MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet"

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 3 juni årgang ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER læs inde i bladet Identifikation af hjertekar højrisiko-patienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen Svær overvægt anno 2014 Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri Psykologiske mekanismer forbundet med svær overvægt af Cand.Psych, HD Christina Villendrup Lynge Bedre smertebehandling med ny app trygfonden

2 Denne side er reserveret MSD

3 Ansvarshavende: Adm. direktør Tina Brage Vabø Redaktionen: Cand polit. John Vabø (redaktør) Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Læge, Morten Frost Nielsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Layout og tryk: Scanprint a s Forsidefoto: Colourbox/Blue Ocean Media. INDHOLD 3/2014 Identifikation af hjertekar højrisiko-patienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet 5 Svær overvægt anno 2014 Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri 8 Psykologiske mekanismer forbundet med svær overvægt af Cand.Psych, HD Christina Villendrup Lynge, Sundhedspsykologerne 14 Adipositasforeningen, Landsforeningen for Overvægtige Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri 17 Bedre smertebehandling med ny app 22 Hverdag med høfeber Af Anett Kristensen 26 BabyLux et EU-finansieret udviklingsprojekt Af professor og overlæge, Gorm Greisen, Neonatalklinikken, Rigshospitalet, Københavns Universitet og Region Hovedstaden. 28 Psykiatrisk komorbiditet hos personer med epilepsi en overset udfordring Af overlæge, speciallæge i psykiatri Jens Lund Ahrenkiel, Epilepsihospitalet 30 Spisevanskeligheder handler ikke om mad 32 Nyt fra gynækologifronten Af gynækolog Christine Felding 36 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 lægemagasinet 3 3

4 Denne side er reserveret MSD

5 Identifikation af hjertekar højrisikopatienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Hjertekarsygdomme er uændret den hyppigste årsag til død og invaliditet. Heldigvis er dødeligheden ved akut myokardieinfarkt (AMI) faldet markant de seneste årtier, og kombineret med den generelle længere levetid er forekomsten af patienter med hjertekarlidelser fortsat stigende 1). Af samme grund er antallet af AMI er kun faldet ganske lidt det skyldes simpelthen at vi overlever de første AMI for at risikere et til senere eller måske må vi leve med mén efter det første. Den eneste måde at vende denne udvikling er ved at hindre den grundlæggende tilstand/sygdom, atherosklerose, i at udvikle sig til et stade der resulterer i akut trombose, og dermed forårsager AMI, apopleksi eller anden akut iskæmisk hændelse. Atherosklerose udvikler sig over et antal årtier så vinduet til diagnostik og forebyggelse og behandling er tilstede mange år før den akutte iskæmiske tilstand indtræder. Hidtil har vi troet at de kendte risikofaktorer for atherosklerose også kunne bruges til at forudse hvem der er i risiko for en akut iskæmisk hændelse. Det har vist sig at være forkert, og senest viste en dansk undersøgelse at langt flertallet af de der rammes af AMI eksempelvis har normalt kolesterol og i øvrigt ikke en risikoprofil der ville foranledige klassifikation som høj risiko 2). Store undersøgelser har da også vist at prædiktion af fremtidig risiko for den enkelte person, baseret på risikofaktor-baserede skoringssystemer ikke er særligt nøjagtige hvorimod metoder der påviser atherosklerosen direkte er langt mere præcise 3-7). Hvordan kan det være? Jo, hvor der ikke er tvivl om at risikofaktorer for atherosklerose udgør de terapeutiske mål, så forudsætter deres negative effekt på arterierne at personen er disponeret for at udvikle atherosklerose, eller omvendt, ikke er beskyttet imod dette. Denne formentlig overvejende genetiske beskyttelse kan vi i dag ikke måle i en blodprøve, gentest eller lignende, og det er her ideen