hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk"

Transkript

1 198. IV. DEPRESSIONERS INØDEGÅELSE lo hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk funktion med sit eget ikke ubegrundede rationale, og selv om depressioner, hvis de endelig skal betragtes som sygdom, er en meget benign lidelse, der ikke alene helbreder sig selv, men returnerer den depressive helt uden men, så vil de fleste depressionsvulnerable sikkert gerne være fritaget for denne arkaiske fænotypereaktiono SpØrgsmålet er så, hvad man kan stille op for at forhindre den og dens følgero SpØrgsmålet må stilles i too Hvad kan man gøre for at bryde eller lempe igangværende depressive forløb? Og hvad kan man gøre for at forebygge den depressive reaktions udløsning? Endelig bør man tilføje spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at mindske drop-fobiens uhensigtsmæssige konsekvenser i normaltilstanden, for selv om disse konsekvenser måske ikke er så pittoreske som den blomstrende depressions, så er de på sin vis depressionsvulnerabilitetens største og mest langvarige uhensigtsmæssighedo 2o om behovet for information Præsenteret for en kørende depression er det første man bør gøre at fortæqle den depressive, hvad det handler om, så han ikke

2 199. tvinges til selv at digte en forklaring op-med den risiko for absurde og meningsløse ttforståelsesmodeller", som depressionslitteraturen kan berette så righoldigt orne Den depressive har nemlig brug for en forståelse, fordi det er meget psykologisk forstyrrende, at der sker noget med en, som man ikke ved, hvad ero Især hvis man forud for depressionen har v.æret den typiske veltilpassede, velkontrollerede og emotionelt stabile depressionsvulnerableo Måske kunne man forestille sig, at sundhedsvæsnet udgav en pjece til alle førstegangsdepressive, det kunne være et godt supplement til psykofarmakasno Endvidere er det måske formålstjenligt at anbefale den depressive ikke at slås mod depressionen, ikke prøve at tage sig sammeng men snarere at tillade sine fysiologiske reaktionero Der er to årsager hertilo For det første kan den depressive ikke afbøde depressionen ved at tage sig sammen, sandsynligvis kun forværre den, fordi den i forvejen er resultatet af utilstrækkeligheden af selvkontrollerende adfærd; for det andet vil den lange serie af nederlag,en sådan anti-depressionskarnp uværgerligt må medføre, bidrage til den depressives tab af selvtro, hvad der intet formål tjenero Yderligere bør man nok informere den depressives nærmeste på samme fyldestgørende måde, som man informerer den depressiveg fordi deres naturlige og velmente baksen med den depressive for at få ham til at holde op med at være så fortvivlet, deres forsøg på at opmuntre, fornøje og kvikke ham op, kun forværrer den depressives fortvivlelse, hvilket i sidste ende meget vel kan føre til de sociale relationers disruption, hvilket ingen kan være tjent medo 3o hvad man har Den depressive reaktion medfører som tidligere beskrevet et betydeligt fald i individets reinforceringskapacitet, endvidere er den ikke karakteriseret ved et certicalt forløb, men ved processer i primitive hjernedele, der er hinsides bevidsthedsprocessero Dette betyder, at den er temmeligt hermetisk lukket for psykologisk påvirkningo

3 Dette betyder ikke, at den depressives totaltilstand ikke kan påvirkes psykologisk, den. kan foekso forværres, men det betyder, at den del af totaltilstanden, der er den depressive reaktion, hverken kan bedres eller forværres fra psykologisk hold i en udstrækning, der er værd at nævneo Der er en enkelt undtagelse fra denne regelo Hvis den depressive pnæsenteres for en situation, der er så ekstremt konfliktudløsende, at den ikke kan suges op af den depressive reaktion, den fylogenetiske "gå-død"-reaktion, der principielt er et passivitetsforsvar, hvilket medfører, at bracingen ikke kan holde den fasiske emotionalitet, der udlades med en intensitet, der adfærdsmæssigt fører til, at den depressive går amok eller flygter i sanseløs panik, så vil den depressive tilstand kunne "blæses åben 11 for en tid (foekso et par døgn), i hvilken personen er ved fuld kapaciteto Man kan forestille sig, at den arkaiske stop-reaktion trods alt er konstrueret sådan, at den kan brydes, når predatoren sætter tænderne i dyreto Bortset fra en sådan påvirkning, der vanskeligt kan administreres terapeutisk, er den fysiologiske depression kun tilgængelig gennem påvirkninger, der er rettet mod dens fysiologiske grundlag o Elektrokonvulsivt chok er antageligt den eneste påvirkning, der permanent kan afbryde den endogene depression, dog ikke i alle tilfældeo Denne metode er udsat for megen kritik, fordi man for det første ikke rigtig ved, hvad det egentlig er der sker, for det andet fordi den ihvertfald tidligere er blevet bragt i anvendelse ved en række tilstande, hvor det ikke har forekommet ekstremt velmotiveret for at sige det pænto At kritisere denne behandlingsmetodes anvendelse ved svære depressioner er imidlertid forfejlet, da det er den eneste depressionsafbryder, man kender, og da dens bivirkninger næppe kan blot tilnærmelsesvis sidestilles med den dybe depressions grusomhedo PS-deprivation kan ligeledes 11 afbryde" depressionen" men virkningen heraf er begrænset til den søvnløse periode, hvorefter depressionen genetablerer sigo Om længerevarende, subtotal

4 2ol.. PS-deprivation kan afbryde depressionen permanent vil vise sigo Mon ikke effekten af denne behandling, der på sin vis efterligner de PS-disruptive antidepressiva, vil være af nogenlunde samme karakter som disses? De antidepressive psykofarmaka er så den sidste og hyppigst anvendte mulighedo Det drejer sig om MAO-hæmmerne og de tricykliske, som vi tidligere har omtaltø De letter depressionens dybde, men de afbryder den ikke, og de afkorter den næppe med en dago Endelig kan i forbindelse med de biokemiske præparater nævnes lithium, der ved kronisk indtagelse kan interferere med stemningsregulationens biokemiske grundlag, hvorved mani og depression kan forebyggeso Dette er, så vidt jeg ved, udtømmende, og det vil sige, at hvis man viger tilbage for at ordinere den noget drastiske ECTbehandling, så har man ingen midler til at afbryde en depression med permanent virkningo Hvis man endvidere viger tilbage for den næsten lige så drastiske permanente lithiumforgiftning, så har man heller ingen midler til at forebygge depressionero Alt i alt er det et held, at de kan forvinde sig selv, og gør deto 4o hvad man kunne forestille sig Mens jeg er temmelig sikker på, at depressioner under fuld damp er psykologisk utilgængel~ge, så må det imidlertid være muligt at udtænke psykologiske apptoacher, der kan forhindre deres udløsning, da denne udløsning er psykologisko Det første man må gøre, hvis man vil forhindre depressionsudløsningen, er at identificere den depressionsvulnerables mest potente udløsereo Eller med andre ord, man skal identificere de konflikter, der til sidst medfører depressionens udløsning,. Samtidig kunne man så gøre op med den forestilling, at depressioner ikke er svar på molære miljøpåvirkninger, men er forårsaget alene af skæbnens lunero Selv om depressive vil have en tendens til at holde deres problemer for sig selv, det ligger i deres måde at klare konflikter på, "to brace rather than to burstttø så vil de dog i

5 2o2ø langt de fleste tilfælde sikkert kende dem. Dette betyder dog ikke, at de sætter disse konflikter i relation til deres depression, for det gør de næsten med sikkerhed ikke, dels fordi denne starter så "snigende" og relativt ubemærket for en ukyndig {og hovedparten af alle depressive er som førstegangsdepressive ukyndige), dels fordi den i den fase, der befordres til lægen, er fuldstændig renset for konflikt. Ikke alene indeholder den ingen konflikter af unormal art, men selv de konflikter, der trods alt fandtes forud for depressionen, forsvinder også. Disse forhold kunne måske antyde, at det er temmeligt umuligt at få hold på disse udløsende psykologiske konflikter, men det er slet ikke tilfældeto Foekso dukker konfliktstoffet op i en forbløffende uroaskeret form i en periode i den depressive indfase umiddelbart forud for overgangen til den depressive midtfaseø Nu møder den depressive ganske vist først hos terapeuten, når han er inde i den depressive midtfase, der er gennemført konfliktfri, men på grund af depressionens symmetriske forløb, der rager helt ud i indfase og udfase, så vil konfliktstoffet med sandsynlighed dukke op igen på et tidspunkt i den depressive udfaseo Det vil sige, at hvis man beder den depressive være opmærksom herpå og gøre rede for det, når det sker, så har man den udløsende konflikt på et fad så at sige. At man skal vente til udfasen, gør jo ikke så meget, da man alligevel ikke kan arbejde psykologisk med depressionen, før den er overståetø Den blotte identificering af det depressionsudløsende konfliktstof gør næppe nogen forskele Der sker ingen genoplevelse af et traume, der løser konflikten forever. Konflikterne er indlærte og kan kun angribes gennem nyindlæring. Denne nyindlæring kan sigte 11 højt eller lavt". Den depressive reaktions højeste neurale niveau er det lirnbiske system, men mellem verden og det lirnbiske system er cortex indskudt, og dette corticale filter spiller en stor rolle i fastlæggelsen af meningen i den afferente stimulering fra verden, og har således også noget at skulle sige med hensyn til definitionen af et dropø Det skulle således være muligt verbalt at bearbejde den depressives kognitive univers i en retningp der er mere rimelig og

6 mindre drop-inducerendeo En ting man imidlertid skal være opmærksom på erp at den åbne realisation qf konfliktstoffet sikkert vil tendere til at Øge drop-fobien og dermed depressionsvulnerabiliteteno Men det er den depressives vilkårp at alle psykologiske bestræbelser rettet mod en omvurdering af konfliktudløseren vil være kontra til hans passivitetsforsvar og Øge drop-fobieno Den kognitive metode er sikkert ret omstændeligp og det vil måske indledningsvis V<ære svært at få den depressive til at samarbejde helhjertetp fordi det strider mod hans uvillighed til at være åben om konfliktstorp men det skulle vel være teoretisk muligto Da depressivep som vi bliver ved at gentagep endvidere er veltilpassede og rationellap så kan man bruge en rationel og kognitiv approach som et første skridt mod andre metoderp for fobier lader sig næppe rykke op med rode endsige beskære ved samtaletarapip hvorfor man nok ikke skal forvente sig for meget af kognitive omstruktureringsforsøgo Depression er jop når det kommer til stykketp ikke en tænkeforstyrrelse men en handleforstyrrelse o Da det karakteristiske ved det depressive forsvar er passiv avoidance, hvor de passive stemningsreguleringer på bekostning af aktive fasiske emotionelle er et enkelt eksempel, kan man således tænke sig den mulighed, at man ud fra et kendskab til de udløsende konflikter kunne lære den depressive at forholde sig mere aktivt hertil~ Det vil sigep at man kunne forsøge at afbetinge den passive avoidanceo Dette er at sigte 11 lavtn, men det vil også sigep at sigtet peger på den depressive reaktion.., 5o den depressive reaktion og passiv avoidance I det hele taget er der mange grunde til at undersøge såvel det depressive forsvar i normaltilstanden som selve den depressive reaktion ud fra studiet af passiv avoidance, idet en sådan kobling givetvis vil kunne belyse såvel depression som almindelig passiv.avoidanceo Den fysiologiske depressionsforskning vil således sikkert kunne sige et og andet om den fysiologiske

7 2o4o mekanik bag passiv avoidance~ idet der, som Averill (1968) har gjort opmærksom på~ er mange lighedspunkter mellem den adfærdsmæssige undertrykkelse, den fysiologiske agtitation og de affektive forstyrrelser ved passiv avoidance og depressiono Seligman (1974) har foretaget en større række eksperimentelle undersøgelser med hunde, hvor han betragter hundenes adfærd på en bestemt type aversiv påvirkning som en slags depressionsmodel, som han kalder indlært hjælpeløshedo Seligman udsætter sine hunde for elektrisk chok i en shuttlebox efter et indledende advarselssignal, hvorefter hundene i begyndelsen udviser escapeadfærd, dvso de flygter fra shuttleboxens chokkammer (en shuttle-box er en kasse med to kamre med en åbning imellem, hvor dyrene efter et varselssignal bliver påført straf, hvis de ikke inden et bestemt tidsrum er undveget ind i det modsatte kammer) som følge af chokket, senere i den eksperimentelle serie udviser de imidlertid aktiv avoidanceadfærd, dvs. de flygter fra chokkammeret som en følge af advarselssignalet1 der går forud for chokketo Disse hunde udgør Seligmans kontrolgruppe. Eksperimentalgruppen er forud for shuttle-box-træningen, som den er beskrevet ovenfor, imidl~rtid blevet udsat for en serie uundgåelige chok uden for boxen. Dette medfører, at eksperimentaldyrene ikke lærer at flygte fra chokkene i shuttleboxen, men troligt tager imod dem, hvilket er i klar kontrast til kontrolgruppens adfærd. I forhold til kontroldyrene udviste eksperimentaldyrene to former for adfærdsmæssig mangel: l) de havde langt mindre grad af aktivitet, dvs. en langt mindre operant adfærd, hvorfor de langt sjældnere "kom tiln at undslippe chokkene; 2) endvidere lærte de ikke noget af de tilfæqde, hvor de faktisk undslap chokket. Det vil sige, at de udviste såvel den blokerede eller reducerede adfærd som den nedsatte reinforcerings- eller indlæringsevne6 der er karakteristiske træk ved depression. Alle6 der har lavet shuttle-box-forsøg ffied dyr, kender denne r.eaktion6 idet der altid er et eller flere dyr, der "opgiver at lære noget" og i stedet sidder helt stille, sammenkrøbet

8 2o5a og stive af skræk, sådan ser det ud, og tager imod stød efter stød, til eksperimentatoren forbarmer sig over dem og tager dem uda Indsætter man påny sådanne dyr i efterfølgende serier, så vil de med stor sandsynlighed gentage denne "frysen 11 1 som man plejer at kalde det. Seligman har endvidere vist (ibidem), at hvis rotter udsættes for serier af uundgåelige chok, så udviser de større anorexia, vægttab og noradrenalinfald end rotter, der udsættes for undgåelige chok. Hertil kommer, at Seligman i pilotforsøg har fået resultater, der synes at vise, at anti-depressiv psykofarmaka kan bryde den indlærte hjælpeløshed hos hunde. Alt dette tyder på, at disse reaktioner hos de chokpåvirkede hunde er depressive eller meget lig. Det, der interesserer os i denne forbindelse, er imidlertid, at det har vist sig næsten umuligt at bryde den indlærte hjælpeløshed hos hundene og få dem til at udføre en mere hensigtsmæssig adfærd. Efter en række forskellige procedurer, der alle mislykkedes, viste det sig, at den eneste måde den indlærte hjælpeløshed kunne brydes på var, at der blev bundet en snor i hunden, hvorefter den med magt blev trukket ud af chokkammeret, når advarselssignalet lødo Dette skulle gentages mellem 2o og 5o gange før, det var effektivt, dvs. før hunden selv var villig til at forlade chokkammeret på det relevante signal. Vores forestilling er den, at præsentationen af nær-potente drop-udløsere hos depressionsvulnerable medfører det depressive forsvar og, at dette forsvar forhindrer, ligesom ved Seligmans hunde, at den depressionsvulnerable kan udføre en mere hensigtsmæssig adaptiv og aktiv adfærd, der ved at cope med konfliktsituationen måske kunne have forhindret dens acceleration. Hvis man i stedet for det depressive forsvar, den passive avoidance, kunne formå den depressionsvulnerable til at handle aktivt, så kunne man dermed måske undgå ophobningen af konfliktpres, f.eks. målt i bracingsintensiteten forud for den depressive reaktion, der er medvirkende årsag til UdlØsningeno Nu er den depressionsudløsende situation næppe så overskuelig for en iagttager som Seligmans forsøgsdesign, men med et

9 kendskab til de potente udløsere, som man kan få fra indfasens og dermed udfasens sandsynlige perseverative konflikttænkning, så har man faktisk "shuttle-boxens advarselssignal"., Nu kan man næppe opnå noget ved at trække den depressionsvulnerable rundt ved en snor, alene af den grund, at det ville være uklart, hvor man skulle trække ham hen, for den copingadfærd den depressionsvulnerable skal lære at udføre er ikke simpel flugt, derfor må man finde på noget andet., Når hundene bliver trukket ud af chokkammeret med magt, så er de sådan set ikke aktive, men selv den pseudo-aktivitet, det er at blive slæbt, medfører ved tilstrækkelig gentagelse~ at hundene kan overtage pseudo-aktiviteten og blive selvaktive. Det er givetvis ligeså svært at formå den passivt avoidende depressionsvulnerable til at forholde sig aktivt til sine advarselssignaler, men så må man finde en pseudo-aktivitet, der ved tilstrækkelig gentagelse kan føre til selvaktivitet, der aktivt kan aflaste det depressive forsvar, eventuelt afbetinge den passive avoidance ved at demonstrere den ubegrundet eller ihvertfald mindre begrundet., Det man kunne gøre var at lave et tr.æningskursus for depressionsvulnerable, hvor man præsenterede dem for først svage udløsere uden for de potente udløsningsområder, siden måske stærkere udløsere, og samtidig tvang dem gennem sproglige ordrer til at foretage en aktivitet rettet mod udløseren, som man finder instrumentel. UdfØrelsen af den beordrede aktivitet er pseudo-aktivitet med sproget som reb., FØrst vil denne aktivitet udføres helt overfladisk og sikkert under ledsagelse af megen displacementaktivitet til afledning af frygten såsom latter og vittigheder, men med den fornødne gentagelse under kommando (regulær drilling som under soldateruddannelse l vil den langsomt kunne blive selvaktiv, og således også bringes til anvendelse uden for træningssituationsno Hos hunde sker en sådan overtagelse ar den pseudo-aktive adfærd sikkert, fordi den aktive forholden sig i sidste ende medfører et fald i organismens frygtdrive og dermed virker positivt reinf'orcerende~ selv om aktiviteten i begyndelsen er kontra til situationens massive

10 2o7o frygtindhold og derfor yderligere frygtudløsendeo Dette gæ1- der også for mennesker, men herudover vil overgangen fra pseudo-aktiviteten til selvaktivitet endvidere faciliteres af internaliseringen af trænerens sproglige kommandoer, idet menneskets relative adfærdsplasticitet netop skyldes internalisering af sproglige ordrer i barndommen, hvad der medfører en vis cortical autonomi over det lirnbiske system., Udviklingen af denne aktivitetsindlæring vil medføre, at den depressionsvulnerable i stigende grad bliver i stand til at imødegå drop-fobiens trusler på en aktiv måde., En sådan aktivitet vil udlade megen fasisk emotionalitet og selv om den er under "fremmed kontroln og ikke limbisk, så konstituerer den en slags driveaktivitet, hvilket igen betyder, at skævheden mellem akkumuleret drive og drive forbrugt til adfærd bliver mindre, hvilket vil mindske, eventuelt forhindre den homeestatiske drivenedregulering, der er den egentlige depressiono Hermed ophører den depressionsvulnerable sikkert med at være emotionel.stabil og bliver hermed også mindre veltilpasset, men man kan jo ikke have alto Endvidere er det klart efter denne fremstilling, at denne veltilpassethed og erno-stabilitet på trods af dens store kapacitet for social udfoldelse ikke er et ubetinget gode, idet den er udtryk for en massiv kontrol på fobi og latent emotionel ustabilitet og således nærmest at betragte som en mental forstyrrelseo Endvidere forhindrer den, at drop-fobien kan reduceres og det er drop-fobien, der er grundlaget for hele misereno 6o depression og biofeed-back Hvis vi går endnu en tak lavere, er en anden måde, som den depressive reaktion eventuelt kan forhindres på, at bringe dens fysiologiske triggering under voluntær kontrol, dvso neocortical., Jeg tænker her på biofeed-backø Hvis man kunne finde en fysiologisk variabel, der både var måleligt lettilgængelig og som var nødvendig for udviklingen af den depressive reaktion, så kunne man ved hjæ[p af biofeedbackindlæring måske bringe den under voluntær kontrol og derved forhindre den.,

11 Whatmore har selv foreslået, at bracing via myografi på den måde måske kunne styres, og depressioner derved forhindreso Dette skyldes naturligvis hans forestilling om, at depressionen skyldes udmattelse pøgoao dysponesis, hvilket vi ikke var enige i, idet vi mener, at dysporresis skal modvirke depressive reaktionero Om depressioner derfor kan modvirkes ved, at bracing via biofeed-back forhindres er derfor ret usikkerto Bracing er den depressionsvulnerables primære forsvar mod drop-udløsningen, uden denne reaktion kan den depressionsvulnerable derfor meget vel være dårligere stilleto Det svarer lidt til det forhold, at hvis folks muskulære spændinger fjernes gennem afspændingsterapi, så kan det medføre manifeste psykiske forstyrrelser hos stabile personer, der før kun havde muskelproblemere Og myoser er nok at foretrække for psykosero Blot at fjerne bracingen er derfor næppe gunstigt, men man kunne måske lade en sådan procedure indgå i ovennævnte omskolingskursus, hvor passiv avoidance blev udskiftet i en vis udstrækning med aktiv, fordi bracingen fungerer som fysiologisk passiv avoidance i modsætning til udladningen af fasisk emotionalitet, der virker som aktive Vi må nemlig huske, at når bracing kaldes en forherende respons, så er den jo i virkeligheden en blokering af netop flugt- og angrebsadfærd, når stimuli fra omverdenen begynder at indikere fareo Dette er meget hensigtsmæssigt, fordi det forhindrer, at dyret farer omkring ved mindste ydre foranledning, og samtidig sikrer det, at den aggressive adfærd, når det er helt optimalt, kan udløses intensitet og præcision enten i kamp eller flugt. sammen det lirnbiske systems værko med voldsom Det er alt- Men den depressionsvulnerable har ingen glæde af denne kamptonus, der har fænomenologiske såvel som kognitive følger, fordi han kommer kun i kamp, når han spiller skako Bracing er derfor her alene en blokering af mindre påvirkningers udløsning af emotionel coping, der i litteraturen betragtes som emotionel ustabiliteto Det er her klart, at hvis den depressive havde et adfærdsrepertoire, der kunne styre de mindre emotionelle udladningers forløb, så ville disse være mere gunstige

12 2o9c og hensigtsmæssige for individet end bracingens erno-stabilitet, fordi de kunne afbøde og reducere drop-fobien snarere end begrave den. Det vil sige, at den rullende depression kun kan afbrydes ved chok, fysio-elektrisk eller psykologisko Den kan lempes ved antidepressiv psykofarmaka, der Øger noradrenalinmængden og hæmmer PS. Endvidere kan regulær PS-deprivation medføre dens midlertidige afbrydelse. Forebyggelse af depressioner kan i dag endvidere kun ske ved biokemisk interferens ved lithium. Det skulle imidlertid være muligt at udvikle psykologiske fremgangsmåder til depressionsbekæmpelse. Disse må imidlertid iværksættes uden for selve depressionen, da denne er psykologisk utilgængelig undtagen under ekstrem påvirkning. Det betyder, at deres anvendelse er begrænset til flergangsdepressive eller depressionsvulnerable, der kan identificeres på anden vis o Det skulle være muligt at ændre vilkårene for den depressive reaktions udløsning ved kognitivt at ændre den depressionsvulnerables dropperception ved at justere eller ændre hans kognitive univers. Det skulle eventuelt også være muligt at forhindre udløsningen af den depressive reaktion ved at lære den depressionsvulnerable adfærdsmønstre, der tjener aktiv avoidance (coping) 1stedet for passiv o En sådan omskoling kunne endvidere medvirke til en egentlig ændring af drop-fobien. Dette kan ledsages af biofeed-backindlæring til kontrol af det depressive forsvars fysiologiske komponenter, som foeks. bracing, der er reaktionspassivisering.?o den depressive reaktion som primært molær foreteelse Vi har lagt vægt på adfærdsmæssige måder at gribe ind over for depressionsvulnerabilitet på, man kan imidlertid godt forestille sig, at den farmakologiske forskning vil opdage stoffer, der langt mere succesfuldt end de nu anvendte kan forhindre depression. Det ville være fint.

13 2lo., Adfærdsmæssige eller psykologiske approacher må imidlertid betragtes som principielt mere hensigtsmæssige, fordi den depressive reaktion primært er en adfærd med en molær begrundelse og ikke en biokemisk forstyrrelseo Kun ved indskriden på adfærdsniveau kan man derfor komme i nær kontakt med depressionens raison d'etre, hvad der må være forudsætningen for dennes opløsning som konstant trusselo Depressionen er en psykisk funktion og skal derfor anskues molært, også de terapeutiske bestræbelser må respektere dette, hvis de vil mere end manipulere symptomero Som -en materiel foreteelse i den udvikling af materien, som vi har kaldt fylogenesen, og som starter med vulkansk udsendelse af kulstofforbindelser i Jordens allerførste tid, har den depressive reaktion naturligvis basis i en lang r.ække niveauer med tiltagende molekylaritet helt ned til atomniveauo Man kan derfor gribe ind i det depressive forløb også i disse niveauero Denne molekylære indgriben fjerner eller ændrer ikke den depressive reaktions molære begrundelseo Den patient, der netop har fået afbrudt en svær depression ved ECT, er præcis så depressionsvulnerabel som hidtil og vil opføre sig præcis så drop-fobisk som hidtil. Derfor er det nødvendigt at anskue depressioner psykologisk såvel som fysiologisk, og en indgang til en psykologisk analyse af dette område kunne være identificeringen af den depressive reaktions fylogenetiske oprindelse, hvad vi har forsøgt i denne 6 ugersopgaveo

14 211, REFERENCELISTE Adey, W,R,, R, Kado & J,M, Rhodes (1963): S1eep: Cortical and subcortical recordings in the chimpanzeeo Science, 141, Aserinsky, E. (1965): Periodic raspiratory pattern occurring in conjunction with eye mavement during sleepo Science, 15o, Aserinsky, E, & N. K1eitman (1953): Regu1ar1y occurring perieds of eye motility and concomitant phenomena during s1eep, Science, 118, Averi11, J,R. (1968): Grief: Its nature and signifigance, Psycho1. Bul1., 7o, Batini, c. & al. (1958): Persistant pattorns of wakefulness in the Pretrigeminal midpontine preparation, Science, 128, 3o-32 Baust, w., G, Berlucchi & G. Moruzzi (1964): Changes in the auditory input during arousal in cats with tenotomized rniddle ear muscles, Arch. Ital. Biol., lo2, Backer, J. (196o): Achievement related characteristics of manio-depressives, Jo Abno and social Psychology, 6o, Berger, R.J. (1964): Tonus of extrinsic laryngeal museles during sleep and dreaming, Expo Neurol., lo, 418. Berger, R.J. (1969): Physiological characteristics of sleep. (Fra Kales (1969), s.d.)

15 212, Berlyne, D~E~ (196o): Conflicto Arousal and Curiosity, New Yorko Bowlby, J, (1969): Attachment, New York, Cohen, Mo & alo (1954): An intensive study of twelve cases of manic-depressive psychosis, Psychiatry, 17, lo)-lo?o Colbert, EoHo (1951): The dinosaur Book, New Yorko Colbert, E,H. (1955): Evolution of the vertebrates: A history of the backborred animals through time, New Yorko Colbert, E,H, (1958): Morphology and behavior, Fra A. Roe & GoGo Simpson: Behavior and Evolution, New Haven. Darwin, Co (1872): Expression of the emotions in man and animals, London.. Deese, Jo (1964): Principles of Psychology, Boston. Del orme, F,, M, Jeannerod & M, Jouvet (1965): Remarkable effacts of raserpine on the ponto-geniculo-occipital phasic EEG, C,R, Soc. Biol., 159, 9oo-9o3. Dement, WoCo (1958): The occurrence of low voltage, fast electroencehphalogram patterns during behavioral sleep in the cat, EEG Clino Neurophysiola, lo, o Dement, WoCa (196o): The effect af dream deprivation, Science, 131, 17o5-17o7. Dement, WoCo (1964): Experimental dream studiesa Fra Jo Masserman (edo): Science and Psychoanalysis, Scientific Proceedings of the Academy af Psychoanalysis, Vol. 7, , New York, Dement, W,C, (197o): se Dement & al. (197o), Dement, w.c. & c. Fisher (1963): Experimental interference with the sleep cycle, Canado Psychiato Ass. Joø 8, 395-4ooo Dement, w.c. & alo (197o): A sleep researcher 9 s odyssey: The function and clinical signifigance of REM sleep. Fra Madow & Snow (197o), s,d, Dewson, Jo & alo (1965): Middle ear muscle activity in cats during sleep, Expa Neurola, 12p l-bo Engel, GaLo (1962): Psychological davelapment in health and disease, Phi1ade1phia. Faure, Jo (1962): Laphase 11 paradoxicale" du sommeil chez le lapin, Rev. Neurolo 9 lo6, 19o-197o

16 213. Fisher, C, (1967): Psychological signifigance of the dreamsleep cycle. Fra H.A. Witkin & H.B. Lewis (eds,): Experimental studies of dreaming, New York" Fisher, c., J, Gross & J, Zuch (1965): Cycle of penile areetion synchronous with dreaming (REM) sleep, Arch" Geno Psychiat. (Chicago), 12, Fraenkel,.G"S" &. D.. L.. Gunn (1961): The orientation of animals, New York" Giaquinto, S, & al. (1964): Suprespinal modulation of heteronymous monosynaptic and polysynaptic reflexes during natural sleep and wakefulness, Arch" Italo Biol", lo2, 282-3o7. Gibson, R,W, (1958): The family background and earlylife experience of the manic-depressive patient, Psychiatry, 21, 71-9o. Gregory, W.K. & M, Roigneau (1934): Introduetion to human anatomy, New York" Hamilton, W"R" {1972}: The history of mammals, London" Harlow, H"F" (1959): Affectional respenses in the infant monkey, Science, 136, Hartmann, E, (1967): The biology of dreaming, Springfie1d, Hartmann, E" (1968): The 9o-minute sleep-dream cycle, ~o Gene Psychiat", 18, 28o" Hartmann, E, (1969): Mania, depression and sleep. Fra Kalas (1969) s.d. Heilmann, G, (1927): The erigin of birds, New York, Herrick, C,J. (1933): The functions of the olfactory parts of the cerebral cortex, Proco Nato Acado Scio, 19, 7-14o Hess, W.R. (1957): The functional organization of the diencephalon, New Yorko Hodes, R. & W,C, Dement (1964): Depression of electrically induced reflexes (H-reflexes) in man during low voltage EEG sleep, EEG Clin. Neurophysiol,, 17, Hull, CoLo {1943): Principles of behavior, New Yorko Huttenlocher, P. (196o): Effects of state of arousal in click respenses in the mesencephalic reticular formationo ~ Clino Neurophysiolo, 12, 819o

17 214. Huttenlocher, P. (1961): Evoked and spontaneous activity in single units of roedial brain stem during natural sleep and waking, J. Neurophysiol., 24, Jacobsen, E. (1965): Menneskets psykiske sygdomme, KØbenhavn. Jacobson, E. (1953): Contribution to metapsychology of cyclothymic depressiono Fra Po Greenacre (edo): Affective disorders, New York. Jacobson, A. & al. (1964): Musela tonus in human subjects during sleep and dreaming, Exp. Neurol., lo, 418. Johnson, L.c. (1969): Psychological and physiological changes rollowing total sleep deprivation. Fra Kalas (1969) s.d. Jouvet, D., J.L. Valatx & M. Jouvet (1961): Etude polygraphique du sommeil du chaton, C.R. Soc, Biolo, 155, 166o Jouvet, M. (1965): Paradoxical sleep- A study of its nature and mechanismo Fra K. Akert & alo (edso): Sleep mecha ~~ Amsterdamo Jouvet, Mo (1967): The states of sleep, Scientific American, februar o Jouvet, M. (197o): Neurohumoral basis of sleep. Fra Madow & Snow, Sodo Jouvet, M. & F. Michel (196o): D~clenchement de la "phase paradoxicale" du sommeil par stimulation du trone cåråbrale chez le chat intact et måsencåphalique chronique, C.R. Soc. Biol., 154, Jouvet, M. & J.L. Valatx (1962): Etude polygraphique du sommeil chez l'agneau, C.R. Soc. Biol., 156, Jouvet, M. & Ro Delorme (1965): Locus coerulus et sommeil paradoxale, C.R. Soc. Biol., 159, Kalas, A. (ed.) (1969): Sleep. Physiology & pathology, Philadelphia. Kaufman, I.c. & L.A. Rosenblum {1967): The reaction to separation in infant monkeys: Anaelitic depression and conservation with withdrawal, Psychosom. Med., 29, Klein, M. (1963): Etude polygraphigue et phylogenigue des åtats de sommeil, Lyon.

18 215. Kleitman, N. (196o): Patterna of dreaming, Scientific Amer., november. Kleitman, N. (1967): Phylogenetic, antogenetic and environmental determinants in the evolution of sleep-wakefulness cycles. Fra So Kety & alo {eds.): Sleep and altered states of consciousness, Baltimore. Kleitman, N. (1969): Basic Rest-Activity Cycle in relation to sleep and wakefulness. Fra Kales (1969) s.d. KlUver, H. & P.c. Bucy (1939): Preliminary analysis of runetion of the temporal lobes in monkeys, Arch. Neurol. Psychiat., 42, 979. Kraines, SoHo (1966): Manic-depressives syndrome: a physiological disease, Dis. of the Nervous Syst., 27, , 67o-676. MacLean, P.D. (1954): The limbie system and its hippecampal formation. Studies in animals and their poesible application in man. J. Neurosurg., II, MacLean, P.D. (1966): Brain and vision in evolution of emotional and sexual behavior, New York. Magni, F. & al. (1959): EEG arousal following inactivation of the lower brain stem by selective injection of barbiturate into the vertebral circulation, Arch. Italo Biolo, 97, Marquis, D.P. (1941): Learning in the neonate: Modification of behavior under three schedules, J. expo Psychol., 29, 263. Meier, G.W. ~ R.J. Berger (1965): Development of sleep and wakefulness patterns in the infant rhesus monkey, Exp. Neurol., , 12. Madow, L. & L.H. Snow (eds.) (197o): The psychodynamic implications of the physiological studies on dreams, Springfield. Michel, F. & al. (1961): Etude polygraphique de sommeil chez le rat, C.R. Soc. Biol., 155, 23$ Moody, P.A. (1962): Introduetion to evolution, New York. Morden; B. & al. (1967): REM sleep deprivation and compensation phenomena in the rat, Brain Res., 5, o

19 216. Morden, B. & al. (1968): Effects of rapid eye mavement (REM) sleep deprivation on shock-induced fighting, Physiol. ~ 3, Ohlmeyer, P. & al. (1944): Periodische Vorgange im Schlaf, PflUger Arch. Ges. Physiol., 248, o. Ohlmeyer, P. & H. Brilmayer (1947): Periodische Vorgange im Schlaf, Pflfiger Arch. Ges. Physiol., 249, 5o-55. Parmelee, A.H. & W.H. Wenner (1965): "Sleep states" in pramature and ~ull term newhorn infants. Foredrag holdt for The Association for the psychophysiological study of sleep, Washington D.C. Pompeiano, o. (1967): The neurophysiological mechanisms of the postural and motor events during desynchronized sleep. Fra s. Kety & al. (eds.): Sleep and altered states of consciousness, Baltimore. Pribram, K. (1971): Languages of the brain: experimental paradoxes and principles in neuropsychology, New Jersey. Price, J.s. (1968): The genetics of depressive behavior. Fra A. Coppen & A. Walk (eds.): Recent developments in affective disorders, Brit. J. of Psychiat. Spec. Pub. 2. Rechtschaffen, A. & w.c. Dement (1969): Narcolapay and hypersomnia. Fra Kales (1969) s.d. Rethlingshaferø Do (1963): Motivation as related to personality, USA. Richter, C.P. (1927): Animal behavior and internal drives, Review of Biol., 2, )o Romer, A.s. (1962): The vertebrate body, Philadelphia. Ruckebush, Y. & J. Bost (1962): Activite corticale au cours de la somnolence et de la rumination chez la chevre, J. Physiol. Paris, 54, 4o9-4lo. Scheibel, M.E. & A.B. Scheibel (1958): Structural substrates for integrative patterns in the brain stem reticular coreo Fra H~Ho Jasper: Reticular formation of the ~~ Bostonø 1958o Scheibel, M.E. & A.B. Scheibel (1967): Anatomicalbasis of attention mechanisms in vertebrate brainso Fra GoGo Quarton & alo (edso): The neurosciences, New Yorko

20 217. Schildkraut, J.J. & s.s. Kety (1967): Biogenic aminesand emotions, Science, 156, 2l-3o. Seligman, MoEo (1974): Depression and learned helplessnesso Fra R.J. Friedman & M.M. Katz (eds.): The psychology of depression: contemporary theory and research, Washington DoCo Shimazono, Y. & al. (l96o): The cerrelation of rythmic waves of the hippecampus with the behavior of dogs, Neurol. Med. Chir., 2, Shipman, w.c. & al. (1964): A studyin psychophysiology of muscle-tension, Archo Geno Psychiato, 11, 33o-346o Snyder, F. & al. (1963): Blood pressure changes during human sleep, Science, 142, 1313o Snyder, F. (1966): Toward an evolutionary theory of dreaming, Amor. J. Psychiat., 123, 121. Spitz, R.A. (1946): Anaelitic Depression. Fra A. Freud & al. (eds.): The psychoanalytic study of the child, vol. II, New York. Stein, L. (1968): Chemistry of reward and punishment. Fra DoHo Efron: Psychopharmacology: A review of progress, Washington, D.C. Tomkins, s.s. (1962): Affect, Imagery, Consciousness, vol. I, New Yorko Vogel, G.W. & al. (1973): The effect of REM deprivation ondepression. Fra W.P. Koella & Po Lewin (edso): Sleep: physiol ogy, biochemistry 2 psychology, pharmacology, clinical implications, lo europo congro sleep reso Baselo Wada, T. (1922): Experimental study of hunger in its relation to activity, Archo Psycholo, 8, l-65o Weiss, T. & E. Roldan (1964): Comparativo study of sleep cycles in rodents, Experientia, 2o, 28o-28lo Weitzman, E. D. (1961): A note on the EEG and eye movement during behavioral sleep in monkeys, EEG Clinical Neurophysiol., 13, 79o-794. Weller, J.M. (1969): The course of evolution, New York.

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

52. DEN PARADOKSE SØVN. BRAG (af engelsk: basic rest-activity-cycle)o. (Kleitman, 1967). Rottens BRAC-længde er således lo-13

52. DEN PARADOKSE SØVN. BRAG (af engelsk: basic rest-activity-cycle)o. (Kleitman, 1967). Rottens BRAC-længde er således lo-13 52. II. DEN PARADOKSE SØVN l~ metabolisme/drive-cyklen Da den manifeste adfærd er knyttet til organismens drivetilstand og hermed til dens metabolismetilstand på en automatisk og uopløselig måde på grund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD 1 Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD Forskningsmæssig baggrund Patients being treated for their problems using pir HEG consistently report spontaneous

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere