Her vil sygehusene stå klar med hjælp

Transkript

1 Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Her vil sygehusene stå klar med hjælp Regionsrådet i Region Syddanmark November

2 Indhold: Side 3 Tak for hjælpen Side 4 Visionen Side 5 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Side 6 Borgernes bidrag Side 7 Rette ekspertise til rette tid på rette sted Side 8-9 Her er sygehusenes og deres opgaver (kort) Side Behandling på ulykkesstedet og ved akut sygdom Side Her er rykker hjælpen ud på ulykkesstedet (kort) Side 14 Hvad er et akutsygehus? Side 15 Hvad er en akutpatient? Side 16 Skadestuer, Skadeklinikker Side 17 Sammedagssygehus, Ø-sygehus Side Hvad er et specialsygehus? Side 20 Hvad er et universitetshospital? Side 21 Et nyt universitetshospital i verdensklasse Side Hvad koster det? Bagsiden Se mere 2 ++ Kolofon Kære borgere, Regionsrådet i Region Syddanmark vedtog i efteråret 2008 gennemførelsesplanen "Fremtidens Sygehuse - fra plan til virkelighed". Planen beskriver, hvordan Region Syddanmark vil forbedre og udbygge sygehusene frem til Gennem de kommende 10 år vil borgerne i Region Syddanmark således opleve store ændringer på regionens sygehus. Der bliver længere til skadestuen for mange, men det må ikke gå ud over trygheden ved at sundhedsberedskabet er nærværende, når der er brug for det. Derfor kommer der akutbiler og lægebiler, hvilket betyder, at behandlingen kan begynde allerede på ulykkesstedet. På sygehusene samler vi ekspertisen, så borgerne altid vil blive mødt af de rette specialister, uanset hvornår de kommer på sygehuset. Det betyder også, at vi skal bygge nyt, hvor vi med moderne teknologi kan skabe de bedste behandlingsforløb for patienterne. Region Syddanmark er allerede i gang med at gøre fremtidens sygehuse til virkelighed, og med denne folder vil vi give jer et overblik over de ændringer, der kommer til at finde sted. Folderen viser, hvor sygehusene bliver placeret i regionen, og hvad de kommer til at indeholde. Samtidig har vi beskrevet den indsats, der finder sted før en patient kommer på sygehuset. Vi er stolte over at kunne udvikle et sygehusvæsen i verdensklasse, der vil komme alle i Region Syddanmark til gavn. På vegne af Region Syddanmark Regionsrådsformand Carl Holst (V) 1. næstformand Poul-Erik Svendsen (S) (ill.: portrætfotos af Carl og Poul-Erik) 3

3 Visionen Borgerne i Region Syddanmark skal have et bæredygtigt, fremtidssikret og effektivt sygehusvæsen. Derfor søger vi at skabe den højst mulige kvalitet, for de patienter, der kommer på sygehuset, hele døgnet alle årets 365 dage. Vi styrker også den præhospitale indsats altså den hjælp man får på ulykkesstedet, inden man kommer på sygehuset. Kvaliteten skal følge patienten i hele forløbet fra start til slut. Sygehusenhedernes størrelse skal sikre en ligeværdig og sund konkurrence sygehusene imellem. Universitetshospitalet i Odense skal nybygges og udvikles, så det fortsat kan gøre sig gældende nationalt og internationalt. (ill.: evt. highlight centrale ord) Sundhedsstyrelsens anbefalinger Patienter, der akut skal på sygehuset, skal mødes af kvalificerede speciallæger uanset tidspunktet på døgnet. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i dag. Det betyder, at der døgnet rundt skal være et team af speciallæger og andet sundhedspersonale tilstede, som er klar til at stille patientens diagnose og begynde behandlingen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at akutmodtagelserne samles, så et akutsygehus dækker et område med mellem og indbyggere, fordi: Øvelse gør mester. Der skal være et vist antal patienter, for at speciallæger og andet sundhedspersonale kan opretholde de nødvendige kompetencer. Speciallægernes ressourcer skal udnyttes bedst muligt. Der skal samles et tilpas stort antal patienter, så speciallægerne bruger mest muligt af deres tid på det, de er bedst til. Ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at samle akutmodtagelserne på færre sygehuse, vil patienten blive mødt af lige netop den specialist, der er brug for. (Illustration: foto af sundhedsprofessionelle) (Billedtekst: For at en kirurg kan blive rigtig dygtig til sit job, kræver det at han eller hun udfører den samme operation mange gange.) 4 5

4 Borgernes bidrag Borgerne i Region Syddanmark har været meget engagerede i arbejdet med at få tilrettelagt den nye sygehusstruktur. Der har været en stor folkelig interesse, som har haft stor betydning for og været med til at bringe de politiske partier tættere på hinanden. Omkring private borgere har givet sin mening til kende i form af blandt andet høringssvar, underskriftsindsamling med mere om fremtidens sygehuse. Rette ekspertise til rette tid på rette sted Fremtidens sygehuse bliver indrettet efter princippet om, at borgerne skal mødes med den rette ekspertise til rette tid på rette sted. Hvis en borger akut bliver ramt af sygdom eller ulykke, kan behandlingen begynde allerede i hjemmet eller på ulykkesstedet. På sygehusene er det nødvendigt at samle kræfterne på større afdelinger for at kunne give patienterne den bedste behandling. Borgernes bidrag til debatten om, hvordan sygehusvæsnet i Region Syddanmark skal se ud, har været overvældende og en glædelig overraskelse for regionsrådet, der ønsker dialog, åbenhed og borgerinddragelse. Den 1. september 2007 deltog knap 300 borgere sammen regionsrådets politikere i et borgertopmøde. Mødet havde stor betydning for politikerne, og efterfølgende blev det stadig mere klart, at borgerne ønskede at prioritere kvalitet frem for nærhed. (Illustration: Foto fra borgertopmøde) 6 7

5 Kort over sygehusenes placering og opgaver Kort over sygehusenes placering og opgaver Billedtekst nederst: Akutsygehusene dækker et befolkningsområde på: Esbjerg ca indbyggere, Kolding ca indbyggere, Odense ca indbyggere, Svendborg indbyggere, Aabenraa indbyggere. 8 9

6 Behandling på ulykkesstedet og ved akut sygdom De første minutter efter en ulykke kan være afgørende for, hvordan man klarer sig. Derfor har regionsrådet prioriteret en hurtig behandling på ulykkesstedet inden man kommer på sygehuset. (Grafisk præsentation af de tre typer af køretøjer) Ambulancerne henter den syge og bringer hurtigt den syge til nærmeste behandlende sygehus. I akutte tilfælde vil ambulancen i langt de fleste tilfælde være fremme indenfor 15 minutter. I livstruende eller meget akutte tilfælde vil der foruden ambulancen blive sendt en akutbil eller en lægebil. Fra 2011 kan hovedparten af borgerne indenfor minutter blive mødt med en akutbil eller en lægebil. Begge typer biler kører ligesom ambulancerne hele døgnet. Akutbilerne er bemandet med en specialuddannet ambulanceredder eller en specialuddannet sygeplejerske. Akutbilerne kører ud fra Faaborg, Grindsted, Skærbæk, Haderslev, Sønderborg, Rødding og Rudkøbing. Lægebilerne er bemandet speciallæger. De holder til i Esbjerg, Aabenraa, Odense og Svendborg. I Trekantsområdet og på Vestfyn videreføres den nuværende organisering, hvor en række læger rykker ud fra egen praksis eller egen bolig. I Oksbøl er der samarbejde med forsvarets lægebil, som rykker ud i det omkringliggende område. Desuden benytter Region Syddanmark en lægehelikopter, som er placeret i Niebøll. Helikopter-ordning udbygges, så alle akutsygehuse får landingsplads til helikopteren

7 Kort over den præhospitale indsats samt placering af skadestuer, -klinikker og skadestuefunktioner 12 13

8 Hvad er et akutsygehus? Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang. Der skal både være en mediciner, forskellige kirurger, en narkoselæge og en røntgenlæge, m.m. Teamet vil være organiseret i en fælles akutmodtagelse. Den fælles akutmodtagelse er det sted, hvor alle patienter rent fysisk selv henvender sig eller bliver indlagt. Det er også her skadestuen er. Hvad er en akut patient? En akut patient har brug for hjælp, der ikke kan vente til næste dag. De patienter, der bliver modtaget akut, er pludselig blevet alvorligt syge. Det behøver ikke at være livstruende, men det er nødvendigt at få en speciallæge til at stille en diagnose og begynde behandlingen. Faktaboks: Ud af det samlede antal indlæggelser på et år er ca. 70 pct. akutte. Resten er planlagte. Se mere om skadestuer på side 16. Region Syddanmarks akutsygehuse ligger i Odense, Svendborg, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. I Odense er der desuden et traumecenter, hvor svært tilskadekomne eller syge indlægges og behandles

9 Skadestuer Der er døgnåbne skadestuer på alle akutsygehuse. Her lever det lægelige beredskab op til de krav, som stilles af Sundhedsstyrelsen. Se side 5. Det vil sige, at der er skadestuer i Svendborg, Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Skadeklinikker Skadeklinikker er typisk åbne i tidsrummet 8-22 og bemandes med behandlersygeplejersker, der har gennemgået en særlig uddannelse. På skadeklinikker behandles mindre og ikke-komplicerede skader. Behandlersygeplejersken afslutter selv godt 90 pct. af alle de behandlinger. Derudover kan behandlersygeplejersken ordinere røntgenbilleder og via telemedicin (altså via computeren) få billederne konfereret med ortopædkirurgen på det nærmeste akutsygehus. Der er skadeklinikker i Grindsted, Tønder, Middelfart, og Haderslev. Desuden bliver der i 2009 skadeklinik i Fredericia. Der er døgnåbne skadestuefunktioner med lægelig backup på sygehusene i Sønderborg og Vejle. Sammedagssygehus Et sammedagssygehus er et sygehus, hvor man ikke kan blive indlagt, og hvor der er færre krav til bredden i den lægefaglige backup. Her behandles alle patienter ambulant. Det vil sige, man møder op på sygehuset, bliver behandlet og kommer hjem samme dag igen. I år 2015 forventes antallet af ambulante operationer og behandlinger at være steget med mindst 50 pct. i forhold til 10 år tidligere. Når regionsrådet har valgt at omlægge nogle sygehuse til sammedagssygehuse, sker det for at udnytte de eksisterende bygninger bedst muligt. I 2008 forventede regionsrådet, at der på sigt vil være sammedagssygehuse i Tønder og Nyborg. Ø-sygehus Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der findes specifikke løsninger i særligt tyndt befolkede områder med øer eller ø-lignende geografi. Den lange transporttid til et akutsygehus kræver, at der må findes et lokalt tilbud. Ærø er et sådant område. Derfor fortsætter Ærø Sygehus som status af ø-sygehus, hvor den sundhedsfaglige kvalitet sikres gennem tæt, formaliseret og dokumenteret samarbejde med relevante parter

10 Hvad er et specialsygehus? Et specialsygehus er et sygehus, der varetager særlige specialer. Afstanden til et specialsygehus er ikke altafgørende for kvaliteten af behandlingen. Her er det mere et spørgsmål om at sikre et tilstrækkeligt befolkningsunderlag, så lægernes ressourcer bliver udnyttet bedst muligt. Derfor har regionsrådet besluttet, at der skal være følgende specialsygehuse: Vejle Sygehus bliver specialsygehus med særlig fokus på kræftbehandling. Som et af landets fem kræftcentre vil der her ske udredning, behandling og kontrol af de største kræftgrupper. Derudover vil der være adgang for visiterede akutte medicinske patienter og planlagte ortopædkirurgiske patienter. Hertil kommer den palliative indsats - altså den smertelindrende indsats. Grindsted Sygehus fortsætter som specialsygehus for visiterede medicinske patienter og planlagte kirurgiske patienter. Sønderborg Sygehus bliver specialsygehus for visiterede akutte medicinske patienter og planlagte ortopædkirurgisk patienter samt dagkirurgi og ambulante aktiviteter inden for en række medicinske og kirurgiske specialer. Friklinikken i Give tilbyder kirurgiske behandlinger som kræver indlæggelse. Opgaverne ligger typisk inden for plastkirurgi, urologi (urinvejssygdomme) samt rygkirurgi. Friklinikken drives i samarbejde med Region Midtjylland. Middelfart Sygehus bliver regionalt rygcenter for både medicinske og kirurgiske rygbehandlinger

11 Hvad er et universitetshospital? Et universitetshospital er kendetegnet ved højt specialiseret behandling af patienter og et forskningsmiljø, der rækker ud over regionens og landets grænser. Region Syddanmarks universitetshospital ligger i Odense. Her tager man sig bl.a. af de svært tilskadekomne patienter i traumecentret, og der er et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, som giver et unikt uddannelses- og forskningsmiljø. Et universitetshospital er også en dynamo for den fortsatte udvikling i de behandlingstilbud, som borgerne tilbydes på de øvrige sygehuse. (Illustration: fremtid - teknologi ) Nyt universitetshospital i verdensklasse Regionsrådet har vedtaget, at borgerne i Syddanmark skal have et nybygget universitetshospital. Det bliver første gang nogensinde i Danmark, at man nybygger et universitetshospital fra bunden. Det nye universitetshospital giver mulighed for at samle de akutte funktioner, som i dag ligger spredt. Det giver den bedst tænkelige logistik til gavn for patienter og personale. Med en placering ved siden af Syddansk Universitet skabes der mulighed for at opnå en endnu større integration og synergi med sundhedsvidenskab og sundhedsuddannelser. Samtidig får det nye universitetshospital en fleksibel indretning, som kan tage højde for teknologiske muligheder og fremtidens patientforløb. Nybyggeriet vil på mange måder blive besparende. Med en effektiv indretning bliver der brug for færre m 2, der skal vedligeholdes, og både byggematerialer og ny teknik vil være energibesparende, skabe et bedre indeklima og hjælpe personalet

12 Hvad koster det at drive og udvikle sygehusene? Sygehusene i Region Syddanmark har i 2008 et driftsbudget på 10,3 mia. kr. Samlet koster det hvert år således hver borger kr. at drive og udvikle sygehusene i Region Syddanmark. Det er ikke meget mere end en forsikring til en mellemklassebil. Hvad koster det at etablere den nye sygehusstruktur? Budgettet for den nye sygehusstruktur ændrer sig løbende. I november 2008 blev det vurderet, at udgifterne 10 år frem samlet ville blive godt 14 mia. kr. Det svarer til, at det hvert år frem til 2018 koster hver borger knap kr. at få indrettet sygehusene efter moderne principper. Finansieringen af anlægsaktiviteter sker ved Egenfinansiering via regionens anlægsramme Provenu ved frasalg af bygninger Driftsbesparelser ved samling af sygehusfunktioner Statslig medfinansiering 22 23

13 Følg tilblivelsen af fremtidens sygehuse Region Syddanmark er i fuld gang med at opbygge fremtidens sygehuse. Det er en proces, der strækker sig over 10 år. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside, så du hele tiden kan hele følge med i de aktuelle ændringer og tidsplaner. Følg med på: Information om, hvor du henvender dig ved brug for hjælp, finder du på 24