Årsrapport Nordjysk Musikkonservatorium

Transkript

1 Årsrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Beretning Præsentation af Nordjysk Musikkonservatorium Vision Hovedopgaver Årets finansielle resultater Årets faglige resultater Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Meritaftale mellem konservatorierne Samarbejdsaftaler med et eller flere udenlandske musikkonservatorier Meritaftale mellem Aalborg Universitet (AAU) og NM Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab med de øvrige konservatorier med fælles program og katalog Klare mål Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Yderligere obligatoriske noter Bilag Bilag 1, Obligatoriske noter Bilag 2, Supplerende noter Bilag 3, Anvendt regnskabspraksis

3 -3-1. Beretning 1.1. Præsentation af Nordjysk Musikkonservatorium Nordjysk Musikkonservatorium (herefter NM) er en statsinstitution under Kulturministeriet. NM har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave tilsammen med de øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne. Dette sker ved: At faste lærere har deres hovedbeskæftigelse ved konservatoriet, men at de tillige gør sig gældende i det øvrige musikliv, samt at timelærere også er engagerede i det professionelle musikliv uden for konservatoriet. Hertil kommer som supplement tilden daglige undervisning en række gæstelærere fra ind- og udland. At satse på et godt samspil med det øvrige musikliv i Aalborg. At anvende den moderne computerteknik, der længe har været naturligt integreret i undervisningen, således at enhver studerende har mulighed for at tilegne signodeskrivning, arrangement og meget andet på computer. At udnytte de styrker, der er i et relativt lille konservatorium Vision NM vil være kendt for høje kvalitetskrav og daglig målrettethed i undervisningen, der sammen med en dygtig og højt specialiseret lærerstab er garant for seriøse, fremadrettede, spændende og udfordrende uddannelser. NM vil endvidere være et udviklingsorienteret konservatorium som kontinuerligt udfordrer og afprøver brydningsflader mellem universitetets musikuddannelser og konservatorieuddannelserne gennem et forpligtigende samarbejde med Aalborg Universitet (AAU). NM vil gennem dette samarbejde og med udgangspunkt i de eksisterende uddannelser skabe et udviklende studiemiljø, der vil tiltrække et stigende antal studerende. NM vil i et samarbejde med Aalborg Universitet og Fonden for Musikkens Hus etablere et unikt og attraktivt bygningskompleks, der skal give de optimale undervisningsfaciliteter og sikre lokalemæssig fleksibilitet, byggende på de nyeste teknologier Hovedopgaver NM s hovedopgaver er at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. På NM kan man tage en uddannelse inden for den klassiske eller den rytmiske musik. Uddannelserne sigter alle mod et højt fagligt, musikermæssigt og musikpædagogisk standpunkt. Alle

4 -4- uddannelser er opbygget af en bachelor- og en kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen er 3-årig og afsluttes med et bachelorprojekt. Dens formål er at give den studerende grundlæggende færdigheder som musiker og musikpædagog samt give adgang til videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne basis for erhvervsudøvelse. Kandidatuddannelsen er 2- årig og afsluttes med et kandidatprojekt. Den rummer videregående studier som udøvende musiker og musikpædagog med kompetence fra begynder- til videregående niveau. NM har fagspecialer indenfor klassisk korledelse, rytmisk korledelse, musikteori, musikhistorie samt hørelære (sidstnævnte dog kun på kandidatårene). NM har endvidere mulighed for solistuddannelser indenfor klassisk og rytmisk korledelse. NM udbyder efteruddannelse, men har i 2005 kun afholdt nogle få efteruddannelseskurser. Desuden arbejdes der med at tilbyde masteruddannelser. Endelig gennemfører NM FOKU-aktiviteter Årets finansielle resultater NM kommer ud af 2005 med et overskud på kr Dette overskud skyldes primært at konservatoriet i 2005 har haft væsentligt færre studerende end budgetteret. Årsagen til dette er et ekstra ordinært stort antal studerende på barselsorlov samt orlov i øvrigt og dels et fald i antallet af optagelsessøgende i NM har således i finansåret 2005 kun 88 finansårsstuderende svarende til en nedgang på knap 20%, og de opsparede midler stammer primært fra skemalagt hovedfagsundervisning for den enkelte elev, holdundervisning er gennemført som normalt. Der har således i 2005 været en række uafholdte undervisningsudgifter, hvilket også afspejles i antallet af årsværk, hvor der er registreret et fald fra 33 årsværk i 2004 til 30 årsværk i 2005, for yderligere oplysninger se note 1. Midlerne vil efter aftale med Kulturministeriet blive videreført til undervisning i de kommende år. Der ud over har konservatoriet gennem de seneste 3 år kørt en besparelsesrunde, som skulle sikre, at konservatoriet fortsat skulle kunne gennemføre sine ordinære aktiviteter, når kontraktpuljen bortfalder i Endvidere har NM ikke haft de forventede udgifter i forbindelse med forberedelsen til indflytningen i Musikkens Hus, da processen grundet licitationsresultater krævede ændringer/reduktioner i bruttoarealerne samt flere økonomiske midler, det forventes at der kommer en ny licitationsrunde i maj 2006, anvendelse af disse midler er således udskudt til forventet brug i 2007/2008. Endelig er der i budgetteringen indregnet en bevidst opsparing på kr til hensatte forpligtigelser (åremålsansættelser), de hensatte forpligtigelser forventes at komme til udbetaling i henholdsvis 2008 og For yderligere specifikation af anvendelse af de videreførte beløb se tabel 11 side 21.

5 -5- Tabel 1. Virksomhedens økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat 1000 kr. Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 188 Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto 299 Finansielle poster, netto 2 Ekstraordinære poster, netto 0 Årets resultat (ekskl. bevillinger) Udgiftsbaseret resultat 1000 kr. Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter (regnskab) Udgifter (regnskab) Årets udgiftsbaserede resultat, brutto Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB Indtægtsbevilling, inkl. TB 0 Udgiftsbevilling, inkl. TB 0 Årets resultat (inkl. bevillinger) Til videreførsel Balance 1000 kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 2329 Heraf immaterielle anlægsaktiver 361 Heraf materielle anlægsaktiver 1968 Omsætningsaktiver i alt 285 Aktiver i alt 2614 Egenkapital 301 Hensatte forpligtigelser 295 Langfristet gæld i alt 0 Kortfristet gæld i alt 2018 Passiver i alt 2614 NM finder det beklageligt, at vi i 2005 har haft en reduktion i antallet af studerende, men vurderer ud fra disse forudsætninger regnskabet som værende tilfredsstillende.

6 Årets faglige resultater NMs målsætninger er fastlagt i konservatoriets resultatkontrakt for perioden Målsætningerne i resultatkontrakten drejer sig i hovedtræk om uddannelse, den musikalske fødekæde samt erhvervstilretning af uddannelserne. Derudover har NM i 2005 anvendt en del ressourcer på færdiggørelse af 3+2 strukturen i uddannelserne, som forventes endeligt på plads i I 2005 har vi høstet de første erfaringer med det i 2004 planlagte tværgående samarbejde mellem klassiske og rytmiske uddannelser på NM. Et udviklingsarbejde, der også strækker sig ind i Af tværgående aktiviteter kan bl.a. nævnes muligheden for på de rytmiske uddannelser at vælge klassiske uddannelseselementer og om end knap så formaliseret på de klassiske uddannelser at vælge rytmiske uddannelseselementer som supplement. Hele denne udvikling evalueres løbende i 2006 med henblik på evt. yderligere justeringer. Dette sker parallelt med det voksende samarbejde med Aalborg Universitets (AAU) musikuddannelse, hvor studerende fra universitetet ønsker at få uddannelsesmoduler på NM og konservatoriestuderende har glæde af uddannelsesmoduler, de læser på AAU. Begge veje med fuld merit. Der er således lagt op til, at den studerende i højere grad end tidligere selv er med til at forme sin uddannelse, hvilket bliver særdeles positivt modtaget af de studerende. Det er NMs klare indtryk, at de tværgående kompetencer, de studerende opnår gennem valgmuligheder på tværs af klassisk/rytmisk og NM/AAU, vil gøre dem bedre rustet til en erhvervskarriere i musikskolerne eller i anden pædagogisk sammenhæng. Samtidig bliver man vel en smule mere voksen af selv at beslutte sig for en variant i den uddannelse, man er optaget på, så det ikke altid er systemet, der skal tage skylden/æren for, hvad uddannelsen giver med som afsæt. NM gennemfører endvidere årlige evalueringer på disse uddannelser, hvor hver enkelt studerende og underviser første uge i december evaluerer undervisningen. Via evalueringen har de studerende en garanti for, at deres synspunkter kan komme frem, og underviseren har mulighed for at drøfte dispositioner i undervisningen. Evalueringen er et vigtigt redskab for både de studerende, underviseren og studienævnet. Ligeledes blev NMs 75 års jubilæum i november 2005 et godt eksempel på konservatoriets bredde og kvalitet. Såvel jubilæumsugen som selve den afsluttende jubilæumskoncert markerede klart, at både den klassiske og rytmiske musik - herunder den nykomponerede musik - og den musikteoretiske del af konservatoriet lever i bedste velgående. NM har i 2005 afholdt 43 koncerter klassiske såvel som rytmiske med bl.a. 13 uropførelser, endvidere har der i forbindelse med konservatoriets jubilæum været afholdt flere forskellige typer af åben undervisning og teoretiske foredrag har også været præget af ændringer i ansættelsesstrukturen. NM har således i 2005 ansat 8 adjunkter. Desuden har konservatoriet forberedt ansættelsen af en professor i rytmisk korledelse i En ansættelse, der så vidt vi har kunnet afdække området, nærmest er enestående worldwide.

7 -7- NM har også arbejdet for at leve op til globaliseringstanken. NMs rektor, prorektor og sekretariatschef har knyttet internationale kontakter i såvel Norden som det øvrige Europa. Desuden har vi kontakter i Østeuropa og på Cuba. Vi har således deltaget i møder/konferencer i bl.a. Barcelona, haft lærere og studerende i New York, Brasilien, Cuba, Island og Sverige. NM har udbygget kontakter i Island og det øvrige Norden, samtidig med at vi har studerende i London. NM fik i 2005 det synlige bevis på mulighederne for at anvende ERASMUS-programmet, da NM modtog Erasmus University Charter gældende for 2005/2006 og 2006/2007. Desuden arbejdes der støt og roligt med talentudvikling for klassiske orkesterinstrumenter gennem to ungdomssymfoniorkestre i Nordjylland et projekt der er etableret og moralsk støttet af NM, Aalborg Symfoniorkester og musikskoler i Nordjylland samt med afgørende økonomisk støtte fra Kunstrådet. Set i forhold til øget tilgang af klassiske instrumenter til NM eller andre konservatorier er det et langtidsprojekt, som vi først vil kende resultatet af om 5-10 år har desuden været præget af etablering af et Samarbejdsudvalg og et fornyet Sikkerhedsudvalg samt gennemførelse af en opdateret APV- og Undervisningsmiljøundersøgelse. Endvidere skal nævnes det løbende samarbejde med Vestjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium i Musikpædagogisk Kompetencecenter Vest. Et samarbejde, der tegner til at blive til glæde og gavn for såvel de tre konservatorier som den omverden konservatorierne betjener. Endelig skal der gøres status over projekt Musikkens Hus. Ideen fødtes i sin nuværende form i 1999 og har siden været gennem både opgangs- og nedgangsperioder. Ved udgangen af 2005 tegner et afgørende scenarium sig. De tilskudsgivende myndigheder, fonde og komiteer samt Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger har tilkendegivet, at de vil det her byggeri på ca m2, og at de vil det med verdensarkitektfirmaet Coophimmelb(l)au fra Wien. NM forholder sig dels til sikring af gode - såvel logistiske, fysiske som æstetiske konservatorielokaliteter i konservatoriets fremtidige domicil, dels til helheden sammen med AAU og Aalborg Symfoniorkester i den fondsejede del af det store kulturkompleks på Aalborg Havnefront. Den faglige gennemførsel af vores primære aktiviteter nemlig undervisningen med dertil hørende optagelsesprøver, eksamener m.m. kan belyses gennem nedenstående tal.

8 -8- Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Tabel 2.a Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere Færdiguddannede kandidater Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Tabel 2.b Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid heraf konverteret til efter- og videreuddannelse heraf udenlandske studerende fra ikke-eu lande Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse -3,7% - 1,9% -17,8 0 Efteruddannelsesaktiviteter Tabel 2.c Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte Deltagere Deltagerbetaling (IV, kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 0,01 0,08 0,01 - Ad. Tabel 3.b NM havde i 2005 et ekstraordinært stort antal studerende, der havde barselsorlov samt orlov i øvrigt, og havde derfor på trods af et stort antal optagne nye studerende (25) kun 88 finansårsstuderende i Dette har naturligvis haft en markant indflydelse på konservatoriets ordinære drift Forventninger til det kommende år 2006 udgør den resterende del af indeværende resultatkontraktperiode vil derfor bl.a. være præget af forberedelser vedr. Resultatkontrakt Aktuelle emner i 2006 vil desuden være finpudsning af studieordningerne i 3+2 ordningen, fortsatte drøftelser vedr. innovative tiltag i uddannelserne herunder evaluering og evt. justering af den fleksibilitet / valgmulighed, der i begrænset omfang nu er indbygget i en del af uddannelserne.

9 -9- Den studerendes mulighed for selv at profilere den basisuddannelse den pågældende er optaget på er blevet positivt modtaget, og det giver anledning til at overveje om denne ordning kan udbygges til at gælde alle NMs uddannelser. I slutningen af 2005 arbejdede Musikpædagogisk Kompetencecenter Vest bl.a. på at afdække hvilke kompetencer de tre konservatoriers lærere tilsammen ligger inde med. Dette udredningsarbejde vil fortsætte i 2006 med henblik på dels at udnytte disse ressourcer og dels at give lærere med samme interesser mulighed for på tværs af konservatorierne at knytte bånd i f.eks. undervisningseller forskningssammenhæng vil også byde på NMs første opslag af en professorstilling en professor i rytmisk korledelse, hvilket vi ser frem til med stor spænding og interesse. Fagspecialiseringen i specielt rytmisk korledelse har vist sig som lidt af en magnet for NM, hvilket vi naturligvis glæder os over. Endelig skal Musikkens Hus primo maj i licitation for anden gang, men nu i en justeret udgave, hvor der dels er fortaget reduktioner i bruttoarealerne og dels skaffet flere økonomiske midler. Licitationen ventes gennemført ultimo juni således at første spadestik nu er planlagt til primo august Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Tabel 3 Kontonummer Hovedkontonavn Nordjysk Musikkonservatorium 2. Målrapportering Nedenstående tabel viser NM s resultatmål i resultatkontrakten for Oversigten viser, at de fleste indsatsområder/hovedmål i udviklingskontrakten er gennemført med 100%. Det er vigtigt for NM at understrege, at resultatmålene kun afspejler den del af konservatoriets aktiviteter, der er reguleret i resultatkontrakten Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Tabel 4: Oversigt over målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse Hovedformål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Indsatsområde/hovedformål 1 Mål 3+2 struktur og uddannelse Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger

10 -10- Uddannelse Afholdelse af mindst 1 masterclass og/eller clinnic med internationalt anerkendte lærerkræfter NM har i 2005 afholdt 6 kurser og har i alt brugt ca. t.kr 135 på mesterkurser, kursuspuljer mm. Bl.a. kan nævnes korworkshop med Roger Treece, der arbejder tæt med Bobby McFerrin (USA), og Clinic med Kurt Rosenwinkel og hans band. Der har været deltagelse fra bl.a. studerende fra DJM samt MGK Uddannelse Uddannelse Uddannelse Anvendelse af udenlandske gæstelærere (2-3 årligt) NM har i 2005 anvendt 14 gæstelærere og gæsteinstrumentalister. Der etableres samarbejdsaftaler imellem de jyske konserva-har aftalt, at hver enkelt konserva- De tre jyske konservatorier torier f.eks. inden for opera/musikdramatik, orkestermu- type arrangementer, men at torie står for afholdelse af denne sik, bigband, fælles clinnics og studerende fra de øvrige konserva- disse masterclasses torier inviteres til at deltage i arrangementer. NM har haft studerende i Århus, og har inviteret studerende fra VM og DJM til at deltage i vores aktiviteter. Der er indgået meritaftaler Konservatorierne har indgået mellem landets konservatorier en meritaftale der først og fremmest beskriver meritspørgsmålet inden udgangen af Aftalen udmøntes i en fælles ved overgangen mellem bachelor- ECTS-guide. og kandidatuddannelsen. Merit i forbindelse med overflytning på andre tidspunkter eller i forbindelse med, at den studerende tager enkelte fag eller kurser på et andet konservatorium, afgøres efter en konkret vurdering. Meritaftalens oversigter over bacheloruddannelsernes ækvivalens er derfor indenfor rammerne af den nuværende meritaftale, det nærmeste man kan komme en ECTS-guide /5 årsværk Uddannelse Indsatsområde/hovedformål 2 Der er indgået samarbejdsaftaler med et eller flere udenlandske musikkonservatorier. NM har i 2005 intensiveret det internationale arbejde, der er ikke indgået generelle samarbejdsaftaler, men der er indgået specifikke aftaler i forhold til enkelte studerende Mål Den musikalske fødekæde Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Uddannelse Gennemføre målsætninger og aktiviteter i henhold til handlingsplan for musikpædagogisk kompetencecenter På baggrund af den indgåede aftale har NM udarbejdet en liste med musikpædagogiske kompetencer (navngivne lærere, erfaringer fra undervisningen og fra projekter mv.), der kan indgå som fælles ressource i MKV s arbejde. Derudover har NM via underviserne foreslået nye tiltag og initiativer, som MKV kan beskæftige sig med /6 årsværk

11 -11- Uddannelse Gennemførsel af mindst 4 NM har i 2005 haft besøg af børne-/ og eller skolekoncerter ca. 450 børn fra et bredt udsnit af børnehaver i Aalborg kommune. Børnene deltog i koncerter, hvor de kunne synge, danse og lege til musik. NM har endvidere haft ca. 80 gymnasieelever til åbne prøver på Tryllefløjten, hvor eleverne har haft mulighed for at følge en prøve og efterfølgende snakke med de studerende. Gymnasieeleverne er også inviteret til opførelsen af tryllefløjten i marts Indsatsområde/hovedformål 3 Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Uddannelse Uddannelse Indsatsområde/hovedformål 4 Mål Fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervene Gensidig udveksling mellem AAU og NM af minimum 2 studerende årligt Der er indgået meritaftale mellem AAU og NM NM har i dækkende over to studieår nemlig hhv og i alt 3 studerende på AAU hvor fagene sonologi og musikteknologi er fulgt, og vi har haft 7 studerende fra AAU på NM her er fagene Sang, spil og bevægelse (SSB), Sammenspil, hørelære, kor, ensemblesang og sang blevet fulgt. Jf. ovenstående er der etableret et udbytterigt samarbejde med AAU, hvor der er skabt tradition for at give meritter når man som studerende bevæger sig mellem konservatoriet og universitetet. Hvert tilfælde behandles dog enkeltvis. Der gives typisk merit i forhold til bifagsklaver, musikhistorie, teoretisk grundkursus og arrangement /6 årsværk Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Uddannelse Uddannelse Årlige møder ml. MGK-ledere i NM har afholdt møde med det nord- og midtjyske område MGK-lederen samt souchefer og med henblik på generel orientering og udveksling af information til brug for udvikling samt afstemning af udbud og efterspørgsel af rektor, prorektor, studienævnsformændene og sekretariatschef. På mødet drøftes forventninger til fremtiden, mulighed for udveksling mm. konservatoriets uddannelser set På baggrund af bl.a. mødeaktiviteten i relation til musikskolerne. er der nedsat et arbejdsudvalg blandt konservatoriet docenter/adjunkter m.h.b. at styrke kontakten til MGK yderligere. Der er etableret mulighed for, NM har indgået en samarbejdsaftale med ASO således at enkelt at studerende fra NM i løbet af året ved individuelle aftaler kan instrumenter efter aftale har følge konkrete instrumenter mulighed for at følge instrumenter ved Aalborg Symfoni Orkester i ASO. (ASO). Desuden afholdes en årlig solist konkurrence med henblik på at give en eller flere klassiske studerende mulighed for at være solist ved en koncert med ASO under ledelse af en dirigentstuderende fra DKDM.

12 -12- Uddannelse Uddannelse 1. januar indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapporten udarbejdes for Kulturministeriets uddannelser som helhed på grundlag af et fælles oplæg og indsendes via KUR. Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab med de øvrige konservatorier med fælles program og katalog NM har udarbejdet den årlige beskæftigelsesundersøgelse, og har suppleret denne fælles KURundersøgelse med egne kvalitative undersøgelser af dimittender fra årgangen 2002, 2003 og I 2005 har konservatorierne 75 linket til de øvrige konservatoriers hjemmesider, for at facilcitere adgangen til oplysninger om efteruddannelse for brugerne docenttimer dertil kommer et beløb fra den fælles KUR-beskæftigelsesundersøgelse samt medgået tid fra sekretariat og ledelse. NM foretager ikke en registrering af ressourceforbruget på projekter eller aktivitetsniveau, og har derfor ikke mulighed for at opgøre udgifter, indtægter og personaleårsværk på alle resultatmål. Ovenstående opgørelse af ressourceforbrug må derfor på visse områder betragtes som en vurdering af omtrentlige udgifter Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål NM sætter i dette afsnit fokus på følgende områder: Meritaftale mellem konservatorierne Samarbejdsaftaler med et eller flere udenlandske musikkonservatorier Meritaftale mellem AAU og NM Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab med de øvrige konservatorier med fælles program og katalog Meritaftale mellem konservatorierne Mål og baggrund NM vil etablere meritaftaler med de øvrige konservatorier samt etablere ad hoc meritaftaler med andre relevante uddannelsesinstitutioner. Disse aftaler skal bygges op omkring ECTS-points. For at sikre funktionelle meritaftaler er det vigtigt, at grundstrukturen og de enkelte moduler i 3+2 strukturen beskrives. Resultater Konservatorierne har på nuværende tidspunkt udarbejdet en meritaftale, der beskriver overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Merit i forbindelse med overflytning på andre tidspunkter eller i forbindelse med, at den studerende tager enkelte fag eller kurser på et andet konservatorium, afgøres efter en konkret vurdering. Meritaftalens oversigter over bacheloruddannelsermes ækvivalens er derfor indenfor rammerne af den nuværende meritaftale, det nærmeste man kan komme en ECTS-guide. Konservatorierne vil i takt med udarbejdelse og indførelsen af den nye

13 -13- studiestruktur kontinuerligt bygge videre på meritaftalen, der senere vil kunne erstattes af en egentligt ECTS-guide. Økonomi Samarbejdet mellem konservatorierne i forbindelse med blandt meritaftaler udgør ca. 1/5 årsværk. Analyse Konservatorierne har i forbindelse med implementeringen af den nye 3+2 struktur haft et stort arbejde med at beskrive fælles meritregler mellem konservatorierne på baggrund af den nye uddannelsesbekendtgørelse. Udformningen af en egentlig ECTS guide vil først kunne finde sted, når den nye uddannelsesstruktur er fuldt implementeret. Vurdering Resultatet vurderes som tilfredsstillende Samarbejdsaftaler med et eller flere udenlandske musikkonservatorier Mål og baggrund I henhold til resultatkontrakten vil NM styrke internationaliseringen gennem etablering af formelle samarbejdsaftaler med udenlandske konservatorier dels omkring udveksling af studerende, dels i relation til undervisere. NM vil som noget nyt søge om godkendelse til ERASMUS programmet for derigennem at sikre konservatoriet flere muligheder for internationalt samarbejde. NM vil endvidere fortsat deltage i Nordplus-udvekslinger, og vil anvende udenlandske gæstelærere i forbindelse med Master Classes og Clinics. Inddragelsen af de bedste internationale erfaringer i udviklingen af uddannelserne sker gennem docenternes individuelle internationale kontakter og deltagelse i møder, symposier m.v. i og uden for Danmark. NM havde i 2005 som målsætning at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere udenlandske musikkonservatorier. Resultater NM har i 2005 intensiveret det internationale arbejde, og har i større grad end tidligere forsøgt at etablere formelle samarbejdsaftaler med udenlandske konservatorier. NM har således været repræsenteret ved flere internationale møder dels i regi af Association Européenne des Conservatoires (AEC), dels i Nordplus/Nordpuls og dels i regi af det Nordiske Konservatorieråd. NM har ikke i 2005 etableret generelle samarbejdsaftaler med udenlandske konservatorier, men har etableret kontakter og indgået samarbejdsaftaler i forhold til studieophold for enkelte studerende. Endvidere har NM på baggrund af dette samarbejde indgået en bilateral agreement med Conservatorio Superor de Musica Manuel Castillo, Sevilla i Spanien gældende for studieåret 2006/2007. Økonomi

14 -14- Analyse NM har erfaret, at det er langt vanskeligere at etablere generelle samarbejdsaftaler med andre konservatorier, end vi oprindeligt havde forestillet os. Der er således ikke bare tale om at formelle papirer og godkendelser skal være på plads, men også at der etableres en lang række personlige kontakter både mellem de internationale koordinatorer og mellem underviserne på de respektive steder. NM har ikke tidligere anvendt mange ressourcer på at opbygge denne synlighed, og det er derfor nødvendigt i et vist omfang at starte forfra på at etablere personlige netværk og relationer. En række af de større udenlandske konservatorier er ikke umiddelbart interesseret i at indgå i formelle samarbejdsaftaler, da de allerede i forvejen har indgået sådanne aftaler, og har svært ved at leve op til de forpligtigelser, de allerede har påtaget sig. Det er derfor nødvendigt at finde andre konservatorier, der ikke har disse forpligtigelser, hvis aftaler skal indgås. Vurdering NM har forsøgt at etablere samarbejdsaftaler, - men det er kun lykkedes i forhold til konkrete aftaler i forhold til specifikke studerende. To studerende vil således formodentligt i studieåret 2006/2007 profittere af de aftaler der er indgået. Resultatet vurderes som rimeligt tilfredsstillende Meritaftale mellem Aalborg Universitet (AAU) og NM Mål og baggrund I forbindelse med NM s og AAU s sammenflytning i Musikkens Hus er der taget initiativ til et tæt og intensiveret samarbejde, der skal sikre en større faglig koordination og en bedre sammenhæng mellem de to uddannelsestyper. Det er hensigten at indrette konservatorie- og universitetsstudierne således, at maksimalt samarbejde sikres. Et samarbejde vil medfører bedre udnyttelse af de undervisningsmæssige ressourcer, og forbedre mulighederne for konservatoriets og universitets studerende med hensyn til bredde og dybde i undervisningstilbud, overførsel af merit og med hensyn til kombination af studieelementer fra de to uddannelser. Resultater NM har i dækkende over to studieår nemlig hhv. 2004/2005 og 2005/2006 haft i alt 3 studerende på AAU hvor fagene sonologi og musikteknologi er fulgt, og vi har haft 7 studerende fra AAU på NM her er fagene sang, spil og bevægelse (SSB), sammenspil, hørelære, kor, ensemblesang og sang blevet fulgt. Der er etableret et udbytterigt samarbejde med AAU, hvor der er skabt tradition for at give meritter, når man som studerende bevæger sig mellem konservatoriet og universitetet. Hvert tilfælde behandles dog enkeltvis. Der gives typisk merit i forhold til bifagsklaver, musikhistorie, teoretisk grundkursus og arrangement. Ligeledes giver samarbejdet mulighed for begge veje at anvende lærerkræfter, der ligger ud over de kompetencer den enkelte institution besidder. Økonomi NM anvender ca 1/6 del årsværk på samarbejde og koordinering mellem NM og AAU. I forhold til de konkrete meritsituationer, hvor de studerende følger fag på den anden institution

15 -15- følges den økonomiske situation nøje. I de tilfælde hvor en studerende kan følge hold uden det udløser yderligere lærerressourcer, er der ikke yderligere økonomi involveret i det. I det omfang en udveksling udløser yderligere lærerressourcer afregnes der mellem de to institutioner. Analyse Der er tale om et godt og intensivt samarbejde, der dog i anden halvår af 2005 har været præget af strukturomlægninger på AAU, hvilket har udskudt processen med indgåelse af generelle meritaftaler. Vurdering Der har været et intensivt samarbejde mellem de to institutioner, og alle studerende der har haft ønske om at følge fag på den anden af de to institutioner er blevet imødekommet via individuelle meritordninger. Resultatet vurderes derfor som værende tilfredsstillende Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab med de øvrige konservatorier med fælles program og katalog Mål og baggrund NM udvikler og koordinerer i fællesskab med de øvrige konservatorier udbudet af efter- og videreuddannelse på musikområdet bl.a. på baggrund af drøftelser med regionens musikskoler, MGK og højskoler med musikprofil samt den årlige undersøgelse af kandidaternes beskæftigelsessituation. Resultater Musikkonservatoriernes rektorer har i fællesskab nedsat et internt efter- og videreuddannelsesudvalg, der skal drøfte og koordinere udbuddet af efter- og videreuddannelse, medvirke til koordinering af udvikling af nye uddannelsesinitiativer, sikre en løbende dialog med brugerne og musikbranchen og være ansvarlig for den fælles markedsføring af udbuddet. Endvidere er det besluttet at der oprettes et EVU-afsnit på med oplysninger om samtlige efter- og videreuddannelsestilbud. Der skal være fleksible muligheder for udsøgning af kurser fagligt, instrumentmæssigt og geografisk. Fra hjemmesiden skal der via links til de enkelte konservatoriers hjemmesider være mulighed for online tilmelding til konservatoriets kurser, ligesom der via links skal være adgang til kursusbeskrivelser og /eller studieordninger for de enkelte kurser/uddannelser. I 2005 har konservatorierne linket til de øvrige konservatoriers hjemmesider, for at facilcitere adgangen til oplysninger om efteruddannelse for brugerne. Det er endvidere besluttet at konservatorierne nedsætter et efter- og videreuddannelsesforum med repræsentanter for de relevante dele af musiklivet og dets organisationer til at rådgive om udbuddet af efter- og videreuddannelse, for at etablere en fælles kontaktflade imellem konservatorierne og de relevante aftagere og brugere. Formandskabet for dette forum skifter mellem de enkelte konservatorier. Økonomi

16 -16- NM har ikke foretaget særskilt økonomiberegning på dette punkt. Analyse Rektorerne har drøftet og informeret om afholdte efteruddannelsesaktiviteter i 2005 på de afholdte MuR-møder (Musikkonservatoriernes Rektorer). Ligeledes er der udarbejdet kommisorium for det nedsatte EVU-forum, og første møde med de udpegede repræsentanter har været afholdt primo Der er endnu ikke udviklet et efteruddannelsessite, da rektorerne har valgt at koncentrere sig om at færdigudvikle reglerne om det koordinerede fælles optag samt platformen til ansøgning om optagelse på de uddannelser der er koordineret på Det er meningen, at der på denne platform skal etableres et selvstændigt afsnit til efteruddannelserne på konservatorierne. Vurdering De mange opgaver i forbindelse med det fælles optag, implementering af 3+2 ordningen samt diverse omlægninger og koordineringsopgaver har beklageligvis skubbet denne opgave i baggrunden. Ud fra de givne omstændigheder betragtes resultatet som tilfredsstillende Klare mål Tabel 4.b: Afrapportering på klare mål Opgave Mål Kriterier for tilfredsstillende/ utilfredsstillende/ på vej Resultat Bedømmelse Styrket formidling/ Tilgængelighed Digital oplysning/ansøgning om optagelse Al relevant information om arrangementerne skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside/intranet. Institutionerne opstiller konkrete mål for hvilken information, der vil være tilgængelig og rapporterer om resultatet. Ansøgningsskemaer og vejledning om optagelse, udvekslingsophold og praktik er tilgængelige. Institutionerne skal herunder oplyse om optagelsesformer digital, blanket, optagelsesprøve tilfredsstillende: >75% på vej: 50-75% utilfredsstillende: <49% Der er oprettet mulighed for at finde oplysningerne digitalt. Alle arrangementer offentliggjort på nettet Oprettelse af samt tilgængelighed via Tilfredsstillende Tilfredsstilende

17 -17- Tabel 4.b: Afrapportering på klare mål Opgave Mål Kriterier for tilfredsstillende/ utilfredsstillende/ på vej Resultat Bedømmelse Efteruddannelse Der etableres et fælles program/katalog for efter- og videreuddannelse med de øvrige konservatorier. tilfredsstillende: >75% på vej: 50-75% utilfredsstillende: <49% Konservatorierne oplyser hver i sær om egne udbud, og linker til de øvrige konservatoriers hjemmesider På vej Tilgængelighed NMs Internet ajourføres, brugervenligheden øges og internettets funktionaliteter gøres tidssvarende NM har nyudviklet hjemmeside Tilgængelighed/Koncerter og soiréer mindst 40 koncerter og Der gennemføres soiréer tilfredsstillende: >75% på vej: 50-75% utilfredsstillende: <49% Tilfredsstillende Konservatoriet har gennemført Tilfredsstillende 43 koncerter og soireer, der for uden er der afholdt en række åbenhus arrangementer og teoretiske foredrag 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. Årsrapporten for 2005 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. For nærmere beskrivelse af anvendt regnskabspraksis se desuden bilag Resultatopgørelse Tabel 5: Resultatopgørelse Supplerende Regnskab Budget 1000 kr. note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift 0 0 Øvrige driftsindtægter 14 3 Gebyrer 0 0 Ordinære driftsindtægter i alt

18 -18- Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0 0 Forbrugsomkostninger 0 0 Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger* Note Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger 0 0 Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger** Note Af- og nedskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter 0 0 Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter 0 0 Finansielle omkostninger 2 2 Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 0 Ekstraordinære omkostninger 0 0 Årets resultat*** *Ved en fejl er op- og nedskrivning af feriepengeforpligtelserne blevet bogført direkte på beholdningskonti ( ) i stedet for at være ført via driften ( ). Det drejer sig om kr., der skulle have været udgiftsført og , der skulle have været indtægtsført. Sidstnævnte udgør primokorrektionen ifm. åbningsbalance Netto har det isoleret set forværret resultatet med kr. **Ved en fejl er årets hensættelser blevet bogført direkte på beholdningskonti ( ) i stedet for at være ført via driften ( ). Det drejer sig om hhv kr. og kr., der skulle have været omkostningsført. Netto har det isoleret set forbedret resultatet med kr.

19 -19- ***Ved korrekt kontering af ovenstående beløb ville årets omkostningsbaserede resultat have været kr Balance Tabel 6: Balance (1000 kr.) Aktiver Åbnings- Regnskab Passiver Åbnings- Regnskab balance 2005 balance 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser Færdiggjorte udviklingsprojekter Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter Prioritetsgæld m.v Udviklingsprojekter under opførelse 0 0Anden langfristet gæld 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt Statsgæld 0 0 Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt 0 0 Grunde, arealer og bygninger 35 18Kortfristede gældsposter: Infrastruktur Leverandører af varer og tjenesteydel- 0 0ser Produktionsanlæg og maskiner 0 0Anden kortfristet gæld Transportmateriel 0 0Skyldige feriepenge Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for fremmed regning 0 0 Igangværende arbejder for egen regning Periodeafgrænsningsposter Materielle anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld i alt Finansielle anlægsaktiver 0 0Gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0 0 Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Omregningstabel

20 -20- Tabel 7: Omregningstabel kr. Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Nedskrivninger 0 - Ændringer i hensættelser* 0 + Afskaffelser /- Lagerregulering 0 + Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse /- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyl digt overarbejde)** +/- Periodiseringer 0 - Tab på debitor 0 +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg 299 af aktiver Årets nettoudgifter * Ingen regulering da hensættelser ved en fejl ikke er omkostningsført via driften. ** Beløbet ville have været kr. mindre hvis der ikke havde været en fejlkontering i 2005 Det fremgår af tabel 7 at de samlede afskrivninger udgør i alt 293 t. kr. Dette tal fremkommer ved at addere afskrivninger fra de immaterielle anlægsaktiver på 111 t.kr. (note 2) samt afskrivninger fra de materiale anlægsaktiver på 194 t.kr. (note 3) fratrukket 12 t.kr. der udgør afskrivning på donationer Bevillingsregnskab Tabel 8: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab) Regnskab Budget Regnskab 2005 Difference Budget Udgifter Indtægter* Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto *Heraf vedrører henholdsvis kr. indtægter og lønudgifter u.k. 97 i For yderligere bemærkninger se afsnit Bevillingsafregning og akkumuleret resultat

21 -21- Tabel 9: Bevillingsafregning for 2005 Disposition, Akkumuleret Årets over- oversk. der oversk. til 1000 kr. Bevilling Regnskab skud bortfalder videreførsel Driftsbevilling/Statsvirksomhedsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Anlægsbevilling Udgifter Indtægter Tabel 10: Akkumuleret resultat kr. Ultimo Årets Ultimo Hovedkonto Ultimo Ultimo 2004 resultat Tabel 11 er udarbejdet i forbindelse med opgørelse af videreførsel jf. Finansministeriets cirkulære 9072 af 6. februar Den planlagte anvendelse af videreførselsbeløbet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11 anvendelse af videreførselsbeløb Videreførselsstatus Mio. kr. Begrundelse Underkonto Reserveret bevilling Formål 1 Musikkens Hus 1,2 NM har gennem de seneste år opsparet midler til anvendelse i forbindelse med indflytning i Musikkens Hus jf. finanslovsbemærkninger, endvidere har NM i resultatkontrakten fået bevilliget kontraktpuljepenge til dette formål. Projektet er imidlertid blevet forsinket grundet bl.a. Licitationsresultater hvorfor anvendelsen af disse midler overføres som reserveret bevilling til dette formål. Formål 2 Hensatte forpligtigelser 0,3 NM har gennem de seneste år opsparet midler til de åremålsforpligtigelser der ligger i relation til henholdsvis rektor og sekretariatschef

22 -22- Formål 3 Undervisning 1,1 NMs resultatkontrakt forudsætter 107 aktive finansårsstuderende, NM har i 2005 kun haft 88 aktive finansårsstuderende, og har derfor opsparet midler der videreføres til undervisning i de kommende år jf. aftale med Kulturministeriet. Til investering Projekt 1 - Clavicord 0,1 NM har i 2004 indgået aftale omkring bygning af Clavicord. NM har indbetalt halvdelen af beløbet for Clavicordet og forventer at færdiggøre projektet sommeren Overført overskud til budgetudligning Overført overskud i øvrigt 0,9 Opsparet til investering i nyt Steinway flygel i 2009 (gennemgået i notat til investeringsbudget). Hovedkontoen videreførsel i alt 3,6 3.7 Yderligere obligatoriske noter For yderligere oplysninger om andre tilskudfinansierede aktiviteter henvises til obligatorisk note 5 i bilag 1. For yderligere oplysninger om videreførselsoversigt og oversigt over indestående på behandlingskonti henvises til obligatorisk note 6 i bilag 1. For yderligere oplysninger om omkostninger fordelt på hovedformål henvises til note 7 i bilag 1.

23 Påtegning Aalborg den Nordjysk Musikkonservatorium Jens-Ole Blak Rektor Kulturministeriet godkender herved Nordjysk Musikkonservatorium årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2004 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 35 opfyldt. København den.april 2006 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef

24 Bilag Bilag 1, Obligatoriske noter Note 1: Personaleomkostninger Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 Regnskab 2005 Budget 2006 Antal årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Som det fremgår af note 1: personaleomkostninger har der været et fald i antal årsværk på 9% dette fald skal primært tilskrives et færre antal aktive finansårsstuderende i 2005 der ud over har konservatoriet i forbindelse med overgang til 3+2 ordningen foretaget en reduktion af timetallet, hvilket også medfører en lille besparelse i antal årsværk. Endelig har konservatoriet i 2005 gennemgået en større tilpasning af organisationen til den nye ansættelsesstruktur, hvilket har indebåret ændring i ansættelsesforhold for et større antal medarbejdere. Note 2: Immaterielle anlægsaktiver 1000 kr. Erhvervede Færdiggjorte koncessioner, udviklingsprojekter patenter, licenser mv. I alt Kostpris pr Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger

25 -25- Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 5-8 år 0 Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr Som det fremgår af ovenstående har der i 2005 ikke været en tilgang i NMs immaterielle anlægsaktiver.

26 -26- Note 3: Materielle anlægsaktiver 1000 kr. bygninger Grunde, arealer og Infrastruktur maskiner Produktionsanlæg og Transportmateriel Inventar og ITudstyr I alt Kostpris pr Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 10 år * *Afskrivningsperioden er for IT udstyret 3 år, og år for instrumenterne, der er indeholdt under inventar NM har i 2005 en tilgang i anlægsaktiverne på t.kr. 159 tilgangen stammer fra investering i nyt flygel til undervisning. I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr. 1. januar Tilgang 102 Nedskrivninger 0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 0 Kostpris pr

27 -27- NM har igangsat bygningen af et clavicord til undervisning. Clavicordet afleveres til ibrugtagning medio Note 4: Egenkapital kr. Primobeholdning : Startkapital 506 Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 Bevægelser i året: Likviditetstildeling Mellemregning med andre statsinstitutioner 0 Afstemningsdifferencer -654 Overført resultat: Årets resultat* Egenkapital pr *Korrektion for de fejlkonteringer der er ført direkte på egenkapitalen, men skulle have været ført over resultatopgørelsen hvilket udgør kr., som egenkapitalen reduceres med. Derudover er der reguleret for en difference mellem den skriftlige åbningsbalance og NS åbningsbalancen på kr. Endvidere er der korrigeret for en fejlkonteret driftsindtægt på kr., der er bogført på , men som skulle have været ført på **Årets resultat skulle have været kr. Afvigelsen skyldes konteringsfejl idet årets tilløb af skyldige feriepenge og hensættelser er blevet bogført direkte på beholdningskonti i stedet for på driftskonti og Note 5: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (u.k. 97) Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Projekt I alt Note 6: Videreførselsoversigt og oversigt over indeståender på beholdningskonti

28 -28- Underkt. Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel Ultimosaldo beholdningskonti Note 7: fordeling af omkostningsbaseret resultat på hovedformål Regnskab 1000 kr Undervisning 8984 FOKU 1470 Hovedformål 3 0 Hovedformål 4 0 Hovedformål 5 0 Hovedformål 6 0 Hovedformål 7 0 Generel ledelse og administration 3150 Hjælpefunktioner 4746 i alt 18350

29 -29- Bilag 2, Supplerende noter Note 8: Lønomkostninger 1000 kr. Løn Skyldige feriepenge* Skyldige overarbejde 27 I alt *Ved en fejl er op- og nedskrivning af feriepengeforpligtelserne blevet bogført direkte på beholdningskonti i stedet for at være ført via driften på Det drejer sig om kr. der skulle have været udgiftsført og , der skulle have været indtægtsført. Sidstnævnte udgør primokorrektionen ifm. åbningsbalance Konsekvensen er at lønomkostninger er kr. højere end de ellers ville have været. Note 9: Andre ordinære driftsomkostninger* 1000 kr. Rep. og vedligehold 253 AER, AES og godtgørelse 48 Rejser, befordring og repræsentation 696 Øvrige driftsudgifter 2 I alt 255 *Der mangler en udgift vedr. en hensættelse på kr. Ved en fejl er de blevet konteret direkte på beholdningskonti uden om driften. Bilag 3, Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Åbningsbalancen er aflagt i overensstemmelse med Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt. 163 af 24. juni 2004 samt Økonomistyrelsens retningslinjer angivet i Procesvejledninger, dog undtaget særlige forhold som ikke er med i vejledningerne.

30 -30- Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Kun immaterielle og materielle anlægsaktiver med en selvstændig kostpris på kr eller derover aktiveres, bortset fra materielle anlægsaktiver som er omfattet af reglerne om bunkning. Konservatoriet ejer ikke nationalejendom. Samlinger, kunstværker m.m. er ikke indregnet i balancen, idet det opfattes som kulturarv. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved indregning og måling er der taget hensyn til alle forhold, der har indvirkning på aktiver og forpligtelser, som fremkommer inden åbningsbalancen aflæggelse, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på åbningsbalancedagen. Anlægsaktiver er nedskrevet til en lavere værdi end bogført værdi, hvis der er klare indikationer herpå. Et nedskrivningsbehov vurderes aktiv for aktiv. Hvis et nedskrivningsbehov ikke kan opgøres for et enkelt aktiv men i stedet for en sammenhængende gruppe af aktiver, nedskrives disse aktiver samlet set, dog med undtagelse af den obligatoriske IT-bunke. Afskrivninger foretages månedsvis. Nedskrivninger foretages kun efter forudgående skriftlig godkendelse af Kulturministeriet. Ved udfærdigelse af åbningsbalancen er visse musikinstrumenter optaget til kostpris, hvor det har været muligt, ellers er der benyttet vurderet nutidsværdi. Fremover vil de blive optaget til kostpris. Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Institutionen har optaget følgende typer immaterielle aktiver: NM s intranet Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.