MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet"

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 3 juni årgang ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER læs inde i bladet Identifikation af hjertekar højrisiko-patienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen Svær overvægt anno 2014 Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri Psykologiske mekanismer forbundet med svær overvægt af Cand.Psych, HD Christina Villendrup Lynge Bedre smertebehandling med ny app trygfonden

2 Denne side er reserveret MSD

3 Ansvarshavende: Adm. direktør Tina Brage Vabø Redaktionen: Cand polit. John Vabø (redaktør) Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Læge, Morten Frost Nielsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Layout og tryk: Scanprint a s Forsidefoto: Colourbox/Blue Ocean Media. INDHOLD 3/2014 Identifikation af hjertekar højrisiko-patienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet 5 Svær overvægt anno 2014 Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri 8 Psykologiske mekanismer forbundet med svær overvægt af Cand.Psych, HD Christina Villendrup Lynge, Sundhedspsykologerne 14 Adipositasforeningen, Landsforeningen for Overvægtige Af dr. med. Jette Ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri 17 Bedre smertebehandling med ny app 22 Hverdag med høfeber Af Anett Kristensen 26 BabyLux et EU-finansieret udviklingsprojekt Af professor og overlæge, Gorm Greisen, Neonatalklinikken, Rigshospitalet, Københavns Universitet og Region Hovedstaden. 28 Psykiatrisk komorbiditet hos personer med epilepsi en overset udfordring Af overlæge, speciallæge i psykiatri Jens Lund Ahrenkiel, Epilepsihospitalet 30 Spisevanskeligheder handler ikke om mad 32 Nyt fra gynækologifronten Af gynækolog Christine Felding 36 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 lægemagasinet 3 3

4 Denne side er reserveret MSD

5 Identifikation af hjertekar højrisikopatienter med ultralyd Af Professor, Dr. med. Henrik Sillesen, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Hjertekarsygdomme er uændret den hyppigste årsag til død og invaliditet. Heldigvis er dødeligheden ved akut myokardieinfarkt (AMI) faldet markant de seneste årtier, og kombineret med den generelle længere levetid er forekomsten af patienter med hjertekarlidelser fortsat stigende 1). Af samme grund er antallet af AMI er kun faldet ganske lidt det skyldes simpelthen at vi overlever de første AMI for at risikere et til senere eller måske må vi leve med mén efter det første. Den eneste måde at vende denne udvikling er ved at hindre den grundlæggende tilstand/sygdom, atherosklerose, i at udvikle sig til et stade der resulterer i akut trombose, og dermed forårsager AMI, apopleksi eller anden akut iskæmisk hændelse. Atherosklerose udvikler sig over et antal årtier så vinduet til diagnostik og forebyggelse og behandling er tilstede mange år før den akutte iskæmiske tilstand indtræder. Hidtil har vi troet at de kendte risikofaktorer for atherosklerose også kunne bruges til at forudse hvem der er i risiko for en akut iskæmisk hændelse. Det har vist sig at være forkert, og senest viste en dansk undersøgelse at langt flertallet af de der rammes af AMI eksempelvis har normalt kolesterol og i øvrigt ikke en risikoprofil der ville foranledige klassifikation som høj risiko 2). Store undersøgelser har da også vist at prædiktion af fremtidig risiko for den enkelte person, baseret på risikofaktor-baserede skoringssystemer ikke er særligt nøjagtige hvorimod metoder der påviser atherosklerosen direkte er langt mere præcise 3-7). Hvordan kan det være? Jo, hvor der ikke er tvivl om at risikofaktorer for atherosklerose udgør de terapeutiske mål, så forudsætter deres negative effekt på arterierne at personen er disponeret for at udvikle atherosklerose, eller omvendt, ikke er beskyttet imod dette. Denne formentlig overvejende genetiske beskyttelse kan vi i dag