Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Transkript

1 Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt for vuggestuernes praksisbeskrivelser. I børnehaven har vi valgt at sætte fokus på spisesituationen. Vi har lavet et fælles mål men har lavet forskellige tiltag på de to børnehavegrupper. Vuggestuen: Konflikter og konflikthåndtering blandt de 0-3 årige børn i børnekulturen. Vi har i år valgt at sætte fokus på konflikter og konflikthåndtering i vuggestuegrupperne Andedammen og Lærkereden, da konflikter er en væsentlig del af børnekulturen blandt de 0-3 årige. Konflikter er en uundværlig og uundgåelig del af livet og er drivkraft for udvikling og læring i vuggestuen. En god dag i vuggestuen er således ikke en dag, hvor der ikke har været nogen konflikter, men en dag, hvor de konflikter, der opstår håndteres, og hvor parterne bliver klogere på sig selv og hinanden. Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. En konflikt er et begreb, der dækker over en uoverensstemmelse. Konflikter i vuggestuen opstår, fordi parterne vil noget forskelligt, eller fordi de misforstår hinanden. Små børn er styret af deres følelser, impulser og behov. De har altid et mål for det, de gør, det er ikke tilfældigt og umotiveret. Når børn i en konflikt eksempelvis slå og bider, er det ikke bevidst for at skade hinanden, men fordi de ikke har redskaberne til at løse uoverensstemmelsen på anden vis. En stor del af det pædagogiske arbejde i vuggestuen består af konflikthåndtering. Det er altid den voksnes ansvar at støtte børnene i deres konflikter. Vi kan ikke forvente at de 0-3 årige børn selv løser konflikter, da de endnu ikke udviklingsmæssigt er i stand til det. Hvis konflikter bliver grebet an på en anerkendende måde, styrker det børnene. Det vil sige, at vi skal møde børnene, der hvor de er og spejle deres følelser. Den voksne skal forholde sig undersøgende og tolkende i forhold til børnenes handlinger og motiver. Vi kan ikke nødvendigvis tilgodese alles behov, men ser behovsfrustrering som en vigtig læring. Det er den voksnes opgave at hjælpe barnet med handlealternativer. Det er vigtigt, at den voksne kan udvise rummelighed og forståelse for alle parter i konflikten, så ingen bliver tabere, men derimod kommer styrkede igennem. Følgende fortælling er et eksempel på, hvordan vi i praksis arbejder med konflikthåndtering :

2 På stuen i Andedammen befinder der sig 5 børn i forskellige aldre, samt voksen A. I det forreste rum sidder der 3 børn og leger. M på 21 mdr. løber lidt urolig rundt i det bagerste rum. A på 15 mdr. står henne ved vinduet med en skål i hånden (hun kan ikke gå endnu). M løber hen til hende og tager skålen fra hende, hun klynker lidt. Voksen A går hen imod hende. M kigger meget intenst på A og trækker hende i øret og i håret. Voksen A siger til M samtidig med at hun aer A på kinden. Vil du gerne sige hej til A?. Han kigger på hende og nikker. Han stikker hovedet helt hen til hende og siger ej. Voksen A spørger om de skal lave mad sammen. M nikker igen og A ser glad ud. Voksen A følger A hen til et lille bord. M og Voksen A henter nogle skåle, skeer og kopper som de bærer hen til A. M sætter sig ved siden af hende og giver hende en skål og en ske. Voksen A sætter sig overfor og leger med. Eksemplet viser, at den voksne starter med at træde tilbage og forholder sig undersøgende til M s motiv. Tilbagebevægelsen er en del af De tre pædagogiske grundpositioner : Frem-, til side- og tilbagebevægelse. Når vi træder tilbage, forholder vi os iagttagende og lyttende. Når vi træder frem, støtter og guider vi barnet. I Tilsidebevægelsen deltager vi aktivt med børnene. Vi ser efterfølgende, at A træder frem og tolker forsigtigt på M s handling og motiv. A byder ind med et handlealternativ. M føler sig set og forstået, idet at han nikker og følger hendes initiativ. Til sidst træder A til siden og følger børnenes leg. A formår i fortællingen at rumme begge børn på en positiv og anerkendende måde, så begge børn kommer styrkede ud af konflikten. Når vi arbejder med konflikter i vuggestuen, er vi opmærksomme på de tre niveauer i pædagogikken : - Relationer og kommunikation. - Organisering og struktur. - Fysiske rammer og indretning. Vi støtter børnene i deres relationer og samværskompetencer, så børnene bliver klogere på sig selv og hinanden. Ligeledes organiserer vi os ved at inddele børnene i mindre grupper, da vi herved bedre kan være nærværende og støttende i forhold til børnenes alder, behov og udvikling. Under forløbet blev vi også opmærksomme på, hvorledes indretningen på stuerne har indflydelse på konflikterne. Vi har derfor valgt at indrette os således, at der er et roligt og trygt område for de yngste, mens de ældste får rum til udfoldelse og fordybelse efter deres behov. I det følgende eksempel har den voksne valgt at samle tre jævnaldrende drenge, for at skabe mulighed for nye legerelationer. Vi bruger et rum, som er indrettet til de ældste børn, med bl.a. biler, lego og togbane. Børnene : B(2,8), O(2,8) og L(2,9) leger med biler. Voksen : H B finder på at køre sin bil op over Elefanten (Bobles), som ligner en bro.

3 L kigger på B og gør derefter det samme. Han kører også sin bil over broen. Men han kører sin bil ind i B s bil. B holder fast i sin bil og siger Lad vær! til L. L bliver ved med at skubbe til B s bil. B bliver vred og råber igen Lad vær! til L. H sætter mig hen til drengene og siger til L : Jeg kan se, at du kører ind i B s bil. Han vil ikke have det. Er det fordi du også gerne vil køre på broen? L nikker og siger Ja. Jeg siger : Prøv at se, du kan også være her, du kan køre her! L kører sin bil over broen ved siden af B. B observerer ham. Er lidt på vagt. Da L har kørt sin bil over broen, går han videre til noget andet. B leger videre. I dette eksempel er den voksne tæt på drengene, hvorved det er muligt at afkode børnenes adfærd og signaler og derved støtte dem i at skabe relationer. Der er mulighed for at guide dem i deres leg og konflikter, ved at det er en lille gruppe af børn i et afgrænset rum. De mål vi har arbejdet udfra og fortsat vil fokusere på er følgende : - At styrke børnenes samværskompetencer - At styrke børnenes legekompetencer - At styrke børnenes sociale kompetencer - At styrke børnenes personlige kompetencer Vi vil i tiden fremover fortsat fokusere på at skabe udviklende læringsmiljøer, som fremmer de 0 3 åriges kompetencer på de nævnte områder. Vi vil fortsat møde børnene på en positiv og anerkendende måde, ligesom vi i arbejdet med konflikterne børnene imellem, vil benytte os af pædagogikkens 3 grundpositioner. Vi mener, at den øgede opmærksomhed på konflikter og konflikthåndtering i vuggestuen har været med til at reducere og kvalificere konflikterne imellem børnene. En stor del af det pædagogiske arbejde i vuggestuen består af konflikthåndtering de fylder meget i børnekulturen og indeholder, som nævnt, megen læring. Konflikter i vuggestuen er et udtryk for børnenes livsappetit og nysgerrighed, og vi skal se dem som noget positivt. Vi, som pædagoger, skal hjælpe, støtte og prøve at tolke børnene, hvilket ikke altid vil lykkes. Vi vil ofte komme i tvivl om, hvorvidt vi har forstået en konflikt rigtigt. Men tvivl er produktivt. Den medfører refleksion og undring og er med til at udvikle vores pædagogiske kompetencer. Vi skal, i vores arbejde, altid have børneperspektivet for øje have respekt for børnenes følelser og huske at det, i sidste ende, altid er den voksnes ansvar, hvorledes børnene kommer igennem konflikterne.

4 Børnekultur (Bondestuen). Før målbestemmelse: Beskrivelse af spisesituation ved start af madordning, tors. d. 4 okt Børnene spiser inddelt i storegruppe, mellemgruppe og lillegruppe. De er dog ikke mere inddelt end at børnene gerne må sidde mixet imellem grupperne ind imellem. Vi har pt. 26 børn på Bondestuen, der er for nyligt startet 4 nye børn til lillegruppen (2.8-3 årige)i dag er vi 2 voksne under spisesituationen.der er derfor ikke voksne ved alle bordene. Vi vurderer at lillegruppen og mellemgruppen har brug for de voksnes hjælp i dag. Storegruppen får derfor ansvaret for selv at spise i dag, hvilket vi de gør en del pt. Store gruppen er placeret i rummet ved siden af. I dag får de rugbrød som er smurt. Når alle har en mad begynder børnene at spise- for nogle af børnene ses det at de spiser meget hurtigt. Madfadene står på bordet. Børnene styrer selv hvornår de tager den næste mad. De kalder på madfadet fra den ene ende af bordet til den anden ende. Der er uro på stuen. De voksne har svært ved at nå at få spist deres medbragte mad, da en del af børnene kræver guidning eller hjælp fra en voksen. Nogle af børnene vender og drejer sig på stolen, sidder uroligt og andre har travlt med sidemanden. Der snakkes højt. Vi oplever at børn fra storegruppen ofte kommer ind og klager over hinanden eller blot for at hente mere mad. De får guidning fra en voksen som så fjerner opmærksomheden fra de andre børn. Målbestemmelse: På et fælles stuemøde (børnehavegrupperne) i starten af 2013 besluttes målet. Målet : De 3 åriges spisesituation. De skal vise hensyn og vente på tur. (Bondestuen har valgt ved rugbrødsspisning) Iagttagelser laves i marts for begge børnehave grupper. Tiltag: Vi vælger faste pladser til børnene. Vi fjerner madfadene fra bordet når børnene har taget mad. De får 3 madder til at starte med. Vi har en fast voksen ved lillegruppen. Vi vil lade børnene vente lidt på hinanden inden børnene får næste omgang mad. Vi lader stadig små skåle med grøntsager stå på bordene. Iagttagelse marts Børnene sidder inddelt ved bordene og på deres faste plads. Alle borde har i dag en voksen ved hver deres bord. Maden står ikke længere på bordene bortset fra en grøntsagsskål. Børnene beder et andet barn i nærheden om grøntsagerne såfremt det ønskes. Der fornemmes mere ro på stuen. De voksne spiser nu deres medbragte mad sammen med børnene. De voksne har et overblik. Storegruppen kommer ikke og forstyrre de voksne ved mellem og lillegruppen da den faste voksen ved storegruppen er i deres nærhed til at guide og hjælpe. Evaluering: Siden læreplanens start har der været en ændring i børnegruppen. Nogle af de gamle store er begyndt i skole og vi har rykket de kommende storegruppebørn ind til storegruppebordet. Lillegruppen sidder ved et bord hvor vi ved der er fast voksenbemanding.

5 Vi har taget højde for børnenes placering ved bordene. Et eksempel på et 3 årigs placering. Pige 3 år, vendte sig før ret ofte på sin stol for at se til det andet bord på stuen.hun er nu placeret så hun har frit udsyn til hele stuen og ikke længere sidder med ryggen til det andet bord.dette barn har nu opnået mere ro til at kunne spise. En anden ændring i placering har feks. været at vi har skilt et vennepar ad, da deres spisekontakt var uhensigtsmæssig og uholdbar iforhold til dem selv men også i forhold til de andre børn på stuen. Det at vi har fjernet fadene fra bordene, har gjort at børnene dels kan koncentrere sig om sit spisen samt at de nu kan sende maden stille og roligt rundt imellem dem. Børnene har ikke længere travlt med at få spist sin opøste mad for at opnå næste mad eller for at holde øje med sidemandens portion. Ved at vi har valgt at børnene får 3 madder fra start og det at de gerne må vente på hinanden til næste mad, opnår vi at nogle af vores børn faktisk når at mærke at de måske er mætte efter de 3 madder. Før nåede de op på 5-6 madder før de måske mærkede at de var mætte. Ja, nogle gange var det de voksnes vurdering hvorvidt de var mætter eller ej. Der er nu mere ro til at grøntsagsskålen kan gå rundt blandt børnene uden der bliver kaldt på skålen. Børnene virker nu mere opmærksomme på hinanden og kan vente på tur. Generelt har vi skabt mere struktur og rammer omkring spisningen. Så de igennem dette bedre kan vise hensyn til hinanden og vente på tur Børnekultur (Slyngelstuen) Før mål bestemmelse: Beskrivelse af spisesituation ved start af madordning, torsdag d. 4 oktober De ældste drenge spiser i gangen, de mellemste og de store spiser ved det lange bord og de yngste ved det lille bord. Der sidder en fast voksen ved hvert bord og børnene har ikke faste pladser. Vi har pt. 26 børn. De store øser selv op og sender maden rundt. De små og mellem har svært ved at øse op og sende rundt da skålene er varme og tunge. Rugbrødsfadet er lang tid om at komme rundt da det er stort og der er kun er et enkelt fad til hvert bord. Børnene kæmper om at komme først til fadet så de kan få den mad de helst vil have. Nogle børn propper munden, for at få den næste mad inden fadet er tomt. Personalet har travlt med at hente mad i køkkenet og er derved ikke nærværende ved børnene. Målbestemmelse: På et fælles stuemøde(børnehavegrupperne)i starten af 2013 besluttes målet. Målet: De 3-åriges spisesituation. - De skal vise hensyn og vente på tur. (Slyngelstuen har valgt ved rugbrødsspisning) Iagttagelser laves i marts for begge børnehavegrupper. Tiltag: Vi har valgt faste pladser til børn og voksne. Vi har aldersinddelt børnene ved bordene.

6 Børnene får lov til at tage 2 rugbrødsmadder fra fadet. Grøntsagerne står på bordene i små skåle. Vi har fået fade /skåle på bordene. Iagttagelse april Børnene bliver kaldt ind til at vaske hænder, hvorefter vi samles i rundkreds. Efter at have sunget et par sange, går en voksen ind for at dække bord med to børn. De andre snakker videre eller synger sange i rundkredsen. Der bliver sagt værsgo og de voksne siger feks. "dem som sidder i gangen må finde deres drikkedunke og lidt efter dem som sidder ved Charlottes bord, må finde deres drikkedunke. En del af de 3-årige børn har svært ved at huske hvor ved bordet de skal sidde. Når alle er på plads og vi har sunget mad sangen, begynder børnene at tage mad over på tallerknen og sende fadet med rugbrød rundt og bagefter skålene med grønsager. Når et barn har spist sine madder og ikke kan nå fadet, spørger det de andre børn, om de vil sende fadet rundt. Evaluering: Vores børnegruppe har i perioden ændret sig. Vi havde i starten mange store gruppe børn, som nu er startet i skole. På nuværende tidspunkt er det de 3-årige børn som udgør den store børnegruppe på Slyngelstuen. Derfor valgte vi at give børn og voksne faste pladser ved bordene. De 3-årige sidder sammen ved det lange bord med 2 faste voksne. De 4-årige sidder med en fast voksen ved det lille bord, og de 5-årige sidder alene i gangen. Det har givet mere ro under spisningen for både børn og voksne at alle starter på en gang og at der er mere mad på tallerkenen fra starten. Der er kommet flere skåle/fade med grøntsager og rugbrødsmadder på bordet og børnene er blevet gode til at bede andre om at sende skålene/fadene videre. Generelt har vi nu fået en børnegruppe som er blevet meget opmærksomme på hinanden under spisningen. Vores tiltag har givet ro og tid til hygge og nærvær med børnene under spisningen. Peter Aage Gårdens garderobepædagogik (Praksisbeskrivelse fra 2004) Evaluering af gammelt hverdagslivstema, garderoben: Vi har i år valgt at evaluere på livet i garderoben, der er et hverdagslivstema fra Tilbage i 2004 besluttede vi at sætte fokus på selvhjulpenhed i forbindelse med af - og påklædning i garderoben. Vi ville give børnene et medansvar i forhold til selv at få tøj på, og i forhold til at hjælpe andre. Vi mente, at ved at børnene lærte at klare noget selv, blev deres selvværd styrket. Samtidig mente vi, at det sociale samvær styrkedes ved, at børnene hjalp hinanden. Når vi ser på livet i garderoben i 2013, oplever vi generelt, at børnene er rigtig gode til at selv at tage tøj på samtidig med, at vi tit ser, at børnene uopfordret hjælper hinanden. Selv små børn der knap nok kan tage deres eget tøj på, tilbyder jævnligt deres hjælp til et andet barn. Vi mener, at dette sker, fordi vi som personale stadig har fokus på det og arbejder målrettet med selvhjulpenhed. Det har været et vellykket hverdagslivstema, da det er blevet en implementeret del af vores pædagogik.