Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/28913 Dato: 17. januar 2012 Notat Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus 1. Indledning I regionsrådets vedtagne gennemførelsesplan fra 2008 for den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark blev Ærø Sygehus status som ø sygehus fastholdt uden ændringer. Gennem de seneste år er det dog i stigende grad blevet vanskeligere at sikre og fastholde et tilbud om akut kirurgisk behandling på et tilstrækkeligt fagligt niveau. Udfordringen vedrører særligt varetagelse af akutte kejsersnit i forbindelse med det fødselstilbud, som findes på øen. Selv om gravide kvinder med risiko for at have behov for kejsersnit visiteres væk fra øen et stykke tid før forventet fødsel, vil man ikke helt kunne undgå, at der i akutte nødstilfælde kan blive behov for kejsersnit. I så tilfælde gennemføres det akutte kejsersnit jf. regionens fødeplan uden tilstedeværelse af obstetriker og anæstesiolog. Siden regionens start er der foretaget tre kejsersnit på Ærø Sygehus ét kejsersnit i 2007 og to kejsersnit i Det siger sig selv, at det, med så begrænset et antal kejsersnit, er vanskeligt at sikre et bæredygtigt fagligt miljø og en høj faglig standard. Hertil følger, at mulighed for døgndækkende lægeligt kejsersnitberedskab med fremmøde på sygehuset inden for kort tid kræver, at der altid er en læge på øen, der kan foretage kejsersnit. Der er aktuelt to sygehuslæger uden obstetrisk speciallægeuddannelse på Ærø Sygehus, som kan udføre akut kejsersnit. Disse to læger skiftes til at have vagt (såkaldt skærpet beredskab med fremmøde inden for 10 minutter). Denne løsning er imidlertid ikke holdbar i længden, idet vagthyppigheden i en sådan toskiftet vagt er meget høj. Selvom en to skiftet vagt betinger en meget hyppig tilstedeværelse er den arbejdsmæssige belastning i vagttiden minimal. Samlet set er der således tale om, at opretholdelse af den kirurgiske aktivitet inkl. kejsersnit på Ærø Sygehus både på kort og lang sigt er uholdbar ud fra et fagligt og et rekrutteringsmæssigt synspunkt. Ud fra et driftsmæssigt synspunkt bør der desuden være fokus på bedst mulig behandling inden for eksisterende økonomiske rammer. Et forslag om nedlukning af den kirurgiske aktivitet incl. kejsersnit på Ærø Sygehus influerer på andre funktioner på sygehuset først og fremmest på fødselsbetjeningen. Med udgangspunkt i den nuværende sygehusvirksomhed skitseres i det følgende et forslag til den fremtidige sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus. Målsætningen er, at en omlægning af aktiviteterne på sygehuset medfører, at der skabes en driftsenhed, som fungerer optimalt i dagtid og hvor arbejdstilrettelæggelsen i mindst mulig omfang er belastet af uproduktive vagtberedskaber. Den fremtidige sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus skal desuden leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutberedskab i tyndtbefolkede områder med ø eller ø lignende geografi. Det er en forudsætning for lokale løsninger, at den sundhedsfaglige kvalitet sikres gennem tæt, formaliseret og dokumenteret samarbejde med relevante parter.

2 2. Nuværende sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus Ærø Sygehus er primært lokalsygehus for øens godt borgere, og sygehuset kan modtage akutte patienter døgnet rundt. Ærø Sygehuset rummer følgende kliniske funktioner og kliniske støttefunktioner: medicinsk/kirurgisk sengeafsnit med 15 senge operationsafsnit primært med dagkirurgisk aktivitet men med akut beredskab til varetagelse af visse akutte operationer, herunder kejsersnit medicinsk/kirurgisk ambulatorium gynækologisk ambulatorium udefunktion med læge fra Svendborg én gang pr. måned diabetes ambulatorium diabeteskontroller v. sygeplejerske fra Svendborg hver 14. dag kardiologisk ambulatorium ekkokardiografier v. sygeplejerske fra Svendborg hver 14. dag fødselsbetjening med jordemoderkonsultation og fødsler laboratorium/blodbanksfunktion røntgenfunktion, som udfører basale røntgenundersøgelser (undersøgelser af knogler, hjerte og lunger, urinvejene og mave/tarmkanalen). Herudover er der et køkken og en teknisk afdeling inkl. portør og rengøring og gartnerfunktion. Der er ansat ca. 65 medarbejdere på Sygehusenheden Ærø svarende til 58 fuldtidsstillinger. Sygehusets samlede driftsbudget for 2011 er på 33,1 mio. kr. og baseline for medicinsk kirurgisk afdeling er på 32,8 mio. kr. Medicinsk kirurgisk Afdeling i Ærø forventer i 2011 en overskridelse på ca. 2 mio.kr., jf. økonomi og aktivitetsrapporteringen fra august Nedenfor ses en oversigt over den samlede aktivitet på sygehuset. Aktivitet på Ærø Sygehus * Indlæggelser Sengedage Sengebehov (85% belægning) 12 7 Gns. liggetid 3,2 2,9 Ambulante besøg Operationer under indlæggelse Dagkirurgiske operationer Fødsler 15 samt 2 kejsersnit 8 Røntgenundersøgelser Kilde: E sundhed Definition af operationer:vigtigste/primære operation (alle operationer fra kapitel K i SKS minus ex. Hud, anlæggelse af venflon,) * opgjort til og med august Af ovenstående opgørelse kan det særligt bemærkes, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på Ærø Sygehus er meget lav, men til gengæld er antallet af indlæggelser på Ærø Sygehus set i forhold til den samlede befolkning meget høj. Side 2 af 12

3 Selvom Ærø Sygehus primært er lokalsygehus for øens borgere, sker det desuden ofte, at øens beboere bliver indlagt på andre sygehuse. Af nedenstående opgørelse ses det, at lidt under halvdelen af alle Ærøborgernes indlæggelser fandt sted på sygehuse på fastlandet, mens lidt over halvdelen af Ærøborgernes indlæggelser fandt sted på Ærø Sygehus. Samlet set har Ærøborgerne således haft et samlet sengebehov på godt 24 senge, fordelt med 11 senge på Ærø Sygehus og 13 senge på øvrige sygehuse. Dette svarer til at Ærøborgere har et sengebehov på 3,7 senge pr indbygger. Til sammenligning er sengebehovet for regionens øvrige patienter i gennemsnit 2,3 pr indbygger. Der er således tale om en markant højere indlæggelseshyppighed for Ærø borgere end for regionens øvrige borgere. Selv om andelen af ældre på Ærø er lidt større end i regionen som helhed kan det næppe være hele forklaringen på den store forskel i indlæggelseshyppighed. Aktivitet for Ærø borgere i år 2010 Ærø borgere Ærø Sygehus Øvrige sygehuse Indlæggelser Sengedage Sengebehov (85 % belægning) 11,3 13,1 Ambulante besøg Data: E sundhed Side 3 af 12

4 3. Nuværende fødselsbetjening og forslag til fremtidig fødselsbetjening 3.1 Nuværende fødselsbetjening Fødsel på Ærø Sygehus er i dag en mulighed for gravide på Ærø med forventes normal fødsel. Der er to jordemødre på Ærø, som arbejder under såkaldt ø ordning, hvilket betyder, at de skiftes til at have vagt en uge af gangen. De betjener øens fødsler, varetager jordemoderkontroller, fødsles og forældreforberedelse, besøg efter fødslen samt opfølgende samtaler hos de kvinder, der af faglige grunde enten har født på Svendborg Sygehus eller på Odense Universitetshospital. Desuden kan jordemødrene deltage i akutte overflytninger. Som