ikke måle i en blodprøve, gentest eller lignende, og det er her ideen med at undersøge for tidlige, endnu ufarlige atherosklerotiske forandringer kommer ind. Eftersom det tager årtier at udvikle regulære forsnævringer i arterierne kan tidlige stadier påvises måske år for de kan forårsage akut trombose. Mennesker kan altså have helt normale arterier uden tegn på atherosklerose på trods af høje kolesteroltal (og andre risikofaktorer), mens andre kan have svært angrebne arterier med plaques trods normale eller lave blodlipider. Påvises atherosklerose hos en person med relativt lavt LDL kolesterol kan man sige, at det er for højt i hos denne person, og omvendt, en person med højt LDL uden atherosklerose kan så måske tåle sit kolesteroltal. Tilsvarende med andre risikofaktorer, men fælles er det, at såfremt der påvises atherosklerose skal alle de kendte risikofaktorer behandles intensivt selvsagt med forbehold for alderen. En ældre person, eksempelvis over 80 år med et lille plaque skal næppe udsættes for aggressiv forebyggelse hvorimod en yngre person på 40 år med det samme plaque skal rådes til at tilpasse livsstilen og formentlig også have medicinsk profylakse. Der findes en række en række metoder til påvisning af atherosklerose og især har interessen samlet sig om CTskanning af hjertet mhp beregning af den såkaldte kalkscore, alternativt ultralydsskanning af halskarrene. CT-skanning af hjertet har været brugt til stratificering af risiko i mange år, ikke så meget i Danmark, men især i udlandet. Det er velkendt at jo mere kalk der påvises svarende til koronarkarrene, jo større er risikoen for fremtidige iskæmiske hændelser. Ulemperne ved denne metode er at det forudsætter brugt af røntgen stråling og så er en CT-skanner jo dyr, lægemagasinet 3 5

6 stor og ikke mobil. Ultralydsskanning af halskarrene anvender til gengæld ufarlig ultralyd og det er i dag veldokumenteret at fund af atherosklerose i halskarrene afspejler forholdene i koronarkarrene (og andre steder i kroppen) 8,9). At påvisning af atherosklerose i halskarrene er forbundet med øget risiko for AMI og apopleksi har været kendt længe. Det nye er nok at hvor man tidligere var opmærksom på at påvisning af en stenose i a. carotis, selv hos personer uden symptomer, var et alvorligt tegn på fremskreden atherosklerose med en dødelighed måske øget med 300%, så er selv mindre plaques også forbundet med markant øget risiko. Af samme grund anbefales behandling af carotis stenose, også uden symptomer, fuldstændig på samme vis som en person med stabil koronar sygdom (guidelines fra American Heart Association, European Society of Cardiology og mange flere). Den vaskulære diagnostik baserer sig især på at udelukke eller påvise begyndende åreforkalkning, som starter som små fortykkelser, såkaldt plaques. Et plaque er tilstede når tykkelsen af karvæggen lokalt er udvidet med mere end 50% i forhold til nabovæggen eller mere end 1.5 mm tykt 3). Derudover måles karvæggens tykkelse over et længere stykke, den såkaldt IMT (Intima Media Thickness). En fortykket karvæg kan hos nogen udvikle sig til plaque-dannelse. Nøjagtigheden i skanningen er afgørende for validiteten af undersøgelsen og kræver nogen erfaring. resultaterne er umiddelbart klinisk relevante og behandling kan målrettes patientens individuelle risiko; påvisning af plaque, afhængig af størrelse, kan betyde en øgning i risiko for blodprop på 2-300% uanset øvrige risikofaktorer 3-7). Senest er det vist at risikoen, ved påvisning af forskellige grader af atherosklerose ved ultralydsskanning var op til 300% øget i gruppen med mest forkalkning i forhold til ikke at have plaque dannelse, og selv mellemgruppen have en fordobling i risikoen. Der var tale om identiske resultater som de der blev påvist med CT-skanning af hjertet hos de tilsyneladende raske amerikanere, der blev undersøgt med begge metoder og samtidig risiko-skoret på sædvanlig vis. Ovennævnte tal om forøget risiko var beregnet efter justering for almindelige risikofaktorer, dvs det er det metoderne giver ekstra udover eksempelvis framingham risk Score 9-11). referencer Der er således i dag ikke tvivl om at metoder til påvisning at atherosklerose kan identificere individer i klart øget risiko med den mulighed, at livsstilsændringer og eventuel forebyggende medicin kan starte før eksempelvis personen bliver til en patient med akut myokardieinfarkt. Imidlertid har der politisk ikke været medvind til indførelse af dette på nationalt plan, jvnf forfatterens mange optrædener i medier om emnet de sidste 5 år. 1. fuster V, Mearns BM: The CVD paradox: mortality versus prevalence. Nature review Cardiology 2009;6: Mortensen MB, Sivesgaard K, Jensen HK, Comuth W, Kanstrup H, gotzsche O, May O, Bertelsen J, falk E: Traditional SCOrE-based health check fails to identify individuals who develop acute myocardial infarction. Dan Med J 2013;60(5):A Stein JH, Korcarz CE, Hurst rt, et al. Use of carotid ultrasound to identify subclinical vascular disease and evaluate cardiovascular disease risk: a consensus statement from the American Society of Echocardiography Carotid Intima-Media Thickness Task force. Endorsed by the Society for Vascular Medicine. J Am Soc Echocardiogr 2008;21: Nambi V, Chambless L, folsom Ar, He M, Hu Y, Mosley T, Volcik K, Boerwinkle E, Ballantyne CM: Carotid Intima-Media Thickness and Presence or Absence of Plaque Improves Prediction of Coronary Heart Disease risk. J Am Coll Cardiol 2010;55:1600 7). 5. Polak Jf, Pencina JM, Pencina KM, O Donnell CJ, Wolf PA, D Agostino rb: Carotid-Wall Intima Media Thickness and Cardiovascular Events. N Engl J Med 2011;365: Polak Jf, Szklo M, Kronmal ra, Burke gl, Shea S, Zavodni,AEH, O Leary D: The Value of Carotid Artery Plaque and Intima-Media Thickness for Incident Cardiovascular Disease: The Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013;2:e doi: JAHA Johnsen SH, Mathiesen EB, Joakimsen O et al: Carotid Atherosclerosis Is a Stronger Predictor of Myocardial Infarction in Women Than in Men A 6-Year follow-up Study of 6226 Persons: The Tromsø Study. Stroke. 2007;38: Oei HS, Vliegenthart r, Hak AE, del Sol I, Hofman A, Oudkerk M, Witteman JCM: The Association Between Coronary Calcification Assessed by Electron Beam Computed Tomography and Measures of Extracoronary Atherosclerosis The rotterdam Coronary Calcification Study. J Am Coll Cardiol 2002;39: Sillesen H, Muntendam P, Adourian A, Entrekin r, garcia M, falk E, fuster V: Carotid plaque burden as a measure of subclinical atherosclerosis. Jacc Cardiovascular Imaging 2012: Muntendam P, McCall C, Sanz J, falk E, fuster V. The BioImage Study: novel approaches to risk assessment in the primary prevention of atherosclerotic cardiovascular disease study design and objectives. Am Heart J 2010;160: Baber U: Mehran r, Sartori S, Schoos M, falk E, Sillesen H et al: Detection and impact of subclinical coronary and carotid atherosclerosis on cardiovascular risk prediction and reclassification of asymptomatic US Adults: Insights from the High risk BioImage Study. JACC 2014;63:12:A269. Interessekonflikt: engangement med CardioLab under afvikling.

7 Bio-Oil er en hudpleje olie, som hjælper med at forbedre udseendet af ar, stræk-mærker og ujævne hudnuancer. Den indeholder planteekstrakter, vitaminer og den banebrydende ingrediens PurCellin Oil TM. For yderligere produktinformation og resultater af studier besøg bio-oil.com. Bio-Oil er det bedst sælgende produkt inden for ar og strækmærker i 17 lande.* Vejl. pris 119,95 for 60 ml. Bio-Oil distribueres i Danmark af Cederroth A/S. For spørgsmål og kommentarer vedrørende Bio-Oil ring eller mail til *se bio-oil.com

8 svær overvægt anno 2014 Hvilke tilbud om behandling er der i Danmark? Af Dr. med. Jette ingerslev, speciallæge i intern medicin og geriatri INDLEDNINg Siden 1993 er antallet af overvægtige mere end fordoblet og stadigt støt stigende over hele landet, men mest i yderområderne af Danmark 1). Udviklingen er alarmerende for både kvinder og mænd. Med den nedsatte levetid blandt danskere sammenholdt med de øvrige nordiske lande, er der grund til at skaffe viden, men i endnu højere grad at finde brugbare løsninger og tilbud til gruppen af overvægtige voksne. Den praktiserende læge vil ofte være den første, der bliver kontaktet, hvis en person har væsentlige vægtproblemer. BAggrUND Body Mass Index (BMI) er den internationale standard, der benyttes for at definere vægtforhold ifølge WHO 2). Tabel 1. BMI anvendes over hele verden. Selv om der findes andre og mere specifikke metoder til at bestemme kropssammensætningen på, så er BMI meget enkel og billig at arbejde med. Et godt supplement er taljemålet. fig. 1. De sidste data om sundhed, herunder overvægt, stammer fra rapporten Danskernes Sundhed, 2013, udgivet i ). Denne rapport har omfattet besvarelse af spørgeskemaer fra ca personer. Den viser, at der er en vedvarende øgning i antallet af overvægtige, fraset mænd under 34 år, hvor der er set et lille fald. Tabel 2. SUNDHEDSLOVEN Iht. Sundhedsloven 3) hører vurdering og behandling af den komplicerede overvægt til i regionalt regi og den ikkekomplicerede overvægt i kommunalt regi. Kommunens individrettede tilbud kan blandt andet omfatte rygestopkurser, kostvejledning, fysisk aktivitet, misbrugsbehandling, mødregrupper og tilbud om sociale netværksaktiviteter. Her kombineres strukturelle tiltag med målrettede tilbud, der er proaktive og opsøgende i forhold til socialt dårligere stillede grupper. Det kan få en positiv effekt på den ulighed i sundhed, der er set meget stærkt i Danskernes Sundhed, Tabel 3. PATIENTKONTAKT Fig. 1. Taljemålet er en god indikator for overvægt. Øget omfang = øget risiko. Vigtigheden af samarbejde med og omkring den overvægtige skal understreges. Mange overvægtige har en negativ tilgang til tilværelsen og nedsat selvværd. Succes eller fiasko for samarbejdet mellem patient og læge eller anden behandler, afgøres ofte ved det første møde. Den nonverbale kommunikation via kropssprog og udstråling kan være betydeligt stærkere end de ord, der bliver sagt. Et grundvilkår er, at arbejdet skal ske ud fra den overvægtiges præmisser, hvis samarbejdet skal lykkes. En velegnet behandler skal på sin side kunne lide mennesker og være engageret, respektfuld, fordomsfri og lyttende. Der bør benyttes positiv psykologi med fokus på, hvad den overvægtige ved, kan og ønsker at satse på. Hvor har den overvægtige haft succes i livet? Hvilke positive egenskaber kan der bygges videre på? Mod og lyst til at

9 Klassifikation BMI Undervægt < 18,4 Normalvægt 18,5 24,9 Overvægt 25,0 29,9 Svær overvægt = adipositas = fedme 30,0 39,9 skabe forandring skal styrkes hos den overvægtige. Motivation og positive forventninger bør være til stede hos begge parter for, at et forløb kan være optimalt og have udsigt til at kunne lykkes. Den lægelige vurdering af en patient, der henvender sig med problemet overvægt, bør være seriøs. Den amerikanske læge James T. Cooper udtrykker sig om patienter, der er ved at nærme sig den bariatriske tilstand: Anything less than excellent is not acceptable for this ex tremely neglected segment of the patient population: the obese. The history and physical procedures need to be suited to the style of practice and to the patients s individual medical conditions 4). Med denne inspiration lægges op til, at den overvægtige, der søger kontakt til sundhedsvæsenet, skal gennemgås med en grundig sygehistorie, en objektiv lægeundersøgelse med blodprøver og andre relevante undersøgelser 5). INDSATS I PrIMærSEKTOrEN Almen lægepraksis er det første led eller grundstenen i det danske sundhedsvæsen. De praktiserende læger møder over en treårig periode stort set hele befolkningen i deres konsultation. Den praktiserende læge har derfor mulighed for at konstatere en tilstedeværende overvægt