Effektvurderingsrapport

Transkript

1 AFKAF Effektvurderingsrapport 2013 Kvægafgiftsfonden

2 Indhold 2 Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Udvikling af den optimale ko 8 Effektvurdering 2: Den løbende klassificeringsindsats sikrer tillid mellem kvæg-producenter og slagterier 12 Bilag: Metode 16 EFFEKTVURDERINGSrapport 3

3 1 1.0 Indledning 1.1 Formål med effektvurderingerne Formålet med at gennemføre effektvurderinger af udvalgte projekter er tosidet. For det første gennemføres effektvurderinger for at kontrollere og få dokumenteret viden om anvendelsen af bevillingsmidlerne. Herved opnås indsigt i, i hvilket omfang projekterne lever op til den formålsbeskrivelse, der er anført i ansøgningen til fonden. For det andet gennemføres effektvurderingerne for at opnå læring og større kendskab til, hvilke konkrete resultater og effekter projekterne munder ud i. I den forbindelse sættes der ikke mindst fokus på, hvordan resultaterne videreformidles til og implementeres af slutbrugerne. Sidstnævnte kommer ikke kun den enkelte slutbruger til gavn men gavner hele samfundet og samfundsøkonomien. Effektvurderingerne gennemføres med udgangspunkt i Fødevareministeriets bekendtgørelse for landbrugets fonde, hvoraf det fremgår: det påhviler fondene at vurdere effekten af udvalgte aktiviteter. 1.2 Metode Kvægafgiftsfonden giver hvert år støtte til omkring 30 projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være forholdsvist forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelser m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte effektvurderede projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteorien udgør et godt teoretisk fundament, når projekter skal effektvurderes, idet den gør det muligt at følge målene for et konkret projekt fra initiering til afslutning. Med denne grundsten er effektvurderingerne yderligere genenmført med anvendelse af målopfyldelses- og effektevaluering. I bilaget bagerst i rapporten er metoden nærmere beskrevet. 1.3 Udvalgte projekter til effektvurdering Kvægafgiftsfondens bestyrelse har udvalgt to projekter til effektvurderinger. De udvalgte projekter er: 1. Den optimale ko, v. Aarhus Universitet. 2. Den løbende klassificeringsindsats på kvægområdet, v. Klassificeringsudvalget. 4 EFFEKTVURDERINGSrapport 5

4 2 2.0 Overordnede resultater af effektvurderingerne 2.1 Projekterne giver mening! Begge projekter vurderer, at de i høj grad har opnået de resultater, som de forventede ved projektets start. Projekterne bidrager til at opnå følgende effekter: 1. Den optimale ko bidrager til forbedrede avlsmål, som både har fokus på koens produktion og funktion. Landmandens anvendelse af disse avlsmål sikrer, at der avles køer, som er højtydende, sunde, frugtbare og holdbare. 2. Den løbende klassificeringsindsats er med til at sikre, at der skabes tillid mellem slagterier og kreaturleverandører i forhold til at opnå korrekt afregning for deres dyr. 2.2 Flere finansieringskilder Projektet den optimale ko har, udover tilskud fra Kvægafgiftsfonden, også fået midler fra Mælkeafgiftsfonden. 2.3 Projekternes resultater er generiske og anvendelige Projektet vedrørende Den optimale ko genererer resultater, som vil kunne anvendes af alle kvægproducenter. Ligeledes kommer projektet vedrørende Den løbende klassificeringsindsats alle kvægproducenter til gode. Projekterne lever dermed op til kravet om at være generiske og bibringe nytte til sektoren og samfundet generelt. 2.4 Resultaterne formidles bredt De to projekter har formidlet resultaterne bredt og har gjort brug af flere forskellige formidlingskanaler, jf. figuren på næste side. Det samlede tilskud fra Kvægafgiftsfonden til de to projekter er i alt 1,3 mio. kr. ud af en samlet projektpulje på 1,5 mio. kr., og tilskuddet fra Kvægafgiftsfonden til de to projekter er dermed blevet gearet, jf. figuren. Tilskuddene geares Tilskud KAF (1,3 mio. kr.) Projekterne er formidlet gennem alle fire kanaler Projektaktiviteter (1,5 mio. kr.) Andre tilskud (175 t. kr.) Egen hjemmeside En eller flere artikler Konferencer, seminarer, Faglige møder åbent hus el. lign. 6 EFFEKTVURDERINGSrapport 7

5 3 3.0 Udvikling af den optimale ko Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Kvægafgiftsfonden i 2013: Projektets samlede budget i 2013: Den optimale ko. Aarhus Universitet. 475 t.kr. 650 t.kr. Samarbejdspartnere: Viking Genetics og Videncentret for Landbrug, Kvæg. Projektperiode: Projektets tilskudsgivere: kr Mælkeafgiftsfonden 8 EFFEKTVURDERINGSrapport Kvægafgiftsfonden 9

6 3.1 Projektets baggrund og formål Avlsarbejdet med kvæg i Norden har gennem flere årtier fokuseret på den økonomiske ko, og avlsmålene i de nordiske lande har således omfattet både produktionsegenskaber (ydelse og vækst) og funktionelle egenskaber (fx frugtbarhed og mindre sygdom). I et samarbejde mellem Finland, Sverige og Danmark blev der i 2008 indført et fælles nordisk totaløkonomisk indeks (NTM). Indekset sammenvejer de forskellig egenskaber, så kvægproducenterne kan opnå den maksimale økonomiske vækst. I forbindelse med udarbejdelsen af det fælles nordiske indeks blev der identificeret en række udfordringer og ønsker til den løbende udvikling af NTM, som nærværende projekt fokuserer på. Nye registreringer fra automatiske overvågningssystemer og automatiske malkeanlæg bidrager med information til beregning af avlsværdital (koens genetiske egenskaber) for nye egenskaber. For at kunne vurdere og prioritere værdien af nye egenskaber, uanset om de er fremkommet via registreringer fra automatiske opsamlingssystemer eller fra intensive besætningsregistreringer, er det nødvendigt at kende egenskabernes økonomiske værdi. Det er således projektets formål at beregne økonomiske værdier for alle egenskaber med potentiel økonomisk værdi. Herved får landmændene avlsværdital, som bygger på så mange egenskaber ved koen som mulig, og dermed muliggøres yderligere optimering af produktionen. 3.2 Resultater Der er i projektperioden blevet udarbejdet en gennemgribende oversigt over egenskaber i avlsmålet. Oversigten indeholder både en beskrivelse af egenskaber, der er indeholdt i NTM-indekset, og en beskrivelse og vurdering af nye egenskaber. På baggrund af oversigten og egenskaber er det identificeret, hvilke egenskaber, der skal beregnes økonomiske vægte for, herunder fx fodereffektivitet og udledning af drivhusgasser. 10 De konkrete udregninger af økonomiske vægte vil blive gennemført i den resterende del af projektet. 3.3 Effekten for den enkelte landmand Projektet bidrager til forbedrede avlsmål i malkekvægholdet. Det sker ved, at de egenskaber, som allerede er tildelt en økonomisk vægt i det nuværende avlsmål (NTM) tildeles opdaterede, økonomiske vægte og nye egenskaber tildeles økonomiske vægte. Landmandens anvendelse af avlsmål, som både har fokus på produktion og funktion, sikrer, at der avles køer, som er højtydende, sunde, frugtbare og holdbare. Beregninger fra Videncenter for Landbrug, Kvæg, viser, at såfremt kvægbrugeren målrettet anvender avlsværdimål, og dermed indsætter kvier, som er genetisk bedre end udsætterkoen, vil der for en besætning på 150 årskøer være en produktivitetsstigning på kr. årligt. 3.5 Formidling og implementering Projektet afsluttes først med udgangen af 2014, og af denne årsag udestår projektets egentlige formidlingsopgave. I projektperioden har der dog været stor fokus på vidensdeling i forhold til projekter, der arbejder med fodereffektivitet og miljøbelastning. Personkredsen i projektet udgøres i høj grad af de samme personer, som var med til at udvikle NTM indekset for fem år siden, og af denne årsag er det forventningen, at ny viden fra projektet hurtigt vil blive implementeret i praksis. Videncentret for Landbrug arbejder generelt på at gøre landmændene opmærksomme på fordelene ved at anvende NTM-indekset. Samlet set vil der over en 10-årig periode ske en produktivitetsstigning på ca. 1 mio. kr. 3.4 Effekten for samfundet Et forbedret avlsmål er med til at sikre, at avlsarbejdet giver mere effektive dyr med øget konkurrencedygtighed for malkekvægbruget i de nordiske lande til følge. Dette medvirker til en forbedret økonomi i erhvervet og er dermed en af grundpillerne for en udvidelse af mælkeproduktionen efter mælkekvotens ophør i Inddragelse af egenskaberne fodereffektivitet og udledning af drivhusgasser som en del af avlsmålsindekset har for landmanden en økonomisk gunstig effekt men vil tillige være med til at mindske kvægbrugerhvervets udledning af drivhusgasser. Endelig er det brede avlsmål med fokus på dyrenes sundhed med til at sikre, at kvægbrugerhvervet både har mulighed for at drive forretning og leve op til dyrevelfærdsmæssige normer. EFFEKTVURDERINGSrapport 11

7 4 mellem 4.0 Den løbende klassificeringsindsats sikrer tillid kvæg-producenter og slagterier Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Kvægafgiftsfonden i 2013: Kontrol med vejning, klassificering og afregning af kreaturer. Klassificeringsudvalget. 839 t.kr. Projektperiode: Løbende kontrolopgave. 12 EFFEKTVURDERINGSrapport 13

8 4.1 Projektets baggrund og formål Der afregnes hvert år i omegnen af 2,5 mia. kr. mellem slagterier og kvægproducenter, og det er afgørende at sikre, at kvægproducenterne kan stole på, at slagterierne foretager den korrekte afregning. Formålet med Klassificeringskontrollen er derfor at gennemføre kontrol med, at vejning, klassificering og afregning af kvæg foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning. Klassificeringskontrollen gennemfører lignende kontrol med svin og får. På kvægområdet gennemføres kontrollen blandt andet ved løbende uanmeldte kontrolbesøg på 9 kvægslagterier. Herudover gennemføres kontrol med datagrundlaget for udbetaling af handyrpræmier. 4.2 Resultater Der er i 2013 gennemført 203 uanmeldte tilsynsbesøg på danske kreaturslagterier. I den forbindelse er godt slagtekroppe efterkontrolleret med hensyn til korrekt præsentation (at der hverken er for meget eller lidt kød på vejetidspunktet) og klassificering (form, fedme og farve). Det stilles som krav, at et slagteris klassificering af form, fedme og farve inden for et kvartal maksimalt må afvige for 20 pct. af de kontrollerede slagtekroppe. Endvidere må differencen mellem negative og positive afvigelser ikke overstige 15 pct. Med relativ få undtagelser har alle afvigelser i forbindelse med kontrollen af form, fedme og farve været af mindre karakter. Det er således over for EU blevet dokumenteret, at danske kreaturslagterier overholder gældende EU-lovgivning. ordningen. Der blev ikke fundet væsentlige fejl ved denne kontrol. 4.3 Effekten for den enkelte landmand Klassificeringskontrollen er med til at sikre, at der skabes tillid blandt kreaturleverandører i forhold til at opnå en korrekt afregning for deres dyr. Forkert afregning overfor kreaturproducenten vil medføre manglende indtjening, og herudover vil manglende tillid mellem producent og slagteri føre til unødige ressourcekrævende diskussioner af, om vejning, klassificering og dermed afregning er korrekt. 4.4 Effekten for samfundet Tilliden mellem kreaturleverandører og slagterier er med til at sikre, at kreaturleverandørerne anvender de danske slagterier og ikke sender deres dyr til fx Tyskland. Kontrollen har dermed en positiv betydning for sikring af arbejdspladser i Danmark. 4.5 Formidling og implementering Hovedformidlingen af projektets resultater sker løbende til Klassificeringsudvalget, hvor kreaturproducenter, kreaturslagterier og Fødevareministeriet er repræsenteret. Herudover offentliggøres årligt en årsrapport med angivelse af antal stikprøver og identificerede afvigelser. Årsrapporten findes på Klassificeringskontrollens hjemmeside. Herudover er der gennemført 76 stikprøver af, om der er overensstemmelse mellem registrerede rådata på slagtelinjen og den gennemførte afregning. Herved sikres mod bevidst/ubevidst datamanipulation. Der er ikke ved denne kontrol fundet fejl i afregningerne til kvægproducenterne eller i indberetning af priser til Kødbranchens Fællesråd. Endelig er der, som påkrævet af EU, gennemført en stikprøvekontrol af to pct. af alle slagtede handyr på fire udvalgte kreaturslagterier. Dette tilsyn er en forudsætning for, at Danmark kan opretholde handyrpræmie- 14 EFFEKTVURDERINGSrapport 15

9 5 5.0 Bilag: Metode 5.1 Udvælgelse af projekter Hver fondsbestyrelse i produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug udvælger 2-3 projekter ved simpel udvælgelse til effektvurdering. Promilleafgiftsfonden udvælger otte projekter, herunder seks projekter ved simpel udvælgelse og to ved lodtrækning. 5.2 Tidspunkt for gennemførsel af effektvurderingerne Bevillingerne fra promille- og produktionsafgiftsfondene er 1-årige, og af denne grund gennemføres effektvurderingerne i forbindelse med bevillingsårets afslutning. 5.3 Den teoretiske ramme Promille- og produktionsafgiftsfondene giver til sammen årligt støtte til flere hundrede projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være meget forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelse m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen for alle typer af projekter tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteori I forbindelse med tilskudsmodtagernes projektansøgninger bliver de bedt om at angive formålet med projektet, hvilke aktiviteter der ønskes gennemført, hvilke produktionsmål de gennemførte aktiviteter skal resultere i, og endelig skal de angive, hvilke effekter de på sigt forventer projektets resultater vil medføre, herunder fx mindre forurening, kompetenceløft, eller øget konkurrenceevne. I den teoretiske verden svarer ansøgningsskemaet således til projektets forandringsteori. Temaerne i ansøgningsskemaet (forandringsteorien) hjælper den enkelte ansøger med at gennemføre en analyse af, hvordan den tilsigtede effekt skal nås. Gennem forandringsteorien beskrives, hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at opnå de effekter for den målgruppe, som projektet vedrører. Herved sandsynliggøres, at de gennemførte aktiviteter på sigt vil medføre de ønskede effekter. På baggrund af ovenstående kan der opstilles parametre for målopfyldelsen dvs. hvilke succesparametre, der skal være gældende for, at projektet er gennemført succesfuldt. Følgende kategorisering af mål bliver anvendt: Aktivitetsmål udtrykker forholdet mellem input og aktiviteter. Ressourcer kan være penge, arbejdskraft el.lign., og aktivitetsmålet udtrykker dermed, hvilke aktiviteter der kan gennemføres med de input, der er til rådighed. Fx et demonstrationsforløb eller udvikling af en ny kombisti til farende søer. Produktionsmål udtrykker det output/de resultater, de gennemførte aktiviteter skal resultere i. Fx at 300 personer deltager i en demonstration, eller at der er udviklet en ny kombisti til farende søer, som tilbydes på markedet inden for to år. Effektmål vedrører den tilsigtede effekt af en indsats på det omgivende samfund. Fx øget konkurrenceevne, mindre forurening og/eller bedre dyrevelfærd. Effektmålene kan både opgøres på kort og på langt sigt. Det kan imidlertid være vanskeligt at opstille parametre for den langsigtede effekt - og det kan være endnu sværere at måle effekten på langt sigt. Hvis målet på sigt eksempelvis er at øge konkurrenceevnen, kan det være svært at isolere effekten af det konkrete projekts indflydelse på konkurrenceevnen. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at anvende parametre på et lavere niveau som mål for den tilsigtede effekt. Dette forudsætter dog, at der er en forventning om, at der er en sammenhæng til den langsigtede effekt. Fx kan et projekt omhandlende optimering af indretningen af svinestalde, som øger landmandens produktivitet, anvendes som parameter/indikator for effekten på sektorens øgede konkurrenceevne. For at kunne dokumentere, at et givet projekt kommer sektoren og samfundet til gode, er det væsentligt, at måleparametrene opgøres på så højt niveau som muligt. Da effektvurderingerne i nærværende rapport er gennemført allerede et år efter projekternes initiering, kan det dog være vanskeligt at opstille måleparametre på højt niveau, idet de som regel først viser sig langt ude i fremtiden. Som det fremgår af effektvurderingerne i rapporten, er de målbare parametre således i vidt omfang relateret til outputtet/resultaterne, som er meget projektnære, og dermed i mindre omfang relateret til de samfundsmæssige effekter. Figuren nedenfor illustrerer forandringsteorien 1. Input Aktivitet Output Effekt på kort sigt Effekt på lang sigt Rigsrevisionen, Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, november EFFEKTVURDERINGSrapport 17

10 Evalueringsmetode Effektvurderingerne er gennemført med anvendelse af målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. Den første tilgang har til formål at afdække, om målene med et givet projekt er opfyldt eller ej, og den anden tilgang søger at afdække de samlede effekter af projektet - både tilsigtede og utilsigtede effekter. Begge tilgange er meget anvendelige men har dog også nogle ulemper, som er vigtige at være bevist om. Målopfyldelsesevaluering vanskeliggøres, hvis de udmeldte mål med et projekt ikke er konkrete, operationelle og målbare. Men forudsat at målene er klart formuleret, gør tilgangen det muligt at vurdere, om målene er implementeret, og om indsatsen lever op til intentionerne. Effektevaluering har den ulempe, at det kan være svært at isolere effekten af indsatsen, og den opnåede effekt kan dermed skyldes andre faktorer end resultaterne fra projektet. Uanset hvilken evalueringstilgang der vælges, vil der være en række metodemæssige udfordringer forbundet med tilgangen. Det er vurderingen, at ulemperne ved de to beskrevne evalueringstilgange er håndterbare og i vidt omfang mindskes ved at anvende en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, jf. beskrivelse heraf i det følgende. 5.4 Gennemførsel af effektvurderingerne For at sikre sammenlignelighed på tværs af projekterne og en tilstrækkelig faglig dybde i effektvurderingerne gøres der både brug af spørgeskemaer (kvantitativ tilgang) og interview (kvalitativ tilgang). Metoderne beskrives nedenfor. Kvantitativ tilgang De udvalgte projekter har pr. mail fået tilsendt et spørgeskema indeholdende spørgsmål, såsom i hvilken grad projektet har opnået de resultater, der forventedes ved projektets start, og om der fortsat er samme forventning til effekterne af projektet. Spørgeskemaet indeholder både kvantificerede, lukkede spørgsmål samt spørgsmål af mere åben karakter. Som supplement til effektvurderingsskemaet gøres også brug af den afrapportering, som alle projekter skal aflægge ved årets afslutning. Denne afrapportering består dels af en faglig beretning, dels af et tilskudsregnskab. Sidstnævnte er særdeles nyttigt i forbindelse med effektvurderingerne, idet det af regnskabet blandt andet fremgår, om alle projektmidlerne er anvendt, i hvilken grad projektet er gearet med midler fra andre steder, og hvilke eventuelle samarbejdspartnere der har været involveret i projektet. Kvalitativ tilgang Udover den kvantitative tilgang er der for hvert projekt gennemført et dybtgående interview med projektlederen. Formålet med interviewet er dels at spørge ind til detaljer i besvarelsen af de kvantitative spørgeskemaer, dels at spørge ind til særlige udfordringer, gevinster, processer m.v., som kan være svære at håndtere kvantitativt i et spørgeskema. 18 EFFEKTVURDERINGSrapport 19

11 AF Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, April KAFrapporten