Gruppe B145, Det Teknisk Naturvidenskabelige Basisår 2002

Transkript

1 TEMA: Virkelighed og modeller UNDERTEMA: Kommunikationsnetværk TITEL: Det intelligente sygehuskøkken PROJEKTPERIODE: P1, 7. oktober december, 2002 PROJEKT GRUPPE: Storgruppe 32, gruppe B145 GRUPPEMEDLEMMER: Jens Rosenkjær Andersen Jes Andersen Rasmus Neckelmann Lars Peter Thomsen Anders Fritz Pedersen Kathrine Pontoppidan SYNOPSIS: her skal vores synopsis være VEJLEDERE: Lars Peter Jensen og Lone Johansen ANTAL KOPIER: RAPPORT SIDEANTAL: APPENDIKS SIDEANTAL: side 1

2 Forord Denne rapport er udarbejdet på Aalborg Universitets Teknisk Naturvidenskablige Basisår som P1-projekt i perioden 7. okt til 16. dec Rapporten henvernder sig til en målgruppe bestående af andre studerende på det Teknisk Naturvidenskablige Basisår, under den datatekniske linie. Læsere forventes derfor at have en vis teknisk baggrundviden, samt at have indsigt i gennerelle datatekniske begreber. Citater fra kilder og henvisningner til kilder er skrevet [*], hvor * er et nummer med som henviser til litteraturlisten sidst i rapporten. Der kan findes relevante informationer om den enkelte kilde. Datoen på internetaddresser er ikke datoen de blev lavet, men den dato som gruppen hentede de benyttede informationer fra denne side ned. Appendikser er tekster vi selv har skrevet. Vi har ikke brugt alt fra disse tekster i rapporten, men dele af disse er brugt til at skrive forskellige afsnit. De er angivet ved at der står appendiks efterfulgt af et bogstav, og det tilsvarende appendiks kan så findes efter literaturlisterne. Rapporten er skrevet i L A TEX, og er sat med 1.5 linieafstand og skrifttypen 12 punkt Times, som blev brugt til brødteksten. Figurerne er lavet i Photoshop og konverteret til Postscript vha. jpeg2ps. Refencesystemet Bibtex blev brugt til at lave litteraturhenvisninger. Gruppen vil gerne sige tak til cheføkonoma Pernille Nørbak fra Aalborg Sygehus Syd, som tog sig tid til at vi kunne interviewe hende og se omgivelserne på centralkøkkenet på Aalborg Sygehus Syd. side 2

3 !" #$ &%')(*+,"-.- #$ /! ( $9 : ;. : 0 side 3

4 Indhold 1 Indledning til projektet Indledning Initierende problem Definition af intelligente apparater Problemanalyse med udgangspunkt i det initierende problem Indledning Aktøranalyse Sociale bærere af teknologi Produktmatrix Markedsanalyse Funktionalitetsforslag Resultat af interview Delkonklusion på interview og produktmatrix Sygehuskøkkenets rammer Køkkenets fysiske rammer Produktion Arbejdets flow Lovkrav Indretning af sygehuskøkken

5 2.7.2 Lovkrav til uddannelse i fødevarehygiejne Kravspecifikation Problemformulering Projektafgrænsning Løsningsforslag til problemformulering Præsentation af vores løsningsforslag Netværk Generel protokol for apparat/server-kommunikation Flowcharts for vores lagerstyring Brugergrænsefladen Placering af terminal Valg af platform Designteori Udformning Konklusion på projektet Test af rapid prototype Perspektivering SWOT-analyse Appendiks Appendiks A side 5

6 Kapitel 1 Indledning til projektet Dette kapitel er indledningen til rapporten. Kapitlet dokumenterer vores beslutningsproces fra det intelligente hus over det intelligente køkken til det intelligente sygehuskøkken som er det emne vi i dette projekt arbejder med. Efter indledningen, præsenteres vores initierende problem og der gives en forklaring til hvordan disse to spørgsmål er fremkommet. Slutteligt følger et afsnit hvor gruppens definition af et intelligent apparat forklares og eksemplificeres. Denne definition er grundlaget for vores forståelse af, og videre arbejde med intelligente apparater i et sygehuskøkken. 6

7 1.1 Indledning Gruppe B145, Begrebet Det intelligente hus blev introduceret for mere end 10 år siden, hvor man forestillede sig at man i fremtiden ville bo i huse hvor alle apparater var mere eller mindre intelligente. Man forestillede sig også at alle disse apparater, såsom køleskabe, komfurer, andre køkkenapparater, TV, musik, computere, underholdning, alarmsystemer og klimasystemer kunne arbejde sammen og have en fælles kommunikationsstandard. Siden da er udviklingen gået hurtigt, og man har eksempelvis allerede former for fælles kommunikation, idet man kan se fjernsyn og gå på internettet gennem samme stik i væggen. Man kan endda se fjernsyn på internettet, uden egentlig at have et fjernsyn[5]. På andre punkter er der også set bud på apparater der kan gøre hverdagen lettere for alle, såsom et køleskab der selv har styr på sit indhold og har mulighed for at sende indkøbslister til supermarkedet[10]. Markedet for intelligente apparater er åbent, og lægger op til megen udvikling af apparater med mange forskellige funktioner. Tidligt i beslutningsprocessen fra det intelligente hus til det intelligente køkken, så vi på, i hvilke rum i hjemmet intelligente apparater kan have flest muligheder for udbredelse. Efter nogen diskussion kom vi frem til køkkenet, fordi vi netop her kunne se mange muligheder for forbedringer, som rent faktisk kunne realiseres. Vi har derfor valgt at kigge på køkkener og se hvilke mulige forbedringer, der kunne komme ud af en implementering af intelligente apparater i dette rum. Under en vægtning af de forskellige parametre i det intelligente køkken, såsom funktionalitet eller økonomi, opdagede vi i gruppen, at vores produkt ville blive dyrt at implementere. Derfor blev vi enige om at koncentrere os om industrikøkkener, da produktionen i disse er langt større end i et privat køkken, og der derfor er flere penge at spare i driftsomkostninger, hvis man vælger at effektivisere køkkenet. Derudover forestiller vi os, at det er nemmere for ledelsen af et industrikøkken at finde kapitalen til et sådant projekt, end det er for en privatperson, da et industriside 7

8 < < Gruppe B145, køkken har et langt større budget. Endvidere ville det gøre informationssøgningen nemmere for gruppen, idet vi kunne gå ud og foretage et interview for at skaffe direkte informationer om det nuværende alternativ til produktet og ydermere få en anden synsvinkel på vores eget løsningsforslag. Efter vores mening, var dette dog et alt for stort emne, og gruppen måtte derfor foretage endnu en afgrænsning af projektet. På et vejledermøde blev gruppen inspireret til ideen om det intelligente sygehuskøkken. Dette åbnede op for en nødvendig indsnævring og gav endvidere en formodet bedre økonomisk baggrund, idet sygehuset er offentligt styret, og derfor drives af skatteressourcer. Derudover mente vi i gruppen, vi ville have gode chancer for at få en kontakt i sygehuskøkkenet. Da dette alt i alt var en spændende og appelerende indsnævring, som gruppen kunne stå inde for, blev vores endelige afgrænsning det intelligente sygehuskøkken. Ud fra disse ovenstående overvejelser, har vi besluttet at arbejde med intelligente apparater i sygehuskøkkenet. Vores projekt tager således udgangspunkt i det initierende problem, beskrevet i næste afsnit. 1.2 Initierende problem Vi antager at der ikke findes intelligente apparater i nutidens sygehuskøkkener, og at en implementering af sådant ville have positive konsekvenser. Ud fra disse antagelser, fremkom følgende spørgsmål som samlet udgør det initierende problem som dette projekt vil forsøge at besvare gennem problemanalysen: Hvorfor bruges intelligente apparater ikke i sygehuskøkkener i dag? Hvilke forbedringer er det muligt at lave i et sygehuskøkken ved hjælp af intelligente apparater? side 8

9 Grundstammen til disse to spørgsmål er udsprunget af diskussioner i gruppen. Under diskussionerne fremkom der mange spændende aspekter af intelligente apparater i sygehuskøkkener. De to mest dækkende og relevante spørgsmål blev valgt ud og finpudset til det endelige initierende problem. Finpudsningen bestod i at sammenfatte og omformulere spørgsmålene så de samlet kunne dække over de aspekter fra diskussionerne vi fandt mest interessante. 1.3 Definition af intelligente apparater Gennem diskussion i gruppen fandt vi frem til, hvad vi vil kalde gruppens definition af intelligente apparater. Apparater kan have flere grader af intelligens, gående fra det laveste niveau, som vi kalder smart, over det midterste niveau, som vi kalder intelligent og til det højeste niveau; meget intelligent. Punkterne 1 og 2 skal være opfyldte, for at et apparat er smart. Hvis punkterne til og med 3 er opfyldt, definerer vi apparatet som værende intelligent. Det højeste niveau opnås, ved at apparatet opfylder alle de opstillede punkter. 1. Apparatet kan gennem elektronisk databehandling forenkle vores hverdag. 2. Apparatet kan foretage valg ud fra input og fremstille brugbart output. 3. Apparatet kan samarbejde med andre intelligente apparater ud fra brugereller serverdefinerede indstillinger. 4. Apparatet kan tilpasse sig omgivelser med ukendte apparater, og danne indstillinger for samarbejde med disse. De apparater, man forestiller sig hører til i det intelligente sygehuskøkken, kaldes intelligente apparater. De har dog meget lidt til fælles med begrebet kunstig side 9

10 intelligens, da dette er defineret som...muligheder indkodet i et datasystem for at udføre funktioner som normalt er forbundet med menneskelig intelligens, fx. at lære af erfaringer eller foretage analogislutninger... [4]. Det er altså vigtigt at skelne imellem vores ovenstående definition af intelligens og definitionen af begrebet kunstig intelligens. Vores intelligente apparater kan ikke tænke selv, men derimod kun reagere på forudprogrammerede inputs, bl.a. tastetryk, og man kan derfor ikke sige at apparaterne opfylder ovenstående kriterie for kunstig intelligens. Da den kunstige intelligens endnu ikke er udviklet til et tilfredsstillende niveau, bruger vi begrebet et smart apparat om apparater, der til en vis grad kan servicere brugeren på en smartere måde end hidtil. Om et smart apparat, der besidder evnen til at arbejde sammen med andre smarte apparater, bruger vi begrebet et intelligent apparat. For at eksemplificere vores definition af intelligente apparater, har vi valgt at se på Elektrolux Screenfridge[11]. Ifølge dokumentationerne på hjemmesiden kan man med Screenfridge bl.a. sende , følge med i nyheder og bestille varer over internettet. Screenfridge opfylder derigennem punkt 1, idet bl.a. varebestillingsfunktionen kan være med til at lette hverdagen for brugeren. funktionen er et eksempel på, at Screenfridge opfylder punkt 2, da den udfra brugerens input kan generere s som output og sende disse. Til gengæld ser vi ikke noget eksempel på, at Screenfridge opfylder hverken punkt 3 eller 4 ud fra dokumentationen på deres hjemmeside. Ud fra vores definition er Screenfridge derfor et smart apparat. For at opnå status som et intelligent apparat, kunne man forestille sig, at Screenfridge kunne sende lister over dets indhold til eksempelvis en server, så denne kunne bruge informationen sammen med informationer fra andre intelligente apparater. Da Screenfridge har en internetforbindelse, kunne man forstille sig, at det modtog indholdslister fra andre intelligente opbevaringsapparater side 10

11 gennem serveren og foretog en samlet bestilling af varer. Gruppe B145, Ovenstående eksempel viser, at der er mange forskellige tolkninger af ordet intelligent, og af denne grund har vi valgt at lave en definition af, hvad vi forstår ved begrebet intelligente apparater. Disse begreber arbejdes der ud fra i dette projekt. side 11

12 Kapitel 2 Problemanalyse med udgangspunkt i det initierende problem Dette kapitel indeholder problemanalysen, som er den kontekstuelle del af projektet. Det er i dette kapitel hvor vi vil undersøge forholdene ved et intelligent sygehuskøkken. Analysen gør brug af en række værktøjer: Produktmatrix, aktøranalyse og interview. Resultaterne af disse munder ud i en delkonklusion og en kravspecifikation, som leder videre til en problemformulering. Kapitlet slutter med en projektafgrænsning, som yderligere afgrænser projektet, og danner basis for rapportens to sidste kapitler; løsningsforslag og konklusion. 12

13 < 2.1 Indledning Gruppe B145, Figuren viser, hvordan varerne kommer igennem sygehusets fødevaresystem. Som det fremgår, er der en del poster på denne rute, men vi har valgt ikke at fokusere på leverancen af madvarerne eller distributionen af de færdige retter til underafdelingerne. Derimod har vi valgt at koncentrere os om selve køkkenet, altså fra varerne kommer ind i køkkenet, til de skal opbevares til senere opvarmning. Begrundelsen for dette valg er, at vi tidligere har bestemt at arbejde med selve køkkenet, og de andre punkter ligger mere eller mindre uden for køkkenet. En anden årsag er, at der i selve køkkenet er større aktivitet og flere apparater involveret, hvilket vil give os flere valgmuligheder senere i projektet. Til denne problemanalyse har vi valgt en række værktøjer og metoder, der skal hjælpe med at undersøge forskellige problemstillinger angående projektet. Herunder gennemgås de anvendte metoder, samt på hvilket grundlag netop disse er blevet udvalgt. Aktøranalyse For først at finde ud af, om der overhovedet er nogen der kunne tænke sig side 13

14 < < Gruppe B145, at støtte projektet, har vi valgt at lave en aktøranalyse. Det er med andre ord nødvendigt, at nogen med de rette muligheder er interesserede i projektet. Aktøranalysen kan også hjælpe med at se forhindringer eller muligheder for projektet i samfundet, hvis der måtte være nogle. Resultatet af aktøranalysen kan derfor bruges til at vurdere, hvor der skal sættes ind for at føre dette projekt ud i livet. Aktøranalysen skal på den måde hjælpe os til at finde ud af, om der findes sociale bærere af teknologien, og hvis ikke, om der kan skabes nogle gennem samarbejde. Produktmatrix Gruppen har herefter valgt at lave en produktmatrix, så vi kan fastlægge vores vægtninger af parametre for det intelligente sygehuskøkken. Yderligere kan produktmatricen bruges til at vægte de forskellige egenskaber mod hinanden, så vi har en idé om, hvad det er mest væsentligt for gruppen at koncentrere sig om. Bemærk, at dette er vores vægtning af egenskaber, som udelukkende er baseret på resultaterne af diskussionerne i gruppen. For ikke at skulle basere projektet på rene antagelser, sammenligner vi vores produktmatrix med resultaterne af interviewet. På den måde kan vi bedømme, om vores vægtninger og antagelser er reele. For hvert punkt i produktmatricen vil vi gennemgå de tanker, der ligger til grund for vores prioritering. Dette gør vi for at gøre nogle af systemets faldgruber klare, og for at analysere de problemstillinger der er i forhold til udviklingen af de forskellige elementer. Interview Vi har som hovedkilde til information afholdt et interview i køkkenet på Aalborg Sygehus med cheføkonoma Pernille Nørbak, omkring det intelligente sygehuskøkken. Dette interview er afholdt fordi det er nødvendigt side 14

15 < Gruppe B145, med reel viden, som den videre analyse kan baseres på. Formålet med interviewet var at få en synsvinkel på hvordan et intelligent sygehuskøkken kunne se ud, fra en person der til dagligt arbejder i sådan et. Ydermere for at få indsigt i, hvordan et sygehuskøkken fungerer i dag. Da vi havde mange forskellige slags spørgsmål til PN, kan resultaterne fra interviewet inddeles i forskellige hovedkategorier og anvendes flere forskellige steder i problemanalysen. Hele interviewet er dog vedlagt denne rapport i Appendiks A. Da den interviewede person ikke nødvendigvis har forestillet sig, hvad "det intelligente sygehuskøkken"kan bruges til, har vi udfærdiget en liste over mulige funktionaliteter i et sådant køkken. Dette danner et grundlag, så interviewet ikke skal starte på bar bund. Lov Da der stilles en række krav fra lovens side, især med hensyn til fødevarehygiejne, til et sådant køkken, har vi også valgt at gennemgå disse lovkrav som en del af problemanalysen. Dette har vi gjort fordi loven, og eventuelle krav derfra, skal opfyldes for at et produkt overhovedet kan blive taget i brug på nogen måde. Netop herfor har vi valgt at inkludere det i rapporten og tage disse krav op til overvejelse. Dette bliver i vores tilfælde f.eks. relevant, når køkkenapparaternes udformning skal designes. 2.2 Aktøranalyse Dette afsnit vil først gennemgå kort hvad en aktøranalyse er. En aktøranalyse er en systematisk undersøgelse af de mulige personer, organisationer, firmaer og lignende, som kan have indvirkning på en given udvikling af et produkt. Modellen grupperer disse i 3 kategorier: interesseparter, aktører og sociale bærere af teknologi. Interesseparterne er de parter, som har en positivt eller negativ interesse side 15

16 i implementeringen af det intelligente køkken på et sygehus. Aktører er den delmængde af interesseparterne, som har en reel indflydelse og/eller mulighed for at fremme deres interesser. Sociale bærere af teknologi er den delmængde af aktørerne, som opfylder en række krav. Disse krav består i at aktøren skal have interesse i udviklingen og brugen af teknologiens muligheder. Udover dette skal de også have den fornødne sociale, økonomiske og politiske magt til at kunne føre deres interesser videre. Aktørerne skal være tilstrækkelig organiseret til at kunne formulere og træffe beslutninger om, hvilken teknologi der vil være bedst anvendelig, og dermed den fornødne information om og adgang til eksisterende teknologier. Til sidst skal aktøren være i besiddelse af eller kunne skaffe sig den nødvendige viden omkring teknologien. Figuren viser disse mængder af interessegrupper, og deres forhold til hinanden. Figur 2.1: Oversigt over aktøranalyse-modellen. side 16

17 < < < Gruppe B145, Interesseparter Sygehuset Sygehuset har interesse i det intelligente sygehuskøkken, da det er på sygehuset at køkkenet skal implementeres. Det enkelte sygehuse baserer deres budget på de økonomiske ressourcer de får tildelt fra amterne[8], hvorefter ressourcerne bliver kanaliseret ud til de forskellige afdelinger på sygehusene. Da en stor del af de tildelte ressourcer er øremærkede af amtet til specifikke formål, har sygehusets ledelse ikke den store mulighed for at afsætte ressourcer til specielle projekter, herunder nye intelligente køkkener, og derfor vil sygehuset også være økonomisk interreseret i det intelligente sygehuskøkken. Sygehuset er dog ikke kun økonomisk interesseret, men har også andre interesseområder såsom aflastning af medarbejdere og lignende. Sygehuskøkkenets personale og fagforeninger I form af at det intelligente sygehuskøkken kunne påvirke arbejdsgangen i køkkenet, ville det være naturligt at personalet, som skulle arbejde i køkkenet vil have en interesse i implementeringen af det intelligente sygehuskøkken. Denne interesse vil være positiv elle negativ alt efter hvilke fremtidsperspektiver og ikke mindst konsekvenser personalet kunne se i det intelligente sygehuskøkken. Da et af målene ved at implementere det intelligente sygehuskøkken er at muliggøre en forbedring i personalets arbejdsgang i køkkenet i form af en mindskelse af belastende arbejdsstillinger, kunne det forestilles at personalet ville have en positiv interesse. Patienterne og Patientforeninger Implementerigen af det intelligente sygehus, har nødvendigvis ikke indflydelse på slutproduktet fra køkkenet som kommer ud til patienten, men i tilfældet af at slutproduktet bliver forandret, fx i form af forringet kvalitet side 17

18 < < < < Gruppe B145, eller større udbud ville patienterne og patienforeningern have en interesse i det intelligente sygehuskøkken. Staten/Amtet I form af at et sygehus er en offentlig institution, og det derved er amtet, staten og instanser herunder, fx Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, der overvåger og lovgiver på området, har de en interesse i love og regler bliver overholdt, og evt fornyelser medhensyn til lovgivningen. Softwareudviklere Softwareudviklere og i særdeleshed de firmaer som arrbejder med at udvikle software, som kunne tænkes at finde interesse i at være med til at udvikle det intelligente sygehuskøkken. De må formodes at nogle firmaer vil finde det interessant at firmaet evt kunne være med til at udvikle softwaren til det intelligente sygehuskøkken, og dermed kunne komme til at tjene penge og få reklame ved evt. omtale i medierne. Producenter af sygehuskøkken udstyr og hardware Udfra at virkomheder er interesseret i at tjene penge, må det formodes at virksomheden også er interesseret i udvikle nye produkter som kan sælges. Udviklingen af nye produkter kræver ny viden, og dette projekt kan være interesseant for producenterne da det beskæftiger sig med udviklingen af intelligente køkkener, som er et relavtivt nyt område. Leverandører af fødevarer Råvareleverandører eller halvfabrikataleverandører vil sandsynligvis have en interesse i det intelligente sygehuskøkken i form af, at de vil have interesse i hvilke ændringer der sker hos deres kunder, og som evt kunne medføre at leverandørerne blev nødsaget til selv at ændre på deres virksomhed. En anden mulighed ville være at leverandørerne havde en kundepleje side 18

19 < < < < Gruppe B145, interesse, og derfor være interesserede i udviklingen hos deres kunder. Aktører Sygehuset Sygehuset vil være en stærk aktør, da det er her beslutningen om implementeringen af et intelligent køkken skal træffes, endvidere skal sygehuset være med til, at videregive deres kravspecifikationer for det intelligente køkken til udviklerne af det intelligente sygehuskøkken. Sygehusets personale og Fagforeniger Køkkenpersonalet har interesse i at få den, fra deres synspunkt, mest hensigtsmæssige arbejdsgang i køkkenet, og har flere muligheder for at udtrykke deres ønsker. Disse muligheder ligger i at personalet gennem forskellige repræsentanter kan udtrykke deres forslag til forbedringer i køkkenet, og hvis ledelsen katagorisk vælger at overhøre dette kan en arbejdskonflikt komme på tale. Derfor må det formodes at personalet er en vigtig del af beslutningsprocessen om at implementere det intelligente sygehuskøkken, og derved bliver personalet en aktør. Patientforening Den enkelte patient, har ikke mulighed for at præge udviklingen af det intelligente sygehuskøkken, men i form at Patientforeninger repræsenterer patienterne, har patienternes mening en vis indflydelse alligevel. Patientforeninger har ved hjælp af lobby arbejde, mulighed for at slå på de politiske holdninger, som fx at maden på sygehusene er en del af behandlingen[7], og implementeringen af det intelligete sygehuskøkken må ikke forringe maden. Staten/Amtet side 19

20 < Gruppe B145, Ved indføring af nye systemer, herunder intelligente køkkener, på et dansk sygehus, er der flere forskellige instanser som har forskellige økonomiske synspunkter.det danske sundhedsvæsen er delt ind i en række decentrale instanser [9]. Den øverste og lovgivende instans er Folketinget og herunder Sundhedsministeriet, som planlægger og koordinerer Sundhedsvæsnet på et højt plan. Til at overvåge og rådgive lavere instanser, herunder amter og kommuner, samt både offentlige og private sygehuse, er der sundhedsstyrelsen. På regionsniveau er det amterne der har det strategiske ansvar for hvordan de offentlige sygehuse drives. Amterne får penge tildelt fra staten som de formidler videre til de enkelte sygehuse. Derfor vil staten/amtet være en aktør i det øjeblik at der skal bruges økonomiske ressourcer på at implementere det intelligente sygehuskøkken. Dette er at se i figur 2.2 på side 53, hvor det hierakiskiske system i danmark er bygget op når det handler om sundhedssektoren.[9] Interesseparter Producenter af sygehuskøkken udstyr og hardware Producenter af apparater til det intelligente sygehuskøkken, vil være en aktør da producenterne skal være med til at udvikle og integrere deres specifikke apparater til det intelligente sygehuskøkken. Der i ligger at pruducenterne bliver en stærk aktør da de i realiteten kan forhindre et sådanne projekt, ved ikke at samarbejde. side 20

21 2.2.1 Sociale bærere af teknologi Gruppe B145, Efter nærmere overvejelser, ud fra kravene til sociale bærere af teknologi, har vi konkluderet at på nuværende tidspunkt vil ingen af vores aktører alene være sociale bærere af teknologien til det intelligente sygehuskøkken. Næste skridt i vores overvejelser var om to eller flere aktører ved hjælp af et samarbejde kunne blive sociale bærere af teknologien. Et samarbejde mellem sygehuset, amtet/staten og producenter af sygehuskøkken udstyr og hardware vil efter vores mening være den mindste gruppe af vores aktører, som tilsammen kunne være sociale bærere af teknologien. Konklusionen er derfor at der muligvis kan findes sociale bærere af teknologien, dette forudsætter dog et samarbejde mellem sygehuset, staten/amtet og producenter af sygehuskøkken udstyr og hardware. 2.3 Produktmatrix Det næste punkt i vores problemanalyse er produktmatricen. Vi laver en sådan for at få overblik over vores produkt. Selve produktmatricen består i at vægte forskellige parametre af produktet (eksempelvis funktionalitet og design), for derefter at beslutte hvor højt det skal prioriteres. Vægtningen foregår på baggrund af gruppens mål med det endelige produkt, og hvordan den enkelte parameter kan påvirke salgsmulighederne. Prioriteringen af de forskellige produktparametre er udfra fire kategorier : Meget Lav, Lav, Høj og Meget høj. Vi valgte fire katogorier, da vi ikke mente to var nok til at give et nuanceret billede af det indbyrdes forhold mellem parametrene. Vi ville have nogle hovedmål med produktet og derudover kunne prioritere resten af elementerne mere nuanceret end hvis de blot skulle prioriteres som lav, hvilket ikke havde været muligt med kun to kategorier. Vi startede med at definere yderpunkterne. Meget høj skal altså forståes sådan, at elementet er et af hovedside 21

22 målene for vores produkt, og Meget lav betyder, at elementet praktisk taget ikke tages til overvejelse i forbindelse med det endelige produkt. Meget høj Høj Lav Meget lav Funktionalitet = Brugervenlighed = Pålidelighed = Miljø Eksternt miljø = Arbejdsmiljø = Vedligeholdelse = Sikkerhed Data = Menneskelig = Design = Økonomi = Funktionalitet Med funktionalitet menes der de funktioner et apparat besidder. Prioriteringen af funktionaliteten har vi sat til Meget høj, fordi netop denne er et af hovedformålene og meget essentiel med hensyn til det intelligente køkken, samt en absolut nødvendighed i et sygehuskøkken. Vi ønsker ikke et intelligent køkken, hvor den øgede funktionalitet, set i forhold til det almindelige sygehuskøkken, ikke opvejer prisforskellen mellem et almindeligt køkken og et intelligent. Derfor skal produktets forbedringer mht. egenskaber og muligheder være store nok til, at køkkenet er rentabelt. Hvis funktionaliteten ikke bliver vægtet meget høj, eller i det mindste høj, er der efter vores mening ingen ide i at skifte til et intelligent sygehuskøkside 22

23 ken. Brugervenlighed Ud over funktionaliteten må vi nødvendigvis overveje graden af brugervenlighed, som blandt andet er hvor let og hurtigt det er for brugeren at lære at bruge det pågældende apparat. Vi har i gruppen valgt at prioritere brugervenligheden højt i produktmatricen. Det betyder at der stadigvæk skal lægges vægt på brugervenligheden, men ikke at den er essentiel på samme måde som funktionaliteten og derfor er den ikke prioriteret meget højt. Dette baserer vi på følgende: Brugerne af det intelligente sygehuskøkken er køkkenpersonalet, og vi står med en forholdsvis lukket brugergruppe, hvor niveauet af kendskab til IT kan variere meget. Dette kan dog udlignes ved at sende personalet på efteruddannelse. Det vil ikke skabe nogen konflikt med personalet at tilrettelægge brugervenligheden efter at personalet har gennemgået et kursus i brug af apparaterne. I artiklen fra Tidsskriftet Arbejdsmiljø[14], udtrykkes der nemlig fra personalets side ønske om, og lyst til, at gennemgå efteruddannelse. Herved kan brugervenligheden nedprioriteres, da man efter en sådan efteruddannelse kan forvente et bestemt niveau af IT-kendskab blandt personalet. Dog vil målet være en så høj brugervenlighed, at personalet, med en basal inføring i apparatets virkemåde, vil være i stand til, intuitivt at benytte de fleste funktioner. Resultatet af en efteruddannelse ville så være at medarbejderne får et bedre grundlag for brugen af apparaterne, og forstår alle funktionerne. side 23

24 Pålidelighed Pålideligheden er meget vigtig for et system af denne type. Det vil være meget uheldigt, især af helbredsmæssige grunde, hvis systemet bryder sammen, og da der er tale om et sygehuskøkken, stilles der endnu større krav til systemets stabilitet. Man kan sige at fejl i systemet kan deles i to hovedtyper: Synlige og usynlige. Disse kan hver især deles yderligere ned i kritiske og ukritiske. Ukritiske fejl er af sagens natur ikke så vigtige eller fatale, så udbedringen af disse kan prioriteres relativt lavt. Af eksempler på ukritiske fejl kan nævnes hvis lyset i køkkenet ikke vil slukke på grund af en programfejl - helt klart et synligt problem. Et usynligt, ukritisk problem kunne være at et vindue var åbent i 5 sekunder for meget - en situation, som næppe vil blive opdaget af nogen. Af synlige kritiske fejl kan eksempelvis nævnes: Hvis nogle forbindelser i ovnen kortslutter og forhindrer denne i at tænde, eller hvis lågen til et køleskab ikke kan lukkes. Sådan nogle fejl er selvfølgelig meget åbenlyse og enormt kritiske, og af den grund vil kilderne til disse fejl også være de første der vil blive rettet. Det er straks værre med de usynlige kritiske fejl. Det er meget vigtigt, at der bliver brugt ekstraordinært meget tid på at finde og rette disse. Som eksempel kan nævnes en situation med en sjældent brugt programsti, som skal justere kølingen af madvarer. Denne fungerer 95% af de gange den bliver brugt, men hvad nu, når vi rammer de 5%? Dette vil resultere i, at maden bliver kølet enten for meget eller for lidt ned? En sådan fejl kan være svær at anskueliggøre før det er for sent. En mulig metode til at minimere den slags problemer er, at synliggøre så mange fejl som muligt - ved eksempelvis at have intelligent overvågning af alle ting, som kan forsage problemer. Det er derfor vigtigt at bruge meget energi på at lave systemet så stabilt, pålideligt og gennemtænkt, som det kan lade sig gøre. Som en anden sikkerhedsforanstaltning bør køkkenets apparater også kunne beside 24

25 tjenes manuelt, så et systemnedbrud ikke får uheldige konsekvenser for hele hospitalets madleverance. Miljø Under miljøovervejelserne, ses der på dels det eksterne miljø, dels det interne arbejdsmiljø. Vi har valgt at prioritere det eksterne miljø lavt, da vi mener, de nuværende apparater allerede er tilstrækkeligt miljøvenlige. Vi ser derfor ingen grund til at lægge ekstra vægt herpå, når blot de intelligente apparater overholder de samme miljøkrav, som de eksisterende apparater. Derved har vi sikret at der i hvert fald ikke sker en forværring på dette område. Og så længe at de nuværende krav overholdes, skal der ikke tages yderligere hensyn til dette, idet alle parametre ikke kan prioriteres som meget høj. Dog skal det pointeres kraftigt at miljøet alligevel er vigtigt at beskytte - vi mener dog, dette allerede er overvejet, og at vi derfor ikke under udviklingen af det intelligente sygehuskøkken behøver tage specielle hensyn til det. Det interne arbejdsmiljø er derimod vægtet højt, da det er et af formålene med et intelligent sygehuskøkken at nedsætte forekomsten af skadelige arbejdsstilinger, og dermed aflaste personalet. Vedligeholdelse Med parameteren vedligeholdelse, menes der vedligeholdelsen af elektronikken og dataen i apparaterne i det intelligente sygehuskøkken, samt af det software som ligger i apparaterne. Der menes f.eks. ikke mekanisk vedligeholdelse som ved en cykel, hvor kæden skal smøres jævnligt. Den mekaniske vedligeholdelse vil altid skulle finde sted, og derfor vælger vi ikke at se på denne. Parameteren vedligeholdelse er lavt prioriteret, da data og komponenter ikke kræver den helt side 25

26 store vedligeholdelse. Den største del af vedligeholdelsen kan gøres automatisk og kommer til at bestå af opdateringer og tilføjelser på softwaren, som hvis muligt hentes over internettet eller udføres at en medarbejder der varetager vedligholdelsen af systemet og apparaterne. Dette kan enten være en person ansat af sygehuset eller en person fra det firma der har produceret den pågældende maskine. Det kan naturligvis ske at et apparat går i stykker, og i det tilfælde skal dette intelligente udstyr repareres eller udskiftes, præcis som et almindeligt uintelligent apparat. Et andet aspekt af vedligeholdelsen af selve apparaterne man kan overveje er rengøringen af disse. Loven[2] foreskriver at apparater, redskaber og udstyr skal være i god stand, lette at rengøre og lette at rengøre omkring, samt at disse til enhver tid skal være desinficerede. Det samme gælder køkkenets lokaler, der skal holdes desinficerede og vedligeholdt tilfredsstillende. Der skal også træffes passende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr. Med hensyn til ventilationssystemet skal dette være indrettet således, at filtre og andre dele, som kræver rengøring, er let tilgængelige, og luftstrøm fra et forurenet til et rent område skal undgås. Der skal desuden være effektiv udsugning af damp og stegeos ved brug af emhætte og fedtfilter. Flere af disse forhold, hvortil loven stiller krav, kan eventuelt forbedres og sikres gennem indførelse af det intelligente sygehuskøkken, hvor systemet ud over at stå til rådighed for personalet også kan sørge for detektering og eventuel afskaffelse af sundhedsfarlige eller uhygiejniske forhold. Normal køkkenrutine kan naturligvis også forebygge uhygiejniske forhold, men på steder, hvor der normalt ikke rengøres dagligt kan der anbringes sensorer, der fortæller det intelligente system hvornår rengøring er nødvendig. For eksempel kan en gentagelse af den kendte sag med legionella-bakterier i ismaskinerne fra år 2000[12] således undgås, hvis disse maskiner udstyres med sådanne sensorer. Systemet kan altså også hjælpe personalet med at pleje apparaterne, så disse ikke går i stykker eller ligside 26

27 nende, og vedligholdelsesomkostningerne evt. kan mindskes. Sikkerhed Systemets sikkerhed kan deles op i to dele; datasikkerhed og menneskelig sikkerhed. Datasikkerheden har vi valgt at lægge meget høj vægt på, da vi har forestillet os, vores intelligente sygehuskøken kunne styres over netværk. Derfor er det nødvendigt at tage højde for hackerangreb, da der ved alle netværk er mulighed for at uvedkommende kan tvinge sig adgang til fortrolige oplysninger. Især når der er tale om en offentlig institution med ansvaret for menneskeliv, skal sikkerheden være i top. Den menneskelige sikkerhed er også vægtet højt, da der ingen idé er i at have et system, der er til fare for brugeren. Design Design kan ses ud fra to synspunkter. Den ene er modemæssigt design, som vi vælger at se bort fra. Vores produkt er teknisk orienteret, og der er ikke brug for at produktet skal være trendy på nogen måde. Vigtigere er det tekniske design, altså hvordan selve apparatet og teknikken deri skal udformes. Denne parameter har vi valgt at prioritere som lav, fordi de intelligente apparat ikke skal være nyskabende på netop dette område, blot leve op til nogle krav som man må antage at de i forvejen eksisterende apparater også lever op til. Der vil ikke blive foretaget nogle større ændringer på udformningen af produkterne for at gøre dem smarte eller intelligente, og dervil selvfølgelig blive levet op til kravene forklaret under punktet Vedligeholdelse. side 27

28 Økonomi Vægtningen af parameteren økonomi viser efter vores mening noget om, hvor meget der fra producentens side skal lægges vægt på økonomien. Altså hvorvidt producenten skal lægge meget vægt på at fremstille produktet så økonomisk som overhovedet muligt for køberen eller ej. Dette har indflydelse på de økonomiske midler som sygehuset skal råde over for først at anskaffe sig et intelligent køkken og for senere at vedligeholde apparaterne i køkkenet. Vedr. anskaffelsesprisen, behøver en producent nok ikke lægge specielt meget vægt på at mindske denne. Dette skyldes at markedet er helt nyt for sådanne apparater, og en eventuel producent ville i dag ikke umiddelbart have megen konkurrence fra andre firmaer der forsøger at sælge deres produkter billigere. I fremtiden kan denne parameter sagtens gå hen og skulle have en højere prioritet, hvis der kommer flere forskellige producenter af intelligente apparater på markedet som indbyrdes kan konkurrere om at have den laveste salgspris. Vores vægtning er dog baseret på situationen som vi ser den i dag, og derfor denne lave prioritering. Et andet aspekt af parameteren økonomi kan være vedligeholdelsesomkostningerne. Disse omkostninger bør altid opvejes mod omkostningerne ved at anskaffe sig nyt udstyr. Hvis vedligeholdelsesomkostningerne er for høje, kan det bedre betale sig at anskaffe nyt udstyr. Som nævnt under punktet Vedligeholdelse kan man forestille sig at det intelligente sygehuskøkken kan hjælpe med at mindske vedligeholdelsesomkostningerne, og dette understøtter blot vores prioritering. 2.4 Markedsanalyse Som tidligere nævnt i indledningen til kapitlet har vi lavet dette interview for at få en synsvinkel på projektet af en person der til dagligt beskæftiger sig med sygehuskøkkener. Da der er tale om en meget lille målgruppe, og derfor også en meget side 28

29 < Gruppe B145, lille gruppe af folk, der har viden om de eksisterende sygehuskøkkener, skal valget af kontaktperson overvejes nøje. Gruppen har derfor valgt at tage kontakt til cheføkonomaen på Aalborg sygehus, Pernille Nørbak (PN). PN, der er ansvarlig for køkkenet på Aalborg Sygehus, er på den baggrund vores primære datakilde. For at få den mest relevante undersøgelse og ikke mindst PNs synspunkter ud af vores besøg, vil vi lave et kvalitativt, dybdegående interview. Denne type undersøgelse bruges hovedsageligt til komplicerede spørgsmål, hvilket vi må sige at vores emne hører under. Fordelen ved denne interviewtype er, at vi får svar på faglige og tekniske spørgsmål. Ulempen ligger i, at vi ikke har et bredt kildegrundlag, og derfor kan risikere at vores kilde ikke er repræsentativ. Dette har konsekvenser i forhold til validiteten af undersøgelsen, men tidsmæssigt er der på P1 ikke tid til mere. For at få et godt interview, kræver det endvidere, at personen der interviewes, kan gå i dybden med svarene på spørgsmålene.[3] Vi har netop valg dybdeinterviewet, fordi vi kun har én person at interviewe, men dette giver også en stor fordel, da vi gennem vores spørgsmål vil give ledetråde og indgangsvinkler til en samtale, som kan forekomme ustrukturet, men som giver en stor mængde brugbar information om emnet, hvori der fremkommer personens holdniger og eksakt viden. Vi har derfor lavet en spørgeramme, som vi gennem interviewet vil bruge som checkliste, for at lede samtalen hele vejen rundt om emnet (Se appendix A). Spørgsmål For at strukturere interviewet, har vi opdelt spørgsmålene, (appendix A) i forskellige hovedtemaer: Hospitalskøkkenets fysiske rammer Hvor vi kommer omkring køkkenets produktionskapacitet, udformning og side 29

30 < < < < < Gruppe B145, størrelse. Råvarernes levering og behandling Hvor vi kommer omkring varebestilling og underleverandører, samt fejlsituationer. Fødevarehygiejne Hvor vi kommer omkring hvordan hospitalskøkkenet behandler fødevarerne, både de friske og dårlige. Funktioner i det intelligente hospitalskøkken Hvor vi kommer omkring cheføkonomaens holdninger og forbedringer, til de fremlagte funktioner for det intelligente hospitalskøkken. Køkkenpersonalet Hvor vi kommer omkring køkkenpersonalet syn på det intelligente hospitalskøkken og deres fortrolighed med information teknologi. Det intelligente hospitalskøkkens implementering Hvor vi kommer omkring cheføkonomaens syn på det mulige fremtidsperspektiv for det intelligente hospitalskøkken på Aalborg Sygehus. Interviewet med PN fandt sted fredag den 22. november 2002, klokken 8.30, Aalborg Sygehus Syds Centralkøkken. Forud for interviewet havde PN diskuteret de tilsendte spørgsmål samt de foreslåede funktionaliteter med sine kolleger, så hun på den måde kunne fremkomme med generelle holdninger fra køkkenpersonalet. PN er uddannet økonoma i 1982, og blev kort herefter ansat i en lederstilling på et plejehjem. Efter 10 år, blev hun ansat på Aalborg sygehus, først som souschef i et år, og så i 1993 som cheføkonoma. side 30

31 < Funktionalitetsforslag Gruppe B145, For at give PN en idé om, hvilke funktioner vi forestiller os i det intelligente køkken, har vi opstillet følgende liste over mulige funktionaliteter. Disse punkter er fremkommet under en brainstorm, og er baseret på vores antagelser af, hvordan et sygehuskøkken fungerer. Listen indeholder naturligvis ikke alle punkterne fra denne brainstorm; vi har udvalgt de mest relevante i forhold til et sygehuskøkken, der skulle gøres intelligent. Al kommunikation foregår gennem serveren, både mellem server og apparat og apparaterne imellem. Serveren er ikke nødvendigvis placeret i samme rum som selve køkkenet. Køleskab For køleskabet gælder det, at udover selve kølefunktionen som vi også kender den i dag, kan køleskabet være udstyret med et interface i form af en terminal, da dette ville være et godt sted at placerere en sådan, idet køleskabet ofte er centralt placeret. Gennem dette display skal det være muligt at se de følgende informationer om køleskabet; en temperaturindikator, således at det er muligt at aflæse temperaturen i køleskabet. Køleskabet skal endvidere være tilkoblet et alarmordning, som giver alarm ved fejlfunktioner, såsom forkert temperatur, eller hvis døren ikke er lukket, og endelig hvis en person trykker på alarmkontakten som er placeret inde i køleskabet. Via terminalen ved køleskabet skal det være muligt at se, hvilke fødevarer køleskabet indeholder, udløbsdatoen for varernes holdbarhed, og hvor varerne er placeret. Dette er væsentligt da industrikøleskabe er af en sådan størrelse, hvor det kan være svært at finde ud af hvor de forskellige varer er placeret. Som med termometeret skal denne funktion også være tilgængelig andre steder ved andre terminaler. Disse informationer er endvidere tilgængelige på andre displays rundt omkring i køkkenet, så man ikke behøver at bevæge sig hen til apparatet for at tjekke en mindre ting. Placeringen af disse er op side 31

32 < < < Gruppe B145, til brugeren. For at afhjælpe de personer som står for indkøb til sygehuskøkkenet, skal køleskabet endvidere sende sine data vedrørende dets indhold til serveren, som opsamler alle dataene fra lagerenhederne. Fryser Frysere skal have de have de samme funktionaliteter som køleskabet, dog har fryseren andre temperaturkriterier, da det indeholder fødevarer som skal opbevares ved andre temperaturer. Netop fordi fryseren indeholder fødevarer, som kan være på lager i længere tid, vil det her være en kæmpe fordel af have en intelligent fryser, der selv ved hvor de forskellige fødevarer er placeret. Tørlager Da dette lager ikke kun er afhængigt af temperaturen, men i særdeleshed også af fugtigheden i rummet, skal rummet være overvåget. Så det er muligt via interfacet at se temperatur og fugtighedsværdierne. Der skal dog også være, som ved køleskabet og fryseren, mulighed for via interfacet at se hvilke varer der er på lager og hvor de er placeret. Disse informationer skal også sendes til serveren, som så sammen med køleskabets og fryserens data kan fremkomme med det samlede indhold på de 3 lagere, og generere en indkøbsliste. Industrigryde Den intelligente gryde i det intelligente sygehuskøkken skal være udstyret med et termometer, som er let aflæseligt på grydens interface. Denne temperatur skal endvidere være automatisk regulerende, det vil sige at gryden selv skal kunne regulere temperaturen, hvis den f.eks. er blevet indstillet til at være kogeklar til et givent tidspunkt. Dertil kommer at denne automatisk regulerende temperatur skal have en tidsfunktion, som muliggør at gryden side 32

33 < < Gruppe B145, varmer op til x antal grader og derefter opretholder denne temperatur i den tidsperiode, som den er blevet indstillet til. Disse temperaturfunktioner skal alle være tilsluttet en alarmfunktion, som giver alarm hvis der opstår en fejlsituation, så som at indholdet i gryden er ved at brænde på eller koge over, og dernæst automatisk selv sænke temperaturen i gryden. For at gøre arbejdet med at tømme gryderne nemmere, skal gryderne have et pumpesystem, så det bliver muligt at pumpe flydende fødevarer op fra gryderne, frem for at dette gøres manuelt med en ske. Denne pumpefunktion skal have en tæller implementeret, således at man på interfacet kan se hvor mange liter der er opøst. Gryden skal kommunikere med udsugningen, det vil sige at hvis gryden udsender meget damp eller anden røg, så skal emhætten og udsugningen automatisk starte. Denne funktion skal dog have mulighed for at blive frakoblet manuelt, da der ellers kan opstå irritationsmomenter med en udsugning, der starter og stopper med små intervaller. Industriovn Funktionaliterne ved ovnen i det intelligente sygehuskøkken er som som ved den foregående, gryden, at der skal være temperaturmåler og indikator, tidsfunktion, og kommunikation med emhætte og udsugningen. Dog skal ovnen ikke have en pumpefunktion, men derimod være udstyret med en ekstra indiaktor og temperaturfunktion, som måler og viser hvad center temperaturen i ovnens indhold er, f.eks. hvad den indre temperatur er på en steg. Og derved skal ovnen selv kunne regulere og opretholde en temperatur, så indholdet bliver stegt tilstrækkeligt, og derved udgås det, at ovnens indhold kommer til udgøre en sundhedsrisiko for slutbrugeren. Opbevaring af færdig tilberedte madvarer Det vigtige, når maden er færdigtilberedt og emballeret eller serveret og klar side 33

34 < < Gruppe B145, til at komme ud til brugeren, er, at den holder sin ideelle serveringstemperatur, så temperaturændringer ikke kommer til at skade de tilberedte fødevarer, og derved gør at den bliver uspiselig. Dette kan gøres ved at vælge den rigtige emballage, men også at holde fødevaren under temperaturobservation. Derfor skal vores opbevaringsrum være styret således, at det er muligt elektronisk at opretholde den eller de optimale temperaturer automatisk. Opvaskemaskine Efter nærmere overvejelser om, hvilke funktioner der ville bevirke at arbejdsgangen bliver nemmere når der er tale om arbejde ved en industriopvaskemaskine, er vi kommet frem til, at der skal være en indikator som automatisk skifter vandet i maskinen ud, når dette er tiltrængt. Der skal endvidere være en temperatur- og sæbe-styring, som bevirker at vaskevandet altid har den optimale temperatur og bliver tilført den krævede mængde sæbe. Disse informationer skal endvidere sendes til mainserveren, så det er muligt at føre statistik over, hvor meget vand og sæbe der er blevet brugt i en given tidsperiode. For at bevirke, at det ikke er påkrævet at der konstant står en person ved maskinen, skal maskinen udstyres eller udvikles således, at det er muligt at den automatisk skal kunne indføre og udføre, efter endt vaskeprogram, en bakke med med emner til opvask. Det er dog nødvendigt at opdelingen af emner i de forskellige bakker bliver gjort manuelt, da det er meget krævende, både vandmæssigt og implementeringsmæssigt, at få dette gjort maskinelt. Emhætte, klimaanlæg og udsugning Som nævnt ved ovnen og gryden, skal disse være tilsluttet emhætten og udsugningen via mainserveren, og alt efter hvilket input emhætten og udsugningen får fra andre apparater og sensorer, som er placeret rundt omkring i side 34

35 < < Gruppe B145, køkkenet, så skal det bevirke at anmodninger om udsugning bliver udført i den grad det er efterspurgt. Det skal dog være muligt, via interfaces og på selve emhætten og udsugningen, at slå dem fra, da det ikke altid er optimalt at enhætten og udsugningen kører. Dette gælder f.eks. hvis de kun er tændt i en meget kort tidsperiode og derefter slukker og starter igen. Med klimaanlæget skal det være muligt at styre temperaturen i de forskellige rum, således at der er ikke er temperatursvingninger, der kunne medføre at nogle fødevarer blev uspiselige. Bestemmelsen af temperatur skal kunne indstilles på interfacene. Hæve- og sænkeborde På grund af, at der kan være forskel i højden af de personer, der arbejder ved et bord,[14] samt risikoen for skæve arbejsstillinger for personalet, har vi valgt at vores intelligente køkken skal have semiautomatiske hæve og sænke borde, det vil sige at en person kan gå hen til bordet og identificere sig, hvorved bordet indstiller sig til personens højde. Denne identifikation kan ske på flere måder, men vi er kommet frem til, at det kan ske via et idkort eller ved hjælp af fingeraftryk. For at få systemet til fungere optimalt afhænger det af flere forhold. De 2 vigtigste forhold er enten at de personer, som står ved bordet, har nogenlunde samme højde, eller også kræver det at bordene har en længde som passer til, at der kan stå én person og arbejde ved det. Vores forslag er, at vi indretter bordenes længde til at der kun skal stå én person ved det, da det i dette tilfælde er nemmere at indpasse de tekniske og fysiske rammer efter dem der skal arbejde der. Røremaskine Røremaskinen er i dens nuværende form en meget selvstændig maskine, forstået således at den kan stå og passe sig selv når den kører. Men vi har side 35