samt informere om og give støtte til sund adfærd. Der er mulighed for opsporing af patienter med risiko for at udvikle overvægt, blandt andet ved svær overvægt i familien, lav social klasse, høj fødselsvægt, begyndende overvægt i barnealderen eller andre belastende faktorer. Blandt ikke-danske etniske grupper er risikoen for udvikling af overvægt yderligere øget 6). risikoen for eller tilstedeværelse af sygdomme og tilstande, der er associerede med svær overvægt, skal ligeledes vurderes og evt. behandles. Dansk Selskab for Almen praksis og Sundhedsstyrelsen har sammen udarbejdet en klinisk vejledning, Opsporing og behandling af overvægtige Ekstrem svær overvægt/adipositas/ fedme Bariatrisk patient Tabel 1. Body Mass Index, BMI (WHO 2) ) Mænd BMI > 25 BMI > 30 BMI > 25 BMI > år 24,9 % 5,6 % 24,6 % 5,3 % år 46,1 % 11,2 % 44,8 % 10,5 % år 57,6 % 14,1 % 57,0 % 14,7 % år 62,2 % 16,2 % 64,0 % 17,4 % år 65,3 % 18,2 % 65,5 % 19,0 % år 66,6 % 17,4 % 65,9 % 18,8 % 75 år 55,7 % 11,4 % 57,7 % 13,7 % Alle mænd 54,2 % 14,0 % 54,3 % 14,3 % Kvinder år 20,2 % 5,6 % 20,1 % 6,1 % år 32,6 % 11,4 % 32,0 % 12,1 % ,8 % 14,7 % 41,1 % 15,8 % år 44,1 % 15,6 % 47,1 % 16,9 % år 47,9 % 16,0 % 49,1 % 17,0 % år 48,7 % 15,0 % 49,8 % 16,0 % 75 år 40,8 % 10,8 % 44,3 % 12,0 % Alle kvinder 39,4 % 13,1 % 40,7 % 14,0 % Kvinder/ mænd 46,8 % 13,6 % 47,4 % 14,1 % Antal , Tabel 2. Overvægt vurderet ud fra BMI > 25 og > 30 i 2010 og 2013 for alle kvinder og mænd samt fordelt i forskellige aldersgrupper. Data fra Danskernes Sundhed ) og ) Danskernes sundhed 2013 BMI > 30 Uddannelse! Under uddannelse 5,7 %! Grundskole 22,7 %! Kort uddannelse 17,0 %! Kort videreg. Uddannelse 14,2 %! Mellemlang videreg. Udd. 12,1 %! Lang videreg. uddannelse 7,2 %! Anden uddannelse 17,3 % Erhvervsmæssig stilling! Beskæftigede 13,4 %! Arbejdsløse 13,8 %! Førtidspensionister 28,3 %! Uden for arbejdsmarkedet 25,4 %! Efterlønsmodtagere 18,9 %! Alderspensionister 15,5 % > 40 Tabel 3. Sociale forhold sat i relation til BMI > 30 1) > 35,0 med symptomer eller tegn som følge af overvægt, respektive > 40 med eller uden symptomer og tegn som følge af overvægt Samlivsstatus! Gift 15,5 %! Samlevende 12,9 %! Enlig (separeret, skilt) 17,3 %! Enlig (enkestand) 15,5 %! Enlig (ugift) 10,7 % Regioner! Hovedstaden 11,2 %! Sjælland 16,8 %! Syddanmark 15,5 %! Midtjylland 14,2 %! Nordjylland 16,4 % lægemagasinet 3 9

10 Behandling af overvægtige i Almen Praksis 2008 Flow-chart INDGANGSKRITERIER Vægt : Højde BMI Skema BMI > 25 K IfRF0503 Taljemål > 102 / 88 Adipositas Anamnese - Tidl forsøg på vægttab - Dispositioner - Kost - Alkohol - Tobak - Konkurrerende sygdomme - Motion Undersøgelser K Blodtryk ; Puls - EKG - Blodsukker ; HgbA1C - Kolesteroltal - TSH ;T4 ;T3 - Se-Kreatinin ; Carbamid - Urin Andre problemstillinger. - Hypertensionsudredning - Diabetes udredning - Hypercholesterolæmi udredning - Alkohol afvænning - Rygestop kursus - Stofskifteudredning - Depressions vurdering Fig. 2. dsam. Flow chart for behandling af overvægt i almen praksis 7) Relativ risiko for personer med BMI > 30 vs. normal-vægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1 (WHO) Type-2 sukkersyge 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Slagtilfælde 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær, inkl. søvnapnø 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser 2 Kræft 1,4 Fig. 3. Sygdomme som følge af overvægt Adipositas Selfcare K Motiverende samtale - Kontrakt med Patient og familie - Accept af A+B+ evt. C og evt. D - Vægttab ½ kg pr uge - Kontrol 1-4 gange / MD A Non Farmakologi - Motion evt. Fitness (recept ) Gradvis øgning til min/ dag (undgå skader) - Vægttabsgruppe - Fysioterapi - Psykolog Evt. B - Diæt - Diætvejledning - Personlig (Læge/Sygepl.) - Webside/brochurer - Diætist Evt. C Medicin ved BMI > 28 - Letigen? / Orlistat / Sibutramin Tilskudsberettiget hvis effekt af A+B ( 2,5 kg/md) V. tab < 5% over 3 Mdr. el. < 2%over 1 Mdr. Seponer Obs: Pris, indikation og kontraindikationer D Kirurgi ved BMI > 40 (35) K Gastrisk Stapling - Jejunoileal bypass - End to side gastrojejunostomi - mm voksne (dsam, 2009) 7). Der anvises her, hvorledes den praktiserende læge i samarbejde med patienten kan tilbyde relevante, individuelle undersøgelser og behandlingstilbud. Disse omfatter psykisk støtte samt vejledning vedrørende diætetisk, medicinsk og/ eller kirurgisk behandling samt livsstil. fig. 2. forudsætningen for at kunne give effektiv hjælp til de svært overvægtige er, at behandlerne har modtaget grundlæggende undervisning i kostregistrering og kostanbefalinger, effekt af fysisk aktivitet, samtaleteknik (f.eks. coaching, motiverende samtale, kognitiv terapi, NLP-terapi (NeuroLingvistisk- Programmering), interviewteknik), livsstilsændringer og teamarbejde (Stice, ) ). Ét er de mange skrevne ord, noget andet er virkeligheden for de overvægtige, der ofte får beskeden: Tag Dig sammen, spis og drik noget mindre og bevæg Dig noget mere. Mange praktiserende læge oplever en magtesløshed overfor problemet overvægt. Ikke mindst, da lægerne mange gange har set et primært fint vægttab og derpå vægtstigning igen med heraf følgende dyb frustration for alle parter. Hyppigt har patienten et ønske om hjælp fra en psykolog. I realiteten har den praktiserende læge ingen henvisningsmuligheder til offentligt støttet psykologisk hjælp til overvægtige voksne. Opfølgning i praksis over mange år kan være en nødvendighed, og er et must, hvis patienten er gastric bypassopereret. INDSATS I DE fem regioner Danske regioner har i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet retningslinje for visitation og henvisning på fedmeområdet i 2010 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010) 9) og i udarbejdet og publiceret rapporten Overvægt forslag til visitation med det formål at analysere epidemiologiske data om svær overvægt, dens betydning for helbred og socioøkonomiske sammenhænge samt vurdering af effekten af intervention (Danske regioner, ) ). Sundhedsaftalesystemet bør benyttes som platform for at indgå forpligtende aftaler om interventioner overfor overvægt på tværs af regioner og kommuner. Der skal sikres høj kvalitet, tilstrækkeligt volumen og hyppighed i tilbuddene samt en klar ansvars- og opgavefordeling på tværs af sektorer. realiteten er, at netop ansvars- og opgavefordeling er uklart formuleret. rapporten kommer med forslag til hensigtsmæssig arbejdsfordeling og samarbejdsmodel på fedmeområdet indenfor grupperne overvægtige voksne med og uden fedmerelateret sygdom, overvægtige voksne med psykisk sygdom, overvægtige gravide og overvægtige børn og unge. Den aktuelle opgave er at få klarhed over ansvar og implementering af de gode intentioner. De tilbud, der kunne gives fra regionerne i 2012 fremgår af Danske regioner 10). Ved telefonisk opfølgning i regionerne og Sundhedsstyrelsen er der ikke yderligere tilbud til de voksne overvægtige uden væsentlige følgetilstande. Adipositasforeningen 11) gør og har gjort en stor indsats for at få fokus på de normale overvægtige mhp. at tilbyde udredning, behandling og forskning for at mindske risikoen for, at der opstår følgesygdomme. fig. 3. INDSATS I KOMMUNErNE forebyggende foranstaltninger og behandlingstilbud til kronikere, herunder svært overvægtige, ligger formelt i kommunalt regi. De enkelte kommuner har mange tilbud, det være sig rygestopkurser, hjælp ved kroniske sygdomme, alkohol- eller medicinmisbrug samt

11 overvægt. Mere viden om den enkelte kommunes tilbud kan fås på nettet på kommunernes hjemmesider, på den lokale borgerservice eller på bibliotekerne, hvor der er et udvalg af bøger, brochurer og pjecer. I kommunalt regi er de fleste tilbud rettet mod overvægtige børn og unge. Ofte sker det under iøjnefaldende slogans som Lettere liv (Slagelse), grib chancen (Odense), flik flak (gladsaxe) og fedt for fight (Aarhus). I visse af kommunerne tilbydes de overvægtiges forældre at deltage i aktiviteterne. flere steder i landet er der et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, idrætsforeninger, hospitaler og forskningsinstitutioner omkring overvægtige, men atter mest for børn og unge. Initiativer som Ebeltoft på skrump i 2009, hvor en hel by gik på kollektiv slankekur under vejledning af Chris MacDonald med støtte fra trygfonden og med fdb som ansvarlig aktør inden for sund kost, bragte smil på læben og vægttab hos de aktive deltagere. Der var mange følge-arrangementer med motion i alle afskygninger. Mange handlende deltog aktivt inden for deres felt. Ved senere opfølgning var der mange enkeltstående succeshistorier, hvor vægttabet holdt sig. Men i det store hele vendte de gamle vaner og dermed den gamle vægt tilbage (Salomonsen, ) ). En enkelt historie, der bekræfter en gammel erfaring og viden: Det er forholdsvis let at opnå et vægttab, mens det kræver en anden strategi for at bibeholde det. Der skal altså mere til end entusiasme og kendis-effekt i en kortere periode for at opnå et varigt vægttab. Her er behov for at få udarbejdet nye metoder til registrering og behandling ud fra en holistisk synsvinkel, ikke blot registrering af vægt, kalorier og taljemål, men i høj grad også optimering af livskvaliteten. Der skal der mere viden og dokumenteret forskning til. BEHANDLINg Af SVær OVErVægT Behandlingen kan deles i kirurgisk og ikke-kirurgisk. Den kirurgiske behandling er ret klart defineret med stramme indikationer og kontraindikationer, således som det fremgår af fig. 4 og 5. I 2012 blev der udført bariatriske indgreb i Danmark. Se i øvrigt Lægemagasinet 2014 for flere detaljer 13). forundersøgelse, forbehandling, operation og postoperativ kontrol sker de fleste steder i et bariatrisk ambulatorium eller center, hvor medicinere og kirurger samarbejder tæt. forløbene med opfølgning strækker sig ofte over 2 1/2-3 år. Virkeligheden er dog, at alt for mange patienter ikke bliver fulgt tilstrækkeligt op postoperativt. Der er i 2014 igen åbnet op for, at operative indgreb kan ske på privathospitaler med offentlig støtte, hvis kriterierne for operation er opfyldt og ventetiden på offentlige sygehuse for lang. Hvis en patient selv ønsker at få gennemført et operativt indgreb uden om de officielle kanaler, kan dette ske i privat regi i ind- eller udland. Visse steder i udlandet er kriterierne for et operativt indgreb ikke så strenge som i Danmark. Visitationskriterier 2011 BMI > 35 og samtidig forekomst af mindst én n af følgende f sværere fedme-relaterede sygdomme: Type 2 diabetes Svær r regulerbar hypertension Dokumenteret søvnapns vnapnø Polycystisk ovariesyndrom Dokumenteret arthrose i underekstremiteterne, der skal være udredt af ortopædkirurgisk speciallæge med henblik påp udtømte behandlingsmuligheder. Ekstrem overvægt med BMI > 50 uden følgesygdommef Aldersgrænser: >25 år Fig. 4. Visitationskriterier for bariatrisk kirurgi Kontraindikationer for bariatrisk kirurgi! Kontraindikationer! Konkurrerende lidelser som øger den operative risiko uacceptabelt! Aktivt ulcus ventriculi eller duodeni! Intraabdominalt infektiøst fokus (fx diverticulitis, salpingitis)! Tidligere større operationer på oesophagus, ventrikel, tyndtarm! Svære hjerte-lungesygdomme! Medikamentel frembragt fedme! Alvorlige psykiatriske lidelser! Spiseforstyrrelser! Mental udviklingshæmning! Alkohol- og medicinmisbrug! Fedme som følge af kromosomfejl! Væsentlig nedsat compliance! Anden væsentlig lidelse Fig. 5. Kontraindikationer for bariatrisk kirurgi! Relative kontraindikationer (individuelt skøn):! BMI > 60! Under 20 år eller over 55 år! Tidligere abdominal kirurgi! Psykiatrisk diagnose! Nedsat compliance! Manglende præoperativt vægttab på mindst 8% af kropsvægten før operativt indgreb Prisen for et kirurgisk indgreb afhænger af operationens art, men ligger omkring kr. medregnet forundersøgelse og opfølgning. Den ikke-kirurgiske behandling kan ske hos den praktiserende læge med samtaler om livsstil, kost (fig. 6) og psykiske belastninger. Såfremt der er tilstedeværende medicinsk sygdomme som diabetes mellitus, nyresygdomme eller lignende, er der mulighed for henvisning til medicinske ambulatorier for at få overvægtsproblemet behandlet. Der findes mange private udbydere, der tilbyder hjælp med slankekure indeholdende livsstilsråd, motion, kostvejledning og samtaler. lægemagasinet 3 11

12 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand kostrådene på Fødevarestyrelsens hjemmeside Fig. 6. De 10 kostråd. Sidst opdateret i september 2013 af Sundhedsstyrelsen vigtigste pert, i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning i antallet af overvægtige i Danmark. Landsforeningen varetager overvægtiges problemer, også overfor medierne, i undervisning, på institutioner og overfor politikere. Fra den primære forening er udsprunget flere afledte foreninger, som Gbforeningen (gastric-bypass foreningen og NUMO (Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt). Landsforeningen for Overvægtige har stået for forskellige projekter, bl. a. Projekt Big Kids, og rapporter, bl. a. Gastric By-pass og følgerne heraf, Bestyrelsesmedlemmerne har udfærdiget rapporter, skrevet bøger og artikler samt deltaget i konstruktive møder med kommuner og regioner. Foreningen arrangerer kurser og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og NUMO uddannelse af vægtstoprådgivere. Det kan være vanskeligt at skaffe et overblik over de reelle behandlingstilbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der i 2011 beskrevet 169 forskellige tilbud til overvægtige, men kun 31 tilbud var til voksne overvægtige. Ved direkte kontakt til Sundhedsstyrelsen i april 2014, kunne der ikke gives supplerende oplysninger. Patientforeninger Med fordel kan patienter og pårørende have kontakt til en patientforening, der kan være behjælpelig med information og praktisk vejledning omkring specifikke sygdomme. I Danmark er der mange hundrede patientforeninger, der varetager specifikke sygdomsområder som hjertekarsygdomme, apopleksier, lungesygdomme mm..(www.sundhed.dk). Foreninger, der varetager overvægtiges problemer er relativt få. I 1999 blev Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen oprettet med det mål at inddrage den overvægtige, som den Afsluttende bemærkninger Den stigende forekomst af overvægt i den danske befolkning nødvendiggør, at der sættes tidligt ind med realistiske tilbud om vægttabsbehandling, inden der opstår symptomgivende fedme. Der er mange gode tiltag for gravide, børn og unge, hvorimod de voksne ikke får megen konstruktiv opmærksomhed. De mange rapporter og skriftlige tiltag bør følges op af reelle tilbud, ikke blot af forkromede ord. Referencer 1. Danskernes Sundhed WHO. Report of WHO consultation. Obesity: preventing managing the global epidemic. World Health Organ Tech Rep Ser; Report No.: 894: Sundhedsloven. 4. Steelmann GM, Westman EC. Obesity. Informa Healthcare. New York Ingerslev J. Bariatri og bariatriske patienter. LEO ISBN Singhammer J. Etniske minoriteters sundhed. Center for folkesundhed ISNB dsam. Opsporing og behandling af overvægtige voksne Stice E. Risk and maintenance factors for eating pathology: A meta-analytic review. Psychological Bulletin. 2002;128(5): Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Retningslinje for visitation og henvisning på fedmeområdet Danske Regioner. Overvægt forslag til visitation ISBN Adipositasforeningen. Lægemagasinet 2014; 3: Salomonsen J Ingerslev J. Bariatrisk kirurgi Lægemagasinet 2013; 4: Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil SST ISBN Øvrige litteratur: 15. Martin HM, Nielsen A. Livsstilsbehandling af overvægt og fedme. Et litteraturstudie. dsi Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til Sundhedslovens 119, stk. 3. Sundhedsstyrelsen 2009

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere