VÆG. Effektvurderingsrapport. Kvægafgiftsfonden
|
|
- Amanda Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆG Effektvurderingsrapport 2014 Kvægafgiftsfonden
2 2
3 Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Sundere Slagtekalve - mindre forbrug af antibiotika 8 Effektvurdering 2: Vurdering af kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning 12 Bilag: Metode 16 EFFEKTVURDERINGSrapport 3
4 1 1.0 Indledning 1.1 Formål med effektvurderingerne Formålet med at gennemføre effektvurderinger af udvalgte projekter er tosidet. For det første gennemføres effektvurderinger for at kontrollere og få dokumenteret viden om anvendelsen af bevillingsmidlerne. Herved opnås indsigt i, i hvilket omfang projekterne lever op til den formålsbeskrivelse, der er anført i ansøgningen til fonden. For det andet gennemføres effektvurderingerne for at opnå læring og større kendskab til, hvilke konkrete resultater og effekter projekterne munder ud i. I den forbindelse sættes der ikke mindst fokus på, hvordan resultaterne videreformidles til og implementeres af slutbrugerne. Sidstnævnte kommer ikke kun den enkelte slutbruger til gavn men gavner hele samfundet og samfundsøkonomien. Effektvurderingerne gennemføres med udgangspunkt i Fødevareministeriets bekendtgørelse for landbrugets fonde, hvoraf det fremgår: det påhviler fondene at vurdere effekten af udvalgte aktiviteter. 1.2 Metode Kvægafgiftsfonden giver hvert år støtte til omkring 30 projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være forholdsvist forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelser m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte effektvurderede projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteorien udgør et godt teoretisk fundament, når projekter skal effektvurderes, idet den gør 4
5 det muligt at følge målene for et konkret projekt fra initiering til afslutning. Med denne grundsten er effektvurderingerne yderligere genenmført med anvendelse af målopfyldelses- og effektevaluering. I bilaget bagerst i rapporten er metoden nærmere beskrevet. 1.3 Udvalgte projekter til effektvurdering Kvægafgiftsfondens bestyrelse har udvalgt to projekter til effektvurderinger. De udvalgte projekter er: 1. Sundere slagtekalve mindre forbrug af antibiotika, v. Videncentret for Landbrug (nu SEGES). 2. Vurdering af kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning, v. Kødbranchens Fællesråd. EFFEKTVURDERINGSrapport 5
6 2 2.0 Overordnede resultater af effektvurderingerne 2.1 Projekterne giver mening! Begge projekter vurderer, at de i høj grad har opnået de resultater, som de forventede ved projektets start. Projekterne bidrager til at opnå følgende effekter: 1. Sundere slagtekalve mindre forbrug af antibiotika bidrager til at forbedre sundheden i slagtekalvebesætningerne og til at mindske forbruget af antibiotika. Det styrker økonomien i de enkelte bedrifter og mindsker risikoen for fremtidige problemer omkring antibiotikaresistens. 2.4 Resultaterne formidles bredt De to projekter har formidlet resultaterne bredt og har gjort brug af flere forskellige formidlingskanaler, jf. figuren på næste side. 2. Vurdering af kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning er med til at skabe overblik over den samlede produktions miljøbelastning og dermed grundlag for fremtidige indsatser mod forurening, ligesom øget viden forbedrer muligheden for at bevare en god relation til forbrugerne. 2.2 Projekternes resultater er generiske og anvendelige Projektet vedrørende Sundere slagtekalve genererer resultater, som vil kunne anvendes direkte af alle kvægproducenter, mens projektet vedrørende kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning har potentiale til at komme alle kvægproducenter til gode i form af bedre afregning og fremtidige miljøforbedringer. Projekterne lever dermed op til kravet om at være generiske og bibringe nytte til sektoren og samfundet generelt, mens deres effekter indtræder både umiddelbart og på længere sigt. 6
7 Projekterne er formidlet gennem alle fire kanaler Egen hjemmeside En eller flere artikler Konferencer, seminarer, åbent hus el. lign. EFFEKTVURDERINGSrapport Faglige møder 7
8 Sundere Slagtekalve - mindre forbrug af antibiotika
9 Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Kvægafgiftsfonden i 2014: Projektets samlede budget i projektperioden: Sundere slagtekalve mindre forbrug af antibiotika Videncentret for Landbrug (nu: SEGES) 400 t.kr. (100 pct. finansiering) 1,4 mio. kr. Projektperiode: Projektets samlede budget i projektperioden: mio. kr. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, EFFEKTVURDERINGSrapport 9
10 3.1 Projektets baggrund og formål Der anvendes i dag væsentligt mere antibiotika i slagtekalvebesætninger end i andre produktionsgrene inden for kvægbruget. Men når sygdomsbakterier behandles med antibiotika, er der risiko for, at de udvikler resistens. Som følge heraf bliver sygdomsbakterierne endnu sværere og mere ressourcekrævende at behandle med antibiotika. Idet der heller ikke findes brugbare alternativer, er det vigtigt, at antibiotika anvendes i det rette omfang. Projektet har til formål at identificere de faktorer, der har betydning for sundheden i slagtekalve-besætningerne, så sygdom dels kan forebygges, dels hurtigt kan identificeres, så antibiotika anvendes optimalt. 3.2 Resultater I alt 34 slagtekalveproducenter har deltaget i projektet. Producenterne er udvalgt på baggrund af deres forbrug af antibiotika samt dødeligheden i besætningerne. De involverede besætninger har via møder og workshops udvekslet erfaringer med særlig fokus på, hvordan management, fodring, opstaldning, holdstørrelse og krav til leverandører af småkalve håndteres på besætningerne. Det var i starten af projektet hensigten, at erfaringerne skulle opsamles i en manual, som skulle identificere de indsatser, der bedst højner sundheden i besætningerne. Imidlertid blev det i løbet af projektperioden tydeligt, at besætningerne var meget forskellige, og at det derfor ikke var muligt at udarbejde en manual, som kunne rumme de mange facetter i den daglige drift, som har indflydelse på kalvenes sundhed. I stedet er der udarbejdet en række artikler, som har fokus på særskilte problemstillinger med udgangspunkt i forskellige typer af produktion, og som derved bliver mere nærværende og giver mere nytte for producenten. En af de grundlæggende erfaringer fra projektet er, at smittepresset hos kalvene er en væsentlig faktor for sygdomsforekomst og medicinforbrug. Dårlig hygiejne bidrager til et højere smittepres omkring kalvene, og det kan aflæses direkte i dødeligheden i besætningerne. I forbindelse med besøgene på besætningerne er staldforhold og managements betydning for sundheden og medicinforbruget hos slagtekalve blevet registreret. Resultatet fra besøgene viste, at smittepresset målt i hygiejneniveau og belægningsgrad har meget stor betydning for dødelighed og medicinforbrug, jf. tabellerne nedenfor: Hygiejneniveau God Middel Lav a Dødelighed 5,9 pct. 11,9 pct. 12,8 pct. Note: a) Hygiejneniveauet er vurderet forholdsvist subjektivt og omfatter fodertrug, vandkopper, liggearealer, vægge m.v. Ved god hygiejne er niveauet fundet tilfredsstillende på næsten alle punkter, ved middel hygiejne er accepteret mindre afvigelser, ved dårlig hygiejne har vurderingen af mindst ét forhold været uacceptabelt. Belægningsgrad Høj Middel Lav b Medicinforbrug 4,7 ADD c 2,0 ADD 1,7 ADD Noter: b) Ved lav belægning menes mindst 4 m² pr. kalv, middel svarer til ca. 3-4 m² pr. kalv og høj belægning svarer til mindst ét staldafsnit med mindre end 3 m² pr. kalv. c) ADD: Anvendt daglig dosis. Den mængde antibiotika en standard ko får i antibiotika-behandling pr. dag. En anden faktor, der bidrager væsentligt til at styre smittepresset i besætningen, er tidlig udpegning og behandling af syge dyr. Traditionelt bliver eksempelvis lungelidelser først behandlet, når kalven hoster, puster og har mistet ædelysten. Disse tegn tyder på fremskreden sygdom, og behandling på dette sene tidspunkt giver ofte et dårligt resultat pga. kroniske skader i lungevævet. Kalve med kroniske skader bliver behandlet igen og igen med samme dårlige resultat, og de påvirker besætningens medicinforbrug uden nogen effekt. Tidlig udpegning og behandling af syge dyr giver bedre effekt af medicinske behandlinger. Samtidig falder smittepresset, når syge kalve ikke belaster deres boksfæller gennem et langt sygdomsforløb. Håndtering og opstaldning af syge kalve er endnu et område, der kan bidrage til at styre smittepresset. I mange produktionsanlæg er udnyttelse af syge-og isolationsfaciliteter ikke opprioriteret, og derfor går syge kalve rundt blandt deres raske boksfæller og øger smittepresset. Ydermere kan syge dyr have svært ved at finde ro eller komme op og få ædt tilstrækkeligt, når de skal klare sig i en stor flok, og det bidrager til at forhale sygdommen. Strategisk brug af sygebokse vil give sundhed og velfærd et løft i mange slagtekalveproduktioner. 10
11 3.3 Effekten for den enkelte landmand Projektet giver slagtekalveproducenter overblik over de faktorer, der har størst betydning for kalvenes sundhed, og dermed kan de lettere indrette bedriften på en sundhedseffektiv måde. Øgede krav til kalvenes sundhed og pasning fra slagtekalveproducenter kan have en positiv afsmittende effekt også hos de mælkeproducenter, der er leverandører af kalve. Desuden vil nedsat sygdomsforekomst og færre sygdomsbehandlinger resultere i et øget afkast til slagtekalveproducenterne samt bedre tilvækst og foderudnyttelse, der styrker økonomien yderligere. 3.4 Effekten for samfundet Projektet har været med til at give input til, hvordan sundheden ved hjælp af opmærksomhed og management på bedriften kan højnes, således at behovet for antibiotika reduceres. Opbygning af tillid til og erfaringer med ny management har taget længere tid end forventet, og potentialet for yderligere reduktion vurderes derfor at være til stede. 3.5 Formidling og implementering Projektets resultater er blevet formidlet gennem de trykte landbrugsmedier. Derudover er VFL Kvægs Slagtekalvenyhedsbrev blevet brugt som formidlingskilde direkte til slagtekalveproducenterne, lige som resultaterne er formidlet via erfa-gruppemøder og møder for slagtekalveproducenter. Størstedelen af de involverede bedrifter har implementeret de resultater, som på den enkelte bedrift forventes at give en effekt, ligesom formidlingen af projektets resultater forventes at resultere i, at op mod 75 pct. af alle kvægproducenter inden for fem år vil implementere resultaterne. Det var målet, at projektets resultater ville medføre et markant og generelt fald i medicinforbruget i slagtekalvebesætningerne i løbet af Det observerede fald i projektperioden har imidlertid været begrænset. Det gennemsnitlige medicinforbrug i de 200 største slagtekalvebesætninger er fra start til udløb af projektet ændret fra 1,3 til 1,2 ADD. EFFEKTVURDERINGSrapport 11
12 Vurdering af kalve- og oksekød samlede miljøbelastning
13 Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Kvægafgiftsfonden i 2014: Vurdering af kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning. Kødbranchens Fællesråd. 565 t.kr. (100 pct. finansiering) Samlet budget i projektperioden: Samarbejdspartnere: t.kr. Teknologisk Institut (DMRI) og Aarhus Universitet Projektperiode: Projektets samlede budget i projektperioden: mio. kr. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, EFFEKTVURDERINGSrapport 13
14 4.1 Projektets baggrund og formål Oksekødsbranchen oplever i disse år stigende krav fra forbrugere og detailhandel til dokumentation af bæredygtighed og miljøperformance både nationalt og internationalt. Samtidig er det forventningen, at den politiske opmærksomhed og lovreguleringen spidser til. Således er det nødvendigt at have et bedre kendskab til den faktiske miljø- og klimapåvirkning - både for at kunne være i en fagligt velfunderet dialog med forbrugere og detailhandel, og for at kunne dokumentere kvægkødsektorens miljøpåvirkning, belyse forbedringspotentialer og foretage de faktiske ændringer, som ny regulering vil kunne indebære. Projektet har til formål at afdække miljøbelastningen af oksekød fordelt på de væsentligste typer af kvægproduktionstyper i Danmark fordelt på race, slagtetidspunkt, malkekøer eller kødkvæg, økologiske/konventionelle m.m. Arbejdet har baseret sig dels på ny dataindsamling, dels på tidligere studier. Miljøbelastningen er baseret på en livscyklusvurdering, hvor hele kæden er tænkt ind, og hvor flere afgørende miljøparametre er medtaget. Hvor hidtidige rapporter oftest har fokuseret på primærproduktionen, altså landmandens andel af produktionen, har dette projektet i højere grad skabe indsigt i hele produktkædens miljøbelastning inklusive foder- og slagteriproduktionen, eksempelvis målt på forbrug af vand og energi, emissioner til luft arealanvendelse m.v. 4.2 Resultater Projektets faglige resultater er tilvejebragt og samlet i rapporten Environmental impact of beef by life cycle assessment (LCA) - 13 Danish beef production systems. Rapporten baserer sig dels på en vidensopsamling på dele af oksekødets livscyklus opdelt ud fra fx dyrenes alder, køn, fodring mv., dels på indsamlede data fra slagterier, og endelig på konkrete LCA-vurderinger for 13 forskellige kvægproduktionstyper, hvor miljøbelastningen er opgjort for produkternes samlede livscyklus fra primærproduktion til endelig kødudskæring. Analysen omfatter følgende miljøparametre; klimabelastning, arealanvendelse, biodiversitet, fossil energi, påvirkning med næringsstoffer og forsuring. De enkelte produktionstyper er opgjort på de forskellige typer af miljøparametre. Blandt resultaterne kan nævnes, at: Kød fra de forskellige typer af malkekvægsproduktionen har omtrent samme belastning på klima, forsuring og eutrofiering (forurening med næringsstoffer). Belastningen på klima, forsuring og eutrofiering fra kødkvæg er ca. den dobbelte for stude, den tredobbelte for kalve og ungkvæg, og den firedobbelte for kødracen skotsk højlandskvæg. Mens kød fra malkekvæg har en beskeden, negativ indvirkning på biodiversiteten, har kødkvægproduktionen til gengæld en stor positiv effekt. Der er ikke foretaget nogen samlet rangordning af produktionstyperne, idet det ikke har været intentionen at sammenligne forskellige miljøparametre med hinanden. Projektet har ikke produceret egentlige, praktiske anbefalinger til hverken landmænd, slagterier eller andre interessenter. Rapporten viser dog, at der er et stort potentiale for at mindske miljøbelastningen ved at opnå en bedre udnyttelse af de dyr, der rent faktisk slagtes, altså ved i højere grad at anvende indvolde og ukurante udskæringer til menneskeføde. Dette skyldes, at langt den største del af belastningen fra oksekød kan føres tilbage til primærproduktionen, og kun en mindre del af belastningen skyldes forarbejdningen på slagterierne. Hæves eksempelvis udnyttelsen af en slagtekalv fra ca. 50 pct. af dens samlede vægt til den optimale udnyttelse på ca. 63 pct., vil klimabelastningen falde med ca. 20 pct. 4.3 Effekten for den enkelte landmand Projektets formål har været at generere viden og medvirke til at sikre oksekød en fortsat fremtrædende og legitim position i detailhandelen, idet projektet har givet mulighed for en fagligt velfunderet dialog med forbrugerne. Projektet vil således have den afledte effekt for landmanden, at afsætningsmulighederne og dermed afregningen - styrkes. På sigt kan der også være skabt grundlag for det fortsatte arbejde med at reducere miljø- og klimabelastningen, og for at kunne leve op til faktiske krav om dokumentation af bæredygtighed, der kan opstå som følge af samfundsmæssige ønsker og ny regulering. 4.4 Effekten for samfundet Yderligere viden om oksekøds miljø- og klimapåvirkning er vigtig for, at der kan tages de rigtige initiativer med henblik på at mindske de negative effekter på eksempelvis klima og miljø, og skabe eller fremme de positive effekter, eksempelvis på biodiversiteten. Denne viden kan samtidig danne grundlag for, at der i detailhandelen i videre udstrækning tages hensyn til 14
15 de forskellige typer oksekøds miljø- og klimapåvirkning, således at markedet i sig selv kan skabe en bevægelse i retning af øget bæredygtighed i kvægsektoren. Effekterne kan således i sidste ende resultere i bl.a. mindsket klimapåvirkning, øget biodiversitet og bedre vandmiljø, men en nærmere kvantificering kan ikke foretages på baggrund af projektets resultater. 4.5 Projektets formidling Kommunikationen af projektets resultater til landmænd, slagterier, forbrugere, detailhandel og øvrige interessenter foretages først i Der er bl.a. planlagt deltagelse i workshops, bredt orienteret formidling gennem pressen og inddragelse i videre samarbejde med danske og internationale forskere. Dertil fremhæves i den eksterne vurdering bl.a. følgende: at rapporten er ikke helt konsekvent i sine valg af data; at der er for stort fokus på klima- frem for miljøspørgsmål; at undersøgelsen af primærproduktionen burde være delt op på flere faktorer, så som foderproduktion, gødning m.m.; og at det forekommer urealistisk at anvende en større del af dyrene til menneskeføde, da en større omlægning af spisevanerne forekommer urealistisk, og at der derfor burde være større fokus på muligheden for at mindske klima- og miljøbelastningen under produktionen. Til det sidste har tilskudsmodtager dog bemærket, at en øget udnyttelse af dyrene til menneskeføde primært skal realiseres gennem eksport til lande, hvor det ikke nødvendigvis vil kræve en omlægning af spisevanerne. 4.6 Ekstern evaluering Rapporten Environmental impact of beef by life cycle assessment (LCA) - 13 Danish beef production systems, er blevet sendt til uvildig vurdering hos en ekspert i livscyklusanalyser hos Københavns Universitet. Det er her blevet vurderet, at der er tale om en spændende og meget grundigt fremstillet rapport, men at rapporten også det komplekse indhold taget i betragtning burde være mere pædagogisk og letlæseligt fremstillet. EFFEKTVURDERINGSrapport 15
16 5 5.0 Bilag: Metode 5.1 Udvælgelse af projekter Hver fondsbestyrelse i produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug udvælger 2-3 projekter ved simpel udvælgelse til effektvurdering. Promilleafgiftsfonden udvælger seks projekter på tværs af driftsgrenene. 5.2 Tidspunkt for gennemførsel af effektvurderingerne Bevillingerne fra promille- og produktionsafgiftsfondene er 1-årige, og af denne grund gennemføres effektvurderingerne i forbindelse med bevillingsårets afslutning. 5.3 Den teoretiske ramme Promille- og produktionsafgiftsfondene giver til sammen årligt støtte til flere hundrede projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være meget forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelse m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen for alle typer af projekter tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteori I forbindelse med tilskudsmodtagernes projektansøgninger bliver de bedt om at angive formålet med proj-ektet, hvilke aktiviteter der ønskes gennemført, hvilke produktionsmål de gennemførte aktiviteter skal resultere i, og endelig skal de angive, hvilke effekter de på sigt forventer projektets resultater vil medføre, herunder fx mindre forurening, kompetenceløft, eller øget konkurrenceevne. I den teoretiske verden svarer ansøgningsskemaet således til projektets forandringsteori. Temaerne i ansøgningsskemaet (forandringsteorien) hjælper den enkelte ansøger med at gennemføre en analyse af, hvordan den tilsigtede effekt skal nås. Gennem forandringsteorien beskrives, hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at opnå de effekter for den målgruppe, som projektet vedrører. Herved sandsynliggøres, at de gennemførte aktiviteter på sigt vil medføre de ønskede effekter. På baggrund af ovenstående kan der opstilles parametre for målopfyldelsen dvs. hvilke succesparametre, der skal være gældende for, at projektet er gennemført succesfuldt. Figuren nedenfor illustrerer forandringsteorien 1. Input Aktivitet Output Effekt på kort sigt Effekt på lang sigt Rigsrevisionen, Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, november 2013.
17 Følgende kategorisering af mål bliver anvendt: Aktivitetsmål udtrykker forholdet mellem input og aktiviteter. Ressourcer kan være penge, arbejdskraft el.lign., og aktivitetsmålet udtrykker dermed, hvilke aktiviteter der kan gennemføres med de input, der er til rådighed. Fx et demonstrationsforløb eller udvikling af en ny kombisti til farende søer. Produktionsmål udtrykker det output/de resultater, de gennemførte aktiviteter skal resultere i. Fx at 300 personer deltager i en demonstration, eller at der er udviklet en ny kombisti til farende søer, som tilbydes på markedet inden for to år. Effektmål vedrører den tilsigtede effekt af en indsats på det omgivende samfund. Fx øget konkurrenceevne, mindre forurening og/eller bedre dyrevelfærd. Effektmålene kan både opgøres på kort og på langt sigt. Det kan imidlertid være vanskeligt at opstille parametre for den langsigtede effekt og det kan være endnu sværere at måle effekten på langt sigt. parametre på et lavere niveau som mål for den tilsigtede effekt. Dette forudsætter dog, at der er en forventning om, at der er en sammenhæng til den langsigtede effekt. Fx kan et projekt omhandlende optimering af indretningen af svinestalde, som øger landmandens produktivitet, anvendes som parameter/indikator for effekten på sektorens øgede konkurrenceevne. For at kunne dokumentere, at et givet projekt kommer sektoren og samfundet til gode, er det væsentligt, at måleparametrene opgøres på så højt niveau som muligt. Da effektvurderingerne i nærværende rapport er gennemført allerede et år efter projekternes initiering, kan det dog være vanskeligt at opstille måleparametre på højt niveau, idet de som regel først viser sig langt ude i fremtiden. Som det fremgår af effektvurderingerne i rapporten, er de målbare parametre således i vidt omfang relateret til outputtet/resultaterne, som er meget projektnære, og dermed i mindre omfang relateret til de samfundsmæssige effekter. Hvis målet på sigt eksempelvis er at øge konkurrenceevnen, kan det være svært at isolere effekten af det konkrete projekts indflydelse på konkurrenceevnen. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at anvende EFFEKTVURDERINGSrapport 17
18 Evalueringsmetode Effektvurderingerne er gennemført med anvendelse af målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. Den første tilgang har til formål at afdække, om målene med et givet projekt er opfyldt eller ej, og den anden tilgang søger at afdække de samlede effekter af projektet både tilsigtede og utilsigtede effekter. Begge tilgange er meget anvendelige men har dog også nogle ulemper, som er vigtige at være bevist om. Målopfyldelsesevaluering vanskeliggøres, hvis de udmeldte mål med et projekt ikke er konkrete, operationelle og målbare. Men forudsat at målene er klart formuleret, gør tilgangen det muligt at vurdere, om målene er implementeret, og om indsatsen lever op til intentionerne. Effektevaluering har den ulempe, at det kan være svært at isolere effekten af indsatsen, og den opnåede effekt kan dermed skyldes andre faktorer end resultaterne fra projektet. Uanset hvilken evalueringstilgang der vælges, vil der være en række metodemæssige udfordringer forbundet med tilgangen. Det er vurderingen, at ulemperne ved de to beskrevne evalueringstilgange er håndterbare og i vidt omfang mindskes ved at anvende en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, jf. beskrivelse heraf i det følgende. 5.4 Gennemførsel af effektvurderingerne For at sikre sammenlignelighed på tværs af projekterne og en tilstrækkelig faglig dybde i effektvurderingerne gøres der både brug af spørgeskemaer (kvantitativ tilgang) og interview (kvalitativ tilgang). Metoderne beskrives nedenfor. Som supplement til effektvurderingsskemaet gøres også brug af projektets tilskudsregnskab. Regnskabet er særdeles nyttigt i forbindelse med effektvurderingerne, idet det af regnskabet blandt andet fremgår, om alle projektmidlerne er anvendt, i hvilken grad projektet er gearet med midler fra andre steder, og hvilke eventuelle samarbejdspartnere der har været involveret i projektet. Kvalitativ tilgang Udover den kvantitative tilgang er der for de udvalgte projekter gennemført et dybtgående interview med projektlederen. Formålet med interviewet er dels at spørge ind til detaljer i besvarelsen af de kvantitative spørgeskemaer, dels at spørge ind til særlige udfordringer, gevinster, processer m.v., som kan være svære at håndtere kvantitativt i et spørgeskema. Ekstern ekspertvurdering Endelig har fondenes sekretariat for visse projekters vedkommende anmodet uvildige tredjeparter om at give deres vurdering af projektets resultater i lyset af de målsætninger for projektet, der på forhånd var udstukket. I disse tilfælde er vurderingerne særskilt beskrevet under de enkelte effektvurderinger. Kvantitativ tilgang De udvalgte projekter har besvaret et onlinebaseret spørgeskema indeholdende spørgsmål om, i hvilken grad projektet har opnået de resultater, der forventedes ved projektets start, og hvilke effekter for landmanden og samfundet det forventes, at projektet vil afstedkomme. Spørgeskemaet indeholder både kvantificerede, lukkede spørgsmål samt spørgsmål af mere åben karakter. 18
19 EFFEKTVURDERINGSrapport 19
20 VÆG Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, April Kvægafgiftsfonden
Effektvurderingsrapport
AFKAF Effektvurderingsrapport 2013 Kvægafgiftsfonden Indhold 2 Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Udvikling af den optimale ko 8 Effektvurdering 2: Den løbende
Læs mereEffektvurderingsrapport 2017
Hesteafgiftsfonden Indledning Effektvurderingsrapport 2017 Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at give Hesteafgiftsfondens bestyrelse overblik over og indblik i, hvilke resultater og effekter,
Læs mereEffektvurderingsrapport
Effektvurderingsrapport 2018 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål med effektvurderingerne... 3 1.2 Metode... 4 2. Projekttilskud og gearing i 2018... 6 3. Projekternes resultater... 6 3.1 Resultatopnåelse...
Læs mereEffektvurderingsrapport
ØLFØL Effektvurderingsrapport 2013 Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Forbrugerkontakt skaber større viden om biodynamisk
Læs mereVIN. Effektvurderingsrapport. svineafgiftsfonden
VIN Effektvurderingsrapport 2014 svineafgiftsfonden Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Afsætningsfremme af svinekød - Japan 8 Effektvurdering 2: Kødsaftanalyser
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mere6Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug
2016E6E6E6 6Effektvurderingsrapport Fonden for økologisk landbrug Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Fremme afsætning
Læs mereektvurderingsrapport 2017 Fonden for økologisk landbrug
17 17 Effektvurderings ektvurderingsrapport 2017 Fonden for økologisk landbrug Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Økologi
Læs mere5KVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden
5KVÆG Effektvurderingsrapport 2015 Kvægafgiftsfonden Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 8 Effektvurdering 1: Smitterisiko og sygdomsforebyggelse i forbindelse med flytning
Læs mere5Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug
5Effektvurderingsrapport 2015 Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 8 Økologiske markforsøg højere udbytte og mere robust produktion i kløvergræs
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereKVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden
16 KVÆG ektvurderings Effektvurderingsrapport 2016 Kvægafgiftsfonden Kvægafgiftsfonden Indledning Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Smertebehandling
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereLandbrug & Fødevarer Kvæg. Strategi 2020
Landbrug & Fødevarer Kvæg Strategi 2020 KVÆGBRUGETS VISION Danske mælke- og oksekødsproducenter er også i 2025 blandt verdens mest bæredygtige, innovative og troværdige. Vores produkter er efterspurgt
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrugs strategi
Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for
Læs mereEffektvurderingsrapport
Effektvurderingsrapport 2014 Promilleafgiftsfonden for landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Kødsaftanalyser - Salmonellahandlingsplan for svin 10 Afsætningsfremme
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereAnsøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.
Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2013 De grå tekstbokse skal betragtes som en vejledning og skal slettes inden ansøgningen sendes til fonden. Bemærk at punktet med underskriften skal være på den første side
Læs mereBaggrund om landbrugsfondene
Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring
Læs mereHelhedsorienteret Risikostyring
Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde
Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen
Læs mereSVIN Effektvurderingsrapport Svineafgiftsfonden
17 SVIN ektvurderings Effektvurderingsrapport 2017 Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Afsætningsfremme af Svinekød
Læs mereInformationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder
Informationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder Dagens program 1) Baggrund og formål med projektet v., Center for Børn, Unge og Familier
Læs mereLokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereEffektvurdering 2017
Effektvurdering 2017 Oplysninger om projektet Projektets titel: Brug af BioSecure til at stoppe kalvesygdomme Projektstart (måned/år, fx 01/2017): 07/2017 Projektafslutning (måned/år, fx 12/2017): 12/2017
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereSådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Læs mereVi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereHer skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket SKP-indsats til isolerede sindslidende Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Vælg fra listen. Viborg Ansøger type
Læs merePulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage
Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mereVejledning til ansøgning:
Vejledning til ansøgning: Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2017 kl.12.00 Ansøgningsskema sendes udfyldt og underskrevet til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereGUDP. Handlingsplan 2019
GUDP Handlingsplan 2019 1 Indledning GUDP Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram præsenterer hermed sin handlingsplan for 2019. Handlingsplanen er den første i GUDP s nye strategiperiode 2019-2022.
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereBeretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år
Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:
Læs mereVelkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen
Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Michael Maahr, Danske Bank Thomas Frederiksen, Danske Bank Torben Ulf Larsen, Hvor vil vi stille skarpt? Metode til risikostyring Danske Banks kreditvurdering
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereÅrstallet er året for gennemførelse af ansøgningsrunderne. Tilskuddet bliver givet til gennemførelse af indsatsen i det efterfølgende kalenderår.
Fonden for økologisk landbrug Juli 2016 1. Om puljen Vejledning om tilskud fra Fonden for økologisk landbrug Særpulje for tilskud til omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek + kompetenceopbygning
Læs mereGUDP Handlingsplan 2017
GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereNotat om gennemførte effektvurderinger for projekter støttet af fonde i 2011
Notat om gennemførte effektvurderinger for projekter støttet af fonde i 2011 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 1 1.1 Baggrund og formål... 1 1.2 Hvad er effektvurdering... 1 2. Effektvurdering af
Læs mereFonden for økologisk landbrug
2015 Pulje for tilskud til gennemførelse af omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek i primærsektoren i 2016 1. Puljens formål I Økologiaftalen 2015-2018 er der afsat 19 mio. kr. til at fremme
Læs mere(Det talte ord gælder)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den
Læs mereGUDP Handlingsplan 2018
GUDP Handlingsplan 2018 1 INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin handlingsplan for 2018. Handlingsplanen sætter rammen for GUDP s indsats i 2018, herunder ansøgningsrunder
Læs mereKVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Læs mereHvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres
Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereTil uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg
Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereSTRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018
STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Elektronisk system til udtagning af kødsaftprøver 4. Hovedformål
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereI medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:
Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen Ansøgning om prækvalificering af indsatser med fokus på at mindske betydningen af social baggrund Foråret 2018 Introduktion Det
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mere