Myte: Vi reddede jøderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myte: Vi reddede jøderne"

Transkript

1 Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk rejste sig og hjalp deres ca jødiske landsmænd i sikkerhed til Sverige. Særligt i de første år efter besættelsen blev jødeaktionen gjort til et højdepunkt i det danske folks modstandskamp mod nazismen. Jødeaktionen er traditionelt blevet betegnet som et lys i mørket i Holocausts dystre historie. De 472 jøder, der blev arresteret og sendt i koncentrationslejren Theresienstadt, er næsten gået i glemmebogen og ofte blot omtalt som gamle, ortodokse jøder. Fokus har været på, at næsten alle blev reddet, og kun ca. 7 % blev sendt til Theresienstadt. Om de jøder, der alligevel havnede i Theresienstadt, har man ofte fortalt, at de havde det bedre end fanger i andre kz-lejre, og at de modtog Røde Kors hjælpepakker fra Danmark og blev reddet hjem med De Hvide Busser. Overordnet set bliver Jødeaktionen 1943 altså fremstillet som den store redning. Men hvis vi udelukkende ser på Fyn, er det en myte. På Fyn boede der i 1943 ca. 240 jøder. Af disse blev 59 arresteret svarende til %. En stor del af jøderne, der boede på Fyn, var tyske landvæsenselever og ligabørn (jødiske børn, som var blevet bragt til Danmark af organisationen Kvindernes Liga for Fred og Frihed). De var alle kommet hertil i slutningen af 1930 erne. Ca. 50 af disse unge blev arresteret den 2. oktober Af de fynske jøder, der blev sendt til Theresienstadt, døde tre. En af dem var Axel Mogens Metz, der døde af sult og udmattelse. Jødeaktionen på Fyn viser et andet billede end den traditionelle nationale fortælling. Eleverne skal gennem arbejdet lege detektiver og spore sig ind på, hvordan det i virkeligheden var at være jøde i Odense under 2. verdenskrig. Samtidig skal myten om, at det danske folk rejste sig og reddede jøderne i hele Danmark være gennemgående i hele forløbet. Det skal de forskellige kilder bruges til at påvise. Indledningsvis kan man starte med at give eleverne et lille oplæg omkring besættelsen i Odense [brug evt. hæftet Odense under den tyske besættelse af Claus Øgendahl i mytekufferten og/eller afsnittet om Odense under besættelsen i teksten Kender du Odenses historie? på I oplægget skal man lægge vægt på, at eleverne bliver gjort opmærksomme på heltemyten om jødeaktionen i Odense, samt hvorvidt der er tale om en myte frem for noget andet. Opgaverne i undervisningsforløbet kan laves i forskellig rækkefølge. Læreren kan selv bestemme, om hun vil arbejde med kategoriseringsopgaverne først eller kildekritik opgaverne. Det anbefales dog, at man laver de fire spørgsmål først, som står under overskriften: Hvad ved jeg om jødeaktionen i Odense? Dog vil en kort aktivitet omkring mytebegrebet være at anbefale også, før det endelige arbejde med undervisningsforløbet går i gang. Den ses under overskriften "Hvad er en myte"? Hvad er en myte: Snak i plenum om, hvad en myte er. Har eleverne talt om myter før i forbindelse med andre myteforløb, kan de tage deres faglogbog frem og repetere deres viden. Ellers begynder eleverne her. Lad eleverne i flæng komme med bud på kendte myter evt. sagn. Disse skrives på tavle/smartboard. Der er pt. ingen facit, lad bare eleverne komme med forslag. Ideer: Holger

2 Danske, Dannebrog, Chr. X s hvide hest, Chr. II (rille i bordet). Læs evt. introduktionsteksten Hvad er en myte? Begrebsafklaring: Hvad er en myte så? Og hvad er f.eks. et sagn? Debat i klassen. Hvad taler for, at der er tale om sande historiske begivenheder og hvad taler for, at historien er en myte. Læreren kan også komme ind på: Hvornår og hvorfor er myten blevet til? Hvem er helte og skurke i myten, og hvordan bliver de fremstillet? Klassen læser introduktionsteksten: Kan vi stole på myterne? Hvis klassen allerede har arbejdet med kildekritik, repeterer læreren blot, hvad historiske kilder er. Bring ordet troværdig i spil. Kildekritik Har eleverne ikke arbejdet med kildekritik før, kan de med fordel tage udgangspunkt i introduktionsteksten: Kan vi stole på myterne?, som er en gennemgang af kildekritik. Der kan evt. suppleres med besøg på hjemmesiden: Læreren kan evt. hjælpe i gang med følgende spørgsmål: - Hvem har skrevet kilden? Er det et øjenvidne? 1. eller 2. håndskilde? - Hvornår er kilden skrevet? Betyder den tidsmæssige afstand noget for troværdigheden? - Hvem fortæller? En der selv har oplevet det, der sker, eller en der gengiver noget, han har fået fortalt? - Hvem er kilden til? - Hvorfor er kilden skrevet? Hvad er formålet med kilden? Er det f.eks. for at overbevise nogen om noget eller blot til information? - Er kilden farvet? Tidsforbrug: 10 lektioner Materialer/kilder Kilde 1: Magna Metz beretning efter spørgeskema 17. september Kilde 2: En ung jøde kom til Fyn og vendte tilbage blev bragt i Fynske Årbøger Kilde 3: Steen Metz fortæller i sine erindringer Odensedreng i Theresienstadt En Holocaust-overlevendes refleksioner, der blev trykt i Odensebogen 2017, om sine oplevelser i en koncentrationslejr. Kilde 4: Greta Cohns spørgeskemabesvarelse (ca. 1947) om opholdet i Theresienstadt. Cohn var tysk jøde og kom i 1938 til Fyn. Kilde 5: Sådan undslap jøder. Fyens Stiftstidende, Kilde 6: Fyens Stiftstidende : Israel hylder Danmark, af Richard Østermann, Morgenposten Fyens Stiftstidendes korrespondent i Jerusalem.

3 Kilde 7: Jøder som samarbejdspolitikkens trofæ, skrevet af Bent Blüdnikow, bragt i Berlingske Tidende den 2. maj Forenklede fælles mål: Kildearbejde: Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål. Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur. Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer. Eleven har viden om kildekritiske begreber. Forenklede fælles mål til den del af forløbet, hvor der arbejdes med kildekritik: Historiebrug Eleven kan konstruere historiske fortællinger Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger Kildearbejde: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Eleven har viden om kildekritiske begreber Læringsmål til begge forløb Jeg kan forklare andre, hvad en myte er. Jeg kan give eksempler på, hvordan forskellige kilder fremstiller og tolker jødeaktionen. Jeg kan give eksempler på, hvordan det nationalistiske billede af jødeaktionen kommer til udtryk i bestemte kilder. Jeg kan læse en kilde om jødeaktionen og tolke den ud fra den tid, den er skrevet i. Jeg kan anvende kildekritiske arbejdsmetoder til at tolke kilder med forskelligt indhold og synsvinkler på jødeaktionen. Undervisningsforløb Del 1 Opgave 1 Hvad ved jeg om jødeaktionen i Odense? Før arbejdet med jødeaktionen går rigtig i gang, skal eleverne arbejde med fire spørgsmål. Spørgsmålene skal de besvare skriftligt. Spørgsmålene skal være med til at vække deres undren, men også deres erfaring. Lav gerne opgaven igen, når forløbet er slut. Sammenlign da deres svar fra

4 før arbejdet med deres svar fra efter arbejdet. Bed derfor eleverne gemme deres svar. Spørgsmålene skal stå som overskrifter, og under dem skriver eleverne deres svar. Spørgsmål opgave 1: 1. Hvad ved jeg om jødeaktionen i Odense? 2. Hvad minder ordet jødeaktion mig om? 3. Hvad kan jeg ikke lide ved ordet jødeaktion? 4. Hvad vil jeg gerne vide om jødeaktionen i Odense? Spørgsmål til opgave 2 Når spørgsmålene fra opgave 1 er lavet, skal eleverne læse kilden Sådan undslap jøder fra Fyens Stiftstidende den 1.oktober 1968, og de skal læse uddraget af kilden En dansk dreng i Theresienstadt af Steen Axel Metz, kilden Greta Cohn samt kilden Israel hylder Danmark for jødernes redning fra Fyens Stiftstidende. I fællesskab på klassen tales der kort om kildernes forskelligheder ud fra følgende spørgsmål, som eleverne på forhånd har fået udleveret og besvaret undervejs, mens de læser. Hvilket årstal er de forskellige kilder fra? Hvorfor har det en betydning, hvornår kilderne er fra? Kom med eksempler. Kan man ane den nationale heltemyte i nogen af kilderne? Kan I allerede nu give eksempler på, hvordan myten om jødeaktionen kommer til udtryk i kilderne? Hvilken af kilderne vil I beskrive som den, hvor myten er mest tydelig og hvorfor netop den kilde? Nøgleordsætninger Opgave 3 Eleverne skal nu arbejde med en kategoriseringsaktivitet. Aktiviteten går ud på følgende : Læreren formulerer to eller tre nøgleordssætninger, som eleverne placerer forskellige tekstcitater i forhold til, taget fra kilderne, der alle siger noget om nøgleordssætningen. Formålet er, at sætningerne placeres enten tæt på nøgleordssætningen, nogenlunde tæt på eller langt fra sætningen alt efter, hvor stor betydning sætningen har for at bekræfte eller afkræfte nøgleordssætningen. Det vil være oplagt at bruge følgende kilder til denne opgave: En ung jøde kom til Fyn og vendte tilbage af Herbert Kain, Greta Cohns besvarelse samt introteksten fra hjemmesiden. En anden kilde, som vil være brugbar her, er kronikken Jøder som samarbejdspolitikkens trofæ, skrevet af Bent Blüdnikow, bragt i Berlingske Tidende den 2. maj Han stiller i sin kronik skarpt på, hvordan historieskrivningen gennem tiden har brugt jøderne til at legitimere samarbejdspolitikken. Se uddraget i kildesamlingen under historieskrivningen. Nøgleordssætningen kan lyde sådan: De danske jøder i Theresienstadt havde det meget godt Danskerne hjalp jøderne med at flygte til Sverige

5 Sætningen bekræfter myten om jødeaktionen Sætningen bekræfter ikke myten om jødeaktionen Igennem arbejdet og den efterfølgende samtale skal eleverne spores ind på, hvordan fortællingen om jødeaktionen ofte fortælles forskelligt alt afhængigt af, hvem der fortæller den. Eleverne skal komme med eksempler på, hvordan myten kommer til udtryk i deres arbejde med nøgleordssætningerne. I diskussionen vil det også være oplagt at komme ind på, hvorfor man ofte har valgt at fortælle noget andet end det, som står i nogle af kilderne. I kilden af Steen Metz stiller han mange kritiske synsvinkler på en del af nutidens tolkning af jødeaktionen. Man kan med fordel også inddrage Bent Blüdnikows kronik i diskussionen. To oplagte spørgsmål til at runde diskussionen af med kan være: Hvordan kommer myten om, at jødeaktionen ikke var så slem til udtryk, efter at I har arbejdet med nøgleordssætningerne og kilderne hertil? Kommer den til udtryk på en anderledes måde? Kom med eksempler på hvordan og hvem der giver et anderledes billede af de danske jøder. Undervisningsforløb Del 2 Kildebearbejdelse Til denne del af undervisningsforløbet kan der arbejdes med følgende kilder. Uddrag af kilden om Herbert Kain, uddrag af kilden om Magna Metz, kilden om Greta Cohn og uddrag af Steen Metz kilden. Kilderne tegner alle forskellige billeder af jødeaktionen. Alle kilderne vil dog kunne bruges til denne del af forløbet. Det vil også være en god idé at inddrage Jøder som samarbejdspolitikkens trofæ af Bent Blüdnikow. Den stiller skarpt på nogle af de skyggesider, som historieskrivningen ikke har fremhævet i tidens løb. Der kan arbejdes med kilderne på to forskellige måder. Opgave 1 Eleverne starter med at få udleveret overskrifter og ikke andet af kilden. Ud fra overskrifterne skal de forsøge at redegøre for, hvad kilderne handler om. De skriver deres bud ned og gemmer til en efterfølgende samtale på klassen. Eleverne får nu udpluk af kilderne, og de skal igen komme med bud på, hvad kilden handler om. Også de bud skriver de ned. Derefter skal de placere udplukkene af kilderne under den overskrift, de mener passer på tekststykket. Ud fra udplukkene laver eleverne nu en kildekritik. Kildeguiden Kan vi stole på myterne? introduceres, før arbejdet går i gang. Kildeguiden er at finde på hjemmesiden. Der tales efterfølgende på klassen om kilderne, og den kildekritik eleverne er kommet frem til. Der tales generelt om besættelsen i Odense, hvor vægten lægges på at spore eleverne ind på, hvor i kilderne man kan se, at der er tale om det nationalistiske

6 billede af besættelsen. Sæt eventuelt fokus på bestemte punkter fra kildekritikken, som fremhæver enten et kritisk syn eller et nationalistisk syn. Opgave 2 Lad eleverne vælge sig ind på en bestemt kilde. Den kilde de vælger, skal de starte med at læse. Mens de læser kilden, skal de understrege ord de ikke kender. Ordene noterer de på et stykke papir. De bytter da ord med en anden, som har arbejdet med en af de andre kilder. Ordene samler læreren ind. De skrives ned og hænges op i klassen. På klassen tales der om de forskellige kilders forskelle og ligheder ud fra følgende spørgsmål: 1. Hvordan kommer jødeaktionen til udtryk i kilden? 2. Er der et kritisk syn på beskrivelsen af dens forløb? Hvor i kilden kan man se det? Find citater. 3. Hvornår er kilden skrevet? Er det en samtidig kilde? Eller er den skrevet på et senere tidspunkt? 4. Giv dit personlige bud på kilden. Hvor kan du se forskellige holdninger til emnet komme til udtryk? Kom med bud på, om myten bekræftes eller ikke bekræftes i kilden, og hvem du tror mest på? Der laves nu en kildekritik af kilderne. Kildekritikken laves ud fra kildeguiden Kan vi stole på kilderne, som findes på hjemmesiden. På klassen tales der nu om elevernes kildekritik, og der diskuteres ud fra kilderne, hvorvidt der i virkeligheden er tale om en anden fortælling, end den man så ofte hører fortalt. Igen skal myten være gennemgående for diskussionen, og det er vigtigt at fremhæve, hvorfor myten egentlig er blevet dannet igennem tidens løb.

Myte: Børnearbejde og industrien

Myte: Børnearbejde og industrien Myte: Børnearbejde og industrien På muren ved den tidligere Brandts Klædefabrik (nuværende Brandts Passage) sidder et relief af fabriksejer Søren Chr. Brandt, og rundt om i Odense findes mindesmærker for

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Til læreren: Formål med undervisningsforløbet: Forslag til videns- og færdighedsmål:

Til læreren: Formål med undervisningsforløbet: Forslag til videns- og færdighedsmål: Til læreren: Myte: Knud den Hellige Hellig mand eller Tyran? I a r 1086 efter Herrens fødsel døde danskernes berømmelige konge og førstemartyr, Knud, i byen Odense for sin iver for den kristne tro og sine

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne Hvorfor er du, som du er Forløbet er målrettet 1hf historie i KS-samarbejdet. Der er taget udgangspunkt i familiestruktur i forhold

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

vad er Mytedetektiverne?

vad er Mytedetektiverne? vad er Mytedetektiverne? På flere måder ligner historikerens arbejde med kilderne en detektivs, og det udnyttes i undervisningssiden Mytedetektiverne.dk. Her skal skoleelever lære at arbejde med historiske

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale Oksbøl 1945-49 Den tyske Flygtningelejr Undervisningsmateriale Til læreren I perioden 1945-1949 opholdte mange tusinde tyske flygtninge sig i Danmarks største flygtningelejr i Oksbøl. Da lejren var på

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Om undervisningsmaterialet

Om undervisningsmaterialet Om undervisningsmaterialet Fagområder: Historie Emneord: Kildekritik, historie, kildemateriale, lokalarkiver, lokalhistorie Kort beskrivelse Dette undervisningsforløb består af et webbaseret undervisningsmateriale,

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Oksbøl Den tyske flygtningelejr

Oksbøl Den tyske flygtningelejr Oksbøl 1949-45 Den tyske flygtningelejr Find en, der kan svare på spørgsmålet Underskrift: Hvornår ankom de første flygtninge til Oksbøllejren? Hvor mange flygtninge boede der i flygtningelejren, da der

Læs mere

Hundefutter. Om forløbet. Niveau. Varighed. 9. klasse. 10 lektioner

Hundefutter. Om forløbet. Niveau. Varighed. 9. klasse. 10 lektioner Hundefutter Niveau 9. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet til filmen Hundefutter er målrettet 9. klassetrin i grundskolen. Forløbet er struktureret således, at elevernes sproglige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Årsplan for Historie. Skoleåret 2014/15

Årsplan for Historie. Skoleåret 2014/15 Årsplan for Historie Skoleåret 2014/15 Årsplanen for historie i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/2015 er udarbejdet på baggrund af skolens værdier, samt trin og slutmål for faget. Derudover

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Start med at arbejde hver for sig (20 min): Tegn en mind map over dit emne; det du har overvejet, undrer dig over eller fascineres af. Det gør ikke noget at ideen

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sarah Engel Libonati Bachelorprojekt Læreruddannelsen Zahle Lise Anna Breuning Historie 18/5 2016

Sarah Engel Libonati Bachelorprojekt Læreruddannelsen Zahle Lise Anna Breuning Historie 18/5 2016 Bilag 1a Observation/case af "De Hvide Busser En 9. klasse mødes med en underviser fra Nationalmuseet foran indgangen til udstillingen "De Hvide Busser". Inden de går ind til udstillingen fortæller underviseren

Læs mere

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Kære Lærere. God fornøjelse

Kære Lærere. God fornøjelse Kære Lærere SORT MÆLK Dette SORT lærerbrev MÆLK SORT knytter MÆLK an til SORT udstillingen MÆLK SORT MÆLK - SORT HOLOCAUST MÆLK SORT I NY KUNST MÆLK og SORT understøtter MÆLK SORT inspirationsmaterialet

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere