Forslag til Regionplan 2005

Transkript

1 Side 1 af DETAILHANDEL Forslag til Regionplan 2005 Retningslinje: Arealer til butiksformål, som for hvert område har et samlet bruttoetageareal på mere end m 2, kan udlægges inden for de på kort angivne aflastningscentre og større bydelscentre. Der kan i aflastningscentre og større bydelscentre kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal, der for hvert område fremgår af figur Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, der er større end m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. Stk. 2. I Århus City samt i større, centralt beliggende bydelscentre i Århus Kommune, angivet på kort 1.7.2, kan der dog planlægges for dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på m 2, samt for maksimalt 15 udvalgsvarebutikker hvert med et maksimalt bruttoetageareal på m 2. I Silkeborg kan der, i det centrale byområde, planlægges for én dagligvarebutik med et bruttoareal på m 2. I Århus City kan der desuden planlægges for en udvidelse af de eksisterende to stormagasiner. Det samlede bruttoetageareal må ikke overstige m 2 for hvert stormagasin. Stk. 3. Uden for centre nævnt i stk. 1, samt uden for centrale byområder og mindre bydelscentre udpeget i kommuneplanen, kan der i begrænset omfang planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal på mere end m 2 for den enkelte butik, hvis butikkerne ikke kan indpasses i områderne nævnt i stk. 1 eller i centrale byområder og mindre bydelscentre udpeget i kommuneplanen. Bruttoetagearealet for den enkelte butik med særligt pladskrævende varegrupper må ikke overstige m 2. Områder til butikker med særligt pladskrævende varer, som for den enkelte butik har et areal på over m 2, skal afgrænses i kommuneplanen, og der skal for hvert område angives et maksimalt, samlet bruttoetageareal til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der kan planlægges for. Der må ikke planlægges for så store butikker, eller udlægges arealer, der kan rumme så mange butikker, at de enkeltvis eller samlet vil kunne betjene et større opland. Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, kan udlægges i byområder hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening og god vejadgang. Stk. 4. Butikker med særligt pladskrævede varegrupper, omfatter butikker, der forhandler møbler, køkkenelementer, biler, campingvogne, trailere, både, landbrugsmaskiner, tømmer, eller større byggematerialer, byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel og som udgør en integreret del af tømmerhandlen, og butikker, der forhandler planter og havebrugsvarer i tilknytning til en planteskole.

2 Side 2 af 16 Overgangsbestemmelser Stk 5. Indtil der i kommuneplanen er fastsat bestemmelser for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål i de centrale byområder, i bydelscentre og aflastningscentre, samt for etablering af butikstyper, der er omfattet af stk. 9, gælder overgangsbestemmelserne angivet i stk Stk. 6. Arealer til butiksformål i aflastningscentre og større bydelscentre kan udlægges inden for de på kort angivne områder. Stk. 7. Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal, der for hvert område fremgår af figur Stk. 8. Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for den enkelte butik på over m 2 for dagligvarer og m 2 for udvalgsvarer. I Århus City samt i større, centralt beliggende bydelscentre i Århus Kommune angivet på kort kan der dog, jf. stk. 2, planlægges for dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på m 2, samt for maksimalt 15 udvalgsvarebutikker, hvert med et maksimalt bruttoetageareal på m 2. I Silkeborg kan der, i det centrale byområde, planlægges for én dagligvarebutik med et bruttoareal på m 2. Stk. 9. Uden for de i stk. 6 nævnte områder kan der dog i begrænset omfang planlægges for: a. Mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. b. Arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, og c. Arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, jf. stk. 4, og som ikke kan indpasses i de i stk. 6 nævnte områder, når bruttoetagearealet for den enkelte butik ikke overstiger m 2. Stk. 10. Arealer til butikker til lokal forsyning, jf. stk. 9 punkt a, skal udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som butikkerne skal betjene. Arealerne skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelighed for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik, hvis det pågældende lokalområde betjenes med kollektiv trafik. Der må ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område, end det lokalområde, de er en del af. Ved planlægning for butikker til lokal forsyning kan der ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere end m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Stk. 11. Ved udlæg af arealer til produktionsvirksomhed og til jordbrugs- og gartnerivirksomhed kan der åbnes mulighed for at etablere mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til de enkelte virksomheders produktionslokaler/driftsbygninger, jf. stk. 9, pkt. b. Ved planlægning for sådanne butikker skal det sikres, at der ikke gives mulighed for større butikker end, hvad der er rimeligt, i forhold til de produkter den enkelte virksomhed producerer. Stk. 12. Arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, jf. stk. 9, pkt. c, kan udlægges i byområder, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening og god vejadgang.

