PROJEKTBESKRIVELSE. Fremme af mental sundhed hos unge på produktions- og erhvervsskoler. Fremme af mental sundhed hos Djurslands unge

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Fremme af mental sundhed hos unge på produktions- og erhvervsskoler Projektets titel: Fremme af mental sundhed hos Djurslands unge Kontaktoplysninger på kommune(r), uddannelsesinstitution(er) og kontaktpersoner 1) Norddjurs Kommune, Velfærdsforvaltningen, Socialområdet, kontaktperson, Udviklingskonsulent Liv Gro Jensen, tlf , mail 2) Syddjurs Kommune, Marianne Kirkegaard, tlf , 3) Viden Djurs, kontaktperson pædagogisk konsulent Ingrid Skytte Ribergaard, tlf , mail 4) Grenaa Produktionsskole, kontaktperson Käthe Fogh, mail: Käthe Fogh 5) Produktionshøjskolen Djursland, kontaktperson Mogens Frederiksen, mail: Mogens Frederiksen 6) UU Djursland, kontaktperson Lotte Kruuse, mail: Lise-Lotte Susanne Kruse Projektejers kompetencer og forudsætninger for at lede projektet: Overordnet mål: Kompetence: - Mange års ledererfaring fusionsledelse/projektledelse/personaleledelse - Projektledelse/styring - Undervisning/formidling - Planlæggende/overblik/Nyskabende/analytisk sans/dynamisk/beslutsom/viden søgende/ ambitiøs/visionær/målbevidst/energisk/risikovillig/humoristisk/resultatorie nteret/forhandlingsevne Samarbejdende/pligtopfyldende/koordinerende/ selvstændig/udadvendt/tillid til andre/ netværksskabende/tillidsvækkende/indfølingsevne/ empati/fleksibel/robusthed Målet er at fremme den mentale sundhed for Djurslands unge og via øget fastholdelse i uddannelse sikre flest mulige en fremtid med fast job.

2 Delmål: Gennem tværkommunal indsats i samarbejde med landsdelens produktionsskoler og erhvervsuddannelser samt UU Djursland vil vi arbejde med at unge og deres lærere og vejledere får større indsigt i de unges mentale trivsel, bliver bedre til at opfange spæde tegn på begyndende mental mistrivsel, så vi ved hurtig indsats kan undgå at de unge udvikler reelle mentale sygdomme. Gennem arbejdet med projektet vil vi opbygge mere klare relationer mellem indsatsen fra de forskellige institutioner, så vi oplever, at den store indsats, vi i forvejen gør, kommer til at bære frugt. I løbet af 2014 skal alle ansatte på skolerne have modtaget kompetenceudvikling i større eller mindre grad, så de opnår større indsigt i unges mentale trivsel. I løbet af 2014 skal alle elever i grundforløb møde mental sundhed på skemaet Arbejdet med kortlægning og forbedring af beredskabsplan opstartes i Ved udgangen af 2015 har skolerne kompetenceudviklet medarbejdere og kvalificeret arbejdet med opfølgende samtaler med elever, og der arbejdes med sundhed på skemaet som fællesundervisning og i projekter. Ved udgangen af 2015 har kommunerne udarbejdet tilbud til sårbare unge, præsenteret det for skolerne og etableret faste samarbejdsrutiner mellem skolerne, sundhedsmedarbejdere og UU. Ved udgangen af 2015 er der lavet nye beredskabsplaner for partnerne og skolerne har gennemført undervisning i beredskabsplan for alt personale. Online-forum er opstartet og sat i drift i løbet af I løbet af 2016 skal der indgås samarbejdsaftaler, som sikrer forankringen af de metoder og tilbud, der er arbejdet med i projektperioden. Beskriv målgruppen, herunder specielt fastholdelse af denne: Målgruppen er unge på erhvervs- og produktionsskolerne i de to kommuner. Primært arbejdes der med en målgruppe af psykisk sårbare unge, der viser tegn på depression eller angst. Mentorer og vejledere på skolerne arbejder dagligt med denne gruppe og har overvejende identificeret i forvejen, hvilke elever på skolerne, der indgår i denne gruppe. Rekruttering sker således via kernemedarbejdere indenfor studievejledning og i mentorkorps. På Viden Djurs har man derudover planer om at rekruttering sker omkring campus og gennem den gruppe af voksne, der har ansvaret for deres hverdagsliv i boligområdet. Livet på college med bopæl på campus langt væk hjemmefra giver alt andet lige en risiko for at en del unge føler ensomhed, som kan udvikle sig til psykiske lidelser som angst og depression. I den primære målgruppe estimerer Viden Djurs at arbejde med ca. 60 elever og produktionsskolerne hver med Den sekundære målgruppe, alle elever på institutionernes skoler, rekrutteres til undervisning ved, at skolerne planlægger kurserne, så de afvikles i undervisningstiden. Viden Djurs har estimeret ca. 39 klasser (med gennemsnitligt 25 elever i hver klasse) og de to produktionsskoler ca. 7-9 hold hver. Randers Social og Sundhedsskole har en filial i Grenaa. Da Randers Socialog Sundhedsskoles primære samarbejdskommuner er Randers og Favrskov Kommuner er den ikke medansøger i projektet. Projektet planlægger dog med, at Norddjurs Kommune og UU Djursland kan formidle resultaterne af arbejdet i projektet til den lokale Grenaa-afdeling af Randers Social- og Sundhedsskole. Herigennem rekrutteres yderligere elever fra primær og sekundær målgruppe. 2

3 Beskriv hvilke arenaer og hvilke specifikke tiltag, der indgår i projektet for at nå målgruppen samt hvilket fagpersonale der er vigtigt at inddrage for at nå målgruppen. Beskriv fagpersonalets motivation for at indgå i projektet: Arenaer: UU-folkeskoler, sundhedsafdeling fra Syddjurs og velfærdsforvaltning fra Norddjurs, skolernes mentorer og vejledere samt skolernes øvrige undervisere, der også skal lære at blive opmærksomme på tegn på mistrivsel. I de to kommuners sundhedsafdelinger skal der arbejdes med at skærpe sundhedspolitikken på dette område. Vi vil herunder have særlig opmærksomhed på at opbygge fælles netværk, så det gøres nemmere at koordinere en tidlig indsats, når vi oplever unge, der mistrives. Der vil blive fokus på peer-to-peer-tiltag og på at inddrage uddannelsesinstitutionerne i at få disse til at virke i praksis. I projektet inddrages følgende fagpersonale: Norddjurs Kommune: Sundhedskoordinatorer Syddjurs Kommune: Sundhedskoordinatorer Tværkommunalt: UU-vejledere Uddannelsesinstitutionerne Erhvervsskolen Viden Djurs samt de to produktionsskoler: Mentorer, vejledere samt i en vis grad underviserne. Sundhedskoordinatorerne fra de respektive kommuner har en særlig interesse i at lave en kortlægning af indsatsområder i de to kommuner. Ved projektets afslutning vil de to kommuner på baggrund af denne kortlægning have større overblik over nuværende indsatsområder og snitflader. Kommunerne vil med udgangspunkt heri kunne identificere nye samarbejdsområder, profitere af hinandens viden og udvikle nye fælles indsatsområder. På uddannelsesinstitutionerne vil de samlede personalegrupper profitere af at blive indført i tidlige tegn på mistrivsel blandt de unge, idet de derved hurtigere kan identificere og medvirke til at afhjælpe unges problemer. Mentorer og vejledere har en naturlig interesse i at lære at sortere i unges problemer og kunne adskille almindelige studierelaterede trivselsproblemer fra de personlige. Muligheden for den tætte tværinstitutionelle og tværkommunale kontakt vil desuden virke meningsfyldt for de involverede medarbejdere, da de er deltagere i hele processen, fra planlægning, hvor beslutninger tages, og videre til den senere implementering af projektets arbejde. Beskriv hvordan programmet forestilles implementeret i lokalt regi, herunder udfoldelse af hver af de syv delelementer i programmet: Programmet implementeres i form af indgåelse af aftale mellem de to kommuner, ungdomsuddannelserne og UU Djursland om: - Afdækning af kommunernes tilbud og skolernes behov og ressourcer gennemføres af sundhedskonsulenterne - Opkvalificering af de ansatte sker i samarbejdet mellem Psykiatrifonden og uddannelsesinstitutionerne - Elevundervisning gennemføres på uddannelsesinstitutionerne indenfor normalt skema - Mentorer, vejledere og evt. enkelte undervisere uddannes i screeningsværktøjet og gennemfører herefter screening af de unge - Gennemgang af eksisterende beredskabsplan og udvikling af ny gennemføres af sundhedskonsulenterne og uddannelsesinstitutionerne - De to kommuner og UU sikrer drift af on-line-platform 3

4 Beskriv strukturen for samarbejdet mellem kommune og uddannelsesinstitution, herunder hvordan indsatsen forventes at styrke samarbejdet mellem kommune og uddannelsesinstitution samt samspillet mellem relevante kommunale forvaltningsområder: Projektet er både tværkommunalt og tværsektorielt. Det har to kommuner, to produktionsskoler, en erhvervsskole samt en tværkommunal UU (UU-Djursland) med som partnere. Under afsnittet om projektets organisering beskriver vi, hvordan samarbejdet organiseres omkring en styregruppe, hvor alle projektets partnere er repræsenteret, samt en koordinationsgruppe bestående af Norddjurs Kommunes projektejer, projektleder og en projektkoordinator fra erhvervsskolen. De to kommuners sundhedskonsulenter bygger bro fra projektets aktiviteter til kommunernes sundhedsfremmende arbejde, og erhvervsskolens repræsentant bygger bro til skolerne. Koordinationsgruppen har den centrale rolle i projektet med hensyn til at igangsætte og monitorere alle projektets aktiviteter og at inddrage alle relevante aktører i forhold til projektets tidsplan. Projektet forventes at styrke samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner på følgende måde: - Værktøj til opsporing af unge med dårlig mental sundhed, opkvalificering af uddannelsesinstitutionernes ansatte: Programmets værktøj vil blive implementeret i de involverede afdelinger i begge kommuner, og desuden vil uddannelsesinstitutionernes medarbejdere som led i deres opkvalificering også få kompetencer i det. Dette betyder, at uddannelsesinstitutionerne og kommunerne i deres fremtidige samarbejde om de sårbare unge vil få en fælles referenceramme, der gør samarbejdet lettere og mere overskueligt. - Online forum: Projektets online forum skal udvikles til et mødested for såvel de unge som de involverede projektpartnere. Det løbende arbejde med dette forum vil styrke samarbejdet imellem kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. - Kortlægning af kommunens tilbud til sårbare unge samt udarbejdelse af beredskabsplanen: Involvering af alle aktører (kommuner og uddannelsesinstitutioner) i kortlægningen af de to partnerkommuners tilbud til sårbare unge vil sikre øget vidensdeling og dermed sammen med arbejdet med bredskabsplanen muliggøre en hurtig indsats i forhold til den enkelte unge, der viser tegn på psykisk ustabilitet. Begge kommuner i Viden Djurs lokale optageområde deltager i dette samarbejde. Sundhedskonsulenterne har ansvar for at gennemføre kortlægningen i samspil med de øvrige parter. Et styrket samspil imellem relevante kommunale forvaltningsområder sikres ved at begge kommuners forvaltninger, der arbejder med de unge uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt er involveret i projektet som partnere, og at de på denne måde har medarbejdere direkte repræsenteret i implementeringen af projektets resultater. Dette underbygges yderligere af det faktum, at UU-Djursland er tværkommunal, og dermed er med til at bygge bro imellem de to partnerkommuner. 4

5 Beskriv forventede resultater og effekter af indsatsen: Ved afslutningen af projektperioden vil der være følgende resultater: - Et velafprøvet undervisningsprogram, der i testfasen er blevet justeret i forhold til fortsat anvendelse på hhv. de to deltagende produktionsskoler samt erhvervsskolen Viden Djurs, og som kan bruges i skolernes arbejde med fremme af mental sundhed og forbygge angst og depressionslidelser hos sårbare unge. Endvidere er skolerne blevet rustet til tidlig opsporing og håndtering af unge med risiko for at udvikle psykiske lidelser. - Et forbedret læringsmiljø på skolerne. I arbejdet med undervisningsprogrammet har alle lærerne på de tre partnerskoler endvidere fået en dyb forståelse for vigtigheden af at etablere et trygt og inkluderende klassemiljø for at sikre ikke blot trivsel men også læring for skolernes unge. - En beredskabsplan, der sikrer, at alle ikke alene kender deres respektive ansvarsområde i opsporingen af psykiske lidelser eller generel mistrivsel hos en ung, men også ved, hvem, der skal kontaktes hos kommunen, så en hurtig indsats sikres og den unge så vidt muligt kan blive i sin klasse og fortsætte sin uddannelse - Et online forum, der dels kan fungere som et hjælpeværktøj til undervisningen, til medarbejderne på uddannelsesinstitutionerne og til fagmedarbejderne på Norddjurs og Syddjurs Kommune. Det er også her, de unge kan oprette peer-to-peer relationer og på den måde få hjælp fra ligemænd, når de føler sig presset. - Implementeringen af projektets resultater vil føre til en øget gennemførelsesprocent på Viden Djurs. Det forbedrede klassemiljø, den hurtige opsporing af mistrivsel blandt de sårbare unge samt den justerede beredskabsplan vil føre til en hurtigere indsats, så den unge får løst sine problemer inden de bliver for store. Den unge kan derved blive i sit trygge klassemiljø fremfor at droppe ud af uddannelsen. - Projektet har etableret et stærkt tværsektorielt netværk, der fortsætter samarbejdet efter projektets ophør, så det fortsatte arbejde med fremme af unges mentale sundhed på Djursland sikres. - Djursland opnår bedre resultater end i dag, når der på landsplan måles på såvel unges mentale sundhed som unges gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne. 5

6 Beskriv hvordan I organiserer dokumentation og afrapportering af indsatsen: Ved starten af projektperioden udarbejder koordinationsgruppen en kvalitetssikringsplan, der sikrer, at alle projektets aktiviteter bliver dokumenteret og evalueret, og, om nødvendigt, justeret, vedr. de elementer, der senere skal overgå til fast drift. Det vil dreje sig om følgende aktiviteter: Projektledelse og samarbejde: Der vil løbende blive målt på projektdeltagernes tilfredshed med ledelsen af projektet, koordinationsgruppens arbejde, projektets fremdrift, sammensætningen af arbejdsgrupperne, informationsflowet i projektet, mødefrekvens mm. Ved manglende tilfredshed med projektledelse og samarbejdet, vil dette hurtigst muligt blive behandlet på et styregruppemøde. Endvidere skal der under dette punkt bidrages til baseline. Kursusdage på uddannelsesinstitutionerne: De deltagende lærere evaluerer kurserne efterforløbet. Evt. justeringer foreslås i forhold til fremtidig undervisning af nye kolleger. Der foretages løbende registreringer af afholdelse af kursusdage, møder og undervisningslektioner. Psykisk sundhed på skemaet: uddannelsesforløbet afprøves på skolerne, elever og læreres tilfredshed måles og evt. justeringer foretages. Beredskabsplan: På skolerne måles tilfredshed med implementering og indhold af beredskabsplan hos såvel lærere som elever, og eventuelle justeringer foretages. På kommunerne måles slutbrugernes tilfredshed med kursus i samt implementering af planen, og evt. justeringer foretages. Kommunernes kortlægning af kommunens tilbud til sårbare unge: Proces og resultat måles blandt slutbrugerne, evt. justeringer og tilføjelser foretages. Online forum: På skolerne inddrages eleverne i etableringen, og der foretages tilfredshedsmåling blandt alle slutbrugere. Endvidere vil projektpartnerne bidrage til baseline både ved midtvejs- og den endelige evaluering. Kommunerne vil endvidere fortage en løbende registrering af henvendelserne fra uddannelsesinstitutionerne. Kommunikationsplan: ligeledes ved projektets start etableres en kommunikationsplan, der dels beskriver den interne kommunikation og dels den eksterne, hvor der skal foretages videnspredning af projektets resultater. 6

7 Beskriv hvordan I sikrer projektets forankring: Når projektet slutter, vil Djursland have en testet og implementeret model for fremme af unges mentale sundhed samt forebyggelse af psykiske lidelser. Djurslands to kommuner, erhvervsskole samt produktionsskoler vil desuden have et værktøj samt de fornødne kompetencer til hurtigt at opspore mistrivsel samt et beredskab til hurtig indsats. I løbet af projektperioden vil projektets partnere aftale indbyrdes, hvem der efter projektperiodens ophør skal have ansvaret for at forankre og drifte de forskellige elementer i programmet. Når projektets resultater overgår fra udvikling og test til drift, vil de kunne indpasses i medarbejdernes funktionsbeskrivelser, og finansieringen af driften er dermed sikret. I løbet af udarbejdelsen af ansøgningen er der aftalt følgende: Undervisningskoncept: Uddannelsesinstitutionerne vil efter projektets ophør fortsat have programmets undervisningskoncept på skemaet for de unge. Lærerne holdes ajour via pædagogiske dage, og nyansatte lærere inddrages løbende i arbejdet. Værktøj til opsporing af unge med dårlig mental sundhed: Dette værktøj forankres hos uddannelsesinstitutionernes vejledere, der bl.a. også får til opgave at være formidlere af værktøjet til alle lærerne. Online forum: Norddjurs Kommune udpeger en forum manager, der vedligeholder den og indgår i en dialog med Sundhedsstyrelsens proceskonsulent angående systemvedligehold og opdateringer, og som vil have ansvaret for at oploade materiale fra projektets øvrige partnere. Fremtidig opkvalificering af uddannelsesinstitutionens ansatte samt vedligehold af beredskabsplan: Kvalitetschefen på Viden Djurs samt ledelsen på de 2 produktionsskoler vil få ansvaret for, at nyansatte opkvalificeres i forhold til programmets 7 elementer samt at beredskabsplanen vedligeholdes. Organisatorisk forankres projektets resultater ved det fortsatte samarbejde, der er skabt i projektperioden imellem projektets partnere. Der vil ved slutningen af projektet blive nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra alle partnere i netværket, og gruppen vil mødes 2 gange om året med henblik på at sikre det fortsatte arbejde med fremme af den mentale sundhed blandt Djurslands unge. Også denne aktivitet vil indgå i funktionsbeskrivelsen for de involverede medarbejdere hos partnerne, så det vil blive en naturlig del af deres arbejdsopgaver. 7

8 Beskriv hvordan projektet er organiseret og bemandet: Projektet har to kommuner, to produktionsskoler, en erhvervsskole samt en tværkommunal UU (UU-Djursland) med som partnere. Fra Norddjurs Kommune deltager Velfærdsforvaltningen, og fra Syddjurs Kommune Sundhedsafdeling. Erhvervsskolen er Viden Djurs, en kombineret teknisk skole og handelsskole. Hver kommune har en produktionsskole med i projektet. Norddjurs Kommune er projektholder, og kommunens projektejer varetager projektets overordnede ledelse. Projektets organisation består af: Projektejer: Bo Lindballe (Norddjurs Kommune) Projektleder: Liv Gro Jensen (Norddjurs Kommune) Styregruppe Koordinationsgruppe Arbejdsgrupper Projektets daglige koordinering foregår i et samarbejde imellem Norddjurs kommunes projektejer, Bo Lindballe, projektleder, Liv Gro Jensen og projektkoordinator for Viden Djurs, Ingrid Skytte Ribergaard. Koordinationsgruppen arbejder tæt sammen med kontaktpersonerne på de deltagende skoler. Det er også denne gruppe, der primært vil samarbejde med Sundhedsstyrelsen, proceskonsulenten samt med evaluator bl.a. med henblik på en optimeret koordinering af ressourcerne. Projektleder Liv Gro Jensen (Norddjurs Kommune) er kontaktperson til sundhedsstyrelsen. Ved projektets start nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter på ledelsesniveau fra alle projektpartnere samt projektets daglige ledelse. Norddjurs Kommune, der er projektholder, og som også står for projektets overordnede økonomiske administration, er leder af styregruppen. Styregruppens leder er ansvarlig for, at der indkaldes til regelmæssige styregruppemøder, udsendes dagsordner og referater. Der forventes 4 styregruppemøder om året, men der indkaldes til flere, hvis der viser sig et behov for det. Styregruppen nedsætter endvidere ad hoc tværinstitutionelle arbejdsgrupper, der skal: -Udarbejde informationsmateriale til alle projektpartneres medarbejdere, der skal deltage i projektaktiviteterne. - Planlægge og gennemføre informationsmøder for partnernes medarbejdere. -Planlægge og monitorere processen med implementeringen af programmets indhold hos projektets partnere. - Lave en intern og ekstern kommunikationsstrategi og monitorere implementeringen af den. Arbejdsgrupperne vil have repræsentanter fra alle projektets partnere, så den maksimale vidensdeling i forhold til projektets fremdrift og resultater opnås. Arbejdsgrupperne nedsættes fra projektets start, og deres arbejdskadence vil typisk være:- fælles planlægning af aktiviteter, - afprøvning/implementering på egen institution/kommune, - efterfølgende fælles erfaringsopsamling og evaluering samt formidling af evaluering til projektets øvrige interessenter. Projektets daglige ledelse deltager i alle arbejdsgruppernes møder og har ansvaret for at monitorere projektimplementeringen i de enkelte arbejdsgrupper og at formidle dette videre til styregruppen. Projektet regner med at inddrage en lokal psykolog som ekstern leverandør. Psykologen skal indgå i den fortsatte drift af projektets resultater efter projektperioden, hvorfor denne inddrages i implementeringsfasen, dog i begrænset omfang. 8

9 Beskriv en tidsplan for implementering af programmet, herunder både de første seks måneders involvering fra Psykiatrifonden og det resterende halvandet års arbejde med programmet: Beskriv kort andre tiltag kommunen eller skolen eventuelt arbejder med inden for mental sundhed for unge samt andre projekter med grænseflader til satspuljeprojektet. På nuværende tidspunkt kender vi ikke Psykiatrifondens tidsplan tilbundsgående. Se bilag for estimeret tidsplan. Sorggrupper for unge Ungdomskonsulenternes indsatser indenfor forebyggende arbejde Projekt hverdagsliv (daglig hjælp til sårbare og ensomme unge) SSP og SSP+ PSP 9

10 Budget for hele projektperioden 1. Projektets titel: 2. Regnskabsansvarlig: 3. Revisor: Fremme af mental sundhed hos Djurslands unge Navn: Bo Lindballe, / Hanne Post Jensen, Socialområdet, Handicap og Psykiatri Tlf.nr.: bol@norddjurs.dk; hpj@norddjurs.dk Norddjurs Kommune er underlagt den kommunale revisionskontrol, hvorfor vi lader regnskabet underskrive af kommunens regnskabsansvarlige og af tilskudsmodtager. 4. Projektledelse/-deltagelse: Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Viden Djurs (erhvervsskole) 5. Uddannelse, workshops, kurser o.lign.: Viden Djurs, erhvervsskole Grenaa Produktionsskole, Produktionshøjskolen Djursland 6. Kommunikation, formidling, materialer: Aktivitetsomfang (antal) Norddjurs, Syddjurs, Viden Djurs, produktionsskoler og UU Opkvalificering i uddannelsespr ogram samt implementerin g af dette, deltagelse i arbejde med beredskabspla n, kommunens tilbud til unge, online forum Udarbejdelse og printning af brochuremate riale om projektet og om kommunernes tilbud til sårbare unge, ca stk. Timetal og sats ,3 timer à 299 kr ,6 timer à 299 kr. Beløb i kr. Noter Se venligst vedhæftede regneark med fordeling imellem projektpartner e ,80 Se venligst vedhæftede regneark med fordeling imellem projektpartner e 0,00 10

11 7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: 8. Serviceydelser: 9. Administration, revision: 10. Andet: 11. Evt. egenfinansiering: ANSØGT BELØB I ALT: transport imellem samarbejdspa rtnere på Djursland, fortrinsvis i egne biler, da det ikke vil være realistisk at bruge offentlig transport. Der foretages samkørsel hvor muligt til 2,10 kr. pr. km. revision af status- og slutregnskabe r Punkt 4 Punkt ,00 0, , , ,00 NB. Der kan ikke ansøges om midler til særskilt ekstern evaluering, da Sundhedsstyrelsen forestår en ekstern, tværgående evaluering af den samlede pulje. 11

12 Budget for hvert år Projektets titel: Fremme af mental sundhed hos unge Projektledelse/ - deltagelse Uddannelse, kurser, workshops o.lign. Kommunikation, materialer, mv. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter : 2014_ (Angiv beløb i kr.) Egenfinansiering 2015_ (Angiv beløb i kr.) Fra Sundhedsstyrelsen Egenfinansiering 2016_ (Angiv beløb i kr.) Fra Sundhedsstyrelsen Egenfinansiering Fra Sundhedsstyrelsen Egenfinansiering Samlet beløb Fra Sundhedsstyrelsen Serviceydelser: Administration og revision Andet I alt

13 2