Natarbejde fakta og gode råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natarbejde fakta og gode råd"

Transkript

1 Natarbejde fakta og gode råd

2 Indhold Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Telefon September 2013 Redaktion: Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøpolitisk afdeling, 3F Design: Kommunikationsafdelingen, 3F Tryk: Sangill Oplag: Varenr.: 1130 Forord 4 Menneskets døgnrytmer 5 Søvn 8 Helbred 10 Ulykker 12 Privatliv 14 Hvad kan man gøre på virksomheden? 14 Gode råd om tilrettelæggelse af skiftearbejde 14 Lys på nattevagten 22 Søvn før og under vagten 22 Sov godt også om dagen 25 Familieliv 26 Kosten har også betydning 26 Graviditet og natarbejde 26 Arbejdsmiljø i øvrigt 26 Erhvervssygdomme og natarbejde 28 Hvad siger loven om skiftearbejde? 28 Helbredskontrol: Gratis helbredskontrol 29 Helbredskontrol i praksis 30 Arbejdstilsynets rolle 30 Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantens opgaver i relation til helbredskontrol 32 Industriens overenskomst (uddrag), bilag 10, pkt Industriens overenskomst, Protokollat 34 Hvis du vil vide mere 35 2 Natarbejde... 3

3 Forord Flere og flere ansatte arbejder på skæve arbejdstider. Danmark er i løbet af de seneste år blevet et 24/7-samfund, hvor der udføres arbejde på alle tider af døgnet alle ugens syv dage. Med denne pjece vil vi skabe opmærksomhed om konsekvenserne ved at arbejde på skiftearbejde, både for den enkeltes helbred og for det sociale liv. Rettigheder og pligter i forhold til love og overenskomster beskrives også. Pjecens målgruppe er alle på skiftearbejde og specielt de tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter som skal forhandle med arbejdsgiverne om at opnå gode og sikre arbejdsforhold på virksomhederne. Dele af pjecen (side 5 til 12) er skrevet i samarbejde med Ann Helene Garde fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsliv (NFA). Venlig hilsen Arbejdsmiljøpolitisk afdeling 3F Menneskets døgnrytmer Mennesket er underlagt mange rytmer. Nogle rytmer varer et døgn. De kaldes døgnrytmer. Vi sover som regel om natten og er vågne om dagen. Hvis man arbejder om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen kan det være svært at fastholde døgnrytmen, især søvnrytmen. Det har betydning for, hvordan ens krop fungerer og sandsynligvis også for helbredet. Sollyset og samfundets indretning påvirker os. Derfor tilpasser vi vores døgnrytme til 24 timer. Den vigtigste grund til, at vi tilpasser vores døgnrytme er, at vi udsættes for sollys om dagen og mørke om natten. Et fast mønster for, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover, gør også, at vi tilpasser vores døgnrytme. At dyrke motion og spise på faste tidspunkter er også med til at tilpasse døgnrytmen til 24 timer. Hvis man har skiftearbejde, er det umuligt at sove og spise på faste tidspunkter. Mønsteret brydes, og kroppens døgnrytmer bliver forskudt. Et døgn svinger ikke kun mellem, om vi sover eller er vågne. Populært sagt er der områder i hjernen, der regulerer døgnrytmerne og holder øje med tiden. Generelt kan man ikke selv styre sin krops døgnrytmer. Omkring klokken fem om natten har de fleste mennesker svært ved at holde sig vågne. Deres følelse af vågenhed er lav, og deres reaktionstid er lang. Samtidig er deres kropstemperatur på det laveste niveau. Det er derfor, mange bliver kuldskære og begynder at fryse ved 4-5 tiden, når de er på nattevagt. Til gengæld bliver de ikke automatisk mere trætte, jo længere tid de er oppe. Det er noget mange ansatte med arbejde om natten har oplevet: De er ofte mest trætte ved 4-5 tiden, men vågner så op igen. Det skyldes kroppens døgnrytmer. Døgnrytmerne er også grunden til, at man kun kan sove i kort tid efter en nattevagt. Det er svært at sove længe, når ens indre ur siger, at man skal være vågen. Mange hormoner har en døgnrytme. Det vil sige at de dannes i forskellige mængder i løbet af et døgn. Her er nogle eksempler på hormoner, der har døgnrytmer. Hormonerne er valgt, fordi forskere har brugt dem til at undersøge sammenhænge mellem skiftearbejde og kroppens døgnrytmer. Melatonin kaldes også for mørkehormon. Mængden af melatonin i blodet er størst om natten. Til gengæld er mængden meget lavt om dagen. Melatonin er med til at tilpasse vores indre ur til døgnets 24 timer. Mængden af melatonin i blodet bestemmes blandt andet af lys. Så hvis man får kraftigt lys om natten, falder mængden af melatonin. Det kan have betydning for, hvor søvnig man er. 4 Natarbejde... 5

4 Kortisol kaldes ofte for et stresshormon. Forskere har vist, at mængden stiger, hvis man bliver stresset. Kortisol er dog i kroppen, uanset om man er stresset eller ej. Mængden af kortisol stiger sidst på natten og er størst om morgenen. Det er med til, at man kan vågne om morgenen. Kortisol påvirker mange af kroppens funktioner. Hvis man sover dårligt om natten, bliver mængden ikke så lille som, hvis man sover godt. Det kan betyde, at kroppen føler sig stresset. Væksthormon stimulerer vækst, og er derfor især vigtigt for børn. Men voksne har også brug for væksthormon. Det er blandt andet med til at genopbygge muskler, knogler og hjernen og holde dem ved lige. Når man bliver ældre, sker genopbygningen ikke lige så hurtigt, som når man er yngre. Det betyder, at kroppen ældes. Det er blandt andet, fordi mængden af væksthormon i blodet bliver mindre. Væksthormon frigives især, når man sover dybt. Derfor er det vigtigt for både børn og voksne at få nok dyb søvn. Fysisk aktivitet gør også mængden af væksthormon større. Testosteron er det mandlige kønshormon. Det er med til at gøre mænd til mænd. Testosteron har betydning for kropsbygning, og at skægget vokser. Testosteron er et anabolt steroid, som også er vigtig for vækst og genopbygning af muskler, knogler og hud. Derfor er testosteron (i mindre mængder) også vigtig for kvinder. Testosteron frigives især, når man sover om natten. Mængden i blodet er størst om morgenen. Hvis man sover dårligt på grund af skiftearbejde, frigives der mindre testosteron. Til gengæld bliver mængden i blodet større, hvis man er fysisk aktiv. På den anden side bliver mængden mindre, hvis man drikker alkohol. Jo ældre de bliver, jo mindre bliver mængden af testosteron i blodet hos mænd. 6 Natarbejde... 7

5 Søvn Som udgangspunkt er mennesker dagdyr. Det vil sige, at vi er vågne om dagen og sover om natten. I gennemsnit sover vi ca. 7 timer pr. døgn, og det sker som regel i en sammenhængende periode. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe man sover. På den anden side er søvnens rytme ret ens uanset, hvornår man sover. I løbet af en periode på ca. 90 minutter sover man dybere og dybere. Så vender man tilbage mod overfladen. Desuden vågner man op i ultrakort tid flere gange. Som regel opdager man det ikke. Man drømmer, når søvnen er på det letteste stadium. Søvnen bliver mere overfladisk, jo ældre man bliver, og man kan vågne flere gange i løbet af natten. Skiftearbejdere har som regel flere søvnproblemer end dagarbejdere. Det gælder især ved nattevagter, men også tidlige morgenvagter kan give problemer. Typisk er nattesøvnen inden en (tidlig) morgenvagt 2-4 timer kortere end en almindelig nattesøvn. Mange synes, at det er svært at vågne og føler sig ikke udhvilede inden en morgenvagt. Det kan også gøre søvnen dårligere, hvis man er bange for at sove over sig. For de fleste bliver søvnen kortere, når de sover om dagen, end når de sover om natten. Skiftearbejdere sover 1-3 timer mindre om dagen efter en nattevagt, når de lægger sig til at sove om morgenen, end de ellers ville have gjort på en almindelig nat. Desuden er der færre perioder med drømme. Det samme gælder for den samlede længde af perioder med drømme. Søvn om dagen er altså hverken så lang eller så drømmende som søvn om natten. Der er mindst to grunde til, at man ikke sover så godt om dagen som om natten. Også selv om man er træt. Den ene grund er, at der er mere støj og lys om dagen. Men selv om man får lukket al lyd og alt lys ude, er det stadig ikke så nemt at sove om dagen som om natten. Kroppens biologi, f.eks. døgnrytmer i kropstemperatur, forhindrer en i at sove om dagen. Hvis man lægger sig til at sove midt på dagen (omkring kl. 12), kan man ikke forvente mere end et par timers søvn. Så det kan være en god idé også at sove lidt om aftenen, hvis man skal på nattevagt igen. Bortset fra den umiddelbare træthed sker der ikke noget ved at mangle søvn i en kort periode. Ved først givne lejlighed vil kroppen prøve at indhente det forsømte. Men trætheden kan selvfølgelig give problemer, fordi den øger risikoen for ulykker. Forskning tyder også på, at søvnproblemer igennem lang tid spiller en rolle for, om man udvikler sukkersyge og hjertesygdomme. 8 Natarbejde... 9

6 Helbred Mange, der begynder på skiftearbejde, oplever en række akutte symptomer. Det kan være, at de sover dårligt, er trætte eller har problemer med maven. Disse symptomer forsvinder ofte efter et stykke tid. Eller også er de der kun i særlige perioder af skiftet så som perioder med natarbejde. I perioder med arbejde om dagen eller i ferier forsvinder symptomerne tit helt. Men symptomerne kan også blive ved og være knyttet til sygdom. De sidste 20 års forskning har vist, at natarbejde kan give større risiko for nogle sygdomme. Måske skyldes det, at de arbejder om natten, men der kan også være andre årsager. Det handler det næste afsnit om. Dødelighed. Man hører ofte, at skiftearbejdere lever kortere end dagarbejdere. Det er næppe rigtigt, selvom det er svært at undersøge videnskabeligt. Der er lavet nogle få undersøgelser, hvor forskere har undersøgt den samlede dødelighed. Resultaterne tyder ikke på, at skiftearbejdere har større samlet dødelighed som følge af deres arbejde. Hjertesygdomme. Samlet set har skiftearbejdere en risiko for hjertesygdomme, der er ca. 42 % højere end dagarbejderne. Til sammenligning har rygere over 200 % højere risiko for at få hjertesygdomme end ikke-rygere. Hvis man både ryger og har skiftearbejde, er der en endnu større risiko. Der er dog en række videnskabelige undersøgelser, der ikke finder en større risiko for hjertesygdom hos skiftearbejdere. Det kan betyde, at der er nogle situationer, hvor man ikke har en øget risiko. Forskerne ved ikke, hvad det er. Men nogle undersøgelser har vist, at den måde skiftesystemet er skruet sammen, påvirker risikoen. Mave-tarm-sygdomme. Mange skiftearbejdere oplever på et eller andet tidspunkt problemer med maven. Det kan være nedsat eller øget appetit og hård eller løs mave. Op mod halvdelen af alle skiftearbejdere med faste og roterende vagter om natten har prøvet det. Det er flere end hos dagarbejdere. Forskning tyder også på, at skiftearbejdere har en større risiko for at få mavesår. Det kan dog skyldes andre faktorer, fx rygning. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor skiftearbejde kan give mavesygdomme. Det kan være, fordi skiftearbejderes kost er anderledes end dagarbejdernes, og måltiderne er mere uregelmæssige. Kroppens døgnrytmer spiller nok også en rolle. Der er enzymer i maven, som bryder maden ned i små dele. Mængden af enzymer er lavere om natten, hvor skiftearbejdere ofte spiser. Kræft. Flere nye undersøgelser tyder på, at der kan være en øget risiko for brystkræft blandt ansatte med natarbejde. En ekspertgruppe under WHO har konkluderet, at skifteholdsarbejde, der forstyrrer kroppens naturlige døgnrytmer, sandsynligvis er kræftfremkaldende. Skifteholdsarbejde er dog ikke den eneste risikofaktor for brystkræft. Der er også mange andre forhold, der kan spille ind på, om man får brystkræft. Det kan være forhold som tidlig eller sen menstruation, alder ved første barn, antal børn, og så kan det også være arveligt. Der forskes meget i at finde ud af om og, hvordan skiftearbejde og brystkræft hænger sammen. En mistanke er, at natarbejdere har mindre melatonin i blodet, fordi de får lys om natten, og at det øger deres risiko for at få brystkræft. Forsøg med dyr tyder nemlig på, at melatonin beskytter mod brystkræft. Desuden er der projekter i gang, hvor forskere undersøger, om nogle skiftesystemer giver større risiko end andre. Sukkersyge. Nogle undersøgelser viser, at skiftearbejdere har større risiko for at få gammelmandssukkersyge (diabetes II) end dagarbejdere, især efter flere år med skiftearbejde. Forskning tyder også på, at måden skiftesystemet er tilrettelagt på, kan påvirke risikoen. Stress. Skiftearbejde kan betragtes som en stressfaktor. Alle kender til symptomerne på for lidt søvn med almen utilpashed og hovedpine. Det oplever næsten alle skiftearbejdere på et tidspunkt. Men skiftearbejdere klager også oftere over, at de er mere irritable, rastløse, triste, angste og nervøse. Graviditet. Nogle undersøgelser tyder på, at skiftearbejdere har flere problemer i forhold til graviditet end dagarbejdere, men forskerne er ikke enige på dette område. Der kan være lidt større risiko for at føde for tidligt, hvis man har skiftearbejde. En dansk undersøgelse tyder på, at kvinder med fast nattevagt har større risiko for at abortere ufrivilligt. Måske har skiftearbejdere også sværere ved at blive gravide. 10 Natarbejde... 11

7 Ulykker Der er større risiko for ulykker, når man arbejder om aftenen, om natten og tidligt om morgenen, end når man arbejder om dagen. Det skyldes blandt andet træthed som følge af dårlig søvn. Men også at man tvinger kroppen til at være vågen på et tidspunkt, hvor den helst vil sove. Hvis man ikke får nok god søvn eller døgnrytmen bliver rykket, kan det betyde, at man bliver træt og søvnig. Det nedsætter ens reaktionsevne og koncentrationsevne. Derfor kan risikoen for fejl og ulykker stige. Risikoen for ulykker er større, jo længere tid man arbejder i træk. Derfor er den samlede risiko for ulykker større, hvis man har 12-timers vagter end, hvis man har 8-timers vagter. Husk på, at det ikke kun er, mens man er på arbejde, at ens risiko for ulykker er større. Det gælder også efter arbejde, hvis man kører bil hjem. Forsøg i laboratorier viser, at har man været vågen i 17 til 19 timer i træk, bliver ens reaktionsevne dårligere. Den svarer til, at man har en alkoholpromille i blodet på cirka 0,5. Generelt er skiftearbejdere mere trætte, når de kører til og fra arbejde end ansatte uden skiftearbejde. Vær også opmærksom på, at man ikke altid selv kan vurdere, om træthed påvirker ens evne til at køre bil. Privatliv For de fleste mennesker ligger sociale aktiviteter inklusiv kontakt med familien om aftenen eller i weekenden. Når du ofte eller en gang imellem arbejder om aftenen eller i weekenden, kan det være et problem at nå at være sammen med familie og venner. Det kan være svært at deltage i holdsport eller i klubber, hvor de andre er afhængige af, at man kommer hver gang. Så er det lettere at have interesser, hvor man selv kan bestemme hvor og hvornår. Det kan være arbejde i haven eller styrketræning. Hvis man har mulighed for at være med til at planlægge skiftesystemet, kan det være nemmere at være med i sociale aktiviteter. Det kan være, at man kan få en fast friaften om ugen. Måden, skiftesystemet er tilrettelagt på, påvirker ikke kun den enkelte, men hele familien. Hvis der er børn, kan det være, at de skal være stille, når skiftearbejderen skal sove om dagen. Et andet eksempel er, at partneren skal være fleksibel med hensyn til sociale arrangementer og med at passe børn. Der kan også være sociale fordele ved at arbejde forskudt i en familie. Nogle forældre vælger f.eks., at den ene arbejder om dagen, og den anden arbejder om aftenen eller om natten. På den måde kan de selv passe deres børn. På den anden side giver det ikke meget tid til at være sammen som partnere. I forhold til privatlivet, er en vigtig faktor, at man har så stor indflydelse som muligt for at vælge den arbejdstid, der passer den enkelte. 12 Natarbejde... 13

8 Hvad kan man gøre på virksomheden? Der har været forsket meget i, hvad virksomhederne kan gøre for at mindske skiftearbejdets dårlige sider. Mange forskere har undersøgt, hvordan skiftearbejdet kan tilrettelægges, så det påvirker kroppen mindst muligt. De er kommet med en række råd, som kan ses her. Andre forskere har undersøgt betydningen af lysforholdene om natten og muligheden for at tage en lur (powernappe) i arbejdstiden. Lav gode vagtsystemer Mennesker er forskellige. Nogle har det godt med skiftearbejde, men mange oplever forskellige problemer. Mange oplever f.eks., at det bliver sværere at have skiftearbejde, jo ældre de bliver. Desuden er der noget, der tyder på, at kvinder har flere problemer med skiftearbejde end mænd, og det betyder noget, om man er morgenmenneske eller natteravn. Selv om forskere ved, at der er store forskelle på, hvor godt forskellige mennesker har det med skiftearbejde, ved de dog ikke ret meget om hvorfor eller hvad det betyder for dit helbred. De vigtigste grunde til at holde op med skiftearbejde er træthed, søvnproblemer, for lidt fritid og fordi, det er svært at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan skiftearbejde planlægges. Der findes dog ikke én rigtig måde at gøre det på. På den anden side kan de fleste arbejdstidsplaner forbedres. Rammerne er vide, og der er mange muligheder. Alle arbejdstidsplaner skal udvikles sammen med de ansatte. De fleste råd handler om roterende skiftesystemer. Generelt er et skiftesystem, der roterer hurtigt med uret (to dage dag - to dage aften - to dage nat) bedre end et skiftesystem, der roterer langsomt mod uret (en uge nat - en uge aften - en uge dag). Rådene bygger dels på videnskabelige undersøgelser og dels på forskeres erfaringer. Udgangspunktet er det, vi ved om, hvordan kroppen fungerer. Men de tager ikke hensyn til, at der kan være andre grunde til, hvordan man indretter et skiftesystem. Vi råder til, at man undgår 12 timers skift om natten på grund af den øgede risiko for ulykker og mulige problemer med søvn og helbred. Men der kan være nogle, der synes, at fordelene for familien er større end ulemperne. I kan ikke følge alle råd slavisk, fordi de kan pege i hver sin retning. Brug dem til at diskutere, hvordan skiftesystemet bliver bedre. Gode råd om tilrettelæggelse af skiftearbejde Alle arbejdstidsplaner skal som nævnt udvikles virksomheden og de ansatte imellem. Her kommer 12 gode råd i forhold til planlægning af skiftearbejde: 14 Natarbejde... 15

9 Tilpas vagtlængden til arbejdskravene Undgå fast natarbejde Reducer antallet af nattevagter til maksimalt to til fire i træk Undgå korte intervaller mellem to vagter Overvej længden og placeringen af vagterne Roter med uret, dag aften nat Undgå lange vagter Sørg for flest mulige friweekender Gør vagtskiftet fleksibelt Find en balance mellem regelmæssighed og fleksibilitet Begræns afvigelser fra det planlagte Informer i god tid om plan og afvigelser Tilpas vagtlængden til arbejdskravene Kroppen har brug for ro om natten. Derfor bør de mest belastende arbejdsopgaver ligge om dagen. I nogle tilfælde skal man lave det samme på et natteskift, som på et dagskift, bare fordi man har kopieret rutinerne. Det kan derfor være en god idé at gå rutinerne efter i sømmene. Tænk over, om der er nogle opgaver, der ikke behøver at blive udført om natten. På den måde er det måske ikke nødvendigt, at så mange har natarbejde. Der er nogle, der selv vælger det faste natarbejde. De er typisk meget mere tilfredse med deres arbejdstid end dem, der har skiftende arbejdstider. Men vi ved ikke, om det beskytter dem mod de negative effekter af skiftearbejdet, og vi ved ikke, om risikoen for f.eks. hjertesygdomme er mindre end andres. Så ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, anbefaler vi, at man undgår fast natarbejde. Reducer antallet af nattevagter til maksimalt to til fire i træk Når man kun arbejder to til fire nætter i træk, bliver kroppen påvirket mindre, end hvis man har mange nætter i træk. Det går også hurtigere at indhente søvntabet bagefter. Derudover kan man med et hurtigt roterende skift have både friaftener og frinætter på hverdage i alle uger. Det kan gøre det lettere at få det sociale liv til at fungere. Ulempen er, at man får flere perioder med natarbejde. Det kan være hver anden uge i stedet for hver fjerde. Det kan føles hårdt. Men de fleste oplever, at de sover bedre, de er ikke helt så trætte, og de har færre gener end før. Nattevagter påvirker formentlig helbredet mere, end aftenvagterne gør det. går nemt ud over søvnen, og det kan blive svært at få de 7-8 timers sammenhængende søvn pr. døgn, som passer kroppen bedst. Et kort interval mellem dagog nattevagten kan dog have den fordel, at man får en ekstra sovedag efter den sidste nattevagt. Det kan nemlig være et problem, at der er for få fridage i rullet, hvis der skal være færre nattevagter i træk. Overvej længden og placeringen af vagterne Ofte består et skiftesystem af tre skift, som er 8 timer lange, eller to skift, som er 12 timer lange. Men det behøver ikke være tilfældet. Man kan sagtens aftale skift af forskellig længde. For eksempel kan man godt have lidt længere dag- og aftenvagter og så have kortere nattevagter. Det vigtige er, at man kommer hjem så tidligt som muligt efter en nattevagt. Det gør dagsøvnen bedre. Det er dog vigtigt at finde en balance. Det er nemlig bedst ikke at starte for tidligt, når man skal møde på morgen- eller dagvagt. Tidligere morgenskift gør, at nattesøvnen bliver for kort. Det kan også være svært at nå at aflevere børn, hvis vagten starter for tidligt. Morgenskiftet bør tidligst begynde kl. 7. Undgå fast natarbejde Selvom man har mange døgn i træk med fast natarbejde, tilpasser kroppen sig ikke helt. Man vænner sig aldrig helt til det. Og modsat hvad mange tror, bliver man dårligere og dårligere til at have natarbejde, jo ældre man bliver. Når man har fri, vender man hurtigt døgnrytmen igen, hvis man ikke sørger for at være vågen om natten og sove om dagen. Undgå korte intervaller mellem to vagter Hvis skiftesystemet er tilrettelagt, så man i perioder kun har timer mellem to vagter, kan man få mere sammenhængende fritid. Her er problemet, at man ikke har meget tid til at komme til og fra arbejde, lave mad, spise og andre dagligdags rutiner. Det 16 Natarbejde... 17

10 Roter med uret Generelt er et skiftesystem, der roterer hurtigt med uret (to dage dag - to dage aften - to dage nat), bedre end et skiftesystem, der roterer mod uret (nat - aften - dag). Som regel er de, der har rotation med uret, mere tilfredse, og de sover også bedre end de, der har rotation mod uret. Undgå lange vagter Det kan være fristende at tage 12 timers vagter for at få færre arbejdsdage. Det giver mulighed for flere fridage i træk. Samtidig bruger man mindre tid på transport. Der er mange forskere, der har undersøgt, hvordan mennesker har det med 8 timers vagter i forhold til 12 timers vagter. Resultaterne peger ikke alle i samme retning. Generelt er der ikke stor forskel på tilfredsheden, og hvordan man har det på de to typer vagter. Nogle har det ligefrem bedst med de lange vagter. Men det afhænger meget af, hvem man er og af omstændighederne. Det ser f.eks. ud til, at lange vagter er værre for ældre end for yngre mennesker. Under alle omstændigheder betyder lange vagter, at man udsættes for eventuelle arbejdsbetingede påvirkninger i længere tid ad gangen. Af disse kan nævnes, at grænseværdierne for kemiske stoffer, er fastsat ud fra otte timer arbejde. Derfor skal de være lavere, hvis der er 12 timers vagter. Samtidig nedbrydes nogle kemiske stoffer langsomt. De kan ophobes i kroppen, hvis man kun har fri i 12 timer i stedet for 16 timer mellem to vagter. Grænserne for støj er også fastlagt ud fra, at man bliver udsat for støj i otte timer. Risikoen for ulykker er også større, når man arbejder 12 timer i træk i stedet for 8 timer i træk. Man bliver mere træt, reaktionsevnen bliver nedsat og man bliver derved langsommere i sine bevægelser. Her skal du huske på, at det ikke kun gælder, når du er på arbejde. Det gælder også, hvis du kører hjem efter en 12-timers vagt. Det skal nævnes, at det er svært at finde videnskabelige undersøgelser, der viser, at 12 timers vagter om dagen har en skadelig effekt på helbredet på længere sigt (med mindre, det skyldes overarbejde). Til gengæld er det næsten sikkert, at de skadelige effekter af natarbejde bliver værre, hvis man arbejder 12 timer i træk om natten. Sørg for flest mulige friweekender Det er optimalt med mange friweekender. Selv om vi står midt i et 24/7-samfund, holder de fleste mennesker stadig fri her og mange sociale aktiviteter foregår også i weekenden. Det er også her, familier med børn har en mulighed for at være sammen. Gør vagtskiftet fleksibelt Det er vigtigt, at alle er med til at planlægge arbejdstidens tilrettelæggelse. Overvej, om det er nødvendigt, at skiftene skal foregå i hold. En vil måske møde tidligt og holde tidligt fri, mens en anden ønsker at møde senere og holde senere fri. Nogle ønsker måske at arbejde 10 timer på en dagvagt, mens andre ønsker kortere arbejdsdage. Så overvej, om det vil 18 Natarbejde... 19

11 være muligt at tilpasse arbejdstiden fleksibelt. Det skal selvfølgelig passe, så der er det rigtige antal personer på arbejde på de tidspunkter, hvor det er nødvendigt. Der findes forskellige computerprogrammer, der kan hjælpe med at tilrettelægge arbejdstiden mere individuelt. Programmer, der gør det lettere at få puslespillet om arbejdets tilrettelæggelse til at gå op. Programmerne er ikke gratis, men nogle virksomheder vil måske mene, at pengene er godt givet ud, hvis det betyder mere tilfredse medarbejdere. Planlægning skal naturligvis altid overholde gældende regler, eks. regler for hviletid og fridøgn, og overenskomstens regler. Samtidig skal arbejdsplaner altid være sundheds- og sikkerhedsmæssige fuldt forsvarlige. Husk, at ledelsen har ansvaret for planlægningen. Find en balance mellem regelmæssighed og fleksibilitet Nogle ønsker regelmæssighed og andre ønsker fleksibilitet. Også her vil det derfor være godt at finde en balance, der tilgodeser forskellige ønsker. Regelmæssigbed vil sige, at vagterne ligger fast og skifter mellem dag-, aften- og nattevagt på en jævn måde. Desuden ligger fridagene fast. Fordelen ved dette er forudsigelighed. Man ved, hvornår man skal på arbejde langt frem i tiden. Det gør det lettere at få hverdagen til at fungere i forhold til familie og sociale aktiviteter. Fleksibilitet vil sige, at man kan få ændret sin vagtplan, hvis man har brug for det. Det kan være med til at gøre skiftearbejde nemmere. De uregelmæssige vagter gør det til gengæld svært at vide lang tid i forvejen, om man skal arbejde en bestemt dag. Man kan også gøre et arbejdstidsskema fleksibelt ved, at man hver især vælger en vagtplan for et år ad gangen. Det giver stor regelmæssighed. Samtidig giver dette også mulighed for at vælge at have fri en bestemt aften hver uge. For den enkelte medarbejder drejer fleksibilitet sig typisk om at få arbejde og privatliv til at hænge bedst muligt sammen. Derfor er det vigtigt at kunne bytte en vagt, f.eks. for at kunne deltage i familiebegivenheder. For virksomheden drejer fleksibilitet sig typisk om, at de ansatte skal være fleksible, så det er lettere at få vagtplanerne til at hænge sammen ved sygdom. Begræns afvigelser fra det planlagte Hvis man ønsker regelmæssighed og forudsigelighed i skifteplanerne, er det vigtigt, at vagtskemaerne bliver ændret så lidt som muligt, når de først er planlagt. Det kan selvfølgelig være nødvendigt ved sygdom eller andre uforudsete situationer. Det må ikke pålægges den syge selv at sørge for afløsning. Under alle omstændigheder er det en god idé, at den enkelte selv kan vælge, om han eller hun vil have ekstra vagter, når der opstår behov. En anden mulighed er at have en gruppe af personer, der gerne vil ringes efter. 20 Natarbejde... 21

12 Informér i god tid om plan og afvigelser Det er bedst at få oplyst planer og ændringer så god tid i forvejen som muligt. Hvis man ved, at en kollega er sygemeldt i længere tid, kan man lige så godt tage stilling til, hvad man skal gøre med det samme, så man kan få planen lagt fast og man kan indstille sig på den nye plan. Lys på nattevagten Flere studier viser, at man kan skubbe til sin døgnrytme, hvis man udsættes for kraftigt lys om natten. Mange, der arbejder om natten, og som udsættes for kraftigt kunstigt lys, føler sig mere vågne og friske, hvorimod andre ikke føler nogen ændring. Forskerne er enige om, at udsættelse for kraftigt kunstigt lys nedsætter produktionen af søvnhormonet melatonin. Mangel på melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Nogle forsøg viser, at man bliver søvnig, hvis man indtager hormonet melatonin i tabletform om dagen, og man får lettere ved at falde i søvn. På baggrund af dette har der været forsket i, om melatonin kan bruges til at forskyde døgnrytmen. Der er noget, der tyder på, at det kan lade sig gøre især i forbindelse med jetlag. Der er dog også problemer. For det første virker melatonin kun svagt som sovemiddel. Desuden ved forskerne ikke præcis, hvor meget melatonin man skal have og hvornår, hvis man vil prøve at forskyde sin døgnrytme på grund af skiftearbejde. Hvis man indtager melatonin på det forkerte tidspunkt, kan man risikere at skubbe sin døgnrytme den forkerte vej. Forskerne ved heller ikke, hvad der sker, hvis man indtager melatonin i lang tid. På grund af alle usikkerhedsmomenterne anbefaler vi derfor, at man ikke bruger melatonin i forbindelse med skiftearbejde. En reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyrrelserne, men det kan absolut ikke anbefales, da sikkerheden i arbejdsforholdene bliver reduceret i takt med, at lysstyrken formindskes. Søvn før og under vagten En passende lur før en nattevagt kan være en god idé. Mange ansatte, der arbejder om natten, har været vågne timer, inden vagtens påbegyndelse. Jo længere tid man har været vågen, jo mere søvnig bliver man i løbet af vagten. Desuden er det vigtigt, at man er rigtig vågen, inden man kører på arbejde eller påbegynder arbejdet. En powernap under en nattevagt kan være både godt eller mindre godt ifølge forskere i søvn. Nogle føler, at de bliver mere vågne, mere opmærksomme og laver færre fejl, hvis de får mulighed for en lille lur i løbet af en nattevagt, og noget kunne tyde på, at forskydningen af deres døgnrytme også opleves mindre. For nogle kan det være vanskeligt at vågne helt igen efter en nattelur. Mange oplever, at de præsterer dårligere, eller ligefrem er i dårligere humør, efter en kort lur. Og det kan også for nogle være vanskeligt at falde 22 Natarbejde... 23

13 i søvn, når de kommer hjem fra nattevagten. Det vigtigste ved en powernap er nemlig, at man ikke falder ned i den dybe søvn. For så kan det være meget svært at komme til at fungere optimalt igen, og nogle vil føle sig dårligere fungerende efter nappet. Anbefalingerne fra søvnforskerne er tydelige: De, der oplever, at en powernap forværrer deres tilstand, skal ganske enkelt holde sig fra det. Men det der er vigtigt i den sammenhæng er, at det aftales præcist, hvad medarbejderne kan gøre på en nattevagt! Sov godt også om dagen Alle, der har haft skiftearbejde i en periode, lærer sig forskellige måder at håndtere de skiftende arbejdstider på. Ofte gives disse råd videre til nye kolleger, men det er forskelligt fra person til person, hvad der virker. Man må prøve sig frem. Når man arbejder om natten, er det nødvendigt at sove om dagen. Det er ikke lige så nemt at sove om dagen som om natten, og man vågner ofte hyppigere. Her kommer nogle gode råd, der måske kan hjælpe: Brug solbriller på vej hjem fra arbejde, hvis det er lyst. Sørg til gengæld for at få kraftigt lys efter søvnen, så kroppen får et signal om, at den skal producere de hormoner, den har brug for. Prioriter søvnen. Man kan ikke både arbejde hele natten og nå alt muligt den følgende dag. Gå derfor hurtigst muligt i seng efter nattevagten - og senest kl. 10 om formiddagen. Så bliver dagsøvnen længst. Sørg dog for at have spist lidt inden. Det er svært at sove, hvis man er sulten. Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke mindst tre timer før. Da koffein virker opkvikkende, kan det gøre det svært at falde i søvn. Drik ikke alkohol for at falde i søvn. Det gør søvnen lettere og mere forstyrret. Undgå så vidt muligt sovemedicin - og er det absolut nødvendigt, så brug det kun i en kort periode. Sov i et køligt, mørkt rum. Brug sovemaske, eller sæt mørklægningsgardiner op, hvis der er for lyst. Afbryd dørklokke og telefon, så søvnen ikke bliver afbrudt unødigt. Anvend ørepropper, hvis der er støj. Stil vækkeuret. Hvis man er urolig for ikke at komme op til tiden, bliver søvnen dårligere og mindre rolig. Søvnritualer, f.eks. tandbørstning, læsning, er med til at få dig til at falde bedre i søvn. Det er bedst at gå i seng og stå op på samme tid hver dag i den periode, hvor man arbejder om natten. Få mindst fem timers søvn efter nattevagten. Sov dog kun to til tre timer efter sidste nattevagt, så er det lettere at omstille sig til fridag eller dagvagt. Pas på med at gøre søvnen til et problem. 24 Natarbejde... 25

14 Familieliv At have skiftearbejde kræver megen planlægning. Hæng skifteplanen op, så alle i familien kan se den. Planlæg din fritid, så du prioriterer tid sammen med familien. Optag de TV-udsendelser, du gerne vil se, så I kan bruge aftenen til at foretage jer noget sammen. Kosten har også betydning De fleste skiftearbejdere har på et eller andet tidspunkt problemer med maven. Hvor slemt det er, kan afhænge af, hvad man spiser. Ændringerne i døgnrytmen påvirker til gengæld også appetitten. Mange med natarbejde spiser mange små søde måltider i løbet af natten. Det kan give en falsk mæthedsfornemmelse. Spis frugt eller mælkeprodukter i stedet for søde sager. Undgå tunge måltider om natten, det gør en søvnig. Et let måltid, som f.eks. suppe, er bedre. Tidspunktet, man spiser på, er med til at fastholde en døgnrytme. Det er derfor vigtigt at spise mindst et måltid på samme tid hver dag. Uanset, om man har mange eller få nattevagter i træk, er det en dårlig idé at spise sent på natten. Graviditet og natarbejde Det er lovligt for gravide at arbejde om natten. Afhængigt at arbejdets karakter kan det være hensigtsmæssigt at blive overflyttet til dagarbejde under graviditeten. Arbejdsmiljø i øvrigt Arbejdsulykker ved natarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet på nøjagtig samme måde som ved dagarbejde. Et godt og sundt arbejdsmiljø spiller en central rolle for alle og så gode arbejdsmiljøforhold som overhovedet muligt, er også vigtigt for de, der arbejder aften og nat. Ofte foregår al ledelse, administration og planlægning i dagtimerne, hvorfor kommunikation og information til de arbejdende på nattevagter er meget vigtig, hvis ikke de skal føle sig oversete og føle, at de ikke har samme indflydelse som den øvrige arbejdsstyrke. Ledelserne på virksomhederne bør vise ansvar over for natarbejderne. Synlig ledelse og adgang til at møde sine tillidsvalgte repræsentanter med jævne mellemrum på nattevagterne er vigtigt. Og det er ligeledes centralt at tilrettelægge virksomhedens mødestruktur på en sådan måde, at natarbejderne også føler sig som en ligeværdig del af virksomheden. Hvis der laves virksomhedstilpassede kurser, er det vigtigt, at der tages højde for de medarbejdere, der arbejder aften og nat, så de har en reel chance for at deltage. Hvis dag- og aftenhold har adgang til sund kost i løbet af vagten, og f.eks. tilbud om frisk frugt, skal dette også gælde for de, der er på arbejde om natten. 26 Natarbejde... 27

15 Erhvervssygdomme og natarbejde Er der mistanke om, at en sygdom kan skyldes arbejdet, er det vigtigt, at den anmeldes som en erhvervssygdom. Erhvervssygdomme skal anmeldes af en læge eller tandlæge. Brystkræft hos kvinder kan anerkendes som erhvervssygdom efter mindst 20 års natarbejde med mindst en ugentlig nattevagt. Når det skal vurderes, om brystkræften skyldes nattevagterne, vil andre faktorer, som man ved, kan medføre brystkræft, først blive vurderet. 3F har fået en sag om brystkræft anerkendt som erhvervssygdom. Her var der tale om en kvinde, der i mere end 20 år havde haft natarbejde flere gange om ugen, og hvor andre mulige faktorer til sygdommen ikke spillede ind. Får man konstateret brystkræft efter at have haft natarbejde i mange år, er det derfor vigtigt at få sygdommen anmeldt som en erhvervssygdom af sin læge. Noget tyder på, at mange års natarbejde øger risikoen for at blive ramt af prostatakræft. En canadisk undersøgelse har senest påvist en sådan sammenhæng. Forskerne er imidlertid ikke enige, og vi har ikke eksempler på, at prostatakræft er blevet anerkendt som erhvervssygdom på baggrund af natarbejde. Vi har heller ikke kendskab til, at andre sygdomme som mavesår eller hjertekarsygdomme er blevet anerkendt som erhvervssygdom i forbindelse med natarbejde. Hvad siger loven om skiftearbejde? Det står ikke noget specifikt i arbejdsmiljøloven om helbred og natarbejde. Arbejdsmiljøloven har bestemmelser om hviletid og fridøgn, det vil sige 11-timersreglen og et fridøgn om ugen. Skiftearbejde er ikke mere specifikt reguleret. EU s arbejdstidsdirektiv er implementeret i Danmark - dels via overenskomster dels via lovgivning. Arbejdstiden er som hovedregel reguleret via kollektive overenskomster. En lov supplerer denne hovedregel: Lov om gennemførelse af visse dele af arbejdstidsdirektivet. Denne lov lukker hullerne mellem de arbejdsområder, som overenskomsterne dækker. Hovedindholdet i reguleringerne er, at varigheden af natarbejde bør begrænses, da menneskets organisme er særlig følsom om natten. Men da natarbejde ikke er muligt at forbyde, får natarbejdere ret til regelmæssig gratis helbredskontrol. Gratis helbredskontrol EU s arbejdstidsdirektiv giver ansatte på natarbejde ret til en gratis helbredskontrol før påbegyndelsen af natarbejdet og herefter minimum hvert tredje år. Denne ret er implementeret i overenskomsterne eller i tillægsloven. På industriens område er der i de fleste overenskomster opnået ret til gratis helbredskontrol hvert andet år i stedet for hver tredje. Loven giver ingen regler for, hvor helbredskontrollen skal foregå, eller hvad den skal indeholde, ud over, at den skal gennemføres af en sundhedsfaglig kyndig person, der arbejder under lægelig instruktion. Er arbejdet dækket af en overenskomst, er der på de fleste overenskomstområder indgået aftaler med krav til indhold og gennemførelse af helbredskontrollen, herunder at den skal gennemføres af en sundhedsfaglig kyndig person, der arbejder under lægelig instruktion. Kontakt 3F-afdelingen for at høre, om der er indgået aftale på dit overenskomstområde. I Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet præciseres vilkårene for helbredskontrollerne: 9 Før der foretages en undersøgelse med de i 2, 28 Natarbejde... 29

16 stk. 1 og 4, jf. 3, nævnte formål, skal den, der foretager undersøgelsen, sikre sig, at lønmodtageren er skriftligt og mundtligt informeret om: undersøgelsens formål og art, undersøgelsens metode, eventuelle risici, forbundet med undersøgelsen, de eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for lønmodtageren, karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v., betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. 7 og 11, opfølgning efter undersøgelsen, herunder om underretning af arbejdsgiveren, hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares, hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. Helbredskontrollen er gratis for medarbejderen. Det er arbejdsgiveren, der skal afholde udgifterne i forbindelse med helbredskontrollen. Det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet om helbredskontrol. Som ansat har man ifølge helbredsloven to dage til at overveje dette. Accept af tilbud om helbredskontrol skal være skriftlig. Ansatte, der lider af sygdomme, der gør, at de ikke kan arbejde om natten, har pligt til at informere arbejdsgiveren om dette. Helbredskontrol i praksis Helbredskontrol ved natarbejde er ikke generelt helbredstjek, og derfor skal den, der udfører helbredskontrollen, ikke tage sig af andre sygelige tilstande end dem, der kan relateres til natarbejde. Helbredskontrol består typisk af et spørgeskema, måling af blodtryk, blodsukker, kolesterol m.m. og en helbredssamtale. Når der anvendes spørgeskema, udfyldes det af den ansatte i arbejdstiden. Man kan bede om at få spørgeskemaet udleveret, inden det skal udfyldes. Tal eventuelt med 3F-afdelingen om det. Spørgeskema og samtale vil typisk indeholde spørgsmål om brug af medicin, visse sygdomme, søvn, træthed, mavebesvær og hjerteproblemer mv. Den, der foretager helbredskontrol, har tavshedspligt og må altså ikke informere arbejdsgiveren om resultatet. Undersøgelsen må alene give en anbefaling til medarbejderen om at gå til arbejdsgiveren med en anmodning om for eksempel omplacering til dagarbejde. Hvis man har helbredsmæssige problemer med aften- eller natarbejde, har man kun ret til at blive overført til daghold, hvis det er muligt. Arbejdstilsynets rolle Uanset om retten til helbredskontrol følger af en kollektiv overenskomst eller af arbejdstidsloven, skal der ske en orientering om helbredskontrollen til Arbejdstilsynet. En arbejdsgiver skal orientere Arbejdstilsynet om planlagt helbredskontrol. De relevante oplysninger 30 Natarbejde... 31

17 skal være indeholdt i orienteringen. Arbejdstilsynet kan give påbud om, at kontrollen ikke må iværksættes, hvis den ikke opfylder kravene i helbredsoplysningsloven. Arbejdstilsynet påser, at de gældende regler om helbredskontrol er overholdt. Det kontrolleres herunder, at den ansatte bedes om at give skriftligt samtykke, at den ansatte gøres bekendt med eventuelle konsekvenser af at afslå et tilbud, at den ansattes anonymitet er sikret, og at den, der forestår helbredskontrollen, er en sagkyndig person. Indholdet af helbredskontrollen vurderes med henblik på, om den er dækkende i forhold til de helbredsproblemer, som natarbejde kan medføre. Har man afslået et tilbud om helbredskontrol, kan man først kræve helbredskontrol, når arbejdsgiveren igen giver tilbud om det i henhold til reglerne. Virksomhederne skal kun orientere Arbejdstilsynet en gang, også selv om den samme helbredskontrol gennemføres på ny efter et antal år. Der skal ikke orienteres for hver enkelt ansat eller for hvert enkelt arbejdssted, hvis helbredskontrollen er ens for alle ansatte og arbejdssteder i virksomheden. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantens opgaver ved helbredskontrol En natarbejder er i CO-industris overenskomst en medarbejder, der udfører tre timer eller mere af sin daglige arbejdstid i perioden mellem kl og kl eller udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode af 12 måneder. Natperioden aftales på den enkelte virksomhed. Almindelig rådighedsvagt er normalt ikke omfattet af bestemmelsen om helbredskontrol, da det er en forudsætning for retten til helbredskontrollen, at man ikke kan forlade virksomheden under vagten. AMR s og TR s rolle i relation til helbredskontrol: Som tillidsvalgt kan du med fordel: informere din arbejdsgiver om, hvad der står i overenskomsten (eller i direktivet) om arbejdstid og om ret til gratis helbredskontrol sætte dig ind i natarbejdets skadelige virkninger på helbredet informere dine kolleger om retten til helbredskontrol sætte dig ind i, på hvilken måde de skadelige virkninger af natarbejdet bedst kan forebygges tage spørgsmålet om helbredskontrol op over for din arbejdsgiver, eventuelt på et møde i arbejdsmiljøudvalget eller på et samarbejdsudvalgsmøde Industriens overenskomst mellem DI og CO-industri, bilag 10 pkt. 9 (uddrag): 9. Helbredskontrol Hyppighed Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder. Medarbejdere, der efter bilagets pkt. 2 4 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbredskontrol Der skal udarbejdes en tilbagevendende statistik over omfanget af helbredskontroller i virksomhederne i stil med den statistik parterne i fællesskab udarbejdede i forbindelse med det udvalgsarbejde om natarbejde og helbredskontrol, der foregik i overenskomstperioden , herunder oplysninger om, hvordan virksomhederne har tilbudt helbredskontrollen i praksis. Hvornår skal helbredskontrollen foregå Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor. 2. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse. 3. På baggrund af ovenstående samt dialog med medarbejderen udarbejder en læge en samlet konklusion til medarbejderen. Lægen skal besidde arbejdsmedicinske kompetencer. 4. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde at medarbejderen selv tager initiativ hertil. Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder Det findes naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstemmelse med reglerne. (Tilsvarende aftaler er indgået på de fleste overenskomster.) Definition af natperiode og natarbejde Natperioden er på syv timer - og skal omfatte tidsrummet fra til Model for helbredskontrollens gennemførelse Helbredskontrollen skal foregå på følgende måde: Parterne i en overenskomst kan selv definere natperiode og natarbejde inden for disse rammer. 1. Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. 32 Natarbejde... 33

18 Industriens overenskomst mellem DI og CO-industri Protokollat implementering af model for helbredskontrollens gennemførelse Parterne har drøftet Model for helbredskontrollens gennemførelse og er enige om, at gennemførelsen skal foregå i overensstemmelse med nedenstående. Model for helbredskontrollens gennemførelse Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgende måde: 1. Virksomheden indgår aftale med en operatør, der lever op til nedenstående retningslinjer og benytter de af parterne udarbejdede materialer. Virksomheder, som selv udfører helbredskontrollen, skal ligeledes leve op til retningslinjerne og benytte de af parterne udarbejdede materialer 2. Virksomheden udleverer en introduktionsfolder om natarbejde til alle natarbejdere, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder, samt til de medarbejdere, der efter bilagets pkt. 2 4 bliver klassificeret som natarbejdere i det tilfælde, at de ikke tidligere har fået den udleveret. Introduktionsfolderen skal som minimum indeholde de informationer som parterne har aftalt i Introduktionsfolder om helbredskontrol til natarbejdere 3. I samarbejde med den operatør virksomheden har valgt tilbydes natarbejdere en helbredskontrol i overensstemmelse med retningslinjerne i Protokollat om Helbredskontrol. 4. Forud for helbredskontrollen udfylder de medarbejdere, der ønsker at gennemføre en helbredskontrol et spørgeskema, der som minimum indeholder de spørgsmål, som parterne har aftalt i Spørgeskema til natarbejdere. Spørgeskemaet enten sendes, afleveres eller medbringes til den operatør virksomheden har valgt til at udføre helbredskontrollen i praksis efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren. 5. Medarbejderen aftaler en tid med operatøren efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren. 6. Operatøren gennemfører helbredskontrollen efter nærmere aftale med virksomheden. Kontrollen skal gennemføres af en læge eller sygeplejerske eller anden person med relevant uddannelse og efteruddannelse. I det tilfælde, at det ikke er en læge, der gennemfører kontrollen, skal operatøren sikre sig, at den pågældende har en relevant uddannelse og efteruddannelse samt evt. nødvendig autorisation. 7. Kontrollen skal som minimum indeholde følgende elementer: a. Kort introduktion til helbredskontrollen b. Måling af blodtryk, vægt og hofte/taljemål, fedtprocent, BMI, blodprøve for kolesterol samt blodprøve for blodsukker c. Samtale med udgangspunkt i udførte målinger og evt. tests samt spørgeskema i. Hvad siger målingerne og testene? ii. Struktureret gennemgang af spørgeskemaet iii. Kombination af spørgsmål og gode råd d. Rapport udfyldes under samtalen e. Vurdering af medarbejderens egnethed, herunder mundtlig konklusion og fælles vurdering af, om der er behov for en læges vurdering f. Gennemgang af rapport og udlevering af pjece om natarbejde, der som minimum indeholder de informationer, som parterne har aftalt i Pjece om natarbejde g. Den endelige rapport udleveres eller sendes til medarbejderen, efter at den er attesteret af en læge, der besidder arbejdsmedicinske kompetencer. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. København, den 6. april 2011 (Tilsvarende aftaler er indgået på de fleste overenskomster.) Hvis du vil vide mere, står 3F-afdelingen klar til at hjælpe Følgende hjemmesider indeholder mere materiale om natarbejde: - se specielt folderen Introduktionsfolder om Natarbejde & Helbredskontrol og pjecen Natarbejde se specielt folderen Introduktionsfolder om Natarbejde & Helbredskontrol og pjecen Natarbejde Her kan du bestille flere eksemplarer af denne pjece 34 Natarbejde... 35

19 Natarbejde fakta og gode råd Fagligt Fælles Forbund

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Helbredskontrol. ved natarbejde

Helbredskontrol. ved natarbejde Helbredskontrol ved natarbejde CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde pjece til gode vaner og helbredskontrol Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Natarbejde og skifteholdsarbejde BAR transport og engros Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Mørke sider ved skiftetjeneste

Mørke sider ved skiftetjeneste Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g d i n a r b e j d s p l a d s g ø r e s k i f t e t j e n e s t e n m i n d r e s u n d h e d s s k a d e l i g 1 Om projekt Skiftehold

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste 2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g din arbejdsplads gøre skiftetjenesten mindre sundhedsskadelig 1 Om projekt Skiftehold Projekt Skiftehold har fra 2003 til

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde

Helbredskontrol ved natarbejde VEJLEDNING VEDR. Helbredskontrol ved natarbejde Bliv inspireret til den lokale aftale! Indholdsfortegnelse Formålet med helbredskontrollen 4 Målgruppen for helbredskontrol 4 Ansatte på det private område

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Skifteholdsarbejde og helbred Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Spørgsmål Er det skiftende tider eller natarbejde man skal beagte? Hvilke individuelle forudsætninger og kontraindikationer eller

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Hviletid og fridøgn CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere