UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B397200O - PJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 19. november 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, John Mosegaard og Lisbeth Adserballe (kst.)). 13. afd. nr. B : Landforeningen for Bæredygtigt Landbrug v/formand Flemming Fuglede (advokat K. L. Németh) mod René la Cour Sell (advokat Peter Lambert) Roskilde Rets dom af 5. november 2012 (BS 18A-1128/2010) er anket af Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug v/formand Flemming Fuglede med endelig påstand om, at René la Cour Sell dømmes til at anerkende at have været uberettiget til at udtale Der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år eller måske er det 300 på grund af landbrugets sprøjtegifte. Indstævnte, René la Cour Sell, har påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse.

2 - 2 - Supplerende sagsfremstilling I en rapport fra GEUS i 2007 Grundvand, Status og udvikling hedder det blandt andet som ledsagetekst til en figur 35 over fund ved vandværkernes boringskontrol, at der er fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved de større byer. Det fremgår videre af rapporten: Undersøges de vandværksboringer, hvor der i dag ikke indvindes grundvand, fremgår det, at der i perioden er taget 1306 boringer ud af drift, som indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter. Antages det, at pesticider har været årsagen til at boringerne er taget ud af drift, er der i perioden lukket op til 150 drikkevandsboringer pr. år frem til 2002, mens antallet af lukkede boringer for tiden ligger omkring 100 pr. år. I DANVAs pressemeddelelse af 22. januar 2010 Miljøministeren ophæver forurenerenbetaler-princippet hedder det blandt andet: Situationen er alvorlig for det danske grundvand. Vandværkerne har i de seneste år lukket omkring 100 boringer om året på grund af forurening, og tal fra GEUS peger på, at det bliver værre og værre. Landbruget sprøjter markerne 47 procent mere i dag end for syv år siden, og i 2007 blev der fundet pesticider i næsten 40 % af de undersøgte overvågningsindtag. Heraf blev der i 15 % af boringerne fundet pesticider i en mængde, der overskrider grænseværdierne. Socialdemokratiets daværende miljøpolitiske ordfører, Mette Gjerskov skrev den 23. januar 2010 på partiets hjemmeside under overskriften Gift i dit drikkevand blandt andet: Hvert år lukkes 100 vandboringer herhjemme pga. landbrugets sprøjtegift. Efter notat af 22. juni 2010 udarbejdet af GEUS til DANVA eksisterer der i dag ingen præcis viden om, hvor mange vandværksboringer der er taget ud af drift midlertidigt eller permanent pga pesticider. Det fremgår videre, at der formentlig blev lukket ca vandværksboringer i perioden frem til 2001 pga. pesticider, hvorefter antallet er faldet til under 20 i 2007 og Antal analyser indberettet til GEUS har dog varieret gennem de seneste år og antallet er faldende gennem de senere år. Det skønnes, at et opgjort antal boringer på er et minimumstal, således at antallet af aktive vandværksboringer i Danmark ligger mellem ca til boringer, hvortil kommer formentlig omkring til private små anlæg. Det hedder i konklusionen:

3 - 3 - Der er i rapporten nævnt en række usikkerheder i opgørelsen over antallet af boringer, der er lukket på grund af pesticider. Imidlertid giver den angivne metode og opgørelse det bedst mulige estimat ud fra de givne data. Det er i rapporten konstateret: Der er fra 1999 til 2008 lukket 1273 boringer, hvori der er fundet pesticider, heraf er de 602 med pesticidkoncentrationer over grænseværdien. Det må formodes at boringer der er taget ud af drift på grund af pesticider ligger et sted mellem de 602 og 1273 idet nogle vandværker vil vælge at lukke en boring så snart der er konstateret pesticidfund. Nogle boringer kan dog være taget ud af drift af andre årsager end pesticider. Det fremgår af Miljøstyrelsens Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010, Miljøprojekt nr. 1399/2011, side 37, tabel 23 over fordelingen af pesticidsalget/forbruget i 2010 på hovedtyper af arealer, at landbrugsarealerne udgjorde 93,3%. Det fremgår af Miljøstyrelsens orientering nr. 1/2012 Pesticidbelastningen fra jordbruget , side 29, som kommentar til figur 5.5. om fladebelastning, at 97% kan relateres til landbrug eller frugt og bær. Der er herudover blandt andet dokumenteret uddrag fra henholdsvis artikler i GeologiskNyt 6/02 Pesticidforurening - små private boringer er truede, Ingeniøren fra 8. september 2009 Grådige landmænd pøser pesticider på jorden om ny statistik om øget forbrug af sprøjtemidler i landbruget, Miljønyt fra 2010 Landbruget bruger for mange sprøjtemidler, Kommunernes Landsforenings blad fra 18. oktober 2010 Pesticider truer drikkevandet og Politiken fra 10. maj 2011 Strid om antallet af lukkede vandboringer. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Vagn Lundsten og René la Cour Sell. Vagn Lundsten har forklaret blandt andet, at det er en misforståelse, at René la Cour Sells udtalelser blev drøftet på den stiftende generalforsamling i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, som fandt sted i februar 2010, det skete første på den ordinære generalforsamling i april Formanden for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

4 - 4 - indtrådte i foråret 2013 som den ene af i alt seks landbrugsmedlemmer i Promilleafgiftsfonden, der varetager tilbageførelse af pesticideafgifter til landbrugets fonde. Foreningen blev repræsenteret efter, at Kammeradvokaten den 3. oktober 2012 til NaturErhvervsstyrelsen havde opregnet en række saglige grunde, der talte for, at foreningen blev udtaleberettiget som primærproducent. Foreningen har som den eneste landbrugsorganisation i 2010 afgivet høringssvar til Miljøministeriet over udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten. Danmarkskortene med angivelse af akkumulerede målinger efter rapporterne fra GEUS i 2007 Grundvand, Status og udvikling og Grundvandsovervågning 2011 viser tydeligt koncentrationer omkring byerne. En høj måling på et tidspunkt er ikke ensbetydende med, at der fortsat kan måles et højt niveau. Det ændrer sig over tiden. Foreningen har fra GEUS modtaget regneark omfattende ca nedlagte boringer og har herefter fået en statistiker til at undersøge, om der kan konstateres en sammenhæng mellem lukning af vandboringer og anvendelse af pesticider. De modtagne tal fra statistikeren viser, at 690 af boringerne er lukket på grund af forurening. Heraf var de 531 før 2007, 12 i 2008, 13 i 2009, 7 i 2010, 10 i 2011, 40 i 2012 og 5 i 2013 (indtil 1. juli). 69 boringer var uden dato/årstal. Disse boringer er nærmere undersøgt for 2008 til Heraf udgjorde boringer lukket på grund af pesticider 3 i 2008, 2 i 2009 og 2 i De pågældende pesticider har ikke været anvendt af landbruget. Foreningens opgørelse er sendt til Naturstyrelsen, der den 2. oktober 2013 har svaret, at tallene svarede fint til styrelsens opgørelse over sløjfede boringer, men at den statistik styrelsen er i gang med at opgøre, drejer sig om lukkede boringer, dvs. boringer som er lukket men ikke sløjfet. Udover denne retssag har foreningen som mandatar ført en sag om vandplaner mod Miljøministeriet og Naturstyrelsen, der tog bekræftende til genmæle i januar 2013, og en sag mod Miljøministeriet, der fortsat behandles ved Vestre Landsret. Foreningen havde før henvendelsen til René la Cour Sell om dennes udtalelser reageret over for Mette Gjerskov ved at skrive til hende om hendes udtalelser på Socialdemokratiets hjemmeside den 23. januar 2010 om, at der Hvert år lukkes 100 vandboringer herhjemme pga. landbrugets sprøjtegift.. Foreningen overvejede at stævne både René la Cour Sell og Mette Gjerskov, men valgte alene at stævne René la Cour Sell fordi de mente, at hans udtalelser på vegne af Danmarks Naturfredningsforening havde den største vægt i debatten. Mette Gjerskov trak ikke sin udtalelse tilbage, men ændrede den dog på hjemmesiden til, at der blev lukket 100 vandboringer om året med indhold af sprøjtegift. Et forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefri beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg fra februar 2011 er senere blevet vedtaget. Beslutningen om sagsanlæg mod René la Cour Sell blev truffet af

5 - 5 - en enig bestyrelse, der herefter på den ordinære generalforsamling den 24. april 2010 sikrede sig generalforsamlingens opbakning til sagsanlægget. Bestyrelsen havde således før advokatens brev af 9. april 2010 til René la Cour Sell besluttet sig for sagsanlæg, hvis ikke René la Cour Sell trak sin udtalelse tilbage. Det er rigtigt, at han i mailen af 21. marts 2010 til René la Cour Sell skrev, at de udokumenterede påstande fremover ville blive behandlet som injurierende udsagn mod landbrugserhvervet. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug udgør så stor en del af landbrugserhvervet, at han mener at have et enigt erhverv bag sig. Foreningen ønsker ikke, at man kan sige hvad som helst uden konsekvens og er villig til at forfølge det juridisk. De har kunnet se konsekvenserne af Danmarks Naturfredningsforenings retorik, der sammen med andres udsagn har medført et urimeligt fokus på landbrugets pesticideanvendelse og med stor effekt på den politiske proces. Det har påført landbruget afgifter og beskyttelsesområder, der ikke var kommet, hvis ikke blandt andet René la Cour Sell havde udtalt sig som sket. Som også forklaret i byretten anerkender Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, at landbruget har et medansvar for forureningen, men der er også andre, der forurener. Herunder står Banedanmark og kommunerne for en kæmpemæssig tilførsel af pesticider på koncentrerede områder. Der kan efter Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrugs opfattelse ikke relateres en eneste lukket vandboring til lovlig, regelret anvendelse af pesticider i landbruget. Der er ikke nogen rygende pistol. René la Cour Sell har forklaret blandt andet, at der i gengivelsen af hans forklaring i dommen side 24, 21. linje og side 25, 8. linje skal stå, at det drejer sig om lukning af 100 drikkevandsboringer om året. Han deltog som den eneste ikke-landbrugsrepræsentant i en drøftelse om Grøn Vækst. Her kom formanden for Landbrug og Fødevarer med et forslag om randzoner, der desværre ikke kom med i den endelige plan, da man ikke kunne finde ud af, hvordan landbruget skulle kompenseres. DANVA var voldsomt frustreret over, at der ikke skete en nærmere undersøgelse af de anvendte sprøjtegifte, idet man var overbevist om, at langt flere vandboringer blev lukket på grund af landbrugets anvendelse af sprøjtegifte, end man kunne dokumentere. Danmarks Naturfredningsforening varetager naturens interesser og ønsker ikke sprøjtegift overhovedet i drikkevand. På en DANVAkonference blev det sagt, at der blev lukket ca boringer i årene eller ca. 150 på året. Alarmklokkerne ringer rigtig sent. Danmarks Naturfredningsforening mener, at politikerne skal følge et forsigtighedsprincip for at sikre drikkevandet. Efter artiklen 1. marts 2010 i foreningens blad blev han ringet op af en journalist fra Landbrugsavisen. Det var et langt interview på måske en halv time, hvor de kom omkring mange miljøspørgsmål

6 - 6 - vedrørende landbrugets påvirkning af miljøet, herunder anvendelse af sprøjtegifte og lukkede drikkevandsboringer. Han fik ikke artiklen til gennemsyn og bad heller ikke om det. Udgangspunktet for interviewet var hans klumme i foreningens blad. Danmarks Naturfredningsforening prøver at råbe politikerne op både med henblik på at skaffe et dokumentationsgrundlag og vedrørende ressourceanvendelsen. Politikerne skal give rammevilkår, så man undgår skadevirkninger på miljøet. Foreningens indsats er rettet mod politikerne. Der foreligger ikke præcise tal for, hvad der er lukket af drikkevandsboringer, som skyldes landbruget. Der er imidlertid grund til at tro, at tallet er rasende meget højere. Han antager også i dag, at tallet er voldsomt underdrevet. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at påkalde sig politikernes opmærksomhed. Han anvendte formuleringen de senere år, fordi der var diskussion med landbruget om emnet. Blev diskussionen for detaljeret, blev debatten let afsporet af fjollede og ligegyldige diskussioner. Derfor lagde han en margin ind, så de kun skulle diskutere rammevilkår. Udtrykket de senere år kunne efter hans opfattelse godt række tilbage til 1991 eller før. Rigsrevision har også kritiseret, at miljøundersøgelserne ikke var omfattende nok. Det skyggede for de reelle tal. Det kunne derfor ikke bevises, at pesticiderne kom lige fra de 93% af pesticiderne, som bruges af landbruget. Han er grundlæggende rigtig citeret i artiklen i Landbrugsavisen. Han så ikke artiklen, før efter denne sag opstod. Han har ikke taget afstand fra den. Artiklen tjente til diskussion om landbrugets rammevilkår. Han mener, at tallet på de lukkede boringer de senere år er forsigtigt opgjort. Han baserede også tallet på, hvad der blev sagt af DANVAS direktør på DANVAS konference og af Mette Gjerkov. Han har ikke selv undersøgt tallene. Som ansvarlig for Danmarks Naturfredningsforenings blad har han også godkendt og haft ansvar for overskriften Sandheden om landbruget på artiklen den 1. marts Danmarks Naturfredningsforening lavede i samme periode en faktafolder, hvor der blev skrevet på samme måde som i artiklen. Hvis han havde haft mulighed for at rette artiklen i Landbrugsavisen, før den blev trykt, ville han have rettet den til, at der blev lukket 100 drikkevandsboringer om året som følge af landbrugets anvendelse af pesticider. Procedure Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har under anken gjort gældende, at sagen skal betragtes som et anerkendelsessøgsmål, nemlig et søgsmål gående ud på, at René la Cour Sell tilpligtes at anerkende, at han som led i at forfølge Danmarks Naturfredningsforenings politiske interesser har fremsat direkte urigtige/usande oplysninger. Landsforeningen for

7 - 7 - Bæredygtigt Landbrug har en væsentlig retlig interesse i at få dette urigtige udsagn gendrevet. Sagen drejer sig derfor om, hvorvidt René la Cour Sell som led i en politisk kampagne er berettiget til at fremkomme med direkte usande oplysninger med det formål at påvirke politikerne/lovgiverne. At fremkomme med bevidst urigtige oplysninger som led i en politisk kampagne, der lægger et erhverv landbruget for had er retsstridigt, og [foreningens] medlemmer er berettiget til at påtale en sådan retsstridig handling. Det ønskes fastslået, at René la Cour Sell har udtalt sig om noget, som han ikke har dækning for at udtale sig om. René la Cour Sell har gjort gældende, at sagen skal afvises. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har ikke en retlig interesse i søgsmålet og er derfor ikke søgsmålsberettiget. Landsforeningen har en politisk, men ikke en retlig interesse i sagen. De medlemmer, foreningen repræsenterer, har endvidere ikke en konkret, væsentlig og individuel interesse i at få medhold i den nedlagte påstand. René la Cour Sells udsagn var efter sit indhold hverken uberettiget eller retsstridigt. Fremsættelse af et urigtigt udsagn som led i en politisk argumentation gør ikke udsagnet retsstridigt. Også uden for den politiske debat gælder, at et urigtigt udsagn ikke automatisk er et retsstridigt udsagn. Det er en forudsætning for, at landsforeningen kan få medhold, at udsagnet er retsstridigt. Landsforeningen har bevisbyrden for, at udsagnet var retsstridigt i forhold til de medlemmer, foreningen repræsenterer. I kravet om retsstridighed ligger først og fremmest, at udsagnet er urigtigt, at det er skadeligt for foreningen og dens medlemmer, og at René la Cour Sell ikke var berettiget til at fremsætte det. Den vurdering, der skal foretages, er ikke væsensforskellig fra den vurdering, der foretages i forbindelse med en mortifikation efter straffelovens 273. Der skal foretages en afvejning af, om et eventuelt hensyn til landsforeningen og dens medlemmer er tilstrækkeligt til at tilsidesætte det tungtvejende hensyn til ytringsfriheden, jf. EMK artikel 10. Denne afvejning skal falde ud til René la Cour Sells fordel, da udsagnet er korrekt, da det ikke i særlig grad er skadelig for landsforeningen og dens medlemmer, og da René la Cour Sell var berettiget til at fremsætte det. Der henvises til de faktiske oplysninger, René la Cour Sell havde ved udsagnets fremsættelse. En vis formuleringsfrihed er en nødvendig forudsætning for, at et demokratisk samfund kan fungere uden utallige sagsanlæg om formuleringer, der ikke i detaljer er fuldt overensstemmende med det, udsagnet bygger på. Adgangen til at få et udsagn kendt ubeføjet angår derfor tilfælde, hvor der er fremsat et bevidst direkte urigtigt udsagn, men ikke tilfælde, hvor et grundlæggende korrekt udsagn, der har støtte i troværdige kilders oplysninger, ikke i detailindholdet er helt identisk med de nævnte

8 - 8 - oplysninger. Udsagnet er fremsat mundtligt som led i et telefonisk interview uden gennemlæsning af artiklen før offentliggørelse. Udsagnet er en enkelt sætning i et samlet interview, der drejer sig om landbrugets indvirkning på miljøet. Anvendelse af pesticider i forhold til naturbeskyttelse er et emne af varig og væsentlig samfundsmæssig interesse. Der er efter retspraksis kun en meget lille plads for indskrænkning af ytringsfriheden om sådanne spørgsmål, navnlig når begge parter er politiske aktører, hvor udsagnet er modificeret og rettet til en ubestemt kreds, og hvor landsforeningen har andre muligheder for at imødegå udsagnet end gennem en retssag. Udsagnet er fremsat af René la Cour Sell som direktør for en miljøorganisation. Af Menneskerettighedsdomstolens praksis fremgår, at miljøorganisationer fungerer som offentlighedens vagthund, og at miljøorganisationers udsagn derfor nyder en vidtgående ret til ytringsfrihed, der kan sammenlignes med pressens særlige beskyttelse. Udsagnet er fremsat med mediet som talerør. Der skal derfor foreligge særdeles tungtvejende grunde, før et indgreb i René la Cour Sells ytringsfrihed er retmæssig, ikke mindst af hensyn til, at andre ikke afskrækkes fra at deltage i den offentlige debat. Sådanne grunde foreligger ikke. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det oplyste om Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrugs formål og medlemskreds finder landsretten, at foreningen har både partsevne og søgsmålskompetence, jf. retsplejelovens 255. Det udsagn, som sagen vedrører, må anses for egnet til at nedsætte landbruget i medborgeres agtelse, og landsretten finder derfor ikke at kunne afvise, at Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, der repræsenterer en betydelig del af dansk landbrug, har den fornødne retlige interesse i ved et anerkendelsessøgsmål at søge fastslået, om René la Cour Sell som direktør for Danmarks Naturfredningsforening på retsstridig måde har udtalt sig om landbrugserhvervets brug af pesticider. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at den omstridte udtalelse: Der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år eller måske er det 300 på grund af landbrugets sprøjtegifte, er fremsat af René la Cour Sell under et telefonisk interview med en journalist som opfølgning på René la Cour Sells indlæg i Danmarks Naturfredningsforenings blad den 1. marts 2010 om landbrug og miljøspørgsmål. Det må endvidere lægges til grund, at René la Cour Sells udsagn bygger på de skøn, der er foretaget af navnlig DANVA, ved at sammenstille oplysninger om antallet af lukkede

9 - 9 - drikkevandsboringer, herunder skøn over lukninger på grund af pesticider, og statistiske oplysninger om, at landbruget er den største bruger af pesticider. Dette faktuelle grundlag finder landsretten, at René la Cour Sell var berettiget til uden selvstændig undersøgelse at anse for pålideligt, så langt det rækker. De oplysninger, René la Cour Sell havde til rådighed, gav imidlertid ikke sikkert grundlag for de konklusioner, der drages i udsagnet, om netop betydningen af landbrugets benyttelse af pesticider som årsag til lukning af drikkevandsboringer, men alene en grad af sandsynlighed for udsagnets rigtighed. Udsagnet rummer efter sin formulering en vis margin for både antal og perioden hvori der er sket lukning af drikkevandsboringer. Sådanne sikre konklusioner ville forudsætte yderligere undersøgelser, som Danmarks Naturfredningsforening efter René la Cour Sells forklaring efterspurgte, og som Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug efter Vagn Lundstens forklaring ligeledes har efterspurgt ved undersøgelse af de oplyste ca nedlagte boringer. Der skal foreligge tungtvejende grunde til at foretage indgreb i ytringsfriheden, der vedrører den offentlige debat i et demokratisk samfund om emner af almen interesse, ikke mindst af hensyn til, at andre ikke afskrækkes fra at deltage i denne debat. Det må efter EMK artikel 10 med tilhørende praksis endvidere lægges til grund, at en miljøorganisation som Danmarks Naturfredningsforening fungerer som offentlighedens vagthund, og at miljøorganisationer derfor nyder en vidtgående ret til ytringsfrihed. I afvejningen af hensynet til Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og foreningens medlemmer må indgå, at foreningen i lighed med Danmarks Naturfredningsforening er en politisk aktør, der tegner en ikke uvæsentlig del af landbrugserhvervet, og som derfor tillige kan gøre brug af politiske virkemidler, herunder i medierne. På den baggrund og efter en samlet afvejning finder landsretten ikke, at det kan anses for retsstridigt, at René la Cour Sell som direktør for Danmarks Naturfredningsforening som led i den offentlige debat og politiske proces om sikring af drikkevandet i forhold til landbrugets anvendelse af pesticider har udtalt sig som sket. Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug skal betale sagsomkostninger for landsretten til René la Cour Sell med i alt kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl.

10 moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens omfang og varighed. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug betale kr. til indstævnte, René la Cour Sell. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den