3 Side 3 af 16 Der må ikke planlægges for så store butikker, at de enkeltvis eller samlet vil kunne betjene et større opland. Stk. 13. Overgangsbestemmelserne angivet i stk kan ophæves ved tilvejebringelse af en kommuneplan eller et tillæg til kommuneplanen for hele kommunens område, der opfylder Planlovens 5c og 5d, samt Planlovens 11, stk. 8. Mål for detailhandelsplanlægning i Århus Amt Regionplanens retningslinje om detailhandel tager udgangspunkt i planlovens bestemmelser, der fastlægger de overordnede mål for detailhandelsplanlægningen. Planlægningen skal : Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer Sikre, at arealer til butiksformål udlægges hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Hensigten med loven og med regionplanlægningen vedrørende detailhandelen i Århus Amt er bl.a. at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der også stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen i lokalcentre, kommunecentre og de mindre egnscentre. Kort Detailhandelsoplande i Århus Amt Det er også hensigten at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb, at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer og at sikre en robust infrastruktur og en

4 Side 4 af 16 fortætning af byerne. Disse mål fremmes ved at: Muliggøre udbygning af butiksforsyningen i de mindre og mellemstore byer gennem fastsættelse af arealrammer for udbygningen i aflastningscentre og større bydelscentre i egnscentrene. Udelukke mulighederne for udbygning af nye aflastningscentre, og kun at give begrænsede muligheder for udvidelse af eksisterende aflastningscentre. Muliggøre en god udbygning af butiksforsyningen i egnscentrenes større bydele, svarende til bydelenes størrelse. Det betyder, at planlægningen regulerer: hvor der kan planlægges for aflastningscentre og større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2 hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, der kan planlægges for i aflastningscentre og større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2 hvor der kan planlægges butikker med et bruttoetageareal større end m 2 for dagligvarer og m 2 for udvalgsvarer. retningslinjer for, hvor der kan etableres butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som for hver enkelt butik har et bruttoetageareal på mere end m 2. En ændring af planloven i 2002 har medført en ændret kompetencefordeling mellem amt og kommune i detailhandelsplanlægningen, men de nationale mål for detailhandelsplanlægningen er uændrede. Retningslinjer og overgangsbestemmelser for detailhandel Regionplanens afsnit om detailhandel består af retningslinjer samt overgangsbestemmelser. Det skyldes den ændrede kompetencefordeling mellem amt og kommune i detailhandelsplanlægningen, som blandt andet betyder at kompetencen til at fastsætte arealrammerne for fremtidigt butiksbyggeri i de centrale byområder og mindre bydelscentre, samt afgrænsningen af disse, er flyttet fra amterne til kommunerne. Amterne skal dog fortsat fastsætte retningslinjer for: Beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne overstiger m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker Beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger m 2. Ændringen af planloven har medført et behov for at synliggøre, hvilke retningslinjer i Regionplan 2005, der er permanente, og hvilke der er overgangsbestemmelser, idet sidstnævnte ophæves når kommunen har vedtaget en kommuneplan med bestemmelser for detailhandelsplanlægningen for hele kommunens område. Der skelnes således mellem aflastningscentre og større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2, som overordnet udpeges af amtet, samt centrale byområder og mindre aflastningscentre med et samlet bruttoetageareal på ikke over m 2, som planlægges af kommunen. Redegørelse for retningslinjer Arealudlæg til butiksformål i store bydels- og aflastningscentre (retningslinjens stk. 1)

5 Side 5 af 16 Regionplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og det maksimale bruttoetageareal for butikker i aflastningscentre og større bydelscentre, når det samlede bruttoetageareal i hvert enkelt område overstiger m 2. Første del af retningslinjen sigter således mod at, at den fremtidige butiksudbygning først og fremmest kommer til at foregå i byernes centrale bydele, samtidig med at der gives mulighed for en decentral udbygning af dagligvarehandlen i større bydelscentre i egnscentrene. Placeringen af de større bydelscentrene skal sikre, at udviklingen her sker centralt i bydelene, hvor det er vigtigt at samle butikkerne med henblik på at skabe et varieret, lokalt butiksudbud. Beliggenheden af aflastningscentre og større bydelscentre fastlægges på overordnet niveau i regionplanen, jf. figur Den konkrete afgrænsning af det enkelte område foretages i kommuneplanen. Kort Den overordnede detailhandelsstruktur i Århus Amt Sort prik: Planlagte centralt beliggende, større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2. Blå prik: Planlagte større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2 Rød prik: Områder til butiksformål som fastlægges i kommuneplanlægningen omfattet af overgangsbestemmelserne Til højre ses et forstørret udsnit af Århus Kommune De konkrete, kommunale afgrænsninger af større bydelscentre og aflastningscentre skal sikre, at udviklingen sker centralt i bydelene. For aflastningscentre og større bydelscentre er der med udgangspunkt i arealrammerne i Regionplan 2001, samt en revurdering af forbrugs- og befolkningsudviklingen gennemført i 2004, fastsat arealrammer for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål, som fremgår af figur Arealrammerne omfatter også butikker, som forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Arealrammerne gælder nybyggeri og omdannelse til butiksformål opført hhv. omdannet efter 1. januar Figur Arealrammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (permanente bestemmelser)

6 Side 6 af 16 Bestemmelserne i skemaet gælder nybyggeri og omdannelse til butiksformål opført hhv. omdannet efter 1. januar 2002 Centerkategori By/bydel Maksimale butiksstørrelser (dagligvarebutik/ udvalgsvarebutik) m2 bruttoetageareal Arealramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål* m2 bruttoetageareal Større, centralt beliggende bydelscentre Storcenter Nord 5000/2000*** 3000 Christiansbjerg Nord Christiansbjerg Syd 5000/2000*** /2000*** 2000 Langenæs 5000/2000*** 2000 Trøjborg 5000/2000*** 2000 Åbyhøj vest 5000/2000*** 2000 Åbyhøj øst 5000/2000*** 2000 Hasle Sydøst 5000/2000*** 1000 Hasle Torv 5000/2000*** 1000 Større bydelscentre Viby Torv 3000/ Grenaa Havn 3000/ Gødvad 3000/ Hvinningdal 3000/ Rosenhøj 3000/ Risskov med Brobjergcentret 3000/ Brabrand 3000/ City Vest 3000/ Egå Nord 3000/ Egå Sydvest 3000/ Grøfthøj 3000/ Holme vest 3000/ Holme øst 3000/ Kolt 3000/ Randers syd (vest) 3000/ Randers syd (øst) 3000/ Risskov 3000/ Tranbjerg vest 3000/ Tranbjerg øst 3000/ Vejlby 3000/ Århus Nord 3000/ Højbjerg syd 3000/ Højbjerg vest 3000/ Randers nordvest 3000/ Randers nord-øst 3000/

7 Side 7 af 16 Skæring 3000/ Aflastningscentre Anelystparken (Tilst) 3000/ Paderup 3000/ *: Rammen er incl. vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter og gælder for de områder, der er vist på kort Afgrænsningerne angivet på kortet gælder indtil der i kommuneplanen er fastsat bestemmelser for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål i de angivne områder. ***: I de angivne områder i Århus Kommune, samt i Århus City, kan der i alt etableres maksimalt 15 udvalgsvarebutikker hver med et maksimalt bruttoetageareal på m 2. En nærmere redegørelse for revurderingen af forbrugs- og befolkningsudviklingen fremgår af notatet Udviklingen i detailhandlen i Århus Amt samt revurdering af forudsætningerne vedrørende forbrugsudviklingen. Som det fremgår af figur er der udelukkende givet mulighed for planlægning af større bydelscentre med et samlet bruttoetageareal på mere end m 2 i egnscentrene. Da et stort bydelscenter på fx m 2 med moderne daglig- og udvalgsvarebutikker skønnes at kunne dække det samlede daglig- og udvalgsvareforbrug hos indbyggere vurderes der ikke at være grundlag for etablering af større bydelscentre på over m 2 bruttoetageareal uden for egnscenterkommunerne. Der vurderes ligeledes ikke at være behov for udlæg af nye aflastningscentre. Ved Århus og Randers er der dog i den tidligere kommuneplanlægning udlagt aflastningscentre i henholdsvis Anelystparken (Tilst) og Paderup. Disse områder er medtaget som aflastningscentre i regionplanen, uden at det dog er hensigten, at der her skal ske en egentlig udbygning af butiksforsyningen. For hvert af de to aflastningscentre er der derfor kun fastsat en arealramme for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål på m 2 bruttoetageareal. Arealrammen skal sikre muligheder for omstruktureringer samt ombygning af eksisterende butikker. Da der ikke er foretaget en opgørelse af hvor stor en del af arealrammerne i Regionplan 2001, der er disponeret til butiksbyggeri, er arealrammerne for nybyggeri og omdannelse til butiksformål fastlagt således, at de gælder fra 1. januar Retningslinjens angivelse af maksimale butiksstørrelser (hhv m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker) følger planlovens generelle bestemmelser om maksimale butiksstørrelser. Særlige forhold i Århus City samt i større, centralt beliggende bydelscentre i Århus Kommune (retningslinjens stk. 2) I Århus City, samt i større, centralt beliggende bydelscentre i Århus Kommune angivet på kort 1.7.2, er der dog givet mulighed for etablering af dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på m 2 samt maksimalt 15 udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på m 2 for hver enkelt butik. Baggrunden er, at Århus er udpeget som landsdelscenter, og dermed er udpeget til at rumme offentlig og privat service, herunder visse specialbutikker, til et område, som er langt større end selve byen. I Silkeborg er der, i det centrale byområde, givet mulighed for at etablere én dagligvarebutik på maksimalt 5000 m 2 med udgangspunkt i byens egnscenterstatus. Herved er der lagt vægt på at der i den kommunale planlægning er mulighed for at sikre en udvikling af nogle af de eksisterende udvalgsvarebutikker, der allerede i dag har et bruttoetageareal større end eller omkring m 2. Ligeledes er der lagt vægt på, at der også fremover bør være mulighed for i Århus City samt i de større, centralt beliggende bydelscentre i Århus Kommune at planlægge for butikker med et mere

8 Side 8 af 16 arealkrævende udstillingskoncept. Hensynet til mulighederne for etablering af store udvalgsvarebutikker i bymidterne i de øvrige, større bydelscentre i egnscenterkommunerne er tilgodeset ved planlovens generelle forhøjelse af de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker fra m 2 til m 2 bruttoetageareal. For at fastholde Århus position som landsdelscenter er der endvidere åbnet mulighed for, at de to eksisterende stormagasiner kan udvides op til et maksimalt bruttoetageareal på m 2. Etablering af butikker som forhandler særligt pladskrævende varegrupper (retningslinjens stk. 3 og 4) Retningslinjen har til formål at muliggøre, at butikker, der forhandler meget store varer og som derfor ofte er store, kan placeres uden for de centrale bydele, aflastningscentre samt større og mindre bydelscentre, sådan at etableringen af disse butikker ikke skader det attraktive bymiljø, som planlovens bestemmelser netop har til formål at fremme. Retningslinjen skal samtidig sikre, at der ikke planlægges for så store områder, at ét område kan få stor, regional betydning. Definitionen på butikker med særligt pladskrævende varegrupper, fremgår af stk. 4. Det skal bemærkes, at definitionen blev udvidet i forbindelse med ændringen af planloven i 2002, så bl.a. butikker, der forhandler møbler og køkkenelementer, nu også er omfattet. Retningslinjen giver mulighed for at udlægge arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som har et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere end m 2. Butikkerne kan dog ikke etableres med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere end m 2. Retningslinjen angiver, at der i kommuneplanen skal fastlægges en afgrænsning af de områder, hvor der kan planlægges butikker med særligt pladskrævende varegrupper, når bruttoetagearealet for den enkelte butik overstiger m 2. I de afgrænsede områder skal der desuden fastsættes et maksimalt samlet bruttoetageareal, der kan planlægges for. Ved udpegningen af områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, skal det desuden angives, hvilket opland arealet forudsættes at betjene. Bestemmelsen omfatter kun udvalgsvarebutikker og giver således ikke mulighed for etablering af butikker med dagligvarer, som eksempelvis store lavprisvarehuse. Størrelsen af de arealer, der i givet fald udlægges, skal være afpasset til behovet for arealer til etablering af butikker, der forhandler sådanne særligt pladskrævende varegrupper. Ligeledes skal størrelsen af de enkelte butikker være afpasset i forhold til, hvilke varegrupper der kan forhandles, og i forhold til, hvilket opland der skal kunne betjenes fra det pågældende område. Retningslinjen giver i alle tilfælde ikke mulighed for at planlægge for butikker med et bruttoetageareal større end m 2. Ved planlægning af områder til butikker med salg af særligt arealkrævende varegrupper skal det sikres, at der er god tilgængelighed for alle trafikarter. Da der er tale om salg af store varer, som typisk indkøbes lejlighedsvis og transporteres med bil/lastbil, lægges der mere vægt på en god tilgængelighed med kollektiv trafik og bil end for gående og cyklende. Men det er vigtigt, at der i planlægningen lægges vægt på, at der også skal være mulighed for at komme til området uden at have bil til rådighed.

9 Side 9 af 16 Redegørelse for overgangsbestemmelser Fastsættelse af bestemmelser for detailhandel i kommuneplanen (overgangsbestemmelsernes stk. 5) Bestemmelsen præciserer, at der i kommuneplan skal fastsættes retningslinjer, som afløser regionplanens overgangsbestemmelser. Arealudlæg til butiksformål i centrale byområder og mindre bydelscentre (overgangsbestemmelsernes stk. 6) Overgangsbestemmelserne omfatter retningslinjer for beliggenheden og det maksimale bruttoetageareal for butikker i de centrale byområder, samt mindre bydelscentre hver med et samlet bruttoetageareal på ikke over m2. Overgangsbestemmelserne bygger på de retningslinjer for butiksudbygningen i byernes centrale bydele, samt i mindre bydelscentre, som blev fastlagt i Regionplan Første del har til formål at sikre, at den fremtidige butiksudbygning først og fremmest kommer til at foregå i byernes centrale bydele. Hensigten hermed er at samle butikkerne i bymidten og dermed skabe et attraktivt og levende bymiljø, hvor butikkerne ligger centralt og let tilgængeligt i det opland, de skal forsyne. Særligt i de mindre og mellemstore byer kan en koncentration af butikkerne i bymidten være afgørende for at skabe grundlag for et varieret butiksudbud, hvor butikkerne tilsammen kan tilbyde et bredere og mere alsidigt varesortiment, som kan gøre det attraktivt for forbrugerne at handle i byen. På kort er vist, hvilke oplande der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de afgrænsede områder. Ved afgrænsning af byernes centrale bydele er der taget udgangspunkt i de eksisterende centerområder og butikskoncentrationer. I de mindre lokalcentre, det vil sige byer med mindre end indbyggere, er afgrænsningen i overgangsbestemmelserne sammenfaldende med den til enhver tid værende bygrænse ud fra den betragtning, at det ikke har regional betydning præcist at angive, hvor i byen butikker kan placeres. Det er således op til den kommunale planlægning nærmere at angive, hvor der kan placeres butikker i de mindre lokalcentre. Hovedreglen er, at arealer til butiksformål kun kan udlægges inden for de i regionplanen afgrænsede områder hertil. Afgrænsningerne angivet på kort bortfalder, når der i kommuneplanen er fastsat bestemmelser for kommunens detailhandelsplanlægning, som afløser regionplanens overgangsbestemmelser. Arealrammer for det samlede nybyggeri og omdannelse til butiksformål (overgangsbestemmelsernes stk. 7). For hvert af de afgrænsede centrale byområder og mindre bydelscentre fastsættes en arealramme for, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, den kommunale planlægning kan give mulighed for. Arealrammerne er fastlagt med udgangspunkt i, at der i de enkelte kommuner under alle omstændigheder skal være arealrammer svarende til den forbrugsudvikling, der forventes. Overgangsbestemmelsernes arealrammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål fremgår af figur Da der ikke er foretaget en samlet opgørelse af hvor stor en del af arealrammerne i Regionplan 2001, der er disponeret til butiksbyggeri, gælder arealrammerne for perioden fra 1. januar 2002 og frem.

10 Side 10 af 16 Figur Arealrammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (overgangsbestemmelser) Bestemmelserne i skemaet gælder nybyggeri og omdannelse til butiksformål opført hhv. omdannet efter 1. januar 2002 Centerkategori By/bydel Maksimale butiksstørrelser Arealramme for samlet (dagligvarebutik/ nybyggeri og udvalgsvarebutik) omdannelse til - m2 bruttoetageareal butiksformål - m2 bruttoetageareal Egnscentre Århus City 3000/1500 samt 15 udvalgsvarebutikker på op til 2.000* Randers City 3000/ Silkeborg City 3000/1500** Grenaa City 3000/ Større kommunecentre Skanderborg 3000/ Odder 3000/ Ebeltoft 3000/ Auning 3000/ Hinnerup 3000/ Galten 3000/ Hørning 3000/ Rønde 3000/ Hadsten 3000/ Ry 3000/ Tranebjerg 3000/ Hammel 3000/ Hornslet 3000/ Kolind- Ryomgård 3000/ Øvrige kommunecentre Fårup 3000/ Langå 3000/ Mariager 3000/ Allingåbro 3000/ Glesborg 3000/ Them 3000/ Mindre bydelscentre Hasselager 3000/ Randers midt-vest (nord) Randers midt-vest (syd) 3000/ / Romalt 3000/ Tilst 3000/ Doktorparken 3000/

11 Side 11 af 16 Dronningborg 3000/ Hasle Nord 3000/ Hasle Vest 3000/ Helsted 3000/ Højbjerg øst 3000/ Neder Hornbæk Over Hornbæk Randers midt-øst (centrum) Randers midt-øst (vest) Randers midt-øst (øst) Randers nord-øst (nord) Randers nord-øst (øst) 3000/ / / / / / / Skæring nord 3000/ Større lokalcentre Fårvang 3000/ Gjern 3000/ Stilling 3000/ Søften 3000/ Assentoft 3000/ Hov 3000/ Skovby 3000/ Thorsager 3000/ Assens 3000/ Beder 3000/ Bryrup 3000/ / Hjortshøj 3000/ Hårup-Mejlby 3000/ Harlev- Framlev Lystrup- Elsted Løgten- Skødstrup 3000/ / Låsby 3000/ Malling 3000/ Mørke 3000/ Mårslet 3000/ Resenbro 3000/

12 Side 12 af 16 Sabro 3000/ / Solbjerg 3000/ Spentrup 3000/ Stavstrup 3000/ Stevnstrup 3000/ Trige 3000/ Virklund 3000/ Ørsted 3000/ Øster Bjerregrav 3000/ Lisbjerg 3000/ Mindre lokalcentre Folby-Norring 3000/ Grauballe 3000/ Hylke 3000/ Sorring 3000/ Tebstrup 3000/ Virring 3000/ Voel 3000/ Anholt 3000/ Asferg 3000/ Balle-Rosmus 3000/ Boulstrup 3000/ Sejs- Svejbæk Brundby- Ballen Bønnerup Strand 3000/ / Elev 3000/ Feldballe 3000/ Fjellerup 3000/ Funder 3000/ Gjerlev 3000/ Gjerrild 3000/ Gjesing 3000/ Gjessø 3000/ Gl. Rye 3000/ Gylling 3000/ Hadbjerg 3000/ Hald 3000/ Harridslev 3000/ Havndal 3000/ Herskind 3000/ Holbæk 3000/ Hundslund 3000/ Hårup-Linå 3000/

13 Side 13 af 16 Knebel 3000/ Kragelund 3000/ Lading 3000/ Laurbjerg 3000/ Lime 3000/ Nimtofte 3000/ Nordby 3000/ Nørager 3000/ Onsbjerg 3000/ Pindstrup 3000/ Råsted 3000/ Saksild 3000/ Skægkær 3000/ Spørring 3000/ Stjær 3000/ Tirstrup 3000/ Trustrup- Lyngby 3000/ Tunø 3000/ Ugelbølle 3000/ Vivild 3000/ Voldby 3000/ Voldum 3000/ Ørting 3000/ Ørum 3000/ Øster Tørslev 3000/ Ålsø-Ålsrode 3000/ *: Århus City samt i større, centralt beliggende bydelscentre angivet i figur 1.7.3, kan der i alt etableres maksimalt 15 udvalgsvarebutikker hver med et maksimalt bruttoetageareal på m 2. **I Silkeborg kan der, i det centrale byområde, planlægges for én dagligvarebutik med et bruttoareal på m2. Arealrammerne angivet i figur tager udgangspunkt i arealrammerne i Regionplan 2001, samt en revurdering af forbrugs- og befolkningsudviklingen gennemført i En nærmere redegørelse for revurderingen af forbrugs- og befolkningsudviklingen fremgår af notatet Udviklingen i detailhandlen i Århus Amt samt revurdering af forudsætningerne vedrørende forbrugsudviklingen. Arealrammerne skal følges op ved, at kommunerne i kommuneplanens rammedel fastsætter et maksimalt bruttoetageareal (evt. fordelt på delområder) for, hvad der gennem lokalplaner kan muliggøres af nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål. Regionplanens arealramme er ikke bundet til bestemte årstal, som skal føres ind i kommune- og lokalplaner, men er et tal for, hvad der må kommuneplanlægges for, mens regionplanen gælder. Det forudsættes, at kommunerne i kommuneplanlægningen angiver et skøn over, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, der vil være muligt i henhold til godkendte lokalplaner og byplanvedtægter. Det forudsættes endvidere, at kommunerne tilkendegiver, hvilke lokalplaner og byplanvedtægter der (med tiden) forventes ændret for at reducere deres rummelighed til nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, og som således

14 Side 14 af 16 ikke længere vil kunne udnyttes i fuldt omfang. Når kommunen udarbejder nye lokalplaner, skal disse bl.a. indeholde bestemmelser om det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål (jf. planlovens 15, stk 8). Endvidere forudsætter amtsrådet, at kommunen i lokalplanens redegørelse beskriver, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, lokalplanen giver mulighed for. Det forudsættes således, at kommunerne løbende holder regnskab med, hvor stor en del af arealrammen for det samlede nybyggeri og omdannelse til butiksformål der disponeres, så der i forbindelse med region- og kommuneplanrevisioner kan gøres status for udviklingen. Det forudsættes desuden, at kommunerne tilkendegiver, hvilke godkendte lokalplaner og byplanvedtægter, som således ikke længere eller kun i reduceret omfang kan danne grundlag for byggeri og omdannelse til butiksformål, og som derfor med tiden vil blive ændret. Det er således forudsat, at der sker en reduktion af rummeligheden i eksisterende lokalplaner uden for de afgrænsede centrale byområder, bydelscentre og aflastningscentre. Kort Oversigtskort med afgrænsning af centrale byområder samt aflastningscentre og bydelscentre Kort med zoomfunktion: Klik på kortet. Butiksstørrelser (overgangsbestemmelsernes stk. 8) Overgangsbestemmelsens stk. 8 fastsætter de maksimale butiksstørrelser, der kan planlægges for i de enkelte områder. De maksimale butiksstørrelser fastsættes, jf. planloven, til m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, dog med de nævnte undtagelser i landsdelscentret Århus. Definitioner Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i forbrugerens daglige husholdning, eksempelvis bagerforretninger, døgnkiosker, supermarkeder, slagterforretninger, tobaks- og vinforretninger og apoteker. Udvalgsvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges over længere tid, eksempelvis tøjforretninger, babyudstyrs- og barnevognsforretninger, computerforretninger, cykelforretninger, bog- og papirhandler og sportsforretninger. Det skal bemærkes, at bl.a. butikker der forhandler møbler og køkkenelementer ved ændringen af planloven i 2002 er overgået til kategorien butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.

15 Side 15 af 16 Bruttoetageareal er samtlige arealer der knytter sig til butiksdriften. Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes kun i det omfang, de ifølge bygningsreglementets bestemmelser bidrager til etagearealet i den bygning, hvor der er butik. Planlægningen for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som for den enkelte butik er større end m 2, er omfattet af regionplanens permanente retningslinjer (se stk. 3 og 4). Definitionen på butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, fremgår af retningslinjens stk. 4. Planlægning for butikker uden for de centrale byområder samt bydelscentre og aflastningscentre (overgangsbestemmelsernes stk. 9-12). Overgangsbestemmelsernes stk. 9 giver mulighed for at planlægge for bestemte typer af butikker udenfor de afgrænsede områder dels, fordi det er hensigtsmæssigt at kunne planlægge for butikker til helt lokal forsyning, dels fordi der er butikker, der på grund af deres størrelse eller art ikke eller kun meget dårligt, kan placeres i de udpegede centerområder uden at medføre en uheldig påvirkning af bymiljøet. Det forudsættes, at kommunerne gennem revision af kommuneplanen sikrer, at der uden for de afgrænsede områder i stk. 1 og 6 kun kan etableres butikker, som er omfattet af stk. 3, 4 og 9. a. Lokal forsyning Der er mulighed for at udlægge arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Eksempelvis udlæg af arealer til dagligvarebutikker i boligområder. Det er dog en forudsætning, at arealudlægget og butiksstørrelsen er tilpasset det lokale opland. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at planlægge for butikker, der er så store, at de må forventes at få mere end lokal betydning, og bestemmelsen giver i alle tilfælde ikke mulighed for at planlægge for butikker med et bruttoetageareal større end 1000 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Og bestemmelsen giver heller ikke mulighed for, at der kan planlægges for så mange butikker, at de samlet set må forventes at få mere end lokal betydning. Bestemmelsen åbner desuden mulighed for, at der kan planlægges for butikker af begrænset størrelse i tilknytning til infrastrukturanlæg samt i tilknytning til tankstationer ved overordnede veje. b. Salg af egne produkter Der er også mulighed for at udlægge arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Bestemmelsen giver mulighed for, at der ved planlægning af erhvervsområder kan tillades butikker i form af fabriksudsalg og lignende. Bestemmelsen giver også mulighed or at planlægge for gårdbutikker og andre butikker til salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer, herunder butikker i tilknytning til planteskole. Hvad der er rimelige areal- og butiksstørrelser ved udlæg af arealer til sådanne butikker vil variere meget fra sag til sag. Det er dog en forudsætning, at arealudlægget og butiksstørrelsen ikke er større, end at der er tale om, at produktionen er virksomhedens hovedaktivitet, og at butiksstørrelsen er rimeligt afpasset efter, hvilke produkter den enkelte virksomhed producerer. c. Butikker som forhandler særligt pladskrævende varegrupper Kommunerne kan desuden udlægge arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, og som derfor ikke kan indpasses i de afgrænsede centrale byområder,

16 Side 16 af 16 bydelscentre og aflastningscentre. Ved planlægning for butikker som forhandler særligt pladskrævende varegrupper skal hensyn nævnt under stk. 3 og 4 i redegørelsen tilgodeses. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som for den enkelte butik har et bruttoetageareal på mere end m 2, er omfattet af regionplanens permanente bestemmelser, stk. 3 og 4. Der kan ikke etableres butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal for den enkelte butik på mere end m 2. Ophævelse af overgangsbestemmelserne (overgangsbestemmelsernes stk. 13). Overgangsbestemmelserne kan ophæves ved tilvejebringelse af en kommuneplan eller et tillæg til kommuneplan for hele kommunens område, der opfylder Planlovens 5c og 5d, samt Planlovens 11, stk. 8. Der er ikke fastsat en frist for hvornår kommunerne skal have fastsat bestemmelser i kommuneplanen, som afløser overgangsbestemmelserne. Links: Planloven Sidens indhold : Regionplan Sidens status : Forslag Status opnået d. : Kontakt : Karen Elsborg Tlf: nm@ag.aaa.dk Copyright Århus Amt Denne tekst kan findes på