allerede nævnt betjenes fødestedet lægemæssigt at sygehuslæger uden obstetrisk speciallægeuddannelse. Årligt har der de seneste år været mellem 26 og 46 gravide på øen. Der er ikke formelt fastsat en norm for hvor mange fødsler en jordemoder bør varetage årligt for at opretholde tilstrækkelig faglig rutine. I Region Syddanmark anbefales det, at en jordemoder skal have minimum 40 fødsler årligt eller svarende til mindst 20 timers dedikeret fødselsbetjening om ugen. Som det fremgår af nedenstående opgørelse, er antallet af fødsler på Ærø noget under det anbefalede niveau. Til gengæld ses det også, at der allerede i dag sker en forholdsvis skarp visitation af fødsler til Svendborg/Odense, og som følge heraf har lidt under halvdelen af det samlede antal fødsler fra Ærø de seneste fire år fundet sted på fastlandet. Tabel: Antal fødsler og kejsersnit af Ærø borgere fordelt på Ærø Sygehus og øvrige sygehuse Ærø borgere Svendborg el. andet sygehus FØDSLER KEJSERSNIT FØDSLER & KEJSERSNIT Ærø Sygehus Svendborg el. andet sygehus Ærø Sygehus Svendborg el. andet sygehus Ærø Sygehus I alt FØDSLER & KEJSERSNIT Svendborg el. andet sygehus Ærø Sygehus % 44% % 56% % 67% % 65% 2011* % 38% * 2011 indeholder oplysninger fra januar til august Data: E sundhed. Trukket på DRG gruppe for fødsel og kejsersnit samt procedurekode KMC Det forhold, at fødsler og i nødstilfælde akutte kejsersnit sker uden mulighed for at få assistance fra speciallæge i gynækologi og obstetrik umiddelbart gør, at fødselsordningen ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til varetagelse af fødsler på hovedfunktionsniveau. Hermed er fødselsordningen på Ærø Sygehus at betragte som en hjemmefødselsordning. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høringssvar til Region Syddanmarks fødeplan anført, at det faktum, at fødslerne på Ærø foregår på sygehuset, kan give de svangre et fejlagtig indtryk af hvilke kompetencer, der vil være til stede i tilfælde af komplikationer. Side 4 af 12

5 3.2 Forslag til fremtidig fødselsbetjening af Ærøborgere Nedlægges muligheden for akut kejsersnit på Ærø, kan der peges på et fremtidigt scenarie for fødselsbetjening af Ærø borgere, hvor der fortsat kan være jordemoderkonsultation, fødsles og forældreforberedelse samt besøg efter fødslen på Ærø, mens selve fødslen sker på Svendborg Sygehus eller som hjemmefødsel. Ved at flytte fødslerne fra Ærø til Svendborg sikres det, at det altid vil være muligt at tilkalde en obstetriker og en anæstesiolog umiddelbart, eksempelvis ved komplikationer og/eller behov for akut kejsersnit. Udfordringen vil være, at transporttiden til sygehuset er lang med sejlads hver 2 3 time i dag tid og en overfartstid på 1 ½ time. At flytte fødslerne fra Ærø til Svendborg vil derfor kræve, at der iværksættes særlige tiltag med henblik på at sikre, at de fødende og familie i god tid inden fødslen kan opholde sig på eller nær sygehuset. Der vil skulle arbejdes videre med tiltag som f.eks.: at sikre gode fysiske rammer der giver mulighed for at fødende m. familie kan opholde sig nær fødeafsnittet op til og efter fødslen (patienthotel/lejlighed) fortsat mulighed for at rekvirere helikopter i Niebøll om dagen eller SOK helikopter om natten I lighed med det øvrige Region Syddanmark etableres der en regional hjemmefødselsordning på Ærø. En sådan ordning kan hensigtsmæssigt baseres på eksisterende ø beredskab som ud over at varetage hjemmefødselsordning kunne varetage øens jordemoderkonsultationer, fødsels og forældreforberedelse samt besøg efter fødslen på Ærø. For at sikre en tilstrækkelig faglig rutine, vil det være nødvendigt at jordemødrene på Ærø forpligter sig til at varetage et antal fødsler på Svendborg Sygehus. Et alternativ til en ren hjemmefødselsordning er at give mulighed for at hjemmefødsler kan foregå på Ærø Sygehus. Fordelen vil være, at man vil kunne sikre arbejdsmiljøet for jordmødrene. Ulempen vil som det påpeges af Sundhedsstyrelsen være, at det kan give de svangre et fejlagtigt indtryk af hvilke kompetencer der vil være til stede i tilfælde af komplikationer. I Sundhedsstyrelsens høringsudtalelse til Region Syddanmarks fødeplan har styrelsen understreget, at hvis man vælger en sådan løsning, så har de autoriserede sundhedspersoner, der primært er involveret i behandlingen pligt til mundtligt at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at alle fødsler på øen har karakter af hjemmefødsel med manglende mulighed for akut kejsersnit, fravær af pædiatrisk speciallæge og at lægelig intervention under fødslen vil kræve overflytning til sygehus på fastlande. Desuden skal der informeres om, at svangre, der sundhedsfagligt set ville kunne visiteres til fødsel på øen, selv kan vælge mellem de fødesteder, som er oplyst af regionen. Sundhedsstyrelsen finder samtidig, at den mundtlige information bør suppleres med skriftligt informationsmateriale, som skal understøtte, at de svangre og deres familier får en fyldestgørende information om de særlige risici, der gør sig gældende ved fødsler på øen samt om muligheden for at vælge fødsel på sygehus på fastlandet. For at sikre en tilstrækkelig faglig rutine, vil det som ved en ren hjemmefødselsordning være nødvendigt at jordemødrene på Ærø forpligter sig til at varetage et antal fødsler på Svendborg Sygehus. Side 5 af 12

6 I forbindelse med høringssvarene har borgere udtrykt ønske om, at det stadig er muligt at føde på Ærø Sygehus. Det gynækologiske Obstriske Specialeråd tilkendegiver i sit høringssvar at en hjemmefødselsordning som benytter sig af faciliteterne på Ærø Sygehus vil give en højere sikkerhed for mor og barn, hvis der i en akut situation skal foretages en hurtig overflytning til specialafdeling. Et forhold som også jordemødrene på Ærø påpeger i deres høringssvar. I dette høringssvar påpeges også at en hjemmefødsel på Ærø Sygehus vil være tæt på det akutte beredskab i fald der opstår uforudsete komplikationer (blødning, dårligt barn, fastsiddende skuldre etc.). Dvs. der vil være mulighed for at tilkalde vagthavende sygehuslæge og anæstesisygeplejerske. Med baggrund i Regionsrådet ønske om at få belyst mulighederne for en hjemmefødselsordning på Ærø Sygehus samt overnævnte høringsudtalelse er der udarbejdet et notat, som indeholder en række forudsætninger, som skal tilgodeses, hvis der skal skabes mulighed for at kvinder, som ønsker hjemmefødsel på Ærø kan benytte faciliteterne på Ærø Sygehus. Samtidig skal det sikres, at gravide kvinder har reel mulighed for at træffe et valg imellem en hjemmefødsel på Ærø og et fødselstilbud på Svendborg Sygehus. Det anbefales at gravide kvinder som vælger en hjemmefødsel på Ærø Sygehus skal modtage et informationsbrev og underskrive en samtykkeerklæring om, at de informeret om at fødselstilbuddet på Ærø Sygehus, er at betragte som en hjemmefødsel med de særlige risici, der gør sig gældende. Herudover anbefales det, at der efter visitation tilbydes vederlagsfrit ophold på patienthotel eller lign. i Svendborg op til og umiddelbart efter fødsel på Svendborg Sygehus for de kvinder, som vælger at føde på Svendborg Sygehus. Anbefaling: Det anbefales: 1. at der fortsat skal være jordemoderkonsultation, fødsels og forældreforberedelse samt besøg efter fødslen på Ærø 2. at selve fødslen pr. 1. april 2012 sker på Svendborg Sygehus eller som hjemmefødsel med mulighed for at benytte faciliteterne på Ærø Sygehus 3. at faciliteterne på Ærø Sygehus kan benyttes i forbindelse med en hjemmefødselsordning på Ærø inden for de rammer, som er beskrevet i notat om fremtidig fødselsbetjening på Ærø Sygehus, dette pr. 1. april at Ø ordningen baseret på 2 faste jordemødre på Ærø videreføres, dog således at de to jordemødre der indgår i Ø ordningen varetager en vist antal fødsler årligt på Svendborgsygehus 5. at der sikres mulighed for at kvinder og deres familier fra Ærø, der skal føde i Svendborg har mulighed for at tilbringe nogle dage inden fødslen og efter fødslen på patienthotel/lejlighed på eller nær Svendborg Sygehus Side 6 af 12

7 4. Forslag til fremtidig betjening af medicinske patienter på Ærø Ærø Sygehus kan i dag modtage akutte medicinske og kirurgiske patienter døgnet rundt. Patienterne indlægges på et fælles medicinsk/kirurgisk sengeafsnit. Langt den største del svarende til ca. 11 senge er medicinske patienter der indlægges uden operation, mens der indlægges kirurgiske patienter til operation (akutte og elektive) svarende til ca. 1 seng. Nedlægges kirurgien på Ærø, foreslås det, at muligheden for at indlægge akutte medicinske patienter bevares. Den forholdsvise lange transporttid fra ø til fastland som kun kan ske i dagtid taler for, at der fortsat vil være et behov for at kunne indlægge akutte medicinske patienter på Ærø Sygehus uden for almindelig dagtid. Opgørelser over indlagte patienter efter kl viser, at der årligt bliver indlagt lidt under 200 patienter efter kl og frem til næste morgen kl Hertil kommer, at befolkningens alderssammensætning, hvor 1/3 af øens befolkning er over 65 år kan medføre et særligt behov for et medicinsk sengeafsnit, der kan betjene lokalbefolkningen. En bevarelse af det medicinske sengeafsnit på Ærø Sygehus forudsætter dog, at der også fremadrettet finder en udvikling sted i takt med udviklingen på andre medicinske afdelinger i regionen. F.eks. på Tønder Sygehus er der etableret et dagmedicinsk tilbud, som betyder, at de patientrelaterede aktiviteter sker ambulant og på hverdage i tidsrummet (med arbejdstid til 20.00). Der er sikret et set up, hvor man i åbningstiden har let adgang til røntgen og laboratorium, og praktiserende læger har mulighed for at henvise til akut og subakut ambulant vurdering. På Ærø Sygehus vil der kunne etableres et lignende tilbud for visse medicinske patienter, mens andre patienter vurderes forsat at have behov for indlæggelse. Fordelen vil være, at man herved skaber de bedste betingelser for en driftsenhed, som fungerer optimalt i dagtiden og samtidig sikre at patienterne oplever mindst mulig opbrud fra deres dagligdag ved at blive behandlet ambulant. Set i lyset af det store antal indlæggelser i forhold til befolkningens størrelse vil der givetvis være potentiale for at omlægge mest mulig behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Som led i at konsolidere den medicinske funktion og for samtidig at sikre, at funktionen er faglig opdateret anbefales det, at der fortsat skal være fokus på at implementere nye telemedicinske løsninger, som følger af den fortsatte udvikling indenfor det telemedicinske område. Personalet på Ærøs medicinske afdeling skal desuden tilbydes mulighed for faglig sparring bl.a. ved læringsophold på Svendborg Sygehus, hvor der er mulighed for se et større antal akutte patienter. Det bemærkes at der fra regionens side er åbenhed for at indgå i en videre dialog med Ærø Kommune med henblik på at imødekomme kommunens ønsker om eventuelt at etablere kommunale aflastningspladser på sygehuset. Anbefaling: Det anbefales, at: 1. der opretholdes et medicinsk sengeafsnit på Ærø Sygehus 2. der arbejdes på at udvikle de medicinske dagtilbud, herunder at Ærø Sygehus forsat benytter sig af telemedicinske løsninger og evt. udbygger mulighederne for telemedicinsk konferencer 3. der gøres en indsats for at sikre kompetencevedligeholdelse af personale, eksempelvis ved at personalet kan deltage i behandlingen af akutte patienter på Svendborg Sygehus Side 7 af 12

8 5. Forslag til fremtidig betjening af kirurgiske patienter på Ærø Den kirurgiske aktivitet på Ærø Sygehus er begrænset. I 2010 blev der udført godt 300 ambulante operationer og 71 operationer under indlæggelse. I 2011 blev der i årets første otte måneder udført 115 operationer på ambulante patienter og 31 operationer på indlagte patienter. Til sammenligning var aktiviteten på Svendborg Organkirurgisk ambulatorium og afdeling ambulante operationer og operationer under indlæggelser i de første otte måneder af Af vedlagte bilag ses en oversigt over de kirurgiske procedurer, der er udført på sygehuset. Heraf ses bl.a. at der i 2011 er udført 21 åreknudeoperationer, 9 lyske og navlebrokoperationer, 5 prostata operationer og 2 blindtarmsoperationer. Herudover vurderes øvrige kirurgiske procedurer, at være mindre kirurgiske indgreb. Af de 21 åreknudeoperationer er 19 operationer foretaget på Ærø borgere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at åreknudeklinikker ledes af karkirurger, og operationerne på Fyn er samlet på Nyborg Sygehus i en særlig veneklinik, der opererer ca patienter om året med forskellige teknikker. Aktiviteten på Ærø vurderes til at være for lille til at opretholde den faglige kvalitet, bl.a. i lyset af den samlede kirurgiske aktivitet, og følge med i udviklingen af forskellige teknikker. De øvrige kirurgiske procedurer er alle for få til, at man kan opretholde den fornødne rutine eller følge med i udviklingen af nye teknikker. Antallet af ambulante kirurgiske procedurer er faldet væsentligt over tid. Det skyldes primært, at ca. 20% af de sammedagskirurgiske procedurer i 2010 var mandlige sterilisationer. I 2010 blev der udført ca. 60 mandlige sterilisationer, mens der i 2011 kun er udført ganske få formentlig pga. indført brugerbetaling. Alt i alt er der tale om et lille volumen i den kirurgiske aktivitet på Ærø. Det vurderes fra faglig side, at det vil være vanskeligt at holde sig opdateret indenfor alle relevante kirurgiske procedurer. Det vil således i stigende grad blive vanskeligere at sikre, at alle patienter i fremtiden vil kunne får et optimalt tilbud, når nogle af de kirurgiske indgreb forekommer i så lille et antal, som det er tilfældet på Ærø Sygehus. 5.1 Akut kirurgi Den akutte kirurgiske aktivitet på Ærø Sygehus er yderst beskeden. I 2010 blev der bl.a. foretaget to kejsersnit. I år er der til dags dato ikke foretaget akut kejsersnit, men der er i de første otte måneder af 2011 registreret fire akutte indgreb på Ærø Sygehus, hvor det har været nødvendigt med anæstesi. En konkret gennemgang af de relevante journaler viser, at to operationer var på patienter med blindtarmsbetændelse, én med en byld på låret og én med en albue, der var gået af led. Kun de to første er blevet opereret i aftenstide ingen af dem om natten. Albuen kunne i øvrigt ikke sættes på plads trods af bedøvelse og måtte overflyttes til videre behandling i Svendborg. Alle fire patienter kunne uden risiko være overflyttet i god ro og orden til f.eks. Svendborg Sygehus, i fald der ikke havde været et kirurgisk beredskab tilstede på Ærø. Set i forhold til akut opståede hændelser f.eks. en alvorlig ulykke er det ikke umiddelbart et kirurgisk beredskab, som er nødvendigt. Her er det først og fremmest den regionale præhospitale indsats, som er vigtig. På Ærø er der fast stationeret en ambulance, med personale som umiddelbart kan give livreddende behandling (blodstandsning, frie luftveje etc). Endvidere er der sygehuslæge, som er vant til at kunne agere i akutte situationer, og anæstesisygeplejerske på sygehuset, som kan bistå indtil lægebemandet helikopter når frem. Side 8 af 12

9 Aktivitetsopgørelserne for den akutte aktivitet viser, at der allerede i dag foregår en streng visitering af de akutte patienter, hvilket også kan ses som et udtryk for en korrekt faglig vurdering af hvad der kan foregå på sygehuset og hvad der bør flyttes til fastlandet. Imidlertid går udviklingen indenfor kirurgi i retning af øget specialisering, hvilket allerede nu har gjort det vanskeligt at rekruttere kirurger med samme bredde og erfaring, som de nuværende kirurger på Ærø. Ligeledes udvikles der til stadighed nye kirurgiske teknikker, hvilket successivt mindsker bredden og volumen i den enkelte kirurg samlede arbejdsfelt. Samlet set vurderes en opretholdelse af en kirurgisk aktivitet på Ærø Sygehus som sårbar og næppe muligt at rekruttere til i fremtiden. Anbefaling: Det anbefales, at: 1. den operative aktivitet på Ærø Sygehus ophører pr. 1. april 2012 og flyttes til Svendborg 2. mindre kirurgiske procedurer under lokal bedøvelse, herunder behandlingen af akutte småskader kan varetages i et medicinsk/kirurgisk ambulatorium 6. Patienttransporter før og efter Ærø har i de første 9 måneder af 2011 haft 34 anæstesiledsagede transporter heraf har ca. 14 af dem været med helikopter. Hvis den kirurgiske aktivitet og fødslerne flyttes til Svendborg må det forventes, at der vil komme lidt flere transporter med færge og et mindre antal ekstra helikoptertransporter. Det koster ca kr. pr. flyvning fra Ærø til Odense når der rekvireres helikopter fra Niebøll. Er det nødvendigt at rekvirere en helikopter fra forsvaret, som følge af at det er nat eller helikopteren i Niebøll er optaget sker det uden udgift for regionen. Ærø havde i perioden januar til september ambulancekørsler, fordelt med 214 akutkørsler og 95 ikke hastende ambulancebefordring. (Opgørelsen omfatter alene kørsler fortaget af vognmand på Ærø. Vognmanden er underleverandør til Falck. Falck udfører selv i mindre omfang ikke akutte kørsler på Ærø). Den gennemsnitlige responstid (kørsel 1) for Ærø var 8,3 min. Som kontrakterne er skruet sammen i dag, betaler regionen en fast pris pr. beredskab, den har til rådighed upåagtet om den er i brug eller ej. For de liggende ikke behandlingskrævende patienttransporter er der en fast pris pr. tur. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at der kan ske en lille stigning i aktiviteten, hvis patienterne fremover skal opereres andre steder, men denne forventes at være lille. Ligeledes kan der også imødeses en mindre stigning i udgift til siddende patientbefordring. 7. Øvrige fremtidige funktioner på Ærø Sygehus Ophør af den kirurgiske aktivitet (incl. fødsler) på Ærø Sygehus forventes at medføre mindre tilpasninger på røntgenafdelingen, laboratoriefunktionen og driftsafdelingen. Sådanne tilpasninger skal afklares efterfølgende og forudsætningen herfor vil være, at tilpasningerne ikke medfører væsentlige forringelser i betjeningen af de medicinske patienter. Side 9 af 12

10 8. Personalemæssige konsekvenser 8.1 Ansatte på sygehuset Der er i dag godt 65 personer ansat på Ærø Sygehus svarende til godt 58 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 24 sygeplejersker, 10 sosu/sygehjælpere, 4 læger, 2 jordemødre og 2 sekretærer. Herudover er der ca. 18 fuldtidsstillinger fordelt på andre personalekategorier. Oversigt over ansatte på Ærø Sygehus (pr. sep. 2011) Timer Fuldtidsstillinger Medicinsk kirurgisk sengeafdeling Social og Sundhedsassistenter 250,5 6,8 Sygeplejersker 422,4 11,4 Sygehjælpere 30,0 0,8 Afdelingssygeplejerske 37,0 1,0 Sum Sengeafdelling 739,9 20 Ledelse/administration Ledende overlæge 7,4 0,2 Oversygeplejerske 14,8 0,4 Sygehuslæger 148,0 4,0* Udv. Sygeplejerske 14,5 0,4 Afdelingsledelsessekretær 74,0 2,0 Sum ledelse/administration 258,7 7,4 Operation/anæstesi Social og Sundhedsassistenter 102,0 2,8 Sygeplejersker 382,6 10,3 Sum operation/anæstesi 484,6 13,1 Klinisk biokemisk afd. Bioanalytiker sum 88,0 2,4 Radiologisk afdeling Radiograf 111,0 3,0 Driftsafdelingen Husassistent 179,0 4,8 Ernæringsassistent 60,0 1,6 Sygehusportør 111,0 3,0 Driftsleder 37,0 1,0 Funktionsleder 37,0 1,0 Havemand 37,0 1,0 Sum driftsafdeling ,4 Sum total for Ærø sygehus 2.135,8 57,9 *Normeret til 5 stillinger, dvs. en sygehuslægestilling er vakant og dækkes af timelønnede vikarer 8.2 Beredskaber En del af det kliniske personale (læger, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter) er været bundet i vagtarbejde. Sygehusets døgnberedskab alle årets 365 dage består i dag af: 1 læge, som har skærpet vagt med tilkald fra bolig på max. 10 minutter (5 læger indgår) Side 10 af 12

11 2 anæstesisygeplejersker, de fleste sygeplejersker der indgår i vagten har vagt fra bolig mens to har vagt fra tjenestested sectioberedskab (2 læger) 1 operationssygeplejerske med vagt fra bolig 1 social og sundhedsassistent med vagt fra bolig 1 radiograf med vagt fra bolig Ovenstående døgnberedskab inkluderer ikke plejepersonale m.v. i aften/nattevagt på sengeafsnittet eller jordemødre med døgnbetjening af fødsler. Hvis den kirurgiske aktivitet incl. kejsersnit ophører pr. 1. april 2012 vurderes det øvrige døgnberedskab. Den præhospitale indsats og det akutte beredskab på Ærø Sygehus (herunder skadestuefunktionens åbningstid) skal sammentænkes og tilpasses sygehusets nye profil. Udgangspunktet er det nødvendige og tilstrækkelige beredskab, herunder hvordan ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt. Der skal satses på at personale fra Ærø Sygehus modtager oplæring og vedligeholdende træning på større sygehuse. Indtil der kan tages stilling til beredskabets sammensætning bibeholdes det nuværende beredskab på sygehuset, dog med undtagelse af det særlige kirurgiberedskab som ophører såfremt der ikke længere skal foretages kirurgi og kejsersnit. Det foreslås at Akut og Ø udvalget vil få forelagt forslag til, hvordan det fremtidige akutte beredskab på sygehuset kan samtænkes med det præhospitale beredskab på øen. 8.3 Personalemæssige konsekvenser og garantier De personalemæssige konsekvenser ved at flytte akut og planlagt kirurgi (incl. kejsersnit) til Svendborg Sygehus samt tilpasninger af fødselstilbuddet på Ærø afventer en endelig stillingtagen til det fremtidige akutte beredskab. Særligt kirurg beredskab ophører dog med virkning fra den 1. april I overensstemmelse med regionens personalemæssige garantier i forbindelse med strukturændringer vil de medarbejdere, der bliver berørt at ændringerne være omfattet af personalegarantien, og vil dermed blive tilbudt andet arbejde i regionen. 8.4 Varsling Varsling af ændrede ansættelsesvilkår vil kunne ske efter endelig politisk stillingtagen februar Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved at flytte akut og planlagt kirurgi (incl. kejsersnit) til Svendborg Sygehus samt tilpasninger af fødselstilbuddet på Ærø afventer en endelig stillingtagen til det fremtidige akutte beredskab. Dog ophører honoreringen af særligt kirurg beredskab med virkning fra den 1. april Samlet set forventes der en mindre driftsbesparelse på Ærø sygehus årligt. I opgørelsen af netto driftsbesparelsen skal der tages hensyn til allerede effektuerede og planlagte besparelser vedr. beredskabet på Ærø Sygehus. Side 11 af 12

12 Ved opgørelsen af den forventede nettobesparelse skal der fratrækkes eventuelle merudgifter til: etablering af patienthotelsfaciliteret til fødende patienter m. familier i Svendborg en mindre stigning i udgifter til patienttransporter kompetenceudvikling af personalet på Ærø Sygehus (indstationering/vikardækning) Der skal efterfølgende ske en konkret vurdering af de samlede mer og mindre udgifter ved ændringen. De eksakte bevillingsmæssige konsekvenser af ændringen indarbejdes derfor først i budgetterne ved en efterfølgende budgettilpasning. 10. Proces Primo november Drøftelse af forslag i MED udvalg Svendborg/Ærø Udtalelse fra lokalt MED foreligger inden møde i sygehusstrukturudvalget. 8. november 2011 Behandling i sygehusstrukturudvalg indstilling om høring 28. november 2011 Regionsrådsmøde stillingtagen til om forslag skal i høring 13. dec. 13. januar Høringsperiode inkl. informationsmøder på Ærø 26. januar 2012 Innovationsudvalg forslag og høringssvar 27. februar 2012 Regionrådets behandling af høringssvar og endelige stillingtagen til forslag 11. Bilag Bilag 1: Operationsaktivitet i 2010 og 2011 Side 12 af 12