produkter og dyr opdrættet efter ringere velfærdsmæssige standarder end i EU blev drøftet. Drøftelserne endte med en anbefaling til FVE om at støtte ethvert skridt taget af Kommissionen og OIE for at hæve dyrevelfærdsstandarder inden for international handel. 30 Dansk Veterinærtidsskrift februar Nummer 3 Årgang 90