MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Transkript

1 København d. 12. marts 2012 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen (AFBUD) 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (næstformand) Ulla Boeskov Brian Nielsen Kate Hermansen EUC Syd repræsentanter (deltager pkt. 2) Leif Elsborg, afdelingschef Jørgen Kornbech (faglærer) Bendt Andersen (uddannelseskonsulent) Sekretariatet: Morten Møldrup Bent Braüner, chef for VEU-centret (deltager under frokosten) MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) Onsdag d. 21. marts 2012 kl ca Afholdes hos: EUC Syd Hilmer Finsensgade Sønderborg Mødelokale Pejsestuen Morgenbrød fra kl Bilagsliste: BILAG 1: Innovation i udvalgets uddannelser opsamling fra sidst BILAG 2: Oversigt over almen-faglige AMU-kurser - produktionsforbedringer BILAG 3: Samlet kursusstruktur spåntagende metalindustri BILAG 4: CNC drejning udkast til efteruddannelsesstruktur BILAG 5: CNC drejning - kursusbeskrivelser med innovation BILAG 6: Oversigt over kursusudbud på efteruddannelse.dk Side 1 af 14

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Konstituering af udvalget B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets AMU-kurser CNC drejning 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning 4. Handlingsplan for CNC arbejdet 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser 6. Status på udviklingsaktiviteter 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk 8. Meddelelser 9. Mødeplanlægning Eventuelt Side 2 af 14

3 DAGSORDEN 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden EGNE NOTATER 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser (diskussions/beslutningspunkt) Kl Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser På udvalgsmødet 15. december 2011 påbegyndte udvalget en drøftelse af, hvad vi forstår ved innovation ud fra udvalgsmedlemmernes egne eksempler. Udvalget besluttede her, at de eksisterende kurser ikke skal revideres, men at innovationsvinklen skal indgå som et væsentligt kriterium, når der udvikles nye kurser. CNC-området er det største af udvalgets uddannelsesområder, og udvalget er her pt. i gang med en tilbundsgående udviklings- og revisionsarbejde. IU sekretariaterne har senest d. 28/2-1/ afholdt et 3-dages arbejdsmøde med udvalgte CNC faglærere, hvor vi færdiggjorde udkast til et helt nyt kursusprogram indeholdende i alt 43 nye og 3 eksisterende kurser. Et af mange kriterier har her været at indarbejde en progression i kursusrækkerne inden for innovation : forstået som operatørernes kompetence til at medvirke til at skabe forbedring/optimering i CNC spåntagende produktion. CNC-området er derfor valgt som omdrejningspunktet for udvalgsdiskussionen i dag. Vi bruger det nye kursusprogram inden for CNC drejning som eksempel, da vi ikke har tidsmæssig mulighed for at gennemgå hele CNC kursusprogrammet, som udover CNC drejning og fræsning også indeholder kurser i måleteknik, tegningsforståelse, CAM, CAD samt kurser på mere avanceret niveau herunder MTM, CNC programmering mv. Samtidig ønskede udvalget at afholde dette udvalgsmøde på EUC Syd. Formålet hermed er at få skolens oplæg og input til, hvordan kursusbeskrivelser og den praktiske undervisning understøtter kursisternes kompetence i innovation. Se nu bilag 1: Innovation i udvalgets uddannelser, hvor der er samlet op på vores diskussion fra sidst. Side 3 af 14

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER Præsentation af nyt kursusprogram v./morten Møldrup: 1. Udviklingsforløbet frem mod kursusprogrammet (se bilag 3) 2. Kursusprogrammet designkriterier og progression 3. Efteruddannelsesforløb inden for CNC drejning - med fokus på innovation (se bilag 4 og 5) - Kombinerer CNC drejning med tegningsforståelse og måleteknik med progression i dybden (specialisering) - Skitserer mulige tilvalgskurser Bilag 4 viser den tænkte efteruddannelsesstruktur inden for CNC drejning. Man kan starte øverst i kursusrækken eller - afhængig af de kompetencer, som man har i forvejen træde ind på et vilkårligt sted. Bilag 5 gengiver i højre kolonne kursusbeskrivelserne for hovedparten af de kurser, som indgår i efteruddannelsesforløbet CNC Drejning samt i venstre kolonne sekretariatets kommentarer til, hvordan innovation indgår - dette er også fremhævet med FED i kursusbeskrivelserne. Udover indhold (i form af kursusbeskrivelser) fremgår også titler og varighed på kurserne. En række kurser fra bilag 4 er udeladt i bilag 5. Dette skyldes tidshensyn på mødet, men også fordi en række af disse enten ikke vurderes relevante ift. innovation eller fordi, at de i langt overvejende grad henvender sig til faglærte. Når vi taler om operatørernes kompetencer til at deltage i forbedringer af spåntagende CNC bearbejdning/produktion er det nødvendigt at forholde sig til operatørernes forudsætninger til at deltage heri. Det betyder, at man som operatør må have en vis viden om CNC maskinens opbygning, kapacitet, værktøjer mv. samt en vis grad af praktisk erfaring med at betjene maskinen før man for alvor kan bidrage til at forbedre bearbejdningsprocesser. Dette er søgt indbygget i det nye kursusprogram, hvor vi i dag fokuserer på de kurser, som er udviklet inden for CNC drejning. Vi skal nu med udgangspunkt i kursusbeskrivelser i bilag 5 og herunder Sekretariatets bemærkninger ift. Innovation (højre kolonne, bilag 5) have et oplæg fra EUC Syd. Side 4 af 14

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER Diskussionsoplæg v./euc Syd: 1. Praktiske eksempler på, hvordan den tekniskfaglige CNC undervisning på EUC Syd har understøttet/understøtter operatørernes kompetence til at forbedre produktion/bearbejdning i virksomhederne? 2. Hvad skal man som operatør vide og kunne for at forbedre en CNC bearbejdningsproces og tilfredsstiller vores udkast til CNC drejekurser dette? 3. Skolens bud på, hvad der skal til for at kursisterne i endnu højere grad kan blive klædt på til at bidrage til forbedring af de produktionsprocesser, som man indgår? Indstilling 1 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter med udgangspunkt i: EUC Syds oplæg Bilag 1, afsnit 2 Hvordan understøtter udvalgets uddannelser innovation? og Bilag 5 diskuterer, om indholdet af de nye drejekurser (kursusbeskrivelserne) understøtter operatørernes kompetencer til at kunne forbedre spåntagende CNC produktion/bearbejdning? BEMÆRK at 3F og Dansk Metal på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til indplacering af nye kurser i FKB er og dermed fordeling af det fremadrettede udviklingsansvar ml. MI og IF. Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan innovation med fordel kan indgå i udvalgets CNC drejekurser. Men kursusbeskrivelser gør det naturligvis ikke alene. Derfor vender vi nu blikket mod, hvordan kursusbeskrivelsernes innovationsindhold konkret kan omsættes til praktisk undervisning i teorilokaler og (åbne) værksteder: Diskussionsoplæg fra EUC Syd: 1. Hvordan arbejder skolen i dag med at bibringe kursisterne evnen til at anvende teknisk-faglige kompetencer til at skabe forbedringer? - Hvilke muligheder og begrænsninger ser EUC Syd? - Inddrages der eksempler på produktionsforbedringer i undervisningen? Hvilke? - Er det muligt at tage produktionsemner fra virksomheden med på kursus? Er det ønskeligt? Side 5 af 14

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER - Introduceres kursisterne til de forskellige maskiners og værktøjs mulighedsrum/grænser hvad kan man, og hvad kan man ikke? - Undervises der i, hvordan man kan optimere opstillingsprocesser? - Etc. 2. Hvilke andre muligheder ser EUC Syd for i endnu højere grad end i dag at bruge de tekniskfaglige kurser til at styrke operatørernes evne til at identificere, kvalificere og implementere forbedringsforslag i virksomhederne? - Forventningsafstemning ml. skole og virksomhed/kursist forud for kurset - Operatørens forberedelse forud for kurset - Undervisningsmaterialer hvad skal der til? - Kan der med fordel udvikles undervisningsmaterialer til kurset Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (2 dage) og/eller Innovationsegnede produktionsområder (3 dage), som fokuserer på metalindustriel bearbejdning? - Etc. Indstilling 2 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter diskuterer, om vi i samarbejde kan tage andre initiativer mhp. at styrke kursisters kompetence til at forbedre produktion i den spåntagende metalindustri? 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning (kl ) 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning I forlængelse af punkt 2 ønsker udvalget en status fra EUC Syd herunder: Kan skolen følge med ift. teknologiudviklingen inden for CNC-området? Hvilket udstyr råder skolen over i dag og hvilke af de nye kurser kan skole afholde? Hvordan arbejdes der med GVU og hvordan ser skolen GVU-arbejdet ift. Det nye CNC kursus program? Der afsluttes med en rundvisning i skolens værksted. 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet ( ) 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet Opsamling på punkt 2 og 3 v./formand Kurt Mikkelsen Det samlede CNC kursusprogram vil på et senere ud- Side 6 af 14

7 DAGSORDEN EGNE NOTATER valgsmøde blive præsenteret og diskuteret i udvalget. Der er yderligere udarbejdet følgende strukturer, som efter mødet kan fremsendes til orientering/findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside: En understruktur for CNC fræsning (en pendant til CNC drejning) En understruktur som er en 6-ugers basisuddannelse Indstilling 3 Det indstilles, at udvalget med eventuelle bemærkninger godkender nedenstående arbejdsplan. Arbejdsplan for det videre CNC udviklingsarbejde: Marts/april: Sekretariatet finpudser med udgangspunkt i UU s og UG`s bemærkninger kursusbeskrivelser for de nye kurser. Sekretariatet udarbejder målgruppebeskrivelser, der matcher den tiltænkte progression i kurserne, eksempelvis: Kurset henvender sig til operatører, som betjener 2- aksede CNC drejebænke til produktion af emner i større seriestørrelser, men som selvstændigt kan planlægge produktion på værkstedets CNC drejebænke, udføre opstillings- og programmeringsopgaver samt fejlfinding og korrektion af enkle programfejl på udarbejdede CNC programmer. Det anbefales, at deltageren har gennemført kursus 1-4 samt opnået praktiks erfaring svarende til 900 timers produktion på CNC drejebænk Det påtænkes at afholde et dialogmøde med virksomhedsrepræsentanter for at få en endelig syretest af kursusbeskrivelser og progression i AMU-strukturerne. IU sekretariaterne udarbejder tekster til AMU-portalen. Maj/juni: Der afholdes et afsluttende 2-dages arbejdsmøde med faglærerne med fokus på at indarbejde progression ml. kurserne i AMU-strukturerne gennem arbejds/emne tegninger, som matcher det enkelte kursus niveau. IU sekretariaterne udarbejder indstilling til behandling i 3F/DM vedr. indplacering af nye kurser i FKB er (IF og MI) Side 7 af 14

8 DAGSORDEN IU sekretariaterne sagsbehandler de nye AMU-kurser ift. godkendelse i Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser (diskussions/orienteringspunkt) ( ) EGNE NOTATER 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser Udvalget har også udviklingsansvaret for AMU-kurserne inden for en række andre uddannelsesområder og besluttede på udvalgsmødet i december 2011, at eksisterende kurser på nuværende tidspunkt ikke skal revideres, men at det skal synliggøres, hvad vi allerede har. Sekretariatet har på den baggrund gennemlæst de kurser, som enten er i drift eller under udvikling/fremsendt til godkendelse i MBU Metrologi i metalindustrien Udvalget har på udvalgsmødet dec godkendt disse kurser med enkelte bemærkninger samt behandlet de 2 grundlæggende måle-kurser under punkt 2 som del af CNC dreje-strukturen. Sauer-Danfoss efterlyste efteruddannelse inden for luftmåling. Sekretariatet har desangående talt med en række faglærere. Tilbagemeldingen er, at ingen af de adspurgte 5 skoler råder over udstyr til gennemførsel af undervisning. Skolerne vurderer ligeledes, at der kun er ganske få virksomheder i Danmark, som anvender luftmåling. Tage/Sauer-Danfoss har ingen indvendinger imod, at luftmåling ikke indgår i måleteknik-kurserne. Indstilling 4 Det indstilles, at udvalget diskuterer, hvorvidt luftmåling på ovenstående baggrund skal være en del af det måletekniske kursusprogram Pladebearbejdende metalindustri Inden for pladebearbejdning findes der i alt 6 AMUkurser, heraf er de 3 ny-udviklede ultimo Innovation indgår kun direkte ift. kurset Opstilling/programmering CNCstyret revolverstanser, hvor deltageren lærer at optimere udarbejdede CNCprogrammer. Sekretariatet vurderer, at kurserne pt. kan bruges som de er. Side 8 af 14

9 DAGSORDEN EGNE NOTATER 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Inden for robot-området er der i alt 11 teknisk-faglige AMU-kurser, herunder 4 ny-udviklede svejse kurser. Udkast til kompetencepakke for robotområdet er udviklet af EUC Syd, og kurset Håndtering med industrirobotter for operatører under revision. Dette bliver diskuteret på LUU Robotmøde 20. marts 2011, og sekretariatet vil enten i den forbindelse (alternativt på et kommende LUU robotmøde 2012 diskutere innovationsvinklen inden for robotområdet med LUU). Sekretariatet vurderer, at innovationsvinklen ikke skal indgå på de grundlæggende robot-kurser Produktion af køle- og klimaanlæg Efter endt udvikling primo 2012 består FKB en af i alt 3 kurser. Innovation indgår i kurset Montage og test af køle/klimaanlæg (se under punkt 4, fremhævning med fed i kursusbeskrivelsen under punkt 6) 2754 Montage af lettere industriprodukter FKB ens montage kurser vil blive revideret 2012, herunder vil innovationsvinklen indgå i det omfang, som vurderes formålstjenstligt. Status er, at vi har lavet et udtræk på 1700 metalvirksomheder, som potentielt kan indgå i analysen som modtagere af elektronisk spørgeskema. Der udvælges foråret 2012 ml virksomheder, som har/forventes at have en form for montage arbejde. Udvælgelsen sker i samarbejde med Udviklingsudvalg for Industrioperatør, som pt. er ved at udvikle et montagespeciale til industrioperatøruddannelsen. Sekretariatet har endvidere været i dialog med metalfaglærere omkring udvælgelse af virksomheder Spåntagende metalindustri IU sekretariaterne har også for de øvrige fag/uddannelsesområder inden for og i tilknytning til spåntangende CNC produktion søgt at indarbejde innovationsvinklen. CNC fræsning og måleteknik/tegningsforståelse er færdiggjort, mens CAD og CAM kurserne forventes klar primo maj Innovation i kurser i konventionel bearbejdning indarbejdes, når disse kurser underkastes revision. Indstilling 5 Det indstilles, at udvalget giver sekretariatet mandat til at vurdere behov for samt evt. indarbejde innovationsvinklen i de øvrige kurser i det samlede CNC kursuspro- Side 9 af 14

10 DAGSORDEN EGNE NOTATER gram: CNC fræsning, måleteknik, tegningsforståelse, CAD, CAM. 6. Status på udviklingsaktiviteter (orienteringspunkt) ( ) 6. Status på udviklingsaktiviteter FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Nedenstående nye kurser er godkendt: Betjening og basis programmering af svejserobot Programmering og optimering af svejserobot Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma Robotsvejsning med processerne MIG/MAG Det er aftalt, at den godkendte udbyder i Region Nordjylland og Midtjylland (Mercantec) indgår samarbejdsaftale med Herningsholm Erhvervsskole om udbud af de 4 kurser. Mercantec råder ikke over en svejserobot (og kan derfor i praksis vanskeligt afholde svejserobotkurser). Faglærerkursus Sekretariatet har endvidere taget initiativ til, at der udvikles og afholdes et IU faglærer kursus inden for området 2012 med deltagelse af robot-faglærere fra IF/MI skoler. EUC Syd præsenterer udkast til kursusprogram på LUU Robot mødet d. 20. marts. Robotoperatør uddannelse EUC Syd har primo 2012 fremsendt oplæg til sekretariatet, som beskriver en AMU-baseret robotoperatør - uddannelse for ikke-faglærte og faglærte. Oplæg præsenteres og diskuteres på LUU Robot mødet d. 20. marts. Udvidet robotprogrammering Udvikling af et nyt AMU-kursus inden for Udvidet robotprogrammering vil blive diskuteret på førstkommende LUU møde 20. marts Robot-underviserne laver et oplæg til kursusformulering, som er afgrænset fra eksisterende robot-uddannelser. Det påtænkes i den sammenhæng at opsplitte Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) i to 5-dages kurser. Udgangspunktet er at formulere et kursus, som dækker springet ml. IV-kurset på ekspertniveau og de grundlæggende kurser, hvor robot programmering indgår i større eller mindre omfang. Side 10 af 14

11 DAGSORDEN EGNE NOTATER 2751 Produktion af køle- og klimaanlæg Nedenstående nye kurser afventer godkendelse i MBU: Sølv og fosforhårdlodning af kobberrør Ud fra givne loddespecifikationer kan deltageren selvstændigt udføre sølv- og fosfor-hårdlodning af samlinger på kobber- og/eller aluminiumsrør op til og med Ø30 i henhold til gældende DS/EN standarder. Under loddearbejdet kan deltageren anvende opspændingsfiksturer og klemtænger, dosere varmekilder i henhold til rørdimensioner og tilsatsmaterialer samt ekspandere kalibreringsværktøjer korrekt Montage og test af køle/klimaanlæg På baggrund af viden om mekaniske og elektriske komponenters virkemåde og funktion i køle/klimaanlæg, kan deltageren selvstændigt montere og indlodde rør, drøvleorganer, skueglas, kapillarrør, tørrefiltre, fordampere, kondensatorer, ventilatorer, magnet- og sikkerhedsventiler og pressostater i et hermetisk køle/klima anlæg. I forbindelse med montagen kan deltageren anvende diagrammer (rør, konstruktion og el) i henhold til gældende DS/EN standarder samt udvælge og anvende håndværktøj og montagematerialer korrekt. Deltageren kan endvidere sikkerheds- og miljømæssigt korrekt håndtere trykflasker og tæthedsprøve på et køleanlæg med nitrogen, påfylde og aftappe kølemiddel samt læksøge anlægget efter påfyldning. Deltageren kan anvende testprogrammer og multimeter ved fejlfinding på anlæg med pumpdown, trykudligning og hotgas samt sikkerheds- og miljømæssigt korrekt fejlsøge på anlæggets komponenter og samlinger herunder aftappe kølemiddel ved hjælp af tømmestand og påvise, om et køleanlæg er evakueret korrekt. Endelig kan deltageren, med henblik på optimering af montagearbejdet og tilhørende samlevejledninger, indgå i dialog med kolleger om design af emner Montage af lettere industriprodukter Status på seneste udvalgsmøde var, at der fremadrettet kun er et meget beskedent behov for AMUefteruddannelse inden for området, dog er der fortsat et mindre behov for uddannelse af ledige/ny-ansatte. Dette er bekræftet via udvalgsmedlemmernes efterfølgende diskussion med kolleger/fagfolk i virksomhederne samt senest bekræftet på sekretariatets besøg på Dantherm Power (fremstilling af brændselscelleanlæg) samt kontakt til GAIA Solar (solceller). Side 11 af 14

12 DAGSORDEN EGNE NOTATER Sekretariatet vil med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen 2012 ny-udvikle kursusporteføljen og dermed sikre, at områdets uddannelsesdækning matcher industriens fremadrettede behov (herunder evt. nedlæggelse og sammensmeltning af kurser). 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk (diskussionspunkt) ( ) 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk Sekretariatet har medio januar 2012 lavet en opgørelse over, hvilke skoler der udbyder udvalgets AMU-kurser (se bilag 6). Farvemarkering i bilag 6: Ingen markering (hvis): Disse kurser er ikke kernemål i udvalgets FKB er Grøn: kurset udbydes af godkendt skole Gul: kurset udbydes af skole, som har udbudsgodkendelse via anden FKB (som tilkoblet kursus) Rød: kurset udbydes af ikke-godkendt skole, som dog kan have samarbejdsaftale om udbud med godkendt udbyder I bilag 6 fremgår det, at: En række af kurserne ikke udbydes via efteruddannelse.dk At flere kurser udbydes af ikke-godkendte udbydere samt, at sekretariatet ikke har kunnet finde samarbejdsaftaler om udbud på de udbudsgodkendte skolers hjemmesider (der kan dog godt være en samarbejdsaftale, som så blot ikke er offentliggjort iht. gældende udbudsregler) 2228 Metrologi i metalindustrien Alle kurser på nær udbydes af udvalgets skoler 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Alle kurser udbydes af udvalgets skoler Svejsning med industrirobotter for operatører under afvikling og afløst af kurserne Disse vil snarest blive udbudt Pladebearbejdende metalindustri Alle kurser udbydes af den landsgodkendte skole. Tradium (landsudbyder) oplyser 7/3-2012, at der ikke er indgået samarbejdsaftale med SDE om udbud af og De 2 kurser er samtidig tilkoblet FKB 2610 Smedetek- Side 12 af 14

13 DAGSORDEN EGNE NOTATER nisk område (MI FKB). Her er Tech College Aalborg eneste godkendte udbyder, og det er altså en mulighed, at Tech College Aalborg har udlånt de 2 kurser til Syddansk Erhvervsskole Montage af lettere industriprodukter Ingen af kurserne udbydes af landsskolen Produktion af køle- og klimaanlæg De 2 loddekurser udbydes, de 3 øvrige kurser i FKB en udbydes ikke. FKB 2787 Spåntagende metalindustri Alle kurser udbydes af udvalgets skoler på nær Mercantec og Herningsholm ES med udbudsgodkendelse i region Midtjylland kontaktes mhp. at afklare, om der er indgået samarbejdsaftale med Aarhus Tech hhv. Tradium om udbud af 12 hhv. 8 af FKB ens kurser. Mercantec oplyser, at skolen har udlagt 7 ud af de i bilag 6 angivne 8 kurser til TRADIUM. Kurset CNC teknik er ikke udlagt til TRADIUM. Mercantec og Herningsholm Es med udbudsgodkendelse i region Midtjylland kontaktes ligeledes mhp. at afklare, om der er indgået samarbejdsaftale med Uddannelsescenter Holstebro om udbud af kursus Indstilling 6 Det indstilles, at udvalget på basis af bilag 6 diskuterer, om der skal iværksættes opfølgende handlinger i forhold til skoler, som ikke udbyder/blot udbyder en delmængde af de forskellige FKB ers AMU-kurser 8. Meddelelser ( ) 8. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Orientering om det uddannelsesmæssige indhold af overenskomstforlig. Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet Nye UU-medlemmer Udvalgets formandskab har i samråd med det faglige udvalg vurderet, at UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik kører videre med 8 udvalgsmedlemmer. Det betyder, at de pt. 2 ledige pladser ikke besættes. Side 13 af 14

14 DAGSORDEN EGNE NOTATER AMU udbudsrunde 2012/13 Sekretariatet har været i kontakt med uddannelseschef Niels Kjeldsen fra Metal College Aalborg. Udvalget kan forvente, at skolen ansøger om godkendelse til FKB 2787 i region Nordjylland ved førstkommende AMUudbudsrunde. 9. Mødeplanlægning 9. Mødeplanlægning A. Næste ordinære møde 15. juni 2012 Det forventes, at mødet vil fokusere på det nye kursusprogram for den spåntagende CNC bearbejdning. Forslag til evt. virksomhedsbesøg modtages gerne. B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 15. juni 2. oktober 14. december Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 10. Evt. 10. Evt. Side 14 af 14

15 Bilag 1: Innovation i udvalgets uddannelser opsamling fra sidst Den 5. marts 2012 Morten Møldrup 1. Baggrund På udvalgsmødet d. 15. december 2011 påbegyndte vi en diskussion af, hvad vi som udvalg forstår ved innovation. Udvalget fik her en fælles forståelse af, at innovation i metalindustriel produktion i høj grad handler om, at man som operatør tænker over, om det er muligt at ændre (forbedre) de processer, som man indgår i. Anledningen er ofte at en given arbejdsproces opleves som besværlig og/eller unødigt tidskrævende og derfor kan tilrettelægges på en mere optimal måde. Holdning og adfærd til forbedringsarbejdet Men det er ikke nok, at man som operatør overvejer, om arbejdet kan udføres på en bedre og mere optimal måde. Her kommer holdning og adfærd ind i billedet som helt centrale forudsætninger for, at en virksomhed er i stand til at omsætte medarbejdernes viden og kompetencer til forbedringer i spåntagende produktion. Holdning handler om, at man som operatør personligt finder det vigtigt at bidrage til at skabe løbende forbedringer med de forudsætninger, som man nu engang har. Mens adfærd handler om, at man så også rent faktisk gør noget, når man bliver opmærksom på et forbedringspotentiale. Det vil sige, at man kan vurdere et problems karakter og omfang og tage initiativ til at få gjort noget ved det enten selvstændigt eller i samarbejde med kolleger og ledelse. I nogle tilfælde kan problemet løses fra dag til dag, i andre tilfælde gennem mindre projekter. IF råder allerede i dag over en række kurser, som understøtter holdning og adfærd i produktionen. For eksempel lærer kursisterne på et kursus som Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion at forbedre arbejdet med baggrund i kendskab til kvalitetsomkostninger og betydningen af kollegers og egne holdninger til kvalitet. Helt konkret at det har økonomiske omkostninger, hvis de producerede emner ikke overholder specifikationerne og derfor må brokkes. Side 1/4

16 Ligeledes findes der en række kurser til industriens medarbejdere, som giver medarbejderne kompetence til at arbejde med forbedringer i produktionen. Det være sig både i form at konkrete værktøjer (SMED, tavlemøder og selvevalueringsmodeller) og i form af kurser, som sætter fokus på almen-faglige kompetencer som læring, kommunikation og samarbejde. Der findes også kurser i eksempelvis forretningsforståelse og kunde/leverandørforhold. Disse kurser giver medarbejderne forståelse for metalindustriens og egen virksomhedes konkurrencesituation og kunder (interne og eksterne) og illustrerer i den sammenhæng vigtigheden af, at der i virksomheden kontinuerligt arbejdes med forbedringer. Disse kurser kan bidrage til at underbygge operatørens motivation til aktivt at involvere sig i forbedringsarbejdet. Se bilag 2 for en oversigt over disse AMU-kurser. Det er dog ikke disse kurser, som vi skal diskutere i dag men derimod, hvordan udvalgets teknisk-faglige kurser inden for CNC drejning kan understøtte innovation i produktion og bearbejdning. Det grundlæggende spørgsmål er så, hvordan de teknisk-faglige AMU-kurser understøtter operatørerne til at identificere, vurdere, kvalificere og implementere forbedringer i produktionen? Kort sagt, hvad skal der til hos operatøren, på skolerne og i virksomhederne? 2. Hvordan understøtter udvalgets uddannelser innovation? De teknisk-faglige kompetencer er ofte den grundlæggende forudsætning for at skabe både mindre og større forbedringer (innovation) i produktionen. Inden for CNC-området kan det for eksempel være operatørens både teoretiske og praktiske forståelse for maskinens opbygning, kapacitet og tilstand, som sætter ham i stand til at identificere muligheder for at ændre og justere på centrale parametre såsom spåndybde, tilspænding, skærehastighed og emnestøtte, og som derigennem leder frem til ideer til optimering af bearbejdningsprocessen. Her kan der for eksempel være tale om reduktion af antallet eller rækkefølgen af maskinoperationer og en deraf følgende reduktion af cyklustid per bearbejdet emne. Side 2/4

17 Det er også operatørens teknisk-faglige kompetence til at anvende nye måleværktøjer/udstyr, som kan foranledige forslag til ændringer i processer inden for dokumentation og kvalitetskontrol, og operatørens kompetence til at foretage korrigerende handlinger i produktionen er tæt knyttet til kompetencen til at forstå og vurdere målerapporter. 3. Forbedringsarbejdet i virksomheden På udvalgsmødet i december diskuterede vi også forbedringsarbejdet i virksomheden. Nedenstående har sekretariatet samlet op på den diskussion. Det vil ikke blive behandlet på udvalgsmødet, men kan tjene til inspiration i virksomhederne. Operatørernes incitament til at bidrage til at skabe forbedringer i produktionen er også tæt knyttet til den måde, som forbedringsarbejdet gribes an på virksomheden. Her er det væsentligt, at operatørens forslag og initiativer til at skabe forbedringer i produktionen understøttes på virksomheden. Man kan her stille sig selv følgende spørgsmål: Opmuntres operatøren til at stille spørgsmålstegn ved den måde, som arbejdet udføres på (herunder arbejdsprocedurer og vejledninger)? Er standardsvaret, at det har vi prøvet før, eller det vil aldrig virke? Er det tilladt at begå fejl? (hvis ikke virker det hæmmende for initiativer til innovation) Bliver operatørerne opfordret til at skitsere løsninger på oplevede problemer? Får operatører en tilbagemelding på, hvorfor et forslag prioriteres lavt eller alligevel ikke kan gennemføres? (det kan der jo være mange gode grunde til) Er der på virksomheden en systematisk tilgang til at arbejde med forbedringer eks. gennem tavlemøder, databaser over forbedringsforslag og lign.? Bliver man som operatør delagtiggjort i at gennemføre ændringer? 4. Det optimale AMU-kursus før og efter kursusafholdelse Udvalget diskuterede også væsentligheden af, at man både forbereder sig før et kursus og evaluerer det efterfølgende. Det vil ikke blive behandlet på udvalgsmødet, men kan tjene til inspiration i virksomhederne herunder samarbejdet ml. skole og virksomhed ifm. afholdelse af AMU-kurser. Side 3/4

18 For at få det fylde udbytte af et givet kursus er det væsentligt, at virksomhed og operatør er skarpe på, hvad man ønsker at få ud af det. Her kan man stille sig selv nedenstående spørgsmål: Er det vigtigt, at operatøren kommer tilbage til virksomheden med nye ideer til, hvordan produktionen kan forbedres? Afstemmes disse forventninger ml. operatører og arbejdsleder/uddannelsesansvarlig? Bliver operatøren forud for kurset bedt om at formulere tre ting, som han ønsker at få ud af kurset? Holdes der formøde med underviseren om, hvad kursisterne efterfølgende skal bruge de tilegnede kompetencer til i virksomheden? Hvordan understøttes operatører, som på kursus har fået nye ideer? Side 4/4

19 BILAG 2 Oversigt over almen-faglige AMUkurser ift produktionsforbedringer Innovationsegnede produktionsområder (3 dage) Operatøren kan med baggrund i viden om medarbejderdreven innovation og i samarbejde med kollegaer og ledelse bidrage til at identificere hvilke områder og/eller processer i industrivirksomheder, som er egnede og eller mulige til innovation. Operatøren kan udarbejde handleplaner for at kunne implementere og evaluere løbende forandringer og forbedringer af produkter/ydelser inden for eget jobområde. Operatøren kan i processen inddrage planer for ændringer i arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø samt arbejdets organisering Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (2 dage) Deltageren kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan deltageren bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for operatørers arbejdsområder i fremstillingsvirksomheder Omstillingseffektivisering for operatører (2 dage) Ved anvendelse af SMED- metoden, (Single Minute Exchange of Die) kan deltageren effektivisere omstillingstiden gennem kortlægning og systematisering af indre og ydre opstillingstider med henblik på at opnå mindre seriestørrelser samt kortere gennemløbstider og færre varer-i-arbejde Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper (1 dag) Deltagerne kan indgå i selvstyrende grupper, som anvender tavlemøder som en væsentlig del af planlægning af det daglige arbejde, samt i arbejdet med problemløsning og forbedringer. Deltagerne har synligt overblik over status i forhold til mål indenfor væsentlige KPI/måleområder, som kvalitet, levering, omkostninger, trivsel og miljø. Deltageren kan reagere og sikre rigtig aktivitet ud fra mål og nøgletal. Dette med udgangspunkt i tavle møder. Side 1/3

20 40658 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean (1 dag) Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere Lean produktionsoptimering. Dette sker med indsigt i de fem Lean principper samt opnået kendskab til et udvalg af Lean værktøjer omkring om spildtyper og flow Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion (3 dage) På baggrund af kendskab til totalkvalitet og bevidsthed om kvalitetsomkostninger kan deltageren vedligeholde og forbedre arbejdet med virksomhedens kvalitetsmålsætninger. Med baggrund i bevidsthed om betydningen af kollegers og egne holdninger til kvalitet kan deltageren medvirke til at løse kvalitetsproblemer i virksomheden, herunder informere og kommunikere korrekt med såvel interne som eksterne kunder og leverandører Videndeling og læring for medarbejdere (3 dage) På baggrund i viden om forudsætninger for videndeling og læring kan deltageren medvirke til at understøtte produktionsgrupper i at være selvudviklende i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Deltageren kan medvirke til at skabe og understøtte netværk for erfaringsudveksling inden for eget jobområde herunder anvende forskellige metoder, teknikker og tekniske hjælpemidler med henblik på at sætte kolleger i stand til at udføre eller forbedre udførelsen af opgaver til et tilfredsstillende kvalitetsniveau Selvevaluering i praksis (2 dage) Med baggrund i viden om anvendelse af et selvevalueringsværktøj som eksempelvis EFQM, KVIK eller anden tilsvarende selvevalueringsmodel kan deltageren vurdere, evaluere egen og kollegers indsats og resultater i forhold til givne målsætninger. Deltageren kan medvirke til forbedringer med udgangspunkt i resultaterne af en selvevaluering. Deltageren kan indgå aktivt i diskussioner på arbejdspladsen om en samlet vurdering af forbedringsmuligheder, herunder prioritering af indsatsområder, som iværksættes i forlængelse af selvevalueringen samt udarbejde forslag til forbedringer af eget jobområde. Side 2/3

21 45363 Kunde/leverandørforhold for operatører (1 dag) Med baggrund i viden om kunde- og leverandørforholdet i kvalitetsstyrings sammenhænge i virksomheden kan deltageren anvende personlige/faglige ressourcer til at skabe forbedringer af de produkter/ydelser der leveres. Deltageren kan informere og kommunikere korrekt i kunde- og leverandørsammenhæng med baggrund i viden om egne grænseflader til såvel interne som eksterne kunder og leverandører Selvevaluering i produktionsgrupper (2 dage) Som led i udviklingen af en produktionsgruppes daglige arbejde kan deltageren anvende en struktureret selvevalueringsmetode til at evaluere egen og kollegers indsats og resultater. Med baggrund i viden om EFQM (The European Foundation for Quality Management) modellen kan deltageren vurdere, hvor produktionsgruppen befinder sig på baggrund af vedtagne mål. Deltageren kan udarbejde forslag til forbedringer for egen produktionsgruppe med udgangspunkt i en enkel selvevaluering ved hjælp af EFQM Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet (4 dage) Deltageren kan ud fra virksomhedens mål skriftligt formulere en personlig vision og handlingsplan for sit eget merbidrag i virksomheden i forbindelse med nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer og nye samarbejdspartnere. Med baggrund i virksomhedens vision, strategi og mål for en selvstyrende gruppe kan deltageren medvirke til sikring af kundefokus i alle arbejdsopgaver. Deltageren kan i samarbejde med kolleger identificere, prioritere og vælge den handlingsstrategi, der bedst videreudvikler et velfungerende team Miljø- og energiforbedringer i industrien På baggrund af viden om miljø- og energimæssige forhold samt om principper og metoder for miljø- og energiforbedringer kan deltageren bidrage til en miljø- og energimæssig optimering af produktion i en industrivirksomhed. Deltageren kan på et grundlæggende niveau kortlægge miljøbelastninger og udføre enkle energivurderinger på egen arbejdsplads. På baggrund disse kortlægninger og vurderinger kan deltageren identificere mulige forbedringsforslag samt opstille og gennemføre enkle handleplaner for miljø- og energimæssige forbedringer i en industriel produktion. Side 3/3

22 BILAG 3 CNC spåntagende/tegnings/måleteknisk struktur CNC drejning Tegningsforståelse Måleteknik CAM drejning CAM fræsning CNC Fræsning Emnetegning i retvinklet projektion (3 dage) Introduktion til spåntagende metalindustri (2 dage) Kontrolmåling med fast og stilbart måleværkstøj (3 dage) Tegningsinformation og fremstilling (3 dage) Præcisions- og tolerancemåling Operatør ved CNC drejebænk, overvågning / produktion 1 (3 dage) Operatør ved CNC drejebænk, overvågning / produktion 2 (2 dage) Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift1 Operatør ved CNC drejebænk, programmering/ drift2 Operatør ved CNC drejebænk, programme-ring/ drift3 Operatør ved CNC drejebænk, programmering/ drift4 CNC-drejning med c-akse, programmering/ optimering CNC-drejning med c-akse, produktion/optimering [Skriv tekst] Emnetegning i CAD, introduktion Emnetegning i CAD, assembly med 2-4 parter GPS målsætning manuel 1 (3 dage) Emnetegning i CAD, assembly med flere end 4 parter Emnetegning i CAD, designoptimering GPS målsætning i CAD 2 (2 dage) GPS målsætning, manuel 2 (2 dage) Påføring af GPSsymboler og tolkning af tegninger med GPS GPS målsætning i CAD 1 (3 dage) MTM bearbejdning MTMbearbejdning, 5- akset (10 dage) MTMbearbejdning, 7- akset Måleteknisk kontrol dokumentation (2 dage) Vurdering af geometri måleresultater (2) dage Kalibrering og måleusikkerhed (3 dage) Betjening af 3D koordinatmålemaskine Programmering af 3D koordinat målemaskine Optimering af 3D koordinat målemaskine programmer Manuel Statistisk Process Control (SPC) (3 dage) IT-baseret Statistisk Process Control (SPC) (2 dage) Produktions- og proceskapabilitet Tilvalgskurser, højt niveau Avanceret optimering af CNCbearbejdning, 5 dage Variabel CNC programmering CNC automationsog periferiudstyr 5 dage Konstruktion af emnegeometrier i CAM til CNC drejning CAM programmering til CNC drejning Konstruktion af emnegeometrier i CAM til CNC fræsning CAM programmering til CNC fræsning CAM programmering til CNC bearbejdning CAM programmering til dobbeltkrumme overflader CAM programmering til flerakset bearbejdning (5 dage) Operatør ved CNC fræsemaskine, overvågning / produktion 1 (3 dage) Operatør ved CNC fræsemaskine, overvågning / produktion 1 (3 dage) Operatør ved CNC fræsemaskine, programmering/drift1 Operatør ved CNC fræsemaskine, programmering/drift2 Operatør ved CNC fræsemaskine, programmering/drift 3 Operatør ved CNC fræsemaskine, programmering/drift4 CNC fræsning, 4- akset bearbejdning/programmeri ng CNC fræsning, 5- akset bearbejdning/programmeri ng 5-akset CNC fræsning via CAM

23 CNC Drejning Emnetegning i retvinklet projektion, 3 dage Introduktion til spåntagende metalindustri, 2 dage Tegningslæsning og -fremstilling, 3 dage 2-akset bearbejdning Operatør ved CNC drejebænk, overvågning/produktion 1, 3 dage (4) (4) Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj, 3 dage Operatør ved CNC drejebænk, overvågning/produktion 2, 2 dage Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 1, 5 dage Præcisionsmåling med stilbart kontrolværktøj, 5 dage Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 2, 5 dage Måleteknisk kontroldokumentation 2 dage Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 3, 5 dage CNC drejning, tilvalgskurser Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 4, 5 dage CNC drejning, CAM 1, 5 dage CNC drejning med flere end 3 akser CNC-drejning med c-akse, programmering/optimering 5 dage (4) (4) GPS målsætning, manuel 1 3 dage GPS målsætning, manuel 2, 2 dage CNC-drejning med c-akse, produktion/optimering 5 dage Variabel CNC programmering, 5 dage MTM bearbejdning, 5-akset Avanceret optimering af CNC bearbejdning, 5 dage MTM bearbejdning, 7-akset Operatør ved CNCmaskine, automations- og periferiudstyr

24 BILAG 5: CNC drejning kursusbeskrivelser Titel Introduktion til spåntagende metalindustri Sekretariatets bemærkninger ift. Kursusbeskrivelse Varighed Deltageren opnår med kendskab til forskellige produktionsformer, bearbejdningsmaskiner samt tilhørende arbejdsfunktioner og processer i metalindustrien forståelse for egen rolle i virksomheden. Deltageren får kendskab til, hvordan operatører i metalindustrien arbejder med forbedringer i produktionen herunder cyklustider, kvalitet og arbejdstilrettelæggelse. 2 dage innovation Kurset er et bredt introduktionskursus til spåntagende produktion i metalindustrien. Der er tale om et foreløbigt udkast. Formålet med kurset er at give ledige og ny ansatte operatører en grundlæggende forståelse for den spåntagende metalindustri herunder hvorfor og hvordan der arbejdes med at forbedre produktionen. Titel Kursusbeskrivelse Varighed Operatør ved CNC drejebænk, overvågning/produktion 1 Deltageren kan med udgangspunkt i given operationsplan og viden om CNC drejebænkens betjeningspanel og funktionstaster opstarte klargjort CNC drejebænk og køre produktion af større serier sikkerhedsmæssigt korrekt herunder: tænde maskine og køre i referencepunkt isætte og udtage emner af maskinen bevæge maskinens akser skifte til korrekte platte skær Deltageren kan efter givne forskrifter/instruktioner kontrollere CNC drejebænkens køle og smøremiddel niveau og kvalitet med refraktometer samt andre måleinstrumenter (bakterieniveau, temperatur). Deltageren kan kontrollere og efter behov indstille spændetryk og foretage smøring af patroner/opspændingsudstyr. Deltageren kan overvåge produktionen og ved afvigelser fra normal drift stoppe produktionen. Endelig kan deltageren under vejledning opmåle emner ifølge kontrolspecifikationer med fast kontrolværktøj og foretage visuel kvalitetsvurdering heraf. Deltageren kan efter forskrifter nedlukke CNC produktionsdrejebænk sikkerhedsmæssigt korrekt samt foretage daglig og periodisk rengøring af maskine herunder påfylde vangeolie og køle/smøremiddel. 3 dage Sekretariatets bemærkninger ift. innovation En grundlægende forudsætning for at kunne medvirke til at forbedre spåntagende produktion er udover en vis praktisk erfaring, at man kender til fagets termer, ved hvordan CNC drejebænke er bygget op, og hvordan man betjener dem. I den sammenhæng får deltageren på kurset kendskab til gængse CNC termer og den grundlæggende maskinopbygning herunder betegnelse på maskinkomponenter (spindler, akser, revolverhoved, pinoldok, centrerpatron, hårde/bløde bakker osv.). Deltageren vil efter kurset kende de mest almindelige maskinkomponenters funktion og kunne udpege dem ved maskinen.

25 BILAG 5: CNC drejning kursusbeskrivelser Titel Kursusbeskrivelse Operatør ved CNC drejebænk, overvågning/produktion 2 Deltageren kan med udgangspunkt i givne arbejdstegninger og kontrolskemaer samt viden om CNC drejebænkens betjeningspanel og funktionstaster opstarte klargjort CNC drejebænk og køre produktion af større serier sikkerhedsmæssigt korrekt herunder: opmåle og vurdere emner ifølge kontrolspecifikationer med fast og stilbart måleværktøj justere offset værdier til givne tolerancer udføre stikprøvekontrol og udfylde kontrolskemaer Deltageren kan med viden om forskellige fejltyper på CNC drejebænke assistere opstiller ved gennemførsel af korrigerende handlinger og indkørsel til normal produktion. Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Kurset bygger videre på kurset Operatør ved CNC drejebænk, overvågning/produktion 1. Deltageren får en smule mere maskinkendskab herunder hvordan man låser spindlen, vide at numre på klør/bakker skal stemme overens etc. Produktionsgrundlaget er givet, dvs. at operatøren ikke selv skal planlægge bearbejdningsproces, vælge (optimale) værktøjer mv. Deltageren vil kunne følge med i opstilling på CNC drejebænk og f.eks. kunne assistere opstiller med at skifte/flytte bakker. Varighed 2 dage Titel Kursusbeskrivelse Varighed Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 1 Deltageren kan med udgangspunkt i DS/ISO tegninger, givne bearbejdningsdata (skærehastighed, omdrejningstal og tilspænding), viden om 2 akset koordinatsystem (X, Z) samt G koder (G0, G1, G2, G3, G50, G96, G97) og M koder (M2, M3, M4, M5, M8, M9, M30) beregne koordinater og udføre programmering af enkle emne konturer på PC. Deltageren opnår endvidere grundlæggende viden om forskellige materialetyper. Deltageren kan under vejledning overføre (ind/udlæse), simulere og afprøve enkle programmer på CNC drejebænk sikkerhedsmæssigt korrekt. Endelig kan deltageren med grundlæggende viden om maskinkapacitet (emnestørrelse, spåndybde, opspænding) justere og redigere enkle CNCprogrammer. 5 dage Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Deltageren ved, hvad et CNC program er, og kan følge med i et simpelt drejeprogram. Man får et overblik over rækkefølge af skærende værktøjer, da man nu kan læse et program. Dette er en forudsætning for, at man på et senere kursus selv kan udarbejde optimal værktøjsrækkefølge. På kurset lærer man noget systematik, som gør, at man på virksomheden har bedre forudsætninger for at kunne stille spørgsmål ved den måde, som arbejdet udføres på.

26 BILAG 5: CNC drejning kursusbeskrivelser Titel Kursusbeskrivelse Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 2 Deltagerne kan på grundlag af oplyste skæredata og værktøjsvalg, samt ved anvendelse af matematiske/trigonometriske funktioner og programmeringskoder, udarbejde enkle ISO CNC programmer med udvendig plan, langs ansats og konusdrejning til forskellige drejeemner. Deltageren kan foretage grafisk afprøvning, overføre data til CNC drejebænk, opsætte og opmåle værktøjer til udvendig bearbejdning, udlægge emnenulpunkt, afprøve drejeoperationer ved enkeltblokkørsel og korrigere enkle programfejl. Deltagerne kan yderligere vurdere og måle færdige emner ifølge kontrolspecifikationer, foretage korrigerende handlinger samt under vejledning foretage optimalt valg af platter. Deltageren kan justere værktøjs offset værdier til korrekt emnedimension, fremstille emner på 2 akset CNC drejebænk ved automatisk kørsel samt genstarte CNC drejebænken efter driftstop (programstart). Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Deltageren kan finde skæredata i katalog og kender konsekvenser på maskinen, når skæredata ændres. Eks. at emnet er hurtigere færdigt ved 150 skæremeter i stedet for 80. Et andet eksempel er betydning for emnets overfladeruhed, når tilspænding ændres fra F0,4 til F0,2). Deltageren kan også foretage optimalt valg af platte/skær, der passer til given materialetype og opspænding. Deltageren kan rette (forbedre) i eksisterende programmer, når eks. nyt vendeskær skal indpasses. Der fyldes løbende flere fag termer på. Alt sammen forudsætninger for at kunne optimere bearbejdningsproces og tilhørende CNC programmer Varighed 5 dage

27 BILAG 5: CNC drejning kursusbeskrivelser Titel Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 3 Kursusbeskrivelse Deltageren kan udarbejde procesbeskrivelse (operationsplan) over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet drejeemne ud fra ISO/DS arbejdstegning, som indeholder skrub, slet, gevind, indstik, boring samt afstik. Deltageren kan på 2 akset CNC drejebænk programmere emne konturer med udvendig plan, langs, ansats og konusdrejning ved skrub og slet bearbejdning med ISO, cyklus og dialogprogrammeringsfaciliteter (fristik, rundinger, indstik med dvæletid, korthulsboring, indvendig skrub og slet bearbejdning samt indvendig og udvendig gevindskæring). Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Deltageren opnår viden om materialeegenskaber og disses betydning for valg af skærende værktøj. Deltageren vil efterhånden have fået fyldt så meget på, at han kan give input til produktionsforbedringer. Deltageren kan med viden om styringens funktioner selvstændigt vælge egnet programmeringsteknik, programmere med radiuskompensering (G40, G41 og G42) samt udføre enkel fejlfinding og korrigere programfejl på udarbejdede CNC programmer. Varighed Deltageren kan ud fra materialeegenskaber (eks. hårdhed, sejhed, trækstyrke, brudstyrke), fastlagte tolerancer og specificeret overfladeruhed selvstændigt foretage valg af skærende værktøj. 5 dage

28 BILAG 5: CNC drejning kursusbeskrivelser Titel Kursusbeskrivelse Varighed Operatør ved CNC drejebænk, programmering/drift 4 Deltageren kan programmere og fremstille komplekse emner på 2 akset CNC produktionsdrejebænk herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til 2 sidet bearbejdning. Deltageren kan skifte til korrekt opspændingsudstyr (bakker, tænger mv.), udbore bløde bakker, opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. Deltageren kan afprøve drejeoperationer ved enkeltblokkørsel, indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer. Deltageren kan med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier. 5 dage Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Deltageren kender sammenhæng ml. de mest centrale bearbejdningsparametre: tilspænding, skærehastighed og spåndybde og kan på den basis optimere bearbejdningsproces i et givet materiale. Deltageren kan vurdere operationsrækkefølge ift. cyklustid eks. at et givet emne kan produceres på kortere tid, hvis der plandrejes før der langsdrejes. Deltageren kan vurdere optimal tilspænding ift platte, overflade og materiale. Deltageren kan planlægge produktion, så der opnås størst mulig spånvolumen (hvor mange cm3 spåner, der kan fjernes per minut ift. givet emne). Deltageren kender alle termer i spåntagning herunder navne på værktøjstyper (stikstål, gevindstål, udborestål, skrubstål, sletstål) Titel Kursusbeskrivelse Varighed CNC drejning med c akse, programmering/optimering Deltageren kan ud fra arbejdstegning(er) selvstændigt planlægge et konkret produktionsforløb samt udarbejde opstillingsinstruktioner (opstillerkort) og kontrolspecifikationsskemaer. Deltageren kan udarbejde, afprøve og optimere CNC programmer til drejning af komplekse emner med integreret C akse, hvor der indgår dreje, bore og fræseoperationer herunder bore bolthulscirkler (aksialt og radialt) samt med viden om grundlæggende c akse fræseteknik, fræse notspor, nøgleflader (to flader) og sekskant (XC plan). 5 dage Sekretariatets bemærkninger ift. innovation Se markering med fed i venstre kolonne