Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Virksomheder J.nr. MST Ref. SURHE/ULSEE Den 30. august 2016 Tillæg til MILJØGODKENDELSE og Tilladelse til direkte udledning af uforurenet overfladevand For: Fjernvarme Horsens A/S Adresse Endelavevej 7 Postnummer by 8700 Horsens Matrikel nr.: 872 og 880b, Horsens Markjorder CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: 1.1b Godkendelsen omfatter: Etablering af et biomasseværk med en indfyret effekt på 60 MW ved det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg samt tilhørende anlæg og direkte udledning af overfladevand. Dato: 30. august 2016 Godkendt: Sune Ribergaard Henriksen Annonceres den 30. august 2016 Klagefristen udløber den 28. september 2016 Søgsmålsfristen udløber den 1. marts 2016 Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. Miljøstyrelsen: Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 A. Generelle forhold... 5 B. Indretning og drift... 6 C. Luftforurening... 9 D. Lugt E. Spildevand og uforurenet overfladevand F. Støj G. Affald H. Jord og grundvand I. Indberetning/rapportering J. Driftsforstyrrelser og uheld K. Ophør VURDERING OG BEMÆRKNINGER Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed A. Generelle forhold B. Indretning og drift C. Luftforurening D. Lugt E. Spildevand, overfladevand m.v F. Støj G. Affald H. Jord og grundvand I. Indberetning/rapportering J. Driftsforstyrrelser og uheld (J1-J4) K. Ophør (K1) L. Bedst tilgængelige teknik Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv Udtalelse fra virksomheden FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt BREF Revurdering Risikobekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Øvrige gældende godkendelser og påbud Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Søgsmål Liste over modtagere af kopi af afgørelsen BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed i 1: Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) Bilag D: Lovgrundlag - Referenceliste Bilag E: Liste over sagens akter Bilag F: Indkomne høringssvar samt Miljøstyrelsens besvarelse af høringssvar

3 1. INDLEDNING Denne miljøgodkendelse omfatter etableringen af et biomassefyret varmeværk med en indfyret effekt på 60 MW inkl. røggasrensningsanlæg, skorsten, halmlager og flisplads i forbindelse med affaldsforbrændingsanlægget ved Horsens Havn. Miljøgodkendelsen er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse for Fjernvarme Horsens A/S, forbrændingsanlægget i Horsens (tidligere HKV). Ved "virksomheden" forstås i denne godkendelse forbrændingsanlægget, inkl. det nye biomasseværk. Det nye biomasseværk er omfattet af krav om VVM-screening efter VVMbekendtgørelsen. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der er VVM-pligt for projektet. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport for projektet "Udvidelse af Horsens Kraftvarmeværk med nyt biomasseværk". Forudsætninger, miljøvurderinger og relevante afværgeforanstaltninger fra VVM-redegørelse og miljørapport benyttes i denne miljøgodkendelse. Horsens Kommune har sideløbende med VVM- og godkendelsesproces tilvejebragt og vedtaget et nyt kommuneplantillæg og lokalplan for projektområdet, som har været en forudsætning for endelig miljøgodkendelse samt anlæggets etablering. Projektet omfatter etablering af et nyt biomassefyret varmeværk med en indfyret effekt på to etaper af 30 MW. Anlægget baseres på 100 % flis eller halm, eller en kombination af halm og flis. Der forventes etableret en indfyret effekt på 30 MW i 2017 og på 30 MW i For at udnytte den størst mulige energimængde fra brændslet omfatter projektet tillige røggaskondenseringsanlæg og varmepumpe. Det nye biomassefyrede varmeværk indfases således efterhånden som flere boliger overgår til fjernvarme. Om sommeren vil det nye biomassefyrede varmeværk givetvis ikke være i drift, da affaldsforbrændingsanlægget producerer tilstrækkeligt med varme. I højsæsonen (om vinteren) vil kedlerne blive drevet på fuldlast sammen med affaldsforbrændingsanlægget. Der er i ansøgningen om miljøgodkendelse en forventning om, at det nye biomassefyrede varmeværk skal drives i ca fuldlasttimer pr. år efter fuld udbygning i Det er vurderet, at den øgede lastbiltransport med biomasse ikke vil have en væsentlig miljømæssig påvirkning. Virksomhedens gældende støjgrænser ændres marginalt. Denne ændring vurderes ikke at have betydning for de omkringboende. Virksomhedens gældende lugtgrænser skal fortsat overholdes. Etablering af det nye, biomasseværk medfører, at der skal etableres nye bygninger og en ny skorsten ved virksomheden. Formålet med den nye skorsten er at sikre, at de vejledende grænseværdier for påvirkning i omgivelserne (immissionsgrænseværdier) fortsat kan overholdes. Der er i godkendelsen fastsat grænseværdier for indholdet af stoffer i den røggas, der udsendes fra skorstenen (emissionsgrænseværdier). 3

4 Biomasseværket er omfattet af EU's direktiv om industrielle emissioner, som blev implementeret i dansk lovgivning den 20. december 2012 (Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg). Anlægget er desuden omfattet af EU's BREF note omkring store fyringsanlæg fra 2006 og BREF-note om emissioner fra oplag fra 2006 med flere. Anlægget vurderes at leve op hertil - primært via en række forureningsbegrænsende foranstaltninger. Anlæggets emissionsgrænseværdier er fastsat i overensstemmelse med BATkonklusionerne. Samlet set vurderes det, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til BAT, og at virksomheden kan drives på stedet uden væsentlig påvirkning af miljøet, når driften sker i overensstemmelse med miljøgodkendelsen. Virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse fremgår af Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse. Etableringen af biomasseværket skal ses som en del af Horsens Kommunes Strategiske Energiplan om en fremtidig fjernvarmeforsyning af hele Horsens byområde. Der skal efter planen ske konvertering af ca boligers varmeforsyning, hvilket vil medføre etablering af ca. 205 km fjernvarmeledning og medfører totalt en CO2-reduktion på tons i løbet af de kommende 20 år. Der er således behov for større central energiproduktion hos Fjernvarme Horsens i form af et biomasseværk. Horsens Kommune har i den forbindelse godkendt et projektforslag efter varmeforsyningsloven. 4

5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed etableringen og driften af et 60 MW biomassefyret varmeværk ved affaldsforbrændingsanlægget i Horsens. Godkendelsen omfatter primært følgende bygningsmæssige udvidelser: Nye kedelanlæg til forbrænding af halm og flis, indfyret effekt 2 x 30MW Et lukket halmlager Aflæssegrube og indendørs silo til flis Båndtransportører og indfødningssystemer for halm og flis deno x-anlæg til reduktion af emissionen af NO x Elektro- eller posefilter til udskillelse af partikler i røggassen Røggaskondenseringsanlæg Ny skorsten (minimum 70 meter høj) Udendørs flislager på befæstet plads med mulighed for fremtidig udvidelse Forsinkelsesbassin til afledning af tag- og overfladevand Forbindelsesveje og kørearealer for tilkørsel af halm og flis Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. VVM tilladelsen meddeles i henhold til VVM-bekendtgørelsen 1 8, stk Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen tages dog op til revurdering i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2 og stk. 3, herunder når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen A. Generelle forhold A1 A2 A3 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 5 år fra godkendelsens dato. Driftsstart defineres i dette vilkår som det tidspunkt, hvor biomasseværket begynder at levere energi til fjernvarmesystemet. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Tilsynsmyndigheden skal orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed 1 BEK nr 1832 af 16/12/2015. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2 VVM-tilladelsen erstattes af en godkendelse efter 33 i lov om miljøbeskyttelse for så vidt angår de forhold, som denne godkendelse regulerer. Alle vilkår i miljøgodkendelsen er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, hvorved at VVM-tilladelsen erstattes fuldt ud af miljøgodkendelsen. Der er således ikke meddelt vilkår, som alene har hjemmel i planloven/vvm-bekendtgørelsen. 5

6 - Ejerskifte af ejendom - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes senest fire uger efter offentliggørelse af ændringen (ejerskifte, driftsherreforhold), eller beslutningen om ændringen (indstilling). Ved helt eller delvist driftsophør skal orienteringen ske som en anmeldelse, jf. 49 stk. 3 og 4 i godkendelsesbekendtgørelsen. 3 A4 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes, såfremt vilkårene i denne godkendelse ikke overholdes. Hvis overskridelser af vilkår eller andre driftsforstyrrelser eller uheld medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed, eller i betydelig omfang truer med at påvirke miljøet negativt, skal driften af anlægget i relevant omfang indstilles. Virksomheden skal straks træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af, at vilkårene igen overholdes. B. Indretning og drift B1 B2 Fyringsanlæg og brændsler Den nominelt indfyrede termiske effekt i kedlerne på biomasseværket må samlet ikke overstige 60 MW. Biomasseværket må modtage og forbrænde biomasse fordelt på følgende biomassetyper: Flis Halm Fjernvarme Horsens skal for biomasseværket registrere vægten af hvert læs af biomasse og føre journal over modtagne mængder af biomasse fordelt på de typer af biomasse anlægget er godkendt til at modtage. B3 B4 Biomasseværket skal etableres med gulvkote minimum i kote 2,6 DVR eller på anden måde højvandssikres til denne kote. Driftstid samt kørsel med biomasse Kørsel med biomasse Antallet af lastbiltransporter med biomasse til biomasseværket må ikke overstige 10 pr. klokketime hele døgnet. Udendørs håndtering af biomasse udover aflæsning af lastbiltransporter må ikke finde sted: Alle dage kl B5 Anvendelse af flishugger må finde sted op til 15 dage årligt i tidsrummet mandag til fredag kl Ved anvendelse af flishugger udover 15 dage årligt skal flishuggeren placeres i bulderhus og drift må fortsat kun finde sted i tidsrummet mandag til fredag kl BEK nr 1447 af 02/12/2015, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 6

7 B6 Støv fra biomassetransport og -håndtering Biomasseværket må ikke give anledning til væsentlige diffuse støvgener udenfor virksomhedens område på grund af transport eller håndtering af biomasse. Halm skal ved lastbiltransport være sammenpresset som baller og dækket af fintmasket net for at forhindre spredning af løs halm. Anden biomasse skal transporteres i lukkede biler. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. B7 Opbevaring og håndtering af biomasse Udendørsoplag af flis skal være vind- og støjafskærmet mod nord, øst og syd af en minimum 5 meter høj væg. B8 Befæstelsen ved udendørsoplag af flis skal etableres med minimum en 4 cm høj kant, som sikrer, at der kan ske særskilt afledning af overfladevand fra flislageret. B9 B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 Flishugger skal placeres inden for arealet til udendørs flislager, så den er vind- og støjafskærmet mest muligt i forhold til områder mod syd. Alt oplag af biomasse skal ske på tæt belægning og med funktionsdygtigt afløb med kontrolleret afledning. Oprydning efter spild af biomasse samt renholdelse af overflader, herunder til- og frakørselsveje skal foretages løbende og således, at virksomhedens arealer til stadighed fremstår ryddelige og renholdte. Såfremt udendørs oplag af biomasse henligger i længere tid end 14 dage, skal flytning af biomasse ske på dage, hvor vinden bærer ud over fjorden, medmindre det kan konstateres, at der ikke bliver frigivet ildelugtende forbindelser i forbindelse med flytningen. Opbevaring og håndtering af flyveaske og bundaske Udskilt flyveaske skal transporteres i lukket system og opbevares i lukket container/silo. Bundasken føres i lukket system til container eller silo. Udlevering af aske fra askeoplag skal ske via tætsluttende slange mellem oplag og lastbil. Filterstøv skal tilbageføres til oplaget eller lastbilen. Fortrængningsluft fra askeoplag skal renses i et støvfilter og afkastes minimum 1 m over tag. Filterstøv skal tilbageføres til oplaget. Kontrol af filtre biomasse og aske Fjernvarme Horsens skal inspicere og vedligeholde støvfiltre i transportsystemer for biomasse og for aske, herunder udskifte filtre i overensstemmelse med leverandøranbefalinger og efter en plan, som skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder før biomasseværket sættes i drift. Afkasthøjder Afkasthøjden skal for røggassen fra biomasseværket overholde værdien, der er anført her: 7

8 Afkast fra Min. afkasthøjde (m) Skorsten 70 Afkastets placering er vist på bilag 2 i ansøgning om miljøgodkendelse (bilag A). Afkastet fra den enkelte kedel skal føres i et selvstændigt røgrør til ny fælles skorsten for biomasseværket. Afkasthøjden måles fra terræn ved skorstensfoden. B18 B19 I hver røggaskanal skal der indrettes og placeres målested til røggasmålinger (AMS, kalibrering heraf og præstationsmålinger) i overensstemmelse med retningslinjerne i kapitel 8 i luftvejledningen 4 samt EN Adgangsforhold og pladsforhold ved målestedet skal være indrettet i henhold til EN Der skal være installeret udstyr til automatisk måling (AMS-udstyr) af følgende forurenende stoffer og driftsparametre i hvert røggasrør fra biomasseværket: Forurenende stof CO SO2 NOx Støv NH3 HCl Driftsparametre Ilt Røggastemperatur Røggasflow Røggastryk Vanddampindhold (ikke nødvendig, såfremt de forurenende stoffer måles i tør røggasprøve) B20 B21 Røggasrensning Der skal etableres støvfilter. Såfremt der etableres deno x-anlæg skal anlægget indsættes hurtigst muligt efter påbegyndt opstartsperiode jf. vilkår B26. DeNOx anlægget skal senest sættes i drift, når røggastemperaturen muliggør inddysning af ammoniakvand. B22 Svigt af røggasrensning I tilfælde af, at et røggasrensningsanlæg (deno x-anlæg og/eller filtre) eller røggaskondenseringsanlæg svigter (udetid), således at grænseværdierne i 4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ EN Standard om luftkvalitet Måling af emissioner fra stationære kilder - Krav til målested, målsætning planlægning og rapport,

9 vilkår C3, kolonne A ikke kan overholdes, skal anlæggets drift indskrænkes eller standses, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer. B23 B24 Den samlede varighed af drift af biomassekedlen uden rensning af røggassen for NO x henholdsvis støv må ikke overstige 120 timer i ét kalenderår. Fjernvarme Horsens skal have udarbejdet procedurer, der skal anvendes i tilfælde af, at rensningsudstyret ikke fungerer korrekt eller svigter. Procedurerne skal beskrive virksomhedens foranstaltninger for forebyggelse og imødegåelse af fejlfunktioner og svigt. Procedurerne skal forefindes på virksomheden inden idriftsættelse af biomasseværket B25 Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra tidsfristerne i vilkår B22 og B23, hvis myndigheden finder, at der er tungtvejende behov for at opretholde energiforsyningen. Definition af opstart og nedlukning B26 Opstartsperioden for en kedel afsluttes enten 3 timer efter at dampproduktion er større end 30 % af maksimal produktion, eller når denox-anlæg er i drift. Fjernvarme Horsens skal vælge den korteste periode af ovenstående to kriterier. Opstartsperioden må dog ikke overstige 8 timer. Nedlukningsperioden for en kedel påbegyndes, når dampproduktionen er lavere end 30 % af maksimal produktion. Nedlukning må max. vare en time. B27 Oplag Oplag af olieprodukter til køretøjer og vedligehold skal ske indendørs på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. C. Luftforurening C1 Støv fra håndtering af biomasse og askefraktioner Fortrængningsluft fra indendørs fyldning, opbevaring og håndtering af biomasse og aske skal afledes via et filter til rensning af fortrængningsluften for støv, som sikrer, at en emissionsgrænseværdi på 5 mg/nm 3 støv kan overholdes. Dokumentation fra filterleverandøren for overholdelse af grænseværdien skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, inden ibrugtagning af oplagene. 9

10 C2 Emissionsgrænser Emissionen af stoffer fra biomasseværket må ikke overskride de nedenfor anførte emissionsgrænseværdier. Stof Emissionsgrænseværdi (mg/nm 3, tør, 6 % O2) A B (årsgennemsnit) Måle- og kontrolmetode CO Kontinuert/AMS SO Kontinuert/AMS NOx Kontinuert/AMS Støv Kontinuert/AMS NH3-5 Kontinuert/AMS HCl - 10 Kontinuert/AMS HF 0,5 Præstationskontrol Hg 0,005 Præstationskontrol As, Cd, Co, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Sb, Tl, V, Zn - Præstationskontrol En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast i en veldefineret kontrolperiode. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas, 6% O2). Præstationskontroller skal udføres en gang om året, første gang 6 måneder efter kommerciel idriftsættelse. 6 C3 C4 Emissionen af de respektive stoffer skal måles efter den metode, der fremgår af skemaet i vilkår C2. Krav til AMS udstyr AMS-udstyr (Automatisk Målende System) til måling af forurenende stoffer og driftsparametre skal være produceret og certificeret i henhold til DS/EN15267-serien. Der skal foreligge et godkendelsescertifikat, der dokumenterer dette og som skal kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Værdien af 95 % -konfidensintervallet i forbindelse med et enkelt måleresultat må ikke overskride nedenstående procenter af emissionsgrænseværdierne: 6 Med kommerciel idriftsættelse forstås det tidspunkt, hvor prøvedrift er afsluttet, hvor ansvaret for driften er overgået til Fjernvarme Horsens egen driftsorganisation og hvor driften følger aftagernes behov / ordre. 10

11 Stof Konfidensinterval CO 10 % SO 2 20 % NO x 20 % Støv 30 % NH 3 40 % HCl 30 % Horsens Fjernvarme skal lade foretage kontrol og kalibrering af AMSudstyr i henhold til DS/EN og i overensstemmelse med metodeblad MEL-16, Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften.7 Kontrol og kalibrering skal udføres af et firma / laboratorium, der er akkrediteret hertil. Gennemsnitsværdierne over henholdsvis en kalendermåned og et døgn bestemmes på grundlag af timemiddelværdierne, hvor der gælder de krav til valide timemiddelværdier og AMS-område, der fremgår af MEL-16. Resultatet af den årlige egenkontrol/kalibrering skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 3 måneder efter, at kontrollen/kalibreringen er udført. Der skal føres journal over gennemførte kvalitetssikringer af AMS-udstyr, så Fjernvarme Horsens til enhver tid kan dokumentere, at standarderne er overholdt. Kvalitetskontrollen skal være beskrevet i form af operationelle procedurer i en kvalitetshåndbog / kvalitetsstyringssystem. Kvalitetskontrollen omfatter følgende trin: Ved QAL1 bestemmes den teoretiske usikkerhed på målinger. QAL1 erbeskrevet i EN/ISO Air quality Evaluation of the suitability of ameasurement procedure by comparison with a required measurementuncertainty. QAL1 skal gennemføres i forbindelse med anskaffelse af måler. QAL 2 er en kvalitetssikring af installationen. På grundlag af test og parallelmålinger undersøges funktionaliteten, kalibreringsfunktionen fastlægges og det eftervises, at kvalitetskrav er opfyldt. QAL 2 skal gennemføres hvert 5. år. QAL 3 er løbende kvalitetssikring baseret på aflæsninger af nul og span. AST (Annual Surveillance Test) omfatter en undersøgelse af funktionalitet, en eftervisning af kalibreringsfunktion og linearitet og en eftervisning af, om kvalitetskravet fortsat er opfyldt. AST udføres på grundlag af 7 MEL 16 Metodeblad nr. MEL 16, Kvalitetssikring af AMS (automatisk målende systemer), Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luft,

12 parallelmåling med referencemetoder. AST skal udføres mindst 1 gang om året, med mindre der er lavet QAL2 samme år. Hvis AMS-udstyret ved AST-testen ikke opfylder krav til variabilitet og/eller kalibreringsfunktionen bedømmes til ikke længere at være gyldig, skal der udføres en ny QAL 2 kalibrering inden 6 måneder.. Rapportering af kvalitetskontrollen skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter at målingerne er udført. Fjernvarme Horsens skal kvalitetssikre rapporter forinden, de indsendes til tilsynsmyndigheden. C5 Vurderingskriterier for overskridelse af emissionsgrænseværdier ved AMS-kontrol For stoffer, der kontrolleres kontinuert med AMS jf. vilkår C2, anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, når måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at ingen af de validerede døgngennemsnitsværdier overskrider 110 % af emissionsgrænseværdien (kolonne A) ingen af de validerede månedlige gennemsnitsværdier overskrider emissionsgrænseværdien (kolonne A) 95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb ikke overskrider 200 % af emissionsgrænseværdien (kolonne A) den årlige gennemsnitsværdi ikke overskrider emissionsgrænseværdierne (kolonne B) De validerede middelværdier pr. time og pr. døgn bestemmes fra de gyldigt målte timemiddelværdier efter fratrækning af værdien af konfidensintervallet se vilkår C4. Døgnmiddelværdier for døgn, hvor mere end tre timemiddelværdier er ugyldige, fordi det automatiske målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt middelværdier for mere end ti døgn over et kalender år ikke må valideres på grund af sådanne forhold, skal der senest 1. februar det efterfølgende år sendes en redegørelse til tilsynsmyndigheden med en handlingsplan for at gøre det automatiske målesystem mere pålideligt. Der ses bort fra værdier under opstart og nedlukning ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier, se vilkår B26. C6 Krav til præstationsmålinger Præstationsmålinger til dokumentation af emissioner, jf. vilkår C2 skal foruden det respektive forurenende stof omfatte de relevante driftsparametre for iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et 12

13 tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Analysemetoden for de respektive stoffer skal udføres efter standarder nævnt i tabellen nedenfor Stof HF Hg Totalstøv As, Cd, Co, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Sb, Tl, V, Zn Analysemetode DS/ISO MEL-19 EN MEL-08b DS/EN MEL-02 DS/EN MEL-08a 8 Dog kan benyttes andre analysemetoder, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyser af HF, Hg og totalstøv må højst være 10 % af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. MEL-22, skal være overholdt. Ovenstående dokumentation af virksomhedens luftforurening skal ske ved måling og beregning i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. C7 Vurderingskriterier for overskridelse af emissionsgrænseværdier ved præstationskontrol Emissionsgrænserne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Hvis resultaterne viser overskridelser af emissionsgrænserne skal tilsynsmyndigheden straks orienteres ved fremsendelse af resultaterne. Dokumentationen skal inden 3 måneder, efter at målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænsen med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter målingen underrettes om overskridelsen. Der skal samtidig gøres rede for årsagen til overskridelsen og hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. 8 MEL-08a dækker As, Sb, Cd, Cr, Co, Cu, Pb, Mn, Ni, Tl og V. 13

14 C8 C9 C10 C11 Immissionskoncentration Fjernvarme Horsens Kraftvarmeværks 9 samlede bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride B-værdier 10, som fremgår af Miljøprojekt nr for stoffer, der er i tabellen i vilkår C2. 12 Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OMLmetoden. Alle betydende anlæg på det samlede kraftvarmeværk skal indgå i beregningen jf. gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. B-værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien. Fjernvarme Horsens skal senest 9 måneder efter at biomasseværket er sat i kommerciel drift, på grundlag af emissionsmålinger jf. vilkår C2 eftervise, at B-værdierne for de respektive stoffer overholdes, herunder resulterende B-værdier. Årlig udledning af kvælstofoxider og ammoniak til luft C12 Den årlige udledning af NO x og NH 3 må maksimalt udgøre Stof Mængde (ton/år) NOx 125 NH3 0,83 C13 Mængden jf. vilkår C12 beregnes som et rullende gennemsnit over 5 år og beregnes ud fra de gennemførte emissionsmålinger og målinger af røggasflowet ud fra de gyldige målte timemiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval. D. Lugt Lugtgrænse D1 Virksomheden må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m 3 ved boligområder samt 10 LE/m 3 ved erhvervsområder. Områderne fremgår af bilag C. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget, og resultaterne korrigeres for følsomhedsfaktor. Diffus lugt 9 Affaldsforbrænding, gasturbine samt biomasseværk 10 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften uden for virksomhedens område. B-værdien gælder i alle højder, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenede luft. 11 Miljøprojekt nr. 1252, Miljøstyrelsen Vilkåret erstatter vilkår C27 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december

15 D2 D3 Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige diffuse lugtgener udenfor virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at grænseværdien i vilkår D1 for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OMLmetoden. OML rapporten skal suppleres med en redegørelse for inddata, herunder også bygningskorrektioner (både generelle og retningsafhængige) samt valg af variable som f.eks. ruhedslængde og terrænhældning Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregninger på lugt foretages ved anvendelse af det geometriske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger. Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50 %, skal der: enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50 %, eller udføres beregninger på baggrund af det geometriske gennemsnit af måleseriens 2 højeste lugtemissioner Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Minimumskrav til præsentation af beregningsresultater: Udskrift af inddata og OML-beregningsresultater med markering af virksomhedens skel. Grafisk fremstilling fra OML (kort over maksimale månedlige 99 % fraktiler), med angivelse af virksomhedens skel og kilderne. 15

16 Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af virksomheden. E. Spildevand og uforurenet overfladevand E1 E2 Processpildevand, herunder forrenset kondensat samt sanitært spildevand skal ledes til Horsens Vands renseanlæg i overensstemmelse med Horsens Kommunes tilslutningstilladelse og spildevandsplan for området. Uforurenet overfladevand fra tage og befæstede arealer må udledes direkte til Horsens Havn jf. princippet i afvandingsplanen (bilag 3 til ansøgning om miljøgodkendelse). E3 Overfladevand fra udendørs flislager skal ledes til offentlig spildevandskloak i de perioder, hvor der opbevares flis i lageret. Befæstede arealer, som har været anvendt til flisoplag, skal rengøres efter brug inden udledning fra arealerne igen må ledes til Horsens Havn jf. vilkår E2. Der skal i drifts- og vedligeholdelsesmanual for anlægget indarbejdes procedure, som sikrer korrekt omkobling og/eller afspærring af overfladevand fra flislageret, herunder funktionsbeskrivelse, beskrivelse af driftsmetode og egenkontrollen heraf. Der skal desuden etableres en elektrisk føler til registrering af aktuel indstilling af omkoblings- og afspærringsmekanisme. Føleren tilsluttes anlæggets styretavle, således at evt. fejlkobling kan undgås. E4 E5 E6 E7 Inden udledning af uforurenet overfladevand til Horsens Havn skal vandet ledes igennem sandfang. Sandfang skal etableres med dykket udløb. Rørsystem til udledning af uforurenet overfladevand skal etableres med afspærringsmekanisme inden sandfang. Fjernvarme Horsens skal senest samtidig med, at udledning af uforurenet overfladevand til Horsens Havn påbegyndes fremsende koordinater for sandfangets og udløbets placering til tilsynsmyndigheden. Tømning af sandfang skal ske minimum 1 gang om året eller når 60 % af opsamlingskapaciteten er opbrugt. Virksomheden skal udarbejde procedure, som angiver hvornår og hvordan sandfang, skal vedligeholdes, inspiceres og tømmes. Proceduren og dokumentation for gennemført vedligeholdelse, inspektion og tømning skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. E8 Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden skal kontrollere, at nedgravede sandfang/opsamlingsbrønde på spildevandssystemet/rørledninger, forsinkelsesbassin og spildevandsledninger er tætte. 16

17 Tæthedskontrollen skal udføres efter gældende normer og standarder pt Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS 455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober 1990, normalt kontrolniveau. Kontrollen skal udføres efter normal tæthedsklasse. Tæthedskontrollen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvningen er foretaget samt resultatet, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og lækagen skal udbedres snarest muligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Viser en tæthedsprøvning, at nedgravede sandfang/ opsamlingsbrønde på spildevandssystemet/rørledninger, forsinkelsesbassin og spildevandsledninger er tætte, kan der dog kun kræves 1 årlig kontrol. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af virksomheden. E9 Teknisk-økonomisk redegørelse for forrensning og direkte udledning Senest den 1. maj efter afslutningen af den første fyringssæson med drift på det nye biomasseværk skal Horsens Fjernvarme til godkendelsesmyndigheden indsende en teknisk-økonomisk redegørelse om muligheden for at opnå tilstrækkelig forrensning af overskydende kondensat og overfladevand fra oplagret flis med henblik på udledning direkte til Horsens Havn. F. Støj F1 Støjgrænser Driften af den samlede virksomhed (affaldsforbrændingsanlæg, gasturbine og biomasseværk) må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående støjgrænser. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). I II III IV V Industriområder med forbud mod boliger (kommuneplanramme: 01.E.1, 01.E.2, E.3, E.4, E.5, 01.E.12, T.1.) Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) (kommuneplanramme: C19, C20, C.21, C.22, C.23) Etageboligområder, i samme højde over terræn som midtpunktet af vinduerne i enhver boligetage Områder for åben og lav boligbebyggelse (kommuneplanramme: 01.B.12). Rekreativt område med kolonihaver (kommuneplanramme: 01.G.4). 17

18 Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) II db(a) III db(a) IV db(a) V db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- & helligdage Alle dage Alle dage , * Maksimalværdi *Horsens Kommune har med baggrund i de konkrete forhold samt støjvejledningen anbefalet at fastsætte en støjgrænse for natperioden på 40 db(a) i området Områderne fremgår af bilag C. Støjgrænsen skal overholdes ved alle positioner i det betragtede område i 1½ m højde over terræn, herunder også i skel. Ved enkeltliggende boliger i det åbne land dog kun på udendørs opholdsarealer ved boligen. For bygninger med mere end én etage skal støjgrænsen endvidere overholdes ved det mest støjbelastede punkt på vinduer, der kan åbnes, og altaner på bygningsfacaden samt på evt. tagterrasser. 13 F2 Kontrol af støj Virksomheden skal i forbindelse med ibrugtagning af henholdsvis biomasseværkets etape 1 og etape 2 dokumentere, at støjvilkåret for støj jf. vilkår F1 er overholdt. Dokumentationen skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 1 måned efter, at målingen er gennemført, og senest 6 måneder efter, at biomasseværkets etape 1 og etape 2 er taget i drift jf. definitionen af driftsstart i vilkår A1. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om driftsforholdene under målingen. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjvilkåret for støj jf. vilkår F1, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. 13 Vilkåret erstatter vilkår F1 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december

19 Krav til målinger Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift, med mindre der er truffet anden aftale med tilsynsmyndigheden. Drift af flishuggeren skal således indgå i støjdokumentationen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der højest kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. 14 F3 Definition på overholdte støj grænser Grænsen for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket den udvidede usikkerhed er mindre end eller lig med støjgrænserne. Målingernes og beregningernes samlede udvidede usikkerhed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger. 15 G. Affald G1 Bortskaffelse af affald Bundaske og flyveaske fra biomassefyring skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. H. Jord og grundvand H1 H2 H3 H4 Halmoplag skal ske indendørs. Flisoplag skal ske på befæstet, impermeabel plads med opsamling af perkolat og afledning til offentligt renseanlæg, når der er flis/anden biomasse på pladsen. Når der ikke er flis på pladsen, kan overfladevand udledes via et forsinkelsesbassin til Horsens Havn efter rengøring af pladsen. Al lastbiltransport skal foregå på asfalterede veje og pladser med opsamling af overfladevand til forsinkelsesbassin. Slukningsvand efter en eventuel brand i flislager skal opsamles i forsinkelsesbassin, jf. vilkår H2. Afledning fra opsamlingsbassinet til havnebassinet skal kunne blokeres. 14 Vilkåret erstatter vilkår F4 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010 fsva. ekstern støj. 15 Vilkåret erstatter vilkår F5 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010 fsva. ekstern støj. 19

20 H5 H6 H7 H8 H9 H10 Flydende stoffer skal opbevares i egnede tanke eller beholdere og placeres indendørs. Under alle tanke og beholdere skal der være et tæt og intakt underlag, der er bestandigt overfor indholdsstofferne i tankene. Der skal være afløb til et opsamlingssted, som minimum kan rumme indholdet af den største beholder. Tanke og beholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Fjernvarmeledninger og varmeledninger m.v. i jord skal udføres som præfabrikerede varmerør. Der skal etableres systemer til overvågning og monitering af rørledninger og tanke, som registrerer eventuel lækage og derved sikrer en hurtig indsats. Resultater heraf skal føres i journal og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Fjernvarme Horsens skal hvert år føre kontrol med tanke, impermeable belægninger, dræn, rørføringer, funktionsafprøvninger af alarmer m.m. Der skal føres dokumentation for udført egenkontrol. Hvert 3. år skal en uvildig sagkyndig foretage eftersyn på anlægget af o tætte belægninger og befæstede arealer, o gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner inkl. procesvandskældre o oplagsområder og områder med tanke og beholdere Eftersynet skal afrapporteres, og rapporten skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i mindst 3 år. H11 Der skal under bebyggelse og befæstede arealer moniteres for deponigas og evt. etableres afværgeforanstaltninger herfor fx i form af dræn. I. Indberetning/rapportering I1 Driftsjournaler Fjernvarme Horsens skal for biomasseværket føre journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, antal dage med anvendelse af flishugger i kalenderåret, samt antallet af lastbiltransporter med biomasse, som tilkører anlægget. I2 Fjernvarme Horsens skal for biomasseværket føre journal over producerede mængder affald og restprodukter. I3 Fjernvarme Horsens skal føre journal over eftersyn af: Olieanlæg Luftrensningsanlæg, herunder støvfiltre Spildevandsrensningsanlæg Olieudskillere, 20

21 Journal skal indeholde oplysninger om dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. I4 I5 I6 Fjernvarme Horsens skal for biomasseværket føre journal over kontrollen med det kontinuerte måleudstyr, dvs.: Garantiafprøvning/kvalitetskontrol Kalibreringer/parallelmålinger Løbende vedligeholdelse og justeringer Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Kvartalsrapportering Fjernvarme Horsens skal for biomasseværket senest en måned efter afslutning af et kvartal fremsende en rapport til tilsynsmyndigheden indeholdende følgende oplysninger for de enkelte måneder i kvartalet: Biomasseværkets driftstimer inkl. opstarts- og nedlukningsperioder Biomasseværkets driftstimer ekskl. opstarts- og nedlukningsperioder Biomasseværkets driftstimer henholdsvis med og uden røggaskondensering Mængden af indfyret biomasse udspecificeret på typen Mængden af emitteret SO 2, NO x (beregnet som NO 2) NH 3, HCl og støv (som total støv) Værdi af validerede månedlige gennemsnitsværdier med henblik på at verificere overholdelse emissionsgrænseværdierne Værdi og kontrol af at ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider 110 % af emissionsgrænseværdier Status på om 95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb ikke overskrider 200 % af emissionsgrænseværdier Optælling af invalide døgn med henblik på kontrol af om mere end ti døgn over et år ikke valideres på grund af manglende valide timeværdier I7 Årsindberetning Senest den 1. marts hvert år skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysning for det foregående kalenderår: Biomasseværkets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MW) Antallet af driftstimer for biomasseværket Den samlede årlige energieffekt i relation til netto brændværdi (TJ pr. år), fordelt på brændselstyper De samlede årlige emission (tons pr. år) af SO2, NOx, NH3, HCl og støv (som total støv) Indfyret biomassemængde fordelt på typer jf. DS/EN ISO Forbrug af el, varme, olie, hjælpestoffer og vand på biomasseværket Producerede mængder fjernvarme på biomasseværket Producerede mængder bundaske på biomasseværket 21

22 Producerede mængder flyveaske på biomasseværket og angivelse af afleveringssted Opdateret skema over seneste QAL2 og næste planlagte QAL2 fordelt på de enkelte målere. I8 På baggrund af oplysningerne skal følgende nøgletal opstilles for biomasseværkets drift: Energiforbrug pr. ton forbrændt brændsel kwh/ton Flyveaske pr. ton forbrændt brændsel ton/ton Bundaske pr. ton forbrændt brændsel ton/ton Vandforbrug pr. ton forbrændt brændsel m 3 /ton Forbrug af hjælpestoffer pr. ton forbrændt brændsel kg/ton Produceret energi pr. ton forbrændt brændsel MWh/ton Nøgletallene kan opgøres på basis af tilnærmede værdier i de tilfælde, hvor forbruget/produktionen ikke måles særskilt. Udvikling i nøgletallene skal kommenteres, og rapporten skal endvidere indeholde en fortegnelse over, hvilke tiltag virksomheden har gjort for at indføre den bedst tilgængelige teknik herunder forbedring af energieffektiviteten samt eventuelle fremtidige planer for indførelse af dette, herunder vurderinger af udførte tiltag. J. Driftsforstyrrelser og uheld J1 J2 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld. J3 Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis kontrolmålinger viser, at emissionsgrænseværdierne for biomasseværket er overskredet. Alt skal sendes skriftligt med e-post eller papirpost. Hvor fristen er angivet som "straks", er fristen førstkommende hverdag kl. 16. Der skal endvidere indsendes en redegørelse med dato og tidsrum for overskridelsen af den enkelte emissionsparameter samt for tiltag for at undgå lignende overskridelser fremover. Indsendelse af denne redegørelse skal senest ske i forbindelse med den førstkommende kvartalsrapport. J4 Områder med lagre af biomasse skal overvåges ved hjælp af automatiske systemer til detektion af brande. 22

23 K. Ophør K1 Ved helt eller delvist ophør af driften skal tilsynsmyndigheden orienteres og virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Virksomheden skal senest 4 uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter 38K, stk. 1 i lov om forurenet jord P.t. bekendtgørelse LBK nr. 895 af 3. juli

24 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER Der gives godkendelse til, at Fjernvarme Horsens kan etablere og drive et nyt biomassefyret varmeværk i forbindelse med eksisterende affaldskraftvarmeværk på Horsens Havn. 3.1 Begrundelse for afgørelse De betydeligste miljøpåvirkninger fra det nye biomasseværk er risiko for diffus støv og lugt i driftsfasen, nyetablering af en større bygningsmasse samt udledning af røggas via skorstenen. Sekundære miljøpåvirkninger er trafik til og fra anlægget, støj fra de tekniske anlæg og fra transport, bortledning af spildevand til kommunalt renseanlæg, produktion af flyveaske samt produktion af bundaske fra forbrænding. Miljøstyrelsen vurderer, at biomasseværket kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. Der opnås betydelige samdriftsfordele ved placeringen umiddelbart ved siden af affaldsforbrændingsanlægget. Beregninger viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for luftforurening og støj er overholdt, og til- og frakørsel til virksomheden vurderes at ske uden væsentlige miljømæssige gener for naboer, Konsekvenserne ved deposition ved forbrænding af biomasse vurderes at være marginale og ligger langt under miljøkvalitetskriterierne. Tilsvarende vil bidrag til kvælstofbelastningen ligge langt under tålegrænserne og udgøre en ubetydelig del ift. baggrundsbelastningen. Miljøstyrelsen vurderer, at Fjernvarme Horsens har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik ved røggasrensning. NOx reduktion sker ved anvendelse af SNCR, som er en velkendt metode, der almindeligvis anvendes på større kraftværker i Danmark. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden ved sin indretning og drift lever op til kravene om, at; at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt, at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet, at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt, at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet, at der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf. En uddybende miljømæssig begrundelse for afgørelsen fremgår af VVMredegørelse og miljørapport. I den miljøtekniske vurdering i afsnit 3.2 uddybes begrundelsen og baggrunden for afgørelsens vilkår. 24

25 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Denne miljøgodkendelse fungerer som en VVM-tilladelse til etablering og drift af et nyt biomassefyret varmeværk ved siden af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg på Horsens Havn. Projektet er anmeldt og vurderet VVM-pligtigt efter VVM-reglerne, og forudsætter forud for anlæg og drift, at der er gennemført en VVM-proces samt meddelt VVM-tilladelse jf. VVMbekendtgørelsen. Der er nedenfor redegjort for planforhold og beliggenhed. Afsnittet bygger på projektets VVM-redegørelse og miljørapport, som der henvises til for uddybende redegørelse og vurdering. Kommuneplan og lokalplan Projektet er omfattet af rammeområde HR T.1 i Kommuneplan 2013 for Horsens Kommune. Horsens Kommune har vurderet, at projektet ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår bygningshøjder. Horsens Kommune har ligeledes vurderet, at projektet ikke er i overensstemmelse med lokalplan nr. 85. Horsens Kommune har sideløbende med VVM- og godkendelsesproces tilvejebragt og godkendt kommuneplantillæg og lokalplan for projektområdet, som har været en forudsætning for endelig miljøgodkendelse samt anlæggets etablering. Vandplaner og drikkevandsinteresser Området er omfattet af vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord og Forslag til vandområdeplan for Jylland og Fyn. Projektområdet ligger uden for områder med særlig drikkevandsinteresse (OSDområde), og uden for indvindingsoplande til almene vandværker samt uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Projektområdet ligger i nærhed til kysten, herunder Horsens Fjord. I vandplanen er der for Horsens Fjord fastsat mål om at opnå en god økologisk tilstand samt god kemisk tilstand. Tidsfristen for opnåelse af miljømålene er af tekniske årsager udskudt, jf. undtagelsesbestemmelserne i miljømålslovens 19. Den nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand og ikke god kemisk tilstand. Da projektet ligger uden for OSD og indvindingsoplande, er det Horsens Kommunes vurdering, at planlægningen er i overensstemmelse med vandplanerne. Projektet er vurderet til ikke at være til hinder for opnåelse af god økologisk og god kemisk tilstand i Horsens Fjord. Den nærmere redegørelse fremgår af VVMredegørelse og miljørapport. Ved en eventuelt kommende direkte udledning af forrenset spildevand til Horsens Havn er det i VVM-redegørelsen forudsat, at der vil blive tilvejebragt kompenserende tiltag ved forøget udledning af kvælstof. 25

26 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har den 27. juni 2016 offentliggjort Vandområdeplaner for planperioden med tilhørende bekendtgørelser om blandt andet miljømål og indsatsprogrammer. Vandområdeplanerne indeholder blandt andet oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Vandområdeplanerne udgør en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode (vandplaner for perioden vedtaget endeligt den 30. oktober 2014). I VVM-redegørelse og miljørapport af projektet er der i afsnit 8.5 og 8.6 redegjort for og foretaget vurdering af projektets potentielle påvirkninger af grundvand og overfladevand. Miljømålene for de relevante vandområder er uændrede i de offentliggjorte vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser. Der findes endvidere ikke at være andre ændringer i oplysningsgrundlag i indsatser eller andet i de vedtagne vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser, som vil medføre en anden vurdering end foretaget i afsnit 8.5 og 8.6. De nyligt vedtagne vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser ændrer derfor ikke på vurderingerne af den potentielle påvirkning af vandområderne, som er foretaget i VVM-redegørelse og miljørapport afsnit 8.5 og 8.6. Naturbeskyttelse Anlægsarbejdet vil foregå på arealer, der i dag ligger øst for det eksisterende kraftvarmeværk. Anlæggets placering er ikke direkte sammenfaldende med naturområder eller fredskov, og der vil derfor ikke ske en fysisk påvirkning af områderne i anlægsfasen. I forhold til 3-beskyttede og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) er der foretaget en vurdering for de nærmest beliggende områder, som er naturområderne umiddelbart syd og sydvest for anlægget samt N56 Horsens Yderfjord, som er beliggende 6,6 km øst for projektområdet og N236 Bygholm Ådal, som er beliggende 7,1 km vest for projektområdet. Nedfald af tungmetaller og forøgelsen af kvælstofdispositionen på grund af det nye biomasseværk vurderes at være så lille, at det ikke påvirker 3-områderne eller Natura 2000-områdernes tilstand. Det vurderes, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Det er forudsat, at hvis der sker fældning af træer eller nedrivning af bygninger, skal der forud foretages: 1) En konkret vurdering af, om der er bilag IV-arter og i hvilket omfang 2) En vurdering af, om den påtænkte aktivitet til stadighed kan gennemføres uden at overtræde beskyttelsesbestemmelserne for disse bilag-iv-arter For flagermus gælder desuden, at hvis der er træer med flagermus, som skal fældes, må fældningen kun ske efter udslusning og på et tidspunkt, hvor træer ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus, dvs. i perioden mellem d. 1. september og d. 1. november og mellem slut-april til slut-juni. Det vurderes således, at det på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke habitatområder væsentligt jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1. Det vurderes 26

27 endvidere, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Der er i forbindelse med vurderingen foretaget høring af Naturstyrelsen. A. Generelle forhold Den eksisterende virksomhed, affaldsforbrændingsanlægget med øvrige anlæg, er omfattet af gældende miljøgodkendelser. Godkendelsen meddeles således som en tillægsgodkendelse til Fjernvarme Horsens nuværende miljøgodkendelse til det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg og gasturbine. Enkelte vilkår i denne godkendelse erstatter vilkår i den nuværende godkendelse. Det drejer sig om vilkår C8 samt støjvilkår F1, F2 og F3. Det fremgår af fodnoterne til disse vilkår i denne godkendelse, hvilke vilkår, der erstattes. Vilkår A1-A4 Vilkåret er en følge af 32 i godkendelsesbekendtgørelsen. Godkendelsen skal være tilgængelig på virksomheden og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår, således at det sikres, at ansvarlige for driften er bekendte med virksomhedens miljøgodkendelse og sikrer at denne overholdes til enhver tid. Der fastsættes vilkår om, at tilsynsmyndigheden skal orienteres, hvis der sker ejerskifte af virksomheden eller udskiftning af driftsherren. Dette er blandt andet for at fastlægge, om ejerskiftet eller udskiftning af driftsherre involverer personer eller selskaber, der er registeret af Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 40a og b. Hvis dette er tilfældet, kan tilsynsmyndigheden tilbagekalde godkendelsen eller fastsætte særlige vilkår, jf. miljøbeskyttelseslovens 41d. Baggrunden for at stille vilkår om, at virksomheden skal orientere tilsynsmyndigheden ved indstilling af driften i mere end 6 måneder skyldes, at det kan have betydning for planlægning af tilsyn og opkrævning af gebyrer. Vilkår A4 er fastsat med udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens vilkårskatalog, 21, stk. 1 nr. 6. B. Indretning og drift Fyringsanlæg og brændsler (B1-B3) Biomasseværket har en indfyret effekt på op til 60 MW, som er forudsat etableret i 2 etaper af hver op 30 MW. Hver etape etableres enten som en 1 x 30 MW kedel eller 2 x 15 MW kedler. Første etape bliver etableret som en flisfyret kedel, mens 2. etape etableres som flis- eller halmfyret. Biomasse leveres til anlægget med lastbil fra lokale aktører eller via landing på Horsens Havn fra andre områder og lande. Der er i overensstemmelse med Horsens Kommunes planer for klimasikring af havneområdet stillet vilkår om, at biomasseværket skal etableres med gulvkote minimum i kote 2,6 DVR eller på anden måde højvandsikres til denne kote. 27

28 Minimumkoten sikrer anlægget mod en 100 års hændelse i 2050 svarende til 2,6 meter over havniveau. Driftstid samt kørsel med biomasse (B4-B5) Der er fastsat vilkår om tilladt driftstid for forskellige forhold for at sikre at godkendelsen tydeligt definerer hvad virksomheden har godkendelse til og hvornår der vil være tale om en udvidelse af driftstiden, som udløser godkendelsespligt, da det vil være at betragte som forøget forurening. Der meddeles godkendelse til drift på kedlerne i 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, da anlægget potentielt skal kunne drives året rundt, døgnet rundt. Om sommeren forventes det nye biomassefyrede varmeværk ikke være at i drift, da affaldsforbrændingsanlægget producerer tilstrækkeligt med varme. I højsæsonen (om vinteren) vil kedlerne blive drevet på fuldlast sammen med affaldsforbrændingsanlægget. Driften vil herimellem variere efter varmebehovet. Anlæggets drift er dog begrænset af, at anlægget højest må modtage 10 lastbiler med biomasse pr. time, og at udendørs håndtering af biomasse med gummihjulslæsser samt kørsel med flis fra udendørs flislager til flisgrube på biomasseværket ikke må ske i perioden kl. 22 til kl. 7 alle dage. Når flisen leveres med skib, hvilket i højsæsonen forventes at ske ca. 1-2 gange om ugen, skal skibet tømmes hurtigst muligt. Det betyder, at biomasseværket i disse perioder vil modtage op til 10 lastbiler pr time i forbindelse med losning af skibe på Horsens Havn. Støjberegningerne er baseret på tilkørsel af op til 10 lastbiler pr. time hele døgnet. For at sikre overholdelse af støjgrænserne er der stillet vilkår om antallet af lastbiler. Beregningen er foretaget kumulativt med et bidrag på 90 lastbiler pr. døgn på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. I praksis vil der kun forekomme få kørsler til biomasseværket i natperioden, da der ikke forventes at blive håndteret flis på havnen om natten. Der kan forekomme tilkørsel af et begrænset antal lastbiler om aftenen og natten på hverdage inden for den samlede ramme for anlægget som helhed. Flishuggeren er en ny støjkilde, som indgår i beregningen af støj i dagtimerne, som således viser, at der støjmæssigt er plads til flishuggeren i forhold til overholdelse af støjgrænseværdier. Anvendelse af flishugger må finde sted i dagtimerne op til 15 dage årligt. Ved anvendelse af flishugger udover 15 dage årligt skal flishuggeren placeres i bulderhus og drift må fortsat kun finde sted i tidsrummet mandag til fredag kl Støv fra biomassetransport og håndtering (B6) Diffuse udslip af støv er ikke omfattet af gældende Luftvejledning. For at undgå væsentlige gener fra diffuse udslip af støv, er der stillet vilkår om at disse udslip skal begrænses. For at reducere støv gener fra løst halm er der stillet vilkår om, at halmbiler skal være dækket af et fintmasket net. Transport af flis skal foregå i lukkede biler, som reducerer risikoen for løst og støvende materiale. 28

29 Opbevaring og håndtering af biomasse (B7-B12) Formålet med vilkårene er at forhindre støj-, støv- og lugtgener i forbindelse med losning, transport og oplagring af biomasse, samt at kontrollere afledning af overfladevand, der kommer i kontakt med biomasse. Det er i støjberegningerne forudsat, at der etableres en 5 meter høj støjafskærmning omkring det udendørs flislager. Afskærmningen vil ligeledes kunne skærme mod vind og dermed nedbringe risikoen for diffust støv. Overfladevand fra flislager skal på tidspunkter med flis på oplagspladsen ledes til offentlig spildevandskloak, mens vandet kan ledes direkte til Horsens Havn på andre tidspunkter. Arealet skal således afvandes særskilt fra andre befæstede arealer, hvilket sikres med kravet om en minimum 4 cm høj kant, som er i overensstemmelse med Fjernvarme Horsens projektforslag. Horsens Kommune har i kommunens Tilslutningstilladelse af 15. april 2016 bemærket, at ved beregning af forsinkelsesbassinet kan oplagspladsens areal x kanthøjde ikke regnes med fuldt ud på grund af det neddykkede volumen af den oplagrede flis. Støjafskærmningen vil afskærme en del af støjen fra flishuggeren i områder mod syd, men afskærmningen vil dog fortsat reflektere støj fra flishuggeren, hvorfor flishuggeren skal placeres længst mod syd inden for arealet til udendørs flislager jf. forudsætningerne i støjberegningerne. For at undgå nedsivning af forurenende stoffer fra flis samt forurening fra spild med olie fra lastbiler og gummihjulslæsser, der håndterer flisen, skal alt oplag af flis ske på befæstet areal med tæt belægning. Tæt belægning betyder, at der ikke må ske nogen form for nedsivning fra arealerne. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Risiko for diffus støv og lugt reduceres ved at stille krav til ryddelige og renholdte kørearealer, samt håndtering af biomasse, som har henlagt i mere end 14 dage. Dette er i overensstemmelse med de afværgeforanstaltninger og vurderinger foretaget i VVM-redegørelse og miljørapport. Opbevaring og håndtering af flyveaske og bundaske (B13-B15) Flyveaske fra røggasrensningsanlæggets filtre kan være forurenet af tungmetaller, PAH er mm., hvilket er baggrunden for kravet om håndtering og transport af flyveaske i lukkede systemer. Under forbrændingen i biomasseværket dannes flyveaske, som udskilles og opsamles i røggaskanalens støvfilter. Der dannes også bundaske, som udtages fra ovnen. Asken opsamles i siloer/containere og fjernes fra biomasseværket i lukkede tanke/container med lastbil. Formålet med vilkårene er at forhindre, at der sker udslip af akse til omgivelserne. Kontrol af filtre biomasse og aske (B16) For at sikre et højt niveau af sikkerhed samt høj ydeevne i filtrene stilles der vilkår om en systematisk gennemgang og vedligehold af filtre i transportsystemer for biomasse og aske. 29

30 Afkasthøjder og luftmængder (B17-B19) Der er gennemført OML-beregninger af skorstenshøjden, som også tager hensyn til højhuse i Horsens Centrum samt ved Havnetrekanten. Med dette som udgangspunkt er den nye skorsten dimensioneret til en minimumshøjde på 70 meter, hvorved immissionskoncentrationerne i omgivelserne ikke overskrider B-værdierne i den mest belastede situation med fuld last på det samlede kraftværk dvs. affaldsforbrændingsanlæg, gasturbine og 60 MW biomassekedler. En minimumshøjde på 70 meter sikrer således, at grænseværdier for støj, lugt og luftformige emissioner kan overholdes. Der er stillet vilkår om, at der skal etableres en fælles skorsten med separate røgrør for hver kedel for det nye biomasseværk. Indretning af målesteder og etablering af røggasudtag og røggasmålere i røggasrøret er en forudsætning for, at Fjernvarme Horsens kan foretage den fornødne egenkontrol af emission af røggasser fra værket i form af kontinuerte målinger og i form af stikprøvemålinger. Røggasrensning samt svigt af røggasrensning (B20-B25) Biomasseværket forventes ikke, at ville kunne overholde emissionsgrænseværdierne, uden at der træffes særlige foranstaltninger i form af støvfilter og eventuelt denox anlæg. Der er derfor stillet vilkår om etablering røggasrensningsanlæg og om krav til driften, herunder begrænsning af udetid af røggasrensningen. Vilkårene følger af bekendtgørelsen om store fyringsanlæg. Det bemærkes, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra tidsfristerne i vilkår B22 og B23, hvis myndigheden finder, at der er tungtvejende behov for at opretholde energiforsyningen. Definition af opstart og nedlukning (B26) Dannelse af forurenende stoffer er typisk højere under opstart og nedlukning af fyringsanlæg. For at kunne tage højde for dette i forbindelse med virksomhedens egenkontrol skal opstart og nedlukningsperioder defineres i forhold til målbare driftsparametre. Kravet fremgår af EU-kommissionens gennemførelsesafgørelse fra Der anvendes ikke støttebrændsel ved opstart. Oplag (B27) Fjernvarme Horsens har oplyst i ansøgningsmaterialet, at der ikke vil ske opbevaring olieprodukter på det nye biomasseværk, da olietanke og oplag på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg benyttes. Miljøstyrelsen fastholder dette med vilkår, hvorved risikoen for spild i nye bygninger eller nye arealer reduceres. 17 EU kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/249/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. maj 2012 om fastsættelse af opstarts- og nedlukningsperioder i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner 30

31 C. Luftforurening Biomasseværket er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg samt BREF for store fyringsanlæg, da den indfyrede effekt er højere end 50 MW. Indretnings- og driftsvilkårene for luftforurening er fastsat i vilkårsafsnit B, mens emissionskrav og krav til målinger og egenkontrol, samt immissionskrav er fastsat i vilkårsafsnit C. Støv fra håndtering af biomasse og askefraktioner (C1) Der er i vilkår B15 og B16 stillet krav til indretning og drift af filtre ved håndtering af biomasse og aske. I dette vilkår er fastsat emissionsgrænseværdier for støv herfra på 5 mg/nm³. Det kan opnås ved et almindeligt tilgængeligt filter. Emissionsgrænser (C2 og C3) Der er fastsat emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer i røggas, der sendes ud gennem skorstenen. Emissionsgrænseværdierne er fastsat med udgangspunkt i, at Fjernvarme Horsens har lagt vægt på, at anlægget skal kunne leve op til kommende krav i BATkonklusioner for store fyringsanlæg i det omfang, at biomasseværket er omfattes af konklusionerne. Miljøstyrelsen vurderer, at biomasseværket med en nominel indfyret effekt på 60 MW forventes at blive omfattet af kravene i BAT-konklusionerne gældende for anlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 50 og 100 MW, hvis de vedtages, som de foreligger på nuværende tidspunkt. Der er således ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og krav til måle- og kontrolmetoder taget udgangspunkt i de forventede BAT- krav til anlæg af denne størrelse. I nedenstående tabeller er anført: BAT-AEL-værdier i henhold til revideret udkast til kapitel 10 til BATdokument LCP fra februar 2016 (BAT-udkast) 18 IE-direktivets grænseværdier (IED) Grænseværdier for nye anlæg MW jf. bilag 2 i bekendtgørelse om Store fyringsanlæg (Store fyr) BAT-niveauer fra eksisterende BREF-dokument (juli 2006) (BREF) Udkastet til BAT-konklusioner for biomasseanlæg (kap. 10) omfatter udover grænseværdier for SO 2, NO x og støv også BAT-AEL-værdier for HCl, HF og Hg. Hertil kommer en kravværdi til NH 3 for anlæg, som renser for NO x med SNCR eller SCR-anlæg. 18 Niveauer for eksisterende anlæg angivet, da det forventes, at anlægget godkendes inden nye BAT-konklusioner vedtages. 31

32 Tabel 1: Sammenligning af grænseværdier for emission til luft for MW biomassefyrede anlæg ved 6 % ilt. Grænseværdierne fra IED er omregnet til døgngrænseværdier, der bestemmes som 110 % af månedsgrænseværdien. IED anvender ikke årsgennemsnitsværdier. SO 2 NO x 1 Samlet termisk indfyret effekt (MW th) Årsgennemsnit mg/nm 3 Eksisterende anlæg Døgngennemsnit mg/nm 3 Døgngennemsnit mg/nm 3 Nye anlæg - - BAT-udkast BAT-udkast IED Store Fyr BREF Støv NH 3 HCl >50 <3-10 NA HF <1 Hg 2 >50 <1-5 µg/nm En præstationsmåling/år En præstationsmåling/ ½ år Kontinuert måling 1 For eksisterende anlæg på MW, som brænder 100 % høj-alkali biomasse som f.eks. halm, er den øvre ende af BAT-AEL området for årlig gennemsnit 250 mg/nm3 og den øvre ende af BAT-AEL for daglig gennemsnit 310 mg/nm 3. For nye anlæg på MW, som brænder 100 % høj-alkali biomasse som f.eks. halm, er den øvre ende af BAT-AEL området for årlig gennemsnit 200 mg/nm3 og den øvre ende af BAT-AEL for daglig gennemsnit 260 mg/nm 3. 2 Gennemsnit over målingsperioden Den bedst tilgængelige teknik til reduktion af CO er fuldstændig forbrænding og luftoverskud, hvilket opnås ved omhyggelig monitering og proceskontrol samt god vedligeholdelse af forbrændingssystemet. CO-niveauet kan herved nedbringes betydeligt. I IED-direktivet er der ikke fastsat grænseværdier for CO. I udkastet til BATkonklusioner er der som en indikation angivet et interval på mg/nm 3 ved 6 % ilt for eksisterende anlæg (årsmiddel). I luftvejledningen er CO sat til 625 ved 10 % ilt. Virksomheden har anmodet om en grænseværdi svarende til den øvre værdi i intervallet for det indikative niveau blandt andet af hensyn til at bibeholde fleksibilitet i valget af ovntype og størrelse. B-værdien, som er grænsen for immissionskoncentrationsbidraget fra virksomheden til omgivelserne, vil med denne grænseværdi fortsat blive overholdt med stor margen. Miljøstyrelsen fastsætter derfor en emissionsgrænseværdi for CO på 250 mg/nm 3 ved 6% ilt (som årsmiddelværdi). 32

33 Der er for SO 2, NO x og støv fastsat både en døgnmiddel- og en årsmiddelemissionsgrænseværdi i overensstemmelse med BAT. De fastsatte grænseværdier for SO 2 i vilkår C2 er fastsat i den øvre del af BATintervallet svarende til kravet i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg. Grænseværdier for NO x er i vilkår C2 sat til hhv. 250 (døgnmiddel) og 225 (årsmiddel) mg/nm 3, hvilket er den øvre værdi af det nuværende BAT-interval. Det forventede kommende BAT-interval for støv er 2-22 mg/nm 3. Emissionsgrænseværdien for støv fastlægges til 20 (døgnmiddel) mg/nm3 i den øvre del af BAT-intervallet svarende til bekendtgørelseskravet og den øvre værdi af det nuværende BAT-interval, hvilken vurderes at kunne overholdes uden problemer med etablering af posefilter. For NH 3 er det opnåelige niveau jf. BAT 10 mg/nm 3 NH 3 med et SNCR anlæg og 5 mg/nm 3 NH 3 med et SCR anlæg. Virksomheden har en forventning om, at det er muligt at reducere NH 3-slippet til et lavt niveau, idet der til grund for vurdering af effekterne ved langtidsdeposition fra NH 3 er lagt en emission på 2 mg/nm 3. Baggrunden er, at en stor del af NH 3 udvaskes ved røggaskondensering. Miljøstyrelsen har valgt at fastsætte en lidt højere emissionsgrænseværdi, da en værdi på 2 mg/nm 3 vurderes at være meget lav (lavere end den lave værdi i BATintervallet). Den maksimale emission af NH 3, som er lagt til grund for naturvurderingerne i VVM-redegørelsen, fastholdes dog ved fastsættelse af et vilkår om den maksimale totale udledning af NH 3 fra biomasseværket. Se vilkår C12 og C13. Der er stillet vilkår om overholdelse af en emissionsgrænse for HCl på 10 mg/nm 3 i den nedre del af BAT-intervallet. Det vurderes, at grænseværdien kan overholdes med god margen, da HCl i stor udstrækning forventes udvasket fra røggassen ved røggaskondensering. Der fastlægges desuden grænseværdier for HF og Hg i overensstemmelse med de forventede kommende BAT-konklusioner. Tabellen i vilkår C2 omfatter tillige stoffer for hvilke, der ikke er fastsat emissionsgrænseværdier. Fjernvarme Horsens skal foretage målinger for disse stoffer ved den anførte metode. I udkastet til BAT konklusioner indgår, at der skal moniteres for følgende stoffer: Stoffer der bør moniteres ved biomassefyring ved præstationsmåling jf. udkast til BAT: Stof As, Cd, Co, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Sb, Tl, V, Zn Kravet om måling er baseret på, at Fjernvarme Horsens ønsker at leve op til kommende BAT konklusioner. Krav til AMS-udstyr, præstationskontrol samt vurderingskriterier for overskridelse af emissionsgrænseværdier (C4-C7) 33

34 I afgørelsen er det væsentligt at præcisere vilkårene for virksomhedens egenkontrol med luftemissionerne og driftsforholdene under denne kontrol. I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, kontrolperiode, måletid og antal enkeltmålinger, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres entydigt og korrekt. Der er endvidere i godkendelsen anført, hvorledes resultaterne af den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden, og hvornår kontrollen skal udføres første gang efter, at virksomhedens drift er påbegyndt, og at kontrollen herefter gentages med et nærmere angivet tidsinterval. Det er i vilkår B5 bestemt, at der skal etableres AMS. I vilkår C4 har Miljøstyrelsen fastsat krav til kvaliteten og til vedligeholdelse af kvaliteten af AMS målerne. Miljøstyrelsen har fastsat vilkår om overholdelse af de grænseværdier, der måles kontinuert på baggrund af bilag 3 og bilag 4 i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg. Overholdelse af emissionsgrænseværdier for disse stoffer, er givet i. bekendtgørelsens bilag 4, hvor de øvrige stoffer er omfattet af bilag 3, punkt 9 og 10. Da der ikke i bekendtgørelsen er anført en usikkerhed (95 % konfidensinterval) på måleresultatet for NH 3 og HCl, der fratrækkes måleresultatet inden beregning til dokumentation for overholdelse af vilkåret, er der i miljøgodkendelsen anført den procentdel af emissionsgrænseværdierne, som værdien af 95 % - konfidensintervallet i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke må overskride for de pågældende stoffer. 19 Denne procentdel kan således lægges til grund for beregning af de validerede gennemsnitsværdier for NH 3 og HCl. Da der i BAT-dokumentet ikke er formuleret, hvordan grænseværdierne dokumenteres overholdt, er der i vilkår C2 suppleret med den årlige gennemsnitsværdi som grænseværdi. Det skal bemærkes, at gennemsnitsværdier kun må valideres, hvis AMS-måleren lever op til alle kvalitetstrin jf. MEL-16. Ved beregning af gennemsnitsværdierne ses der bort fra opstart- og nedlukningsperioder jf. 9, stk. 2 i store fyr bekendtgørelsen. Iht. kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. maj 2012 skal der fastsættes vilkår for, hvornår opstartsperioden anses for afsluttet, og hvornår nedlukningsperioden påbegyndes. Miljøstyrelsen har i vilkår B26 fastlagt definitionen af opstartsperiode og nedlukningsperiode. I vilkår C6 og C7 fastsættes kravene til kvalitet og gennemførelse af præstationsmålinger både for stoffer, der har emissionsgrænseværdier og for stoffer, der ikke har det. Tilsvarende AMS kontrol er der fastsat vurderingskriterier ifm. præstationskontrol. Immissionskoncentration (C8-C11) Beregningen af immissionskoncentrationsbidraget er foretaget med programmet OML-multi (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) jf. i øvrigt Luftvejledningen. 19 Se anbefaling i reflab rapport nr

35 Beregningen, som er vedlagt som bilag 6 i ansøgningen om miljøgodkendelse, viser, at NO x repræsenterer det højeste bidrag ift. stoffets B-værdi. Derved er NO x dimensionerende for afkasthøjden (skorstenshøjden). Receptorhøjden for OML-spredningsberegningerne er generelt 1,5 m svarende til påvirkning i gadeplan. Der er pt. to boligtårne under opførelse på Havnetrekanten i Horsens. For det planlagte byggeri ca. 600 m nord for anlægget anvendes derfor receptorer på 42 m svarende til den maksimale højde for det fremtidige byggeri jf. områdets lokalplan. De beregnede immissioner for NO 2 henholdsvis for fuldlast alene på de nye biomassefyrede kedler, fuldlast alene på de to affaldsfyrede ovnlinjer og gasturbinen og endelig fuldlast på alle anlæg fremgår af tabellen herunder. Parameter Enhed Immissionskoncentrationsbidrag B-værdi NO2 fra µg/m biomasseværket NO2 fra µg/m affaldsforbrænding og gasturbine NO2 fra alle anlæg 20 µg/m Beregnede immissionskoncentrationsbidrag for NO2 uden for egen grund. Immissionen er udtrykt som den maksimale månedlige 99 %-fraktil. I tabellen vises endvidere B-værdien for NO2, jf. Luftvejledningen. Som det fremgår af tabellen vil den 70 m høje skorsten på det nye biomasseværk være høj nok til at sikre, at B-værdien overholdes for det samlede anlæg med maksimal last på både de affaldsfyrede anlæg, gasturbinen og det biomassefyrede anlæg. Den maksimale immission uden for egen grund optræder for det samlede anlægs immissioner 175 m fra det nye biomassefyrede anlægs skorsten i vestlig retning (260 ). Den maksimale immission på egen grund er beregnet til 107 μg/m 3 75 m fra den nye skorsten mod vest (280 ). Alle øvrige stoffer vil kunne overholde immissionsgrænseværdien, når det dimensionerende stof kan. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at alle B-værdier som udgangspunkt vil være overholdt. Bidraget fra de vurderede tungmetaller udgør en meget lille del af de aktuelle B-værdier. Også ved højere tungmetalkoncentrationer i brændslet kan B-værdier overholdes. Årlig udledning af NO x og NH 3 til luft (C12-C13) Miljøstyrelsen har fastsat vilkår om den maksimale udledte mængde af NO x og NH 3 pr. år målt som et løbende gennemsnit over 5 år. Hvorvidt vilkåret er overholdt kan derfor først konstateres efter indberetning det femte år. De årlige 20 Summen af immissionsmaksima for det nye biomassefyrede anlæg alene og for drift af det eksisterende anlæg alene (affaldsforbrændingsanlæg og gasturbine) er større end det samlede anlægs immissionsmaksima, hvilket skyldes, at røggassen fra anlæggene emitteres fra tre forskellige skorstene og under forskellige vilkår. Derfor vil afkastet fra de tre skorstene ikke altid påvirke de samme omgivelser (receptorer) på samme tid. 35

36 indberetninger inden da giver en indikation, om hvorvidt vilkår kan overholdes. Miljøstyrelsen vil som tilsynsmyndighed have mulighed for ved påbud at regulere virksomhedens drift, hvis det viser sig, at vilkåret ikke kan overholdes. Baggrunden for vilkåret er, at vurderingen af anlæggets påvirkning af de omkringliggende naturområder i VVM-redegørelsen er baseret på, at niveauerne ikke overstiger disse mængder. D. Lugt Lugtgrænse (D1) Virksomhedens lugtgrænse bygger på retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Der er i ansøgningen om miljøgodkendelse lavet en spredningsberegning for lugt fra røgfanen. Da emissionen af lugtende stoffer fra det fremtidige biomasseværk ikke kendes, er der anvendt referencedata fra et mindre halmfyret anlæg med en emission på LE/Nm 3 (LE = lugtenheder), samt adderet et lugtbidrag fra affaldslinjerne. Denne emission til grund for lugtberegningerne vurderes at være konservativ sat det nye biomasseanlægs størrelse taget i betragtning. Beregningerne viser, at lugtgrænserne i omgivelserne kan overholdes. Diffus lugt (D2) Da de diffuse udslip er svære at måle, er der stillet supplerende vilkår om, at diffuse udslip ikke må give anledning til væsentlige gener uden for virksomhedens område. Der er i afsnit B om indretning og drift stillet vilkår, som skal bidrage til at begrænse diffuse udslip. Kontrol af lugt (D3) I afgørelsen er det væsentligt at præcisere vilkårene for virksomhedens egenkontrol med lugtgrænsen og driftsforholdene under denne kontrol. I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, kontrolperiode, måletid og antal enkeltmålinger, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres entydigt og korrekt. Det er endvidere i godkendelsen anført, hvorledes resultaterne af den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, og hvornår kontrollen skal udføres. E. Spildevand, overfladevand m.v. Spildevand og uforurenet overfladevand (E1-E8) Det nye biomasseværk producerer processpildevand (kondensat) fra røggasrensningen og forurenet overfladevand fra det udendørs flisoplag i de perioder, hvor der er flis i lageret. Kondensat og forurenet overfladevand skal afledes til Horsens Vands renseanlæg, og Horsens Kommune har således meddelt tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 til: sanitært spildevand tilslutning af urent overfladevand fra flisoplag samt 36

37 tilslutning af maksimalt 18 m 3 kondensat/time i maksimalt 12 måneder til spildevandsledningen i Endelavevej. For specifikke krav til tilslutningen henvises der til denne tilladelse. Horsens Kommune har i forbindelse med kommunens lokalplanproces ligeledes tilvejebragt et tillæg til Horsens Kommunes spildevandsplan, hvorefter projektet er i overensstemmelse med kommunens spildevandsplanlægning. Der er kommunens tilslutningstilladelse stillet vilkår om, at afløbssystemet skal etableres med mulighed for udtagning af prøver af forrenset kondensat og urent overfladevand. Vilkårene stilles for, at Fjernvarme Horsens kan tage prøver og analysere spildevandet med henblik på forberedelserne til et projekt om supplerende forrensning samt direkte udledning til Horsens Havn. Uforurenet overfladevand fra tage og befæstede arealer må udledes direkte til Horsens Havn. Der er ikke stillet vilkår om en maksimal vandmængde, da recipienten vurderes ikke at være sårbar overfor den hydrauliske belastning. Overfladevand fra flislageret afledes til Horsens Vands renseanlæg i de perioder, hvor der sker oplag af flis. I de perioder, hvor der ikke sker udendørs oplag af flis, udledes overfaldevandet direkte til Horsens Havn sammen med andet overfladevand fra befæstede arealer og tage. Korrekt omkobling eller afspærring fra udendørs flislager sikres gennem vilkår til driftsprocedure samt føler til registrering af aktuel indstilling tilsluttet anlæggets styringstavle. Horsens Kommune har i tilslutningstilladelsen stillet krav om forsinkelsesbassin for vand fra m² oplagsplads for flis dimensioneret for en overløbsfrekvens T > 20 og en sikkerhedsfaktor 1,3 samt krav til afløb og egenkontrol. Overfladevandstype Estimeret areal Afledt fra A (med et flislager) B (med to flislagre) Overfladevand fra lagerplads med flisoplag m m 2 Overfladevand fra tagflader og befæstet areal i perioder uden flisoplag m m 2 Typer af overfladevand Der er stillet krav om tømning og tæthedskontrol af nedgravede ledninger og vandsystemer. Affald fra sandfang behandles i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Se i øvrigt afsnit 8.6 i VVM-redegørelse og miljørapport for en vurdering af udledning af uforurenet overfladevand. Teknisk-økonomisk redegørelse for forrensning og direkte udledning (E9) Det nye biomasseværk producerer som nævnt processpildevand (kondensat) fra røggasrensningen. Kondensat skal afledes til Horsens Vands renseanlæg, men der er i VVM-redegørelsen og miljørapporten også vurderet en alternativ løsning, hvor kondensat udledes til Horsens Havn. Vilkår E9 om indsendelse af en teknisk- 37

38 økonomisk redegørelse om muligheden for at opnå tilstrækkelig forrensning af overskydende kondensat og overfladevand, er stillet som en konsekvens af vurderingen i VVM-redegørelse, da der sandsynligvis kan opnås en miljømæssig og samfundsøkonomiskfordel ved at lede forrenset kondensat direkte til Horsens Havn i stedet for at lede vandet til Horsens Havn via kommunens renseanlæg. Af VVM-redegørelsen fremgår en sammenligning mellem udledning af forrenset kondensat til kommunalt renseanlæg (Hovedforslaget) med direkte udledning (Alternativ forslag). Det sammenfattes således i VVM-redegørelsen, at hvis man sammenholder hhv. Hovedforslaget og Alternativ forslag ses, at de totale udledningsmængder ligger spredt i et større interval, men hovedparten af mængderne adskiller sig ikke væsentligt ift. valg af løsning indenfor dette interval. Overordnet vurderer Miljøstyrelsen og Horsens Kommune, at regulering af udledte stofkoncentrationer og mængder gennem givne vilkår i udledningstilladelsen for Fjernvarme Horsens for både hovedforslag og alternativ udledning af røggaskondensat ikke vil påvirke vandområdet væsentligt. Det er her forudsat, at der foretages kompenserende tiltag for så vidt angår udledning af kvælstof ved en merudledning ift. eksisterende tilladelser, og en tilfredsstillende bortrensning og bortskaffelse af metaller og øvrige miljøfarlige stoffer (BAT). Det skal til det alternative forslag særligt bemærkes, at hvis man sammenholder den alternative udlednings koncentrationer med miljøkvalitetskrav iht. BEK ses, at koncentrationen i udledningen overskrider grænseværdien for alle parametre. Når miljøkvalitetskravene skal overholdes kræver dette, ved en worstcase betragtning, en betydelig fortynding ved udledning til Horsens Fjord, på minimum 90 gange i forhold til arsen, som er det mest kritiske stof. Ved en eventuel senere godkendelse kan det derfor forventes, at der skal udlægges blandingszoner for de relevante miljøfarlige stoffer. Blandingszonens størrelse skal udlægges på baggrund af beregninger jf. bekendtgørelse og 15, og i beregningerne vil indgå andre udledninger med samme stoffer, samt den i forvejen forekommende koncentration i recipienten. Blandingszonen for det mest kritiske stof forventes på denne baggrund at skulle udlægges med et areal, der sikrer fortynding på minimum 90 gange, når det udelukkende er udledningen i sig selv, der tages i betragtning. Ved den endelige sagsbehandling af en evt. udledningstilladelse, vil den krævede fortynding givetvis blive større, idet nærliggende direkte udledninger indeholder de samme stoffer som denne. F. Støj Støjgrænser (F1) Der er med godkendelsen fastsat støjgrænser for områder beliggende i nærheden af virksomheden. Støjgrænserne er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Der er fastsat definition på dag /aften og nat- perioder, og der er fastsat maksimal natstøjgrænser for områder som indeholder boliger. 21 Bekendtgørelse nr af 9. september 2015 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 38

39 Vilkåret erstatter vilkår F1 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010, da der i støjberegningen i miljøansøgningen samt i vilkåret nu er taget højde for støjbidraget fra det samlede kraftvarmeværk med affaldslinjer, gasturbine og biomassefyret varmeværk. Der er i støjberegningen ligeledes forudsat en fuld udnyttelse af kapaciteten på affaldslinjerne, hvilket vil sige 90 affaldsbiler om dagen, som er den forudsatte belastning ved en behandlingskapacitet på tons pr. år. Samtidig har Horsens Kommune vurderet, at de fastsatte støjgrænser for områderne 01.G.4 (beregningspunkt 1 og 2) og 01.G.3 (Bollerstien) i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010 bør revideres. For så vidt angår område 01.G.4 bemærker Horsens Kommune i mail af 10. marts 2016: Til støjrapportens afsnit 4. Støjkrav bemærkes, at kolonihaveområdet med referencepunkterne P1 og P2 jf. byplanvedtægten er karakteriseret som boligområde (45/40/35 db(a)). En befolkningsanalyse viser imidlertid, at ingen har folkeregisteradresse i kolonihaveområdet, som er den faktiske anvendelse. Jf. vedtægten for kolonihaveområdet er det desuden kun tilladt at overnatte i perioden 1. april til 1. november - altså udenfor fyringssæsonen. Vi har på den baggrund, på side 7 i vedhæftede, samlede kommentarer (nævnt på litteraturlistens punkt 8), og med henvisning til noten om kolonihaveområder, herunder nyttehaver, på side 20 i støjvejledningen, anbefalet en lempet støjgrænse for natperioden svarende til områdetype 4 eller 3 altså 40 db(a). I støjrapportens figur 1 bør støjgrænserne for referencepunkterne P1 og P2 derfor ændres til 45/40/40 db(a), og områdetypen til åben og lav boligbebyggelse. I rapportens figur 3, 4 og 5 bør støjgrænsen for natperioden i P1 og P2 ændres til 40 db(a). Horsens Kommune har desuden i forbindelse med sagens behandling præciseret, at det ikke er meningsfuldt at fastsætte støjgrænser for området, som er omfattet af kommuneplanramme 01.G.3 Bollerstien da arealet er et bufferområde mellem industriområdet og boligområdet mod syd. Miljøstyrelsen har således lagt planmyndigheden Horsens Kommunes vurdering af forholdene i området til grund for at ændre støjgrænserne i de to pågældende områder. Desuden er der foretaget enkelte præciseringer af anførte rammeområder, hvilket dog er uden praktisk betydning. Anlægget er for så vidt angår lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer reguleret af eksisterende miljøgodkendelse og revurdering af 14. december Støjforholdene er nærmere belyst i VVM-redegørelsen. 39

40 Kontrol af støj (F2) I afgørelsen er det væsentligt at præcisere vilkårene for virksomhedens egenkontrol med støjgrænserne og driftsforholdene under denne kontrol. I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, og det er anført, hvorledes måleresultaterne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres entydigt og korrekt. Det er endvidere stillet krav om, hvornår kontrollen skal udføres, hvilket blandt andet betyder, at der skal fremsendes dokumentation for, at vilkåret er overholdt umiddelbart efter, at det nye anlæg er sat i drift. Vilkåret er stillet med henblik på at eftervise, at anlægget ikke støjer mere end de forudsatte vurderinger af virksomhedens støjbidrag til omgivelserne i ansøgningsmateriale og VVMredegørelse. Der er fastsat krav om indsendelse af dokumentation for bestilling af målinger med henblik på at sikre fremdrift i måleprocessen. Vilkåret erstatter vilkår F4 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december Definition på overholdte støjgrænser (F3) Det er fastsat en definition for, hvornår støjgrænserne er overholdt, så dette er entydigt for både virksomhed og tilsynsmyndighed. Vilkåret erstatter vilkår F5 i miljøgodkendelse og revurdering af 14. december G. Affald Bortskaffelse af affald (G1) Det biomassefyrede kraftvarmeværks mest betydelige affaldsfraktioner er restprodukter fra forbrændingen. Disse udgør op til ca. 4 % af den indfyrede mængde. Anlægget forventes at producere ca. 900 tons/år (bundaske og flyveaske) ved 1 % askeindhold ved afbrænding af træflis. Ved forbrænding af halm forventes produceret ca tons/år (bundaske og flyveaske) ved 4 % askeindhold. Jf. indretningsvilkår skal bundasken transporteres til en lukket askecontainer fra kedlens brandkammer, og flyveasken, der er bundet i røggassen, frafiltreres og ledes til den lukkede askecontainer. Bundaske skal bortskaffes til deponering eller godkendt genbrug i overensstemmelse med kommunens anvisninger, hvis den ikke kan tilbageføres til jordbrugsformål jf. bioaskebekendtgørelsen. H. Jord og grundvand Jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Det er i denne godkendelse sikret ved at sætte vilkår omkring tæt belægning med opsamling af vand mv. ved aktiviteter, der kan resultere i spild, f.eks. tanke og flislager. Der er endvidere sat vilkår omkring kontrol af funktionen af disse forureningsbegrænsende foranstaltninger. 40

41 Virksomheden er kystnær og ikke beliggende i et område med særlige drikkevandinteresser (OSD område), og det er i VVM-redegørelse og miljørapport vurderet, at risikoen for påvirkning af grundvandsmagasiner til almen indvinding vurderes som lille. Eksisterende jordforurening i området Biomasseværket er beliggende på en grund, der er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven, som følge af den tidligere anvendelse til deponering af affald. Deponeringen på arealet blev indledt i 1933, og frem til 1974 blev alt affald fra Horsens by deponeret på pladsen. Efter 1974 er der kun deponeret ikke forbrændingsegnet affald og kemikalieaffald, dog stoppede deponeringen af kemikalieaffald i I 1989 blev der udført en orienterende geoteknisk undersøgelse ved Horsens Kraftvarmeværk, der underbygger den historiske udvikling, som flyfotoene viser. Denne undersøgelse viste, at de øverste ca. 5 m bestod af blandet byfyld. Herunder var der 4-5 m gytje og tørvedynd underlejret af sand. I fyldjorden er der konstateret indhold af haveaffald, tegl, glas og affald. I flere prøver der er konstateret lugt af olie eller terpentin. Arealet, hvor anlægget placeres, er V2-forureningskortlagt, og fyldjord vil kun blive afgravet i det omfang, det er anlægsteknisk nødvendigt i forbindelse med anlægsarbejdet. Flytning af jord fra et kortlagt forurenet areal skal forinden anmeldes til den pågældende kommune. Ønsker man at genbruge opgravet forurenet jord, skal der søges tilladelse hos kommunen. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til kommunen, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Ved anlægsarbejde på kortlagte og områdeklassificerede ejendomme er det gældende, at der skal foreligge dokumentation for forureningsgraden, inden en jordflytning fra ejendommen igangsættes. Endvidere skal kommunen anvise jordflytningen, inden den igangsættes. Der skal gennemføres miljøtekniske undersøgelser på grunden, inden byggeriet igangsættes. På baggrund af resultaterne af miljøundersøgelsen udarbejdes en jordhåndteringsplan, der redegør for jordforureningsniveauet i byggefelterne samt for jordhåndtering, herunder bortskaffelse af jord samt jordmodtagelse. De miljøtekniske undersøgelser skal danne baggrund for jordhåndteringen i anlægsfasen (jordhåndteringsplan) samt ansøgning om tilladelse efter jordforureningslovens 8 til bygge- og anlægsarbejder. Tilladelse efter jordforureningsloven skal foreligge før bygge- og anlægsarbejdet kan begyndes. Den miljøtekniske undersøgelse skal endvidere belyse, om der træffes deponigas på grunden, som nødvendiggør en afværgeforanstaltning. På baggrund af undersøgelsen vil det blive vurderet, i hvilket omfang der skal igangsættes afværgeforanstaltninger for beskyttelse af recipienten (Horsens Fjord) i forhold til bygge- og anlægsarbejdet. 41

42 Basistilstandsrapport Efter godkendelsesbekendtgørelsens 14 skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde basistilstandsrapport i forbindelse med miljøgodkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens Biomassevarmeværket er omfattet af bilag 1, listepunkt 1.1b i godkendelsesbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har vurderet, at biomassevarmeværket ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, idet ingen af de farlige stoffer/blandinger af stoffer, som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med sin bilag 1 aktivitet vurderes at kunne medføre risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomheden areal. Virksomheden har således ikke udarbejdet en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Miljøstyrelsen har som en del af Fjernvarme Horsens miljøtekniske beskrivelse for biomassevarmeværket i bilag A den 7. april 2016 modtaget en opdateret liste over de farlige stoffer/blandinger af stoffer, som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med de aktiviteter, som er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Listen angiver de stoffer/blandinger af stoffer, der klassificeres som farlige efter forordning 1272/ Herudover indeholder listen angivelser af mængderne i forbindelse med brug, fremstilling og frigivelse samt oplysninger om leverings-, opbevarings- og anvendelsesform og lokaliteter. Miljøstyrelsen er forpligtet til at vurdere, om de pågældende farlige stoffer/blandinger af stoffer, som biomassevarmeværket bruger, fremstiller eller frigiver, er relevante jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Dette indebærer, at karakteren og mængden skal udgøre en risiko for længerevarende jord- eller grundvandsforurening. Forurening skal i denne sammenhæng forstås som en risiko for en længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand på virksomhedens areal fra stoffer, der hidrører fra den eller de aktiviteter på virksomheden, der er omfattet af IE-direktivet 24. Rambøll har for bygherre i bilag 7 til ansøgningen om miljøgodkendelse udarbejdet et notat om risikoen for jord og grundvandsforurening i forhold til et eventuelt krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport. På baggrund af en gennemgang af driften på biomassevarmeværket vurderes det, at det nye biomassefyrede anlæg vil anvende og fremstille følgende farlige stoffer: Bundaske Flyveaske Dieselolie Bundaske og flyveaske Når anlægget er i fuld drift skønnes der produceret følgende mængder årligt: Bundaske/flyveaske fra flisfyring 900 tons 22 Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr af 19. november Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger artikel Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner. 42

43 Bundaske/flyveaske fra halmfyring tons Bundaske vil blive opbevaret indendørs i tæt, lukket container og på befæstet areal, uden afløb. Dieselolie Den eksisterende dieselolietank på affaldsforbrændingsanlægget anvendes til tankning af gummihjullæsser på det kommende biomasseværk. Tanken er opstillet på betongulv i turbinekælderen. Fra kældergulvet er der afløb, som ledes via olieudskiller. Der er ikke skjulte rørføringer i forbindelse med dieseltanken. Det er i VVM-redegørelse og miljørapport vurderet, at de nye brændsler på biomasseværket vil ikke give anledning til forøget risiko for forurening af jord. Områderne omkring de nye anlæg og lagerfaciliteter befæstes, og der etableres et internt kloaksystem med olieudskiller. Aktiviteter, der typisk kan forårsage jordforurening, såsom oplag af olie, kemikalier, brændsler mm. er eller vil blive udført således, at der er en væsentlig reduceret risiko for jordforurening. Alle brændsler håndteres på tæt belægning, hvor overfladevand bliver ledt i kloaksystem. Oplag H1-H11 Af hensyn til at forebygge forurening af jord og grundvand skal oplag af biomasse ske indendørs eller på tæt belægning med opsamling af perkolat og afledning til offentligt renseanlæg, og al transport skal ske på befæstede arealer med afledning af overfladevand til forsinkelsesbassin. Formålet med kravene til opbevaring af kemikalier i tanke og beholdere samt vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af anlæg, rørføringer og de foranstaltninger, der træffes for at forhindre emissioner til jord og grundvand, er at forebygge, at der ved uheld eller hvis der opstå utætheder, sker forurening af jord og grundvand eller i omgivelserne i øvrigt. Ved den ændrede anvendelse af ejendommen, hvor større arealer bliver befæstet, kan der evt. ske en ophobning af deponigas under de befæstede arealer. Det kan derfor være nødvendigt, at drænsystemer under de befæstede arealer som afværgeløsning for ophobning af deponigas. Vilkår H11 sikrer, at der moniteres for deponigas og foretages afværgeforanstaltninger for at undgå ophobning. I. Indberetning/rapportering Driftsjournaler (I1-I5) For at sikre en effektiv kontrol og dermed begrænse forureningen fra virksomheden, er der endvidere i godkendelsen fastsat vilkår om, at der udarbejdes journal m.v. for tilsyn og kontrol med virksomhedens forureningsbegrænsende foranstaltninger. Til kontrol af,at det biomassefyrede varmeværk ikke udvider sin aktivitet på en måde, som indebærer forøget forurening, er der stillet vilkår om indberetning af årligt forbrug af råvarer og hjælpestoffer i forbindelse med driften af virksomheden, samt mængde af affald genereret ved driften af anlægget. Der er for at beskytte det ydre miljø mod utilsigtet forurening stillet vilkår om, at der føres journal for kontrol med virksomhedens kontinuerte måleudstyr. 43

44 Der er stillet vilkår om, at virksomheden opbevarer journalerne på en sådan måde, at de umiddelbart kan genfindes både til virksomhedens eget brug og til brug for myndighedens tilsyn. Kvartalsindberetning og årsindberetning (I6-I8) Der er stillet vilkår om, at egenkontrolresultater indberettes til tilsynsmyndigheden hvert år. Vilkår om kvartalsrapportering er sat for at følge kadencen for indberetninger fra det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Virksomheden skal sende oplysninger om årligt forbrug af råvarer og hjælpestoffer, herunder den genererede mængde affald, samt det samlede energiforbrug. Rapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden inden 1. marts hvert år, første gang den 1. marts det år, hvor der første gang har været drift på anlægget det foregående år. Vilkår for indberetning og rapportering er fastsat ud fra bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Desuden er vilkår fra virksomhedens gældende miljøgodkendelse vedrørende rapportering fortsat gældende. Der er stillet vilkår om årlig vurdering af forbrug af ressourcer i form af vand, energi mv. samt produktion af affald, energi mv. i forhold til den indfyrede brændselsmængder. Nøgletallene skal anvendes i forhold til en BAT vurdering af anlægget. J. Driftsforstyrrelser og uheld (J1-J4) Der er i afsnittet omkring jord og grundvand truffet foranstaltninger til opsamling af forurenende stoffer ved uheld. Der er ligeledes truffet foranstaltninger til minimering af risiko for brand samt for bekæmpelse af en eventuel brand og opsamling af slukningsvand. Det biomassefyrede kraftvarmeværk er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. De væsentligste uheld, der kan forekomme, vurderes at være brand i halmlageret eller i flisoplaget. Der er ikke sat vilkår om brandsikring af flis- og halmlager, da det er beredskabsmyndighederne, som skal godkende indretningen af lagrene. Ved en eventuel brand vil slukningsvand internt i flis- og halmlager samt kedelbygning blive opsamlet via kloaksystemet til rensningsanlæg. Slukningsvand, der løber ud på øvrige befæstede arealer eller på udendørs flislager, vil blive opsamlet i forsinkelsesbassin, der etableres med mulighed for afspærring i brandsituationer, og med mulighed for udtagning af prøver. Der er i vilkår J3 stillet krav til straksindberetning af overskridelser af emissionsvilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen og på samme måde, som der er stillet krav til straksindberetning af overskridelser af emissionsvilkår på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. 44

45 Overvågning af biomasselagre ved hjælp af automatiske systemer til detektion af brande jf. vilkår J4 er BAT. Virksomheden har dog metodefrihed til at indfri vilkåret. Overvågningen kan således fx bestå af gnist- og røgdetektion, overvågning af temperatur eller videoovervågning på udvalgte steder. Den endelige udformning af systemet forventes fastlagt i forbindelse med beredskabets brandtekniske sagsbehandling. K. Ophør (K1) Der er indsat vilkår om underretning af tilsynsmyndigheden samt for at virksomheden skal bringe stedet i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand ved det biomassefyrede varmeværks ophør. Der er således stillet vilkår om, at virksomheden skal træffe nødvendige foranstaltninger ved ophør for at forebygge forurening i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 12 og 13. I øvrigt henvises til 49 i godkendelsesbekendtgørelsen. L. Bedst tilgængelige teknik Det biomassefyrede varmeværk er omfattet af EU's BREF-note om store fyringsanlæg fra juli 2006 og EU's BREF-note om emissioner fra oplag af juli Ansøger har vedlagt en udfyldt BAT tjekliste ved ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bilag 8a og 8.b i ansøgning om miljøgodkendelse (Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse til denne afgørelse). Det fremgår heraf, at krav til BAT er opfyldt for det biomassefyrede varmeværk. Emissionsvilkår er endvidere stillet i overensstemmelse med BAT-AEL for store biomassefyrede anlæg. Det skal her bemærkes, at emissionsgrænseværdierne er fastsat med udgangspunkt i, at Fjernvarme Horsens har lagt vægt på, at anlægget skal kunne leve op til kommende krav i BAT-konklusioner for store fyringsanlæg. Miljøstyrelsen vurderer, at biomasseværket med en samlet nominel indfyret effekt på 60 MW må forventes at blive omfattet af kravene i BAT-konklusionerne gældende for anlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 50 og 100 MW, hvis de vedtages, som de foreligger på nuværende tidspunkt. Der er således ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og krav til måle- og kontrolmetoder taget udgangspunkt i de forventede BAT- krav til anlæg af denne størrelse. Det vurderes, at de væsentligste anbefalinger i gældende BREF-noter er opfyldt. Denne miljøgodkendelse er desuden i overensstemmelse med kravene i IE direktivet, der blev implementeret i Danmark den 6. januar 2013, jf. godkendelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. 3.3 Udtalelser/høringssvar Miljøstyrelsen har haft offentliggjort VVM-redegørelse (inkl. ikke teknisk resume) samt udkast til miljøgodkendelse for udvidelsen. Materialet har været i offentlig høring i perioden fra 4. maj 2016 til den 30. juni 2016 og er annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. 45

46 Horsens Kommune har i samme periode som VVM-høringen afholdt høring over lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering for det nye biomassefyrede varmeværk. (Lokalplan Teknisk Anlæg, Varmeværk, Endelavevej, Horsens og Horsens Kommunes kommuneplantillæg Teknisk Anlæg, Endelavej, Horsens, Varmeværk). Horsens Kommune har den 18. juli 2016 fremsendt kommunens besvarelse af høringssvarene til plandokumenterne. VVM- og miljøvurderingsprocessen er gennemført i et tæt myndighedssamarbejde mellem Miljøstyrelsen og Horsens Kommune, og der har løbende været dialog mellem styrelsen og kommunen om indholdet i miljøvurderinger, plandokumenter og godkendelser Udtalelse fra andre myndigheder Horsens Kommune har ikke i høringsperioden afgivet bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelse. I forbindelse med høring over den sammenfattende redegørelse udtaler kommunen, at de ikke har kommentarer. Kommunen påpeger dog to forhold, som bygherren skal være opmærksom på. Miljøstyrelsen har videresendt kommunens høringssvar til virksomheden til orientering. Kystdirektoratet har afgivet høringssvar om kystsikring af anlægget. Miljøstyrelsens besvarelse fremgår af bilag F Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret på hjemmesiden af flere omgange senest den 4. maj 2016 sammen med VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Der er modtaget 3 borgerhenvendelser vedrørende VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Høringssvarene omhandler trafikforhold på, risikoen for støj-, støv- og lugtgener fra anlægget, bygningshøjder og visuelle virkninger. Miljøstyrelsens besvarelse fremgår af bilag F Udtalelse fra virksomheden Fjernvarme Horsens har via Rambøll afgivet høringssvar, idet virksomheden ønsker en emissionsgrænseværdi for CO på 250 mg/nm3 (6% ilt). Begrundelsen for den ønskede grænseværdi er, at det ved etablering af fx flere mindre kedler (10MW) kan være svært at opnå meget lave CO-emissioner. Miljøstyrelsen har imødekommet anmodningen blandt andet af hensyn til virksomhedens mulighed for at bibeholde fleksibilitet i valget af ovntype og - størrelse. 46

47 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag D Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010 og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse overholdes. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78a Listepunkt Fjernvarme Horsens er omfattet af følgende listepunkter jf. godkendelsesbekendtgørelsen: 5.2a (hovedaktivitet): 5.2a Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg for dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. 1.1b (biaktivitet) Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. Det ansøgte biomassefyrede varmeværk er en biaktivitet til det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg (hovedaktivitet 5.2a) og omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 1.1b: Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. Desuden har det samlede anlæg i forvejen en gasturbine, som er godkendt som biaktivitet efter listepunkt 1.1b Denne miljøgodkendelse er et tillæg til miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010, og regulerer det nye biomassefyrede varmeværk. Dog er enkelte vilkår i denne godkendelse gældende for det samlede anlæg (vilkår C8, F1-F3). Det fremgår af fodnoterne til vilkårene BREF Det nye biomassefyrede varmeværk er omfattet af BREF dokumentet om store fyringsanlæg: Integrated Pollution Prevention and Control Reference Document on Best Available Techniques for Large Combustion Plants, July I BREF-dokumentet er omtalt en lang række tiltag, der skal gennemføres, for at et projekt kan siges at leve op til BAT. Det ansøgte projekt lever som helhed op til disse BAT-krav. 47

48 Der er endnu ikke vedtaget BAT-konklusioner, men revisionen 25 er i gang, og der forventes vedtaget nyt BREF-dokument med bindende BAT-konklusioner inden for få år. Miljøstyrelsen vurderer, at biomasseværket med en nominel indfyret effekt på 60 MW forventes at blive omfattet af kravene i BAT-konklusionerne gældende for anlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 50 og 100 MW, hvis de vedtages, som de foreligger på nuværende tidspunkt. Emissionsgrænseværdier og krav til måle- og kontrolmetoder er fastsat med udgangspunkt i, at Fjernvarme Horsens har lagt vægt på, at anlægget skal kunne leve op til kommende krav i BAT-konklusioner for store fyringsanlæg. Der er således ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og krav til måle- og kontrolmetoder taget udgangspunkt i de forventede BAT-krav til anlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 50 og 100 MW. Herved undgår Fjernvarme Horsens givetvis at skulle ud i en revurdering indenfor få år, hvor der fastsættes skærpede emissionsgrænseværdier og skærpede krav til måle- og kontrolmetoder, som vil medføre nye væsentlige anlægsændringer og - investeringer. Derudover kan følgende tværgående BREF dokumenter være relevante; emissioner fra oplagring: (Integrated Pollution Prevention and Control Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July 2006), samt de tværgående BREF-dokumenter: Energieffektivitet (juni 2008) Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer (februar 2006) Generelle overvågningsprincipper (juli 2003) Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (juli 2006) Revurdering Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. Revurdering påbegyndes senest i Risikobekendtgørelsen Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har foretaget en screening af anlæggets virkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens bilag 3, og der er den 26. juni 2015 truffet særskilt afgørelse herom. Miljøstyrelsen har vurderet, at anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Baggrunden for vurderingen og VVM-pligten er, at; anlægget etableres som barmarksprojekt, og henset anlæggets dimensioner med et areal på ca m², en bygningshøjde 27 m og en skorsten på ca. 85 m og områdets kystnære beliggenhed må de landskabelige og visuelle virkninger antages at være ikke uvæsentlige. 25 BREF for Large Combustion Plants, Prefinal draft, February

49 biomassevarmeværket modtager større mængder flis og/eller halm med lastbiltransporter, hvilket vil kunne have konsekvenser for trafikafviklingen i området, hvor området omkring Høegh Guldbergsgade og centrum i forvejen er meget belastet af trafik. forbrænding af biomasse på et anlæg med en biomassevarmeeffekt på 60 MW medfører ikke ubetydelige luftemissioner og deposition af stoffer både lokalt og længere væk. en række andre miljøforhold fx støj og spildevand er i VVM-anmeldelsen ikke tilstrækkeligt belyst til at kunne træffe afgørelse om, at projektet ikke kan antages at påvirke miljøet væsentligt. Der er på den baggrund udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport, hvor blandt andet disse forhold samt relevante alternativer er belyst. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af VVM-redegørelsen, den offentlige høring, samt med de stillede vilkår i udkast til miljøgodkendelse, at der kan meddeles miljøgodkendelse, der muliggør den anmeldte udvidelse med et 60 MW biomassevarmeværk af det eksisterende kraftvarmeværk ved Horsens Havn, når det planlægningsmæssige grundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan er endeligt tilvejebragt af Horsens Kommune Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af N56 Horsens Yderfjord, som er beliggende 6,6 km øst for projektområdet og N236 Bygholm Ådal, som er beliggende 7,1 km vest for projektområdet. Projektet er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der henvises til afsnit 3.2 i denne miljøgodkendelse samt VVM-redegørelse og miljørapport for en vurdering efter habitatbekendtgørelsen. 4.2 Øvrige gældende godkendelser og påbud Udover denne godkendelse gælder følgende godkendelser fortsat: Miljøgodkendelse og revurdering for Horsens Kraftvarmeværk A/S af 14. december Tillæg til miljøgodkendelse til etablering af røggaskondensering på ovnlinje 1 og 2 af 4. december 2014 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Horsens Kraftvarmeværk af 1. april Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Horsens Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildevandet til det kommunale spildevandsrenseanlæg. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på 26 Dog erstattes vilkår F1, F4, F5 og C27 i Miljøgodkendelse og revurdering af 14. december 2010 af vilkår i denne godkendelse. 49

50 Følgende interessenter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 28. september Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Grundejerforeningen Peter Dans Vej v/ Formand Arne Jørgensen Grundejerforeningen Peter Dans Vej v/ bestyrelsesmedlem Lars Lundorf Johansen Jens Posselt Grete Damgaard Alice H Nielsen Lars Hedegaard Kristensen Horsens Kommune Region Midtjylland Horsens Vand Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening 50

51 Sporsfiskerforbundet Danmarks Idrætsforbund Arbejdernes Erhvervsråd Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Greenpeace Aktive fritidsfiskere i Danmark Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland NOAH, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen (FVST), Horsens Museum Horsens Vand Kystdirektoratet 51

52 5. BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse 52

53 Til Horsens Kommune Miljøstyrelsen Dokumenttype Ansøgning om miljøgodkendelse Dato September, 2015 (revideret 7 april 2016) FJERNVARME HORSENS A/S ANSØGNING OM MILJØ- GODKENDELSE

54 FJERNVARME HORSENS A/S ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Revision 1 (revideret den ) 2 (revideret den ) 3 (revideret den ) Dato RIBH Udarbejdet af Kontrolleret af HTS Godkendt af Beskrivelse RIBH Ansøgning om miljøgodkendelse Ref Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

55 Ansøgning om miljøgodkendelse INDHOLD A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD 1 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART 2 C. OPLYSNINGER OM ETABLERING 6 D. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED 6 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING 8 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION 8 G. OPLYSNINGER OM VALG AF DEN BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 12 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 13 I. FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 19 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD 19 K. OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED VIRKSOMHEDENS OPHØR. 20 L. IKKE-TEKNISK RESUME 20 BILAG Bilag 1 Oversigtsplan Bilag 2 Indretningsplan Bilag 3 Kloaktegning Bilag 4 Miljømåling Ekstern Støj Bilag 5 Datablade Bilag 6 Beregning af skorstenshøjde Bilag 7 Notat om basistilstandsrapport Bilag 8 BAT tjeklister

56 Ansøgning om miljøgodkendelse 1 af 22 A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. Fjernvarme Horsens A/S Endelavevej Horsens Tlf.: ) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. Fjernvarme Horsens A/S Endelavevej Horsens Matrikel nr. (det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg): 872, Horsens Markjorder. Matrikel nr. (det nye biomassefyrede anlæg): 880d, 880e og 880b, Horsens Markjorder. CVR: P nr: )Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Horsens Kommune, men arealet købes af: Fjernvarme Horsens A/S Endelavevej Horsens Tlf.: ) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. Bjarne Skyum Fjernvarme Horsens A/S Endelavevej Horsens bsk@fjho.dk Tlf.:

57 Ansøgning om miljøgodkendelse 2 af 22 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. Fjernvarme Horsens A/S hovedaktivitet er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.2.a: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) Det ansøgte biomasseanlæg er en biaktivitet og omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 1.1.b: Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. Fjernvarme Horsens A/S er et affaldsforbrændingsanlæg, der producerer el og fjernvarme dækker næsten hele fjernvarmebehovet i Horsens. Horsens Kommunes Strategiske Energiplan om at erstatte fossile brændsler (her naturgas og olie) med fjernvarme baseret på affald og biomasse betyder, at i størrelsesordenen boliger i Horsensområdet indenfor den kommende årrække vil konvertere fra individuelle olie- og naturgasopvarmede energianlæg til fjernvarme. Det betyder, at affaldsforbrændingsanlægget ikke vil kunne levere tilstrækkeligt med varme. Fjernvarme Horsens A/S ønsker derfor at etablere et nyt biomassefyret varmeværk. Det nye biomasseværk vil blive etableret umiddelbart øst for affaldsforbrændingsanlægget. Biomasseværket vil blive etableret med kedler med en samlet indfyret effekt på 60 MW. Kedlerne vil enten blive fyret med flis eller en kombination af flis og halm. Anlægget etableres i to etaper, hvor den første etape indebærer etablering af flisfyrede kedler med op til 30 MW. Anlæggene i de to etaper etableres uafhængigt af hinanden som to selvstændige anlæg. Det forventes, at etape I etableres i Der vil desuden blive etableret et udendørs lager på ca m 2 til oplag af mellem 15 og m 3 flis. Det udendørs flislager vil på nord-, øst- og sydsiden være afgrænset af en ca. 5 m høj betonvæg. Det nye biomassefyrede varmeværk vil blive etableret i en ny ca m 2 stor bygning med en bygningshøjde på ca. 27 m umiddelbart øst for det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Der etableres en fælles skorsten på minimum 70 m med to eller flere røgrør for de to etaper. Bygninger og den udendørs oplagsplads fremgår af Figur 1.

58 Ansøgning om miljøgodkendelse 3 af 22 Figur 1 Bygninger og udendørs flislager. Brændsel i form af flis/halm tilkøres bygningen, hvor flis vil blive aftippet i en 5 m dyb flisgrube, og hvor halm aflæsses direkte i hallen med lukket port. Der planlægges etableret naturlig ventilation i brændselslageret, og den endelige løsning fastlægges i tilbudsfasen og i overensstemmelse med de vilkår, der er stillet i miljøgodkendelsen. Det udendørs flislager vil blive benyttet over hele året, således at der hele tiden er sikret oplag af flis til 5 til 10 dages forbrug. Leveres der hele træstammer til anlægget vil der blive indlejet en flishugger til opflisning. En sådan flishugger vil kun være på anlægget i få uger om året og vil blive placeret indenfor afgrænsningen af det udendørs flislager. Flisen vil blive flyttet fra det udendørs flislager af en gummihjulslæsser. Gummihjulslæsseren vil være i drift alle ugens dage fra kl. 07 til kl. 22. Gummihjulslæsseren drives af diesel, som påfyldes ved den eksisterende dieseltank på kraftvarmeværket. Dieseltanken har et volumen på liter og er placeret turbinekælderen på eksisterende kraftvarmeværk. Inde i bygningen vil der kunne oplagres op til m 3 flis og/eller halm på et areal af ca m 2. Brændslet transporteres til kedlerne ved hjælp af en traverskran. En overordnet principskitse for de to typer af kedler fremgår af figurerne Figur 2 til Figur 4.

59 Ansøgning om miljøgodkendelse 4 af 22 Figur 2 Overordnet principskitse for processerne i et flisfyret biomasseværket. Figur 3 Principiel anlægskobling for et flisfyret biomasseværk. Figur 4 Principiel anlægskobling for et halmfyret biomasseværk Ved fuld drift (60 MW) vil der blive brugt op til m 3 flis pr. dag svarende til m 3 pr. uge i den koldeste måned. Der vil tilsvarende blive brugt m 3 halm pr. dag svarende til m 3 pr. uge i den koldeste måned.

60 Ansøgning om miljøgodkendelse 5 af 22 Røggassen fra fliskedlerne vil blive renset i filtre efterfulgt af to serieforbundne røggasvaskere som vist på figur 3. Der vil blive etableret NOx-renseanlæg (SNCR-teknik) på både halm og fliskedler. Ammoniakvand til SNCR processen opbevares i eksisterende 40 m 3 tank i en tankgård på nordsiden af affaldsforbrændingsanlægget. Kondensatet fra røggasvaskerne vil blandt andet indeholde tungmetaller, og vil derfor blive renset inden det udledes til den offentlige spildevandskloak. Rensningsanlægget består af processer med udfældning, flokkulering og filtrering. Slam vil blive opbevaret indendørs i egnede beholdere og bortskaffes efter retningslinjerne i kommunens affaldsregulativ. Bundasken transporteres til en lukket askecontainer fra kedlens brandkammer. Bundasken fra kedlen køles i et vandbad, der forsynes med vand fra røggaskondenseringen, og føres via et askeskrabersystem til lukkede askecontainere placeret i egnet askecontainerrum i tilknytning til kedelbygningen. Flyveasken, der er bundet i røggassen, frafiltreres og ledes til den lukkede askecontainer. Askecontainerrummet etableres med fast belægning, og overskudsvandet tilbageføres til kedlerne. Den kølede bundaske har en konsistens som vådt grus og indeholder ca. 25 % vand. Der anvendes to askecontainere, hvor den ene er i drift, mens den anden kan tømmes. Vand fra askecontainerrummets gulvafløb opsamles og pumpes retur for genanvendelse, og der forventes ikke spildevand fra denne proces. Askecontainere borttransporteres med lastbil til godkendt modtagefacilitet. Ved fuld drift skal der tranporteres op til en container pr. dag. Alternativt kan forbrændingsasken bortskaffes som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord eller i skovområder. Styring, kontrol og overvågning af anlægget vil ske fra affaldsforbrændingsanlæggets kontrolrum. Fjernvarmevandet fra det nye biomassefyrede værk vil blive tilkoblet det eksisterende fjernvarmenet. Der vil ikke blive etableret nyt anlæg til behandling af fjernvarmevandet. Sum udgangspunkt skal kun anvendes små mængder af smøre- og hydraulikolie, der i forvejen opbevare i eksisterende kraftvarmeværks bygninger. Der vil skulle opbevares op til 2 x liter lud NaOH vandig opløsning 27%, for neutralisering af kondensat. Lud opbevares i palletanke der placeres i en lukket tankgård inde i biomasseværket. Tankene fyldes løbende op fra leverandørens tankbil. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Fjernvarme Horsens A/S er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Det ansøgte er ikke midlertidigt.

61 Ansøgning om miljøgodkendelse 6 af 22 C. OPLYSNINGER OM ETABLERING 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og /eller ændringer. Det nye biomassefyrede varmeværk vil blive etableret i en ny ca m 2 stor bygning med en bygningshøjde på ca. 27 m umiddelbart øst for det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Der etableres en skorsten på minimum 70 m. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. Projektet skal VVM behandles og den forventede anlægsfase ligger derfor fra september 2016 til november Anlægget ventes derefter i drift fra november 2017 med de første 30 MW. De næste 30 MW forventes etableret fra september 2020 og sættes i drift fra november Der søges om miljøgodkendelse til etablering af alle 60 MW. D. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED 11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. Der henvises til bilag 1. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. Det eksisterende Horsens Kraftvarmeværk bestående af et affaldsforbrændingsanlæg er beliggende på Endelavevej 7, 8700 Horsens på matrikel nummer 872, Horsens Markjorder. Det biomassefyrede varmeværk og det udendørs flislager ønskes etableret på en del af matriklerne 880d, 880e og 880b, Horsens Markjorder. Anlægget ønskes etableret i tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget i det dette i forvejen ligger meget centralt i forhold til distributionsledningerne og tæt på Horsens Havn, der kan sikre muligheder for import af store mængder biomasse. De to varmeproducerende anlæg ønskes i øvrigt etableret med en tæt beliggenhed til hinanden af driftsmæssige hensyn. Horsens Kraftvarmeværk er oprindeligt medtaget som delområde IX i lokalplan nr. 85 af 20. september Området er udlagt til erhverv og er afgrænset mod vest af Høegh Guldbergs Gade. Området vest for Høegh Guldbergs Gade og nord for Bygholm Å er udlagt til erhvervsformål med forbud mod generende virksomhed (f.eks. støjende aktiviteter). Området syd for Dagnæs Bæk er udlagt til rekreative formål. Det biomassefyrede varmeværk ønskes etableret i dele af lokalplanens område IX og V, der er udlagt til losseplads. Da lokalplanen ikke giver mulighed for etablering af et biomassefyret varmeværk vil Horsens Kommune udarbejde en ny lokalplan for området. 13) Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

62 Ansøgning om miljøgodkendelse 7 af 22 Det nye biomassefyrede varmeværk indfases efterhånden som flere boliger overgår til fjernvarme og vil i perioder af året være i døgndrift. Om sommeren vil det nye biomassefyrede varmeværk ikke være i drift, da affaldsforbrændingsanlægget producerer tilstrækkeligt med varme. I højsæsonen (om vinteren) vil kedlerne blive drevet på fuldlast sammen med affaldsforbrændingsanlægget. Det er beregnet, at det nye biomassefyrede varmeværk skal drives i ca fuldlasttimer pr. år efter fuld udbygning i Hovedparten af de stationære støjkilder vil være i drift, når det biomassefyrede varmeværk er i drift. Til- og frakørsel af råvarer til værket vil ske hyppigere i højsæsonen end resten af året svarende til 24 lastbiler pr. dag. Til- og frakørsel ventes hovedsageligt at ske på hverdage i tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18. Hvis der tilkøres en hel skibslast af flis vil antallet af transporter kunne øges til ca. 100 lastbiler pr. dag. I en sådan situation vil transporten ske i tidsrummet fra kl. 07 til kl. 22. I højsæsonen (december til februar) vil der kunne forekomme anløb af to skibe pr. uge til Horsens Havn. Til- og frakørslernes variation over året fremgår af Figur 5. Figur 5 Antal lastbiltransporter pr. døgn ved brug af halm eller flis. Ved transport af halm er der lavet beregninger der viser transport af halmballer med en vægt på henholdsvist 500 kg og 800 kg. En gummihjulslæsser, der anvendes til håndtering af flis på det udendørs lager vil kun være i drift på hverdage i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 22. Leveres der hele træstammer til anlægget vil der blive indlejet en flishugger til opflisning. En sådan flishugger vil kun være på anlægget i få uger om året. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Der henvises til Miljømåling Ekstern støj vedlagt som bilag 4. Rapporten dokumenterer, at støjbelastningen i forbindelse med til- og frakørsel overholder de forventede støjgrænser.

63 Ansøgning om miljøgodkendelse 8 af 22 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING 15) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. - Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer. Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring. Interne transportveje. Der henvises til Figur 1 og bilagene 1 til 3. F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION 16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. Det nye biomassefyrede varmeværk etableres med kedler i to etaper af hver 30 MW og dermed samlet med en indfyret effekt på 60 MW. Der forventes et forbrug af råvarer som angivet i den følgende tabel. Råvare Årsforbrug Oplagring Oplagsmængder Halm ton I lagerhal undtagelsesvist udendørs Max m3 lager Flis ton I lagerhal undtagelsesvist udendørs Ca m3 lager NaOH 12 ton I palletanke indendørs 2 x1000 liters palletanke. Fyldes løbende op fra leverandørens tankbil. El MWh Ammoniakvand ton I eksisterende tank i udendørs tankgård 40 m 3 Fældningsmiddel 250 l Dunke indendørs 1 styk ekstra dunk Flokkuleringsmiddel 200 l Dunke indendørs 1 styk ekstra dunk Kalk Umiddelbart anvendes kalk ikke i processen. Men kan evt. komme på tale afhængig af valg af rensemetode. Diesel l Indendørs tank som er placeret i turbinekælderen på eksisterende kraftvarmeværk liter Tabel 1 Forventet forbrug af råvarer 1 Ved fyring på begge kedler 2 Kun ved halm og kun efter behov

64 Ansøgning om miljøgodkendelse 9 af 22 Datablade for de forventede produkter af NaOH, ammoniakvand (> 24% NH 3 ), fældningsmiddel og flokkuleringsmiddel findes i bilag 5. Der er tale om datablade for tilsvarende produkter, da anlægget og produkterne ikke er valgt ud endnu. Der vil være et mindre forbrug af vand til sanitære forhold (toilet, bad og gulvvask). I forbindelse med røggasvaskningen vil der blive dannet vand som følge af brændslets vandindhold (Flis: ca. 45%, halm: ca. 15%). Der forventes maksimalt dannet 14,2 m 3 vand i timen svarende til ca m 3 vand om året. Vandet vil blive renset og en mindre del vil blive genbrug til bundaskesystemet og røggasvaskeren. Resten vil blive udledt til den offentlige kloak. 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. Fjernvarme Horsens A/S ønsker at etablere et nyt biomassefyret varmeværk med kedler i to etaper af 30 MW som supplement til varmeproduktionen på det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i højsæsonen. Kedlerne vil enten blive fyret med halm, flis eller en kombination heraf og røggassen vil blive kølet med varmepumpedrevet røggaskondensering (røggasvasker) ned til 15 C for, at maksimere brændselsudnyttelsen. Figur 6 Principskitse af røggaskondensering ved flis med varmepumpe Figur 6 viser en principskitse af røggaskondensering med varmepumpe og flisfyring. Det er i princippet det samme for halmfyring, men der er ikke så stor kondenseringseffekt ved halm, da vandindholdet i halm er 13-15% i mod flis 40-45% vandindhold. Røggassen er ca. 15 C efter vådvasker trin 2 og 100% mættet med vanddamp. Det kan være en fordel at genopvarme røggassen efterfølgende med måske 15 C til 30 C for at sænke den relative fugtighed i luften og dermed beskytte den efterfølgende røggasventilator og lyddæmper, så de ikke løber for meget med kondensvand. Der vil blive etableret NO x renseanlæg baseret på SNCR-princippet. I den forbindelse vil det eksisterende udendørs oplag af ammoniakvand i 40 m 3 tank blive anvendt. Kedlerne etableres i en ny selvstændig bygning øst for affaldsforbrændingsanlægget, der i hovedtræk indrettes med indendørs biomasselager med kranbane, aflæsningsgrube, kedelrum og aske-

65 Ansøgning om miljøgodkendelse 10 af 22 rum. Der etableres desuden en ny minimum 70 m høj skorsten med et eller flere røgrør til hver etape og et anlæg for rensning af processpildevand. Biomassen tilkøres anlægget med lastbil. Indvejning vil ske på den eksisterende brovægt, hvorefter lastbilerne kører nord om bygningen til aflæsning på østsiden. Flis aflæsses i en flisgrube, der er indrettet med naturlig ventilation. Halm aflæsses inde i lagerhallen. Den efterfølgende indendørs håndtering sker via kranbane og eventuelt gummihjulslæsser. Bund- og flyveaske frembringes og transporteres i et lukket system frem til et separat containerrum med afløbsrist og pumpebrønd. Asken vil blive befugtet og opbevaret indendørs i tætte lukkede containere på tæt belægning og bortskaffet i overensstemmelse med Horsens Kommunes affaldsregulativ. Eventuelt diffust spild af bund- eller flyveaske ledes via et lukket kloaksystem til rensningsanlægget. Alternativt opsamles det overskydende vand og anvendes til opfugtning af flyveasken. Der vil blive etableret en udendørs ca m 2 stor plads, med en kørefast belægning, til oplag af ca m 3 flis svarende til 2 skibsladninger flis. I høstsæsonen vil der også kunne forekomme udendørs oplag af halm på pladsen. Lagerets indretning på den udendørs oplagsplads vil ske efter aftale med beredskabsmyndighederne. Efter tømning af den udendørs oplagsplads vil den blive rengjort, så overfladevandet efterfølgende kan udledes til Horsens Havn. Den udendørs oplagsplads indrettes med afløb til kloak og vil blive omkranset af en 4 cm høj kant samt betonvægge på de tre sider til begrænsning af eventuelle diffuse støvemissioner. Afløbsbrønden fra pladsen vil blive udstyret med et spjæld, der manuelt stilles sådan, at overfladevand ledes til kloak ved oplag af flis eller halm på pladsen og til Horsens Havn, når der ikke er oplag (jf. bilag 3). Fjernvarme Horsens vil udarbejde en procedure for rengøring af oplagspladsen og manuel indstilling af spjæld inden oplagspladsens ibrugtagning. Røggaskondensatet vil blive renset og neutraliseret med NaOH og sammen med spildevand fra kedelrummet vil det blive afledt til spildevandskloakken. Eventuelt olieholdigt spildevand vil blive afledt gennem en olieudskiller. Overfladevand fra kørearealer vil blive afledt til havnen via en olieudskiller. Eksisterende ca m 2 store bygning vil fremadrettet blive anvendt som lager for eksempelvis reservedele og fjernevarmerør for Fjernvarme Horsens A/S. Der vil ikke være oplag af flydende stoffer i lagerbygningen. 18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). Biomasseværket vil blive etableret med kedler i to etaper med hver en indfyret effekt på 30 MW. Kedlerne vil enten blive fyret med halm, flis eller en kombination. 19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. Der etableres nye kedler med kendte og stabile teknologier. Da anlægget vil blive serviceret og vedligeholdt efter leverandørens anvisninger forventes der ikke nedbrud på anlægget med væsentlig forurening i omgivelserne. Af mulige driftsforstyrrelser kan nævnes: Driftsforstyrrelser på posefilter

66 Ansøgning om miljøgodkendelse 11 af 22 Dette kan ske som følge af fyldte eller revnede filtre. Risikoen herfor minimeres gennem procedurer for inspektion og udskiftning. Udslip af flydende råvarer Disse stoffer opbevares i egnede beholdere over spildbakker eller i dobbeltvæggede beholdere, således at eventuelle spild kan opdages og opsamles. Der udføres desuden visuel kontrol for at undgå lækage. Ikke kondenserende drift Som udgangspunkt vil der ikke være perioder med ikke kondenserende drift. Såfremt der er driftsforstyrrelser forårsaget af scrubberen lukkes kedlen ned. I forbindelse med opstart af anlægget vil der være lidt forsinkelse på op til en halv time inden varmepumpen er i fuld drift. Brand Oplag og håndtering af biomasse kan medføre brand. Oplag og håndtering af biomassen vil ske efter retningslinjerne i beredskabslovgivningen. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart og nedlukning, hvor temperaturen i kedlerne er lavere vil der forekomme variationer i emissionerne ud over de vejledende grænseværdier. Opstart og nedlukning forventes at forekomme i størrelsesordenen fem til ti gange om året og de svingende emissioner vil forekomme i højst et par timer pr. gang. Kedlerne opstartes og nedlukkes afhængig af om der er behov for energien. Dernæst kan der være tale om utilsigtet nedlukning hvis der er et havari eller noget andet som skal udbedres i driftsperioden. Disse forhold er normalt mest udtalt de første 2 driftsår. Normal nedlukning foregår kontrolleret uden særlig overskridelse af emissionskravene. Opstart foregår normalt ved optænding af tørt brænde, som i løbet af et par timer er oppe i temperatur. Kedlen kan i princippet bringes hurtigere op i temperatur, men det giver en væsentlig forringelse af levetiden af udstyret.

67 Ansøgning om miljøgodkendelse 12 af 22 G. OPLYSNINGER OM VALG AF DEN BEDSTE TILGÆNGELI- GE TEKNIK (BAT) 21) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at begrænse råvare- og energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner til luft, vand og jord, således at BAT-AEL-værdier (BAT-Associated Emission Levels) overholdes. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningen fra virksomheden, så BAT-AEL-værdier overholdes, skal der gives en begrundelse for, hvorfor den valgte teknologi og andre teknikker anses for BAT. Relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter (BREF), jf. bilag 7, skal lægges til grund i denne begrundelse. Virksomheder med aktiviteter, der ikke er omfattet af en BAT-konklusion eller et BAT-referencedokument, skal i redegørelsen gå ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5. Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på Listen over uønskede stoffer, skal der redegøres for, hvorfor disse ikke kan substitueres. Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt. Det nye biomassefyrede varmeværk er omfattet af BREF dokumentet om store fyringsanlæg: Integrated Pollution Prevention and Control Reference Document on Best Available Techniques for Large Combustion Plants, July Der er endnu ikke vedtaget BAT-konklusioner, men revisionen er i gang. Derudover er anlægget omfattet af det tværgående BREF dokument om emissioner fra oplagring: Integrated Pollution Prevention and Control Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July Revision af dokumentet forventes igangsat i BAT tjeklister vedrørende store fyringsanlæg samt åbne oplag og transport er udfyldt og vedlagt som bilag 8.

68 Ansøgning om miljøgodkendelse 13 af 22 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBE- GRÆNSENDE FORANSTALTNINGER Luftforurening 22) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. Der etableres rumventilation på den nye bygning og et fælles minimum 70 m højt afkast for de to biomassefyrede etaper. Røggassen vil inden udledning gennemgå forrensning i posefilter/elektrofilter, der fjerner hovedparten af støvpartiklerne, hvorefter den ledes gennem et skrubberanlæg. Hvis der er behov for det vil der desuden blive installeret et NO x renseanlæg baseret på SNCR-princippet. For oplysninger om emissioner henvises til bilag 6. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. I forbindelse med aflæsning, flisning og håndtering af flis på de udendørs arealer vil der kunne forekomme diffuse støv- og lugtemissioner. For at begrænse støvemissionerne vil flislageret på tre sider være placeret bag betonvægge og arealerne omkring oplaget vil blive renholdt ved fejning/støvsugning. I tørre og blæsende perioder vil diffuse støvemissioner blive begrænset ved at overrisle oplaget. Der er foretaget beregninger af lugtimmissionerne i forbindelse med flislageret i bilag 6. Det er dokumenteret, at de vejledende grænseværdier er overholdt. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. Som beskrevet i afsnit 20 kan der i korte tidsrum forekomme afvigende emissioner i forbindelse med opstart og nedlukning. Der må i den forbindelse forventes en forhøjelse af emissionen af henholdsvis NO x, CO og støv. 25) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Der henvises til bilag 6. Bilaget dokumenterer, at en minimum 70 m høj skorsten vil sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for worst case bestående af kun halmkedler. Vælges en

69 Ansøgning om miljøgodkendelse 14 af 22 kombineret løsning af halm- og fliskedler vil afkastet skulle flyttes ind i midten af bygningen af brandmæssige årsager. Der er ikke foretaget en skorstenshøjdeberegning for den kombinerede løsning, da det vurderes, at en minimum 70 m høj skorsten også her vil overholde B-værdien. Spildevand 26) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger: Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, ph og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om mikroorganismer. Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere - Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. Der vil opstå følgende typer af spildevand på det nye biomassefyrede varmeværk: Rent tagvand Overfladevand fra kørearealer og oplagsplads Sanitært spildevand Kedelvand Processpildevand Da kloakledningerne ligger på privat grund, er gentagelsesperioden i de indledende volumenberegninger, inden detailfasen, sat til T = 2 år. I detailfasen skal kloaksystem inkl. bassiner dimensioneres efter de konkrete vilkår der er givet i tilslutningstilladelsen. Rent tagvand ledes i et selvstændigt udløb til havnen sammen med overfladevand fra kørearealer. Der forventes generelt ikke olie i afløbet. Overfladevand fra den m 2 store befæstede oplagsplads vil ligeledes blive afledt til havnen, når der ikke er oplag på arealet. Dette overfladevand forventes at være ligeså rent som tagvand. Hvis der er oplag på den udendørs oplagsplads vil personalet via et spjæld i afløbsbrøndene sikre, at overfladevandet ledes til spildevandskloak.

70 Ansøgning om miljøgodkendelse 15 af 22 De forventede mængder af overfladevand fremgår af Tabel 2. Overfladevandstype Estimeret areal Udledt - uforsinket mængde Estimeret max vandmængde * Afledt fra Overfladevand fra lagerplads med flisoplag. Overfladevand fra tagflader og befæstet areal i perioder uden flisoplag A (Flisoplag 1) B (Flisoplag 1 og 2) Udledt - forsinket mængde Estimeret max vandmængde A / B A / B 98 l/s / 195 l/s 5 l/s / 10 l/s m m 2 ** l/s / 585 l/s 16 l/s / 31 l/s m 2 m 2 Tabel 2 Typer og mængder af overfladevand produceret i driftsfasen. * Mængden af overfladevand er beregnet ud fra en årsmiddelnedbør på 711 mm, en sikkerhedsfaktor på 1,3 og en gentagelsesperiode på 2 år. ** Overfladevand forsinkes via etablering af forsinkelsesbassinvolumen. For overfladevand fra pladser for flisoplag etableres et separat bassinvolumen på ca. 200 m 3 for hver lagerplads, fx som rørbassin. Herudover etableres flislagerpladsen med ca. 4 cm høj kant. Det nødvendige volumen til forsinkelse af øvrigt overfladevand er overslagsmæssigt beregnet til 550 m 3 ud fra regnearket RegionalRegnrække_Ver_4_0 1. Til dimensioneringen er anvendt en sikkerhedsfaktor på 1,3, en afskærende ledningskapacitet svarende til 1 l/s/ha befæstet areal (jf. Horsens Kommunes spildevandsplan), en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0 (fuld befæstelse) og en gentagelsesperiode på 2 år. Sanitært spildevand, kedelvand og processpildevand vil blive afledt til den offentlige spildevandskloak. Ved en eventuel reparation på kedlen kan det blive nødvendigt, midlertidigt, at tømme denne for varmt vand, der ledes til kloak med en maksimal hastighed på 5 m 3 /h. Vandets temperatur er ca. 40 C, og ph-værdien ligger på 9-10 og indholdet forventes at være som koncentreret hanevand. Dette forventes at ske ca. én gang hvert år. Kedlens vandindhold er på ca. 25 m 3. Processpildevand stammer fra røggasrensningsanlæggets skrubber. Der forventes følgende vandmængder: Fyring med flis Fyring med halm Fyring med flis og Halm m 3 /h m 3 /h m 3 /h Fase 1(30 MW) 9 3,7 - Fase 2 (60 MW) 18 7,4 10,8 Tabel 3 Forventede vandmængder. På årsbasis ventes i størrelsesordenen m 3 processpildevand ved fyring med flis. Det forventes, at det udledte processpildevand fra røggasrensning blandt andet vil indeholde tungmetaller. De forventede middelkoncentrationer fremgår af Tabel 4. Parameter Koncentrationer Nyt kraftvarmeværk Forventede middelkoncentrationer SS (suspenderet 2 mg/l stof) COD 75 mg/l Total-N 3 mg/l ph 6,5-9 Arsen (As) 3 µg/l Bly (Pb) 1 µg/l Cadmium (Cd) 1 µg/l 1 Spildevandskomiteen, Skrift nr.30, RegionalRegnrække_Ver_4_0.xls

71 Ansøgning om miljøgodkendelse 16 af 22 Krom (Cr) Kobber (Cu) Kobolt (Co) Kviksølv (Hg) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni) Zink (Zn) Max temp. 3 µg/l 5 µg/l 5 µg/l 0,1 µg/l 10 µg/l 3 µg/l 10 µg/l 40 0 C Tabel 4 Eksempler på koncentrationer for renset røggasvaskevand. Der vil derfor blive etableret et renseanlæg, hvor særligt tungmetaller frafiltreres. Processen starter ved udfældning af metaller ved høj ph. Derefter tilsættes polymer for at samle de micropartikler, som følger af udfældningen, til store klumper. Klumperne (flokkene) frafiltreres efterfølgende i et filter. De frafiltrerede slamkager bortskaffes som affald efter retningslinjerne i Horsens Kommunes affaldsregulativ og spildevandet udledes til den offentlige spildevandskloak. Det forventes, at størstedelen af metallerne samt PAH vil være partikelbundet i slamkagen. Der findes en lang række leverandører til sådanne små renseanlæg. Der er således tale om en kendt og afprøvet teknologi, der vil kunne sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for udledning af spildevand. 27) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Rent tagvand, overfladevand fra kørearealer og overfladevand fra den befæstede oplagsplads (uden oplag) vil blive afledt til Horsens Havn. Sanitært spildevand, kedelvand, processpildevand samt overfladevand fra den befæstede oplagsplads (med oplag) vil blive afledt til den offentlige spildevandskloak. 28) Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg. Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 28. Der henvises til punkt ) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse. Der ansøges om tilladelse til direkte udledning til Horsens Havn for rent tagvand og overfladevand. Der ventes udledt overfladevand fra i alt ca m 2 incl m 2 flislager. Derudover udledes tagvand fra ca m 2. Samlet udgør det en vandmængde på ca. 300 l/s. 30) Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse. Ikke relevant.

72 Ansøgning om miljøgodkendelse 17 af 22 Støj 31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15. Der henvises til bilag 4. 32) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. Der henvises til bilag 4. 33) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som»miljømåling - ekstern støj«efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Der henvises til bilag 4. Det konkluderes i rapporten, at de vejledende grænseværdier kan overholdes. Affald 34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. Der forventes de typer af affald fra det nye biomassefyrede varmeværk, der er opgivet i den følgende tabel. Alle affaldstyper vil blive bortskaffet efter retningslinjerne i Horsens Kommunes affaldsregulativ. Affaldstype Opbevaring Årlig mængde Modtager Bundaske samt flyveaske Ved 60 MW flisan- tilsat vand læg: 900 ton Tæt og lukket container indendøre på tæt belægning. Posefiltre Tæt og lukket container, ude Brændbart affald Lukket 16 m 3 Slam fra spildevandsrensning (EAK kode: ) Dagrenovation Pap Papir container, ude Palletank eller bigbag der rummer 1 2 m 3, inde Lukket minicontainer, ude Lukket container, ude Lukket container, ude Tabel 5 Oversigt over affaldstyper, mængder og oplag. Genanvendelse i jord skov eller landbrugsjord 60 MW halmanlæg: ton 2 ton Affaldsforbrænding - Affaldsforbrænding 80 m 3 Deponering Tømmes ugentligt - Genbrug - Genbrug Affaldsforbrænding Bund- og flyveasken forventes at kunne overholde kravene i bilag 2 i bioaskebekendtgørelsen til udspredning på landbrugsjord eller i skov jf. Tabel 6. Tungmetal Grænseværdi mg/kg TS Kviksølv 0,8 Bly træaske anvendt i skovbrug Nikkel 60

73 Ansøgning om miljøgodkendelse 18 af 22 Chrom 100 Cadmium 5 halmaske 20 træaske 5 blandet halm- og træaske ΣPAH 12 Tabel 6 Bioaskebekendtgørelsens grænseværdier for anvendelse af bioaske på landbrugsjord og i skov 35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Der henvises til punkt ) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse. Som angivet under punkt 34 udgør den største del af det forventede affald bund- og flyveaske, der forventes bortskaffet til genanvendelse på landbrugsjord. Jord og grundvand 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. Et eventuelt oplag af ammoniakvand vil være udendørs enten i en dobbeltvægget beholder eller i en beholder, der opbevares i en tankgård indrettet med en fast, tæt belægning og således, at indholdet af beholderen vil kunne tilbageholdes i tilfælde af et udslip. Beholderen udstyres med en tilkobling for returledning så ammoniakholdigt luft, der fortrænges under fyldningen kan føres tilbage til tankbilen og derved undgås ammoniakholdigt luft til omgivelserne. Tanken etableres med udstyr for kontrol af niveau samt en ammoniakdetektor, som giver alarm, hvis der detekteres ammoniak i området og ved høje koncentrationer stopper hele SNCRanlægget automatisk. NaOH vil blive opbevaret i palletanke og således, at et evt. spild vil blive tilbageholdt. Bundaske og befugtet flyveaske vil blive oplagret indendørs på tæt belægning og i tætte lukkede containere. Et evt. afløb til kloak vil blive ledt til det interne rensningsanlæg inden udledning til den offentlige spildevandskloak. Belægningen vil blive kontrolleret for revnedannelse. Den udendørs oplagsplads for flis vil blive udført med fast og tæt belægning og overfladevand vil blive ledt til kloaksystem. 38) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens 13, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. Udgangspunktet, for at vurdere om der skal udarbejdes basistilstandsrapport er, om der bruges, frigives eller fremstilles farlige relevante stoffer. Der er i notatet i bilag 7 taget udgangspunkt i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 og EU- Kommissionens udkast til vejledning om udarbejdelse af basis-tilstandsrapport af 17. juni Notatet beskriver Trin 1 til 3, jf. IE-direktivet og omfatter udelukkende det nye biomassefyrede varmeværk, jf. aftale med Miljøstyrelsen af 25. juni 2015.

74 Ansøgning om miljøgodkendelse 19 af 22 I. FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde: Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand. Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne. Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. Der foreslås opstillet vilkår svarende til vilkår for varmeværker omfattet af standardvilkår for listepunkt G201, bekendtgørelse om store fyringsanlæg samt BREF dokumentet for store fyringsanlæg. J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD 40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Driftsforstyrrelser på røggasrensningsanlæg Ved driftsforstyrrelser på røggasrensningsanlægget vil der kunne udledes urenset luft fra anlægget. Dette kan medføre forøgede emissionskoncentrationer af eksempelvist støv, NOx og CO. Udslip af NaOH Ved et eventuelt udslip af NaOH vil NaOH med tiden blive neutraliseret i jord og grundvand. Udslip af produkter til røggasrensning (ud over lud), smøreolie og olieaffald Eventuelt spild herfra kan medføre forurening af jord med olie og andre kemikalier. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke stoffer der vil blive brugt til røggasrensning. Udslip af bund- og flyveaskeaske Udslip af bund- og flyveaske kan medføre en forurening med tungmetaller, PAH og dioxiner. Udslip af røggaskondensat Udslip af urenset røggaskondensat til regnvandsbassinet kan medføre en øget forureningsbelastning af recipienten. Ikke kondenserende drift Dette vil medføre forøget emissioner til luften. 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der vil blive udført løbende kontrol og service på anlægget for at sikre vedligehold. Udslip fra flydende stoffer tilbageholdes i opsamlingskar eller i dobbeltvæggede tanke. Der er etableret sikringer imod påkørsel af beholdere med flydende stoffer. Perioder uden kondenserende drift forsøges begrænset.

75 Ansøgning om miljøgodkendelse 20 af 22 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Da der ikke forventes driftsforstyrrelser med væsentlig påvirkning af omgivelserne etableres der ikke yderligere foranstaltninger med det formål at begrænse virkningerne for mennesker og miljø. K. OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED VIRKSOMHEDENS OPHØR. 43) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Ved anlæggets ophør, enten ved salg, nedlæggelse eller påbegyndelse af ny type virksomhed, vil der blive truffet foranstaltninger for at forebygge forurening. Følgende typer foranstaltninger vil blive taget i anvendelse alt efter om der er tale om virksomhedsoverdragelse, nedlæggelse eller påbegyndelse af ny type produktion: Oplag vil enten blive overdraget til den efterfølgende ejer af virksomheden eller bortskaffet i henhold til Horsens Kommunes anvisninger. Produktionsudstyr, ammoniakvandstank og ludbeholder, transportenheder m.v. vil enten blive overdraget til den nye ejer af virksomheden eller alternativt afhændet til tredjemand. Faste belægninger, bygningsdele m.v., som ikke kan genbruges andre steder, vil enten blive overdraget til den efterfølgende ejer eller bortskaffet i henhold til Horsens Kommunes anvisninger. Ved nedlæggelse af varmeværket vil ledninger i jord blive opgravet og bortskaffet i henhold til Horsens Kommunes anvisninger. L. IKKE-TEKNISK RESUME 44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Horsens Kommunes Strategiske Energiplan om at erstatte fossile brændsler (her naturgas og olie) med fjernvarme baseret på affald og biomasse betyder, at i størrelsesordenen boliger i Horsensområdet indenfor den kommende årrække vil konvertere fra individuelle olie- og naturgasopvarmede energianlæg til fjernvarme. Det betyder, at det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg ikke vil kunne levere tilstrækkeligt med varme. Fjernvarme Horsens A/S ønsker derfor at etablere et nyt biomassefyret varmeværk. Det nye biomassefyrede varmeværk vil blive etableret umiddelbart øst for affaldsforbrændingsanlægget og udstyret med en ny 88 m høj skorsten. Når anlægget er fuldt udbygget vil den samlede indfyrede effekt være på 60 MW. Kedlerne vil enten blive fyret med halm, flis eller en kombination heraf og røggassen vil blive kølet med varmepumpedrevet røggaskondensering (skrubber) ned til 15 C for, at maksimere brændselsudnyttelsen. Biomassen vil som udgangspunkt blive tilkørt anlægget med lastbil og aflæsset indendørs. Der bliver dog også mulighed for udendørs oplagring af flis og halm.

76 Ansøgning om miljøgodkendelse 21 af 22 Der vil blive produceret aske svarende til op til 4% af den modtagne biomasse. Bund- og flyveaske vil blive opbevaret indendørs i tætte lukkede containere og som udgangspunkt bortskaffet til jordbrugsformål og i øvrigt i overensstemmelse med Horsens Kommunes affaldsregulativ. Leveres der hele træstammer til anlægget vil der blive indlejet en flishugger til opflisning. En sådan flishugger vil kun være på anlægget i få uger om året. Flishuggeren anvendes kun i dagtimerne. Renset processpildevand vil sammen med sanitært spildevand blive afledt til spildevandskloakken og rent tag- og overfladevand vil blive afledt til Horsens Havn. Det er beskrevet, hvorledes det nye biomassefyrede varmeværk vil blive etableret og drevet, således at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, der rækker ud over de vejledende grænseværdier eller grænseværdier i BREF-dokumentet for store fyringsanlæg.

77 Ansøgning om miljøgodkendelse 1-1 BILAG 1 OVERSIGTSPLAN

78 Ansøgning om miljøgodkendelse 2-2 BILAG 2 INDRETNINGSPLAN

79 Ansøgning om miljøgodkendelse 3-3 BILAG 3 KLOAKTEGNING

80 Ansøgning om miljøgodkendelse 4-4 BILAG 4 MILJØMÅLING EKSTERN STØJ

81 Ansøgning om miljøgodkendelse 5-5 BILAG 5 DATABLADE

82 Ansøgning om miljøgodkendelse 6-6 BILAG 6 BEREGNING AF SKORSTENSHØJDE

83 Ansøgning om miljøgodkendelse 7-7 BILAG 7 NOTAT OM BASISTILSTANDSRAPPORT

84 Ansøgning om miljøgodkendelse 8-8 BILAG 8 BAT TJEKLISTER

85 Fjernvarme Horsens A/S

86

87

88

89 M.1.01 Rev. Dato Konst. Tegn. Kontrol. Godk. Projektnr TENO AB Mål 1:1000 Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Tlf Fax HKV Horsens A/S Tegning nr. 60 MW flisanlæg M.1.01 Rev. AB :33:52 \\re\energy\projects\re-dk\2014\ HKV - Horsens Kraftvarmeværk\CAD\ Layout-3-forslag.dwg

90 M Rev. Dato Konst. Tegn. Kontrol. Godk. Projektnr TENO AB Mål 1:1000 Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Tlf Fax HKV Horsens A/S Tegning nr. 60 MW halmanlæg M.1.02 AB Rev :35:08 \\re\energy\projects\re-dk\2014\ HKV - Horsens Kraftvarmeværk\CAD\ Layout-3-forslag.dwg

91 M.1.03 Rev. Dato Konst. Tegn. Kontrol. Godk. Projektnr TENO AB Mål 1:1000 Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Tlf Fax HKV Horsens A/S Tegning nr. 30 MW halm MW flis-anlæg M.1.03 Rev. AB :36:23 \\re\energy\projects\re-dk\2014\ HKV - Horsens Kraftvarmeværk\CAD\ Layout-3-forslag.dwg

92 V V V V V V V T Kontraklap ifm. øget havvandstand A Eventuel fremtidig kapacitetsudvidelse af flislager. Udvidelsen er ikke omfattet af nærværende miljørapport. V P V A A Udendørs flislager V N A V A NOTE: Alle ubenævnte mål og koter er i m. Koter og koordinater er i DVR90 A V A A Lagerbygning og ETRS89/UTM32 Eksisterende ledninger er vist til orientering. Nøjagtig ledningsplacering skal indhentes hos ledningsejer Projekterede ledninger er vist til orientering SIGNATURER: Projekterede ledninger Spildevandsledning Regnvandsledning Eksisterende brovæ gt Eksisterende afaldsforbrænding Sanitært spildevand + gulvvask M 30 M W Flis- 30 M W Flis- kedelinje kedelinje Kondensat M Flislager 25 x 62,4 m V H ~ 24 m Målebrønd m. omkoblingsmulighed A Underjordisk rørbassin Høj kant til opsamling af overfladevand M Udendørs flislager V A Projekterede brønde/bassiner B A N Eksisterende ledninger Eksisterende brønde A A Mulig regnvandsledning hvis målebrønd viser at kondensat og/eller overfladevand fra oplag med flis er rent. Spildevandsbrønd Regnvandsbrønd Rendestensrist m. sandfang Spildevand Spildevand - trykledning Spildevand - sløjfes Regnvand Spildevands- og regnvandsbrønd FORELØBIGT TRYK V V A V V A A V A A A V V A A V V A A V A V A M M B A V B Målebrønd V V B V A A V A V A Rev. Dato Konst./Tegn MJES/MJES Projektnr Mål 1:500 HKV Horsens A/S Kontrol. LIN Godk. BEG Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Tlf Fax MW flis-anlæg Afvandingsplan Tegning nr. Rev. Regnvandsudledning til havnebassin H-TF-5100-C MJES 27-JAN :38 \\Re\Energy\Projects\RE-DK\2014\ HKV - Horsens Kraftvarmeværk\CAD\Tegn\DanDasGraf\H-TF-5100_udl havn simpel.dgn

93 Til HKV Horsens A/S Dokumenttype Miljømåling ekstern støj Dato Marts, 2016 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK BEREGNING AF EKSTERN STØJ MED UDVIDELSE MED BIOKEDLER

94 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK BEREGNING AF EKSTERN STØJ MED UDVIDELSE MED BIOKEDLER Revision 8 Dato Udarbejdet af HESP Kontrolleret af OFK Godkendt af HESP Beskrivelse Ref. Dept Dokument ID / A-Rapporter-008 Version 8 Rambøll Kolding Åpark 1 DK-6000 Kolding T F

95 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler INDHOLD 1. Indledning 1 2. Virksomheden Nuværende anlæg Udvidet anlæg 1 3. Virksomheden og dens omgivelser 2 4. Støjkrav 2 5. Baggrundsstøj 3 6. Beregningsmetode 3 7. Lydudbreddelseforhold 4 8. Støjkilder Eksisterende støjkilder Nye støjkilder 4 9. Støjens karakter Beregningsusikkerhed Støjbelastningen Driftssituation alternativ Alternativ Alternativ Konklusion Literaturliste 8 FIGURER Figur 1. Støjgrænser omkring kraftvarmeværket... 2 Figur 2. Placering af referencepunkter... 3 Figur 3. Beregnet støjbelastning for alternativ 1 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa... 6 Figur 4. Beregnet støjbelastning for alternativ 2 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa... 7 Figur 5. Beregnet støjbelastning for alternativ 3 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa... 7

96 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler BILAG Bilag 1 Støjkilder Appendix 2 Placering af støjkilder Appendix 3 Støjkort Appendix 4 Delbidrag i referencepunkter for alternativ 1

97 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 1 af 8 1. INDLEDNING Formålet med rapporten er at beregne støjbelastningen fra Horsens Kraftvarmeværk ved udvidelse med et biofyret kedelanlæg. Støjen fra det eksisterende anlæg er dokumenteret i 2013, ref. 5. De nye beregninger bygger på denne rapport udvidet med de ekstra støjkilder på det nye anlæg. Henrik Sperling, Rambøll er af Miljøstyrelsen godkendt til udførelse af Miljømåling ekstern støj (Certifikat nr , Personcertificering efter DS/EN 45013, udstedt i henhold til Dansk Akkreditering). Implicerede parter udover Rambøll er HKV Horsens A/S, Endelavevej 7, 8700 Horsens tlf Denne version indeholder udvidelsen fra ton affald pr år til ton. 2. VIRKSOMHEDEN 2.1 Nuværende anlæg Horsens Kraftvarmeværk er et decentralt værk forsynet med både naturgas og affald. I dagtimerne bliver der kørt affald med lastbiler til affaldsgruben i kedelbygningen. Herfra forsynes to forbrændingslinjer, der omfatter to dampkedler, med 10 ton affald i timen. Om aftenen og i natperioden forsynes anlægget med affald fra et indendørslager (affaldsgrube) af affald. I disse perioder er portene til affaldsgruben lukket. Der ankommer op til 70 lastbiler i dagperioden. Naturgassen bliver brugt til el- og varmeproduktion i en gasturbine med en nominel ydelse på 22 MW, men normal fuldlast er angivet til 20 MW. Udstødsgassen benyttes i en dampkedel. Dampen fra både forbrændingslinjer og gasturbines dampkedel udnyttes i en dampturbine til el- og varmeproduktion. Dampturbinen yder 12 MW el ved fuldlast. Varmen fra begge anlæg afgives til fjernvarmenettet. For at kunne producere elektricitet i morgen- og formiddagstimerne, hvor el-tariffen er høj, kan overskudsvarme overføres til en varmeakkumulatortank. Som følge af affaldsforbrænding om sommeren, hvor der ikke er mulighed for at sælge al fjernvarmen, kan fjernvarmevandet køles ned af tørkølere placeret på taget af bygningen. Bygningerne bliver udluftet med ventilationsanlæg med afkast og indsugning placeret på taget. Luften til kedelbygningen, hvor affaldsforbrændingen finder sted, bliver taget ind af store lyddæmpede jalousier i facaden tæt ved jorden. Der er to skorstene på værket. En fra affaldsforbrændingen på 91 meter med to røgrør, og en fra gasturbinen på 50 meter. 2.2 Udvidet anlæg Der planlægges at udbygge kraftvarmeværket med 2 varmekedler fyret med biobrændsel. Det kan være 2 stk. 30 MW kedler fyret med flis eller halm eller en kombination. De nye kedler bliver placeret øst for det nuværende anlæg.

98 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2 af 8 Set ud fra et støjmæssigt synspunkt er der ikke den store forskel om der etableres halm eller flisfyring, da antallet af lastbiler er næsten ens og det samme for de fleste andre kilder. Den væsentligste forskel vil være et ekstra udendørs flislager med en gummihjulslæsser. Derfor udføres følgende beregninger for fuld flisfyring med ekstra udendørs flislager og en flishugger til hele træstammer. På nuværende tidspunkt er det ikke fastlagt hvor flislageret skal placeres, så der er regnet på 3 alternativer. 3. VIRKSOMHEDEN OG DENS OMGIVELSER Horsens kraftvarmeværk er placeret i et industriområde på et opfyldt område af Horsens fjord. Mod nord, vest og øst er der industri og losseplads. Afstanden til rekreative områder i disse områder er 1-2 km. Mod syd er der en genbrugscentral og et transportfirma op til grunden. Længere mod syd kommer Horsens å, og på den anden side er det nærmeste boligområde med blandet bolig og erhverv i en afstand af ca. 450 meter. Dette inkluderer også et kolonihaveområde. 4. STØJKRAV Støjkravet til udvidelsen er beskrevet i mail fra Horsens Kommune til Miljøstyrelsen, ref. 6: Det er vores vurdering, at området langs Bollerstien er et bufferområde mellem industriområdet og boligområdet mod syd. Det er derfor ikke meningsfuldt at fastsætte støjgrænser for området, som er omfattet af kommuneplanramme HR.01.G.3. Bollerstien. Kolonihaveområdet er af kommunen blevet placeret som boligområde type 5, ref. 8. Da der ikke ikke er nogen der har folkeregisteradresse i området og der kun er tilladelse til overnatning i sommer perioden, lempes natværdien til 40 db(a). Det ad sted kommer følgende referencepunkter: Referencepunkt Områdetype Støjgrænser Hverdage 7-18 Hverdage Lørdag Alle dage 22-7 Lørdage 7-14 Helligdage 7-18 P1. Hf Pilevænget 65 Type 5: Boligområde* P2. Hf Pilevænget 26 Type 5: Boligområde* P3. Endelavevej 14 Type 1: Industri P4. Endelavevej 5 Type 1: Industri P5. Skel nord Type 1: Industri P6. Skel Horsens spildevand Type 1: Industri P7. Endelavevej 24 Type 1: Industri P8. Skel øst Type 1: Industri P9. Dagnæsparken 58 Type 5: Boligområde P10. Dagnæsparken 91 Type 5: Boligområde Figur 1. Støjgrænser omkring kraftvarmeværket

99 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3 af 8 P4 P5 P6 P11 P3 P7 P8 P12 P2 P1 P10 P9 N 100m Figur 2. Placering af referencepunkter 5. BAGGRUNDSSTØJ Baggrundsstøjen stammer fra trafik til genbrugspladsen, dozerkørsel, trafik til virksomheder, aktiviteter på renseanlægget og havneaktiviteter nord for værket. 6. BEREGNINGSMETODE Beregningen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for beregning af ekstern støj fra virksomheder, ref. 1. I beregningen indgår generelle data om afstande, terrænets akustiske egenskaber, støjskærme som bygninger, tanke, volde m.v. Alle betydelige støjbidragsydende, eksterne støjkilder er indsat i beregningsmodellen som punktkilder, linjekilder eller fladekilder med angivelse af position og størrelse (kildestyrke). Modelberegningen af den eksterne støj er foretaget med programmet SoundPlan, version 7.4 af Støjbelastningen er vist som udbredelseskort for dag-, aften- og natperioden i området omkring kraftvarmeværket, bilag 3, suppleret med udvalgte referencepunkter.

100 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4 af 8 7. LYDUDBREDDELSEFORHOLD Hele industriområdet omkring kraftvarmeværket og selve fjorden er regnet som akustisk hårdt terræn. Terrænet er indregnet med ½ meter højdekurver og bygningerne i området er indregnet med en højde skønnet ved visuel inspektion. Højdekurver og teknisk grundkort er indhentet ved Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Carsten Holst Hansen. Der er i beregningerne medtaget skærmvirkning fra kraftvarmeværket selv og de bygninger, som ligger omkring kraftvarmeværksgrunden. 8. STØJKILDER 8.1 Eksisterende støjkilder Kildestyrkerne anvendt i støjmodellen er baseret på målinger udført af Rambøll fra december 2012 til maj 2013 af samtlige betydelige støjkilder. Dokumentation for lydeffektbestemmelserne er beskrevet i ref. 3. I kildestyrke rapporten angives det maksimale antal indvejninger per dag til 70 lastbiler. Dette indeholder alle former for transport, som bliver ind- og udvejet: Skraldebiler, affald fra Englandsbådene, kalk, bundslagge og aske. I gennemsnit er der tale om 51 lastbiler om dagen. I tidligere rapport, ref. 5 er der desuden regnet med en udvidelse af affaldsforbrændingen fra ton til ton pr år. Dette øger de maksimale antal affaldslastbiler med 20. I kildestyrken Skraldebiler er der regnet med kørsel fra 90 lastbiler over 8 timer. Af dette antal lastbiler er op til 12 lastbiler med affald fra Englandsbådene og i gennemsnit er det 5 lastbiler. I kildestyrken Aflæsning Englandsaffald er der regnet med 5 lastbiler pr. dag og i kildestyrken Port affaldsgrube med lastbil til 85 lastbiler pr. dag over 8 timer. I bilag 1 ses listen over støjkilderne med angivelse af lydeffekt i db(a) re 1 pw, type, usikkerhed og frekvensfordeling. Placering af de enkelte støjkilder er vist på oversigtskortet i bilag Nye støjkilder Det forudsættes, at de nye bygninger udføres i samme type som de eksisterende bygninger. Der vil derfor ikke være bygningsudstrålet støj, når det interne støjniveau holdes under 85 db(a). Data for følgende støjkilder er taget ud fra kendte anlæg og vil blive benyttet som støjkrav til leverandørerne. Udvidelsen vil give følgende ekstra støjkilder: - Fælles skorsten for de to nye kedler med ca. samme højde som den eksisterende skorsten til affaldsforbrændingen. Der stilles dog et 5 db strammere krav til den nye skorsten. Beregningerne viser, at der er ingen forskel på støjbelastningen i kontrolpunkterne om skorstenen står vest for ny kedelbygning eller midt i den. - Bygningsventilation på taget af kedelbygningen - Lastbiler med biobrændsel bliver vejet på eksisterende brovægt og kører nord om anlægget til porte på østsiden af det nye anlæg. Tømmes og samme vej tilbage.

101 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 5 af 8 24 lastbiler pr døgn i fyringssæsonen ved leverance fra lokale skove. Hovedparten vil komme på hverdage kl. 7 18, men der vil forekomme leverancer uden for denne periode: Der forventes 5 lastbiler pr. time hverdage kl. 7-18, 2 lastbiler i tidsrummet og 2 lastbiler i tidsrummet Bliver flisen leveret med skib skal dette tømmes med 10 lastbiler pr time i 10 timer. Dette skal ske inden for 24 timer, så der regnes med 10 lastbiler/time hele døgnet. Denne situation er den mest belastende og benyttes i de følgende beregninger. - Flisgrube er placeret inde i bygningen, men med åbenstående porte hvor lastbilerne tømmer flisen ned i gruben. Der er regnet med samme støjbelastning som ved aflæsning af affald, dog udvidet med det ca. 7 gange større åbningsareal svarende til 8,5 db højere lydeffekt. Der bliver kun fyldt flis i gruben dag og aften. - Forbrændingsluften tages ind via flisgruben. - Gummihjulslæsser flytter flisen rundt på udendørslageret og fylder ind i gruben. Der er regnet med et lavt flislager, hvor gummihjulslæsseren ikke skal køre oppe i stakken, men kun i terrænniveau. Kører kun hverdage kl Ved skibstømning vil den køre alle dage kl Hvis der ved indkøb af en ny gummihjulslæser kan leveres en støjdæmpet udgave kan det muligvis lade sig gøre at køre med den om natten. - Flislageret er omkranset af en 5 m høj betonmur mod syd, øst og nord. - I tilfælde af halm som brændsel vil der blive behov for et ekstra luftindtag, som bliver placeret på nordsiden af kedelbygningen. - Der er mulighed for at der skal leveres hele stammer, som skal laves til flis på anlægget med en flishugger. Der er regnet med data for en flishugger fra et andet dansk anlæg. I bilag 1 ses listen over støjkilderne med angivelse af lydeffekt i db(a) re 1 pw, type, usikkerhed og frekvensfordeling. Placering af de enkelte støjkilder er vist på oversigtskortet i bilag STØJENS KARAKTER Støjen vurderes ikke at indeholde tydeligt hørbare toner eller impulser, som berettiger til tillæg for støjens særlige karakter. Dette bygger på tidligere observationer i terrænet uden om anlægget og det meget begrænsede indhold af tonekomponenter i de målte kildestyrker. De nye støjkilder vil blive indkøbt med krav om ingen tydelige toner i støjen.

102 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 6 af BEREGNINGSUSIKKERHED Den samlede udvidede usikkerhed på de beregnede støjbidrag er bestemt i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, ref. 2. Usikkerheden på den enkelte lydeffektbestemmelse kan ses i oversigten over støjkilder i bilag 1. Den samlede usikkerhed er beregnet og vis i tabel Figur 3. I en planlægningsansøgning godskrives usikkerheden ikke i bedømmelsen om overholdelse af støjgrænser. 11. STØJBELASTNINGEN 11.1 Driftssituation alternativ 1 Der er udført beregning af støjbelastningen i området omkring anlægget med placering af flislager alternativ 1. Placering af lagret kan ses i bilag 2 og støjkort i bilag 3. Herudfra er udvalgt de mest støjbelastede referencepunkter, som er vist i følgende tabel. Referencepunkt Udvidet usikkerhed Støjbelastninger / grænseværdier Dag 7-18 Aften Nat Hverdage 7-18 Lørdage 7-14 Hverdage Lørdag Helligdage 7-18 Alle dage P1. Hf Pilevænget 65 4,6 3,4 2,5 42, , ,5 40 P2. Hf Pilevænget 26 6,2 3,0 2,3 45, , ,6 40 P3. Endelavevej 14 2,6 3,7 3,5 57, , ,0 70 P4. Endelavevej 5 2,8 3,7 3,4 60, , ,7 70 P5. Skel nord 3,4 3,8 3,8 63, , ,2 70 P6. Skel Horsens spildevand 4,9 3,3 3,8 60, , ,4 70 P7. Endelavevej 24 4,4 3,5 2,7 55, , ,8 70 P8. Skel øst 8,3 4,6 4,3 63, , ,6 70 P9. Dagnæsparken 58 3,7 3,4 2,3 40, , ,1 35 P10. Dagnæsparken 91 4,8 3,4 2,3 42, , ,6 35 Figur 3. Beregnet støjbelastning for alternativ 1 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa Den mindre overskridelse i P2 skyldes drift med flishugger. Sættes der lydabsorberende materiale på indersiden af betonvæggen omkring flislagret vil støjbelastningen falde til 43,6 db(a) om dagen. Alternativt kan der sættes en støjskærm på sydsiden af flishuggeren Delbidragende fra de enkelte kilder i hvert referencepunkt angivet i bilag 4. Alle støjkilderne på anlægget udsender om natten stabil og kontinuert støj. Det eneste der varierer, er at det er medregnet, at der kan komme en enkelt lastbil på anlægget om natten. Det giver kørsel og en tømning med åben port. Dette vil give anledning til en maksimalværdi på ca. 40 db(a) ved Bollerstien, hvilket er under grænsen på 50 db(a).

103 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 7 af Alternativ 2 Der er udført beregning af støjbelastningen i området omkring anlægget med placering af flislager alternativ 2. Placering af lagret kan ses i bilag 2 og støjkort i bilag 3. Der er tilføjet 2 nye skel kontrolpunkter, som er relevante i disse alternativer: Referencepunkt Udvidet usikkerhed Støjbelastninger / grænseværdier Dag 7-18 Aften Nat Hverdage 7-18 Lørdage 7-14 Hverdage Lørdag Helligdage 7-18 Alle dage 22-7 P1. Hf Pilevænget 65 4,8 2,6 2,5 41, , ,4 40 P2. Hf Pilevænget 26 2,5 2,3 2,3 39, , ,5 40 P3. Endelavevej 14 2,6 3,7 3,5 57, , ,7 70 P4. Endelavevej 5 2,8 3,5 3,3 60, , ,3 70 P5. Skel nord 3,3 3,8 3,7 63, , ,9 70 P6. Skel Horsens spildevand 3,3 3,7 4,0 57, , ,1 70 P7. Endelavevej 24 4,1 2,7 2,7 53, , ,8 70 P9. Dagnæsparken 58 4,9 2,3 2,3 40, , ,0 35 P10. Dagnæsparken 91 5,1 2,3 2,3 41, , ,5 35 P11. Skel NV alternativ 2 5,2 3,3 3,5 56, , ,6 70 P12. Skel SE lager 4,1 3,4 4,3 59, , ,8 70 Figur 4. Beregnet støjbelastning for alternativ 2 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa 11.3 Alternativ 3 Der er udført beregning af støjbelastningen i området omkring anlægget med placering af flislager alternativ 3. Placering af lagret kan ses i bilag 2 og støjkort i bilag 3. Der er tilføjet 2 nye skel kontrolpunkter, som er relevante i disse alternativer: Referencepunkt Udvidet usikkerhed Støjbelastninger / grænseværdier Dag 7-18 Aften Nat Hverdage 7-18 Lørdage 7-14 Hverdage Lørdag Helligdage 7-18 Alle dage 22-7 P1. Hf Pilevænget 65 5,4 3,5 2,5 44, , ,7 40 P2. Hf Pilevænget 26 2,6 3,4 2,3 40, , ,7 40 P3. Endelavevej 14 2,7 3,5 3,5 58, , ,7 70 P4. Endelavevej 5 2,8 3,5 3,3 60, , ,3 70 P5. Skel nord 3,4 4,0 3,7 63, , ,9 70 P6. Skel Horsens spildevand 3,0 3,3 3,7 57, , ,1 70 P7. Endelavevej 24 4,0 4,4 3,3 55, , ,6 70 P9. Dagnæsparken 58 5,4 3,4 2,3 43, , ,2 35 P10. Dagnæsparken 91 5,7 3,4 2,3 43, , ,7 35 P11. Skel NV alternativ 2 3,3 3,7 3,7 58, , ,3 70 P12. Skel SE lager 5,8 3,7 3,0 56, , ,9 70 Figur 5. Beregnet støjbelastning for alternativ 3 i referencepunkterne i db(a) re 20 µpa

104 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 8 af KONKLUSION Der er foretaget støjberegning af en planlagt udvidelse af Horsens Kraftvarmeværk med to biofyrede kedler. Beregningerne viser, at støjgrænserne i de forskellige områder ikke bliver overskredet. Dette forudsætter: - at skorstenen bliver lidt bedre dæmpet end den nuværende affaldsskorsten - at der i tilfælde af at der anvendes en flishugger, skal den placeres så den står tæt på den sydlige betonmur omkring flislagret eller at indersiden af betonvæggen beklædes med lydabsorberende materiale - Der køres ikke flis til om natten fra flisskib. 13. LITERATURLISTE 1. Beregning af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 5, 1993 Miljøstyrelsen 2. Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder Orientering nr. 36 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, november Horsens Kraftvarmeværk Lydeffektbestemmelse af støjkilder 2013 Rambøll Doc. Id af maj Miljøgodkendelse og revurdering Horsens Kraftvarmeværk 14. december 2010 Miljøcenter Århus 5. Horsens Kraftvarmeværk Beregning af ekstern støj 2013 Doc-ID: revision Rambøll 6. Støjgrænser omkring HKV Mail fra Hans Peter Weber, Horsens Kommune til Miljøstyrelsen 8. maj Støjdatabogen Industrielle støjkilder Lydteknisk Institut, november Samlede kommentar til VVM Redegørelsen fra Horsens Kommune Sagsnr P Dato: Horsens Kommune

105 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 1-1 BILAG 1 STØJKILDER

106 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 1-2 Horsens KVV udvidelse 2015 Octave spectra of the sources in db(a) - Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Name Ref. Source ty pe X Y Z l or A L'w Lw *Sigma(LwDay histogram Spectrum 63Hz 125Hz 250Hz 500Hz 1kHz 2kHz 4kHz 8kHz m m m m,m² db(a) db(a) db db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Af f aldsgrube med lastbil 3 Area ,9 78,4 99,7 3,0 Af f aldsport med lastbil Port af f aldsgrubbe med lastbil 71,6 78,0 87,0 92,2 96,0 93,9 88,1 79,7 Af f aldsgrube uden lastbil 3 Area ,9 69,3 90,6 3,0 Af f aldsport uden lastbil Porte af f aldsgrubbe 65,8 70,3 86,6 81,8 84,1 82,9 78,5 70,0 Af kast f irkantet 3 Point ,7 64,7 2,0 100% Af kast tag GT mod nord 54,6 57,7 57,5 59,3 56,3 52,0 46,1 37,1 Af kast f irkantet 3 Point ,7 64,7 2,0 100% Af kast tag GT mod nord 54,6 57,7 57,5 59,3 56,3 52,0 46,1 37,1 Af kast f irkantet todelt 1 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast f irkantet todelt 2 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast f irkantet todelt 3 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast f irkantet todelt 4 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast f irkantet todelt 5 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast f irkantet todelt 6 3 Point ,7 63,7 2,0 100% Af kast tag GT 52,8 56,2 56,2 57,5 56,9 52,9 47,8 41,6 Af kast tag ov er 3 Point ,4 72,4 3,0 100% Af kast, tag ov er kedelby gning mod NO 54,1 58,1 53,7 62,9 68,2 67,4 63,4 51,7 Af kast tag ov er 3 Point ,2 74,2 3,0 100% Af kast, tag ov er kedelby gning mod NV 56,1 59,4 54,7 62,6 69,8 70,1 64,1 55,0 Af kast tag ov er 3 Point ,0 73,0 3,0 100% Af kast, tag ov er kedelby gning mod SO 53,7 59,0 51,6 62,7 68,9 68,5 62,5 53,4 Af kast tag ov er 3 Point ,5 70,5 3,0 100% Af kast, tag ov er kedelby gning mod SV 53,7 55,4 50,0 61,9 67,1 65,0 57,5 46,7 Af laesning 3 Area ,8 76,3 100, 3,0 Englandsaf f ald Af laesning englandsaf f ald 83,8 83,0 94,4 91,5 96,3 93,0 86,1 76,2 Emaf kast 3 Point ,1 79,1 2,0 100% Em af kast 65,5 68,5 69,0 70,3 75,3 71,3 66,3 58,7 Flishugger Ny Point , 111, 5,0 dag Flishugger Herningv ærket 84,8 93,1 99,9 106,2 103,2 106,0 102,7 92,4 Flislager port m lastbil Ny Area ,1 79,7 108, 3,0 Flisport med lastbil Port af f aldsgrubbe med lastbil 80,1 86,5 95,5 100,7 104,5 102,4 96,6 88,2 Flislager port uden lastbil Ny Area ,1 70,5 99,0 3,0 Flisport uden lastbil Porte af f aldsgrubbe 74,2 78,7 95,0 90,2 92,5 91,3 86,9 78,4 Flislastbiler skibstømning 7 Line ,1 58,9 88,3 3,0 Lastbiler bio Lastbil, sv ag acc, km/t 68,6 71,6 77,6 80,6 84,6 81,6 75,6 67,6 Gummiged i f lislager Ny Area ,6 70,1 104, 3,0 dag Gummihjulslæssere blandet drif t 83,0 87,0 93,0 98,0 100,0 99,0 92,0 83,0 Gummiged tømning af Ny Area ,3 72,5 104, 3,0 Gummiged skibstømning Gummihjulslæssere blandet drif t 83,0 87,0 93,0 98,0 100,0 99,0 92,0 83,0 Instrumentkølere 3 Area ,4 75,4 96,1 3,0 100% Instrumentkolere 74,5 84,3 84,5 91,1 91,2 88,6 81,2 73,0 Jalousier nord 3 Area ,2 55,0 69,2 5,0 100% Jalousier nord 58,9 63,1 62,4 63,5 61,0 53,1 47,2 40,7 Jalousier ost 3 Area ,6 65,9 88,4 5,0 100% Jalousier ost 71,0 74,3 83,5 82,6 82,9 76,4 69,5 62,9 Jalousier sy d 3 Area ,8 63,7 76,9 5,0 100% Jalousier sy d 59,0 61,8 72,7 70,9 70,8 64,3 57,1 49,2 Jalousier v est 3 Area ,2 65,6 87,8 5,0 100% Jalousier v est 70,2 73,0 83,1 81,9 82,5 75,6 66,2 57,6 Lastbiler bio 7 Line ,6 58,9 87,8 3,0 Lastbiler bio normal Lastbil, sv ag acc, km/t 68,1 71,1 77,1 80,1 84,1 81,1 75,1 67,1 Lille lav t af kast tag GT 3 Point ,3 78,3 2,0 100% Lille af kast tag GT 60,4 65,8 65,2 70,0 71,7 74,3 68,4 60,3 Luf t indtag biokedel Ny Point ,0 90,0 3,0 100%/24h Industristøj generaliseret LWA ,0 78,8 82,1 83,2 83,8 82,1 79,7 75,7 Luf tindtag GT 3 Point ,6 85,6 5,0 100% Luf tindtag GT 59,1 63,3 69,2 73,7 77,3 80,3 81,2 75,8 Neddelerport 3 Area ,3 80,2 100, 3,0 dag Neddelerport 82,8 84,3 96,5 91,6 94,7 91,9 85,2 75,2 Skorsten bio 1 Ny Point ,0 94,0 3,0 100% Skorsten kedel 78,1 86,3 88,4 89,9 84,2 78,0 66,4 49, Ramboll A/S 1 SoundPLAN 7.4

107 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 1-3 Horsens KVV udvidelse 2015 Octave spectra of the sources in db(a) - Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Name Ref. Source ty pe X Y Z l or A L'w Lw *Sigma(LwDay histogram Spectrum 63Hz 125Hz 250Hz 500Hz 1kHz 2kHz 4kHz 8kHz m m m m,m² db(a) db(a) db db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Skorsten GT 3 Point ,9 83,9 2,0 100% Skorsten GT 72,5 74,3 76,0 77,2 77,9 75,9 67,1 54,0 Skorsten kedel 3 Point ,0 97,0 2,0 100% Skorsten kedel 81,1 89,3 91,4 92,9 87,2 81,0 69,4 52,5 Skraldebiler 7 Line ,0 58,9 82,2 3,0 Af f aldsbiler ton Lastbil, sv ag acc, km/t 62,5 65,5 71,5 74,5 78,5 75,5 69,5 61,5 Sommerkølere 3 Area ,3 72,9 96,1 3,0 100% Instrumentkolere 74,5 84,3 84,5 91,1 91,2 88,6 81,2 73,0 U1.5 runde af kast 1 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 2 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 3 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 4 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 5 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 6 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 7 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 8 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 9 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 10 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 11 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 12 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 13 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 14 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 15 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U1.5 runde af kast 16 3 Point ,6 75,6 3,0 100% U1.5 68,0 67,3 65,5 68,0 69,7 66,2 59,2 48,7 U9.1 3 Point ,3 80,3 2,0 100% U9.1 62,7 68,8 72,7 76,0 74,9 68,8 60,6 49,9 Ventilation f lisby gning Ny Point ,0 90,0 3,0 100% Industristøj generaliseret LWA ,0 78,8 82,1 83,2 83,8 82,1 79,7 75, Ramboll A/S 2 SoundPLAN 7.4

108 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2-1 APPENDIX 2 PLACERING AF STØJKILDER

109 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2-2

110 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2-3

111 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2-4

112 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 2-5

113 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-1 APPENDIX 3 STØJKORT Støjkort er for at få et overblik over udbredelsen af støjen fra anlægget. I disse beregninger er der medtaget refleksionerne fra alle bygninger og der er midlet mellem punkter med en afstand på 25 m. Til bestemmelse af den præcise støjbelastning skal der anvendes beregninger i enkeltpunkter, som tage hensyn til at støjbelastningen ved en bolig er en fritfeltsværdi. Det betyder, at refleksioner i egen bolig ikke skal medregnes, hvilket kan give mellem 0 og 5 db forskel til støjkortet.

114 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-2

115 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-3

116 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-4

117 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-5

118 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-6

119 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-7

120 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-8

121 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-9

122 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 3-10

123 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-1 APPENDIX 4 DELBIDRAG I REFERENCEPUNKTER FOR ALTERNATIV 1

124 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-2 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) Receiver P1. Hf. Pilevænget LAeq, 8h 42,9 db(a) LAeq,1h 39,2 db(a) LAeq, 0,5h 35,5 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 10,2 10,2 10,2 02 U1.5 runde afkast 2 Point 9,8 9,8 9,8 03 U1.5 runde afkast 3 Point 9,2 9,2 9,2 04 U1.5 runde afkast 4 Point 9,3 9,3 9,3 05 U1.5 runde afkast 5 Point 9,4 9,4 9,4 06 U1.5 runde afkast 6 Point 10,3 10,3 10,3 07 U1.5 runde afkast 7 Point 9,0 9,0 9,0 08 U1.5 runde afkast 8 Point 6,9 6,9 6,9 09 U1.5 runde afkast 9 Point 6,8 6,8 6,8 10 U1.5 runde afkast 10 Point 9,2 9,2 9,2 11 U1.5 runde afkast 11 Point 9,6 9,6 9,6 12 U1.5 runde afkast 12 Point 9,7 9,7 9,7 13 U1.5 runde afkast 13 Point 8,6 8,6 8,6 14 U1.5 runde afkast 14 Point 9,5 9,5 9,5 15 U1.5 runde afkast 15 Point 9,6 9,6 9,6 16 U1.5 runde afkast 16 Point 9,7 9,7 9,7 17 U9.1 Point 12,8 12,8 12,8 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -9,3-9,3-9,3 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -10,9-10,9-10,9 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -11,6-11,6-11,6 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -3,8-3,8-3,8 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -3,9-3,9-3,9 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -11,8-11,8-11,8 24 Afkast firkantet Point -4,6-4,6-4,6 25 Afkast firkantet Point -1,6-1,6-1,6 26 Lille lavt afkast tag GT Point 6,8 6,8 6,8 27 Emafkast Point 15,1 15,1 15,1 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 1,9 1,9 1,9 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 3,5 3,5 3,5 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -2,8-2,8-2,8 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -4,8-4,8-4,8 32 Skorsten GT Point 18,7 18,7 18,7 33 Skorsten kedel Point 29,2 29,2 29,2 34 Luftindtag GT Point 24,4 24,4 24,4 35 Jalousier ost Area 21,7 21,7 21,7 36 Jalousier nord Area -11,7-11,7-11,7 37 Jalousier vest Area 8,3 8,3 8,3 38 Jalousier syd Area 13,5 13,5 13,5 42 Aflaesning Englandsaffald Area 30,1 43 Sommerkølere Area 19,3 19,3 19,3 44 Instrumentkølere Area 22,2 22,2 22,2 45 Skraldebiler Line 26,9 16,1 19,2 46 Neddelerport Area 21, Ramboll A/S 1 SoundPLAN 7.4

125 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-3 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 47 Affaldsgrube med lastbil Area 15,5 6,5 9,5 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 9,9 50 Skorsten bio 1 Point 26,8 26,8 26,8 51 Lastbiler bio Line 25,2 21,2 21,2 52 Ventilation flisbygning Point 23,0 23,0 23,0 53 Luft indtag biokedel Point 4,4 4,4 4,4 54 Flislager port m lastbil Area 17,1 55 Flislager port uden lastbil Area 15,6 16,1 57 Gummiged i flislager Area 36,0 58 Flishugger Point 40,0 59 Flislastbiler skibstømning Line 29,2 29,2 29,2 60 Gummiged tømning af skib Area 36,8 Receiver P2. Hf Pilevænget 26 LAeq, 8h 45,1 db(a) LAeq,1h 37,2 db(a) LAeq, 0,5h 34,6 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 2,8 2,8 2,8 02 U1.5 runde afkast 2 Point 7,3 7,3 7,3 03 U1.5 runde afkast 3 Point 2,7 2,7 2,7 04 U1.5 runde afkast 4 Point 6,6 6,6 6,6 05 U1.5 runde afkast 5 Point 7,0 7,0 7,0 06 U1.5 runde afkast 6 Point 7,0 7,0 7,0 07 U1.5 runde afkast 7 Point 7,2 7,2 7,2 08 U1.5 runde afkast 8 Point 5,7 5,7 5,7 09 U1.5 runde afkast 9 Point 5,5 5,5 5,5 10 U1.5 runde afkast 10 Point 5,2 5,2 5,2 11 U1.5 runde afkast 11 Point 7,0 7,0 7,0 12 U1.5 runde afkast 12 Point 6,7 6,7 6,7 13 U1.5 runde afkast 13 Point 8,9 8,9 8,9 14 U1.5 runde afkast 14 Point 7,1 7,1 7,1 15 U1.5 runde afkast 15 Point 6,7 6,7 6,7 16 U1.5 runde afkast 16 Point 7,5 7,5 7,5 17 U9.1 Point 15,7 15,7 15,7 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -12,6-12,6-12,6 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -13,1-13,1-13,1 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -13,2-13,2-13,2 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -4,2-4,2-4,2 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -4,6-4,6-4,6 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -13,2-13,2-13,2 24 Afkast firkantet Point -2,9-2,9-2,9 25 Afkast firkantet Point -0,7-0,7-0,7 26 Lille lavt afkast tag GT Point 4,4 4,4 4,4 27 Emafkast Point 12,1 12,1 12,1 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 1,2 1,2 1,2 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 4,5 4,5 4,5 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -6,8-6,8-6,8 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -5,0-5,0-5, Ramboll A/S 2 SoundPLAN 7.4

126 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-4 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 32 Skorsten GT Point 17,2 17,2 17,2 33 Skorsten kedel Point 28,5 28,5 28,5 34 Luftindtag GT Point 22,4 22,4 22,4 35 Jalousier ost Area 8,2 8,2 8,2 36 Jalousier nord Area -13,9-13,9-13,9 37 Jalousier vest Area 24,6 24,6 24,6 38 Jalousier syd Area 12,4 12,4 12,4 42 Aflaesning Englandsaffald Area 32,2 43 Sommerkølere Area 21,8 21,8 21,8 44 Instrumentkølere Area 24,6 24,6 24,6 45 Skraldebiler Line 19,5 8,8 11,8 46 Neddelerport Area 33,2 47 Affaldsgrube med lastbil Area 29,8 20,7 23,8 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 21,0 50 Skorsten bio 1 Point 25,7 25,7 25,7 51 Lastbiler bio Line 20,1 16,1 16,1 52 Ventilation flisbygning Point 21,1 21,1 21,1 53 Luft indtag biokedel Point 2,5 2,5 2,5 54 Flislager port m lastbil Area 13,1 55 Flislager port uden lastbil Area 10,6 11,1 57 Gummiged i flislager Area 31,3 58 Flishugger Point 43,7 59 Flislastbiler skibstømning Line 24,4 24,4 24,4 60 Gummiged tømning af skib Area 33,8 Receiver P3. Skel LAeq, 8h 57,9 db(a) LAeq,1h 52,9 db(a) LAeq, 0,5h 53,0 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 17,8 17,8 17,8 02 U1.5 runde afkast 2 Point 13,9 13,9 13,9 03 U1.5 runde afkast 3 Point 17,1 17,1 17,1 04 U1.5 runde afkast 4 Point 16,3 16,3 16,3 05 U1.5 runde afkast 5 Point 16,6 16,6 16,6 06 U1.5 runde afkast 6 Point 14,9 14,9 14,9 07 U1.5 runde afkast 7 Point 18,3 18,3 18,3 08 U1.5 runde afkast 8 Point 19,2 19,2 19,2 09 U1.5 runde afkast 9 Point 19,5 19,5 19,5 10 U1.5 runde afkast 10 Point 19,9 19,9 19,9 11 U1.5 runde afkast 11 Point 18,8 18,8 18,8 12 U1.5 runde afkast 12 Point 18,0 18,0 18,0 13 U1.5 runde afkast 13 Point 13,9 13,9 13,9 14 U1.5 runde afkast 14 Point 13,2 13,2 13,2 15 U1.5 runde afkast 15 Point 13,5 13,5 13,5 16 U1.5 runde afkast 16 Point 13,8 13,8 13,8 17 U9.1 Point 16,3 16,3 16,3 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -10,0-10,0-10,0 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -13,8-13,8-13, Ramboll A/S 3 SoundPLAN 7.4

127 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-5 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -13,7-13,7-13,7 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -0,1-0,1-0,1 22 Afkast firkantet todelt 5 Point 0,4 0,4 0,4 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -2,8-2,8-2,8 24 Afkast firkantet Point -15,3-15,3-15,3 25 Afkast firkantet Point -14,9-14,9-14,9 26 Lille lavt afkast tag GT Point 16,5 16,5 16,5 27 Emafkast Point 15,4 15,4 15,4 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point -4,9-4,9-4,9 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point -4,7-4,7-4,7 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point 3,8 3,8 3,8 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point 10,1 10,1 10,1 32 Skorsten GT Point 30,7 30,7 30,7 33 Skorsten kedel Point 34,8 34,8 34,8 34 Luftindtag GT Point 38,2 38,2 38,2 35 Jalousier ost Area 18,5 18,5 18,5 36 Jalousier nord Area -17,6-17,6-17,6 37 Jalousier vest Area 26,7 26,7 26,7 38 Jalousier syd Area 27,9 27,9 27,9 42 Aflaesning Englandsaffald Area 49,6 43 Sommerkølere Area 30,1 30,1 30,1 44 Instrumentkølere Area 23,6 23,6 23,6 45 Skraldebiler Line 51,7 40,9 43,9 46 Neddelerport Area 50,5 47 Affaldsgrube med lastbil Area 47,8 38,8 41,8 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 39,4 50 Skorsten bio 1 Point 32,4 32,4 32,4 51 Lastbiler bio Line 47,3 43,3 43,3 52 Ventilation flisbygning Point 23,7 23,7 23,7 53 Luft indtag biokedel Point -2,3-2,3-2,3 54 Flislager port m lastbil Area 17,0 55 Flislager port uden lastbil Area 14,8 15,3 57 Gummiged i flislager Area 39,5 58 Flishugger Point 31,4 59 Flislastbiler skibstømning Line 50,9 50,9 50,9 60 Gummiged tømning af skib Area 41,6 Receiver P4. Skel vest LAeq, 8h 60,0 db(a) LAeq,1h 51,8 db(a) LAeq, 0,5h 52,7 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 18,4 18,4 18,4 02 U1.5 runde afkast 2 Point 16,9 16,9 16,9 03 U1.5 runde afkast 3 Point 18,6 18,6 18,6 04 U1.5 runde afkast 4 Point 18,7 18,7 18,7 05 U1.5 runde afkast 5 Point 18,8 18,8 18,8 06 U1.5 runde afkast 6 Point 12,9 12,9 12,9 07 U1.5 runde afkast 7 Point 15,6 15,6 15, Ramboll A/S 4 SoundPLAN 7.4

128 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-6 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 08 U1.5 runde afkast 8 Point 10,2 10,2 10,2 09 U1.5 runde afkast 9 Point 10,2 10,2 10,2 10 U1.5 runde afkast 10 Point 11,3 11,3 11,3 11 U1.5 runde afkast 11 Point 13,5 13,5 13,5 12 U1.5 runde afkast 12 Point 16,8 16,8 16,8 13 U1.5 runde afkast 13 Point 16,8 16,8 16,8 14 U1.5 runde afkast 14 Point 16,5 16,5 16,5 15 U1.5 runde afkast 15 Point 16,5 16,5 16,5 16 U1.5 runde afkast 16 Point 17,1 17,1 17,1 17 U9.1 Point 18,5 18,5 18,5 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -2,3-2,3-2,3 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -1,1-1,1-1,1 20 Afkast firkantet todelt 3 Point 1,1 1,1 1,1 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -0,3-0,3-0,3 22 Afkast firkantet todelt 5 Point 0,7 0,7 0,7 23 Afkast firkantet todelt 6 Point 2,7 2,7 2,7 24 Afkast firkantet Point -2,2-2,2-2,2 25 Afkast firkantet Point -1,7-1,7-1,7 26 Lille lavt afkast tag GT Point 14,0 14,0 14,0 27 Emafkast Point 18,3 18,3 18,3 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 9,9 9,9 9,9 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 5,8 5,8 5,8 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point 5,1 5,1 5,1 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point 10,1 10,1 10,1 32 Skorsten GT Point 29,2 29,2 29,2 33 Skorsten kedel Point 35,8 35,8 35,8 34 Luftindtag GT Point -7,6-7,6-7,6 35 Jalousier ost Area 15,8 15,8 15,8 36 Jalousier nord Area -13,9-13,9-13,9 37 Jalousier vest Area 32,4 32,4 32,4 38 Jalousier syd Area -11,7-11,7-11,7 42 Aflaesning Englandsaffald Area 53,2 43 Sommerkølere Area 31,6 31,6 31,6 44 Instrumentkølere Area 20,5 20,5 20,5 45 Skraldebiler Line 49,8 39,1 42,1 46 Neddelerport Area 55,3 47 Affaldsgrube med lastbil Area 52,7 43,7 46,7 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 44,4 50 Skorsten bio 1 Point 31,5 31,5 31,5 51 Lastbiler bio Line 46,0 42,0 42,0 52 Ventilation flisbygning Point 13,4 13,4 13,4 53 Luft indtag biokedel Point -3,0-3,0-3,0 54 Flislager port m lastbil Area 3,7 55 Flislager port uden lastbil Area 1,5 2, Ramboll A/S 5 SoundPLAN 7.4

129 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-7 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 57 Gummiged i flislager Area 16,5 58 Flishugger Point 30,9 59 Flislastbiler skibstømning Line 49,8 49,8 49,8 60 Gummiged tømning af skib Area 15,6 Receiver P5. Skel nord LAeq, 8h 63,1 db(a) LAeq,1h 54,1 db(a) LAeq, 0,5h 54,2 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point -1,0-1,0-1,0 02 U1.5 runde afkast 2 Point 1,7 1,7 1,7 03 U1.5 runde afkast 3 Point 4,6 4,6 4,6 04 U1.5 runde afkast 4 Point 9,3 9,3 9,3 05 U1.5 runde afkast 5 Point 10,8 10,8 10,8 06 U1.5 runde afkast 6 Point 10,5 10,5 10,5 07 U1.5 runde afkast 7 Point 8,6 8,6 8,6 08 U1.5 runde afkast 8 Point 8,5 8,5 8,5 09 U1.5 runde afkast 9 Point 8,6 8,6 8,6 10 U1.5 runde afkast 10 Point 8,6 8,6 8,6 11 U1.5 runde afkast 11 Point 8,9 8,9 8,9 12 U1.5 runde afkast 12 Point 9,2 9,2 9,2 13 U1.5 runde afkast 13 Point 10,3 10,3 10,3 14 U1.5 runde afkast 14 Point 10,2 10,2 10,2 15 U1.5 runde afkast 15 Point 10,6 10,6 10,6 16 U1.5 runde afkast 16 Point 1,5 1,5 1,5 17 U9.1 Point 2,8 2,8 2,8 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -2,4-2,4-2,4 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -2,2-2,2-2,2 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -2,2-2,2-2,2 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -16,4-16,4-16,4 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -16,0-16,0-16,0 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -1,8-1,8-1,8 24 Afkast firkantet Point -13,8-13,8-13,8 25 Afkast firkantet Point -13,5-13,5-13,5 26 Lille lavt afkast tag GT Point 9,2 9,2 9,2 27 Emafkast Point 11,9 11,9 11,9 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 6,5 6,5 6,5 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 7,4 7,4 7,4 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point 13,3 13,3 13,3 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point 16,7 16,7 16,7 32 Skorsten GT Point 20,1 20,1 20,1 33 Skorsten kedel Point 36,4 36,4 36,4 34 Luftindtag GT Point -7,0-7,0-7,0 35 Jalousier ost Area 25,4 25,4 25,4 36 Jalousier nord Area 20,7 20,7 20,7 37 Jalousier vest Area 22,1 22,1 22,1 38 Jalousier syd Area -13,1-13,1-13,1 42 Aflaesning Englandsaffald Area 56, Ramboll A/S 6 SoundPLAN 7.4

130 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-8 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 43 Sommerkølere Area 29,2 29,2 29,2 44 Instrumentkølere Area 32,6 32,6 32,6 45 Skraldebiler Line 46,2 35,4 38,4 46 Neddelerport Area 60,3 47 Affaldsgrube med lastbil Area 51,7 42,7 45,7 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 43,4 50 Skorsten bio 1 Point 31,4 31,4 31,4 51 Lastbiler bio Line 48,9 45,0 45,0 52 Ventilation flisbygning Point 31,3 31,3 31,3 53 Luft indtag biokedel Point 32,2 32,2 32,2 54 Flislager port m lastbil Area 18,6 55 Flislager port uden lastbil Area 16,4 16,9 57 Gummiged i flislager Area 39,7 58 Flishugger Point 34,6 59 Flislastbiler skibstømning Line 52,4 52,4 52,4 60 Gummiged tømning af skib Area 42,3 Receiver P6. Skel nord LAeq, 8h 60,7 db(a) LAeq,1h 57,1 db(a) LAeq, 0,5h 55,4 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 8,3 8,3 8,3 02 U1.5 runde afkast 2 Point 7,1 7,1 7,1 03 U1.5 runde afkast 3 Point 5,8 5,8 5,8 04 U1.5 runde afkast 4 Point 5,2 5,2 5,2 05 U1.5 runde afkast 5 Point 7,0 7,0 7,0 06 U1.5 runde afkast 6 Point 9,1 9,1 9,1 07 U1.5 runde afkast 7 Point 8,0 8,0 8,0 08 U1.5 runde afkast 8 Point 7,9 7,9 7,9 09 U1.5 runde afkast 9 Point 8,0 8,0 8,0 10 U1.5 runde afkast 10 Point 8,1 8,1 8,1 11 U1.5 runde afkast 11 Point 8,0 8,0 8,0 12 U1.5 runde afkast 12 Point 8,1 8,1 8,1 13 U1.5 runde afkast 13 Point 9,3 9,3 9,3 14 U1.5 runde afkast 14 Point 7,7 7,7 7,7 15 U1.5 runde afkast 15 Point 8,7 8,7 8,7 16 U1.5 runde afkast 16 Point 6,9 6,9 6,9 17 U9.1 Point 10,8 10,8 10,8 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -2,3-2,3-2,3 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -1,7-1,7-1,7 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -1,8-1,8-1,8 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -5,5-5,5-5,5 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -8,3-8,3-8,3 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -2,9-2,9-2,9 24 Afkast firkantet Point -1,1-1,1-1,1 25 Afkast firkantet Point -2,3-2,3-2,3 26 Lille lavt afkast tag GT Point 6,8 6,8 6,8 27 Emafkast Point 10,6 10,6 10, Ramboll A/S 7 SoundPLAN 7.4

131 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-9 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point -9,5-9,5-9,5 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 5,7 5,7 5,7 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point 11,3 11,3 11,3 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point 11,9 11,9 11,9 32 Skorsten GT Point 32,0 32,0 32,0 33 Skorsten kedel Point 39,3 39,3 39,3 34 Luftindtag GT Point 15,3 15,3 15,3 35 Jalousier ost Area 39,8 39,8 39,8 36 Jalousier nord Area 23,3 23,3 23,3 37 Jalousier vest Area 23,7 23,7 23,7 38 Jalousier syd Area 7,1 7,1 7,1 42 Aflaesning Englandsaffald Area 29,5 43 Sommerkølere Area 32,9 32,9 32,9 44 Instrumentkølere Area 36,3 36,3 36,3 45 Skraldebiler Line 18,8 8,0 11,1 46 Neddelerport Area 30,3 47 Affaldsgrube med lastbil Area 22,4 13,3 16,3 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 14,6 50 Skorsten bio 1 Point 36,5 36,5 36,5 51 Lastbiler bio Line 49,7 45,7 45,7 52 Ventilation flisbygning Point 25,7 25,7 25,7 53 Luft indtag biokedel Point 46,6 46,6 46,6 54 Flislager port m lastbil Area 36,9 55 Flislager port uden lastbil Area 33,4 33,9 57 Gummiged i flislager Area 51,1 58 Flishugger Point 58,0 59 Flislastbiler skibstømning Line 53,7 53,7 53,7 60 Gummiged tømning af skib Area 52,2 Receiver P7. Endelavevej 24 LAeq, 8h 55,2 db(a) LAeq,1h 48,8 db(a) LAeq, 0,5h 43,8 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 6,7 6,7 6,7 02 U1.5 runde afkast 2 Point 7,3 7,3 7,3 03 U1.5 runde afkast 3 Point 6,2 6,2 6,2 04 U1.5 runde afkast 4 Point 6,7 6,7 6,7 05 U1.5 runde afkast 5 Point 6,9 6,9 6,9 06 U1.5 runde afkast 6 Point 15,7 15,7 15,7 07 U1.5 runde afkast 7 Point 4,8 4,8 4,8 08 U1.5 runde afkast 8 Point 5,4 5,4 5,4 09 U1.5 runde afkast 9 Point 19,5 19,5 19,5 10 U1.5 runde afkast 10 Point 14,6 14,6 14,6 11 U1.5 runde afkast 11 Point 9,5 9,5 9,5 12 U1.5 runde afkast 12 Point 12,9 12,9 12,9 13 U1.5 runde afkast 13 Point 6,0 6,0 6,0 14 U1.5 runde afkast 14 Point 8,8 8,8 8,8 15 U1.5 runde afkast 15 Point 8,7 8,7 8, Ramboll A/S 8 SoundPLAN 7.4

132 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-10 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 16 U1.5 runde afkast 16 Point 6,8 6,8 6,8 17 U9.1 Point 7,7 7,7 7,7 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -8,9-8,9-8,9 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -7,7-7,7-7,7 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -7,2-7,2-7,2 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -5,2-5,2-5,2 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -5,1-5,1-5,1 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -7,0-7,0-7,0 24 Afkast firkantet Point -7,7-7,7-7,7 25 Afkast firkantet Point -8,3-8,3-8,3 26 Lille lavt afkast tag GT Point 9,6 9,6 9,6 27 Emafkast Point 9,1 9,1 9,1 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 1,1 1,1 1,1 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 3,9 3,9 3,9 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -7,5-7,5-7,5 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -7,1-7,1-7,1 32 Skorsten GT Point 30,5 30,5 30,5 33 Skorsten kedel Point 20,3 20,3 20,3 34 Luftindtag GT Point 35,5 35,5 35,5 35 Jalousier ost Area 33,2 33,2 33,2 36 Jalousier nord Area -13,4-13,4-13,4 37 Jalousier vest Area 14,7 14,7 14,7 38 Jalousier syd Area 25,2 25,2 25,2 42 Aflaesning Englandsaffald Area 18,2 43 Sommerkølere Area 30,4 30,4 30,4 44 Instrumentkølere Area 27,1 27,1 27,1 45 Skraldebiler Line 31,0 20,2 23,2 46 Neddelerport Area 20,6 47 Affaldsgrube med lastbil Area 13,1 4,1 7,1 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 4,9 50 Skorsten bio 1 Point 34,4 34,4 34,4 51 Lastbiler bio Line 38,5 34,5 34,5 52 Ventilation flisbygning Point 34,0 34,0 34,0 53 Luft indtag biokedel Point 6,9 6,9 6,9 54 Flislager port m lastbil Area 40,2 55 Flislager port uden lastbil Area 37,8 38,3 57 Gummiged i flislager Area 51,6 58 Flishugger Point 51,5 59 Flislastbiler skibstømning Line 38,1 38,1 38,1 60 Gummiged tømning af skib Area 46,6 Receiver P8. Skel øst LAeq, 8h 63,9 db(a) LAeq,1h 48,9 db(a) LAeq, 0,5h 36,6 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point -0,4-0,4-0,4 02 U1.5 runde afkast 2 Point -0,3-0,3-0,3 03 U1.5 runde afkast 3 Point -8,7-8,7-8, Ramboll A/S 9 SoundPLAN 7.4

133 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-11 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 04 U1.5 runde afkast 4 Point -8,7-8,7-8,7 05 U1.5 runde afkast 5 Point -10,0-10,0-10,0 06 U1.5 runde afkast 6 Point -8,5-8,5-8,5 07 U1.5 runde afkast 7 Point -12,2-12,2-12,2 08 U1.5 runde afkast 8 Point -10,5-10,5-10,5 09 U1.5 runde afkast 9 Point -10,6-10,6-10,6 10 U1.5 runde afkast 10 Point -9,7-9,7-9,7 11 U1.5 runde afkast 11 Point -9,3-9,3-9,3 12 U1.5 runde afkast 12 Point -9,9-9,9-9,9 13 U1.5 runde afkast 13 Point -10,1-10,1-10,1 14 U1.5 runde afkast 14 Point -9,5-9,5-9,5 15 U1.5 runde afkast 15 Point -9,7-9,7-9,7 16 U1.5 runde afkast 16 Point -9,5-9,5-9,5 17 U9.1 Point 4,7 4,7 4,7 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -14,3-14,3-14,3 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -27,4-27,4-27,4 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -26,6-26,6-26,6 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -25,9-25,9-25,9 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -25,6-25,6-25,6 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -27,1-27,1-27,1 24 Afkast firkantet Point -15,3-15,3-15,3 25 Afkast firkantet Point -15,7-15,7-15,7 26 Lille lavt afkast tag GT Point -13,8-13,8-13,8 27 Emafkast Point -10,0-10,0-10,0 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point -12,3-12,3-12,3 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point -20,5-20,5-20,5 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -4,5-4,5-4,5 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -22,6-22,6-22,6 32 Skorsten GT Point 7,8 7,8 7,8 33 Skorsten kedel Point 24,4 24,4 24,4 34 Luftindtag GT Point -8,5-8,5-8,5 35 Jalousier ost Area 12,0 12,0 12,0 36 Jalousier nord Area -16,6-16,6-16,6 37 Jalousier vest Area 5,8 5,8 5,8 38 Jalousier syd Area -13,7-13,7-13,7 42 Aflaesning Englandsaffald Area 2,6 43 Sommerkølere Area 16,0 16,0 16,0 44 Instrumentkølere Area 15,8 15,8 15,8 45 Skraldebiler Line 6,5-4,3-1,3 46 Neddelerport Area 3,0 47 Affaldsgrube med lastbil Area -2,1-11,2-8,2 48 Affaldsgrube uden lastbil Area -9,7 50 Skorsten bio 1 Point 24,4 24,4 24,4 51 Lastbiler bio Line 26,5 22,5 22, Ramboll A/S 10 SoundPLAN 7.4

134 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-12 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 52 Ventilation flisbygning Point 14,0 14,0 14,0 53 Luft indtag biokedel Point 4,2 4,2 4,2 54 Flislager port m lastbil Area 39,5 55 Flislager port uden lastbil Area 38,4 38,9 57 Gummiged i flislager Area 46,4 58 Flishugger Point 63,8 59 Flislastbiler skibstømning Line 35,7 35,7 35,7 60 Gummiged tømning af skib Area 48,2 Receiver P9. Dagnæsparken LAeq, 8h 40,4 db(a) LAeq,1h 37,8 db(a) LAeq, 0,5h 33,1 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 8,8 8,8 8,8 02 U1.5 runde afkast 2 Point 9,3 9,3 9,3 03 U1.5 runde afkast 3 Point 11,3 11,3 11,3 04 U1.5 runde afkast 4 Point 8,7 8,7 8,7 05 U1.5 runde afkast 5 Point 10,1 10,1 10,1 06 U1.5 runde afkast 6 Point 6,5 6,5 6,5 07 U1.5 runde afkast 7 Point -6,2-6,2-6,2 08 U1.5 runde afkast 8 Point 4,5 4,5 4,5 09 U1.5 runde afkast 9 Point 4,3 4,3 4,3 10 U1.5 runde afkast 10 Point 4,0 4,0 4,0 11 U1.5 runde afkast 11 Point 4,4 4,4 4,4 12 U1.5 runde afkast 12 Point 6,3 6,3 6,3 13 U1.5 runde afkast 13 Point -3,1-3,1-3,1 14 U1.5 runde afkast 14 Point 8,9 8,9 8,9 15 U1.5 runde afkast 15 Point 7,5 7,5 7,5 16 U1.5 runde afkast 16 Point 9,1 9,1 9,1 17 U9.1 Point -2,4-2,4-2,4 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -21,4-21,4-21,4 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -11,3-11,3-11,3 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -13,7-13,7-13,7 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -4,7-4,7-4,7 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -5,2-5,2-5,2 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -14,4-14,4-14,4 24 Afkast firkantet Point -20,0-20,0-20,0 25 Afkast firkantet Point -16,4-16,4-16,4 26 Lille lavt afkast tag GT Point 2,3 2,3 2,3 27 Emafkast Point 10,6 10,6 10,6 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point -0,5-0,5-0,5 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 1,1 1,1 1,1 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -9,1-9,1-9,1 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -7,0-7,0-7,0 32 Skorsten GT Point 16,0 16,0 16,0 33 Skorsten kedel Point 26,9 26,9 26,9 34 Luftindtag GT Point 21,3 21,3 21,3 35 Jalousier ost Area 21,3 21,3 21, Ramboll A/S 11 SoundPLAN 7.4

135 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-13 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 36 Jalousier nord Area -12,3-12,3-12,3 37 Jalousier vest Area 5,8 5,8 5,8 38 Jalousier syd Area 11,2 11,2 11,2 42 Aflaesning Englandsaffald Area 13,9 43 Sommerkølere Area 19,1 19,1 19,1 44 Instrumentkølere Area 23,2 23,2 23,2 45 Skraldebiler Line 20,5 9,8 12,8 46 Neddelerport Area 13,0 47 Affaldsgrube med lastbil Area 7,8-1,2 1,8 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 0,4 50 Skorsten bio 1 Point 24,5 24,5 24,5 51 Lastbiler bio Line 20,3 16,3 16,3 52 Ventilation flisbygning Point 20,7 20,7 20,7 53 Luft indtag biokedel Point 2,2 2,2 2,2 54 Flislager port m lastbil Area 30,3 55 Flislager port uden lastbil Area 26,7 27,2 57 Gummiged i flislager Area 35,2 58 Flishugger Point 35,9 59 Flislastbiler skibstømning Line 25,4 25,4 25,4 60 Gummiged tømning af skib Area 35,4 Receiver P10. Dagnæsparken LAeq, 8h 42,0 db(a) LAeq,1h 38,7 db(a) LAeq, 0,5h 34,6 db(a) 01 U1.5 runde afkast 1 Point 10,6 10,6 10,6 02 U1.5 runde afkast 2 Point 11,5 11,5 11,5 03 U1.5 runde afkast 3 Point 11,2 11,2 11,2 04 U1.5 runde afkast 4 Point 11,9 11,9 11,9 05 U1.5 runde afkast 5 Point 10,3 10,3 10,3 06 U1.5 runde afkast 6 Point 10,7 10,7 10,7 07 U1.5 runde afkast 7 Point 8,2 8,2 8,2 08 U1.5 runde afkast 8 Point 5,7 5,7 5,7 09 U1.5 runde afkast 9 Point 5,6 5,6 5,6 10 U1.5 runde afkast 10 Point 5,3 5,3 5,3 11 U1.5 runde afkast 11 Point 5,7 5,7 5,7 12 U1.5 runde afkast 12 Point 6,9 6,9 6,9 13 U1.5 runde afkast 13 Point 7,8 7,8 7,8 14 U1.5 runde afkast 14 Point 7,1 7,1 7,1 15 U1.5 runde afkast 15 Point 7,0 7,0 7,0 16 U1.5 runde afkast 16 Point 10,7 10,7 10,7 17 U9.1 Point 13,7 13,7 13,7 18 Afkast firkantet todelt 1 Point -19,0-19,0-19,0 19 Afkast firkantet todelt 2 Point -11,2-11,2-11,2 20 Afkast firkantet todelt 3 Point -12,7-12,7-12,7 21 Afkast firkantet todelt 4 Point -4,0-4,0-4,0 22 Afkast firkantet todelt 5 Point -4,3-4,3-4,3 23 Afkast firkantet todelt 6 Point -13,1-13,1-13, Ramboll A/S 12 SoundPLAN 7.4

136 Beregning af ekstern støj med udvidelse med biokedler 4-14 Horsens KVV udvidelse 2015 Kontrolpunkter biokedel flislager alternativ 1 Obj.-No. Source Source LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 24 Afkast firkantet Point -17,5-17,5-17,5 25 Afkast firkantet Point -8,9-8,9-8,9 26 Lille lavt afkast tag GT Point 3,3 3,3 3,3 27 Emafkast Point 12,4 12,4 12,4 28 Afkast tag over kedelbygning mod Point 0,9 0,9 0,9 29 Afkast tag over kedelbygning mod Point 2,4 2,4 2,4 30 Afkast tag over kedelbygning mod Point -7,7-7,7-7,7 31 Afkast tag over kedelbygning mod Point -6,1-6,1-6,1 32 Skorsten GT Point 17,5 17,5 17,5 33 Skorsten kedel Point 28,3 28,3 28,3 34 Luftindtag GT Point 22,8 22,8 22,8 35 Jalousier ost Area 22,3 22,3 22,3 36 Jalousier nord Area -12,6-12,6-12,6 37 Jalousier vest Area 6,6 6,6 6,6 38 Jalousier syd Area 12,2 12,2 12,2 42 Aflaesning Englandsaffald Area 20,9 43 Sommerkølere Area 18,9 18,9 18,9 44 Instrumentkølere Area 24,2 24,2 24,2 45 Skraldebiler Line 24,0 13,2 16,2 46 Neddelerport Area 16,8 47 Affaldsgrube med lastbil Area 10,0 1,0 4,0 48 Affaldsgrube uden lastbil Area 3,9 50 Skorsten bio 1 Point 25,9 25,9 25,9 51 Lastbiler bio Line 23,6 19,6 19,6 52 Ventilation flisbygning Point 22,2 22,2 22,2 53 Luft indtag biokedel Point 3,5 3,5 3,5 54 Flislager port m lastbil Area 22,1 55 Flislager port uden lastbil Area 19,7 20,2 57 Gummiged i flislager Area 36,0 58 Flishugger Point 39,1 59 Flislastbiler skibstømning Line 27,7 27,7 27,7 60 Gummiged tømning af skib Area 36, Ramboll A/S 13 SoundPLAN 7.4

137 35834 Ammonia solution Revisionsdato: SIKKERHEDSDATABLAD Ammonia solution 1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED Handelsnavn Varenavn 2 Anvendelse Leverandør Nødtelefon(er) Ammonia solution Ammonium hydroxide solution, Ammonia solution > 24% NH3 Laboratoriebrug Index-nr EF-nr Bruttoformel Fisher Scientific ApS Industrivej 3B 3550 Slangerup Nordic.EHS@thermofisher.com eller (Åben 24 timer i døgnet) NH4OH CAS nr FAREIDENTIFIKATION Faresymboler Meget giftig for organismer, der lever i vand. Risikosætninger Sikkerhedssætninger CLP Farepiktogram R-34 Ætsningsfare. R-50 Meget giftig for organismer, der lever i vand. S-26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S-36/37/39 Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm. S-45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig. Vis etiketten, hvis det er muligt. S-61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/sikkerhedsdatablad. ESSENTICON 1 / 5 Created by SafeProduction

138 35834 Ammonia solution Revisionsdato: Signalord Faresætninger Sikkerhedssætninger Fare STOT SE 3: H335 Kan forårsage irritation af luftvejene. Skin Corr. 1B: H314 Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader. Aquatic Acute 1: H400 Meget giftig for vandlevende organismer. P273 Undgå udledning til miljøet. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ ansigtsbeskyttelse P305+P351+P338 VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning. P309 VED eksponering eller ubehag: P310 Ring omgående til en GIFTINFORMATION eller en læge. 3. SAMMENSÆTNING/OPLYSNINGER OM INDHOLDSSTOFFER Indholdsstofnavn Navn EF-nr CAS-nr Indhold Symbol Klassifisering Ammonia solution % C,N R-34, R-50 CLP Navn CAS-nr REACH-nr Indhold Symbol Klassifisering Ammonia solution % GHS05, GHS09, GHS07,, Fare STOT SE 3: H335, Skin Corr. 1B: H314, Aquatic Acute 1: H400 Ordlyden af de anvendte sætninger findes i sektion FØRSTEHJÆLPSFORANSTALTNINGER Indånding Indtagelse Hud Øjne Flyt straks tilskadekomne til frisk luft. Giv kunstigt åndedræt, hvis vejrtrækning er standset. Hold tilskadekomne varm og i ro. Søg straks lægehjælp. Ved bevidstløshed, løsn stramtsiddende tøj, anbring i aflåst sideleje. GIV INTET AT DRIKKE OG FORSØG IKKE AT FREMKALDE OPKASTNING HVIS TILSKADEKOMNE ER BEVIDSTLØS. Skyl munden grundigt og giv rigelige mængder mælk/vand til ikke-bevidstløse personer. FREMKALD IKKE OPKASTNING. Søg straks læge. Skyl straks med rigelige mængder vand. Ved sårdannelse eller vedvarende irritation, kontakt læge. Skyl STRAKS med meget vand med udspilet øjenlåg. Søg lægehjælp øjeblikkeligt/hurtigt til sygehus. Fortsæt skylning. 5. BRANDBEKÆMPELSE Brandslukningsmidler Forhold ved brandbekæmpelse Særlige farer Blød vandstråle eller vandtåge. Skum. Carbondioxid (CO2). Tørt materiale, sand, dolomit o. l. Brug vand for at køle varmeudsatte beholdere og for at sprede dampe. Flyt beholdere fra brandstedet, hvis det er muligt uden risiko. Kan antænde andre brændbare materialer. 6. FORHOLDSREGLER VED UDSLIP Oprensningsmetoder Rengøringspersonalet skal bruge åndedrætsværn og evt. beskyttelsestøj ved risiko for kontakt med flydende spild. Holdes væk fra antændelseskilder (gnistdannelse, åben ild, tobaksrygning og varme flader). Sørg for god udluftning. Opsamles med absorberende ikke-brændbart materiale i passende beholder. Skyl området med vand. ESSENTICON 2 / 5 Created by SafeProduction

139 35834 Ammonia solution Revisionsdato: HÅNDTERING OG OPBEVARING Forholdsregler ved brug Forholdsregler ved oplagring Oplagringskriterier Undgå opvarmning, gnister og åben ild. Undgå spild og kontakt med hud og øjne. Undgå syrer, fugtighed og brandfarligt/brændbart materiale. Brug hel beskyttelsesdragt ved høje koncentrationer eller længerevarende udsættelse. Opbevares i lukkede beholdere på et køligt, tørt og velventileret sted. Ætsende kemikalie. 8. EKSPONERINGSKONTROL/PERSONLIGE VÆRNEMIDLER GV (Gns. 8t.eksp.) (Produkt) STD ppm AFS. Emnenavn CAS-nr. Reference GV (Gns. 8t.eksp.) Loftværdi 15 mindato Ammonia solution AFS ppm Kommentarer indholdsstoffer AFS = Svensk eksponeringsgrænse Beskyttelsesudstyr Ventilationsforhold Åndedrætsværn Beskyttelseshandsker Øjenbeskyttelse Anden beskyttelse Hygiejniske rutiner Sørg for tilstrækkelig rumventilation og lokaludsugning. Sørg for eksplosionsikker ventilation ved høje koncentrationer. Brug åndedrætsværn med gasfilter K (grønt). Brug beskyttelseshandsker af: Naturgummi, neoprengummi eller PVC. Nitrilgummi. Brug beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm ved risiko for stænk. Kontaktlinser må ikke anvendes ved arbejde med kemikaliet! Brug om nødvendigt beskyttelsestøj. Vask hænderne ved arbejdets afslutning og før spisning, rygning og toiletbesøg. Fjern straks alt tøj, som er blevet vådt. Rygning forbudt i arbejdsområdet. 9. FYSISK-KEMISKE EGENSKABER Form/konsistens Flydende Klart Farve Farveløst Lugt Irriterende Skarp Kvælende Stikkende Opløselighed Blandbart med vand. Vandige opløsninger er basiske. Molekylevægt Smelte/frysepunkt ( C, interval) ~ -77 Densitet (g/cm3) ~ 0.90 Temperatur ( C): 20 Relativ dampmassefylde (luft=1) 0.60 Damptryk Temperatur ( C): 15 Eksplosionsgrænse (%) STABILITET OG REAKTIVITET ESSENTICON 3 / 5 Created by SafeProduction

140 35834 Ammonia solution Revisionsdato: Stabilitet Materialer der skal undgås Ustabilt. Oxiderende syrer. Ikke-oxiderende syrer. Organiske syrer. Ikke-metalliske halogener. Organiske salte. 11. TOKSIKOLOGISKE OPLYSNINGER Toksisk dosis, LD mg/kg (p.o. rotte) Sundhedsfare Optagelsesveje Målorgan SUNDHEDSFARE VED KONTAKT MED HUDEN. Ætsende. SUNDHEDSFARE VED KONTAKT MED ØJNENE. Stænk og høje dampkoncentrationer kan beskadige øjnene. SYMPTOMER VED INDÅNDING. Hoste. Trykken for brystet. Lungeødem kan indtræde efter flere timer/flere dage uden besvær. Stærk svie. Tåreflåd. SYMPTOMER VED INDTAGELSE. Indånding. Indtagelse. Øjenkontakt. Øjnene. Mavetarmkanalen. Luftvejene, lungerne. Huden. Slimhinder. 12. MILJØOPLYSNINGER LC50, 96 t, Fisk, mg/l < 0,024 Økotoksicitet Miljøfarlig ved udslip til vandløb. 13. BORTSKAFFELSE Behandlingsmetoder Afleveres til destruktion via kommunal modtagestation. Kemikalieaffaldsklasse Affaldskategori i henhold til det europeiske affaldskatalog (EAK): Ammoniakvand. 14. TRANSPORTOPLYSNINGER Fareseddel Officiel godsbetegnelse, nationalt Officiel godsbetegnelse, internationalt VEJTRANSPORT (ADR): UN-nr ADR-klasse 8 ADR-klasse ADR-emballagegruppe ADR-farenr. JERNBANETRANSPORT (RID): RID-klasse 8 RID-emballagegruppe SØTRANSPORT (IMDG): UN-nr., søtransport 2672 IMDG-klasse 8 IMDG-emballagegruppe AMMONIAKOPLØSNING AMMONIA SOLUTION Klasse 8 Ætsende stoffer. III 80 Ætsende eller svagt ætsende stof. III III ESSENTICON 4 / 5 Created by SafeProduction

141 35834 Ammonia solution Revisionsdato: OPLYSNINGER OM REGULERING Nationale regler Anvendelsesbegrænsninger Kemikalieaffaldsgruppe Kemikalieaffaldskort EF-nr Anden information 16. ANDRE OPLYSNINGER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. Arbejdstilsynets anvisning nr , om grænseværdier for stoffer og materialer, sidste udgave. Unge under 18 år må ikke arbejde med eller på anden måde udsættes for materialet, iht. Arbejdsministeriets regler. Ingen krav til særlig uddannelse, men de personer, der håndterer materialet, skal være fortrolige med dets farlige egenskaber og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. X Uorganisk-kemisk affald, f. eks. brugte bejdsesyrer, galvaniske bade, metalhydroxidslam, affald fra regenerering af ionbyttere, forurenet svovlsyre, saltsyre og salpetersyre, klichesyre, natronlud, salmiakspiritus, alkaliske cyanidholdige affedterbade, hærdesalte, salte, ætsnatron BASISKE VANDIGE OPLØSNINGER uden cyanid, f. eks. affedtningsbade og metalliseringsbade. Indeholder eventuelt metalforbindelser. EF-etiket Forklaringer til R-sætninger i sektion 3 * Oplysninger, der er revideret siden sidste version af Sikkerhedsdatabladet Litteraturreferencer Revisionsdato Revisionsnr.: 1.00 Revisionsnr. / erstatter Sikkerhedsdatablad af dato: Forbehold om ansvar. R-34 Ætsningsfare. R-50 Meget giftig for organismer, der lever i vand. The Merck Index (sidste udgave). Material Safety Data Sheet, Misc. manufacturers Oplysningerne i dette datablad anses for korrekte i henhold til dagens kundskaber og erfaring, men der kan ikke gives nogen garanti for, at informationerne er fuldstændige. Det er derfor i brugerens interesse at forsikre sig om, at informationerne er tilstrækkelige for det tiltænkte brugsområde. ESSENTICON 5 / 5 Created by SafeProduction

142 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Natronlud Min. 27% Produkt nr. - REACH registreringsnummer Ikke anvendelig Andre produktidentifikatorer PR-nr: Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen Hvidskuring af gulve og ludbehandling af træ. Rensning af tilstoppede afløb. Den fulde ordlyd af evt. nævnte identificerede anvendelseskategorier findes i punkt Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Firmanavn og adresse Borup Kemi I/S Bækgårdsvej Borup Tlf: Fax: Kontaktperson - kontakt@borup-kemi.dk SDS udarbejdet den SDS Version Nødtelefon Kontakt Giftlinien på tlf.nr.: (åbent 24 timer i døgnet). Se punkt 4 om førstehjælp. PUNKT 2: Fareidentifikation 2.1. Klassificering af stoffet eller blandingen Skin Corr. 1A 2.2. Mærkningselementer Farepiktogram Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 1/8

143 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) Signalord Fare! Risiko m.v. Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader. (H314) Oplysningspligtige indholdsstoffer natriumhydroxid Opbevares utilgængeligt for børn. (P102) Generelt Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. (P101) Forebyggelse Indånd ikke røg/gas/tåge/damp/spray. (P260) Sikkerhed VED KONTAKT MED HUDEN (eller håret): Tilsmudset tøj tages straks Reaktion af/fjernes. Skyl/brus huden med vand. (P303+P361+P353) Opbevaring Opbevares under lås. (P405) Indholdet/beholderen bortskaffes i henhold til lokale affaldsregulativer. Bortskaffelse (P501) 2.3. Andre farer Anden mærkning - Andet Følbar mærkning. Skal leveres i emballage med børnesikker lukning hvis produktet sælges en detail. VOC - PUNKT 3: Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer 3.1/3.2. Stoffer NAVN: natriumhydroxid IDENTIFIKATIONSNUMRE: CAS-nr: EF-nr: Index-nr: INDHOLD: >27% DSD KLASSIFICERING: C; R35 CLP KLASSIFICERING: Skin Corr. 1A H314 (*) Den fulde ordlyd af H/R-sætningerne findes i punkt 16. Arbejdshygiejniske grænseværdier er nævnt i punkt 8, såfremt de er tilgængelige. Andre oplysninger PUNKT 4: Førstehjælpsforanstaltninger 4.1. Beskrivelse af førstehjælpsforanstaltninger Generelt Ved uheld: Kontakt læge eller skadestue - medbring etiketten eller dette sikkerhedsdatablad. Lægen kan rette henvendelse til Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital, tlf Ved vedvarende symptomer eller ved tvivl om den tilskadekomnes tilstand skal der søges lægehjælp. Giv aldrig en bevidstløs person vand eller lignende. Indånding Bring personen ud i frisk luft og hold personen under opsyn. Hudkontakt Forurenet tøj og sko fjernes. Hud, der har været i kontakt med materialet vaskes grundigt med vand og sæbe. Hudrensemiddel kan anvendes. Brug IKKE opløsningsmidler eller fortyndere. Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 2/8

144 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) Øjenkontakt Fjern evt. kontaktlinser. Skyl straks øjnene med rigelige mængder vand (20-30 C) indtil irritationen ophører og mindst i 15 minutter. Sørg for at skylle under øvre og nedre øjenlåg. Søg straks lægehjælp. Indtagelse Giv personen rigeligt at drikke og personen under opsyn. Ved ildebefindende: Kontakt omgående læge og medbring dette sikkerhedsdatablad eller etiketten fra produktet. Fremkalde ikke opkastning, medmindre lægen anbefaler det. Sænk hovedet, således at evt. opkast ikke vil løbe tilbage i munden og halsen. Forbrænding Skyl med rigelige mængder vand indtil smerten ophører og fortsæt derefter i 30 min Vigtigste symptomer og virkninger, både akutte og forsinkede Vævsødelæggende virkninger: Produktet indeholder stoffer som er ætsende. Hvis damp eller aerosoler indåndes kan det give skader på lunger og forårsage irritation og svie i åndedrætsorganerne samt hoste. Ætsende stoffer forårsager irreversible skader på øjne. Ætser huden Angivelse af om øjeblikkelig lægehjælp og særlig behandling er nødvendig Ingen særlige Oplysning til lægen Medbring dette sikkerhedsdatablad. PUNKT 5: Brandbekæmpelse 5.1. Slukningsmidler Anbefalet: alkoholbestandigt skum, kulsyre, pulvere, vandtåge. Vandstråle bør ikke anvendes, da det kan sprede branden Særlige farer i forbindelse med stoffet eller blandingen Hvis produktet udsættes for høje temperaturer, fx i tilfælde af brand, kan der dannes farlige nedbrydningsprodukter. Disse er: Nogle metaloxider. Brand vil udvikle tæt sort røg. Udsættelse for nedbrydningsprodukter kan udgøre en sundhedsfare. Brandfolk bør anvende egnet beskyttelsesudstyr. Lukkede beholdere, der udsættes for ild, afkøles med vand. Lad ikke vand fra brandslukning løbe ud i kloakker og vandløb Anvisninger for brandmandskab Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse. Ved direkte kontakt med kemikaliet kan indsatsleder kontakte kemikalieberedskabsvagten på telefon (åbent 24 timer i døgnet), med henblik på yderligere rådgivning. PUNKT 6: Forholdsregler over for udslip ved uheld 6.1. Personlige sikkerhedsforanstaltninger, personlige værnemidler og nødprocedurer Undgå direkte kontakt med spildt stof. Undgå at indånde dampe fra spildt stof. Ikke antændt lager afkøles med vandtåge. Fjern om muligt brandbare materialer. Sørg for tilstrækkelig ventilation Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Ingen særlige krav Metoder og udstyr til inddæmning og oprensning Brug sand, kattegrus, savsmuld eller universalbindemiddel til opsamling af væsker. Rengøring foretages for så vidt muligt med rengøringsmidler. Opløsningsmidler bør undgås Henvisning til andre punkter Se afsnittet "Forhold vedrørende bortskaffelse" om håndtering af affald. Se afsnittet om "Eksponeringskontrol/personlige værnemidler" for beskyttelsesforanstaltninger. Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 3/8

145 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) PUNKT 7: Håndtering og opbevaring 7.1. Forholdsregler for sikker håndtering Rygning, indtagelse af mad og drikke er ikke tilladt i arbejdslokaler. Se afsnittet "Eksponeringskontrol/personlige værnemidler" for oplysning om personlig beskyttelse. Undgå direkte kontakt med produktet Betingelser for sikker opbevaring, herunder eventuel uforenelighed Opbevares altid i beholdere af samme materiale som den originale. Må ikke opbevares sammen med syrer, chlor og chlorholdige organiske opløsningsmidler (f.eks. trichlorethylen). Produktet skal opbevares under lås hos private brugere. Kravet gælder ikke erhvervsmæssigt brug. Produktet er ikke kategoriseret som brandfarligt Lagertemperatur Køligt og frostfrit 7.3. Særlige anvendelser Produktet bør kun bruges til anvendelser beskrevet i punkt 1.2. PUNKT 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler 8.1. Kontrolparametre Grænseværdier natriumhydroxid (AT, (<1994)) Grænseværdi: - ppm 2 mg/m3 Anm: L (L = Grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. ) DNEL / PNEC DNEL (natriumhydroxid): 1 mg/m3 - Exposure: Inhalation - Duration: Long term - Remarks: Workers DNEL (natriumhydroxid): 1 mg/m3 - Exposure: Inhalation - Duration: Long term - Remarks: General population 8.2. Eksponeringskontrol Overholdelse af de angivne grænseværdier bør kontrolleres regelmæssigt. Se evt. At-vejledning D.7.1, Maj 2001 Generelle forholdsregler Rygning, indtagelse af mad og drikke samt opbevaring af tobak, mad og drikkevarer er ikke tilladt i arbejdslokalet. Eksponeringsscenarier Der findes ikke et eksponerings scenario til dette produkt. Eksponeringsgrænse Erhvervsmæssige brugere er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens regler om maksimumkoncentrationer for eksponering. Se arbejdshygiejniske grænseværdier ovenfor. Tekniske tiltag Luftbårne gas- og støvkoncentrationer skal holdes lavest muligt og under de pågældende grænseværdier (se ovenfor). Brug evt. punktudsugning såfremt almindelig luftgennemstømning i arbejdslokalet ikke er tilstrækkeligt. Sørg for synlig skiltning af øjenskyller og nødbruser. Hygiejniske foranstaltninger Ved hver pause i brug af produktet og ved arbejdets ophør skal eksponerede områder af kroppen afvaskes. Vask altid hænder, underarme og ansigt. Foranstaltninger til begrænsning af eksponering af miljøet Sørg for, at der ved arbejde med produktet forefindes opdæmningsmateriale i umiddelbar nærhed. Brug om mulig spildbakker under arbejdet. Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 4/8

146 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) Personligt værneudstyr Generelt Såfremt arbejdsprocessen er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter (Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 302/1993), skal værnemidler vælges i overensstemmelse hermed. Se evt. produktets kodenummer i afsnittet om 'Fareidentifikation'. Luftvejene Ingen særlige krav. Hud og krop Særligt arbejdstøj skal anvendes. Brug evt. beskyttelsesdragt ved længere tids arbejde med produktet. Hænder Anbefalet: Nitrilgummi. : > 480 min. (Klasse 6) Øjne Brug ansigtsværn. Alternativt kan beskyttelsesbriller med sideskjold benyttes. PUNKT 9: Fysisk-kemiske egenskaber 9.1. Oplysninger om grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber Fysisk tilstand Farve Lugt ph Viskositet Massefylde (g/cm3) Flydende Farveløs - >13 11 cps v/20 1,303 Tilstandsændring og dampe Smeltepunkt ( C) Kogepunkt ( C) Damptryk (mm Hg) - Afgiver vand ved ca Data for brand- og eksplosionsfare Flammepunkt ( C) Antændelighed ( C) Selvantændelighed ( C) Ikke brandbart - - Eksplosionsgrænser (Vol %) Oxiderende egenskaber - - Opløselighed Opløselighed i vand n-octanol/vand koefficient Opløselig Andre oplysninger Opløselighed i fedt Andet - N/A PUNKT 10: Stabilitet og reaktivitet Reaktivitet Ingen data Kemisk stabilitet Produktet er stabilt under de betingelser, som er angivet i afsnittet "Håndtering og opbevaring" Risiko for farlige reaktioner Natriumhydroxid opløser fedtbelægninger og angriber pakninger, visse kunststoffer samt materialer af gummi. Reagerer med metaller under dannelse af hydrogen med risiko for dannelse af eksplosive hydrogen-/luftblandinger. Reagerer under varmeudvikling med vand, syrer (f.eks. saltsyre) og chlor Forhold, der skal undgås Må ikke udsættes for opvarmning (fx solbestråling), da overtryk kan udvikles. Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 5/8

147 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) Materialer, der skal undgås Stærke syrer, stærke baser, stærke oxidationsmidler og stærke reduktionsmidler Farlige nedbrydningsprodukter Produktet nedbrydes ikke ved brug til anvendelser angivet i sektion 1. PUNKT 11: Toksikologiske oplysninger Oplysninger om toksikologiske virkninger Akut toksicitet Substans Art Test Eksponeringsvej Resultat natriumhydroxid Rabbit LD50 Oral 325 mg/kg Langtidsvirkninger Vævsødelæggende virkninger: Produktet indeholder stoffer som er ætsende. Hvis damp eller aerosoler indåndes kan det give skader på lunger og forårsage irritation og svie i åndedrætsorganerne samt hoste. Ætsende stoffer forårsager irreversible skader på øjne. Ætser huden. PUNKT 12: Miljøoplysninger Toksicitet Substans Art Test Testens varighed Resultat natriumhydroxid natriumhydroxid Daphnia Fish EC50 LC50 48 h 24 h 40,4 mg/l 145 mg/l Persistens og nedbrydelighed Substans Nedbrydelighed i vandmiljøet Test Resultat natriumhydroxid Ja Ingen data Ingen data Bioakkumuleringspotentiale Substans Potentiel bioakkumulerbar LogPow BCF natriumhydroxid Nej Ingen data Ingen data Mobilitet i jord Ingen data Resultater af PBT- og vpvb-vurdering Ingen data Andre negative virkninger Ingen særlige PUNKT 13: Forhold vedrørende bortskaffelse Metoder til affaldsbehandling Produktet er omfattet af reglerne om farligt affald. Affald EAK-kode Kemikalieaffaldsgruppe: X Særlig mærkning - Forurenet emballage Emballager, med restindhold af produktet, bortskaffes efter samme betingelser som produktet. Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 6/8

148 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) PUNKT 14: Transportoplysninger Produktet er omfattet af konventionerne om farligt gods ADR/RID UN-forsendelsesbetegnelse (UN UN-nummer Transportfareklasse Emballagegruppe Bemærkninger proper shipping name) 1824 NATRIUMHYDROXIDOPLØSNING 8 II - IMDG UN-no. Proper Shipping Name Class PG* EmS MP** 1824 SODIUM HYDROXIDE SOLUTION 8 II ICOA/IATA UN-no. Proper Shipping Name Class PG* 1824 SODIUM HYDROXIDE SOLUTION 8 II Miljøfarer Særlige forsigtighedsregler for brugeren Bulktransport i henhold til bilag II i MARPOL 73/78 og IBC-koden Ingen data (*) Packing group (**) Marine pollutant F-A, S- B No - Hazardous constituent PUNKT 15: Oplysninger om regulering Særlige bestemmelser/særlig lovgivning for stoffet eller blandingen med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø Anvendelsesbegrænsninger Produktet må ikke anvendes erhvervsmæssigt af unge under 18 år. Se Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde for evt. undtagelser. Krav om særlig uddannelse Kemikaliesikkerhedsvurdering Nej , Borup Kemi I/S PUNKT 16: Andre oplysninger DPD/DSD Klassificering Ætsende Alvorlig ætsningsfare. (R35) Opbevares under lås og utilgængeligt for børn. (S1/2) Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm. (S36/37/39) Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. (S45) Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. (S26) Kilder Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 7/8

149 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre. Bekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 af lov om kemiske stoffer og produkter. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Bekendtgørelse nr. 559 af 04/07/2002 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 27. oktober 2005 om begrænsning af VOC. AT-Vejledning C.0.1 August 2007: Grænseværdier for stoffer og materialer. EU forordningen 1907/2006 (REACH). EU forordningen 1272/2008 (CLP). Bekendtgørelse nr. 48 af 13/01/2010 om affald. EU forordning 453/2010 (Opdatering til CLP). Den fulde ordlyd af H/R-sætninger omtalt i afsnit 3 R35 - Alvorlig ætsningsfare. H314 - Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader. Den fulde ordlyd af identificerede anvendelser omtalt i punkt 1 - Andre symboler omtalt i punkt 2 - Andet Det anbefales at udlevere dette sikkerhedsblad til den faktiske bruger af produktet. Den nævnte information kan ikke bruges som produktspecifikation. Oplysningerne i dette sikkerhedsblad gælder kun produktet nævnt i afsnit 1 og er ikke nødvendigvis gældende ved brug sammen med andre produkter. Ændringer i forhold til sidste væsentlige revision (første ciffer i SDS Version, se sektion 1) af dette sikkerhedsdatablad er markeret med en blå trekant. Sikkerhedsdatabladet er udarbejdet og valideret af mediator.as, Centervej 2, 6000 Kolding. Konsulent: TS Dato for sidste væsentlige ændring (Første ciffer i SDS version) - Dato for sidste mindre ændring (Sidste ciffer i SDS version) ALPHAOMEGA. Licens nr.: , Borup Kemi I/S Borup Kemi I/S - Bækgårdsvej Borup - Telefon Fax Natronlud Min. 27% 8/8

150 PRAESTOL Anionic and Nonionic Polymers Municipal and Industrial Wastewater Treatment Description PRAESTOL anionic and nonionic polymers are high molecular weight, water-soluble flocculating agents made by the copolymerization of acrylamide with itself or various anionic (negatively charged) monomers. These polymers are available In both liquid emulsion and granular dry solid grades and cover the full spectrum of charges from 0 to100 percent. These products have found wide applicability in municipal, industrial, pulp and paper and mining liquid-solids separation systems. Applications Influent water clarification, including potable water (TR grade) Filtration Mineral processing Base metal sulfide concentrate thickening Iron ore tailings clarification Coal refuse thickening and dewatering Bauxite/red mud Phosphoric acid filtration Copper tailings clarification Brine clarification Sand and gravel washing Effluent treatment General coagulant aid for wastewater Primary and secondary clarifiers, alone or in combination with organic cationic coagulants Primary and secondary clarifiers, in combination with aluminum, iron salts or lime Phosphorous removal in conjunction with inorganic coagulants Conditioning of metal hydroxide sludges prior to dewatering of pulp and paper mill effluent Textile mill wastewater Food processing wastewater Petrochemical wastewater Other Lime/soda softening Sugar juice clarification Dry Polymer Solution Preparation PRAESTOL dry polymers cannot be fed into an application without pre-diluting in water. The recommended concentration range is percent with 0.25 percent being optimum. Although these products are completely water soluble, certain Precautions should be followed to obtain total dissolution with minimum loss of activity. Complete wetting of the individual polymer particles is the single most important factor in the preparation of dry polymer solutions. One method to achieve good wetting is to use an aspirator-type disperser that draws solid particles into a water stream using vacuum created by water pressure. A water pressure of 30 psi or greater is necessary to implement this method. The wetted polymer from the aspirator should be discharged into a vessel equipped with a high torque mixer capable of stirring the entire tank at rpm. If the entire tank is not stirred at 400 rpm, try a lower concentration of polymer. If mixing is still inadequate, add larger impellers (or more impellers) to the mixing shaft and increase the horsepower of the mixer, if necessary. Do not increase the mixing speed beyond 400 rpm or shearing of the polymer could occur. Best practice is to mix the polymer solution at 400 rpm for minutes or until dissolution is complete. There are a number of commercially available automatic feed systems that use an auger to sift dry polymer into the dilution water stream. The recommended units of this type feature two separate tanks, one for mixing and one for use as a day tank for finished polymer solution. The size of the day tank should be such that the dilute polymer is consumed within 48 hours. Many applications require a concentration much lower than 0.25 percent polymer. In that case, it is best to add secondary dilution water through a tee and a static mixer on the way to the application. For laboratory preparation, carefully sift 1.0 gram of dry polymer into the vortex of 400 mls of water being stirred with a Continued on page 2. Demols Inc Centre Parkway ste 156, Houston Tx O: (713) F: (281) info@demolscorp.com

151 Mechanical mixer to prepare a 0.25 percent solution.continue to mix at rpm for minutes or until no gels are visible. Emulsion Polymer Solution Preparation In most applications, PRAESTOL emulsion polymers should be pre-diluted in water before use. The manual method for dilution is to slowly pour the neat polymer into the vortex of a stirred tank at ratios of percent (0.5 percent is optimum). Make sure the mixer is large enough and has enough torque to stir the entire tank at speeds between rpm. If the dilute polymer solution does not appear to be stirring due to high viscosity, try a lower concentration of polymer, but in no case should the concentration be reduced to below 0.25 percent or poor dissolution may result. If mixing is still inadequate, add larger impellers (or more impellers) to the mixing shaft and increase the horsepower of the mixer, if necessary. Do not increase the mixing speed beyond 400 rpm or shearing of the polymer could occur. Best practice is to mix the polymer solution at 400 rpm for minutes, shut the mixer off and allow the polymer to age for an additional10-20 minutes.if the solution has too much undissolved emulsion, try adding the material to the vortex at a slower rate. There are a number of commercially available automatic feed systems that provide in-line mechanical mixing. The recommended units of this type feature initial high energy mixing (>1000 rpm) for a short time (<15 sec) to achieve good dispersion of the product into water. This is followed by lower energy mixing (<400 rpm) for a longer time (10-20 min) and aging for an additional10-20 minutes to achieve complete polymer dissolution. Best practice is to use these in-line dilution systems followed by a mixing/aging tank fitted with high/low level probes to refill the tank. The optimum concentration in the mixing/aging tank is 0.5 percent, and in no case should the initial concentration of the polymer be less than 0.25 percent for best results. In both the manual and automatic systems, the size of the mixing/aging tank should be such that the dilute polymer is consumed within 48 hours. Many applications require a concentration much lower than 0.5 percent polymer. In that case, it is best to add secondary dilution water through a tee and a static mixer on the way to the application. For laboratory preparation, inject 2.0 mls of emulsion polymer into the vortex of 400 mls of water being stirred with a mechanical mixer to prepare a 0.50 percent solution.continue to mix at rpm for minutes. For best results, allow solutions to age for an additional minutes before testing. Properties Storage Stability Dry grades as shipped: Solutions of dry at 0.25%: Emulsion grades as shipped: Solutions of emulsions at 0.5%: 36 months hours 6 months hours Storage of dry grades should be in a cool, dry place with temperatures less than 110 F. Dry polymers are hygroscopic and can absorb humidity from the atmosphere thereby increasing the tendency to clump. Emulsion grades should not be allowed to freeze or be stored at temperatures exceeding 85 F. Should freezing occur, allow the product to thaw in a warm area and mix for several hours before using. Feedpoints The selection of feed points is a critical element in maximizing the performance of flocculants in liquid/solids separation systems. Flocculants work by creating molecular bridges between microscopic particles thereby bringing them together into larger flocs. These polymer bridges are formed by relatively slow mixing and can be broken apart by excessive mixing. In general, flocculants should be added at a point in the system closer to where the actual separation is taking place to avoid shearing effects. Materials of Construction For solutions of dry and emulsion flocculants, cross-linked polyethylene, fiberglass, stainless steel or epoxy-lined steel are the preferred materials of construction for mixing and day tanks. Unlined mild steel, black iron, galvanized steel, copper and brass are not recommended in any part of the feed system. Stainless steel, HYPALON 1, VITON 1 and TEFLON 1 material are the best choices for pump heads and stators. For feed-lines, use PVC, stainless steel or reinforcedtygon 2 tubing. Laboratory Polymer Screening Jar Tests, Cylinder Settling Tests and Sludge Dewatering using Free Drainage Tests. Important Information Demols Inc,. maintains Material Safety Data Sheets on all of its products. Material Safety Data Sheets contain health and safety information for your development of appropriate product handling procedures to protect your employees and customers. Our Material Safety Data Sheets should be read and understood by all of your supervisory personnel and employees before using our products in your facilities. See property tables of PRAESTOL emulsion and dry polyacrylamides. Demols Inc Centre Parkway ste 156, Houston Tx O: (713) F: (281) info@demolscorp.com

152 Table of Properties - PRAESTOL Anionic/Nonionic Polymers I. Anionic/Nonionic PRAESTOL emulsion polymers (milky disperse liquid) PRAESTOL POLYMER GRADE ANIONIC CHARGE ACTIVE CONTENT DENSITY (GR/ML) PRODUCT VISCOSITY (CP) SOLUTION VISCOSITY 0.5% IN DIST. WATER (1) (CP) SOLUTION VISOCITY 0.5% in 10% NaCl-Brine (2) (CP) FREEZING POINT ( C) EFFECTIVE ph RANGE N3100LTR Nonionic 27% 1.03 <3000 >300 > A3010LTR Low 30% 1.04 <1700 >6500 > A3025L Medium 32% 1.07 <4500 >5000 > A3030L Medium 36% 1.09 <4000 >4000 > A3040L Medium 31% 1.07 <3100 >8000 > A3040LTR Medium 31% 1.07 <3100 >7300 > A4040L Medium 40% 1.10 <3800 >6000 > A3050L High 40% 1.12 <4000 >10000 > A3095L High 33% 1.10 <2000 >5000 > (1) Brookfield RVT, No. 2 or 5 RPM, referred to active substance (2) Brookfield RVT, No. 1 or 10 RPM, referred to active substance Operational Hints 1. Avoid use of aluminum and galvanized equipment for polymer solutions. 2. Use clean water, as free as possible from dissolved salts and solid impurities, and as close to neutral ph as can be supplied, for solution preparation. 3. Use metering pumps of the positive displacement or gear type for feeding polymer solutions. Avoid centrifugal pumps. 4. Avoid the use of natural or buna-n rubber in contact with neat emulsion polymer. 5. Avoid high speed mixing for the neat product and solution. Propeller mixers should run less than 600 RPM and turbine mixers less than 60 RPM. II. Anionic/Nonionic PRAESTOL granular polymers (solid grades) PRAESTOL POLYMER GRADE ANIONIC CHARGE BULK DENSITY (LBS/FT 3 ) SOLUTION VISCOSITY % IN DIST. WATER (1) CP SOLUTION VISCOSITY 1% in 10% NaCL-BRINE (2) CP EFFECTIVE ph RANGE 2500/2500TR Nonionic 41 >200 >140/>60 (TR) Low 43 >300 > /2515TR Low 42 >2000 > Low Medium 43 >3500 > Low Medium /2530TR Medium 43 >5000 > /2540TR Medium 44 >4500 > Medium 43 >4000 > Packaging-All solid grade polymers are supplied in poly-lined multi-walled bags net weight 50 lbs. (23 kg.) or polypropylene big bags net weight 1379 lbs. (625 kg.). Pallets are 25 bags (1250 lbs. net). All emulsion grade polymers are supplied in 55-gallon steel drums net weight 450 lbs. or 275-gallon semi-bulk containers net weight 2290 lbs. TR grades are NSF-approved products for use in potable water applications. Demols Inc Centre Parkway ste 156, Houston Tx O: (713) F: (281) info@demolscorp.com

153 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 1 / IDENTIFICATION OF THE SUBSTANCE/PREPARATION AND OF THE COMPANY/UNDERTAKING Product information Trade name : TMT 15 Use of the Substance / : For industrial use Preparation Function Precipitant Company : Evonik Degussa Corporation USA 299 Jefferson Road Parsippany,NJ USA Telephone : Telefax : US: CHEMTREC EMERGENCY NUMBER : CANADA: CANUTEC EMERGENCY NUMBER : Product Regulatory Services : HAZARDS IDENTIFICATION *** EMERGENCY OVERVIEW *** Form-liquid Color-colourless to yellowish Odor-almost odourless Irritating to eyes. Eye contact irritating Skin Contact Slightly irritating. Inhalation No hazard expected in normal use. Ingestion No hazard expected in normal use. MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

154 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 2 / COMPOSITION/INFORMATION ON INGREDIENTS Chemical nature Aqueous preparation Content min. 15 % The preparation contains: Information on ingredients / Hazardous components 1,3,5-triazine-2,4,6(1H,3H,5H)-trithione, trisodium salt CAS-No Percent (Wt./ Wt.) 15 % Other information This material is classified as hazardous under OSHA regulations. 4. FIRST AID MEASURES General advice Pay attention to self-protection. Remove victims from hazardous area. Immediately remove soiled or soaked clothing and remove it to a safe distance. Keep victim warm, in a stabilized position and covered. Do not leave victims unattended. If the casualty is unconscious: Place the victim in the recovery position. Inhalation Potential for exposure by inhalation if aerosols or mists are generated. Move victims into fresh air. With labored breathing: Provide with oxygen. Consult a doctor. If the casualty is not breathing: Perform mouth-to-mouth resuscitation, notify emergency physician immediately. Skin contact Wash off affected area immediately with plenty of water for at least 15 minutes. If symptoms persist, consult a physician for treatment. Eye contact With eye held open, thoroughly rinse immediately with plenty of water for at least 10 minutes. Consult an ophthalmologist immediately if the symptoms persist. Ingestion Rinse out mouth. Immediately give large quantities of water to drink. Consult a physician immediately. Notes to physician The initial focus is only on the local action, possibly characterized by a progressive tissue irritation. In the eye, irritating liquids cause, depending on the intensity of exposure, irritation of the conjunctiva and, in exceptional cases, damage to the cornea. There is a danger of blindness if corneas are damaged! Superficial irritations and only infrequent damage with ulcerations develop on the skin. An irritation of the mucous membranes may develop and lead to coughing after inhalation. MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

155 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 3 / FIRE-FIGHTING MEASURES Flash point Lower explosion limit Upper explosion limit Autoignition temperature does not flash No data available No data available not applicable Suitable extinguishing media water, mist, quenching powder, foam Extinguishing media which must not be used for safety reasons None known Specific hazards during fire fighting In the case of fire, the following hazardous smoke fumes may be produced: nitric oxides, sulphur oxides. Special protective equipment for fire-fighters As in any fire, wear self-contained positive-pressure breathing apparatus, (MSHA/NIOSH approved or equivalent) and full protective gear. Further information Standard procedure for chemical fires. Ensure there are sufficient retaining facilities for water used to extinguish fire. Water used to extinguish fire should not enter drainage systems, soil or stretches of water. Contaminated fire-extinguishing water must be disposed of in accordance with the regulations issued by the appropriate local authorities. Fire residues should be disposed of in accordance with the regulations. 6. ACCIDENTAL RELEASE MEASURES Personal precautions Wear personal protective equipment; see section 8. Environmental precautions Observe regulations on prevention of water pollution (collect, dam up, cover up). Do not allow the product into the following compartments: surface water stretches of water Obey relevant local, state, provincial and federal laws and regulations. Do not contaminate any lakes, streams, rivers, groundwater or soil. Methods for cleaning up Absorb with liquid-binding material (e.g. inert absorbent or universal binder). Dispose of absorbed material in accordance with the regulations. see section 13. Rinse away any residue with plenty of water. MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

156 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 4 / 12 Additional advice Isolate and seal off defective containers immediately. 7. HANDLING AND STORAGE Handling Safe handling advice Handle in accordance with good industrial hygiene and safety practices. Avoid contact with skin and eyes. Wear personal protective equipment. For personal protection see section 8. Immediately change moistened and saturated work clothes. No eating, drinking, smoking, or snuffing tobacco at work. Wash hands before breaks and at the end of workday. preventive skin protection Advice on protection against fire and explosion The product is not combustible. Storage Requirements for storage areas and containers clean, dry. Use shatterproof containers. Protect from frost. Transport and store container in upright position only. Always close container tightly after removal of product. Further information Use by date of the product: min. 2 years. Use alkaliresistant materials. Advice on common storage Store away from: oxidizing agents, acids. 8. EXPOSURE CONTROLS / PERSONAL PROTECTION Remarks No substance-specific limiting value being known. Component occupational exposure guidelines Engineering measures No dangerous reactions are known to occur with correct handling and storage. MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

157 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Personal protective equipment Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 5 / 12 Respiratory protection A respiratory protection program that meets OSHA and ANSI Z88.2 or applicable federal/provincial requirements must be followed whenever workplace conditions warrant respirator use. NIOSH's "Respirator Decision Logic" may be useful in determining the suitability of various types of respirators. Hand protection Applies to handling for brief periods or of small amounts Glove material Nitrile, for example, Dermatril P 743, Kächele-Cama Latex GmbH (KCL), Germany Material thickness 0.20 mm Break through time > 480 min Method DIN EN 374 Applies to handling for longer periods or of large amounts Glove material Chloroprene, for example: Camapren 720, Kächele-Cama Latex GmbH (KCL), Germany Material thickness 0.65 mm Break through time > 480 min Method DIN EN 374 The above mentioned hand protection is based on knowledge of the chemistry and anticipated uses of this product but it may not be appropriate for all workplaces. A hazard assessment should be conducted prior to use to ensure suitability of gloves for specific work environments and processes prior to use. Eye protection wear basket-shaped glasses or safety goggles with side-shields. Skin and body protection A safety shower and eye wash fountain should be readily available. To identify additional Personal Protective Equipment (PPE) requirements, it is recommended that a hazard assessment in accordance with the OSHA PPE Standard (29CFR ) be conducted before using this product. Hygiene measures No eating, drinking, smoking, or snuffing tobacco at work. Wash face and/or hands before break and end of work. Avoid contaminating clothes with product. Immediately change moistened and saturated work clothes. Protective measures Avoid contact with skin and eyes. Handle in accordance with good industrial hygiene and safety practices. Wear suitable protective clothing, gloves and eye/face protection. 9. PHYSICAL AND CHEMICAL PROPERTIES Appearance Form Color Odor liquid colourless to yellowish almost odourless MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

158 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 6 / 12 Safety data ph ca (22.5 C) Melting point/range -3 C Boiling point/range 101 C Flash point Flammability Autoignition temperature: Autoinflammability Explosiveness Lower explosion limit Upper explosion limit does not flash not applicable not applicable not spontaneously flammable not applicable No data available No data available Vapor pressure 22 mbar (20 C) Density ca g/cm3 (20 C) Relative density Water solubility No data available No data available Partition coefficient (n-octanol/water) log Pow: < -2 Method: (calculated) Viscosity, dynamic 1.6 mpa.s (20 C) conductivity ca. 60 ms/cm (22 C) Molecular Weight g/mol Further information Miscibility in water completely miscible 10. STABILITY AND REACTIVITY Conditions to avoid Materials to avoid Hazardous decomposition products frost. strong oxidant, acids. None known MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

159 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 7 / 12 Thermal decomposition > 370 C solid No decomposition if stored and applied as directed. Hazardous reactions No dangerous reactions are known to occur with correct handling and storage. product is stable. 11. TOXICOLOGICAL INFORMATION Product Acute oral toxicity Product Acute inhalation toxicity Product Acute dermal toxicity LD50 Rat: 7878 mg/kg Method: analogy OECD-method related to substance: TMT (15%) No data available LD50 Rat: > 2000 mg/kg Method: OECD Test Guideline 402 related to substance: TMT (55%) LD50 Rat: 7333 mg/kg (calculated based on TMT 55%) related to substance: TMT (15%) Product Skin irritation Product Eye irritation Product Sensitization Product Repeated dose toxicity Rabbit / 4 h slightly irritating Method: OECD Test Guideline 404 related to substance: TMT (55%) Rabbit irritant Method: OECD Test Guideline 405 related to substance: TMT (55%) maximization test guinea pig: not sensitizing Method: OECD Test Guideline 406 related to substance: TMT (55%) Oral Rat Testing period: 30 d NOAEL: 526 mg/kg target organ/effect: Erythrocytes Method: OECD Test Guideline 407 related to substance: TMT (55%) Oral Rat Testing period: 30 d NOAEL: 1929 mg/kg target organ/effect: Erythrocytes (calculated based on TMT 55%) related to substance: TMT (15%) MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

160 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 8 / 12 Product Gentoxicity in vitro Product Gentoxicity in vivo Product Carcinogenicity Product Toxicity to reproduction Product Human experience Ames test S. typhimurium / E. coli negative Method: analogy OECD-method related to substance: TMT (15%) Micronucleus test mouse Oral negative Method: OECD TG 474 related to substance: TMT (15%) No data available No data available To date handling this product has not been known to cause any detrimental effects. 12. ECOLOGICAL INFORMATION Elimination information (persistence and degradability) Biodegradability aerobic inoculum: Activated sludge Not readily biodegradable. 0 % Exposure time: 28 d Method: OECD TG 302 B related to substance: TMT (15%) anaerobic inoculum: Activated sludge Not readily biodegradable. 0 % Exposure time: 60 d Method: CO2 Evolution Test related to substance: TMT (15%) Ecotoxicity effects Toxicity to fish LC0 static test Leuciscus idus melanotus: 1000 mg/l / 96 h Analytical monitoring: no Method: DIN Teil 15 related to substance: TMT (acid form) LC0 static test Leuciscus idus melanotus: 9147 mg/l / 96 h (calculated based on acid form) related to substance: TMT (15%) LC0 static test Leuciscus idus melanotus: 1500 mg/l / 48 h Analytical monitoring: no Method: DIN Teil 15 MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

161 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 9 / 12 related to substance: TMT (acid form) LC0 static test Leuciscus idus melanotus: mg/l / 48 h (calculated based on acid form) related to substance: TMT (15%) LC50 semi-static test Brachydanio rerio: > mg/l / 96 h Analytical monitoring: no Method: OECD TG 203 Noxious effect due to ph shift ph: 8-11 related to substance: TMT (60%) LC50 semi-static test Brachydanio rerio: mg/l / 96 h Noxious effect due to ph shift ph: 8-11 (Calculated from TMT 60%). related to substance: TMT (15%) LC50 static test Pimephales promelas (fathead minnow): mg/l / 96 h Analytical monitoring: yes Method: ASTM related to substance: TMT (15%) Toxicity to daphnia EC50 Daphnia magna: 38 mg/l / 48 h Method: OECD TG 202 related to substance: TMT (acid form) EC50 Daphnia magna: 253 mg/l / 48 h (calculated based on acid form) related to substance: TMT (15%) Toxicity to algae Toxicity to bacteria IC 50 scenedesmus subspicatus: 273 mg/l / 72 h End point: Biomass Analytical monitoring: no Method: OECD 201 related to substance: TMT (15%) EC50 Activated sludge: 1036 mg/l / 3 h Analytical monitoring: no Method: DEV L3 (TTC test) related to substance: TMT (60%) EC50 Activated sludge: 4144 mg/l / 3 h (Calculated from TMT 60%). related to substance: TMT (15%) Further information on ecology Chemical Oxygen Demand (COD) mg/l Method: DEV H 41 related to substance: TMT (15%) MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

162 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 10 / 12 Biochemical Oxygen Demand (BOD) 0 mg/g Concentration: 16 mg/l (BOD5) Method: DEV H5/a2 (dilution method) related to substance: TMT (60%) 0 mg/g Concentration: 64 mg/l (BOD5) (Calculated from TMT 60%). related to substance: TMT (15%) AOX General Ecological Information The product does not contain any organically bonded halogen. Does not contain any heavy metals and compounds from EC directive 76/464 Is adsorbed to activated sludge 13. DISPOSAL CONSIDERATIONS WASTE DISPOSAL Advice on disposal Waste must be disposed of in accordance with local, state, provincial and federal laws and regulations. Empty containers must be handled with care due to product residue. 14. TRANSPORT INFORMATION Transport/further information Not dangerous according to transport regulations. 15. REGULATORY INFORMATION Information on ingredients / Non-hazardous components This product contains the following non-hazardous components Water CAS-No Percent (Wt./ Wt.) 85 % US Federal Regulations OSHA If listed below, chemical specific standards apply to the product or components: None listed Clean Air Act Section (112) If listed below, components present at or above the de minimus level are hazardous air pollutants: None listed MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

163 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 11 / 12 CERCLA Reportable Quantities If listed below, a reportable quantity (RQ) applies to the product based on the percent of the named component: None listed SARA Title III Section 311/312 Hazard Categories The product meets the criteria only for the listed hazard classes: Acute Health Hazard SARA Title III Section 313 Reportable Substances If listed below, components are subject to the reporting requirements of Section 313 of Title III of the Superfund Amendments and Reauthorization Act of 1986 and 40 CFR Part 372: None listed Toxic Substances Control Act (TSCA) If listed below, non-proprietary substances are subject to export notification under Section 12 (b) of TSCA: None listed State Regulations California Proposition 65 A warning under the California Drinking Water Act is required only if listed below: None listed MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

164 MATERIAL SAFETY DATA SHEET TMT 15 Material no. Specification Order Number Version 3.1 / US Revision date 10/04/2011 Print Date 11/15/2011 Page 12 / 12 International Chemical Inventory Status Unless otherwise noted, this product is in compliance with the inventory listing of the countries shown below. For information on listing for countries not shown, contact the Product Regulatory Services Department. Europe (EINECS/ELINCS) Listed/registered USA (TSCA) Listed/registered Canada (DSL) Listed/registered Australia (AICS) Listed/registered Japan (MITI) Listed/registered Korea (TCCL) Listed/registered Philippines (PICCS) Listed/registered China Listed/registered 16. OTHER INFORMATION HMIS Ratings Health : 2 Flammability : 0 Physical Hazard : 0 Further information Data for the production of the safety data sheet from the studies available and from the literature. Further information about the characteristics of the product can be found in the product code of practice or in the Product-Brochure. Changes since the last version are highlighted in the margin. This version replaces all previous versions. The information provided in this Safety Data Sheet is correct to the best of our knowledge, information and belief at the date of its publication. The information given is designed only as a guidance for safe handling, use, processing, storage, transportation, disposal and release and is not to be considered a warranty or quality specification. The information relates only to the specific material designated and may not be valid for such material used in combination with any other materials or in any process, unless specified in the text. MSDS-US (R11/011) / 10/4/ :38

165 NOTAT Projekt Kunde Notat Nyt kraftvarmeværk Horsens Kraftvarmeværk Udredning af immission og deposition Til Fra Kopi til Horsens Kraftvarmeværk Kim Brinck RIBH, BEG, HTS (Rambøll) 1. Indledning I forbindelse med fornyelse af Horsens kraftvarmeværks produktion med etablering af nyt biomassebaseret værk i Horsens skal der udarbejdes beregning af, hvorvidt det fremtidige anlæg fortsat ikke overskrider de vejledende grænseværdier for påvirkning af nærmiljø gennem emissioner af røggasser. Dato 6. april 2016 Ref.: 2015 HKVV Disse beregninger gennemføres for en fremtidig driftssituation, hvor der pågår samtidig produktion både på det nye biomasseanlæg, på de to affaldsfyrede ovnlinjer og på anlæggets gasturbine. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N I nærværende notat vises hvorvidt den påtænkte skorsten på det nye biomasseværk er tilstrækkelig høj til at sikre, at det samlede anlægs aktiviteter kan overholde Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænseværdier (B-værdier) i nærmiljøet. T F Der beregnes endvidere det samlede anlægs påvirkning gennem deposition af næringsstoffer og tungmetal i lokaliteter rundt om anlægget. 2. Metode Beregningen af om den planlagte skorsten har tilstrækkelig højde foretages gennem immissionsberegningerne, der udføres som OMLberegninger i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. I denne forbindelse skal de beregnede maksimale immissioner være mindre end B-værdierne. Den maksimale påvirkning af nærtliggende Natura 2000 områder og områder beskyttet efter Miljøbeskyttelseslovens 3 vurderes gennem beregninger af kvælstofdeposition og deposition af tungmetaller. Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

166 3. Immissionsberegning Horsens kraftvarmeværk ønsker at etablere to nye varmeproducerende kedler, hver med en produktionseffekt på 30 MW varme. Kedlerne vil blive etableret enten som halmfyrede anlæg eller flisfyrede anlæg, hver med et selvstændigt røgrør i den fælles skorsten. Røggassen fra de to nye biomassekedler køles med varmepumpedrevet røggaskondensering ned til 15 C for at maksimere brændselsudnyttelsen, og kedlerne vil, qua røggassens relativt høje vandindhold, hermed blive kondenserende. Virkningsgraden for halmkedler er beregnet til ca. 105 % medens den for de flisfyrede kedler er beregnet til ca. 117 %. Da et halmfyret anlæg har den laveste virkningsgrad følger heraf, at den indfyrede effekt er størst ved et halmanlæg, ved samme varmeproduktion. Der foretages følgelig kun beregninger på denne anlægstype, da kildestyrken for denne anlægstyde dermed er højest, forudsat de to brændsler underkastes samme emissionsgrænseværdi. Beregningerne foretages konservativt under antagelse af, at de to nye biomassekedler kører med fuld last sammen med affaldskedlerne og gasturbinen. Da de to nye biomassekedler har selvstændige røgrør omfatter denne beregning også den situation, hvor der kun er drift på en biomassekedel. De to kedler vil blive udstyret med røggasgenopvarmningsvekslere, men af konservative årsager gennemføres beregningerne under antagelse af, at disse ikke er i drift (røggassen forbliver efter kondensering 15 C). Det skal bemærkes, at røggassen efter kondenseringsprocesserne vil være tørret til et relativt lavt vandindhold. Røggassen vil derfor ikke være overmættet med vand, hvorfor korrektion herfor jf. DCE s (Referencelaboratoriets) notat om korrektion for overmættede røggasser, ikke er relevant for anlægget. 3.1 Forudsætning om røggasdata Det fremtidige anlægs røggasemission ved fuldlast beregnes på baggrund af den maksimale varmeproduktion på to halmfyrede kedler som tidligere beskrevet medens røggassen fra de to affaldsfyrede ovnlinjer og gasturbinen beregnes ved forbrænding af affald under fuldlast som driftsforholdene er beskrevet i udkast til VVM af forbrænding af farligt affald og udvidelse af affaldsmængden på HKV Horsens. For røggasdata (flow og sammensætning) anvendes data de to affaldsfyrede ovnlinjer som oplyst af Horsens kraftvarmeværk og det skal således bemærkes, at data for de to affaldsfyrede ovnlinjer gælder efter retablering af røggaskondensering. Af tabel 1 fremgår de aktuelle data for røggasserne fra henholdsvis to halmfyrede kedler, de to affaldsovnlinjer og gasturbinen. 2/18

167 Anlæg Halmkedler Affaldsovnlinjer Gasturbine Aktuel røggas Reference 1) Flow O 2, tør H 2O Temp. Flow [Nm 3 /s] % % C [Nm 3 /s] 11,1 7,0 1, ,9 9,0 7,2 4, ,9 47,8 13 7, ,5 Tabel 1. Røggasdata for de halmfyrede kedler med røggaskondensering og en samlet varmeproduktion på 30 MW og to ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald. 1) Referencetilstand for halmkedlen er tør røggas, 10 % O 2 og for affaldsforbrændingen er den tør røggas, 11 % O 2. Gasturbinen er regnet som referencetilstand med tør gas med 11 % O 2 qua førnævnte VVM. 3.2 Dimensionerende stof Der er ikke meddelt grænseværdier for den fremtidige drift af den biomassefyrede kedel. For at gøre beregningerne konservative anvendes derfor grænseværdier for kedelanlæg med indfyret effekt mellem 1 og 50 MW jf. Miljøstyrelsens luftvejledning. I tilfælde, hvor der måtte meddeles skærpede emissionsgrænseværdier i forhold til Luftvejledningens anbefalinger, påvirker dette derfor ikke beregningernes konklusioner, da beregningerne er konservative desangående. De anvendte emissionsgrænseværdier for den emitterede røggas fra de halmfyrede kedler fremgår af tabel 2a, hvor alle koncentrationer er oplyst ved røggassens reference tilstand, tør røggas med 10 % O 2 (tør gas) jf. Miljøstyrelsens luftvejledning. Grænseværdi for NH 3 med madtage for det tilfælde, det fremtidige anlæg bestykkes med SNCR-anlæg til reduktion af NO X -emissionen. Det skal bemærkes, at der i IED (direktivet for industrielle emissioner) opereres med en emissionsgrænseværdier, der er oplyst ved 6 % O 2 tør gas. Dette forhold ændrer dog ikke ved det faktum, at ovenstående tilgang er en konservativ indgangsvinkel på beregning af den nødvendige skorstenshøjde. Ved anvendelse af biomasse til termisk energiproduktion kan der emitteres mindre mængder gasser og tungmetaller, der ikke reguleres med emissionsgrænseværdi. For flere af disse parametre findes der meget få analyseresultater fra andre anlæg og for tungmetallernes vedkommende angives de fleste analyseresultater som under detektionsgrænsen. Der eksisterer derfor meget dårlige erfaringsdata herfor. Som estimat for den fremtidige emission anvendes de maksimale værdier i henhold til DMU s emissionskortlægning for henholdsvis kedler med halm-fyring og kedler med træfyring. DMU s emissionskortlægning fremgår af Emissionskortlægning for decentralkraftvarme 2007 Energinet.dk; Miljøprojekt nr. 07/1882; Faglig rapport fra DMU781; 2010 I tabel 2b er de således forventede maksimale emissioner for vist for øvrige stoffer. For hver forureningskomponent beregnes den nødvendige spredning (S) for, at det emitterede stof opblandes så meget, at koncentrationen i nærmiljøet (immissionen), netop ikke overskrider det maksimale tilladelige bidrag (B-værdien). 3/18

168 Den dimensionsløse spredning beregnes som: S [dim. løs] = C [mg/nm 3 ] / B-værdi [mg/m 3 ] Ved OML-beregninger vil det nu være tilstrækkeligt at beregne immissionen for det stof med højest nødvendige spredning, da immissionen for alle andre parametre relativt til B-værdien altid vil være lavere. Den nødvendige spredning for røggassens komponenter ses af tabellerne 2a og 2b. Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer en B-værdi for NO X, hvorfor det antages konservativt, at halvdelen af den maksimalt emitterede NO X, i de aktuelle receptorpunkter, er oxideret til NO 2 jævnfør anbefaling i Miljøstyrelsens Luftvejledning. Parameter Enhed NO 2 1) CO Støv NH 3 Emission (forventet grænseværdi) B-værdi Spredning Kildestyrke pr. kedel mg/nm 3 mg/m 3 dim. løs g/s 150 0, , , Tabel 2a. Dimensionerende stof er emissionen af NO X (NO 2). 1) Det antages konservativt, at halvdelen af den emitterede NO X er oxideret til NO 2 i de respektive receptorpunkter. 10 0, Parameter Enhed HCl 1) SO 2 1) Hg Cd HF 2) Emission (maksimal emission) B-værdi Spredning Kildestyrke pr. kedel mg/nm 3 mg/m 3 dim. løs g/s 113 0, , ,0008 0, ,0006 0, ,2 0, Tabel 2b. Emissions af øvrige stoffer. 1) HCl og SO 2 forventes at være væsentlig mindre end, hvad der svarer til DMU s emissionsfaktorer qua det faktum, at de fremtidige biomassefyrede kedler etableres med røggaskondensering, hvor både HCl og SO 2 vil blive udvasket til kondenseringsvandet. 2) HF emissionen svarer til en grænseværdi på 3 mg/nm3, tør gas ved 6 % O 2. Det fremgår af tabellerne 2a og 2b, at det dimensionsgivende stof er NO 2 og dermed emissionen af NO X, da dette stof kræver den højeste spredning (største fortynding). 3.3 Kildestyrke Kildestyrken af det dimensionerende stof beregnes nu som røggasflow i reference tilstand multipliceret med koncentrationen ligeledes ved referencetilstand. Det kan således beregnes, at kildestyrken for NO 2 fra hver af de to biomassefyrede kedler er ca. 2,1 g/s. Kildestyrken for de øvrige termiske anlæg beregnes på tilsvarende vis. I tabel 2.c ses de således beregnede kildestyrker. Det skal bemærkes, at det ved beregning af kildestyrken for NO 2 antages konservativt for alle emissionskilder, at halvdelen af den maksimalt emitterede NO X, i de aktuelle receptorpunkter, er oxideret til NO 2 jævnfør anbefaling i Miljøstyrelsens Luftvejledning. 4/18

169 Anlæg Halmkedler Affaldsovnlinjer Gasturbine Røggas Kildestyrke Flow, ref NO 2 1) NO 2 1) [Nm 3 /s] [mg/nm 3 ] [g/s] 13, ,09 11, ,19 30,5 42 1,28 Tabel 2c. Røggasflow, emissioner og kildestyrker for de termiske anlæg. 1) Beregnet som 50 % af emissionen. For de to biomassefyrede kedler anvendes den forventede grænseværdi på 300 mg/nm 3 (tør gas, 10 % O 2) og for affaldskedlerne og gasturbinen anvendes emissioner svarede som angivet i førnævnte VVM og oplyst af Horsens Kraftvarmeværk. 3.4 Skorstenshøjde/-data og receptorer Det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg er bestykket med en skorsten på 88 m og forventningen til de nyt biomassefyrede kedler er, at skorstenen bliver lavere grundet arkitektoniske forhold, da biomassebygningen bliver lavere end bygningen med affaldsforbrænding. En ny skorsten på 70 m placeres ved det nye biomasseanlæg, og denne skorsten udgør origo for beregningskoordinatsystemet. Affaldsforbrændingsanlæggets skorsten er dermed placeret ca. 30 m mod nordøst for den nye skorsten og i beregningerne anvendes koordinaterne (-27; 16). Gasturbinens skorsten er placeret yderligere 43 m mod sydvest og har koordinaterne (-46; -23). Da bygningerne til det nye biomasseanlæg forventes at blive op til 27 m høje anvendes til beregningerne en generel bygningshøjde på 27 m. For affaldsforbrændingsanlægget regnes med en generel bygningshøjde på 40 m. Da den nye skorsten for biomassekedlerne er placeret relativt tæt på det eksisterende anlæg indlægges der i beregninger retningsafhængige bygningseffekter i retninger fra 240 til 320 med afstande fra m. Detaljer om retningsafhængige bygningseffekter fremgår af vedlagt beregningsudskrifter. Receptorhøjde for immissionsberegningerne er generelt 1,5 m svarene til påvirkning i gadeplan. For det planlagte byggeri Havnetrekanten beliggende ca. 600 m nord for anlægget anvendes dog receptorer på 42 m svarende til den maksimale højde for det fremtidige byggeri jf. områdets lokalplan. Ligeledes anvendes en receptorhøjde for de høje huse omkring Holmbros Alle i Horsens C beliggende m i nordvestlig retning. I tabel 3 ses en oversigt over skorstenenes data og deres dimensioner. Røggas Biomassekedler Affaldsovnlinjer Gasturbine Højde [m] Koordinat [m; m] (0; 0) (-27; 16) (-46; 23) Diameter Indre/ydre (1,2 m / 3,0 m) 1) (0,9 m / 2,7 m) (2,15 m / 5,35 m) Tabel 3. Skorstensdata. 1) Anslået dimensioner på baggrund af oplysninger om røggastilstand. 5/18

170 3.5 Immissionsmaksima Ved eftervisning af, at skorstenenes højder er tilstrækkelige beregnes immissionen fra det samlede anlæg. OML-beregningerne fremgår af bilag 1. I tabel 4 ses de beregnede immissioner for NO 2 henholdsvis for fuldlast alene på de nye halmfyrede kedler, fuld last alene på de to affaldsfyrede ovnlinjer og gasturbinen samt endelig fuldlast på alle anlæg. Immissionen er udtrykt som den maksimale månedlige 99 % percentile immission. I tabellen vises endvidere det dimensionerende stofs vejledende B- værdi jf. Luftvejledningen. NO2 immission Afstand; retning Enhed Immission B-værdi Biomasseanlæg alene Affaldsforbrænding og turbine alene Alle anlæg 175 m; m; m; 260 µg/m 3 µg/m 3 µg/m Tabel 4. Resultat af beregning af den maksimale månedlige 99 % percentile immission efter etablering af to nye biomasse fyrede kedler. Som det fremgår af tabel 4 vil skorstenen på det nye biomassefyrede anlæg være høj nok til at sikre, at B-værdien rundt om det samlede anlæg overholdes, selv når der foretages maksimal last på både de affaldsfyrede anlæg og det biomassefyrede anlæg. Det skal bemærkes, at summen af immissionsmaksima for det nye biomassefyrede anlæg alene og for drift af det eksisterende anlæg alene (affaldsforbrændingsanlæg og gasturbine) er mindre end det samlede anlægs immissionsmaksima, hvilket skal søges i det forhold, at røggassen fra de anlæggene emitteres fra tre forskellige anlæg (tre adskilte skorstene) og under forskellige vilkår. Derfor vil afkastet fra de tre skorstene ikke altid påvirke de samme omgivelser (receptorer) på samme tid. Der er med andre ord ikke samtidighed i immissionsmaksimaene. Den maksimale immission optræder for det samlede anlægs immissioner 175 m fra den nye biomassefyrede anlægs skorsten i vestlig retning (260 ). Det skal bemærkes, at der optræder højere immissioner rundt om anlægget end de viste i tabel 4, men disse emissioner optræder inde på egen grund. Den maksimale immission op egen grund er beregnet til 107 µg/m 3 75 m fra den nye skorsten mod vest (280 ). Det er således vist, at den valgte skorsten er tilstrækkelig høj. OML beregningsudskrifter findes i vedlagte bilag Lugtberegning Emissionen af lugtende stoffer fra det fremtidige biomassebaserede kedelanlæg kendes ikke, og der er ikke rapporteret emissionsfaktorer for lugt i DMU s føromtalte emissionskortlægning. For et mindre halmfyret anlæg er der rapporteret en emission på 2000 LE/Nm 3 (LE = lugtenheder) 1. Qua det påtænkte anlægs størrelse for ventes emissionen af lugt at være la- 1 VVM-redegørelse; Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg; juni /18

171 vere, hvilket dog ikke kan kvantificeres nærmere grundet manglende datagrundlag. Immission af lugt skal beregnes på minutmiddelbasis, hvorfor beregningsresultaterne vanligvis multipliceres med 7,8 (beregnet som 60). Da immissionsgrænseværdien i industriområder ofte sættes til 10 LE/m 3 bliver den dimensionsløse spredningsfaktor 2000*7,8/10 = 1.560, hvormed emissionen af luft bliver potentielt dimensionerne for skorstenshøjden. Der gennemføres følgelig beregning af lugtimmissionen og i beregningerne inkluderes tillige en lugtemission på 640 LE/Nm 3 fra affaldsforbrændingen 1. I OML beregninger i bilag 1 ses, hvorledes den beregnede lugt rund om anlægget i det omliggende industriområde maksimalt er ca. 8 LE/m 3 udenfor eget skel og i Havnetrekanten og de høje huse omkring Holmbros maksimalt er lugten maksimalt ca. 5 LE/m 3. Det skal til udskriften bemærkes, at enheden mg/m 3 anvendes for LE/m 3, hvormed en beregnet lugt på 7987 µg/m 3 svarer til 8 LE/m 3 (beregningspunkt 175 m; 260 ). 4. Depositionsberegning I det følgende beregnes depositionen af kvælstof (N) og tungmetal i Natura 2000 området for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave samt for nærtliggende 3 beskyttet mose og eng. Natura 2000 området omfatter flere forskellige naturtyper i varierende afstande fra Horsens Kraftvarmeværk, og der foretages følgelig beregning for de dele af Natura 2000 området, der ligger nærmest Horsens Kraftvarmeværk. Den 3 beskyttede mose er skovbevokset medens engen er græsbevokset. I nedenstående tabel 5 ses afstande og retninger til de forskellige naturområder samt, hvilken overfladetype der regnes deposition efter. Naturområde Afstand Retning Type Mose syd for anlæg Boller Enge Strandeng ved Brakør Skov Akvatisk område Skov på Vorsø Alrø 3 3 N2000 N2000 N2000 N m m m m m km Tabel 5. Afstande, retninger og overfladetyper for de udvalgte naturområder Skov Græs Græs Vand Skov Græs De relevante naturområders placering i forhold til Horsens Kraftvarmeværk fremgår videre af kortudsnit i bilag 2. Fra anlægget emitteres følgende stoffer, der giver bidrag til deposition af kvælstof: NH 3, NO og NO 2. Alle tre gasser giver anledning til tørdeposition, medens kun NH 3 giver anledning til våddeposition. Omregning af deposition af NO X (NO og NO 2 ) og NH 3 til kvælstofdeposition foretages med multiplikation med forholdet mellem molmassen for NO 2 (enhed for NO X ) og NH 3 på den ene side og N på den anden side. 7/18

172 For receptorer tæt på anlægget (Mose og Boller Enge) regnes konservativ med, at 50 % af den emitterede NO X, er oxideret til NO 2 medens resten er NO. For de fjerntliggende receptorer forudsættes konservativt, at hele den emitterede mængde NO X er oxideret til NO 2. I OML beregningerne anvendes kildestyrke for 100 % oxidering af NO X til NO 2, hvorefter der efterfølgende korrigeres herfor ved beregning af deposition for de nære receptorer. Ved anvendelse af biomasse til termisk energiproduktion kan der emitteres mindre mængder tungmetaller. Der findes emissionsfaktorer for kviksølv og cadmium, hvorfor der kun foretages vurdering af tungmetalsdepositionen for disse to stoffer. 4.1 Kildestyrker Ved beregning af deposition tages der udgangspunkt i røggasdata som de fremgår af tabel 1 idet det dog skal bemærkes, at gasturbinerne ikke forventes at være i drift nævneværdigt omfang efter fuldetablering af de to biomassekedler, hvorfor denne ikke vil bidrage til den fremtidige deposition. Med hensyn til den emitterede røggas indhold af stoffer vil det give en meget konservativ depositionsestimering blot at anvende emissionsgrænseværdierne som basis for den fremtidige forventede emission, da der i praksis forventes væsentlig lavere emissioner end de respektive grænseværdier. Emission af NO X forventes evt. reduceret med DeNO X teknik, hvorfor emissionen af denne må forventes at være under grænseværdien under normal drift. Da indholdet af NO X muligvis aktivt vil blive reguleret ned med rensningen vil koncentrationen ikke nødvendigvis være meget under grænseværdien, og det antager følgelig konservativt, at der emitteres svarende til grænseværdien herfor. Emission af NH 3 må forventes at være meget lav qua det fremtidige anlægs røggaskondensering, hvor NH 3 vil opløses i kondenseringsvandet. En konservativ forventet emissionskoncentration fra biomasseværket er derfor 2 mg/nm 3, medens den tilsvarende langsigtede emissionskoncentration fra de affaldsfyrede ovnlinjer fastsættes til 5 mg/nm 3 i mangel af data herfor. Ved anvendelse af biomasse til termisk energiproduktion kan der emitteres mindre mængder tungmetaller. Normalt er emissionen af tungmetaller fra anlæg, der fyrer med træ og halm meget lave og langt de fleste analyseresultater viser indhold under detektionsgrænsen. Der eksisterer derfor meget dårlige erfaringsdata herfor. I henhold til DMU s emissionskortlægning Emissionskortlægning for decentralkraftvarme 2007 Energinet.dk; Miljøprojekt nr. 07/1882; Faglig rapport fra DMU781; 2010 er emissionen af kviksølv og cadmium ved fyring med halm og træ meget lav. For cadmium rapporteres, at samtlige 7 målinger på halmfyrede anlæg var under detektionsgrænsen på 0,3 mg/gj, medens der for træfyrede anlæg rapporters en emissionsfaktor 0,27 mg/gj svarende til 0,5 µg/nm 3 ved 10 % O 2 (referencetilstand for biomassefyr). Konservativt anvendes emissionen for træfyrede anlæg, hvor emissionen er højest. Til sammenligning er der i føromtalte udkast til VVM af forbrænding af farligt affald anvendt en cadmiumemission fra affaldsforbrændingen på ca. 8 µg/nm 3 ved 11 % O 2 (referencetilstand). 8/18

173 For kviksølv rapporteres, at samtlige 10 målinger var under detektionsgrænsen på henholdsvis 0,3 mg/gj for halmfyrede anlæg og 0,4 mg/gj for træfyrede anlæg svarende til henholdsvis 0,6 og 0,8 µg/nm 3 begge ved 10 % O 2 (referencetilstand for biomassefyr jf. luftvejledningen). Konservativt anvendes emissionen for træfyrede anlæg, hvor emissionen er højest. Til sammenligning er der i føromtalte udkast til VVM af forbrænding af farligt affald anvendt en kviksølvsemission fra affaldsforbrændingen på 20 µg/nm 3 ved 11 % O 2 (referencetilstand). Det fremgår således, at det mulige depositionsbidrag for kviksølv fra de biomassefyrede kedler vil være væsentlig lavere end depositionen fra affaldsforbrændingen jf. den føromtalte VVM på affaldsforbrændingen. Der foretages beregning af, hvilken deposition af Cd og Hg der kan forventes af fra henholdsvis de biomassefyrede anlæg, affaldsforbrændingen og der samlede anlæg. I nedenstående tabel 6 ses de således anvendte forventede emissionskoncentrationer for henholdsvis de affaldsfyrede ovnlinjer og det nye biomassefyrede værk. Anlæg Biomassekedler Affaldsovnlinjer Forventet emissionskoncentration NO X NH 3 Cd Hg [mg/nm 3 ] [mg/nm 3 ] [µg/nm 3 ] [µg/nm 3 ] ,5 8 0,8 20 Tabel 6. Forventede røggasemissioner for de halmfyrede kedler med røggaskondensering og to ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald. Alle koncentrationer er udtrykt i referencetilstand, der for halmkedlerne er tør røggas, 10 % O 2 og for affaldsforbrændingen er den tør røggas, 11 % O 2. De to biomassefyrede kedler vil ikke være i fuld last hele året rundet, hvorfor det vil give anledning til en voldsom overestimering af depositionen, hvis dette antages i beregningerne. Der indlægges derfor i depositionsberegningerne moduleret drift, som det fremgår af nedenstående. For det biomassefyrede varmeværk forudsættes det således, at den maksimale produktion sker i januar, hvor varmebehovet er størst. I sommermånederne juni, juli og august, hvor varmebehovet er lavt, forventes varmebehovet dækkes ind udelukkende ved drift af de to affaldsfyrede ovnlinjer, hvorfor biomassekedlernes produktion sættes til 0. På baggrund af varmebehovet bestemt ved EnergiPro beregninger, moduleres varmeproduktionen forholdsmæssigt fra 0 % i sommermånederne til 100 % i januar. I depositionsberegningerne foretages dette ved at anvendes OML programmets mulighed for tidslige variationer ved at modulere kildestyrken fra 1,00 i januar til 0,00 i juni-august. I depositionsberegningerne er det således forudsat, at der etableres en samlet biomasseeffekt på 2x30 MW. Hver af de to 30 MW anlæg forudsættes af have en fuldlastdriftstid på ca timer jf. ovenstående, og i hver fuldlasttime emitteres ca. 15 kg NO X fra hvert anlæg. Emissionen beregnes som (300 mg/nm 3 * Nm 3 /h * 10-6 kg/mg = 15 kg/h). Depositionsberegningerne er således baseret på en samlet årlig NOX emission på ca. 125 t, og beregningerne omfatter således tillige situationer, hvor antallet af fuldlasttimer på biomassekedlerne måtte forøges på mod, at emissionsgrænseværdien reduceres tilsvarende el- 9/18

174 ler, at kun etableres 1x30 MW biomasseeffekt svarende til gennemførsel af fase 1 i det samlede projekt. Til illustration af dette forhold, er der i tabel 7 udført nogle beregninger af den samlede NO X emission under disse forskellige driftssituationer. Anlæg Grænseværdi 1) [mg/nm 3 ] Fuldlastdrift [hr] Samlet NO X emission 2 x 30 MW 1 x 30 MW 2 x 30 MW 300 2) 300 2) 146,7 3) t/år 125 t/år 125 t/år Tabel 7. Forskellige driftsscenarier, der alle giver anledning til en samlet NOX emission på 125 t/år. 1) Grænseværdi udtrykt ved tør gas 10 % O 2; 2) 300 mg/nm 3 ved 10 % O 2 svarer til 409 mg/nm 3 ved 6 % O 2; 3) 146,7 mg/nm 3 ved 10 % O 2 svarer til 200 mg/nm 3 ved 6 % O 2. Det ses således at tabel 7, at den årlige emission på 125 t NO X ikke overskrides ved op til fuldlasttimer ved en samlet biomasseeffekt på 1 x 30 MW (svarende til etablering af fase 1 i projektet) og ved uændret emissionsgrænseværdi. Ved etablering af en biomasseeffekt på 2 x 30 MW og med årlige fuldlasttimer, må der accepteres en emissionsgrænseværdi på 147 mg/nm 3 (tør gas, 10 % O2) for, at den årlige emission på 125 ton NO X ikke overskrides. 4.2 Beregningsprincip Der eksisterer p.t. intet standardiseret beregningsprincip eller metode for bestemmelse af depositionen (flux) af forureningskomponenter fra røggas til landarealer og til vådområder. Ved beregning af depositionen tages der udgangspunkt i Miljøstyrelses beregningsværktøj for immissionsberegninger OML-modellen version 6.01, hvor der er indbygget depositionsberegninger. OML beregningsudskrifter findes i vedlagte bilag Kvælstofdeposition OML Multi version 6.01 kan imidlertid kun beregne deposition for et stof ad gangen, hvorfor der foretages flere beregninger for hvert af stofferne. For gasserne NO og NO 2 gælder, at de begge kun deponeres via tørdeposition og beregningen gennemføres konservativt under antagelse af, at 50 % af den emitterede mængde NO X er konverteret til NO 2 i de respektive nære receptorpunkter, medens der konservativt regnes med 100 % konvertering for de fjerne receptorer (over 6 km afstand). NH 3 deponeres både ved tør-/våddeposition. Der anvendes følgende depositionshastigheder, udvaskningskoefficienter (Λ) og årlige nedbørsmængder (n), som det fremgår af tabel 8. 10/18

175 Stof NO NO 2 NH 3 Tørdepositionshastighed [mm/s] overfladetype Våddeposition Vand Græs Skov Λ, [s -1 ] n, mm/år , , , , , Tabel 8. Depositionshastigheder udvaskningskoefficienter (Λ) og årlige nedbørsmængder (n) som anvendes i depositionsberegningerne Fremtidig deposition af N I tabel 9 ses de beregnede depositioner af N, for det fremtidige anlæg med etablering af to biomassefyrede kedler og med røggaskondensering ved samtidig drift på de to affaldsfyrede ovnlinjer. I tabel 10 og 11 ses de tilsvarende dposiotioner for henholdsvist drift alene med affaldsforbrændingsanlægget og drift af biomasseanlægget. Som det fremgår af tabellerne er depositionen af N meget lav i alle Natura 2000 områderne med en maksimal beregnet deposition på ca. 0,15 kg ha -1 år -1 gældende for skovområder ved Vorsø. Af depositionen på 0,15 kg ha -1 år -1 udgør depositionen fra biomasseværket kun ca. 0,06 kg ha -1 år -1 eller ca. 40 % af den samlede påvirkning. For den skovbevoksede mose er depositionen beregnet til ca. 0,37 kg ha -1 år -1, hvoraf biomasseanlæggets bidrag er ca. 0,13 kg ha -1 år -1 eller ca. 36 % af den samlede påvirkning. Af tabel 9 fremgår det videre, at depositionen af NH 3 udgør ca. 1/5-1/9 af den samlede N- deposition med undtagelse af det akvatiske område, hvor NO X depositionen er forsvindende, hvorfor depositionen af NH 3 er dominerende her. 11/18

176 OML beregnet Depositions- Deposition N-Deposition Parameter deposition hastighed af gassen [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [g*ha -1 *år -1 ] [g*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; NO 1,36E NO 2 8,15E NH 3 8,65E N I alt; Skovbevokset mose, m ; Eng syd for anlæg; m; NO 5,46E NO 2 3,28E NH 3 3,89E N I alt; Eng syd for anlæg; m; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 NO 0,00E NO 2 2,65E NH 3 1,33E N I alt; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 NO 0,00E+00 4,0E NO 2 8,70E+00 2,2E NH 3 7,37E+02 7,6 7 6 N I alt; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 6 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C NO 0,00E NO 2 4,28E NH 3 1,98E N I alt; Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C 147 Alrø; km; NO 0,00E NO 2 1,91E NH 3 9,10E N I alt; Alrø; km; Tabel 9. Deposition af N fra fremtidigt anlæg over relevante naturområder. 12/18

177 OML beregnet Depositions- Deposition N-Deposition Parameter deposition hastighed af gassen [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [g*ha -1 *år -1 ] [g*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; NO 8,08E NO 2 4,85E NH 3 7,05E N I alt; Skovbevokset mose, m ; Eng syd for anlæg; m; NO 3,73E NO 2 2,24E NH 3 3,32E N I alt; Eng syd for anlæg; m; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 NO 0,00E NO 2 1,58E NH 3 1,10E N I alt; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 NO 0,00E+00 4,0E NO 2 5,18E+00 2,2E NH 3 5,98E+02 7,6 6 5 N I alt; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 5 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C NO 0,00E NO 2 2,49E NH 3 1,65E N I alt; Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C 89 Alrø; km; NO 0,00E NO 2 1,08E NH 3 7,45E N I alt; Alrø; km; Tabel 10. Deposition af N fra affaldsforbrænding alene. 13/18

178 OML beregnet Depositions- Deposition N-Deposition Parameter deposition hastighed af gassen [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [g*ha -1 *år -1 ] [g*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; NO 5,51E NO 2 3,31E NH 3 1,60E N I alt; Skovbevokset mose, m ; Eng syd for anlæg; m; NO 1,73E NO 2 1,04E NH 3 5,66E N I alt; Eng syd for anlæg; m; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 NO 0,00E NO 2 1,07E NH 3 2,28E N I alt; Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 NO 0,00E+00 4,0E NO 2 3,52E+00 2,2E NH 3 1,39E+02 7,6 1 1 N I alt; Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 1 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C NO 0,00E NO 2 1,79E NH 3 3,37E N I alt; Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C 57 Alrø; km; NO 0,00E NO 2 8,30E NH 3 1,65E N I alt; Alrø; km; Tabel 11. Deposition af N fra biomasseanlæg alene. 4.4 Deposition af Cadmium Emission af Cd foretages fortrinsvist som støv og det forudsættes konservativt, at den emitterede Cd forefindes i støvpartikler med diameter på 2 µm. I praksis forventes en noget mindre partikelstørrelse grundet røggassens rensning for støv. Der anvendes følgende depositionshastigheder udvaskningskoefficienter og årlige nedbørsmængder, som det fremgår af tabel 12. Tørdepositionshastighed [mm/s] Stof overfladetype Våddeposition Vand Græs Skov Λ, [s -1 ] n, mm/år Cd (støv, < 2 µm) , Tabel 12. Depositionshastigheder udvaskningskoefficienter (Λ) og årlige nedbørsmængder (n) som anvendes i depositionsberegningerne. 14/18

179 4.4.1 Fremtidig deposition af Cd I tabel 13 ses de beregnede depositioner af cadmium, for det fremtidige anlæg med etablering af to biomassefyrede kedler og med røggaskondensering ved samtidig drift på de to affaldsfyrede ovnlinjer. OML beregnet Depositions- Metal- Parameter deposition hastighed deposition [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [mg*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; Cd 6,52E Eng syd for anlæg; m; Cd 3,07E Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 Cd 9,36E Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 Cd 3,86E Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C Cd 1,34E Alrø; km; Cd 6,32E Tabel 13. Deposition af Cd fra fremtidigt anlæg over relevante naturområder. Af tabel 13 fremgår det, at depositionen fra det fremtidige anlæg i Natura 2000 områderne forventes at være maksimalt ca. 0,01 g ha -1 år -1 medens den i mosen vil være under 0,1 g ha -1 år -1. Da depositionen af Cd er meget lav foretages der ikke yderligere opsplitning af deposition fra affaldsforbrænding og deposition far biomasseværk. 4.5 Deposition af kviksølv Ved emission af kviksølv kan metallet forefindes på tre forskellige former, hver med sine karakteristiske depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter. De tre former for kviksølv er i) Hg 0 som er metallisk kviksølv på dampform, ii) Hg II som er gasformig divalent kviksølv (kviksølvsalte) og iii) Hg s som er kviksølv associeret til partikler. Forholdet mellem de tre former varierer fra anlægstype til anlægstype og fra brændsel til brændsel. For affaldsfyrede anlæg forventes størsteparten (60 %) af kviksølv at være associeret til Hg II medens Hg 0 og Hg s hver andrager en mindre del. Der eksisterer ikke tilsvarende informationer for biomassefyrede anlæg, men da langt den største del af den emitterede kviksølv hidrører fra affaldsforbrænding anvendes speciering for affaldsforbrænding i det følgende. Den anvendte fordeling (speciering) er: 20 % Hg 0 60 % Hg II 20 % Hg s Fordelingen baseres på data fra UNEP s kviksølvsvurdering 2 fra 2002 gældende for waste incineration. 2 UNEP; Global Mercury Assessment, December /18

180 Alle tre kviksølvsspecier undergår tørdeposition, men våddeposition finder kun sted for Hg II og Hg s. For partikulært bundet kviksølv forventes denne specie at være associeret til relativ små partikler, da røggassen allerede har undergået røggasrensning, hvor støv og partiker er fjernet. Videre vil denne specie, såfremt den dannes efter den egentlig røggasrensning, kun forefindes som meget små partikler. Der antages derfor konservativt en gennemsnits diameter på partiklerne på 2 µm. Da OML Multi som tidligere beskrevet kun kan beregne deposition for et stof ad gangen, foretages derfor en gennemsnitsberegning af depositionen, hvor depositionshastighed og udvaskningshastighed beregnes som vægtet gennemsnit af metallets specier. I nedenstående tabel 14 ses de specifikke depositionshastigheder og udvaskningskoefficienter for de enkelte kviksølvsspecier samt de beregnede vægtede gennemsnit for kviksølv. Specie Fordeling Tørdeposition, [cm/s] Våddeposition % Vand Græs Skov [10-4 s -1 ) Hg 0 Hg II Hg s , ,0 1,4 1,4 Hg, gennemsnit ,1 Tabel 14. Depositionshastigheder udvaskningskoefficienter (Λ) og årlige nedbørsmængder (n) som anvendes i depositionsberegningerne Fremtidig deposition af Hg I tabel 15 ses de beregnede depositioner af kviksølv, for det fremtidige anlæg med etablering af to biomassefyrede kedler og med røggaskondensering ved samtidig drift på de to affaldsfyrede ovnlinjer. OML beregnet Depositions- Metal- Parameter deposition hastighed deposition [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [mg*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; Hg 2,35E Eng syd for anlæg; m; Hg 1,04E Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 Hg 3,29E Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 Hg 1,92E+00 6,0 19 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C Hg 5,36E Alrø; km; Hg 2,25E Tabel 15. Deposition af Hg fra fremtidigt anlæg over relevante naturområder. Af tabel 15 fremgår det, at depositionen fra det fremtidige anlæg i Natura 2000 områderne forventes at være maksimalt ca. 0,05 g ha -1 år -1 medens den i den skovbevoksede mose vil være ca. 0,2 g ha -1 år /18

181 Som tidligere beskrevet, er emissionen af Hg fra affaldsforbrændingsanlægget meget højere end fra det biomassefyrede anlæg, hvorfor depositionen som vist i tabel 12 i langt overvejende grad er domineret af affaldsforbrændingsanlægget. I tabel 13a og 13b ses derfor depositionen, for hver af de to anlægstyper ved drift alene (depositionsbidrag). OML beregnet Depositions- Metal- Parameter deposition hastighed deposition [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [mg*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; Hg 2,21E Eng syd for anlæg; m; Hg 1,01E Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 Hg 3,19E Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 Hg 1,86E+00 6,0 19 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C Hg 5,19E Alrø; km; Hg 2,18E Tabel 13a. Deposition af Hg fra affaldsforbrænding alene. OML beregnet Depositions- Metal- Parameter deposition hastighed deposition [µg*m 2 *år -1 ] [mm/s] [mg*ha -1 *år -1 ] Skovbevokset mose, m ; Hg 1,42E Eng syd for anlæg; m; Hg 2,40E Strandeng ved Brakør skov; 6,8 km; 80 Hg 1,00E Akvatisk område mod øst; 6,9 km; 80 Hg 6,00E-02 6,0 1 Skov ved Vorsø; 9,0 km; 80 C Hg 1,70E Alrø; km; Hg 7,00E Tabel 13b. Deposition af Hg fra biomasseanlæg alene. Som det fremgår af tabellerne 13a og 13b er depositionensbidraget fra den nye biomassefyrede anlæg forsvindende lavt. 5. Sammenfatning Horsens kraftvarmeværk ønsker at etablere to nye biomassefyrede kedler til produktion af fjernvarme. De nye kedler vil være bestykket med røggaskondensering, hvormed der opnås maksimal udnyttelse af de anvendte brændsler. 17/18

182 Konservativt er der gennemført beregninger for to kedler, hver med en indfyret effekt på op til 29 MW og røggassen fra alle kedler køles til ca. 15 C for, at maksimere brændselsudnyttelsen. Røggasserne udledes via en ny skorsten med en planlagt højde på mindst 70 m, hvorfor alle beregninger tager udgangspunkt i en 70 m høj skorsten. Udover de to nye kedler, vil der endvidere pågå produktion på to affaldsfyrede ovnlinjer og det er beregningsteknisk forudsat, at gasturbinen endvidere kører på fuldlast i immissionsberegningerne. Beregninger viser, at det maksimale koncentrationsbidrag (maksimale månedlige 99 % percentile immission) af NO 2 (skorstenens dimensionerende stof) er mindre end B-værdien, hvorfor den planlagte skorsten har tilstrækkelig højde til at sikre omgivelserne mod utilsigtede miljøpåvirkninger fra den emitterede røggas. Beregninger viser videre, at lugten fra anlæggets skorstene forventes at være lav. Miljøpåvirkningen gennem deposition af kvælstof (N), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) i nærtliggende naturområder er beregnet og vurderet. Den beregnede maksimale N-deposition fra det samlede anlæg er meget lav, og i Natura 2000 områderne er depositionen beregnet til at være under 0,15 kg ha -1 år -1, hvoraf det fremtidige biomasseanlæg bidrager med 0,06 kg ha -1 år -1. I den 3 beskyttede mode syd for anlægget er depositionen beregnet til at være ca. 0,36 kg ha -1 år -1 hvoraf det fremtidige biomasseanlæg bidrager med 0,13 kg ha -1 år -1. Den beregnede maksimale Hg-deposition fra det samlede anlæg er meget lav, og i Natura 2000 områderne er depositionen beregnet til at være maksimalt 0,05 g ha -1 år -1. I den 3 beskyttede mode syd for anlægget er depositionen beregnet til at være ca. 0,2 g ha -1 år -1. For de biomassefyrede kedler forventes et depositionsbidrag på ca. 0,002 g ha -1 år -1 i Natura 2000 områderne og ca. 0,01 g ha -1 år -1 i den 3 beskyttede mode syd for anlægget. Den beregnede maksimale Cd-deposition fra det samlede anlæg er meget lav, og i Natura 2000 områderne er depositionen beregnet til at være maksimalt 0,01 g ha -1 år -1. I den 3 beskyttede mode syd for anlægget er depositionen beregnet til at være under 0,1 g ha -1 år /18

183 BILAG 1 Udskrift af OML-beregning; Immissionsberegning

184 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Immissionsberegning på to nye biomassefyret kedler. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer og gasturbine Affaldsovnlinje drives med RGK; 31 C, 4,5 % H2O Dimensionerende stof: NO2 Kildestyrke: Halm: Nm3/h*300 mg/nm3*50%/3600 = 2090 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 200 * 50% = 1190 mg/s GT: 30,5 Nm3/s * 84 * 50% = 1281 mg/s Gyldige Receptorer: 75 m: 340 -> 70 & 190 -> m: 330 -> 80 & 160 -> m: 320 -> 80 & 150 -> m: 320 -> 60 & 140 -> m: 310 -> 50 & 140 -> m: 140 -> m: 90 -> m: All Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Receptorhøjder er ikke alle ens. Alle overflader er typenr. = 2.

185 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Receptorhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

186 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Bio Aff+GT Alle Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald GT Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

187 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 91 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

188 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Bio Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 75 m og retning 260 grader i måned 8.

189 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Aff+GT Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 75 m og retning 310 grader i måned 5.

190 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:01 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Alle Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 75 m og retning 280 grader i måned 8.

191 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Immissionsberegning på to nye biomassefyret kedler. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer og gasturbine Affaldsovnlinje drives med RGK; 31 C, 4,5 % H2O Stof: LE. Minutmiddel => multiplicer med 7,8. Kildestyrke angives som 1000 LE/s = 1 g/s Resultater som 1000 µg/m3 = 1 LE/m3 Kildestyrke: Halm: Nm3/h*2000 LE/Nm3/3600*7,8 = LE/s = 217,5 g/s Affald: 11,9 Nm3/s * 680 *7,8 = LE/s = 63,1 g/s GT: 30,5 Nm3/s * 0 LE = 0 LE/s (ingen data) Gyldige Receptorer: 75 m: 340 -> 70 & 190 -> m: 330 -> 80 & 160 -> m: 320 -> 80 & 150 -> 260 o.s.v Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Receptorhøjder er ikke alle ens. Alle overflader er typenr. = 2.

192 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Receptorhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

193 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Bio Aff+GT Alle Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald GT Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

194 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 91 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

195 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Bio Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 75 m og retning 260 grader i måned 8.

196 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Aff+GT Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 300 m og retning 260 grader i måned 8.

197 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 07:05 Dato: 2016/03/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Alle Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 75 m og retning 260 grader i måned 8.

198 BILAG 2 Kortudsnit af depositionsområder

199

200

201

202

203 BILAG 3 Udskrift af OML-beregning; Depositionsberegning

204 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning på to nye biomassefyret kedler. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald, Modluleret drift bio biomasse Receptorer: 3 nær anlæg + Horsens Fjord og Endelave Bygningseffekter: kun på biokedel grundet dennes lave bygning. STOF: NO2 - der regles konservativt med 100 % konvertering til NO2. For nære receptorer korrigeres efterfølgende Kildestyrke: Halm: Nm3/h*300 mg/nm3*100%/3600 = 4185 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 200 * 100% = 2380 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

205 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

206 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

207 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

208 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.25E+00 i afstand 750 m og retning 60 grader.

209 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.37E+0000 (kg/ha/år), 750 m, 60.

210 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.37E+0000 (kg/ha/år), 750 m, 60.

211 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:02 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.00E+0000 (µg/m2/år), 750 m, 60.

212 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning: KUN DRIFT PÅ AFFALDSKEDLER. Indfyret effekt: 0 x 28,6 MW Kun drift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald. Receptorer: 3 nær anlæg + Horsens Fjord og Endelave Bygningseffekter: kun på biokedel grundet dennes lave bygning. STOF: NO2 - der regles konservativt med 100 % konvertering til NO2. For nære receptorer korrigeres efterfølgende Kildestyrke: Halm: Nm3/h*300 mg/nm3*100%/3600 = 4185 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 200 * 100% = 2380 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

213 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

214 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

215 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.30E+0000 (kg/ha/år), 750 m, 60.

216 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.30E+0000 (kg/ha/år), 750 m, 60.

217 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:45 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO2 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.00E+0000 (µg/m2/år), 750 m, 60.

218 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning på to nye biomassefyret kedler. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald, Modluleret drift bio biomasse Receptorer: Nære 3 områder + Horsens Fjord og Endelave Bygningseffekter: Kun bilokedel grundet dennes bygnings lave højde STOF: NH3 Kildestyrke: Halm: Nm3/h * 2 mg/nm3/3600 = 28 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 5 mg/nm3 = 60 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

219 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

220 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NH3 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

221 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

222 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.10E-02 i afstand 750 m og retning 60 grader.

223 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.21E+0004 (µg/m2/år), 750 m, 60.

224 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.93E+0003 (µg/m2/år), 750 m, 60.

225 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:10 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 6.90E+0003 (µg/m2/år), 350 m, 40.

226 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning: KUN DRIFT PÅ AFFALDSKEDLER. Indfyret effekt: 0 x 28,6 MW Kun drift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald. Receptorer: Nære 3 områder + Horsens Fjord og Endelave Bygningseffekter: Kun bilokedel grundet dennes bygnings lave højde STOF: NH3 Kildestyrke: Halm: Nm3/h * 2 mg/nm3/3600 = 28 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 5 mg/nm3 = 60 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

227 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NH3 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald Affald Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

228 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

229 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.70E+0003 (µg/m2/år), 750 m, 60.

230 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 8.18E+0003 (µg/m2/år), 750 m, 60.

231 Udskrevet: 2016/04/06 kl. 14:33 Dato: 2016/04/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). NH3 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 4.86E+0003 (µg/m2/år), 350 m, 40.

232 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning på to nye biomassefyret kedler incl affald. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald, Modluleret drift bio biomasse Receptorer: Landområder i Horsens Fjord og Endelave. Plus yderligere receptorer STOF: Cd Kildestyrke: Halm: Nm3/h*0,5 µg/nm3/3600 = 0,007 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 8 * µg/nm3 = 0,095 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

233 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

234 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Cd Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm E Halm E Affald E Affald E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

235 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

236 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Cd Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 3.04E-05 i afstand 750 m og retning 60 grader.

237 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.200, resp Cd Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.95E+0000 (µg/m2/år), 350 m, 40.

238 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.200, resp Cd Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 6.71E+0000 (µg/m2/år), 750 m, 60.

239 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 08:27 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Cd Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 7.50E+0000 (µg/m2/år), 350 m, 30.

240 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning på to nye biomassefyret kedler incl affald. Indfyret effekt: 2 x 28,6 MW Samdrift med to affaldsovnlinjer Vedblivende fuldlast på affald, Modluleret drift bio biomasse Receptorer: Landområder i Horsens Fjord og Endelave. Plus yderligere receptorer STOF: Hg Kildestyrke: Halm: Nm3/h*0,8 µg/nm3/3600 = 0,011 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 20 * µg/nm3 = 0,238 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

241 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

242 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Hg Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm E Halm E Affald E Affald E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

243 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

244 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.45E-05 i afstand 750 m og retning 60 grader.

245 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.10E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.600, resp Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 3.05E+0001 (µg/m2/år), 650 m, 60.

246 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.600, resp Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.58E+0001 (µg/m2/år), 750 m, 60.

247 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 09:22 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.10E-04 (1/s). Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.43E+0001 (µg/m2/år), 350 m, 30.

248 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N Kommentarer til beregningen: Horsens Kraftvarmeværk Depositionsberegning: KUN DRIFT PÅ AFFALDSKEDLER. Indfyret effekt: 0 x 28,6 MW Receptorer: Landområder i Horsens Fjord og Endelave. Plus yderligere receptorer STOF: Hg Kildestyrke: Halm: Nm3/h* 0,0 µg/nm3/3600 = 0,000 mg/s Affald: 11,9 Nm3/s * 20 * µg/nm3 = 0,238 mg/s Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

249 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

250 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Hg Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Halm Halm Affald E Affald E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Nr. Månedlige emissionsfaktorer: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Emissionsfaktorerne for alle ugedage er ens = 1.00 Emissionsfaktorerne for timerne i døgnet er ens = 1.00 Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

251 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for punktkilder.

252 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.17E-05 i afstand 750 m og retning 60 grader.

253 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.10E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.600, resp Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Total deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.93E+0001 (µg/m2/år), 650 m, 60.

254 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.600, resp Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Tør-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.49E+0001 (µg/m2/år), 750 m, 60.

255 Udskrevet: 2016/03/07 kl. 10:39 Dato: 2016/03/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 700 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.10E-04 (1/s). Hg Periode: (Bidrag fra alle kilder) Våd-deposition (µg/m2/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.37E+0001 (µg/m2/år), 350 m, 30.

256 BILAG 4 Forbrændingssimulering Brændselssimulering Ramboll/kimb 7. september 2015/KKKV Produceret effekt 30 MW Virkningsgrad 104,80% Indfyret effekt 28,6 MW 103,1 GJ/h CV 14, kg/h Røggas efter kedel Flow Våd røggas, akt: 6,290 Nm3/kg halm Nm3/h (våd aktuel) Tør røggas, akt: 5,513 Nm3/kg halm Vand 0,777 Nm3/kg halm 12,35% Ilt 7,0% Q, ref, 10 % O2, tør 7,017 Nm3/kg halm Nm3/h (Ref. 10 % O2) 13,9 Nm3/s Røggas efter røggaskondensering 15 C Damptryk: 0,0171 bar 1,69% Aktuelt flow efter røggaskondensering Nm3/h (våd aktuel) 11,1 Nm3/s

257 Til Horsens Kraftvarmeværk Dokumenttype Basistilstandsrapport trin 1-3 Dato Juli 2015 rev. april 2016 HORSENS KRAFTVAR- MEVÆRK BASISTILSTANDSRAP- PORT TRIN 1-3

258 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK BASISTILSTANDSRAPPORT TRIN 1-3 Revision V1 Dato rev Udarbejdet af Ane Grethe Stadel Kontrolleret af Rikke Bøgeskov Hyttel Godkendt af Ane Grethe Stadel Beskrivelse Basistilstandsrapport trin 1-3 Ref Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

259 Basistilstandsrapport trin 1-3 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. TRIN TRIN TRIN KONKLUSION REFERENCE 10

260 Basistilstandsrapport trin af INDLEDNING Dette dokument udgør trin 1-3 af en basistilstandsrapport for Horsens Kraftvarmeværks etablering af et biomassefyret varmeværk. Delrapporten er udført som følge af krav formuleret i IEdirektivet /1/, der trådte i kraft den 7. januar Da etablering af det biomassefyrede varmeværk kræver miljøgodkendelse, har Miljøstyrelsens oplyst, at trin 1-3 i IE-direktivet skal gennemføres, inden der tages stilling til, hvorvidt der skal gennemføres basistilstandsundersøgelser på grunden. Delrapporten omfatter alene etableringen af biomasseenheden efter aftale med Miljøstyrelsen på møde den 25. juni Delrapporten er et bilag til ansøgning om miljøgodkendelse for det biomassefyrede varmeværk. For beskrivelse af anlægget henvises til ansøgningens miljøtekniske redegørelse. De generelle krav til basistilstandsrapporten er beskrevet i bilag 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20/12/2012 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) /2/. Til brug for Miljøstyrelsens afgørelse af, om der skal gennemføres en basistilstandsundersøgelse, skal Horsens Kraftvarmeværk fremsende en redegørelse, der omfatter de aktiviteter, der er beskrevet i trin 1 3, i tabel 5.1 i Europa Kommissionens vejledning om Basistilstandsrapporter /3/. Indholdet af disse tre trin fremgår af Tabel 1 Trin 1-3 ud af 8 trin for gennemførelse af basistilstandsrapport.

261 Basistilstandsrapport trin af 11 Tabel 1 Trin 1-3 ud af 8 trin for gennemførelse af basistilstandsrapport. /3/ Denne rapport indeholder den ønskede redegørelse, jf. ovennævnte trin TRIN 1 I den miljøtekniske redegørelse er de råvarer og forbrugsstoffer, der forventes anvendt i produktionen og i forbindelse med produktionen angivet. På baggrund af bl.a. produktdatablade fra den miljøtekniske beskrivelse er der foretaget en vurdering af, hvorvidt de enkelte produkter indgår i: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger»farlige stoffer«: stoffer eller blandinger som defineret i artikel 3. /4/. I produktionen anvendes primært råvarer som halm og flis. Halm og flis er råvarer, der ikke er klassificeret som farlige stoffer jf. /4/, og behandles derfor ikke yderligere i denne rapport. Der forventes anvendt følgende hjælpestoffer på anlægget: 24% Ammoniakvand CAS nr , som er klassificeret i henhold til /4/:

262 Basistilstandsrapport trin af 11 Hudætsende, kategori 1B, H314; Specifik målorgantoksicitet (STOT) enkelt eksponering, Kategori 3, H %NaOH CAS nr , som er klassificeret i henhold til /4/: Ætsende på metaller, Kategori 1, H290; Hudætsende, kategori 1A, H314. I forbindelse med afbrænding af biomasse dannes følgende restprodukter: Bundaske med indhold af tungmetaller Flyveaske med indhold af tungmetaller. Da anlægget ikke er i gangsat foreligger der ikke analyser af bundaske og flyveakse fra det konkrete anlæg. I /5/ er der angivet en sammensætning af asken. I Tabel 2er sammensætningen anført Komponent Enhed Askefraktioner Samlet, (på tør aske) Bundaske Varm flyveaske 1) Cyklonaske Kondensat slam 2) total aske 3) Uforbrændt, som: Glødetab, ved 550 o C vægt % 0, Silicium Si vægt % Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Calcium Ca vægt % Magnesium Mg vægt % Kalium K vægt % ,8-1,3 7 9 Natrium Na vægt % Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Aluminium Al vægt % Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Jern Fe vægt % Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Fosfor P vægt % 2,1 2,2 2,4 2,6 2,0-2,4 3,9-5,2 2,3-2,3 Svovl S vægt % 0,4 0,7 1,6 1,8 1,6-2,8 0,3-0,6 0,8 1 Chlor Cl vægt % < 0,05 0,1 0,2 0,4-0,9 antages = 0 0,1-0,2 Nitrogen N vægt % Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data <0,1-0,5 ) Aske udtaget fra kedel efter fyrboks, men før konvektionsdel. 2) De faste partikler, som kunne frafiltreres det producerede kondensat. 3) Ved beregningen af indholdet af de enkelte komponenter i en samlet (teoretisk) aske er der for de to forsøg på Ebeltoft Varmeværk foretaget en korrektion for den producerede mængde bundaske. Mængden af bundaske er øget, således at den samlede strøm af ren aske ud af anlægget svarer til mængden af aske i den indfyrede strøm af flis. 4) Kun data fra Ørum Varmeværk. Tabel 2 Sammensætning af aske fra flisfyret anlæg jf. /5/ fortsættes.

263 Basistilstandsrapport trin af 11 Komponent Enhed Askefraktioner Samlet, (på tør aske) Bundaske Varm flyveaske 1) Cyklonaske Kondensat slam 2) total aske 3) Cadmium Cd mg/kg <0,5-1, Chrom 4) Cr mg/kg 40 Ingen data Kobber Cu mg/kg Kviksølv Hg mg/kg Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data <0,05-1 Nikkel Ni mg/kg Bly Pb mg/kg Zink Zn mg/kg ) Aske udtaget fra kedel efter fyrboks, men før konvektionsdel. 2) De faste partikler, som kunne frafiltreres det producerede kondensat. 3) Ved beregningen af indholdet af de enkelte komponenter i en samlet (teoretisk) aske er der for de to forsøg på Ebeltoft Varmeværk foretaget en korrektion for den producerede mængde bundaske. Mængden af bundaske er øget, således at den samlede strøm af ren aske ud af anlægget svarer til mængden af aske i den indfyrede strøm af flis. 4) Kun data fra Ørum Varmeværk. Tabel 3 Sammensætning af aske fra flisfyret anlæg jf. /5/ fortsat. Som det fremgår af Tabel 2 Sammensætning af aske fra flisfyret anlæg jf. /5/ fortsættes.er der indhold af tungmetallerne cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink i de analyserede prøver fra bundaske og flyveaske. Generelt ses et højere indhold af metaller i flyveasken end i bundasken. Tilsvarende gælder for anvendelse af halm som brændstof. I /6/ er der angivet følgende indhold vedrørende bund- og flyveaske for halm.

264 Basistilstandsrapport trin af 11 Komponent Enhed (på tør aske) Askefraktioner Bundaske Cyklonaske Filteraske Samlet, total aske Uforbrændt, som: Glødetab, ved 500/550 o C vægt % 0, , TOC (total org. carbon) vægt % 0, ,4 12 0,9-7 Silicium Si vægt % Ingen data Calcium Ca vægt % , Magnesium Mg vægt % 1,1-1,7 0,8-1,3 0,1-1 1,0-1,4 Kalium K vægt % Natrium Na vægt % 0,3-1,2 Ingen data 0,1 0,9 0,3-0,9 Aluminium Al vægt % 0,3-0,9 Ingen data 0,1 0,5 0,2-0,9 Jern Fe vægt % 0,2-0,5 Ingen data 0,1-1 0,2-0,7 Fosfor P vægt % 0,8-2,1 1,2-1,7 0,2 1,3 0,8-1,6 Svovl S vægt % 0,1-0,7 1,1-1,3 1,5 3,8 0,3-1,6 Chlor Cl vægt % 0,1-2, Nitrogen N vægt % 0,05-0,08 Ingen data 0,09-0,12 <0,01-0,3 Cadmium Cd mg/kg 0,1-1, ,3-4,9 Chrom Cr mg/kg Kobber Cu mg/kg Kviksølv Hg mg/kg < 0,05 Ingen data 0,2-1,3 0,09-0,16 Nikkel Ni mg/kg Bly Pb mg/kg Zink Zn mg/kg Tabel 4: Indholdsstoffer i bund og flyveaske ved anvendelse af halm jf. /6/. Som det fremgår af Tabel 2 er indholdet af tungmetaller væsentligt lavere i bund og flyveaske fra halmforbrænding. Tungmetallet cadmium er klassificeret som farligt stof jf. /4/ for påvirkning af vandmiljøet. Dieselolie Til intern transport anvendes dieselolie til gummihjullæsser. Dieselolien tankes fra eksisterende tank på Horsens Kraftvarmeværk. Der foreligger ikke produktdatablad for den anvendte dieselolie. Ifølge /4/ er dieselolie CAS nr klassificeret som farligt stof H351.

265 Basistilstandsrapport trin af 11 På baggrund af ovenstående gennemgang vurderes det, at det nye biomassefyrede anlæg vil anvende og fremstille følgende farlige stoffer jf. /4/: Ammoniakvand Natronlud Bundaske Flyveaske Dieselolie Disse behandles derfor videre i trin 2: 3. TRIN 2 I trin 2 foretages en frasortering af de stoffer, der ikke udgør en forureningsrisiko fx som følge af, at de er meget flygtige og dermed afdamper. I det følgende gennemgås de udvalgte stoffer et af gangen. Ammoniakvand: Ammoniakvand vil blive anvendt, hvis der skal udføres rensning af NO x fra røggassen. Der vil blive anvendt i størrelsesordenen 100 tons pr. år. Ammoniakvand er en base, der er fuldt blandbar med vand og følgelig mobil i jord og grundvand. En del af ammoniakvandet vil afdampe ved evt. spild. Den eksisterende ammoniaktank anvendes til ammoniakvandet. Fra tanken vil ammoniakvandet via lukkede rørføringer blive ledt til SNCR-anlægget. Der etableres desuden elektronisk overvågning på tank og rørføringer så spild hurtigt kan registreres og opsamles. Opbevaring og håndtering af ammoniakvand foregår således i lukkede systemer der vil sikre, at der ikke sker spild i forbindelse med opbevaring og håndtering af ammoniakvand. Samlet set vurderes opbevaring og håndtering af ammoniakvand på det konkrete anlæg ikke at udgøre en risiko for jord og grundvandsforurening. Natronlud (NaOH) Der forventes anvendt op til 12 ton NaOH pr. år, som opbevares indendørs i en palletank placeret i sump, som kan opsamle evt. spild ved påfyldning. Palletanken har et volumen på ca liter. Påfyldningen forventes at ske med tankbil. Palletanken vil blive sikret mod påkørsel. NaOH er stærkt base og kan medføre en forskydning af den fysisk kemiske balance i jordmiljøet. NaOH er klassificeret er klassificeret på grund af ætsningsfare ved berøring. Ved udslip vil NaOH dog hurtigt spaltes til dets delkomponenter, som ikke er klassificerede, og vil ikke udgøre en væsentlig risiko for jord- og grundvandsforurening. Samlet set vurderes opbevaring og håndtering af natronlud ikke at udgøre en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Affaldsstoffer Når anlægget er i fuld drift skønnes der produceret følgende mængder årligt: Bundaske/flyveaske fra flisfyring 808 tons Bundaske/flyveaske fra halmfyring tons Bundaske vil blive opbevaret indendørs i tæt, lukket container og på befæstet areal, uden afløb.

266 Basistilstandsrapport trin af 11 Flyveaske vil løbende blive befugtet for at undgå støvgener i forbindelse med håndtering og vil blive opbevaret indendørs i lukket/tæt container på befæstet areal uden afløb. Der vil således ikke kunne ske en udledning af tungmetalholdigt vand til kloaksystemet fra containerne. Der vil blive en kontrol af de befæstede arealer i de områder, hvor bund- og flyveaske opbevares, således det sikres, at der ikke vil være utilsigtede revner i belægningen således en evt. nedsivning af tungmetalholdigt vand hindres. Med den beskrevne håndtering og opbevaring af bund- og flyveaske vil der ikke være risiko for jord- og grundvandsforurening. 4. TRIN 3 Ammoniakvand Eksisterende ammoniaktank på anlægget skal også bruges i forbindelse med det nye biomasseværk. Placeringen af de eksisterende anlæg fremgår af Figur 1 Figur 1 Placering af ammoniaktank. Den eksisterende ammoniaktank er opstillet i tankgrav, hvor eventuelt spild kan opsamles, se Figur 2. Tanken er endvidere sikret mod påkørsel. Der er etableret elektronisk overvågning på tanken, således at et eventuelt spild kan registreres.

267 Basistilstandsrapport trin af 11 Figur 2: Eksisterende ammoniaktank med tankgård. Ved besigtigelse af tankgården var der ikke tegn på revnedannelse i tankgården. Der var ligeledes ingen tegn på kemiske angreb på betonoverfladen i området ved tankgården. Der er ikke truffet endelig afgørelse om hvorledes ammoniakvandet skal ledes fra ammoniaktanken til biomasseanlægget. Det forventes at ammoniakvandet vil blive tilledt via nedgravede rørføringer. Affaldsstoffer Anlægget producerer ca. 900 tons/år (bundaske og flyveaske) ved 1 % askeindhold ved afbrænding af træflis. Ved forbrænding af halm produceres det ca tons/år (bundaske og flyveaske) ved 4 % askeindhold. Aske opbevares indendørs i askecontainer til det afhentes af vognmand. Bundasken forventes tilbageført markerne, idet cadmiumindholdet normalt ikke overstiger grænseværdien i jord. Forbrændingsasken transporteres til en lukket askecontainer fra kedlens brandkammer. Flyveasken, der er bundet i røggassen, filteres først via et tørfilter (pose eller elektrofilter) og dernæst udvaskes via vådvaskeren(e). I røgvaskeren nedkøles røggassen og kondenserer. Kondensatet ledes via et filter til neutralisering, inden den ledes til offentlig kloak. Bundasken fra kedlen køles i et vandbad, der forsynes med vand fra røggaskondenseringen, og føres via et askeskrabersystem til lukkede askecontainere placeret i egnet askecontainerrum i tilknytning til kedelbygningen. Askecontainerrummet etableres med fast belægning, og overskudsvandet tilbageføres til slaggefaldet. Den kølede bundaske har en konsistens som vådt grus og indeholder ca. 25 % vand. Der

268 Basistilstandsrapport trin af 11 anvendes to askecontainere, hvor den ene er i drift, mens den anden kan tømmes. Vand fra askecontainerrummets gulvafløb opsamles og pumpes retur for genanvendelse i slaggesystemet, og der forventes ikke spildevand fra denne proces. Bundaskecontainere borttransporteres med lastbil til godkendt modtagefacilitet. Ved fuld drift skal der tranporteres op til en container pr. dag. Tørasken fra røggasfilteranlægget håndteres på samme måde som bundasken i lukket askecontainer og placeres i samme askerum som bundaskecontainerne. Ved opførelsen af det nye biomasseanlæg etableres nye ledningsanlæg til spildevand og overfladevand. Anlægget udføres efter gældende forskrifter og tilsluttes offentligt ledningsanlæg efter anvisning af Horsens Vand. Der etableres ikke olieudskilleren i forbindelse med afløbet fra de befæstede arealer. Dieselolie Som tidligere anført anvendes den eksisterende dieselolietank til tankning af gummihjullæsser på det kommende biomasseværk. Figur 3: Eksisterende dieselolietank Som det fremgår af Figur 3, er tanken ikke opstillet i tankgrav, men på betongulv. Tanken er opstillet på betongulv i turbinekælderen. Fra kældergulvet er der afløb, som ledes via olieudskiller. Der er ikke skjulte rørføringer i forbindelse med dieseltanken. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske spild af olieprodukter i forbindelse med tankning af gummihjullæsser, men som det fremgår af Figur 3, ses der ikke tegn på væsentligt spild. Sker der spild fra tanken vil spildet blive opsamlet. Der kan være en minimal risiko for forurening af jord og grundvand ved olieudskilleren.

269 Basistilstandsrapport trin af KONKLUSION Horsens Kraftvarmeværk etablerer en række foranstaltninger som overvågning og kontrol af tanke samt visuel kontrol af befæstede arealer. Dette medvirker til at begrænse risikoen for jord- og grundvandsforurening fra de klassificerede stoffer. Eksisterende ammoniaktank samt dieseltank anvendes i forbindelse med etableringen af den nye biomasseenhed. Sammenfattende vurderes det på baggrund af basistilstandsrapportens trin 1-3, at være en minimal risiko for jord- og grundvandsforurening ved den eksisterende olieudskiller, der er tilknyttet dieselolietanken. For de øvrige stoffer vurderes der ikke at være risiko for forurening af jord- og grundvand. 6. REFERENCER /1/ Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner ) /2/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. Bek. Nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) /3/ MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Europa-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter, jf. artikel 22, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner /4/ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.»farlige stoffer«: stoffer eller blandinger som defineret i artikel 3. /5/ Videnscenter for Halm og Flisfyring Vidensblad nr. 147 Flisaske kemisk sammensætning /6/ Videnscenter for Halm og Flisfyring Vidensblad nr. 146 Halmaske kemisk sammensætning /7/ Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008.

270 Basistilstandsrapport trin 1-3 Error! No text of specified

271 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls 1 BAT-tjekliste for kraft- og varmeværker EU BREF on Large Combustion Plants Endelig udgave, 2008 Juli 2006 Checklisten er et resume af BREF-dokumentet. Man skal derfor under alle omstændigheder kontrollere BREF-dokumentet for uddybende forklaringer. BAT referencenr. (BREFdokument, kap. 5.) BAT-definition 5.5 BAT - Forbrænding af biomasse, tørv og additiver Losning, oplag og håndtering af biomasse, tørv og additiver Biomasse Støv Brug af laste- og losseudstyr med minimal faldhøjde til og tørv reducering af støv BAT-referencenr. (BREF-dokument, kap. nr.) BAT-status: Virksomhedens nuværende status med hensyn til at opfylde BAT-kravet BAT-handlingsplan: Virksomhedens planlagte aktiviteter for at opfylde BAT-kravet Indendørs håndtering af biomasse foregår med traverskran med tilhørende grab og udendørs med gummihjulslæsser. Håndtering af flis på det udendørs lager sker således at minimal faldhøjde sikres. Ved modtagelse af flis fra lastbil tippes dette direkte ned i en indendørs grav. Brug af vandspredere på oplagsplads I perioder med tørt og blæsende vejr overrisles oplaget med vand for at mindske risiko for støvemissioner. Oprethold et minimum vandindhold på 40 % under transport af selvantændende materialer (tørv) Rationalisering af transportsystemer, så unødig transport undgås Tørv anvendes ikke Afstanden mellem det udendørs lager og bygningen er kortest mulig. Placering af transportbånd m.v. således, at påkørsel undgås Brug af lukkede transportsystemer med driftssikkert og robust udtagnings- og filtreringsudstyr ved omkast Transportbånd er ikke tænkt anvendt. Men såfremt det i detailfasen anvendes udføres det efter anvisningerne. Anvendes ikke. Men hvis de i detalifasen anvendes udføres de

272 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls 2 Vandforurening Brug af renseudstyr på transportbånd, så støv undgås Brug godt design og konstruktionspraksis og tilstrækkelig vedligeholdelse Oplag/opbevaring i lukkede siloer med udsugningsfiltreringsudstyr og/eller befæstede oplagspladser med dræn, perkolatopsamling og rensning af perkolat Transportbånd anvendes ikke Anvendes Indendørs oplag af flis sker i lukket silo uden afløb. Forbrændingsluften tages fra flislageret for at skabe undertryk i lageret. Kalk og TASP Flydende ammoniak Stable combustion (halmforbrænding) Brandforebyggelse Støv Arbejdsmiljø Opsamling af overfladevand fra oplagsplads og behandling af dette vand før udledning Udførelse af kvalitetstjek af det leverede halm og efterfølgende dataopsamling på en central logistisk computer Sikre, at der ved kombineret forbrænding med flere typer biomasse er to eller flere lagersystemer, så blanding af brændsel kan systematiseres efter brændselskvaliteten Overvågning af automatiske brandslukningssystemer på oplagspladsen Brug af lukkede transportsystemer med driftssikkert og robust udtagnings- og filtreringsudstyr ved omkast Trykbeholder over 100 m 3 bør placeres under jorden og konstrueres med dobbeltvægge. Trykbeholdere på 100 m3 eller mindre skal fremstilles ved f.eks. udglødningsproces I forbindelse med oplag udendørs ledes overfladevand til offentligt renseanlæg Der udføres automatsik tjek og dataopsamling via PC Der vil blive etableret to lagersystemer hvis der både bliver fyret med flis og halm Der anvendes ikke automatiske brandslukningssystemer idet sikkerhedsafstande overholdes. Hvis der anvendes støvholdige additiver, transporteres dette i lukkede systemer, som anvist. Der anvendes ikke trykbeholder større end 100 m3. Anvendelse af ammoniak/vandopløsning er mindre risikabelt end oplagring og håndtering af ren flydende ammoniak Der oplagres ammoniakvand i en 40 m 3 overjordisk tank Brændselsopberedning Frasortering af større sten eller træstykker Ved urent brændsel er BAT at have kendskab til forureningstypen samt et analytisk kenskab til komponenterne forud for modtagelse Anvendes ikke, da der kun modtages rent træ eller halm Anvendes ikke, da der kun modtages rent træflis eller halm

273 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls 3 Tørring med henblik på at nedbringe vandmængden i tørv og biomasse anses som BAT Reducering af vandforbrug samt forøgelse af den termiske virkningsgrad i tørvfyrede kedler ved tørring i forbindelse med mellemdepot på tørvgravningsområderne Der anvendes ikke forudgående tørring. Da der kun anvendes træflis eller tørt halm. Tørv anvendes ikke Forbrænding Ved forbrænding af biomasse og tørv anses pulverfyring (PC), fluid-bed, både boblende og cirkulerende (CFBC og BFBC), spreader-stoker ristefyringsteknik for træ samt vibrerende og vandkølet risteanlæg til halmforbrænding for at være BAT. Tørvstøvsfyrede forbrændingsanlæg anses kun for BAT for esisterende anlæg Ved ristefyring af biomasse med spreader-stoker transportriste er Nox- og CO-emissioner sædvanligvis lave Ved halmfyrede anlæg, hvor der anvendes vibrerende, vandkølede riste, skal damptemperaturen holdes under 500 C for at styre korrosion Anvendelse af advancerede computerstyrede systemer for at opnå en optimal kedelydelse samt en forhøjet forbrænding, der medvirker til reduktion af emissioner Brændslet fordeles jævnt over ristearealet. Der anvendes en skubberist og brandkammeret vandkøles efter brændslets fugtighed. Anvendes. Der anvendes ikke vandkølede riste. Anvendes Termisk virkningsgrad Teknikker til forøgelse af den termiske virkningsgrad til nedbringelse af drivhusgasser især CO 2 (tørvfyringsanlæg), reduktion af mængden af brændsel (biomasse) anses for BAT Maksimalt belastede anlæg med hyppige opstartsforløb skal designes med lavere dampparametre og dermed lavere virkningsgrad Varmefremstilling ved kombineret kraftvarmeproduktion (CHP) anses for den mest effektive løsning til nedbringelse af CO 2 og anbefales til alle nyanlæg, hvor varmegrundlaget er til stede Anvendes og suppleres af efterfølgende sænkning af røggastemperaturen. Opstart og nedlukning begrænses og dellast anvendes i stedet. I dette tilfælde fremgår det at varmefremstilling uden kraftvarmeproduktion er den samfundsøkonomiske mest rentable løsning. Tabel 5.31 BAT-niveauer for termisk effekt Virkningsgraden er ca. 100%

274 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls Støv Anvendelse af elektrofiltre (ESP) eller posefiltre (FF), hvoraf sidstnævnte sikrer et emissionsniveau på under 5 mg/nm 3 Tabel 5.32 BAT niveauer for støvemissioner Der anvendes både elektro- og posefiltre. Det vil blive sikret, at bekendtgørelse om store fyringsanlæg overholdes - dermed overholdes BAT vilkår også Tungmetaller Anvendelse af højeffektive elfiltre (ESP) med en udskilningseffekt på over 99,95 % eller et posefilter med en udskilningseffektivitet på over 99,99 % Anvendes i henhold til anvisningerne i det omfang det er aktuelt SO 2 -emission Anvendelse af en kombination af Pm (Primære tiltag til nedbringelse af SO 2 ) og Sm (Sekundære tiltag til nedbringelse af SO 2 ) Kombineret forbrænding med tørv og forskellige typer træbiomasse (savsmuld, træflis bark mv.) anses som BAT til reduktion af både SO 2 og CO 2 Tabel 5.33 BAT niveau for SO2-emissioner Hvis flis, så primæret: Vådskrubber/vådgaskondensering opløser svovl i vand og renses dermed fra røgen. Hvis halm, så primært enten vådskrubber eller tilsætning af kalk som absorbent, der udskilles i filteranlæg. Anvendes ikke Det vil blive sikret, at bekendtgørelse om store fyringsanlæg overholdes - dermed overholdes BAT vilkår også NOx-emission Anvendelse af en kombination af Pm (Primære tiltag til nedbringelse af NO x ) og Sm (Sekundære tiltag til nedbringelse af NO x ) som SCR eller SNCR Primært styres udledningen af NOx via forbrændingsprocessen i forhold til luftmængde, temperatur og recirkulering af røggas. Sekundært vil der blive anvendt SNCR, hvis der er behov for det

275 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls 5 Ved ristefyringsanlæg til biomasse, især træbaseret biomasse anses spreader-stoker-teknikken som BAT Ved tørvstøvsfyrede anlæg anses en kombination af primære tiltag/løsninger for at være BAT For FBC-kedler til biomasse eller tørv er BAT en reduktion gennem luftfordeling eller recirkulering af forbrændingsgas. Den laveste emission opnås ved anvendelse af CFBCkedel (både BFBC og CFBC) Anvendelse af selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) ved tilsætning af ammoniak eller urea i forbrændingsovnen anses som BAT Tabel 5.34 BAT-niveau for NO x -emissioner Anvendes. Anvendes ikke. Styring af luftfordeling og recirkulering af røggas anvendes. Der vil blive anvendt SNCR, hvis det viser sig at være nødvendigt. Det vil blive sikret, at bekendtgørelse om store fyringsanlæg overholdes - dermed overholdes BAT vilkår også CO-emission HF og HCl NH 3 ammoniak Dioxin og furan Fuldstændig forbrænding, hvilket opnås ved en god ovnkonstruktion, brug af højtydende overvågnings- og procesreguleringsteknikker samt vedligeholdelse af forbrændingssystemet. Et anlæg veloptimeret i forhold til NO x vil ligeledes holde et lavt CO-niveau ( mg/nm 3, hvor emissionsniveauet for FBC-kedler typisk ligger i den lave ende af intervallet). Anvendelse af samme BAT som ved reduktion af SO 2 - emission, da disse stoffer fjernes effektivt både ved semitørre og våde afsvovlingsanlæg (98-99 %) Ammoniakudslip i forbindelse med brug af BAT til NOx reduktion bør være under 5 mg/nm3 Det anses for muligt at opnå et emissionsniveau for dioxin og furan på under 0,1 ng/nm 3 Anvendes. Der udføres nødvendige tiltag for overholdes af udledningskrav. Forventes overholdt, da SNCR ikke medfører udslip af store mængder af ammoniak. Ren biomasse medfører ikke emissioner af furaner/dioxiner

276 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls Støj Vandforurening Restprodukter BAT for tilskæring af halm er at anvende hammerknuser (hvilket har et højt støjniveau). Derudover er der den trykluftsdrevne transport til kedlen Tabel 5.35 BAT-niveau for spildevandsbehandling Biomasse og tørv bør opbevares på befæstede overflader med dræn og perkolatopsamling eller i lukkede siloer eller lukkede lagerhaller. Det opsamlede spildevand bør behandles før udledning. BAT- emissionsniveauet for spildevand bør være under 30 mg/l Enhver overfladeafstrømning (regnvand) fra brændselslagerområder bør opsamles og renses (bundfældning), før det udledes. På et kraftværk kan det ikke undgås, at der lejlighedsvis forekommer små mængder olieforurenet vand (vaskevand). Olieudskillere er BAT til at undgå miljøforurening herfra. Udnyttelse og genavnvendelse af forbrændingsrester og biprodukter, frem for deponering, har første priotet som BAT Halm tilskæres ikke. Støjkilder og dæmpning heraf er beskrevet i ansøgningens bilag 4. Forventes overholdt ved anvendelse af rensning i form af udfældning, flokkulering og filtrering Biomassen opbevares hovedsageligt i lukkede lagerhaller. Opbevares det udendørs vil overfladevand blive ledt til det offentlige spildevandsrensningsanlæg Der etableres olieudskillere på kloakafløb fra kedelrum samt afledning af overfladevand fra udendørs kørearealer. Aske forsøges genbrugt i skov og på mark

277 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

278 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

279 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

280 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

281 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

282 BAT-tjekliste BAT tjekliste-store fyringsanlæg.xls

283 BAT-tjekliste for emissioner fra oplag BREF-dokument Endelig udgave, 2008 Juli 2006 Tjeklisten er et resume af BREF-dokumentet. Man skal derfor under alle omstændigheder kontrollere BREF-dokumentet for uddybende forklaringer. BAT-referencenr. (BREFdokument, kap. 5.) BAT-definition 5.3 Oplagring af faste stoffer Åbne oplag BAT-referencenr. (BREF-dokument, kap. nr.) For at undgå vind- og støvpåvirkninger anvendes lukkede oplag, fx siloer, bunkere, tragte og containere Tabel 4.12 side 215 Foretage hyppige og kontinuerte visuelle inspektioner mht. støvemissioner BAT-status: Virksomhedens nuværende status med hensyn til at opfylde BAT-kravet BAT-handlingsplan: Virksomhedens planlagte aktiviteter for at opfylde BATkravet Der vil blive opretholdt et indendørs oplag af flis/halm svarende til 3-5 dages brændsel. Der kan i perioder forekomme udendørs oplag af flis og halm. Oplaget vil være i bunker indrettet efter beredskabets regler og der vil blive opstillet vægge omkring oplaget for at minimere støvemissioner. Der vil blive foretaget hyppige og kontinuerte inspektioner af oplaget med henblik på at forebygge eventuelle støvemissioner.

284 5.3.4 Forebygge uheld og større ulykker For langtidsoplagring: fugte overfladen med holdbare støvbindende midler, overdække overflade med fx. presenning eller græs eller styrke overfladen , og tabel 4.13 (side 222) For korttids oplagring: Fugte overflade med holdbare støvbindende midler eller vand eller overdække overflade med fx presenning og Foretage en risikokortlægning og implementere de nødvendige forebyggende sikkerhedsforanstaltninger Oplag af flis udendørs vil blive vandet, hvis det i perioder med blæsende og tørt vejr giver anledning til støvemissioner. Oplag af flis udendørs vil blive vandet, hvis det i perioder med blæsende og tørt vejr giver anledning til støvemissioner. Det udendørs oplag vil indgå som en del af risikokortlægningen for og beredskabets regler for oplaget vil blive overholdt. 5.4 Transport og håndtering af faste stoffer Generelle metoder til minimering af støv ved transport og håndtering Forebygge støvemissioner under undendørs påfyldning og tømning Gøre transportafstande så korte som muligt og anvende kontinuerte transportsystemer om muligt For mekanisk skovl: At reducere faldhøjden og vælge bedste position under læsning Støvemissioner udendørs vil forebygges ved, i perioder med tørt og blæsende vejr, ikke at udføre transport eller håndtering, hvis dette giver anledning til støvemissioner. Transportafstande minimeres så vidt muligt Faldhøjden fra skovl minimeres mest muligt.

285 For kørsel: Justere hastighed af transportmidler for at mindske støvophvirvling For veje som anvendes af lastbiler og biler: At anvende hård belægning Rengøre veje og transportmidler og Installere højdejusterbare påfyldningsstudse, således at faldhøjde og -hastighed af det støvende materiale reduceres mest muligt og Transporthastigheden minimeres med henblik på så lidt støvemission som muligt. Der etableres hård belægning, hvor der vil være køretøjer Køreveje og transportmidler vil blive renholdt løbende for at sikre imod støvemissioner. Der anvendes gummihjulslæsser med skovl - som angivet under punkt Faldhøjden fra skovl minimeres mest muligt. Flisen ankommer til pladsen med lastbil og aflæsses direkte på hård belægning, herfra skubbes flisen i bunke med gummihjulslæsser. Hvis der i forbindelse med flishugning anvendes et mobilt transportbånd vil faldhøjden fra transportbåndets udløb og den underliggende bunke blive holdt så lille som muligt for at minimere støvudslip mest muligt.

286 5.4.2 Overvejelser vedr. transportteknikker Grab For anvendelse af en grab: At følge beslutningsdiagram (figur 4.22) og lade grabben blive i påfyldningstragten tilstrækkelig tid efter ifyldning For nye grabber: At anvende grabber, som opfylder forskellige egenskaber som geometrisk form, optimal kapacitet, grabvolumen, overfladens glathed og lukningkapacitet Aflæsning af flis foregår i aftipningsgrube og halm aflæsses inde i lageret. Der vil blive indkøbt en grab til formålet.

287 Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed i 1:

288 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Målforhold Dato 1:

289 Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) 54

290 Målforhold Dato 1: Signaturforklaring Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmarks Arealinformation, Vand- og Naturforvaltning Beskyttede vandløb Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Søbeskyttelseslinjer Åbeskyttelseslinjer Skovbyggelinjer - gældende Skovbyggelinjer - ophævet Kirkebyggelinjer Beskyttede jord- og stendiger Fredede områder Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde Rekreativt område Sommerhusområde Offentlige formål Tekniske anlæg Landområde Andet Boligområde - forslag Blandet bolig og erhverv - forslag Erhvervsområde - forslag Område til butiksformål - forslag Rekreation/fritidsformål - forslag Offentlige formål - forslag Sommerhusområde - forslag Tekniske anlæg - forslag for Erhvervsstyrelsen, Styrelsen Andet - forslag Statsfredfredninger

291 Målforhold Dato 1: Signaturforklaring Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Erhvervsstyrelsen Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Område til butiksformål Rekreation/fritidsformål Offentlige formål Sommerhusområde Tekniske anlæg Andet