Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl Deltagere:

Transkript

1 Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen, Danmarks Sportsfiskerforbund Peter Grøn, Danmarks Naturfredningsforening Betty Steglich-Petersen, Friluftsrådet Ole Jørgensen, LandboNord Alif Kracht, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd Boie Skov Frederiksen, centerchef for Teknik og Miljø Søren Hoff Brøndum, Park & Vej (Christina Palmstrøm, Udvikling og Erhverv samt Catrina Kristensen (ref.) Teknik og Miljø, ej medlemmer af Grønt Råd) Frode indledte med en henvisning til Gittes monologer, hvor Gitte og Preben tager ud i naturen ved at køre i bil ud på en P-plads og kigge ud af vinduet. Så har Gitte været i naturen. Målet med natur- og friluftspolitikken er at få Gitte ud af bilen og væk fra P-pladsen. Vi skal have bedre friluftsfaciliteter i en bedre natur. Vi bliver samtidigt nødt til at diskutere benyttelse/beskyttelse. Civilsamfundet (inklusiv kommercielle virksomheder) skal samarbejde med de offentlige instanser om dette mål. Hvordan når vi målet? Gennemgang af indkomne forslag til natur- og friluftspolitikken (A3-ark med 7 søjler) Erhvervsmæssig udnyttelse af friluftsaktiviteter Ole spørger, hvordan landbrugets arealer skal inddrages? Der er en konflikt, idet en erhvervsmæssig udnyttelse kan betyde, at offentlighedens adgang hindres, fordi der skal sættes hegn op eller lignende for at kunne opkræve brugerbetaling. Betty: Rideruten er et eksempel på samarbejde mellem landbrug og friluftsråd, som har fået flere folk ud i naturen. Der er ikke nødvendigvis en konflikt mellem adgang og erhvervsmæssig udnyttelse. Frode: Det offentlige kan spænde ben for privates initiativer til erhvervsmæssig udnyttelse med brugerbetaling, hvis det offentlige tilbyder tilsvarende gratis faciliteter. Betty: Kommunen kunne med fordel tilbyde en fælles kommunal brugerbetaling til friluftsfaciliteter i kommunen et fælles betalingssystem og brugerkort til alle faciliteter. Brugerbetaling kan få folk til at benytte faciliteter i naturen mere, for hvis de først har betalt, vil de også have noget ud af pengene. Planlægning for nye fysiske faciliteter til friluftsliv til lands, til vands og i luften Det kan være svært for civilsamfundet at finde ud af, hvad man må, og hvad man ikke må, fordi det ikke er kendt, hvordan det kommunale system virker. En fritidskonsulent ville være ønskeligt. Emnet er allerede beskrevet under søjlen formidling, hvor der står gøre det administrativt nem at komme videre med

2 initiativer til friluftsaktiviteter og- faciliteter. Der er enighed om, at dette mål skal have en meget høj prioritering. Etablering og vedligeholdelse af stier og veje Betty: Svaret er brugergrupper. Frode: Fortjener dette emne en hel søjle? Det er jo et meget konkret emne i modsætning til de andre søjler. Betty m.fl.: Ja, adgangen til naturen er altafgørende. Ole: Nye stier som fx i Gærum, har nyhedens interesse, men derefter bliver de glemt. Frode: Hvordan sikrer vi driften af stier og veje og alle andre faciliteter? For alle tiltag skal der være en plan for fremtidig vedligeholdelse. Etablering af mere natur samt forbedring af eksisterende natur Frode: Her er der fokus på kommunens rolle. Kunne vi formulere noget mere om private initiativer? Ole: Synes etablering af mere natur retter sig mod private. Peter: Gårdbogård Sø tilbage til naturen. Konsensus om, at det kun er udarbejdelsen af den kommunale handleplan, der direkte henvender sig til kommunen. Resten retter sig mod både private og kommunen. Betty: Skal der ikke også være en handleplan for friluftslivet? Frode: Tingene skal helst komme nedefra og støttes oppefra. Anders: Når nogen nævner, at lang sagsbehandlingstid er en hindring, så vil Anders gerne høre om det, så der kan skubbes på eller kan gøres noget ved det. Vi skal være bedre til at kommunikere. Betty: Handleplanen burde inkludere friluftslivet. Frode: Hvem skal lave den? Det grønne Råd? Skal det hedde handleplan? Hvem skal den henvende sig til? Anders: Prioritering af naturmidler kan vi umiddelbart gøre. Prioritering af friluftsmidler sorterer under Teknisk Udvalg. Betty: Men en handleplan skal skabe overblik, og det har vi brug for, og så ville det være smart, at det grønne Råd har givet sin mening til kende. Samarbejde på tværs Ingen bemærkninger Formidling Rene: Foreningerne kan afholde introduktionsdage ligesom lystfiskerforeningen gør, idet folk ikke kommer ind i klubhusene af sig selv.

3 Anders: Lav en tjeneste, hvor en gåtur anbefales hver weekend, hvor der står, hvor man skal gå, og hvad man kan se. Bo: Park&Vej ansætter en kommunikationsrådgiver efter sommerferien og tager idéen med om sådan en tjeneste. Referat fra færturen tilbage fra Læsø Betty: Skal vi evaluere natur- og friluftspolitikken en gang om året? Fint udgangspunkt, men er det operationelt? Søren: Skal der være en statusdel i natur- og friluftspolitikken? Budgetmæssigt ophæng er vigtigt, hvis det skal omsættes til virkeligheden. Mere konkret dokument er nok nødvendigt Anders: to operationaliseringsbehov: Hvad kan der bruges penge på? Hvem gør hvad (civilt og kommunalt)? Frode: Kommunen kunne have en afventende holdning og vente på civile initiativer, hvorefter en pulje kan spæde til og støtte. Betty: En prioritering er stadig nødvendig ellers er det først til mølle, hvilket er træls for dem, der tænker lidt mere langsigtet. Det er desuden meget vigtigt, at politikken er kendt og synlig. Ellers er den værre end værdiløs. Frode: Hvis vi først har en pulje, så vil vi også begynde at lave rammer for, hvordan pengene kan bruges. Men det kommer til den tid. Frode: Evaluering er fint, men politikker er traditionelt mere langsigtede. Christina præsenterede to nye kasser på baggrund af formiddagens snak: sikre fremtidig vedligeholdelse, når faciliteter etableres og udarbejde en handleplan for friluftsliv. Betty: Årlig evaluering af friluftshandleplanen vil også være ønskelig, ligesom med natur-handleplanen. Anders: Hvem skal udarbejde friluftshandleplanen? Betty: En kommunal friluftskoordinator kunne være passende? Frode: Indspil fra interesseorganisationer savnes Anders: Vi mangler at diskutere, hvor vores grænser går Hvornår bliver det for meget med friluftsfaciliteter i et område? Frode: Så kommer vi let til at diskutere ting, der måske ikke bliver aktuelt. Ole: Hvem skal stå for vedligehold osv.? Der er kun to til at betale: landbruget og kommunen, som er de eneste jordejere. Resten sidder kun med en masse ønsker. Borgerne vil ikke yde noget selv.

4 Bo: Kunne det ikke være rart med et overblik over nuværende faciliteter? Vi har jo allerede mange faciliteter, og hvis vi havde overblikket kunne vi nemmere prioritere mellem nye initiativer? Peter: Hvad har vi af penge at gøre godt med? René: Vi (foreningerne) byder ikke ind, fordi vi ikke kan overskue, hvad der indebærer og koster at vedligeholde noget Søren: Friluftslivet er noget af det, der er mindst formaliseret i forvaltningen. Naturpleje er en lovpligtig opgave i form af vand- og naturhandleplaner. Derfor bør vi fokusere mere på friluftspolitikken. Peter: Vigtigt at lave et idégrundlag og have et rammebeløb ind i planerne. Det er kommunen, der skal være førerhund på dette projekt, ellers sker der ikke noget. Bo: Det er ikke kun kommunen, men også de private og Naturstyrelsen, der laver naturpleje. Naturpleje indeholder også mere end det, der står i vand- og naturhandleplanerne. Betty: Naturstyrelsen glimrer ved sit fravær. De er nødt til også at være aktive i Det Grønne Råd for at opnå lokal forankring i blandt andet de to LIFE-projekter i kommunen. Frode: Vi har et formidlingshul mht. hvad vi har af faciliteter. Men hvis vi laver en liste over nuværende faciliteter, så bliver sådan en liste hurtig forældet. Men det kunne rigtig spændende at få engageret flere civile ligesom i lodsejerforeningen på Læsø. Betty: Det er en kæmpe aha-oplevelse at læse kommunens skovpolitik, hvor der står, hvad kommunen har, og hvor vil vi hen. Lad os i det grønne råd konkretisere, hvad det er vi vil. Det vil engagere folk, for det kan de relatere sig til. Ole: Man er nødt til at skabe et overblik over faciliteter først. Christina: Så kunne det være, at Rådet skulle prioritere den kasse, der hedder skabe overblik under formidlings-søjlen. Det kan også være, at nogle af kasserne skal skæres helt bort? Frode: Hvis vi betragter status-delen som en del af formidlingen, så kan vi godt mødes. Søren: Skovpolitikken fungerer som en platform, som har givet inspiration og en indgangsvinkel for diverse tiltag, eksempelvis hjerteforeningen, der har kontaktet kommunen og vil lave hjertestier osv. Det sammen kunne man gøre med natur- og friluftsdelen. Det kræver ikke den helt store indsats at lave en statusdel, men den er vigtig. Peter: Før hver ferie bruger jeg meget tid på at tjekke hjemmesider for at finde lokale arrangementer og ture osv. Der mangler en hjemmeside, der viser dette i Frederikshavn Kommune. Turistforeningens hjemmeside er alt for rodet og uoverskueligt. Betty: Det vil også medvirke til bosætning og tiltrækning af erhvervsliv. Turistforeningen og Naturstyrelsen skal meget mere på banen. Frode: Vi kan konkludere, at vi har de 7 søjler og de to nye kasser. Skal vi luge ud i kasserne?

5 Rene: Lystfiskeriet har trange kår pga. at fiske-områderne forsvinder. Skal der ikke noget med i politikken om bedre muligheder på den nye havn? Alif: Kunne vi slå de to natursøjler sammen og slette kassen med en årlig handleplan? Peter: Ikke indstillet på, at de skal slås sammen, idet det er mere tydeligt med de nuværende to søjler. Søren: Natur-handleplanen skulle måske over i formidlings-søjlen, fordi handleplanen allerede ligger der, men ikke bliver rigtig formidlet? Frode: Hvordan skal formen på politikken se ud? Formidling af det vi har, er væsentlig. Peter: Der mangler lidt tekst om baggrund, økonomi og plan-hierarki. Frode: Enighed om, at det ikke skal fylde mere end et A3-ark på for- og bagside. Anders: Kan vi få sendt noget ud inden næste møde i det grønne råd om, hvad der findes af friluftsaktiviteter? Søren: Park&Vej vil gerne prøve at bidrage med en status-del. Lidt ord om økonomi er også vigtig at få med. Park&Vej forsøger at lave dette også. Betty: Det kunne være godt at få synliggjort, hvad vi får ud at det, når indsjæle eller fleks-jobbere osv. bidrager med noget. Det vil give større respekt til de frivillige. Incitamenter er nødvendige, og anerkendelse af deres bidrag vil blive synliggjort, hvis der bliver regnet på, hvad sådan en investering kaster af sig. Frode: Priser i form af godt gået osv. er en måde at give anerkendelse på. Betty: Men nogen har allergi over for priser. Betty: Udvikling&Erhverv burde være meget mere engagerede i at løbe friluftsaktiviteter i gang i kommunen. Frode: tak for indsatsen! Således opfattet af Catrina Bjerregaard Kristensen