APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER"

Transkript

1 APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER

2

3 Kvantitativ vurdering af de danske grundvandsforekomster. I det følgende præsenteres en gennemgang af 20 af de 402 danske grundvandforekomster med henblik på kvantitativ vurdering. Disse 20 forekomster er nærmere vurderet, da de ved beregninger med DK-modellen viser en udnyttelsesgrad på over 30 % af grundvandsdannelsen til den givne grundvandsforekomst i perioden Formålet er konkret at vurdere, om indvindingen har uacceptable følgevirkninger på grundvandets trykniveau og vandkvalitet i de 20 grundvandsforekomster, ved inddragelse af stedspecifikke data. Vurderingen er primært sket på to workshop med relevante medarbejdere fra GEUS ( ekspertvurdering ), hvor de 20 forekomster er blevet vurderet ud fra datagrundlaget skitseret nedenfor, og derefter karakteriseret som i Ringe tilstand, God tilstand eller I risiko. Tre af forekomsterne har ikke kunnet vurderes grundet manglende kemidata. Som vurderingsgrundlag er benyttet forskellige data: Optælling af indvinding i perioderne og , sket ved tilknytning af indvindingsindtag i Jupiter til grundvandsforekomsten. Dette giver typisk en lidt anden mængde end modelberegningerne pga. forskellige dataudvælgelsesprocedurer. Desuden er udnyttelsesprocenter for perioden angivet, dvs. optællingen fra denne periode sat i forhold til den modelberegnede grundvandsdannelse. Modelgenererede kort over det aktuelle grundvandspotentiale samt ændring i potentiale ved sammenligning med en situation uden indvinding (DK-model lagene ks2 og dk1). Kemi data fra GEUS projektet Kemisk tilstandsvurdering Vandplan II, august 2014 v. Lærke Thorling og Brian L. Sørensen. Herfra er dels anvendt GIS-kort med angivelse af boringsplacering og karakterisering af indtag som er i god eller ringe tilstand samt trend- og fordelingsanalyser af en række parametre. Endelig er der skelet til oversigt over vandløbspåvirkning opgjort i GEUS projektet Effekt af vandindvinding, august 2014 v. Hans Jørgen Henriksen mfl. Vandløbspåvirkningen er dog ikke inddraget som et stedspecifikt kriterie for karakteriseringen, men har betydning for en senere vurdering af forskellige virkemidler som fx flytning af indvinding til anden forekomst. Nedenfor er de 20 grundvandsforekomster gennemgået enkeltvis, og som illustration er der udarbejdet en række kort. Der er for alle 20 forekomster vist et kort med udstrækningen af den pågældende forekomst og angivelse af indvindingsboringer filtersat i forekomsten. Derudover er der for forekomster med karakteriseringen Ringe tilstand eller I risiko også vist dels et kort med potentiale (grundvandets trykniveau), dels et kort med ændring i potentiale, hvorpå der samtidig er plottet karakterisering af udvalgte parametre (god/ringe tilstand) i de indtag i forekomsten, der er benyttet i den kemiske karakterisering af forekomsten. Endelig er fordelingskurver for to udvalgte kemiske parametre vist, hvor datagrundlaget har gjort det muligt. Det skal bemærkes, at de valgte kemiske parametre ikke i alle tilfælde har været medvirkende til at karakterisere forekomstens kvantitative tilstand (gælder især arsen og NVOC), idet disse parametre kun under mere specielle forhold kan indikere et problem i forhold til udnyttelsesgraden. Ekspertgruppen har bestået af Lærke Thorling, Lars Troldborg, Flemming Larsen, Lisbeth Tougaard (som også har udarbejdet kortmaterialet), Hans Jørgen Henriksen samt Lisbeth Flindt Jørgensen (rapportering). 1

