Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring"

Transkript

1 Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring Udarbejdet maj 2015 Bente Pedersen Elli Graf Mikkel Hyldebrandt Jensen

2 Indhold Indledning og problemformulering... 2 Velfærdsstatens kendetegn og udvikling... 3 Det arbejdsmarkedsbaserede princip... 4 Det residuale princip... 4 Det institutionelle princip... 5 Velfærdssamfundet i Norden... 6 Fremtidens velfærdssystemer... 6 Udsatte grupper i Velfærdsstaten... 9 Socialt entreprenørskab Tænkt scenario 1: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Management Tænkt scenario 2: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Governance Konklusion Litteratur

3 Indledning og problemformulering Nærværende essay er udarbejdet maj 2015 i forbindelse med modul 1 Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv på masteruddannelse i Socialt entreprenørskab på Roskilde Universitet. Essayet omhandler fremtidige velfærdsmodeller og socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring. Vi vil i særlig grad have fokus på, hvorledes fremtidens velfærdssamfund påvirker udsatte grupper og hvilken rolle socialt entreprenørskab (SE) kan spille. Opgavens problemformulering lyder: Hvilken rolle kan socialt entreprenørskab spille i forhold til udsatte gruppe i fremtidens velfærdssamfund? For at belyse og besvare denne problemformulering tager vi udgangspunkt i kendetegn og udviklingen af den skandinaviske velfærdsmodel efter Vi vil også undersøge, hvordan socialt entreprenørskab kan placere sig mellem velfærdssamfundets tre sektorer (stat, marked og civilsamfund). Med dette som grundlag diskuterer vi udviklingen af den fremtidige velfærdsstat. Vi inddrager Pestroffs model, som skitserer to forskellige veje for velfærdsstatens udvikling. Vi tegner i opgaven to tænkte mulige scenarier for velfærdsstatens udvikling og reflekterer over eventuelle mulige konsekvenser for socialt udsatte. I det ene scenariet er for-profit organisationer dominerende. I det andet scenariet har den tredje sektoren en vigtige rolle for udvikling af velfærdsopgaver. Vi ser at sociale entreprenører arbejder i et vækstlag af udækket sociale og samfundsmæssige behov, som håndteres gennem udvikling og levering af nødvendige velfærdsydelser med forskellige konsekvenser for udsatte grupper som er afhængige af velfærdsydelser. Vi har derfor i denne opgave fokus på sociale entreprenørers rolle for at besvare hvilke muligheder og udfordringer som ligger i de to forskellige scenarier for velfærdstatens fremtid. 2

4 Velfærdsstatens kendetegn og udvikling Velfærdsstat. Skandinavisk velfærdsmodel. Disse er begreber, som mange opvokset i Norden intuitiv har en individuel forståelse af. Men diskussion om, hvilke opgaver som ligger i velfærdsstaten er til stadig diskussion. Dette gælder ikke mindst politisk. Men selv blandt politikere i norden er der en overensstemmelse af at den skandinaviske velfærdsmodel er unik og noget særligt og kendetegnende for lande i Norden. Et fælles begreb. Måske ligefrem et brand. Overordnet handler de politiske diskussioner ikke om, hvorvidt vi skal bevare velfærdsstaten, men mere om omfanget og niveauet af velfærdsydelser og service til borgerne. Ligesom der er generel politisk enighed om, at velfærdsstaten skal bevares er der også enighed om, at velfærdsstaten er under pres. Dette pres skyldes primært demografiske udfordringer med økonomiske konsekvenser. Flere borgere skal nyde gavn af velfærdsgoder, men der er stadig færre mennesker til at bibringe grundlaget for goderne eller servicen. Velfærdstatens udvikling og fremtid befinder sig i et krydspres mellem ret og pligt. Velfærdsstaten fremtid er en spændende diskussion. Både politisk og blandt borgerne. I flg. Briggs (Elm Larsen & Hornemann Møller, 2005, s. 36) er en velfærdstat en stat, hvor organiseret magt anvendes til at tæmme de frie markedskræfter på mindst tre områder. Garanti af minimumsindtægt, reduktion af usikkerhed i fht. eks. sygdom og arbejdsløshed og sidst, at alle borgere tilbydes konsensus sociale ydelser. Briggs definition af velfærdsstaten kan betragtes som definition af en minimum velfærdsstat, men er måske ikke fuldt dækkende for velfærdstaten som vi kender den i norden. Et helt centralt element i velfærdsstaten som formedes i Nordvesteuropa i tiden efter anden verdenskrig er det sociale medborgerskab. Medborgerskab består i flg. sociolog Thomas H. Marshall af tre grundlæggende rettigheder (Ejernæs & Rasborg, 2015 s. 286). De tre elementer er: Civile rettigheder. De klassiske frihedsrettigheder (eks. ejendomsret, ytringsfrihed mm.). Politiske rettigheder. Retten til deltagelse i politiske processer. Sociale rettigheder. Retten til økonomisk velfærd og sikkerhed mm. Alle tre rettigheder eller elementer skal i flg. Marshall være tilstede før man kan tale om et fuldt medborgerskab. De sociale rettigheder, udtrykt i den førte socialpolitik, viser at den førte socialpolitik er rimelig ens ved sammenligning mellem lande om end med forskelle i niveau (Bislev, 2004, s. 110). Men selvom der er ligheder er der også forskelle. Det opleves anderledes at være i kontakt med det sociale system i Danmark end fx Italien. Den politiske debat er anderledes og ydelser og service tildeles på en anden måde (Bislev 2004, s. 111). Samfundskontrakten er forskellig og varierer mellem lande, men i alle lande der er en gensidig overenskomst mellem borgeren og stat. En forståelse af fordeling af rettigheder og pligter. Forsørgelsestrekanten (Bislev 2004, s. 114) kan anvendes til ordne eller klassificere forskellige landes velfærdsstater. Her vil fx Italien ligge tæt på civilsamfundshjørnet idet bl.a. familien og 3

5 kirkelige organisationer har stor betydning for velfærden. Og tilsvarende vil Danmark placeres ved det statslige hjørne. STAT CIVILSAMFUND MARKED Figur 1. Forsørgelsestrekant Hvis man anvender modellen til kigge på efter hvilke tildelingsprincipper offentlige ydelser gives på. Denne inddeling kan indrettes på tre måder ifg. Titmuss (Bislev, 2004 s. 116). Esping-Andersen bringer Titmuss model videre og kigger bl.a. politikken bag og på hvilke versioner af samfundskontakten som de forskellige principper er udtryk for. Han operere med 4 modeller (Bislev 2004, s. 119).Disse modeller er: den korporative, den katolske, den liberale og den socialdemokratiske. Det arbejdsmarkedsbaserede princip Det arbejdsmarkedsbasserede (marked) princip stammer fra slutningen af 1800-tallet og opfundet i Tyskland af rigskansler Otto von Bismarck. Dette er et forsikringslignende system. Her optjenes rettigheder, som kan veksles ved behov til en størrelse afhængigt af optjeningstid og indkomst. Baggrundene for indførelsen i Tyskland var stigende politisk uro og fremkomsten af socialisme som en konsekvens af industrialisering og opløsning af landbrugssamfundet. Alle lønmodtagere og arbejdsgivere skulle bidrage til forsikringsordningen som dækker ved sociale begivenheder som sygdom og død. Esping-Andersen benævner dette den korporative model. Dette er den mest udbredte både Europæisk og globalt. Socialforsikring er lovfastsat og administreres af stat, arbejdsgiver og lønmodtager organisationer. Det er en forsikringsordningen, som ikke kræve solidaritet idet sociale ydelser betales af de samme som modtager dem. Politisk er denne tilgang konservativ (kristelig-demokratiske), men er forenelig med flere ideologier. Medvirker til at opretholde eksisterende indkomstforskelle idet forsikringsydelse følger indtjeningen ligesom optjeningen af rettigheder følger beskæftigelsen. Tyskland er et eksempel på en repræsentant for den korporative model. Det residuale princip Ved det residuale princip (civilsamfundet) er sociale ydelser først en ydelse, som træder i kræft eller tildeles når basale behov ikke dækkes efter at andre muligheder er udtømte. 4

6 Esping-Andersen benævner dette den katolske model. Her er vægten på familie, privat velgørenhed og individuelt ansvar. Politisk tilhøre denne en katolsk konservativ ideologi. Her er mindre vægt på statens rolle og indflydelse og mere fokus på familie og civilsamfund som fundament i tilværelsen. Italien er et eksempel på en repræsentant for den katolske model. Det institutionelle princip I den statslige sfære følger retten til ydelser det som Titmuss benævner et institionelt princip. Dette princip blev formuleret af i en britisk regeringskommission under anden verdenskrig ledet af W. Beveridge. Den brændende platform var, at mange soldater ville komme hjem til et ikke velfungerende samfund og det skulle forebygges, at der blev skabt en stor fattig underklasse. Derfor blev det foreslået, at sociale ydelser skulle finasieres ved skatter og stå til rådighed for alle. Vigtigt var dog, at ydelserne ikke var for store således, at motivation til at sørge for sig selv ikke blev undermineret. Politisk tilhører denne tilgang enten liberalistisk eller socialdemokratisk ideologi. Den liberale model bygger iflg. Esping-Andersen på, at alle borgere har ret til sociale ydelser. Og at denne ret følger statsborgerskabet og ikke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ydelserne skal være så lave at borgeren tilskyndes til at gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet, forsørge sig selv og sikre sig mod social nedgang via privat opsparing. Denne minimums-tankegang og fokus på privat opsparing betyder iflg. Esping-Andersen, at klassedelingen mellem lave og høje indkomster opretholdes. Storbritannien er et eksempel på en repræsentant for den liberale model. Den socialdemokratiske model er ligeledes en variant af den institutionelle men har en anden gearing og også fokus på forebyggelse. Borgerne skal sikres mod bedst muligt med statens hjælp mod social deroute som konsekvens af en given social begivenhed. Staten vil sørge for at hidtidige niveau fastholdes og borgeren støttes tilbage på arbejdsmarkedet. Modellen har to centrale forudsætninger. Eller hviler på en samfundskontrakt, hvor staten kan skabe rammer for et godt liv og at der eksisterer et positivt forhold mellem borger og stat herunder vilje deltagelse og solidaritet og en serviceorientering fra statens side. Modellen medfører en stor offentlig sektor. Store overførselsindkomster, høje skatter og et stort offentligt serviceapparat. Danmark er et eksempel på en repræsentant for den socialdemokratiske model. Institutionel STAT Residuel CIVILSAMFUND Arbejdsmarkedsorienteret MARKED Figur 2. Forsørgelsestrekant med indplacerede principper 5

7 Velfærdssamfundet i Norden I Danmark har velfærdsstaten som vi kender den i dag fået sin form siden 1970 erne og særligt formet af tre processer: En styrkelse af det kommunale selvstyre, en betydelig vækst i antallet af offentlige ansatte beskæftiget i skole, sundhed og plejesektoren og en udbygning af kontantydelser. Dette blev i Danmark stadsfæstet og institutionaliseret med indførslen af Bistandsloven i Økonomien har ikke kunnet levere de indkomster, skatter og arbejdspladser, som kræves for at kunne understøtte den socialdemokratiske model. hverken i Norge, Sverige eller Danmark (Bislev, 2004, s. 126). Opbakningen til en universel velfærdsstat er stor men Norden udvikler sig i flg. Bislev mere mod en kontinentaleuropæisk model. Hvordan denne udviklingen kommer til at sosial entreprenørskab ud har store konsekvenser for velfærdssamfundet. Victor Pestoff er en af teoretikerne som ofte bliver citeret når vedr. velfærdsstatens udvikling. De tendenser han ser har efter vores forståelse nogen lighedstegn med forsørgelsestrekanten (Bislev, 2004, s. 114). Det institutionelle princip har en overføringsværdi, med tanke på statens rolle i fremtidige velfærdssystemer og borgernes ret til sociale ydelser. Det arbejdsmarkedsbaserede princip har fællestræk med New Public Management idet dette princip baseres på aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet og forskellig fordeling af ydelser afhængig af hvor meget den enkelte borger har indbetalt. Det residuale princip og New Public Governance, som Pestoff beskriver, har til fælles, at borgene er involveret i forhold til at udøve velfærdsopgaver. Fremtidens velfærdssystemer Fremtidens velferdssystemer avhenger i stor grad av hvilken rolle staten skal spille når deg gjelder levering av velferdstjenester. Det er noe alle velgere i Europa må forholde seg til og som anses å ha vært et sentralt spørsmål de siste årene. Spørsmålet dreier seg om staten skal være ansvarlig for å utføre velferdstjenester etter en sosial demokratisk modell, eller skal sosiale tjenester leveres av private virksomheter styret av markedskreftene som foreslått av neoliberalistene? Statsviteren professor Victor Pestoff påpeker at det er avgjørende å ta høyde for den tredje sektorens og sivilsamfunnets rolle i velferdsmodellen. Han ser en utvikling som tyder på at statens rolle kommer til å bli mindre i framtidige velferdsordninger og den private og tredje sektoren tar over oppgavene som tradisjonelt ble tatt vare på av staten (Pestoff 2011). Denne beskrivelsen av fremtidens velferdsstat tar utgangspunkt i en modell Pestoff (2011) har presentert i sin bok «A Democratic Architecture for the Welfare State», hvor han gjør rede for utviklingen av velferdsstaten i to ulike retninger fram til ca Han bruker det begrepet velferdsstat. I denne oppgaven ønsker vi å bruke et perspektiv som ser på utviklingen av velferdssystemet isteden for velferdsstat, siden det sistnevnte allerede knytter statens rolle og velferd sammen. Vi ønsker å undersøke de to begrepene avskilt fra hverandre og fokusere på statens rolle i forhold til velferdsoppgaver. Den første endringen beskriver utviklingen av velferdsstaten fra ca til ca Han beskriver videre to scenarier for fremtidens 6

8 velferdsstat. Det ene scenariet bygger på en stat hvor den private sektoren tar over de fleste velferdsoppgavene, et system som bygger på prinsippene fra New Public Management. Det andre scenariet beskriver en stat hvor den tredje sektoren innehar den viktigste rollen i utøvelsen av velferdstjenester, noe som bygger på samstyring og New Public Governance. Figur 3: Development of the European Welfare State, ca Source: Modified from Pestoff (2008, Figure 12.1). Ulike velferdsregimer har gått gjennom en nyorientering som har ført til økt privatisering og individualisering, noe som har resultert i en omstrukturering av den klassiske velferdsstaten i form av å sette nye rammer for velferdsstatlige fornyelsesprosesser (Lundgaard Andersen & Hulgård, s.45). Pestoff illustrer hvordan et offentlig monopol på levering av velferdstjenester er lite sannsynlig etter at både den private og den tredje sektoren har begynt å komme inn i bildet siden begynnelsen av 2000 tallet. Det virker heller som det utpeker seg to ulike scenarier for Europas framtidige velferdsstat: enten utbredt privatisering og økende New Public Management eller veksten av New Public Governance (Pestoff, 2011, s. 23). New Public Management innebærer en rekke prinsipper og metoder for organisering og styring av offentlig virksomhet. Disse prinsipper og metoder har i utgangspunkt markedet som forbilder, siden det blir antatt at det automatisk fører til en forbedring og effektivisering i den offentlige tjenesteytingen (Osborne, 2006, s. 382). Nøkkelementene i New Public Management (Ødegård 2012) er: - Skille mellom politikk og forvaltning (herunder fristilling og endring i tilknytningsformer) - Vektlegging av profesjonell ledelse med bruk av ledelsesteknikker fra privat sektor - Avhierarkisering: Økt delegering av beslutningsmyndighet med vekt på fleksibilitet og myndiggjøring 7

9 - Mål- og resultatstyring. Resultatene skal rapporteres, måles og vurderes. Resultatene danner grunnlag for belønnings- og straffesystemer - Konkurranse og marked: Internt mellom enheter og avdelinger og eksternt ved at staten konkurrerer i samme marked som privat sektor, herunder bestiller og utfører, utkontraktering, del- og helprivatisering - Effektiv ressursutnyttelse: Kostnadskutt og budsjettdisiplin - Brukerne i sentrum: Økt vekt på serviceorientering, servicekvalitet, brukerstyring og tjenestekvalitet. New Public Governance har sin opprinnelse i organisasjonssosiologien og nettverksteorien og ble introdusert av samfunnsviteren Stephen Osborne (2006). Han påpeker at styringen og ledelse i stigende grad preges av samstyre, der flere demokratinivåer spiller en rolle. Pestoff beskriver i sin artikkel (2011) hvordan co-production (samstyre) er kjernen i New Public Governance, noe som innebærer større grad av borgerens deltakelse og større grad av overtakelse av den tredje sektoren når det gjelder velferdstjenester (Pestoff, 2011, s. 22). Co-production betyr en blanding av aktiviteter som både det offentlige og borgerne bidrar med for å utføre sosiale tjenester. Den klassiske offentlige administrasjonen av velferdstjenester baserer på hierarki og offentlige ansatte, og er preget av kjøpere, selgere, kunder og kontrakter. New Public Governance baserer derimot på nettverk, partnerskap og sivilledelse. New Public Governance peker seg spesielt ut siden borgerne ikke bare er klienter eller kunder som har lite innflytelse. Som co-producers har borgerne en direkte rolle i utførelsen av velferdsoppgaver. «It posits both a plural state, where multiple inter-dependent actors contribute to the delivery of public services and a pluralist state, where multiple processes inform the policy making system. As a consequence of these two forms of plurality, its focus is very much upon inter-organizational relationships and the governance of processes, and it stresses service effectiveness and outcomes.» (Osborne, 2006, s. 384). Osborne (2006) anser New Public Management som et forbigående stadium i utvikling fra tradisjonell offentlig forvaltning som utvikler seg til det han kaller New Public Governance. Han innrømmer New Public New Public Governance den sentrale rollen i fremtidens velferdssystemer. Pestoff (2011) tegner derimot to ulike veier for hvordan utviklingen kan socialt entreprenørskab ut istedenfor en linear utvikling som Osborn antyder. Pestoff mener likevel at både et ensidig fokus på staten som hovedansvarlig for utførelsen av velferdsoppgaver og for mye satsingen på markedsmekanismer vil føre til en hemming av borgerens innflytelse og en demokratisk regjering. Etter hans oppfattelse er den modellen å fortrekke av Europeiske land i framtiden, som bygger på New Public Governance, nettopp for å styrke demokrati og borgermedvirking (Pestoff 2011, s. 23). 8

10 Med Pestoff s model som ramme ønsker vi at belyse mulige scenarier for fremtidens velfærdssamfund. Som afgrænsning har vi valgt at fokusere på udsatte grupper i de 2 scenarier, da vi mener, at fremtidens kerneopgave i velfærdssamfundet forsat er at støtte og styrke samfundets udsatte grupper. Udsatte grupper i Velfærdsstaten I udviklingen af den traditionelle velfærdsstat i sammenhæng med industrialiseringen, havde velfærdsstaten til formål at sikre arbejderne gennem indkomsterstattende ydelser mod arbejdsløshed, sygdom, arbejdsulykke og alderdom. Ved at sikre lønarbejdernes indkomst og mindske deres afhængighed af markedet bidrog velfærdssamfundet til at mindske industrisamfundets ulighed og klasseskel. Men velfærdsstaten udfordres af nye problemstillinger og nye typer at udsatte grupper, hvor den oprindelige reaktive velfærdspolitik, hvor man sætter ind efter skaden er sket, ikke er velegnet til at løse de nye sociale risici, som mange mennesker oplever i et livsforløb. Samfundsforskeren Giddens mener, at globalisering og et mere fleksibelt arbejdsmarked medfører, at borgerne oplever en større jobusikkerhed, at nye familiemønstre med brudte familier og enlige forsørgere medfører en risiko for usikkerhed ift forsørgelse, og flere ældre i befolkningen medfører at flere i denne gruppe får behov for forsørgelse. Herudover ses det, at unge og sårbare er blevet en særlig udsat gruppe for de nye sociale risici. Det betyder, at de velfærdspolitikker, som er udviklet til at hjælpe efter at problemerne et opstået, ikke er tilpasset vores nuværende samfund, men at der i stedet bør satses på empowerment: Udviklingen af de menneskelige ressourcer bør så vidt muligt træde i stedet for omfordeling, når skaden er sket (Ejernæs & Rasborg, 2015, s. 291). Velfærdssamfundet bevæger sig i en retning, hvor velfærdsstaten styrer gennem selvstyring ved at individer gøres ansvarlige for deres egne risici fysisk og psykisk sygdom, arbejdsløshed, dårlig uddannelse m.m. og at individet ansvarliggøres gennem individuel risikohåndtering f.eks. via private sundhedsforsikringer, pensionsopsparing, rygestopkurser, alkoholafvænning m.m. Det medfører en ny klassedeling i samfundet, hvor der på den ene side er aktive borgere, der er i stand til at håndtere egne risici eks gennem forsikringer, mens der på den anden side er de udsatte borgere og underprivilegerede grupper, som ikke formår at forvalte egne risici, og som det sociale system ikke kan resocialisere ind i et normalitetsbegreb. (Ejernæs & Rasborg i Greve, 2015, s 296) De grupper der er særlig udsatte for de nye sociale risici er børnefamilier, enlige forsørgere, indvandrere, fysisk og psykisk syge, unge og lavtuddannede, og de er karakteriseret ved fællestræk som kronisk beskæftigelses- og indkomstusikkerhed, lav mobilitet og dårlige muligheder for at organisere sig samlet (Ejernæs & Rasborg, 2015, s. 299). Vi ønsker i vores opgave at undersøge Hvilken rolle kan socialt entreprenørskab spille i forhold til udsatte gruppe i fremtidens velfærdssamfund?, og vil derfor udfolde begrebet Socialt Entreprenørskab. 9

11 Socialt entreprenørskab En entreprenør handler og forandrer. En entreprenør er med andre ord en forandringsagent. For Shumpeter var entreprenøren en helt som gennem kreativ destruktion byggede nyt op fra den brændte jord. Det som Lotte Darsø (Darsø, 2003) benævner radikal innovation. At være entreprenør var iflg. Shumpeter ikke en profession og dermed ikke en selvstændig socialklasse (som landejer, kapitalist eller arbejder) men kan medføre sociale klasse positioner for den succesfulde entreprenør og innovatør (Swedberg, 2000, s. 52). I dag anvendes og dækker innovationsbegrebet måske mere over hverdagsinnovationer inkremental innovation. Men hvad betyder en social forandringsagent egentlig? Definitionen af socialt entreprenørskab kan inddeles i to traditioner. Den angloamerikanske som har fokus på individ og innovationer og den kontinentaleuropæiske som indbefatter organisatorisk og kollektiv entreprenørskab. (Hulgård, 2008, s.17). De angloamerikanske italesætter entreprenøren med et do-good motiv tilsat en innovativ løsning, som skal revolutionere industrien. De kontinentaleuropæiske definitioner ser på socialt entreprenørskab som kollektiv aktivitet og er kun interessant, hvis det indbefatter aktiviteter, som fremmer den tredje sektors betydning. Aktiviteter som har almennyttige endemål (Hulgård, 2008, s.20). Der er altså trods forskelle også enighed mellem de to retninger om, at sociale entreprenører enten individer eller grupper - iværksætter sociale forandringer og ofte i samarbejde med aktører fra den tredje sektor. Jane Wei-Skillern og James Austin har i distinktionen mellem privat og socialt entreprenørskab beskrevet motivet for sociale entreprenører således: The underlying drive for social entrepreneurship is to create value, rather than personal and shareholder wealth (Hulgård, 2008, s.23) Det er altså muligheden for social værdidannelse, som er motivet for sociale entreprenører og entreprenante organisationer er grundlagt på en ny ide omsat i handlinger og organisering. Værktøjet for de sociale entreprenører er ofte netværksdannelse og socialt entreprenørskab bidrager til og er tæt forbundet udvikling af social kapital. Social kapital er et på samme tid allestedsnærværende begreb og et begreb som dækker over meget. Vi har ikke mulighed for i denne opgave at folde begrebet mere ud, men vi forstår og anvender begrebet som social lim og bl.a. defineret af Fukuyama som menneskers evne til i grupper og organisationer at samarbejde om fælles mål. (Svendsen & Svendsen, 2006, s. 44). Socialt entreprenørskab sker i samspil mellem sektorer. Jf. nedenstående figur frit efter Hulgårds model (Hulgård, 2008, s. 137) 10

12 Offentlige virksomheder Private virksomheder SE Nonprofitorganisationer Figur 4. Socialt entreprenørskab sker i samspil mellem sektorer. Frit efter Hulgårds model Samarbejde mellem sektorer skaber værdi og mulighed for nytænkning, men samarbejdet betyder også udfordringer eks. ved adoptering af en anden sektors mind-set eller modus operandi. Nonprofit organisationer (ngo er) skal balancere mellem forening og forretning. Private virksomheder samarbejder med ngo er og sætter fokus på CSR. Det offentlige sætter rammerne og gøder jorden for samarbejde mellem sektorerne. Et eksempel i Danmark er regeringens nedsatte partnerskabspulje på sundhedsområdet, hvor der blev afsat midler til partnerskaber mellem foreninger, fonde, private virksomheder og offentlige organisationer, som skulle understøtte regeringens syv mål for danskernes sundhed (Sundhedsministeriet, 2013). Når foreninger og andre bliver inviteret af staten ind i denne type af opgaver bliver disse (betalte) udførende fornyelsesagenter af velfærdstaten. Foreninger og virksomheder bliver garanten for, at der kan findes nye løsninger, som kan håndtere demografiske udfordringer og matche borgernes forventede serviceniveau. Et kritikpunkt af denne ansvarsdeling er, at ansvaret dermed er svært at placere. Et eks på dette kunne være at skulle en indsats ikke lykkedes så har regeringen afsat midler (og dermed handlet) mens ansvaret for den evt. forfejlede fornyelsesmissionen måske primært kan placeres hos de private og ngo erne som så ikke har været dygtige nok. Et andet underliggende kritikpunkt ligger i samarbejdets natur. Ved tæt samarbejde er en evig risiko for, at parterne nærmer sig hinanden i udtryk og at komplementeringsgraden eller forskellighedsgraden mindskes. Dette øger risikoen for isomorfi. Nærværende opgave rummer desværre ikke mulighed for at isomorfibegrebet mere ud, men vi isomorfidiskussionen er en spændende og vigtig diskussion ved disse nye samarbejdsformer og øget samarbejde mellem velfærdsstatens tre fornyelsesaktører eller agenter. Hvordan samarbejdet foregår og hvilken diskurs, som er den fremherskende har en række konsekvenser for velfærdsstatens udvikling. Dette gælder ikke mindst for udsatte grupper i velfærdsstaten. Dette vil vi folde mere ud i næste afsnit. 11

13 Nedenstående figur 5 viser hvilken rolle socialt entreprenørskab har i de to forskellige scenarier med henholdsvis New Public Management eller New Public Governance i fremtidens velfærdssystemer. I figuren står socialt entreprenørskab som to adskilte begreber. Dette er gjort for at fremhæve sosialt entreprenørskap sociale rolle på den ene siden og den mere entreprenante rolle på den andre siden. Socialt Entreprenørskab New Public Governance New Public Management Figur 5: Placering af socialt entreprenørskab i forhold til New Public Governance og New Public Management Den sociale rolle i socialt entreprenørskab er røde og placeret på den venstre siden. Dette er også for at illustrere den politiske retningen til socialt entreprenørskab når det sociale aspektet står i centrum. På den samme siden og på den samme røde baggrund viser denne figuren New Public Governance. Dette er for at vise fremvæksten av New Public Governance som inkluderer socialt entreprenørskab mere sociale funktion. Den entreprenante eller mere forretningsbaserede rollen af socialt entreprenørskab er lagt på blå baggrund og placeret på den højre siden i figuren. Denne antyder ligeledes plceringen i det politiske landskab. Pilene skal ikke læses som et matematisk diagram, men mere som en tydeliggørelse af de to forskellige retninger socialt entreprenørskab bevæger sig når det henholdsvis følger New Public Governance og New Public Management. Vi ønsker i følgene at se på de to forskellige scenarier og tager udgangspunkt i ovenstående figur til at beskrive forskellene. 12

14 Tænkt scenario 1: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Management Den skandinaviske velferdsmodellen har lenge vært på topp listen når det kommer til økonomisk konkurransedyktighet, helsesystemet og tilfredshet blant befolkningen. Modellen var preget av høy skattebidrag og relativ høy fordeling av statlig støtte i samfunnet. Den økonomiske krisen som mange andre land ble rammet av kom først til Skandinavia på 1990 tallet. I kjølevannet av det har de skandinaviske landende byttet kurs til en mer høyrevridd regjering (The Economist, 2013). På tvers av nasjonale forskjeller har det skjedd en nyorientering i retning av økt privatisering og individualisering (Lundgaard og Hulgård, 2014, s. 45). New Public Management er etter Pestoff's modell et scenario hvor velferdssystemets strategi retter seg mot større markedskonkurranse, styrkt profesjonalisme, markedsfordeler og økt effektivitet. Vi legger vekt på å se på sosialt entreprenørskapenes funksjon som sosial lim i denne oppgaven, og det viktig å understreke at sosialt entreprenørskap ikke kan presses in i en skarp oppdeling mellom private og kommersielle virksomheter, offentlige organisasjoner og det sivile samfunnets foreningsliv (Fonden, Hagemann & Hulgård, 2009, s.21). I et tenkt scenario hvor New Public Management er den styrende mekanismen (som vist i figur 3), er det den private sektorens økte betydning som påvirker balansen mellom de tre sektorene og påvirker rollen sosialt entreprenørskap har i de tre sektorenes kryssfelt. A continued public monopoly of the provision of welfare services seems highly unlikely or ruled out by domestic political circumstances in most European countries. Thus, there appears to be two starkly different scenarios or trajectories for the future of the welfare state in Europe: either rampant privatization, with accelerated NPM, or the growth of New Public Governance [ ]. (Pestoff, 2011, s.23) Det er fremdeles den sosiale verdien som er formålet til sosialt entreprenørskap, men i et velferdssystem som er preget av for-profit organisasjoner er det vesentlig å skape verdier på den mest effektive og lønnsomme måten med tanke på at markedsmekanismer som regel er til favør for konkurransedyktige forretninger. Derfor mener vi at sosialt entreprenørskap sin entreprenante, med andre ord forretningsbaserte funksjon kommer tydeligere til uttrykk i New Public Management, som illustrert i figur 5. Private virksomheter har alltid hatt en betydning i velferdssamfunnet. Filantropi, veldedighet og samfunnsengasjement spiller en vesentlig rolle for mange virksomheter. Samtidig finnes det bestandig flere kommersielle virksomheter som innbygger samfunnsansvar som en del av forretningsstrategien (Ellis, 2009, s. 59). Vi ønsker å bruke et eksempel fra Norge for å illustrere sosialt entreprenørskap sin rolle i forhold til utsatte gruppe i et velferdssystem som løser velferdsoppgaver med å bruke markedsmekanismer og private aktører som hovedleverandører. 13

15 Gjennom prinsipper fra New Public Management har Arbeids og Velferdsforvaltningen (NAV) siden 2005 endret praksis når det gjelder hvordan attføringsoppdrag tildeles tiltaksarrangører. Fram til NAV- reformen i 2005 har de fleste arbeidsrettete tiltak for personer med nedsatt arbeidsevne blitt tildelt gjennom en avtale mellom NAV og ulike arbeidsmarkedsbedrifter. Tiltaksplassene har direkte gått fra NAV til attførings- og vekstbedrifter. Det har vært liten grad av konkurranse, og det har heller ikke vært stor fokus på resultatoppnåelse med tanke på formidling til ordinær jobb gjennom tiltakene. Over 60 % av attføringsbedriftene er 100 % kommunalt eid. Bedriftene har fungert som en offentlig tjenestes forlengede arm og var en naturlig samarbeidspartner for NAV (Kasin og Sannes, 2012, s. 23). Gjennom framveksten av New Public Management Reform, et rammeverk for offentlige reformer og styringsformer, har attføringsbedriftenes utgangspunkt for oppdraget og forholdet til oppdragsgiveren endret seg. NAV styrer fokus mot marked og markedskrefter gjennom konkurranseutsetting. Ved å la private aktører utføre tjenester søker NAV å redusere bruken av offentlige ressurser og oppnå høyere effektivitet (Kasin og Sannes, 2012, 23). Denne reformen understøtter sosialt entreprenørskap, siden det har skapt et marked for private tilbydere av sosiale tjenester og virksomheter som bygger på sosialt engasjement. Sosialt entreprenørskap kommer inn som en løsning på velferdsproblemer hvor den offentlige sektoren ikke lenger kan løse velferdsoppgaver tilfredsstillende nok, og det er virksomhetenes engasjement som skaper sosial forandring (Christensen, 2009, s. 31). Selv om New Public Management reformen har bidratt til et bedre samarbeid mellom den private sektoren, attføringsbedriftene og den offentlige sektoren og formidlingstallene har økt, er det interessant å se hvordan dette påvirker det sivile samfunnet og de utsatte grupper som deltar i de ulike tiltakene. Det stilles høyre krav til den utsatte gruppen om å komme i jobb og omsorgsaspektet i attføringsarbeidet nedtones. I tillegg er raskere gjennomstrømning av arbeidssøkere og raskere tilbake til arbeid en konsekvens av reformen (Kasin og Sannes, 2012, s. 56). For å nå de gode resultatene har attføringsbedriftene blitt mer observant hvem de tar inn i tiltakene og hvem som avsluttes hvis det viser seg at personen trenger mye bistand og oppfølging. Konsekvens av denne effektivisering er at de aller svakeste i samfunnet blir nedprioritert, mens de som er nærmest ordinær jobb får den tetteste oppfølgingen for skape gode formidlingstall. Dette kan virke som en skeiv fordeling av ressurser med tanke på at det er de svakeste i samfunnet som trenger bistanden mest, men ressursene går til den gruppen som i større grad hadde klart seg selv. Tænkt scenario 2: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Governance Vi vender tilbage til figur 5 og ser på den venstre side, hvor socialt entreprenørskab domineres af det sociale aspekt i rammen af New Public Governance. New Public Governance er i Pestoff s model et scenarie, hvor samskabelse og borgerdeltagelse er centralt, og hvor den 3. sektor spiller en central rolle i løsningen af samfundets sociale opgaver. 14

16 I New Public Goveranance er deltagelse og civilsamfund centralt, fordi det her ikke blot handler om fokus på endemålet, men i lige så høj grad opmærksomhed på de processer og relationer, som frembringer de sociale værdier ofte på tværs af sektorer. Fra Italien er der erfaringer med, at udsatte borgere gennem oplevelsen af medlemskab viser sig i stand til at deltage i produktive arbejdsfællesskaber, og i Sverige er der erfaringer med, at co-produktion som et miks af offentlige professionelle og borgere kan udvikle velfærdsydelser i et samarbejde, så utilfredse borgerne ændrer deres oplevelser til i stedet at være medproducerende deltagere (Andersen, 2014, s ). I et scenarie, hvor New Public Governance danner rammen for velfærdsstatens sociale opgaver, er både innovation og handlekraft centralt, når fokus er at skabe nye løsninger på velfærdsproblemer. Socialt entreprenørskab har her en social værdi og retter sig mod socialt udsatte, som gives ejerskab. Den sociale entreprenør er både ankerperson og inspirator og er i stand til at skabe netværk, medejerskab og partnerskab på tværs af forskellige aktører. I Sociale virksomheder er det et grundlag for udvikling af produkterne, at der er en stor grad af brugerinddragelse samt deltagelse af mange forskellige partnere og netværk, og dette danner grundlag for fokus på udvikling af livskraft og kompetenceudvikling. (Andersen, 2014, s. 584) Hvis velfærdsstaten ønsker, at sociale entreprenører bidrager i løsningen af fremtidens velfærdsopgaver er det centralt, at ledelse i offentlig velfærd har en grundlæggende forståelse for, hvad der driver mennesker til at starte en markedsbaseret virksomhed, som tilbyder at bidrage med løsning af samfundets velfærdsopgaver f.eks. private aktører i jobcentre og privathospitaler/privatpraktiserende behandlere i sundhedsvæsenet og hvad der driver en sociale entreprenører til f.eks. at starte en Socialøkonomisk Virksomhed (SØV) f.eks. Specialisterne, som beskæftiger mennesker med autisme og tilbyder virksomheder særlige ITløsninger. Hvor en markedsbaseret virksomhed grundlæggende er drevet af en økonomisk kapital, hvor drivkraften er at øge den personlige eller aktionærernes profit, så er den sociale entreprenør drevet af at styrke den sociale kapital og det sociale netværk og skabe social værdi (Hulgård, 2007, s.20). Det betyder derfor, at hvis samfundet ønsker at give plads til og åbne for nye muligheder for løsning af sociale opgaver, så må organisationer og ledelsestilgange forholde sig bevidst til, hvordan et samfund understøtter sociale entreprenører og giver plads til nye virksomhedstyper f.eks. SØV. Det betyder at ledelsen bevidst er åben for nye projekter og understøtter medarbejdere, som er sociale entreprenører. Som organisation kan man åbne for en gradvis innovation, hvor ledelse, medarbejdere og brugere/borgere sammen videreudvikler det eksisterende sociale tilbud, eller man kan arbejde i retning af en mere radikal innovation som er uafhængig af staten - f.eks. Specialisterne, hvor medarbejdernes særlige kompetencer samtidig er deres handicap, men at lige netop dette er det centrale i virksomhedens specifikke produkt. Udvikling af denne type sociale tilbud kan ifølge 15

17 Giddens styrke borgernes empowerment og mindske klientgørelsen og dermed bidrage til at styrke et bæredygtigt velfærdssamfund i fremtiden. Cand.scient.pol. og selvstændig kommunikationskonsulent Peter Albæk (PA) understøtter denne tænkning i artikel i Politiken Offentligt ansatte skaber klienter. Her skriver PA: Vi har gennem en årrække skabt en det-er-synd-for-kultur i den offentlige sektor, hvor borgere - måske i den bedste mening - skånes for indflydelse på egen behandling. Han argumenterer for, at denne kultur er katastrofal fordi den sænker livskvaliteten hos borgerne, smider gode menneskelige kræfter direkte i skraldespanden og koster samfundet milliarder af kroner. PA mener, at det er nødvendigt at den mentale tilstand i det offentlige ændres fra omsorg til mestring, fra tale til lytte og fra krav til løsninger. Det er især ledelseskulturen som må ændres, hvor medarbejdere måles og belønnes på de resultater, de skaber for borgerne frem for den produktivitet, der er forbundet med deres arbejde, hvilket også betyder, at borgeren inddrages og tager medansvar på helt andre måder end det nuværende (Aalbæk, 2015). PA understøttes af Nordisk Ministerråd, hvor det vurderes, at det deltagende og inkluderende i Socialt entreprenørskab er nødvendigt ift. fremtidens velfærdsstat, hvis de udsatte skal inkluderes og bidrage aktivt i samfundet (Lundgaard 2014, s ). Konklusion New Public Management og New Public Governance prinsippene påvirker socialt entreprenørskabs rolle og funktion. I de to tænkte scenarier fungerer socialt entreprenørskab enten som en katalysator for private virksomhedernes interesse i at skabe sociale værdier eller som et måde at skabe medejerskab på. Socialt entreprenørskab fungerer som social lim mellem de tre sektorer i begge fremtidsscenarier. Det er den måde som limen virker på, som har indflydelse på udsatte grupper i samfundet. New Public Managements virkemidler fungerer godt med tanke på effektivisering og opnåelse af målbare resultater. For udførelsen af velfærdsydelser betyder det at leverandører må være fleksible, kreative og innovative for at kunne vinde markedsandele. Dette har en positiv indflydelse for udsatte grupper, idet fokus på resultater øges i konkurrencen om at yde den bedste service for de udsatte grupper. New Public Management kan dermed være en effektivt redskab særligt i relation til grupper af udsatte borgere uden væsentlige personlige eller sociale udfordringer. Bagsiden af New Public Management er risikoen for at arbejde med udsatte grupper kan blive mere kynisk når det er markedsorienterede mekanismer som styrer. Konkurrenceudsættelse og fordeling af kontrakter er ofte kortsigtede som en konsekvens af øget effektivisering. Dette bidrager til at tjenesteleverandører har mindre mulighed til at tænke langsigtet, have fokus på mangfoldighed i kompetence og være på forkant af samfundsudviklingen for at kunne tilbyde nye tjenester på kort varsel når behovet opstår. 16

18 New Public Governance bygger på virkemidler som styrker partnerskab og fælles mål, noget som fører til at borgerne bliver delagtiggjort og har større indflydelse. Vi mener, at de udsatte borgere skal støttes i at bidrage til fremtidens velfærdssamfund, hvis vi ønsker at have høj kvalitet i vores sociale ydelser og ikke kun det økonomisk mest fordelagtige system. I et sådant samarbejde kan der også skabes enighed om resultater samt kostbesparende effektiviseringer. Den 3. sektor vil kunne bidrage med nye samarbejdsformer, som styrker borgerens involvering og kan medføre at borgerne i højere grad bliver en samfundsmæssig ressource. Socialt entreprenørskab er både bindeled mellem sektorerne og aktiv medskaber af fremtidens velfærdssamfund. Den offentlige sektor vil iflg. Pestoff fylde mindre i fremtidens velfærdssamfund og der vil være et større samspil med enten den private sektor eller den 3. sektor. Uanset hvordan fremtidens velfærdssamfund udvikler sig har socialt entreprenørskab en afgørende rolle for at kunne bidrage til at udsatte grupper i højere grad bliver aktive deltagere i fremtidens velfærdsamfund. Ikke mindst fordi socialt entreprenørskab fungerer som bindeled mellem de tre sektorer og dermed i stand til at finde den kombination mellem sektorerne, som skaber social værdi gennem innovation. 17

19 Litteratur Lundgaard Andersen, L. (2014). Social innovation og socialt entreprenørskab (s ). I: Posborg, R. m.fl. (red.). Socialrådgivning og socialt arbejde (2. udgave). Hans Reitzel, Gylling. Bislev, S. (2004). Socialpolitiske modeller (kap. 5). I: Elm Andersen, J. & Hornemann Møller, I. Socialpolitik. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, P.R. (2009). Entreprenørielle krydsfelter: et bidrag til belysning af samspillet mellem socialt og forrentningsbaseret entreprenørskab (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsens ledelseshåndbøger. Ejrnæs, A & Rasborg, K (2015). Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici. Kapitel 12 i Grundbog i socialvidenskab af Bent Greve (red.). Nyt fra samfundsvidenskaberne Ellis, T. (2009). Kreative Kapitalister og innovative velfærdspionerer (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Elm Andersen, J. & Hornemann Møller, I. (2004): Teorier om velfærdsstat og socialpolitik. Kap. 2 i Socialpolitik af Elm Andersen, J & Hornemann Møller. Hans Reitzels Forlag, København Fonden, M., Hagemann, S., Hulgård, L. (2009). Socialt entreprenørskab i et krydsfelt af sektorer og organisationsformer (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Hulgaard, L. (2007). Sociale entreprenører en kritisk indføring, 1. udgave, Hans Reitzel, Gylling Lundgaard Andersen, L. & Hulgård, L. (2014). Del 2. Sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon. Sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon. Kartlegging av innsatser for sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon i Norden. Nordisk ministerråd. Team Nord 2015:502 Lundgaard Andersen, L., Barger, T. og Hulgård, L. (red.). (2009). Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Kasin, M. og Sannes, B. (2012). Fra vernet bedrift i et vernet marked, til tiltaksbedrift i et konkurranseutsatt marked. Framtidige tjenesteleveranser i et uforutsigbart marked. Oslo: Masteroppgave i styring og ledelse. Høgskolen i Oslo og Akershus, Fakultet for samfunnsfag. 18

20 Ministeriet for sundhed og forebyggelse. (2015). Partnerskaber får 105 mio. kr. til at løfte danskernes sundhed. Lokalisert den 03.maj 2015 på: mio-kr-til-at-lofte-danskernes-sundhed.aspx Osborne, S.P. (2006). Editorial. The new public governance. I: Public Management Review (ISSN ) (s ).. Abingdon: Taylor & Francis Pestoff, V. (2008). A Democratic Architecture for the Welfare State: Promoting Citizen Participation, the Third Sector and Co-production. London & New York, Routledge. Pestoff, V. (2011). Co-production, new public governance and third sector social services in Europe. I: Ciências Sociais Unisinos Vol. 47, N. 1 (s ). São Leopoldo: Unisinos. The Economist. (2013). The next supermodel. Politicians from both right and left could learn from the Nordic countries. London: The Economist Newspaper Limited. Ødegård, A. M. (2012). Kjennetegn ved New Public Management. Lokalisert den 3. mai 2015 på: Aalbæk, P (2015), Politiken, debat den Offentligt ansatte skaber klienter. 19

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Halmstadkonferansen 2013

Halmstadkonferansen 2013 Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Frivillighedens Velfærdssamfund

Frivillighedens Velfærdssamfund Frivillighedens Velfærdssamfund Om velfærdssamfundet, civilsamfundet og de frivillige LOF 5. Februar 2012 Knud Aarup Hvor er vi på vej hen? eller Danmark 2020? 2010 Bandekriminalitet Hvor er vi på vej

Læs mere

Velfærd og frivillighed. Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012

Velfærd og frivillighed. Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012 Velfærd og frivillighed Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012 Center for frivilligt socialt arbejde Et center for viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde. Selvejende institution

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici Anders

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think.

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. Kursus i Kreativt Lederskab Hvad er kreativt lederskab? Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS Paradigmeskiftet i tilgangen til og arbejdet med borgere på kanten Troels Mikkelsen, mploy PARADIGMESKIFT I LOVGIVNINGEN Betydningen for

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere