hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk"

Transkript

1 198. IV. DEPRESSIONERS INØDEGÅELSE lo hvad kan der gøres mod den depressive reaktion? Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk funktion med sit eget ikke ubegrundede rationale, og selv om depressioner, hvis de endelig skal betragtes som sygdom, er en meget benign lidelse, der ikke alene helbreder sig selv, men returnerer den depressive helt uden men, så vil de fleste depressionsvulnerable sikkert gerne være fritaget for denne arkaiske fænotypereaktiono SpØrgsmålet er så, hvad man kan stille op for at forhindre den og dens følgero SpØrgsmålet må stilles i too Hvad kan man gøre for at bryde eller lempe igangværende depressive forløb? Og hvad kan man gøre for at forebygge den depressive reaktions udløsning? Endelig bør man tilføje spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at mindske drop-fobiens uhensigtsmæssige konsekvenser i normaltilstanden, for selv om disse konsekvenser måske ikke er så pittoreske som den blomstrende depressions, så er de på sin vis depressionsvulnerabilitetens største og mest langvarige uhensigtsmæssighedo 2o om behovet for information Præsenteret for en kørende depression er det første man bør gøre at fortæqle den depressive, hvad det handler om, så han ikke

2 199. tvinges til selv at digte en forklaring op-med den risiko for absurde og meningsløse ttforståelsesmodeller", som depressionslitteraturen kan berette så righoldigt orne Den depressive har nemlig brug for en forståelse, fordi det er meget psykologisk forstyrrende, at der sker noget med en, som man ikke ved, hvad ero Især hvis man forud for depressionen har v.æret den typiske veltilpassede, velkontrollerede og emotionelt stabile depressionsvulnerableo Måske kunne man forestille sig, at sundhedsvæsnet udgav en pjece til alle førstegangsdepressive, det kunne være et godt supplement til psykofarmakasno Endvidere er det måske formålstjenligt at anbefale den depressive ikke at slås mod depressionen, ikke prøve at tage sig sammeng men snarere at tillade sine fysiologiske reaktionero Der er to årsager hertilo For det første kan den depressive ikke afbøde depressionen ved at tage sig sammen, sandsynligvis kun forværre den, fordi den i forvejen er resultatet af utilstrækkeligheden af selvkontrollerende adfærd; for det andet vil den lange serie af nederlag,en sådan anti-depressionskarnp uværgerligt må medføre, bidrage til den depressives tab af selvtro, hvad der intet formål tjenero Yderligere bør man nok informere den depressives nærmeste på samme fyldestgørende måde, som man informerer den depressiveg fordi deres naturlige og velmente baksen med den depressive for at få ham til at holde op med at være så fortvivlet, deres forsøg på at opmuntre, fornøje og kvikke ham op, kun forværrer den depressives fortvivlelse, hvilket i sidste ende meget vel kan føre til de sociale relationers disruption, hvilket ingen kan være tjent medo 3o hvad man har Den depressive reaktion medfører som tidligere beskrevet et betydeligt fald i individets reinforceringskapacitet, endvidere er den ikke karakteriseret ved et certicalt forløb, men ved processer i primitive hjernedele, der er hinsides bevidsthedsprocessero Dette betyder, at den er temmeligt hermetisk lukket for psykologisk påvirkningo

3 Dette betyder ikke, at den depressives totaltilstand ikke kan påvirkes psykologisk, den. kan foekso forværres, men det betyder, at den del af totaltilstanden, der er den depressive reaktion, hverken kan bedres eller forværres fra psykologisk hold i en udstrækning, der er værd at nævneo Der er en enkelt undtagelse fra denne regelo Hvis den depressive pnæsenteres for en situation, der er så ekstremt konfliktudløsende, at den ikke kan suges op af den depressive reaktion, den fylogenetiske "gå-død"-reaktion, der principielt er et passivitetsforsvar, hvilket medfører, at bracingen ikke kan holde den fasiske emotionalitet, der udlades med en intensitet, der adfærdsmæssigt fører til, at den depressive går amok eller flygter i sanseløs panik, så vil den depressive tilstand kunne "blæses åben 11 for en tid (foekso et par døgn), i hvilken personen er ved fuld kapaciteto Man kan forestille sig, at den arkaiske stop-reaktion trods alt er konstrueret sådan, at den kan brydes, når predatoren sætter tænderne i dyreto Bortset fra en sådan påvirkning, der vanskeligt kan administreres terapeutisk, er den fysiologiske depression kun tilgængelig gennem påvirkninger, der er rettet mod dens fysiologiske grundlag o Elektrokonvulsivt chok er antageligt den eneste påvirkning, der permanent kan afbryde den endogene depression, dog ikke i alle tilfældeo Denne metode er udsat for megen kritik, fordi man for det første ikke rigtig ved, hvad det egentlig er der sker, for det andet fordi den ihvertfald tidligere er blevet bragt i anvendelse ved en række tilstande, hvor det ikke har forekommet ekstremt velmotiveret for at sige det pænto At kritisere denne behandlingsmetodes anvendelse ved svære depressioner er imidlertid forfejlet, da det er den eneste depressionsafbryder, man kender, og da dens bivirkninger næppe kan blot tilnærmelsesvis sidestilles med den dybe depressions grusomhedo PS-deprivation kan ligeledes 11 afbryde" depressionen" men virkningen heraf er begrænset til den søvnløse periode, hvorefter depressionen genetablerer sigo Om længerevarende, subtotal

4 2ol.. PS-deprivation kan afbryde depressionen permanent vil vise sigo Mon ikke effekten af denne behandling, der på sin vis efterligner de PS-disruptive antidepressiva, vil være af nogenlunde samme karakter som disses? De antidepressive psykofarmaka er så den sidste og hyppigst anvendte mulighedo Det drejer sig om MAO-hæmmerne og de tricykliske, som vi tidligere har omtaltø De letter depressionens dybde, men de afbryder den ikke, og de afkorter den næppe med en dago Endelig kan i forbindelse med de biokemiske præparater nævnes lithium, der ved kronisk indtagelse kan interferere med stemningsregulationens biokemiske grundlag, hvorved mani og depression kan forebyggeso Dette er, så vidt jeg ved, udtømmende, og det vil sige, at hvis man viger tilbage for at ordinere den noget drastiske ECTbehandling, så har man ingen midler til at afbryde en depression med permanent virkningo Hvis man endvidere viger tilbage for den næsten lige så drastiske permanente lithiumforgiftning, så har man heller ingen midler til at forebygge depressionero Alt i alt er det et held, at de kan forvinde sig selv, og gør deto 4o hvad man kunne forestille sig Mens jeg er temmelig sikker på, at depressioner under fuld damp er psykologisk utilgængel~ge, så må det imidlertid være muligt at udtænke psykologiske apptoacher, der kan forhindre deres udløsning, da denne udløsning er psykologisko Det første man må gøre, hvis man vil forhindre depressionsudløsningen, er at identificere den depressionsvulnerables mest potente udløsereo Eller med andre ord, man skal identificere de konflikter, der til sidst medfører depressionens udløsning,. Samtidig kunne man så gøre op med den forestilling, at depressioner ikke er svar på molære miljøpåvirkninger, men er forårsaget alene af skæbnens lunero Selv om depressive vil have en tendens til at holde deres problemer for sig selv, det ligger i deres måde at klare konflikter på, "to brace rather than to burstttø så vil de dog i

5 2o2ø langt de fleste tilfælde sikkert kende dem. Dette betyder dog ikke, at de sætter disse konflikter i relation til deres depression, for det gør de næsten med sikkerhed ikke, dels fordi denne starter så "snigende" og relativt ubemærket for en ukyndig {og hovedparten af alle depressive er som førstegangsdepressive ukyndige), dels fordi den i den fase, der befordres til lægen, er fuldstændig renset for konflikt. Ikke alene indeholder den ingen konflikter af unormal art, men selv de konflikter, der trods alt fandtes forud for depressionen, forsvinder også. Disse forhold kunne måske antyde, at det er temmeligt umuligt at få hold på disse udløsende psykologiske konflikter, men det er slet ikke tilfældeto Foekso dukker konfliktstoffet op i en forbløffende uroaskeret form i en periode i den depressive indfase umiddelbart forud for overgangen til den depressive midtfaseø Nu møder den depressive ganske vist først hos terapeuten, når han er inde i den depressive midtfase, der er gennemført konfliktfri, men på grund af depressionens symmetriske forløb, der rager helt ud i indfase og udfase, så vil konfliktstoffet med sandsynlighed dukke op igen på et tidspunkt i den depressive udfaseo Det vil sige, at hvis man beder den depressive være opmærksom herpå og gøre rede for det, når det sker, så har man den udløsende konflikt på et fad så at sige. At man skal vente til udfasen, gør jo ikke så meget, da man alligevel ikke kan arbejde psykologisk med depressionen, før den er overståetø Den blotte identificering af det depressionsudløsende konfliktstof gør næppe nogen forskele Der sker ingen genoplevelse af et traume, der løser konflikten forever. Konflikterne er indlærte og kan kun angribes gennem nyindlæring. Denne nyindlæring kan sigte 11 højt eller lavt". Den depressive reaktions højeste neurale niveau er det lirnbiske system, men mellem verden og det lirnbiske system er cortex indskudt, og dette corticale filter spiller en stor rolle i fastlæggelsen af meningen i den afferente stimulering fra verden, og har således også noget at skulle sige med hensyn til definitionen af et dropø Det skulle således være muligt verbalt at bearbejde den depressives kognitive univers i en retningp der er mere rimelig og

6 mindre drop-inducerendeo En ting man imidlertid skal være opmærksom på erp at den åbne realisation qf konfliktstoffet sikkert vil tendere til at Øge drop-fobien og dermed depressionsvulnerabiliteteno Men det er den depressives vilkårp at alle psykologiske bestræbelser rettet mod en omvurdering af konfliktudløseren vil være kontra til hans passivitetsforsvar og Øge drop-fobieno Den kognitive metode er sikkert ret omstændeligp og det vil måske indledningsvis V<ære svært at få den depressive til at samarbejde helhjertetp fordi det strider mod hans uvillighed til at være åben om konfliktstorp men det skulle vel være teoretisk muligto Da depressivep som vi bliver ved at gentagep endvidere er veltilpassede og rationellap så kan man bruge en rationel og kognitiv approach som et første skridt mod andre metoderp for fobier lader sig næppe rykke op med rode endsige beskære ved samtaletarapip hvorfor man nok ikke skal forvente sig for meget af kognitive omstruktureringsforsøgo Depression er jop når det kommer til stykketp ikke en tænkeforstyrrelse men en handleforstyrrelse o Da det karakteristiske ved det depressive forsvar er passiv avoidance, hvor de passive stemningsreguleringer på bekostning af aktive fasiske emotionelle er et enkelt eksempel, kan man således tænke sig den mulighed, at man ud fra et kendskab til de udløsende konflikter kunne lære den depressive at forholde sig mere aktivt hertil~ Det vil sigep at man kunne forsøge at afbetinge den passive avoidanceo Dette er at sigte 11 lavtn, men det vil også sigep at sigtet peger på den depressive reaktion.., 5o den depressive reaktion og passiv avoidance I det hele taget er der mange grunde til at undersøge såvel det depressive forsvar i normaltilstanden som selve den depressive reaktion ud fra studiet af passiv avoidance, idet en sådan kobling givetvis vil kunne belyse såvel depression som almindelig passiv.avoidanceo Den fysiologiske depressionsforskning vil således sikkert kunne sige et og andet om den fysiologiske

7 2o4o mekanik bag passiv avoidance~ idet der, som Averill (1968) har gjort opmærksom på~ er mange lighedspunkter mellem den adfærdsmæssige undertrykkelse, den fysiologiske agtitation og de affektive forstyrrelser ved passiv avoidance og depressiono Seligman (1974) har foretaget en større række eksperimentelle undersøgelser med hunde, hvor han betragter hundenes adfærd på en bestemt type aversiv påvirkning som en slags depressionsmodel, som han kalder indlært hjælpeløshedo Seligman udsætter sine hunde for elektrisk chok i en shuttlebox efter et indledende advarselssignal, hvorefter hundene i begyndelsen udviser escapeadfærd, dvso de flygter fra shuttleboxens chokkammer (en shuttle-box er en kasse med to kamre med en åbning imellem, hvor dyrene efter et varselssignal bliver påført straf, hvis de ikke inden et bestemt tidsrum er undveget ind i det modsatte kammer) som følge af chokket, senere i den eksperimentelle serie udviser de imidlertid aktiv avoidanceadfærd, dvs. de flygter fra chokkammeret som en følge af advarselssignalet1 der går forud for chokketo Disse hunde udgør Seligmans kontrolgruppe. Eksperimentalgruppen er forud for shuttle-box-træningen, som den er beskrevet ovenfor, imidl~rtid blevet udsat for en serie uundgåelige chok uden for boxen. Dette medfører, at eksperimentaldyrene ikke lærer at flygte fra chokkene i shuttleboxen, men troligt tager imod dem, hvilket er i klar kontrast til kontrolgruppens adfærd. I forhold til kontroldyrene udviste eksperimentaldyrene to former for adfærdsmæssig mangel: l) de havde langt mindre grad af aktivitet, dvs. en langt mindre operant adfærd, hvorfor de langt sjældnere "kom tiln at undslippe chokkene; 2) endvidere lærte de ikke noget af de tilfæqde, hvor de faktisk undslap chokket. Det vil sige, at de udviste såvel den blokerede eller reducerede adfærd som den nedsatte reinforcerings- eller indlæringsevne6 der er karakteristiske træk ved depression. Alle6 der har lavet shuttle-box-forsøg ffied dyr, kender denne r.eaktion6 idet der altid er et eller flere dyr, der "opgiver at lære noget" og i stedet sidder helt stille, sammenkrøbet

8 2o5a og stive af skræk, sådan ser det ud, og tager imod stød efter stød, til eksperimentatoren forbarmer sig over dem og tager dem uda Indsætter man påny sådanne dyr i efterfølgende serier, så vil de med stor sandsynlighed gentage denne "frysen 11 1 som man plejer at kalde det. Seligman har endvidere vist (ibidem), at hvis rotter udsættes for serier af uundgåelige chok, så udviser de større anorexia, vægttab og noradrenalinfald end rotter, der udsættes for undgåelige chok. Hertil kommer, at Seligman i pilotforsøg har fået resultater, der synes at vise, at anti-depressiv psykofarmaka kan bryde den indlærte hjælpeløshed hos hunde. Alt dette tyder på, at disse reaktioner hos de chokpåvirkede hunde er depressive eller meget lig. Det, der interesserer os i denne forbindelse, er imidlertid, at det har vist sig næsten umuligt at bryde den indlærte hjælpeløshed hos hundene og få dem til at udføre en mere hensigtsmæssig adfærd. Efter en række forskellige procedurer, der alle mislykkedes, viste det sig, at den eneste måde den indlærte hjælpeløshed kunne brydes på var, at der blev bundet en snor i hunden, hvorefter den med magt blev trukket ud af chokkammeret, når advarselssignalet lødo Dette skulle gentages mellem 2o og 5o gange før, det var effektivt, dvs. før hunden selv var villig til at forlade chokkammeret på det relevante signal. Vores forestilling er den, at præsentationen af nær-potente drop-udløsere hos depressionsvulnerable medfører det depressive forsvar og, at dette forsvar forhindrer, ligesom ved Seligmans hunde, at den depressionsvulnerable kan udføre en mere hensigtsmæssig adaptiv og aktiv adfærd, der ved at cope med konfliktsituationen måske kunne have forhindret dens acceleration. Hvis man i stedet for det depressive forsvar, den passive avoidance, kunne formå den depressionsvulnerable til at handle aktivt, så kunne man dermed måske undgå ophobningen af konfliktpres, f.eks. målt i bracingsintensiteten forud for den depressive reaktion, der er medvirkende årsag til UdlØsningeno Nu er den depressionsudløsende situation næppe så overskuelig for en iagttager som Seligmans forsøgsdesign, men med et

9 kendskab til de potente udløsere, som man kan få fra indfasens og dermed udfasens sandsynlige perseverative konflikttænkning, så har man faktisk "shuttle-boxens advarselssignal"., Nu kan man næppe opnå noget ved at trække den depressionsvulnerable rundt ved en snor, alene af den grund, at det ville være uklart, hvor man skulle trække ham hen, for den copingadfærd den depressionsvulnerable skal lære at udføre er ikke simpel flugt, derfor må man finde på noget andet., Når hundene bliver trukket ud af chokkammeret med magt, så er de sådan set ikke aktive, men selv den pseudo-aktivitet, det er at blive slæbt, medfører ved tilstrækkelig gentagelse~ at hundene kan overtage pseudo-aktiviteten og blive selvaktive. Det er givetvis ligeså svært at formå den passivt avoidende depressionsvulnerable til at forholde sig aktivt til sine advarselssignaler, men så må man finde en pseudo-aktivitet, der ved tilstrækkelig gentagelse kan føre til selvaktivitet, der aktivt kan aflaste det depressive forsvar, eventuelt afbetinge den passive avoidance ved at demonstrere den ubegrundet eller ihvertfald mindre begrundet., Det man kunne gøre var at lave et tr.æningskursus for depressionsvulnerable, hvor man præsenterede dem for først svage udløsere uden for de potente udløsningsområder, siden måske stærkere udløsere, og samtidig tvang dem gennem sproglige ordrer til at foretage en aktivitet rettet mod udløseren, som man finder instrumentel. UdfØrelsen af den beordrede aktivitet er pseudo-aktivitet med sproget som reb., FØrst vil denne aktivitet udføres helt overfladisk og sikkert under ledsagelse af megen displacementaktivitet til afledning af frygten såsom latter og vittigheder, men med den fornødne gentagelse under kommando (regulær drilling som under soldateruddannelse l vil den langsomt kunne blive selvaktiv, og således også bringes til anvendelse uden for træningssituationsno Hos hunde sker en sådan overtagelse ar den pseudo-aktive adfærd sikkert, fordi den aktive forholden sig i sidste ende medfører et fald i organismens frygtdrive og dermed virker positivt reinf'orcerende~ selv om aktiviteten i begyndelsen er kontra til situationens massive

10 2o7o frygtindhold og derfor yderligere frygtudløsendeo Dette gæ1- der også for mennesker, men herudover vil overgangen fra pseudo-aktiviteten til selvaktivitet endvidere faciliteres af internaliseringen af trænerens sproglige kommandoer, idet menneskets relative adfærdsplasticitet netop skyldes internalisering af sproglige ordrer i barndommen, hvad der medfører en vis cortical autonomi over det lirnbiske system., Udviklingen af denne aktivitetsindlæring vil medføre, at den depressionsvulnerable i stigende grad bliver i stand til at imødegå drop-fobiens trusler på en aktiv måde., En sådan aktivitet vil udlade megen fasisk emotionalitet og selv om den er under "fremmed kontroln og ikke limbisk, så konstituerer den en slags driveaktivitet, hvilket igen betyder, at skævheden mellem akkumuleret drive og drive forbrugt til adfærd bliver mindre, hvilket vil mindske, eventuelt forhindre den homeestatiske drivenedregulering, der er den egentlige depressiono Hermed ophører den depressionsvulnerable sikkert med at være emotionel.stabil og bliver hermed også mindre veltilpasset, men man kan jo ikke have alto Endvidere er det klart efter denne fremstilling, at denne veltilpassethed og erno-stabilitet på trods af dens store kapacitet for social udfoldelse ikke er et ubetinget gode, idet den er udtryk for en massiv kontrol på fobi og latent emotionel ustabilitet og således nærmest at betragte som en mental forstyrrelseo Endvidere forhindrer den, at drop-fobien kan reduceres og det er drop-fobien, der er grundlaget for hele misereno 6o depression og biofeed-back Hvis vi går endnu en tak lavere, er en anden måde, som den depressive reaktion eventuelt kan forhindres på, at bringe dens fysiologiske triggering under voluntær kontrol, dvso neocortical., Jeg tænker her på biofeed-backø Hvis man kunne finde en fysiologisk variabel, der både var måleligt lettilgængelig og som var nødvendig for udviklingen af den depressive reaktion, så kunne man ved hjæ[p af biofeedbackindlæring måske bringe den under voluntær kontrol og derved forhindre den.,

11 Whatmore har selv foreslået, at bracing via myografi på den måde måske kunne styres, og depressioner derved forhindreso Dette skyldes naturligvis hans forestilling om, at depressionen skyldes udmattelse pøgoao dysponesis, hvilket vi ikke var enige i, idet vi mener, at dysporresis skal modvirke depressive reaktionero Om depressioner derfor kan modvirkes ved, at bracing via biofeed-back forhindres er derfor ret usikkerto Bracing er den depressionsvulnerables primære forsvar mod drop-udløsningen, uden denne reaktion kan den depressionsvulnerable derfor meget vel være dårligere stilleto Det svarer lidt til det forhold, at hvis folks muskulære spændinger fjernes gennem afspændingsterapi, så kan det medføre manifeste psykiske forstyrrelser hos stabile personer, der før kun havde muskelproblemere Og myoser er nok at foretrække for psykosero Blot at fjerne bracingen er derfor næppe gunstigt, men man kunne måske lade en sådan procedure indgå i ovennævnte omskolingskursus, hvor passiv avoidance blev udskiftet i en vis udstrækning med aktiv, fordi bracingen fungerer som fysiologisk passiv avoidance i modsætning til udladningen af fasisk emotionalitet, der virker som aktive Vi må nemlig huske, at når bracing kaldes en forherende respons, så er den jo i virkeligheden en blokering af netop flugt- og angrebsadfærd, når stimuli fra omverdenen begynder at indikere fareo Dette er meget hensigtsmæssigt, fordi det forhindrer, at dyret farer omkring ved mindste ydre foranledning, og samtidig sikrer det, at den aggressive adfærd, når det er helt optimalt, kan udløses intensitet og præcision enten i kamp eller flugt. sammen det lirnbiske systems værko med voldsom Det er alt- Men den depressionsvulnerable har ingen glæde af denne kamptonus, der har fænomenologiske såvel som kognitive følger, fordi han kommer kun i kamp, når han spiller skako Bracing er derfor her alene en blokering af mindre påvirkningers udløsning af emotionel coping, der i litteraturen betragtes som emotionel ustabiliteto Det er her klart, at hvis den depressive havde et adfærdsrepertoire, der kunne styre de mindre emotionelle udladningers forløb, så ville disse være mere gunstige

12 2o9c og hensigtsmæssige for individet end bracingens erno-stabilitet, fordi de kunne afbøde og reducere drop-fobien snarere end begrave den. Det vil sige, at den rullende depression kun kan afbrydes ved chok, fysio-elektrisk eller psykologisko Den kan lempes ved antidepressiv psykofarmaka, der Øger noradrenalinmængden og hæmmer PS. Endvidere kan regulær PS-deprivation medføre dens midlertidige afbrydelse. Forebyggelse af depressioner kan i dag endvidere kun ske ved biokemisk interferens ved lithium. Det skulle imidlertid være muligt at udvikle psykologiske fremgangsmåder til depressionsbekæmpelse. Disse må imidlertid iværksættes uden for selve depressionen, da denne er psykologisk utilgængelig undtagen under ekstrem påvirkning. Det betyder, at deres anvendelse er begrænset til flergangsdepressive eller depressionsvulnerable, der kan identificeres på anden vis o Det skulle være muligt at ændre vilkårene for den depressive reaktions udløsning ved kognitivt at ændre den depressionsvulnerables dropperception ved at justere eller ændre hans kognitive univers. Det skulle eventuelt også være muligt at forhindre udløsningen af den depressive reaktion ved at lære den depressionsvulnerable adfærdsmønstre, der tjener aktiv avoidance (coping) 1stedet for passiv o En sådan omskoling kunne endvidere medvirke til en egentlig ændring af drop-fobien. Dette kan ledsages af biofeed-backindlæring til kontrol af det depressive forsvars fysiologiske komponenter, som foeks. bracing, der er reaktionspassivisering.?o den depressive reaktion som primært molær foreteelse Vi har lagt vægt på adfærdsmæssige måder at gribe ind over for depressionsvulnerabilitet på, man kan imidlertid godt forestille sig, at den farmakologiske forskning vil opdage stoffer, der langt mere succesfuldt end de nu anvendte kan forhindre depression. Det ville være fint.

13 2lo., Adfærdsmæssige eller psykologiske approacher må imidlertid betragtes som principielt mere hensigtsmæssige, fordi den depressive reaktion primært er en adfærd med en molær begrundelse og ikke en biokemisk forstyrrelseo Kun ved indskriden på adfærdsniveau kan man derfor komme i nær kontakt med depressionens raison d'etre, hvad der må være forudsætningen for dennes opløsning som konstant trusselo Depressionen er en psykisk funktion og skal derfor anskues molært, også de terapeutiske bestræbelser må respektere dette, hvis de vil mere end manipulere symptomero Som -en materiel foreteelse i den udvikling af materien, som vi har kaldt fylogenesen, og som starter med vulkansk udsendelse af kulstofforbindelser i Jordens allerførste tid, har den depressive reaktion naturligvis basis i en lang r.ække niveauer med tiltagende molekylaritet helt ned til atomniveauo Man kan derfor gribe ind i det depressive forløb også i disse niveauero Denne molekylære indgriben fjerner eller ændrer ikke den depressive reaktions molære begrundelseo Den patient, der netop har fået afbrudt en svær depression ved ECT, er præcis så depressionsvulnerabel som hidtil og vil opføre sig præcis så drop-fobisk som hidtil. Derfor er det nødvendigt at anskue depressioner psykologisk såvel som fysiologisk, og en indgang til en psykologisk analyse af dette område kunne være identificeringen af den depressive reaktions fylogenetiske oprindelse, hvad vi har forsøgt i denne 6 ugersopgaveo

14 211, REFERENCELISTE Adey, W,R,, R, Kado & J,M, Rhodes (1963): S1eep: Cortical and subcortical recordings in the chimpanzeeo Science, 141, Aserinsky, E. (1965): Periodic raspiratory pattern occurring in conjunction with eye mavement during sleepo Science, 15o, Aserinsky, E, & N. K1eitman (1953): Regu1ar1y occurring perieds of eye motility and concomitant phenomena during s1eep, Science, 118, Averi11, J,R. (1968): Grief: Its nature and signifigance, Psycho1. Bul1., 7o, Batini, c. & al. (1958): Persistant pattorns of wakefulness in the Pretrigeminal midpontine preparation, Science, 128, 3o-32 Baust, w., G, Berlucchi & G. Moruzzi (1964): Changes in the auditory input during arousal in cats with tenotomized rniddle ear muscles, Arch. Ital. Biol., lo2, Backer, J. (196o): Achievement related characteristics of manio-depressives, Jo Abno and social Psychology, 6o, Berger, R.J. (1964): Tonus of extrinsic laryngeal museles during sleep and dreaming, Expo Neurol., lo, 418. Berger, R.J. (1969): Physiological characteristics of sleep. (Fra Kales (1969), s.d.)

15 212, Berlyne, D~E~ (196o): Conflicto Arousal and Curiosity, New Yorko Bowlby, J, (1969): Attachment, New York, Cohen, Mo & alo (1954): An intensive study of twelve cases of manic-depressive psychosis, Psychiatry, 17, lo)-lo?o Colbert, EoHo (1951): The dinosaur Book, New Yorko Colbert, E,H. (1955): Evolution of the vertebrates: A history of the backborred animals through time, New Yorko Colbert, E,H, (1958): Morphology and behavior, Fra A. Roe & GoGo Simpson: Behavior and Evolution, New Haven. Darwin, Co (1872): Expression of the emotions in man and animals, London.. Deese, Jo (1964): Principles of Psychology, Boston. Del orme, F,, M, Jeannerod & M, Jouvet (1965): Remarkable effacts of raserpine on the ponto-geniculo-occipital phasic EEG, C,R, Soc. Biol., 159, 9oo-9o3. Dement, WoCo (1958): The occurrence of low voltage, fast electroencehphalogram patterns during behavioral sleep in the cat, EEG Clino Neurophysiola, lo, o Dement, WoCa (196o): The effect af dream deprivation, Science, 131, 17o5-17o7. Dement, WoCo (1964): Experimental dream studiesa Fra Jo Masserman (edo): Science and Psychoanalysis, Scientific Proceedings of the Academy af Psychoanalysis, Vol. 7, , New York, Dement, W,C, (197o): se Dement & al. (197o), Dement, w.c. & c. Fisher (1963): Experimental interference with the sleep cycle, Canado Psychiato Ass. Joø 8, 395-4ooo Dement, w.c. & alo (197o): A sleep researcher 9 s odyssey: The function and clinical signifigance of REM sleep. Fra Madow & Snow (197o), s,d, Dewson, Jo & alo (1965): Middle ear muscle activity in cats during sleep, Expa Neurola, 12p l-bo Engel, GaLo (1962): Psychological davelapment in health and disease, Phi1ade1phia. Faure, Jo (1962): Laphase 11 paradoxicale" du sommeil chez le lapin, Rev. Neurolo 9 lo6, 19o-197o

16 213. Fisher, C, (1967): Psychological signifigance of the dreamsleep cycle. Fra H.A. Witkin & H.B. Lewis (eds,): Experimental studies of dreaming, New York" Fisher, c., J, Gross & J, Zuch (1965): Cycle of penile areetion synchronous with dreaming (REM) sleep, Arch" Geno Psychiat. (Chicago), 12, Fraenkel,.G"S" &. D.. L.. Gunn (1961): The orientation of animals, New York" Giaquinto, S, & al. (1964): Suprespinal modulation of heteronymous monosynaptic and polysynaptic reflexes during natural sleep and wakefulness, Arch" Italo Biol", lo2, 282-3o7. Gibson, R,W, (1958): The family background and earlylife experience of the manic-depressive patient, Psychiatry, 21, 71-9o. Gregory, W.K. & M, Roigneau (1934): Introduetion to human anatomy, New York" Hamilton, W"R" {1972}: The history of mammals, London" Harlow, H"F" (1959): Affectional respenses in the infant monkey, Science, 136, Hartmann, E, (1967): The biology of dreaming, Springfie1d, Hartmann, E" (1968): The 9o-minute sleep-dream cycle, ~o Gene Psychiat", 18, 28o" Hartmann, E, (1969): Mania, depression and sleep. Fra Kalas (1969) s.d. Heilmann, G, (1927): The erigin of birds, New York, Herrick, C,J. (1933): The functions of the olfactory parts of the cerebral cortex, Proco Nato Acado Scio, 19, 7-14o Hess, W.R. (1957): The functional organization of the diencephalon, New Yorko Hodes, R. & W,C, Dement (1964): Depression of electrically induced reflexes (H-reflexes) in man during low voltage EEG sleep, EEG Clin. Neurophysiol,, 17, Hull, CoLo {1943): Principles of behavior, New Yorko Huttenlocher, P. (196o): Effects of state of arousal in click respenses in the mesencephalic reticular formationo ~ Clino Neurophysiolo, 12, 819o

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Affektiv neurovidenskabs Module B11: Affective neuroscience Rikke Holm Bramsen Ulrich Kirk Studie adm. Uddannelsessekretær

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

EVOLUTION SØVN OG DEPRESSION

EVOLUTION SØVN OG DEPRESSION N i els Engelsted EVOLUTION SØVN OG DEPRESSION Nogle udviklingsmæssige sammenhænge (fylogenetiske og ontogenetiske) på de psykiske funktioners område eksemplificeret ved den depressive tilstand l kommision

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Neuroplasticitet og Neurorehabilitering

Neuroplasticitet og Neurorehabilitering Neuroplasticitet og Neurorehabilitering Jens Bo Nielsen Department of Physical Exercise and Sport Science & Department of Neuroscience and Pharmacology Panum Københavns Universitet E-mail: J.B.Nielsen@mfi.ku.dk

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere