Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Lærke Jensen Afbud: Jeppe Ottosen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om praksisundersøgelse af førtidspensionsområdet Orientering om projekt for sygemeldte indenfor Sundhed og Ældrepleje Kvartalsstatistik over afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet 2. kvartal AMU aug. - Budget Anvendelse af kommunal fleksjobspulje Orientering om forsøg med mindre intensiv indsats Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport 2. kvartal Dagpengemodtagere med over 2 års ledighed Orientering om fokusrevision Kontant- og starthjælpsområdet Udmelding af kommunal løntilskudskvote Administration af førtidspension mv Til efterretning 17. august Eventuelt...12

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 2. Orientering om praksisundersøgelse af førtidspensionsområdet 11/27095 Sagsfremstilling: Statsforvaltningen i Hovedstaden har foretaget en praksisundersøgelse med særligt fokus på grundlaget for at tilkende pension. Undersøgelsen har bl.a. fokus på: alder dokumentation for varige helbredsmæssige forhold, der begrænser arbejdsevnen brug af lægekonsulent arbejdsprøvninger. Christina Stavnsbjerg deltager på mødet og orienterer om praksisundersøgelsens indhold og betydning. Selve undersøgelsen kan findes på Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Notat om praksisundersøgelse fra Hovedstanden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 3. Orientering om projekt for sygemeldte indenfor Sundhed og Ældrepleje 11/21881 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg har søgt og af Arbejdsmarkedsstyrelsen fået godkendt vedlagte projekt "Intensivt kontaktforløb og aktivt tilbud for ansatte i Svendborg Kommune" 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Projektet er et samarbejde mellem Jobcenter Svendborg og Quick Care A/S, og er et flerårigt projekt, der skal mindske sygefraværet hos ansatte indenfor sundhed og ældreområdet i Svendborg Kommune. Indholdet i forsøget er en ekstra fremrykket indsats for denne målgruppe, hvor der allerede iværksættes et intensivt kontaktforløb mellem bl.a. borger, arbejdsgiver, jobkonsulent, fysioterapeut og faglig organisation i 4. uge, mod lovgivningens krav om 8. uge. Som led i projektet er der indgået aftale med kommunens HR-afdeling om hurtig kontakt til Jobcentret, hvorefter der afholdes ugentlige samtaler og tilrettelægges et aktivt forløb med træning og motion, hvis det vurderes at kunne understøtte vejen tilbage. Der planlægges arbejspladsbesøg og kontakt til den faglige organisation, FOA. Hvis den ansatte fortsat er helt eller delvist sygemeldt i 8. uge overgår sagen igen til jobcentrets jobrådgiver, der arbejder videre med de indgåede aftaler. Den samlede beskrivelse af projektet fremgår af vedlagte projektansøgning. Projektet er godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen med forventet opstart i oktober Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Ansøgning til Beskæftigelsesregionen Beslutning i Kontaktudvalg den : Kontaktudvalget blev orienteret om projektet - projektvejledningen fremsendes ikke med referatet, men hvis man ønsker at vide mere om projektet er man velkommen til at rette henvendelse til Christina Stavnsbjerg i Jobcenter Svendborg. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 4. Kvartalsstatistik over afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet 2. kvartal /637 Sagsfremstilling: Vedlagt til orientering : Statistik over ankeafgørelser 2. kvartal 2011 Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efteretning Bilag: Åben - Ankestatistik fra Beskæftigelsesankenævnet 2. kvartal

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 5. AMU aug. - Budget /12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, temaer. Sagsfremstilling: I udvalgets tidligere budgetdrøftelser blev der udvalgt to temaer, dels et tema vedrørende flere unge i uddannelse (forebyggelse), dels et tema vedrørende integration. Der er udarbejdet korte beskrivelser af initiativer i relation til de to temaer med henblik på vurdering og iværksættelse af indsats i Udvalget anmodes om, at drøfte og beslutte den videre proces for behandlingen af temaerne. Til orientering vedhæftes endvidere beskrivelse af tema vedrørende videreførelse af udsatte-team, der blev behandlet på Socialudvalgets møde den 8. august, idet Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 8. juni tilkendegav interesse i dette tema. Socialudvalget besluttede at fremsende forslaget til budgetforhandlingerne Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til behandlingen af temaerne. Bilag: Åben - AMU - Tema Forebyggelse Åben - AMU - Tema Integration Åben - SU Udsatte Team Åben - Bilag fra S&S: SU - Unge og Rusmidler Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Udvalgets temaer indarbejdes i beskæftigelsesplan 2012 indenfor eksisterende budgetramme. Temaer vedrørende Udsatte team og Unge og rusmidler er fremsendt til budgetforhandlingerne. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 3

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Anvendelse af kommunal fleksjobspulje 11/19263 Beslutningstema: På baggrund af administrativ information fra KL og uenighedsreferat fra møde mellem Jobcenter og FOA Svendborg skal der tages stilling til Svendborg Kommunes fortsatte brug af tidsbegrænsede ansættelser i kommunale fleksjob. Sagsfremstilling: I Svendborg Kommune vedtog Erhvervsudvalget i august 2008 at etablere en "kommunal fleksjobpulje" med mulighed for tidsbegrænset ansættelse af ledige fleksjobvisiterede på offentlige arbejdspladser. Beslutningen blev truffet dels for at imødegå langtidsledige fleksjobbere, og dels på baggrund af de gældende refusionsregler, der betød at kommunen mistede sin ret til refusion hvis en person, der er godkendt til fleksjob, er ledig ud over 18 måneder. Retten til refusion generhverves først, når borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder. Puljen anvendes primært til ansættelse af personer i fleksjob med mere end 15 måneders ledighed bag sig. En fleksjobansættelse af denne art er udgiftsneutral for den kommunale arbejdsgiver i de første 10 måneder. Ansættelsen ophører, såfremt den støttede ansættelse ikke kan overgå til ordinær fleksjobansættelse, hvor jobcentret yder 1/2 eller 2/3 tilskud. Kommunen har frem til december 2010 anvendt ordningen dels for at afprøve borgerens ressourcer og fremtidige jobmuligheder og for at understøtte borgerens netværksdannelse mhp. jobsøgning, og dels for det direkte økonomiske incitament for kommunen i form af ikke at miste refusion for de borgere, der har svært ved at finde et fleksjob. 7% af borgere, der har været placeret i tidsbegrænset fleksjob opnår efterfølgende ordinært fleksjob. En del afklares til førtidspension. Henstilling fra KL - december 2010: KL henstillede i en Administrativ Information til jobcentre m. fl. af 16. december 2010, at udgangspunktet er, at medarbejdere i fleksjob ansættes varigt, men at fleksjobbere kan ansættes tidsbegrænset, såfremt der foreligger en saglig begrundelse for ikke at ansætte vedkommende varigt. En saglig begrundelse kan typisk være, at der er tale om borgere, som har så væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at de er meget tæt på førtidspension og hvor arbejdsevnen er så lille, at det ikke har været muligt at indgå aftaler med en arbejdsgiver om ansættelse i et fleksjob. På baggrund af KL s udmelding ændrede kommunen praksis i forhold til ansættelse af borgere i tidsbegrænset fleksjob fra januar Således var der i 2010 ansat 66 borgere i tidsbegrænsede fleksjob hos kommunale arbejdsgivere i Svendborg Kommune, mens der i 2011 frem 4

6 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den til maj måned er placeret 10 borgere i tidsbegrænsede fleksjob. Aktuelt er der en liste med 15 borgere, der mangler et fleksjob. Alle har overskredet 18 måneders ledighed, som er grænsen for at kommunen kan modtage refusion. Uenighed mellem FOA Svendborg og jobcentret: På baggrund af en konkret sag om oprettelse af et tidsbegrænset fleksjob på en kommunal institution i Svendborg, holdt repræsentanter fra FOA Svendborg og Jobcenter Svendborg møde den 25. maj På mødet blev det klart, at der er uenighed mellem FOA Svendborg og jobcentret om, hvordan der sagligt kan begrundes for oprettelse af et tidsbegrænset fleksjob. FOA Svendborg er af den opfattelse, at en saglig og objektiv begrundelse kan ske ud fra en konkret vurdering af forholdene på arbejdsstedet på ansættelsestidspunktet og ikke en vurdering af den enkelte, der skal i fleksjob. Jobcenteret er af den opfattelse, at KL s henstilling er, at en saglig og objektiv begrundelse kan ske ud fra en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne og begrænsninger. Det er jobcentrets vurdering, at den kommunale fleksjob pulje har en positiv effekt på borgerens mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet og en positiv effekt på borgerens livskvalitet og økonomi samt en positiv effekt på kommunens økonomi. Økonomiske konsekvenser: Kommunen har siden vedtagelsen i august 2008 udplaceret ca. 100 borgere gennem den kommunale fleksjobpulje, svarende til 4-5 borgere om måneden. Aktuelt venter 15 borgere på et kommunalt fleksjob. Hvis kommunen stopper brugen af den "kommunale fleksjobpulje" vil kommunens ret til refusion ved 18 måneders ledighed bortfalde. Det betyder, at udgiften på 3420 kr. om ugen for ledighedsydelsesmodtagere bliver fuldt ud kommunale. Indstilling: Administrationen indstilller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at den "kommunale fleksjobpulje" fortsætter efter rammen, som KL henstillede i den Administrative Information til jobcentre m. fl. af 16. december 2010 Bilag: Åben - Referat.TIF Åben - KL Administrativ Information om tidsbegrænset fleksjob.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Udsat idet udvalget ønsker at få belyst muligheden for at oprette flere permanente kommunale fleksjob indenfor eksisterende budget. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 5

7 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Orientering om forsøg med mindre intensiv indsats 11/27076 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en forsøgsbekendtgørelse (bek.nr. 829 af 5. juli 2011), der indeholder nye forsøg, et forsøg for alle målgrupper og 3 forsøg, der er afgrænset til enkelte kommuner (ikke Svendborg). Det forsøg, der omfatter alle kommuner, handler om mindre intensiv indsats og har baggrund i aftalen om forenkling i beskæftigelsesindsatsen. Forsøget løber fra 1. oktober 2011 til 1. maj 2012 og betyder at folk der indenfor de næste 6 uger starter i job, går på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension skal være omfattet af en mindre intensiv indsats. Ligeledes gælder for personer på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materiale mangel. Forsøget gælder for dagpenge-, kontanthjælps og starthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse og betyder, at hvis det kan dokumenteres at en borger tilhører målgruppen, skal denne ikke møde op til samtale personligt hos jobcentret, a-kassen eller hos anden aktør. Kontakten kan istedet afholdes på anden vis; telefonisk, digitalt eller ved brev. Målgruppen skal heller ikke møde i tilbud, med mindre borgeren selv ønsker det. Jobcentret kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at en borger forsat skal være dækket af den almindelige beskæftigelsesindsats. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om misbrug, hvis der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor borgerens fagområde eller hvis der er usikkerhed om den fremtidige jobsituation. Det forventes, at der vil blive fremsat lovforslag der permanentgør den mindre intensive indsats. For sygedagpengemodtagere iværksættes et tilsvarende forsøg, der i modsætning til førstnævnte er frivilligt for kommunerne at indgå i. Forsøget indebærer for denne målgruppe, at sygedagpengemodtagere, der forventes fuldt raskmeldte og på vej tilbage i job eller skal på barsel indenfor de næste seks uger ikke skal deltage i aktive tilbud eller møde personligt op til samtaler. Kommunen kan dog ligeledes her, efter en konkret vurdering, beslutte at en person skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats. Svendborg Kommune deltager i projektet. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 829 af 5. juli 2011 Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse pdf Åben - Forsøg med en mindre intensiv indsats for visse sygedagpengemodtagere 6

8 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 8. Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport 2. kvartal /12828 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal en opfølgningsrapport, der danner baggrund for et opfølgningsmøde mellem Beskæftigelsesregionen og Jobcenter Svendborg. Opfølgningsrapporten indeholder en kort status på de 4 ministermål og sætter fokus på særlige temaer eller udfordringer, som Beskæftigelsesregionen anser som de vigtigste. I rapporten sammenlignes Svendborg Kommune med en klynge af kommuner med samme rammevilkår. Ministermålene I rapporten for 2. kvartal, var status som følger: Arbejdskraftsreserven, personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed, er gennem det seneste år steget mere end klyngen. Der er tale om en stigning for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere I forhold til permanente ydelser er der set en nedgang både i antallet på førtidspension og ledighedsydelse/fleksjob Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget mere end klyngen, men Svendborg har en mindre andel af unge. Stigningen er sket blandt arbejdsmarkedsparate samt personer i fleksjob, mens de øvrige grupper er faldet. Svendborg har haft en mindre stigning i ikke-vestlige indvandrere end resten af klyngen. Fokusområder I rapporten for 2. kvartal er der sat fokus på Langtidsledighed Virksomhedsvendt aktivering Personer under 40 år, der falder ud af arbejdsstyrken I forhold til langtidsledighed bemærker rapporten, at der har været set en stigende tendens, men at der siden årsskiftet er sket et fald i Svendborg. Virksomhedsvendt aktivering vurderes af regionen til at være det redskab, der bedst hjælper de ledige i beskæftigelse. I Svendborg er 7

9 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den der set en stigende anvendelse af denne form for aktivering. Regionen påpeger dog, at der kan være et potentiale for at øge andelen, især ved øget kontakt til de private virksomheder. Personer under 40 år, der falder ud af arbejdsstyrken er, efter flere år med stigende tendenser, faldet. Svendborg har dog mange unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed og regionen opfordrer kommunen til at sætte fokus på målgruppen på tværs af politikområder, så der sikres, at der igangsættes parallelle indsatser for de svageste grupper. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Opfølgningsrapport 2.kvt Svendborg -v2.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 9. Dagpengemodtagere med over 2 års ledighed 11/20944 Beslutningstema: Orientering om notat fra Beskæftigelsesregion Syddanmark vedrørende dagpengemodtagere med over to års ledighed. Sagsfremstilling: I forbindelse med Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af initiativer for langtidsledige på mødet den 8. juni, blev der ytret ønske om at se beskæftigelsesregionens materiale når dette var klar. Jobcentret modtog den 15. juni vedlagte notat fra Beskæftigelsesregionen. Notatet giver et statusbillede af antallet af dagpengemodtagere med mere end to års ledighed ultimo marts 2011, men ikke en egentlig prognose for hvor mange der kan forventes at miste dagpengeretten som følge af den afkortede dagpengeperiode. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Dagpengemodtagere_med_over_2_års_anciennitet_juni_2011_.pdf Åben - Notat_seniorjob.doc Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : 8

10 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 10. Orientering om fokusrevision Kontant- og starthjælpsområdet 10/18522 Sagsfremstilling: Som orienteret om på Arbejdsmarkedudvalgets møde den 9. juni 2010 har Pensionsstyrelsen foretaget fokusrevision på kontant- og starthjælpsområdet vedrørende aktive tilbud, økonomistyring og hjemtagelse af refusion. Det er vurderingen, at kommunen generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for opfølgning og kontering. Dog anbefales udarbejdelse af administrative procedurer vedrørende brug af anden aktør. Det er vurderingen, at kommunen genrelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for hjemtagelse af refusion. Dog anbefales det, at der etableres kontrolprocedurer, der sikrer opfølgning ved sygdom og forsinkelse af tilbud. Det vurderes, at der er hensigtsmæssige forretningsgange for berigtigelse af refusion og for ledelsestilsyn. I gennemgang af de 20 tilfældige sager er der givet tilbud til tiden i alle sager. Ministeriet bemærker, at der generelt er hensigtmæssige og betryggende forretningsgange på området og forventer at de supplerende anbefalinger følges. Indstilling: Det indstilles at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Opfølgning på fokusrevision 2010 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. 11. Udmelding af kommunal løntilskudskvote /

11 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Sagsfremstilling: Beskæftigelsesministeren fastsætter én gang årligt en løntilskudskvore for ledige for kommuner, stat og regioner. I 2012 er kvoten reduceret med 400 pladser på landsplan som følge af et forventet fald i ledigheden, samtidig er det besluttet at anvende en ny fordelingsnøgle af den kommunale kvoter. Samlet betyder de 2 forhold, at Svendborg Kommunes kvote i 2012 udgør 198 pladser mod 245 i Løntilskudskvoten er det antal pladser, Svendborg Kommune er forpligtet til at stille til rådighed for ledige. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Følgebrev til samtlige kommuner 2012 (ver 1).pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af mødet. 12. Administration af førtidspension mv. 11/23310 Beslutningstema: Administration af førtidspension mv. Sagsfremstilling: Grete Schødts ønsker at udvalget får en orientering om den kritik, formanden har rejst af kommunens administration. 1. Socialudvalgsformand Lars Erik Hornemann bedes redegøre for sin "berettiget kritik fra Syg i Svendborg" i Fyns Amts Avis den 22. juni Lars Erik Hornemann har udtalt sig om, de instrukser og anvisninger, måltal m.v. fra den administrative og politiske ledelse. Hvilke er det? 3. (citat) "Set i lyset af den gældende lovgivning, er der i høj grad lagt vægt individuelle skøn og vurderinger som en del af grundlaget for en afgørelse." Hvor sker det ikke? Grete Schødts ønsker en behandling af initiativer i Socialudvalget, med oplæg fra Socialudvalgsformanden, med et beslutningsreferat i socialudvalget, som forelægges arbejdsmarkedsudvalget. Indstilling: Til drøftelse 10

12 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Bilag: Åben - Uddrag af FAA Beslutning i Socialudvalget den : Drøftet. Tina Petersen (O) var fraværende. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Drøftet Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet 13. Til efterretning 17. august /7448 Sagsfremstilling: 1. Orientering fra udvalgsformanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra administrationen Forebyggelsesfonden har godkendt Jobcentrets ansøgning og har bevilget det ansøgte beløb på 1,2 mio. kr. Projektet opstarter 12. september Som følge af ny landsoverenskomst på almenlægeområdet skal Sundhedschef Marianne Horstmann nedsætte et kommunalt lægeligt udvalg. Da det er uhensigtsmæssigt med flere udvalg for lægerne, forventes det nye udvalg at erstatte Jobcentrets kontaktudvalg. Jobcentret vil deltage i det nye udvalg, der kommer til at høre under Direktørområde Social og Sundhed Deltagelse i evaluering af styringsredskaberne; ministermål, beskæftigelsesmål og resultatrevision. 4. Kommende arrangementer Der afholdes Jobcamp 2011 i AAlborg d. 3. og 4. november. Der er tilmeldingsfrist 7. oktober, men af hensyn til evt. overnatningsmuligheder bør udvalget drøfte deltagelse. Det regionale Beskæftigelsesråd afholder Handicapkonference i Kolding d. 27. september. Programmet bliver fremsendt snarest, der er tilmeldingsfrist 5. september. Jobcenter Svendborg afholder Temamøde for de praktiserende læger d. 12. september. Invitation vil blive udsendt til medlemmerne af udvalget. Bilag: 11

13 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Åben - Foreløbigt program Jobcamp.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Formanden orienterede om møde med "Syg i Svendborg". Der arrangeres ikke fælles deltagelse i Jobcamp Administrationen anmodes om at udarbejde forslag til inspirationsarrangement eller - besøg for udvalget. Lærke Jensen (V) og Bo Hansen (S) deltog ikke i behandling af punktet. 14. Eventuelt Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Intet. Lærke Jensen (V) og Bo Hansen (S) deltog ikke i behandlingen af punktet. 12

14 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jeppe Ottosen Jesper Ullemose Lærke Jensen 13

15 Bilag: 2.1. Notat om praksisundersøgelse fra Hovedstanden Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

16 Notat om Praksisundersøgelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden udsendt i Baggrund: Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Hovedstaden har i 2010 gennemført en praksisundersøgelse af kommunale afgørelser på førtidspensionsområdet. Hovedformålet har været at undersøge om kommunerne tilkender førtidspension på et retsmæssigt korrekt grundlag. Der har i undersøgelsen været særligt fokus på om der i sagerne er sket en tilstrækkelig afprøvning af alle relevante foranstaltninger til forbedring af arbejdsevnen og kommunernes dokumentationsgrundlag herfor. Desuden har der været fokus på om kommunerne har anvendt arbejdsevnemetoden efter dens formål. Dato: 11. August 2011 Sagsnr: 11/27095 Ref. CST Dir. Tlf Undersøgelsen omfatter 8 kommuner som har deltaget med 112 sager. Disse kommuner er: København Dragør Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Frederikssund Hver kommune har bidraget med 14 sager, hvor den enkelte kommune har tilkendt førtidspension. Således har ingen af sagerne været klagebehandlet i det lokale beskæftigelsesankenævn. Resultat: Kommunerne har tilkendt førtidspension korrekt i 79 sager svarende til en procentandel på 70,5%. I 33 sager svarende til 29,5% ville nævnet give afslag på tildeling af førtidspension eller hjemvist sagen, da der mangler oplysninger. Ydelsesmæssigt fordeler de 112 sager sig næsten ligeligt ml. kontanthjælp og sygedagpenge. Resultatet fordeler sig på de deltagende kommuner således: Er afgørelsen samlet set rigtig? Kommune Pension korrekt Pension ikke korrekt Dragør 12 2 Frederikssund 12 2 Glostrup 7 7 Herlev 7 7 Svendborg Kommune Direktørområde Økonomi Ramsherred Svendborg Tlf Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

17 Hvidovre 11 3 Høje-Taastrup 8 6 Hørsholm 11 3 København 11 3 I alt Anbefalinger: På baggrund af undersøgelsen har beskæftigelsesankenævnet en række anbefalinger som de opfordrer kommunerne til at følge. Varighedskriterium: I de sager, hvor nævnet ikke er enigt i at der er tilkendt pension er det vurderingen, at kommunerne ikke har lagt tilstrækkelig vægt på at der skal foreligge lægelig dokumentation for at arbejdsevnen skal være varig svær nedsat. Nævnet gentager derfor Ankestyrelsens anbefaling i praksisundersøgelse fra 2009 på baggrund af de sager, som har været afgjort forkert i nærværende undersøgelse. Nævnet anbefaler: Kun at bevilge førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og at eventuelle begrænsninger, der er beskrevet i ressourceprofilen, skyldes helbredsmæssige forhold og ikke andre forhold, som ikke giver grundlag for tilkendelse af førtidspension. Nævnet anbefaler desuden, at kommunerne har fokus på mulighederne for fleksjob, når der i den enkelte sag ses dokumenteret en varig arbejdsevnenedsættelse med min. 50%. Alder: Nævnet konkluderer i sin undersøgelse, at der er fællestræk i de sager, som er afgjort forkert. Her ses en overvægt af kvinder i aldersgruppen år med psykiske lidelser. I gennemgang af disse sager ses, at der i sagerne ikke har været tilstrækkeligt fokus på afprøvning af behandlingsmuligheder. Nævnet har derfor særlige anbefalinger til denne målgruppe: At være opmærksom på en målrettet arbejdsmarkedsrettet indsats for yngre ressourcesvage personer uden svære legemlige eller psykiske sygdomme. At være særligt opmærksomme på kravet om varig arbejdsevnenedsættelse, når der er tale om yngre psykisk skrøbelige personer uden svære psykiske lidelser. Omvendt er alder i sig selv ikke et argument for tilkendelse af førtidspension. Nævnet anbefaler: At være opmærksom på, at alder ikke er en hindring for, at der iværksættes en arbejdsmarkedsrettet indsats. Side 2 af 7

18 Brug af lægekonsulent: Nævnet fremkommer desuden med en særlig anbefaling til lægekonsulenter. Baggrunden er, at lægekonsulentens rolle i de indsendte sager kan være uklar. Dels opleves det, at lægekonsulentens udtalelser om behandlingsmuligheder ikke tages til indtægt, men, at sagen alligevel tilkendes førtidspension eller at lægekonsulentens konklusioner omhandler stillingtagen til førtidspension frem for beskrivelse af de lægelige akter i en sag. Nævnet anbefaler derfor: At kommunernes lægekonsulent vurderer, om en nedsættelse af funktionsevnen er forklaret ud fra den specifikt lægelige dokumentation. Nævnet vurderer dermed, at det er uhensigtsmæssigt, når en lægekonsulent beskæftiger sig med tildeling af sociale ydelser f.eks. førtidspension. Lægekonsulenten skal bistå sagsbehandler i at oversætte og forstå lægelige akter i sagen. Hvis lægekonsulenten vurderer på graden af funktionsnedsættelsen skal denne kunne forklares ud fra de lægelige akter. Omvendt skal sagsbehandleren tage lægekonsulentens vurdering til indtægt, således, at hvis der beskrives, fra lægekonsulentens side, at der fortsat eksisterer behandlingsmuligheder skal sagen understøtte at borgeren kommer i den rette behandling evt. gennem kontakt og samarbejde med egen læge. Hvis dette ikke er tilfældet, må kommunen nøje overveje, om andre forhold, der aktuelt påvirker arbejdsevnen, er varige barrierer i forhold til at blive selvforsørgende. Nævnet konkluderer, at lægekonsulenten skal forholde sig objektivt til de lægelige akter og beskrive funktionsevnen med afsæt i disse. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de objektive fund og de subjektive klager anbefaler nævnet derfor, at kommunen skal undersøge om der er andre forhold som påvirker arbejdsevnen f.eks. sociale forhold som skilsmisse, pasning af ægtefælle. Sociale forhold som midlertidigt påvirker arbejdsevnen er ikke grundlag for en pensionstilkendelse. Kommentar: Heraf kan det uddrages, at kommunerne skal være opmærksomme på funktionsevnebeskrivelse i hjemmet. Dette er et fællestræk ved Praksisundersøgelser på både fleksjob og førtidspensionsområdet, at fritidsinteresser og funktionsevne i hjemmet ikke har tilstrækkelig plads i sagsbehandlers dialog med borgeren. Det gælder, at dialogen med borgeren om ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet skal have en aktiv og kritisk tilgang, hvilket anbefalingen er et udtryk for. Den aktive og kritiske tilgang dækker over en dialog, hvor der spørges indtil funktionsevne i hjemmet og disse ressourcer inddrages i udvikling af arbejdsevnen. Side 3 af 7

19 Ankestyrelsen har gennem SM afgørelser udtrykt praksis, som entydigt siger, at fritidsinteresser og funktionsevnebeskrivelser fra hjemmet skal inddrages i udvikling af borgerens arbejdsevne. SM afgørelser: P Sagens oplysning: Undersøgelsen viser, at der i 23 sager mangler afgørende oplysninger. Disse sager er alle blandt de sager, hvor nævnet vurderer, at der er tilkendt pension med urette. Det skal også nævnes, at fordi en sag er oplyst tilstrækkeligt er det dermed ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at tilkende pension. Den væsentligste mangel ved sagens oplysning er manglende arbejdsprøvning. Den næsthyppigste grund til at sagen er utilstrækkeligt oplyst er, at der mangler lægelige oplysninger. På baggrund heraf anbefaler nævnet følgende: At kommunerne ikke lægger vægt på et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet i sig selv, men er opmærksomme på, om der er tilstrækkelig aktuel dokumentation i form af arbejdsprøvning og lægelige oplysninger. Hvis ikke der er åbenbart helbredsmæssigt grundlag, skal der til brug for dokumentationen af arbejdsevnen foretages en længerevarende arbejdsprøvning eller tilsvarende tiltag. Der skal herefter være en udførlig beskrivelse af forløbet, før kommunen tager stilling til førtidspension. Kommentar: Det ses i undersøgelsen, at der i en lang række sager ikke er foretaget arbejdsprøvning inden tilkendelse af førtidspension. Nævnet vurderer i en lang række af disse sager, at førtidspension er tilkendt med urette. Inden der kan tilkendes førtidspension skal mulighederne for at opnå indtægtsgivende arbejde være udtømte. Dette omfatter bl.a. arbejdsprøvning for at afdække arbejdsevnen i forhold til hvilken hjælp der videre frem evt. skal tilbydes. Pensionslovens 18 angiver, at sagen kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres via aktivering, revalidering eller andre foranstaltninger. Undtaget er de tilfælde, hvor det grundet særlige forhold er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem yderligere tiltag el, hvor deltagelse i tilbud medfører en forværring af helbredstilstanden. Undtagelsen gælder personer med alvorlige lidelser, hvor der ses betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Disse er i vejledningen om førtidspension defineret som: Side 4 af 7

20 Udviklingshæmmede Hjerneskader Alvorlig sindslidelse Alvorlige lidelser, hvor behandlingsmulighederne er udtømte og hvor prognosen er kort levetid eller sygdommen er hastigt fremadskridende. Omvendt er der dannet praksis for, at der er et øget krav om arbejdsprøvning i sager, hvor de subjektive klager ikke kan forklares objektivt. Her skal en arbejdsprøvning give et klart og præcist billede af arbejdsevnen. I disse sager er der desuden specielt fokus på beskrivelse af funktionsevnen i hjemmet. Arbejdsprøvning: Undersøgelsen viser, at der er foretaget arbejdsprøvning i 53 af 112 sager. Nævnet konkluderer, at der i 16 af 53 sager er tilkendt pension med urette, da arbejdsprøvningen enten ikke er individuelt tilpasset, der mangler aktuelle lægelige oplysninger eller, at helbredstilstanden har ændret sig siden arbejdsprøvning. I forhold til en individuelt tilpasset arbejdsprøvning ses kun 5 sager, hvor dette ikke er sket optimalt. Nævnet anbefaler dog: At kommunerne forud for tilkendelsen af førtidspension sikrer, at der er iværksat de nødvendige tiltag med fokus på borgerens evner og individuelle skånehensyn til afklaring af arbejdsevnen. Kommentar: Nævnet definerer her formålet med arbejdsprøvning samtidig med, at det udtaler, hvornår det er hensigtsmæssigt at foretage en arbejdsprøvning. En arbejdsprøvning skal klarlægge en borgers arbejdsevne således, at der efterfølgende kan tages stilling til hvilken hjælp der videre skal tilbydes. Som anbefalingen udtrykker det, så skal en arbejdsprøvning være individuelt tilrettelagt og tage hensyn til de lægeligt skitserede skånehensyn. Desuden skal en arbejdsprøvning belyse et varigt funktionsevnetab, hvilket nævnet bemærker, når de taler om, at sagen, selv om der er foretaget arbejdsprøvning ikke er tilstrækkeligt belyst, da de helbredsmæssige forhold har ændret sig. Anvendelse af arbejdsevnemetoden: Praksisundersøgelsen har også haft som formål at undersøge om kommunerne anvender arbejdsevnemetoden efter dens formål. Arbejdsevnemetodens værktøj er ressourceprofilen, som skal foreligge ved indstilling og tilkendelse af førtidspension. Formålet med ressourceprofilen er at beskrive borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i at kunne indgå i realistiske jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen skal udarbejdes i dialog med borgeren. Det er undersøgelsens konklusion, at dette er sket i 93 sager svarende til 83%. Desuden ses ressourceprofilen at være udarbejdet i dialog med borgeren i 70,5% af sagerne. Dette betyder, at der i 33 sager kun er Side 5 af 7

21 fundet en ringe dialog sted. Ud af disse 33 sager er der tilkendt pension med urette i 29 af sagerne. Det er nævnets konklusion, at arbejdsevnemetodens aktive og kritiske dialog om ressourcer er af væsentlig betydning for, om der træffes en rigtig afgørelse. Nævnet anbefaler derfor følgende: At kommunerne har fokus på at bedømme ressourcer i samarbejde med og i løbende dialog med borgeren med henblik på at udvikle dennes evner i forhold til arbejdsmarkedet. Kommunerne må være meget opmærksomme på dialog om de færdigheder og barrierer, som borgeren selv oplyser. Er færdighederne udslag af ressourcer, der kan anvendes til selvforsørgelse? Hvordan kompenserer borgeren for manglende færdigheder, så dagligdagens klares alligevel. Kommentar: Sidstnævnte anbefaling er gennemgående gennem næsten alle anbefalinger, som nævnet kommer med i sin undersøgelse, nemlig den aktive og kritiske dialog om borgerens ressourcer. Det er værd at bemærke, at der ikke kun er tale om en aktiv dialog, men at denne også skal have en kritisk tilgang. Dermed skal borgerens stilles spørgsmål om fritidsinteresser og funktionsevnebeskrivelse fra hjemmet. Disse oplysninger skal efterfølgende inddrages i dialog med borgeren i forhold til at udvikle ressourcer, som kan anvendes på arbejdsmarkedet. Afsluttende bemærkninger: Praksisundersøgelsens anbefalinger vurderes umiddelbart genkendelige i forhold til Jobcenter Svendborg, hvorfor disse anbefalinger skal danne grundlag for en videreudvikling af nuværende arbejdsgange og tilpasning i den daglige dialog med borgeren Herunder skal fremhæves de vigtigste anbefalinger: Anbefaling om en målrettet indsats for yngre ressourcesvage personer uden svære legemlige sygdomme. Opmærksomhed på kravet om varig arbejdsevnenedsættelse, når der er tale om yngre psykisk skrøbelige personer uden svære psykiske lidelser. Dokumentationsgrundlag i form af længerevarende arbejdsprøvning med grundig beskrivelse af arbejdsevnen. Den aktive og kritiske dialog med borgeren om ressourcer og i forlængelse heraf, hvorledes disse finder anvendelse på arbejdsmarkedet. Herunder også udredning af borgerens funktionsevne i hjemmet og afdækning af om der her findes Side 6 af 7

22 ressourcer, som kan danne grundlag for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er et fællestræk i de anbefalinger, som nævnet kommer med værende fokus på borgerens ressourcer. Det er nævnets konklusion i de sager, som er afgjort forkert, at den enkelte kommune enten ikke har været i dialog med borgeren om ressourcer eller ikke har været på videreudvikling af ressourcer i form af behandling for den enkelte lidelse, dialog om funktionsevne i hjemmet eller gennem afgivelse af tilbud. Praksisundersøgelsen understøtter den aktive linje som Jobcenter Svendborg på sygedagpenge og kontanthjælp har udviklet gennem det sidste år, som vurderes at kunne videreudvikles til målgruppen, hvor der er tale om ikke svære psykiske lidelser gennem et samarbejde med de lægelige instanser samt tilrettelæggelse af længerevarende forløb for at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver også grundlag for at videreudvikle samarbejde mellem forskellige forvaltninger i kommunen værende HR afdelingen og social og sundhed. Et samarbejde med HR afdelingen omkring fastholdelse af medarbejdere vurderes at kunne fastholde medarbejdere i beskæftigelse evt. sideløbende med behandling. Social og sundhedsafdelingen og Jobcentret samarbejde i dag omkring projektet SMUK, som er et projekt for overvægtige. Et sådan samarbejde kan tænkes også at omfatte andre lidelser f.eks. stress og depression. Beskrivelse af funktionsevne: Undersøgelsen har et kraftigt fokus på aktiv og kritisk dialog om borgerens ressourcer herunder afdækning af funktionsevnen i hjemmet. Det vurderes, at der er behov at give jobrådgiver yderligere redskaber til at gennemføre den aktive og kritiske dialog. Det værende efteruddannelse i kommunikation, udarbejdelse af spørgeguide som kan understøtte samtalerne. Desuden vurderes det hensigtsmæssigt at udarbejde et skema til belysning af funktionsevnen i hjemmet. Side 7 af 7

23 Bilag: 3.1. Ansøgning til Beskæftigelsesregionen Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

24

25

26

27

28

29

30

31

32 Bilag: 4.1. Ankestatistik fra Beskæftigelsesankenævnet 2. kvartal 2011 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

33 Opgørelse over klageafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet kvartal Sygedagpenge Lov om en Aktiv beskæftigelsespolitik Lov om en aktiv socialpolitik** Pensionsloven* 2011 Sager i alt Afviste Hjemviste Ændring Ophævelse Stadfæstelse 1. kvartal kvartal kvartal 4. kvartal I alt kvartal kvartal kvartal 4. kvartal I alt kvartal kvartal kvartal 4. kvartal I alt kvartal kvartal kvartal 4. kvartal I alt *Afgørelser efter pensionsloven vedr. typisk Pensionsudvalget, som er placeret i Direktørområde Social og Sundhed eller i hhv. Langeland eller Ærø Kommune, men er medtaget her, da Jobcenter Svendborg ofte har været den indstillende part i forhold til pensionssagen. Jobcentret kender. ** Afgørelser efter Lov om en aktiv Socialpolitik vedrører ydelsen og træffes i ydelseskontorerne. Opsummering Jobcenter Svendborg, der dækker over Svendborg, Langeland og Ærø kommune har i 2. kvartal 2011 modtaget 35 afgørelser fra beskæftigelsesankenævnet. Af de 35 afgørelser er kommunens afgørelse stadfæstet i 22 tilfælde, svarende til 63 procent, 6 afgørelser, svarende til 17 procent er hjemvist til fornyet behandling og i 7 tilfælde, svarende til 20 procent har Beskæftigelsesankenævnet ændret kommunens afgørelse Lovområder Antallet af sager fordeler sig på 4 lovområder; sygedagpengeloven, Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik(lab). Lov om aktiv socialpolitik og Pensionsloven. Afgørelsestyper Afviste sager er typisk sager, hvor klageren ikke har klaget indenfor klagefristen. I de tilfælde afviser Beskæftigelsesankenævnet at tage sagen op til behandling. Hjemviste sager anvendes typisk i tilfælde, hvor sagsbehandlingen har været mangelfuld på grund af manglende overholdelse af formelle sagsbehandlingsregler. Det kan f.eks. være, at afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet eller at det ikke fremgår at borgeren er partshørt. En hjemvisning betyder ikke at borgeren får en anden afgørelse, men at kommunen skal vurdere sagen på ny. 1 Acadre 11/637

34 Opgørelse over klageafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet kvartal Hjemvisningsprocenten siger meget om Jobcentrets overholdelse af de formelle sagsbehandlingsregler. Ændring/Ophævelse Ændringer/omhævelser kan overordnet set skyldes to forhold. For det første kan de skyldes at Jobcentret gennem sine afgørelser søger at få afklaret retstilstanden på områder med fortolkningstvivl eller at sagen befinder sig i lovgivningens gråzone. For det andet kan de skyldes at afgørelserne indholdsmæssigt er forkerte. Stadfæstelse Stadfæstelse anvendes i tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet er enige i, eller ikke finder tilstrækkelig grundlag til at gribe ind overfor kommunens afgørelse. 2 Acadre 11/637

35 Bilag: 5.1. AMU - Tema Forebyggelse Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

36 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING FLERE UNGE I UDDANNELSE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FORMÅL At bidrage til, at flest mulige unge optages på og gennemfører en uddannelse AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) De jobklare borgere, der ikke har en uddannelse og som henvender sig i Jobcenter Svendborg skal i videst mulige omfang hjælpes til ordinær uddannelse. I forbindelse med første tilbud vil disse typisk få tilbudt uddannelsesvejledning via UU-centret. Unge, der vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, pålægges at komme med forslag til uddannelser og siden hen at søge optagelse. For ikke jobklare unge, der ikke umiddelbart kan søge optagelse på en uddannelse, er der fokus på tilbud, der kan hjælpe den unge tættere på en uddannelse. Mulighed for iværksættelse og udbygning af tværgående initiativer undersøges i 2012, herunder: Øget anvendelse af mentorordninger i forhold til udsatte unges uddannelse i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner brobygning og indslusning Udbygning af samarbejde mellem Jobcenter og UU-center i forhold til frafaldstruede og frafald, udbredelse af viden til relevante målgrupper i Jobcenter og samarbejde om individuelt skræddersyede forløb Motivations- og netværksarbejde i samarbejde med Socialområdet EFFEKT (MÅL) Effekten måles ved antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses. INVOLVEREDE/PROCES Initiativerne vurderes og gennemføres i samarbejde mellem Jobcentret og relevante samarbejdspartnere - B&U, herunder UU-centret samt med de lokale uddannelsesinstitutioner og socialområdet ØKONOMI Indsatserne søges gennemført inden for eksisterende budget og gennem eksterne finansieringsbidrag.

37 Bilag: 5.2. AMU - Tema Integration Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

38 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING INTEGRATION UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE - ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FORMÅL (TEMA) Svendborg Kommune ønsker at understøtte regeringens mål for 2020 om at være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Jobcenter Svendborg har i fået bevilget kr. til etablering af en jobcenter-filial i Hømarks-området. Jobcentret kan her yde en fremskudt indsats for de borgere i kommunens ghettoområde, hvor koncentrationen af denne målgruppe er størst. Jobcentrets filial er lavet i relation til allerede eksisterende tilbud for målgruppen, og det forventes at der kan laves en mere helhedsorienteret indsats for borgerne ved at flere dele af forvaltningen arbejder sammen. Indsatsen er tillige styrket ved i sammenhæng med oprettelse af filialen at oprette en stilling som integrationskonsulent i Jobcentret. I løbet af projektperioden vurderes på brugen af filialen og effekten heraf for at vurdere om den skal opretholdes efter tilskudsperiodens udløb. Dette sker i løbet af 2012 med henblik på eventuel behandling i forhold til budget EFFEKT (MÅL) Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses. Der følges op i løbet af INVOLVEREDE/PROCES Jobcentrets filial i Byparken samt samarbejdspartnere (f.eks. Borgerservice, politi, Anemonen og SAB). ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,25 0,25 0,25 0,25 Finanisering i 2012 sker via puljemidler fra Beskæftigelsesministeriet. Hvis filialen skal videreføres vil der blive ansøgt yderligere puljefinansiering. Hvis dette ikke lykkes må projektet vurderes ved kommende budgetforhandlinger (2013).

39 Bilag: 5.3. SU Udsatte Team Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 96189/11

40 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UDSATTE TEAM (SOCIALUDVALGET) Etablering af udegående sagsbehandlingsfunktion. FORMÅL (TEMA) Erfaringerne fra Udsatte Team viser, at en udegående og opsøgende sagsbehandlingsfunktion øger fleksibiliteten og kvaliteten i sagsbehandlingen for de svageste borgere. Muligheden for øget tilstedeværelse på væresteder og i borgerens eget hjem virker fremmende for sagsbehandlingen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) EFFEKT (MÅL) Svendborg Kommune ansøgte i 2008 Velfærdsministeriet midler til etablering af et Udsatte Team, og fik tildelt 4,7 mio. kr. Projektet løber fra november 2008 til november Udsatte Teamet er et opsøgende sagsbehandlerteam bestående af to sagsbehandlere og en sygeplejerske. Teamets målgruppe er socialt udsatte borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at have sammensatte og komplekse problemer, der nødvendiggør kontakt til flere direktørområder og offentlige myndigheder. Projektet sigter primært mod de borgere der har vanskeligt ved at benytte og profitere af det eksisterende kommunale system. Projektets overordnede mål er todelt. For det første skal det styrke socialt udsatte borgeres livskvalitet. For det andet sigter projektet mod at udvikle og afprøve nye metoder. Konkret arbejdes der med at: øge sundhedstilstanden reducere ensomheden og isolation hjælpe borgerne med at strukturere hverdagen sikre personlig udvikling borgerne oplever en øget tryghed, for eksempel i forhold til forsørgelse og boligsituation Projektet er forankret i Socialafdelingen, men der har været nedsat en tværgående styregruppe med repræsentanter fra Borgerservice, Jobcenter, Socialafdelingen og kommunens frivillige foreninger og organisationer. Nøgleordene i projektet er fleksibilitet, helhed og tilgængelighed. Indsatserne i Udsatteteamet er således bygget op om matrikelløs sagsbehandling, åben rådgivning uden tidsbestilling og opsøgende sagsbehandling og sygepleje. Projektet er tværgående i den forstand at der er arbejdet på tværs af lovgivninger og direktørområder.

41 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Projektet er normeret til 30 borgere, hvor halvdelen visiteres fra Jobcenteret og halvdelen fra Socialafdelingen. Der har været indvisiteret 65 borgere i projektet, heraf er 49 afsluttet og 16 er under fortsat udredning. De indvisiterede borgeres problemtyngde og kompleksitet har været stor. Projekterfaringerne viser, at især bolig- og helbredsforhold fylder meget for de indvisiterede borgere. Erfaringerne er i den sammenhæng, at de mere basale problematikker skal løses, før det giver mening at tale om aktivering, praktik eller arbejdsprøvning. Kodeordet har således vist sig at være de små succeser. Ud af de 65 indvisiterede borgere: har 35 modtaget sundhedsfaglig hjælp fra Udsatteteamets sygeplejerske har 34 fået hjælp til at finde en egnet bolig, heraf var 21 reelt hjemløse er 43 startet i et behandlingsforløb somatisk, psykologisk psykiatrisk eller misbrug er 15 afklaret til pension har 12 været i praktik, arbejdsprøvning eller aktivering Projektet har affødt etableringen af et tværgående forum til sagskoordinering og udvikling af sagsgangene i kommunen. Forummet har blandt andet medført mere fleksible sagsgange og et mere smidigt samarbejde på tværs i kommunen, til gavn for borgerne. Projektet har ligeledes vist, at muligheden for at være opsøgende og være tilstede på kommunens væresteder og andre samlingspunkter for kommunens udsatte borgere har vist sig at være effektiv i forhold til at fastholde kontakten til borgerne, og dermed afgørende for projektets succes. Projektet har vist sig at være en succes, både i forhold til borgernes livskvalitet, men også som metodeafprøvningsprojekt. Især muligheden for at møde borgeren der hvor borgeren færdes, virker fremmende for sagsbehandlingen. Projektet anbefales videreført i et reduceret omfang. I projektperioden er der udviklet nye metoder, der er etableret nye og bedre sagsgange og mødefora i kommunen, alt sammen tiltag der reducere personalebehovet. Det anbefales, at projektets tværsektorielle sigte bibeholdes, dog således at det er det sociale behov der bliver det bærende element i videreførelsen, og i mindre udstrækning det erhvervsmæssige. Det er administrationen vurdering, at der fremadrettet er behov for én kombineret sagsbehandler og hjemmevejleder for at videreføre projektet. I forhold til det sygeplejefaglige behov er det vurderingen, at Socialafdelingen kan dække behovet ved at samtænke indsatsen med kommunens øvrige sygeplejefunktioner, og der er således ikke behov for en udvidelse på dette område. INVOLVEREDE/PROCES

42 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,4 0,4 0,4 0,4 Anlæg Finansiering Indsats alene i Socialudvalget.

43 Bilag: 5.4. Bilag fra S&S: SU - Unge og Rusmidler Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

44 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UNGE & RUSMIDLER ETABLERING AF UNGEENHED (SU, B&U, SFU) Styrket indsats over for unge i alderen år, der har et narkotika- eller alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller sociale følger, eller som udviser særlig risiko for at udvikle et egentligt misbrug. FORMÅL (TEMA) Der etableres en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for målgruppen i relation til forebyggelse, rådgivning og vejledning samt behandling. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Indsatserne er i dag organiseret under fagudvalgene SU, SFU og B&U. Med etablering af ungeenheden er det hensigten at nedbryde sektorbarrierer, udvikle eksisterende indsatser og opprioritere området generelt. Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg. EFFEKT (MÅL) En integreret ungeenhed vil fremme koordinering og samtidigt medvirke til at forene og udvikle kommunens eksisterende tilbud. Ungeenheden vil således udgøre det bærende fundament for realiseringen af en række af kommunens strategier og politikker på området samt understøtte Unge & Rusmidler som tværgående tema i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har bl.a. følgende strategier og politikker på området: Politik for socialt udsatte borgere Rusmiddelpolitik Sundhedspolitik Alkoholstrategien Strategierne og politikkerne nævner blandt andet følgende temaer, som vil udgøre naturlige fixpunkter i ungeenheden: Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol Reducere tilgængeligheden til rusmidler Mindske forbruget af alkohol blandt unge Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier Let adgang til rådgivning og behandling

45 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING INVOLVEREDE/PROCES Der arbejdes pt på en konkretisering af ungeenheden i forhold til indhold og organisering. Konkretiseringen forventes at foreligge i løbet af juni måned ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,450 0,450 0,450 Anlæg 0 Finansiering 0,45 Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg med kr. pr. udvalg.

46 Bilag: 6.1. Referat.TIF Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

47

48

49 Bilag: 6.2. KL Administrativ Information om tidsbegrænset fleksjob.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

50 Til Jobcentre Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsesforvaltningen HR- og personalechef Tidsbegrænset ansættelse i fleksjob ADMINISTRATIV INFORMATION Resumé Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har rettet henvendelse til KL vedrørende kommunernes ansættelse af fleksjobbere i tidsbegrænsede stillinger. KL skal på den baggrund præcisere administrationsgrundlaget for sådanne stillinger. Sagen Udgangspunktet er, at medarbejdere i fleksjob ansættes varigt. En fleksjobber kan dog i samme omfang som ordinært ansatte ansættes tidsbegrænset, såfremt der foreligger en saglig begrundelse for ikke at ansætte vedkommende varigt. Hvorvidt der foreligger en saglig begrundelse beror på en konkret vurdering af forholdene på ansættelsestidspunktet. Det er KL s opfattelse, at fleksjobbere ikke kan ansættes tidsbegrænset med den generelle begrundelse, at kommunerne herved opnår refusion fra staten. Den 16. december 2010 Info nr P19 Sagsid Ref NSK nsk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 KL er bekendt med, at en række kommuner har oprettet et antal tidsbegrænsede fleksjob med henblik på at få borgere, som har en meget væsentlig nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet igen. Der er typisk tale om borgere, som har så væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at de er meget tæt på en førtidspension og hvor arbejdsevnen er så lille, at der ikke er nogen arbejdsgiver, som har ønsket at ansætte dem. Det er KL s opfattelse, at det - efter en konkret vurdering - kan være sagligt at ansætte en fleksjobber tidsbegrænset i denne situation. Såfremt der ved udløbet af en tidsbegrænset ansættelsesperiode er behov for at forlænge ansættelsesperioden finder Rammeaftalen om tidsbegrænset

51 ansættelse anvendelse, jf. bilag 1 til rammeaftalen, hvoraf det fremgår, at fleksjobbere er omfattet af aftalen. Det betyder, at der skal foreligge en objektiv omstændighed, som konkret begrunder forlængelsen. KL skal henstille til kommunerne, at tidsbegrænset ansættelse af fleksjobbere i kommunen vurderes i forhold til ovenstående udmelding. KL skal bemærke, at KL ikke med ovenstående har forholdt sig til konsekvenserne af evt. fremtidige lovændringer mv. på området, herunder eventuelle ændringer som følge af Regeringens reformudspil om førtidspension og fleksjob. Kontaktperson i KL Eventuelle spørgsmål vedrørende denne information kan rettes til KL s forhandlingssekretariat v/ Susan Jannsen Brandt, sjb@kl.dk, eller v/ Nanna Kolze, nsk@kl.dk. 2

52 Bilag: 7.1. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

53 Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2011 og indeholder følgende nye forsøg: Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax ams@ams.dk CVR nr juli 2011 Vores sag Forsøg for alle kommuner om mindre intensiv indsats (forsøget løber fra den 1. oktober 2011 til den 1. maj 2012) Af bekendtgørelsens 13 fremgår det, at samtlige kommuner skal gennemføre forsøg om mindre intensiv indsats for personer på vej i job, på barsel m.v. Forsøget er en udmøntning af pkt. 3 i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter personer, der inden for de næste 6 uger er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension, skal være omfattet af en mindre intensiv indsats. Det samme skal personer, der er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Forsøget omfatter persongrupperne i 2, nr. 1-3 og 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse personer skal ikke længere møde personligt op til samtale i jobcenteret, hos anden aktør eller a-kassen og heller ikke møde i tilbud, hvis de kan dokumentere, at de inden for de næste 6 uger skal påbegynde et ordinært job på fuld tid, skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller hvis de er omfattet af en arbejdsfordeling eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Kontakten holdes i stedet på anden vis telefonisk, digitalt eller ved brev. Dokumentationen for, at en person er omfattet af en arbejdsfordeling, fremgår af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Dokumentationen for, at en person skal påbegynde ordinær beskæftigelse eller er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, kan fremgå af en ansættelseskontrakt,

54 et brev, en , sms eller lignende fra arbejdsgiveren. Er der tale om, at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for jobcenteret, at personen skal påbegynde ordinær beskæftigelse eller er hjemsendt, skal dette samt andre relevante oplysninger noteres. Det bemærkes, at personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Personer, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevante job i den sidste del af deres ledighedsforløb f.eks. korte vikar- og afløserjob. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats, og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i a-kassen, og til at møde i tilbud m.v. Dette er tilfældet, hvis jobcenteret vurderer følgende: At der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats. Fx hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder. At der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde. At det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats. Fx hvis en person skal påbegynde et meget kortvarigt job, eller der er usikkerhed om personens fremtidige jobsituation. Forsøgsperioden løber fra den 1. oktober 2011 til den 1. maj 2012 og vil blive evalueret. Der forventes senere at blive fremsat lovforslag med henblik på permanentgørelse af den mindre intensive indsats med ikrafttræden den 1. maj Det bemærkes, at der pr. 1. oktober 2011 vil ske ændring af en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor der vil blive fastsat regler om, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, ikke skal møde personligt op til vejlednings- og rådighedssamtaler i a-kassen, og ikke skal møde i tilbud, hvis de er omfattet af en mindre intensiv indsats. 2

55 Det bemærkes, at sygedagpengemodtagere på sigt også vil blive omfattet af den mindre intensive indsats. Dette vil blive udmøntet på et senere tidspunkt i en ny forsøgsbekendtgørelse. IT-understøttelse Det kan tilføjes, at der vil blive oprettet fritagelsesårsager i jobcentrenes itsystemer. Det skal registreres via denne funktionalitet, når en person er omfattet af den mindre intensive indsats. Dermed kan beregninger af rettidighed og falddatoer tage højde for disse fritagelser. Eventuelle notater om dokumentation kan foretages i det notatfelt, der er tilknyttet fritagelsesmarkeringen. 2. Forsøg med opfølgning og kontakt til sygedagpengemodtagere (Ålborg Kommune) I bekendtgørelsens 10, er der på baggrund af udfordringsretten givet tilladelse til, at Aalborg Kommune gennemfører et forsøg, hvorefter kommunen selv kan vurdere behovet for opfølgning og kontakt til sygedagpengemodtagere i kategori 1 og 2, der deltager i et aktivt tilbud. Forsøgsperioden løber fra den 15. juli 2011 til den 15. juli Forsøg med beskæftigelsesindsatsen for årige (Ringsted Kommune) I bekendtgørelsens 11, er der på baggrund af udfordringsretten givet tilladelse til, at Ringsted Kommune gennemfører et forsøg, hvorefter kommunen kan varetage beskæftigelsesindsatsen for unge mellem år som en særskilt indsats i en tværkommunal enhed. Forsøgsperioden løber fra den 15. juli 2011 til den 31. december Forsøg for ledige akademikere (Aarhus, Silkeborg, Assens, Lyngby- Taarbæk og København) I bekendtgørelsens 12 gives der tilladelse til at lave forsøg med indsatsen for ledige akademikere, hvor jobcentrene i Aarhus, Silkeborg, Assens og Lyngby-Taarbæk kommuner samt Københavns Kommune i en periode selv varetager indsatsen for halvdelen af de ledige akademikere, mens den anden halvdel henvises til anden aktør på sædvanlig vis. Forsøgsperioden løber fra den 15. august 2011 til den 31. december Med venlig hilsen Morten Gatzwiller Kontorchef 3

56 Lovtidende A 2011 Udgivet den 6. juli juli Nr Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge I medfør af 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 og 80 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 2011, fastsættes: Udvidet varslingsindsats (Alle jobcentre) 1. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle jobcentre kan fravige kravene i 102, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til, hvornår der foreligger større afskedigelser, således at der i opsigelsesperioden, som forsøg kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser i op til 2 uger, og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når afskedigelsen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte. Stk. 2. Forsøgsperioden løber fra den 8. april 2009 til den 31. december Supplerende varslingsindsats til nyledige pulje (Alle jobcentre) 2. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan gennemføre forsøg, hvorefter jobcenteret kan give tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i op til 8 uger, til personer omfattet af lovens 2, nr. 1 3, som har været omfattet af en større afskedigelse efter lovens 102. Sammenlagt må indsatsen efter 102 og tilbud efter første pkt. dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger i 34 og 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Tilbud efter stk. 1 skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6 måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden. Stk. 4. Forsøg efter stk. 1 kan kombineres med forsøg efter Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 34 og 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter vejledning og opkvalificering højst kan have en varighed på 6 uger 1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer under 30 år, som er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer mellem 30 og 60 år, som er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, som er fyldt 60 år, og er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 4) inden for den første sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp, for personer, der er fyldt 30 år og er omfattet af 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Forsøgsperioden løber fra den 1. marts 2010 til den 31. december Tilbud efter 3, stk. 1, kan gives efter den 31. december 2011, hvis jobcenteret har fået tilsagn om tilskud inden for den økonomiske ramme senest den 31. december Varighed af vejledning og opkvalificering (Alle jobcentre) 4. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle jobcentre gennemfører forsøg, hvorefter jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering med varighed på mere end 6 uger til personer, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr BE004695

57 5. juli Nr Stk. 2. For at være omfattet af forsøget skal personen ikke umiddelbart kunne henvises til arbejde inden for sit faglige område, og der skal være tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode jobmuligheder. Stk. 3. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 34 og 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter vejledning og opkvalificeringen højst kan have en varighed på 6 uger 1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer under 30 år, som er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer mellem 30 og 60 år, som er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, som er fyldt 60 år og omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 4) inden for den første sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp, for personer, som er fyldt 30 år og omfattet af 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Forsøgsperioden løber fra den 1. august 2009 til den 1. august Tilbud efter stk. 1, der er afgivet i forsøgsperioden, kan fortsætte, indtil tilbuddet udløber. Opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud (Alle jobcentre) 5. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle jobcentre gennemfører forsøg, hvorefter jobcenteret kan give tilskud til opkvalificering i op til 6 uger ved ansættelse uden løntilskud af personer uden uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Stk. 2. Ved ansættelsen aftaler arbejdsgiveren og jobcenteret en ramme for opkvalificeringen. Indholdet og tidspunktet for afholdelsen af opkvalificeringen kan fastlægges efter ansættelsen. Stk. 3. Opkvalificeringen må ikke varetages af personer ansat i virksomheden. Stk. 4. For at være omfattet af forsøget skal personer, der er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats have været ledige i sammenlagt mindst 3 måneder, og personer omfattet af lovens 2, nr. 2 og 3, have modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Personer mellem 18 og 30 år, der er omfattet af 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have været ledige i sammenlagt mindst 1 måned, og personer omfattet af lovens 2, nr. 2 og 3, have modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 1 måned. 6. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 1) 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter opkvalificeringen skal ske i forbindelse med ansættelsen, og 2) 99, stk. 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter det er en betingelse, at personer omfattet af 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have været ledige i 6 eller 12 måneder afhængigt bl.a. af personens alder. Stk. 2. Forsøgsperioden løber fra den 1. august 2009 til den 1. august Aftaler om tilskud efter 6, der er indgået i forsøgsperioden, er gyldige, indtil opkvalificeringen er afholdt. På rette vej i job (Jobcentrene i Faxe, Fredensborg, Gentofte, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kolding, Lejre, Nyborg, Næstved, Ringkøbing- Skjern, Skive, Struer, Svendborg og Aabenraa kommuner) 7. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at jobcentrene i Faxe, Fredensborg, Gentofte, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kolding, Lejre, Nyborg, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Svendborg og Aabenraa kommuner gennemfører forsøg, hvorefter jobcentrene giver en deltagergruppe, bestående af personer i matchgruppe 2, der modtager kontanthjælp og starthjælp, et intensivt kontaktforløb og et tidligt beskæftigelsesrettet forløb på en virksomhed, mens en tilsvarende persongruppe i en kontrolgruppe får den normale indsats. Stk. 2. Til deltagere i forsøget tilknyttes en person eller team i jobcenteret, der koordinerer den beskæftigelsesrettede indsats og evt. øvrig indsats fra andre dele af den kommunale forvaltning og sundhedssektoren. Deltagere i forsøget får endvidere tildelt en mentor på virksomheden, hvis det kan fremme tilknytning og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Stk. 3. I forsøget skal jobcentrene afholde ugentlige samtaler med deltageren. Jobcentret skal endvidere senest 8 uger efter, at personen er blevet valgt til at deltage i forsøget, give deltageren et beskæftigelsesrettet tilbud på en virksomhed af op til 9 måneders varighed med henblik på uddannelse eller job. Stk. 4. Kontant- og starthjælpsmodtagere er fortsat omfattet af forsøget, herunder det intensive kontaktforløb og den tidlige beskæftigelsesrettede indsats, uanset om de senere visiteres til match 1. Kontant- og starthjælpsmodtagere, der senere visiteres til matchgruppe 3, forbliver ligeledes i forsøget, men er ikke længere omfattet af forsøgets tilbud. Ved genvisitation til matchgruppe 2 omfattes de på ny af forsøgets tilbud. Stk. 5. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der for personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bringes tættere på ar-

58 5. juli Nr bejdsmarkedet. Endvidere fraviges 44, stk. 1, nr. 4, hvorefter tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 13 uger. Stk. 6. Forsøgsperioden løber fra den 1. november 2010 til den 31. marts Det store Tilbage til Arbejde Forsøg (TTA-forsøget) (Jobcentrene i Frederiksberg, Esbjerg, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Vesthimmerland, Høje Taastrup, Roskilde, Hvidovre, Ballerup/Herlev, Gladsaxe, Slagelse, Åbenrå, Viborg, Vallensbæk/Ishøj, Nyborg, Hedensted, Fredericia og Nordfyn Kommuner samt Københavns Kommune) 8. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at jobcentrene i Frederiksberg, Esbjerg, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Vesthimmerland, Høje Taastrup, Roskilde, Hvidovre, Ballerup/Herlev, Gladsaxe, Slagelse, Åbenrå, Viborg, Vallensbæk/Ishøj, Nyborg, Hedensted, Fredericia og Nordfyn Kommuner samt i Københavns Kommune i en 2- årig periode indgår i Det store Tilbage til Arbejde Forsøg (TTA-forsøget). Forsøget indebærer, at jobcentrene giver en deltagergruppe bestående af sygedagpengemodtagere en intensiv og særlig koordineret og tilrettelagt indsats. Kommunerne Frederiksberg, Esbjerg, Silkeborg, Skanderborg, Århus, København, Vesthimmerland, Høje Taastrup, Roskilde, Hvidovre, Ballerup/Herlev indgår i forsøget i hele perioden. Kommunerne Slagelse, Åbenrå, Viborg, Vallensbæk/Ishøj, Nyborg, Hedensted, Fredericia og Nordfyn er kontrolkommuner i forsøgets første år, hvor de forbereder deltagelse i forsøget og indsamler data til brug for evalueringen. Kommunerne indgår herefter i forsøget som forsøgskommuner i forsøgets sidste år. Stk. 2. Målgruppen for forsøget er sygedagpengemodtagere, der ved første visitation visiteres til kategori 2, jf. sygedagpengelovens 12, stk. 1, nr. 2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen. I Århus Kommune indgår alene sygedagpengemodtagere, der visiteres til kategori 2, i de to af kommunens 4 jobcentre. De øvrige to jobcentre i kommunen indgår som kontroljobcentre i hele forsøgsperioden. I de øvrige kommuner sker der en tilfældig udvælgelse blandt de sygemeldte, der visiteres til kategori 2, således at nogle af de personer, der visiteres til kategori 2 indgår i forsøget, mens andre ikke gør. Sygedagpengemodtagere, der ved første visitation visiteres til kategori 2, og som ved den tilfældige udvælgelse visiteres til Det store TTA-forsøg, forbliver i forsøget, uanset om den sygemeldte senere visiteres til en anden kategori. Stk. 3. Forsøgets indsats består dels i en intensiv koordinering i forhold til primært arbejdsgiver, a-kasse, fagforbund, praktiserende læge og det øvrige sundhedsvæsen, dels i en tværfaglig indsats i forhold til afklaring af arbejdsevnen og afhjælpning af hindringer og begrænsninger i forhold til tilbagevenden til arbejde. En TTA-koordinator, der er ansat i jobcentret, varetager opfølgningen for deltagergruppen og koordinationen. TTA-koordinatoren får ud fra en konkret vurdering af behovet for tværfaglig indsats i den enkelte sag bl.a. mulighed for at inddrage et TTA-team og en klinisk enhed i afklaringen og opfølgningen. TTA-teamet består af en psykolog og en person med erfaring med arbejdsfysiologi og rehabilitering (fysioterapeut, ergoterapeut eller lignende). Den kliniske enhed har speciale i psykiatri samt arbejds-/social- eller almen medicin. Med forsøgstilladelsen godkendes, at kommunen kan give en til forsøget udvalgt målgruppe en mere intensiv opfølgning og indsats efter sygedagpengelovens 13 og 15 end den, der i øvrigt gives i kommunen. Stk. 4. De almindelige regler i sygedagpengeloven finder i øvrigt anvendelse, herunder reglerne om medvirken i kommunens opfølgning og indsats samt reglerne om sanktion ved manglende medvirken uden rimelig grund. Stk. 5. Forsøgsperioden løber fra den 1. april 2010 til den 31. marts Udfordringsretten beskæftigelsesudvalg (Odense Kommune) 9. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Odense Kommune gennemfører forsøg, hvorefter der kan være fuldstændig personsammenfald mellem kommunens arbejdsmarkedsudvalg og kommunens socialudvalg. Stk. 2. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 14, stk. 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter kommunalbestyrelsen kan nedsætte et stående udvalg til at varetage beskæftigelsesindsatsen mv., men hvor der er forbud mod, at udvalget kan varetage andre opgaver. Stk. 3. Forsøgsperioden løber fra 15. juni 2011 til den 31. december Udfordringsretten Opfølgning af sygedagpengemodtagere i aktive tilbud (Aalborg Kommune) 10. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Aalborg Kommune gennemfører forsøg, hvorefter kommunen selv kan vurdere behovet for opfølgning og kontakt til sygedagpengemodtagere i kategori 1 og 2, der deltager i et aktivt tilbud. Den sygemeldte vil dog fortsat som led i opfølgningen kunne bede om en samtale. Stk. 2. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 13, stk. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, hvorefter der for sygemeldte i kategori 1 skal ske opfølgning første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, anden opfølgning senest inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter senest hver 3. måned og for sygemeldte i kategori 2 første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag og herefter mindst hver 4. uge. Stk. 3. Forsøgsperioden løber fra den 15. juli 2011 til den 15. juli 2012.

59 5. juli Nr Udfordringsretten Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen i en tværkommunal ungeenhed (Ringsted Kommune) 11. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Ringsted Kommune gennemfører forsøg, hvorefter Ringsted Kommune kan varetage beskæftigelsesindsatsen for unge mellem år som en særskilt indsats i en tværkommunal enhed, der også foretager sagsbehandling og træffer afgørelse på andre områder end beskæftigelsesområdet. Stk. 2. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 14, stk. 1 og 15 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med hensyn til at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre beskæftigelsesindsatsen, samt at beskæftigelsesindsatsen skal varetages i et jobcenter. Stk. 3. Forsøgsperioden løber fra den 15. juli 2011 til den 31. december Forsøg med indsatsen for ledige akademikere (Jobcentrene i Aarhus, Silkeborg, Assens og Lyngby- Taarbæk kommuner samt Københavns kommune) 12. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at jobcentrene i Aarhus, Silkeborg, Assens og Lyngby-Taarbæk kommuner samt Københavns Kommune gennemfører forsøg med indsatsen for ledige akademikere. Forsøget indebærer, at jobcentrene varetager beskæftigelsesindsatsen for personerne i en deltagergruppe, der består af ledige akademikere, der er omfattet af målgrupperne for det landsdækkende udbud af kontakt- og aktiveringsforløb for ledige med lange videregående uddannelser (LVU-udbuddet 2010), mens en tilsvarende gruppe personer i en kontrolgruppe på sædvanlig vis henvises til en indsats hos anden aktør. Stk. 2. Jobcenteret skal varetage indsatsen for hver person i forsøgets deltagergruppe i en periode på 12 måneder. Indsatsen skal tilrettelægges inden for rammerne af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Deltagerne i forsøget udvælges af Arbejdsmarkedsstyrelsen via tilfældig udvælgelse af cpr-numre. Personer, som deltager i forsøget, og som flytter til en anden kommune, er ikke længere omfattet af forsøget. Stk. 4. Forsøgstilladelsen indebærer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i de jobcentre, der deltager i forsøget, er fritaget for pligten til at anvende aktørerne under det statslige rammeudbud for ledige akademikere, jf. 12 a, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, for så vidt angår personerne i forsøgets deltagergruppe. Stk. 5. Forsøgsperioden løber fra den 15. august 2011 til den 31. december Forsøg med mindre intensiv indsat for visse persongrupper (Alle jobcentre) 13. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at der skal gennemføres forsøg, hvorefter persongrupperne i stk. 2 ikke har pligt til at møde personligt op til samtaler, som skal holdes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen. I stedet holdes der kontakt på anden vis telefonisk, digitalt eller ved brev. Persongrupperne i stk. 2 har desuden ikke pligt til at deltage i tilbud efter kapitel i samme lov. Stk. 2. Forsøget omfatter personer, som er omfattet af 2, nr. 1-3 og 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 1) som kan dokumentere, at de inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller 2) som er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Stk. 3. Personer omfattet af forsøget er undtaget fra: 1) Pligten til at møde personligt op til cv-samtalen efter 14, jobsamtalerne efter kapitel 7 og samtalerne efter 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. 2) Pligten til at deltage i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Personer, som har fået et tilbud eller deltager i tilbud, når de bliver omfattet af stk. 2-3, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2-3 kan jobcenteret beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler, som skal holdes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen, og af pligten til at deltage i tilbud efter kapitel i samme lov, hvis jobcenteret vurderer, at 1) der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for at blive undtaget fra at deltage i tilbud og møde personligt op til samtaler, 2) der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde eller 3) det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at deltage i tilbud og møde personligt op til samtaler. Stk. 6. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af 1) princippet i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at cv-samtaler og jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 5, 2) kapitel 16 og 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til pligt til tilbud, jf. dog stk. 5, og 3) princippet i 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobsamtalerne skal afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 5. Stk. 7. Forsøgsperioden løber fra den 1. oktober 2011 til den 1. maj Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge.

60 5. juli Nr Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 5. juli 2011 MARIE HANSEN / Morten Gatzwiller

61 Bilag: 7.2. Forsøg med en mindre intensiv indsats for visse sygedagpengemodtagere pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

62

63

64 Bilag: 8.1. Opfølgningsrapport 2.kvt Svendborg -v2.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

65 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 2011

66 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune 1 Denne rapport indeholder en kort gennemgang af vigtige udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på 2 særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Svendborg. Denne gang den virksomhedsvendte aktivering samt unge med risiko for at tilgå permanente ydelser. I notatet sammenlignes Svendborg med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Svendborg. Kort om beskæftigelsen i Svendborg Beskæftigelsen i Svendborg er siden finanskrisens start (januar 2008) faldet med knap 10 pct., svarende til at der i dag er ca færre beskæftigede i Svendborg. Det er især den private sektor, der hidtil har været ramt af krisen. Der er nu ca færre beskæftigede inden for industrien, 447 færre beskæftigede inden for bygge og anlæg og færre beskæftigede indenfor handel. Til gengæld er beskæftigelsen inden for erhvervsservice og landbrug steget en anelse. Arbejdsstyrken i Svendborg pendler i gennemsnit lidt over 20 kilometer til og fra deres arbejdsplads, jf. figur 2, hvilket betyder, at den geografiske mobilitet er på niveau med regionen som helhed. 75,5 pct. af de ledige i Svendborg finder job indenfor samme branche, når de bliver ledige. Den faglige mobilitet ligger dermed på et lavere niveau i Svendborg sammenlignet med regionen, hvor den tilsvarende andel er 59. pct. 2 Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Svendborg fra januar 2008 til februar Figur 2: Gennemsnitlig pendlingsafstand (km), Syddanmark jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 0 Sønderborg Fanø Esbjerg Odense Billund Fredericia Kerteminde Kolding Svendborg Varde Vejle Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Assens Aabenraa Vejen Middelfart Nyborg Tønder Haderslev Langeland Syddanmark Sv.borg/Langel./Ærø Klyngen Syddanmark Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 1 Da Svendborg, Langeland og Ærø har et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet behandles de tre kommuner under ét. I den resterende del af rapporten betyder dette, at Svendborg skal læses som Svendborg, Langeland og Ærø 2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Svendborg frem mod 2012, Beskæftigelsesregion Syddanmark 2011, Analyserapport for 2012, Beskæftigelsesregion Syddanmark

67 Tre hovedtendenser 1. Stadig mange med længerevarende ledighed Antallet af ledige, der havner i arbejdskraftreserven dvs. personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er det seneste år steget. Det er især dagpengemodtagere, der rammes af længerevarende ledighed. Arbejdskraftreserven er fødekilde til langtidsledigheden. Denne er steget med 60% over det seneste år en stigningstakst, der ligger over de øvrige kommuner i klyngen. Dog ser udviklingen ud til at vende. Således er langtidsledigheden faldet siden årsskiftet i Svendborg. 2. God effekt af virksomhedsvendt aktivering Virksomhedsvendt aktivering er erfaringsmæssigt den type aktivering, der bedst hjælper ledige i beskæftigelse dette gælder ikke mindste i Svendborg. Således er andelen, der 3 måneder efter endt virksomhedsaktivering er kommet i beskæftigelse, betydeligt større end andelen, der modtog anden form for aktivering. Den aktiveringsform, der har den højeste effekt i Svendborg, er privat løntilskud, hvor det for dagpengemodtagernes vedkommende er mere end 45 %, der kommer i beskæftigelses senest 3 måneder efter endt aktivering. 3. Mange under 40 år træder ud af arbejdsstyrken Efter flere år med et stigende antal unge, der falder uden for arbejdsstyrken i Svendborg, er udviklingen det seneste år vendt, så færre unge under 40 år havner på en permanent ydelse dvs. førtidspension, ledighedsydelse eller fleksjob. De unge, der stadig ender med på førtidspension, kommer fortrinsvist fra kontanthjælp og har problemer ud over ledighed. Tilgangen til førtidspension sker især på baggrund af psykiske lidelser. Mange psykiske lidelser kan behandles og bedres over tid. 3

68 Virksomhedsvendt aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) Fig. 3. Andel dagpengemodtagere i beskæftigelse 3 mdr. efter endt aktivering i Svendborg, 4. kvt kvt % Tilbud i alt Vejl. og opkval. Kilde: jobindsats.dk Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Fig. 4. Andel dagpengemodtagere i virksomhedsvendt aktivering, Svendborg og klynge, april Slagelse Frederikshavn/Læsø Nyborg Guldborgsund Kilde: jobindsats.dk Vordingborg Sv.borg/Langel./Ærø Norddjurs Haderslev Randers Kalundborg Bornholm Lolland Fig. 5. Andel indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsvendt aktivering, Svendborg og klynge, april 2011 Virksomhedsvendt aktivering er erfaringsmæssigt den type aktivering, der bedst hjælper ledige i beskæftigelse. Som figur 3 viser, er en højere andel af dagpengemodtagerne i Svendborg i beskæftigelse 3 måneder efter at have været i virksomhedsvendt aktivering end efter at have været i andre aktiveringsformer. Særligt har privat løntilskud en høj effekt. I forhold til dagpengemodtagere er der flere kommuner i klyngen, der har en højere anvendelse af virksomhedsvendt aktivering, jf. fig 4. Siden årsskiftet er andelen af dagpengemodtagere i virksomhedsvendt steget i Svendborg. Stigning er dog højere i flere af de øvrige kommuner i klyngen. For de indsatsklare har anvendelsen af virksomhedsvendt aktivering været kraftigt stigende det seneste år. I april 2010 var 49 indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsvendt aktivering. I april 2011 var det 95, svarende til, at mere end hver tiende indsatsklar er aktiveret i et virksomhedsrettet tilbud jf. fig. 5. Privat løntilskud er, jf. ovenfor, den type aktivering, der har størst jobeffekt. I 2010 var der dagpengemodtagere i privat løntilskud i godt 4 % af de private virksomheder i Svendborg mod ca. 5 % i hele regionen. Der kan således være et potentiale for at øge kontakten til virksomhederne. Svendborg har i særlig grad anvendt privat løntilskud inden for brancherne industri, bygge/anlæg og handel, og kan med fordel øge kontakten med virksomheder indenfor brancher hvor kontakten med er mindre Kilde: jobindsats.dk Norddjurs Nyborg Guldborgsund Kalundborg Bornholm Sv.borg/Langel./Ærø Haderslev Vordingborg Lolland Randers Frederikshavn/Læsø Slagelse En høj anvendelse af virksomhedsrettede tilbud kan have store kommunaløkonomiske konsekvenser. Flyttes 30 fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere fra vejledning og opkvalificering til privat løntilskud medfører det f.eks. sparede udgifter til forsørgelse og løntilskud på ca. 2,3 mio. kr. årligt alene pga. ekstra statslige refusioner. Hertil kommer sparede udgifter til aktiveringstilbud og yderligere sparede udgifter til forsørgelse og ekstra skatteindtægter, hvis den ændrede aktivering medfører en øget afgang til job. Fokusområder for Svendborg: Øge anvendelse af virksomhedsrettede tilbud for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Fremskaffe flere private løntilskuds- og praktikpladser også i brancher hvor der i dag kun oprettes få løntilskudspladser. 4

69 Unge under 40 år der falder uden for arbejdsstyrken Fig. 6. Udviklingen i tilgangen til førtidspension for personer i alderen år, Svendborg og klynge, marts 2010 til marts Kilde: jobindsats.dk Svendborg Haderslev Slagelse Norddjurs Lolland Vordingborg Nyborg Frederikshavn/Læsø bliver ofte mildere over tid. Kalundborg Randers Guldborgsund Bornholm Efter flere år med et stigende antal unge, der falder uden for arbejdsstyrken i Svendborg, er udviklingen det seneste år vendt, så færre unge under 40 år havner på en permanent ydelse. Dette gælder ikke mindst for tilgangen til førtidspension for personer under 40 år, der det seneste år er faldet mere i Svendborg end i end i de øvrige kommuner i klyngen (jf. 6). Tilkendelser af førtidspension til unge sker i langt de fleste tilfælde på baggrund af psykiske lidelser. 85 % af tilkendelserne af førtidspension til under 40-årige i Svendborg kommune i 2010 var på baggrund af en psykisk lidelse. Antallet af tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser i Svendborg var stigende fra 2007 til 2009, men er igen faldet i 2010, jf. figur 7. Mange psykiske lidelser er ikke varige, men kan behandles og For personer under 40 år, der i begyndelsen af 2011 modtog førtidspension i Svendborg kommune gælder det at ca. 43 % kommer fra kontanthjælp, mens ca. 13 % kom fra sygedagpenge. Da afgangen fra førtidspension er meget begrænset, kan problemet kun løses ved at mindske tilgangen særligt ift. disse grupper. Svendborg har en høj andel af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledigheden i forhold til befolkningens størrelse. Unge, der er på kontanthjælp i deres leveår, forbliver Fig. 7. Antal tilkendelser af førtidspension, år, fordelt på diagnose, Svendborg Kilde: Ankestyrelsen Psykiske lidelser Øvrige diagnoser langt oftere på offentlig forsørgelse end deres jævnaldrende, der ikke modtager kontanthjælp. I Svendborg var mere end 50 % af de årige, der i 2005 modtog kontanthjælp, 5 år efter stadig på en offentlig ydelse. For at begrænse tilgangen af unge, der påbegynder voksentilværelsen på kontanthjælp er det nødvendigt at sætte fokus på de unge årige. Med ungepakke 2 har jobcentrene fået en række muligheder for også at yde en indsats for denne gruppe - eksempelvist gennem samarbejde på tværs af politikområder og forvaltninger. Svendborg har fokus på flere ting, der potentielt kan mindske tilgangen af unge til permanente ydelser. Jobcenteret har en tidlig og hyppig kontakt med de svageste kontanthjælpsmodtagere. Samtidigt har Svendborg en høj anvendelse af virksomhedspraktikker til denne målgruppe. Der er dog flere kommuner i klyngen, der har en højere anvendelse af virksomhedspraktikker end Svendborg. Fokusområder for Svendborg: Fokus på at reducere tilgangen til permanente ydelser gennem en aktiv og målrettet indsats. Fokus på tilkendelser af førtidspension til unge på baggrund af psykiske diagnoser. Fastholde den virksomhedsvendte indsats og den tætte kontakt til unge kontanthjælpsmodtagere. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. 5

70 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 4. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed, mar. 10 mar. 11 Udvikling i % sv.borg/langel... 9,3 Gns. Klynge 0,9 Bedst i klynge -6,2 Syddanmark -1,4 Arbejdskraftreserven i Svendborg dvs. personer, der har været ledige i mere end 3 måneder er steget mere det seneste år end i klyngen. Dette dækker over en større stigning i antallet af dagpengemodtagere end i klyngen og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvor klyngen samtidig har haft et fald. Svendborg anvender i høj grad virksomhedsvendt aktivering. Samtidig har Svendborg oplevet en stor stigning i antallet af længerevarende ledige, en gruppe den virksomhedsvendte aktivering kan hjælpe til at finde beskæftigelse Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 5. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, apr. 10 apr. 11 Svendborg står for den største reduktion af personer på permanente ydelser i klyngen. 2 0,4 0,9 Svendborg har både nedbragt antallet på 0 førtidspension og ledighedsydelse/fleksjob, og har -2 nu en lavere andel af befolkningen på permanente -3 ydelser end klyngen. -5-3,3-3,3 Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra kontanthjælp. Svendborg har haft et stort fald i antallet af langvarige sygedagpenge-forløb, men antallet af indsatsklare og midlertidig Passive kontanthjælpsmodtagere er samtidig steget. Udvikling i % sv.borg/langel./ærø Gns. Klynge Bedst i klynge Syddanmark Unge Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i unge fuldtidspersoner på Svendborg har en større stigning i antallet af unge offentlig forsørgelse, mar. 10 mar. 11 på offentlig forsørgelse end klyngen, men 3 1,9 Svendborg har samtidig en mindre andel af de unge 0,2 på offentlig forsørgelse end klyngen. Det er især indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og i mindre -3-1,2-4 grad dagpengemodtagere og personer med fleksjob, som er steget, mens de øvrige målgrupper -6,2 er faldet. Udvikling i % sv.borg/langel./ærø Gns. Klynge Bedst i klynge Syddanmark Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på Svendborg har haft en mindre stigning i antallet af offentlig forsørgelse, jan. 10 jan. 11 ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse 5 4,2 3,9 end i klyngen generelt. Dette skyldes især, at 4 3,3 Svendborg har haft en mere gunstig udvikling i 3 2 1,5 antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, 1 sygedagpengemodtagere og førtidspensionister 0 end klyngen generelt. Til gengæld har Svendborg haft en stigning i antallet af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande. Udvikling i % sv.borg/langel./ærø Kilde: Jobindsats.dk Gns. Klynge Bedst i klynge Syddanmark 6

71 Bilag: 9.1. Dagpengemodtagere_med_over_2_års_anciennitet_juni_201 1_.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

72 Beskæftigelsesregion Syddanmark Juni 2011 Dagpengemodtagere med over 2 års anciennitet I regeringens genopretningsaftale fra maj 2010 indgår en halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Fra 1. juli 2010 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på 2 år, hvilket betyder, at de første ledige rammer udløbet af 2-årsperioden 1. juli I nedenstående tabeller er antallet af dagpengemodtagere ult. marts 2011 fordelt på kommuner, dagpengeanciennitet og a-kasser. Det fremgår således, hvor mange borgere der i øjeblikket har over 2 års dagpengeanciennitet. Tallene er et statusbillede af situationen ult. marts 2011, og overvurderer formodentlig det reelle problem pr. 1. juli 2012, idet de nye regler må forventes at medføre adfærdsændringer hos de ledige. Fra tidligere reduktioner af dagpengeperioden er der erfaring for, at afgangen til job stiger op til udløbet af dagpengeperioden. Kilde: Økonomisk redegørelse december 2010 Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. Beskæftigelsesregionen har ikke adgang til oplysninger om, hvor mange af de borgere, som har over 2 års anciennitet, der har ret til et seniorjob. I stedet er antallet af over 55-årige angivet som et maksimalt loft over antallet. 1

73 Beskæftigelsesregion Syddanmark Juni 2011 Dagpengemodtagere i sidste uge i marts 2011 fordelt på anciennitet Uoplyst 3F Journ., Kom.& Spr. Socialpæd. FOA - Fag Lærernes Det Faglige Hus Metal NNF El-Fagets Min A-kasse HK Assens, Under 1 år år Over 2 år Billund, Under 1 år år Over 2 år Esbjerg, Under 1 år år Over 2 år Fanø, Under 1 år år Over 2 år Fredericia, Under 1 år år Over 2 år Faab.-Midt, Under 1 år år Over 2 år Haderslev, Under 1 år år Over 2 år Kerteminde, Under 1 å år Over 2 år Kolding, Under 1 år år Over 2 år = under 5 personer Funkt.og servicef. Ledernes Teknikernes Kristelig DSA BUPL-A Business Frie Funktionærers Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes FTF-A ASE DANA CA I alt 2

74 Beskæftigelsesregion Syddanmark Juni 2011 Dagpengemodtagere i sidste uge i marts 2011 fordelt på anciennitet Uoplyst 3F Journ0, Komm & Spr0 Socialpæd0 FOA - Fag Lærernes Det Faglige Hus Metal NNF El-Fagets Min A-kasse HK Langeland, under 1 år år Over 2 år Middelfart, Under 1 år år Over 2 år Nordfyn, Under 1 år år Over 2 år Nyborg, Under 1 år år Over 2 år Odense, Under 1 år år Over 2 år Svendborg, Under 1 å år Over 2 år Sønderborg, Under 1 å år Over 2 år Tønder, Under 1 år år Over 2 år Varde, Under 1 år år Over 2 år Vejen, Under 1 år år Over 2 år = under 5 personer Funkt0og servicefag0 Ledernes Teknikernes Kristelig DSA BUPL-A Business Frie Funktionærers Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes FTF-A ASE DANA CA I alt 3

75 Beskæftigelsesregion Syddanmark Juni 2011 Dagpengemodtagere i sidste uge i marts 2011 fordelt på anciennitet Uoplyst 3F Journ0, Komm & Spr0 Socialpæd0 FOA - Fag Lærernes Det Faglige Hus Metal NNF El-Fagets Min A-kasse HK Vejle, Under 1 år år Over 2 år Ærø, Under 1 år år Over 2 år Aabenraa, Under 1 år år Over 2 år Syd-dk, Under 1 år år Over 2 år All = under 5 personer Funkt0og servicefag0 Ledernes Teknikernes Kristelig DSA BUPL-A Business Frie Funktionærers Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes FTF-A ASE DANA CA I alt 4

76 Beskæftigelsesregion Syddanmark Juni 2011 Dagpengemodtagere over 55 år i sidste uge i marts 2011 fordelt på anciennitet Andel med Anciennitet Over 55-årige over 2 års under 1 år 1-2 år over 2 år I alt anciennitet Middelfart % Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Nyborg % Odense % Svendborg % Nordfyn % Langeland % Ærø % Haderslev % Billund % Sønderborg % Tønder % Esbjerg % Fanø % Varde % Vejen % Aabenraa % Fredericia % Kolding % Vejle % Syddanmark % 5

77 Bilag: 9.2. Notat_seniorjob.doc Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

78 Notat Dato: 21. juni 2011 Journal nr.: 11/20944 Init.: ejcjbl mail: Dir. tlf.: Seniorjobs i Svendborg Kommune Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret kunne ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som mistede dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb, bevare retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år, såfremt de ved udløbet af dagpengeperioden var fyldt 55 år, og ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Målgruppen for lov om seniorjob er personer, der den 1. januar 2008 og senere mister retten til forlænget dagpengeret på grund af ophævelsen af reglen om forlænget dagpengeret. Ordningen omfatter dog ikke personer, der er visiteret til fleksjob. Dagpengeretten blev i 2010 nedsat, således at ledige højst kan modtage dagpenge i to år fra den 1. juli Et seniorjob kan længst bevares indtil den dato, hvor personen når efterlønsalderen. I takt med at alderen for efterløn stiger, stiger også alderen for retten til seniorjob. Seniorjob er støttet arbejde og kan ikke benyttes til at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen har pligt til at ansætte personer i seniorjob inden for kommunens område. Ansættelse i seniorjob vil således ikke kunne ske i en selvejende institution og heller ikke i organisationer, foreninger e.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud. Kommunen har pligt til at ansætte personer med bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen senest 2 måneder efter den dag, hvor personen har anmodet om et seniorjob, dog tidligst ved udløbet af dagpengeperioden. Hvis en kommune ikke ansætter en person i seniorjob inden for de tidsfrister, skal kommunen betale en kompensation til personen. Betaling af kompensationen tilsidesætter ikke kommunens pligt efter loven til at ansætte personen i et seniorjob. Personer i seniorjob ansættes på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er kommunen, der fastsætter arbejdsområdet og det konkrete indhold af seniorjobbet. Det skal ske på baggrund af samtale med den ledige, og der skal ved fastlæggelsen heraf tages udgangspunkt i personens forudsætninger og interesser. Personen har ikke noget krav på ansættelse inden for bestemte områder, men kommunerne bør bl.a. lægge vægt på personens kvalifikationer, herunder uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt interesser. Ved ansættelse af en person i seniorjob skal der ske en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere i forhold til den normale beskæftigelse for den kommunale virksomhed. Personer i seniorjob 1/3

79 skal dog stadig stå til rådighed for ordinært beskæftigelse og er fortsat registreret som arbejdssøgende i jobcentret. Kommunen får et årligt tilskud fra staten på kr. (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved ansættelse på mindre end fuld tid. Der kan ikke ske afskedigelse fra et seniorjob, selvom arbejdsområdet for seniorjobbet nedlægges. Sker dette, eller sker der omorganiseringer, således at der ikke er behov for personen det pågældende sted, skal kommunen sørge for et nyt seniorjob til personen. Ansættelse i et seniorjob ophører, når datoen for efterlønsalderen indtræder. Pr. den 15. juni 2011 er to personer ansat i seniorjob i Svendborg Kommune. Derudover er to personer berettiget til et seniorjob, men endnu ikke ansat, og modtager derfor kompensation fra kommunen. Forventet udvikling i antallet af seniorjobs i Svendborg Kommune Det er vanskeligt at give et estimat på, hvor mange personer der skal tilbydes seniorjob. Dels er det meget konjunkturafhængigt hvor mange der for det første bliver ledige, og dernæst er ledige så længe, at de opbruger retten til dagpenge. Dels er det langt fra alle af de, der opfylder kriterierne for et seniorjob, der rent faktisk ansættes i et. Derfor er det også meget vankeligt at sige, hvor mange flere der skal tilbydes seniorjob som følge af den afkortede dagpengeperiode. Pr. dd. er der i Svendborg Kommune fire årige forsikrede ledige, som inden for den næste måned opnår to års sammenlagt ledighed. Det antages, at disse har ret til efterløn. Når dagpengeperioden med virkning fra 1. juli 2012 afkortes til to år er det på denne baggrund jobcentrets skøn, at der årligt vil komme 48 personer til, som opfylder kriterierne for et seniorjob. Dette er forudsat et uændret ledighedsniveau, og at den afkortede dagpengeperiode ikke indvirker på de lediges søgeadfærd. Derudover kan der være en "pukkel" af ledige med mere end to års ledighed, der mister dagpengeretten pr. 1. juli 2012, og som opfylder kriterierne for et seniorjob. Pr. dd. er der 53 ledige mellem år i Svendborg Kommune, der har mere end to års sammenlagt ledighed. Det skal understreges, at ovenstående alene er et skøn over hvor mange personer der maksimalt kan komme i målgruppen for et seniorjob. Det vurderes, at betydeligt færre faktisk skal tilbydes ansættelse. Generelt bemærkes, at størstedelen af de der forlader dagpengesystemet lige før og ved dagpengerettens udløb, ifølge arbejdsmarkedskommissionen kommer i beskæftigelse. Det er usikkert, hvordan den afkortede dagpengeperiode og seniorjobordningen præcis påvirker de lediges søgeadfærd. Generelt forventes, at de lediges jobsøgning som følge af den afkortede dagpengeperiode intensiveres tidligere i ledighedsforløbet, og at færre derfor vil opnå to års ledighed end under en fireårig dagpengeperiode. Omvendt er der en risiko for at seniorjobordningen har en negativ indvirkning på seniorernes søgeadfærd i forhold til andre målgruppers, og dermed kan fastholde seniorer i ledighed længere end ellers. Som nævnt er det desuden langt fra alle som opfylder kriterierne for at få et seniorjob, der benytter sig af muligheden. Ifølge beregninger foretaget af Ugebrevet A4 er det således kun hver niende af de personer der opfylder kriterierne for at få et seniorjob, der rent faktisk er ansat i et. 2/3

80 Af bemærkningerne til forslag om Lov om seniorjob fremgik, at man i perioden 2007 til 2011 forventede, at der blev oprettet i alt seniorjob på landsplan. I dag er der ansat godt 100 personer. Blandt andet på denne baggrund er der i lovforslaget om afkortning af dagpengeperioden ikke indregnet merudgifter til seniorjob, da det vurderes at den afkortede dagpengeperiode kun vil medføre meget begrænsede merudgifter til seniorjobordningen. Initiativer vedr. langtidsledighed Den afkortede dagpengeperiode giver anledning til ekstra fokus på langtidsledigheden. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 8. juni, at der arbejdes videre med række initiativer, der skal modvirke og nedbringe langtidsledigheden, og dermed begrænse antallet af ledige der falder for den afkortede dagpengeperiode. Initiativerne tager udgangspunkt i en individuel tilgang, hvor ledige med særlig risiko for langtidsledighed bliver mødt med en tidlig og hyppig kontakt, fulgt op med aktive tilbud. Der er ikke tale om ét tilbud til alle, men derimod individuelt tilrettelagte tilbud med elementer fra eksisterende tilbud, hvor der tages højde for den enkelte lediges særlige udfordringer og problemer. Initiativerne lægger desuden op til en forbedret og mere målrettet vejledning, hvor der blandt andet vil være fokus på faglig og geografisk mobilitet. Endelig er der igangsat et særligt projekt for ledige der i dag har 2½ - 4 års ledighed, og der vil i forhold til den forebyggende indsats blive trukket på erfaringerne herfra. 3/3

81 Bilag: Opfølgning på fokusrevision 2010 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

82 Svendborg Kommune Byrådet Ramsherred Svendborg Pensionsstyrelsen Landemærket København K Tlf Fax CVR EAN Opfølgning på fokusrevision Kontant- og starthjælpsområdet Beskæftigelsesministeriet har gennemført en fokusrevision på kontant- og starthjælpsområdet vedrørende aktive tilbud samt økonomistyring og hjemtagelse af refusion, jf. Arbejdsdirektoratets brev fra den 3. maj juli 2011 Vores sag MEN 3. kontor Fokusrevisionen falder i 4 dele: opfølgning og kontering af udgifter til kontanthjælp, hjemtagelse af korrekt refusion, berigtigelse af fejlagtig hjemtaget refusion, og undersøgelse af enkeltsager. Formålet med fokusrevisionen er i de enkelte kommuner at afdække i hvilket omfang, aktive tilbud gives til tiden og i overensstemmelse med reglerne, og om kontering og hjemtagelse af refusion sker i overensstemmelse med reglerne. Opfølgning og kontering af udgifter til kontanthjælp Revisor vurderer, at kommunen generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for opfølgning og kontering af kontanthjælp. Revisor anbefaler dog, at kommunen udarbejder administrative procedurer vedrørende anvendelse af anden aktør til opgaven på området. Beskæftigelsesministeriet støtter revisors anbefaling. *** Ministeriet har noteret sig, at kommunen generelt har udført betryggende ledelsestilsyn/interne kontroller for opfølgning og kontering. Hjemtagelse af korrekt refusion Revisor vurderer, at kommunen generelt har tilrettelagt og fulgt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for hjemtagelse af korrekt refusion.

83 Revisor anbefaler dog, at kommunen etablerer kontrolprocedurer, der sikrer opfølgning på forsinkelser i afgivelse af tilbud inden hjemtagelse af refusioner for det kommende kvartal. Revisor anbefaler også, at kommunen udarbejder dokumenterede interne kontrolprocedurer, herunder retningslinjer for dokumentations- og kvalitetskontrol, der sikrer opfølgning på sygdom inden hjemtagelse af refusioner for det kommende kvartal. Revisor anbefaler endvidere, at kommunen følger de opstillede retningslinjer for kontrol. Ministeriet forventer, at kommunen følger revisors anbefalinger. Revisor bedes følge op på dette i den løbende revision. Ministeriet går ud fra, at revisor har påset, at der er sket refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor dette har været påkrævet. Berigtigelse af fejlagtig hjemtaget refusion Ministeriet har noteret sig, at kommunen generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for berigtigelse af fejlagtig hjemtaget refusion. *** Revisor vurderer også, at kommunen generelt har tilrettelagt og fulgt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for ledelsestilsyn/interne kontroller. Undersøgelse af enkeltsager Revisor har udtaget 20 tilfældige sager. Af disse er der givet tilbud til tiden i alle sager. Revisor har ikke udtaget yderligere sager. Ministeriet har noteret sig, at kommunen generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for området for opfølgning og kontering, hjemtagelse af korrekt refusion og berigtigelse af fejlagtig hjemtaget refusion, og at forretningsgangene følges, men at revisor har haft supplerende anbefalinger. Ministeriet forventer, at kommunen følger revisors anbefalinger. Dette brev er samtidig sendt elektronisk til Svendborg Kommune, BDO Kommunernes Revision og Statsforvaltningen Syddanmark. Med venlig hilsen Mette Nelander sagsbehandler /2

84 Bilag: Følgebrev til samtlige kommuner 2012 (ver 1).pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

85 Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax ams@ams.dk CVR nr Udmelding af den kommunale løntilskudskvote 2012 samt præcisering af regelsæt på området. Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses indsats af 24. juni 2005 kap.9.56 fastsætter beskæftigelsesministeren én gang årligt en løntilskudskvote for ledige for kommuner, stat og regioner efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Dato 24. juni 2011 Vores sag Vores ref. Swo./. På vegne af Beskæftigelsesministeren fremsender Arbejdsmarkedsstyrelsen hermed udmeldingen af den kommunale løntilskudskvote for 2012, fordelt på de enkelte kommuner (Jvf. vedlagte oversigt). Som følge af et forventet beskedent fald i ledigheden er den samlede offentlige kvote for 2012 reduceret med 400 og fastsat til i alt helårspladser, hvoraf kommunernes andel udgør i alt helårspladser. Formålet med kvoten er at sikre det fornødne antal pladser til aktivering med løntilskud for ledige. For at opnå og fastholde gode effekter, så ledige hurtigst muligt kommer i ordinært job, er det vigtigt at oprettelsen af pladser til aktivering med løntilskud i videst mulig udstrækning målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder. (Jf. LBK. nr af 14. december stk. 3) For at sikre en smidig sagsbehandling ved aktivering med løntilskud, kan kommunen med fordel oprette løntilskudspladser forlods på jobnet.dk. Lovgrundlaget for aktivering med løntilskud, herunder medarbejderinddragelse, merbeskæftigelseskrav mv. kan findes på arbejdsmarkedsstyrelsen hjemmeside under Regler og satser. På kan man finde diverse løntilskudsblanketter, mens rekvireringsblanket AB 280 kan findes på under Regler og satser / offentlige løntilskudsjob. Her kan man ligeledes finde kontaktpersoner til diverse ministerier og regioner (sygehus) mhp. løntilskudsanmodninger, op-

86 gørelse af kvoteudnyttelse samt svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i forhold til løntilskudsområdet. Som varslet ved kvoteudmeldingen 2011 har BER drøftet og efterfølgende besluttet, at der fra 2012 anvendes en ny fordelingsnøgle af den kommunale kvote. Hermed anvendes samme fordelingsnøgle, som er gældende for staten og sygehusregionerne, hvilket vil sige at den kommunale kvote nu fordeles på baggrund af det relative antal årsværk ansat i kommunerne. Da denne fordelingsnøgle medfører nogle relativt store kvoteændringer er det besluttet, at implementeringen af den nye fordelingsnøgle sker gradvist, således at kommunekvoten for 2012 fordeles med 50 pct. efter den gamle fordelingsnøgle (2010-tal) og 50 pct. efter den nye model baseret på antal årsværk. Kort om reglerne for levering af offentlige løntilskudspladser. Reglerne tager udgangspunkt i Styringslovens 56, om at alle offentlige arbejdsgivere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentlig støttet institution har pligt til at stille et antal løntilskudspladser til rådighed indenfor kvoten. Leveringspligten er knyttet til de centrale myndigheder (kommuner, ministerier og sygehusregioner), som selv er ansvarlige for at fordele den løntilskudskvote, som udmeldes af Beskæftigelsesministeren. Som følge heraf skal alle rekvireringer med blanket AB 280 ske via den centrale myndighed og ikke hos lokale institutioner. Der er ikke er noget til hinder for, at rekvirenter eller ledige kontakter lokale institutioner med henblik på, at få etableret en aftale om oprettelse af en løntilskudsplads uden brug af rekvireringsblanketten. I Styringsbekendtgørelse nr. 735 af 3. juli 2009 kap.5 31 og 32 er reglerne for rekvirering præciseret nærmere. Jobcentrene (og Anden Aktør) kan rekvirere en konkret løntilskudsplads hos en (central) offentlig arbejdsgiver til påbegyndelse på et bestemt tidspunkt efter udløbet af en leveringsfrist på 24 arbejdsdage. Kan den pågældende arbejdsgiver ikke stille den konkrete plads til rådighed skal myndigheden i videst muligt omfang sikre, at den tilbudte plads er relevant i forhold til den lediges beskæftigelsesmål. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der under alle omstændigheder stilles en plads til rådighed. Sker dette ikke, kan der sanktioneres efter reglerne i 32. Det er altid op til rekvirenten at vurdere, om det givne tilbud skal anvendes. 2

87 Herudover er det vigtigt, at være opmærksom på kravet om merbeskæftigelse for offentlige virksomheder. Af Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 67 stk. 2. fremgår, at vurderingen af, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede, som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed (altså p-nummer afhængigt). Det betyder, at hvis den enkelte offentlige virksomhed har ansat det antal ordinært ansatte, som budgettet tilsiger, har man opfyldt merbeskæftigelseskravet. På baggrund af ovennævnte skal det understreges, at leverancen af en offentlig løntilskudsplads kun kan afvises, hvis man som central myndighed har opfyldt sin kvote. Det skal endvidere pointeres, at rekvireringsblanket AB 280 er obligatorisk i forbindelse med rekvirering, og man kan som offentlig myndighed ikke undsige sig det lovkrav, som er knyttet til rekvireringen. Evt. spørgsmål kan stilles til Arbejdsmarkedsstyrelsen hos fuldmægtig Svend W. Johannsen på tlf / swo@ams.dk. Med venlig hilsen Stig Martin Nørgaard Kontorchef, 2. kontor Arbejdsmarkedsstyrelsen sno@ams.dk 3

88 Bilag: Uddrag af FAA Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

89 Svendborg Onsdag 22. juni 2011 Hårdkritikaf kommunalledelse. Tidligere borgmester Lars Erik Hornemann (V) mener, at den politiske og administrative ledelse svigter syge medborgere Svendborg: Tidligere borgmester i Svendborg Kommune og nuværende formand for Socialudvalget Lars Erik Hornemann (V) kommer i dag i nedenstående læserindlæg med en hård kritik af den politiske og administrative ledelse af kommunen. Det sker med baggrund i de sager, som borgergruppen Syg i Svendborg har rejst i blandt andet Fyns Amts Avis. Ifølge Lars Erik Hornemann har man i administrationen på rådhuset og på det kommunale Jobcenter fået oparbejdet en kultur, som ikke tager hensyn til, at man blandt andet beskæftiger sig med syge medborgere. - Der mangler empati i selve sagsbehandlingen, og der mangler en respekt for borgerne, siger Lars Erik Hornemann, som understreger, at han ikke kritiserer de ansatte. Gode medarbejdere - Der er masser af gode medarbejdere, som gør, hvad de kan. Det er den politiske og administrative ledelse, som har ansvaret for, at der er kommet rutiner, hvor det er borgerne, der må rette sig efter systemet og ikke omvendt, siger Lars Erik Hornemann, som vil have borgeren tilbage i centrum. - De menneskelige hensyn vejer for lidt. Vi skal ikke tage udgangspunkt i penge, og jeg er ikke sikker på, at så mange af afgørelserne vil falde anderledes ud, siger han. Oprigtigt rystet Som tidligere borgmester ved du, hvordan det rammer, når en højtproleret politiker kritiserer administrationen, som du gør nu. Hvorfor vælger du at gøre det? - Fordi jeg oprigtigt er rystet over nogle af de oplevelser, jeg er stødt på. Vi er simpelthen nødt til at tage en debat om vores menneskelige værdisæt, siger Lars Erik Hornemann. Føler du selv, at du har et medansvar for den rutine, som du kritiserer? - Sådan noget kommer ikke over natten eller i løbet af to til tre måneder. Det er en længerevarende kombination af travlhed og manglende opmærksomhed, så selvfølgelig har jeg et medansvar. Men derfor er det også mit ansvar at gøre opmærksom på problemet, når vi er kommet for langt ud af en tangent, siger Lars Erik Hornemann. Fyns Amts Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmester Curt Sørensen (S) og kommunaldirektør Erik Bendorf. Af Hans-HenrikDyssel hahd@faa.dk, t r i r. t s BerettigetkritikfraSygiSvendborg Lokaldebat Et gammelt ordsprog siger: Der går ikke røg af en brand, uden at der også er ild. Den protest, der med baggrund i en række konkrete sager hen over foråret er rejst mod Jobcenter Svendborg og Svendborg Kommune, er efter min mening helt berettiget. Efter at have deltaget i møder med repræsentanter fra Syg i Svendborg, embedsmænd og politikere er det den konklusion, jeg når frem til. Ikke mindst de mange samtaler med borgere, der har været i et sagsforløb med jobcentret, har overbevist mig om, at her er der noget galt. Nu er det vigtigt ikke at begynde en hetz mod den enkelte medarbejder, der følger de instrukser og anvisninger, måltal m.v., der er for hvert arbejdsområde. Det her handler alene om, at den administrative og politiske ledelse skal sende klare signaler om grundlæggende menneskelige værdier i mødet med borgere i en svær situation. I den gældende lovgivning er der i høj grad lagt vægt på individuelle skøn og vurderinger som en del af grundlaget for en afgørelse. Der er derfor en bane at bevæge sig på, og udstikker ledelsen retningslinier, der fremmer individuelle skøn ud fra menneskelige hensyn, vil vi opleve mere nuancerede og individuelle afgørelser. Det betyder ikke, at alle vil få den afgørelse, de ønsker, men vi vil kunne undgå mange af de uhensigtsmæssige sagsforløb, vi oplever med nuværende administrationspraksis. Uddeleger mere beslutningskompetence til den enkelte medarbejder, vis tillid og genskab respekten for det enkelte menneske i ord og handling. Det, jeg har det dårligst med i de sagsforløb, jeg får beskrevet, er netop den manglende respekt for den borger, der grundet en eller anden sygdom ikke kan klare sig selv og derfor er afhængig af en afgørelse fra myndighederne. Ayste møder, skift af sagsbehandler (ofte ere gange), irrelevante arbejdsprøvninger, underkendelse af lægefaglige vurderinger og igangsættelse af nye undersøgelser. Alt imens uret tikker hen imod udløb af dagpengeperioden og en for mange truende og helt uoverskuelig økonomisk situation. Det er syge mennesker, der er tale om. Mange af dem er i knæ både psykisk og fysisk, de har ikke brug for yderligere pres, et pres der derfor alt for ofte fører til selvmordstanker som en sidste udvej. Den debat, der er rejst af Syg i Svendborg, giver bestemt anledning til selvransagelse og ikke mindst den automatreaktion, der kom fra borgmester (Curt Sørensen) og udvalgsformand (Grethe Schødts), der begge straks konstaterede, at alt er, som det skal være, her er intet at komme efter. Vi er som politikere borgernes ombudsmænd vi skal være kritiske over for systemet vi må aldrig blive systemets talsmænd vi skal lytte til borgerne og stille spørgsmål på deres vegne. Jeg er glad for, at Syg i Svendborg har stillet de mange relevante spørgsmål, som de har det skulle vi som politikere have gjort for længst. Af LarsErikHornemann gruppeformand, Venstre, Svendborg Kommune

90 Bilag: Foreløbigt program Jobcamp.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

91 Foreløbigt program: jobcamp 11 Vækst og rummelighed på fremtidens arbejdsmarked Torsdag den 3. november 9.30 Ankomst og morgenbrød Velkommen til jobcamp 11 KL s visioner for beskæftigelsesindsatsen Borgmester Erik Nielsen, Rødovre Kommune og formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Større arbejdsudbud og færre på forsørgelse Danmark kommer indenfor en overskuelig fremtid til at mangle arbejdskraft på kommunale kerneområder, samtidig er en del af de ledige er ikke umiddelbart klar til arbejdsmarkedet. Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer vil give sine bud på følgende spørgsmål: Hvad skal der til, for at vi får et større arbejdsudbud og færre på forsørgelse? Hvordan kan kommunerne tilrettelægge en beskæftigelsesindsats med større fokus på effekt? Hvordan sikrer vi, at flere fra de svageste grupper kommer ind på arbejdsmarkedet i en krisetid? Hvordan forhindrer vi langtidsledighed? Professor Michael Svarer, Aarhus Universitet Beskæftigelsesministerens budskaber til kommunerne Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre Pause jobcampdebatten vækst, uddannelse og fremtidens arbejdsmarked Vi har brug for at få sat gang i hjulene og øge beskæftigelsen. Men hvad skal der egentlig til, og hvad er kommunernes rolle i skabelsen af vækst? Hvordan skaber man effektfulde sammenhænge mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitik? Og hvordan sikres det, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for og hvilke aktører skal på banen i den forbindelse? En samling kompetente debattører vil give deres synspunkter på bl.a. disse spørgsmål. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Adm. direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA Formand Bente Sorgenfrey, FTF Ordstyrer: Journalist Martin Krasnik, Weekendavisen