med at undersøge for tidlige, endnu ufarlige atherosklerotiske forandringer kommer ind. Eftersom det tager årtier at udvikle regulære forsnævringer i arterierne kan tidlige stadier påvises måske år for de kan forårsage akut trombose. Mennesker kan altså have helt normale arterier uden tegn på atherosklerose på trods af høje kolesteroltal (og andre risikofaktorer), mens andre kan have svært angrebne arterier med plaques trods normale eller lave blodlipider. Påvises atherosklerose hos en person med relativt lavt LDL kolesterol kan man sige, at det er for højt i hos denne person, og omvendt, en person med højt LDL uden atherosklerose kan så måske tåle sit kolesteroltal. Tilsvarende med andre risikofaktorer, men fælles er det, at såfremt der påvises atherosklerose skal alle de kendte risikofaktorer behandles intensivt selvsagt med forbehold for alderen. En ældre person, eksempelvis over 80 år med et lille plaque skal næppe udsættes for aggressiv forebyggelse hvorimod en yngre person på 40 år med det samme plaque skal rådes til at tilpasse livsstilen og formentlig også have medicinsk profylakse. Der findes en række en række metoder til påvisning af atherosklerose og især har interessen samlet sig om CTskanning af hjertet mhp beregning af den såkaldte kalkscore, alternativt ultralydsskanning af halskarrene. CT-skanning af hjertet har været brugt til stratificering af risiko i mange år, ikke så meget i Danmark, men især i udlandet. Det er velkendt at jo mere kalk der påvises svarende til koronarkarrene, jo større er risikoen for fremtidige iskæmiske hændelser. Ulemperne ved denne metode er at det forudsætter brugt af røntgen stråling og så er en CT-skanner jo dyr, lægemagasinet 3 5

6 stor og ikke mobil. Ultralydsskanning af halskarrene anvender til gengæld ufarlig ultralyd og det er i dag veldokumenteret at fund af atherosklerose i halskarrene afspejler forholdene i koronarkarrene (og andre steder i kroppen) 8,9). At påvisning af atherosklerose i halskarrene er forbundet med øget risiko for AMI og apopleksi har været kendt længe. Det nye er nok at hvor man tidligere var opmærksom på at påvisning af en stenose i a. carotis, selv hos personer uden symptomer, var et alvorligt tegn på fremskreden atherosklerose med en dødelighed måske øget med 300%, så er selv mindre plaques også forbundet med markant øget risiko. Af samme grund anbefales behandling af carotis stenose, også uden symptomer, fuldstændig på samme vis som en person med stabil koronar sygdom (guidelines fra American Heart Association, European Society of Cardiology og mange flere). Den vaskulære diagnostik baserer sig især på at udelukke eller påvise begyndende åreforkalkning, som starter som små fortykkelser, såkaldt plaques. Et plaque er tilstede når tykkelsen af karvæggen lokalt er udvidet med mere end 50% i forhold til nabovæggen eller mere end 1.5 mm tykt 3). Derudover måles karvæggens tykkelse over et længere stykke, den såkaldt IMT (Intima Media Thickness). En fortykket karvæg kan hos nogen udvikle sig til plaque-dannelse. Nøjagtigheden i skanningen er afgørende for validiteten af undersøgelsen og kræver nogen erfaring. resultaterne er umiddelbart klinisk relevante og behandling kan målrettes patientens individuelle risiko; påvisning af plaque, afhængig af størrelse, kan betyde en øgning i risiko for blodprop på 2-300% uanset øvrige risikofaktorer 3-7). Senest er det vist at risikoen, ved påvisning af forskellige grader af atherosklerose ved ultralydsskanning var op til 300% øget i gruppen med mest forkalkning i forhold til ikke at have plaque dannelse, og selv mellemgruppen have en fordobling i risikoen. Der var tale om identiske resultater som de der blev påvist med CT-skanning af hjertet hos de tilsyneladende raske amerikanere, der blev undersøgt med begge metoder og samtidig risiko-skoret på sædvanlig vis. Ovennævnte tal om forøget risiko var beregnet efter justering for almindelige risikofaktorer, dvs det er det metoderne giver ekstra udover eksempelvis framingham risk Score 9-11). referencer Der er således i dag ikke tvivl om at metoder til påvisning at atherosklerose kan identificere individer i klart øget risiko med den mulighed, at livsstilsændringer og eventuel forebyggende medicin kan starte før eksempelvis personen bliver til en patient med akut myokardieinfarkt. Imidlertid har der politisk ikke været medvind til indførelse af dette på nationalt plan, jvnf forfatterens mange optrædener i medier om emnet de sidste 5 år. 1. fuster V, Mearns BM: The CVD paradox: mortality versus prevalence. Nature review Cardiology 2009;6: Mortensen MB, Sivesgaard K, Jensen HK, Comuth W, Kanstrup H, gotzsche O, May O, Bertelsen J, falk E: Traditional SCOrE-based health check fails to identify individuals who develop acute myocardial infarction. Dan Med J 2013;60(5):A Stein JH, Korcarz CE, Hurst rt, et al. Use of carotid ultrasound to identify subclinical vascular disease and evaluate cardiovascular disease risk: a consensus statement from the American Society of Echocardiography Carotid Intima-Media Thickness Task force. Endorsed by the Society for Vascular Medicine. J Am Soc Echocardiogr 2008;21: Nambi V, Chambless L, folsom Ar, He M, Hu Y, Mosley T, Volcik K, Boerwinkle E, Ballantyne CM: Carotid Intima-Media Thickness and Presence or Absence of Plaque Improves Prediction of Coronary Heart Disease risk. J Am Coll Cardiol 2010;55:1600 7). 5. Polak Jf, Pencina JM, Pencina KM, O Donnell CJ, Wolf PA, D Agostino rb: Carotid-Wall Intima Media Thickness and Cardiovascular Events. N Engl J Med 2011;365: Polak Jf, Szklo M, Kronmal ra, Burke gl, Shea S, Zavodni,AEH, O Leary D: The Value of Carotid Artery Plaque and Intima-Media Thickness for Incident Cardiovascular Disease: The Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013;2:e doi: JAHA Johnsen SH, Mathiesen EB, Joakimsen O et al: Carotid Atherosclerosis Is a Stronger Predictor of Myocardial Infarction in Women Than in Men A 6-Year follow-up Study of 6226 Persons: The Tromsø Study. Stroke. 2007;38: Oei HS, Vliegenthart r, Hak AE, del Sol I, Hofman A, Oudkerk M, Witteman JCM: The Association Between Coronary Calcification Assessed by Electron Beam Computed Tomography and Measures of Extracoronary Atherosclerosis The rotterdam Coronary Calcification Study. J Am Coll Cardiol 2002;39: Sillesen H, Muntendam P, Adourian A, Entrekin r, garcia M, falk E, fuster V: Carotid plaque burden as a measure of subclinical atherosclerosis. Jacc Cardiovascular Imaging 2012: Muntendam P, McCall C, Sanz J, falk E, fuster V. The BioImage Study: novel approaches to risk assessment in the primary prevention of atherosclerotic cardiovascular disease study design and objectives. Am Heart J 2010;160: Baber U: Mehran r, Sartori S, Schoos M, falk E, Sillesen H et al: Detection and impact of subclinical coronary and carotid atherosclerosis on cardiovascular risk prediction and reclassification of asymptomatic US Adults: Insights from the High risk BioImage Study. JACC 2014;63:12:A269. Interessekonflikt: engangement med CardioLab under afvikling.

7 Bio-Oil er en hudpleje olie, som hjælper med at forbedre udseendet af ar, stræk-mærker og ujævne hudnuancer. Den indeholder planteekstrakter, vitaminer og den banebrydende ingrediens PurCellin Oil TM. For yderligere produktinformation og resultater af studier besøg bio-oil.com. Bio-Oil er det bedst sælgende produkt inden for ar og strækmærker i 17 lande.* Vejl. pris 119,95 for 60 ml. Bio-Oil distribueres i Danmark af Cederroth A/S. For spørgsmål og kommentarer vedrørende Bio-Oil ring eller mail til *se bio-oil.com

8 svær overvægt anno 2014 Hvilke tilbud om behandling er der i Danmark? Af Dr. med. Jette ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri INDLEDNINg Siden 1993 er antallet af overvægtige mere end fordoblet og stadigt støt stigende over hele landet, men mest i yderområderne af Danmark 1). Udviklingen er alarmerende for både kvinder og mænd. Med den nedsatte levetid blandt danskere sammenholdt med de øvrige nordiske lande, er der grund til at skaffe viden, men i endnu højere grad at finde brugbare løsninger og tilbud til gruppen af overvægtige voksne. Den praktiserende læge vil ofte være den første, der bliver kontaktet, hvis en person har væsentlige vægtproblemer. BAggrUND Body Mass Index (BMI) er den internationale standard, der benyttes for at definere vægtforhold ifølge WHO 2). Tabel 1. BMI anvendes over hele verden. Selv om der findes andre og mere specifikke metoder til at bestemme kropssammensætningen på, så er BMI meget enkel og billig at arbejde med. Et godt supplement er taljemålet. fig. 1. De sidste data om sundhed, herunder overvægt, stammer fra rapporten Danskernes Sundhed, 2013, udgivet i ). Denne rapport har omfattet besvarelse af spørgeskemaer fra ca personer. Den viser, at der er en vedvarende øgning i antallet af overvægtige, fraset mænd under 34 år, hvor der er set et lille fald. Tabel 2. SUNDHEDSLOVEN Iht. Sundhedsloven 3) hører vurdering og behandling af den komplicerede overvægt til i regionalt regi og den ikkekomplicerede overvægt i kommunalt regi. Kommunens individrettede tilbud kan blandt andet omfatte rygestopkurser, kostvejledning, fysisk aktivitet, misbrugsbehandling, mødregrupper og tilbud om sociale netværksaktiviteter. Her kombineres strukturelle tiltag med målrettede tilbud, der er proaktive og opsøgende i forhold til socialt dårligere stillede grupper. Det kan få en positiv effekt på den ulighed i sundhed, der er set meget stærkt i Danskernes Sundhed, Tabel 3. PATIENTKONTAKT Fig. 1. Taljemålet er en god indikator for overvægt. Øget omfang = øget risiko. Vigtigheden af samarbejde med og omkring den overvægtige skal understreges. Mange overvægtige har en negativ tilgang til tilværelsen og nedsat selvværd. Succes eller fiasko for samarbejdet mellem patient og læge eller anden behandler, afgøres ofte ved det første møde. Den nonverbale kommunikation via kropssprog og udstråling kan være betydeligt stærkere end de ord, der bliver sagt. Et grundvilkår er, at arbejdet skal ske ud fra den overvægtiges præmisser, hvis samarbejdet skal lykkes. En velegnet behandler skal på sin side kunne lide mennesker og være engageret, respektfuld, fordomsfri og lyttende. Der bør benyttes positiv psykologi med fokus på, hvad den overvægtige ved, kan og ønsker at satse på. Hvor har den overvægtige haft succes i livet? Hvilke positive egenskaber kan der bygges videre på? Mod og lyst til at

9 Klassifikation BMI Undervægt < 18,4 Normalvægt 18,5 24,9 Overvægt 25,0 29,9 Svær overvægt = adipositas = fedme 30,0 39,9 skabe forandring skal styrkes hos den overvægtige. Motivation og positive forventninger bør være til stede hos begge parter for, at et forløb kan være optimalt og have udsigt til at kunne lykkes. Den lægelige vurdering af en patient, der henvender sig med problemet overvægt, bør være seriøs. Den amerikanske læge James T. Cooper udtrykker sig om patienter, der er ved at nærme sig den bariatriske tilstand: Anything less than excellent is not acceptable for this ex tremely neglected segment of the patient population: the obese. The history and physical procedures need to be suited to the style of practice and to the patients s individual medical conditions 4). Med denne inspiration lægges op til, at den overvægtige, der søger kontakt til sundhedsvæsenet, skal gennemgås med en grundig sygehistorie, en objektiv lægeundersøgelse med blodprøver og andre relevante undersøgelser 5). INDSATS I PrIMærSEKTOrEN Almen lægepraksis er det første led eller grundstenen i det danske sundhedsvæsen. De praktiserende læger møder over en treårig periode stort set hele befolkningen i deres konsultation. Den praktiserende læge har derfor mulighed for at konstatere en tilstedeværende overvægt samt informere om og give støtte til sund adfærd. Der er mulighed for opsporing af patienter med risiko for at udvikle overvægt, blandt andet ved svær overvægt i familien, lav social klasse, høj fødselsvægt, begyndende overvægt i barnealderen eller andre belastende faktorer. Blandt ikke-danske etniske grupper er risikoen for udvikling af overvægt yderligere øget 6). risikoen for eller tilstedeværelse af sygdomme og tilstande, der er associerede med svær overvægt, skal ligeledes vurderes og evt. behandles. Dansk Selskab for Almen praksis og Sundhedsstyrelsen har sammen udarbejdet en klinisk vejledning, Opsporing og behandling af overvægtige Ekstrem svær overvægt/adipositas/ fedme Bariatrisk patient Tabel 1. Body Mass Index, BMI (WHO 2) ) Mænd BMI > 25 BMI > 30 BMI > 25 BMI > år 24,9 % 5,6 % 24,6 % 5,3 % år 46,1 % 11,2 % 44,8 % 10,5 % år 57,6 % 14,1 % 57,0 % 14,7 % år 62,2 % 16,2 % 64,0 % 17,4 % år 65,3 % 18,2 % 65,5 % 19,0 % år 66,6 % 17,4 % 65,9 % 18,8 % 75 år 55,7 % 11,4 % 57,7 % 13,7 % Alle mænd 54,2 % 14,0 % 54,3 % 14,3 % Kvinder år 20,2 % 5,6 % 20,1 % 6,1 % år 32,6 % 11,4 % 32,0 % 12,1 % ,8 % 14,7 % 41,1 % 15,8 % år 44,1 % 15,6 % 47,1 % 16,9 % år 47,9 % 16,0 % 49,1 % 17,0 % år 48,7 % 15,0 % 49,8 % 16,0 % 75 år 40,8 % 10,8 % 44,3 % 12,0 % Alle kvinder 39,4 % 13,1 % 40,7 % 14,0 % Kvinder/ mænd 46,8 % 13,6 % 47,4 % 14,1 % Antal , Tabel 2. Overvægt vurderet ud fra BMI > 25 og > 30 i 2010 og 2013 for alle kvinder og mænd samt fordelt i forskellige aldersgrupper. Data fra Danskernes Sundhed ) og ) Danskernes sundhed 2013 BMI > 30 Uddannelse! Under uddannelse 5,7 %! Grundskole 22,7 %! Kort uddannelse 17,0 %! Kort videreg. Uddannelse 14,2 %! Mellemlang videreg. Udd. 12,1 %! Lang videreg. uddannelse 7,2 %! Anden uddannelse 17,3 % Erhvervsmæssig stilling! Beskæftigede 13,4 %! Arbejdsløse 13,8 %! Førtidspensionister 28,3 %! Uden for arbejdsmarkedet 25,4 %! Efterlønsmodtagere 18,9 %! Alderspensionister 15,5 % > 40 Tabel 3. Sociale forhold sat i relation til BMI > 30 1) > 35,0 med symptomer eller tegn som følge af overvægt, respektive > 40 med eller uden symptomer og tegn som følge af overvægt Samlivsstatus! Gift 15,5 %! Samlevende 12,9 %! Enlig (separeret, skilt) 17,3 %! Enlig (enkestand) 15,5 %! Enlig (ugift) 10,7 % Regioner! Hovedstaden 11,2 %! Sjælland 16,8 %! Syddanmark 15,5 %! Midtjylland 14,2 %! Nordjylland 16,4 % lægemagasinet 3 9

10 Behandling af overvægtige i Almen Praksis 2008 Flow-chart INDGANGSKRITERIER Vægt : Højde BMI Skema BMI > 25 K IfRF0503 Taljemål > 102 / 88 Adipositas Anamnese - Tidl forsøg på vægttab - Dispositioner - Kost - Alkohol - Tobak - Konkurrerende sygdomme - Motion Undersøgelser K Blodtryk ; Puls - EKG - Blodsukker ; HgbA1C - Kolesteroltal - TSH ;T4 ;T3 - Se-Kreatinin ; Carbamid - Urin Andre problemstillinger. - Hypertensionsudredning - Diabetes udredning - Hypercholesterolæmi udredning - Alkohol afvænning - Rygestop kursus - Stofskifteudredning - Depressions vurdering Fig. 2. dsam. Flow chart for behandling af overvægt i almen praksis 7) Relativ risiko for personer med BMI > 30 vs. normal-vægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1 (WHO) Type-2 sukkersyge 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Slagtilfælde 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær, inkl. søvnapnø 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser 2 Kræft 1,4 Fig. 3. Sygdomme som følge af overvægt Adipositas Selfcare K Motiverende samtale - Kontrakt med Patient og familie - Accept af A+B+ evt. C og evt. D - Vægttab ½ kg pr uge - Kontrol 1-4 gange / MD A Non Farmakologi - Motion evt. Fitness (recept ) Gradvis øgning til min/ dag (undgå skader) - Vægttabsgruppe - Fysioterapi - Psykolog Evt. B - Diæt - Diætvejledning - Personlig (Læge/Sygepl.) - Webside/brochurer - Diætist Evt. C Medicin ved BMI > 28 - Letigen? / Orlistat / Sibutramin Tilskudsberettiget hvis effekt af A+B ( 2,5 kg/md) V. tab < 5% over 3 Mdr. el. < 2%over 1 Mdr. Seponer Obs: Pris, indikation og kontraindikationer D Kirurgi ved BMI > 40 (35) K Gastrisk Stapling - Jejunoileal bypass - End to side gastrojejunostomi - mm voksne (dsam, 2009) 7). Der anvises her, hvorledes den praktiserende læge i samarbejde med patienten kan tilbyde relevante, individuelle undersøgelser og behandlingstilbud. Disse omfatter psykisk støtte samt vejledning vedrørende diætetisk, medicinsk og/ eller kirurgisk behandling samt livsstil. fig. 2. forudsætningen for at kunne give effektiv hjælp til de svært overvægtige er, at behandlerne har modtaget grundlæggende undervisning i kostregistrering og kostanbefalinger, effekt af fysisk aktivitet, samtaleteknik (f.eks. coaching, motiverende samtale, kognitiv terapi, NLP-terapi (NeuroLingvistisk- Programmering), interviewteknik), livsstilsændringer og teamarbejde (Stice, ) ). Ét er de mange skrevne ord, noget andet er virkeligheden for de overvægtige, der ofte får beskeden: Tag Dig sammen, spis og drik noget mindre og bevæg Dig noget mere. Mange praktiserende læge oplever en magtesløshed overfor problemet overvægt. Ikke mindst, da lægerne mange gange har set et primært fint vægttab og derpå vægtstigning igen med heraf følgende dyb frustration for alle parter. Hyppigt har patienten et ønske om hjælp fra en psykolog. I realiteten har den praktiserende læge ingen henvisningsmuligheder til offentligt støttet psykologisk hjælp til overvægtige voksne. Opfølgning i praksis over mange år kan være en nødvendighed, og er et must, hvis patienten er gastric bypassopereret. INDSATS I DE fem regioner Danske regioner har i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet retningslinje for visitation og henvisning på fedmeområdet i 2010 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010) 9) og i udarbejdet og publiceret rapporten Overvægt forslag til visitation med det formål at analysere epidemiologiske data om svær overvægt, dens betydning for helbred og socioøkonomiske sammenhænge samt vurdering af effekten af intervention (Danske regioner, ) ). Sundhedsaftalesystemet bør benyttes som platform for at indgå forpligtende aftaler om interventioner overfor overvægt på tværs af regioner og kommuner. Der skal sikres høj kvalitet, tilstrækkeligt volumen og hyppighed i tilbuddene samt en klar ansvars- og opgavefordeling på tværs af sektorer. realiteten er, at netop ansvars- og opgavefordeling er uklart formuleret. rapporten kommer med forslag til hensigtsmæssig arbejdsfordeling og samarbejdsmodel på fedmeområdet indenfor grupperne overvægtige voksne med og uden fedmerelateret sygdom, overvægtige voksne med psykisk sygdom, overvægtige gravide og overvægtige børn og unge. Den aktuelle opgave er at få klarhed over ansvar og implementering af de gode intentioner. De tilbud, der kunne gives fra regionerne i 2012 fremgår af Danske regioner 10). Ved telefonisk opfølgning i regionerne og Sundhedsstyrelsen er der ikke yderligere tilbud til de voksne overvægtige uden væsentlige følgetilstande. Adipositasforeningen 11) gør og har gjort en stor indsats for at få fokus på de normale overvægtige mhp. at tilbyde udredning, behandling og forskning for at mindske risikoen for, at der opstår følgesygdomme. fig. 3. INDSATS I KOMMUNErNE forebyggende foranstaltninger og behandlingstilbud til kronikere, herunder svært overvægtige, ligger formelt i kommunalt regi. De enkelte kommuner har mange tilbud, det være sig rygestopkurser, hjælp ved kroniske sygdomme, alkohol- eller medicinmisbrug samt

