Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring"

Transkript

1 Socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring Udarbejdet maj 2015 Bente Pedersen Elli Graf Mikkel Hyldebrandt Jensen

2 Indhold Indledning og problemformulering... 2 Velfærdsstatens kendetegn og udvikling... 3 Det arbejdsmarkedsbaserede princip... 4 Det residuale princip... 4 Det institutionelle princip... 5 Velfærdssamfundet i Norden... 6 Fremtidens velfærdssystemer... 6 Udsatte grupper i Velfærdsstaten... 9 Socialt entreprenørskab Tænkt scenario 1: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Management Tænkt scenario 2: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Governance Konklusion Litteratur

3 Indledning og problemformulering Nærværende essay er udarbejdet maj 2015 i forbindelse med modul 1 Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv på masteruddannelse i Socialt entreprenørskab på Roskilde Universitet. Essayet omhandler fremtidige velfærdsmodeller og socialt entreprenørskab i en velfærdsstat under forandring. Vi vil i særlig grad have fokus på, hvorledes fremtidens velfærdssamfund påvirker udsatte grupper og hvilken rolle socialt entreprenørskab (SE) kan spille. Opgavens problemformulering lyder: Hvilken rolle kan socialt entreprenørskab spille i forhold til udsatte gruppe i fremtidens velfærdssamfund? For at belyse og besvare denne problemformulering tager vi udgangspunkt i kendetegn og udviklingen af den skandinaviske velfærdsmodel efter Vi vil også undersøge, hvordan socialt entreprenørskab kan placere sig mellem velfærdssamfundets tre sektorer (stat, marked og civilsamfund). Med dette som grundlag diskuterer vi udviklingen af den fremtidige velfærdsstat. Vi inddrager Pestroffs model, som skitserer to forskellige veje for velfærdsstatens udvikling. Vi tegner i opgaven to tænkte mulige scenarier for velfærdsstatens udvikling og reflekterer over eventuelle mulige konsekvenser for socialt udsatte. I det ene scenariet er for-profit organisationer dominerende. I det andet scenariet har den tredje sektoren en vigtige rolle for udvikling af velfærdsopgaver. Vi ser at sociale entreprenører arbejder i et vækstlag af udækket sociale og samfundsmæssige behov, som håndteres gennem udvikling og levering af nødvendige velfærdsydelser med forskellige konsekvenser for udsatte grupper som er afhængige af velfærdsydelser. Vi har derfor i denne opgave fokus på sociale entreprenørers rolle for at besvare hvilke muligheder og udfordringer som ligger i de to forskellige scenarier for velfærdstatens fremtid. 2

4 Velfærdsstatens kendetegn og udvikling Velfærdsstat. Skandinavisk velfærdsmodel. Disse er begreber, som mange opvokset i Norden intuitiv har en individuel forståelse af. Men diskussion om, hvilke opgaver som ligger i velfærdsstaten er til stadig diskussion. Dette gælder ikke mindst politisk. Men selv blandt politikere i norden er der en overensstemmelse af at den skandinaviske velfærdsmodel er unik og noget særligt og kendetegnende for lande i Norden. Et fælles begreb. Måske ligefrem et brand. Overordnet handler de politiske diskussioner ikke om, hvorvidt vi skal bevare velfærdsstaten, men mere om omfanget og niveauet af velfærdsydelser og service til borgerne. Ligesom der er generel politisk enighed om, at velfærdsstaten skal bevares er der også enighed om, at velfærdsstaten er under pres. Dette pres skyldes primært demografiske udfordringer med økonomiske konsekvenser. Flere borgere skal nyde gavn af velfærdsgoder, men der er stadig færre mennesker til at bibringe grundlaget for goderne eller servicen. Velfærdstatens udvikling og fremtid befinder sig i et krydspres mellem ret og pligt. Velfærdsstaten fremtid er en spændende diskussion. Både politisk og blandt borgerne. I flg. Briggs (Elm Larsen & Hornemann Møller, 2005, s. 36) er en velfærdstat en stat, hvor organiseret magt anvendes til at tæmme de frie markedskræfter på mindst tre områder. Garanti af minimumsindtægt, reduktion af usikkerhed i fht. eks. sygdom og arbejdsløshed og sidst, at alle borgere tilbydes konsensus sociale ydelser. Briggs definition af velfærdsstaten kan betragtes som definition af en minimum velfærdsstat, men er måske ikke fuldt dækkende for velfærdstaten som vi kender den i norden. Et helt centralt element i velfærdsstaten som formedes i Nordvesteuropa i tiden efter anden verdenskrig er det sociale medborgerskab. Medborgerskab består i flg. sociolog Thomas H. Marshall af tre grundlæggende rettigheder (Ejernæs & Rasborg, 2015 s. 286). De tre elementer er: Civile rettigheder. De klassiske frihedsrettigheder (eks. ejendomsret, ytringsfrihed mm.). Politiske rettigheder. Retten til deltagelse i politiske processer. Sociale rettigheder. Retten til økonomisk velfærd og sikkerhed mm. Alle tre rettigheder eller elementer skal i flg. Marshall være tilstede før man kan tale om et fuldt medborgerskab. De sociale rettigheder, udtrykt i den førte socialpolitik, viser at den førte socialpolitik er rimelig ens ved sammenligning mellem lande om end med forskelle i niveau (Bislev, 2004, s. 110). Men selvom der er ligheder er der også forskelle. Det opleves anderledes at være i kontakt med det sociale system i Danmark end fx Italien. Den politiske debat er anderledes og ydelser og service tildeles på en anden måde (Bislev 2004, s. 111). Samfundskontrakten er forskellig og varierer mellem lande, men i alle lande der er en gensidig overenskomst mellem borgeren og stat. En forståelse af fordeling af rettigheder og pligter. Forsørgelsestrekanten (Bislev 2004, s. 114) kan anvendes til ordne eller klassificere forskellige landes velfærdsstater. Her vil fx Italien ligge tæt på civilsamfundshjørnet idet bl.a. familien og 3

5 kirkelige organisationer har stor betydning for velfærden. Og tilsvarende vil Danmark placeres ved det statslige hjørne. STAT CIVILSAMFUND MARKED Figur 1. Forsørgelsestrekant Hvis man anvender modellen til kigge på efter hvilke tildelingsprincipper offentlige ydelser gives på. Denne inddeling kan indrettes på tre måder ifg. Titmuss (Bislev, 2004 s. 116). Esping-Andersen bringer Titmuss model videre og kigger bl.a. politikken bag og på hvilke versioner af samfundskontakten som de forskellige principper er udtryk for. Han operere med 4 modeller (Bislev 2004, s. 119).Disse modeller er: den korporative, den katolske, den liberale og den socialdemokratiske. Det arbejdsmarkedsbaserede princip Det arbejdsmarkedsbasserede (marked) princip stammer fra slutningen af 1800-tallet og opfundet i Tyskland af rigskansler Otto von Bismarck. Dette er et forsikringslignende system. Her optjenes rettigheder, som kan veksles ved behov til en størrelse afhængigt af optjeningstid og indkomst. Baggrundene for indførelsen i Tyskland var stigende politisk uro og fremkomsten af socialisme som en konsekvens af industrialisering og opløsning af landbrugssamfundet. Alle lønmodtagere og arbejdsgivere skulle bidrage til forsikringsordningen som dækker ved sociale begivenheder som sygdom og død. Esping-Andersen benævner dette den korporative model. Dette er den mest udbredte både Europæisk og globalt. Socialforsikring er lovfastsat og administreres af stat, arbejdsgiver og lønmodtager organisationer. Det er en forsikringsordningen, som ikke kræve solidaritet idet sociale ydelser betales af de samme som modtager dem. Politisk er denne tilgang konservativ (kristelig-demokratiske), men er forenelig med flere ideologier. Medvirker til at opretholde eksisterende indkomstforskelle idet forsikringsydelse følger indtjeningen ligesom optjeningen af rettigheder følger beskæftigelsen. Tyskland er et eksempel på en repræsentant for den korporative model. Det residuale princip Ved det residuale princip (civilsamfundet) er sociale ydelser først en ydelse, som træder i kræft eller tildeles når basale behov ikke dækkes efter at andre muligheder er udtømte. 4

6 Esping-Andersen benævner dette den katolske model. Her er vægten på familie, privat velgørenhed og individuelt ansvar. Politisk tilhøre denne en katolsk konservativ ideologi. Her er mindre vægt på statens rolle og indflydelse og mere fokus på familie og civilsamfund som fundament i tilværelsen. Italien er et eksempel på en repræsentant for den katolske model. Det institutionelle princip I den statslige sfære følger retten til ydelser det som Titmuss benævner et institionelt princip. Dette princip blev formuleret af i en britisk regeringskommission under anden verdenskrig ledet af W. Beveridge. Den brændende platform var, at mange soldater ville komme hjem til et ikke velfungerende samfund og det skulle forebygges, at der blev skabt en stor fattig underklasse. Derfor blev det foreslået, at sociale ydelser skulle finasieres ved skatter og stå til rådighed for alle. Vigtigt var dog, at ydelserne ikke var for store således, at motivation til at sørge for sig selv ikke blev undermineret. Politisk tilhører denne tilgang enten liberalistisk eller socialdemokratisk ideologi. Den liberale model bygger iflg. Esping-Andersen på, at alle borgere har ret til sociale ydelser. Og at denne ret følger statsborgerskabet og ikke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ydelserne skal være så lave at borgeren tilskyndes til at gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet, forsørge sig selv og sikre sig mod social nedgang via privat opsparing. Denne minimums-tankegang og fokus på privat opsparing betyder iflg. Esping-Andersen, at klassedelingen mellem lave og høje indkomster opretholdes. Storbritannien er et eksempel på en repræsentant for den liberale model. Den socialdemokratiske model er ligeledes en variant af den institutionelle men har en anden gearing og også fokus på forebyggelse. Borgerne skal sikres mod bedst muligt med statens hjælp mod social deroute som konsekvens af en given social begivenhed. Staten vil sørge for at hidtidige niveau fastholdes og borgeren støttes tilbage på arbejdsmarkedet. Modellen har to centrale forudsætninger. Eller hviler på en samfundskontrakt, hvor staten kan skabe rammer for et godt liv og at der eksisterer et positivt forhold mellem borger og stat herunder vilje deltagelse og solidaritet og en serviceorientering fra statens side. Modellen medfører en stor offentlig sektor. Store overførselsindkomster, høje skatter og et stort offentligt serviceapparat. Danmark er et eksempel på en repræsentant for den socialdemokratiske model. Institutionel STAT Residuel CIVILSAMFUND Arbejdsmarkedsorienteret MARKED Figur 2. Forsørgelsestrekant med indplacerede principper 5

7 Velfærdssamfundet i Norden I Danmark har velfærdsstaten som vi kender den i dag fået sin form siden 1970 erne og særligt formet af tre processer: En styrkelse af det kommunale selvstyre, en betydelig vækst i antallet af offentlige ansatte beskæftiget i skole, sundhed og plejesektoren og en udbygning af kontantydelser. Dette blev i Danmark stadsfæstet og institutionaliseret med indførslen af Bistandsloven i Økonomien har ikke kunnet levere de indkomster, skatter og arbejdspladser, som kræves for at kunne understøtte den socialdemokratiske model. hverken i Norge, Sverige eller Danmark (Bislev, 2004, s. 126). Opbakningen til en universel velfærdsstat er stor men Norden udvikler sig i flg. Bislev mere mod en kontinentaleuropæisk model. Hvordan denne udviklingen kommer til at sosial entreprenørskab ud har store konsekvenser for velfærdssamfundet. Victor Pestoff er en af teoretikerne som ofte bliver citeret når vedr. velfærdsstatens udvikling. De tendenser han ser har efter vores forståelse nogen lighedstegn med forsørgelsestrekanten (Bislev, 2004, s. 114). Det institutionelle princip har en overføringsværdi, med tanke på statens rolle i fremtidige velfærdssystemer og borgernes ret til sociale ydelser. Det arbejdsmarkedsbaserede princip har fællestræk med New Public Management idet dette princip baseres på aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet og forskellig fordeling af ydelser afhængig af hvor meget den enkelte borger har indbetalt. Det residuale princip og New Public Governance, som Pestoff beskriver, har til fælles, at borgene er involveret i forhold til at udøve velfærdsopgaver. Fremtidens velfærdssystemer Fremtidens velferdssystemer avhenger i stor grad av hvilken rolle staten skal spille når deg gjelder levering av velferdstjenester. Det er noe alle velgere i Europa må forholde seg til og som anses å ha vært et sentralt spørsmål de siste årene. Spørsmålet dreier seg om staten skal være ansvarlig for å utføre velferdstjenester etter en sosial demokratisk modell, eller skal sosiale tjenester leveres av private virksomheter styret av markedskreftene som foreslått av neoliberalistene? Statsviteren professor Victor Pestoff påpeker at det er avgjørende å ta høyde for den tredje sektorens og sivilsamfunnets rolle i velferdsmodellen. Han ser en utvikling som tyder på at statens rolle kommer til å bli mindre i framtidige velferdsordninger og den private og tredje sektoren tar over oppgavene som tradisjonelt ble tatt vare på av staten (Pestoff 2011). Denne beskrivelsen av fremtidens velferdsstat tar utgangspunkt i en modell Pestoff (2011) har presentert i sin bok «A Democratic Architecture for the Welfare State», hvor han gjør rede for utviklingen av velferdsstaten i to ulike retninger fram til ca Han bruker det begrepet velferdsstat. I denne oppgaven ønsker vi å bruke et perspektiv som ser på utviklingen av velferdssystemet isteden for velferdsstat, siden det sistnevnte allerede knytter statens rolle og velferd sammen. Vi ønsker å undersøke de to begrepene avskilt fra hverandre og fokusere på statens rolle i forhold til velferdsoppgaver. Den første endringen beskriver utviklingen av velferdsstaten fra ca til ca Han beskriver videre to scenarier for fremtidens 6

8 velferdsstat. Det ene scenariet bygger på en stat hvor den private sektoren tar over de fleste velferdsoppgavene, et system som bygger på prinsippene fra New Public Management. Det andre scenariet beskriver en stat hvor den tredje sektoren innehar den viktigste rollen i utøvelsen av velferdstjenester, noe som bygger på samstyring og New Public Governance. Figur 3: Development of the European Welfare State, ca Source: Modified from Pestoff (2008, Figure 12.1). Ulike velferdsregimer har gått gjennom en nyorientering som har ført til økt privatisering og individualisering, noe som har resultert i en omstrukturering av den klassiske velferdsstaten i form av å sette nye rammer for velferdsstatlige fornyelsesprosesser (Lundgaard Andersen & Hulgård, s.45). Pestoff illustrer hvordan et offentlig monopol på levering av velferdstjenester er lite sannsynlig etter at både den private og den tredje sektoren har begynt å komme inn i bildet siden begynnelsen av 2000 tallet. Det virker heller som det utpeker seg to ulike scenarier for Europas framtidige velferdsstat: enten utbredt privatisering og økende New Public Management eller veksten av New Public Governance (Pestoff, 2011, s. 23). New Public Management innebærer en rekke prinsipper og metoder for organisering og styring av offentlig virksomhet. Disse prinsipper og metoder har i utgangspunkt markedet som forbilder, siden det blir antatt at det automatisk fører til en forbedring og effektivisering i den offentlige tjenesteytingen (Osborne, 2006, s. 382). Nøkkelementene i New Public Management (Ødegård 2012) er: - Skille mellom politikk og forvaltning (herunder fristilling og endring i tilknytningsformer) - Vektlegging av profesjonell ledelse med bruk av ledelsesteknikker fra privat sektor - Avhierarkisering: Økt delegering av beslutningsmyndighet med vekt på fleksibilitet og myndiggjøring 7

9 - Mål- og resultatstyring. Resultatene skal rapporteres, måles og vurderes. Resultatene danner grunnlag for belønnings- og straffesystemer - Konkurranse og marked: Internt mellom enheter og avdelinger og eksternt ved at staten konkurrerer i samme marked som privat sektor, herunder bestiller og utfører, utkontraktering, del- og helprivatisering - Effektiv ressursutnyttelse: Kostnadskutt og budsjettdisiplin - Brukerne i sentrum: Økt vekt på serviceorientering, servicekvalitet, brukerstyring og tjenestekvalitet. New Public Governance har sin opprinnelse i organisasjonssosiologien og nettverksteorien og ble introdusert av samfunnsviteren Stephen Osborne (2006). Han påpeker at styringen og ledelse i stigende grad preges av samstyre, der flere demokratinivåer spiller en rolle. Pestoff beskriver i sin artikkel (2011) hvordan co-production (samstyre) er kjernen i New Public Governance, noe som innebærer større grad av borgerens deltakelse og større grad av overtakelse av den tredje sektoren når det gjelder velferdstjenester (Pestoff, 2011, s. 22). Co-production betyr en blanding av aktiviteter som både det offentlige og borgerne bidrar med for å utføre sosiale tjenester. Den klassiske offentlige administrasjonen av velferdstjenester baserer på hierarki og offentlige ansatte, og er preget av kjøpere, selgere, kunder og kontrakter. New Public Governance baserer derimot på nettverk, partnerskap og sivilledelse. New Public Governance peker seg spesielt ut siden borgerne ikke bare er klienter eller kunder som har lite innflytelse. Som co-producers har borgerne en direkte rolle i utførelsen av velferdsoppgaver. «It posits both a plural state, where multiple inter-dependent actors contribute to the delivery of public services and a pluralist state, where multiple processes inform the policy making system. As a consequence of these two forms of plurality, its focus is very much upon inter-organizational relationships and the governance of processes, and it stresses service effectiveness and outcomes.» (Osborne, 2006, s. 384). Osborne (2006) anser New Public Management som et forbigående stadium i utvikling fra tradisjonell offentlig forvaltning som utvikler seg til det han kaller New Public Governance. Han innrømmer New Public New Public Governance den sentrale rollen i fremtidens velferdssystemer. Pestoff (2011) tegner derimot to ulike veier for hvordan utviklingen kan socialt entreprenørskab ut istedenfor en linear utvikling som Osborn antyder. Pestoff mener likevel at både et ensidig fokus på staten som hovedansvarlig for utførelsen av velferdsoppgaver og for mye satsingen på markedsmekanismer vil føre til en hemming av borgerens innflytelse og en demokratisk regjering. Etter hans oppfattelse er den modellen å fortrekke av Europeiske land i framtiden, som bygger på New Public Governance, nettopp for å styrke demokrati og borgermedvirking (Pestoff 2011, s. 23). 8

10 Med Pestoff s model som ramme ønsker vi at belyse mulige scenarier for fremtidens velfærdssamfund. Som afgrænsning har vi valgt at fokusere på udsatte grupper i de 2 scenarier, da vi mener, at fremtidens kerneopgave i velfærdssamfundet forsat er at støtte og styrke samfundets udsatte grupper. Udsatte grupper i Velfærdsstaten I udviklingen af den traditionelle velfærdsstat i sammenhæng med industrialiseringen, havde velfærdsstaten til formål at sikre arbejderne gennem indkomsterstattende ydelser mod arbejdsløshed, sygdom, arbejdsulykke og alderdom. Ved at sikre lønarbejdernes indkomst og mindske deres afhængighed af markedet bidrog velfærdssamfundet til at mindske industrisamfundets ulighed og klasseskel. Men velfærdsstaten udfordres af nye problemstillinger og nye typer at udsatte grupper, hvor den oprindelige reaktive velfærdspolitik, hvor man sætter ind efter skaden er sket, ikke er velegnet til at løse de nye sociale risici, som mange mennesker oplever i et livsforløb. Samfundsforskeren Giddens mener, at globalisering og et mere fleksibelt arbejdsmarked medfører, at borgerne oplever en større jobusikkerhed, at nye familiemønstre med brudte familier og enlige forsørgere medfører en risiko for usikkerhed ift forsørgelse, og flere ældre i befolkningen medfører at flere i denne gruppe får behov for forsørgelse. Herudover ses det, at unge og sårbare er blevet en særlig udsat gruppe for de nye sociale risici. Det betyder, at de velfærdspolitikker, som er udviklet til at hjælpe efter at problemerne et opstået, ikke er tilpasset vores nuværende samfund, men at der i stedet bør satses på empowerment: Udviklingen af de menneskelige ressourcer bør så vidt muligt træde i stedet for omfordeling, når skaden er sket (Ejernæs & Rasborg, 2015, s. 291). Velfærdssamfundet bevæger sig i en retning, hvor velfærdsstaten styrer gennem selvstyring ved at individer gøres ansvarlige for deres egne risici fysisk og psykisk sygdom, arbejdsløshed, dårlig uddannelse m.m. og at individet ansvarliggøres gennem individuel risikohåndtering f.eks. via private sundhedsforsikringer, pensionsopsparing, rygestopkurser, alkoholafvænning m.m. Det medfører en ny klassedeling i samfundet, hvor der på den ene side er aktive borgere, der er i stand til at håndtere egne risici eks gennem forsikringer, mens der på den anden side er de udsatte borgere og underprivilegerede grupper, som ikke formår at forvalte egne risici, og som det sociale system ikke kan resocialisere ind i et normalitetsbegreb. (Ejernæs & Rasborg i Greve, 2015, s 296) De grupper der er særlig udsatte for de nye sociale risici er børnefamilier, enlige forsørgere, indvandrere, fysisk og psykisk syge, unge og lavtuddannede, og de er karakteriseret ved fællestræk som kronisk beskæftigelses- og indkomstusikkerhed, lav mobilitet og dårlige muligheder for at organisere sig samlet (Ejernæs & Rasborg, 2015, s. 299). Vi ønsker i vores opgave at undersøge Hvilken rolle kan socialt entreprenørskab spille i forhold til udsatte gruppe i fremtidens velfærdssamfund?, og vil derfor udfolde begrebet Socialt Entreprenørskab. 9

11 Socialt entreprenørskab En entreprenør handler og forandrer. En entreprenør er med andre ord en forandringsagent. For Shumpeter var entreprenøren en helt som gennem kreativ destruktion byggede nyt op fra den brændte jord. Det som Lotte Darsø (Darsø, 2003) benævner radikal innovation. At være entreprenør var iflg. Shumpeter ikke en profession og dermed ikke en selvstændig socialklasse (som landejer, kapitalist eller arbejder) men kan medføre sociale klasse positioner for den succesfulde entreprenør og innovatør (Swedberg, 2000, s. 52). I dag anvendes og dækker innovationsbegrebet måske mere over hverdagsinnovationer inkremental innovation. Men hvad betyder en social forandringsagent egentlig? Definitionen af socialt entreprenørskab kan inddeles i to traditioner. Den angloamerikanske som har fokus på individ og innovationer og den kontinentaleuropæiske som indbefatter organisatorisk og kollektiv entreprenørskab. (Hulgård, 2008, s.17). De angloamerikanske italesætter entreprenøren med et do-good motiv tilsat en innovativ løsning, som skal revolutionere industrien. De kontinentaleuropæiske definitioner ser på socialt entreprenørskab som kollektiv aktivitet og er kun interessant, hvis det indbefatter aktiviteter, som fremmer den tredje sektors betydning. Aktiviteter som har almennyttige endemål (Hulgård, 2008, s.20). Der er altså trods forskelle også enighed mellem de to retninger om, at sociale entreprenører enten individer eller grupper - iværksætter sociale forandringer og ofte i samarbejde med aktører fra den tredje sektor. Jane Wei-Skillern og James Austin har i distinktionen mellem privat og socialt entreprenørskab beskrevet motivet for sociale entreprenører således: The underlying drive for social entrepreneurship is to create value, rather than personal and shareholder wealth (Hulgård, 2008, s.23) Det er altså muligheden for social værdidannelse, som er motivet for sociale entreprenører og entreprenante organisationer er grundlagt på en ny ide omsat i handlinger og organisering. Værktøjet for de sociale entreprenører er ofte netværksdannelse og socialt entreprenørskab bidrager til og er tæt forbundet udvikling af social kapital. Social kapital er et på samme tid allestedsnærværende begreb og et begreb som dækker over meget. Vi har ikke mulighed for i denne opgave at folde begrebet mere ud, men vi forstår og anvender begrebet som social lim og bl.a. defineret af Fukuyama som menneskers evne til i grupper og organisationer at samarbejde om fælles mål. (Svendsen & Svendsen, 2006, s. 44). Socialt entreprenørskab sker i samspil mellem sektorer. Jf. nedenstående figur frit efter Hulgårds model (Hulgård, 2008, s. 137) 10

12 Offentlige virksomheder Private virksomheder SE Nonprofitorganisationer Figur 4. Socialt entreprenørskab sker i samspil mellem sektorer. Frit efter Hulgårds model Samarbejde mellem sektorer skaber værdi og mulighed for nytænkning, men samarbejdet betyder også udfordringer eks. ved adoptering af en anden sektors mind-set eller modus operandi. Nonprofit organisationer (ngo er) skal balancere mellem forening og forretning. Private virksomheder samarbejder med ngo er og sætter fokus på CSR. Det offentlige sætter rammerne og gøder jorden for samarbejde mellem sektorerne. Et eksempel i Danmark er regeringens nedsatte partnerskabspulje på sundhedsområdet, hvor der blev afsat midler til partnerskaber mellem foreninger, fonde, private virksomheder og offentlige organisationer, som skulle understøtte regeringens syv mål for danskernes sundhed (Sundhedsministeriet, 2013). Når foreninger og andre bliver inviteret af staten ind i denne type af opgaver bliver disse (betalte) udførende fornyelsesagenter af velfærdstaten. Foreninger og virksomheder bliver garanten for, at der kan findes nye løsninger, som kan håndtere demografiske udfordringer og matche borgernes forventede serviceniveau. Et kritikpunkt af denne ansvarsdeling er, at ansvaret dermed er svært at placere. Et eks på dette kunne være at skulle en indsats ikke lykkedes så har regeringen afsat midler (og dermed handlet) mens ansvaret for den evt. forfejlede fornyelsesmissionen måske primært kan placeres hos de private og ngo erne som så ikke har været dygtige nok. Et andet underliggende kritikpunkt ligger i samarbejdets natur. Ved tæt samarbejde er en evig risiko for, at parterne nærmer sig hinanden i udtryk og at komplementeringsgraden eller forskellighedsgraden mindskes. Dette øger risikoen for isomorfi. Nærværende opgave rummer desværre ikke mulighed for at isomorfibegrebet mere ud, men vi isomorfidiskussionen er en spændende og vigtig diskussion ved disse nye samarbejdsformer og øget samarbejde mellem velfærdsstatens tre fornyelsesaktører eller agenter. Hvordan samarbejdet foregår og hvilken diskurs, som er den fremherskende har en række konsekvenser for velfærdsstatens udvikling. Dette gælder ikke mindst for udsatte grupper i velfærdsstaten. Dette vil vi folde mere ud i næste afsnit. 11

13 Nedenstående figur 5 viser hvilken rolle socialt entreprenørskab har i de to forskellige scenarier med henholdsvis New Public Management eller New Public Governance i fremtidens velfærdssystemer. I figuren står socialt entreprenørskab som to adskilte begreber. Dette er gjort for at fremhæve sosialt entreprenørskap sociale rolle på den ene siden og den mere entreprenante rolle på den andre siden. Socialt Entreprenørskab New Public Governance New Public Management Figur 5: Placering af socialt entreprenørskab i forhold til New Public Governance og New Public Management Den sociale rolle i socialt entreprenørskab er røde og placeret på den venstre siden. Dette er også for at illustrere den politiske retningen til socialt entreprenørskab når det sociale aspektet står i centrum. På den samme siden og på den samme røde baggrund viser denne figuren New Public Governance. Dette er for at vise fremvæksten av New Public Governance som inkluderer socialt entreprenørskab mere sociale funktion. Den entreprenante eller mere forretningsbaserede rollen af socialt entreprenørskab er lagt på blå baggrund og placeret på den højre siden i figuren. Denne antyder ligeledes plceringen i det politiske landskab. Pilene skal ikke læses som et matematisk diagram, men mere som en tydeliggørelse af de to forskellige retninger socialt entreprenørskab bevæger sig når det henholdsvis følger New Public Governance og New Public Management. Vi ønsker i følgene at se på de to forskellige scenarier og tager udgangspunkt i ovenstående figur til at beskrive forskellene. 12

14 Tænkt scenario 1: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Management Den skandinaviske velferdsmodellen har lenge vært på topp listen når det kommer til økonomisk konkurransedyktighet, helsesystemet og tilfredshet blant befolkningen. Modellen var preget av høy skattebidrag og relativ høy fordeling av statlig støtte i samfunnet. Den økonomiske krisen som mange andre land ble rammet av kom først til Skandinavia på 1990 tallet. I kjølevannet av det har de skandinaviske landende byttet kurs til en mer høyrevridd regjering (The Economist, 2013). På tvers av nasjonale forskjeller har det skjedd en nyorientering i retning av økt privatisering og individualisering (Lundgaard og Hulgård, 2014, s. 45). New Public Management er etter Pestoff's modell et scenario hvor velferdssystemets strategi retter seg mot større markedskonkurranse, styrkt profesjonalisme, markedsfordeler og økt effektivitet. Vi legger vekt på å se på sosialt entreprenørskapenes funksjon som sosial lim i denne oppgaven, og det viktig å understreke at sosialt entreprenørskap ikke kan presses in i en skarp oppdeling mellom private og kommersielle virksomheter, offentlige organisasjoner og det sivile samfunnets foreningsliv (Fonden, Hagemann & Hulgård, 2009, s.21). I et tenkt scenario hvor New Public Management er den styrende mekanismen (som vist i figur 3), er det den private sektorens økte betydning som påvirker balansen mellom de tre sektorene og påvirker rollen sosialt entreprenørskap har i de tre sektorenes kryssfelt. A continued public monopoly of the provision of welfare services seems highly unlikely or ruled out by domestic political circumstances in most European countries. Thus, there appears to be two starkly different scenarios or trajectories for the future of the welfare state in Europe: either rampant privatization, with accelerated NPM, or the growth of New Public Governance [ ]. (Pestoff, 2011, s.23) Det er fremdeles den sosiale verdien som er formålet til sosialt entreprenørskap, men i et velferdssystem som er preget av for-profit organisasjoner er det vesentlig å skape verdier på den mest effektive og lønnsomme måten med tanke på at markedsmekanismer som regel er til favør for konkurransedyktige forretninger. Derfor mener vi at sosialt entreprenørskap sin entreprenante, med andre ord forretningsbaserte funksjon kommer tydeligere til uttrykk i New Public Management, som illustrert i figur 5. Private virksomheter har alltid hatt en betydning i velferdssamfunnet. Filantropi, veldedighet og samfunnsengasjement spiller en vesentlig rolle for mange virksomheter. Samtidig finnes det bestandig flere kommersielle virksomheter som innbygger samfunnsansvar som en del av forretningsstrategien (Ellis, 2009, s. 59). Vi ønsker å bruke et eksempel fra Norge for å illustrere sosialt entreprenørskap sin rolle i forhold til utsatte gruppe i et velferdssystem som løser velferdsoppgaver med å bruke markedsmekanismer og private aktører som hovedleverandører. 13

15 Gjennom prinsipper fra New Public Management har Arbeids og Velferdsforvaltningen (NAV) siden 2005 endret praksis når det gjelder hvordan attføringsoppdrag tildeles tiltaksarrangører. Fram til NAV- reformen i 2005 har de fleste arbeidsrettete tiltak for personer med nedsatt arbeidsevne blitt tildelt gjennom en avtale mellom NAV og ulike arbeidsmarkedsbedrifter. Tiltaksplassene har direkte gått fra NAV til attførings- og vekstbedrifter. Det har vært liten grad av konkurranse, og det har heller ikke vært stor fokus på resultatoppnåelse med tanke på formidling til ordinær jobb gjennom tiltakene. Over 60 % av attføringsbedriftene er 100 % kommunalt eid. Bedriftene har fungert som en offentlig tjenestes forlengede arm og var en naturlig samarbeidspartner for NAV (Kasin og Sannes, 2012, s. 23). Gjennom framveksten av New Public Management Reform, et rammeverk for offentlige reformer og styringsformer, har attføringsbedriftenes utgangspunkt for oppdraget og forholdet til oppdragsgiveren endret seg. NAV styrer fokus mot marked og markedskrefter gjennom konkurranseutsetting. Ved å la private aktører utføre tjenester søker NAV å redusere bruken av offentlige ressurser og oppnå høyere effektivitet (Kasin og Sannes, 2012, 23). Denne reformen understøtter sosialt entreprenørskap, siden det har skapt et marked for private tilbydere av sosiale tjenester og virksomheter som bygger på sosialt engasjement. Sosialt entreprenørskap kommer inn som en løsning på velferdsproblemer hvor den offentlige sektoren ikke lenger kan løse velferdsoppgaver tilfredsstillende nok, og det er virksomhetenes engasjement som skaper sosial forandring (Christensen, 2009, s. 31). Selv om New Public Management reformen har bidratt til et bedre samarbeid mellom den private sektoren, attføringsbedriftene og den offentlige sektoren og formidlingstallene har økt, er det interessant å se hvordan dette påvirker det sivile samfunnet og de utsatte grupper som deltar i de ulike tiltakene. Det stilles høyre krav til den utsatte gruppen om å komme i jobb og omsorgsaspektet i attføringsarbeidet nedtones. I tillegg er raskere gjennomstrømning av arbeidssøkere og raskere tilbake til arbeid en konsekvens av reformen (Kasin og Sannes, 2012, s. 56). For å nå de gode resultatene har attføringsbedriftene blitt mer observant hvem de tar inn i tiltakene og hvem som avsluttes hvis det viser seg at personen trenger mye bistand og oppfølging. Konsekvens av denne effektivisering er at de aller svakeste i samfunnet blir nedprioritert, mens de som er nærmest ordinær jobb får den tetteste oppfølgingen for skape gode formidlingstall. Dette kan virke som en skeiv fordeling av ressurser med tanke på at det er de svakeste i samfunnet som trenger bistanden mest, men ressursene går til den gruppen som i større grad hadde klart seg selv. Tænkt scenario 2: Socialt entreprenørskab, udsatte grupper og New Public Governance Vi vender tilbage til figur 5 og ser på den venstre side, hvor socialt entreprenørskab domineres af det sociale aspekt i rammen af New Public Governance. New Public Governance er i Pestoff s model et scenarie, hvor samskabelse og borgerdeltagelse er centralt, og hvor den 3. sektor spiller en central rolle i løsningen af samfundets sociale opgaver. 14

16 I New Public Goveranance er deltagelse og civilsamfund centralt, fordi det her ikke blot handler om fokus på endemålet, men i lige så høj grad opmærksomhed på de processer og relationer, som frembringer de sociale værdier ofte på tværs af sektorer. Fra Italien er der erfaringer med, at udsatte borgere gennem oplevelsen af medlemskab viser sig i stand til at deltage i produktive arbejdsfællesskaber, og i Sverige er der erfaringer med, at co-produktion som et miks af offentlige professionelle og borgere kan udvikle velfærdsydelser i et samarbejde, så utilfredse borgerne ændrer deres oplevelser til i stedet at være medproducerende deltagere (Andersen, 2014, s ). I et scenarie, hvor New Public Governance danner rammen for velfærdsstatens sociale opgaver, er både innovation og handlekraft centralt, når fokus er at skabe nye løsninger på velfærdsproblemer. Socialt entreprenørskab har her en social værdi og retter sig mod socialt udsatte, som gives ejerskab. Den sociale entreprenør er både ankerperson og inspirator og er i stand til at skabe netværk, medejerskab og partnerskab på tværs af forskellige aktører. I Sociale virksomheder er det et grundlag for udvikling af produkterne, at der er en stor grad af brugerinddragelse samt deltagelse af mange forskellige partnere og netværk, og dette danner grundlag for fokus på udvikling af livskraft og kompetenceudvikling. (Andersen, 2014, s. 584) Hvis velfærdsstaten ønsker, at sociale entreprenører bidrager i løsningen af fremtidens velfærdsopgaver er det centralt, at ledelse i offentlig velfærd har en grundlæggende forståelse for, hvad der driver mennesker til at starte en markedsbaseret virksomhed, som tilbyder at bidrage med løsning af samfundets velfærdsopgaver f.eks. private aktører i jobcentre og privathospitaler/privatpraktiserende behandlere i sundhedsvæsenet og hvad der driver en sociale entreprenører til f.eks. at starte en Socialøkonomisk Virksomhed (SØV) f.eks. Specialisterne, som beskæftiger mennesker med autisme og tilbyder virksomheder særlige ITløsninger. Hvor en markedsbaseret virksomhed grundlæggende er drevet af en økonomisk kapital, hvor drivkraften er at øge den personlige eller aktionærernes profit, så er den sociale entreprenør drevet af at styrke den sociale kapital og det sociale netværk og skabe social værdi (Hulgård, 2007, s.20). Det betyder derfor, at hvis samfundet ønsker at give plads til og åbne for nye muligheder for løsning af sociale opgaver, så må organisationer og ledelsestilgange forholde sig bevidst til, hvordan et samfund understøtter sociale entreprenører og giver plads til nye virksomhedstyper f.eks. SØV. Det betyder at ledelsen bevidst er åben for nye projekter og understøtter medarbejdere, som er sociale entreprenører. Som organisation kan man åbne for en gradvis innovation, hvor ledelse, medarbejdere og brugere/borgere sammen videreudvikler det eksisterende sociale tilbud, eller man kan arbejde i retning af en mere radikal innovation som er uafhængig af staten - f.eks. Specialisterne, hvor medarbejdernes særlige kompetencer samtidig er deres handicap, men at lige netop dette er det centrale i virksomhedens specifikke produkt. Udvikling af denne type sociale tilbud kan ifølge 15

17 Giddens styrke borgernes empowerment og mindske klientgørelsen og dermed bidrage til at styrke et bæredygtigt velfærdssamfund i fremtiden. Cand.scient.pol. og selvstændig kommunikationskonsulent Peter Albæk (PA) understøtter denne tænkning i artikel i Politiken Offentligt ansatte skaber klienter. Her skriver PA: Vi har gennem en årrække skabt en det-er-synd-for-kultur i den offentlige sektor, hvor borgere - måske i den bedste mening - skånes for indflydelse på egen behandling. Han argumenterer for, at denne kultur er katastrofal fordi den sænker livskvaliteten hos borgerne, smider gode menneskelige kræfter direkte i skraldespanden og koster samfundet milliarder af kroner. PA mener, at det er nødvendigt at den mentale tilstand i det offentlige ændres fra omsorg til mestring, fra tale til lytte og fra krav til løsninger. Det er især ledelseskulturen som må ændres, hvor medarbejdere måles og belønnes på de resultater, de skaber for borgerne frem for den produktivitet, der er forbundet med deres arbejde, hvilket også betyder, at borgeren inddrages og tager medansvar på helt andre måder end det nuværende (Aalbæk, 2015). PA understøttes af Nordisk Ministerråd, hvor det vurderes, at det deltagende og inkluderende i Socialt entreprenørskab er nødvendigt ift. fremtidens velfærdsstat, hvis de udsatte skal inkluderes og bidrage aktivt i samfundet (Lundgaard 2014, s ). Konklusion New Public Management og New Public Governance prinsippene påvirker socialt entreprenørskabs rolle og funktion. I de to tænkte scenarier fungerer socialt entreprenørskab enten som en katalysator for private virksomhedernes interesse i at skabe sociale værdier eller som et måde at skabe medejerskab på. Socialt entreprenørskab fungerer som social lim mellem de tre sektorer i begge fremtidsscenarier. Det er den måde som limen virker på, som har indflydelse på udsatte grupper i samfundet. New Public Managements virkemidler fungerer godt med tanke på effektivisering og opnåelse af målbare resultater. For udførelsen af velfærdsydelser betyder det at leverandører må være fleksible, kreative og innovative for at kunne vinde markedsandele. Dette har en positiv indflydelse for udsatte grupper, idet fokus på resultater øges i konkurrencen om at yde den bedste service for de udsatte grupper. New Public Management kan dermed være en effektivt redskab særligt i relation til grupper af udsatte borgere uden væsentlige personlige eller sociale udfordringer. Bagsiden af New Public Management er risikoen for at arbejde med udsatte grupper kan blive mere kynisk når det er markedsorienterede mekanismer som styrer. Konkurrenceudsættelse og fordeling af kontrakter er ofte kortsigtede som en konsekvens af øget effektivisering. Dette bidrager til at tjenesteleverandører har mindre mulighed til at tænke langsigtet, have fokus på mangfoldighed i kompetence og være på forkant af samfundsudviklingen for at kunne tilbyde nye tjenester på kort varsel når behovet opstår. 16

18 New Public Governance bygger på virkemidler som styrker partnerskab og fælles mål, noget som fører til at borgerne bliver delagtiggjort og har større indflydelse. Vi mener, at de udsatte borgere skal støttes i at bidrage til fremtidens velfærdssamfund, hvis vi ønsker at have høj kvalitet i vores sociale ydelser og ikke kun det økonomisk mest fordelagtige system. I et sådant samarbejde kan der også skabes enighed om resultater samt kostbesparende effektiviseringer. Den 3. sektor vil kunne bidrage med nye samarbejdsformer, som styrker borgerens involvering og kan medføre at borgerne i højere grad bliver en samfundsmæssig ressource. Socialt entreprenørskab er både bindeled mellem sektorerne og aktiv medskaber af fremtidens velfærdssamfund. Den offentlige sektor vil iflg. Pestoff fylde mindre i fremtidens velfærdssamfund og der vil være et større samspil med enten den private sektor eller den 3. sektor. Uanset hvordan fremtidens velfærdssamfund udvikler sig har socialt entreprenørskab en afgørende rolle for at kunne bidrage til at udsatte grupper i højere grad bliver aktive deltagere i fremtidens velfærdsamfund. Ikke mindst fordi socialt entreprenørskab fungerer som bindeled mellem de tre sektorer og dermed i stand til at finde den kombination mellem sektorerne, som skaber social værdi gennem innovation. 17

19 Litteratur Lundgaard Andersen, L. (2014). Social innovation og socialt entreprenørskab (s ). I: Posborg, R. m.fl. (red.). Socialrådgivning og socialt arbejde (2. udgave). Hans Reitzel, Gylling. Bislev, S. (2004). Socialpolitiske modeller (kap. 5). I: Elm Andersen, J. & Hornemann Møller, I. Socialpolitik. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, P.R. (2009). Entreprenørielle krydsfelter: et bidrag til belysning af samspillet mellem socialt og forrentningsbaseret entreprenørskab (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsens ledelseshåndbøger. Ejrnæs, A & Rasborg, K (2015). Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici. Kapitel 12 i Grundbog i socialvidenskab af Bent Greve (red.). Nyt fra samfundsvidenskaberne Ellis, T. (2009). Kreative Kapitalister og innovative velfærdspionerer (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Elm Andersen, J. & Hornemann Møller, I. (2004): Teorier om velfærdsstat og socialpolitik. Kap. 2 i Socialpolitik af Elm Andersen, J & Hornemann Møller. Hans Reitzels Forlag, København Fonden, M., Hagemann, S., Hulgård, L. (2009). Socialt entreprenørskab i et krydsfelt af sektorer og organisationsformer (S ). I: Lundgaard Andersen, Linda, Barger, Torben og Hulgård, Lars (red.), Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Hulgaard, L. (2007). Sociale entreprenører en kritisk indføring, 1. udgave, Hans Reitzel, Gylling Lundgaard Andersen, L. & Hulgård, L. (2014). Del 2. Sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon. Sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon. Kartlegging av innsatser for sosialt entreprenørskap og sosial innovasjon i Norden. Nordisk ministerråd. Team Nord 2015:502 Lundgaard Andersen, L., Barger, T. og Hulgård, L. (red.). (2009). Socialt entreprenørskab. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag. Kasin, M. og Sannes, B. (2012). Fra vernet bedrift i et vernet marked, til tiltaksbedrift i et konkurranseutsatt marked. Framtidige tjenesteleveranser i et uforutsigbart marked. Oslo: Masteroppgave i styring og ledelse. Høgskolen i Oslo og Akershus, Fakultet for samfunnsfag. 18

20 Ministeriet for sundhed og forebyggelse. (2015). Partnerskaber får 105 mio. kr. til at løfte danskernes sundhed. Lokalisert den 03.maj 2015 på: mio-kr-til-at-lofte-danskernes-sundhed.aspx Osborne, S.P. (2006). Editorial. The new public governance. I: Public Management Review (ISSN ) (s ).. Abingdon: Taylor & Francis Pestoff, V. (2008). A Democratic Architecture for the Welfare State: Promoting Citizen Participation, the Third Sector and Co-production. London & New York, Routledge. Pestoff, V. (2011). Co-production, new public governance and third sector social services in Europe. I: Ciências Sociais Unisinos Vol. 47, N. 1 (s ). São Leopoldo: Unisinos. The Economist. (2013). The next supermodel. Politicians from both right and left could learn from the Nordic countries. London: The Economist Newspaper Limited. Ødegård, A. M. (2012). Kjennetegn ved New Public Management. Lokalisert den 3. mai 2015 på: Aalbæk, P (2015), Politiken, debat den Offentligt ansatte skaber klienter. 19

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT 19-5-2011

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT 19-5-2011 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT EKSAMENSNUMRE (DDS/KM): 2060/103 2098/97 2043/82 Antal tegn i brødtekst: 119.178 tegn Antal

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Innovation af social praksis i samspil med borgerne. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013

Innovation af social praksis i samspil med borgerne. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013 Innovation af social praksis i samspil med borgerne Om organisatoriske rammer, professionelle paradokser og co-production, når borgeren står i centrum for egen sag. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere