Danish Design Collection Autumn 2012 Skønne efterårsnyheder til Kvinder, Mænd, Børn & Teens. Se mere på inface.com

Transkript

1 Danmarks Optikerforening Juni 2012 Nr. 4 Danish Design Collection Autumn 2012 Skønne efterårsnyheder til Kvinder, Mænd, Børn & Teens. Se mere på inface.com

2 Solcreme UV-blokerende kontaktlinser Glade kunder Vi er blevet mere opmærksomme på problemer med UV-stråling i takt med, at ozonlaget bliver tyndere, og behovet for UV-beskyttelse stiger. Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae, pterygium og kortikal katarakt. 1 Også til bygningsfejl Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne 2, og det er her, du kan hjælpe til ved at anbefale ACUVUE - linser. Det er det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard for hele serien 3. På den måde kan du tilbyde dine kunder optimal UV-beskyttelse, hvor som helst og når som helst. Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne. UV-absorberende linser erstatter ikke UV-blokerende solbriller eller lignende, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. 1. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). 3. JJVC data on file ACUVUE, SEE WHAT COULD BE, 1-DAY ACUVUE TruEye, 1-DAY ACUVUE MOIST, ACUVUE OASYS, ACUVUE ADVANCE, HYDRACLEAR og LACREON er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2012.

3 Lederen 3 Hvem skal tage ansvaret for uddannelse af nye optometrister? I krisetider er det nødvendigt at se på omkostningerne, og der kan være gode grunde til at justere personalesammensætningen, så den tilpasses det aktuelle kundeunderlag. Det er også sket indenfor optikbranchen, hvor faget for første gang i mange år oplever en større arbejdsløshed, og med de kortsynede briller på kunne det forekomme helt naturligt, at virksomhederne heller ikke ansætter optometriststuderende i praktik eller er det? En af forklaringerne på, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte studerende i praktik kunne være, at studerende i oplæring bruger længere tid til den enkelte opgave og kræver større opmærksomhed fra virksomheden, hvad der ikke er ressourcer til i nedgangs tider, hvor der skal være fokus på at øge omsætningen. Der kommer imidlertid en dag efter krisen, hvor forbruget vil stige, og der igen kommer gang i forretningernes salg. Dette vil alt andet lige skabe et behov for flere optikere og optometrister i butikkerne, I den forbindelse er det værd at bemærke, at branchen indenfor de nærmeste år også står over for et generationsskifte, som betyder, at en større gruppe optikere forlader arbejdsmarkedet. Erstattes disse ikke med nye kan faget meget hurtigt komme i den situation, at der bliver mangel på uddannede, og efterspørgslen vil blive langt større end, hvad faget oplevede under højkonjunkturerne. Spørgsmålet er derfor, hvem der skal tage ansvaret for at uddanne nye optometrister. De store virksomheder med mange uddannede optikere er meget afhængige af, at der uddannes nye optikere, og jo større burde incitamentet være til selv at medvirke til at uddanne nye optikere. Men de små og mellemstore virksomheder er også afhængige af fremover at kunne ansætte uddannede optikere. Den manglende lyst til at ansætte optometriststuderende i praktik er derfor hele branchens problem, og dermed alle virksomheders problem. Jeg skal derfor opfordre alle virksomheder til at tage ansvar for, at der også i fremtiden vil være tilstrækkeligt med optometrister, til at kunne løse de sundhedsfaglige opgaver, som virksomhederne vil blive stillet overfor, og derfor tage imod de studerende, så de kan fuldføre deres uddannelse. Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

4 Som optiker ved du GodT, at der er forskel på at Se SkaRpT og at være SkaRp En ting er at være en dygtig optiker. Noget andet er konstant at være på forkant med markedets udvikling, ny teknologi, markedsføring, forbrugertrends og alt hvad der ellers hører med til at drive en succesfuld forretning. Det har f.eks. betydet, at flere af vores butikker har investeret i ZEISS i.profiler - og de butikker ligger nu gennemsnitligt i index 116! Hos Nyt Syn tager vi hensyn til den enkelte og har for længst sagt farvel til tvangsfordeling af stel og meget andet. Til gengæld holder vi os ikke tilbage med at give kompetent sparring på forretningsudvikling. Det samme gælder markedsføring, økonomi, drift og et hav af andre ting. Alt sammen for et månedligt kædebidrag på 3.000,- og altid med frivilligheden i fokus - bevares. I dag er det nødvendigt at være skarp på alle parametre. Og er man det, så er der også kontante fordele at hente. MINIMUM MERE PÅ DIN BUNDLINIE ELLER ET ÅRS GRATIS MEDLEMSKAB! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på eller læs mere på nytsyn.dk/ Dit syn betyder alt for os

5 Indhold 5 24 En brille, der kan genkendes på gaden Nicaragua Leder Svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen ide og erfaringer Jubilæumsfest med luft under vingerne Muligheder for sundt kontaktlinsebrug med endagslinser Optimus 2011 sætter nye standarter 50 år med fokus på udseende En brille, der kan genkendes på gaden Optometriens dag på Optikerhøjskolen Fremtidens Iphone Optiksalgsassistent ved et tilfælde Ulandsfrivillig i Nicaragua Progressive brilleglas Silmo effekten Nyt om produkter Nyt fra branchen Kurser/kalender 36 Ulandsfrivillig i Nicaragua Jubilæumsfest med luft under vingerne Put some SILMO in your life! Silmo effekten Forsiden Inface design Collection Autumn 2012, damebrille if 8340 i Stainless steel og italiensk acetat. silmoparis.com

6 6 fra optikerhøjskolen Svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen idé og erfaringer I denne artikel vil jeg præsentere den svagsynsklinik, Optikerhøjskolen har oprettet i samarbejde med Synssamarbejde Midt Af optometrist, Anette Brandstrup, lærer på Optikerhøjskolen Hvordan er dette samarbejde kommet i stand? Efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 har det været den enkelte kommunes ansvar at tage vare på kommunens svag synede borgere. Dette gælder både børn, unge under uddannelse, voksne i den erhvervsaktive alder og ældre. En del af disse borgere er blevet godt hjulpet af lokale optikere og en del er blevet undersøgt af CSH Århus (Center for Syn og Hjælpemidler), hvor Randers kommune købte forskellige ydelser. Særligt børn og unge er blevet undersøgt her. Desuden er der borgere, der er blevet visiteret til undersøgelser på Øjenklinikken på Kennedy Centeret. Randers kommune har haft succes med at hjemtage andre ydelser indenfor lovgivningen. På den baggrund blev det besluttet også at hjemtage undersøgelser af svagsynede borgere. For at sikre et kvalificeret tilbud er det nødvendigt at have en tilstrækkelig stor gruppe af borgere. Derfor blev Synssamarbejde Midt en realitet. Med i dette samarbejde er udover Randers kommune også Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. På voksenområdet blev ydelserne hjemtaget den 1. januar Børne- og ungeområdet er så fulgt efter den 1. januar Idé og formål Da hjemtagningen blev besluttet, havde man den klare præmis, at servicen til den enkelte borger skulle forblive på samme niveau eller blive bedre. Samtidig blev det understreget, at formålet ikke var at spare på området. Det er også væsentligt at sikre en lokal forankring af tilbuddene. Det betyder, at de borgere, der hidtil er godt hjulpet af lokale optikere stadig skal undersøges og have deres eventuelle hjælpemidler leveret gennem optikeren. De borgere, der hidtil er undersøgt af CSH, skal fremover undersøges af lokale optikere eller i klinikken på Optikerhøjskolen. Udover undersøgelser af de borgere, der bliver henvist til undersøgelse på Optikerhøjskolen, er der yderligere nogle opgaver, der skal løses af skolen via dette samarbejde. Vi skal indsamle viden via arbejdet med patienterne. Denne viden skal formidles på forskellige måder, der alle har til formål at forbedre service for fremtidige patienter/borgere. På nuværende tidspunkt er der 3 primære modtagere af vores akkumulerede viden. For det første skal den formidles tilbage til Synssamarbejde Midt. Den skal også formidles til optikere, både til de lokale og bredere som i denne artikel. Viden kan også udveksles i form af aftenmøder eller seminarer. Sidst men ikke mindst giver samarbejdet uvurderlige muligheder for artiklens forfatter for at formidle egne erfaringer videre i undervisningen af studerende og kursister på Optikerhøjskolen. Egne cases og erfaringer er med til at gøre undervisningen i et fag langt mere vedkommende. Forhåbentlig er det med til at gøre flere af de studerende interesserede i at arbejde

7 >> 7 indenfor dette spændende område af vores fag. Det sidste er jo vigtigt med den demografiske udvikling, der er i vente de kommende år, med en større gruppe af ældre, der lever længere. Disse ældre har øget risiko for at få forskellige patologiske lidelser med nedsat syn til følge. Derfor får vi også brug for flere dygtige og interesserede fagpersoner. Den sidste del af samarbejde omfatter gennemførelsen af mindre projekter indenfor svagsynsområdet. Det første planlagte projekt omhandler eccentric viewing. Formålet med projektet er dels at indsamle og beskrive eksisterende viden via litteraturen både om undersøgelsesog træningsmetoder. Den anden del af projektet er at lave en mindre undersøgelser blandt borgere inden for Synssamarbejde Midts område, om hvorvidt patienter med AMD har modtaget forklaring om og/eller undervisning i eccentric viewing. Hvordan er det første år så gået? I det forløbne år er et mindre antal patienter blevet undersøgt på klinikken. Som forventet har hovedparten af disse været 60 år eller ældre. Der har været lige mange mænd og kvinder. De diagnoser patienterne har haft var primært; AMD, glaukom, diabetes. Efter undersøgelse var konklusionerne meget forskellige (se boks). Forskellige konklusioner efter undersøgelse For de, der havde behov for nyt hjælpemiddel, var der nogle gennemgående træk. Hovedparten af patienterne havde korrekt korrektion til afstand, udmålt og leveret af egen optometrist. Deres klager gik på problemer med at læse med habituel brille. Udmåling af brillerne viste additioner mellem 2,50 D og 3,00 D. Da alle patienterne har signifikant nedsat syn, er additioner i denne størrelsesorden stort set ikke tilstrækkelige. Langt hovedparten fik derfor anbefalet læsebriller med additioner mellem 4,00 D og 8,00 D, som så skal benyttes mellem 25 cm og 12,5 cm. Der var selvfølgelig også andre, hvor problemet ikke kunne løses på denne enkle måde. Da jeg på denne forholdsvis korte tid har set adskillige patienter, hvor løsningen af patientens klager er relativ enkel, vil jeg på et senere tidspunkt lave en artikel med nogle enkle teknikker til at løse dette problem. Metoden kan også bruges til de patienter, der ikke har nået grænsen for svagsyn, men ikke desto mindre har problemer med at klare den daglige læsning. Flere af patienterne havde desuden problemer med kontrastsynet. Dette giver yderligere problemer med læsning af dagligdagens litteratur, aviser, blade og reklamer for at give nogle eksempler. Intet af dette læsemateriale er sort tryk på hvidt papir. Henrik Holton har tidligere skrevet en udmærket artikel om denne problemstilling i Optikeren. Fremtiden Håbet for fremtiden i klinikken er selvfølgelig først og fremmest, at vi kan afhjælpe borgerens/patientens behov på den ønskede måde. Af og til er dette jo desværre ikke muligt. Som I alle ved, gælder det i de tilfælde om at få forklaret de begrænsninger, synsnedsættelsen giver i forhold til dagligdagens udfordringer, og så vidt muligt hjælpe ham eller hende med at anvise alternative løsningsforslag. Det sekundære ønske er, at Optikerhøjskolens øgede fokus på denne type patienter vil øge interessen for området det bliver der behov for i fremtiden hvis det øgede antal ældre skal hjælpes på en kvalificeret måde. Samarbejdet omkring børn og unge er først lige startet, og det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig. Desværre er der på dette område kommet den yderligere problematik, at det er besluttet at flytte Øjenklinikken på Kennedy Centeret fra statsligt til regionalt regi. Vi har haft stor glæde af vores samarbejdet med Øjenklinikken, og håber meget, at dette kan fortsætte. Konklusionerne efter undersøgelse var Ikke berettiget til hjælp Har de nødvendige hjælpemidler Behov for gentaget instruktion i brug af hjælpemidlet Behov for yderligere undersøgelse hos øjenlæge og evt. ændret behandling Nyt hjælpemiddel er nødvendigt Flere undersøgelser og afprøvninger er nødvendige Spørgsmål og/eller kommentarer til artiklen kan sendes til heb@dcovs.dk

