Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi"

Transkript

1 Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi Vedtaget 2009/rev. 2010/rev. 2012

2 1. Generelt 1.1 Generelle målsætninger for uddannelsen på DJK Det Jyske Kunstakademi tilbyder en 5-årig uddannelse til professionel, praktiserende billedkunstner på højeste niveau. Uddannelsen lægger vægt på etablering og udvikling af kunstnerisk praksis som fundamentet i den kunstneriske disciplin. Uddannelsen tilbyder undervisning i metode, teknik, kunsthistorie og kunstteori samt etablering af kritik og diskussion, der perspektiverer kunstens muligheder og relationer og derudover etablering af faglige netværker. 1.2 Normaluddannelse og Specialuddannelse Den 5-årige uddannelse på Det Jyske Kunstakademi er opdelt i en 3-årig Normaluddannelse og en 2-årig Specialuddannelse. Den 3-årige Normaluddannelse indledes med et Basissemesterforløb og afsluttes med en 3. års Vurdering. Den 2-årig Specialuddannelse indledes med en 4./5. års skriveopgave og afsluttes med et Afgangsforløb. 1.3 Studieforløb: Struktur med åbent forløb og obligatoriske moduler Det helt grundlæggende i studieforløbet er etablering og udvikling af egen praksis gennem eget arbejde, individuel vejledning og individuelle gennemgange. På alle studietrin bygger DJK på en struktur, der kombinerer faste forløb og frie tilvalg. DJK fastlægger løbende omfanget af og forholdet mellem obligatoriske undervisningsforløb, valgfrie workshops og tekniske kurser. I forhold hertil lægges der gennem studieforløbet vægt på udvikling af individuel evne til at afkode og skrive tekster af relevans for den kunstneriske praksis, fx. gennem forelæsninger, workshops samt ikke mindst ved selvstændigt arbejde med tekstudformning. De faste undervisningsforløb er obligatoriske moduler eller forløb rettet mod en bestemt årgang: 1. årgang: Basissemesterforløb + Kunstteori og Kunsthistorie 2. årgang: Kunsthistorie og Kunstteori 3. årgang: 3. års vurdering + Kunsthistorie og Kunstteori 4. årgang: 4/5. års skriveopgave eller udveksling/selvstudium 5. årgang: (4/5. års skriveopgave) Afgangsforløb. Der er desuden minimum 1 obligatorisk, individuel værkgennemgang pr. årgang. Uddannelsesforløbet er struktureret, så den studerende selv sammensætter et studieforløb, hvor man foruden de faste undervisningsforløb selv vælger et bestemt antal valgfri workshops og tekniske kurser pr. semester, alt efter hvilket semestertrin man befinder sig på. De valgfrie workshops og tekniske kurser er på tværs af årgange. side1/11

3 1. årgang, 1. semester: Basissemester (med individuel gennemgang) + Kunsthistorie og Kunstteori + 1 valgfrit teknisk kursus + 1 valgfri workshop/undervisningsforløb 1. årgang, 2. semester: Kunsthistorie og Kunstteori + 2 valgfrie tekniske kurser + 2 valgfri workshops/undervisningsforløb 2. årgang, 1. semester: Kunsthistorie og Kunstteori + 2 valgfri tekniske kurser + 2 valgfri workshops + 1 værkgennemgang 2. årgang, 2. semester: Kunsthistorie og Kunstteori + 2 valgfrie tekniske kurser + 2 valgfri workshops 3. årgang, 1. semester: Kunsthistorie og Kunstteori + 2 valgfri workshops/undervisningsforløb 3. årgang, 2. semester: Kunsthistorie og Kunstteori + 3. års Vurdering (med værkgennemgang) + 2 valgfri workshops 1 valgfri workshop 4. årgang, 1. semester: Evt. udveksling / selvstudium. 4/5. års Skriveopgave (med individuel gennemgang) + 2 valgfri workshops eller selvstudium på DJK 4. årgang, 2. semester: Evt. udveksling / selvstudium. 2 valgfri workshops/undervisningsforløb eller forløb med selvstudium på DJK 5. årgang, 1. semester: Evt. 4/5. års Skriveopgave (med individuel gennemgang) 2 valgfri workshops /undervisningsforløb eller forløb med selvstudium på DJK 5. årgang, 2. semester: Afgangsforløb (med individuel gennemgang) Det samlede studieforløb med faste undervisningsforløb og de valgfrie workshops og tekniske kurser, der som minimum skal tilmeldes, har følgende sammensætning fordelt på årgange og semestre (se skema): Dertil kommer en obligatorisk studierejse for alle årgange i efterårssemesteret. Alle studerende skal modtage minimum 1 individuel vejledning pr. semester. Semesterstart og skemalagte gennemgange er obligatorisk for alle. De valgfri workshops og tekniske kurser beskrives og præsenteres ved semesterstart og efter evt. konsultationer hos de ansvarlige undervisere, tilmelder de studerende sig på kontoret til deres minimumsantal senest en uge efter semesterstart. Hvis udbuddet af tekniske kurser er begrænset til kurser, man tidligere har haft, kan der dispenseres fra reglen om, hvor mange tekniske kurser, man skal tilmelde sig det pågældende semester. Ligeledes skal evt. selvstudiumsforløb på DJK foreligge til godkendelse kort efter semesterstart. Tilmeldingen er herefter bindende og der er mødepligt. side2/11

4 1.4 Portfolio Alle studerende udarbejder en obligatorisk portfolio med dokumentation og eksempler på den individuelle kunstneriske praksis. Portfolien opdateres løbende af den studerende selv, og den skal indeholde eksempler fra alle skoleår, dvs. fra de værker man ansøgte med, til de værker, man tager afgang med. Portfolien skal give et større fokus på det kunstneriske arbejde og dokumentere den studerendes kunstneriske udvikling, således at den kan give overblik i forbindelse med individuel vejledning, planlægning af undervisning, projekter mm. Alle formater er anvendelige; det kan være billeddokumentation, video, lyd, tekst, research/skitser osv. på både papir og i digital form på dvd eller cd, blot dokumentationen kan være i den fysiske folder. Alt materiale skal være dateret. Portfolien er personlig og opbevares på kontoret i form af en fysisk folder med navnelabel og den overdrages til den studerende ved afgang. 1.5 Manglende fremmøde (administreres over et helt semester) Den studerende kan deltage i al udbudt undervisning, men skal deltage i obligatoriske forløb og obligatoriske tilvalg ifølge studieforløbsskemaet, for at kunne erklæres studieaktiv. Der er mødepligt til både den obligatoriske og den tilmeldte, valgfri undervisning. Sygdom eller anden fraværsgrund skal meddeles underviseren eller kontoret i så god tid som muligt og senest ved undervisningens start. Manglende fremmøde registreres. Alle forløb tillægges et antal timer. Underviseren afgør, om den enkelte studerende har gennemført de obligatoriske eller valgfri forløb. Mere end 20 % s fravær i et semester udløser en advarsel med mindre, at studievejlederen giver en begrundet dispensation fra reglen. 1. gang udstedes en administrativ advarsel af studiekontoret. 2. gang tildeles den studerende en skriftlig advarsel af rektor på baggrund af en vurdering af den studerendes mulighed for at fuldføre uddannelsen og indeholdende betingelser for den studerendes fortsatte studium på DJK. 3. gang der registreres mere end 20% fravær, erklæres den pågældende studerende for studieinaktiv og udskrives af uddannelsen på DJK. SU-kontoret på DJK foretager i samarbejde med rektor og studievejleder løbende en vurdering af de studerendes status med hensyn til forsinkelse i uddannelsen på baggrund af fravær, hvilket kan medføre et stop i SU pga. studieinaktivitet ved mere end 12 måneders forsinkelse i uddannelsen. side3/11

5 2 Normaluddannelsen 2.1 Målsætninger for Normaluddannelsen (3 år) I Normaluddannelsen er det i høj grad underviserne, der sætter rammerne for forløbet. Undervisningen har til formål at opnå følgende læringsudbytte: viden: etablere et overordnet kendskab til kunstens mangfoldighed af udtryksformer, medier, strategier, operationsfelter og traditioner etablere en grundlæggende forståelse af de kunstneriske spørgsmål og virkemidler færdigheder: etablere og udvikle egen kunstnerisk praksis opnå grundlæggende færdigheder i arbejdet med kunstneriske processer, metoder, redskaber og udtryksformer etablere en grundlæggende færdighed i at formidle de kunstneriske virkemidler og problemstillinger kompetencer: diskuterende og kritisk tilgang til egen praksis og kunstens institutioner og begreber diskuterende og kritisk tilgang til kunstens relation til kulturen og samfundet. faglig erfaring omkring samarbejdsrelationer evne til at identificere egne læringsbehov Undervisningen består af forelæsninger, workshops, individuel vejledning, værkgennemgange, studiekredse, undervisning i kunsthistorie og teori, tekniske kurser, studieture og ekskursioner. Helt centralt er etablering og udvikling af egen praksis gennem eget arbejde, individuel vejledning og individuelle gennemgange. Normaluddannelsen indledes med et Basissemesterforløb, der er en introduktion til undervisningen og diskurser i det videre studieforløb. På andet år afholdes en gennemgang af værkproduktionen med en selvkritisk præsentation, hvor progression/proces er det centrale. 2. år afsluttes med en individuel evaluering ved undervisningslederen af den studerendes almindelige standpunkt. I løbet af 1., 2. og 3. år gennemgås et obligatorisk forløb i Kunsthistorie og Kunstteori, der skal give et overordnet teoretisk og historisk perspektiv. I løbet af alle tre år skal der, foruden en række workshops, gennemgås et antal tekniske kurser, der skal give et basalt kendskab til forskellige kunstneriske teknikker og digitale værktøjer. Normaluddannelsen afsluttes med en obligatorisk 3. års Vurdering, hvor den studerende selv skal fremstille og præsentere et kunstnerisk projekt. 2.2 Målsætninger for Basissemesterforløb Normaluddannelsen indledes med et Basissemesterforløb af minimum otte dages varighed fordelt over hele semesteret. Basissemesterforløbet tilrettelægges og varetages af én lektor, og al undervisning i Basissemesterforløbet er obligatorisk. side4/11

6 Undervisningen har til formål at: introducere de nye studerende til hinanden og skolen, introducere de helt basale kunstbegreber og diskussioner forberede de nye studerende til den videre undervisning der foregår i Normaluddannelsen. Undervisningen foregår ved forelæsninger, workshops, studiekredse, værkgennemgange og ekskursioner. Basissemesteret indledes med en diskussionsbaseret gennemgang af de værker, der blev ansøgt med, med henblik på at sprogliggøre den studerende, og Basissemesteret afsluttes med en udstilling på DJK med efterfølgende kritik. Basissemesteret ledes på skift af én af akademiets faste lektorer, som samtidig fungerer som studievejleder for årgangens studerende. Studievejlederen følger gruppen af studerende til og med deres 3. studieår. 2.3 Målsætninger for Kunsthistorie og Kunstteori På hele Normaluddannelsen, dvs. de tre første skoleår, er det obligatorisk at deltage i undervisningsforløbet i Kunsthistorie og Kunstteori. Forløbet planlægges og varetages af en fast tilknyttet kunsthistoriker. Undervisningen har til formål at etablere en grundlæggende kunstteoretisk viden og et kendskab til de overordnede træk i det 20. og 21. århundredes kunsthistorie. Målsætningen er, at man som studerende opnår forståelse for den historiske og samtidige kontekst, man som kunstnere indskriver sig i. Undervisningen er i grad høj grad dialog- og diskussionsbaseret, hvilket skal skabe en sproglig bevidsthed og yderligere være perspektiverende i forhold til den studerendes egen kunstneriske praksis. Undervisningsforløbet i Kunstteori og Kunsthistorie planlægges, så det løber over 4 semestre. Forløbet omhandler kunsthistorien fra det 20. århundredes kunst til den helt aktuelle samtidskunst. Der skal etableres et generelt historisk overblik samtidig med, at der kan foretages mere indgående studier af særlige kunsthistoriske retninger og bevægelser efter Undervisningen har således til hensigt at forsyne den studerende med en række teoretiske værktøjer i forhold til at reflektere over egen praksis samt at etablere en generel forståelse for de vigtigste kunstneriske og kunstteoretiske udviklinger i perioden og herigennem etablere de nødvendige forudsætninger for at kunne udvikle og diskutere kunstbegrebet. Undervisningen i Kunstteori og Kunsthistorie er sammensat af en kombination af forelæsninger, oplæg af studerende, tekstlæsning og udstillingsbesøg. 2.4 Målsætninger for tekniske kurser Hver semester tilbydes en række tekniske kurser indenfor relevante faglige discipliner. Kurserne planlægges og varetages af de tekniske assistenter, der er tilknyttet de to laboratorier: MultiLab og MediaLab. Formålet med de tekniske kurser er at udvikle de studerendes kunstneriske praksis og at forsyne de studerende med de praktiske færdigheder, der er nødvendige for deres kunstneriske arbejde. Kurserne omhandler færdigheder indenfor håndværksmæssige og digitale discipliner samt instruktion i brug af udstyr og sofware mm. Kurserne i MultiLab vil omfatte træ- og metalforarbejdning, afformning og gipsstøbning, grafiske teknikker samt 3D og modelopbygning Kurserne i MediaLab vil omfatte digital billedbehandling, videoredigering, lydredigering, grafisk opsætning af publikation, opsætning af hjemmeside, 3-D og interaktive programmer De tekniske kurser er valgfri, men i løbet af Normaluddannelsen skal der vælges et bestemt antal kurser (af min. 2 dages varighed) pr. semester alt efter årgangen. I det omfang der er særlige behov, som ikke kan opfyldes af de to laboratorier, og det vurderes som værende relevant, kan der tilbydes tekniske kurser eksternt. side5/11

7 2.5 Målsætninger for 3. års Vurdering Normaluddannelsen afsluttes med en obligatorisk 3. års Vurdering. 3. års Vurderingen afgør, om oprykning til Specialuddannelsen kan finde sted. En lektor er ansvarlig for at fastlægge 3. års Vurderingen, vejlede de 3. års studerende og gennemføre 3. års Vurderingen; hele forløbet har et semesters varighed. Som grundlag for 3.års vurderingen stilles en opgave, der har til formål at få fastslået, om den studerende selvstændigt magter at løse en større kunstnerisk opgave, der i sit grundindhold er fastsat til at være et afsluttet udstillingsprojekt indenfor skolens egne rammer. 3. års opgaven stiller krav til, at den studerende på dette niveau har opbygget en selvstændig praksis, der på samme tid er så avanceret og afklaret, at den kan begå sig alene i en udstillingssituation uden at skulle interagere med andre udstillingsværker. Desuden skal den studerende kunne udarbejde en formidlingsdel og kunne argumentere reflekteret for sin praksis i den eksamenslignende gennemgang, der følger med 3. år Vurderingen. Ved gennemgangen præsenterer den studerende sit 3. års projekt, ved at beskrive det intentionelt, formelt, indholds- og fortolkningsmæssigt. Desuden præsenteres det udarbejdede formidlingsmateriale. Dernæst analyserer og fortolker de eksaminerende lektorer og evt. eksterne censor samt de øvrige deltagere i gennemgangen værket og giver en samlet kritik af værk og formidlingsdel. Afslutningsvis får den studerende lejlighed til, på baggrund af den rejste kritik, at forsvare og forklare værket yderligere. Opgaven vurderes som bestået eller ikke bestået. 3 Specialuddannelsen 3.1 Målsætninger for Specialuddannelsen (2 år) I Specialuddannelsen er det i høj grad den studerende selv, der tilrettelægger sit studium med udgangspunkt i semesterplanen og i samarbejde med den studerendes studievejleder. Den studerendes egen praksis og kunstproduktion står i centrum af forløbet. Undervisningen har til formål at opnå følgende læringsudbytte: viden: etablere et indgående kendskab indenfor et specialiseret felt af kunstens udtryksformer, medier, strategier, operationsfelter og traditioner etablere en indgående forståelse af et specialiseret felt af kunstneriske spørgsmål og virkemidler færdigheder: etablere og udvikle egen kunstnerisk praksis i en selvstændig retning være i stand til, mundtligt såvel som skriftligt, at analysere, bearbejde og udforme selvstændige svar på komplekse kunstneriske problemstillinger være i stand til, mundtligt såvel som skriftligt, selv at formulere, udfolde og formidle disse problemstillinger med inddragelse af fagets historiske og teoretiske grundlag. kompetencer: reflekterende og bevidstgjort tilgang til egen praksis og kunstens institutioner og begreber reflekterende og bevidstgjort tilgang til kunstens relation til kulturen og samfundet. evne til at iværksætte faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer evne til selvstændigt at videreføre og udvikle egen læring side6/11

8 Studiet på specialuddannelsen veksler mellem selvstændigt arbejde og undervisning gennem forelæsninger, værkgennemgange, workshops, individuel vejledning, udveksling/selvstudium, praktikophold, ekskursioner og studiekredse. På Specialuddannelsens 1. år (4. årgang) kan man søge udveksling til en anden kunstnerisk uddannelsesinstitution (2 semestre) - alternativt gennemgå et godkendt selvstudiumsforløb uden for eller på DJK (2 semestre). På 4. årgang er der værkgennemgang for dem, der ikke er på udveksling/selvstudium. Studerende på udveksling/selvstudium skal efter hjemkomst have en gennemgang af værker/arbejde lavet på udveksling/selvstudium v/den efterfølgende 4. års gennemgang På Specialuddannelsens 1. eller 3. semester skal man deltage i 4./5. års skriveopgave. Specialuddannelsen afsluttes med et afgangsforløb af et semesters varighed. Den studerende formulerer og udfører et selvstændigt afgangsprojekt bistået af en intern og ekstern vejleder. De færdige afgangsprojekter udstilles offentligt på Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling og evalueres af et udvalg bestående af rektor, akademiets lektorer samt en ekstern censor. Som bevis på fuldført studium udsteder Det Jyske Kunstakademi et Afgangsbevis. 3.2 Målsætninger for 4./5. års skriveopgave Specialuddannelsen indledes med en 4./5. års skriveopgave, der løber 1 semester, og er obligatorisk for alle. De studerende, der ikke vælger udveksling, skal tage skriveopgaven på Specialuddannelsens 1. semester (4. årgang). Studerende på udveksling/selvstudium skal tage 4./5. års skriveopgaven det følgende år på 3. semester (5. årgang). Formålet med 4./5 års skriveopgaven er at få den studerende til at researche, reflektere og perspektivere sin egen kunstneriske praksis på en måde, der bygger op til Afgangsforløbet. 4./5. års skriveopgaven er en form for speciale, hvor hver studerende skal fremstille et skriftligt arbejde, der vedrører de historiske og kulturelle forudsætninger for vedkommendes praksis. Form og metode er åben; man kan fx. undersøge en specifik kunstner, et værk eller en historisk begivenhed, der har betydning for dét, man foretager sig, eller man kan kontekstualisere sin egen praksis på forskellig vis. Forløbet har sin egen vejleder, og opgaven afsluttes med, at de skriftlige specialer gøres tilgængelige for alle og gennemgås ved en særlig gennemgang, evt. med ekstern censor. 3.3 Målsætninger for udveksling / selvstudium Udveksling På Specialuddannelsens 1. år (4. årgang) kan man søge udveksling til anden kunstnerisk uddannelsesinstitution i to semestre. Formålet med udveksling er, at den studerende får mulighed for at specialisere sig i sit kunstneriske felt på en anden institution med særlig fokus i det pågældende felt, og at den studerende på dette stadium i sin kunstneriske udvikling kommer ud og møder nye faglige udfordringer og diskussioner samt udbygger det faglige netværk. Udveksling planlægges i god tid inden opholdet af den studerende sammen med studievejlederen. Den studerende skal selv researche mulighederne, og efterfølgende skal studievejlederen godkende udvekslingsopholdet. Selvstudium uden for DJK På Specialuddannelsens 1. år (4. årgang) kan man alternativt søge om et selvstudiumsforløb i to semestre. side7/11

9 Formålet er at give den studerende muligheden for selv at definere et studieforløb uden for akademiet som et alternativ til udvekslingsophold på en anden kunstuddannelsesinstitution, da en uddannelse som kunstner bør kunne involvere flere handlingsrum end de, der defineres af en kunstuddannelsesinstitution. Et selvstudium er baseret på en aftale mellem DJK og den studerende. Aftalen består i, at lærermødet godkender et oplæg fra den studerende, hvor det beskrives (1) hvilke aspekter af den studerendes kunstneriske arbejde, der undersøges/studeres, (2) hvilke steder, personer osv., forløbet involverer, og (3) tidsplan for forløbet. Dette oplæg skal foreligge senest en måned før semesterstart for den studerendes 4. år. Ved selvstudiets afslutning skriver den studerende en rapport, hvor (1) det faktiske forløb beskrives og (2) forløbets indhold reflekteres i forhold til oplægget. Denne rapport skal foreligge senest to måneder efter semesterstart for den studerendes 5. år. Endvidere opfordres den studerende til at lave en præsentation for akademiets øvrige studerende. Den studerendes studievejleder skal involveres i oplæg og rapport. Selvstudium på DJK Forløb med selvstudium på DJK tilbydes 4. og 5. årgang som alternativ til to valgfrie workshops/undervisningsforløb, og forløbet består i, at den studerendes studievejleder godkender et oplæg fra den studerende, hvori det beskrives, hvilke aspekter af den studerendes kunstneriske arbejde, der skal undersøges/studeres i forløbet, evt. hvilke metoder der anvendes og personer der involveres, samt en tidsplan for forløbet. Ved forløbets afslutning skriver den studerende en rapport, hvor (1) det faktiske forløb beskrives og (2) forløbets indhold reflekteres i forhold til oplægget. 3.4 Målsætninger for Afgangsforløb Specialuddannelsen afsluttes med et obligatorisk afgangsforløb af et semesters varighed, hvor de studerende formulerer og udfører et selvstændigt afgangsprojekt, der udstilles offentligt på Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling. Som optakt til afgangsforløbet afholder 5. årgang i efteråret inden afgangssemesteret en workshop med et undervisningsforløb for 1. årgang. Workshoppens format og indhold aftales mellem afgangsstuderende, intern vejleder og ansvarlig lektor for Basissemesteret. Selve afgangsforløbet planlægges og varetages af henholdsvis en intern og en ekstern vejleder. Den interne vejleder tilrettelægger den individuelle vejledning i forhold til produktionen af de kunstneriske afgangsprojekter, evt. ved indkaldelse af eksterne kunstfaglige vejledere. Den eksterne vejleder, der er en professionel kurator eller kunstfaglig formidler, varetager kurateringen af afgangsudstillingen i form af udvælgelse af værker, disponering og scenografering af udstillingsrum, evt. udstillingstitel, formidling, katalog, plakat og hjemmeside. Kurateringen sker i en dialog med de studerende, rektor og Århus Kunstbygning, der huser Afgangsudstillingen. Afgangsprojektet skal vise, at den studerende er i stand til at gennemføre et større selvstændigt kunstnerisk projekt, der kan begå sig i en professionel udstillingssituation i sammenhæng med andre udstillere. De studerendes afgangsprojekter evalueres ved en eksamensgennemgang af et udvalg, bestående af rektor, akademiets lektorer og en ekstern censor (som er billedkunstner). Ved gennemgangen præsenterer den studerende sit afgangsprojekt ved at beskrive det intentionelt, formelt, indholds- og fortolkningsmæssigt. Dernæst analyserer og fortolker udvalget projektet og giver en afsluttende kritik. Afslutningsvis får den studerende lejlighed til på baggrund af den rejste kritik at forsvare og forklare værket yderligere. side8/11

10 Afgangsprojektet bedømmes som bestået eller ikke bestået. Det Jyske Kunstakademi udsteder et afgangsbevis, som tilkendegiver, at uddannelsen som billedkunstner er fuldført ved Det Jyske Kunstakademi. 3 Undervisningsformer 3.1 Vejledning Individuel vejledning Individuel vejledning er forum for den studerendes udvikling og diskussion af sin individuelle kunstneriske praksis og arbejdet med egne kunstneriske værker/projekter. Individuel vejledning tilbydes løbende, både af akademiets faste lektorer og af eksterne lærerkræfter. Tilmelding til Individuel vejledning sker via opslåede lister på opslagstavlen eller via individuelle aftaler. Det er studievejlederens ansvar at holde øje med, at den studerende modtager minimum 1 individuel vejledning hvert semester. Studievejledning Studievejledning gives i form af samtaler med den enkelte studerende efter behov, evt. ved starten af semestrene. Fokus skal være på tilrettelæggelsen af den enkelte studerendes studieforløb og vurdering af, hvilke uddannelsestilbud (i følge semesterplanen), vedkommende har behov for. Studerende der ønsker udveksling på 4. år samtaler i god tid inden med studievejlederen om, hvad der i den forbindelse vil være fagligt relevant, og studievejlederen skal godkende udvekslingsprogrammet. Der gennemføres én årlig studievejledersamtale (dec - jan), hvortil studievejlederen udarbejder en kort rapport om status på studiet for den enkelte studerende. 3.2 Værkgennemgang Ved de eksamenslignende gennemgange i forbindelse med 3. års Vurdering og Afgangsforløb anvendes en metode med præsentation, kritik og forsvar. Indledningsvis præsenterer den studerende selv sit værk ved at beskrive det intentionelt, formelt, indholds- og fortolkningsmæssigt. Hensigten er, at den studerende skal lære at formidle og forsvare sit eget værk. Dernæst analyserer og fortolker de eksaminerende lærere (og evt. studerende) værket, diskuterer i hvilken grad værket er lykkedes og giver en afsluttende kritik. Afslutningsvis får den studerende lejlighed til på baggrund af den rejste kritik at forsvare og forklare og begrunde værket yderligere. Der deltager altid mindst to lektorer eller mindst en lektor og en ekstern censor på gennemgangene. Andre værkgennemgange Alle studerende skal som udgangspunkt have minimum en værkgennemgang i hvert skoleår (to semestre). Der deltager altid to lektorer på hver gennemgang, og der er tale om obligatorisk undervisning. Hensigten med værkgennemgang er at sikre, at den studerende løbende har produktiv praksis, at værkerne fra denne praksis diskuteres indgående med analyse og kritik, at intention og metode belyses og kommenteres samt, at værk og praksis kontekstualiseres og perspektiveres til anden kunst, kultur og samfund. Metoden, der anvendes ved gennemgang, bestemmes af den ansvarlige lektor. For eksempel har der lejlighedsvis været benyttet en metode med læsning, intention, kritik, hvor den studerende, hvis værk gennemgås, forholder sig tavs. De øvrige deltagere forsøger side9/11

11 først helt konkret at beskrive, hvad man ser, dernæst at analysere og fortolke dette. Hensigten er at udfolde og afkode værket alle dets potentielle læsninger uden at være låst af ophavsmandens oprindelige intentioner for at afsløre, om der evt. er en uoverensstemmelse mellem værk og intention. Først afslutningsvis høres den studerendes egen opfattelse af værket, og man diskuterer på den baggrund, i hvilken grad værket er lykkedes. Alternative gennemgange Endvidere afholdes alternative gennemgange, hvor deltagelsen er frivillig og der også præsenteres ikke-færdige værker, skitser, metoder og projektbeskrivelser. 3.3 Workshops Workshops er en projektorienteret og/eller diskussionsbaseret undervisningsform, gerne af 3-8 dages koncentreret varighed med deltagelse af flere studerende. Den enkelte workshops tema og målsætning formuleres af den pågældende underviser med udgangspunkt i dennes praksis, viden og erfaring. Workshops omhandler forskellige kunstneriske problemstillinger, teorier, metoder og diskussioner. Ofte benyttes eksterne, udenlandske undervisere, hvorved de studerende får et bredere udsyn og indsigt i andre dagsordener og problemstillinger, ligesom der knyttes netværk til en række internationale kunstnere. 3.4 Projektforløb Projektforløb er fællesundervisning, hvor de studerende deltager i et større fælles projekt med en form for kunstnerisk produktion som resultat. De studerende deltager enten med individuelle eller kollektive bidrag til det overordnede projekt. Projektforløb er gerne af længere varighed op til et semesters varighed og afsluttes med en fælles gennemgang. 3.5 Forelæsninger Forelæsninger kan optræde som enkeltstående forelæsninger, enten af egne undervisere eller af gæsteundervisere, der forelæser om udvalgte emner i relation til undervisningen, eller af inviterede kunstnere, der forelæser om egen praksis. I de fleste semestre arrangeres forelæsningsrækker, hvor en række forelæsninger med forskellige forelæsere bevæger sig indenfor et bestemt tema eller felt, som ønskes belyst og diskuteret i forhold til semesterets undervisning. 3.6 Seminarer Seminarer er større arrangementer, der søger at belyse særlige emner eller problemstillinger gennem oplæg og diskussion, gerne med oplægsholdere inviteret udefra og gerne arrangeret i samarbejde med andre institutioner. Ofte vil de forskellige oplæg efterfølgende blive publiceret i en eller anden form. 3.7 Studiekredse Studiekredse er undervisning i mindre grupper, hvor faglige emner og kunsthistoriske og teoretiske tekster kan studeres mere indgående gennem fælles læsning, diskussion og perspektivering. 3.8 Kursusforløb Kursusundervisning benyttes gerne til træning og indlæring af særlige tekniske og faglige discipliner (se pkt. 2.5). Kursusforløb er undervisning i mindre grupper, ofte med begrænset deltagerantal, typisk af 1 til 5 dages varighed. side10/11

12 3.9 Publikationer Visse undervisningsforløb kan udmønte sig i publikationer, der enten udarbejdes af underviseren eller af de studerende Studierejser Der foretages mindst en større, årlig, udenlandsk studierejse af minimum en uges varighed, studierejsen er obligatorisk for alle skolens studerende. Studierejsen kan rette sig mod en bestemt kulturel begivenhed, fx en større, international udstillingsbiennale, eller den kan rette sig mod et større, internationalt kunstmiljø, fx. en storby med alle dens institutioner og kunstnere. Studierejsen kan i visse tilfælde også rette sig mod særlige kunsthistoriske lokaliteter. En lektor står for at udarbejde studierejsens faglige program med eventuelle institutionsbesøg, udstillinger, rundvisninger, forelæsninger og studio visits mm. Studierejsen kan introduceres eller opfølges med særlig undervisning og forelæsning Ekskursioner Ekskursioner er kortere 1 eller 2-dages ture, der foretages for at besigtige særlige lokaliteter eller begivenheder, fx. udstillinger, kunstudsmykninger, institutioner, studio visits mm. Ekskursioner benyttes ofte i relation til andre undervisningsforløb, men kan også stå alene og introduceres eller opfølges med særlig undervisning og forelæsning Laboratorier MediaLab Medielaboratoriet MediaLab stilles til rådighed for de studerende med faciliteter til bearbejdning af digitale billeder, tekst, lyd og video. Laboratoriet råder over en række computerarbejdsstationer, scanne- og printfaciliteter, lyd- og videoredigering mm. MediaLab har tilknyttet en teknisk assistent, der giver grundlæggende vejledning i brug af udstyr og software og assisterer med tekniske løsninger i forbindelse med de studerendes konkrete medie-projekter. Desuden afholder den tekniske assistent tekniske kurser i digital billedbehandling, videoredigering, lydredigering, grafisk opsætning af publikation, opsætning af hjemmeside og lignende. MultiLab Værkstedslaboratoriet MultiLab stilles til rådighed for de studerende med faciliteter til bearbejdning af træ, metal, gips, polystyren mm. Laboratoriet råder over forskellige former for faciliteter. bla. rundsav, svejseudstyr og håndværktøj, og det er muligt at arbejde med digitalt 3D-værktøj. MultiLab har tilknyttet en teknisk assistent, der giver vejledning i brug af udstyret og assisterer med tekniske løsninger i forbindelse med de studerendes konkrete projekter. Desuden afholder den tekniske assistent tekniske kurser i lodning, gipsafformning, modelbygning og lignende. SpLab Udstillingsstedet SpLab (Speciallaboratorium for kunst og offentlighed) står til rådighed for de studerende i forbindelse med udstillinger og workshops, både mht. arrangementer, der er undervisningsrelaterede, såvel som de arrangementer, de studerende selv tager initiativ til. SpLab er elevstyret, et særlig SpLab-udvalg bestående af studerende står for at arrangere aktiviteter, sammensætte program, organisere formidling (hjemmeside og mailliste) samt styre økonomien. side11/11

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI

STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI September 2016 STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI INDLEDNING 1. UDDANNELSENS FORMÅL 2. UDDANNELSENS GRUNDLAG OG LÆRINGSMÅL 2.1 UDDANNELSENS GRUNDLAG 2.2 LÆRINGSMÅL 3. OPTAGELSE

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNST- NERISKE UDTRYKSFORMER?

ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNST- NERISKE UDTRYKSFORMER? ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNST- NERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor billedkunst eller andre relaterede

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

ORLOV: Orlov kan ydes i tilfælde af dokumenteret sygdom, adoption, kontrakt med forsvaret eller

ORLOV: Orlov kan ydes i tilfælde af dokumenteret sygdom, adoption, kontrakt med forsvaret eller 7. september 2016 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 1. oktober 2016 30. september 2017 1. UNDERVISNING GENERELT: Uddannelsen på det Fynske Kunstakademi er en 5-årig videregående uddannelse, hvor

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 2. Uddannelsens grundlag og læringsmål... 1 2.1 Uddannelsens grundlag...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED VISUELLE UDTRYKSFORMER? Kulturregion Midt- og Vestsjælland, som består af 8 kommuner,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation

Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Studieophold Har du været på studieophold i udlandet eller under et andet studieprogram

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Retningslinjer for modulprøve 9

Retningslinjer for modulprøve 9 Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2018 Revideret 31. juli 2018 Indhold

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Fordeling af evalueringsresultater

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester. Modul 13. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester. Modul 13. Professionsbachelor i sygepleje SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Modulbeskrivelse 7. semester Modul 13 Professionsbachelor i sygepleje Efterårssemesteret 2017/18 Indhold MODUL 13 2 TEMA: VALGMODUL SYGEPLEJE PRAKSIS-, UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSVIDEN

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest) Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2013 9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i billedkunst Bachelor of Fine Arts (BFA) in Visual Arts

Studieordning for bacheloruddannelsen i billedkunst Bachelor of Fine Arts (BFA) in Visual Arts Studieordning for bacheloruddannelsen i billedkunst Bachelor of Fine Arts (BFA) in Visual Arts Godkendt den 15. marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 Hjemmel... 2 Normering... 2 Titel... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere