Teknik- og Miljøudvalget Valdemarsgade Vordingborg. Onsdag den 17. august 2016

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Valdemarsgade Vordingborg Onsdag den 17. august 2016 Bemærkninger til offentlig høring af forslag til vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativerne i perioden 28. juni til 19. august Efter vurdering af det fremlagte materiale vedrørende forslag til vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativerne i perioden 28. juni til 19. august ønsker nedenstående lodsejergruppe at fremsætte nogle væsentlige bemærkninger til det materiale, som nu foreligger. Overordnet set bifaldes det, at der vedtages en specifik strategi for både den fysiske vandløbsforvaltning og revisionen af vandløbsdirektiverne. Særligt fordi manglende revision af vandløbsregulativerne, og den deraf afledte forvaltning af de enkelte vandløb, har pålagt nogle lodsejere periodisk uacceptable byrder i forhold til deres erhvervsmæssige udfoldelsesmuligheder. Strategioplæggets tilgang med at det prioriteres at tænke i individuelle løsninger til det enkelte vandløb samtidig med, at der skal tænkes i helheder til de enkelte afvandingsområder, har senest været præsenteret for lodsejerne i forbindelse med udmøntningen af dele af vandplansindsatsen. Derfor er det nødvendigt at fremhæve, at en lang række lodsejere, der har været direkte berørt af udmøntningen af vandløbsforvaltningen i Vordingborg Kommune, i varierende omfang kan fremdrage problemstillinger, der har haft betydelige konsekvenser for den enkelte. Samlet set tegner der sig et fælles billede fra disse lodsejere af, at både manglende forståelse inddragelse og fyldestgørende konsekvensafdækning har været et gennemgående forhold i flere sager, og har resulteret i at gruppen er meget tilbageholdende med at indgå aftaler om nye tiltag. Lodsejergruppen ser derfor frem til, at strategien fremadrettet vil sikre en mere transparent proces, hvor problematikkerne omkring afvandingssikkerhed, større transparens og bedre lodsejerinvolvering vil være helt centrale emner. Da lodsejergruppen repræsenterer mange interesser, som det først vil være relevant at fremdrage, når der arbejdes i forhold til de konkrete vandoplande, har vi valgt nogle af de generelle overvejelser, som lodsejerne har gjort sig på baggrund af punkt 5 i strategioplægget. Strategi for vandløbsforvaltning Strategioplægget påpeger ikke hvordan man vil håndtere opfølgning på gennemførte tiltag. I tilfælde, hvor der opstår utilsigtede gener, efterlyses klare rammer for, hvordan generne afhjælpes. Samme rammer bør prioritere opfølgning af eksisterende tiltag forud for, at der iværksættes nye tiltag, med mindre der er en klar ressourceallokering, der sikrer optimal gennemførsel af begge dele.

2 Side 2 Strategien bør formuleres, så involveringen af interessenterne differentieres i forhold til, om der er direkte og væsentlige interesser, som påvirker udøvelse af konkrete aktiviteter på de enkelte lokaliteter. Det være sig såvel erhvervsmæssige aktiviteter som konkrete rekreative aktiviteter. Interessenter, der har væsentlige interesser, bør have adgang til en mere aktiv involvering, såfremt de ønsker det, mens øvrige interessenter involveres på de vilkår, der kendes for forvaltningen i dag. Da frivillige løsninger prioriteres, vil det være nødvendigt at konkretisere, hvordan situationer, hvor der ikke kan opnås frivillighed, vil blive håndteret i praksis. Strategi for vandløbsvedligeholdelse Vandløbsvedligeholdelsens mål om at prioritere både afvandingssikkerhed og vandmiljøet bør afvejes mere konkret. Med forståelse for at overordnet planlægning på vandmiljøet eller EU direktiver vedrørende vandmiljøet kan pålægge restriktioner, der kan udfordre afvandingssikkerheden lokalt, er det væsentligt, at det specificeres, hvordan der skal ageres, når modsatrettede hensyn opstår. Både etablering af skyggegivende vegetation, grødeskæring, der fremmer selvrensende vandløb, og etablering af sandfang bør prioriteres konkret i forhold til afvandingssikkerheden. Præmisserne for de aftaler, der søges indgået for de nævnte tiltag, bør være planlagt, færdigbearbejdet i fællesskab med berørte lodsejere og en lodsejer rådgiver, og konsekvensafdækket i sådan et omfang, at et kriterie om fuld transparens for involverede lodsejere i afvandingsoplandet kan opfyldes. Strategi for vandparkering/vandforsinkelse, vandløbsregulering og vandløbsrestaurering Strategien lægger op til ensidig anvendelse, af etablering af vandparkeringsarealer for at genskabe bufferkapaciteten i vandløbssystemerne. Da lodsejernes faglige repræsentanter ikke har indgået i dette arbejde, og da disse kan pege på andre løsninger, der vil kunne enten supplere eller erstatte vandparkering på nogle lokaliteter, bør strategien åbnes op for andre løsninger end kun enkelte typer af vandparkeringsløsninger. Generelt set opfordres der til, at alle tiltag, der vedrører vandforsinkelse, vandløbsregulering og vandløbsrestaurering, holdes op mod afvandingssikkerhed og vægtes i forhold til frivillige aftalegrundlag. Indsatser, der vedrører restaureringer, bør ikke i et strategioplæg, der skal tænke i helheder, specificere, at fiskefaunaen skal tilgodeses i nogle tilfælde, uden at det er vægtet i forhold til øvrige interesser, der er for samme vandløbsstrækninger. Forvaltningen i Vordingborg Kommune har i flere tilfælde tilsidesat forslag om afvejning af andre interesser til fordel for netop fiskefaunaen. Det er ligeledes flere lodsejeres indtryk, at det politiske udvalg i nogle tilfælde ikke har været fuldt oplyst om denne praksis. Strategi for regulativrevision Hele spørgsmålet om regulativrevisionen er af så væsentlig betydning og har været efterspurgt så længe, at det ikke anses for rimeligt, at de fremtidige regulativbestemmelser gennemføres på baggrund af de fremlagte 7 punkter i strategioplægget. Strategioplægget for revisionsarbejdet i forbindelse med regulativerne bør sætte tidshorisont, økonomi og de rammer, der afgrænser arbejdet for selve revisionen. Dvs., strategien skal sikre, at der er såvel faglige som økonomiske ressourcer tilgængelige, sikre at arbejdet gennemføres indenfor en given tidsramme og at materialet kan udarbejdes, bringes i høring og efterbehandles i sådan et

3 Side 3 omfang, at kriteriet om både helhedsplanlægning, transparens og inddragelse af relevante interessenter er opfyldt. Derudover forventer gruppen, at få fremlagt udkast til nye regulativer inden de sættes i høring, således at gruppen har medindflydelse på hvordan de udformes og deres indhold. Dette er et væsentligt krav, da vi oplever at input fra høringssvar ikke altid afspejler sig i det endelige resultat. Høringsperioder bør endvidere ikke placeres i ferier eller arbejdsintensive perioder, som for landbrugets vedkommende, høsten. På baggrund af det fremlagte høringsmateriale er det som lodsejer ikke muligt at danne sig et entydigt billede af de overordnede rammer for arbejdet omkring regulativrevisionen. Der anmodes derfor om, at strategioplægget ændres således, at det tydeligt fremgår, hvordan arbejdet skal gennemføres, hvilke ressourcer, der er afsat, hvordan processen håndterer interessentinddragelsen samt konsekvenserne, såfremt arbejdet ikke er afsluttet inden Gruppen ønsker også belyst, hvordan der tages højde for konsekvenser af evt. tiltag i vandplanerne i regulativerne. Rådgivning Et afgørende punkt for lodsejergruppen er at vi får mulighed for at blive fagligt bedre forberedt til at vurdere konkrete tiltag der vedrører vores ejendomme og erhverv. Forvaltningen tilknytter i dag eksterne rådgivere på de enkelte projekter. Lodsejernes hidtidige oplevelser er, at flere af de projekterende rådgivningsfirmaer, ved afvejning af interessekonflikter, fremsætter resultater og konklusioner der afspejler at deres honorar betales af forvaltningen. Fremadrettet ønsker lodsejerne derfor at der stilles professionel rådgivning efter eget valg til rådighed når der gennemføres konkrete tiltag på de enkelte ejendomme. Med udgangspunkt i de fremlagte bemærkninger ser nedenstående lodsejere frem til et fremadrettet konstruktivt samarbejde. Skulle der være spørgsmål eller ønske om uddybning af noget af det fremsatte, står vi selvfølgelig til disposition. Venlig hilsen Mern Vandløbslaug Sværdborg Vandløbslaug Borre Pumpe og Digelaug Ålauget Præstegårdsgrøften Sprove Enge Landvindingslaug Nysø Iselinge Petersgård Marienborg Landvindingslaget Askeby og Røddinge Søer Landvindingslaget Kindvig Enge Maglemose Pumpe og Digelaug Damsholte Lilliendal og Beldringe Rosenfeldt Høvdingsgaard Stensbygaard Lundemose Engelholm

4 Teknik- og Miljøudvalget Valdemarsgade Vordingborg Onsdag den 17. august 2016 Bemærkninger til offentlig høring af forslag til vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativerne i perioden 28. juni til 19. august Efter vurdering af det fremlagte materiale vedrørende forslag til vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativerne i perioden 28. juni til 19. august ønsker nedenstående lodsejergruppe at fremsætte nogle væsentlige bemærkninger til det materiale, som nu foreligger. Overordnet set bifaldes det, at der vedtages en specifik strategi for både den fysiske vandløbsforvaltning og revisionen af vandløbsdirektiverne. Særligt fordi manglende revision af vandløbsregulativerne, og den deraf afledte forvaltning af de enkelte vandløb, har pålagt nogle lodsejere periodisk uacceptable byrder i forhold til deres erhvervsmæssige udfoldelsesmuligheder. Strategioplæggets tilgang med at det prioriteres at tænke i individuelle løsninger til det enkelte vandløb samtidig med, at der skal tænkes i helheder til de enkelte afvandingsområder, har senest været præsenteret for lodsejerne i forbindelse med udmøntningen af dele af vandplansindsatsen. Derfor er det nødvendigt at fremhæve, at en lang række lodsejere, der har været direkte berørt af udmøntningen af vandløbsforvaltningen i Vordingborg Kommune, i varierende omfang kan fremdrage problemstillinger, der har haft betydelige konsekvenser for den enkelte. Samlet set tegner der sig et fælles billede fra disse lodsejere af, at både manglende forståelse inddragelse og fyldestgørende konsekvensafdækning har været et gennemgående forhold i flere sager, og har resulteret i at gruppen er meget tilbageholdende med at indgå aftaler om nye tiltag. Lodsejergruppen ser derfor frem til, at strategien fremadrettet vil sikre en mere transparent proces, hvor problematikkerne omkring afvandingssikkerhed, større transparens og bedre lodsejerinvolvering vil være helt centrale emner. Da lodsejergruppen repræsenterer mange interesser, som det først vil være relevant at fremdrage, når der arbejdes i forhold til de konkrete vandoplande, har vi valgt nogle af de generelle overvejelser, som lodsejerne har gjort sig på baggrund af punkt 5 i strategioplægget. Strategi for vandløbsforvaltning Strategioplægget påpeger ikke hvordan man vil håndtere opfølgning på gennemførte tiltag. I tilfælde, hvor der opstår utilsigtede gener, efterlyses klare rammer for, hvordan generne afhjælpes. Samme rammer bør prioritere opfølgning af eksisterende tiltag forud for, at der iværksættes nye tiltag, med mindre der er en klar ressourceallokering, der sikrer optimal gennemførsel af begge dele.

5 Side 2 Strategien bør formuleres, så involveringen af interessenterne differentieres i forhold til, om der er direkte og væsentlige interesser, som påvirker udøvelse af konkrete aktiviteter på de enkelte lokaliteter. Det være sig såvel erhvervsmæssige aktiviteter som konkrete rekreative aktiviteter. Interessenter, der har væsentlige interesser, bør have adgang til en mere aktiv involvering, såfremt de ønsker det, mens øvrige interessenter involveres på de vilkår, der kendes for forvaltningen i dag. Da frivillige løsninger prioriteres, vil det være nødvendigt at konkretisere, hvordan situationer, hvor der ikke kan opnås frivillighed, vil blive håndteret i praksis. Strategi for vandløbsvedligeholdelse Vandløbsvedligeholdelsens mål om at prioritere både afvandingssikkerhed og vandmiljøet bør afvejes mere konkret. Med forståelse for at overordnet planlægning på vandmiljøet eller EU direktiver vedrørende vandmiljøet kan pålægge restriktioner, der kan udfordre afvandingssikkerheden lokalt, er det væsentligt, at det specificeres, hvordan der skal ageres, når modsatrettede hensyn opstår. Både etablering af skyggegivende vegetation, grødeskæring, der fremmer selvrensende vandløb, og etablering af sandfang bør prioriteres konkret i forhold til afvandingssikkerheden. Præmisserne for de aftaler, der søges indgået for de nævnte tiltag, bør være planlagt, færdigbearbejdet i fællesskab med berørte lodsejere og en lodsejer rådgiver, og konsekvensafdækket i sådan et omfang, at et kriterie om fuld transparens for involverede lodsejere i afvandingsoplandet kan opfyldes. Strategi for vandparkering/vandforsinkelse, vandløbsregulering og vandløbsrestaurering Strategien lægger op til ensidig anvendelse, af etablering af vandparkeringsarealer for at genskabe bufferkapaciteten i vandløbssystemerne. Da lodsejernes faglige repræsentanter ikke har indgået i dette arbejde, og da disse kan pege på andre løsninger, der vil kunne enten supplere eller erstatte vandparkering på nogle lokaliteter, bør strategien åbnes op for andre løsninger end kun enkelte typer af vandparkeringsløsninger. Generelt set opfordres der til, at alle tiltag, der vedrører vandforsinkelse, vandløbsregulering og vandløbsrestaurering, holdes op mod afvandingssikkerhed og vægtes i forhold til frivillige aftalegrundlag. Indsatser, der vedrører restaureringer, bør ikke i et strategioplæg, der skal tænke i helheder, specificere, at fiskefaunaen skal tilgodeses i nogle tilfælde, uden at det er vægtet i forhold til øvrige interesser, der er for samme vandløbsstrækninger. Forvaltningen i Vordingborg Kommune har i flere tilfælde tilsidesat forslag om afvejning af andre interesser til fordel for netop fiskefaunaen. Det er ligeledes flere lodsejeres indtryk, at det politiske udvalg i nogle tilfælde ikke har været fuldt oplyst om denne praksis. Strategi for regulativrevision Hele spørgsmålet om regulativrevisionen er af så væsentlig betydning og har været efterspurgt så længe, at det ikke anses for rimeligt, at de fremtidige regulativbestemmelser gennemføres på baggrund af de fremlagte 7 punkter i strategioplægget. Strategioplægget for revisionsarbejdet i forbindelse med regulativerne bør sætte tidshorisont, økonomi og de rammer, der afgrænser arbejdet for selve revisionen. Dvs., strategien skal sikre, at der er såvel faglige som økonomiske ressourcer tilgængelige, sikre at arbejdet gennemføres indenfor en given tidsramme og at materialet kan udarbejdes, bringes i høring og efterbehandles i sådan et

6 Side 3 omfang, at kriteriet om både helhedsplanlægning, transparens og inddragelse af relevante interessenter er opfyldt. Derudover forventer gruppen, at få fremlagt udkast til nye regulativer inden de sættes i høring, således at gruppen har medindflydelse på hvordan de udformes og deres indhold. Dette er et væsentligt krav, da vi oplever at input fra høringssvar ikke altid afspejler sig i det endelige resultat. Høringsperioder bør endvidere ikke placeres i ferier eller arbejdsintensive perioder, som for landbrugets vedkommende, høsten. På baggrund af det fremlagte høringsmateriale er det som lodsejer ikke muligt at danne sig et entydigt billede af de overordnede rammer for arbejdet omkring regulativrevisionen. Der anmodes derfor om, at strategioplægget ændres således, at det tydeligt fremgår, hvordan arbejdet skal gennemføres, hvilke ressourcer, der er afsat, hvordan processen håndterer interessentinddragelsen samt konsekvenserne, såfremt arbejdet ikke er afsluttet inden Gruppen ønsker også belyst, hvordan der tages højde for konsekvenser af evt. tiltag i vandplanerne i regulativerne. Rådgivning Et afgørende punkt for lodsejergruppen er at vi får mulighed for at blive fagligt bedre forberedt til at vurdere konkrete tiltag der vedrører vores ejendomme og erhverv. Forvaltningen tilknytter i dag eksterne rådgivere på de enkelte projekter. Lodsejernes hidtidige oplevelser er, at flere af de projekterende rådgivningsfirmaer, ved afvejning af interessekonflikter, fremsætter resultater og konklusioner der afspejler at deres honorar betales af forvaltningen. Fremadrettet ønsker lodsejerne derfor at der stilles professionel rådgivning efter eget valg til rådighed når der gennemføres konkrete tiltag på de enkelte ejendomme. Med udgangspunkt i de fremlagte bemærkninger ser nedenstående lodsejere frem til et fremadrettet konstruktivt samarbejde. Skulle der være spørgsmål eller ønske om uddybning af noget af det fremsatte, står vi selvfølgelig til disposition. Venlig hilsen Mern Vandløbslaug Sværdborg Vandløbslaug Borre Pumpe og Digelaug Ålauget Præstegårdsgrøften Sprove Enge Landvindingslaug Nysø Iselinge Petersgård Marienborg Landvindingslaget Askeby og Røddinge Søer Landvindingslaget Kindvig Enge Maglemose Pumpe og Digelaug Damsholte Lilliendal og Beldringe Rosenfeldt Høvdingsgaard Stensbygaard Lundemose Engelholm

7 Vordingborg Kommune Land og Miljø Valdemarsgade Vordingborg Sendt til mail: Sorø, den 19. august 2016 Høringssvar til forslag om vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativer. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug har med interesse læst Vordingborgs kommunes vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativer, og vil i den forbindelse komme med nogle overordnede bemærkninger til planen. Indledningsvis vil Gefion og Sjællandske Familielandbrug kvittere og bakke op omkring, at kommunen vil udarbejde en samlet strategi for forvaltning af vandløbene, som både tilgodeser klimaændringer, vandplaner, afvanding af jordbrugsarealer m.v. Strategi for vandløbsforvaltningen Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug er generelt enige i de opstillede punkter. Kommunen skal være opmærksom på, at 90 % af de danske vandløb er reguleret og de tilhørende afvandingssystemer (dræn, grøfter etc.) er derfor helt eller delvist kunstige, mere eller mindre regulerede og indbyrdes afhængige for optimal funktion. Reguleringen er i sin tid foretaget med det ene formål, at sikre dyrkningssikkerheden af landbrugsarealer. I vores optik skal det indgå i en strategi for vandløbsforvaltningen, at man også fremadrettet skal sikre afvandingen, for at bevare den værdifulde produktionsjord. I forbindelse med kommunernes planlægning for det åbne land mener vi, at det åbne land som udgangspunkt er landbrugsland. Landskabet er præget af landbruget, og landbrugsdriften er med til at udvikle og bevare kultur landskabet. For at sikre jordbrugernes erhvervsmuligheder skal kommunen sikre store sammenhængende dyrkningssikre dyrkningsflader gennem vandløbsforvaltningen, hvilket skal afspejle sig i en strategi for området. Strategi for vandløbsvedligeholdelsen Overordnet set er Gefion og Sjællandske Familielandbrug enige i, at der kan laves en grødeskæring, der fremmer selvrensende vandløb. På Sjælland er der imidlertid mange vandløb med en ringe sommervandføring, som i udgangspunktet hindrer et selvrensende vandløb. Den ringe sommervandføring er ikke i stand til at flytte materiale og rense vandløbet. Strategien for vandløbsvedligeholdelsen skal derfor tilpasses det enkelte vandløb. Det anføres, at der etableres åbne sandfang eller rensebrønde ved større drænudløb, dette er dog kun nødvendigt ved drænsystemer, hvor der sker en stor materialevandring. VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Slagelse I I info@gefion.dk I gefion.dk

8 Gefion og Sjællandske Familielandbrug støtter etablering af sandfang og etablering af skyggegivende vegetation. I en strategi for den konkrete vandløbsvedligeholdelse kan der også opsættes forskellige servicemål. Eksempelvis har Næstved Kommune indført et servicemål på 14 dages sagsbehandlingstid for klager over kommunens vedligeholdelse af offentlige vandløb. Vordingborg Kommune kunne indføre lignende servicemål. Strategi for vandparkering/vandforsinkelse, vandløbsregulering, og vandløbsrestaurering Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug er generelt enige i de opstillede punkter, men der mangler en beskrivelse af bufferkapaciteten ved veldrænede landbrugsarealer. Afledning af overskudsnedbør er en forudsætning for alm. landbrugsdrift. På lerjord sørger velfungerende dræn normalt for, at rodzonen er afdrænet til markkapacitet ved vækstperiodens begyndelse. Afdræningen forudsætter, at drænene det meste af tiden har frit udløb i recipienten. I modsat fald vil jorden i perioder være vandmættet over drænene, hvilket bl.a. hindrer planterøddernes udvikling i dybden og nedsætter jordens bufferkapacitet overfor større nedbørshændelser i vækstperioden. Mangel på frit udløb kan ligeledes nedsætte drænenes selvrensende evne, hvilket til sidst fører til tilstopning af dræn og mangelfuld afvanding. Særligt vigtigt er det, at vandløb er i stand til at transportere vandet effektivt, så vandstanden hurtigt falder til normalt niveau igen efter nedbørshændelser, så jorden igen afdrænes til drændybden. Antages det, at afvandingsdybden (drændybden) i området er ca. 100 cm, vil de fleste landbrugsplanter i løbet af vækstsæsonen nå en roddybde på 100 cm på de pågældende jordtyper. Planterne kan derfor i princippet medvirke til udtørring af jorden til nær visnegrænsen i løbet af vækstsæsonen såfremt der ikke i løbet af samme periode er faldet nedbør, der overstiger den aktuelle fordampning og transpiration (evapotranspiration). Er afvandingsdybden reduceret som følge af dykkede dræn f.eks. pga. utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse, hvor vandstanden i vandløbet i en periode i vækstsæsonen ligger over drænene, vil planterne sandsynligvis ikke kunne udvikle fuld roddybde pga. iltmangel i dybden. Herved reduceres planternes potentielle plantetilgængelige vandmængde, hvilket dels har konsekvenser for planternes vandhusholdning og udbytte og dels reducerer vandretentionskapaciteten, idet det jordvolumen, som skal fyldes op igen, bliver reduceret. Hvis afdræningsdybden eksempelvis reduceres fra 100 cm til 60 cm pga., at nedbøren ikke hurtigt nok transporteres væk fra jorden pga. højtstående vandspejl i vandløbet og ringe transportevne, vil jorden miste ca. 50 mm i bufferkapacitet (afhængig af jordtype). Med andre ord vil jorden kunne opsuge/bufre 50 mm mindre nedbør end hvis afvandingsdybden havde været i orden. Den manglende bufring af nedbør forårsager derfor hurtigere oversvømmelser på arealerne langs vandløbet. Netop derfor er vandløbets vandafledningsevne så afgørende for, at jorden hurtigt kan afdræne efter nedbørshændelser og dermed være klar til at kunne opsuge og buffer nye nedbørshændelser. Veldrænede landbrugsarealers bufferkapacitet bør derfor indgå i strategien. Strategi for regulativrevision Det anføres, at der skal laves et sæt administrative bestemmelser (et fællesregulativ), der skal indføjes i samtlige regulativer i takt med de vedtages. Derudover vil alle vandløb i samme vandløbssystem blive omfattet af ét vandløbsregulativ. 2

9 Gefion og Sjællandske Familielandbrug lægger vægt på, at vandløbsregulativerne afspejler de faktiske forhold. Vi vil advare mod udarbejdelsen af et fællesregulativ der generaliserer forhold som i stede burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Eksempelvis kan vandløb i samme vandløbssystem have vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket et fællesregulativet ikke kan forholde sig til. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Gefion og Sjællandske Familielandbrug er ikke modstandere af fællesregulativer. Administrative bestemmelser kan med fordel omfattes af et fællesregulativ, men bestemmelser vedr. vedligeholdelse af vandløb skal målrettes det enkelte vandløb og derfor beskrives i et detailregulativ for det enkelte vandløb. Et fællesregulativ må ikke medføre en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger. Gefion og Sjællandske Familielandbrug bakker op om kommunens forslag om, at der udarbejdes helhedsplan for vandløbssystemerne forud for en regulativrevision, og at man prioriterer løsninger for problemområder højt, således at der gennemføres afhjælpende foranstaltninger eksempelvis i form af en regulering forud for revisionen. Gefion og Sjællandske Familielandbrug anbefaler, at man inddrager eksempelvis vandløbslav i forbindelsen med udarbejdelsen af nye regulativer. Det foreslås at der kan oprettes et lokalt dialogforum / et lokalt vandråd, hvor lodsejerne kan deltage i processen vedr. revisionen af nye regulativer. Underbygning af de fire strategier ved indsamling af vandløbsdata Anvendelsen af målestationer bør indarbejdes og være en del af kommunens vandløbsstrategi. En løbende registrering af vandstande bidrager med værdifuld viden om hvordan vandløbene opfører sig i forhold til nedbør, årstid og vandløbsvedligeholdelse. Hvor meget falder vandstanden når der skæres grøde? Hvordan påvirker afstrømninger fra byer og større veje vandstanden? Er det de langvarige eller intense korte regnhændelser, som giver kritiske vandstande? Hvor længe går der fra en kraftig regnhældelse har fyldt vandløbet, til vandstanden igen er normal? Desuden er konkrete vandløbsdata værdifulde i forbindelse med udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer. Vandløbsdata er også vigtige i forhold til dokumentationen omkring etableringen af et vandløbsprojekts effekt på vandstanden er det eksempelvis et vandløbsprojekt eller er det andre forhold, der er årsag til eventuelle oversvømmelser? For at opfylde kommunens vandløbsstrategi bør administrationen derfor have mulighed for at indkøbe målestationer til måling af vandløbs vandføring og/eller målestationer til måling af vandstand i vandløbene. Vandløbsdata vil således kunne kvalificere vandløbsstrategien og være et vigtigt værktøj i forbindelse med planlægning, prioritering og dokumentation af vandløbsadministrationen. Afslutningsvis vil vi tilkendegive, at Gefion og Sjællandske Familielandbrug altid står til rådighed for en dialog med Vordingborg Kommune. 3

10 Med venlig hilsen Henrik Buhmann Torben Hansen Ole Karmsteen Bestyrelsesmedlem i Gefion Formand for Landboforeningen Gefion Formand for Sjællandske Familielandbrug svinningegaard@tdcadsl.dk politik@gefion.dk karmsteen@dlgtele.dk 4

11 Kommentarer til den offentlige høring af forslag til vandløbsstrategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativer i perioden 28 juni til 19 august. Kommentarer fra Næs Å Pumpelag omfattende områderne: Barmosen, Purremosen og Skraverup Nor. Da vi er et pumpelag med meget blandet opland og afvanding af områder, der omfatter alt fra sommerhusområde, byer og landbrugsjord, fritidsområder mv., er det med stor interesse, at studere det forslag til vandløbsstrategi, som Vordingborg Kommune fremlægger til høring. Når man læser de forskellige afsnit, er der elementer, man synes godt om og elementer, der vækker bekymring. Når vi ser på vore kanaler i Næs Å Pumpelag, har vi den udfordring, at der næsten ikke er noget fald på kanalerne. De er derfor særdeles meget afhængige af at være godt vedligeholdt, for at klare de ofte store vandmængder, som forekommer i forbindelse med kraftig nedbør hyppigere end før. Der har gennem tiden været prøvet forskellige miljøvenlige, begrænsede oprensninger at vor hovedkanal, der desværre i mange tilfælde i forbindelse med massive regnvejr har betydet store oversvømmelser af landbrugsjord med store tab for lodsejerne og i enkelte tilfælde truet med oversvømmelse af ejendomme. Dette skyldes bl.a. at vort opland også omfatter byer med megen asfalt og store mængder regnvand, der er hurtigt nede i vor kanaler. Så for os er det meget vigtigt, at vore kanaler er tiptop vedligeholdt, med korrekt vandløbsprofil og effektiv grødeskæring, så stor vandgennemstrømning kan foregå uhindret, for at undgå oversvømmelser og vandmætning af jordbrugsarealer samt skade på ejendomme mv. For os som pumpelag og lodsejere, er det vigtigt at have en god og effektiv afvanding af vore områder. Det er vores håb, at ovenstående kommentarer vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af ny vandløbsstrategi for vort område og vi går gerne i konstruktiv dialog med Kommunen om tiltag, der sikrer fortsat god afvanding, godt miljø og varetager de mange interesser, der er knyttet til vort område. På Næs Å bestyrelses vegne: dato: Ved formand Niels Østergård Barmosevej Vordingborg /post@luftrens.dk

12