8 8 reportage Jubilæumsfest med luft under vingerne Cut Couture hedder den kollektion, der er kommet ud af et ukonventionelt samarbejde mellem FLEYE og den danske modedesigner David Andersen. Af Malene Østerby S Det er bælgmørkt. Udover billygterne fra de biler, der langsomt triller ind på pladsen foran den store bygning, der gennem tiden har huset adskillige flyvemaskiner, er den eneste lyskilde en projektør, der kaster en roterende propel op på muren. De festklædte folk fra bilerne forsvinder ind gennem en lille åbning for enden af bygningen. Velkommen. Mens De venter, kan De nyde en forfriskning hos vores søde værtinder. Tak fordi De flyver FLEYE, lyder en stemme på den anden side. En orange løber er rullet ud, og de netop ankomne gæster poserer foran fotografen. Rundt om står folk i små klynger og pludrer, mens de fisker dekorative hors d oeuvres op af orange, sorte og hvide bokse. Pandekager med tun og tærter med tun og ost er blandt lækkerierne, og gæsterne skåler i champagne, mens de venter på, hvad der mon skal ske. Vi befinder os på den nu nedlagte Flyvestation Værløse, hvor ånden, i det der tidligere var en stor hangar, atter er blevet vækket til live. Under temaet Come FLEYE with Us har brillefirmaet FLEYE inviteret alle dets danske såvel som udenlandske kunder med på den succesfulde rejse, der nu har varet i ti år. Og der ikke sparret på hverken kreativiteten eller smagsoplevelserne. Fra en Hansen Is-bil langes der sprøde vaffelis over disken, som kan nydes i noget, der minder om dansk kolonihave-idyl. I en tysk bierstube kan man slukke tørsten med en kold fadøl, mens man under de japanske kirsebærtræer kan få et strejf af Østen. Disse forskellige destinationer symboliserer de mange lande, der har taget FLEYEs design til sig,

9 >> 9 Aftenens fly/lufthavns-tema var gennemført. Fra duty free vogne blev der bl.a. uddelt parfumer til kvinderne og cognac i miniflasker til mændene Samarbejdet mellem modedesigner David Andersen og brillefirmaet FLEYE er opstået gennem deres fælles PR-bureau, Holm & Bertung. siden de første brillemodeller så dagens lys i Den samme venlige stemme, som for et øjeblik siden bød os velkommen, forbereder os nu på take off og informerer os om, at gaten er åben. Og det varer ikke længe, før lyden af et fly indikerer, at vi er i luften og bliver budt velkommen om bord på fly FL10-ÅR mod Destination Party. En særlig jubilæumshyldest Et sort forhæng, der indtil nu har skjult den ene af to store bokse i midten af rummet, glider fra og minder os om, hvorfor vi egentlig er her i aften nemlig for at fejre en stor brillesucces, der har taget hele verden med storm, siden de tre ildsjæle Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm besluttede sig for at slå pjalterne sammen og starte FLEYE. I aften gør de det igen med en særlig jubilæumskollektion, der på én gang markerer ti års brændende engagement og kreativitet med nostalgiske retromodeller samt ser frem i tiden med nytænkende design bl.a. en brille med en ind Vi synes, vi ville gøre noget for vores kunder. Det er jo dem, der er årsagen til, at det kan lade sig gøre.

10 10 reportage >> FLEYE præsenterede en særlig jubilæumskollektion i anledning af de 10 år. Blandt modellerne var denne brille med en særlig indfarvet ramme, der kan skiftes efter humør. Aftenen var en oplevelse for både smagsløgene og synet. I disse små bokse gemte der sig bl.a. pandekager med tun og små tærter med tun og ost. farvet ramme, som man kan skifte efter humør. Fra dansegulvet, hvor tonerne fra Robbie Willams Let Me Entertain You netop har lydt, myldrer folk over for at få et glimt af den nye kollektion, der præsenteres i en særlig FLEYE jubilæumslounge. Og der er stor begejstring for de nye modeller hos brillefolket, der vender, drejer, mærker og prøver brillerne. Kollektionen er en hyldest til ti meget forskellige byer, der alle har det til fælles, at de har troet på FLEYEs koncept fra dag et. Søborg, Toronto og Thorshavn er tre af de byer, der kan bryste sig af lægge navn til en af de helt unikke jubilæumsmodeller. Men aftenen er i det hele taget en stor tak til alle de kunder, der hver dag flyver med FLEYE. Vi synes, vi ville gøre noget for vores kunder. Det er jo dem, der er årsagen til, at det kan lade sig gøre. Og så har vi selvfølgelige et super crew af medarbejdere, der har været med på hele turen, lyder det fra den ene af besætningens tre kaptajner, Annette Saust Estø, der er glad og overvældet over den store opbakning. Det er fantastisk. Det er dejligt, at folk gider tage turen helt hertil fra Tyskland, Færøerne og Norge. Det bedste fra to verdener En slange af kaffetørstige mennesker snor sig mod en lille mobil kaffevogn, hvor der brygges på livet løs. Og fra duty free vogne skænker de søde FLEYE Attendants cognac til mændene og deler parfumer og alskens gaver ud til kvinderne. Aftenen har allerede budt på oplevelser for både smagsløgene og synet, men én overraskelse mangler Kollektionen er en hyldest til ti meget forskellige byer, der alle har det til fælles, at de har troet på FLEYEs koncept fra dag et. endnu. En af tidens måske største modedesignere herhjemme, David Andersen, der har designet tøj til blandt andre Medina, P. Diddy og Kronprinsesse Mary, har nemlig fået frie hænder til at lave sin egen personlige fortolkning af FLEYEbrandet. Og resultatet af den noget ukonventionelle fusion glæder han sig til at dele med aftenens passagerer. Jeg glæder mig til at præsentere vores nye kollektion Cut Couture. Det er vores første kollektion sammen, og jeg håber det kan blive til mere fremover, lyder det fra den stilige designer, der er klædt i sort fra top til tå og med de lyse lokker redt casual tilbage. Og det er han uden tvivl ikke den eneste, der gør. Folk stimler sammen om den fashionable brille- og solbrillekollektionen, der rummer det bedste fra to meget forskellige verdener: Brillebranchen og tøjbranchen. Konceptet er, som navnet antyder, et særligt cut. For lige som et raffineret snit kan gøre hele forskellen, når man snakker haute couture, kan det også gøre en verden til forskel på en brille. Denne

11 Kontaktlinse til sundt brug og en aktiv livsstil 1 - DAY ACUVUE TruEye ØJENSUNDHED, DER KAN SES Iltforbrug* (100%) svarende til det naturlige øje. 1 ØJENSUNDHED I FIRE DIMENSIONER ØJENSUNDHED HVER DAG Hygiejnisk og bekvemt med nye, friske linser hver dag. BESKYTTENDE ØJENSUNDHED 1-dagslinsen med den højeste grad af UV-beskyttelse klasse 1. 1 ØJENSUNDHED, DER KAN FØLES HYDRACLEAR 1-teknologien giver ekstra bløde og fugtige kontaktlinser. 1 *Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion. Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, DAY ACUVUE TruEye, HYDRACLEAR og SEE WHAT COULD BE er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2009, 2012.

12 12 reportage Let Me Entertain You lød det fra orkesteret Superband. Champagne skulle der til for at fejre ti succesfulde år. Tre glade ejere, Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm, skåler med deres danske såvel som udenlandske kunder, da klokken runder midnat, og FLEYE officielt fylder ti år. Farver, kulør, glæde og en overstået krise var nogle af de ord, optiker Michael Bruun satte på aftenen. Her er han iført en af brillerne fra FLEYEs jubilæumskollektion. tankegang har den eksperimenterende designer forsøgt at overføre til FLEYEs design for eksempel ved at skære i fronten og på den måde lade et nyt farvelag komme til syne eller ved simpelthen helt at fjerne toppen af framen. Og til glæde for særligt det kvindelige publikum, er den ekstravagante Cut Couture-lounge udsmykket med voluminøse og meget feminine haute Couture kjoler i mørke og lyse farver, som den selv samme designer står bag. Klokken nærmer sig med hastige skridt midnat, hvor FLEYE officielt fylder år. Et langt bord er linet op med boblende champagneglas, der bare venter på at blive slået mod hinanden. I takt med et stort ur tælles der ned i kor 10, 9, 8, 7, 6, og på scenen har de tre FLEYE-ejere ladt serpentinkanonerne, klar til at skyde festen i gang sammen med det otte mand store orkester, der tidligere på aftenen satte skub i chasséerne. Med den rejse vi har været på i aften gennem et helt unikt FLEYE-univers, kan man ikke lade være at spekulere på, hvor turen mon går hen efter de næste ti år. OM FLEYE FLEYE, som står for Fine Looking Eye, blev grundlagt af Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm i Virksomheden producerer briller i acetat og beta-titanium og sælger i en lang række lande i og uden for Europa.

13 CV/DD/DTO1/PA/111208/DK Glideeffekten minimerer friktionen mod det sarte øjenvæv. Glideeffekten bevares hele dagen. 100% BEVARET GLIDEEFFEKT GLIDEFAKTORPROCENT FØR BRUG 50% 0,0% FØR BRUG EFTER BRUG (gennemsnitligt 14 t) Gennemsnitsværdi ± SD DAILIES TOTAL1 -SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug. 1 Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1 -kontaktlinser: Enestående glideeffekt 2 Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D) DAILIES TOTAL1 -kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. Vi tilbyder vores Komfortgaranti* pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds. * Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. 1 CIBA VISION -data registreret Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte inclined plane -metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION -data registreret Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION -data registreret COMFORT ENGINEERED TO LAST Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

14 14 fagligt Muligheder for sundt kontaktlinsebrug med endagslinser Et panel bestående af kontaktlinsespecialister fra seks europæiske lande mødtes på VISION CARE INSTITUTE for at diskutere de egenskaber ved en linse, der er nødvendige for et sundt kontaktlinsebrug på lang sigt. Alison Ewbank tog med for at høre, hvad de havde at sige Af alison ewbank F Rachael Smith: Nem håndtering har betydning for valg af linse. rygten for den europæiske økonomi finder stadig vej til overskrifterne, men én sektor i vores branche lever i bedste velgående. Branchedata for de europæiske markeder har vist, at salget af kontaktlinser voksede i 2010, mens andre optiske sektorer som brillestel og solbriller oplevede ringe eller slet ingen vækst. De seneste tal viser, at det i 2011 var endagslinserne, der klarede sig bedre end alle andre segmenter og stod for en dobbelt så stor vækst som kontaktlinsesektoren som helhed (5,2% kontra 2,9%), mens salget af flerdagslinser var uforandret. Især de toriske endagslinser klarede sig godt og præsterede en vækst på 18,1%. Internationale data for 2011 viser, at de nordeuropæiske lande har den højeste ordinering af endagslinser i hele verden. Af de 29 lande, der blev undersøgt af tidsskriftet Contact Lens Spectrum, var det Norge og Danmark, der lå i top, idet over halvdelen af de bløde linser ordineres i denne modalitet (hhv. 56% og 55%), mens Storbritannien ligger lige efter med 43%. Men ordinationen af endagslinser varierer kraftigt fra land til land, selv i Nordeuropa. Sverige har en lavere andel på 28%, og Holland skyder tendensen i sænk med blot 8% af de ordinerede bløde linser. Hvis man ser på endagslinsernes materiale, voksede det europæiske salg af SiH-linser (silikonehydrogel) med over 50% i årets løb. Selvom udgangspunktet var lavt, er det en bemærkelsesværdig præstation for et premium-produkt set i lyset af den udfordrende økonomiske situation. Men langt størstedelen af de solgte SiH-linser er stadig toriske flerdagslinser, og kun 11,2% er sfæriske endagslinser. Når optikere tænker på SiH-linser, går deres tanker generelt i retning af flerdagslinser, og den tendens gælder for hele Europa. Hvilke egenskaber ved endagslinser gør dem til et populært alternativ? Hvilke egenskaber kigger de praktiserende primært efter i dette segment? Og hvordan kan de nyeste endagslinser bedst give patienterne optimal sundhed, komfort og tilfredshed? For at få svar på disse spørgsmål drog en gruppe erfarne kontaktlinseeksperter fra seks lande i Nordeuropa til Vision Care Institute på Pinewood Campus i Storbritannien. Målet var at diskutere de primære egenskaber og fordele ved endagslinser og identificere dem, der er vigtigst for sund kontaktlinsebrug. Patientens velvære Komfort har længe været anerkendt som en af de vigtigste egenskaber ved kontaktlinsebrug set ud fra patientens synspunkt, og man ved, at ubehag er en af de primære årsager til, at folk dropper kontaktlinserne. Formand David Ruston lagde ud med at stille et interessant spørgs

15 >> 15 Peter Karvik: Få komfort og syn på plads først mål: Kan man opnå god sundhed med kontaktlinserne, hvis linserne ikke er behagelige? Peter Karvik, som har to klinikker i Sverige, og er fakultetsmedlem på Vision Care Institute i Prag, bemærkede, at World Health Organisation beskriver sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velvære. Ubehag er ikke godt for patientens mentale velvære, og faktisk har samtlige aspekter ved tilpasning af kontaktlinser at gøre med sundhed, herunder også synet, sagde han. Man kommer nemt til kun at tænke på de fysiske aspekter, når vi taler om sundhed, men der er også psykologiske faktorer. Ud over komfort var tilstrækkelig ilttilførsel til cornea og en god linseudformning de egenskaber, der først blev fremhævet som værende nødvendige for at sikre en sund brug af kontaktlinser med endagslinser. Linsekvalitet og reproducerbarhed stod også øverst på panelets ønskeliste. Andre panelmedlemmer fremhævede, at overfladeegenskaber, især smøreevne eller friktionskoefficient, samt materialeegenskaber som lav elasticitet også er afgørende for patientens sundhed og komfort. Emballageløsningen, herunder ph, tonicitet og befugtningsmidler, er også særligt relevant i forbindelse med endagslinser, fordi linserne sættes i direkte fra emballagen, hver gang de anvendes. Overfladen er vigtig I forhold til materialeegenskaberne var konsensus, at en hydrofil overflade var altafgørende. Rachael Smith, som arbejder på to Rawlings Group-praksisser i Hampshire, påpegede, at aflejringsresistens adskiller sig fra hydrofili, og at det også var en vigtig egenskab. Selv med endagslinser kan visse SiH-brugere få aflejringer på deres linser i løbet af nogle få timer, sagde hun. For Karvik er den biofilm, som kroppen skaber på en linse som respons på dens tilstedeværelse, også en betydende faktor, eftersom dannelsen af en bakteriel biofilm på linser kan være en af risikofaktorerne for linseassocieret infektion. Når vi taler om aflejringer, tænker vi som regel på proteiner og lipider, men vi har opdaget, at det i høj grad også handler om biofilmens øvrige aspekter, især når vi taler om sund brug af kontaktlinser. Bakterier i biofilmen påvirker linseoverfladen, og vi er nødt til at finde ud af, hvad det er, der foregår dér, sagde han. Bakteriel adhæsion var et overfladeproblem, som ikke kunne ignoreres, selvom linserne blev kasseret dagligt. Der kunne stadig opstå tilfælde af mikrobiel keratitis, selvom de var meget sjældne og mindre alvorlige end med flerdagslinser. Hvis man sover med eller genbruger endagslinser, udgør det en potentiel risiko, sagde Ruston, som bemærkede, at praktiserende havde en tendens til at give endagslinser i stedet for flerdagslinser til patienter, der blev betragtet som risikotagere. Andre paneldeltagere var enige i, at patientfaktorer som complians og håndtering især evnen til at tage linserne ud påvirkede deres valg. Smith sagde, at et simpelt fremskrift, som ville gøre patienterne glade, ville være en fuldstændig reversibel linse. De stresser virkelig over, om linsen sidder på vrangen eller ej! Marco van Beusekom, som har mere end 20 års erfaring med kontaktlinser i praksis, sagde, at selvom endagslinsebrugere var dem, der var mest kompetente i forhold til at skifte linser, stod patientvejledning stadig højt på prioriteringslisten. Det er meget vigtigt at fortælle endagslinsebrugere, at de skal skifte deres linser hver dag, sagde han. SiH eller hydrogel? Skal endagslinsen være en SiH-linse for at være en sund linse? spurgte David Ruston. Det afhænger af, hvem man tilpasser linsen på, sagde Shelly Bansal, hvis praksis i det nordvestlige London får 40% af sin omsætning fra kontaktlinser. Hvis jeg tilpasser linser på en ung patient, har ilt en stor betydning, fordi jeg er i gang med at planlægge et helt livs kontaktlinsebrug. Jeg har været i branchen længe nok til at vide, at hydrogellinser kan give problemer. Hvis patienterne går med linserne 14 eller 16 timer om dagen 5-7 dage om ugen, vil der på et eller andet tidspunkt opstå et problem. Jeg ved, at det vil ske, om det så er om tre, fem eller ti år. Hvis jeg fortsætter i den retning, vil jeg få problemer. Så især for unge mennesker er SiH-linser meget vigtige. Til ældre patienter vil Bansal tage højde for andre parametre og ikke kun ilt. Jeg ville tænke på friktionskoefficient, elasticitet og ordination, fordi øjenlågene er anderledes. Rachael Smith var enig: Jeg ville måske tilpasse en deltidsbruger med tørre øjne anderledes end en fuldtidsbruger, tilføjede hun. Tilstrækkeligt med ilt er en god måde at udtrykke det på, fortsatte Bansal. Vi har ikke brug for linser med et ekstremt højt Dk det er ikke relevant på markedet længere. Vi har brug for at sikre os, at de er sikre at bruge i løbet af et helt liv. For Bo Lauenborg, hvis klinik i Danmark får helt op til 80% af deres omsætning fra kontaktlinser, er der tre faktorer komfort, komfort og komfort der er afgørende for, om valget falder på en hydrogel- eller en SiH-linse. Patienten ønskede at kunne gå med linsen fra morgen til aften uden at mærke den, sagde han. Panelet Formand: David Ruston, Director of Professional Affairs for Western Europe, Johnson & Johnson Vision Care Shelly Bansal (Storbritannien) Kees Broos (Holland) David Gould (Storbritannien) Peter Karvik (Sverige) Bo Lauenborg (Danmark) Berit Fröseth Nielsen (Norge) Rachael Smith (Storbritannien) Sophie Tournoij (Belgien) 0Marco van Beusekom (Johnson & Johnson Vision Care, Benelux) Kristina Stenhammar (Johnson & Johnson Vision Care, Nordics)

16 16 fagligt Karvik fremførte, at komfort og syn er altafgørende set fra patientens synspunkt. Det er lige meget, om patienten får masser af ilt hvis de ikke oplever god komfort og et godt syn, vil de ikke være sunde eller tilfredse. Man er nødt til at få det på plads først. Patienterne gik også op i, hvor nemme de er at håndtere (se panel). Hvis de ikke kan få linsen ud, vil der opstå et sundhedsproblem, sagde Karvik. David Goulds erfaring fra hans to klinikker i nærheden af Manchester var, at håndteringsevne ikke var et afgørende krav, men at det var en vigtig faktor. Især for en person, der lige har fået kontaktlinser eller har haft problemer før hvis de ikke kan finde ud af det, mister de motivationen, bemærkede han. Vedvarende syn Bansal understregede, at et godt og vedholdende syn var målet, men ikke altid indlysende. Synet kan variere meget i løbet af dagen og afhænger af materialeegenskaberne. Man vil give patienten et godt syn, der varer ved hele dagen igennem. Man kan have en linse, der er fantastisk, når man sætter den i, men hvor synet ikke bliver ved med at være godt der er linser på markedet, der opfører sig sådan. Han fremførte også, at en forudsætning for sund brug af kontaktlinser er en sund vurdering. Man er nødt til først at forstå patientens øjentilstand, og ikke kun refraktionen. Alt for ofte udfører folk ikke en tilstrækkelig god undersøgelse inden tilpasningen. Et eksempel på god praksis var at anvende lissamin-grøn til baselinekontrol af øjenlåg og tårer. For Gould var valget mellem hydrogel og SiH nogle gange et spørgsmål om patienthåndtering. Hvis patienten vil gå med linserne 16 timer om dagen, syv dage om ugen, men den bedste linse til vedkommendes syn er en torisk hydrogellinse, må de gå på kompromis med brugstiden, fremførte han. Der var én ordinationsbeslutning, som alle paneldeltagere var enige om: Alt andet lige er endagslinser en sundere løsning til gennemsnitspatienten end flerdagslinser og var deres foretrukne linse. Der var også visse patienter, fx rygere, for hvem endagslinser altid var foretrukket. Bo Lauenborg: Komfort, komfort og komfort Langsigtet sundhed Ruston gav udtryk for hele panelets holdning, da han sagde, at det var fristende for praktiserende, i deres egenskab af fagfolk i sundhedsvæsenet, at tænke, at interferens med den okulære fysiologi aldrig er en sund brug af kontaktlinser, men det handler også om komfort og syn. Det er ikke muligt at opnå en sund kontaktlinseoplevelse uden en behagelig oplevelse, sagde han. Peter Karvik anlagde et bredere syn på øjensundhed og tog spørgsmålet om UV-beskyttelse op. Det, der fik mig til at tænke på UV, var, at vi kommer til at leve meget længere, og samtidig giver folk kontaktlinser meget tidligere. UV-beskyttelse er blevet vigtigere som et værktøj til at opretholde sundheden på lang sigt. Hvis jeg har to forskellige linser med stort set identiske egenskaber, men den ene har UV-blokering, vil jeg helt afgjort vælge den med UV-blokering. Andre paneldeltagere var enige i denne vurdering. Alt andet lige, så vil man vælge den med UV-blokering hvorfor skulle man ikke det!? sagde Rachael Smith. UV-beskyttelse er virkelig vigtigt, tilføjede David Gould. Ozonlaget bliver tyndere, og jo mere ekstra beskyttelse vi kan få, desto bedre er det. Patienter har sjældent tænkt på at beskytte deres øjne, og det kan føre til en anden slags samtale i konsultationsværelset. Men indstillingen til at tage UV-beskyttelse op med patienterne varierede. Sophie Tournoij talte aldrig om det i sin Ostend-praksis, mens Rachael Smith diskuterede UV-blokering som en ekstra fordel. Kees Broos erfaring fra hans praksis i Eindhoven var, at nogle patienter kun ville acceptere en premium-linse til lejlighedsbrug, fx endagslinser til brug på en ferie, som de ellers ikke ville vælge til hverdagsbrug på grund af prisen. Hvorvidt panelet ville overveje at flytte en endagslinsebruger fra en hydrogellinse med UV-blokering til en SiH-linse uden UV-beskyttelse førte til yderligere diskussion. Berit Fröseth Nielsen, hvis praksis i Oslo tilpasser kontaktlinser til cirka 25% af sine patienter, sagde, at hendes beslutning ville afhænge af patienten og være påvirket af en kombination af faktorer: Hvis man har en patient med et iltproblem eller sågar et håndteringsproblem, er en SiH-linse som regel langt bedre. Andre var varsomme med at flytte brugere fra en linse med UV-blokering til en linse uden: Patienterne bliver mere og mere opmærksomme på, hvor vigtigt UV-beskyttelse er for øjet. Jeg er ikke sikker på, hvad de ville synes om, at man fjernede den, sagde Smith. Shelly Bansal var enig: Der skulle være store fordele at hente for patienten ved at fjerne UV-beskyttelsen. Hvis vi planlægger livslang kontaktlinsebrug, skal vi være proaktive og ikke reaktive. UV-beskyttelse er nærmest en pligt til vores yngre patienter. For mange af paneldeltagerne handlede valget af linse om at prioritere og anbefale det produkt, der opfylder den enkelte patients behov bedst. Men Peter Karvik pointerede, at disse prioriteringer vil forandre sig i takt med, at vi lever længere, og den nye generation oplever flere aldersrelaterede okulære forandringer. Der kan ske et skred i forhold til, at UVblokering opfattes som en ekstra fordel til, at det bliver en af de største fordele ved at gå med kontaktlinser, konstaterede han. Vigtige egenskaber ved kontaktlinser, som giver en sund brug af endagslinser den praktiserendes perspektiv Tilstrækkelig iltilførsel til daglig brug Fremragende komfort Optimal balance mellem materialeegenskaber (fx friktionskoefficient, elasticitet, hydrofili, aflejringsresistens) God linseudformning Reproducerbarhed og linsekvalitet UV-beskyttelse

17 YEARS PRECISION LENSES MADE BY CARL ZEISS DuraVision Platinum Den hårdeste behandling fra ZEISS nogensinde. Meget holdbar. Smudsafvisende. Nem at rengøre. DuraVision Platinum består af talrige lag, som pakkes tæt ved hjælp af ionbombardement, hvilket gør ZEISS glassene ekstremt robuste. Med deres smudsafvisende og antistatiske egenskaber bliver glassene lette at holde rene for vand og fedt. Takket være de optimale refleksfrie egenskaber i DuraVision Platinum mindskes forstyrrende lys, og dine kunder får et krystalklart syn dag og nat. Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas.

18 18 Fagligt Patientens prioritering er den anderledes? David Gould: UV-beskyttelse er virkelig vigtigt. Minimal påvirkning Man debatterede også en af de ønskede egenskaber ved kontaktlinser, og om den i sig selv var en egenskab, nemlig at kontaktlinser ikke må gøre skade. Nogle mente, at minimal påvirkning af den okulære fysiologi var indlysende fra patientens synspunkt. Som praktiserende går vi alle sammen meget op i sundhed, men jeg tror, at det er noget, som patienten forventer, sagde Smith. Jeg tror ikke, at patienten kan forestille sig, at en læge vil gøre noget, der ikke er sundt for dem, konstaterede Bansal. Andre var dog uenige. Jeg tilpasser linser til mange børn, og når et barn på år kommer for at prøve kontaktlinser, så er forældrenes primære fokus deres barns sundhed, sagde David Gould, så sikkerhed var stadig en faktor. Konsensus var, at når patienten voksen eller barn har truffet et valg om at gå med kontaktlinser, så forventer de, at den praktiserende vil give dem den sundest mulige linse. Panelets sidste opgave var at udpege de vigtigste af de egenskaber, som de var blevet enige om havde betydning for en sund brug af kontaktlinser (se panel). Det var ikke nogen overraskelse, at især tre egenskaber ilttilførsel, komfort og andre materialeegenskaber slap igennem nåleøjet i selskab med linseudformning, reproducerbarhed og kvalitet samt UVbeskyttelse. Det er nok ikke nogen tilfældighed, at branchen allerede kan levere alle disse ønskede egenskaber ved endagslinser, som vil sikre kontaktlinsekategorien endnu større succes. Ø Nemme at sætte i/tage ud (angivet af 45%) Bedre komfort (31%) Bedre syn i forhold til briller (30%). Dem, der i forvejen brugte kontaktlinser (n=3.525), angav følgende motivationsfaktorer i forhold til valg af kontaktlinsemærke: Anbefalet som mest velegnet til deres øjne (35%) Nemme at sætte i/tage ud (19%) Meget for pengene (18%). Patienternes primære årsager til at bruge deres nuværende linser (n=714 endagslinsebrugere) siger også en del: jensundhed er måske nok den primære faktor, som praktiserende overvejer, når de skal vælge den bedste kontaktlinse til deres patient, men hvordan prioriterer patienterne selv? Konsensus blandt paneldeltagerne var, at når patienterne havde truffet en beslutning om at gå med kontaktlinser, så forventede de at få den sundest mulige linse. Opfattelsen var, at patienter sandsynligvis vil være mere optaget af komfort, syn og andre faktorer som pris, bekvemmelighed og håndtering. Panelets synspunkter understøttes af en undersøgelse med over forbrugere i hele Europa. De personer, der overvejede at få kontaktlinser (n=829), angav følgende egenskaber som de primære udløsende faktorer for kontaktlinsebrug: Anbefalet som mest velegnet til deres øjne (37%) At have nye linser hver dag (27%) Nemme at sætte i/tage ud (24%) Interessant nok er det kun 9% af kontaktlinsebrugerne, der angiver de er sundest for mine øjne som årsag til deres valg, på trods af at det er de praktiserendes førsteprioritet. Bemærk: Undersøgelsen Usage and Attitudes Survey blev bestilt af Johnson & Johnson Vision Care og udført af Albemarle Marketing Research mellem januar og august Undersøgelsen af ni markeder i Europa blev udført via et onlinebaseret spørgeskema med kontaktlinsebrugere mellem 16 og 54 år. Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. Ewbank A. Daily disposable options for healthy contact lens wear. Optician 2011; 243:6341,

19 Vi opbyggede en moderne og enestående undervisningsinstitution Og den byggede vi så videre på. Hos Johnson & Johnson Vision Care skabte vi THE VISION CARE INSTITUTE, hvor professionelle i branchen har mulighed for at dele viden, ideer og gode råd med hinanden. THE VISION CARE INSTITUTE er ikke et sted, hvor vi snakker løs om vores produkter. Her finder du et bredt udvalg af kurser, topmoderne udstyr, interaktive konsultationsværelser og meget mere. Mere end professionelle fra hele Europa har allerede besøgt os 1. Og mere end 80 % af deltagerne fortæller, at de føler sig godt rustet til tilpasning af kontaktlinser efter at have gennemført et af vores kurser. 2 Besøg eller spørg din ACUVUE Account Manager om vores støtteprogram i dag JJVC Data on file ,403 attendees to date in Europe and the Middle East by end of JJVC Data on file % of respondents rated themselves extremely/ very confident in contact lens fitting post-course. N=9,274 respondents attending courses in Europe and Middle East in Not all attendees completed questionnaire. THE VISION CARE INSTITUTE er et registreret varemærke tilhørende JANSSEN PHARMACEUTICA N. V. ACUVUE er et registreret varemærke tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2012.

20 20 reportage OPTIMUS 2011 sætter nye standarder Årets prisvinder sætter spørgsmål ved indgroede rutiner og stiller sig ikke tilfreds med, at sådan er det bare Af Bjarne Hansen Foto: Kim Agersten D Årets OPTIMUS Priser blev uddelt på Cafe Ultimo i Tivoli i København den 11. maj 2011, og som en ekstra gevinst for alle deltagerne skinnede solen lige netop i de timer, overrækkelsen fandt sted. Stemningen blandt deltagerne var fin, og det var en glad Jacob Rønnenfelt, Essilor, der i sin velkomst konstaterede, at det i år er 25. gang, at OPTIMUS Prisen uddeles, og den faglige standart sætter ny rekord. Essilor er verdens største producent af optiske brilleglas, og det forpligter. 5% af overskuddet anvendes til forskning indenfor syn og synsrelaterede produkter. Den danske OPTIMIS Pris bidrager med at inspirere de studerende på optikerskolerne til at højne den faglige standard i Danmark, og det ser ud til at lykkes. Faktisk har den faglige standard i år været så høj, at jeg måske ikke længere kan rose dommerkomiteen for at være den højeste ekspertise i landet, sagde Jacob med et smil rettet til netop dommerne. Jacob Rønnenfelt fortalte, at det var hans lod at modtage specialerne, og i år troede han faktisk, at en af pakkerne var gået forkert. Ordet hamburgerryg var det første han så, da han åbnede pakken, men heldigvis læste han videre, og så det var en besvarelse til OPTIMUS Prisen og hvilken én skulle det senere vise sig. Men det overlod Jacob til dommer Anette Ristorp Ohlsen at fortælle om. Traditionen tro var det én fra dommerkomiteen, der motiverede de enkelte priser. I år var valget faldet på Anette Ristorp Ohlsen, lærer på Optometriafdelingen på Københavns Erhvervsakademi, der skulle motivere de enkelte priser. Der var i år kommet 10 projekter, der ifølge dommerne hver i sær har haft essentielle emner at byde på, og niveauet har været utroligt højt, hvilket havde gjort udvælgelsen særdeles vanskelig. Anette klarede i flot stil at rose specialerne og begrunde deres indbyrdes placering. Hun lod sig ikke gå på af, at alle vinderne var fra Vinderne flankeret af dommerkomiteen bestående af Anette Ristorp Ohlsen, Martin Poulsen, Ivan Nisted og Torben Helstrup. I baggrunden Jacob Rønnenfelt og Torben Søndergaard fra Essilor og Per Michael Larsen, Danmarks Optikerforening.

21 >> 21 Optikerhøjskolen i Randers. Direkte henvendt til prisvinderne sagde Anette: Med afsæt i dette OL-år var der alligevel ikke den helt store tvivl, da udvælgelsen skulle foretages, og komiteen skulle placere guld, sølv og bronze i forhold til de indsendte projekter. Ens for de tre præmierede projekter, er jeres undren i forhold til et emne i den optometriske verden og bruge den undren til at undersøge det valgte emne yderligere. Helt ned til mindste detalje er I med til at gøre vores hverdag endnu mere interessant. Anette fremhævede alle prisvindernes evne til at være nysgerrige og forholde sig kritisk til rutiner og ikke stille sig tilfreds med det plejer vi at gøre, eller sådan er det bare. 3. Prisen 3. Prisen gik til den gruppe, der havde sat fokus på Nattemyopi. Optimus komiteen roste gruppen for at have foretaget en flot og omfattende undersøgelse, hvor de har undersøgt begrebet nattemyopi både definition af begrebet samt undersøgelse med korrektion (-0.50 D) samt (placebo) med gult filter. I stiller jer kritisk overfor jeres undersøgelse, og det viser et flot overblik i de resultater, I kommer frem til ud fra undersøgelsen. Selvom man gerne vil have ret, viser det et endnu større overblik, at man tør være i tvivl i forhold til signifikans og behovet for at undersøge yderligere. I har leveret en flot opgave med god refleksion, en flot perspektivering samt viser indsigt i konsekvenser for praksis, sagde Annette direkte henvendt til 3. Pris vinderne. 2. Prisen 2. Prisen gik til holdet, der havde beskæftiget sig med opgaven: Cover- og facilitetstest som prædiktor for vergens- og akkommodations anomali. Optimus komiteen var enige om, at de studerende havde foretaget en flot og meget omfattende undersøgelse, hvor de har undersøgt mere end 240 egnede patienter. Anette henvendte sig direkte til gruppen og sagde: I præsenterer jeres undersøgelsesresultater på en grundig og overskuelig måde, der giver læseren et flot overblik i forhold til det undersøgte emne. I viser indsigt i, hvordan man kan foretage en problembaseret synsundersøgelse, som kan give en præcis diagnose og derved den korrekte behandling. Komiteen er dog enig om, at I kunne have haft mere fokus på, hvorfor jeres undren er relevant for jeres praksis. Men alt i alt er det en flot og gennemarbejdet opgave. Jeres projekt kan være med til at forbedre synsundersøgelsen i en travl hverdag i den optometriske verden til gavn for både optometrister og patienter. 1. Prisen Den eftertragtede 1. Pris gik til Lili Østvand og Martin Lindegaard for opgaven med den noget utraditionelle overskrift: Evidens eller hamburgerryg. Bag overskriften gemmer sig et speciale med fokus på synsprøve med bogstaver. I sin tale om vinderopgaven valgte Anette at læse et citat fra indledningen i vinderprojektet op: En ung pige ser sin mor lave hamburgerryg. Hun ser, at moderen skærer et lille stykke af hver ende, inden hun koger den og spørger hvorfor? Moderen svarer, at sådan har hun nu engang lært det af sin mor. Pigen er ikke helt tilfreds med det svar, og spørger så sin mormor: Hvorfor skærer man enderne af en hamburgerryg inden den koges og mormoren svarer, at det gjorde hun dengang pigens mor var lille, for dengang havde hun ikke en gryde, der var stor nok til en hel hamburgerryg. Anette roste vinderne for at have overført skepsis til rutiner til optometristernes hverdag ved at undersøge, hvorfor optikeren lader patienterne se på bogstaver som optotyper, når de får foretaget en synsundersøgelse. Hele opgaven er udarbejdet i utrolig højt niveau, som vi ikke før har set i Optimus komiteen og det skal I have stor ros for. Det, at I tager lige dette emne op, der er så indgroet i vores praksis, viser en super flot indsigt i egen praksis, og vi håber, Prisen Martin Lindegaard og Lili Østvand. 2. Prisen Fra venstre Line Østergaard, Claus Hansen og Kamilla Kold. 3. Prisen Fra venstre Tanja Arpe og Susan Larsen. Mette Bager Jensen og Lars Kissmeyer var forhindret i at deltage i prisoverrækkelsen. at jeres refleksion vil komme frem i lyset og få flere til at undre sig over sådan plejer vi at gøre, men jeg ved ikke helt hvorfor og får lyst til at reflektere over sit arbejde. Så jeres første plads og guldmedaljen er helt fortjent, sluttede Anette Ristorp Ohlsen sin meget indholdsrige og engagerede tale. Efter prisoverrækkelsen og uddeling af gavechecks fra Essilor til de dygtige prisvindere var der hyggeligt samvær. Læs prisvindernes artikler i næste nummer af OPTIKEREN.

22 22 portræt 50 år med Af Bjarne Hansen fokus på udseende Den unge Jørgen Vesterby, der gik til kamp mod brilleaben. Model P203 fra den første kollektion i ørgen Vesterby husker stadig cykelturen på vej til sin første arbejdsdag hos optiker Qvist i Aarhus den 1. august Det var en meget usikker Jørgen, der tænkte: Hvad er det, jeg har gang i her? Men, den første dag blev klaret, og kun få optikere har tilført branchen og brillemoden så meget som Jørgen Vesterby. Fritiden har altid haft en stor plads i Jørgens liv. Eller måske mere korrekt. For det hele menneske Jørgen har netop evnen til at koble af, klare sine tanker og beskæftige sig med andet end briller, givet et stort personligt overskud til at se optikbranchen fra mere utraditionelle vinkler. Jørgen var som dreng og ung mand meget optaget af at dyrke fodbold og judo. Det nåede at blive til både et jysk og dansk mesterskab i judo i let sværvægt, inden karrieren sluttede brat med en skulderskade. Judo er en sport for gentlemen, hvor fordybelse og evnen til at rense sit hoved for tanker og koncentrere sig er altafgørende for succes. Den evne har siden hjulpet Jørgen mange gange. Fodboldkarrieren startede som 10- årig i boldklubben Brabrand, og det er stadig fodboldklubben for Jørgen Vesterby. I dag er Jørgen manager i klubben, og han har de sidste 12 år også været formand for erhvervsklubben i Brabrand. Her er det egenskaben som holdspilleren, der er dominerende. Evnen til begå sig både blandt individualister og holdspillere kombineret med en kreativ hjerne og tro på egne evner har bragt Jørgen langt, men måske er det Jørgens søster, der har fået designeren frem i optikeren. Jeg så, hvad det betød for en ung pige i de glade 60 ere at skele og gå med hinkesten. Der var ingen, der bød hende op til dans, og hun blev ikke samme udadvendte type som mig, fortæller Jørgen. Det betød, at Jørgen opdagede, at det at se godt ud er mere vigtigt end et godt syn. Jørgen satte sig det klare mål at slå brilleaben ihjel. Efter mange streger med en kulstift og lidt omveje blev det til en af historiens største brillesucceser, Pro Design. I begyndelsen var Pro Design synonym med stel, hvor kunden selv kunne skifte glas, og derfor fik råd til at have flere briller. Og 1970 erne var briller blevet så accepterede i modekredse, at designer Jørgen Vesterby kunne proklamere: Brilleaben er død. Dengang var det vanskeligt at få brillerne ud i verden, og der måtte oprettes firmaer i mange lande. Det var både et stort arbejde og medførte mange omkostninger, husker Jørgen. Undervejs har der også været overskud til at tage initiativ til at få etableret en Rudolf Steiner børnehave og skole i lokalområdet, så børnene kunne få en kreativ start på livet. Det at udvikle kreativitet og undgå rutiner er en del af Jørgens livsfilosofi. I Pro Design betød det anderledes ledelse og spændende teambuildingkurser for alle medarbejdere og en opfordring til at variere sin dagligdag. Selv Pro Design