11 overvægt. Mere viden om den enkelte kommunes tilbud kan fås på nettet på kommunernes hjemmesider, på den lokale borgerservice eller på bibliotekerne, hvor der er et udvalg af bøger, brochurer og pjecer. I kommunalt regi er de fleste tilbud rettet mod overvægtige børn og unge. Ofte sker det under iøjnefaldende slogans som Lettere liv (Slagelse), grib chancen (Odense), flik flak (gladsaxe) og fedt for fight (Aarhus). I visse af kommunerne tilbydes de overvægtiges forældre at deltage i aktiviteterne. flere steder i landet er der et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, idrætsforeninger, hospitaler og forskningsinstitutioner omkring overvægtige, men atter mest for børn og unge. Initiativer som Ebeltoft på skrump i 2009, hvor en hel by gik på kollektiv slankekur under vejledning af Chris MacDonald med støtte fra trygfonden og med fdb som ansvarlig aktør inden for sund kost, bragte smil på læben og vægttab hos de aktive deltagere. Der var mange følge-arrangementer med motion i alle afskygninger. Mange handlende deltog aktivt inden for deres felt. Ved senere opfølgning var der mange enkeltstående succeshistorier, hvor vægttabet holdt sig. Men i det store hele vendte de gamle vaner og dermed den gamle vægt tilbage (Salomonsen, ) ). En enkelt historie, der bekræfter en gammel erfaring og viden: Det er forholdsvis let at opnå et vægttab, mens det kræver en anden strategi for at bibeholde det. Der skal altså mere til end entusiasme og kendis-effekt i en kortere periode for at opnå et varigt vægttab. Her er behov for at få udarbejdet nye metoder til registrering og behandling ud fra en holistisk synsvinkel, ikke blot registrering af vægt, kalorier og taljemål, men i høj grad også optimering af livskvaliteten. Der skal der mere viden og dokumenteret forskning til. BEHANDLINg Af SVær OVErVægT Behandlingen kan deles i kirurgisk og ikke-kirurgisk. Den kirurgiske behandling er ret klart defineret med stramme indikationer og kontraindikationer, således som det fremgår af fig. 4 og 5. I 2012 blev der udført bariatriske indgreb i Danmark. Se i øvrigt Lægemagasinet 2014 for flere detaljer 13). forundersøgelse, forbehandling, operation og postoperativ kontrol sker de fleste steder i et bariatrisk ambulatorium eller center, hvor medicinere og kirurger samarbejder tæt. forløbene med opfølgning strækker sig ofte over 2 1/2-3 år. Virkeligheden er dog, at alt for mange patienter ikke bliver fulgt tilstrækkeligt op postoperativt. Der er i 2014 igen åbnet op for, at operative indgreb kan ske på privathospitaler med offentlig støtte, hvis kriterierne for operation er opfyldt og ventetiden på offentlige sygehuse for lang. Hvis en patient selv ønsker at få gennemført et operativt indgreb uden om de officielle kanaler, kan dette ske i privat regi i ind- eller udland. Visse steder i udlandet er kriterierne for et operativt indgreb ikke så strenge som i Danmark. Visitationskriterier 2011 BMI > 35 og samtidig forekomst af mindst én n af følgende f sværere fedme-relaterede sygdomme: Type 2 diabetes Svær r regulerbar hypertension Dokumenteret søvnapns vnapnø Polycystisk ovariesyndrom Dokumenteret arthrose i underekstremiteterne, der skal være udredt af ortopædkirurgisk speciallæge med henblik påp udtømte behandlingsmuligheder. Ekstrem overvægt med BMI > 50 uden følgesygdommef Aldersgrænser: >25 år Fig. 4. Visitationskriterier for bariatrisk kirurgi Kontraindikationer for bariatrisk kirurgi! Kontraindikationer! Konkurrerende lidelser som øger den operative risiko uacceptabelt! Aktivt ulcus ventriculi eller duodeni! Intraabdominalt infektiøst fokus (fx diverticulitis, salpingitis)! Tidligere større operationer på oesophagus, ventrikel, tyndtarm! Svære hjerte-lungesygdomme! Medikamentel frembragt fedme! Alvorlige psykiatriske lidelser! Spiseforstyrrelser! Mental udviklingshæmning! Alkohol- og medicinmisbrug! Fedme som følge af kromosomfejl! Væsentlig nedsat compliance! Anden væsentlig lidelse Fig. 5. Kontraindikationer for bariatrisk kirurgi! Relative kontraindikationer (individuelt skøn):! BMI > 60! Under 20 år eller over 55 år! Tidligere abdominal kirurgi! Psykiatrisk diagnose! Nedsat compliance! Manglende præoperativt vægttab på mindst 8% af kropsvægten før operativt indgreb Prisen for et kirurgisk indgreb afhænger af operationens art, men ligger omkring kr. medregnet forundersøgelse og opfølgning. Den ikke-kirurgiske behandling kan ske hos den praktiserende læge med samtaler om livsstil, kost (fig. 6) og psykiske belastninger. Såfremt der er tilstedeværende medicinsk sygdomme som diabetes mellitus, nyresygdomme eller lignende, er der mulighed for henvisning til medicinske ambulatorier for at få overvægtsproblemet behandlet. Der findes mange private udbydere, der tilbyder hjælp med slankekure indeholdende livsstilsråd, motion, kostvejledning og samtaler. lægemagasinet 3 11

12 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand kostrådene på Fødevarestyrelsens hjemmeside Fig. 6. De 10 kostråd. Sidst opdateret i september 2013 af Sundhedsstyrelsen vigtigste pert, i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning i antallet af overvægtige i Danmark. Landsforeningen varetager overvægtiges problemer, også overfor medierne, i undervisning, på institutioner og overfor politikere. Fra den primære forening er udsprunget flere afledte foreninger, som Gbforeningen (gastric-bypass foreningen og NUMO (Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt). Landsforeningen for Overvægtige har stået for forskellige projekter, bl. a. Projekt Big Kids, og rapporter, bl. a. Gastric By-pass og følgerne heraf, Bestyrelsesmedlemmerne har udfærdiget rapporter, skrevet bøger og artikler samt deltaget i konstruktive møder med kommuner og regioner. Foreningen arrangerer kurser og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og NUMO uddannelse af vægtstoprådgivere. Det kan være vanskeligt at skaffe et overblik over de reelle behandlingstilbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der i 2011 beskrevet 169 forskellige tilbud til overvægtige, men kun 31 tilbud var til voksne overvægtige. Ved direkte kontakt til Sundhedsstyrelsen i april 2014, kunne der ikke gives supplerende oplysninger. Patientforeninger Med fordel kan patienter og pårørende have kontakt til en patientforening, der kan være behjælpelig med information og praktisk vejledning omkring specifikke sygdomme. I Danmark er der mange hundrede patientforeninger, der varetager specifikke sygdomsområder som hjertekarsygdomme, apopleksier, lungesygdomme mm..(www.sundhed.dk). Foreninger, der varetager overvægtiges problemer er relativt få. I 1999 blev Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen oprettet med det mål at inddrage den overvægtige, som den Afsluttende bemærkninger Den stigende forekomst af overvægt i den danske befolkning nødvendiggør, at der sættes tidligt ind med realistiske tilbud om vægttabsbehandling, inden der opstår symptomgivende fedme. Der er mange gode tiltag for gravide, børn og unge, hvorimod de voksne ikke får megen konstruktiv opmærksomhed. De mange rapporter og skriftlige tiltag bør følges op af reelle tilbud, ikke blot af forkromede ord. Referencer 1. Danskernes Sundhed WHO. Report of WHO consultation. Obesity: preventing managing the global epidemic. World Health Organ Tech Rep Ser; Report No.: 894: Sundhedsloven. 4. Steelmann GM, Westman EC. Obesity. Informa Healthcare. New York Ingerslev J. Bariatri og bariatriske patienter. LEO ISBN Singhammer J. Etniske minoriteters sundhed. Center for folkesundhed ISNB dsam. Opsporing og behandling af overvægtige voksne Stice E. Risk and maintenance factors for eating pathology: A meta-analytic review. Psychological Bulletin. 2002;128(5): Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Retningslinje for visitation og henvisning på fedmeområdet Danske Regioner. Overvægt forslag til visitation ISBN Adipositasforeningen. Lægemagasinet 2014; 3: Salomonsen J Ingerslev J. Bariatrisk kirurgi Lægemagasinet 2013; 4: Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil SST ISBN Øvrige litteratur: 15. Martin HM, Nielsen A. Livsstilsbehandling af overvægt og fedme. Et litteraturstudie. dsi Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til Sundhedslovens 119, stk. 3. Sundhedsstyrelsen 2009

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere