Vil vende udviklingen Side 4 A-gruppen kræver nu klar besked Vildledning stoppet Tid for julehjælp

Transkript

1 Høje Taastrup November 2009 Vil vende udviklingen Side 4 A-gruppen kræver nu klar besked Side 6 Vildledning stoppet Side 10 Tid for julehjælp Side 19 Medlemsblad for 3F Høje Taastrup November Høje Taastrup

2 3F Høje Taastrup, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Formanden har ordet Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Kent Jensen, Metropak A/S, Vejledalen 272, 2635 Ishøj, tlf Jan Kjær Rasmussen, Soco, Parkvej 229, 2630 Taastrup, tlf Klaus Dahl, Vesterbo Vænge 46, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Kløverhaven 10, 2630 Taastrup, tlf Jimmy Eversen, Høje-Taastrup Kommune, Ibsensvej 83, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Gersagerparken 28 1.th., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/vilfred Post, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Mandag , onsdag torsdag Deadline til stof til næste nummer den 5. december 2009 Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Af Ole Schneider, formand Bliver sammenlægningen mellem afdelingerne til noget? Jamen, det både tror og håber vi på. Vi har nu forhandlet siden januar Hvor langt er vi så nået, det er nemlig ikke helt lige meget, da målet er, at fusionen skal kunne træde i kraft fra årsskiftet. Det er og har været svært af få de forskellige kulturer til at spille sammen. Der er meget, der skal falde på plads, når 3 afdelinger skal blive til en. Men det går fremad. Vi har tålmodighed til at bruge tid på at vende og dreje hvert et problem eller udfordring, der opstår under forhandlingerne. Vi skulle gerne nå til en fælles forståelse på, hvor vigtigt det er, at vi får skabt en afdeling, der er mindst ligeså god og helst bedre som den, du er medlem af i dag. Resurserne til at påtage sig flere opgaver i afdelingen er udtømte. Vi kan ikke bede personalet om mere. De har allerede de arbejdsopgaver, vi med rimelighed kan forlange. Det - og så en væsentlig styrkelse af det faglige opsøgende - er de vigtigste grunde til, at vi har erkendt, at vejen frem for fagbevægelsen på Vestegnen er én afdeling. Dog kun såfremt der er vilje til at løse de store udfordringer, der endnu ligger foran afdelingerne. Det skal hænge sammen, indtægter og udgifter skal mindst være i balance. Måske ikke i de første år, men på sigt skal der skabes en økonomisk basis, så vi kan være stolte af det, vi har skabt. Også fordi vi forhåbentlig skal kunne tilbyde vores medlemmer nogle oplevelser både fagligt og kulturelt, som de vil værdsætte. Vi kan kun få noget, der er bedre, hvis vi ledere viser ansvar og sætter tæring efter næring. Gør vi ikke det, så er vi ikke vort ansvar bevist, og så bliver vi alle 3 afdelinger sat i en situation, som vi ikke kan holde til. Så vil vi langsomt konstatere, at fagbevægelsen på Vestegnen ikke har nogen fremtid. November Høje Taastrup

3 Svære tider snart forbi? Flere medlemmer vil blive ramt af ledighed, vurderer faglige sekretærer fra afdelingen, hvor ledighedsprocenten nu ligger på omkring 14. Af Palle Aarøe Sommeren og eftersommeren har været hård på arbejdsmarkedet. Også for afdelingens faglige medarbejdere, som har oplevet en lang række virksomhedsophør, fogedsager og konkurser og en eksplosion i ledigheden som en følge af utroligt mange afskedigelser. Ledighedsprocenten blandt afdelingens medlemmer er nærmest eksploderet med raketfart og ligger nu på omkring 14 pct.. For blot 2 år siden var arbejdsløsheden nede på mellem 6 og 8 blandt afdelingens medlemmer. Og to af afdelingens faglige sekretærer, næstformand Jan Petersen og Benny Unterschlag spår, at det bliver endnu værre, og at en ny fyringsrunde snart er på trapperne blandt kriseramte virksomheder i afdelingens dækningsområde på Vestegnen. Jeg troede ellers, krisen ville slutte i foråret. Men nu er mit personlig bud, at den først klinger af i løbet af 2010, siger Jan Petersen, som får opbakning til sin vurdering af Benny Unterschlag, der aldrig tidligere i sin tid som faglig sekretær siden 1994 har oplevet så mange virksomhedsophør som netop nu. Det har på flere områder været en barsk sommer, siger Benny Unterschlag. Der har også været mange fogedsager, hvor mindre virksomheder ikke har kunnet betale. Det drejer sig typisk om sager under kr., som vi selv kan køre fra afdelingen, siger han. Der har været 3-4 virksomheder med iværksat arbejdsfordeling, hovedsageligt på grund af ordrenedgang inden for industriområdet, og mange virksomheder forsøger at trække afskedigelser ud i forsøg på at holde på de såkaldt gode medarbejdere længst muligt. Hele situationen på arbejdsmarkedet medvirker også til at lægge Næstformand Jan Petersen og faglig sekretær Benny Unterschlag vurderer, at der snart kan komme en ny fyringsrunde i lokalområdet. pres på visse uddannelsesinstitutioner, som p.t. er booket godt op. Desuden medvirker en ny lov til at forstærke trykket på AMU centrene, når chauffører inden for de næste 5 år skal på en uges lovpligtig efteruddannelse. Selvom Vestegnen som sådan gennem de senere år udover den økonomiske aktuelle krise også har været hårdt ramt af lukninger og flytninger af et betydeligt antal større virksomheder, har afdelingen formået at fastholde et medlemsantal på omkring Men rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre. Flere ufaglærte går på pension, end der kommer nye ind på arbejdsmarkedet, påpeger Benny Unterschlag. 3F tilbyder i dag mere end 60 faglærte uddannelser, så tiden har ændret begrebet ufaglært. F.eks. kræver et tidligere ufaglært job som lagerarbejder typisk i dag en decideret lager- og logistikuddannelse. Som faglige medarbejdere skal vi i dag også kunne lave mange flere ting end tidligere. Og vi skal kunne gøre tingene hurtigere. Medlemmerne stiller større krav, og det er helt ok. Unge i dag melder sig heller ikke bare ind uden først at spørge, hvad de kan få for deres penge. Det er selvfølgelig en udfordring. Så de hårde tider er på en måde også blevet en slags her og nu samfund, siger Jan Petersen og Benny Unterschlag. November Høje Taastrup

4 Kursen er sat Socialdemokraternes borgmesterkandidat til kommunalvalget, Thomas Bak, er godt forberedt og klar til valgkamp. Udviklingen i Høje Taastrup skal vendes til det bedre. Af Palle Aarøe Ældrepleje, skoler og tryghed for borgerne i kommunen bliver nogle af de hovedområder, som socialdemokraternes borgmesterkandidat til kommunalvalget den 17. november, Thomas Bak, vil give lidt ekstra op- Ældreområdet, skoleområdet og borgernes tryghed står højt på Socialdemokraternes dagsorden. November Høje Taastrup mærksomhed, når han snart drager ud i valgkampen. Han har et aktivt og stort bagland til at støtte sig. Partimedlemmerne har været med til at strikke valgprogrammet sammen og har i baggrundsgrupper for de forskellige udvalgsområder diskuteret en række emner med medlemmer af byrådsgruppen. Allerede sidste år i september blev alle også ikkemedlemmer inviteret til at komme med input til valgprogrammet. Og det blev iflg. Thomas Bak en stor succes, så både medlemmer og ikke-medlemmer har været med til at påvirke, hvilken vej Socialdemokraterne nu skal gå i Høje Taastrup Kommune. I de netop afsluttede forhandlinger for næste års budget krævede Socialdemokraterne bl.a., at der skal bygges et nyt plejecenter. Borgmester Michael Zieglers udgangspunkt i budgetforhandlingerne var at lave en rammebesparelse på 1,5 pct., hvilket ville betyde, at alle institutioner m.m. selv skulle finde besparelser, og at han dermed selv slap for at tage stilling. - Det synes vi var en dårlig idé, fordi vi mener, at det er os politikere, der skal tage ansvaret for kommunens økonomi også for nedskæringer, så vi ikke bare tørrer ansvaret af på vores ansatte. Jeg mener, at Socialdemokraterne ved det her budgetforlig virkelig er gået ind og har taget ansvar, siger Thomas Bak, som er rigtig glad for, at det lykkedes at få rammebesparelsen ned på 0,6 pct. Gratis udlån af computere Thomas Bak finder det problematisk, at nogle mener, Høje Taastrup har landets dyreste skolevæsen. Han tvivler dog på, at påstanden holder vand men medgiver, at kommunen bruger rigtigt mange penge på skolevæsenet og ikke får nok ud af det i forhold til den økonomiske indsats.

5 Der er nedsat et specielt skolestrukturudvalg, som skal finde ud af, hvordan det fremtidige skolesystem skal strikkes sammen. - Vi har mange små skoler, så det skal vi se nærmere på. Dog er det vigtigt at nævne, at vi ikke er ude på at nedlægge vore landsbyskoler, overhovedet ikke. Vi skal have større skoler, men det er inde i byerne, vi skal se nærmere på mulighederne, siger Thomas Bak, som er varm fortaler for, at alle kommunale skoler bliver forsynet med smartboards som erstatning for kridttavlerne. - Der kan sættes en bærbar computer til en smartboard. Dermed får vi meget mere IT ind i undervisningen. Samtidig skal der selvfølgelig trådløs internet på alle skoler, og alle vores lærere skal have en relevant uddannelse, og ukvalificerede vikarer skal helt væk, siger Thomas Bak, som også vil se nærmere på skolernes fysiske rammer. Bl.a. er der hentet inspiration fra besøg hos andre skoler, som anvender flytbare vægge, så lærerne kan lave mere fleksibel og gruppeopdelt undervisning. Endelig ser Thomas Bak også gerne indført muligheden for udlån af gratis bærbare computere til elever i klasserne, så alle har de samme forudsætninger, når de går i skole. Ikke alle har jo en bærbar computer, men her synes Thomas Bak, at kommunen har en forpligtelse til at gå ind og sikre lige vilkår på dette ret vitale område. 4 betjente alt for lidt Noget der også fylder meget i Socialdemokraternes lokalpolitiske billede er at skabe tryghed for borgerne. I den forbindelse er der stor utilfredshed med, at den lokale politistation kun har åbent to timer om ugen, og at der kun er 4 betjente til at betjene den, selvom den er normeret til 12 betjente. Det overordnede problem er, at lige så snart politiet får i overarbejdspukkel som f.eks. i forbindelse med IOC topmødet og det kommende klimatopmøde så går det ud over lokalpolitiet. Som lokal politibetjent er det et langt sejt træk at opnå de unges fortrolighed, og den kan man altså ikke Socialdemokraternes borgmesterkandidat til kommunalvalget den 17. november og medlem af byrådet - Thomas Bak: - En borgmester skal gå forrest, når det drejer sig om visioner, tanker og idéer for en bedre kommune. En borgmester skal ikke blot administrere. få, hvis der hele tiden fjernes folk fra lokalpolitistationen. Bl.a. på socialdemokratisk initiativ har vi skrevet til justitsministeren og politidirektøren her på Vestegnen for at fortælle om vores utilfredshed. Det er socialdemokraterne, der tager den sag op, og den vil vi følge helt til dørs, siger Thomas Bak og peger på den nærmest skandaløst dårlige bemanding som helt utilstrækkelig over for løsning af aktuelle problemer, bl.a. omkring Tåstrupgård. Borgmesteren har jo i 2 år fortalt alt og alle, at der ikke er problemer i Tåstrupgård. Jeg kan frygte, at der udelukkende er for at pleje sit eget image, at han har sagt det. Og nu viser det sig med al tydelighed, at der er massive problemer i Tåstrupgård. Nogle få unge skaber desværre utryghed, når de smadrer ruder, brænder en institution eller laver andet hærværk. Dér er det altså vigtigt, at vi har et nærpoliti, som kan tage den slags i opløbet. Der er ingen tvivl om, at vores gadeplansmedarbejdere er meget, meget dygtige. Men de kan bare ikke løfte opgaven alene. Det skal ske sammen med lokalpolitiet, som jo også gør en kæmpe indsats. Men 4 betjente er altså for lidt. Vi skal have mere lokalpoliti og dermed mere synlig politi, som kan medvirke til at skabe tryghed overalt i kommunen, siger Thomas Bak. Borgmesteren gider ikke Socialdemokraternes borgmesterkandidat mener, at en borgmester skal gå forrest, når det drejer sig om visioner, tanker og idéer for en bedre kommune. En borgmester skal ikke blot administrere. Vi har jo nu gennem 4 år oplevet, at borgmester Michael Ziegler bare har siddet og administreret Høje Taastrup Kommune. Den slappe facon skal vi bevæge os væk fra. Jeg har hørt, at der har været meget ventetid på sagsbehandling inden for forskellige områder i kommunen. Det er noget, vi også vil undersøge nærmere, fordi vi ønsker opklaret, om det er fordi, der er for få ansatte så de derfor har for stor arbejdsbyrde eller hvad der kan være den egentlige årsag til de lange sagsbehandlingstider. Men det interesserer jo slet ikke borgmesteren. Vi hører ham aldrig sige noget om det. Han siger bl.a. heller aldrig noget om udvidelsen af motorvejen ude ved Fløng-Hedehusene, hvor borgerne har krav på at få en ordentlig støjbeskyttelse. Det interesserer ham overhovedet heller ikke, og han har slet ikke nævnt det, for han kan ikke komme i landspressen med det. Jeg synes, det er ærgerligt, for han har en forpligtelse over for borgerne til at hjælpe dem på bedst mulig måde. Socialdemokraterne er også gået ind i den sag. Vi har bl.a. været til møde med transportminister Lars Barfoed. Det fik vi desværre ikke noget ud af, men vi prøver hele tiden på at påvirke nu når borgmesteren ikke gider, siger Thomas Bak. November Høje Taastrup

6 Kræver klar besked Næstformand i den socialdemokratiske byrådsgruppe, Svend-Erik Hermansen og socialdemokratisk byrådskandidat og medlem af 3Fs afdelingsbestyrelse Finn Kristiansen vil have sagen om et nyt forbrændingsanlæg midlertidig stoppet. Beslutningsgrundlaget er alt for dårlig belyst, og en investering på 1,7 mia. risikerer at blive spildt. Af Palle Aarøe Hvis flertallet tipper over til Socialdemokraternes fordel ved kommunalvalget den 17. november, vil én af de første handlinger i A-gruppen i byrådet blive at få sagen om opførsel af et nyt og stort forbrændingsanlæg i Høje Taastrup Kommune udsat. Det er både A-gruppens næstformand Svend-Erik Hermansen og Socialdemokraternes byrådskandidat skraldemand Finn Kristiansen fast indstillet på. Nu vil vi have indflydelse - og klar besked om det planlagte affaldsforbrændingsanlæg, siger A-gruppens næstformand Svend-Erik Hermansen (th) og socialdemokratisk byrådskandidat og skraldemand Finn Kristiansen. November Høje Taastrup Den borgerlige borgmesters flertal har for nyligt godkendt, at kommunen på opfordring fra Vestforbrænding skal indsende en såkaldt kapacitetsansøgning en godkendelse af affaldsgrundlaget for en eventuel udvidelse af forbrændingskapaciteten til Miljøstyrelsen. Beslutningen blev kørt helt ukritisk igennem af det borgerlige byrådsflertal, som slet ikke stillede betingelser af nogen slags. Iflg. Svend-Erik Hermansen har borgmester Michael Ziegler (C) indtil videre suverænt tromlet sagen igennem. Han har magten og deler den ikke på nogen måde i hvert fald med A-gruppen, som ikke får svar på spørgsmål og som er sat helt uden for døren i denne vitale sag. Et affaldsforbrændingsanlæg er estimeret til at ville koste 1,7 mia. kr. Socialdemokraterne er bange for, at den investering i et nyt men teknologisk måske lidt gammeldags tænkt affaldsforbrændingsanlæg som dog kaldes miljøpark - uden der bl.a. først er foreta- get en undersøgelse af behovet for affaldsforbrændings-kapacitet i hele Hovedstadsområdet, kan være tabt på gulvet. Et nyt forbrændingsanlæg skal kunne tage tons affald om året. Det er godt 5 gange så meget, som det nedlagte VEGA kunne håndtere, og de indbyggere i Høje Taastrup Kommune producerer tilsammen og til sammenligning - omkring tons affald til forbrænding hvert år.

7 I forbindelse med overvejelserne om placering af ny forbrændingskapacitet i Høje-Taastrup Kommune har Vestforbrænding anmodet kommunen om at indsende en kapacitetsansøgning til Miljøstyrelsen. Efter miljøbeskyttelsesloven skal Miljøstyrelsen godkende affaldsgrundlaget for udvidelse af forbrændingskapaciteten. Kapacitetsansøgningen er således en ansøgning om godkendelse af affaldsgrundlaget for en eventuel udvidelse af forbrændingsdkapaciteten. Kapacitetsansøgningen omfatter en ny ovnlinie 7, der planlægges etableret ved Lervangen, Høje-Taastrup eller Hovedgaden, vest for Rockwool/Hedehusene. Ovnlinien omfatter et kraftvarmeproduceret anlæg med en kapacitet på 35 ton/time ved en brændværdi på 12 GJ/ton. Af ansøgningen fremgår, at anlægget planlægges taget i drift i slutningen af Vestforbrænding tilkendegiver i kapacitetsansøg- Vil skåne vejnettet mest muligt Planen operer med 2 placeringsmuligheder for et nyt anlæg. Enten i Hedehusene Vest eller i Høje Taastrup, men byrådsflertallet har bl.a. ikke taget stilling til en fremtidig belastning af vejnettet fra tung lastbilstrafik. Det har Socialdemokraterne til gengæld. Dog uden at lyst til et medvirke til dialog fra flertallets side. Forslaget, som indgår i Socialdemokraternes kommunale valgprogram, lyder: Hvis en kommende Miljøpark skulle blive nødvendig, skal det være det mest moderne og mest miljørigtige anlæg i Danmark, med større vægt på genbrug frem for afbrænding og med forskningskapacitet. Yderligere lastvognskørsel på kommunale veje må ikke ske i forbindelse med Miljøparken. Direkte tilslutning til og fra Holbækmotorvejen er en forudsætning uanset om placeringen skal være i Hedehusene Vest eller i Høje-Taastrup. Svend-Erik Hermansen og Finn Kristiansen ser helst en placering i ningen, at Vestforbrænding planlægger at etablere en miljøpark, hvor det nye forbrændingsanlæg skal indgå. Miljøparken skal være et udstillingsvindue for modern e teknologier til ressourcegenvinding og affaldsbehandling. Beliggenheden giver mulighed for på et senere tidspunkt at etablere yderligere en ovnlinie, og dermed sikre Vestforbrændings affaldsforbrændingskapacitet på lang sigt. Fjernvarmeproduktionen vil blive afsat til VEKS (VestEgnens KraftvarmeSelskab I/S). Når Miljøstyrelsen har vurderet ansøgningen i forhold til den overordnede planlægning af behandligskapaciteterne, er proceduren herefter, at styrelsen vil melde sine bemærkninger tilbage til affaldsselskabet og anmode om en egentlig ansøgning til realitets- Hedehusene Vest, hvor grunden ligger næsten ud til motorvejen, så en belastning af de kommunale veje derved kan undgås. Forbrændingsanlægget KARA i Roskilde som har planer om at udvide - ligger blot 3 km. fra denne grund og får i forvejen tilført meget affald fra Holbæk ad motorvejen. Det ville jo være sund fornuft at slå det hele sammen i et nyt og topmoderne anlæg her, siger Svend-Erik Hermansen. Mange løse ender Under alle omstændigheder vil Socialdemokraterne arbejde for et midlertidigt stop for planerne, hvis de får lov at bestemme umiddelbart efter kommunalvalget. De ønsker som nævnt foretaget en undersøgelse af kapacitetsbehovet for affaldsforbrænding i hele Hovedstadsområdet og en dybtgående helhedsvurdering af hele energiområdet. En sådan omfatter bl.a., hvordan man kommer af med affaldet på en ordentlig måde herunder tilvejebrin- behandling. Først i denne fase skal Vestforbrænding redegøre for den endelige lokalisering af forbrændingskapaciteten i Høje-Taastrup Kommune. Inden dette tidspunkt skal Byrådet have truffet endelig beslutning om forbrændingskapacitetens lokalisering, idet HøjeTaastrup Kommune skal give den endelige godkendelse af projektet. Vestforbrænding oplyser, at endelig beslutning senest bør foreligge i maj Læs evt. mere om sagen på: gelse af en bedre sortering - hvordan den fremtidige energiforsyning skal skrues sammen ikke mindst hvilke brændselstyper og hvor meget man vil anvende og hvordan man bedst muligt kan reducere forbruget af kul og dermed reducere CO2 udledningen. Hvis man kan brænde affald på f.eks. Avedøreværket og på den måde medvirke til at fortrænge kul, vil det være en god og fremadrettet energirigtig løsning, som udover at opnå en større genbrugsgrad også vil gavne klimaet, siger Svend-Erik Hermansen og Finn Kristiansen. Vi er selvfølgelig modstandere af bevidstløs forbrænding. Det er der ikke behov for. Men vi står over for en samfundsmæssig investering på næsten 2 mia. kr., som kan bruges bedre. Vi skal blot have et ordentligt og faktuelt grundlag at forholde os til, så vi kan træffe den bedste beslutning. Derfor vil vi nu have indflydelse og klar besked, siger de to valgkampklare Socialdemokrater. November Høje Taastrup

8 Spørgsmål som A-gruppen forfølger O plysninger om total affaldsmængde årligt til ovn 7 O plysninger om total affaldsmængde/år til brug for den planlagte yderligere ovnlinje Forklaring på hvorfor ikke den såkaldte medforbrænding af bl.a. affald til fortrængning af kul på Avedøreværkerne ( tons/ år) indgår samt konsekvenserne for hovedstadsområdets behov for affaldsforbrændingskapacitet i den forbindelse F orklaring på hvorfor den planlagte udbygning af affaldsforbrændingskapaciteten på Amagerforbrænding ( tons/år) ikke indgår i ansøgningsmaterialet samt konsekvenserne af en sådan udbygning for hovedstadsområdets behov for affaldsforbrændingskapacitet i fremtiden F orklaring på hvorfor det ikke af den nu foreliggende ansøgning fremgår, at forbrændingskapaciteten på Vestforbrænding i Glostrup i dag er begrænset til tons årligt, hvor det samtidig er oplyst af Vestforbrænding, at det uden problemer er realistisk at brænde yderligere tons / år og formentlig op til tons ekstra (Rambøll marts 2007: Delrapport 1, på side 41 og side 50 anføres, at anlæggets tekniske kapacitet udgør ca tons/år). A f en revideret ansøgning skal klart angives, hvordan yderligere lastvognskørsel på kommunale veje ikke må ske i forbindelse med Miljøparken. Direkte tilslutning til og fra Holbækmotorvejen er en forudsætning uanset om placeringen skal være i Hedehusene Vest eller i Høje-Taastrup. Y derligere relevante oplysninger med angivelse af især konsekvenserne ved det foreslåede anlæg for borgerne i Høje-Taastrup kommune, herunder behov for ekspropriationer i givet fald Begrebet medforbrænding drejer sig om anvendelsen af forskellige brændselstyper som biomasse, affald og kul. Udpluk fra Socialdemokraternes budgettale vedr. budget 2010: Vi vil ikke lade økonomien alene være omdrejningspunktet, men i stedet tage udgangspunkt i vore holdninger og værdier og så i den forbindelse sætte realistisk økonomi på - helst i samarbejde med alle byrådets partier i den nye periode. November De unge viser vejen Her er resultaterne: En valgdebat på Hedehusene Skole i midten af oktober formåede i den grad at flytte stemmer blandt tilhørerne. Venstre: Før: 31, Efter: 1 Eleverne fra Hedehusene Skoles klasser havde inden valgdebatten afgivet stemmer på deres foretrukne parti, og det skulle de gentage efter debatten. SF: Før: 30, Efter: 16 Og debatten må have gjort indtryk, for der var stor forskel på stemmefordelingen før og efter valgdebatten. Enhedslisten: Før: 6, Efter: 11 Høje Taastrup S ocialdemokraterne: Før: 26, Efter: 71 Konservative: Før: 12, Efter: 10 Radikale: Før: 6, Efter: 2 D ansk Folkeparti kunne ikke være med i debatten og var derfor heller ikke med i afstemningen Socialdemokraterne har sammen med Venstre stort set lavet kommunens budgetter de sidste 3 år. Nu er Venstre også blevet sure på borgmester Michael Ziegler, fordi han gennem længere tid har skjult oplysninger om forholdene i Tåstrupgård. I skuffelse over denne lukkethed melder Venstres Frederik A. Hansen sig derfor også på banen som borgmesterkandidat.

9 Vibeke parat til endnu en tørn Vibeke Storm Rasmussen har været regionsrådsformand i regionens første år og dermed haft ansvaret for både den politiske og administrative side af Danmarkshistoriens største fusion. Et arbejde der på stilfærdig og rolig vis er lykkedes. Regionspolitikerne har fundet en fornuftig arbejdsform og en lang række planer skaber rammerne for udviklingen i Hovedstadsregionen. Vibeke du er kendt for din evne og vilje til at lave brede forlig, hvorfor er det så vigtigt? - Når man har sundhedsansvaret for 1,6 million mennesker og skal lede en fusion med over ansatte, så er der behov for, at der bliver lagt langsigtede holdbare planer, og at der bliver holdt fast i gennemførelsen af dem i det efterfølgende arbejde, hvad enten det er en samarbejdsaftale med kommuner, eller det er flytninger af personale eller store investeringer. Netop når man udsættes for store omstillings og udviklingskrav bliver tryghed et nøgleord. Og tryg er du kun, når du ved, hvor du skal hen og ved hvorfor beslutningerne bliver truffet. spitaler til alle, og der ikke en gang er til de nødvendige nybygninger på de største hospitaler, uden at regionen selv dækker med 40%. Det betyder jo, at alle andre patienter og personaler på de andre hospitaler kommer til at lide under det, fordi der så skal spares ekstra der. - Jeg bliver indigneret, når regeringen lader som om, at regionen har fået masser af penge og lover behandling i verdensklasse, når vi dårligt kan holde skindet på næsen for de penge vi får at drive tingene for. Vi står og skal spare 300 millioner og løbe 2% hurtigere for at få et budget til at hænge sammen. Det er helt utroværdigt. Jeg bliver nærmest rasende, når regeringen fjerner 400 millioner fra psykiatrien, og vi må tage pengene fra de gamle for vi kan ikke sende for 400 millioner psykisk syge ud på gaden i København. Tænk hvordan der så ville være. Men det går ud over andre, at der spares. Det gør det også, når nogle patienters frie valg ridder på ryggen af andre mere svage patienter, der så ikke kan få behandling. - Så slår jeg i bordet for patienternes skyld og for os alle sammen. Er der slet ikke noget du er glad for? - Jo, jeg er rigtig glad for, at vi nu selv sætter gang i byggerierne af enestuer til psykisk syge og kan sikre det til alle indenfor en overskuelig årrække hvis vi vel at mærke ikke bliver snydt af regeringen, når deres penge skal deles ud. Det er ingen spøg som psykisk syg at komme på en 4-sengsstue. - Vore hospitalsplan er rigtig god. Vi har været i gang med sammenlægninger og omlægninger de sidste år, der giver store kvalitetsforbedringer for patienterne. - Ved at flytte børneafsnittet fra Glostrup Hospital til Herlev bliver der her det lovede kvinde/barn-center. De fysiske rammer for børnecenteret, Alligevel går du til valg på at Nogen skal slå i bordet hvorfor det? - Når jeg møder oplagte urimeligheder, bliver jeg gal i skralden. Det er der desværre alt for megen grund til lige nu og så skal man sige fra. Jeg holder med borgere og patienter i Hovedstadsregionen og alt for mange er i klemme. Hvor er det så, du slår i bordet? - Jeg bliver vred, når regeringen stiller folk noget i udsigt og ikke agter at holde det. Som når der loves nye ho- Jeg bliver indigneret, når regeringen lader som om, at regionen har fået masser af penge og lover behandling i verdensklasse, når vi dårligt kan holde skindet på næsen November Høje Taastrup

10 hvor der er specialefolk i organerne hele døgnet til at hjælpe og behandle, uanset, hvornår børnene kommer ind, skal være i orden. Og mor og far skal kunne følge med børnene og være hos dem på hospitalet - På Glostrup får vi derfor plads til starten på rygcenteret, hvilket netop rigtig mange på Vestegnen vil have glæde af og så bliver det specialcenter for hele regionen. På Glostrup skal vi have til en helt ny bygning med hospitalsgenoptræningen af ryg og bevægelse. Det er her førligheden efter noget slemt kan reddes for mange mennesker. Så vi venter og venter igen på regeringen. - De ældre patienter har vi, sammen med ældrerådene fundet en masse forbedringer til, bl.a. følgehjem ordninger af de svageste (som vi kender det fra Glostrup) og særlig stor opmærksomhed på ældres medicin. - Også mere rengøring på hospitalerne har vi sørget for. - Så selv om vi arbejder med store planer og milliardbudgettet, er det forståelsen for det nære patienterne har brug for. Det arbejder vi med der er nok at gøre, også de næste 4 år. - Der skal slås for hospitalerne for at stoppe ulighederne for vi ved godt, hvem uligheden går ud over, nemlig de svageste i samfundet og det vil jeg ikke være med til. Siger Vibeke Storm Rasmussen og ligner én, der både kan og vil banke i bordet, når det er nødvendigt. Plat på ledige stoppet Jysk vognmandsfirma opgiver tvivlsom ekspansion på Sjælland Af Palle Aarøe En ansættelseskontrakt omfattende bl.a. 16 ugers AMU-uddannelse på Dansk Uddannelsescenter A/S og senere udsigt til forventeligt job som chaufførvikar et eller andet sted i Storkøbenhavn var den lokkemad, som det jyske vognmandsfirma AEH Leegaard ApS hjemmehørende i Viborg hen over sommeren kastede ud blandt håbefulde ledige i det storkøbenhavnske område. Firmaets såkaldte ekspansionsstrategi gik ud på udleje de uddannede som chaufførvikarer på transportmarkedet i Storkøbenhavn og på den måde tjene penge på billige chauffører, som var lovet en månedsløn på kr. i den ansættelseskontrakt, de skulle indgå med firmaet. Vilkår, der ligger meget langt fra de gældende i ATL overenskomsten. I en tid med flere og flere arbejdsløse chauffører, stigende ledighed i næsten alle brancher var det relativt let at få nogle til at bide på krogen og skrive ansættelseskontrakt og gå i gang med uddannelsen og på VEUgodtgørelse som løn. November Høje Taastrup Men det viste sig hurtigt, at der efterfølgende ikke var arbejde at skaffe. Derfor blev de implicerede sagt op af AEH Leegaard ApS. Bl.a. 3F Høje Taastrup blev kontaktet af 4 af de opsagte, og det samme gjorde et par andre 3F afdelinger på Sjælland af yderligere nogle, der var sagt op. Høje Taastrup afdeling fik derfor fat i 3F i Viborg, som allerede var i kontakt med andre sjællandske 3F afdelinger, hvor fyrede fra AEH Leegaard havde meldt sig. 3F i Viborg havde også involveret Forbundet, som bl.a. havde fået kendskab til indholdet af de anvendte ansættelseskontrakter. Annette Lynge Jensen, 3F Viborg betegner AEH Leegaards spekulative fremfærd på Sjælland på denne måde: - Det er plat at ansætte en masse chauffører med udsigt til at kunne komme til at køre netop i disse tider, hvor der ikke er ret meget at lave og ikke er mangel på arbejdskraft, samt til at tage et 16 ugers uddannelsesforløb, der ikke er ret meget værd. Kursisterne skulle leve af VEU godtgørelsen i uddannelsesforløbet, og firmaet havde efterfølgende billig arbejdskraft, som de ville forsøge at tjene på ved at leje dem ud som vikarer. - Selvfølgelig kan man på en måde sige, at AEH Leegaard har hjulpet Dansk Uddannelsescenter med at skaffe kursister. Men til gengæld er chaufførerne blevet taget som en slags gidsler, siger hun, og oplyser at Viborg-firmaet nu har lukket sine ekspansionsplaner på Sjælland helt ned indtil videre i det mindste. 3F forhandlingssekretær Kim Rene Busch bekræfter sagens forløb og betegner AEH Leegaards fremgangsmåde som vildledning af folk. Den slags opfindelser kan jo køre halve eller hele år, hvis der ikke kommer reaktioner fra implicerede eller andre. Det sidste års tid har der jo ikke været mangel på arbejdskraft, og det er da dybt bekymrende, at dem der har skrevet under på en kontrakt med det jyske firma blot har udsigt til en lav løn i forhold til gældende overenskomst på området samt til, at de blot muligvis kan få et job hvad det viste sig, at de så heller ikke kunne. Det kalder jeg at vildlede folk. Som situationen er nu, venter vi at se tiden an, da firmaet efter eget udsagn har stoppet aktiviteterne på Sjælland. Ellers er vi via afdelingen i Viborg klar til at lægge pres på for at få dem til at tegne overenskomst.

11 Stiller op til Seniorrådet Formanden for 3F Høje Taastrups Efterløns- og Seniorklub Vilfred Post stiller op som kandidat til Seniorrådet i Høje Taastrup Kommune. Af Palle Aarøe Han er måske lidt rød af en socialdemokrat at være. Mange kender ham fra hans arbejde som formand for 3F s Efterløns- og Seniorklub i Høje Taastrup. Endnu flere kender ham sikkert fra hans arbejde gennem 20 år i den kommunale Driftsbyen, hvor han var tillidsmand i alle år også fællestillidsmand noget af tiden. Han er 65 år og blev meldt ind i Socialdemokratiet, da han var 14. (det var vist ikke helt efter bogen, men det gik) Her har han været medlem lige siden men indrømmer dog, at han alvorligt overvejede at melde sig ud, da Danmark sagde ja til EU. Men han blev og har ikke fortrudt. Navnet er Vilfred Post. Nu vil han gerne vælges ind i Seniorrådet, fordi han ønsker at få indflydelse på de beslutninger, byrådet tager omkring de ældres forhold i kommunen. Vilfred Post har selv boet i Høje Taastrup Kommune i mere end 60 år. De svage i samfundet har altid stået mit hjerte nær, og derfor vil jeg gerne være med til at forbedre forholdene for de ældre, siger Vilfred Post, og fremhæver to af sine mærkesager. Jeg vil bl.a. arbejde for, at vi får åbnet for selvtræning igen, så de gode resultater, der er opnået ved en genoptræning efter operation m.v., kan vedligeholdes. Hvis der kan trænes videre, undgår man tilbagefald, og rundt om i kommunen er der rigtigt mange egnede steder med gode pladsforhold til selvtræning. Jeg vil også arbejde for, at vi får etableret en indkøbsordning for kommunens ældre borgere. Der er et behov for en sådan ordning, da f.eks. dem der gør rent for de ældre jo ikke må gå ud og handle for dem. Vi skal så enten finde nogle folk, der vil købe ind til de ældre, eller finde nogle forretninger, der kan transportere varerne hjem til de ældre. Det bedste ville være, hvis kommunen ansætter eller finder nogle indkøbere og nogle faste købmænd til at forestå transporten, siger Vilfred Post, som finder situationen uværdig for alle de ældre, der ikke selv er i stand til at købe ind. Så det forhold skal der hankes op i. Når vælgerne går til stemmeurnerne den 17. november i år, skal der afgives stemmer på kandidater til både kommunalvalg, regionsvalg og Seniorrådet. Han har tidligere på frivillig basis bl.a. været medarrangør af busrejser for ældre i Høje Taastrup Kommune. Vilfred Post stiller op som kandidat til Seniorrådet. Han har en lang faglig karriere med i bagagen, er formand for afdelingens Efterløns- og Seniorklub hvor han lige er blevet genvalgt for en toårig periode. November Høje Taastrup

12 En mægtig senior-fest Afdelingens Efterløns- og Seniorklub fyldte 30 år og det blev fejret Og så var der sang, flag og bægerklang. Efterløns- og seniorklubben fyldte 30 år, og det blev fejret på behørig vis. Stemningen var helt i top, da afdelingens Efterløns- og Seniorklub fejrede sin 30 års fødselsdag i TIK s lokaler på restaurant Stopuret på Parkvej med alt betalt i dagens anledning. Dagens ret var selvfølgelig festmenu, og de godt 50 deltagere i højt humør hyggede sig med god mad og drikke og dejligt socialt samvær. På talerlisten stod bl.a. afdelingsformand Ole Schneider, som holdt fødselsdagstalen, og han glædede sig over at være med til at fejre klubben, som efter hans mening ikke vil gå af mode hverken nu eller senere. Selvom vi skriver 2009 og lever i et samfund, der stort set har tilbud på alle hylder, som kan tilgodese alle vores ønsker, så må jeg konstaterer, at mange af jer som regel altid glæder sig til at mødes i fagforeningen på Pile Allé. Gennem mine mere end 25 år i Fagbevægelsen har jeg mødt mange mennesker, der når de forlod arbejdsmarkedet troede, at de vidste, hvad de ville med deres fritid. Men November Høje Taastrup jeg har også mødt en del, som ikke havde spekuleret i disse baner. For en del af begge slags, var det alligevel at savn at forlade arbejdspladsen. Nogle var enlige, andre uden et egentligt socialt netværk og andre savnede de gode gamle kolleger. Også derfor har klubben en vigtig funktion. Så rigtigt mange af fagforeningens ældre medlemmer og deres ægtefæller har i tidens løb nydt godt af det samvær og kammeratskab, vi alle forbinder klubben med, sagde Ole Schneider og fortsatte: Men intet kommer af sig selv. Gennem årene har skiftende bestyrelser lagt et stort stykke frivilligt arbejde i klubben, som bl.a. har betydet, at medlemmerne er kommet på udflugter og har kunnet spille banko m.m., og også sang og musik og ikke mindst foredrag og debatmøder har stået på programmet. Der har været mange spændende personligheder blandt klubbens gæster i tidens løb. Afdelingens formand nævnte de igangværende forhandlinger med de 2 øvrige 3F afdelinger på Vestegnen om at lægge alle 3 sammen til én 3F afdeling på Vestegnen. Disse forhandlinger pågår stadig, og der er sandsynligvis to åbne muligheder: Enten sammenlægges alle 3 afdelinger til én eller også sammenlægges kun de to til én. Ingen af de to mulige løsninger vil komme til at betyde den store omvæltning for Jer. I vil fortsat have Jeres egen bestyrelse, egen økonomi og egne aktiviteter. Og sådan tror jeg jo også, at I helst vil have det, sagde Ole Schneider, og takkede den nuværende og tidligere bestyrelser for det gode samarbejde, der altid har været til stede.

13 Hurra for regelforenkling Medarbejderne i afdelingens a-kasse kan også mærke, at ledigheden stiger. Desværre. Nu er næsten 15 pct. af afdelingens medlemmer registreret som ledige, og det betyder en markant øget arbejdsbyrde for a-kassen også selvom regeringen gør et stor stunt ud af at promovere sin stærkt opreklamerede indsats for påstået afbureaukratisering og regelforenkling. A-kasserne har gennem den borgerlige regerings alt for lange huseringstid fået bunker af ekstra opgaver i takt med regeringens uudtømmelige magtbegærlige trang til at ud- føre kontrolleret kontrol med alt og alle - især de ledige, førtidspensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og folk på dagpenge. Administrative ting generelt og sagsbehandlingen skal både ske hurtigere og oftere. I den lange række af nye store opgaver til medarbejderne i a-kassen kan bl.a. nævnes, at de siden den 16. februar i år også har skullet lave planer for jobsøgning med alle ledige og informere om kravene til aktiv jobsøgning. Medarbejderne i a-kassen skal desuden vejlede og også nærmest spørge helt ind til benet af de ledige om hvilket arbejde, de konkret har søgt, hos hvem og om, hvorfor de så ikke har fået det. Også krav om fremrykket indsats omkring CV betyder gennemførelse af ny obligatoriske rådighedssamtaler med unge under 30 år hver 3. måned, hvor så også planerne for jobsøgning skal revurderes. Så de ansatte i afdelingens akasse har masser af meget mere at rive i og har svært ved at se seriøsiteten i et af de nyere udspil fra regeringen om regelforenkling. Fra venstre sagsbehandlerne Grethe Thomsen, Lars Troest, Lisbeth Larsen og a-kasseleder Annette Børjesen Darré. November Høje Taastrup

14 Sygedagpengeloven ændret I bestræbelser på at nedbringe sygefravær er der vedtaget nye regler inden for de områder, der dækker sygedagpenge og aktiv beskæftigelsesindsats, og ændringerne har betydning for både ledige medlemmer og medlemmer, som er i arbejde. Meningen er, at sygemeldte hurtigere skal tilbage til arbejdet og at sætte mere fokus på bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. På det område har tillids- og sikkerhedsrepræsentanter en væsentlig rolle i udmøntningen af de nye regler på arbejdspladserne i sygefraværspolitikken. Både ved sygefraværssamtalen og fastholdelsesplaner kan der ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udmøntningen på arbejdspladserne. Vi bringer her udpluk fra en artikel om en gennemgang af emnet bragt i Industriarbejderen nr. 3/2009. Mulighedserklæring ny lægeerklæring Den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattes fra 5. oktober af en mulighedserklæring, som skal bidrage til, at den ansatte gennem en samtale om sygefravær kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen i en sygeperiode. Mulighedserklæringen består af to dele. Del 1: Udfyldes ved en samtale af arbejdsgiver og den ansatte i fællesskab og beskriver, hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de funktioner, som den ansatte normalt udfører, samt eventuelle midlertidige skånehensyn. Del 2: Udfyldes af egen læge på grundlag af en samtale med en ansat og beskrivelsen i del 1. Lægen skal tage stilling til, om arbejdsforholdene er forsvarlige, om de skal tilpasses yderligere, eller om fravær p.g.a. sygdom kan tilrådes. Hvis der mellem arbejdsgiveren og den ansatte er usikkerhed om, hvilke funktioner medarbejderen kan varetage i sit arbejde, anvendes mulighedserklæringen. Arbejdsgiveren kan forlange udfyldelse af en mulighedserklæring af en ansat ved kortvarigt, gentagende eller ved langvarigt sygefravær. Arbejdsgiveren kan også forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeperioden, og den syge har pligt til at møde op til samtalen til udfyldelse af erklæringen. Hvis medarbejderen p.g.a. sygdommen ikke kan møde fysisk op til samtalen, kan samtalens holdes via telefon, hvis sygdommen ellers tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen om udfyldelse af mulighedserklæringen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, hvor samtalen skulle have været holdt. Dog ikke, hvis der er rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager. I et fraværsforløb kan kommunen anmode om at se mulighedserklæringen.. Sygefraværssamtale inden 4 uger Med virkning fra den 4. januar 2010 skal arbejdsgiveren iflg. loven inden for de første 4 uger fra første sygedag afholde en personlig samtale med den ansatte om, hvordan og hvornår vedkommende kan vende tilbage til arbejdspladsen. Samtalen kan afholdes telefonisk, hvis det ikke er muligt at holde en personlig samtale. På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren afgive oplysninger til kommunen. Fastholdelsesplan Ligeledes med virkning fra den 4. januar 2010 skal der i en fastholdelsesplan beskrives, hvordan en ansat kan vende tilbage til en arbejdsplads helt eller delvis. November Høje Taastrup

15 En ansat kan selv bede om at få udarbejdet fastholdelsesplanen, såfremt den ansatte forventer at være syg i mere end 8 uger. Det er arbejdsgiver og den ansatte som i samarbejde udarbejder fastholdelsesplanen, og en ansat kan når som helst i sygeperioden bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. En arbejdsgiver kan dog afslå udarbejdelse af en fastholdelsesplan. Den ansatte har ret til at tage en bisidder med til samtalen, som oplagt kan være en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant. Fastholdelsesplanen medbringes ved den første opfølgningssamtale med kommunen. Aktivering af sygemeldte Fra den 6. juli 2009 skal sygemeldte aktiveres. Kommunerne forpligtes til at give aktive tilbud til sygemeldte, og aktiveringen skal tilpasses den sy- gemeldtes forudsætninger og behov samt helbred og ressourcer. Det aktive tilbud skal stemme overens med behandling og sygdom. Hvis kommunen er i tvivl om, at aktiveringen er forenelig med sygdommen, skal kommunen kontakte læge eller behandlingslæge. Kommunen skal begrunde, såfremt den vælger at fastholde aktiveringen til trods for, at egen lælge/behandlingslæge fraråder det. Danmark som minimalstat? Den danske arbejdsmarkedsmodel stammer helt tilbage fra Septemberforligt i 1899 og har indtil VKO partierne vandt flertallet ved folketingsvalget i 2001 været en succes. Den kan nærmest karakteriseres som en styret arbejdsmarkedspolitik, og modellen er da også blevet berømt i udlandet, hvor den også kaldes for flexicurity-modellen med navnet sammensat af de to engelske ord flexibility (fleksibilitet) og security (økonomisk sikkerhed). Selv om VK-regeringen taler rosende om den danske model, har den helt klart handlet imod de forudsætninger, der har fået modellen til at fungere. I rapporten Er vi på vej mod minimalstaten er der foretaget en analyse af Venstres (VK-regeringens) nyliberalistiske strategi, som manifesterer sig som en dobbeltstrategi: P å den ene siden en politik, hvor man påstår, at man ønsker en styrkelse af velfærdssamfundet. P å den anden side gennemføres en politik, der langsomt, men sikkert, vil forandre samfundet i nyliberalistisk retning. Desuden reducerer den nuværende danske regering systematisk fagbevægelsens indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken og har gennemført lovgivning, der krænker aftalefriheden og som svækker fagbevægelsen. Derfor er den danske arbejdsmodel alvorligt truet, og den er reelt under kraftig nedbrydning. Organisationsprocenten er faldende. Kompensationsgraden ved arbejdsløshed er faldende. Og det samarbejde mellem regering og fagbevægelse som tidligere var kendetegnet for Danmark er efterhånden afløst af gensidig mistro m.v. Nogen mener, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke vil overleve endnu et valgnederlag. Men meget taler for, at den måske alligevel bliver endnu meget mere lemlæstet, fordi arbejdsløsheden utvivlsomt vil stige de kommende måneder og år. Det koster mange penge, og da de offentlige finanser samtidigt er gået fra store overskud til store underskud, vil regeringen stensikkert forsøge at opnå store besparelser på bl.a. arbejdsmarkeds- og dagpengeområdet, ligesom den forsøgte at gøre det i efteråret Mistro og mistænkeliggørelse Vi kommer givetvis snart til at høre meget om det generøse danske dagpengesystem, som fastholder folk i arbejdsløshed, hvorfor regeringen finder det nødvendigt at skære ned. Vi kommer også til at høre om de alt for høje mindstebetalingssatser i overenskomsterne, som påstås at medføre blokeringer for skabelse af nye job. For en liberalist tjener de, der tjener mindst, for meget. De arbejdsløse vil få at vide, at de selv er skyld i ledigheden. VKO flertallet vil utvivlsomt på det arbejdsmarkedspolitiske område føre en politik i overensstemmelse med nyberalismen. Hermed vil forudsætningerne for den danske model ikke længere være til stede, skriver cheføkonom Kai Vangskjær, 3F i et notat om den danske model og VK-regeringen. Afdelingens A-kasseleder Annette Børjesen Darré supplerer notatet med følgende kommentar: Hver gang politikerne taler om efterløn eller for høje dagpenge, gør man folk usikre. Politikerne fortæller ligesom befolkningen, at det har vi ikke råd til. Men det har vi jo. Vi har et velfærdssamfund, og vi betaler skat. Derfor skal folk høre efter en ekstra gang, når regeringen taler om efterløn, dagpengesatser og overførselsindkomster, og hvor der hele tiden sker en grov mistænkeliggørelse af de berørte borgere. Regeringen piller hver gang ved hjulene og kan stramme yderligere med begrundelse i, hvor meget det koster. Dagpengene er jo ikke særligt høje, og satserne halter i den grad bagud. Det er ret bedrøveligt. V i er godt på vej til, at den danske model mere og mere kommer til at ligne den New Zealandske, hvor den borgerlige regering derovre har kørt staten helt ned til en minimalstat, slutter Annette Børjesen Darré. November Høje Taastrup

16 Nye regler for unge under 25 år Unge under 25 pålagt uddannelses tvang på SU (Statens Uddannelsesydelse) Som en følge af nye regler fra regeringen og gældende fra den 3. august i år skal unge under 25 år, der er ikke-forsørgere og uden uddannelse, tvinges i uddannelse på SU. For dem, der har en erhvervsuddannelse i forvejen, vil det betyde, at de under aktivering vil få 82 pct. af dagpengesatsen svarende til 595 kr. brutto om dagen. Og når unge under 25 år uden uddannelse har været ledige i 26 uger, går de ned på halv dagpengesats ligeledes gældende fra den 3. august hvilket svarer til 363 kr. brutto om dagen. Hvis man stopper eller ophører i forbindelse med, at man er pålagt en uddannelse fra Jobcentrets side, så får man 3 ugers karantæne, hvis man ikke har en gyldig grund til at stoppe. En gyldig grund kunne være arbejde. Kontingentfritagelse: Hvis man deltager på en erhvervsuddannelse, som giver ret til at dimittere, kan man bede om fritagelse for betaling af a-kassebidrag, når man er under 30 år, man skal blot henvende sig hos afdelingens kassererkontor medbringende sit bevis om optagelse på en erhvervsuddannelse. Der er mulighed for at give tilbud om en kompetencegivende uddannelse med hidtidigt forsørgelsesgrundlag også ydelser fra a-kassen - selv om medlemmet er under 30 år. Uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft, og det er Jobcentret, der vurderer, om en person er uddannelsesegnet og skal have et uddannelsespålæg på SU. Hvis der er tale om forsørgere, skal Jobcentret gå ind og hjælpe dem på anden måde. Sammen med ovenstående er de vigtigste elementer i de nye regler: C V senest efter 3 uger samt straksaktivering af tidligere CV hvis man har været ledig indenfor de sidste 12 måneder. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod områder med behov for arbejdskraft. For personer under 30 år skal jobsamtale senest ske efter 1 måned. For personer over 30 år senest efter 3 måneder. Hvis man er under 30 år, skal man efter 3 måneder have et såkaldt ret og pligt tilbud. Det første ret og pligt tilbud til unge under 30 år skal være på mindst 6 måneders varighed. I forbindelse med gennemførelsen af de nye regler, som har stor betydning for medlemmernes rettigheder og a-kassernes administration, sker også en sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det betyder, at lønmodtagerne som udgangspunkt udsættes for endnu en demokratisk forringelse og får en ankeinstans mindre i klagesagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Mindeord Find Christensen er ikke mere iblandt os. Find døde fredag den 24. juli efter kort tids sygdom. Find startede sin faglige løbebane som fællestillidsmand hos Nymølle Stenindustri, efterfulgt af stillinger som faglig sekretær og næstformand i den daværende Hedehusene afdeling. November Høje Taastrup Efter sammenlægningen mellem SiD Hedehusene og Høje-Taastrup afdelinger var Find indtil sin død personen, der udførte mange forskellige arbejdsopgaver af administrativ karakter. aldrig forskel på medlemmerne. Vi, der kendte Find, vil huske ham som en person, der altid satte medlemmerne i centrum. Find gjorde Æret være Finds minde En arbejdsmand er gået bort.