Forretningsudvalgets møde den 26. januar Sag nr. 20. Emne: Nedsættelse af særlige midlertidige udvalg for årene 2010 og 2011.

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 20 Emne: Nedsættelse af særlige midlertidige udvalg for årene 2010 og bilag

2

3 Dato: 18. januar 2010 Udkast Startkommissorium for serviceudvalget i 2010/2011 Serviceudvalget starter - med udgangspunkt i resultaterne af den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP en) - med at sætte fokus på mulighederne for en forbedret patientkommunikation. Endvidere skal udvalget se nærmere på regionens organisering og håndtering på klagesagsområdet, bl.a. i lyset af den forventede revision af patientklagesystemet mv.

4

5 Dato: 18. januar 2010 Udkast Startkommissorium for psykiatri- og handicapudvalget i 2010/2011 På psykiatriområdet har udvalget fokus på styrkelse af den psykiatriske behandling gennem målrettet politisk og økonomisk prioritering. I første halvår af 2010 introduceres udvalget bredt til psykiatriområdet samt til de problemfelter og udfordringer, der er på området. Udvalget får desuden en status for, hvor langt psykiatrien er i forhold til Psykiatriplan Som led i introduktionen herunder tematisering af områdets emner besøger udvalget forskellige typer af psykiatriske centre, sociale institutioner og handicapinstitutioner. Udvalget ønsker konkret at beskæftige sig med medicinering i psykiatrien. Der er stort fokus på at sikre psykisk syge den rette medicin, herunder fokus på eventuelle alvorlige bivirkninger ikke mindst i forbindelse med brug af nyere mere potent medicin og ved polyfarmaci. Udvalget vil arbejde med kvalitetsudviklingen på området, herunder indførsel af bivirkningsregistrering samt en styrket indsats i forhold til reduktion af brugen af vanedannende medicin i samarbejde med praksissektoren.

6

7 Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Direkte Dato: 18. januar 2010 Udkast Startkommissorium for udvalget vedr. ulighed i sundhed 2010/2011 Udvalget vedr. ulighed i sundhed starter med udgangspunkt i oplæg om udkast til kvalitetspolitikken med at drøfte ulighed i sundhed med fokus på regionens akutfunktioner med særligt fokus på den medicinske patient.

8

9 Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Direkte Dato: 14. januar 2010 UDKAST Startkommissorium for Uddannelses- og Forskningsudvalget Underudvalget starter med at skabe et samlet overblik over uligheden i uddannelse for regionens unge, samt hvilke initiativer der er iværksat og deres forventede resultater. Det gælder både i relation til forskellige uddannelsesområder som til den geografiske og sociale spredning. Dernæst ses på, hvilke yderligere initiativer som bør iværksættes, herunder hvordan der kan skabes positiv læring af de gode eksempler, og hvordan der kan ske en styrkelse af sammenhængskraften mellem regionens uddannelsesinstitutioner. Udvalget starter endvidere med at skabe et samlet overblik over den kliniske forskning i regionen med dens styrker og udfordringer set i såvel et lokalt som et nationalt og internationalt perspektiv. Dernæst ses på, hvorledes udfordringerne kan imødegås, og hvordan konkrete initiativer kan nærmere udformes. I den forbindelse inddrages udvalget i udformningen af udviklingsprogrammet Global excellence i sundhed.

10

11 Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Direkte Dato: 12. januar 2010 UDKAST Startkommissorium for Miljø og klimaudvalget Underudvalget starter med at skabe et samlet overblik over den strategiske klimaindsats, som regionens mange offentlige aktører har iværksat i disse år, samt drøfter hvilket ambitionsniveau der skal lægges for yderligere initiativer i forhold til de nationale og internationale politiske mål. På baggrund heraf udarbejder udvalget et forslag til en inddragende dialogproces med regionens nøgleaktører omkring udarbejdelsen af en klimastrategi for regionen. Udvalget starter endvidere med at se nærmere på, hvorledes regionen selv kan føre en nyskabende politik i forbindelse med de kommende nye byggerier på sundhedsområdet.

12

13 Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Direkte Dato: 18. januar 2010 Udkast Startkommissorium for udvalget for kvalitet 2010/2011 Udvalget for kvalitet starter med udgangspunkt i oplæg om udkast til kvalitetspolitikken med at drøfte kvalitet med fokus på det ortopædkirurgiske område.

14

15 Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød Direkte Dato: 12. januar 2010 UDKAST Startkommissorium for Regional Udviklingsplans- og Trafikudvalget Underudvalget starter med at skabe et samlet overblik over regionens infrastrukturproblemer og trafikplaner, herunder særligt vedr. den kollektive trafik, samt hvad der er iværksat for de kommende år. Dernæst ses på, hvilke trafikale initiativer som der er behov for at styrke, herunder dels spørgsmålet om at udbygge og skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik internt i regionen, dels spørgsmålet om regionens internationale sammenhæng såvel i relation til Øresund som til den øvrige verden. I den forbindelse inddrages udvalget i udformningen af regionens trafikbestilling til Movia for 2011.

16 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 22 Emne: Udpegning af medlemmer til de regionale dialogfora for perioden bilag

17 Koncern Sekretariatet Direktionssekretariatet Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Kommissorium: Dialogforum for sundhed På baggrund af Regionsrådets vedtagelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikken i Region Hovedstaden i 2008, nedsættes der på politisk niveau et dialogforum på sundhedsområdet med følgende kommissorium: Navn Regionalt dialogforum for sundhed Overordnet formål og funktion Det regionale dialogforum for sundhed sætter fokus på en struktureret dialog om overordnede og tværgående sundhedspolitiske emner og værdier. Det regionale dialogforum for sundhed skal være et rådgivende og debatskabende forum. Det skal både forholde sig til bruger-, patient- og pårørendepolitikken, og skal samtidig være levende udtryk for, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende føres ud i livet. Udover mødevirksomhed kan dette bl.a. også ske ved inddragelse i forbindelse med høringer, borgermøder og lign. når det er relevant. Sammensætning Det regionale dialogforum for sundhed har 16 medlemmer. 6 medlemmer udpeges blandt medlemmer af regionsrådet, mens følgende organisationer indstiller 10 medlemmer. Danske Patienter: 5 medlemmer Danske Handicaporganisationer: 3 medlemmer Ældrerådene i regionen 2 medlemmer Regionalt dialogforum for sundhed udpeger en formand og en næstformand, hvoraf formanden er regionsrådsmedlem og næstformanden er foreningsrepræsentant. Medlemmer skal være bosiddende i Region Hovedstaden.

18 Ydermere er regionen administrativt repræsenteret af en repræsentant fra koncerndirektionen samt en referent/sekretær. Det regionale dialogforum for sundhed har mulighed for, at indbyde relevante fagfolk fra Region Hovedstadens administration til at deltage i mødet såfremt dagsorden tillader det. Hvis medlemmer af regionsrådet i Region Hovedstaden udover de 6 udpegede - ønsker at deltage i møder i Dialogforum for Sundhed, er der ikke noget i vejen for det. Mødeafholdelse Der afholdes to årlige møder i det regionale dialogforum for sundhed. Der udarbejdes referat fra møderne. Dialogforum sekretariatsbetjenes af Region Hovedstadens administration. Forslag til emner til dagsorden kan indsendes af medlemmerne, og skal være administrationen i hænde senest én måned før mødet finder sted. Endelig dagsorden godkendes af formand og næstformand og udsendes inklusiv relevante bilag senest én uge før mødet. Side 2

19 Koncern Sekretariatet Direktionssekretariatet Kongens Vænge Hillerød Til: Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Kommissorium: Dialogforum for psykiatri På baggrund af regionsrådets vedtagelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikken i Region Hovedstaden i juni 2008, nedsættes der på politisk niveau et dialogforum på psykiatriområdet med følgende kommissorium: Navn Regionalt dialogforum for psykiatri Overordnet formål og funktion Det regionale dialogforum for psykiatri sætter fokus på en struktureret dialog om overordnede og tværgående psykiatripolitiske emner og værdier. Det regionale dialogforum for psykiatri skal være et rådgivende og debatskabende forum. Det skal både forholde sig til bruger-, patient- og pårørendepolitikken, og skal samtidig være levende udtryk for, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende føres ud i livet. Udover mødevirksomhed kan dette bl.a. også ske ved inddragelse i forbindelse med høringer, borgermøder o. lign. når det er relevant. Sammensætning Det regionale dialogforum for psykiatri har 14 medlemmer. 6 medlemmer udpeges blandt medlemmer af regionsrådet, mens Psykiatriforeningernes Fællesråd indstiller 8 medlemmer. Dialogforum for psykiatri udpeger en formand og en næstformand, hvoraf formanden er regionsrådsmedlem og næstformanden er foreningsrepræsentant. Medlemmer skal være bosiddende i Region Hovedstaden. Regionen er administrativt repræsenteret af en repræsentant fra koncerndirektionen samt af en sekretær.

20 Mødeafholdelse Der afholdes to årlige møder i det regionale dialogforum for psykiatri. Der udarbejdes referat fra møderne. Dialogforum sekretariatsbetjenes af Region Hovedstadens administration. Forslag til emner til dagsorden kan indsendes af medlemmerne, og skal være administrationen i hænde senest én måned før mødet finder sted. Endelig dagsorden godkendes af formand og næstformand og udsendes inklusiv relevante bilag senest én uge før mødet. Side 2

21 Koncern Sekretariatet Direktionssekretariatet Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Kommissorium: Dialogforum for handicap På baggrund af regionsrådets vedtagelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikken i Region Hovedstaden i juni 2008, nedsættes der på politisk niveau et dialogforum med følgende kommissorium: Navn Regionalt dialogforum for handicap Overordnet formål og funktion Det regionale dialogforum for handicap sætter fokus på en struktureret dialog om overordnede og tværgående handicappolitiske værdier. Det regionale dialogforum for handicap skal være et rådgivende og debatskabende forum. Det skal både forholde sig til bruger-, patient- og pårørendepolitikken, og skal samtidig være levende udtryk for, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende føres ud i livet. Udover mødevirksomhed kan dette bl.a. også ske ved inddragelse i forbindelse med høringer, borgermøder o. lign. når det er relevant. Sammensætning Det regionale dialogforum for handicap har 14 medlemmer. 6 medlemmer udpeges blandt medlemmer af regionsrådet, mens følgende organisationer indstiller 8 medlemmer. Danske Handicaporganisationer: Danske Patienter: 6 medlemmer 2 medlemmer Dialogforum udpeger en formand og en næstformand, hvoraf formanden er regionsrådsmedlem og næstformanden er foreningsrepræsentant. Medlemmer skal være bosiddende i Region Hovedstaden. Regionen er administrativt repræsenteret af en direktionsrepræsentant samt en sekretær.

22 Mødeafholdelse Der afholdes to årlige møder i det regionale dialogforum for handicap. Der udarbejdes referat fra møderne. Dialogforum sekretariatsbetjenes af Region Hovedstadens administration. Forslag til emner til dagsorden kan indsendes af medlemmerne, og skal være administrationen i hænde senest én måned før mødet finder sted. Endelig dagsorden godkendes af formand og næstformand og udsendes inklusiv relevante bilag senest én uge før mødet. Side 2

23

24

25

26

27

28

29 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 23 Emne: Høringssvar vedrørende lovforslag om nyt patientklagesystem 3 bilag

30 Til: Danske Regioner Dampfærgevej København Ø Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Dato: 11. januar 2010 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af patientklagesystemet m.v. Hermed Region Hovedstadens konkrete bemærkninger til forslaget til ændring af klage- og erstatningsloven og sundhedsloven m.fl. love vedrørende ændring af klageadgangen inden for sundhedsvæsenet. 1. Forslagene til ændring af klage- og erstatningsloven. Patientombudet Indledningsvis er det Region Hovedstadens opfattelse, at forslaget om etablering af Patientombudet opfylder et behov for en uafhængig klagemulighed dels for tilfælde, hvor der klages over sundhedvæsenets faglige virksomhed, men hvor der ikke samtidig klages over en bestemt sundhedsperson, dels for tilfælde, hvor der klages over manglende overholdelse af patientrettigheder som frit sygehusvalg, regionernes oplysningspligt og betaling for hospitalsbehandling i udlandet mv. Ligeledes finder regionen det hensigtsmæssigt at koncentrere klagerne over konkrete sundhedspersoner i et nyt Diciplinærnævn som afløser for det nuværende Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Efter forslaget er det klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, herunder forhold omfattet af Sundhedslovens kap. 4-9, der skal behandles af Patientombudet. Region Hovedstaden har i denne forbindelse med tilfredshed noteret sig, at klager vedrørende aktindsigt således alene foreslås behandlet af Patientombudet. I forslaget til ny 6 afgrænses yderligere de regionale afgørelser, som skal kunne påklages til Patientombudet, i 15 punkter. I forhold til de eksisterende klagemuligheder til Patientklagenævnet er 10 af de 15 punkter nye. Region Hovedstaden finder anledning til at bemærke, at det efter forslaget bliver et meget bredt felt af klagetemaer, der omfattes af Patientombudets kompetence, og at de nye klagemuligheder må forventes at forøge mængden af klager og ressourceforbruget i regionerne dels i forhold til den

31 administrative klagesagsbehandling, dels i forhold til takstbetalingen for sagernes behandling hos Patientombudet. Skal alle klager til Patientombudet? Region Hovedstaden modtager i dag klager af enhver art på alle niveauer. Nogle klager er adresseret til det politiske niveau, andre til det administrative niveau eller til en hospitalsafdeling. Regionen har opfattet forslaget sådan, at når en klage vedrørende den sundhedsfaglige behandling er modtaget i regionen uanset hvor, giver regionen i alle tilfælde underretning til Patientombudet om sagen og tager initiativ til at give klageren tilbud om dialog. Dette findes uhensigtsmæssigt, da der i nogle sager er tale om bagateller, hvor en centralisering af sagsbehandlingen og et forøget bureakrati vil være urimeligt ikke mindst overfor overfor klageren, og hvor en mindelig løsning umiddelbart vil kunne findes lokalt. Region Hovedstaden skal derfor foreslå en nuancering, således at det ikke nødvendigvis er samtlige klager fra en patient eller på vegne af en patient, der straks skal oversendes til Patientombudet som rette myndighed. I samme forbindelse ser Region Hovedsstaden også gerne den nuværende 10 i klageog erstatningsloven videreført, da denne bestemmelse ville give regionen mulighed for at omgøre en administrativ afgørelse, jfr. forslaget til ny 6, således at klagerens behov for at anke til Patientombudet i nogle tilfælde ville bortfalde. Efter Region Hovedstadens opfattelse ville det være en fordel såvel for klageren som for regionen og hospitalerne. Dialog Region Hovedstaden kan tilslutte sig forslaget om at tilbyde og gennemføre en dialog med klagerne i alle tilfælde, hvor der klages over sundhedsfaglige ydelser, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til. På denne måde gives der mulighed for en mindelig løsning af sagen, ligesom en sådan dialog vil kunne udrede misforståelser og forebygge klager. På nogle af regionens hospitaler har man også hidtil i et vist omfang anvendt denne fremgangsmåde. Hvis det imidlertid som foreslået - bliver et obligatorisk tilbud i alle de klagesager, der vedrører den sundhedsfaglige virksomhed, og en stor del af klagerne tager imod tilbuddet, finder Region Hovedstaden, at der vil blive tale om en ret omfattende ny tids- og ressourcekrævende aktivitet for hospitalerne, som må forudsættes økonomisk kompenseret. Med den foreslåede 4-ugers frist bliver der tilmed i nogle tilfælde tale om et tidspresset forløb. Region Hovedstaden forudsætter, at loven giver mulighed for, at regionen/hospitalerne selv kan tilrettelægge, hvordan dialogen skal gennemføres, da de konkrete omstændigheder kan være væsentligt forskellige fra sag til sag. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at dialogen tilbydes i form af et møde, og at behandlende sundhedsperso- Side 2

32 nale fra den relevante hospitalsafdeling deltager. I andre tilfælde vil en mere uformel dialog kunne være tilstrækkelig. Det forudsættes endvidere, at det også er regionen, der står for dialogens form og tilrettelæggelse i forbindelse med klager over praktiserende sundhedspersoner, dvs. primært praktiserende læger/speciallæger/lægevagt, og klager over behandlingen på private hospitaler, som patienten er visiteret til som led i frit og udvidet frit sygehusvalg. Regionen er her ikke arbejdsgiver og har derfor ikke p.t. kompetence til at blande sig i eller ændre på et konkret forløb disse steder. Samarbejde mellem Patientombudet og regionen I forslaget til ny 12, stk. 4 og 5, er indsat konkrete bestemmelser om opfølgningen på patientklager i form af en årsrapport fra Patientombudet, tilvejebragt bl.a. med bidrag fra regionernes patientkontorer, samt at regionen senest 6 måneder efter offentliggørelsen af Patientombudets årsrapport skal redegøre for, hvilke initiativer årsrapporten har givet anledning til. Efter bestemmelsens stk. 4 skal de regionale patientkontorer oplyse om klager, der er bortfaldet efter en dialog med regionen. Region Hovedstaden kan tilslutte sig den betydelige vægt, der i lovforslaget er lagt på forbedret læring i forbindelse med klagesager, men regionen finder det uhensigtsmæssigt, at patientkontorerne inddrages i den nævnte sagsbehandling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i forbindelse med etableringen af patientkontorerne i sin tid var forudsat, at patientkontorernes personale er uafhængige af den driftsansvarlige hospitalsledelse, og at de ikke medvirker ved afgørelse af sager om adgang til ydelser. Dette for at sikre en neutral og uvildig vejledning og rådgivning til patienterne om deres rettigheder. Patientkontoret i Region Hovedstaden vejleder patienterne om klageog erstatningsadgang og bistår med udformning af klager eller erstatningskrav samt videresender disse til rette myndighed. Netop for at fastholde uafhængigheden har patientkontoret i Region Hovedstaden herudover ingen opgaver omkring behandling af klager eller erstatningskrav. Forslagene om Patientombudets opfølgning i forbindelse med årsberetning mv. er positive i den forstand, at de har til hensigt at understøtte læring og problemløsning, men det er Region Hovedstadens opfattelse, at såvel dialogens tilrettelæggelse som opfølgning og sagsbehandling i forhold til Patientombudet bør kunne ske på den måde, som man i den enkelte region ønsker at organisere opgavevaretagelsen på. Regionen skal i denne forbindelse påpege nødvendigheden af, at der hos Patientombudet og Diciplinærnævnet udarbejdes detaljeret statistikmateriale fordelt på institutioner, og at det ville være en praktisk lettelse at få mulighed for at gå over til en sikker digital kommunikation. Disciplinærnævnets sammensætning Region Hovedstaden har hæftet sig ved, at udpegningen af medlemmer til Diciplinærnævnet foreslås ændret i forhold til den måde, hvorpå medlemmerne til Sundhedsvæ- Side 3

33 senets Patientklagenævn i dag udpeges. Hensigten er at styrke patientrepræsentationen, men Region Hovedstaden finder det uacceptabelt, at dette skal ske ved at fratage Danske Regioner og Kommunernes Landsforening deres udpegningsret. Regionen skal anbefale, at der fortsat udpeges repræsentanter for regioner og kommuner som sundhedsvæsenets driftsansvarlige myndigheder. 2. Forslagene til ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Ingen bemærkninger. 3. Forslagene til ændring af sundhedsloven. Lovforslaget indebærer, at Patientombudet overtager de centrale opgaver med rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser fra Sundhedsstyrelsen, og formålet er, at samlingen i Patientombudet af både klager og rapporteringer af utilsigtede hændelser skal give mulighed for bedre overblik, vidensdeling og læring. Region Hovedstaden finder det positivt, at Patientombudet får til opgave at indsamle, analysere og videreformidle viden, der kan medvirke til at forebygge utilsigtede hændelser. Det må i denne forbindelse anbefales, at Patientombudet også får mulighed for at inddrage den viden, som ligger i Patientforsikringens afgørelser, uden at dette svækker den principielle adskillelse mellem klagesystemet og patientforsikringsordningen. Region Hovedstaden finder det også positivt, at de gældende regler om beskyttelse af de rapporterende sundhedspersoner videreføres uændret, således at rapporteringerne heller ikke fremover vil kunne inddrages i konkrete klagesager. Regionen skal dog i denne forbindelse gøre opmærksom på risikoen for, at samling af opgaverne omkring klager og rapportering af utilsigtede hændelser hos samme myndighed Patientombudet kan medføre øget utryghed hos sundhedspersonalet i forbindelse med ikkeanonym rapportering af utilsigtede hændelser. Der bør derfor være klare udmeldinger om, at den hidtidige beskyttelse af de rapporterende sundhedspersoner fortsætter uændret. Betydningen af en omhyggelig og målrettet information på dette område understreges af, at pligten til rapportering af utilsigtede hændelser med lovforslaget udvides til alle lokationer, hvor der sker sundhedsfaglig behandling. Dermed omfattes nye grupper af sundhedspersoner, som ikke tidligere har arbejdet med utilsigtede hændelser, og disse kan antages i særlig grad at være skeptiske overfor samtænkningen af klagesystem og rapporteringssystem. Side 4

34 4. Forslagene til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Region Hovedstaden kan tilslutte sig forslaget om oprettelse af Det Psykiatriske Ankenævn til afløsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn på det psykiatriske område. Det er Region Hovedstadens vurdering, at der med etableringen af det Psykiatriske Ankenævn skabes mulighed for en bedre retsstilling for patienterne som følge af, at der til nævnet udpeges patientrepræsentanter efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Ligeledes vil fagligheden blive styrket ved, at de lægelige repræsentanter i nævnet begge skal være psykiatere. I forbindelse med etableringen af det Psykiatriske Ankenævn forudsætter Region Hovedstaden, at der fortsat vil være adgang for de psykiatriske centre til at indbringe sager for nævnet på samme måde, som man i dag kan indbringe sager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 5. Forslagene til ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger. Ingen bemærkninger. 6. Forslagene til lov om psykologer. Ingen bemærkninger. 7. Økonomiske konsekvenser Som det fremgår ovenfor under pkt. 1, er det Region Hovedstadens opfattelse, at lovforslaget og de heraf følgende ændringer og nye initiativer vil betyde administrative merudgifter for regionen. Hertil kommer, at den samlede takstbetaling for behandling af sager ved Patientombudet og Disciplinærnævnet må forventes at blive højere end den hidtidige takstbetaling til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det skal bemærkes, at der i 2008 blev afgjort knap 1500 sager fra Region Hovedstaden i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Region Hovedstaden forventer, at antallet af sager, der i alt vil tilgå Patientombudet og Disciplinærnævnet, vil blive ganske væsentligt forøget i forhold til dette antal. Spørgsmålet om takstbetalingen til Patientombudet bør i øvrigt belyses nærmere om det udløser takstbetaling, at en klagesag er startet hos Patientombudet, men løses i forbindelse med dialogen på hospitalet, således at den bortfalder hos Patientombudet. Side 5

35 Region Hovedstaden finder, at der bør foretages nærmere beregninger over udgiftskonsekvenserne for regionerne med henblik på økonomisk kompensation (DUT) i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget. Side 6

36 N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love Sag nr. 07/919 Dokumentnr. 383/10 Anna Trige-Jensen Tel atj@regioner.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i brev af d. 14. december 2009 fremsendt Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Danske Regioner har i den forbindelse nogle overordnede betragtninger til lovforslaget samt nogle mere konkrete tekstnære kommentarer til lovforslagets enkelte dele. Danske Regioner bakker op om en ændring af patientklagesystemet for at styrke patienternes retsstilling og Danske Regioner kan tilslutte sig formålet med lovændringen, herunder ønsket om at give patienterne bedre klagemuligheder samt at lette klageadgangen og forkorte sagsbehandlingstiderne. Danske Regioner ønsker dog, at det i forbindelse med lovændringen præciseres, at den konkrete organisering af klagesagsbehandlingen i regionerne tilrettelægges efter regional beslutning. Danske Regioner er overordnet enig i, at Disciplinærnævnet, der skal behandle klager over faglig virksomhed udøvet af autoriserede sundhedspersoner, skal suppleres med en ny institution - Patientombudet til varetagelse af klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, så patienterne kan klage over behandlingsforløb.

37 Danske Regioner skal endvidere påpege, at det bør overvejes at opstille tidsfrister for Patientombudets og Disciplinærnævnets afgørelser. Side 2 Danske Regioner har derudover følgende konkrete kommentarer til ændringsforslaget: 1: Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar , Stk. 1. Patientombudet 1 beskriver, at Patientombudet skal behandle klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Danske Regioner finder det ubegrundet, at der ikke i forbindelse med det samme patientforløb kan finde klagesagsbehandling sted i Patientombudet og Disciplinærnævnet samtidigt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at alle serviceklager fortsat skal behandles af henholdsvis regionsråd, kommunalbestyrelser og fastsatte organer inden for praksissektoren. En række klager vil imidlertid kunne indeholde såvel faglige som servicemæssige elementer. For praksissektoren gælder det generelt, at der på alle praksisområder er aftalt en klagesagsprocedure i overenskomsterne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og ydernes organisationer. Efter aftale med ydernes organisationer behandles klager over overenskomstrelaterede emner (de såkaldte serviceklager) af de regionale samarbejdsudvalg (SU) eller for de mindre gruppers vedkommende Landssamarbejdsudvalget (LSU). Overenskomstrelaterede emner er fx sundhedspersonens eller personalets opførsel, priser, åbningstider, tilgængelighed og service, indhold i den leverede ydelse, afbrydelse af behandlingsforløb m.v. Danske Regioner skal bemærke, at det i konkrete klagesager over behandlere eller oplevelser i praksissektoren kan være vanskeligt især for borgerne - at adskille de faglige elementer i klagen fra overenskomstregulerede emner. Det kan fx være i klager over information, kommunikation eller ventetid hos den praktiserende behandler eller klage over afbrydelse af behandlingen.

38 Også i sygehusvæsenet kan klagesager indeholde en blanding af servicemæssige og mere faglige elementer. Side 3 For at systemet kommer til at fungere godt og gennemskueligt for borgerne mener Danske Regioner, at det er nødvendigt at arbejde videre med afgrænsningen mellem serviceklager og faglige klager samt med tilrettelæggelse af sagsgange og procedurer for behandling af sagerne. Danske Regioner forventer at blive inddraget heri. 1, stk. 3. Indledende dialog i regionen Det indgår i lovforslaget at der skal være en indledende dialog mellem sundhedsvæsenet og patienten med regionen som tovholder. En sådan proces skal foregå inden den egentlige klageprocedure sættes i gang. Danske Regioner bakker op om denne model. På den måde er der mulighed for at lære af de eventuelle fejl og misforståelser, der opstår samt minimere antallet af klager, der skal videre til en reel sagsbehandling. En sådan mæglingsmodel vil både skabe mere åbenhed omkring sundhedssystemet, og forøge tilliden til sundhedsvæsenet, som villige til at lytte og lære af fejl og misforståelser. Endelig skal en sådan mæglingsmodel gerne medføre væsentlig færre sager, hvor der skal ske en reel klagesagsbehandling, idet der åbnes op for en hurtig løsning på klager, hvor en undskyldning, en forklaring eller lignende er tilfredsstillende for patienten. Den fastsatte tidsfrist på 4 uger, hvor en dialog i henhold til 1, stk. 3 skal være tilbudt og have fundet sted, findes ikke hensigtsmæssig. Det bør afklares, hvorvidt reglerne bevirker, om en god igangværende dialog mellem klager og region/sygehus/sundhedsperson, som er påbegyndt, men ikke kan afsluttes indenfor 4 uger, skal afbrydes, og sagen oversendes til Patientombudet som følge af, at tidsfristen ikke kan overholdes. Derfor bør der i bestemmelsen gives mulighed for med patientens accept at fortsætte en igangværende dialog ud over 4 uger. Derudover bør der også finde fristforlængelse sted, hvis forhold hos klager bevirker, at dialogen ikke er afsluttet indenfor 4 uger.

39 Det gælder særligt for praksissektoren, at regionen ikke har ansættelsesretlige beføjelser, hvorfor der kan knytte sig nogle særlige problematikker i forhold til den lokale dialogproces. Herudover kan det i forhold til praksissektoren være vanskeligt at nå at gennemføre dialogen indenfor 4 ugers fristen. Side 4 Den indledende dialog mellem patienten og regionen omfatter klager over en sundhedsperson eller en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til. Det vil altså sige sygehusydelser og ydelser indenfor praksissektoren. Virksomhed udøvet i den kommunale sundhedssektor er derfor ikke omfattet af den indledende dialog. Dette mener Danske Regioner er særdeles uhensigtsmæssigt og ubegrundet, idet mange behandlingsforløb også inkludere den kommunale sektor (genoptræning, hjemmepleje mv.) I dag modtager regionerne klager af enhver art. Danske Regioner har opfattet lovforslaget således, at når en klage vedrørende den sundhedsfaglige behandling er modtaget i regionen, skal regionen i alle tilfælde underrette Patientombudet om sagen. Dette findes imidlertid uhensigtsmæssigt, da der i nogle sager er tale om bagateller, hvor en centralisering af sagsbehandlingen og et forøget bureaukrati vil være urimeligt ikke mindst overfor klageren og hvor en mindelig løsning umiddelbart vil kunne findes lokalt. Danske Regioner skal derfor foreslå en nuancering, således at det ikke nødvendigvis er samtlige klager fra en patient eller på vegne af en patient, der straks skal oversendes til Patientombudet. 2. Disciplinærnævnet Danske Regioner kan tilslutte sig, at det nyoprettede Disciplinærnævn skal behandle klager fra, eller på vegne af, en patient over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og dermed overtage det nuværende Patientklagenævns opgaver. I forslagets 2, stk. 4 henvises til Reglerne i 1, stk Der skal imidlertid henvises til 1, stk. 3-4, idet der i 1 ikke er et stk Udvidelse af klagemulighederne Danske Regioner kan tilslutte sig, at klagemulighederne skal udvides, så regionsrådet afgørelse i forhold til blandt andet frit og udvidet frit sygehusvalg, befordringsgodtgørelse og afslag på behandling i udlandet kan påklages.

40 Danske Regioner skal anmode om at få 10 i den nuværende klage- og erstatningslov videreført, da denne bestemmelse vil give regionen mulighed for at omgøre en administrativ afgørelse, således at klagerens behov for anke til Patientombudet i nogle tilfælde vil bortfalde. Dette vil efter Danske Regioners opfattelse være en fordel for klageren. Side Patientombudet I 12, stk. 4 bør De regionale patientkontorer, jf. 51 i sundhedsloven erstattes af Regionerne. I 12, stk. 4 bør Søfartsstyrelsen tilføjes i sidste sætning, idet de også skal have fremsendt årsrapporten, da Patientombudet også behandler afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen, jf. 7. I 12, stk. 5 bør det tilføjes, at Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen også skal redegøre for iværksatte initiativer, idet afgørelser fra Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen jf. 7 og 8 også kan påklages til Patientombudet. 14, stk. 3. Disciplinærnævnets sammensætning Lovforslaget lægger op til en ændring af Patientklagenævnets/Disciplinærnævnets sammensætning, således at Danske Regioners og KL s ret til at indstille medlemmer til nævnet bortfalder. Det foreslås i stedet, at Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Forbrugerrådet fremover skal udgøre samtlige lægmandsinteresser i Disciplinærnævnet. Regeringens begrundelse er at søge at øge hensynet til patienters og sundhedspersoners retssikkerhed samt at skabe en ligelig repræsentation af fagligt uddannede nævnsmedlemmer og lægmandsinteresser. Danske Regioner er imidlertid af den opfattelse, at der ved den foreslåede ændring ændres uhensigtsmæssigt ved repræsentationen i det kommende Disciplinærnævn i forhold til det nuværende Patientklagenævn. Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse om lov om klage- og erstatningsadgang 13, at de af Danske Regioner og KL indstillede medlemmer ikke må være medlemmer af hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Danske Regioners og KL s medlemmer er derfor uvildige og repræsenterer hverken systemet eller den enkelte region/kommune som sådan. De repræsenterer derfor i bred forstand lægmandsinteresser, mens repræsentan-

41 ter fra patientorganisationer har en særlig interesse indenfor et eller flere bestemte sygdomsområder. Side 6 Danske Regioner finder på baggrund af ovenstående, at der i det kommende Disciplinærnævn bør være et øget antal nævnsmedlemmer, således at både patient- og forbrugerorganisationer samt Danske Regioner og KL kan udpege repræsentanter. 18. Sagernes finansiering Danske Regioner ønsker det præciseret, at sager, der løses gennem den lokale dialog, ikke gøres til genstand for opkrævning af takster. Det bemærkes endvidere, opgaver i relation til utilsigtede hændelser og læringsaktiviteter i øvrigt undtages fra takstbehandlingsordningen og i stedet finansieres via en statslig bevilling. Danske Regioner kan kun tilslutte sig dette. Det er væsentligt at der afsættes tilstrækkelige midler til opgaven, som fra 2010 også omfatter primærsektoren. 2 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed lovbkg. nr af 17. dec Danske Regioner finder at de foreslåede ændringer ift. afgørelser om permanente og midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger er hensigtsmæssige Danske Regioner er desuden enige i, at reglerne om, at afslag på generhvervelse af frivilligt fraskreven autorisation eller afslag på ophævelse af frivillig virksomhedsindskrænkning, skal ophæves således at det fremover ikke er nødvendigt først at forelægge sagen for ministeren for sundhed og forebyggelse inden den kan komme for domstolene. Dette vil medføre at de berørte sundhedspersoner fremover har mulighed for en hurtigere adgang til at få efterprøvet afgørelserne ved domstolene og det finder Danske Regioner positivt. 3 Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar Justering af definitionen af utilsigtede hændelser Det fremgår af lovforslaget, at der foretages en mindre justering i definitionen på en utilsigtet hændelse i sundhedslovens 198, således at der ved en

42 utilsigtet hændelse nu forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Og i bemærkningerne til loven præciseres det at rapporteringspligten gælder i forbindelse med den behandling m.v. der udføres af autoriserede personer uden for den primære eller sekundære sundhedssektor, f.eks. indenfor det sociale område. Side 7 Tidligere skete afgrænsningen i forhold til en begivenhed i forbindelse med behandling m.v. i henhold til afsnit IV-IX eller kapitel 52 i Sundhedsloven. Og det blev her præciseret at der var tale om utilsigtede hændelser i forbindelse med en sundhedsydelse, der er omfattet af 198, stk. 4 (dvs. afsnit IV-IX eller kapitel 52 i Sundhedsloven). Med denne ændring i definitionen flyttes afgrænsningen af rapporteringspligten fra en opgaveafgrænsning i forhold til Sundhedsloven til en personkreds som udøver virksomhed. Det betyder at det sociale område og sociale institutioner f.eks. botilbud, som kan have autoriseret personale ansat, men som i deres virke er fx socialpædagogiske er omfattet. Hvis det sociale system i højere grad inddrages er der tale om en udvidelse af opgaveområdet i forhold til tidligere lovforslag. Det er utvivlsomt meningsfyldt at arbejde med sikkerhed omkring medicin og fald m.v. på denne type institutioner indenfor det sociale område, men det bør ske med en forankring i det sociale system, og denne sektors arbejde med kvalitetsudvikling og akkreditering. Forbedring af patientsikkerhed handler i høj grad om at udøve ledelsesmæssig handling og ansvar. Derfor skal det regionale ansvar i forhold til forbedring af patientsikkerheden alene vedrøre sundhedsvæsnet og sundhedsvæsnets aktiviteter. Regionsrådenes opgave og ansvar bør derfor præciseres og afgrænses tilsvarende. Af bemærkningerne til lovforslaget (afsnit 2.3.1) fremgår det at Ved organiseringen af Patientombudet vil der blive sikret en adskillelse af behandling af erstatningssager fra behandlingen af klagesager. Det bør understreges i lovforslaget, at også sagsbehandlingen af rapporter om utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerheds Database vil blive holdt helt adskilt fra sagsbehandlingen af klagesager og disciplinærsager. Det er af største vigtighed, at der er en sådan klar adskillelse af behandlingen af de forskellige typer af sager. Kun derigennem sikres det, at det sundhedsfaglige personale også fremover vil føle sig trygge ved at rapportere

43 utilsigtede hændelser til læringssystemet, selvom det instansmæssigt er sammenlagt med hhv. klage- og disciplinærsagsbehandlingen. Side Formidling og rapportering Lovforslaget omtaler Patientombudets centrale rolle med formidling af den viden og læring som kan uddrages af patienternes henvendelser og rapporteringer af utilsigtede hændelser med henblik på, at læringen omsættes til bedre kvalitet til gavn for patienterne. Tæt samarbejde med de regionale patientkontorer nævnes specifikt i bemærkningerne (afsnit 2.3.3). Forebyggelse af utilsigtede hændelser bl.a. på baggrund af sundhedsvæsnets rapporteringer m.v. foregår imidlertid i dag i de regionale patientsikkerhedsorganisationer, og det bør præciseres i lovforslaget at der skal være et samarbejde og videndeling mellem Patientombudet og disse regionale enheder. Det noteres her som meget positivt at Patientombudet vil indsamle viden om regioners og kommuners arbejde med utilsigtede hændelser. Det noteres endvidere som meget positivt at lovforslaget understreger behovet for sundhedsfagligt personale til at varetage opgaver vedr. rapporteringssystemet, da dette vurderes som afgørende for systemets funktion og reelle betydning for forebyggelse af hændelser. 4 Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november Danske Regioner finder det positivt at Det Psykiatriske Ankenævn oprettes og at det fremover er her de omhandlede afgørelser skal påklages til. Vi er desuden enige i at sagernes kompleksitet medfører, at det nyoprettede Disciplinærnævn ikke på samme måde er kompetent til at afgøre sager af denne kaliber. Behandlingen af klagesager ved det nyoprettede Psykiatriske Ankenævn vil desuden medfører en mere ensartet praksis på tvangsområdet og vil på den måde skabe større retssikkerhed for borgerne. Danske Regioner finder imidlertid, at lægmandsinteresserne i Det Psykiatriske Ankenævn bør være repræsenteret således, at Danske Regioner udpeger 1 repræsentant og Danske Handicaporganisationer udpeger 1 repræsentant. Klagesager på tandlægeområdet

44 Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget ikke ændres på det særlige klagesystem og at der kun foretages ændringer i bekendtgørelsen. Danske Regioner finder det positivt med en tilpasning af tandklagesystemet, sådan at klager over privatpraktiserende tandlæger fremover også kan indgives til Patientombudet. Dette vil forbedre patienternes klageadgang. Det bør fortsat sikres, at det er nemt for patienten at finde den korrekte klageformular på Patientombudets hjemmeside. Side 9 Regions- og Landstandlægenævnet skal indberette afgørelser og forlig til Patientombudet, som skal sikre den samme læring, som i det almindelige system. Danske Regioner mener, at det vil være en god løsning, der netop vil sikre tilstrækkelig offentliggørelse af afgørelserne. Der bør her overvejes, om Landstandlægenævnet med fordel kan bistå Patientombudet i forbindelse med offentliggørelse af principielle afgørelser på tandlægeområdet. Herved forstås, at det kan være vanskeligt for Patientombudet, at skulle forestå fortolkning af sagerne afgjort af regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet og herved vurdere, i hvilken grad de er principielle. Herudover kan der være en afklaring af hvorvidt sagerne er endelige efter 1. instans behandlingen. Danske Regioner støtter en ændring af sammensætningen af Regionstandlægenævnene, men finder det dog mest hensigtsmæssigt, at det er repræsentanter for forbrugerorganisationer, der supplere de to repræsentanter udpeget af regionen/rltn. Økonomiske konsekvenser Danske Regioner finder, at tilbuddet om lokal dialog kan være ressourcekrævende. I det omfang, at der fra centralt hold efterfølgende rejses krav til form og indhold af den lokale dialog, fx brug af IT-udstyr, særlig uddannelse eller lignende, forbeholder Danske Regioner sig ret til eventuelt at stille krav om økonomisk kompensation. Danske Regioner skal bemærke, at lovforslaget åbner op for et meget bredt felt af klagetemaer, der omfattes af Patientombudets kompetence, og at de nye klagemuligheder må forventes at forøge mængden af klager og ressourceforbruget i regionerne. Dette gælder dels i forhold til den administrative klagesagsbehandling, og dels i forhold til takstbetalingen for sagernes behandling hos Patientombudet.

45 Danske Regioner skal endvidere gøre opmærksom på, at afgørelser fra Patientombudet kan medvirke til, at der skabes et forventningspres til et regionsråd, der i praksis ikke har mulighed for eller finansiering til at imødekomme dette. Side 10 Evaluering af patientklagesystemet Danske Regioner kan tilslutte sig, at der i lovbemærkningerne lægges op til en gennemgribende evaluering af det nye patientklagesystem. I lyset af, at der er tale om ganske omfattende ændringer af patientklagesystemet, finder Danske Regioner dog, at en evaluering bør kunne iværksættes inden 4-5 år, hvis det vurderes mere hensigtsmæssigt. Ikke mindst på området vedrørende læring og forebyggelse af utilsigtede hændelser vurderer Danske Regioner, at der bør indlægges mulighed for på et tidligere tidspunkt at justere og ændre på organiseringen og processer omkring behandling af rapporteringer, videndeling og samarbejde med regionerne. Lovforslaget er fremsendt med en kort høringsfrist. Danske Regioner har sendt lovforslaget til de enkelte regioner med henblik på bemærkninger. Høringssvaret fremsendes derfor med forbehold for evt. yderligere bemærkninger i forlængelse af evt. behandling af lovforslaget i regionsrådene. Med venlig hilsen Bent Hansen Janet Samuel

46

47

48

49

50

51

52 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 24 Emne: Høring over offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven 3 bilag

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 25 Emne: Regionsrådets stedfortræderordning 1 bilag

86 Forslag til ændring af 10 Kapitel 1 Regionsrådet STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner m.v. ( i det følgende kaldet regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 1. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 2. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og vedtager planer og politikker for udviklingen af regionens virksomheder, herunder - sundhedsplaner - specialeplaner - praksisplaner - plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats - servicestrategi - planer for regional og interregional udvikling - planlægning vedrørende jordforurening og råstofplanlængning - forskningspolitik - arbejdsmiljøpolitik - løn og personalepolitik - indkøbspolitik, og - kommunikationspolitik Stk. 3. Regionsrådet fastlægger generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder - kasse- og regnskabsregulativ og - revisionsregulativ og - retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale. Stk. 4. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder, herunder - sundhedsaftaler med kommunerne, og

87 - rammeaftaler med kommunerne på det sociale område Stk. 5. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til loven eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 2. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand, jfr. regionslovens De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden, jf. regionslovens 3. Kapitel 2 Forretningsudvalget 4. Regionsrådet vælger et forretningsudvalg på 15 medlemmer, jfr. regionslovens 13. Formanden for regionsrådet er født formand for udvalget, jfr. regionslovens Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, som forelægges for regionsrådet til beslutning. Stk. 2. Forretningsudvalget udarbejder til forelæggelse for regionsrådet forslag til a) regionens årsbudget b) regionens regnskab c) regionens kasse- og regnskabsregulativ d) regionens revisionsregulativ e) retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale, og f) strategier, planer og politikker, jfr. 2 stk. 2. Stk. 3. Forretningsudvalget varetager i henhold til regionslovens 13 de funktioner, som efter lov om kommunernes styrelse varetages af et økonomiudvalg. Forretningsudvalget har derfor a) indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder, b) varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, og c) varetager regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver. Stk. 4. Forretningsudvalget fastsætter herudover regler om Slettet: under a) indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. stk. 5, og b) i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres.

88 Stk. 5. Forretningsudvalget fører tilsyn med a) forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde b) at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig c) at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden regionsrådets samtykke d) at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og e) løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. regionslovens 37. Kapitel 3 Regionsrådsformanden 6. De nærmere regler om regionsrådsformandens opgaver i forbindelse med regionsrådets møder fastsættes i forretningsordenen, jf. regionslovens 10 og 16, jf. 30 i lov om kommunernes styrelse. 7. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jf i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Regionsrådsformanden sørger for, at der indhentes erklæring fra forretningsudvalget, inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, andre af regionsrådet nedsatte udvalg og af de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Regionsrådsformanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet. Kapitel 4 Andre udvalg 8. Regionsrådet etablerer et kontaktudvalg, hvor formanden er regionsrådets formand og de øvrige medlemmer er borgmestrene for kommunerne i regionen, jf. regionslovens 6.

89 9. Regionsrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet eller forretningsudvalget. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed, jf. regionslovens 13 og lov om kommunernes styrelse 17, stk. 4. Slettet: Kapitel Stedfortræderen for et regionsrådsmedlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i regionslovens 12, jfr. 15 stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, uanset hindringens varighed. Kapitel 6 Slettet: Midlertidige bestemmelser Slettet: Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder indtil den 31. december Ændringer af styrelsesvedtægten 11. Denne styrelsesvedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger med mindst 6 dages mellemrum. Således vedtaget i møder i forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den 14. november 2006 og den 12. december om forretningsudvalgets antal af medlemmer og 5 stk. 4 om forretningsudvalgets umiddelbare forvaltning ændret på regionsrådets møder den 30. november 2009 og 8.december om indkaldelse af stedfortræder er ændret på regionsrådets møder den og den 2010.

90 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 26 Emne: Julie Herdal Molbechs (F) midlertidige fravær fordeling af poster 1 bilag

91 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Julie Herdal Molbech Sendt: 15. januar :52 Til: Helle Mathiasen Emne: Ansøgning om barsels-/forældreorlov Til regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Da jeg må indse, at det på samme tid er for meget og for lidt både at være mor til et 3 mdr. gammelt barn og aktiv regionsrådspolitiker, søger jeg hermed Regionsrådet om barsels-/forældreorlov fra og med mandag d. 18. januar og ni mdr. frem. På det tidspunkt er min datter et år gammel og ved at være klar til at komme lidt i vuggestue. Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg selvsagt vende tilbage til rådsarbejdet før tid. Med venlig hilsen Julie Herdal Molbech

92 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Julie Herdal Molbech Sendt: 25. januar :25 Til: Vibeke Rasmussen Cc: Helle Mathiasen Emne: Korrektion Kære Vibeke Hermed en korrektion til min tidligere mail om barsel. Jeg skal hermed søge om barsel/forældreorlov fra den 3. februar Altså ikke fra den 18. januar som skrevet i den tidligere mail. Jeg søger i udgangspunktet om 9 måneder barsel, men håber stadig at kunne vende tilbage hurtigere, hvis min private situationen tillader det. Med venlig hilsen Julie Herdal Molbech

93 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Sag nr. 29 Emne: Henvendelse fra Benedikte Kiær (C) om opgørelse af den gennemsnitlige responstid for ambulancekørsel 1 og 2 for alle Region Hovedstadens delområder og for hver kommune bilag 1

94 Fra: Benedikte Kiær Sendt: 6. januar :57 Til: Helle Mathiasen Cc: Henrik Thorup; Bent Larsen Emne: Spørgsmål fra VCO Prioritet: Høj På vegne af VCO sender jeg hermed spørgsmålet fra i går: Under henvisning til den stedfundne debat på Regionsrådsmødet den 5/1 2009, anmoder jeg hermed på vegne den konservative gruppe, Venstres gruppe og Dansk Folkepartis gruppe i Regionsrådet om, at Region Hovedstaden straks udarbejder en dokumenteret opgørelse over den gennemsnitlige responstid for ambulancekørsel I og II for alle Region Hovedstadens delområder og for hver kommune. Opgørelsen skal udarbejdes for hvert af de angivne områder for sig og samlet for regionen for perioderne 1. september til 30. november 2009 og 1. september til 30. november 2008 samt 1. januar 2008 til 31. december Ligeledes ønskes en dokumenteret opgørelse for ambulancekørsel I og II for antal ture med en responstid på mere end 10, 15 og 20 minutter inden for samme områder og perioder. Vi beder om, at modtage ovennævnte opgørelser senest i forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 26/ Og vi anmoder venligst om senest i morgen, torsdag den 7.januar., at modtage Regionens bekræftelse på, at opgørelserne vil blive fremlagt som anført senest den 26. januar bekræftelsen bedes fremsendt til undertegnede. Bedste hilsener Benedikte Kiær 2

95 Opgang Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge Hillerød Blok B En oversigt over ambulanceberedskabets Telefon responstider i 2009 i Region Hovedstaden Web Journal nr.: Ref.: lippert Dato: 19. januar 2010 I dette notat redegøres for Region Hovedstadens ambulanceberedskab, herunder dokumenteres aktivitet og responstiderne for ambulancekørsler både med og uden udrykning. Data er opgjort således at sammenligning er mulig for perioden januar-august 2009 og for perioden september-december 2009, altså før og efter de nye ambulancekontrakter. Data er for perioden før september 2009 indhentet fra Falck og fra Københavns Brandvæsen. Data for Region Hovedstaden ambulanceberedskab, herunder antal kørsler og responstider for både ambulancekørsel med og uden udrykning er tidligere offentliggjort og er tilgængelig på Regionens hjemmeside. Baggrund Pr. 1. september 2009 blev Region Hovedstadens nye ambulancekontrakter sat i drift efter offentligt udbud. Før september 2009 blev ambulancekørsel varetaget af Falck og Københavns Brandvæsen. Efter 1. september er ambulancekørsel blevet varetaget af Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen Dette medførte en ændret tildeling af kontrakter til de tidligere leverandører og samtidig blev vagtcentralfunktionen hjemtaget fra de enkelte ambulanceleverandører og samlet i en fælles funktion. Der har været kritik af regionens beredskab herunder påstande om halvering af beredskabet og som følge af dette væsentlig dårligere responstider både på udrykningskørsel og på ikke udrykningskørsler i regionen. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden

96 Hvorledes er responstiderne gjort op? Responstid for ambulancer er defineret, som den tid der går fra en bestilling er modtaget på regionens vagtcentral til en ambulance er fremme på adressen hos patienten. I responstidsopgørelsen indgår derfor ikke den tid, der går fra borgeren ringer 112 og til alarmcentralen sender en bestilling videre til vagtcentralen. Dette er uændret fra tidligere og er ens i hele landet. Responstider kan gøres op på flere forskellige måder. Traditionelt har der i Danmark udelukkende været anvendt en gennemsnitsværdi for alle kørsler. En gennemsnitsværdi siger intet om fordelingen af kørslerne, og specielt siger en gennemsnitværdi intet om, hvor mange kørsler der er sene. Regionen har derfor valgt at angive responstider som median-værdi herefter kaldet responstiden. Medianværdien er den tid, hvor den sidste af de 50 ambulancer er fremme, når man sender 100 ambulancer. Median-tiden er altså ikke et gennemsnit af de 50 første ambulancer, men er den tid hvor den sidste af disse er fremme. Dette har været, og er fortsat en hyppigt forekommende misforståelse. Regionen har ønsket ikke kun at beskrive de typiske kørsler men også at beskrive de sene kørsler. Supplerende angives derfor de såkaldte 90 % percentiler og 98 % percentiler, som beskriver den tid, hvor ambulance nr. 90 hhv. nr. 98 seneste er fremme, når man sender 100 ambulancer. Medianværdien siger således noget om middeltendensen, mens 90 og 98 percentilerne beskriver yderpunkterne for de sene ambulancer. Medianværdien siger noget om middeltendensen, men fordi fordelingen af kørsler ikke er normalfordelte vil mediantiden typisk være lidt kortere end en gennemsnitlig værdi. Til sammenligning er den gennemsnitlige responstid også opgjort. Regionens målsætning for responstider for akutte ambulancekørsler med udrykning (kategori A) er defineret som 6-8 minutter (medianværdi), samtidig med at målsætningen for den maximale responstid (90 % percentilen) er 13 minutter. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 2

97 AMBULANCER MED UDRYKNING I det følgende gennemgås ambulancekørsel med udrykning også kaldet kørsel 1 eller kategori A. Ambulancekørsel med udrykning for Region Hovedstaden samlet Nedenstående er en opgørelse over ambulancekørsel med udrykning i perioden september-december 2009 og omfatter hele regionen, dvs. både det område som tidligere er kørt af Falck og af Københavns Brandvæsen. Responstider for udrykningskørsel i Region Hovedstaden samlet Kørsel September Oktober November December Median 06:30 06:11 06:12 06:14 Gennemsnit 07:30 06:49 06:53 06:54 90 % percentil 11:40 10:58 11:11 11:11 98 % Percentil 18:38 16:03 15:33 16:32 Antal Responstiden for udrykningskørsel ligger for region samlet stabilt. Responstiden (medianværdi) lå på 6 minutter og 30 sekunder i september 2009 og de efterfølgende måneder har responstiden været på mellem 6 minutter og 11 sekunder og 6 minutter og 14 sekunder. Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 11 minutter og 40 sekunder i alle måneder. De sidste tre måneder har tiden været 11 minutter og 11 sekunder eller under. Opgørelsen bygger på mere end ambulancekørsler med udrykning per måned og i alt kørsler. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 3

98 Ambulancekørsel med udrykning i København og Frederiksberg Data fra Region Hovedstaden for perioden efter 1. september 2009 Data for responstider for området København og Frederiksberg har tidligere været offentliggjort ugevis. Nedenstående er den sidste opgørelse på ugevis. Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til København og Frederiksberg) Kørsel 1 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge Median 05:31 05:41 05:17 05:26 05:28 Gennemsnit 05:44 06:03 05:32 05:37 05:44 90 % percentil 08:19 08:53 08:02 08:01 08:18 98 % percentil 11:36 14:18 11:06 10:47 11:55 Antal Responstider for planlægningsområde Byen (omtrent svarende til København og Frederiksberg) Kørsel 1 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge Median 05:31 05:27 05:46 05:33 Gennemsnit 05:51 05:49 06:04 05:55 90 % percentil 08:37 08:46 09:14 08:50 98 % percentil 11:47 12:18 12:27 12:15 Antal Den mediane responstid er 5 minutter og 28 sekunder for ugerne Det tilsvarende gennemsnit er 5 minutter og 44 sekunder. Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er opfyldt, idet 90 % af kørslerne er fremme inden for 8 minutter og 18 sekunder. Opgørelsen bygger på mellem 339 og 398 akutte ambulancekørsler per uge. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 4

99 Data fra Københavns Brandvæsen for perioden før 1. september Følgende data er opgivet af Københavns Brandvæsen for ambulancekørsel med udrykning i 2009 opgjort per måned frem til september Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Kørsel 1 Antal Median ,52 90% , Opgørelsen bygger på kørsler per måned, i alt kørsler over 8 måneder. Responstiderne er opgivet som medianværdier og 90 % percentiler (minutter og sekunder). Der er ikke modtaget oplysninger om responstiden for perioden samlet. Det fremgår af data fra Københavns Brandvæsen, at der mangler tider for 5-7 % af det samlede antal ambulancekørsler på grund af forkerte eller manglende data svarende til kørsler per måned. I opgørelsen indgår ikke de kørsler som Københavns Brandvæsen har kørt for Falck. Disse kørsler har oftest været de længste responstider, dels fordi de er kørt sekundært fra Købehavn, og dels fordi der er overdraget fra Falck fordi Falck ikke kunne gennemføre turen inden for rimelig tid. Det præcise antal kendes ikke men skønnes at være mellem per måned. Data fra disse ture indgår altså ikke i den responstid som er opgivet ovenfor for Københavns Brandvæsen. I opgørelsen indgår heller ikke de kørsler som Falck har kørt for Københavns Brandvæsen, og som ligeledes er de kørsler med længst responstid af førnævnte grunde. Det formodes dog, at dette antal er beskedent. Af Københavns Brandvæsen årsrapport 2008 (side 30) fremgår to forskellige tal, nemlig henholdsvis 5 minutter og 30 sekunder og 5 minutter og 19 sekunder i gennemsnit. Begge angives at være gennemsnit. 90 % er fremme inden for Sammenligning Den mediane responstid har været stabil i de løbende opgørelser og ligger på Til sammenligning lå responstiden før 1. september i indre by i den øvrige del af 2009 på mellem 4.42 og Den gennemsnitlige responstid for området var i perioden Til sammenligning opgav Københavns Brandvæsen en gennemsnitlig responstid på 5.19 for Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 5

100 Som anført er der visse ture, der ikke indgår i opgørelsen fra Københavns Brandvæsen. Ambulancekørsel med udrykning i den øvrige del af regionen Data fra Falck både før og efter september 2009 Data fra Falck er opgjort for det tidligere Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholm. Samtidig er der trukket data på samme måde fra perioden september 2009 til december 2009 for umiddelbart at kunne sammenligne data. Opgørelsen viser responstider, variation over måneder samt variation i forhold til kommuner og endelig fordeling på tidsintervaller. Responstiderne er gennemsnitlige tider, her opgivet som minutter og decimalminutter. I opgørelsen før september 2009 indgår ikke de kørsler som Københavns Brandvæsen har kørt for Falck. Disse kørsler har oftest været de længste responstider, dels fordi de er kørt sekundært fra Købehavn, og dels fordi de er overdraget fra Falck fordi Falck ikke kunne gennemføre turen inden for rimelig tid. Det præcise antal kendes ikke men skønnes at være mellem per måned for det samlede antal ambulancekørsler. Hovedparten formodes at være kørsel med udrykning og kun en mindre del af disse formodes at være kørsel uden udrykning. I opgørelsen indgår heller ikke de kørsler, som Falck har kørt for Københavns Brandvæsen, og som ligeledes er de kørsler med længst responstid af førnævnte grunde. Det formodes dog, at dette antal er beskedent Responstid for ambulancer med udrykning Denne oversigt viser de gennemsnitlig responstider for ambulancekørsel med udrykning i 2008 og 2009 fordelt efter måned. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 6

101 Minutter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Ambulancekørsel 1 jan feb mar april maj jun jul aug sep okt nov dec Denne tabel viser fordeling af responstider før og efter september opgjort for 2008 og Jan- Aug Sept-Dec Samlet 2009 Gennemsnit min 7.3 min 7.2 Gennemsnit min 7.1 min 7.3 Der er således en vis variation men samlet set en stabil og uændret responstid over perioden inklusiv perioden efter 1. september Variation over måneder Der er en månedlig variation i responstiderne fra typisk 6.8 til 7.8 minutter. 2009: August var den måned med den højeste gennemsnitlige responstid, nemlig 7.8. Til sammenligning var den gennemsnitlig responstid i september minutter i det tilsvarende område. Januar, marts og april er de måneder med laveste gennemsnitlige responstid, nemlig 6.9 minutter. 2008: Juli var den måned med den højeste gennemsnitlige responstid, nemlig 7.8. Oktober var den måned med den laveste gennemsnitlige responstid, nemlig 6.8 minutter. Der er således en variation i responstid efter måned og denne er uændret efter september Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 7

102 Variation efter kommuner Der er en variation i responstider afhængig af kommune Jan-Aug Sept-Dec Kommune med laveste gennemsnit Kommune med højeste gennemsnit Forskel mellem lavest og højeste september-december Lavest responstid: 6.1 (Glostrup) Højeste responstid: 9.3 (Gribskov) 2009 januar-august Lavest responstid 4.8 (Tårnby) Højeste responstid 9.8 (Bornholm) Ved opgørelse på kommunebasis og sammenligning mellem januar-august overfor september-december er der lidt længere responstider i Tårnby, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Ishøj i størrelsesorden et minut, mens der er en tilsvarende lavere responstid i områderne Fredensborg, Hillerød, Egedal og på Bornholm i Der er således sket en udjævning af forskelle i responstider i regionens forskellige kommuner. Den tidligere variation var på (forskel 5.0) er nu reduceret til en mindre forskel på (forskel 3.2). Det skal dog bemærkes at der både i 2008 og 2009 er mindre variationer (mindre end 1 minut) afhængig af månederne og typisk betinget af variation i antallet af kørsler. Det totale antal kørsel 1 i Falcks opgørelse er i 2009, svarende til i gennemsnit kørsler om måneden. Imidlertid var der et øget antal kørsler med udrykning i slutningen af 2009, nemlig 2980 i september, 2993 i oktober, 3017 i november og 3163 i december Over de fire måneder har der været kørsel 1 mod i samme måneder I samme periode var der kørsel 2 i 2009 mod i Opgørelse og sammenligning af data efter tidsintervaller Den følgende opgørelse viser den andel af ambulancer med udrykning, der er fremme inden for hhv. 10 minutter, 15 minutter og 20 minutter % 10 min % 15 % 20 September- December Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 8

103 Januar - August En lidt større andel er fremme inden for 15 og 20 minutter i perioden efter 1. september 2009, men forskellen er beskeden og skønnes er i praksis at være uden betydning. AMBULANCER UDEN UDRYKNING I det følgende gennemgås ambulancekørsel uden udrykning også kaldet kørsel 2 eller kategori B. Nedenstående er en opgørelse over ambulancekørsel uden udrykning i perioden september-december 2009 og omfatter hele regionen, dvs. både det område som tidligere er kørt af Falck og af Københavns Brandvæsen. Responstider for Region Hovedstaden uden udrykning samlet Kørsel September Oktober November December Median 13:46 13:11 13:01 12:40 Gennemsnit 16:51 15:40 15:33 15:03 90 % percentil 31:20 27:53 28:25 26:44 98 % Percentil 50:30 43:15 44:54 43:03 Antal Responstiden for ambulancekørsler uden udrykning er i månederne september til december mellem til og med en faldende tendens. 90 % er senest fremme inden for minutter. Ambulancekørsel uden udrykning i København og på Frederiksberg Data fra Region Hovedstaden for perioden efter 1. september 2009 Data for responstider for området København og Frederiksberg har tidligere været offentliggjort ugevis. Nedenstående er den sidste opgørelse på ugevis. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 9

104 Responstider for Region Hovedstaden samlet Kørsel 2 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge Median 12:43 13:13 12:33 13:16 12:56 Gennemsnit 14:56 15:46 15:20 15:40 15:26 90 % percentil 28:00 27:59 28:37 28:06 28:10 98 % percentil 40:16 46:35 43:04 43:33 43:55 Antal Responstider for Region Hovedstaden samlet Kørsel 2 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge Median 13:01 12:31 13:41 13:00 Gennemsnit 15:24 14:31 16:22 15:27 90 % percentil 26:43 25:40 30:03 27:37 98 % percentil 41:10 38:40 46:35 42:13 Antal Den mediane responstid i perioden er13 minutter. Det tilsvarende gennemsnit er 15 minutter og 26 sekunder. 90 % er fremme inden minutter. Opgørelsen bygger på ca ambulancekørsler pr. uge. Data fra Københavns Brandvæsen Følgende data er opgivet af Københavns Brandvæsen for ambulancekørsel uden udrykning i 2009 opgjort pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Kørsel 2 Antal Median % , , Responstiderne er angivet som medianværdier og 90 % percentiler (minutter og sekunder). Der er ikke modtaget oplysninger om responstiden for den samlede periode. Det fremgår af data fra Københavns Brandvæsen, at der mangler data for 5-7 % af det samlede antal ambulancekørsler på grund af forkerte eller manglende data svarende til per måned. I opgørelsen indgår ikke de kørsler som Københavns Brandvæsen har kørt for Falck. Disse kørsler har oftest været de længste responstider, dels fordi de er kørt sekundært fra Købehavn og dels fordi der er overdraget fra Falck, fordi Falck ikke Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 10

105 kunne gennemføre turen inden for rimelig tid. Det præcise antal kendes ikke, men skønnes at være mellem per måned. Data fra disse ture indgår altså ikke i den responstid som er opgivet ovenfor for Københavns Brandvæsen. Hovedparten formodes dog at være kørsel med udrykning og kun en mindre del af disse formodes at være kørsel uden udrykning. I opgørelsen indgår heller ikke de kørsler, som Falck har kørt for Københavns Brandvæsen, og som ligeledes er de kørsler med længst responstid af førnævnte grunde. Det formodes dog, at dette antal er beskedent. Sammenligning Den mediane responstid har været stabil i de løbende opgørelse og ligger på ca. 13 minutter. Til sammenligning lå responstiden før 1. september i indre by i den øvrige del af 2009 på mellem 9.00 og Responstiden for ambulancer uden udrykning er således ca. 4 minutter længere efter 1. september 2009 sammenlignet med den resterende del af året. Som anført er der visse ture, der ikke indgår i opgørelsen fra Københavns Brandvæsen. Ambulancekørsel uden udrykning i den øvrige del af regionen Data fra Falck både før og efter september 2009 Data fra Falck er opgjort for det tidligere Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholm. Samtidig er der trukket data på samme måde fra perioden september 2009 til december 2009 for umiddelbart at kunne sammenligne data. Responstiderne er gennemsnitlige tider (minutter og decimalsekunder) I opgørelsen før september 2009 indgår ikke de kørsler som Københavns Brandvæsen har kørt for Falck. Disse kørsler har oftest været de længste responstider, dels fordi de er kørt sekundært fra Købehavn, og dels fordi der er overdraget fra Falck fordi Falck ikke kunne gennemføre turen inden for rimelig tid. Det præcise antal kendes ikke men skønnes at være mellem per måned for det samlede antal ambulancekørsler men en mindre del formodes at være kørsel 2 uden udrykning I opgørelsen indgår heller ikke de kørsler som Falck har kørt for Københavns Brandvæsen og som ligeledes er de kørsler med længst responstid af førnævnte grunde. Det formodes dog, at dette antal er beskedent Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 11

106 Denne oversigt viser de gennemsnitlig responstider for ambulancekørsel uden udrykning i 2008 og 2009 fordelt efter måned. Ambulancekørsel 2 Minutter 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 jan feb mar april maj jun jul aug sep okt nov dec Denne tabel viser fordeling af responstider (gennemsnit) før og efter september opgjort for 2008 og Januar - August September-December Samlet Gennemsnit Gennemsnit Data bygger på i alt kørsler i 2009, heraf i perioden før september Det gennemsnitlige antal kørsler uden udrykning var per måned 2634 i Variation over måneder Der er en månedlig variation i responstiderne. 2009: September var den måned med den højeste gennemsnitlige responstid, nemlig 17.5 minutter. April var den måned med laveste gennemsnitlige responstid, nemlig 14.4 minutter. 2008: August var den måned med den højeste gennemsnitlige responstid, nemlig 16.5 minutter. Februar var den måned med den laveste gennemsnitlige responstid, nemlig 14.0 minutter. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 12

107 Opgørelse og sammenligning af data efter tidsintervaller Den følgende opgørelse viser den andel af ambulancer uden udrykning, der er fremme inden for hhv. 20 minutter, 30 minutter og mere end 30 minutter % 20 min % 30 %> 30 September- December Januar - August Andelen af ambulancer uden udrykning med en responstid på mere end 30 minutter er således 1.5 % større for perioden efter september sammenlignet med tiden før. Ambulancekørsel og responstider i 2009 i Region Hovedstaden Side 13

108 16

109 17

110 18

111 19

112 20

113 21

114 22

115 23

116 24

117 25

118 26

119 27

120 28

121 29

122 30

123 31

124 32

125 33

126 34

127 35

128 36

129 37

130 38

131 39

132 40

133 41

134 42

135 43

136 44

137 45

138 46

139 47

140 48

141 49

142 50

143 51

144 52

145 53

146 54

147 55

148 56

149 57

150 58

151 59

152 60

153 61