Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet

Transkript

1 Skifteholdsarbejde og helbred Arbejdsmiljøinstituttet Spørgsmål Er det skiftende tider eller natarbejde man skal beagte? Hvilke individuelle forudsætninger og kontraindikationer eller risiko faktorer kender du til? Hvordan skulle du ville planlægge optimalt skiftegang og ffa natarbejde om du fik lægge skema? for deltagere i mødet 1

2 Forudsætning og mål Sygehuset skal fungere 24 h året rundt Hvordan kan organisationen optimere arbejdsplanering og de sociale systemer gennem klog planlægning af skiftegang og arbejdstider? Menneske og teknik To distinkte subsystem i alle organisationer Sociale Tekniske Balance mellem systemerne optimerer organisationens effektivitet og individernes velbefindende Parallelle hensyn i arbejdets planlægning for deltagere i mødet 2

3 Tekniske subsystem Arbejdets karakteristika Graden av variation og komplekse krav til kompetence Opgavernes betydning for individ og samfund Tydelig start og afslutning på opgaverne Selvbestemmelse om løsninger Feedback på præstation Sociala subsystem Oplevelsen af sammenhæng Variation Kommunikation og samarbejde Social- og familiesituation Autonomi Muligheder for at lære og udvikles Sikkerhed Helbred Fysisk - psykisk for deltagere i mødet 3

4 Skifteholdsarbejde i tiden Øgede krav på produktivitet Kvoten mellem prisen arbejdskraft og kapital omkostningerne Økonomisk effektivitet Konkurrence 24 timers samfundet Globalisering Arbejdets fordeling i Sverige 1995 (Åkerstedt ) Dag 65% Skift 27% Skift/vagt inkl nat 6,2% Permanent nat 1,8% for deltagere i mødet 4

5 Natarbejde Helbred og velbefindende Cirkadiansk rytme Morgen/aftenmenneske Alder Søvn og træthed Psykisk velbefindende lavere Hjerte- og karproblemer Graviditet (abort, præmaturitet mm) Mave- og tarmforstyrrelser Ulykker og nærulykker Cirkadiansk rytme (døgnrytme) Diurnal: Aktiv om dagen og hviler om natten Cirkadiansk (cirka 24 timer dvs 24h 16min) Regelmæssighed i 24 h vekslende mellem dag og nat Synkronisering Kropsrytmerne har synkroniserede cykler hvilket er essentielt for beholde helbredet Desynkronisering En eller flere kropsrytmer er i utakt med de øvrige cykler i kropsrytmerne for deltagere i mødet 5

6 Cirkadiansk rytme (døgnrytme) Amplitude Højde og dybde på kropsfunktionernes bølgelignende rytme Fase Forudsigelighed af rytmen Faseveksling Forskydning af bølgens fase (top eller bund) Cirkadiansk rytme (døgnrytme) for deltagere i mødet 6

7 Kropstemperatur døgnrytme Temp ºC 37, , , Tid på døgnet Fysiologiens Døgnrytme 19 Kropstemp. højest 18 Smagssansen mest præcis 21 Melatonin sekretion starter 18 KVÄLL Hjerte og lungekapacitet størst Muskelstyrke maksimal Hurtigste reaktionstid Bedste koordination MIDNATT MIDDAG 12 Bedste humør 2 Søvnen dybest 3 Hud reparation max 4 Normale fødsler 5 Laveste kropstemp. 6 Kortisol o insulin højest 06 MORGON 10 Mental vågenhed højest 7 BT og puls stiger 8 Melatonin falder 9 Vægten mindst for deltagere i mødet 7

8 Klinisk Døgnrytme Smertetærskel lavest 19 Blodtrykket højest 18 Kolesterol højest 18 KVÄLL Ulcus Reumatisk smerter Spændingshovedpine MIDNATT MIDDAG 12 Mavesårsblødning 2 Hjertesvigt 3 Spædbarnsdød 4 Migræne 5 Astmaanfald 6 Dødsfald 6 MORGON 7 Influenza, forkølelse, høfeber 8 Næseblod 9 Hjerteinfarkt Stroke Afhængig af Uret for deltagere i mødet 8

9 Cirkadiansk Rytme Zeitgebers Lyset Omgivelserne Lyde, temperatur mm Adfærd Fysisk eller mental aktivitet, spise Social interaktion måltidsvaner, andres skemaer Tilpasningen er langsom 30 min til 2 h for forskellige fysiologiske systemer per døgn ved tidszoneveksling Nucleus Suprachiasmaticus for deltagere i mødet 9

10 Nucleus Suprachiasmaticus (NSC) NSC: Fremdelen af Hypothalamus oven for synsnervekrydset NSC opfatter lysniveauet som synkroniserer 24 h uret NSC signalerer til Hypothalamus og Corpus Pineale Regulerer kropstemperatur, blodtryk, hormonsekretion og mange flere vitale kropsfunktioner Cirkadiansk rytme Melatonin Lyset er budbringer for dagtid Melatonin er budbringer for nattetid Melatonin er tidshormonet Lyset justerer dagligt kroppens ur Melatonin produceres i Corpus Pineale Morgen- og aftenmennesker Lærker eller Ugler for deltagere i mødet 10

11 Cirkadiansk rytme Melatonin Morgen og Aftenmennesker Går i seng Vågner op Mest vågen Mest aktiv Bedste humør Højeste temp. Laveste temp. Tager sig en lur Melatonin topper Tidligt 2h senere Middag 18h 14:30 17:30 12:30 15h 15:30 20h 03:30 06h Sjældent Ofte 03:30 05:30 for deltagere i mødet 11

12 Cirkadiansk rytme Melatonin Melatonin og Lysets påvirkning for deltagere i mødet 12

13 Dagslys Skifteholdsarbejde: Adaptation Adaptation Symptomer Maladaptation Symptomer Equilibrium Start på skiftehold DisEquilibrium Start på skiftehold for deltagere i mødet 13

14 Skifteholdsarbejde Maladaptation Tidlige Søvnproblemer Træthed Humørforandring irritabilitet nedstemthed Flere fejl Flere ulykker Sociale problemer SLUTTER HURTIGT Sene Søvnforstyrrelser Mave-tarmbesvær Hjerte- karsygdom Depression (cf( cf. vinterdepression) Mere fravær Alvorlige sociale problemer SLUTTER SENT Helbredsproblemer Søvn og Træthed Forkortet søvn ved roterende skift 5,5-6,5 h sammenlignet med dagarbejderes 7,5 h ffa REM og fase 2 søvn tabes Endogene rytme i utakt Melatonin, søvnrytme, kropstemperatur, urinproduktion, morgen/nat menneske Eksogene Ydre faktorer Lys, spisning, lyde, temperatur, trafik, børn, familiepligter m.m. for deltagere i mødet 14

15 Søvnens faser (T Åkerstedt 1995) Åkerstedt bild 3,1 d Forventet søvnlængde (Åkerstedt 1995) Åkerstedt bild 4,5 a o b for deltagere i mødet 15

16 Tidspunkt og Opvågning (Åkerstedt 1995) Åkerstedt bild 4,5 a o b Skiftehold, Søvn og Kropstemperatur Åkerstedt bild 4,6 c for deltagere i mødet 16

17 Mave- og tarmproblemer OR = 1,8? Symptomer 20-75% klager på dyspepsi, dårlig appetit og forstoppelse (0-25% hos dagarbejdere) Diagnoser Ulcus, gastrit, gastroduodenit,, obstipation Mulige årsager Endogene Sekretion af fordøjelsesenzymer om dagen, forskudte måltider Eksogene Adgang til sund mad dårligere om natten Alkohol og tobaksforbrug større? 28 timers vågenhed Dagsøvn (vancauter et al) for deltagere i mødet 17

18 Søvndeprivering Kortisol stigning (Leproult et al) Søvnmangel 5 x 4h insulinresistens (Spiegel et al) 40% lavere glukose optagelse 30% lavere insulin respons for deltagere i mødet 18

19 Hjerte- og karsygdomme OR = 1,4 Endogene Døgnrytme forstyrrelse og fysiologisk desynkronisering Søvnmangel leder til forhøjet kortisol om aftenen og insulinresistens! Mental aktivering (arousal( arousal) ) giver stigning av katekolaminer Association med søvnforstyrrelser Diæten, ffa kostens fordeling over døgnet Eksogene Association med stress og uro Dårlig arbejdstilfredsstillelse Psykosociale effekter Mindre deltagelse i organisationen Svært at deltage i vigtige sociale hændelser Påvirkning af familieroller Barnløshed? (OR 1,2) Skilsmisse risiko større? Mulighed for et ekstra job! for deltagere i mødet 19

20 Påvirkning af eksisterende sygdom Diabetes Insulinsekretion og glukose tolerans følger døgnrytmen Lungesygdomme Cirkadiansk variation av luftvejsmodstand, astma, allergisk reaktivitet Medicinsk behandling kan variere i effektivitet Forandret reaktion på lægemidler Epilepsi Søvnmangel øger risikoen for anfald Præstationsformåen og ulykker Flest ulykker mellem kl 22 og 02 Direkte sammenhæng mellem kropstemperatur og fysisk formåen T ex døgnrytme mønster i håndgrebsstyrke Sammenhænge mellem træthed og præstationsformåen Tifoldigt øget risiko for singleulykke kl 05 Hvordan går det at køre hjem efter nattevagten eller en lang lægevagt? Hvordan er det med behandlingsfejl? for deltagere i mødet 20

21 Ansvar for hjemtransporten Triangulering Ledelsens interesser Tilstrækkeligt mange på jobbet Nye og gamle sammen Fleksibilitet Arbejdstagernes interesser Social fleksibilitet Individuel planlæggelse og medbestemmelse Fysiologisk ergonomi Rimeligt i forhold til medicinsk viden Tilpasset til den biologiske døgnrytme for deltagere i mødet 21

22 Målsætninger og potentielle problemer (H Bøggild 2000) Max nætter Ledigt døgn bagefter Så få weekendvagter som muligt Kun to arbejdstider Dag aften Dag nat Regelmæssighed Forudsigeligt Fleksibelt Irregularitet Uforudsigeligt For arbejdskrævende Ulighed Uretfærdighed Fald i HBa1C og triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol Gode ergonomiske skemaprincipper Mindsk på fast nat Begræns antal nætter i stræk (2-4 max) Undvig korte intervaller mellem 2 vagter Flest mulige frie weekends Undvig lange nattevagter Tilpasse arbejdstiden efter arbejdskravene Overvej at undgå 3-holdsskift Overvej kortere vagter Start ikke om morgenen før kl 07 Gør bytte så fleksibelt som muligt Stræb efter regelmæssighed Begræns afvigelser fra det planlagte Informer i god tid om skema og afvigelser for deltagere i mødet 22

23 Diskussion Med hensyn til individuelle forudsætninger og kontraindikationer eller risiko faktorer, hvordan skulle du ville planlægge skifteholds- og natarbejde optimalt hvis du fik lægge skemaet? Tips Prioriter hvile og restitution Spis som en diabetiker vid natarbejde Undvig lys om på morgenen Meget mørke solbriller Tag en lur Lad fysiologien få stor indflydelse på dine prioriteringer Gå efter et sundt aldrende for deltagere i mødet 23