Aktivitetskatalog. med semesterbeskrivelse Efteråret Samfundsvidenskabeligt Fællessemester Aalborg Universitet

Transkript

1 Aktivitetskatalog med semesterbeskrivelse Efteråret 2016 Samfundsvidenskabeligt Fællessemester Aalborg Universitet 1. september 2016

2 Forord I dette lille grønne aktivitetskatalog kan du læse om projektarbejde og kurser på Samfundsvidenskabeligt Fællessemester. Du kan se kravene til semestrets to projektrapporter. Du kan se, hvad du skal læse til den enkelte forelæsning i P1, hvor meget tid, studiet forventer, at du bruger på de enkelte aktiviteter samt adskilligt andet. Semesterbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med semesterplanen, som angiver tid og sted for de enkelte aktiviteter. Undervisningen på Fællessemesteret er tilrettelagt på grundlag af RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet, hvori bestemmelser om mål, indhold og prøver er fastlagt. Vores webside ligger på Her kan du finde en digital udgave af dette aktivitetskatalog, semesterbeskrivelse, studieordning, oplysninger om IT på AAU m.v. Der er også link til Mail og Moodle. Du skal bruge din AAU-mailadresse til kommunikation med vejledere og andre på AAU. Moodle er vores intranet. Din AAU og tilhørende kode er brugernavn og adgangskode/password til Moodle. Det opdateres løbende med slides til forelæsningerne og andre studierelevante oplysninger. Her finder du også en udvidet og opdateret digital udgave af den lille grønne. Her kan du også se, hvad du skal læse til den enkelte forelæsning i hele semestret, hvor denne udgave kun giver dig startinformationerne. Den udvidede udgave giver dig flere informationer, mens du med denne kan fokusere på det mest basale. Fællessemestret er delt i 2 storgrupper, der følger hver sin semesterplan. Semesterplanerne ligger på Moodle. Det er dit eget ansvar løbende at følge med i opdateringerne på Moodle. Det, du har brug for at vide til dit studiums 1. semester, kan du finde der og i dette lille grønne hæfte. Rip, Rap og Rup har Grønspættebogen til at få svar på en mængde spørgsmål. Det har du ikke, men du har den lille grønne. Pas godt på den, for det er din grønspættebog her på Fællessemesteret. Har du spørgsmål til studiet, så kig først i den lille grønne, og ellers på Moodle, inden du leder efter andre at spørge. God læse- og studielyst! På vegne af underviserne Steen Ørndorf, semesterkoordinator

3 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Fællessemestret... 5 Fællessemestrets undervisning... 5 Oversigt over afleveringer i P Arbejdsindsats hvad forventer studiet af dig?... 7 Vejledning... 7 Retningslinjer for vejledning... 8 Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen... 9 P1 og P Projektarbejdet Krav til projektrapporter Krav til P1 projektrapport Krav til procesdelen af P1-rapporten P1-projektseminar P2 projektrapport Krav til P2-rapporten Krav til procesdelen af P2-rapporten Krav til forside, omfang og aflevering af P2-rapporten P2-eksamen Eksamenstilmelding Studieskift Har du en funktionsnedsættelse? Decentrale studievejledere Kursusbeskrivelser Det Moderne Danmark Ulighed Introduktion til forelæsningsrækken Det Moderne Danmark i P Del 1: Teorier om staten og det politiske system Del 2: Max Weber: Om sammenhængen mellem protestantisk etik og den moderne kapitalismes gennembrud Del 3: De klassiske økonomer og Marx kapitalismekritik Del 4 Marxistisk teori Del 5: Neoklassisk økonomisk teori Del 6: Keynes og moderne makroøkonomisk teori Del 7: Varieties of Capitalism Del 8: Staten, markedet og nye styringsformer Del 9: Demokrati og arbejderbevægelse Del 10: Velfærdsstatens grundlæggelse og forankring Del 11: Den tidlige industrialisering og udvikling af det moderne ledelsesbegreb 26 Del 12: Vækst, velfærd og ledelse Del 13: Danmark og EU Del 14: Krise i 1970erne: Introduktion til neoliberalismen og monetarismen Del 15: Jordskredsvalg og nye politiske skillelinjer

5 Del 16: Årsager til og konsekvenser af finansielle og økonomiske krise i Del 17: Velfærds- og styringsreformer: Danmarks vej til konkurrencestaten Del 18: Indvandringens betydning for Danmark Del 19: Social kapital og sammenhængskraft i det 21. århundrede på samfundsniveau Del 20: Motivation og ledelse i den moderne økonomi Del 21: Grøn omstilling Virksomheder, vækst og velfærd Spørgetime forud for 5-timers prøve i Det Moderne Danmark Problemorienteret Projektarbejde - Del Del 1: Introduktion til PBL og P1-projektet og om at problemformulere Del 2: Procesanalyse, samarbejdsaftaler og vejledersamarbejde Del 3: Introduktion til P2. Problemformulering og rapportens indhold Del 4: Organisering af gruppearbejdet og fokus Del 5: Roller i en gruppe og læringsstile Del 6: Konflikthåndtering og kommunikation Del 7: Teori, metode, empiri og design Del 8: Fortsat om metode samt analyse og struktur i projektet Del 9: Projektarbejdets afslutning og præsentation. Projektrapport og mundtlig eksamen Praktisk Statistik - Del Del 1: Introduktion til faget praktisk statistik Del 2: Anvendelse af databaser Del 3: Læs og forstå statistikken én variabel Del 4: Læs og forstå statistikken to eller flere variable Del 5: Teoretisk statistik Del 6: Redskaber til test Del 7: Praktisk anvendelse i projektarbejdet Tekstanalyse og kildehåndtering del Del 1: Introduktion til tekstanalyse Del 2: Kilder til ny viden! Hvordan finder I selv, hvad I skal bruge? Del 3: De retlige kilder Del 4: Arbejde med forskellige teksttyper Del 5: Teksters anvendelse i projektet

6 Fællessemestret Kernen i aktiviteterne på Samfundsvidenskabeligt Fællessemester er det problemorienterede projektarbejde er. Det skal forstås således, at alle aktiviteter i form af kurser (forelæsninger samt tilhørende øvelser og øvelsesopgaver) danner den ramme, som din gruppes projektarbejde skal udfylde og omsætte til en skriftlig rapport, der danner udgangspunkt for mundtlige projektprøver. Din gruppe har tilknyttet en vejleder, der hjælper dig og din gruppe med at udfylde rammen og dermed indfri de krav, der stilles til et projektarbejde. Projektskrivningen foregår inden for en temaramme. Under semesteroverskriften Det Moderne Danmark, skriver din gruppe i projektperiode 1 (P1) indenfor temaet Problemorienteret samfundsforståelse, og i projektperiode 2 (P2) indenfor temaet Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv. Temarammen i P1 indsnævres til et emne, som anses for velegnet at arbejde med, når du som ny studerende skal i gang med dit første projekt. Dette emne er Ulighed. Fællessemestrets undervisning Undervisningen kan groft set opdeles i den undervisning, der foregår i form af kurser, der er uddybende beskrevet sidst i dette hæfte, og den undervisning din gruppes vejleder og kollegaer varetager i form af vejledning af dig og din gruppe. Kurserne kan igen opdeles i 2 typer, der på forskellig vis indgår i projektarbejdet: Et samfundsvidenskabeligt fagkursus, der relaterer sig til semestrets temaer: Ulighed i P1 og Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv i P2. Dermed kan pensum inddrages og bruges som inspiration til arbejdet med din gruppes projektemne. Kurset hedder Det Moderne Danmark. I sagens natur hverken kan eller skal alt fra disse forelæsninger inddrages i projektarbejdet, da meningen med projektarbejdet er, at der arbejdes i dybden med udgangspunkt i et afgrænset emne. Kurset udgør grundlaget for en individuel skriftlig eksamen i januar måned. En række PBL-redskabsfag, der understøtter projektarbejdet: Kurset i Problemorienteret Projektarbejde skal inddrages i din gruppes projektarbejde, så din gruppe kan indfri de krav, der stilles til problemorienteret projektarbejde og til udvikling af kompetencer i at indgå i en gruppe. Det drejer sig både om krav til projektrapportens problemstilling, dens metode, dens analyse, dens konklusion og om krav til procesafsnit. Kurserne i Praktisk Statistik og Tekstanalyse og Kildehåndtering giver redskaber til projektskrivning. Disse redskaber skal inddrages i projektarbejdet i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Disse kursusaktiviteter evalueres løbende i form af din gruppes arbejde med øvelser og opgaver. PBL-redskabsfag indgår i grundlaget for P2- eksamen. 5

7 Figur 1 Studieaktiviteterne på 1. semester Tekstanalyse og Kildehåndtering Praktisk Statistik Problemorienteret Projektarbejde Projektarbejde Vejledning Seminarer Øvelser P1 og P2 Projektrapport Det Moderne Danmark: økonomiske, politologiske og sociologiske perspektiver P1-projektseminar P2-eksamen Skriftlig individuel kursusprøve i januar Kilde: Rammestudieordning for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på AAU Oversigt over afleveringer i P2 Aflevering foregår gruppevis. Afleveringstidspunkter fremgår af semesterplanen og eventuelle præciseringer udsendes løbende på Moodle. P1-projektrapport afleveres ultimo uge 38. Opgave i tekstanalyse afleveres omkring uge 42. Statusseminar 1 med fokus på problemformulering afvikles i uge 43 med aflevering typisk 3 arbejdsdage inden. Midtvejs procesdel afleveres i uge 44. Statistikopgave afleveres i uge 46. Statusseminar 2 med fokus på metode afvikles i uge 48 med aflevering typisk 3 arbejdsdage inden. P2-projektrapport afleveres i uge 51. 6

8 Arbejdsindsats hvad forventer studiet af dig? En universitetsuddannelse handler i høj grad om at lære at arbejde selvstændigt, hvilket indebærer, at indlæring af fagligt stof i høj grad er dit eget ansvar. Det handler om at forberede sig til den skemalagte undervisning og bearbejde den efterfølgende, og specielt på første semester også i høj grad om projektarbejdet, der ikke er skemalagt. I projektarbejdet skal din gruppe selv styre tidsforbruget og arbejdsmængden. Et fuldtidsstudium er normeret til 30 ECTS (European Credit Transfer System) pr. semester. Omregnet til timer/arbejdsindsats giver det godt 27 timer pr. ECTS, svarende til 810 arbejdstimer pr. semester, ligesom alle andre fuldtidsstillinger i det danske samfund. Arbejdsmængden er tilpasset en forventning om, at du har dit studie som fuldtidsarbejde 10 måneder om året. Juli og august tæller ikke med. Bemærk, at universiteter ikke holder ferie i uge 42. I nedenstående skema kan du se, hvordan semestret er skruet sammen i forhold til den tid du, eller en gennemsnitsstuderende, forventes at bruge på de forskellige aktiviteter. Det skal ikke læses som en idealmodel, da du muligvis har lettere ved at lære nogle fag end andre, og derfor bruger mere tid på det, du har svært ved og mindre tid på andet. Du skal heller ikke nødvendigvis læse alt lige grundigt, da din læsning bør indrettes efter, hvad formålet er, med det du skal læse. Skemaet giver dog et realistisk bud på, hvor meget der forventes, at du arbejder med henholdsvis projektarbejde og kursusaktiviteter. Tabel 1 Arbejdsomfang for P1, P2, kurser og projekter Undervisnings-ECTS Eksamens-ECTS Arbejdstimer P1: Problemorienteret samfundsforståelse 4 ECTS 108 P1-projektseminar 1 ECTS 1 ECTS 27 Det moderne Danmark 8 ECTS 8 ECTS 216 P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv 12 ECTS 21 ECTS ECTS 135 PBL-redskabsfag Problemorienteret Projektarbejde Praktisk statistik Tekstanalyse og kildehåndtering I alt 30 ECTS 30 ECTS 810 Kilde: Rammestudieordning for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på AAU Vejledning Din gruppe vil ved semesterstart være tildelt en vejleder, der også er vejleder for flere andre grupper. En samling af (typisk 4) grupper med samme vejleder udgør en klynge. Klyngen er en administrativ enhed, hvilket betyder, at alle grupper i din klynge skal deltage i kurser på samme tidspunkt, samt deltage i diverse sociale arrangementer som en enhed. Når P2 starter er der mulighed for at danne nye grupper. Du vil sandsynligvis også få ny vejleder. Vejledningen foregår som en vekselvirkning mellem møder mellem din gruppe og vejlederen (vejledermøder) og møder mellem klyngen og vejlederen (klyngemøder). Desuden afholdes statusseminarer, hvor der stilles specifikke krav til, hvor langt I bør være nået med projektarbejdet, hvad der skal afleveres skriftligt, og hvad der skal være genstand for diskussion. Her deltager flere vejledere. 7

9 Ved vejledermøder er gruppen i dialog med egen vejleder. Ved aktiviteter for hele klyngen og statusseminarer deltager du i diskussioner af egne og andre gruppers foreløbige resultater, samt spørgsmål af relevans for flere gruppers projektarbejde. Retningslinjer for vejledning Ligesom det er vigtigt, at gruppemedlemmerne indbyrdes har nogle klare spilleregler, er det også vigtigt, at gruppe og vejleder har en fælles forståelse af, hvad der kan forventes af vejlederen og hvad der kan forventes af gruppen. Gruppearbejdet er principielt selvstyrende (vejlederen kan hjælpe med styringen, men skal ikke). Den overordnede styring af projektarbejdet består i, at gruppen skal overholde nogle deadlines til statusseminarer i P2. Det skal fremhæves her, at vejlederen ikke er medlem af gruppen. Det er ikke din vejleders ansvar, hvis gruppen ikke når frem til en genial problemformulering, eller arbejdet går for langsomt fremad. Nedenstående retningslinjer er ment som en hjælp, der kan medvirke til at forebygge misforståelser. Vejlederne er forskellige, og mange udviser meget stor velvilje også udover nedenstående hvis de skønner, at gruppen har behov for det, og fordi den består af nye studerende. Du kan forvente, at vejlederen: overholder aftaler. kan mødes med gruppen ved enten vejledermøder, klyngemøder eller statusseminarer gennemsnitligt en time om ugen. Dette gælder dog kun vor grupper af normal størrelse, dvs. 6-mandsgrupper. Smågrupper og individuelle studerende må påregne markant mindre vejledningstid. Som udgangspunkt tildeles vejledere kun timer til halv konfrontationstid med en 3-mandsgruppe. ved projektperiodens start aftaler med gruppen - hvordan samarbejdet skal foregå. - hvordan oplæg og dagsorden for vejledermøder skal afleveres. - hvor lang tid før mødet, vejleder skal have oplæg. - hvor hurtigt, der kan forventes svar på en mail. læser gruppens oplæg og kommenterer/diskuterer indhold med dig/gruppen. når det skønnes nødvendigt, giver ideer til, hvordan du/gruppen kommer videre. Det kan f.eks. være råd om, hvordan du/gruppen finder relevant litteratur. er fagligt kompetent og interesseret i din/jeres uddannelse. på din/jeres opfordring, hjælper med at løse samarbejdsproblemer i gruppen. kender Fællessemesterets studieordning. forholder sig til de krav, der stilles til projektarbejdet og til projektperiodens læringsmål, og vejleder dig/gruppen i overensstemmelse dermed. Du kan ikke forvente, at vejlederen: læser og kommenterer samme oplæg flere gange. fungerer som en ordbog eller et opslagsværk. retter oplæg til projektet for sproglige fejl (selv om denne påpeger sproglige mangler). inden aflevering bedømmer projektrapporten efter 7-trinsskalaen. 8

10 står til rådighed efter projektets afleveringsfrist. kan svare på praktiske spørgsmål, som Hvordan søger man S.U.? eller Hvordan sætter man sin bærbare op til universitetets net?. Står det ikke på websiden, så spørg din studiesekretær, der kan fortælle dig, hvor du skal henvende dig. Vejlederen kan forvente at gruppens medlemmer: overholder aftaler. deltager aktivt både mundtligt og skriftligt. selv er ansvarlige for projektrapportens endelige udformning. aflyser et planlagt møde, hvis det viser sig, at gruppen ikke har behov for mødet. har forberedt sig til vejledermøderne, herunder at alle i gruppen har læst de oplæg, som vejlederen skal forholde sig til. holder sig orienteret om fællessemestrets indhold, og selv har styr på eget skema. forholder sig aktivt til vejledningsprocessen, og så tydeligt som muligt fortæller vejleder, hvilke faglige og procesmæssige problemer de tumler med ellers får vejleder svært ved at hjælpe gruppen. Oplever gruppen et problem med vejlederen, så sig det til denne. Løser en samtale med vejleder ikke problemet kan gruppen henvende sig til storgruppekoordinatoren, som så vil hjælpe. Har man storgruppekoordinatoren som vejleder, henvender man sig i stedet til semesterkoordinatoren. Har man semesterkoordinatoren som vejleder, henvender man sig til formanden for Det Samfundsvidenskabelige Uddannelsesnævn. Vær opmærksom på, at de fleste vejledere har mange andre opgaver, og derfor ofte kan være svære at få fat på udenfor aftalte mødetidspunkter. Det gælder både ekstra møder, telefonsamtaler, sms og mail. Der er ingen garanti for hurtig respons på mail. Derfor bør man aftale vejledermøder i god tid. Får din gruppe akut behov for hjælp, når vejleder ikke har tid, kan I forsøge at henvende jer til en anden vejleder i storgruppen. Der vil måske være en til stede, der kan hjælpe. Tilsvarende kan jeres egen vejleder i enkelte tilfælde henvise til en anden, hvis denne bedre er i stand til at hjælpe jer, såsom valg af faglitteratur på et specialiseret område, hvor egen vejleder ikke er ekspert. Samarbejdsvanskeligheder i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, er det op til semesterkoordinatoren, efter skriftlig udtalelse fra projektvejlederen at vurdere, om der er grund til deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende. Har semesterkoordinator godkendt en vejleders anbefaling af deling eller udelukkelse, vil der hurtigst muligt etableres en løsning, så alle har vejleder, og så vidt muligt, at alle fortsat er i gruppe. Projektgrupperne opfordres til at undgå opsplitning i P1, og til så tidligt som muligt i P2-projektperioden at tage stilling til opståede samarbejdsvanskeligheder, således at opsplitning af gruppen tæt på afleveringsdatoen undgås. P1 og P2 Fællessemestret giver en indføring i problemorientering. Det er en længerevarende pædagogisk proces, hvor du gradvist gennem flere projektperioder bliver i stand til at beherske flere og flere dele af det problemorienterede projektarbejde. 9

11 I P1, der varer fra 1. september til ind i uge 39, fokuseres der i projektarbejdet på at lave en problemformulering. P1 har et omfang på 4 ECTS, svarende til 108 arbejdstimer til gruppearbejde, vejledermøder og individuel forberedelse. RUSkursus er placeret mellem P1 og P2. I P2, der varer fra uge 40 til 31. januar udvides kravene betydeligt, således at gruppens valgte problemformulering også skal underkastes en analyse. Kravene vil, afhængig af den valgte studieretning, udvides i forårssemestret med hensyn til stringens og metodevalg, herunder inddragelse af videnskabsteori. I løbet af fællessemestret får du lært at tænke problemorienteret, får tilegnet dig metodiske og praktiske færdigheder, får lært at anvende teori, samt får erfaring med at få arbejdet i en gruppe til at fungere. Således er du ideelt set rustet til at gennemføre et projektarbejde under større tidspres og med mindre vejledning på efterfølgende semestre. Den projektpædagogiske progression er illustreret i nedenstående figur: Figur 2 Projektpædagogisk progression Udarbejde en problemformulering dvs dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling P1 Gennemføre en analyse, herunder forholde sig til valg af teorier og metoder P2 Systematisk metodevalg evt. selvstændigt empirisk arbejde videnskabsteoretisk refleksion Senere i studiet Kilde: Egen fremstilling Projektarbejdet I et projektarbejde kommer der løbende resultater. De skabes og formes i den kontinuerlige udveksling og bearbejdning af ideer, som sker mellem gruppens medlemmer, andre medstuderende og vejledere. De studerendes diskussioner af hinandens oplæg, gruppens arbejdspapirer og drøftelserne med vejlederen udvikler projektet. Det er i projektarbejdet meget vigtigt, at der hurtigt etableres samtaler om skriftlige oplæg, både gruppemedlemmer indbyrdes og mellem gruppe og vejleder. Talesprog og skriftsprog har meget forskellige egenskaber. Tankens klarhed, eller mangel på samme, viser sig tydeligere i skriftsproget. Det er derfor, både den enkelte og gruppen skal prioritere skriftlige oplæg for mundtlige. Man får for det meste langt bedre vejledning på basis af skriftlige oplæg. Du skal udvikle dine evner både til at tale og skrive i et klart og velformuleret sprog, men langt hen ad vejen vurderes du på dine skriftlige evner. Du skal derfor skrive fra starten, for at opnå evnen til akademiske formuleringer. Enkelte kan dette allerede ved studiestart, men de fleste skal bruge 10

12 hele første studieår på at opnå bare et rimeligt niveau. Mange har ved studiestart et ubehjælpsomt skriftsprog, som det kan tage flere år, og meget arbejde, at forbedre i tilstrækkeligt omfang. Skriv lige fra studiestart til kandidateksamen. Man kan kun blive god til at skrive ved at skrive, så skriv, skriv og skriv! Et væsentligt aspekt ved projektarbejdet er, at du lærer at tage ansvar for egen læring. Langt hovedparten af din læring foregår uden, at en underviser er til stede. En forudsætning for at kunne tage ansvar for egen læring er, at projektgrupperne og den enkelte studerende udvikler bevidstheden om egne læreprocesser. Denne bevidsthed skal opøves og udvikles gennem projektgruppens tilbagevendende vurderinger af såvel eget projektarbejde som vurderinger af andres. Derfor er der i studieordningen formuleret krav om, at projektgruppen eksplicit forholder sig til de individuelle og gruppemæssige læreprocesser. Det handler om udvikling af dine evner til at indgå i gruppearbejde - både som praktisk færdighed og som indsigt i gruppedynamiske fænomener. Gruppens projektarbejde skal formidles i en projektrapport, der danner udgangspunkt for de mundtlige P1projektseminar og P2eksamen. Rapporten indeholder både resultaterne af arbejdet med en afgrænset problemstilling og en procesdel om, hvordan gruppen har tilrettelagt sit samarbejde. Et væsentligt formål med P1 er, at du opnår færdigheder i at formulere, begrunde og afgrænse en problemstilling. Problemformuleringen skal ses som det styrende princip i projektarbejdet. Der skal især fokuseres på tre aspekter: 1. At der inden for et selvvalgt emne/problemstilling er foretaget et bevidst valg af problemformuleringstype. 2. At der argumenteres for den valgte problemformulering på et dokumenteret grundlag. 3. At problemformuleringen er afgrænset og dermed til at undersøge. I det problemorienterede studium kan det samme emne studeres ud fra forskellige tilgangsvinkler. Tilgangene kan føre til forskelligartede forståelser, resultater og konklusioner. Målet er, at du bliver i stand til bevidst at vælge mellem de forskellige typer af problemformuleringer og begrunde dette valg. Det er derfor vigtigt, at gruppen diskuterer mulige problemformuleringer under det valgte projektemne. Det er endvidere vigtigt, at gruppen dokumenterer det valgte problems karakter og omfang. Endelig er det også vigtigt at afgrænse problemet, så det kan undersøges inden for en projektperiode. En række Hv-spørgsmål hjælper til dokumentation, afklaring og præcisering af problemformulering: Hvad drejer sagen/problemet sig om? Hvilket omfang har det? Hvordan er det blevet opgjort? Hvordan har det udviklet sig over tid? Hvordan afgrænser det sig fra beslægtede fænomener? Krav til projektrapporter Et projektarbejde skal indfri de læringsmæssige målsætninger, der er fastlagt i Fællessemesterets studieordning. I det følgende er læringsmålene for P1 og P2 yderligere uddybet til en tjekliste, der for nogle kan være en hjælp i projektarbejdet. 11

13 Krav til P1 projektrapport Ifølge studieordningen er det målet for P1, at du efter periodens projektarbejde kan: Udarbejde en problemformulering dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en problemstilling inden for projektperiodens tema. Argumentere for den valgte problemformuleringstype. Vurdere og håndtere den litteratur projektrapporten bygger på. Udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt. Redegøre for erfaringer med måden gruppen har samarbejdet på. Rapporten bør typisk indeholde følgende (den logiske opbygning af rapporten i form af overskrifter og sammenhæng bestemmer gruppen selv). Nedenstående skal derfor ikke ses som en kogebog til rækkefølge og overskrifter, men som en indholdsmæssig tjekliste: En kort redegørelse for emnet. Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen empirisk og/eller teoretisk, eksempelvis i kursuslitteraturen? Overvejelser over forskellige typer af problemformuleringer, samt en argumentation og begrundelse for den valgte problemformulering. En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant? Hvad er problemet? Dokumentation af problemformuleringen, det vil sige en redegørelse for den viden/teori, der problematiseres, samt empirisk dokumentation for påstande om faktiske forhold. Data præsenteres i tabeller og/eller diagrammer. En præcis problemformulering, det vil sige en kort og klar formulering af rapportens hovedspørgsmål. Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber. Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, kontekst o. lign. Overvejelser om en (eller flere) fremgangsmåde(r), hvis gruppen skulle gennemføre en analyse/besvare rapportens hovedspørgsmål. Projektrapporten skal have en klar struktur og være formuleret i et sagligt og fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være opfyldt. Endvidere skal formelle krav til præsentation af citater, tabeller og figurer være fulgt. Krav til procesdelen af P1-rapporten P1 Procesdelen skal indeholde en redegørelse for erfaringer med: Hvordan gruppen har samarbejdet, herunder hvilke samarbejdsaftaler gruppen har haft? Hvordan har gruppen brugt vejlederen? Ovenstående skal vurderes ift hvilken betydning det har haft for projektarbejdet, herunder: Hvad har været godt og hvorfor? og hvad kan forbedres? 12

14 P1-rapporten skal afleveres således: 3 papireksemplarer til din storgruppesekretær, som samtidig registrerer, at rapporten er afleveret til tiden. 1 eksemplar på til hvert medlem i suppleringsgruppen. I skal desuden sende rapporten på til jeres vejleder og suppleringsvejleder. Af forsiden skal det fremgå: at det er en P1-rapport udarbejdet på Fællessemesteret, SAMF, AAU. rapportens titel. hvilken storgruppe, klynge og projektgruppe der har udarbejdet rapporten. navne på gruppens medlemmer. årstal og måned for aflevering. P1-Rapportens omfang Af studieordningen fremgår det, hvordan man definerer en normalside og hvad der indgår i optællingen af en rapports sidetal. En opgaves eller en projektrapports maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Titelblad, indholdsfortegnelse og evt. resume indgår ikke i beregningen. Det gør bilag heller ikke, men omfanget skal være rimeligt i forhold til rapportens størrelse. P1-rapporten må maksimum fylde 25 normalsider (heraf højst 5 sider til procesdelen). Indgår du ikke i en gruppe, men er individuel studerende, må rapporten maksimum fylde 10 sider (heraf højst 2 sider til procesdelen). P1-projektseminar P1-projektseminar afvikles mundtligt med udgangspunkt i den afleverede P1- projektrapport. Til projektseminaret deltager gruppen, vejleder, suppleringsgruppe(r) og en supplerende vejleder. Der er afsat 45 minutter pr. gruppe. Deltagelse i projektseminaret forudsætter, at P1-projektrapporten er afleveret til tiden. Seminarets pædagogiske formål er, at afrunde P1-projektarbejdet, så gruppen og den enkelte studerende har en rimelig forståelse af, hvor godt de er lykkedes med deres første projektarbejde, at få øvelse i at give og modtage kritik fra medstuderende, samt at indgå i en diskussion af eget projektarbejde med underviserne. Forløbet af seminaret er typisk: Gruppen starter med at fremlægge sit forslag til dagsorden. Vejleder og suppleringsvejleder beslutter, om der skal ske ændringer i dagsordenen. Gruppen holder max. 10 minutters mundtlige oplæg. Alle studerende bidrager med oplæg, der hver repræsenterer en del af gruppens oplæg. Alle deltagere har læst rapporten inden, derfor er det overflødigt blot at referere den. Udvælg centrale aspekter ved projektet, som det kan være interessant at diskutere yderligere. Suppleringsgruppen udleverer til seminaret en A4-side med skriftlige kommentarer til projektrapporten. Den vigtigste kritik fremlægges mundtligt, herunder skal der fokuseres på styrker og svagheder ift. kravene til P1. Projektrapporten, gruppeoplæg og suppleringsgruppekommentarer diskuteres. Vejleder og suppleringsvejleder kommenterer projektrapporten. 13

15 Selvom du går til projektseminaret i en gruppe, bedømmes du individuelt. Hver enkelt skal deltage aktivt. Din vejleder er ordstyrer, og fungerer som bedømmer. Godkendelseskravet er jf. Studieordningen 6: P1-projektseminar bedømmes godkendt/ikke godkendt af projektvejleder på baggrund af den enkelte studerendes aktive deltagelse. Det er gruppens ansvar at opstille borde og sørge for stole. Projektor skal rekvireres, hvis gruppen skal bruge en til sin fremlæggelse (kontakt storgruppesekretæren). Det er gruppens eget ansvar, at medbragt teknisk udstyr fungerer. Husk tydelige navneskilte. P2 projektrapport P2-projektet formuleres inden for periodens tema: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv og med udgangspunkt i kursus i Det Moderne Danmark: økonomiske, politologiske og sociologiske perspektiver. Din storgruppes vejledere vil desuden komme med forslag til projektemner inden gruppedannelsen, så du kan tænke lidt over, hvad du kunne ønske at fordybe dig i og finde sammen med andre, der har lignende faglige interesser. Projektrapporten skal inddrage flere fags begreber og/eller teorier, og tager typisk udgangspunkt i dele af pensum fra kursus i Det moderne Danmark. Der bør inddrages supplerende litteratur, som kan bidrage til dybden i analysen af projektrapportens problemformulering. Ifølge studieordningen er det målet for P2, at den studerende kan: redegøre for udvalgte træk ved det danske samfunds udvikling af relevans for det valgte projektemne. udarbejde en problemformulering dvs. dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling. gennemføre en analyse af den valgte problemformulering, herunder begrunde teori- og metodevalg. anvende perspektiver fra flere fag i analysen af den valgte problemformulering formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt sprog, der overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat. Analysere gruppens læring og egen læring, herunder vurdere resultatet af gruppens brug af forskellige kommunikative - og styringsmæssige teknikker. påpege styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport, herunder komme med begrundede forslag til, hvordan eventuelle svagheder ved rapporten kvalitativt kan forbedres. Krav til P2-rapporten Rapporten bør typisk indeholde følgende (I bestemmer selv sammenhæng og rækkefølge i præsentationen af projektarbejdets indhold i rapporten). Nedenstående er ikke en kogebog til rapportens indholdsfortegnelse, men en indholdsmæssig tjekliste: En kort redegørelse for emnet, empirisk og/eller teoretisk. Hvad er der tidligere skrevet om emnet/problemstillingen, ud fra forskellige faglige - eller tværfaglige synsvinkler, blandt andet i kursuslitteraturen? 14

16 En præcis problemformulering. Det vil sige en kort og klar formulering af projektets hovedspørgsmål. Definition og diskussion af problemformuleringens centrale begreber. Dokumentation af problemformuleringen. Der skal gøres rede for den viden/teori, der problematiseres, samt dokumentation for empiriske påstande. Kvantificerede data præsenteres i grafer og/eller tabeller. En diskussion af problemformuleringens relevans. Hvorfor er den interessant? Hvad er det for et problem? Argumentation for valg af metoder til empirisk dokumentation, og for fortolkning af den valgte empiri. Argumentation for afgrænsninger, for valg og fravalg mht. tid, rum o. lign. Redegørelse for og diskussion af projektmetoden, det vil sige fremgangsmåden til besvarelse af problemformuleringen. Hvordan skal analysen af problemformuleringen gribes an, og hvorfor netop på denne måde? Følgende skal indeholdes: Argumentation for valg og fravalg af anvendte teorier i form af centrale begreber og forklaringer, og for fagspecifikke metoder og teknikker. Argumentation for valg og fravalg af empiri. Argumentation for eventuel opstilling af underspørgsmål eller hypoteser. Projektrapporten udarbejdes på grundlag af eksisterende litteratur og empirisk materiale. Selvstændig indsamling af empiri (såsom egen spørgeskemaundersøgelse) indgår ikke i bedømmelseskriterierne for P2. I forbindelse med analysen er det et krav, at der sker en vurdering af den videnskabelige litteratur i relation til problemformuleringen. På hvilken måde er litteraturens problemstillinger, argumenter og resultater relevante? Er resultater dokumenterede? Er fortolkninger rimelige? Holder argumentationen? En konklusion, der giver svar på problemformuleringen, gerne suppleret med vurderinger af fordele og ulemper ved den valgte fremgangsmåde. Overvej f.eks. om gruppen ville være nået til en anden konklusion, hvis den havde valgt en anden projektmetode. Projektrapporten skal have en klar struktur, og være formuleret i et sagligt og fagligt præcist sprog. Formelle krav til kildeangivelse og litteraturliste skal være opfyldt. Det gælder også præsentation af citater, tabeller, grafer og figurer. Krav til procesdelen af P2-rapporten P2 procesdelen indeholder en redegørelse, analyse og vurdering af gruppesamarbejdet. Både redegørelse, analyse og vurdering sættes i relation til såvel individuel læring som til projektets resultat. I analysen skal der inddrages relevant teori, modeller eller begreber. Procesdelen kan tage udgangspunkt i flg. Emner: Gruppens organisering af projektarbejdet (f.eks. samarbejdsaftaler, forberedelse, afholdelse og efterbehandling af gruppemøder) Rolle- og opgavefordeling i gruppen Kommunikation i gruppen Konflikthåndtering 15

17 Løbende udvikling/eksperimenter med samarbejdet, f.eks. som følge af kommentarerne til midtvejs-procesanalysen. Endelig bør procesdelen også indeholde en opsummering af, hvordan gruppens viden og erfaring fra P2 kan anvendes ift gruppearbejdet i kommende projekter. Procesdelen bør fylde minimum 5 og maximum 10 sider. Krav til forside, omfang og aflevering af P2-rapporten P2-rapporten skal afleveres i 3 papireksemplarer til din studiesekretær, som samtidig registrerer, at rapporten er afleveret til tiden. Studiesekretæren fremsender derefter 1 eksemplar til hhv. vejleder og censor. Af forsiden skal det fremgå: at det er en P2-rapport udarbejdet på Fællessemesteret, SAMF, AAU. rapportens titel. hvilken storgruppe, klynge og projektgruppe der har udarbejdet rapporten. navne på gruppens medlemmer. årstal og måned for aflevering. P2-Rapportens omfang Af studieordningen fremgår det, hvordan man definerer en normalside og hvad der indgår i optællingen af en rapports sidetal. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). P2-rapporten må maksimum fylde 60 normalsider (medregnet noter, litteraturliste, kildefortegnelse og [min. 5 sider max til] procesdel). Forside, titelblad, indholdsfortegnelse samt bilag tæller ikke med i de 60 normalsider. (Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang, ikke over 10 normalsider. Har I flere bilag skal det begrundes og godkendes af vejleder). Indgår du ikke i en gruppe, er det anbefalede maksimum 25 sider (medregnet højst 4 til procesdelen). P2-eksamen P2-eksamen omfatter følgende aktiviteter: P1: Problemorienteret samfundsforståelse, P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv, Tekstanalyse og Kildehåndtering, Praktisk Statistik og Problemorienteret Projektarbejde. Om P2-eksamen indeholder studieordningen følgende bestemmelser: P2-eksamen er en mundtlig gruppeprøve, der afvikles med udgangspunkt i P2-projektrapporten og et mundtligt oplæg fra projektgruppen. Projektrapporten indgår i bedømmelsen. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerende bedømmes individuelt. Det er op til eksaminator og censor at sikre at eksaminationen tilrettelægges således at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Der afsættes 20 minutter pr. gruppemedlem eksklusiv votering og pause, således at eksamen for en gruppe på 6 personer varer 2½ time inklusiv pause og votering. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. 16

18 Deltagelse forudsætter, at P1-projektseminar er godkendt og, at P2-projektrapporten er afleveret rettidigt. Du får i løbet af semestret mere udførlig information om retningslinjerne for afvikling af P2-eksamen. Eksamenstilmelding På 1. studieår er du automatisk tilmeldt alle prøver, første gang de udbydes. Som førsteårsstuderende skal du deltage i prøverne, første gang de udbydes, og det er ikke muligt at framelde sig. Bliver du syg til eksamen eller er så uheldig at dumpe, kan du i samme semester gå til syge- eller reeksamen. Sygdom skal dokumenteres ved indsendelse af lægeerklæring. Tilmelding til syge- og reeksamen skal ske ved henvendelse til fakultetets eksamenskontor inden for bestemte tilmeldingsfrister. Eksamenskontoret kan, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende, dispensere fra tilmeldingsfristen. Studieskift Hvis du i løbet af første semester fortryder dit valg af studie, kan du efter individuel ansøgning, og senest 14. januar. søge om at følge et alternativt 2. semester omfattet af rammestudieordningen. Forudsat, at du opfylder adgangskravene til det pågældende studie, og der er ledige pladser, vil studieskift herefter effektueres, inden du starter på 3. semester. Endvidere skal du have bestået alle eksamener på første studieår. Du vil få yderligere information i løbet af efteråret om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker at skifte studieretning. Har du en funktionsnedsættelse? Det kan dreje sig om en psykisk lidelse, et fysisk handicap eller ordblindhed. Har du brug for hjælp kan du finde yderligere information på SU-kontorets hjemmeside, Du kan også kontakte din decentrale studievejleder, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder der er. Decentrale studievejledere De decentrale studievejledere på Politik & Administration, Samfundsfag og It-ledelse Fibigerstræde 3, lok. 68, 9220 Aalborg Ø Telefon.: admsamf-studvejl@dps.aau.dk Den decentrale studievejleder på HA/cand.merc. Fibigerstræde 2, lokale 6, 9220 Aalborg Ø Tlf.: ha-studievejl@business.aau.dk www2.business.aau.dk/education/organisation/studienaevn-erhvervsoekonomi/studievejledning/ Den decentrale studievejleder på Samfundsøkonomi Fibigerstræde 2, lokale 6, 9220 Aalborg Ø Telefon: oecon-studievejl@business.aau.dk 17

19 Kursusbeskrivelser Det Moderne Danmark Formål At introducere den studerende til centrale begreber, antagelser og debatter inden for økonomisk, politologisk og sociologisk teori, der kan bruges til at beskrive det moderne og det senmoderne samfund. At give den studerende en grundlæggende viden om den moderne danske velfærdsstats institutioner og deres funktioner i en historisk og nutidig kontekst. At give den studerende færdigheder i at se samfundsmæssige problemstillinger i et tværfagligt perspektiv. Indhold Kursets omdrejningspunkt er empirisk kendskab til og teoretisk forståelse af det moderne Danmark set i et udviklingsperspektiv og i en globaliseret verden. Kurset første del handler om temaet lighed/ulighed og er afsæt for den studerendes arbejde med P1-projektet. I kursets teoretiske dele gennemgås udvalgte teorier og teoretiske debatter inden for samfundsvidenskaben (dvs. økonomien, politologien og sociologien). De øvrige dele handler om udviklingen af det moderne Danmark og det danske velfærdssamfund. Centrale temaer er velfærdsstatens institutioner, solidaritet, virksomhedernes konkurrenceevne, modernitet, økonomisk politik, EU, vælgeradfærd og politiske skillelinjer. Udviklingen af det moderne Danmark beskrives empirisk og ses i lyset af de teorier, der er gennemgået i den teoretiske blok. Enkelte forelæsninger præsenterer nyere teoretiske positioner. Kurset er bygget op af 24 dobbeltforelæsninger opdelt i blokke. De første forelæsninger drejer sig om temaet lighed/ulighed og er afsæt for den studerendes arbejde med P1-projektet. I de følgende forelæsninger gennemgås udvalgte teorier og teoretiske debatter indenfor samfundsvidenskaben (dvs. økonomi, politologi og sociologi), og udviklingen af det moderne Danmark og det danske velfærdssamfund. Der sættes fokus på grundlæggelsen af de demokratiske, sociale og politiske institutioner i slutningen af 1800-tallet, deres konsolidering og udbygning i mellem- og efterkrigsårene, og endelig på deres udfordringer og reformering fra 1980 ern og frem til i dag. Centrale temaer er velfærdsstatens institutioner, solidaritet, virksomhedernes konkurrenceevne, modernitet, økonomisk politik, EU, vælgeradfærd og politiske skillelinjer. Udviklingen af det moderne Danmark beskrives empirisk og ses i lyset af de teorier, der er gennemgået i den teoretiske blok. Enkelte forelæsninger præsenterer nyere teoretiske positioner. Omfang Kurset har et omfang på 8 ECTS svarende til 216 arbejdstimer. 50 timers forelæsninger, 161 timers øvelser og individuel forberedelse samt 5 timers eksamen. Læringsmål Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i kurset kan redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber 18

20 redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte institutioners funktionsmåder i historisk perspektiv identificere og argumentere for, hvilke samfundsvidenskabelige teorier og begreber, der kan anvendes til at belyse udvalgte problemstillinger anvende flere fags teorier og begreber i en diskussion af udvalgte problemstillinger. Bedømmelseskriterier Opfylder den studerende ovenstående læringsmål, gives karakteren 12. Karakteren 02 gives, hvis den studerende kan gengive udvalgte teorier og begreber korrekt anvende begreber og teorier, men ikke nødvendigvis systematisk eller på en måde der altid er korrekt. beskrive udvalgte institutioner i det danske velfærdssamfund og nogle af de fundamentale træk ved den måde institutionerne fungerer på. Prøveform 5 timers individuel skriftlig prøve med egne hjælpemidler. Ingen netadgang. Egen PC og printer medbringes til prøven, hvis du ikke vil skrive i hånden. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Andersen, J.G. (2015) Uddrag af Medborgerskab under pres. I: Guldager, J & Skytte, M. (red.) Socialt arbejde. Teorier og perspektiver (s ). København: Akademisk Forlag. Andersen, Jørgen Goul & Shamshiri-Petersen, Ditte (2016). Vælgere på vandring og partier på vandring. I: Andersen, Jørgen Goul & Shamshiri-Petersen, Ditte (red.) Fra krisevalg til jordskredsvalg (s. 7-24). København: Frydenlund Academic. Breidahl, Karen N. og Flemming Larsen (2015). Udfordringer og dilemmaer i det offentlige-private samspil på beskæftigelsesområdet: markedsgørelse i flere versioner, Politica, Vol. 47, No. 4 Brochmann, G. & Hagelund, A. (2010) Innledning. I: Brochmann, G & Hagelund, A. (red.) Velferdens grenser: Innvandringspolitikk og velferdsstat i Skandinavia (s ). Universitetsforlaget. Case, Karl E., Fair, Ray C. & Oster, Sharon M. (2012) Externalities and Environmental Economics. I: Case, Karl E., Fair, Ray C. & Oster, Sharon M., Principles of Microeconomics (Tenth Edition) (s ). Essex: Pearson. Christiansen, N.F. (2009) Marxismen efter Marx i Kaspersen, L.B. og Loftager, J. (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 28, s og Drejer, A. & Grabow, J.B. (2015) Fast Forward Strategi, DJØFs forlag, s Greve, Bent (2016). Indvandreres position i Danmark i M. Goli og B. Greve (red.), Integration: Dynamikker og drivkræfter. Kbh.: Reitzel, side Hall, P. and Soskice, D. (2001) Varieties of Capitalism, New York: Oxford University Press, chapter 1, s Hansen, Mogens (red); Jesper Jespersen; Otto Brøns-Petersen (2011): Krisens økonomi. 2. udg. Om marxismens, keynesianismen og neoklassisk (neoliberal) teoris behandling af finanskrisen, s. 7-14, 33-36, 51-56, Hein, Helle Hedegaard, Kunsten at lede primadonnaer, Peripeti, vol 12, 2009, s Jensen, P.H. (2007) Grundlæggelse af det danske arbejdsløshedsforsikringssystem i komparativ belysning. I Pedersen, J.H. og Huulgaard, A. (red.) Arbejdsløshedsforsikringsloven : Udvikling og perspektiver, København: Arbejdsdirektoratet, s Larsen, Ø. (1995). Indledning af Øjvind Larsen i Max Weber, Protestantismens etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat. Lidegaard, B. (2011) En fortælling om Danmark i det 20. Århundrede, Kbh.: Gyldendal, s

21 Lûbcke, Poul (1995) Det 21. århundrede: Den miljøpolitiske udfordring, Miljøpolitik og økonomi. I: Lûbcke, Poul, Politikens Bog om Politiske Ideer (s ). Kbh.: Politiken. Madsen, Poul Thøis (2012): Den danske Samfundsudvikling og marxistisk, neoklassisk, keynesiansk, monetaristisk og nykeynesiansk teori. Aalborg Universitetsforlag. Madsen, Poul Thøis (2013): Tilføjelser til og ændringer af jeres lærebog: Den danske samfundsudvikling og marxistisk, neoklassisk, keynesiansk, monetaristisk og nykeynesiansk teori. Møller, Iver Hornemann (2004): De fire socialreformer i moderne tid. I: Møller, Iver Hornemann & Larsen, J. E. (red.). Socialpolitik (s ). Kbh.: Reitzel. Månsson, P. (1996) Karl Marx i Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.) Klassisk og Moderne Samfundsteori (s ). Kbh.: Reitzel. Olsen, L. et al. (2014) Klassekamp fra oven Den danske samfundsmodel under pres (s. 9 27). Kbh.: Gyldendal. Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten (s ). Kbh.: Reitzel. Thomsen, J.P.F. (2013) Politologi en introduktion (kap. 3, kap. 4, s og , kap. 6, - 7 og - 9. Kbh.: Reitzel. Torpe, L. (2013): Det stærke samfund. Social kapital i Skandinavien (kapitel 1, 8 og 10). Frydenlund Academic. Torpe, L. (2010) Sammenhængskraft kommer af lighed, analyse i Politiken, 29. maj. Supplerende litteratur Hvidbog: Virksomhedernes sociale kapital: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Andersen, Jørgen Goul & Borre,Ole (red.) (2003). Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Aarhus: Systime. Andersen, Jørgen Goul, Andersen, Johannes, Borre,Ole, Møller Hansen, Kasper & Nielsen, Hans Jørgen (red.) (2007). Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Aarhus: Academica. Andersen, Jørgen Goul & Shamshiri-Petersen, Ditte (red.) (2016). Fra krisevalg til jordskredsvalg. Vælgere på vandring København: Frydenlund Academic. Bjørn, C og Due-Nielsen, C. (2003) Dansk udenrigspolitiks historie - bind 3: Fra helstat til nationalstat , København: Gyldendal Campbell, J.L. and Pedersen, O.K. (2006) Danmarks institutionelle konkurrenceevne i Økonomi & Politik, vol. 79, nr. 1, s Ibsen, F. og Jørgensen, H. (1979) Fagbevægelse og stat - bind I: Den faglige organisering, arbejdskampe og staten Købehavn: Gyldendal. Jensen, C. (2009) Velfærdsstaten en introduktion. Kbh.: Reitzel., kapitel 5: "Arbejdsgiverne og faglig specialisering", s Kelstrup et al. (2012) Europa i forandring. Kbh.: Reitzel. Kolstrup, Døren (2014). Den danske velfærdsmodel sporskifter, motiver, drivkræfter. København: Frydenlund. Larsen, C.A. (2013) The Rise and Fall of Social Cohesion The Construction and Deconstruction of Social Trust in the US, UK, Sweden, and Denmark. NY: Oxford University Press. Malthus, T. Robert (1988) Mathematics of Population and Food. I: Newman, James R. The World of Mathematics Volume two (s ). Redmond, WA: Tempus Books. Petersen, Jørn Henrik (2014). Pligt og ret - Ret og pligt. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen & Jørgen Goul Andersen (2013). Krisevalg. Økonomien og folketingsvalget Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Thelen, K. (2014) Varieties of Liberalization and the New Politics of Social Solidarity. New York: Cambridge. Torpe, L. (2013) De stærke samfund Social kapital i Skandinavien. Kbh.: Frydenlund Academic. En mindre række henvisninger vil blive givet senere på Moodle. 20

22 P1-Temaforelæsning: Ulighed v/mads Peter Klindt I P1-projektet skal de studerende skrive om ulighed. Denne forelæsning fungerer som inspiration for P1-projektarbejdet og præsenterer en vifte af forskellige ulighedsproblemstillinger. Vi kigger først og fremmest på det klassiske tema om økonomisk ulighed, f.eks. den voksende forskel mellem rige og fattige i Danmark. Mange samfundsforskere ser en tæt sammenhæng mellem graden af økonomisk ulighed i et samfund og graden af social sammenhængskraft. Men hvordan hænger disse to variabler mere præcist sammen? Vi ser bl.a. på analyser af USA og Danmark, hvor tilliden har udviklet sig markant forskelligt i gennem de sidste 30 år. Et beslægtet tema handler om det sociale medborgerskab. Medborger-perspektivet handler om at sikre, at alle borgere i samfundet har mulighed for at deltage i samfundslivet og de demokratiske institutioner uanset økonomisk status. Vi diskuterer, hvordan det går med medborgerskabet og den politiske lighed i Danmark. Andre ulighedstemaer, der også berøres, handler om ulighed i sundhed, (u)lighed mellem kønnene, og ulighed mellem de store byer på den ene side og Udkants-Danmark på den anden. Olsen, L. et al. (2014) Klassekamp fra oven Den danske samfundsmodel under pres, København: Gyldendal, s Andersen, J.G. (2015) Uddrag af Medborgerskab under pres i Guldager, J & Skytte, M. (red.) Socialt arbejde. Teorier og perspektiver, København: Akademisk Forlag, s Torpe, L. (2010) Sammenhængskraft kommer af lighed, analyse i Politiken, 29. maj. Supplerende litteratur Torpe, L. (2013) De stærke samfund Social kapital i Skandinavien, Købehavn: Frydenlund Academic. Larsen, C.A. (2013) The Rise and Fall of Social Cohesion The Construction and Deconstruction of Social Trust in the US, UK, Sweden, and Denmark, NY: Oxford University Press. Introduktion til forelæsningsrækken Det Moderne Danmark v/ Mads Peter Klindt Del 1: Teorier om staten og det politiske system v/ Mads Peter Klindt Formålet med denne lektion er at give de studerende en systematisk forståelse for det politiske systems opbygning og dynamik og på den baggrund introducere forskellige statsteorier. Vi skal blandt andet gennemgå klassiske statsteorier som pluralismen og korporatismen samt se på moderne net-værksteori. Det vigtige skisma indenfor statsteori er, om staten skal ses som en selvstændig aktør, der forfølger egne interesser i forhold til den politiske udvikling af samfundet, eller om staten i højere grad skal anskues som en politisk kampplads, hvor det omkringliggende samfunds aktører forsøger at gøre deres meninger gældende fortrinsvis gennem politisk repræsentation. Thomsen, J.P.F. (2013) Politologi en introduktion, Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 3 og 5 s (grundbog) 21