Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i medicin Kandidatuddannelsen i medicin (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 55. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 5. marts 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kandidatuddannelsen i medicin er en forskningsbaseret professionsuddannelse, som har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsmæssige fag samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter endt kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdninger, herunder til lægeetiske forhold. Kandidatuddannelsen i medicin hviler på bacheloruddannelsen i medicin, og skal videreføre den derfra opnåede indsigt i lægeprofessionens rationelle videnskabelige grundlag. I forlængelse af bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen især øge den studerendes teoretiske viden omkring sygdomme, deres diagnostik, forebyggelse og behandling på niveau med højeste internationale forskning. Ydermere skal uddannelsens fokus på opnåelse af praktiske kliniske færdigheder sikre, at den studerende opnår et klinisk kompetenceniveau, som sætter den færdige kandidat i stand til at virke på et forsvarligt startniveau. Specifikt skal kandidatuddannelsen sikre, at den nyuddannede kandidat kan imødekomme de krav, der stilles for at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold. Desuden skal kandidatuddannelsen sikre grundlaget for at kunne påbegynde den lægelige videreuddannelse inkl. Den fælles kliniske basisuddannelse, eller for at kunne påbegynde en forskerkarriere. Akkrediteringsrådet 12. maj 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er et nedsat akkrediteringspanel, der har foretaget den faglige vurdering af de enkelte kriterier, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 1, 2. pkt.

2 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, marts 2009 samt Vejledning om yderligere kriterier til akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelser i medicin, september Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. maj 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.med. Master of Science (MSc) in Medicine Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7170 AUDD 7170 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Medicinuddannelsen er dimensioneret på de årlige finanslove. Maksimumrammen for tilgangen til uddannelsen er fastsat til 50 studerende årligt. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for lægeuddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i medicin, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september 2013.

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2018, idet kandidatuddannelsen er akkrediteret samtidig med bacheloruddannelsen i medicin, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bacheloruddannelse i medicin Det bemærkes, at studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet har retskrav på at fortsætte på kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet, jf. 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Bacheloruddannelsen må ikke være afsluttet mere end fem år tidligere end kandidatuddannelsen påbegyndes. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger. Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk. Du får blandt andet en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne, og får undervisning i fag som psykologi og etik. Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter, men omfatter alle steder følgende fagområder: Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom. Adfærds- og samfundsmedicinske fag, blandt andet psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen. Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer.

4 Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i medicin Aalborg Universitet Ny uddannelse 2010

6 Ny kandidatuddannelse i medicin Ny uddannelse 2010 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for kandidatuddannelsen i medicin...7 Resumé af vurderingen...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger...9 Kandidatuddannelsen...9 Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen...10 Uddannelsens kompetenceprofil...11 Kandidatuddannelsen i medicin...11 Uddannelsens struktur...12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...13 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...19 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...31 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...51 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...51 Yderligere kriterium A.1: Uddannelsens klinisk/praktiske del Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Legalitetskontrol Bekendtgørelsesforhold Censorkorps Sprog Dimensionering De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en ny universitetsuddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Da det samlede uddannelsesforløb bachelor- og kandidat fører til udøvelse af lovregulerede erhverv og hvortil autorisation er påkrævet har Akkrediteringsrådet jf. Akkrediteringsloven 9, stk. 1 anmodet ACE Denmark om at nedsætte et akkrediteringspanel i forbindelse med akkrediteringen af uddannelserne. Den akkrediteringsfaglige vurdering er således foretaget af det af ACE Denmark nedsatte akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. De nævnte rammer for akkreditering giver ikke grundlag for, at akkrediteringspanelet kan foretage en nøjagtig og udtømmende vurdering af forhold, der kan påvirke realiseringen af planerne for kandidatuddannelsen i medicin. Det drejer sig om følgende forhold: Det økonomiske grundlag for realiseringen af uddannelsen. Antallet af uddannelsespladser på uddannelsen og tilvejebringelsen af det nødvendige antal klinikpladser. Universitetets mulighed for reelt at kunne rekruttere de nødvendige lægefaglige profiler som omtalt i ansøgningsmaterialet. Hvordan en realisering af Aalborg Universitets kandidatuddannelse i medicin vil kunne påvirke det eksisterende kliniske forskningsmiljø på Aalborg Sygehus. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet Grundoplysninger herunder universitets beskrivelse af uddannelsen, oplysninger om uddannelsens kompetenceprofil og struktur Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning. 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig ekspert: Professor, Olof Nilsson, Institutionen för Kirurgiska Vetenskaber, Uppsala Universitet Dokumentationsrapport modtaget 1. april Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. november Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 1. december Høringssvar modtaget 17. december 2009 Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010 Kernefaglig ekspert: Professor, Stefan Lindgren, Institutionen för kliniska vetenskaper, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant: lægelig direktør, Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Bemærkninger Universitetet har ansøgt samlet om akkreditering og godkendelse af en bachelor- og kandidatuddannelse i medicin. Det er senere besluttet at behandle de to uddannelser i særskilte akkrediteringsrapporter. Universitetet har den 20. maj 2009 fremsendt supplerende dokumentation i form af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen. Universitetet har den 19. oktober 2009 fremsendt følgende supplerende dokumentation: Dokumentation for opfyldelse af tillægskriterier fastsat i vedlagte Vejledning om yderligere kriterier til akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelser i medicin. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til Aalborg Universitets udkast til studieordningerne og universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse. Supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen fremsendt pr. 1, april 2009 for så vidt angår behovet for uddannelserne, beslægtede uddannelser, universitetets strategi for kommende ansættelser samt uddannelsernes tilrettelæggere. Aalborg Universitets bemærkninger til Hans Gregersens brev af 7. maj Universitetets høringssvar af 17. december 2009 har ført til følgende ændringer i den samlede vurdering af kriterium 3, 4, 5, 6, 7 og 9: Kriterium 3: Vurderingen er ændret fra Delvist 5

10 tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Kriterium 4: Vurderingen er ændret fra Delvist tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Kriterium 5: Vurderingen er ændret fra Delvist tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Kriterium 6: Vurderingen er ændret fra Delvist tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Kriterium 7: Vurderingen er ændret fra Delvist tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Kriterium 9: Vurderingen er ændret fra Delvist tilfredsstillende opfyldt til Tilfredsstillende opfyldt Indstillingen for uddannelsen er som følge heraf ændret fra indstilling til afslag på akkreditering til indstilling til positiv akkreditering. Der er fremsendt følgende præciseringer af indholdet i forskningsberetningen for Aalborg Sygehus 2008: Brev og to bilag fra Aarhus Universitet indsendt 5. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Sygehus 2008 Brev og et bilag fra Aalborg Universitet indsendt 12. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Sygehus 2008, brev og bilag fra Aarhus Universitet af 5. februar. (I samme forbindelse har universitetet indsendt nye oplysninger i relation til kriterium 6.) Region Nordjylland har den 5. februar 2010 fremsendt brev til ACE Denmark Vedr. sikring af klinikpladser ved ny kandidatuddannelse i medicin ved Aalborg Universitet Læsevejledning til kriterierne: Teksten er bygget op således, at den første del af teksten udgør akkrediteringspanelets vurdering af dokumentationsmaterialet før høringen på universitetet. Herefter er universitetets høringssvar indsat og kursiveret. Som det sidste er akkrediteringspanelets endelige, samlede vurdering af kriteriet anført. 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i medicin ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i medicin til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i medicin at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om arbejdsmarkedets behov for uddannelsen (kriterium 1) arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), uddannelsens faglige profil (kriterium 9) kvalitetssikring af uddannelsens klinisk/praktiske del (yderligere kriterium A.1) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om uddannelsens struktur (kriterium 6). Det vurderes ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvorledes det sikres, at den studerende opnår den nødvendige faglige progression. Det vurderes, at uddannelsens struktur og praktiske afvikling er beskrevet. Det vurderes desuden, at uddannelsen vil være afpasset de fastsatte adgangskrav, at der vil være samarbejde med praksisfeltet, og at de studerende vil have muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø. 7

12 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i medicin A Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Det er uklart, hvorvidt fagelementet klinisk projekt afsluttes med en eksamen (10 ECTS). Af universitetets høringssvar fremgår det, at fagelementet afsluttes med en eksamen og at uddannelsens studieordning ændres i overensstemmelse hermed (høringssvar af 17. december 2009). Det juridiske opmærksomhedspunkt er dermed bortfaldet. 8

13 Grundoplysninger Kandidatuddannelsen Antal forventede studerende Ikke angivet Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2013 Uddannelsen udbydes på sproget Dansk 9

14 Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger. Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk. Du får blandt andet en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne og får undervisning i fag som psykologi og etik. Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter men omfatter alle steder følgende fagområder: Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom. Adfærds- og samfundsmedicinske fag, blandt andet psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen. Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer. Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi (ansøgningen, s. 25f). 10

15 Uddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i medicin Naturvidenskabelige fag Demonstrere solidt indblik i faget patologi, specielt med henblik på fagets metoder, arbejds- og forskningsområder, og fagets kliniske relevans. Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt forskningsprojekt, der er inden for det sundhedsvidenskabelige emneområde. Adfærdsvidenskabelige fag Redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre. Genkende og beskrive psykopatologi, kunne fremsætte relevante diagnostiske hypoteser og være bekendt med farmakologisk og psykoterapeutisk behandling ved psykiske sygdomme hos børn, unge og voksne. Samfundsvidenskabelige fag At kunne vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det opdelte offentlige og private sundhedsvæsen. Der lægges vægt på områderne klinisk forebyggelse og rehabilitering, herunder samspillet mellem læger og andre faggrupper i det samlede sundheds- og socialvæsen, lægens opgaver i forbindelse med overdragelsen af sundhedsopgaver fra hospital til almenpraksis og til kommunalforvaltning samt lægens rolle som informant i den kommunale sagsbehandling. Redegøre for tilstande og bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder indlæggelse på lukket afdeling, tvangsindlæggelse og tilbageholdelse, bæltefiksering og tvangsbehandling. Kende til lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler og receptskrivning. Kende til lovmæssige og administrative forhold omkring patientsikkerhed og håndtering af rapporterede utilsigtede hændelser. Parakliniske fag Fortolke parakliniske undersøgelsesresultater samt vurdere mulige differentialdiagnoser på et indledende niveau. Forstå behandling med blodkomponenter: Blodtype, BAS test/forlig, antistofscreen. Opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram, samt på basis af dette vurdere diverse differentialdiagnoser, dvs. kunne tolke parakliniske undersøgelser, mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af røntgenundersøgelser, nuklearmedicinske, klinisk biokemiske og fysiologiske samt patologiske undersøgelser. Kliniske fag Anvende de basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at opnå en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles. Gennemføre en ligeværdig samtale med patienter, der skal indlægges på medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, således at relevante og vigtige biomedicinske, psykologiske og sociale fakta bliver identificeret, og således at der oprettes og vedligeholdes en god og respektfuld relation mellem læge og patient. Lægeetiske forhold Forstå patientens situation med baggrund i kompetencer, der formår at inddrage biomedicinske, psykologiske såvel som sociale processer. Forstå og demonstrere evne til at håndtere de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag. Bedømme med respekt patientens samlede situation under hospitalisering ( (supplerende dokumentation 20. maj 2009) 11

16 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i medicin (ansøgningen, s. 6) 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aalborg Universitet har i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny bachelor- og kandidatuddannelse i medicin udarbejdet én samlet ansøgning med en samlet argumentation for behovet for en medicinuddannelse, idet bachelor- og kandidatuddannelsen som autorisationsgivende uddannelser er meget nært forbundne. ACE Denmark har imidlertid i samråd med Akkrediteringsrådet af tidsmæssige årsager - særligt i relation til afleveringsfristen for Den Koordinerede Tilmelding (KOT) - valgt at behandle bachelor- og kandidatuddannelsen på særskilte tidspunkter. Dette giver en fremstillingsmæssig udfordring, idet universitetet har bestræbt sig på at sandsynliggøre behovet for den lægefaglige kompetenceprofil, som bachelor- og kandidatuddannelsen samlet set tilvejebringer. Det generelle, kvantitative behov for flere læger i Danmark Ifølge universitetet viser prognoser at der i regionen kan komme til at mangle 100 praktiserende læger inden for de kommende tre år (ansøgningen, s. 1). Ligeledes redegør universitetet med henvisning til tal fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) at antallet af læger i Nordjylland er faldet med 25 procent siden 1997, mens antallet i den resterende del af landet er steget (ansøgningen, s. 1). Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene fra AAK angiver medlemsindekset for lægeuddannede i AAK for perioden 1997 til 2009, og dermed viser udviklingen i antallet af medlemmer i forhold til 1997-medlemstallet fordelt på Nordjylland og resten af landet. Universitetet anfører endvidere, at Samfundet har en stigende efterspørgsel efter læger. Dette skyldes den ændrede demografi, større udbud af behandlinger og større krav om sundhedsydelser. Det har ikke været muligt for universitetet at fremskaffe statistikker over den øgede efterspørgsel efter læger og speciallæger i hospitalssektoren (supplerende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 3). Endvidere peger universitetet på, at Sundhedsstyrelsen i sin prognose for udbud af læger antager, at 50 % af de medicinstuderende fra andre nordiske lande vil vende hjem efter endt uddannelse, og at den norske lægeforening i sammenhæng hermed vurderer, at mindst 80 % af de norske og svenske medicinstuderende vil vende hjem til Norge eller Sverige efter endt eksamen i Danmark. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at 60 % af de norske og svenske medicinstuderende vil vende hjem efter deres kandidateksamen, jf. notat udarbejdet i forbindelse med den nylige udvidelse af lægeuddannelsespladserne (bilag S2). Universitetet peger endvidere på, at Behovet for læger og speciallæger i hospitalssektoren illustreres også af det stigende antal lægeautorisationer til udenlandske statsborgere, der bliver uddelt. Således viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at der i 2005 blev uddelt 393 lægeautorisationer til udenlandske statsborgere, hvilket udgjorde en tredjedel af de samlede autorisationer. Heraf kom 111 fra de nordiske lande, 118 fra resten af EU og de resterende 164 læger fra resten af verden, herunder specielt Irak, Afghanistan og Rusland (supplerende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 4). Med henvisning til en artikel i ugeskrift for læger anfører universitetet desuden, at De udenlandske læger formodes primært at få ansættelse i de danske udkantsområder, hvor lægemanglen er størst (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 4). 13

