Sys Bjerre: Det kræver mod at tage sig selv seriøst. magasinet. side 3. Side 26. Flere veje til nyt job - ledige på spring! Side 8

Transkript

1 Nr magasinet Flere veje til nyt job - ledige på spring! Side 8 Yes! min første lønseddel Side 12 1,50 kr. til en bedre verden Side 14 Sys Bjerre: Det kræver mod at tage sig selv seriøst Mønsterbrydere går deres egne veje side 3 Side 26

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange i Krifa Magasinet 5/2010 er udgivet 23. november. Næste nummer udkommer februar Forside: Christina Madsen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: info@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, Ballerup BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne BRØNDBY Industrivej 9, Brøndby ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt k r fa indhold Selvfed på den gode måde Jeg har den seneste måned været med til de fleste af Kristelig Fagbevægelses general-forsamlinger rundt om i landet. I gennemsnit var lidt under 100 kunder mødt op hvert sted. Det var spændende at møde vores kunder og være i dialog med dem. Jeg mødte mest glade mennesker. Mennesker, der var blevet hjulpet, og som var stolte af deres fagforening. Det smittede og gjorde også mig glad og stolt. Skuespilleren Lars Bom var med ved de fleste generalforsamlinger. Han fortalte om mobning, og hvordan man modstår mobning. Det handler om at føle sig elsket - og at elske sig selv. Som Bamse fra Bamses Billedbog synger: "Jeg er så glad, fordi jeg er mig og ikke en anden end mig". Det er et udtryk for selvglæde og selvaccept, som er det bedste værn mod mobning. Det kan du læse mere om i artiklen med Lars Bom her i bladet. Du kan også få gode råd om jobsøgning, motivation, lønforhandling og meget mere. God læselyst Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør A-KASSE OG FAGFORENING - hvem gør hvad? FLERE VEJE TIL NYT JOB - aktive ledige YES! min første lønseddel ,50 KR. til en bedre verden PENGENE STYRER OS - find dine egne værdier FRI OG SPONTAN - professionel tingfinder Åbningstider Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ Øvrige kundetilbud Krifa Jura Krifa Forsikring

3 PLUDSELIG PROFESSIONEL Sys Bjerre tog et pludseligt og stort spring til at kunne leve af sin musik, da hun i 2008 hittede med sit forste album. Hun er nu aktuel med sit andet album og har stadig al fokus på musikken midt i det professionelle musikerliv Tekst: Mirian Steffensen Foto: Universal Music Denmark Sys Bjerre blev hurtigt kendt, da hun for to år siden hittede med sangen Marlene, humoristiske historier om ekskærester og om at føle sig som en kegle. Sys var kun 23 år gammel, men med ét fuldtidsmusiker, selv om hun havde haft helt andre planer. - Jeg kan huske en aften, jeg øvede sammen med nogle venner på Vesterbro. Jeg fablede om, at jeg ikke ville satse på musikken, men at jeg hellere måtte komme i gang med noget seriøst, fortæller Sys, der tænker tilbage på dengang, inden hendes sange blev opdaget på Myspace, og en kontrakt med Universal Music kom i hus. Med noget seriøst mente Sys Bjerre, at hun hellere måtte søge ind på jura. (fortsættes næste side) NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 3

4 PLUDSELIG PROFESSIONEL Jeg ser mig selv som sangskriver og sangerinde, ikke som lalleglad medieklovn - Min gode ven David kiggede bare på mig og sagde, at jeg aldrig ville blive en god advokat, men at jeg kunne blive en fantastisk sangerinde, hvis jeg bare gad, fortæller Sys, der følte sig ramt af vennens kommentar. - Jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad nu hvis han har ret? Det var en skræmmende tanke, men faktisk fandt jeg ud af, at det var mere skræmmende, hvis han ikke havde ret. For jeg havde slet ikke lyst til at læse jura. Jeg ville bare spille musik. Der tog jeg beslutningen, og satsede på musikken, fortæller Sys. Pludselig professionel Sys Bjerre er opvokset i Vanløse og begyndte tidligt at skrive små sange og spille guitar. Senere skrev hun sange til familie og venner, men der skulle gå lidt tid, før hun turde stå frem med dem. - Jeg var bange for at blive gjort grin med, tror jeg. Så jeg skrev noget, som var sjovt. Så kunne jeg altid sige, det var meningen, hvis folk grinede af mig. Det var der nu ikke nogen, der gjorde, men det kræver et vist mod at tage sig selv seriøst. Pludselig blev tingene dog meget seriøse for Sys. Efter at have lagt sange ud på Myspace blev hun opdaget, fik pladekontrakt og skulle møde et meget større publikum. - Fra den ene dag til den anden blev jeg professionel musiker. Men det med at tjene penge på musikken har aldrig været mit fokuspunkt. Jeg tror egentlig, jeg har tænkt forbavsende lidt over, at jeg er "professionel" musiker. Men det er jeg jo! Musik, musik, musik Der fulgte også andre ting med det mere professionelle musikerliv for Sys Bjerre. - Der er kommet en del arbejde uden om musikken i de senere år. Alt muligt organisatorisk og firmamæssigt, som ikke interesserer mig. Men hvis det ikke var blevet mit arbejde, havde der sikkert bare været en masse andet, jeg sad med, som måske ville have været mere kedeligt. Så jeg skal ikke brokke mig. Jeg får lov at lave det, jeg allerhelst vil. Så tager jeg gerne de andre ting med. Sys skelner ikke mellem arbejde og fritid. - Musikken er mit liv. Jeg tænker på den hele tiden, og det ville jeg gøre uanset hvad. Derfor har jeg heller aldrig fri. Jeg arbejder hver dag og har faktisk glemt, hvordan det er at have weekend. Hvis jeg skal holde fri, skal jeg tage en decideret ferie. Ellers kan jeg simpelthen ikke lade være med at arbejde. Det er vel til dels også min egen skyld, fortæller Sys, der dog mest glæder sig over at kunne arbejde med sin musik hele tiden. - Hver dag er forskellig, men handler næsten altid om musik i en eller anden forstand. Så det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan leve af min musik. Men ikke alt! Det er skønt at kunne koncentrere sig helt om musikken, erklærer Sys, som dog holder på, at det kun fungerer så længe, det stadig er musikken og ikke pengene, der er i fokus. - Jeg vil aldrig gå på kompromis med mig selv, musikalsk eller på anden vis. Så vil jeg hellere tilbage og arbejde på burgerbar. Der er mange døre, der åbner sig for en, når man bliver kendt. Så hvis du er ligeglad, kan du sagtens tjene penge, men jeg ser mig selv som sangskriver og sangerinde, ikke som lalleglad medieklovn. Det lyder måske snobbet, men jeg vil hellere være fattig end kendt fra realityshows. I en skov et sted På Sys Bjerres nye album er noget af det lalleglade skåret væk til fordel for nogle mere personlige sange. Et album, som Sys Bjerre selv er rigtig glad for. Også fordi den kræver mere af lytteren og ikke bare ville kunne bruges som baggrundsmusik i en tøjbutik. - Min nye plade er satset. Stemningen på den skifter hele tiden. Jeg kan godt lide, at den stiller krav. Sys Bjerre har også selv nogle ønsker til fremtiden som professionel musiker, men det behøver ikke at være forrest i rampelyset. - Jeg ved ikke, om jeg kommer til at fortsætte som sangerinde. Jeg kan ikke se mig selv på turne med baby og familie på slæb. Men jeg vil rigtig gerne fortsætte med at være sangskriver og skrive sange til andre sangerinder og sangere. Helst helt hemmeligt, så ingen ved, hvem der står bag, mens jeg sidder og smiler for mig selv et sted i en skov langt væk sammen med min mand, barn og pony. 4 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

5 PLUDSELIG PROFESSIONEL "Det kræver et vist mod at tage sig selv seriøst - Det med at tjene penge på musikken har aldrig været mit fokuspunkt, siger Sys Bjerre, der for to år siden nærmest blev professionel fra den ene dag til den anden. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 5

6 Hva? Er jeg ikke med i fagforeningen? FAGFORENING OG A-KASSE Fagforening og a-kasse er ikke det samme. Har du styr på, hvordan du har valgt at forsikre dig? Tekst: Hans Kargaard Thomsen, hkt@krifa.dk Nogle kunder i Kristelig Fagbevægelse havner af og til i en situation, hvor de tror, de er sikret hjælp uden at være det. Hvis du er med i a-kassen men ikke i fagforeningen, kan du ikke få hjælp, hvis du har problemer på din arbejdsplads. A-kassen giver dig først og fremmest økonomisk tryghed. Men når der opstår problemer med løn, ferie, arbejdsmiljø eller fyringer, så kan du kun få hjælp, hvis du er med i fagforeningen. Det er surt, hvis du først opdager det, når skaden er sket. Er du i tvivl? Hvis du er i tvivl, om du er med i fagforeningen, kan du finde ud af det på to måder: 1) Krifa.dk: Log på Selvbetjening, vælg Personlige oplysninger, vælg Kundeoplysninger. 2) Betalingsservice: På opkrævningen fra Betalingsservice står der, hvad din betaling til Kristelig Fagbevægelse dækker. I Kristelig Fagforening får du: Råd og vejledning om løn og ansættelse Mulighed for gratis advokat, hvis du får problemer på jobbet Økonomisk hjælp, hvis du ikke kan komme på arbejde på grund af konflikt Hjælp til at tegne overenskomst på din arbejdsplads Mulighed for en pensionsordning, hvis du er ansat på en virksomhed uden pensionsaftale Psykisk krisehjælp, hvis du har problemer på jobbet 1000 kr. i tilskud til efteruddannelse Karriererådgivning, hvis du er kørt fast i dit job. Du bliver sikret i fagforeningen for 155 kr. om måneden, som kan trækkes fra i skat. Forskel på a-kasse og fagforening I Kristelig Fagbevægelse vælger du selv, om du er kunde i både fagforening og a-kasse eller alene i a-kassen. A-kassen er forsikring mod arbejdsløshed, fagforeningen giver juridisk hjælp på jobbet. 6 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010 I Kristelig A-kasse får du: Dagpenge, efterløn, feriedagpenge, støtte til kurser osv. Vejledning om regler Effektiv hjælp til din jobsøgning og gode råd til jobsamtalen Mulighed for at køb Extra Sikring (lønsikring oven i dagpengene, hvis du bliver fyret) Et online a-kassekontor på krifa.dk, hvor du let kan udfylde og sende fx dagpengekort. Du bliver sikret i a-kassen for 431 kr. om måneden, som kan trækkes fra i skat. Vil du gerne ændre dit medlemskab, så du også er med i fagforeningen? Så send en mail til info@krifa.dk.

7 synspunkt k r fa Tekst: landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Den har kørt længe - debatten om meningsløs aktivering, og der har været flere eksempler fremme i pressen. Mange har også deltaget i debatten om meningsløs aktivering på bloggen på vores hjemmeside. Det har alt sammen understreget for mig, at der er problemer med aktiveringen. Ministeren har lyttet Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har også lyttet til kritikken og handlet på den. Hun vil, at fremover skal ledige, der har en aftale om et nyt job eller er på vej på efterløn eller barsel, ikke søge job eller aktiveres. Det løser ikke alle problemer, men nogle. Desuden har Inger Støjberg bebudet, at hun kommer med flere forslag til forbedringer. Det vil vi se frem til og for- holde os til. Tilpasset den enkelte Jeg mener, at noget af det vigtige er, at vi i både a-kasserne og jobcentrene sætter os ind i de enkelte lediges ønsker, udfordringer og behov. Så kan vi vejlede og motivere dem med udgangspunkt i deres personlige situation. Aktiveringen skal være for de lediges skyld og hjælpe dem. Det er ikke nok, at den opfylder systemets regler og tidsfrister. Også noget godt at sige Det er let at kritisere, og jeg vil gerne, at vi ikke overser, at der også er meget godt at sige om aktiveringen. Mange mennesker hos jobcentre- ne, i a-kasserne og hos anden aktør gør en stor og konstruktiv indsats for at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Der er aktivering, som giver mening, fordi det hjælper ledige i job, nok især aktivering med løntilskud i den private sektor. Der kan også være, at noget, som ved første øjekast ser ud som ikke så relevant aktivering, viser sig at være en hjælp alligevel. Forbedre, ikke skrotte Det, der virker i aktiveringen, bør vi glæde os over. Det, der ikke virker, skal der gøres noget ved. Systemet skal forbedres og ikke skrottes. Kristelig Fagbevægelse vil ikke være golde negative kritikere af aktiveringssystemet. Vi tager ansvar, og i vores dialog med politikere kommer vi med forslag til ændringer, som kan forbedre og forny akti- veringssystemet. "Aktiveringen skal være for de lediges skyld og hjælpe dem. Det er ikke nok, at den opfylder systemets regler og tidsfrister." NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 7

8 JOBSØGNING Ledige hjælper hinanden i Ledige i Sydjylland har etableret Powerjobsøgerne, hvor målet er at sælge hinanden. Og 12 ledige er allerede kommet i job. De resterende ledige oplever, at de får mere power på job-søgningen ved at være sammen i salgsarbejdet Tekst og foto: Mette Swartz - Tillykke, hvor er det fedt for dig. Hvornår skal du begynde? Lykønskninger og kommentarer regner ned over Lone Thurøe fra hendes kolleger denne morgen, da hun møder op hos Powerjobsøgerne. Lone Thurøe har efter en ledighedsperiode på ca. 15 måneder fået job i en it- virksomhed. Både hun og kollegerne er glade. De har nemlig været sammen med hende i de op- og nedture, der automatisk kommer, når man er ledig og de har hjulpet Lone med at få job, ligesom hun har hjulpet dem. Tre dages arbejdsuge Powerjobsøgerne i Sydjylland blev søsat i maj i år af Morten Heesch efter forbillede fra powerjobsøgerne i Herlev, der begyndte i januar. Kort fortalt handler det om, at ledige etablerer et formaliseret samarbejde, hvor man forpligter sig til at møde frem og arbejde med at skaffe job til hinanden. - Når man er sammen med andre, bliver man stærkere, og man udvider sit netværk procent af alle ledige stillinger bliver ikke annonceret, men besat gennem netværk. Derfor skal man være kreativ for at komme igennem til virksomhederne, og i powerjobsøgerne blomstrer kreativiteten, forklarer Morten Heesch. Powerjobsøgerne i Sydjylland har lokaler i Aabenraa, og ca. 25 ledige er tilmeldt i øjeblikket. - Hvis man vil være med, skal man fx møde tre dage om ugen, man skal være med i et team, og man skal være indstillet på at give noget til de andre, forklarer Morten Heesch. Opsøger virksomheder De ledige hos Powerjobsøgerne er inddelt i team, fx HR, events, PR og salg. Alle teams arbejder målrettet med at skaffe job til hinanden. - Vi har ikke en økonomiafdeling, for vi er alle på dagpenge. Skal vi fx have trykt en brochure, sker det ved, at en virksomhed sponsorerer os, forklarer Morten Heesch, der arbejder i salgsteamet sammen med Viggo Jørgensen. - Vi ringer ud og kører rundt til virksomheder og lytter til, hvad de har af behov for medarbejdere.

9 Motivation på skemaet Ledige i Kristelig A-kasse år tilbud om forskellige kurser, der skal bringe dem et skridt nærmere det næste job. Og de kan selv vælge overskriften for kurset. PÅ VEJ MOD JOB job igen - Det handler om at skille sig ud. En gang ringede jeg til en virksomhed og kom til at tale med direktøren, som søgte en ny medarbejder. Da jeg var færdig med samtalen, havde jeg fået lov til at sende materiale om Powerjobsøgerne og vedkommendes CV. På den måde kommer man uden om de 200 andre ansøgninger, siger Morten Heesch, som selv er på jagt efter et lederjob. Læs mere på Netværk gør stærkere Ifølge Powerjobsøgerne gør netværk stærkere, fordi: Man får struktur på sin dag og ansøgningsprocessen Man er sammen med andre og får sparring Man bliver mere skarp på, hvilke job, man vil søge Man får mere mod og engagement i jobsøgningen Man får et større netværk og dermed kendskab til flere virksomheder. Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk De kommer fra alle brancher: IT-supporteren, smeden, pædagogen, chaufføren, tandplejeren og den ufaglærte sosu-hjælper. De er til kombineret kursus og samtaleforløb for ledige hos Kristelig Fagbevægelse i Randers. Jobkonsulent Karina Løvendahl tager hul på dagens emne: selvmotivering. - Når man har fået afslag på afslag, synes man ikke, det nytter. Man skal motivere sig selv for at blive ved, begynder hun. Tænk muligheder - Vi kommer let til at sætte fokus på de ydre omstændigheder, der begrænser os økonomi, transport, finanskrise. Men vi kan også vælge at finde nogle positive ting at fokusere på. Og så er det altid godt at tage andre med på råd, fortsætter Karina. En af deltagerne tilføjer: - Motiveringen kommer ikke af sig selv. Man skal sætte realistiske mål og skrive dem ned. Hen mod slutningen sætter Karina et videoklip på med den kiksede Susan Boyle, der tog alle med storm i en britisk talentkonkurrence. Snakken går rundt om bordet om de begrænsninger, hun tidligere havde haft i sit liv, men hun greb chancen og fyrede den af med selvsikkerhed og attitude. - Hvornår skal I ud og lave en Susan Boyle? Er der nogen steder, I skal hen og sparke døre ind? spørger Karina. Jennifer Hvass, nyuddannet service-økonom: - Jo, jeg fik noget med hjem. Det er vigtigt at tænke positivt. Og jeg har en plan B, hvis jeg ikke får ønskejobbet. Lenette Schultz-Knudsen, nyuddannet diakon/pædagog: - Til samtalen fik jeg afklaret nogle spørgsmål om efteruddannelse. Men kurset var der ikke så meget nyt i. Der findes ingen mirakelkur, der kan skaffe mig et job. Tvunget og valgfrit Som ledig skal man hver tredje måned til samtale i a-kassen. Det har Kristelig A-kasse udvidet til et to-timers kursus. Som noget nyt kan man nu selv vælge, hvilket kursus man vil på. Der er tre emner, man kan vælge mellem: netværk, motivering eller aktivering. Emnerne er udvalgt i samarbejde med kunderne, som blev spurgt i undersøgelse tidligere på året. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 9

10 MEDLEMSDEMOKRATI På en generalforsamling er budskaberne nærværende Tekst og foto: Lars Stig Madsen, I efteråret har Kristelig Fagbevægelse holdt generalforsamlinger rundt i landet. Blandt andet i Hillerød, hvor rammerne var det lokale afdelingskontor. Det hele begyndte med en middag. Selvom de fleste ikke kendte hinanden, var nysgerrigheden og spørgelysten til hinandens erhverv og hverdag stor. Utraditionel og farverig Var der nogen, der havde troet, at de skulle igennem en lang og snørklet dagsorden med kedelige beretninger og tørre tal, ja, så blev de skuffede. For fantasien og kreativiteten havde fået frit løb gennem tre veltilrettelagte filmklip, der blev fulgt op af interview og spørgsmål. Hvad betyder generalforsamlingen for dig? Antimobning Efter generalforsamlingen fik deltagerne et engageret foredrag om anti-mobning af skuespilleren Lars Bom, der på egen krop har følt, hvor destruktiv mobning er. Tit ender folk i mobning, fordi de er konfliktsky og ikke tager konflikterne, mens de er der. Man skal gå ind i konflikten og tilgive, lød en af pointerne fra Lars Bom. 10 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010 Ole Bjørn Andersen, afdelingschef Hillerød: - Det er væsentligt, at vi har medlemsdemokrati. Man har mulighed for indflydelse på, hvad ens kontingentkroner bliver brugt til. Generalforsamlingen er også en fin lejlighed til at invitere folk indenfor. Man kan på en uformel måde se afdelingen, møde organisationen, få en snak og komme med sine synspunkter. Søren Skovenborg, regionsbestyrelsesmedlem: - Jeg har været politisk aktiv i Kristelig Fagbevægelse i mange år. For mig har generalforsamlingen altid været et højdepunkt på året, hvor vi som bestyrelse møder medlemmerne, fortæller om vores arbejde og får en fornemmelse af, hvem vi arbejder for og med. Jeg føler, at jeg gennem det politiske arbejde er med til at sikre, at vi har et frit fagforeningsvalg. Jeg har indflydelse og er stolt af at være en del af Kristelig Fagbevægelse. Karen Ravn, Nødebo: - Da der for nogle år siden var prikkerunde på min arbejdsplads, sagde min daværende fagforening nej til at komme med til samtalerne. Så jeg skiftede til Kristelig Fagbevægelse. Og i de to år jeg har været med her, har jeg fået mere hjælp end i de 30 år, jeg stod i den anden fagforening. Blandt andet fik jeg hjælp i forbindelse med lønforhandling. Et helt perfekt forløb. - Det er bestemt ikke tørt og kedeligt at komme til generalforsamling. Det, vi hører, er noget, der kommer mig ved. Det er et lille forum, som jeg føler mig som en del af. Og så er det en dejlig måde folk i Kristelig Fagbevægelse taler til mig på. Grethe Holt Overgaard, Hillerød: - Jeg er til generalforsamling for at blive opdateret på, hvad der rører sig i min fagforening. Samtidig kan jeg få en personlig kontakt med de ansatte i Kristelig Fagbevægelse. Jeg kan sikkert få de samme informationer på krifa.dk. Men det giver noget andet at møde op og se personerne bag fagbevægelsen.

11 Tjek på kronerne sådan får du mere ud af din økonomi Står den lidt for tit på pasta og pølser? Så tag et seriøst kig på din økonomi. Måske kan du få flere penge til alt det sjove Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, Ord som pension, forsikringer, lån og skat lyder kedelige. Men det kan godt betale sig at sætte sig ind i økonomien. For måske kan du flytte rundt på noget og få mere luft i det daglige budget. Vi har bedt Søren Meldgaard, der er uafhængig økonomisk rådgiver i firmaet Uvildige.dk, om at give nogle tips. Få overblik Det første, Søren gør, når han rådgiver en privat kunde, er at skabe et overblik over økonomien. - Først finder vi ud af, hvilket rådighedsbeløb du gerne vil ha. Til mad og tøj, sjov og ballade. Derefter ser vi på faste udgifter som telefon, internet, forsikringer. Til sidst er der alt det andet som forbrugslån, boliglån og pension, hvor man kan skrue på forskellige knapper. Det er sådan set det modsatte i forhold til, når man normalt lægger budget, forklarer han. Høvl gælden ned En af hans tommelfingerregler er: - Betal af på gælden, før du sparer op! Der er ingen grund til at lave en opsparing, hvis du slæber rundt på nogle lån. - Og afdrag altid det dyreste lån først. Hvis du både har et dyrt forbrugslån og et billigt SU-lån, så få høvlet det dyre lån af først. Tjek skatten - Husk at tjekke forskudsopgørelsen fra Skat, understreger Søren. - Tallene er beregnet på grundlag af din indtægt for to år siden, og der kan være sket meget siden: Du kan have afsluttet din uddannelse, fået nyt job eller købt lejlighed. Er tallene forkerte, kan du komme til at betale meget i restskat. Plus renter! Pension De fleste, der er fastansat, har en pension fra jobbet. Typisk får man en standardløsning og tænker ikke mere over det, for der er jo en menneskealder til, man skal på pension. - Men det er vigtigt at se på, hvordan pensionsordningen er sammensat, siger Søren. - Som regel er der en del til pension, en del til tab af erhvervsevne og en del til udbetaling i tilfælde af død. Hvis du er ung og ikke har børn, skal du ændre fordelingen, så den største del går til tab af erhvervsevne. For det er ikke rart, hvis man kommer ud for en ulykke og skal leve resten af livet på førtidspension. Har du børn, skal der også være en stor del, der bliver udbetalt til de efterladte, hvis du dør. Du kan altid ændre sammensætningen, når du bliver ældre. Testamente Hvis du bor sammen med din kæreste uden at være gift, er det en god ide at få lavet et testamente, er Sørens råd. Så er der styr på økonomien, hvis den ene pludselig dør. Boliglån Står du foran at købe hus eller lejlighed, skal du overveje, om du er til risiko eller sikkerhed og så vælge dine lån ud fra det. - Du skal se kritisk på det budget, banken stiller op. Sæt dig ikke så hårdt, at du begynder at optage lån til det daglige forbrug, siger økonomieksperten. Søren Meldgaard giver økonomisk rådgivning til private. 9 ud af 10 kan få mere ud af deres økonomi, er hans påstand. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 11

12 Min første lønseddel: Det føles meget Det første rigtige faste job betyder både flere penge og mere ansvar. For Anika Follmann blev den største forskel ikke beløbet på lønsedlen, men muligheden for at gøre en forskel - Jeg vender ikke længere hver en krone, som jeg gjorde før, siger Anika Folmann, der for første gang har et fast job som nyuddannet pædagog. Men hun har ikke skruet op for forbruget. Tekst og foto: Freelancejournalist Mirian Steffensen Anika Follmann står på fortovet og vinker til mig foran Kirkens Korshærs herberg i Københavns Nordvestkvarter. Klokken er halv elleve om aftenen, og det er mørkt og koldt. Ikke desto mindre er Anika lige mødt på arbejde og klar til en hel nat som socialarbejder i herbergets natcafe. Hun viser mig inden for i bygningen, hvor de første gæster er ved at indfinde sig og hilser med smil og jokes på Anika. Men selv om 25-årige Anika færdes i huset som hjemmevant, er det ikke længe siden, hun var studerende og arbejdssøgende. - Jeg hørte om jobbet igennem en tidligere leder et sted, hvor jeg var i praktik. Jeg fik en anbefaling med, søgte jobbet og fik det! fortæller Anika. Hun blev færdig med sin uddannelse som pædagog på Diakonhøjskolen i Århus sidste vinter. 45 år forude - Først syntes jeg, det var underligt at have fået et fast job. Det virkede meget voksent. Det var noget helt andet end at være i praktik. Det her job fortsætter, indtil jeg selv siger stop, og er ikke kun for en kortere periode. Det betyder også, at studietiden for alvor er slut, fortæller Anika, der har haft arbejde som vikar, inden det faste job viste sig. Derfor var det også en bekræftelse at få det første job. - Det var en god følelse at blive valgt til. At de kunne bruge mig, også selv om jeg er nyuddannet og ung inden for et felt, som kan være hårdt og konfronterende, siger hun. Trods det store skift fra studium til fast arbejde ser Anika mange gode ting og nye muligheder ved ikke at være praktikant længere, men fastansat. - Jeg kan være med til at præge tingene og ændre dem. Jeg har et 12 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

13 voksent helt andet ansvar. Der er nogle områder, hvor jeg er den, der ved mest, og den, der bliver spurgt til råds. Selv om ansvaret kan være tungt, har Anika dog ikke mistet modet efter at være kommet ud i det arbejdsliv, man taler så meget om under uddannelsen. - Det er ikke så skræmmende, som jeg troede som studerende. Da kan de 45 års arbejdsliv, der ligger foran en, virke truende. Men det er nu, jeg får indflydelse og kan bruge min viden, siger Anika. - Men det er også rart at tænke på, at der er mulighed for videreuddannelse og at lære mere undervejs. Ikke vende hver krone Sammen med mere ansvar og fast job følger også noget andet: En rigtig løn! - Alt andet er jo højere end SU, lyder det fra Anika med et grin på spørgsmålet om, hvordan det er at stå med den første lønseddel i hånden. - Det er pludselig mange penge at få, og det giver en frihed. Jeg vender ikke længere hver krone, som jeg gjorde før. Jeg behøver ikke bekymre mig på samme måde, når jeg køber en togbillet til Jylland eller får en uventet høj regning hos tandlægen. Jeg har et overskud, som gør, at jeg bare accepterer, at det er det, tingene koster. Det er rigtig rart, siger Anika Trods et større overskud på kontoen har Anika ikke ændret synderligt på sin måde at leve på i hverdagen. - Måske har jeg endelig fået købt mig den der reol, jeg manglede, men jeg har ikke ønsket at skrue op for mit forbrug. Det ville være unødvendigt at gøre, bare fordi jeg kan, synes jeg. Jeg har jo tidligere kunnet købe det meste. Tøj, bøger, cafebesøg og rejser. Måske ikke i stride strømme, men jeg tror ikke, det ville gøre mig lykkeligere at købe mere i hverdagen end hidtil, forklarer Anika. I stedet overvejer hun at sætte pengene i en større investering som egen lejlighed. Dog er hun ikke i tvivl om, hvad det er, der driver hende til at møde op på herberget sent på aftenen en kold aften. - Hvis det var pengene, jeg gik efter, skulle jeg nok have valgt et andet fag. Det er menneskene i mit job, jeg brænder for, siger hun med et smil. - Jeg drømmer om at sidde et sted, hvor jeg har mere indflydelse. Et sted, hvor jeg kan tale de her menneskers sag. Være en stemme for dem. Få mere for pengene Du får 500 kr. i rabat Som kunde i Kristelig Fagbevægelse kan du få et Økonomitjek fra uvildige.dk med 500 kr. i rabat. Hvad får du? Et overblik over din daglige økonomi og sammensætningen af formue og evt. gæld. Du får rådgivning om, hvor du skal justere for at få mest muligt ud af din økonomi. Vi giver dig gode råd om pension, lån, forsikring, bank, kreditforening osv. Et Økonomitjek indeholder: Budgetgennemgang Skatteberegning Rådighedsbeløb Formueoversigt Vurdering af rentesatser Vurdering af pensioner Vurdering af investeringer Resumé og anbefalinger Pris Normalpris er kr kr. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse får du 500 kr. i rabat, så din pris er kun kr. Gå ind på krifaselvbetjening.dk/tjek og læs mere. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 13

14 Børnene på børnehjemmene, som Søren Fibiger Olesen besøgte, har langt bedre fremtidsudsigter end deres jævnaldrende, der lever på gaden. 1,50 kr. til en bedre verden Tidligere gadebørn i Honduras får en fremtid i et projekt, som Kristelig Fagbevægelse støtter Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk. Foto: Privat - Jeg var ude på gaderne for at se, hvordan gadebørnene lever. De bor i papkas- mellemamerikanske anske land. For uddannelse er ikke gratis i det fattige ser og sniffer lim for at holde tilværelsen - Jeg var ude på et par arbejdspladser ud, fortæller Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse. jeg nogle unge, som havde fået hjælp til og uddannelsesinstitutioner. sinstitutioner. Her mødte For et par måneder siden var han i en uddannelse eller et job gennem Life Honduras, hvor han besøgte en række Works, og nu lever en selvstændig tilværelse, siger Søren Fibiger. børnehjem, som tager sig af gadebørn. Som en fortsættelse af børnehjemmenes - Da jeg spurgte dem, hvor de ville have arbejde har en gruppe ildsjæle startet været, hvis de ikke havde fået den støtte, projekt Life Works, der hjælper de store blev de stille, og jeg kunne se en frygt børn videre, når de bliver for gamle til i deres øjne. På gaden, svarede de så at bo på børnehjem. Et projekt, som eller: Det tør jeg slet ikke tænke på. En Kristelig Fagbevægelse giver økonomisk ung pige gav udtryk for, at hun sikkert hjælp til. var endt i prostitution. Hjælp til job Life Works har et kollegium, hvor 10 unge kan bo, mens de tager en uddannelse. Et dansk ægtepar er ansat som ledere af huset, hvor de kan støtte de unge, der nu skal prøve at stå på egne ben. Samtidig kører projektet kurser for alle teenagere på børnehjemmene, hvor de bliver vejledt i uddannelse og jobsøgning. Og endelig er der en række stipendier til de unge, der vælger at tage en uddannelse. Glæden ved at give Når formanden skal forklare hvorfor Kristelig Fagbevægelse støtter sådan et projekt, tager han uden at blinke ordet solidaritet i munden. - I vores samfund siger vi hele tiden noget for noget. Men man skal også kunne give uden at få noget igen. Og her er nogle unge mennesker, som har et kæmpe behov erklærer han. - Jeg tror, kunderne i Kristelig Fagbevægelse er parat til at give et bidrag til en bedre verden. Vi giver kr. om året til det her projekt, og det er kun 1,50 kr. pr. kunde. I et land som Honduras er det utroligt, så langt pengene rækker. Hjælpen når frem Men kan man nu være sikker på, at pengene ikke går i de forkerte lommer? Ja, mener Søren Fibiger. - Det her projekt bliver kørt af et lille lokalt netværk, og både de ansatte og de frivillige brænder for sagen. Dem har jeg fuld tillid til, slår han fast. - Det frivillige hjælpearbejde er et godt supplement til det professionelle, statsstøttede. De professionelle kan ikke klare tingene alene. Det er vigtigt, at vi som virksomheder, organisationer og privatpersoner også yder en indsats. 14 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

15 g n i l d n a Lønforh end penge t t være e a n u d k e k n ik r e a v ø h e b er arbejde At få løn for sit uligheder m e r d n a e g n a m r e r i rede penge. De Tekst og foto: jurist Bjørn Holtze Når du skal forhandle løn, kan det i nogle tilfælde være nemmere at komme igennem med andre goder end en lønforhøjelse i kroner. Det kan for eksempel være: Fri telefon og bil Betalt internetabonnement eller avis Køb af multimedieudstyr Uddannelse Sundhedsforsikring Ekstra frihed. For din arbejdsgiver kan idéen være, at nogle af goderne ikke er så dyre for ham i forhold til den værdi, de giver dig som lønmodtager. Fri telefon og multimedier Fri telefon og andre multimedier bliver beskattet med 250 kr. om måneden eller kr. om året. Det gælder, uanset hvor mange multimedier du har til rådighed, og hvor meget du bruger dem. Det koster dig det samme, uanset om du har en mobiltelefon til rådighed eller både en mobiltelefon og en bærbar pc. Selvom ordningen hedder fri telefon, kan din arbejdsgiver godt fastsætte en øvre grænse for forbruget, sådan at du selv skal betale for det, der ligger over. Betaling af internetabonnement er også omfattet af multimediebeskatningen. Du kan som udgangspunkt have én ting af hver: én computer, én telefon og så videre, medmindre der er en særlig grund til, at du har flere. Køb af multimedieudstyr kan finansieres via en nedgang i din bruttoløn på den måde, at du betaler udstyret ud af din løn før skat. Du kan købe én ting af hver: én computer, én skærm med videre. Får du sådan en ordning, vil den betyde, at du skal betale multimedieskat som beskrevet ovenfor. Ordningen giver størst besparelse, hvis du betaler topskat, og der er plads i topskatten til reduktionen i bruttolønnen. Fri bil Fri bil beskattes efter markedsværdien. Den varierer fra bil til bil. Idéen for din arbejdsgiver kan være, at han har mulighed for at få bilen på en gunstig leasingaftale. Du får til gengæld nogle billigere kilometer, end hvis du ejede bilen. Betalt uddannelse Uddannelse kan være skattefri, hvis den har forbindelse med dit erhverv. Din arbejdsgiver kan trække udgiften fra som en driftsudgift. Uddannelsen kan forøge din markedsværdi som medarbejder og give dig et personligt kompetenceløft. På længere sigt kan det betyde, at du kan få en højere løn. Sundhedsforsikring Sundhedsforsikring er en del af mange pensionsordninger. Ydelser fra forsikringen er skattefrie, hvis de er lægeligt begrundede. De ydelser, du får fra forsikringen, kan betyde, at du kommer hurtigt tilbage på jobbet og ikke skal gå sygemeldt i en længere periode. Ekstra frihed Ekstra frihed er efterhånden en del af mange ansættelser - den såkaldt 6. ferieuge eller feriefridage. Men det er noget, som skal være aftalt og altså ikke noget, du automatisk har krav på. Den 6. ferieuge betyder som regel, at du kan holde en ekstra uge fri med fuld løn. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 15 krifa_11-14-ung.indd 15 10/11/

16 Pengenes magt er blevet for stor Selvom penge er vigtige, må de ikke blive det vigtigste. Mange grundlæggende værdier er vigtigere og kan ikke købes for penge Tekst og foto: Ove Klausen, - Jeg synes, penge har fået en helt utilstedelig stor plads i vores samfund, siger forfatter og professor ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt. - Uanset om vi taler om politik, skoler eller sundhed, handler det om penge. Når vi taler om en psykiatrisk patient, er spørgsmål nummer 1, hvad koster vedkommende? Når vi taler om børn, vuggestuer og dagpleje, er spørgsmål nummer 1, hvad koster det? Eller: Hvad kan vi spare? - I Folketinget og hos kommunalbestyrelserne er det penge, det drejer sig om. Vi hører dem ikke vedtage noget og sige, at resultatet vil blive mere glæde i befolkningen; at der vil blive børn, som får det sjovere; eller ældre, der får et mere varieret liv. Det er nogle gange med som noget nedenunder, men det er sjældent, vi hører det som det egentlige hensyn. - Fordi penge er så vigtige som betalingsog afregningsmidler, er vi fanget i, at de er det vigtigste, men penge er i virkeligheden et middel til noget andet, siger Steen Hildebrandt. Velfærd er mere end penge Steen Hildebrandt advarer mod uden videre at sætte velfærd lig med mange penge: - Vi måler velfærden i penge. Vi har verdens dyreste og mest udviklede velfærdssamfund i betydningen, at vi bruger mange penge på ældre, pasningsgaranti, skoler osv. Underforstået, at så er det godt og bedre, end dengang vi brugte mindre. Det er klart, at der er forhold, der er blevet bedre. Men der er også forhold, hvor det slet ikke er penge eller mængden, det handler om. - Vi siger for eksempel som en selvfølgelighed, at jo flere timer, børnene sidder på deres rumpe i skolen og modtager undervisning desto bedre. Men det kan være, det ville være meget bedre for indlæringen og livskvaliteten, at de kun sad på deres rumpe halvdelen af tiden og var ude i naturen den anden halvdel. Vi kan ikke vide det, men vi repeterer en række kvantitative økonomisk begrundede forestillinger, for det er det, vi har fået banket ind i knolden. Pengene styrer os Også på det personlige plan er vi for meget styret af penge, mener Steen Hildebrandt. - Vi tager overarbejde for at tjene til en ny bil. Vi sparer på nogle typer af sundhed, fordi vi skal have en vinterferie. Jeg tror, der er en meget klar sammenhæng mellem den enorme udbredelse af stress, vi har i vores moderne samfund, og økonomi. Der er et pres om at kunne præstere noget, som handler om noget materielt. Mærkevarer til børnene, et større hus, en større bil, to biler, to garager, sommerhus, sommerferie, vinterferie. - Det har intet at gøre med grundlæggende behov for mad, tryghed, søvn eller sundhed. Det er langt ud over vores fundamentale behov. Det er et kunstigt oppustet forbrugsræs, som er usundt for menneskets dybere livskvalitet. Det store samtaleemne - Meget af det, danske familier taler om ved morgenbordet og aftensbordet, handler om penge eller rettere om mangel på penge. Der er et enormt pres om at få penge i kassen på kort sigt. Hvis ikke der er penge nok, har vi et lånecirkus. For vi har nogle uhæmmet pengegriske finansielle virksomheder, som udtænker det ene smarte lånetilbud efter hinanden, så hundredtusinder af danskere flintrer rundt fra pengeinstitut til pengeinstitut og konverterer deres lån til noget, der er smartere på den måde, at det giver mere at bruge på kort sigt, siger Steen Hildebrandt. Vigtigere end penge Penge er vigtige og dejlige at have, men vi er blevet så optaget af dem, at vi glemmer mere grundlæggende 16 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2010

17 værdier, mener Steen Hildebrandt. - Penge er vigtige i den forstand, at de repræsenterer værdier, vi omsætter som forbrugere, handlende og virksomheder. Men der er en masse værdier, der er mere grundlæggende, hvor det, der er på spil, er menneskets sundhed, liv og livsmuligheder, dyrenes velfærd, beskyttelse af naturen og klodens overlevelse. Det er værdier, der ikke kan omsættes til penge, og som ikke kan købes for penge. - Fordi penge er så vigtige som betalings- og afregningsmidler, er vi fanget i, at de er det vigtigste. Men penge er i virkeligheden bare et middel til noget andet. Og dette andet er nogle højere værdier, som har at gøre med livet og med at have ansvar for fremtiden. Brug din forbruger-magt Vi har hver især mulighed for at fremme andre værdier end de økonomiske, mener Steen Hildebrandt. - Når jeg bruger mine penge til at købe produkter, tøj og mad for, har jeg en stor magt, for hver gang jeg bruger en krone, stemmer jeg på en virksomhed. Hvis jeg køber nogle grønsager fra Spanien, stemmer jeg på den spanske virksomhed, og jeg stemmer for, at vi bruger penge på at transportere fødevarer til Danmark. - De mennesker, der som gruppe på kloden har den største magt, er forbrugerne. Hvis danske forbrugere fandt sammen via internettet og besluttede ikke at købe varer fra en bestemt virksomhed, fordi den ikke viser en bæredygtig adfærd, ville virksomheden dø. Vi fik et billede af den magt med Muhammedkrisen. - Man kan også vende det om og sige, at det eneste, vi kan gøre, er faktisk det, vi kan gøre selv. Der, hvor vores muligheder er størst, er der, hvor vi selv handler. Ikke bare mere i løn - Som lønmodtagere kan vi sige til vores fagforening, at den skal stille andre krav til arbejdsgiverne end krav om penge, nemlig respekt for menneskets sundhed, samfundet og naturen. Ikke fordi penge er ligegyldige, for det er de ikke, men der er nogle værdier, der er overordnet penge, slår Steen Hildebrandt fast. NOVEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 17

18 Billige rejse-tilbud til Krifa Magasinets læsere Find billige flypriser på Du behøver ikke rejse langt væk for at få førsteklasses storbyoplevelser Danmarks storbyer har nemlig så uendeligt meget at byde på! Find shoppehumøret frem, gør klar til hyggelige cafébesøg, tjek museernes åbningstider og begiv jer så af sted til enten Odense eller Århus 3 dage KUN 999,- pr. person i db.vær. Storby og shopping fra kun 499,- 3 dage KUN 499,- pr. person i db.vær. 3 dage på hotel nær Århus centrum med morgenmad Scandic Århus Vest Scandic Århus Vest er et moderne og komfortabelt hotel beliggende 4 km fra Århus indre by. Det tager blot 10 minutter at køre til centrum. Se kunst i verdensklasse på ARoS, mød fortiden i Den Gamle By, besøg Danmarks Japanske Have, tag på shoppingtur på Strøget, i Bruuns Galleri samt i Salling og Magasin og nyd cafélivet langs åen. Ankomst: Fredage i perioden frem til samt Valgfri ankomst dage på centralt hotel i Odense med morgenmad Cab Inn Odense Centralt i Odense ligger Cab Inn Odense. Hotellet ligger ved banegårdscenteret kun 5 minutters gang fra byens bedst kendte attraktion, H.C. Andersens Hus. Ankomst: Fredage i perioden samt valgfri ankomst i perioderne & & & & & & Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-. TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. Opholdet kan bestilles t.o.m Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ved bestilling på sparer du kr. 20,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr * Værdi af pakken og indhold kan variere. Ring og afbestil uden grund indtil dagen før. Kun 69,- Få en stor velkomstpakke! Værdi over 1.500,-* Bliv PLUSmedlem af Vi elsker ferie på BESTIL NU og få en billig storbyferie! Annoncekode: KRIFA

19 Du har RÅD til at få RET Når du er med i Kristelig Fagforening, har du en række faglige konsulenter og advokater gratis til din rådighed, hvis du skulle få problemer i din ansættelse. Læs her, hvad andre har brugt deres fagforening til FAGFORENING Tekst: advokat Mathias Staugaard Nielsen Bortvist for at sælge brugt tøj En butiksassistent i en tøjbutik måtte som en del af sin ansættelse hver måned købe tøj til indkøbspris til sig selv. Efterhånden blev hendes garderobe temmelig stor, og hun valgte derfor at sælge noget af sit brugte tøj på internettet. Tøjet havde hun gået i og vasket flere gange, det var derfor ikke nyt tøj, hun solgte. Da arbejdsgiveren fandt ud af det, blev hun bortvist for illoyale handlinger. Men der stod intet i ansættelseskontrakt eller personalehåndbog om, at de ansatte ikke måtte sælge brugt tøj. Kristelig Fagforening truede med at gå rettens vej og fik et forlig med arbejdsgiveren, der gav fuld løn i opsigelsesvarslet til den ansatte. Udenlandsk arbejdsgiver konkurs Flere kunder i Kristelig Fagforening var blevet ansat i et aktieselskab under stiftelse. Stifteren var et hollandsk selskab, der gik konkurs, inden det danske aktieselskab nåede at blive registreret i Danmark. Kristelig Fagforening skaffede alle tre medlemmer dækning i Lønmodtagernes Garantifond for løn og feriepenge. Snydt for løntrin En portør på et sjællandsk sygehus var blevet "snydt" for et lokallønstillæg, der gav ret til et højere løntrin. Efter Kristelig Fagforening gik ind i sagen, har sygehuset erkendt kravet og med tilbagevirkende kraft udbetalt det, som portøren havde til gode i løn. Uberettiget bortvist En kosmetolog blev af sin arbejdsgiver beskyldt for at udføre "ulovlige behandlinger", fordi hun foretog laserbehandlinger mod uønsket hårvækst. Hun havde løbende lavet behandlingerne, uden at arbejdsgiveren havde påtalt, at hun ikke var autoriseret. Arbejdsgiveren bortviste hende. Kristelig Fagforening kørte sagen i retten og fik kr. i manglende løn i opsigelsesperioden til den ansatte. Fratrædelsesgodtgørelse En kvinde havde været uafbrudt ansat på samme virksomhed i mere end 25 år, da hun blev opsagt med seks måneders varsel. Inden opsigelsesperiodens udløb blev hun imidlertid tilbudt et seks måneders vikariat i et datterselskab til hendes oprindelige arbejdsgiver. Vikariatet blevet senere forlænget to gange med yderligere to gange seks måneder. Da hun endelig stoppede, ville den oprindelige arbejdsgiver ikke udbetale den godtgørelse, som man har ret til efter så lang tids ansættelse ifølge funktionærloven. Kristelig Fagforening gik rettens vej og fik kr. til den opsagte medarbejder. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 19

20 NEMID Få styr på paragrafferne - også i fritiden Gratis Juridisk Hotline Hvilke rettigheder har du, hvis dit nye TV går i stykker eller hvis du kommer til skade i trafikken? Det kan også være, at du bare har et juridisk spørgsmål. Få gratis juridisk rådgivning på Stærk opbakning Du kan være uheldig at ende som den lille mod den store, hvis forhandleren eller producenten er uenig med dig. Det kan også være, at dit forsikringsselskab ikke vil udbetale din erstatning osv. Derfor tilbyder vi også at sende et brev med en advokat som afsender. Udarbejdelsen af brevet får du for kun kr. Retssag med rabat Nogle gange er brevet ikke nok, og der kan blive behov for at føre en retssag. Her kan en advokat også hjælpe dig. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse får du 15 % i rabat. Se vores øvrige produkter og læs mere på krifajura.dk Brug NemID til selvbetjening på krifa.dk Tekst: Karsten Degn, kad@krifa.dk Over en million danskere har nu fået NemID, som er det nye login til netbank og offentlige hjemmesider. Inden udgangen af 2010 forventes det, at ca. 3 millioner danskere har NemID. Flere tusinde kunder i Kristelig Fagbevægelse er allerede begyndt at bruge NemID til selvbetjening på krifa.dk. Sådan får du NemID Hvis du har netbank, får du automatisk NemID, når dit pengeinstitut begynder at bruge det. De fleste banker er allerede begyndt at rulle NemID ud til kunderne, men alle netbankkunder får det ikke på én gang. Du kan også selv bestille NemID fra eller ved at kontakte borgerservice i din kommune eller Skat. Sådan virker NemID På krifa.dk/selvbetjening er der link til en video, som viser hvordan NemID fungerer. Kort fortalt logger du på via et brugernavn og en adgangskode. Samtidig skal du bruge en kode fra det engangskodekort, du får (på størrelse med et dankort). NemID kan bruges fra hvilken som helst pc og er derfor meget fleksibel. Skift til NemID I Kristelig Fagbevægelse anbefaler vi, at du begynder at bruge NemID, når det er muligt. De andre login-muligheder udgår i løbet af KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010