Det skal nævnes, at såvel BvergG som delstatskontrollovene tillige regulerer området for offentlige udbud under direktivernes tærskelværdier.

Transkript

1 1. Juridisk grundlag Direktiver Grundlæggende er EU s direktiver direkte omdannet til Bundesvergabegesetz BvergG 2006, den nationale lov om offentlige udbud. Paragraf 192 indeholder en direkte reference til en liste over direktiverne. Desuden findes der på grund af den østrigske føderale grundlov yderligere ni forskellige delstatskontrollove om offentlige udbud, som fastsætter et klagesystem i overensstemmelse med direktiverne 89/665 og 92/13. Det skal nævnes, at såvel BvergG som delstatskontrollovene tillige regulerer området for offentlige udbud under direktivernes tærskelværdier. Grundlæggende principper De grundlæggende principper for offentlige udbud i Østrig er formuleret i overensstemmelse med EU traktaten, Østrigs grundlov og direktiverne. Paragraf 19 indeholder hovedprincipperne, som giver retningslinierne for ethvert udbud inden for GvergGs område, d.v.s. ikke-diskriminering, ETCs fire frihedsprincipper, gennemsigtighed, konkurrence, ligebehandling m.v. Aktuel lovgivning Som allerede nævnt udgør BvergG det vigtigste grundlag for offentlige udbud. Den aktuelle tekst kan downloades fra De ni forskellige forbundslandes love om kontrol af offentlige udbud kan også findes her: Burgenländisches Vergabe-Nachprüfungsgesetz VNPG (LGBI. Nr. 34/2003); Kärntner Vergaberechtschutzgesetz-K-VergRG (LGBI. Nr. 17/2003); NÔ Vergabe-Nachprüfungsgesetz (LGBI. Nr ); Oö. Vergabenachprüfungsgesetz (LGBI. Nr. 153/2002) Salzburger Vergabekontrollgesetz 2002 S. VKG (LGBI. Nr. 103/2002); Steiermärkisches Vergabe-Nachprüfungsgesetz (LGBI. Nr. 43/2003) Tiroler Vergabenachprüfungsgesetz 2002 (LGBI. Nr. 123/2002); (Vorarlberger) Vergabenachprüfungsgesetz (LGBI. Nr. 1/2003); Wiener Vergaberechtsschutzgesetz (WVRG) (LGBI. Nr. 25/2003). Et kort rids af det nuværende østrigske lovgrundlag er illustreret af Korinek, Vergaberecht in Raschauer, (Wirtschaftsrecht, 2003, Rz ). Der findes også aktuelle kommentarer til forbundslandenes lovgivning om kontrollen med offentlige udbud i Zeitschrift für Vergaberecht und Beschaffungspraxis (ZVB). 2. Institutionelt grundlag Strukturer som er ansvarlige for offentlige udbud (Juridiske forhold)

2 Da definitionen af en kontraherende myndighed, som falder inden for BvergG hovedsageligt svarer til definitionen i direktiverne, dækker BvergG offentlige udbud fra regionale og lokale myndigheder, d.v.s. føderale regeringsenheder og deres underenheder, de regionale myndigheder, kommuner og foreninger ligesom udbud fra visse forsyningsenheder samt enheder reguleret af offentlig lov som er udformet på basis af direktivteksten (s. paragraf 7 og 8 i BvergG). Antallet af enheder som er dækket af definitionen af en enhed styret af offentlig lov er steget voldsomt gennem de seneste 10 år på grund af privatisering og libralisering af den offentlige sektor. Denne udvikling har medført grundlæggelse af virksomheder, baseret på privatret som er 100% eller hovedsageligt ejet af staten og som udfører arbejde af samfundsmæssig interesse. Grundlæggende er de ovennævnte kontraherende myndigheder ansvarlige for alle udbudsprocedurer som falder inden for deres respektive kompetencer, hvilket betyder, at de skal gennemføre de offentlige udbud, (anlægsarbejder eller indkøb af varer eller services) som er nødvendige for udførelse af deres opgaver. På det føderale plan er der, på grund af budgetmæssige begrænsninger og for at optimere offentlige udbudsprocedurer i 2001 etableret en central indkøbsenhed (den såkaldte Bundesbeschaffung GmbH) (se BGBI. I Nr. 39/2001), et selskab med begrænset ansvar, som har til opgave at gennemføre indkøb af services og varekøb for forbundsstaten og dens virksomheder. De regionale myndigheder (Länder) gennemfører de fleste af deres egne udbud gennem den administrative organisering af de delstatsregeringerne. Kommunerne etablerer ofte selskaber til varetagelse af forskellige formål af generel interesse (f.eks. affaldshåndtering). Der gøres forsøg på at etablere centrale indkøbskontorer for hver af de 9 regionale Länder. Blandt et stort antal af selvstyrende enheder udgør institutioner for social sikkerhed og professionelle kamre en stor gruppe af kontraherende enheder. Forpligtelser De ovenfor nævnte kontraherende myndigheders forpligtelser er for størstedelen defineret i specifikke love, som beskriver deres respektive opgaver omfattende de nødvendige kompetencer for at opfylde disse opgaver. Disse rækker fra offentlig administration og administration af det sociale område til styring af fast ejendom (f.eks. Den føderale ejendomsstyrelse, SSBIG) eller konflikthåndtering i sektoren for radio og TV (f.eks. Styringsmyndigheden for telekommunikation og TV, SSRTRGmbH). Enheder ansvarlige for appeller (juridisk struktur) BvergG og kontrollovene for forbundslandene muliggør et enkelt formelt kontrolsystem som er drevet a uafhængige specielle administrative tribunaler, som opfylder kravene i

3 EU s kontroldirektiver samt artikel 6 i ECHR. På grund af Østrigs føderale system er der ti forskellige kontrolinstanser: Forbunds udbuds enheden (Bundesvergabeamt, SSBVA) for udbud på det føderale niveau and de selvstyrende administrative tribunaler i suv regioner (såkaldte SSUVS) og udbuds kontrol senater i to regioner (Wien og Salzburg) for udbud på hhv. regionalt og kommunalt plan. Selvom der er ti forskellige kontrolenheder er der ikke den store forskel på måden de fungerer på. Forbundslandenes juridiske praksis viser, idet de følger en administrativ nødvendighed, en tendens til at harmonisere reglerne om kontrol af udbud med BvergGs bestemmelser. Den følgende beskrivelse er derfor begrænset til de grundlæggende bestemmelser i BvergG. Som tidligere nævnt er BVA en kompetent kontrolmyndighed for udbud på det føderale niveau. Man udgør en del af det juridiske kontrolsystem som det er bestemt i den nationale lovgivning. Det består af uafhængige administrative dommere og lægmænd som er nomineret på lige vilkår for en given periode, af de kontraherende myndighededer og leverandørerne. BVA s afgørelser falder som regel i senater bestående af en administrativ dommer og to lægmænd. BVA har den juridiske magt som det forlanges i direktiverne (man kan annullere beslutninger hos de kontraherende myndigheder, midlertidige forhold m.v.) Ifølge BvergG er BVA kompetent for den juridiske beskyttelse af tilbudsgiverne i den prækontraktuelle fase (d.v.s. fasen før den faktiske kontrakt er underskrevet), for udbudsproceduren og skal komme med sin afgørelse inden for to måneder. Når en kontrakt er tildelt, er BVA s kompetence begrænset til udtalelser om hvorvidt en kontraherende myndighed har overholdt udbudsprocedurerne eller ej. Denne udtalelse udgør en nødvendighed og danner derfor basis for eventuelle erstatningssager hos domstolene. BVA s beslutninger offentliggøres på internettet (se og kan indbringes for landsretten og regeringsretten. 3. Typer af offentlige udbud og procedurer for tildeling af kontrakter Ved kontrakter over grænseværdierne indeholder BvergG de samme procedurer, som er nævnt i direktiverne. For udbud under grænseværdierne er indført endnu en række procedurer, specielt ikke-åbne procedurer med eller uden forudgående offentliggørelse afhængig af den anslåede værdi af ordren. Også bestemmelser om direkte udbud under en tærskelværdi på Endelig findes bestemmelser om gennemsigtighed for tildeling af servicekontrakter. Offentliggørelse af udbudsprocedurer over tærskelværdierne følger strengt direktivernes bestemmelser. Bortset fra offentliggørelse af en meddelelse i EU Tidende skal nationale myndigheder offentliggøre en meddelelse i Amtlicher Lieferanzeiger, et tillæg med officielle meddelelser til et dagblad Wiener Zeitung. Der er enklere regler for offentliggørelse under tærskelværdierne. I overensstemmelse med jurisprudens af ECJ (Alcatell sagen) skal den kontraherende myndigheder informere tilbudsgiverne om hvem de har til hensigt at tildele kontrakten forud for indgåelse af kontrakten. Den kontraherende myndighed må ikke indgå kontrakten for en bestemt periode efter informationen er givet (afhængig af proceduren 7 dage eller to

4 uger hvis værdien er over tærskelværdierne). Hermed sikres det, at tilbudsgivere kan udfordre beslutningen over for en klagemyndighed. Kontrakter som indgås før udløbet af tidsfristen er ugyldige. BvergG indeholder tillige et strengt system af tidsfrister (præklusive tidsfrister). Tilbudsgivere skal udfordre de kontraherende myndigheders ulovlige beslutninger inden for en vis tidsfrist fra det øjeblik resultatet kommer til deres kendskab. Når tidsfristen er overskredet kan et resultat eller en beslutning ikke længere bestrides. Enhver klage før indgåelse af en kontrakt skal indgives til den kompetente klageinstans (se ovenfor) og erstatningssager til de civile domstole. 3. Nye organisatoriske og styringsmæssige arrangementer Nye organisatoriske arrangementer Der er ikke noget specifikt juridisk grundlag for PPP i Østrig. Enhver aktivitet på dette område skal derfor udføres i overensstemmelse med de gældende generelle regler (Grundloven, ECT, licitationsreglerne). Ikke desto mindre viser den kommunale sektor en øget tendens til at organisere leverancer af generel interesse (f.eks. forsyningsydelser) i samarbejde med private partnere og investorer. Nye styringsmæssige arrangementer Som nævnt før er der i 2001 etableret en central indkøbsenhed (Bundesbeschaffung- GmbH) for at håndtere indkøb af services og varekøb for staten. Her håndterer man udbudsprocedurer for rammekontrakter efter at have undersøgt behovene hos de offentlige myndigheder. E-licitationer Udgaven af BvergG, som blev vedtaget i 2006 ligestiller traditionelle og moderne elektroniske kommunikationsteknologier. Derudover styrkes elektroniske udbud ved at reducerede tidsfrister opfordrer til at anvende elektroniske metoder til forsendelse. Elektroniske auktioner kan anvendes som en sekundær del af proceduren både over og under tærskelværdierne. Øvrige erfaringer med innovation i forbindelse med offentlige udbud BvergG regulerer området for offentlige udbud over og under tærskelværdierne, servicekoncessioner, elektroniske auktioner og rammeaftaler, dynamiske

5 indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog, direkte udbud og indeholder ligeledes bestemmelser for services. 5. Indførte modeller I øjeblikket er der ikke nogle specielle projekter på dette område i Østrig. 6. E-licitationer Som nævnt ovenfor indeholder BvergG en række bestemmelser som skal styrke og lette e-licitationer i Østrig. I overensstemmelse med e-handel og digital signatur direktiverne kan kommunikation og transaktioner mellem kontraherende myndigheder og tilbudsgivere ske ved elektroniske midler ( og internet). Der er specielle bestemmelser for afsendelse og modtagelse (tidsstempel) og åbning af elektroniske bud, heraf væsentligst at de skal være underskrevet og afsendt med digital signatur. En del af BvergG regulerer e-auktioner over og under tærskelværdierne. De kan anvendes som en del af en løbende procedure for standardiserede produkter og services og kan baseres enten udelukkende på den laveste pris eller på det økonomisk mest fordelagtige bud. Der er ingen specielle bestemmelser om elektroniske markedspladser.