18 Med henvisning til rapporten Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen, udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2008, anfører universitetet, at lægemanglen i Nordjylland er mere end dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Det bemærkes, at universitetet her refererer til antallet af manglende læger opgjort som andelen af praksispopulationen i region Nordjylland, opgjort efter de nuværende lægedækningsregler i landsoverenskomsten (ansøgningen, s. 2). Ligeledes henviser universitetet til tal fra Danske Regioner og rapporten Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvoraf det fremgår, at udbuddet af praktiserende læger i Region Nordjylland falder med 15 % frem til 2020, mens udbuddet i 2020 vil være steget i alle de øvrige regioner. Universitetet konkluderer på den baggrund, at Region Nordjylland således også i fremtiden vil opleve en større lægemangel end den øvrige del af landet. Ifølge universitetet var der i ,62 praktiserende læger per 1000 indbyggere i region Nordjylland. Dette tal vil i 2020 være faldet til 0,52 praktiserende læger per indbyggere, og regionen vil dermed ligge væsentligt under landsgennemsnittet. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har sandsynliggjort, at der er et kvantitativt behov for læger i Nordjylland. Vurderingen bygger på, at universitetet i sit ansøgningsmateriale, på baggrund af analyser udarbejdet af tredje part, har redegjort for, at regionen mangler, og også i fremtiden sandsynligvis vil mangle, såvel praktiserende som hospitalsansatte læger. Behovet for uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at en ny lægeuddannelse kvantitativt vil kunne imødekomme behovet for flere læger i Nordjylland. Således vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at en ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet vil være med til at sikre en bedre geografisk fordeling af danske læger, samt gøre det lettere at besætte de kliniske basisuddannelsesstillinger i regionen. I det følgende gengives universitetets centrale argumenter. Universitetet redegør for, at optagelsen på de danske medicinuddannelser fordeler sig geografisk skævt. Målt i forhold til befolkningstallene i regionerne redegør universitetet for, at der i 2007 og 2008 blev optaget henholdsvis 1,7 og 1,5 studerende på medicinuddannelserne på landsplan, hver gang der blev optaget 1 fra Region Nordjylland. Dermed optages der en højere andel af medicinstuderende fra de regioner, der har en medicinuddannelse, og de studerende foretrækker generelt at studere på det nærmeste universitet. Samtidig henviser universitetet til Sundhedsstyrelsens lægeprognose i forhold til, at nyuddannede læger har en tendens til at blive boende i nærheden af uddannelsesbyen, hvilket forstærker den geografiske skævhed i udbuddet af læger. Der redegøres i ansøgningen for, at Region Nordjylland på Aalborg Sygehus har oprettet 64 klinikpladser til studerende på medicinuddannelsen i Aarhus på kandidatuddannelsens 5. og 6. semester, men der vil kun blive uddannet 24 læger i løbet af 2009 (ansøgningen, s. 3). Ifølge universitetet kendes valget af en mere decentral medicinuddannelsesstruktur, begrundet med ønsket om at sikre en geografisk balanceret fordeling af læger, fra de øvrige skandinaviske lande. Samtidig viser svenske evalueringer en tendens til, at kvaliteten er bedre på de små medicinuddannelser. Med et optag på 100 studerende per år på Aalborg Universitet svarer størrelsen til de bedst evaluerede svenske medicinuddannelser. Med udgangspunkt i tal fra Danske Regioners web-baserede system til fordeling af forløb i den kliniske basisuddannelse er Region Nordjylland ifølge universitetet den region, som er mindst attraktiv ved besættelse af kliniske basisuddannelsesstillinger. Det gælder også runde 1 i 2009, hvor Aalborg Sygehus uddannede de første dimittender fra lægeuddannelsen under Århus Universitet (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 3). Endvidere har region Nordjylland over for universitetet redegjort for, at godt 20 % af de opslåede hoveduddannelsesforløb i 2008 forblev ubesatte, og for Region Nordjylland forblev ca. 33 procent ubesatte. Ifølge regionen må det antages, at en øget produktion af læger og det forhold, at flere kandidater vil have en tættere tilknytning til Nordjylland, hvis der etableres en lægeuddannelse i Aalborg, alt andet lige føre til, at sygehusvæsenet i Region Nordjylland vil forbedre sine rekrutteringsmuligheder (bilag S1, s. 2). Endvidere henviser universitetet til en undersøgelse af professor emeritus Knud Siboni og professor og tidligere dekan Mogens Hørder fra SDU af sammenhængen mellem uddannede læger fra SDU i perioden og deres 14

19 geografiske lokalitet. Undersøgelsen konkluderer, at lægeuddannelsen på SDU hovedsageligt (75 %) tiltrækker studerende fra Fyn og Sønderjylland, og at størstedelen af de uddannede bliver i de samme regioner i deres aktive karriere. De uddannede fra SDU bosætter sig ca. 10 gange så hyppigt på Fyn og 3-4 gange så hyppigt i Sønderjylland som i resten af landet. Resultaterne viser dermed, at uddannede fra SDU bliver i den region, de er uddannet. Ved at ekstrapolere resultaterne vil læger uddannet på AAU hovedsageligt afhjælpe lægemanglen i Nordjylland, som er den region, der har det mindste antal læger i forhold til indbyggere (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 4). Ifølge universitetet kan manglen på læger ikke løses med en betydelig opgaveglidning mellem det sundhedsfaglige personale, da der også er mangel på andre personalegrupper i sundhedssektoren. Det anføres desuden, at der er en stigende konkurrence om lægerne, i og med også Bioteknologifirmaer og medicinalvirksomheder efterspørger læger. Det bemærkes, at der ikke føres dokumentation for dette. Det konkrete behov på arbejdsmarkedet og beslægtede uddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkelig grad har identificeret og redegjort for forskelle og ligheder mellem den ansøgte uddannelse og nært beslægtede uddannelser på landsplan. Således er ifølge universitetet de eksisterende beslægtede uddannelser til den ansøgte uddannelse henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin ved Århus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet (KU). (supplerende dokumentation 19. oktober 2009). Endvidere har universitetet i tabel 2S redegjort for forskelle og ligheder mellem den ansøgte kandidatuddannelse og kandidatuddannelsen i medicin på Aarhus Universitet. Af tabellen fremgår det, at indholdet på de to uddannelser er meget ens, og at den største forskel ifølge universitetet er, at undervisningen på AAU i højere grad er case-orienteret og problembaseret, samt at undervisningen i farmakologi er mindre på kandidatuddannelsen, idet de studerende på AAU modtager undervisning i farmakologi på bacheloruddannelsen (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 2f). Ydermere peger universitetet på, at oprettelsen af en medicinuddannelse ved Aalborg Universitet er en unik mulighed for at tilføre den klassiske medicinuddannelse kompetencer inden for kommunikation, organisation, tværfagligt samarbejde og ressourceudnyttelse. Desuden forventes det, at de studerende vil opnå unikke kompetencer inden for diagnosticering og behandling samt implementering af nye teknologiske landvindinger (ansøgningen, s. 4). Studieordningen for kandidatuddannelsen i medicin er baseret på The Tuning Project (Medicine), der ifølge universitetet indeholder en række standarder og kriterier for, hvilke læringsmål en færdiguddannet læge skal opnå for at udgøre fundamentet for en europæisk medicinuddannelse (ansøgningen, s. 4). Ifølge universitetet er der igennem et tæt samarbejde med Hull York Medical School ønske om at overføre de principper, som bygger på tankerne beskrevet i Tomorrow s Doctor til den nuværende stab af undervisere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Dette er tanken om et ideal for fremtidens læger, der bygger på, at patienten sættes i centrum med fokus på moralske og etiske handlemåder for lægeligt arbejde. Ifølge universitetet er medicinuddannelsen opbygget med vægt på problembaseret læring. Det anføres, at denne undervisningsform fører til en mere vedvarende læring, en forbedret integration af viden fra de basale videnskaber i den kliniske praksis og øget evne til livslang læring. De studerende er bedre til at motivere sig selv, og de er bedre rustet til på egen hånd at finde, udvælge og anvende litteratur. Ifølge universitetet er Alle medicinuddannelser i Australien og New Zealand funderet på problembaseret læring, og i Kina er det for nylig besluttet at gennemføre en reform, der baserer alle medicinuddannelser på problembaseret læring. Problembaseret læring er i begrænset omfang etableret på danske medicinuddannelser og med stor variation fra universitet til universitet (ansøgning, s. 4). Endvidere anføres det i ansøgningen, at uddannelsen vil kunne trække på universitets forskning i grænsefladen mellem medicin og teknik, herunder en international førerposition inden for rehabiliteringsteknologi, metoder til måling af smerte, telehomecare og teknologier til diagnosticering samt til brug i forbindelse med en hurtigere og sikrere udvikling af nye farmaka. Der er således udviklet mange former for udstyr og hjælpemidler, som er klar til at gennemgå denne afprøvning og validering, og der vil være store forskningsmæssige perspektiver i en medicinuddannelse ved universitetet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil vil kunne supplere det eksisterende udbud af medicinuddannelser, og at uddan- 15

20 nelsen kvantitativt imødekommer et behov for flere læger, som eksisterende uddannelser i medicin ikke dækker aktuelt. Akkrediteringspanelet vurderer således, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et konkret behov for en ny selvstændig uddannelse i medicin. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at argumentationen for, hvordan uddannelsen adskiller sig fra de beslægtede uddannelser kun delvist kan genfindes i redegørelserne for uddannelsens struktur og indhold (se kriterium 6) og studieordningens kursusbeskrivelser (bilag 3.2). Dialog med aftagere om udviklingen af uddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i forbindelse med en tidligere fase i udviklingen af uddannelsen har været i dialog med en række personer inden for det medicinske område. Således anfører universitetet, at eksempelvis overlæge og professor i medicinsk gastroenterologi Asbjørn Drewes, overlæge og professor i kirurgisk gastroenterologi Ole Thorlacius-Ussing, overlæge i ortopædkirurgi Ole Simonsen, speciallæge i pædiatri Karen Tilma og speciallægerne i ortopædkirurgi Søren Kaalund og Bue Bak (supplerende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 6) indgik i en baggrundsgruppe i forbindelse med den første medicin-ansøgning [fra 2004] (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6). Ligeledes blev ansøgningens indhold [fra 2004] desuden kvalificeret via konsulenthjælp fra kontraktforskningsfirmaet Cyncron ved direktør, speciallæge i intern medicin Jan Carlsen, ligesom forskningsmiljøer på AAU, blandt andre lektorerne Janne Seemann og Peter Kragh Jespersen var med til at kvalificere de organisatoriske elementer i ansøgningen (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6). Ifølge universitetet er der endvidere til de netop indsendte studieordninger indhentet kommentarer fra overlægerne i anæstesiologi Flemming Knudsen og Per Thorgaard (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6f). Endvidere har universitetet i forbindelse med udviklingen af uddannelsen været i dialog med dekan Bill Gillesbie, John Cookson og lederne af PBL John Lewis og Janine Henderson fra Hull York Medical School. Dialogen har ifølge universitetet inkluderet rejser til og fra England flere gange årligt. AAU har fået stillet studieordningen og studiematerialet for Fase 1 på Hull York Medical School til rådighed i forløbet (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 7). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet gennem etableringen af et aftagerpanel med følgende medlemmer har sandsynliggjort en løbende dialog omkring uddannelsens relevans: Dean for Undergraduate Students, John Cookson, Hull York Medical School Professor i klinisk biokemi, overlæge Jens Frederik Rehfeld, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet samt Rigshospitalet Direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut Formand for Censorformandskabet for Lægeuddannelsen i Danmark, Fritz Schønau Jørgensen Formand for De Praktiserende Læger i Nordjylland, Eddie Nielsen Cheflæge Michael Andreassen, Sygehus Vendsyssel Psykiatridirektør Per Lund Sørensen, Region Nordjylland Direktør for Anæstesien Flemming Knudsen, Region Nordjylland Regionsformand Ulla Astman, Region Nordjylland Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i forbindelse med udviklingen af uddannelsen har fået konkrete tilbagemeldinger fra enkelte af panelets medlemmer på studieordningernes indhold, og på baggrund heraf har foretaget følgende konkrete ændringer: fremhævet læringsmål vedrørende binyrer, parathyreoidea og hypofyse. Der er på bacheloruddannelsen ligeledes indført separate eksamener for anatomi og fysiologi baseret på pensum. På denne måde kan der inden for disse felter lægges et højere niveau, hvilket vil sætte standarden for anatomi og fysiologi i det efterfølgende uddannelsesforløb (bilag 1.6 s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet har sandsynliggjort et behov for uddannelsen, og at en selvstændig kandidatuddannelse i medicin vil kunne styrke interessen for at virke som læge i Region Nordjylland og dermed kvantitativt vil kunne bidrage til at imødekomme behovet for flere læger i regionen. Akkrediteringspanelet vurderer dog i mindre grad, at det fremlagte studieprogram for kandidatuddannelsen aktivt inddrager innovations- 16

21 aspekterne herunder ideerne fra The Tuning Project, problembaseret læring samt universitets forskning i grænsefladen mellem medicin og teknik. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s Bilag 1.1: Antal optagne på medicinuddannelserne fordelt på regioner i forhold til befolkningstallet. Bilag 1.2: Sammenligning af de svenske lægeuddannelsers størrelse og evaluering, Bilag 1.3: The Tuning Project (Medicine). Bilag 1.4: The General Medical Council: tomorrow s Doctors: Recommendations on undergraduate medical education (2003). Bilag 1.6: Referat og opfølgning fra møde i aftagerpanel 17. marts Bilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober

22 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Ifølge universitetet viser det seneste notat fra Universitets- og Bygningsstyrelsen af 8. september 2009, at ledigheden inden for sundhedsområdet er væsentligt lavere end for alle andre hovedområder med en gennemsnitlig ledighed i 2009 på 0,7 procent, mens gennemsnittet for alle hovedområder er 2,8 procent. Statistikken, der viser udviklingen fra 2002 til 2009, viser her den samme tendens i hele perioden, hvilket får UBST til at konkludere, at de sundhedsvidenskabelige kandidater har en forsvindende lille ledighed (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s.7). Endvidere viser tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, ifølge universitetet, at ledighedsprocenten for nyuddannede 4-19 måneder efter fuldførelse siden 2004 [tallet er opgjort særskilt for kandidater i lægevidenskab] maksimalt har været 1 procent (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 7). Ifølge universitetet oplever Region Nordjylland den største lægemangel i Danmark (supplerende oplysninger, s. 8), og derfor forventes arbejdsmarkedssituationen at være specielt gunstig for kandidater i medicin ved AAU (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser på et generelt niveau og sat den i relation til den ansøgte uddannelses faglige profil. Akkrediteringspanelet noterer samtidig, at ledigheden for nært beslægtede kandidater siden 2004 maksimalt har været på 1 %. Dog bemærkes det, at institutionen i sin analyse ikke eksplicit har forholdt sig til beskæftigelsessituationen for den gruppe af beslægtede kandidatuddannelser, som også beskæftiges i industrien, som for eksempel farmaceuter og humanbiologer. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 5. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober

23 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om videnskabelig teori og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Således anfører universitetet, at de studerende gennem uddannelsesforløbet oparbejder viden, færdigheder og kompetencer inden for følgende områder: Speciel patologi, intern medicin, kirurgi, otorhinolaryngologi, oftalmologi, dermato-venerologi, socialmedicin og rehabilitering, neurologi og neurokirurgi, psykiatri, pædiatri, gynækologi, obstetrik, klinisk farmakologi og forordningslære, akutte kliniske færdigheder, almen medicin og retsmedicin. Uddannelsen vil sikre, at dimittenderne selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar (ansøgningen, s. 8). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det ligeledes, at den studerende vil opnå kompetencer inden for de naturvidenskabelige fag, de adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, parakliniske og kliniske fag samt lægeetiske forhold. (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, bilag Y2). Endvidere opnår de studerende ifølge universitetet klinisk viden, færdigheder og kompetencer gennem den kliniske undervisning, der er baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. Vekselvirkningen mellem teori og praksis er et væsentligt element i sammenkædningen af den medicinske grundviden, forståelsen for de sammenhænge som lægen i sit daglige arbejde indgår i samt diagnosticering og behandling (ansøgningen, s. 9). Ydermere skal kandidaten kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over det valgte emne samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger (ansøgningen, s. 10). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at Kvalifikationerne skal have et niveau, der svarer til, at dimittenderne kan autoriseres som læge (ansøgning, s. 9), og at kandidatuddannelsen sikrer grundlaget for at kunne påbegynde den lægelige videreuddannelse (ansøgningen, s. 10). Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at også Sundhedsstyrelsen finder, at studiets færdige kandidatprofil er sammenlignelig med de eksisterende kandidatprofiler for medicin, og at Aalborg Universitets kandidatprofil er egnet til, at kandidater uden hindring kan påbegynde den efterfølgende kliniske basisuddannelse. (Sundhedsstyrelsens bemærkninger af 28. august 2009). Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen primært foregår i klinikken, og således indeholder et væsentligt element af praktisk patienthåndtering. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetet har en særlig udfordring i at sikre en eksplicit sammenhæng mellem det klinisk/praktiske og det videnskabelige. Da den praktiske afvikling af uddannelsen, jf. kriterium 6, ikke er tydelig, vurderes det uklart, i hvilken grad uddannelsen sikrer de studerende viden om videnskabelig teori og metode samt erfaring med at anvende videnskabelige metoder. De studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder Ifølge universitetet foregår kandidatuddannelsen primært på regionens sygehuse (ansøgningen, s. 8). På ansøgningens s. 9 lister universitetet de specialer, der findes på Aalborg Sygehus. Specialerne er følgende: Arbejdsmedicin Diagnostisk Radiologi Gynækologi og obstetrik 19

24 Intern medicin (geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, reumatologi) Karkirurgi Kirurgi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklear medicin Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Kæbekirurgi Neurokirurgi Neurologi (klinisk neurofysiologi) Oftalmologi Onkologi Oto-rhino-laryngologi Patologi Plastikkirurgi Pædiatri Thoraxkirurgi Urologi Ifølge universitetet tilbyder Aalborg Sygehus således samtlige lægelige specialer med undtagelse af dermatovenerologi, klinisk genetik, klinisk farmakologi og retsmedicin. Sygehuset varetager såvel højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner som basissygehusfunktioner bortset fra udvalgte elektive indgreb. Sygehuset planlægger at etablere specialet klinisk genetik i Ortopædkirurgi og anæstesiologi findes på Aalborg Sygehus som selvstændige sektorer med reference til direktøren for sundhedsområdet. I et samarbejde mellem Aalborg Sygehus og de to sektorer drives sygehusets traumecenter. Aalborg Sygehus har aktuelt 16 kliniske professorater. Aalborg Psykiatriske Sygehus, som også indgår i universitetshospitalet, har to kliniske professorater. Den kliniske farmakologi varetages af udvalgte klinikere og forskere på Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, med en farmakologisk baggrund. Disciplinerne speciel patologi og klinisk mikrobiologi vil blive delt mellem de kliniske afdelinger, henholdsvis Patologisk Institut og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og forskere på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Undervisning i faget almen medicin forestås af praktiserende læger tilknyttet Aalborg Universitet i samarbejde med de medicinske afdelinger ved Aalborg Sygehus (ansøgningen, s. 9). Endvidere fremgår det af universitetets bemærkning til Sundhedsstyrelsens udtalelse at undervisningen i retsmedicin er forskningsbaseret med en universitær tilknytning via ansættelse af en professor i retsmedicin. Undervisningen i retsmedicin skal tidligst gennemføres første gang på AAU i efteråret I perioden her ind til, vil AAU opbygge forskningsmæssig kompetence inden for dette område, ligesom læringsmålene i retsmedicin vil blive styrket. Enten oprettes et egentligt retsmedicinsk institut, eller der etableres et samarbejde med et af de bestående retsmedicinske institutter. (Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, s. 3). Endvidere peger universitetet på, at Region Nordjylland i tilknytning til universitetshospitalet har etableret Forskningens Hus, der samler forskere, studerende, patienter og enkelte små innovative virksomheder under samme tag (ansøgningen, s. 10). Ifølge universitetet er sygehusets mest betydende forskergrupper samlet i Forskningens Hus i disse enheder: Klinisk Epidemiologisk Afdeling Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Hæmatologisk Afdeling Mech-Sense Lipidklinikken Kardiovaskulært Forskningscenter Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme Psykiatrien Region Nordjylland Ortopædkirurgien Region Nordjylland (ansøgningen, s. 11). 20