4 Skematisk oversigt over de 20 grundvandsforekomster og vigtige karakteristika Grundvands- Forekomst DKmodellag GVF niveau Vandløbs- Påvirkning jf model? Udnyttelsesprocent jf. modelberegn Udnyttelsesprocent jf. optælling Indvindingstrend fra til jf. optælling Klorid - problematisk? Anden problematisk kemi? Grundvandssænkning Indvinding tæt på eller under kote 0? DK_2.5_12_305 dk1 dyb Nej JA (Arsen) 0-10 m JA Ringe tilstand DK_2_12_374 ks4 dyb Ja JA Sulfat, (Arsen) 0-10 m NEJ Ringe tilstand DK_2_12_377 dk1/ks3 regional Ja JA DK_1_3_45 ks3 terrænnær Ja NEJ Vurdering Sulfat, Nikkel, Ionbytning Chl. opl. Midler (Arsen) >20 m JA Ringe tilstand Sulfat, NVOC (Arsen) 0-5 m JA I risiko DK_2_12_358 dk1/ks3 dyb Nej JA NVOC, (Nikkel) 1-5 m JA I risiko DK_2_12_378 dk1/ks3 regional Ja JA Sulfat, Nikkell Ionbytning (Arsen) 1-10 m NEJ I risiko DK_2.1_12_403 dk1 dyb Ja (JA) (NVOC), (Arsen) 0-5 m JA I risiko DK_2.4_12_406 dk1 regional Ja JA Ionbytning Nikkel, (Arsen) 0-5 JA I risiko DK_2.5_12_407 dk1 regional Nej JA (Arsen) 0-10 JA I risiko DK_1.4_456_110 ps1 dyb <1 m (JA) Kan ikke vurderes DK_2_12_252 ks2 dyb Nej m JA Kan ikke vurderes DK_3.1_7_393 blag5 dyb Kan ikke vurderes DK_1_456_134 ks2 dyb NEJ Ionbytning Lokalt >20 m NEJ God tilstand DK_1_456_182 ks1 regional NEJ (Arsen) 0-2 m NEJ God tilstand DK_2_12_253 dk1 dyb Ja NEJ (NVOC) 0-5 JA God tilstand DK_2_12_270 ks4 dyb Nej NEJ (Arsen), (NVOC) 0-2 m JA God tilstand DK_2_12_277 dk1 dyb Nej NEJ (Nikkel), (NVOC) 0-2 m JA God tilstand DK_2.6_12_345 ks4 dyb Nej (JA) 0-2 m JA God tilstand DK_2_12_375 dk1 dyb Ja NEJ (NVOC) 0-2 m JA God tilstand DK_2.2_12_404 dk1 dyb Ja (JA) (NVOC) 0-5 m JA God tilstand 2

5 3

6 RINGE KVANTITIV TILSTAND Tre grundvandsforekomster har fået karakteriseringen Ringe kvantitativ tilstand : 2.5_12_305 Dyb GVF, DK-modellag: dk1 (kalk), Nordvestlolland (tre delområder). Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (klorid og arsen). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 64 %. Udnyttelsesprocenten jf. optælling er lidt lavere, 52 %, mens indvindingen er stabil (+0,4 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker tæt på kote 0, og grundvandpotentialet er faldet op til 10 m jf. modelberegninger. Der er en del indtag med høje kloridindhold, ca. 10 % af indtagene viser værdier over drikkevandskriteriet, og værdierne er lokalt (kraftigt) stigende. De høje værdier findes primært i den vestlige del af området, formodentlig omkring en kildeplads; og der er sandsynligvis tale om residualt saltvand, der trækkes op nedefra. Ionbytning ligger meget lavt, hvilket tyder på stigende saltindhold som følge af saltvandsoptrængning. Der er store kvalitetsmæssige problemer med arsen, ca. 75 % af indtagene har værdier over drikkevandskriteriet, men dette er naturligt forekommende i store dele af grundvandsmagasinet og sandsynligvis ikke indvindingsbetinget. Indvindingen bør lokalt nedbringes, og kloridindholdet overvåges i indtag med høje værdier. Ligeledes bør grundvandspotentialet overvåges nøje. Måske indvindingsboringerne kan plomberes i bunden eller i vissehorisonter, alternativt flyttes. 4

7 5

8 2_12_374 Dyb GVF, ks4, (dybtliggende kvartært sandlag), Vestsjælland. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (klorid og arsen). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 65 %; flere vandløbsstationer udviser indvindingspåvirkning, især i den østlige del. Indvindingen er stigende (+24 %) i perioden sammenlignet med perioden Indvindingspåvirket, op til 10 m grundvandssænkning som følge af indvinding. Klorid ligger højt, drikkevandskriteriet er overskredet i over 20 % af de analyserede indtag, og mange indtag viser stigende tendens, især de i forvejen høje værdier. Sulfat udviser også en svag stigende tendens. Begge dele er tegn på stigende saltindhold, sandsynligvis residualt saltvand nedefra. Ses især i den sydvestlige del af området (omkring Skælskør). Arsen udgør et kvalitetsmæssigt problem i området, godt halvdelen af de analyserede indtag ligger over drikkevandskriteriet, men de fleste udviser faldende tendens. Arsen må dog formodes at være af naturlig oprindelse og forekommer i store dele af forekomsten, og de høje værdier formodes ikke at være indvindingsbetingede. Det er bekymrende, at indvindingen tilsyneladende er stigende. En del af indvindingen bør flyttes ud af området eller længere op i lagserien, hvis muligt. De primært lokale problemer med klorid bør overvåges; indvindingsboringer evt. plomberes i bunden eller i visse horisonter om muligt. 6

9 7

10 2_12_377 Regional GVF, dk1 og ks3 (kalk og regionalt kvartært sandlag), Nordøstsjælland. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (klorerede opløsningsmidler). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 78 %; mange vandløbsstationer udviser indvindingspåvirkning. Indvindingen er stabil ( 1,2 %) i perioden sammenlignet med perioden Lokalt (bl.a. Frederiksberg) op til over 20 m grundvandssænkning som følge af indvinding, hvilket enkelte steder resulterer i indvinding under kote 0. Både klorid og sulfat udviser høje og stigende værdier, som sammen med en lav ionbygning er tegn på stigende saltindhold, her stammende fra dybereliggende residualt saltvand. Nikkel overskrider drikkevandskriteriet i 10 % af de analyserede indtag; primært i den sydlige halvdel af området som et resultat af grundvandsænkning og iltning af toppen af kalkmagasinet; flere indtag viser dog faldende fremfor stigende tendens. Arsen er også lokalt et problem, men også her viser flere indtag faldende fremfor stigende tendens, og også her formodes arsen at være af naturlig oprindelse og de høje værdier uafhængige af indvindingens størrelse. NVOC udviser stigende tendens, hvilket kan være et forureningstegn. De klorerede opløsningsmidler er også et tydeligt tegn på påvirkning fra overflade. Grundvandsforekomsten er uden tvivl kraftigt overudnyttet, og en del af indvindingen bør flyttes. Flere af kvalitetsproblemerne kan tilskrives det høje indvindingstryk. 8

11 9 I

12 I RISIKO Seks grundvandsforekomster vurderes at være i risiko for at nå ringe kvantitativ tilstand, medmindre indvindingsmønstret ændres: 1_3_45 Terrænnær GVF, ks3 (lokalt kvartært sandmagasin), Østfyn. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (NVOC). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 42 %; en enkelt vandløbsstation udviser indvindingspåvirkning. Udnyttelsesprocenten jf. optælling er lidt lavere, 35 %, og indvindingen er faldende ( 13 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker i noget af forekomsten tæt på kote 0, og jf. modelberegninger er der op til 5 meters sænkning som følge af indvinding. Der er ingen tegn på saltvandsindtrængning, men der er andre tegn på, at grundvandsforekomsten er udsat for et hårdt udnyttelsestryk. Sulfat udviser betænkeligt forhøjede værdier (dog alle under drikkevandskriteriet), hvilket kan være tegn på enten iltning som følge af grundvandsspejlssænkning med deraf følgende pyritoxidation, eller et udtryk for et reduktion af nitrat i meget høje koncentrationer (ca. 100 mg/l); det meste grundvand er nitratfrit, men der er fundet pesticider i forekomsten, der derfor er overfladepåvirket. I ca. 20 % af de analyserede indtag ligger arsen over drikkevandskriteriet. Det kan ikke udelukkes, at det høje arsenindhold sammen med de ovennævnte sulfatværdier kan tilskrives det høje indvindingstryk, som kan have øget iltningen af grundvandsmagasinet, hvilket resulterer i frigivelse af arsen ved oxidation af sulfider. NVOC er ligeledes højt, drikkevandskriteriet er overskredet i halvdelen af de analyserede indtag. Det skal bemærkes, at der kun er analyser fra ca. 10 indtag pr parameter. Der bør overvåges yderligere for at finde årsagen til de høje sulfatværdier. Vandets kvalitet taget i betragtning generelt bør det måske overvejes at flytte noget af indvindingen; dog er der tilsyneladende allerede sket en reduktion af indvindingen i området, og dette kan på sigt vise sig at være tilstrækkeligt, men udviklingen i kemi bør følges indgående. 10

13 11

14 2_12_358 Dyb GVF, dk1 og ks3 (kalk og overliggende kvartært sandlag), Hundested. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (klorid og NVOC). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 60 %. Udnyttelsesprocenten jf. optælling er dog meget lavere, kun 16 %, og indvindingen er faldende ( 19 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker kystnært og under kote 0, og grundvandspotentialet er jf. modelberegninger faldet 1-5 m som følge af indvinding. I ca. 20 % indtagene ligger klorid over drikkevandskriteriet, og en del indtag viser stigende kloridindhold; der kan være tale om både saltvandsindtrængning fra kysten og residualt saltvand. 2/3 af alle de analyserede indtag viser et stigende nikkelindhold, dog er værdierne stadig under drikkevandskriteriet. NVOC ligger over drikkevandskriteriet i næsten alle indtag, men er sandsynligvis af naturlig oprindelse. Det skal dog bemærkes, at der er forholdsvis få indtag i denne forekomst (8-11 stk). Der er tydelige tegn på, at forekomsten er overudnyttet, og udviklingen i klorid og nikkel bør følges nøje sammen med grundvandspotentialet grundet indvindingen fra det dybe niveau så tæt på kysten. Det store fald i indvindingen kan måske på sigt være tilstrækkeligt til at sikre en bedre grundvandskvalitet, men det bør følges nøje. 12

15 13

16 2_12_378 Regional GVF, ks3 og dk1 (regionalt kvartært sandmagasin samt kalk), Midtsjælland. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 65 %; en del vandløbsstationer udviser indvindingspåvirkning. Udnyttelsesprocenten jf. optælling er dog lidt lavere, 58 %, og indvindingen er svagt faldende ( 6 %) fra perioden sammenlignet med perioden Grundvandspotentialet er jf. modelberegninger faldet drastisk, lokalt op til 50 m på grund indvinding. En del indtag viser høje kloridindhold, og værdierne er lokalt (kraftigt) stigende. De høje værdier findes primært koncentreret omkring enkelte kildepladser, og der er tale om residualt saltvand, der trækkes op nedefra. Ionbytningskurven er flad og bred, dvs. der både er indtag der bliver mere salte og indtag, der bliver mere ferske. Lokalt stiger sulfatværdier også, men der er generelt flere indtag med faldende værdier fremfor stigende. Lokalt findes høje og stigende nikkelværdier, men der er lidt flere indtag med faldende fremfor stigende nikkelindhold. Der ses en del indtag med høje arsenværdier, men arsen må formodes at være naturligt forekommende og de høje værdier uafhængige af indvinding; desuden viser flest indtag faldende tendens En stor del af kvalitetsproblemerne er lokale og skyldes sandsynligvis det høje indvindingstryk, hvilket også giver sig til udtryk i de mange påvirkede vandføringsstationer. En del af indvindingen bør flyttes ud af forekomsten, og samtidig bør der kigges på muligheder for at forhindre optrængning af residualt saltvand i indvindingsboringer, eksempelvis ved plombering i visse horisonter. 14

17 15

18 2.1_12_403 Dyb GVF, dk1 (kalk), NV-Sjælland. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (NVOC). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 71 %; en enkelt vandløbsstation udviser indvindingspåvirkning. Udnyttelsesprocenten jf. optælling er lidt højere, 80 %, mens indvindingen er svagt faldende ( 3 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker kystnært og i en stor del af området under kote 0, og grundvandspotentialet er jf. modelberegninger faldet op til 10 m som følge af indvinding. Der er lokale problemer med klorid, der i enkelte indtag udviser høje og stigende værdier, men generelt udviser flest indtag et faldende kloridindhold. Ionbytning ligger temmelig højt, hvilket tyder på faldende saltindhold ( opferskning ); spørgsmålet er, om det går hurtigt nok med den forholdsvis begrænsede reduktion i indvindingen. Høje arsenværdier lokalt, men arsen må formodes at være af naturlig oprindelse og de høje værdier sandsynligvis ikke indvindingsbetingede. NVOC ligger temmelig højt, men sandsynligvis ligeledes naturligt betinget. En del af indvindingen bør flyttes, måske kan noget flyttes op i lagserien (plombering af bunden eller visse horisonter i de pågældende indvindingsboringer mv. ). Kloridindholdet bør følges nøje i de boringer, der allerede nu udviser høje værdier for at følge udviklingen. Det vurderes, at DK-modellen underestimerer grundvandsdannelsen til forekomsten, hvorfor der bør arbejdes med en bedre konceptuel forståelse af geologien. 16

19 17

20 2.4_12_406 Regional GVF, dk1 (kalk), Køge Bugt og Amager. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udstrømningsområde. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 32 %; en del vandløbsstationer udviser indvindingspåvirkning. Jf. den manuelle optælling er indvindingen meget svagt stigende (+2 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker stedvist tæt på eller under kote 0, især på Amager og tæt på kysten, og grundvandspotentialet er jf. modelberegninger faldet op til 5 m på grund af indvinding. Der er en del indtag med høje kloridindhold, og værdierne er lokalt (kraftigt) stigende. De høje værdier findes primært dels på Amager; delvist centralt på Stevns og er i begge tilfælde sandsynligvis residualt saltvand, der trækkes op nedefra; på Amager kan det dog ikke udelukkes, at der også kan være tale om saltvandsindtrængning fra kysten. Ionbytning ligger lavt, hvilket tyder på stigende saltindhold som følge af saltvandsop- eller indtrængning. Høje arsenværdier, ca. 15 % af indtagene ligger over drikkevandskriteriet, men arsen må formodes at være af naturlig oprindelse og de høje værdier sandsynligvis ikke indvindingsbetingede. Der ses også en del høje nikkelværdier i området, ca. 10 % over drikkevandskriteriet, hvoraf en del er stigende eller kraftigt stigende; dog er der næsten lige så mange indtage med faldende tendens. En stor del af kvalitetsproblemerne skyldes sandsynligvis det høje indvindingstryk, men det er svært at pege på en entydig trend, hvorfor der bør følges op lokalt omkring de indvindinger, der oplever kvalitetsproblemer, primært klorid og nikkel. Samtidig bør potentialet overvåges nøje. Kunstig infiltration kan overvejes. 18

21 19

22 2.5_12_407 Regional GVF, dk1 (kalk), Sydsjælland, nordlige Lolland-Falster. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (arsen) Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 31 %; der er dog nogen forskel fra Sydsjælland (> 30 %) til Lolland- Falster (20-30 %). Udnyttelsesprocenten jf. optælling er noget højere, 55 %, men indvindingen er svagt faldende ( 6 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvindingen sker stedvist tæt på kote 0, og lokalt er grundvandspotentialet jf. modelberegninger faldet op til 10 m som følge af indvinding; dog typisk længst fra kysten. Der er en del indtag med høje kloridindhold, ca. 10 % over drikkevandskriteriet, og flertallet af indtag med høje værdierne er stigende. De høje værdier optræder dog fortrinsvis lokalt mellem Skælskør og Næstved samt centralt på Falster og skyldes sandsynligvis hovedsageligt residualt saltvand nedefra. Ionbytningen er primært høj, men der er også en del indtag med lav ionbytning, hvilket kan være et tegn på tiltagende saltholdighed. Høje arsenværdier, ca. 30 % af indtagene ligger over drikkevandskriteriet, men arsen må formodes at være af naturlig oprindelse og de høje værdier sandsynligvis ikke indvindingsbetingede. Der bør holdes øje med kloridindholdet i de kritiske områder, dvs. hvor der er høje og stigende værdier. Desuden bør det identificeres, hvor ionbytningen er lav, sandsynligvis i de samme boringer. Potentialet bør også overvåges. 20

23 21

24 IKKE VURDERET Tre grundvandsforekomster med en modelberegnet udnyttelsesprocent på over 30 % af grundvandsdannelsen kan ikke vurderes på de kemiske parametre, da der ikke er et tilstrækkeligt antal analyser og/eller indtag i forekomsten, og forekomsterne er således heller ikke kvalitativt vurderet. 1.4_456_110 Dyb GVF, ps1 (dybtliggende tertiært sandlag), Torsminde og Karup (Vestjylland). Ingen kvalitativ vurdering. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 32 %; lidt højere, 39 %, jf. optælling Indvindingen er meget svagt faldende ( 2 %) fra perioden sammenlignet med perioden Der er tale om en mindre grundvandforekomst i to dele, dels på landtangen ved Torsminde, dels syd for Karup. Ved Torsminde indvindes tæt på kote 0 og i et område med lavt potentiale; der ser dog ikke umiddelbart ud til at være nævneværdig grundvandssænkning. Ved Karup indvindes i et område med højt potentiale ligeledes uden nævneværdig sænkning. Magasinet bør overvåges mht. potentiale og eventuelle kritiske parametre jf. de få grundvandsanalyser, der er til stede; især i den del af forekomsten, der ligger ved Torsminde. 22

25 23

26 2_12_252 Dyb GVF, ks4 (dybtliggende kvartært sandlag), Reersø (Vestsjælland) og Odden (NV-Sjælland). Ingen kvalitativ vurdering. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 35 %; lidt lavere, 28 %, jf. optælling Indvindingen er stabil (+0,2 %) fra perioden sammenlignet med perioden Området består af 3 adskilte delområder; et ved Reersø, et på Odden og et syd for Odden. Delområdet ved Reersø ligger i et område med højt potentiale uden betydelig sænkning som følge af indvinding, og der er da heller ingen indvinding i forekomsten her. På og ved Odden indvindes der under kote 0 og jf. modelberegninger er der en sænkning på op til 5 m som følge af indvinding Der er tale om et lille lokalt magasin i et område, hvor der er behov for øget geologisk viden. Magasinet bør overvåges mht. potentiale og eventuelle kritiske parametre jf. de få grundvandsanalyser, der er til stede; primært i delområderne på Odden. 24

27 25

28 3_1_393 Dyb GVF, blag5 (kvartært sand og opsprækket granit), NV Bornholm. Ingen kvalitativ vurdering Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 93 %; lidt lavere, 88 %, jf. optælling Indvindingen er faldende ( 11 %) fra perioden sammenlignet med perioden Der er tale om et lille lokalt magasin i en sprækkedal, og det er uhyre vanskeligt at kvantificerer grundvandsdannelsen hertil. Derfor er modelusikkerheden stor, og opgørelsen af udnyttelsesprocenten ligeledes behæftet med stor usikkerhed. Magasinet bør overvåges mht. potentiale og eventuelle kritiske parametre jf. de få grundvandsanalyser, der er til stede. 26

29 GOD KVANTITATIV TILSTAND Otte grundvandforekomster er karakteriseret som værende i god kvantitativ tilstand trods en modelberegnet udnyttelsesprocent på over 30 % af grundvandsdannelsen til den pågældende forekomst: 1_456_134 Dyb GVF, ks2 (dybt kvartært sandmagasin), øst for Århus og nord for Ebeltoft. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 60 %; indvindingen er svagt faldende ( 4 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten består af 3 adskilte dele, dels to små område nord for Ebeltoft, dels et mindre område vest for Århus. Delen ved Århus ligger i et område med stor grundvandssænkning som følge af indvinding, op til over 10 m. Grundvandskemien er generelt stabil, men der er en høj ionbytning, hvilket kan være tegn på et stigende saltindhold, men der er ikke umiddelbart andre tegn på dette. Potentiale og klorid overvåges. 27

30 1_456_182 Regional GVF, ks1 (regionalt kvartært sandmagasin), mellem Horsens og Vejle. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (arsen). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 33 %; noget højere, 44 %, jf. optælling Indvindingen er stigende (+12 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten ligger i et område med højt potentiale og moderat påvirkning af indvinding, med sænkninger af grundvandsspejlet på op til 2 m. Grundvandskemien er generelt stabil med enkelte forhøjede værdier for klorid, sulfat og NVOC, men intet alarmerende. Arsen er et kvalitetsproblem i området, 30 % af de analyserede indtag viser værdier over drikkevandskriteriet og flest indtag viser stigende tendens, men arsen må formodes at være af naturlig oprindelse og de høje værdier ikke indvindingsbetingede. Indvindingstrykket antages ikke at give kvalitetsproblemer, men der bør holdes øje med klorid og sulfat, især taget i betragtning, at indvindingen tilsyneladende er stigende i området. 28

31 2_12_253 Dyb GVF, dk1 (kalk), NV-Sjælland. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (NVOC). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 38 %; lidt lavere, 34 %, jf. optælling En enkelt vandløbsstation udviser indvindingspåvirkning. Indvindingen er faldende ( 7 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten består af 5 delområder, dels et område nord for Svebølle, dels 5 områder i Odsherred og på Odden. De nordlige delområder ligger i et område med potentiale under eller tæt på kote 0 og en grundvandssænkning op til 5 m i den sydlige del som følge af indvinding, mens området ved Svebølle ligger i et område med højere potentiale, men stadig med sænkninger op til 5 m. Grundvandskemien er generelt stabil med høje værdier for NVOC, sandsynligvis af naturlig oprindelse, samt enkelte steder let forhøjede værdier for klorid og sulfat, men intet alarmerende; dog er der få indtag i forekomsten (7). Indvindingstrykket antages ikke at give kvalitetsproblemer, men der bør holdes øje med grundvandspotentialet i den nordlige del samt NVOC generelt. 29

32 2_12_270 Dyb GVF, ks4 (dybtliggende kvartært sandmagasin), NV-Sjælland. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 65 %; en del højere, 85 %, jf. optælling Indvindingen er svagt faldende ( 2 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten ligger i et område med potentiale under eller tæt på kote 0 og med sænkninger af grundvandsspejlet på op til 2 m, dog størst påvirkning længst fra kysten. Grundvandskemien er generelt stabil med en enkelt høj værdi for klorid samt høje arsenværdier i den østlige del af området, men arsen må formodes at være af naturlig oprindelse og de høje værdier ikke indvindingsbetingede. Ligeledes optræder lokalt høje værdier for NVOC, sandsynligvis også af naturlig oprindelse. Der er få indtag i området (7-8). Komplekst område rent geologisk og derfor stor usikkerhed på modelberegninger af grundvandsdannelsen til forekomsten, hvilket også giver stor usikkerhed på beregning af udnyttelsesgraden. Indvindingstrykket antages ikke at give kvalitetsproblemer, men der bør holdes øje med potentialet og de lokalt problematiske parametre. 30

33 2_12_277 Dyb GVF, dk1 (kalk), NØ-Sjælland og Amager. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 61 %; en del højere, 72 %, jf. optælling Indvindingen er faldende ( 10 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten ligger spredt ud over flere delområder på NØ-Sjælland og et delområde på Amager. På Amager indvindes typisk tæt på kote 0, mens potentialet ligger højere i de NØ-Sjællandske delområder. Sænkning som følge af indvinding på 0-2 m Grundvandskemien er generelt stabil med høje værdier for NVOC, sandsynligvis naturlig oprindelse, samt enkelte steder let forhøjede værdier for klorid, sulfat, men intet alarmerende. Nikkel udviser en svag stigende tendens. Indvindingstrykket antages ikke at give kvalitetsproblemer, men grundvandspotentiale bør overvåges, og en evt. udvikling i indholdet af nikkel samt NVOC bør følges 31

34 2.6_12_345 Dyb GVF, ks4 (dybtliggende kvartært sandlag), Møn. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (klorid). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 58 %. Indvindingen er meget svagt faldende ( 2 %) fra perioden sammenlignet med perioden Forekomsten ligger i et område med potentiale tæt på kote 0 i de kystnære dele, med en moderat grundvandssænkning op til 2 m som følge af indvinding. Der ses lokalt høje værdier af klorid i den sydlige del af forekomsten, sandsynligvis stammende fra residualt saltvand i dybere lag. Forekomstens grundvandskemi er dog generelt stabil, hvilket ionbytningen også afspejler. Indvindingstrykket antages ikke at give kvalitetsproblemer, men der bør holdes øje med grundvandspotentialet i den nordlige del, og indtag med forhøjede kloridindhold bør følges. Måske kan nogle af disse indtag med fordel plomberes i bunden eller i visse horisonter. 32

35 2_12_375 Dyb GVF, dk1 (kalk), NØ-Sjælland. Kvalitativ vurdering: God tilstand. Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 67 %; en enkelt vandløbsstation udviser indvindingspåvirkning. Indvindingen er stigende (+13 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvindingen i de kystnære områder sker tæt på eller under kote 0. Grundvandspotentialet er jf. modelberegninger faldet op til 2 m pga. indvinding. Grundvandskemien er generelt stabil og god, og der er ovenikøbet en høj ionbytning, hvilket kan være tegn på et faldende saltindhold ( opferskning ). Nogle høje NVOC værdier forekommer, især nord for Helsingør, men dette er sandsynligvis af naturlig oprindelse, uafhængigt af indvindingen. Indvindingen er tilsyneladende stigende, hvorfor der bør holdes øje med kemien, især klorid, samt potentiale. 33

36 2.2_12_404 Dyb GVF, dk1 (kalk), NØ-Sjælland. Kvalitativ vurdering: Ringe tilstand (NVOC). Udnyttelsesprocent jf. modelberegning: 54 %; enkelte vandløbsstationer udviser indvindingspåvirkning. Indvindingen er stærkt stigende (+30 %) fra perioden sammenlignet med perioden Indvinding sker lokalt under eller tæt på kote 0. Grundvandspotentialet er faldet 0-5 m jf. modelberegninger. Grundvandskemien er generelt stabil, og der er ovenikøbet en høj ionbytning, hvilket kan være tegn på et faldende saltindhold ( opferskning ); der er dog indtag, der viser stigende kloridindhold (men flere der viser faldende). Nogle høje NVOC værdier, men dette er sandsynligvis af naturlig oprindelse, uafhængigt af indvindingen. Indvindingen er tilsyneladende kraftigt stigende, hvorfor der bør holdes øje med kemien, især klorid, samt potentiale. 34

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Forhøring vandplan Kalundborg + Isefjord/RoskildeFjord, Grundvand.

Forhøring vandplan Kalundborg + Isefjord/RoskildeFjord, Grundvand. Jens Nørgaard Fra: Jens Nørgaard Sendt: 18. februar 2010 12:06 Til: 'nihni@ros.mim.dk' Emne: Forhøring vandplan Kalundborg + Isefjord/RoskildeFjord, Grundvand. Gennemgangen (for-høring) af vandplanerne

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Råstofindvinding under grundvandsspejlet mulige konsekvenser for grundvandskvaliteten

Råstofindvinding under grundvandsspejlet mulige konsekvenser for grundvandskvaliteten Råstofindvinding under grundvandsspejlet mulige konsekvenser for grundvandskvaliteten Natur og Miljø, Odense Congress Center, 21. maj 2014 Camilla Sulsbrück, Region Hovedstaden Lars G. Ernst, Region Midtjylland

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP Til Solrød Kommune Dokumenttype Grundvandsredegørelse Dato December, 2015 SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VAND- PLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VANDPLANERNES

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand pr. år til vanding af frugttræer og specialafgrøder for:

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand pr. år til vanding af frugttræer og specialafgrøder for: Endelig tilladelse til indvinding af 40.000 m³ grundvand pr. år til vanding af frugttræer og specialafgrøder for: Guldborgland Frugtplantage A/S v/ Lars Skov Hansen Vigsnæsvej 36 4862 Guldborg Sags nr.

Læs mere