skræppebladet Ad de vanskelige veje mod stjernerne - side 4 Junior Skræp - side 11 Ledige pladser i boligforeningens ledelse - side 14 nr.

Transkript

1 Ad de vanskelige veje mod stjernerne - side 4 Hvordan skal fremtidens almene Aarhus se ud? - side 6 Junior Skræp - side 11 Ledige pladser i boligforeningens ledelse - side 14 t nr. maj 2013 skræppebladet

2 kolofon skræppebladet t ISSN X Dortesvej 35A., 8220 Brabrand E-post: redaktion@skraeppebladet.dk Hjemmeside: Skræppebladet er beboer- og foreningsblad for Brabrand Boligforening. Skræppebladet er udkommet siden Redaktionen er valgt på beboermøderne. Bladets be styrelse er den til enhver tid valgte foreningsbestyrelse. Bladet udkommer den første uge i hver måned, undtagen januar og august. Oplag: 5600 eksemplarer. Abonnement: 175 kr. pr. år, bestil på: abonnement@skraeppebladet.dk Skræppebladet trykkes på 100% dansk genbrugspapir. Redaktion: Kirsten Hermansen Tlf (afd. 2) Ole Vad Odgård (suppleant) Tlf (afd. 2) Elsebeth Frederiksen Tlf (afd. 4) Sean Ryan Bjerremand Tlf (afd. 4) Helle Hansen Tlf (afd. 4) Bo Sigismund Tlf (afd. 4) Abdulmalik Farah Tlf (afd. 5) Jens Skriver Tlf (afd. 6) Jette Bundgaard (suppleant) Tlf (afd. 6) Ulrik Ricco Hansen Tlf (afd. 11) Lise Hansen Tlf (afd.19) Peter Bjørnholdt Bendtsen Tlf (afd. 21) Hans Esmann Eriksen (ansvh. redaktør) Tlf (afd. 22) Hans Nikolajsen Tlf (afd. 23) Lone Nielsen Tlf (afd. 23) Dorit Strandgaard Tlf (afd. 30) Redaktionssekretær: Martin Ljung Krabbe, tlf Tegner: Jesper Ankjær Internet: Ulrik Ricco Hansen, tlf Layout: Jesper Krogh, tlf Korrektur: Niels Sørensen Tryk: Uni Tryk A/S Indlæg sendes til redaktion@skraeppebladet.dk eller afleveres til et redaktionsmedlem. Sidste frist for aflevering af stof til juni-nummeret er: torsdag den 16. maj 2013 kl Forsiden: Byen og naturen mødes over Brabrand - en rovfugl svævende over Skovgårdsparken. Foto: Bo Sigismund lederen Hvad ønsker vi af vores politikere? Af Hans Esmann Eriksen Kommunalvalget står for døren. Som almen boligorganisation er det vigtigt, at vi har et godt forhold til kommunalpolitikerne. Vi skal formå at formulere og formidle vores ønsker til de næste års samarbejde så tydeligt, at vælgerne tæller dem med, når de sætter deres kryds til november. I dette nummer af Skræppebladet beskriver vi flere situationer, hvor samarbejdet mellem kommunen og boligforeningerne bliver væsentligt. Situationer, hvor det ikke er nok med gode intentioner og valgflæsk fra politikernes side, men hvor handlingen viser, om politikerne vil os det godt. Nedrivninger i Gellerup: Det er nu meldt ud, at de første beboere i Gelleruparken skal siges op den 1. maj Kommunens politikere vil meget gerne bygge kontorer på arealet, men det er ikke aftalt, om kommunen skal betale en rimelig pris for grunden. Millioner i den forkerte kasse: Kommunen har fået 45 millioner til projekter i de socialt udsatte områder, men pengene er puttet i den store fælles kommunekasse. Ingen kan se, om pengene bliver brugt, så de kommer de socialt udsatte til nytte. Flyttehjælp til 10 problemfamilier: Kommunen har meldt ud, at de med gulerødder og gode ord vil få 10 familier, der bor i Gellerup/Toveshøj, til frivilligt at finde et nyt sted at bo. Det vil være dejligt, hvis kommunen ad frivillighedens vej kan opnå det, boligforeningen ikke har kunnet nå ad den juridiske vej. En ting ligger fast: Aarhus får flere indbyggere i de kommende år. Al erfaring viser, at en del af tilflytterne er socialt udsatte. Hvor skal de bo, hvis der ikke bliver givet kvoter til flere almene boliger, og der samtidig nedrives boliger i Gellerup? Politikerne vil gerne have, at resursestærke familier skal flytte ind i de socialt udsatte områder. Hvor skal de resursesvage flytte hen, når der ikke er kvoter til alment nybyggeri? Hvis tendensen fortsætter, vil det almene byggeri i Aarhus blive yderligere ghettoiseret. Hvad vil politikerne gøre for at modvirke det? Og hvornår vil de begynde? Det er evnen til at gennemføre de valgløfter, man giver, der viser, om en politiker er karl for sin hat.

3 Denne historie er en del af en serie om bænke i boligforeningens forskellige afdelinger. Månedens artikel er fra Holmstrup. Hvis der i jeres afdeling er en særlig bænk, så fortæl redaktionen om den. Så kommer vi og laver en historie. Bænken vil være nyttig Bænke kan bruges til meget mere, end man tror Af Jens Skriver, foto Michael Christensen Rundt omkring i Holmstrup står omkring 25 løse bænke, som der sommetider flyttes rundt på. Det er muligt at nyde den naturrige kombination af fællesarealer, beboerhaver og terrasser. Som en af mine bekendte sagde, første gang han var på besøg: Det er næsten hængende haver. Benyttelse Jeg vil fortælle om bænken eller bænkene i åbningen i husrækken mellem Jernaldervej 269 og 271, som jeg kan se fra mine vinduer. De bruges meget lidt, men de bruges. Selv sidder jeg der en sjælden gang om sommeren, når det er for varmt til at være i min taglejlighed. Det hænder ligeledes en sjælden gang i juli, når Beboerforeningen er lukket, at nogle sidder der og får en stille pilsner. Men det er bænkene ikke tilfredse med og finder sig i at blive flyttet hen til mirabelletræet og stillet på kanten, så den forbudne frugt kan nås. Så her gør bænkene deres nytte. Ellers ville alle grenene sikkert blive revet af det gavmilde træ. 4 Ad de vanskelige veje mod stjernerne 5 Hamburg viser vejen med spændende byggeri 6 Hvordan skal fremtidens almene Aarhus se ud? 7 Problemfamilier kan få hjælp til at flytte 8 Nyt miljøvenligt vaskeri 9 Brabrand under besættelsen 10 Bygning levede op til forventningerne 11 Junior Skræp 12 Millioner går uden om Gellerup 13 Pengene skal hegnes ind 14 Ledige pladser i boligforeningens ledelse 17 Sommerudflugt - til Djurs Sommerland 18 Foreningen 20 Klummerne 21 Afdelingerne 28 Aktiviteter Skræppebladet maj

4 Ad de vanskelige veje mod stjernerne Renoveringen af Skovgårdsparken nærmer sig afslutningen Af Hans Esmann Eriksen, foto Bo Sigismund For over ti år siden startede ideerne i Skovgårdsparken om at renovere afdelingen, så den kunne blive en af de mest attraktive og miljørigtige afdelinger i Brabrand. Gennem mange år arbejdede bestyrelsen efter mange eksperimenter indrettet, således at den næsten ikke kan ses. Beboere med byggerod i otte uger På et beboermøde var det blevet valgt at undgå genhusning, fordi det ville fordyre Karensvej er ufarbar, men der sker noget. Hvad mener Falck om adgangsvejene? og en beboergruppe på at formulere det projekt, som er færdigt i begyndelsen af 2014 efter tre års ombygninger. Skræppebladet har talt med Lise Klærke og Kasper Jensen for at høres deres fortælling om, hvordan renoveringerne er foregået. Vi bliver modtaget i Lises lejlighed, der ligger på tredje sal. Lejligheden har en flot udsigt over Brabrand Sø og Engsøen, og Lise har fået nedlagt nogle vægge, så hun nu har lys, der kommer ind fra to sider. Beboerne har været involveret Renoveringsprojektet har været stærkt præget af afdelingsbestyrelsen og en beboergruppe på i alt 11 personer, der i renoveringsperioden har holdt møder næsten hver uge. Beboergruppen har haft stærke og klare ønsker til, hvordan løsningerne skulle være. Det har slået gnister mellem beboergruppe, administration og entreprenør i byggeforløbet, når kravene til miljørigtighed, energibesparelser og økonomi skulle afvejes. Det har ikke været en let vej, beboergruppen har fulgt, men nu er der lys gennem tunnelen, og de miljørigtige stjerner kan skimtes. Mange ting er opnået De ni blokke, der er blevet renoveret, har fået en kraftig isolering lavet af miljørigtige materialer. Der er kommet nye vinduer og en ny ventilation i lejlighederne. Ventilationen gør det muligt at genvinde energien fra udsugningsluften, således at det samlede energiforbrug reduceres med 90 procent. Blokkene har igen fået flade tage, hvor al teknik og udsugning er placeret, og med de nye vinduer, som har de oprindelige dimensioner, har bygningerne fået den samme karakter, som de havde oprindeligt. Inde i lejligheden ses den ekstra isolation, ved at vinduespartierne er blevet meget dybe, op til 42 cm. Den nye ventilation er Altanerne får nye vinduer, der ikke skydes, men foldes en rude ad gangen projektet væsentligt. Da de første blokke blev renoveret, skulle den enkelte lejer tåle byggerod i otte uger, hvor de ikke nøjagtigt vidste, hvornår håndværkerne kom. Efterhånden som entreprenøren fik erfaring med opgaven, blev tiden reduceret til seks uger, og der var en plan for, hvornår håndværkerne kom. Lise, som lever alene, synes ikke, det var svært at leve med, men for familier med små børn, hvor begge arbejder, der har det været hårdt. 4 - Skræppebladet maj 2013

5 Hamburg viser vejen med spændende nybyggeri Boligforeningens repræsentantskab besøgte Hamburgs Internationale Bauausstellung og fik en smagsprøve på fremtidens boligbyggeri Af Helle Hansen, foto Hans Esmann Eriksen Lørdag midt i marts kørte to busser fra Rymarken af sted klokken 6 om morgenen med kurs mod Hamburg. Godt halvdelen af boligforeningens repræsentantskab havde taget imod tilbuddet om at komme på en en-dagstur til Hamburg, der er vært for den Internationale Bauausstellung, IBA, der i år præsenterer nogle af sine resultater. Ny havnefront Hamburg er Nordeuropas næststørste havn efter Rotterdam. Og byen er i fuld Ny og gammel bydel Næste stop var den sydlige bydel Wilhemsburg på Elbe-øen. Her foregår der spændende energirigtigt nybyggeri, som er en del af IBA, Hamburg. Der blev også vist eksempler på renoveringen af en gammel bydel. Og ikke mindst en stor otte-etagers gammel bunker, et såkaldt flaktårn fra krigens tid, som efter mere end 60 år som ruin er genopstået som en energibunker, der forventes at bliver en stor turistattraktion for bydelen. grisefester på Mallorca kom frem på nethinden. Og der var stor inspiration og mange oplevelser at tænke på, da turen gik hjem til Aarhus. Med viden om, at Hamburg denne sommer også er vært for dette års internationale garden-show, hvor temaet er Jorden rundt i 80 haver, er det stor anledning til at tage på endnu et besøg i den gamle hansestad senere på sommeren. gang med at byudvikle den helt nye bydel, Hafencity i Kesselhaus, som ligger ned til Elben. Og det er en udfordring i en by, der ligger ved en flod, hvor tidevandet to gange i døgnet stiger og falder tre og en halv meter. Det giver udfordringer både til byggeriet og udbygningen af byen. Efter en rundvisning i bydelen gik boligforeningens repræsentanter ombord på en havnerundfart, der gav en tur rundt i havnen. Sejlturen endte på den nordlige side af Elben, og derefter gik repræsentantskabet turen tilbage til sydsiden gennem den 102 år gamle Elb-tunnnel, der er 426,5 meter lang. I energibunkerens indre, bag de 2,5 meter tykke mure, kan lagres overskudsvarme fra den nærliggende industri sammen med energi fra solpanelerne på bunkerens tag og fra et biogasanlæg. Energibunkeren vil fremover kunne forsyne det meste af bydelens kvarter med varme til 3000 husholdninger og strøm til 1000 husstande. Grisefest og haveudstilling Inden busserne kørte hjem, fik deltagerne en ekstra lille oplevelse på Das Gröninger Brauhaus, hvor der blev serveret helstegt pattegris med sauerkraut, kartoffelkugler og god tysk øl. Det foregik til festlig harmonikamusik og fællessang, så 70 ernes Skræppebladet maj

6 Hvordan skal fremtidens almene Aarhus se ud? Debatmøde med byrådspolitikere i april Af Hans Esmann Eriksen, arkivfotos I de næste 20 år vil antallet af indbyggere i Aarhus stige med personer. Det viser planerne for byens udvikling, som blev offentliggjort for snart tre år siden. Men hvor skal de nye indbyggere bo? Aarhus Kommune har i sin kommuneplan angivet muligheder på havnen, i Lisbjerg samt syd for Aarhus. Derudover er der anvist muligheder for at bygge i det eksisterende byområde. Byplanlæggerne har foreslået, at en stor del af det fremtidige byggeri bør foretages som højhusbyggeri eller som etagebyggeri i seks til otte etager. Det er en Privat eller alment boligbyggeri Hvem er det, der flytter til Aarhus? Det er der mange meninger om. Borgerlige byrådsmedlemmer giver ofte udtryk for et ønske om, at de, der flytter til byen, er unge familier med to gode indkomster. Gode skattebetalende borgere, som gerne vil bo i ejerbolig. Andre giver udtryk for, at der i fremtiden vil være lige så stor en andel af ressourcesvage borgere - enlige med børn og uden arbejde. Den ressourcesvage del af befolkningen har ikke råd til at bo i ejerboliger. Hvis den fremtidige forøgelse af boliger alene bliver i form af ejerboliger, Boligorganisationerne har et udspil klar For flere år siden besluttede Aarhus Kommune, at 25 procent af nybyggeriet i Aarhus skulle være alment, men beslutningen er ikke fulgt op af handling. For de næste år er der kun kvoter til ganske få familieboliger i Aarhus, så hvor skal de fattige bo? Det spørgsmål vil boligforeningerne i Aarhus gerne være med til at besvare. Problemstillingen skal debatteres med politikerne i Aarhus, og debatten skal ske inden kommunalvalget til efteråret. Det er mange år siden, kredsen i Aarhus på denne måde er gået ud i en offentlig debat med kommunen om et emne, som ligger boligforeningerne meget på sinde. Hvor skal de ressourcesvage bo i fremtiden? byggeform, som anvendes i mange store europæiske byer, hvor der er begrænsning på byggegrunde. Nogle vil sige, at danskerne foretrækker at bo tæt og lavt og i villaer. Andre vil sige, at det bliver der hverken plads eller råd til i fremtidens Aarhus. 6 - Skræppebladet maj 2013 vil de fattige blive tvunget ud i kommunerne omkring Aarhus eller ind i de eksisterende almene boliger. Det sidste vil forøge ghettoiseringen af den almene boligmasse i Aarhus. Debatmøde på hotel Scandic 5. kreds i Boligselskabernes Landsforening arrangerer debatmøde på Hotel Scandic sidst i april måned, efter deadline på dette blad. Skræppebladet vil derfor i næste nummer følge op på debatten på mødet.

7 Problemfamilier kan få hjælp til at flytte fra Gellerup Aarhus Kommune vil fra oktober tilbyde flyttehjælp til op til 10 såkaldte problemfamilier fra Gellerup og Toveshøj Af Martin Ljung Krabbe, tegning af Jesper Ankjær En ny start. Det er, hvad Aarhus Kommune kalder projektet, som fra oktober skal hjælpe 10 problemfamilier videre i tilværelsen. Målgruppen for projektet er familier, som vi i både kommune og boligforeningsregi har haft at gøre med i rigtig mange år, og som til stadighed giver udfordringer, forklarer projektchef Per Jensen fra Aarhus Kommune. Han er med til at udvælge familierne. Hensigten er at kombinere en fysisk flytning med en helhedsorienteret social indsats beskæftigelse, sundhed, uddannelse osv. Vi støtter op omkring de her familier på alle de områder, som det er kommunalt muligt. Projektet har et budget på op til fem millioner kroner. Heraf kommer tre millioner kroner fra staten, mens Aarhus Kommune selv bidrager med to millioner kroner. I et lignende projekt i Tingbjerg ved København var 31 familier udpeget. Familierne modtog forskellige grader af hjælp, og otte af dem valgte at tage imod tilbuddet om en ny bopæl. Aarhus Kommune har mulighed for at yde et økonomisk bidrag til flyttehjælp på op til kr. per familie. Vi vil forsøge at gøre det økonomisk attraktivt for den enkelte familie at flytte, men det er vigtigt at understrege, at der er ingen tvang, forklarer Per Jensen. Væltede afdelinger Gældende lovgivning giver ikke Aarhus Kommune mulighed for at flytte problemfamilierne ind i privat byggeri. Derfor bliver det i andre almene afdelinger inden for kommunen, at de 10 familier skal finde et nyt hjem. En særlig udfordring for kommunen består derfor i at finde egnede afdelinger til de problemramte familier. Det skal være boligområder, der ikke er belastet, og som kan rumme udfordringen, fortæller Per Jensen. Der går jo historier om enkeltfamilier, der af egen drift er flyttet fra Gellerup og har væltet en afdeling. Karakteristisk for de tilfælde har været, at hverken afdeling, boligforening eller det kommunale system var forberedt på, at der kom sådan en familie. Den slags historier vil vi gerne undgå. Vil I informere beboerne i de nye afdelinger? Det er jo meget dilemmafyldt: Du kan informere alle, så du skaber større problemer, end godt er. På den anden side skal folk også have mulighed for at håndtere de udfordringer, der kommer. I hvert fald det professionelle system skal være forberedt. Og jeg går ud fra, at en afdelingsbestyrelse skal være informeret. Det skal vi tale med boligforeningerne om i den nærmeste fremtid. Projektet er indtil videre berammet til tre års varighed. Den statslige finansiering kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som med hjemmel i almenboliglovens 63 (Ghettostrategien) har reserveret tre millioner kroner til Aarhus Kommune til refusion af flyttehjælps- og etableringsudgifter. Skræppebladet maj

8 Gellerup.nu og her DET FORTÆLLER VI OM I MAGASINET, SOM BEBOERNE I GELLERUPPARKEN OG TOVESHØJ FÅR SAMMEN MED SKRÆPPEBLADET Af Birger Agergaard Gellerup.nu er en selvstændig del af Skræppebladet, og den omdeles til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj. Du kan også finde alle udgaver på Halvdelen af bladet er denne gang skrevet af 13 unge mennesker fra journalistlinjen på Rødding Højskole. De kom med oprigtig interesse for at skrive spændende historier fra Gellerup og høre beboernes mening om mangt og meget. De har naturligvis interviewet Gellerup Højskoles forstander Allan Agerbo om højskolens 2017-visioner. Andre har skrevet en stemningsmættet historie om Gellerups temmelig mange gode boksere. Nordiske mestre og Danmarksmestre kommer nærmest på samlebånd fra Aarhus Boxing på Tovshøjskolen. De røde blokke på Bentesvej, dvs. de tre, som skal rives ned i forbindelse med helhedsplanen, er også genstand for to artikler: En om beboernes holdning til nedrivning og en om en grøn plan for de røde blokke. Vi har nyt om den boligsociale helhedsplan: bevillingen fra Landsbyggefonden er i hus, og beboerne inviteres til en høring 12. maj for at inspirere til de enkelte indsatser. Også godt nyt fra de fire ACFC-talenter i Get2Sports elite-udskilningsløb: de hænger på i fin stil efter den første elitecamp. Måske kommer der yderligere en Gellerup-dreng med næste gang. Vi varmer lidt op til Aarhus største hip-hop-begivenhed Gelleraps, og vi omtaler også, at det igen er muligt at søge Gellerup Kulturmidler til større samarbejdsprojekter. Nyt miljøvenligt vaskeri Fællesvaskeriet i Holmstrup er blevet fuldstændigt renoveret Af Jens Skriver Selv om en fornyelse af hele lokalet ikke er blevet færdig, virker det ny vaskeri indbydende. Jeg har prøvet det én gang, og det var nemt at bruge. I det gamle vaskeri kom mange nemt til at fjumre og vælge andre maskiner end dem, man bestilte på panelet. 8 - Skræppebladet maj 2013 Sådan fungerer det nye vaskeri Afdelingsbestyrelsen har meddelt, at Holmstrup har fået boligforeningens mest energivenlige, mest allergivenlige, mest moderne og flotteste vaskeri. Jeg sætter Edwin Juhl fra afdelingsbestyrelsen stævne og beder ham fortælle nærmere om det nye vaskeri. Problemet var, at der kun blev brugt procent af kapaciteten i det gamle vaskeri, forklarer han. Mange beboere har købt deres egne maskiner. Om afdelingens samlede strømforbrug derved er blevet større, er dog svært at sige, da forbruget er meget individuelt. Under alle omstændigheder er de nye maskiner meget energivenlige. Der sidder en vægt i tromlen, så maskinerne bruger vand efter tøjets vægt. Jo mindre vand, jo mindre strøm. Endvidere doceres mængden af sæbe efter det valgte program og tøjet, så der vil ikke forbruges nær så meget sæbe som før. Vaskemiddel og skyllemiddel vælges automatisk, med mindre man vil bruge medbragte midler. Finansiering Det forklares også, at renoveringen er betalt over konto 116, planlagt vedligeholdelse, og at der længe har været afsat penge til formålet. Udgiften har været mindre end budgetteret, så der er blevet råd til et one-touch betalingssystem, så man betaler og vælger program på maskinen. Og så bliver lokalet også sat i stand, og der er bestilt nye møbler. Der er stillet syv maskiner og tre tørretumblere op, og de har stor kapacitet, i fald flere vil bruge vaskeriet. Derimod er der ingen centrifuger. De er unødvendige og kræver sikkerhedsgodkendelse, slutter Edwin.

9 Brabrand under besættelsen Lokalhistorie på Café Perlen Af Sean Ryan Bjerremand Brabrand var under krigen en lille forstad på markerne uden for Århus, men der skete meget i det dengang tyndt beboede område, hvor tyskerne som værn mod englænderne byggede skyttegrave i området fra Tousgården og op mod Hasle. I et to-timers foredrag i Café Perlen tog lokalhistoriker, cand. mag. Lars Nikolajsen den 7. april lytterne med 70 år tilbage i tiden. Krigen rasede aldrig ikke for alvor i Brabrand. På trods af det var den nationale bevidsthed levende i byen. I Hans Broges Bakker samlede man deltagere til alsangs-festival, hvor man sang stærkt nationale sange. Ligeledes gik man lange gåture i flok for blot at stimulere fællesskabet, den såkaldte algang. Intens lytning under foredraget Modstand og stikkerlikvidering I 1943 begyndte modstanden at tage form, fortalte Lars Nikolajsen, og han nævnte to lokale helte én som undgik døden, og en anden, som blev henrettet. Alf Toldboe Jensen boede i Brabrand med sine forældre, og han omdelte sprængstoffer til de store byer. På Vesterbro Torv blev han taget af tyskerne, og 29. december 1943 blev han henrettet på Vester Allé Kaserne. 11. januar 1944 kommer en benzindreven bil gennem Brabrand. Dette er højst usædvanligt. Denne bil kører ned mod Hougården ved Brabrand Sø, hvor den cirka 40-årige tyskersympatisør og stikkermistænkte Rasmus Holm bor. Rasmus Holm boede cirka 200 meter fra Alf Alf Toldboe Jensens gravsten på Brabrand Kirkegård Toldboe Jensen, og man mener, at han er stikkeren af hans aktiviteter. Hvis han var, kommer han imidlertid ikke til at forråde flere, for denne aften bliver han henrettet ved et skud gennem staldvinduet. Lars Nikolajsen betragter det som sandsynligt, at henrettelsespatruljen Leif og Knud benyttede en politibil til likvideringen. Alf Toldboe Jensens lig bliver efter krigen fundet begravet i Husby Klitter, og han genbegraves i Brabrand. Hans gravsten citerer Bibelen: Større kærlighed har ingen end denne - at sætte livet til for sine venner. Tranekærvej 13 - her boede Hans Frederik von Lillienskiold Familien von Lillienskiolds utrolige mod På Tranekærvej 13 i Hans Broges Bakker boede den 28-årige Hans Frederik von Lillienskiold med sin familie. Han går aktivt ind i modstandsbevægelsen som gruppefører af en deling, der foretager sprængninger langs banearealet fra Mundelstrup og ind mod Århus. Forældrene, bosiddende Søparkvej 4, bakker stærkt op om sønnen. To tyske officerer bor på 1. sal, og derfor kontrollerer tyskerne aldrig den store villa. Tyskerne undersøgte aldrig kælderen på Søparkvej - for på 1. sal boede tyskerne Hustruen, Ellen Margrethe, er hans iskolde støtte. På parrets aftenture smider hun magnesiumbomber ind i togvognene, der holder parkeret ved stationen i Brabrand, og det samme er tilfældet ved de skyttegrave, som tyskerne i den afsluttende fase af krigen er ved at bygge i arealet ind mod Hasle. Da Hans Frederik efter en aktion har tabt sin pistol, optræder Ellen Margrethe igen iskoldt. Mens tyskerne roder med et 100 meter sprunget baneareal, går Ellen Margrethe ud til arealet for at lede, under dække af at sanke brænde. Tyskerne aner ikke det mindste uråd. Få måneder senere er Danmark atter frit. Skræppebladet maj

10 Bygning levede op til forventningerne Spændende nedrivningsteater Af Elsebeth Frederiksen, foto Morten Fauerby Teaterstykket Bygning på Svalegangen har lige haft premiere. Det tager udgangspunkt i helhedsplanen i Gellerupparken og især de mennesker, som er berørt af nedrivningerne af blokkene. Jeg bor selv i Gellerupparken og havde set meget frem til denne forestilling, da Ali kommunikerer med overvågningskameraerne. jeg dels havde set nogle af prøverne, men også var meget spændt på, hvordan man kunne kombinere rap-musik med teater. For det gør stykket nemlig. Den lokale rapper Chadi Alderbas(Cha-D) står for musikken, som danner en smuk og til tider meget rørende lydkulisse til dette stykke. Stykket tager omdrejningspunkt om Jamal, som er enkemand og far til 4 børn. Han arbejder som taxichauffør. Hans kone går igen og kan ikke finde ro, før familien har fundet en ny bolig. Til denne mission danner Jamal en lidt speciel alliance med den lille 10-årige dreng Ali, som i den grad mangler en faderfigur i sit liv. Selvom man følger de to, tager stykket også fat på andre beboeres dagligdag, og glimtvis ser man små passager fra deres liv, som snart bliver ændret pga. alle forandringer omkring dem. Der er det ældre ægtepar, hvor konen er senil, og som kun liver op i sin have. Her siger manden, at I kan rive min blok ned, bare I ikke tager min have. Det er det eneste sted, hvor konen er lidt sig selv. Der er også flashbacks til, da parken blev bygget, og hvordan folk anså stedet dengang. Et ældre muslimsk ægtepar, som aldrig har overvejet at flytte, og et yngre dansk par, som overvejer at flytte, da manden har fået smidt sten efter sig på sin løbetur. De overvågningskameraer, som er opstillet overalt i Gellerupparken, er meget centrale i stykket. Folk lever med dem, taler til dem, råber ad dem og fortæller dem hemmeligheder og drømme. Det er en slags Big Brother is watching you, hvor ingen kan gemme sig, så derfor kan man lige så godt involvere dem i dagligdagen. Scenen er simpelt bygget op af kasser påklistret billeder af bygninger og en trappe. Her bruges hele scenen, og man flytter rundt på kasserne og vælter den. Det hele medvirker til, at stykket får den rette Ghetto-stil. Ingen professionelle skuespillere Stykket er specielt på mange måder. En af dem er, at alle skuespillerne i stykket stadig er i gang med deres uddannelse. Man kan se, at de eksperimenterer med deres udtryk stykket igennem, men det fungerer, da de spiller mange forskellige roller og ofte skifter kostume. Selvom alle gør det godt, er det alligevel værd at fremhæve Ena Fog Spottag, som spiller den lille dreng Ali. Hendes udtryk, nærvær og mimik er virkelig imponerende. Da hun spiller en arabisk dreng har hun også påtaget en accent, som også sidder lige i skabet. Det er imponerende, at man kan få et teaterstykke ud af nedrivningen af nogle blokke, men stykket har utrolig stor dybde, og vigtigst af alt har det evnen til, at folk bagefter reflekterer over handlingen og diskuterer, hvad stykket handler om. Stykket kommer blot med forskellige sider af historien, og folk kan derefter selv vurdere, hvad de mener om de forandringer, der sker i Gellerup. Det er netop styrken ved stykket. Det har humor, drama, musik og socialrealisme, som er en perfekt blanding i denne sammenhæng, fordi det i høj grad lykkes. Alle de ting, som jeg gerne vil se i et teaterstykke, forekommer her. Cha-Ds musik fungerer som en kommentar til de ting, som foregår i stykket, og får stykket til at fungere fuldendt og giver en stor teateroplevelse. Cha-D overfor enkemanden Jamal Rabat i april til 8220 Stykket kan ses på Svalegangen til den 18. maj. Men for de hurtige med bopæl i 8220 er der resten af april rabat på billetterne, som kan købes for 40 kroner mod forevisning af sundhedskort. Biletter kan bestilles på: Skræppebladet maj 2013

11 Jr SKRÆP Skræppen - nu også for børn Lockout og vind f lotte gaver Af Dorit Barbara Strandgaard VIND VIND VIND Hej JR Skræp læsere, Hvor mange af jer børn og unge har oplevet lockout på jeres skole? Send billeder ind fra jeres lockout i jeres klasse, så kan I vinde en præmie til jeres klasse, hvis I kommer i bladet. Har du længe ønsket dig at vinde en flot præmie, så kan du sagtens nå det. Det eneste, du skal gøre, er at sende billedet til mobiltelefon nummer: Er du på Instagram, så kan du også # (hashtag) dit billede under ordet #JRSkræp eller #JR_Skræp. Sidste frist er fredag den 10. maj. Flest hjørner fra Skræppebladets sider JR Skræp vil også gerne have dig til at tage ud på den vej, du bor på, og få så mange hjørner fra Skræppebladets sider med som muligt. Den, der får flest hjørner fra Skræppebladets sider fra for eksempel andre på din vej, vinder et flot gavekort. Mens du er på rov efter hjørner fra Skræppebladets sider, kan du spørge dine naboer, hvor mange der kender til JR Skræp? Send et billede af alle de hjørner, du fik fra Skræppebladets sider i maj måned. Har du en bedsteforælder? I sidste JR Skræp-indlæg i april-nummeret 2013 var temaet om bedsteforældre. Men vi fik desværre ikke nogen historie med i bladet. Så hvis du har en god historie om for eksempel din mormor og dig under lockouten, så send en sms på Så kan JR Skræp finde ud til jer og tage et godt billede af jer, og I kan vinde en flot gave. Chokolade-lasagne Du skal bruge: 3 lagkagebunde ¼ l fløde (til flødeskum) 2 dl kagecreme 50 gram hvid chokolade 50 gram mørk eller mælkechokolade 1 tsk. vaniljesukker hindbær eller jordbærmarmelade pynt: Chokoladekrymmel Du tager en firkantet form, hvor du tilskærer de tre lagkagebunde, så du får to lasagnelag. Læg et lag marmelade på lagkagebunden. Så pisker du fløden til flødeskum og blander derefter flødeskum ned i den færdige kagecreme. Tilsæt den hakkede chokolade i flødeskumscremen med vaniljesukker. Fordel skiftevis flødeskumscremen med lagkagebund og slut med flødeskumscremen i toppen. Pynt yderlige med chokoladekrymmel. Skræppebladet maj

12 Millioner går uden om Gellerup Det lykkedes Aarhus Kommune at hente 45 millioner kroner hos Indenrigsministeriets pulje. Begrundelsen var byens mange udsatte boligområder. De mange ekstra penge har dog ikke resulteret i nogen ekstra projekter. Af Martin Ljung Krabbe, tegning Jesper Ankjær Vi forventer at blive tilgodeset, hvis vi skal løse de problemer, som vi har med en række socialt udsatte boligområder. Det kræver, at vi får tilført nogle ressourcer, sagde borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard i maj 2012 til flere medier. Anledningen til udtalelsen var uddelingen og fordelingen af den 354 millioner kroner store udligningspulje, som skulle flytte penge fra kommuner med få sociale udfordringer til kommuner med mange sociale udfordringer. Gellerup var en særlig del af borgmesterens argumentation for, at Aarhus Kommune skulle have en stor del af tilskuddet. Aarhus huser her (Gellerup (red.)) Danmarks fattigste område. Helhedsplanen omfatter både massive fysiske forandringer i området og en forstærket social indsats, udtalte borgmesteren i maj Med disse ord og på den baggrund lykkedes det i juni 2012 Aarhus Kommune at hente 45 millioner kroner fra puljen. Puljen var ifølge Indenrigsministeriet målrettet løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte områder i landet, typisk i de større byer. Direkte i kommunekassen De mange millioner er imidlertid røget direkte i kommunekassen, og det er ikke muligt at finde konkrete projekter, som puljen har medført. Det viser en undersøgelse foretaget af Boligen, som udgives af BL Danmarks Almene Boliger. I Boligen forklarer chef for budget og regnskab i Aarhus Kommune, Lars Sønderby, misforholdet på denne måde: Der er ikke i kommunens budget en én til én-sammenhæng mellem tilskud og aktiviteter. I budgettet for indgik tilskud fra særtilskudspuljen således som generel finansiering i budgettet, og dermed også til finansiering af de aktiviteter, vi i forvejen havde planer om at gennemføre eller videreføre i de udsatte boligområder. Aarhus Kommune ikke alene 27 kommuner fik del i millionerne, og Boligens undersøgelse viser, at Aarhus Kommune ikke er alene om ikke at bruge pengene, hvor de hører til. 17 kommuner angiver, at man ikke har planer om at bruge pengene på konkrete projekter i boligområderne, og at pengene indgår på samme måde som skatteindtægterne i det kommunale budget. Fem kommuner har ikke ønsket at svare på spørgsmålet om, hvad pengene er gået til. Det efterlader fem kommuner, som kan og vil udpege konkrete projekter. Køge Kommune er en af disse: De 8,1 millioner kroner, kommunen har fået bevilget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er budgetmæssigt isoleret i vores globale puljer, hvorfra de bliver uddelt til konkrete initiativer, som berører beboerne i kommunens udsatte boligområder, siger centerchef Ulf Lolk Larsen Skræppebladet maj 2013

13 Pengene skal hegnes ind Forslag til synliggørelse af, hvordan de 45 milioner anvendes Af Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening, tegning Jesper Ankjær På en måde kan man naturligvis godt forstå, at Aarhus har brugt det ekstra tilskud på 45 mio kr til dække nogle af kommunens almindelige udgifter. Finansministeriet har behandlet kommunerne hårdt, og pengene blev derfor brugt til at mildne virkningerne af de snævre rammer. Forhåbentlig har det betydet, at handicappede, ældre eller andre ikke er blevet ramt helt så hårdt af de generelle sparerunder. Men det var jo ikke meningen. Hensigten var selvfølgelig, at pengene skulle bruges til en ekstra indsats i boligområderne. Koncentration af sociale problemer I Køge Kommune valgte man at hegne pengene ind. De blev afsat på en bestemt konto, så alle kan se, at de bliver brugt til det formål, som Folketinget ønskede. Det ville være klogt, hvis de store bykommuner vælger samme fremgangsmåde. Her i Aarhus er der desværre en klar risiko for, at vi får flere boligafdelinger på listen over såkaldt udsatte boligområder, især hvis kommunen ikke sørger for, at der bygges tilstrækkelig mange almene boliger i de kommende år. Så vil de sociale problemer yderligere blive samlet i de eksisterende afdelinger. Nogle af dem, der flytter til Aarhus, har nemlig også sociale problemer. Denne udvikling gør det aktuelt at få forlænget det statslige tilskud ud over Men nu bliver det ganske vanskeligt for de store kommuner at overbevise Folketinget om, at der også efter 2014 er behov for denne forhøjelse af bloktilskuddet. Havde man som det skete i Køge indhegnet pengene, så havde man stået stærkt i kommende forhandlinger med regeringen. Hvis man havde igangsat nødvendige ekstra indsatser for at hindre koncentrationen af sociale problemer i bestemte boligafdelinger, så kunne man med stor styrke argumentere for, at staten fortsat skal være med til at løfte denne fælles samfundsopgave. Nu bliver det sværere at møde op med dette krav i Finansministeriet. Hos Corydon gives der ikke ved dørene. Og hvad vil en ny regering sige? Fundamentet skal styrkes Byrådet kan endnu nå at hegne pengene ind. Man kan på 2014-budgettet afsætte midler til en ekstra indsats i folkeskolen til at få eleverne videre i uddannelse. Det er jo det mest afgørende af alt. Man kunne afsætte midler til at styrke indsatsen i de afdelinger, der risikerer at ryge på listen over udsatte afdelinger. Man kunne styrke indsatsen i afdelinger med helhedsplaner. Man kunne øge rammen for det almene nybyggeri og dermed sikre en alsidig boligsammensætning i kommunen i fremtiden. Alt dette er tvingende nødvendigt. Hvis man gør det, så kan man med stor vægt argumentere for, at det statslige tilskud skal fortsætte i de kommende år. Hvis man ikke gør det, så risikerer vi, at Folketinget vil sige, at der ikke er brug for flere statspenge til denne indsats. Man kan have forståelse for, at byrådet er optaget af at stoppe akutte huller i dæmningen. Men hvis dæmningen skal holde på lang sigt, så skal der satses på at styrke selve fundamentet. Der er behov for rettidig omhu. Skræppebladet maj

14 Ledige pladser i boligforeningens ledelse Repræsentantskabet skal på sit maj-møde finde to nye foreningsbestyrelsesmedlemmer. Skræppebladet har stillet spørgsmål til de fire kandidater, der foreløbig har meldt sig Af Helle Hansen, foto Helle Hansen og privatfoto Onsdag den 30. maj holder Brabrand Boligforening sit årlige repræsentantskabsmøde, hvor foreningens øverste ledelse skal vælges. Foreningsbestyrelsen består af en formand og seks bestyrelsesmedlemmer, der alle vælges af repræsentantskabets 117 medlemmer. I år er det et ulige år, hvilket betyder, at formanden jævnfør vedtægterne skal på valg. Jesper Pedersen, der har siddet på posten siden 1998, har for længst meddelt, at han genopstiller. I skrivende stund har ingen meldt sig som modkandidat. Det tyder derfor på genvalg, og Skræppebladet har spurgt, hvad Jesper Pedersen som formand ser som den største udfordring for Brabrand Boligforening. Hvad med beboerdemokratiet i fremtiden, og hvad er boligforeningens vigtigste rolle i dag? Betjenten og emeritus siger farvel Foreningsbestyrelsen siger i år farvel til to medlemmer, der har meddelt, at de ikke genopstiller. Det er den nu tidligere Gellerup-beboer, Lars Bro, der blev valgt ind i foreningsbestyrelsen tilbage i 2007, da han var kendt som sheriffen i Gellerup og også var blevet kåret til Årets Østjyde i Lars er i løbet af det seneste år blev gift og er flyttet til Hedensted. Han har derfor valgt at stoppe med arbejdet i foreningsbestyrelsen. Det andet medlem er en ægte beboerkæmpe gennem en tredjedel af et århundrede, Herman Nielsen fra Holmstrup, som i år gør alvor af tidligere års snak om at gå af. Herman mener selv, at det er i orden at gå på pension, efter at han har været aktiv i beboerdemokratiet i mere end halvdelen af sit liv. I alt 36 år har han været aktiv beboerdemokrat, i dag er han fyldt 72 år. Kampvalg om tre pladser Hvert år er der tre foreningsbestyrelsesmedlemmer på valg. Det tredje medlem er Lene Olm, der også er afdelingsformand i Odinsgården. Lene genopstiller til foreningsbestyrelsen og sin tredje valgperiode. Ud over Lene Olm opstiller også Hans Esmann Eriksen fra Sonnesgården. Hans har i de seneste par år været en aktiv suppleant i foreningsbestyrelsen, hvor han tidligere også har siddet som valgt medlem. Hvem der vælges ind Ifølge vedtægterne kan kandidater til foreningsbestyrelsen stille op, helt frem til selve punktet behandles på repræsentantskabsmødet. Skræppebladet har dog tilladt sig at skrive rundt til alle afdelingernes formænd for at høre, om de kender til kandidater, som overvejer at stille op. Og det gør foreløbig to yngre kvinder, som allerede har meldt deres kandidatur. Det er Tanja Bergstrøm fra Gellerupparken, der er formand for socialudvalget, og Maria Kahr Ovesen, der er formand i den nye afdeling Pilevangen i Solbjerg. Nedenfor ses kandidaternes svar omkring emner som Brabrand Boligforening og beboerdemokrati. Hvem der vælges ind i bestyrelsen, og hvordan repræsentantskabsmødet ellers forløber, kan læses i Skræppebladets juli-nummer. Ellers kan oplysningerne findes på boligforeningens hjemmeside, når repræsentantskabsmødet er afholdt. Navn: Jesper Pedersen 14 - Skræppebladet maj 2013 Hvad ser du som formand er den største udfordring for Brabrand Boligforening? Brabrand Boligforening står overfor flere udfordringer, den største, når vi ser bort fra Helhedsplanen for Gellerup Toveshøj, må det være udfordringen i at få renoveret vore ældste afdelinger, så de kommer på niveau med nybyggeriet. For sker det ikke, vil det med sikkerhed ad åre give afdelingerne udlejningsvanskeligheder, ligeledes vil det give en ensidig beboersammensætning. Udfordringen er også at gennemføre renoveringerne under hensyn til huslejen, den skal holdes på markedsniveau, ellers giver det også problemer. Hvordan ser du beboerdemokratiet i fremtiden? Fremtiden bringer også store udfordringer for beboerdemokratiet. Den største er formentlig den, vi allerede kæmper med, nemlig at kunne rekruttere beoerne til arbejdet, især de yngre generationer. Hvordan skal det så gøres? Ja, der er forsøgt mange muligheder, men jeg tror, at der, hvor der er størst mulighed, er der, hvor beboerne kan se tydelige frugter af især arbejdet i de enkelte afdelinger. Udfordringen er ligeledes at få flere beboere til at møde frem på beboermøderne, for det er jo ikke særligt demokratisk, at en stor del af beslutningerne på afdelingsmøderne bliver truffet af nogle få procent af en afdelings beboere, men det er jo et af beboerdemokratiets lodder. Hvad er boligforeningens vigtigste rolle i dagens Danmark? Jeg tror egentlig, at den vigtigste rolle er, at Brabrand Boligforening til stadighed optimerer standarden af vore boliger, bygger nye og tidssvarende boliger og hele tiden er på forkant med udviklingen. Brabrand Boligforening har ligeledes en stor rolle, sammen med hele den almene sektor, i at få tilpasset lovgivningen på en sådan måde, at det bliver mere attraktivt for kommunerne at satse på almene boliger. Når vi ser, at landets næststørste kommune, Aarhus, kun afsætter midler til knap 100 familieboliger om året, ja så er det jo ingenting, sammenholdt med den vækst, Aarhus har de næste 10 år. Her kunne det måske være mere hensigtsmæssigt, at det var staten, der fastsatte målene og styrede økonomien, for når alt kommer til alt, så er det jo økonomien, der styrer lige nu!

15 Navn: Hans Esmann Eriksen Alder: 65 år Uddannelse: Maskiningeniør Privat/familie/børn: Single, to voksne døtre Afdeling: Sonnesgården, afd. 22 Antal år som beboer i BB: 10 år Antal år som aktiv i beboerdemokratiet: 9 år Hvad vil du med Brabrand Boligforening? Brabrand Boligforening er en af de store foreninger i Aarhus. Dermed har vi en opgave med at vise nye veje til, hvordan en boligforening skal virke. Især har vi en opgave med at få vores ressourcesvage områder til at være attraktive for et bredere udsnit af den aarhusianske befolkning. Det er også vigtigt at vise, hvordan man laver energirigtigt byggeri. Endeligt mener jeg, at uddannelsen af de boligpolitisk aktive skal styrkes, således at de kan give et kvalificeret modspil til administrationen og dermed sikre en bedre boligforening, hvor beboernes stemme bliver hørt. Hvordan ser du beboerdemokratiet i fremtiden? En boligforening skal ikke styres af dens administration. Administrationen er hestene, der trækker vognen og sikrer, at vi kommer frem. Det er beboerdemokratiet, der styrer vognen. Et af de værktøjer, vi har til at formidle beboernes stemme, er Skræppebladet. Jeg har I de seneste tre år været aktiv på bladets redaktion. Hvad er boligforeningens vigtigste rolle i dagens Danmark? En boligforening er ikke alene bygninger, der er gode og tætte, det er også en ramme om beboernes liv, hvor de efter behov kan indgå i et større fællesskab. Dermed skal boligforeningerne være med til at skabe en sammenhængskraft i samfundet og sikre, at der ikke skabes arbejdsfrie gevinster på andres boligbehov. Tanja Bergstrøm Alder: 31 år Uddannelse: Socialrådgiver Gift med Rasmus, sammen har vi to børn Afdeling: Gellerupparken, afd. 4 Antal år som beboer i BB: 8 år til sommer Antal år som aktiv i beboerdemokratiet: 5 år Hvad vil du med Brabrand Boligforening? At bo i Brabrand Boligforening burde være lig med beboerdemokrati. Det mener jeg ikke er tilfældet, som tingene er nu. Det er vigtigt at inddrage beboerdemokratiet så meget som muligt. Og som jeg ser det i dag, kan der nemt strammes op på det. Hvis vi ikke fastholder beboerdemokratiet, vil Brabrand Boligforening have svært ved at gøre sig noget håb om, at beboerne bliver boende så længe som muligt. Jeg vil gerne være med til at forbedre beboerdemokratiet i Brabrand Boligforening. Være med til at skabe åbenhed i organisationen, således at tingene bliver sagt og kommer ud i lyset, og ikke bliver puttet i krogene eller fejet under gulvtæppet; sikre, at vi som beboer/afdelingsbestyrelser bliver informeret og inddraget i processerne. Hvordan ser du beboerdemokratiet i fremtiden? Jeg ser det som en vigtig del af det at bo i alment boligbyggeri. Derfor er det vigtigt, at der nu bliver lavet et godt (og forbedret) beboerdemokrati. Hvad er boligforeningens vigtigste rolle i dagens Danmark? At være et alsidigt, alment tilbud om en bolig til et bredt udsnit af befolkningen, uanset køn, race eller de økonomiske midler, folk måtte have. Derfor er det også vigtigt, at boligforeningen også slår et slag for de gamle afdelinger, på trods de mange nye og meget flotte afdelinger, der er kommet til de seneste par år og også kommer til de næste par år. Skræppebladet maj

16 Lene Olm Uddannelse: Indretningsarkitekt Privat: 3 børn Afdeling: Odingården, afd, 11 Antal år som aktiv i beboerdemokratiet: 8 år som formand for afd. 11 og medlem af foreningsbestyrelsen i 4 år Hvad vil du med Brabrand Boligforening? Jeg har altid interesseret mig for samfundsforhold, demokrati og samspillet mellem naboer. Mine mærkesager har altid været udvikling af boligforeningens beboerdemokrati og kulturen imellem folkevalgte og administration og drift. Disse tre ting er forbundet og drivkraften i boligforeningen. Hvis det ikke fungerer optimalt sammen og fungerer sammen indenfor de enkelte områder, så brænder motoren i foreningen sammen, og alle vores visioner, ønsker og drømme kommer på standby eller bliver måske aldrig til en realitet. Det er vigtigt, at folkevalgte bliver mødt med tillid, og at boligforeningens ansatte hjælper med til at løse de opgaver, som beboerne ønsker løst i deres afdelinger. Det er her, vi lever vores liv og det er vores hjem. Det sker oftere og oftere, at det er mennesker udenfor vores boligområder, der bestemmer, hvad der skal ske lige her, hvor vi bor, og vi ser tit, at det lykkes dem at sætte nærdemokratiet ud af kraft og indføre eller presse deres idéer igennem uden om os, der lever her til daglig. Jeg anser det som min fornemste opgave at støtte afdelingernes og beboernes ønsker, så længe de er inden for lovens rammer. Og at kæmpe for vores ret til at bestemme og udvikle os det sted, hvor vi bor. Mine mærkesager er desværre stadig aktuelle, både på samfundsplan, men også i vores egen boligforening, og det er grunden til, at jeg stiller mig til rådighed endnu en periode, hvis repræsentantskabet ønsker det Skræppebladet maj 2013 Maria Kahr Ovesen Alder: 30 år Uddannelse: Bygningsingeniør med speciale i energi og indeklima Privat: Gift med en maskiningeniør, har 3 børn mellem 3-9 år Afdeling: Pilevangen, afd. 30, Solbjerg Antal år som beboer i BB: 2 år - flyttede fra Andelsbolig i Århus C Antal år som aktiv i beboerdemokratiet: 2 år - formand for afd. 30 i 1½ år Hvad vil du med Brabrand Boligforening? Jeg vil videregive min viden inden for energi og indeklima fra min uddannelse som bygningsingeniør, så de ældre boliger kan få et bedre indeklima og mindre varmebehov. Give beboere med nyt energiudstyr den rigtige forståelse og forklaring på, hvordan det virker. Da jeg er ny i boligforeningen, vil jeg, hvis jeg bliver valgt, starte med at lytte og lave en liste over, hvad der virker, og hvad der skal gøre bedre. Det, jeg vil arbejde på med det samme, er bedre kommunikation og mere åbenhed. Boligforeningen er til for beboerne, og derfor skal alle beboere være medbestemmende på, hvad der sker i Brabrand Boligforening. Jeg mener, at de syv foreningsbestyrelsesmedlemmer i Brabrand Boligforening bredt skal repræsentere beboerne. Derfor er det vigtigt med en blanding af både alder, køn, erfaring med boligforeningsarbejde og personlige erfaringer. Jeg selv er repræsentant for ungdommen, kvinder og nye kræfter, og så er jeg fra en gift børnefamilie. Hvordan ser du beboerdemokratiet i fremtiden? Beboerdemokratiet virker efter min mening rigtig godt i afdelingerne. Dog kunne der godt være mere samarbejde afdelinger imellem, da mange opgaver, regler, problemer etc. er ens. Hvad er boligforeningens vigtigste rolle i dagens Danmark? At skabe gode boliger, alle har råd til, og muligheden for et skabe og vedligeholde et godt fællesskab i alle afdelinger.

17 Brabrand Boligforenings Fritidsforening SOMMERUDFLUGT - til Djurs Sommerland For Fritidsforeningens medlemmer med hjemmeboende børn afholdes sommerudflugten i år: Søndag den 26. maj Turen bliver arrangeret som en familieudflugt. Det vil sige, at billetter kun kan købes af voksne, ligesom børn og unge under 18 år kun kan deltage i følge med voksne. OBS: Hvis billetten ikke er købt hos Fritidsforeningen, KOMMER DU IKKE MED BUSSEN! Der kan ikke købes billetter på udflugtsdagen. Pris: Børn under 3 år gratis adgang. For børn fra 3 år og voksne er prisen kr. 130,-. Billetsalg for alle Boligforeningens afdelinger foregår på Gellerup bibliotek. Billetter kan kun købes på disse 3 dage: Torsdag den 2. maj 2013, kl Mandag den 6. maj 2013, kl Tirsdag den 7. maj 2013, kl AFGANGSTIDER Afdeling Tid Sted 1 og Udsigten v/garagerne 2 og Ingasvej 66, selskabslokalerne 4 og Bazar Vest, Edwin Rahrsvej 6,11,12 og Dagli Brugsen, Holmstrup 7,15,21,23 og Fælleshuset,Hasselhøj v/selskabslokalet, Hovedgaden Fælleshuset, Rødlundvej Borumtoften Højriisparken, Truevej Lyngbygaardsvej 37 B Fælleshuset, Sonnesgade Pilevangen 2,Solbjerg Der køres hjem præcis kl Med venlig hilsen BBF s bestyrelse Skræppebladet maj

18 Tre blokke rives ned 1. juni 2014 Tidsplan for starten af helhedsplan er på plads Af Marianne Stenberg, journalist i Brabrand Boligforening I Helhedsplanen er det aftalt at nedrive tre blokke i Gellerupparken for at give plads til Aarhus Kommunes nye kontordomicil og Bygaden. Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune har aftalt en tryghedsgaranti, der sikrer, at beboerne får tilbudt en bolig i området af samme størrelse og stand. Tryghedsgarantien trådte i kraft 1. september Nu kan Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune melde ud, at nedrivningen går i gang 1. juni Beboerne er lovet et års varsel. Orienteringen om nedrivning er givet på beboermødet i april. Det betyder, at beboerne i de tre blokke får en opsigelse inden 1. maj Opsigelser afleveres personligt til hver beboer af en medarbejder fra Brabrand Boligforenings administration. De tre blokke er: Blok A 11: Bentesvej Blok A 12: Bentesvej Blok A 14: Bentesvej Blok A12 og blok A14 skal nedrives for at give plads til Aarhus Kommunes kontordomicil. Blok A11 skal nedrives for at give plads til Bygaden fra City Vest til Bazar Vest. Tryghedsgarantien Beboerne i de tre blokke vil blive tilbudt en bolig i området af samme størrelse og stand som den, de bor i nu. Boligen følger standard for en velistandsat lejlighed. Det vil sige: Nyistandsatte vægge, lofter, gulve, døre og dørkarme uden ekstra huslejestigning. Beboerne får et spørgeskema, hvor de skal svare tilbage, hvilke ønsker de har til anden bolig. Det kan være, at de gerne vil flytte til en større eller mindre bolig. I det omfang det er muligt, vil boligforeningen søge at imødekomme ønsker. Hvis ikke det er muligt, vil beboeren blive tilbudt en lignende bolig. Der bliver givet to tilbud om anden bolig. Flyttefrist og flyttehjælp Sidste frist for at flytte er en måned før nedrivning. Beboerne i de tre blokke får en opsigelse fra Brabrand Boligforening på den nuværende bolig. Her står en dato for, hvornår beboeren skal være flyttet. Fra 1. september 2012 er beboere i de tre blokke blevet tilbudt flyttehjælp, hvor man kan få hjælp med at flytte fra et flyttefirma. Derudover dækker boligforeningen udgifter til flytning af fastnettelefon og internetopkobling. Beboerne i de tre blokke på Bentesvej vil sammen med opsigelsen få information om tryghedsgarantien, og der vil blive iværksat en større informationsindsats fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune for at orientere om nedrivningen og tryghedsgarantien. følg også med på vores blog skraeppebladet.dk/blog/ følg også med på Skræppebladet maj 2013