Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 1 - Side -1 af 107. Råstofplan Juni 2017

Transkript

1 Bilag 1 - Side -1 af 107 Råstofplan 2016 Juni 2017

2 Bilag 1 - Side -2 af 107 Læsevejledning: Råstofplan 2016 er en digital plan. Det anbefales derfor at den læses på en digital enhed ved at tilgå hjemmesiden for den digitale plan. Denne PDF er genereret fra hjemmesiden, og kan derfor være mere vanskelig at navigere rundt i. God læselyst

3 Bilag 1 - Side -3 af 107 Indholdsfortegnelse Råstofplan Politisk forord 5 Den regionale råstofplan 7 Hvem er myndighed 9 Planprocessen og samarbejde 12 Miljøvurdering af Råstofplan Intentioner og mål for Råstofplan Om råstoffer 18 - Hvilke råstoffer 20 - Hvad bruges råstofferne til? 22 - Om graveområder 24 - Om lerindvindingsområder 26 - Om interesseområder 28 - Om råstofgrave 30 Redegørelse 32 Indvinding og forsyning 34 - Sand, grus og sten 36 - Ler og andre råstoffer 38 - Genbrug 40 - Havindvinding 42 Prognose og forbrug 45 Ressourceopgørelse 47 Fokusområder 51 Grundvand 53 Transport og CO2 55 Genanvendelse og cirkulær økonomi 57 Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling 59 Retningslinjer 61 Indvinding 63 - Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje

4 Bilag 1 - Side -4 af 107 Ressourcebeskyttelse 73 - Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje 8 81 Efterbehandling 83 - Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Forhold til anden administration 93 - Bemærkninger til Retningslinje Bemærkninger til Retningslinje Kortlægning og kortlægningsstrategi 99 Høring af Forslag til Råstofplan

5 Bilag 1 - Side -5 af 107 Råstofplan 2016 De udpegede graveområder og interesseområder i Råstofplan 2016 kan ses under "Råstofområder" Miljøvurdering Sideløbende med udarbejdelsen af Råstofplan 2016 er planen også blevet miljøvurderet bla. ved en række miljøscreeninger af de områder som enten forventes at blive udtaget, tilført eller justeret i råstofplanen. Læs mere om miljøsvurderingen af Råstofplan

6 Bilag 1 - Side -6 af 107 Forord af Sophie Hæstorp Andersen Det er visionen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Det vil være til gavn for både os der bor i regionen og for hele Danmark. Hovedstaden er en vækstmotor, der er med til at drive væksten i Danmark som helhed. Som grundlag for væksten er det nødvendigt at udbygge infrastruktur, udvikle eksisterende og skabe nye attraktive bolig- og erhvervsområder. I regionen er der mange projekter i gang eller på tegnebrættet: Letbanen, metroudbygningen, vejudvidelser, udbygning af Nordhavn, ny bydel ved Favrholm syd for Hillerød etc. Alt sammen projekter, der kræver at der er tilstrækkeligt med tilgængelige råstoffer. Sand, sten, grus og ler er derfor en væsentlig forudsætning for, at vi kan skabe den vækst og udvikling, vi ønsker i regionen. Råstoändvinding har mange følgevirkninger, og det er ingen hemmelighed, at udpegning af råstofgraveområder og den efterfølgende etablering af råstofgrave har konsekvenser for naboer og andre, der færdes tæt på områderne i form af fx støj og støv. Lov om råstoffer blev ændret i 2014, hvor regionerne overtog ansvaret for sagsbehandling af råstofgravetilladelser. Det betyder, at vi som region bedre kan skabe en sammenhæng mellem planlægning og administration, og sikre at råstoändvinding kan ske med den størst mulige hensyntagen til natur, mennesker og miljø. For i fremtiden at få plads til infrastruktur, byudvikling, landbrug, natur og grønne energianlæg, er vi i endnu højere grad nødt til at planlægge på tværs af myndighederne og på den måde udnytte råstofressourcerne bedst muligt. Der er i Råstofplan 2016 udlagt et lidt mindre areal til råstofudvinding end tidligere. Dette er muligt fordi vi bl.a. graver dybere i jorden og dermed udnytter ressourcerne bedre. Fordi sand, grus, sten og ler er materialer, som ikke kan fornys, skal vi udnytte disse med stor omtanke. Region Hovedstaden vil sammen med de øvrige regioner arbejde for, at der bliver lavet en national råstofstrategi, så vi sikrer Danmarks fremtidige forsyning af råstoffer. Vi samarbejder allerede i dag i Region Hovedstaden godt sammen med Region Sjælland omkring råstoändvinding og planlægning. Men en national strategi vil kunne sikre et samlet overblik og en samlet prioritering af den indvinding, der planlægges på landjorden i alle de fem regioner og i statsligt regi på havbunden. I strategien bør der ligeledes tages stilling til, hvordan vi bedre genanvender vores ressourcer, så vi på den måde aåaster forbruget af primære råstoffer. Det vil have stor betydning 5

7 Bilag 1 - Side -7 af 107 for, om fremtidige generationer vil have samme muligheder for vækst og udvikling, som vores generation. Ved et samarbejde på tværs af regionerne og staten, vil CO 2 -forbruget i forbindelse med transport også kunne sænkes. Råstofplan 2016 er digital og er blevet til ved at inddrage borgere, myndigheder, interesseorganisationer og staten. Resultatet er en plan, der skaber gode muligheder for både lokal og regional forsyning af nødvendige råstoffer og som sikrer sammenhæng mellem indvinding og den efterfølgende anvendelse af arealet. 6

8 Bilag 1 - Side -8 af 107 Den regionale Råstofplan Regionen har den samlede myndighedskompetence i forhold til råstofforsyning og indvinding på land. Regionen er dermed ansvarlig for at udarbejde en råstofplan, der skal indeholde en plan for indvinding og forsyning med råstoffer til brug for bl.a. bygge- og anlægsarbejde i hovedstadsregionen. Planen skal udarbejdes på baggrund af regionens kortlægning af råstofforekomsterne på land jf. råstoåovens 5, og kortlægningen skal anvendes til at udpege graveområder og interesseområder. Råstofplanen udstikker de overordnede rammer og retningslinjer for regionens administration efter råstoåoven. Råstofplanen er gældende for en 12-årig periode, og der skal være udpeget graveområder i råstofplanen, som indeholder råstoffer nok til det forventede forbrug i regionen for mindst en planperiode dvs. 12 år (Regionernes råstofplanlægning på land; Vejledning i administration af råstoåoven, Naturstyrelsen, 2012). Råstofplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i forbruget af råstoffer i regionen med hensyn til art og kvalitet og samtidig sikre, at råstofferne udnyttes bedst muligt under hensyntagen til råstoferhvervet. Samtidig skal dette dog ske efter en afvejning af hensynet til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse herunder bevarelse af landskabelige værdier, byudvikling og infrastrukturanlæg mv. Planen skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionen modtager kortlægningsresultater og andre oplysninger fra private lodsejere og råstoferhvervet der kan anvendes i vurderinger af graveområder og interesseområder. 7

9 Bilag 1 - Side -9 af 107 Råstoåovens formål 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandåugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, äskerimæssige interesser, ulemper for skibsog luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. Lovbekendtgørelse nr af 28. september

10 Bilag 1 - Side -10 af 107 Hvem er myndighed? Administrationen af råstoåoven vedrørende indvinding af råstoffer på land varetages af regionsrådet. Regionsrådet skal udarbejde en plan for, hvor råstofferne kan indvindes ved at udpege grave- og interesseområder i råstofplanen. Samtidig fastlægges de overordnede retningslinjer for råstoändvindingen. Regionen skal udføre kortlægning af råstofressourcerne, så der kan udpeges nye graveområder og interesseområder. Regionsrådet er ansvarlig for at meddele gravetilladelser. Råstoändvinding skal som hovedregel ske inden for de udpegede graveområder i råstofplanen. Regionen fører ligeledes tilsyn med indvinding i råstofgravene, godkender efterbehandlingsplaner, og godkender gennemført efterbehandling i råstofgravene efter at indvindingen af råstoffer er ophørt. Forholdet til anden planlægning og lovgivning Råstofplanen er en sektorplan, hvilket betyder, at kommuneplaner ikke må stride imod råstofplanen, jf. råstoåovens 5a (se nedenstående boks). De bestemmelser i råstofplanen som er relevante for planlægningen af arealanvendelsen, skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanerne, således at andre myndigheder, erhvervslivet og borgere kan gøre sig bekendt med råstofplanen og dens forhold til andre arealudpegninger. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven. Staten fører tilsyn med at planen ikke strider mod Statens interesser i planlægningen. Råstofplanen er udarbejdet i overensstemmelse med den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS), der har til hensigt at skabe et fælles grundlag for at udvikle hele hovedstadsregionen som Danmarks vækstmotor. Planlægning og administration af råstoändvinding sker efter råstoåoven, men har også sammenhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser der vedrører råstoändvinding. En indvindingstilladelse vil f.eks. i de åeste tilfælde også omfatte vilkår vedrørende f.eks. grundvand, traäkoverkørsel mm. som reguleres af kommunalbestyrelsen. Regionen inddrager og samordner disse forhold i sagsbehandlingen som følge af råstoåovens 8 om samordningspligten. Habitatbekendtgørelsen Det gælder for råstofplaner som for alle andre afgørelser og planer, at de ikke må vedtages, hvis de ved implementeringen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at vurderingen skal fremgå af planen eller afgørelsen. 9

11 Bilag 1 - Side -11 af 107 I vejledningen til habitatbekendtgørelsen (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), fremgår det, at hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, så der i god tid vil kunne tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så evt. konåikter mellem artsbeskyttelsen og en plan eller et projekt kan afværges. Det fremgår videre af vejledningen, at der kan være situationer f.eks. i forbindelse med en overordnet planlægning, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at foretage, da planen skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. De efterfølgende tilladelser/detailplaner er selvstændigt bundet af kravet om at varetage bilag IV-hensyn. En oversigt over regionens samlede opgaver på råstofområdet er illustreret på ovenstående ägur. 10

12 Bilag 1 - Side -12 af 107 Planlægning og administration efter (uddrag af) råstoåoven: 5. Regionsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjer for råstoändvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstoänteresseområder i råstofplanen. Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen må kun ske efter tilladelse fra regionsrådet. 8. En ansøgning om tilladelse efter 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstoändvinding i jorden. Lovbekendtgørelse 1218 af 28. september

13 Bilag 1 - Side -13 af 107 Planprocessen og samarbejde Regionsrådet skal hvert fjerde år vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Regionen udarbejdede i december 2014 en redegørelse for revision af Råstofplan Redegørelsen indeholdt en opgørelse over indvindingen og forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden, der viste, at restressourcen af råstoffer var på ca. 70 mio. m 3, svarende til ca. 13 års forbrug. Redegørelsen er digitalt og blev sendt i offentlig høring d. 18. december 2014 til 19. februar Samtidig med høringen om revision af Råstofplan 2012, indkaldte regionen ideer og forslag til en ny råstofplan, og regionen modtog i den forbindelse en række forslag til nye graveområder. Siden vedtagelsen af Råstofplan 2012 var der desuden sket væsentlige ændringer i råstoåoven. Regionen overtog pr. 1. juli 2014 kompetencen til at give tilladelser til indvinding af råstoffer og äk dermed den samlede myndighedskompetence for råstoändvinding på land. På baggrund af høringen af redegørelsen, indkaldelse af ideer og forslag og ændringen i myndighedskompetencen besluttede regionsrådet den 19. maj 2015, at Råstofplan 2012 skulle revideres. Inden der blev truffet beslutning om, hvilke graveområder der skulle indgå i Råstofplan 2016, er der udarbejdet 16 miljøscreeninger. 12 af miljøscreeningerne omfattede forslag til nye graveområder, og äre af screeningerne omfattede eksisterende graveområder, der blev foreslået udtaget af planen. På baggrund af den indledende miljøscreening blev 3 forslag til nye områder taget ud af det videre arbejde med planen. De resterende 13 miljøscreeninger blev herefter sendt i partshøring hos borgere og offentlige myndigheder. Regionen har modtaget 233 bemærkninger til screeningerne, som er blevet beskrevet og vurderet i en hvidbog. Først herefter har regionen truffet afgørelse om, hvilke graveområder, som skulle indgå i Råstofplan Hvidbogen er offentliggjort på regionens hjemmeside sammen med råstofplanen. Den efterfølgende offentlige høring af forslag til Råstofplan 2016 har resulteret i yderligere 69 kommentarer og bemærkninger, der også er beskrevet og vurderet i en hvidbog. Hvidbogen til den offentlige høring er ligeledes offentliggjort på regionens hjemmeside sammen med planen. Bemærkningerne har medført mindre justeringer og ændringer, der er indarbejdet i Råstofplan Netværksgrupper i råstofplanlægningen Region Hovedstaden etablerede i 2016 en følgegruppe for Råstofplan Der er afholdt et enkelt møde i gruppen, og deltagerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger og deltage i dialogen omkring den kommende råstofplan. Følgende kommuner, organisationer og repræsentanter fra råstofbranchen har deltaget i følgegruppen: 12

14 Bilag 1 - Side -14 af 107 Høje-Taastrup Kommune (udpeget af Kommunernes Landsforening) Helsingør Kommune (udpeget af Kommunernes Landsforening) Naturstyrelsen Region Sjælland Vejdirektoratet Kalk- og Teglværksforeningen DI / Nymølle Stenindustri A/S Danske Råstoffer / NCC Roads A/S Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Region Hovedstaden har et godt samarbejde med Region Sjælland om råstofplanlægningen, og der har i 2015 været både en politisk dialog mellem de tekniske udvalg og møder mellem administrationerne. Regionerne har udarbejdet et fælles oversigtskort over arealinteresser og mulighederne for nye udlæg af råstofgraveområder for hele Sjælland. Notat over arealinteresser i Region Hovedstaden og Region Sjælland i forbindelse med råstofplanlægning. Kortet understreger, at udpegning af nye graveområder i begge regioner kræver intens dialog med både myndigheder, organisationer og borgere, da dette sjældent vil kunne foregå uden påvirkning af en lang række arealinteresser. I 2016 har Region Hovedstaden og Region Sjælland desuden indgået endnu et konkret samarbejde om råstofkortlægning langs regionsgrænsen i henholdsvis Roskilde og Egedal kommuner. 13

15 Bilag 1 - Side -15 af 107 Miljøvurdering af Råstofplan 2016 Planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, herunder planer for råstoändvinding er som hovedregel omfattet af kravet om miljøvurdering. Råstofplanen er dermed omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr af 10. december 2015). Formålet med miljøvurdering er at fremme bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af miljøvurderingen af råstofplanen er det muligt at afveje arealkonåikterne når der udpeges graveområder, evt. fravælge forslag til nye graveområder og/eller opstille afbødende foranstaltninger for at imødegå de negative konsekvenser, som planen kan have. Miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende med råstofplanen (strategisk miljøvurdering) og er dermed en del af den samlede proces for revision af Råstofplan 2012 og udarbejdelse af Råstofplan Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 er foretaget på to planniveauer det detaljerede og det overordnede planniveau. På detailniveau er der udført 16 miljøscreeninger af forslag til graveområder. Samtidig er der på det overordnede niveau udført en vurdering af råstofplanens samlede effekt på miljøet i Region Hovedstaden. Miljøvurderingen danner således grundlag for råstofplanen, idet den indeholder en række forudsætninger for råstofplanen. Miljøvurderingen udgør derfor en integreret del af Råstofplan Du kan læse mere om miljøvurdering af planen i Miljøvurdering af Råstofplan

16 Bilag 1 - Side -16 af

17 Bilag 1 - Side -17 af 107 Intentioner og mål for Råstofplan 2016 Hovedstadsregionen er en innovativ metropol med høj vækst og høj befolkningstæthed, og der anvendes i regionen ca. 5 gange så mange råstoffer, som der indvindes. Region Hovedstaden står derfor i planlægningsperioden ( ) over for en række udfordringer på råstofområdet. Geologien i store dele af hovedstadsregionen betyder, at råstofressourcen er relativ lille, og at de råstoffer der kan indvindes, ikke kan anvendes til fremstilling af eksempelvis beton. Det betyder, at udviklingen og væksten i hovedstadsregionen er afhængig af tilførsel af råstoffer fra bl.a. Region Sjælland og havet. Region Hovedstaden står derfor over for nogle andre udfordringer på råstofområdet end de 4 andre regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har udarbejdet et fælles oversigtskort over arealinteresser og mulighederne for nye udlæg af råstofgraveområder for hele Sjælland, (link) se notat og kort her. Kortet viser, at der i såvel Region Hovedstaden som Region Sjælland kun er begrænsede arealer uden betydende arealinteresser. Dette giver store udfordringer med at udpege nye råstofgraveområder, der kan sikre forsyningen i regionerne. Kortet understreger, at udpegning af nye graveområder i begge regioner kræver intens dialog med både myndigheder, organisationer og borgere, da dette sjældent vil kunne foregå uden påvirkning af en lang række arealinteresser. Den regionale udviklings- og vækststrategi i Region Hovedstaden tager udgangspunkt i den politiske vision om, at hovedstadsregionen også i fremtiden skal være en grøn og innovativ metropol, hvor høj vækst kan gå hånd i hånd med øget livskvalitet og udvikling af grøn teknologi. Strategien støttes på råstofområdet ved de mål der er opstillet om, at samfundsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved fastlæggelse af råstofforsyning i regionen, samt at råstofgrave efter afsluttet råstoändvinding skal udvikles til at få ny samfundsmæssig værdi. Råstofplan 2016 har derfor som mål: at forbedre forsyningen med råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø at skabe mulighed for øget ressourceeffektivitet og reduktion i forbruget af primære råstoffer at give tidligere råstoändvindingsområder ny samfundsmæssig værdi ved øget samspil med andre arealinteresser Siden regionsrådet vedtog Råstofplan 2012, har regionerne overtaget den samlede myndighedskompetence på råstofområdet på land. Regionen har derfor nu mulighed for at planlægge for den samlede rækkefølge af aktiviteter fra kortlægning af forekomsterne over 16

18 Bilag 1 - Side -18 af 107 planlægning og miljøvurdering til indvindingstilladelse og den endelige efterbehandling af området efter endt indvinding. 17

19 Bilag 1 - Side -19 af 107 Om råstoffer De nedenstående afsnit forklarer nogle af begreberne som bruges i Råstofplanen -Hvilke Råstoffer -Hvad bruges råstofferne til? -Om graveområder -Om Lerindvindngsområder -Om Interesseområder -Om Råstofgrave Billede fra Colourbox.dk 18

21 Bilag 1 - Side -21 af 107 Hvilke råstoffer er omfattet af råstofloven? I praksis omfatter råstoåoven de råstoffer som indvindes fra åbne brud i jordoveråaden og fra havbunden. De mest almindelige råstoffer er sand, grus, sten, granit, kalk, kridt, ler, moler og tørv. I Region Hovedstaden indvindes der kun sand, sten, grus, kalk og ler. Administration og kortlægning af råstoffer på havbunden/søterritoriet hører under staten, som også administrerer de råstoffer, som hører under undergrundsloven (olie og gas). Hvad er en råstofforekomst Sand og grus der ändes i undergrunden, udgør ikke nødvendigvis en råstofforekomst. For at udgøre en råstofforekomst skal laget af sand og grus være økonomisk interessant at indvinde, forarbejde og derefter sælge eller anvende. For at en sand- og grusforekomst er økonomisk interessant skal den skal have en kvalitet der er efterspurgt, forekomme i tilstrækkelige mængder og være tilgængelig for indvinding. Det betyder, at en forekomst der i dag er uinteressant, fordi den ikke er efterspurgt, allerede næste år kan blive en værdifuld råstofforekomst såfremt der sker ændringer i teknologien eller fordi udbredelsen af den givne kvalitet er begrænset. Hvad der er en forekomst og har potentiel værdi ændres løbende, og vil være afhængig af konjunkturen, teknologi og tilgængelighed. De sand- og grusforekomster der er udpeget i Råstofplanens graveområder, vurderes at være råstofforekomster, der kan være økonomisk interessante. Se også afsnittet "Hvad bruges Råstofferne til?" 20

23 Bilag 1 - Side -23 af 107 Hvad bruges råstofferne til? Råstofferne bruges overalt i hverdagen og er en nødvendig forudsætning for vor velstand. Sand, grus og sten bruges i stort omfang til beton og vejmaterialer og udgør dermed grundlaget for nybyggeri af både bebyggelser og infrastruktur. Sand og grus anvendes også ved etablering af kloakledninger, som underlag for belægninger på fortovet, i glasproduktion, i produktion af isoleringsmaterialer mm. Ler anvendes bl.a. til produktion af mursten og tagsten, som vandstandsende lermembraner ved anlæggelse af nye søer, og som tilsætning i mange forskellige materialer fra vitaminpiller til kattegrus og maling. Kalk bruges som jordforbedringsmiddel, det indgår i mørtel og til produktion af vinduesglas sammen med kvartssand mm. Mange råstoffer anvendes dog også i mere dagligdags ting som f.eks. kalk i aviser og ugeblade, gummistøvler og plastictagrender, tørv til spagnum og kridt til papir og cement. Råstofferne er således en nødvendig forudsætning for mange aktiviteter i samfundet. Kilde: Råstofbogen 2012, Danske Råstoffer 22

25 Bilag 1 - Side -25 af 107 Om graveområder Et graveområdeer et klart afgrænset område udpeget i råstofplanen, hvor det kan forventes, at mængden og kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. Inden for graveområderne går hensynet til råstoändvinding forud for andre interesser, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt ikke må foretages ændringer i områderne, som forhindre en fremtidig indvinding af den pågældende forekomst. Råstoändvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de i råstofplanen udpegede graveområder. Indvinding Ved ansøgning om gravetilladelse indenfor et graveområde kan man forvente at få en indvindingstilladelse på visse vilkår, som tager hensyn til natur, miljø og naboer, og kun såfremt der foreligger en indvindingsaftale med den pågældende lodsejer. Regionsrådet har for nogle graveområder opstillede forudsætninger for at graveområdet er blevet udpeget. Forudsætninger kan omhandle indvinding og / eller efterbehandling af arealet. Disse forudsætninger vil ligge til grund for en eventuel tilladelse til råstoändvinding. Udpegning af et areal som graveområde i råstofplanen, medfører ikke, at der nødvendigvis påbegyndes råstoändvinding. Hvis ejeren af arealet ikke ønsker, at der skal foregå råstoändvinding, kan områderne ligge ubenyttede hen i en årrække. I visse tilfælde påbegyndes råstoändvinding heller ikke, fordi efterspørgslen af de råstoffer, som ändes inden for graveområdet, midlertidigt har ændret sig. Afgrænsning Afgrænsningen af et graveområde skal rumme mulighed for, at en indvinder kan opmagasinere den overjord der midlertidig skal afgraves og lægges i depot. Der kan også være behov for at etablere støjvolde uden for det område, hvor forekomsten ändes, men inden for graveområdet. Derfor kan et graveområde f.eks. ligge meget tæt på en naboejendom, uden at der vil blive givet tilladelse til at indvinde i umiddelbar nærhed af naboejendommen. Det er mest hensigtsmæssigt for administration af graveområderne, at graveområdernes afgrænsning følger matrikelskel eller naturlige skel i landskabet. I de senest udpegede graveområder i Råstofplanen følger graveområderne derfor som hovedregel matrikelskel eller naturlige skel. Flere ældre graveområder har dog stadig en uhensigtsmæssig arealafgrænsning, som er svær at administrere efter for både ejere, myndigheder og råstoändvindere. En ændring af 24

26 Bilag 1 - Side -26 af 107 alle områderne i dag kræver dog både ny viden om geologien og en revurdering af arealinteresserne. Derfor vil eventuelle ændringer af graveområderne foregå successivt i de kommende råstofplaner. Andre arealinteresser Inden for et graveområde vil der oftest være en række interesser, som medfører, at der ikke kan indvindes råstoffer på hele arealet. F.eks. ändes der inden for mange graveområder både søer, moser, gravhøje, diger og huse mv., som er beskyttet af anden lovgivning. Hensynet til disse interesser varetages af kommunerne. Indenfor graveområdernes arealer kan der derfor godt beände sig én eller åere af ovennævnte interesser som ikke må bortgraves. Udpegning Udpegning af nye graveområder sker enten på baggrund af regionens egen kortlægning, eller ved at borgere, lodsejere eller indvindere gør regionen opmærksom på en forekomst. Hvorvidt forekomsten bliver udlagt som graveområde kommer an på resultatet af en miljøscreening og medfølgende partshøring, som har til hensigt at belyse de miljøforhold, der vil blive påvirket af en eventuel indvinding i det pågældende område. I vurderingen af, om hvorvidt et område skal udlægges til graveområde, skal der på den ene side lægges vægt på ressourcens kvalitet og udnyttelse overfor hensynet til natur, miljø og naboer (se evt. Råstoåovens 3). Forudsætninger For visse råstofgraveområder er der opstillet særlige forudsætninger for deres udpegning. Disse forudsætninger er opstillet med det formål at afværge mulige miljøkonsekvenser, der er identiäceret i forbindelse med miljøscreeningerne. En indvindingstilladelse kan derfor kun gives såfremt disse forudsætninger er opfyldt. Det kan f.eks. være særlige krav til arkæologiske forundersøgelser eller til efterbehandlingen af arealerne efter endt råstoändvinding. 25

27 Bilag 1 - Side -27 af 107 Om lerindvindingsområder I lerindvindingsområderne kan der indvindes ler til f.eks. teglindustrien. Lergrave er som regel ikke så dybe som f.eks. grusgrave og indvindingen foregår som for det meste i etaper når vejrforholdene egner sig til indvinding. Graveområder for ler Graveområder for ler er udpeget af regionen. Indenfor disse områder er der en af regionen kendt ressource, og man kan forvente at få en indvindingstilladelse til indvinding af ler på passende vilkår, såfremt der foreligger en indvindingsaftale med lodsejeren. (se Om graveområder) Rettigheder for ler Områder med rettigheder til at indvinde ler er ikke udpeget af regionen, men det er nogle rettigheder som er blevet givet tilbage i forbindelse med den første råstoåov i Inden for disse områder kan indehaveren af rettighederne, forvente at få en indvindingstilladelse på passende vilkår, såfremt der foreligger en indvindingsaftale med lodsejeren. Se også afsnittet "Om graveområder", som også gælder for lerindvindingsområder 26

29 Bilag 1 - Side -29 af 107 Om interesseområder Interesseområder betegner et område, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden, ändes sten, sand og grus eller ler i et sådant omfang i nærheden af jordoveråaden, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Det er et krav ifølge råstoåovens 5a stk. 2, at der udpeges interesseområder i råstofplanen for at sikre forsyningen med råstoffer på sigt. Indvinding inden for interesseområder ligestilles med indvinding uden for et graveområde. Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske råstoändvinding i et interesseområde. Regionens råstofgeologiske kortlægning (se afsnit om Kortlægning og kortlægningsstrategi) har bl.a. til formål at identiäcere råstofforekomsterne i de udpegede interesseområder. Baggrunden for de interesseområder, som er udpeget i råstofplan 2016 er en geologisk model, som er udarbejdet ved at sammenstille geologiske oplysninger fra boringer og geofysiske undersøgelser. Da der er en vis usikkerhed i den geologiske model, er der dog behov for yderligere undersøgelser (kortlægning) af geologien i Regionen. Region Hovedstaden vil derfor i de kommende år iværksætte en række geologiske undersøgelser, hvor geologien i interesseområderne kortlægges, så råstofressourcen kan estimeres. På baggrund af kortlægningen vil nogle interesseområder kunne udpeges som graveområder i forbindelse med kommende planlægning og andre vil blive udtaget af kommende planer. Idet der med interesseområder er tale om udpegninger på et mindre detaljeret grundlag, kan den endelige udpegning af et graveområde et givet sted få en anden afgrænsning end interesseområdet. Der er ifølge råstoåoven ikke krav om, at der udføres en afvejning af arealinteresser i forbindelse med udpegning af interesseområder i råstofplanen. Regionen har dog alligevel udført en overordnet afvejning af interesser, så der ikke er udpeget interesseområder på arealer som indeholder Natura 2000 områder, fredninger og større planlagte kommunale projekter. Ligeledes har det været et krav fra staten, at der ikke må udpeges interesseområder, som indeholder statsskov. Udpegningen til interesseområde er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug. Et interesseområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed mellem regionsrådet og de implicerede parter på baggrund af en afvejning mellem råstoänteressen og 28

30 Bilag 1 - Side -30 af 107 den ønskede arealanvendelse. Såfremt et areal ønskes anvendt til et formål, som vil forhindre udnyttelse af råstofferne, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen, skal den der ønsker at arealet anvendes til andre formål, fremskaffe det fornødne vidensgrundlag om den formodede råstofforekomst som grundlag for beslutningen. Se også Retningslinje 5 i Råstofplan 2016 om interesseområder 29

31 Bilag 1 - Side -31 af 107 Om råstofgrave En råstofgrav er et areal, der er omfattet af en tilladelse til indvinding af råstoffer i form af sand, grus, sten, ler eller kalk, eller et areal hvor der har foregået indvinding af råstoffer. En råstofgrav kan omfatte åere sammenhængende matrikler. Råstofgraven betragtes som én grav, også selvom matriklerne udgør mere end én ejendom. Der vil derfor ved efterbehandlingen kunne ske indbygning af muld- og overjord fra hele graven, uafhængigt af om råstofgraven omfatter åere ejendomme. Aktive råstofgravene må som udgangspunkt kun ligge indenfor et af regionen udpeget graveområde. Deponering af jord i råstofgrave er ifølge jordforureningslovens[1] 52 forbudt. Forbuddet gælder både forurenet og uforurenet jord med henblik på at beskytte grundvandet. I særlige tilfælde kan Regionsrådet meddele dispensation fra forbuddet, men en dispensation vil forudsætte, at deponeringen af jord kan ske uden risiko for grundvandet og for miljøet i øvrigt. I størstedelen af Region Hovedstaden vil det være problematisk at tilføre jord til grusgrave af hensyn til grundvandet. [1] LBK nr af 27/09/

33 Bilag 1 - Side -33 af 107 Redegørelse Redegørelsen indeholder samlet set en beskrivelse af regionens forsyningssituation. Med baggrund i indvindingen de foregående år er der foretaget prognose af det forventede fremtidige forbrug, hvilket kædes sammen til en ressourceopgørelse. Billede fra Colourbox.dk 32

35 Bilag 1 - Side -35 af 107 Indvinding og forsyning Emnet om råstoändvinding og forsyning i Regionen deles op i følgende afsnit: - Sand, grus og sten - Ler og andre råstoffer - Genbrug - Havindvinding 34

37 Bilag 1 - Side -37 af 107 Sand, grus og sten I Region Hovedstaden er det primært sand, grus og sten der indvindes. I 2015 blev disse råstoffer indvundet fra 20 forskellige grusgrave i kommunerne Høje-Taastrup, Frederikssund, Allerød, Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Helsingør indenfor Region Hovedstaden. De aktive indvindingstilladelser i Regionen kan ses på regionh.dk Figurtekst: Indvinding og anvendelse af sand, grus og sten fra indvindingsåret 2015 fordelt på de kommuner hvor råstofferne indvindes (tal fra 2015 indberetningen fra råstoferhvervet) Kvaliteten af de råstoffer der indvindes afgør hvad materialerne kan bruges til efterfølgende, og derved i hvor høj grad de efterspørges. Kvalitetsmaterialer omfatter grove materialer som sten og groft grus, der kan anvendes til stabiltgrus, beton og asfaltmaterialer. De materialer som indvindes fra råstofgravene i Region Hovedstaden består dog i høj grad af sand og grus med lille korndiameter. I ovenstående ägur ses fordelingen af de indvundne råstoffer i 2015 fordelt på anvendelse og den kommune de er indvundet i. Tallene er baseret på indberetningen fra råstoferhvervet, og der kan derfor være en vis forskellighed i hvordan opgørelsen er lavet. Figuren viser, at det kun er i Høje-Taastrup Kommune, at det er muligt at indvinde materialer der kan bruges til bundsikring, stabiltgrus (hvilket bruges til anlæggelse af nye veje) og beton. Det skyldes, at der primært indvindes fra Hedelandsformationen, som består af relativt grove materialer (groft 36

38 Bilag 1 - Side -38 af 107 grus og sten), mens materialerne i resten af regionen er mere änkornede (sandede) på grund af de geologiske dannelsesforløb. Figurtekst: Indvinding i de 5 regioner i perioden (tal Danmarks statistik). Bemærk at Bornholm ikke indgår i statistikken for Region hovedstaden. På landsplan indvindes der ca. 20 mio m 3 sand, grus og sten fra grusgrave (gns ). I Region Hovedstaden har indvindingen af sand, grus og sten i perioden ligget mellem ca m 3 til ca m 3. Udsvingene i de årlige indvindingsmængder skyldes i høj grad generelle konjunktursvingninger som påvirker anlægsbranchen og dermed markedet for råstoffer. 37

39 Bilag 1 - Side -39 af 107 Ler og andre råstoffer Udover sand, grus og sten indvindes der også ler i regionen som hovedsagligt bruges i teglproduktionen og til en vis grad til lermembraner i nye søer og anden anvendelse. Figuttekst: Lerindvindingen i de 5 regioner i perioden (tal Danmarks statistik). Bemærk at Bornholm ikke indgår i statistikken for Region hovedstaden. Lerindvindingen foregår hovedsagligt i Fredensborg og Gribskov kommune, hvorfra der leveres rød- og gulbrændende ler til teglproduktionen. Her indvindes der i råstofgrave hvor der kun indvindes ler til dette formål. I Høje-Taastrup og Hillerød kommune indvindes der ler til anden anvendelse, i forbindelse med igangværende indvinding af sand, grus og sten. 38

40 Bilag 1 - Side -40 af 107 Figurtekst: Lerindvindingen i region Hovedstaden i 2015 fordelt på gul- og rødbrændende ler samt ler til anden anvendelse. (tal fra 2015 indberetningen fra råstoferhvervet) Udover sand, grus, sten og ler indvindes der i åere af grusgravene også overjord i form af muld, som sælges til jordforbedring, samt en mindre mængde ( m 3 om året) kalk, som også bruges som jordforbedring i landbruget. 39

41 Bilag 1 - Side -41 af 107 Genbrug Der foreligger ikke statistik for i hvor høj grad primære råstoffer bliver erstattet af andre materialer i form af genbrug eller genanvendelse. Derfor kan der ikke laves en oversigt over forsyningen med genbrugsmaterialer på råstofområdet. Regionen har siden Råstofplan 2012 iværksat og støttet et større projekt i samarbejde med Bygherreforeningen og en lang række af byggeriets partnere. Projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering har haft til formål, at ände nye bæredygtige metoder til håndteringen af byggeriets overskudsjord. Ved genanvendelse af overskudsjord kan man mindske behovet for import af råstoffer til regionen. Et af del-projekterne har handlet om oprettelsen af en jordportal hvor aktører på området for overskuds-jord kan mødes. På nuværende tidspunkt består erstatningen af primære råstoffer i høj grad af nedknust beton, som et erstatningsmateriale for stabiltgrus. Derudover bliver overskudsjord i nogle projekter kalkstabiliseret, hvilket giver jorden egenskaber, som kan bruges i stedet for stabiltgrus. 40

43 Bilag 1 - Side -43 af 107 Havindvinding Indvinding af råstoffer på havbunden reguleres af staten, der giver tilladelse til indvinding på havbunden og stiller vilkår i forbindelse hermed. Råstofferne som indvindes på havet omkring Sjælland losses bl.a. i regionens havne og indgår i forsyningen i regionen. Råstofferne består hovedsagligt af sand, fyldsand, ral og sten samt grus (ägur 1). Losningen i regionens havne har været meget svingende de seneste år grundet udbygning af Københavns Havn. I perioden før 2012 blev der årligt losset ca m 3 (gns ) mens der i perioden i gennemsnit blev losset 1,6 mio. m 3 årligt. Det store udsving i losning skyldes udbygning af Københavns Havn og menes derfor ikke at være repræsentativ for losning af råstoffer i havnene i Region Hovedstaden. Havnene der anvendes i regionen er primært Avedøre ved Hvidovre, Prøvestenen i København samt Hundested Havn i Halsnæs. Gilleleje anvendes i meget lille skala, men kan ikke anvendes som indskibningshavn pga. pladsforholdene. I Helsingør er der ligeledes losset meget lidt, primært til lokalt forbrug (ägur 2). Losningshavne forandres Antallet af havne i Region Hovedstaden, hvor der er plads til at modtage og oplagre råstoffer er reduceret væsentligt de sidste år i takt med at havnearealerne får nye anvendelser som f.eks. boligområder. Det er således ikke længere muligt at losse store mængder råstoffer i f.eks. Helsingør havn. Dette vanskeliggør bl.a. transport af råstoffer, der er indvundet på havet til nordsjællandske bygge- og anlægsprojekter. Som alternativ køres råstofferne indvundet på land over store afstande fra f.eks. Vestsjælland til Hovedstadsområdet, hvor råstofferne skal bruges. En forbedring af forholdene, så udvalgte havne friholdes til losning og oplagring af råstoffer, kræver en koordineret planlægningsindsats mellem stat, regioner og kommuner. 42

44 Bilag 1 - Side -44 af 107 Figur 1. Råstoffer indvundet på havet og losset i Region Hovedstaden havne fordelt på råstof type i perioden (x1.000 m 3 ). Tal fra Danmarks Statistik. 43

45 Bilag 1 - Side -45 af 107 Figur 2. Den procentvise fordeling af losning af råstoffer i regionens havne i perioden Betegnelsen "andre" omfatter havne i Tårnby, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Tal fra Danmarks Statistik. Råstoffer indvundet på havet som alternativ til landbaserede råstoffer Når der indvindes råstoffer på land skal der betales en råstofafgift til staten og ved indvinding på havet skal der betales yderligere en afgift. Det er medvirkende til, at den samlede pris på råstoffer indvundet på havet er højere end ved indvinding på land. Ofte er det derfor langt billigere at transportere råstofferne over store afstande fra f.eks. Vestsjælland til åere steder i Hovedstadsområdet end at bruge materialer fra havet. Transportafstanden fra Region Sjælland er endda ofte kortere end fra de havne i Region Hovedstaden, hvor råstofferne fra havet kan losses. Samlet er det udbud og efterspørgsel samt kvalitet og pris på råstofferne, der afgør hvor råstoferhvervet vælger at indvinde de råstoffer, som afsættes på markedet i Region Hovedstaden. I perioden var det kun ca. 53 % af de råstoffer, som blev indvundet på havet, som i Region Hovedstaden blev anvendt til veje, anlæg og beton. Det resterende blev anvendt til fyldsand herunder havnebyggerier og kystfodring (Råstofforsyning i Danmark, sand, grus og sten). En øget indvinding af råstoffer på havet kunne dog bidrage til at reducere importen og transporten af råstoffer fra bl.a. Region Sjælland til f.eks. Storkøbenhavn. Vejdirektoratet peger i deres rapport Råstofforsyning i Danmark på, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis der kunne losses råstoffer fra havet i f.eks. Frederikssund eller Jyllinge. En undersøgelse gennemført af de 5 regioner samt Danske Regioner om muligheder og begrænsninger for en øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstoändvinding blev afsluttet i Én af konklusionerne af denne undersøgelse var, at der er store forekomster i de danske farvende, men der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger om forekomsternes kvalitet og grusindhold. Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstoändvinding 44

46 Bilag 1 - Side -46 af 107 Prognose og forbrug Det samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden består af: råstoffer som indvindes på land i regionens råstofgrave råstoffer som indvindes på havet og losses i regionens havne råstoffer som tilføres regionen fra andre regioner, primært Region Sjælland og Bornholm råstoffer som importeres fra udlandet Der ändes imidlertid ingen opgørelser eller tal over forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden, da importen fra andre regioner ikke kan registreres. En rimelig antagelse er dog, at mængden af råstoffer der indvindes, losses og importeres i Region Hovedstaden og Region Sjælland også forbruges i de to regioner. Hvis den totale mængde af råstoffer der er til rådighed i de to regioner forbruges i de to regioner, medfører det et årligt forbrug pr. indbygger på ca. 3,2 m 3 (2014). Dette tal ligger dog en smule under det gennemsnitlige for landet som helhed, der er på 3,8 m 3 pr. indbygger pr. år, (gennemsnit ) og det må derfor antages at være et konservativt estimat. Hvis det forudsættes, at forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden er på 3,2 m 3 pr. indbygger pr. år betyder det, at der årligt bruges 5,5 mio. m 3 sand, sten og grus i Region Hovedstaden (2014). Med en egen indvinding og losning af sømaterialer på ca. 2 mio. m 3 om året svarer det til, at der er et underskud af råstoffer på ca. 3 mio. m 3 pr. år, som hentes i Region Sjælland eller evt. andre steder. En del af disse råstoffer stammer muligvis fra losning i havnene i Region Sjælland hvorfra råstofferne fragtes videre til Region Hovedstaden, men losning i havnene i Region Sjælland har været aftagende og er i 2014 under 0,25 mio. m 3 årligt. Regionerne i Danmark har i 2014 samarbejdet om udvikling af en model, der kan anvendes til at forudsige råstofforbruget i Danmark frem mod Modellen er baseret på den regionaløkonomiske model SAM/K-LINE og bygger på en sammenhæng mellem råstofforbruget og økonomiske og demograäske forhold. Modellen angiver, at der i Region Hovedstaden er behov for råstoändvinding på land i perioden på i alt 41 mio. m 3, men angiver samtidigt, at råstofforbruget er langt større og større end Region Sjællands merproduktion. Baggrundsrapporten kan ses her Region Hovedstaden har imidlertid ikke fundet belæg for, som angivet i rapporten, at der foregår en import af råstoffer fra Fyn og Jylland for at dække et eventuelt merbehov i forbruget. Fremtidens forbrug af råstoffer 45

47 Bilag 1 - Side -47 af 107 Der er i Region Hovedstaden vedtaget en række større offentlige anlægsprojekter, der bl.a. omfatter nyt Hospital i Hillerød og letbanen på tværs af Storkøbenhavn. Det samlede nybyggeri ventes at få stor indåydelse på forbruget af råstoffer i regionen. Vejdirektoratet, som er én af de største forbrugere af råstoffer i regionen, har i en opgørelse over Råstofbehov til store infrastruktur projekter fra 2016 vurderet, at der vil være et samlet behov for grusgravsmaterialer i Region Hovedstaden på ca. 1,4 mio. m 3 over de næste 20 år til statslige vejprojekter. Denne opgørelse omfatter bl.a. Frederikssundsmotorvejens 3. etape, Fjordforbindelsen ved Frederikssund og motortraäkvej / landevej Helsinge Øst Gilleleje. En samlet oversigt over infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden ändes i afsnit vedrørende Kortlægning og kortlægningsstrategi. I opgørelse over det hidtidige forbrug indgår også en kortvarig intensiv indvinding af sømaterialer i forbindelse med udvidelse af Københavns Havn. Med de planlagte anlægsprojekter må det derfor forventes, at det årlige forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden i planperioden forsat vil ligge omkring 5,5 mio. m 3. 46

48 Bilag 1 - Side -48 af 107 Ressourceopgørelse Der er i forslag til Råstofplan 2016 udpeget 31 graveområder for sand, grus og sten og 20 graveområder for ler. Derudover er der også angivet en række områder med anmeldte rettigheder for ler. Antallet af interesseområder for ler, sand, grus og sten er øget i forhold til Råstofplan 2012 til i alt 21. Sand, grus og sten I Råstofplan 2012 blev der udpeget graveområder med en anslået samlet restressource på 73 mio. m 3. I perioden fra 2012 til 2015 er der i regionens råstofgrave indvundet ca. 4 mio. m 3. Ændrede miljøforhold bevirker, at 3 endnu ikke udnyttede graveområder foreslås udtaget af planen og et enkelt graveområde er færdiggravet. De 3 graveområder der foreslås udtaget af planen (+1 færdiggravet områder) har en samlet skønnet råstofforekomst på 0,7 mio. m 3. Der videreføres 27 graveområder fra Råstofplan 2012 til forslag til Råstofplan Der er i forslag til Råstofplan 2016 foreslået 4 nye graveområder for sand og grus samt forslag til en udvidelse af et graveområde. Der foreslås således i alt 31 graveområder med en samlet anslået restressource på 73 mio. m 3. Det samlede areal af graveområderne udgør 1304 ha, hvilket svarer til ca. 0,5 % af Region Hovedstadens areal. Det er godt 170 ha mindre end arealet udpeget i Råstofplan En samlet oversigt fremgår af tabellen nedenfor. Udpegede graveområder Råstofplan 2012 Råstofplan 2016 Areal af graveområder, ha Restressource, mio. m Procent af regionens samlet areal 0,6 0,5 Regionens kortlægningsindsats har bl.a. betydet, at graveområderne for sand og grus i Råstofplan 2016 er fordelt over 9 kommuner i regionen. Dette er en forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, hvor graveområderne for sand og grus var fordelt over 7 kommuner. Den større spredning skaber mulighed for øget adgang til råstofferne og derved mulighed for at forekomsterne er tættere på brugerne med mindre transport til følge. En oversigt over de enkelte forslag til graveområder fremgår af tabellen neden for: Graveområder Areal af Tilgængelig ressource graveområde mio. m 3 47

49 Bilag 1 - Side -49 af 107 RP2016 RP2016 Helsingør Kommune A1, Bøtterup 74,98 1,5 A2, Bistrup 22,81 0,6 A4, Kvistgård 31,81 1,2 Gribskov Kommune B1, Ammendrup 50,21 0,1 B2, Høbjerg 33,73 0,1 B3, Kagerup 37,48 0,2 Halsnæs C1, Ølsted 12,07 0,7 C3, St. Havelse 13,95 1,4 C4, St. Havelse 30,81 0,9 Frederikssund Kommune D1 Hørup 29,86 1,6 D2, Sundbylille 154,27 9,8 D4, Lyngerup 53,57 3,5 D6, Kyndby 139,66 15,9 D7, Ryegård 18,95 0,9 Hillerød Kommune F3, Tulstrup 62,72 2,8 Egedal Kommune L2, Ledøje Vest 11,92 0,8 Allerød Kommune E1, Uggeløse 4,69 0,3 E2, Uggeløse 55,96 2,7 E3, Lynge 12,10 0,9 E4, Lynge 34,45 4,2 E5, Lillerød 10,03 1,3 E6, Lillerød 16,41 1,4 E7, Lynge 33,15 3,5 E8, Lynge 27,44 3,2 E9, Lynge 38,01 4,8 E10, Nymølle 15,46 1,2 Høje-Taastrup J3, Vasby Bakke 4,18 0,0 J4, Kallerup Bakke 117,85 4,3 J5, Kallerup Bakke 96,73 1,5 J6, Vridsløsemagle 34,16 1,2 Fredensborg Kommune K1, Holtegård 24,91 0,5 SUM 1304,33 72,90 48

50 Bilag 1 - Side -50 af 107 Statens krav til råstofplanens råstofressource Råstofplanen skal indeholde en plan for det forventede forbrug af råstoffer i regionen. Det er derfor afgørende, at regionerne kan sikre, at der er et rimeligt forhold mellem det forventede forbrug af råstoffer i planperioden og de råstoffer der er tilgængelige i planperioden. Regionen er ikke bekendt med, at der eksisterer en strategi for den fremtidige indvinding af råstoffer på havet og losning i havnene. Det er derfor ikke muligt at anvende en sådan viden i forbindelse med regionens plan for råstofforsyning. Det er et statsligt krav, at der skal være udpeget graveområder, der rummer råstoffer til et forbrug i regionen på 12 år, svarende til en planperiode. Det er i denne plans afsnit vedrørende råstofforbrug beregnet, at der i Region Hovedstaden er et forventet forbrug på 5,5 mio. m 3 om året og der er udpeget graveområder der indeholder forekomster svarende til et forbrug på 13,3 år. Råstofplan 2016 opfylder derved de statslige krav. Statens krav til råstofplan Råstofplan 2016 Råstofressourcen / årlige forbrug = 12 år 73 mio. m 3 / 5,5 mio. m 3 = 13,3 år På grund af manglen på grovkornede kvalitetsmaterialer i de udpegede graveområder og de geologiske forhold i Nordsjælland vil det dog forsat være nødvendigt, at der tilføres råstoffer fra Region Sjælland, fra havet og via import, for at de planlagte og projekterede anlægsprojekter kan gennemføres. Region Hovedstaden og Region Sjælland har gennem et samarbejde om planlægning skabt mulighed for forsyningen af kvalitetsmaterialer fra Region Sjælland. Regionens kortlægning vil fortsat have fokus på at ände og kortlægge områder med grovkornende kvalitetsmaterieler indenfor regionens egne grænser. Ler Regionen vurderede i Råstofplan 2012, at der var en restressource i de udpegede graveområder på 3,2 mio. m 3. I perioden fra 2012 til 2015 er der indvundet ca m 3, og det ventes derfor at der godt 3 mio. m 3 i de eksisterende graveområder. Med en indvinding på omkring m 3 årligt vurderes det, at Råstofplan 2016 overholder statens krav om tilgængelige råstofressourcer. Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler. Oplysninger fra branchen indikerer imidlertid, at der stadig er behov for rødbrændende ler. Derfor udlægges der et nyt 49

51 Bilag 1 - Side -51 af 107 interesseområde, hvor der potentielt er ca m 3 fortrinsvis rødbrændende ler. I den kommende planperiode skal det afklares om hele eller dele af interesseområdet kan udlægges som graveområde for ler. 50

52 Bilag 1 - Side -52 af 107 Fokusområder Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstoåoven og udviklingstiltag i den kommende planperiode. De udvalgte fokusområder i Råstofplan 2012 var: Naturhensyn, grundvand, transport og CO 2 samt affald og genanvendelse. I Råstofplan 2016 er der foretaget en opdatering af fokusområderne, således at fokusområderne grundvand, og transport og CO 2 er blevet videreført under samme overskrifter og temaerne opdateret i forhold til indholdet, så dette er tidssvarende. Fokusområdet naturhensyn er blevet opdateret således, at naturhensyn bliver behandlet under overskriften Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Administrationen vurderer, at der indenfor disse områder er et umiddelbart potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstoändvinding, samtidigt med at de understøtter temaet om grøn vækst i ReVUS. Fokusområdet affald og genanvendelse er ligeledes blevet opdateret og behandles under overskriften genanvendelse og cirkulær økonomi. Det er vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen ikke som affald men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Derfor er ordlyden i overskriften og temaet opdateret med udgangspunkt på den vinkel. Fokusområderne i Råstofplan 2016 er således: Grundvand Transport og CO 2 Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling Genanvendelse og cirkulær økonomi 51

54 Bilag 1 - Side -54 af 107 Grundvand Dansk grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning, og staten har derfor, i bestræbelser på at beskytte grundvandet, udpeget områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) over hele landet. Ca. 60 % af Region Hovedstadens areal er udpeget som OSD, og der indvindes årligt omkring 70 mio. m 3 grundvand (Danmarks statistik), hvoraf størsteparten, efter en simpel behandling, anvendes til drikkevand. Det er derfor vigtigt, at råstoändvindingen i regionen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen. Ved udpegning af graveområder skal der derfor tages højde for, at der sker mindst mulig påvirkning af grundvandsressourcen og at indvindingen af råstoffer sker med kendte og acceptable risici. Det stiller store krav til samordning af de vilkår som regionen stiller i indvindingstilladelser til råstoffer og de vilkår som kommunerne stiller til tilladelse til indvinding af grundvandet. Regionen vægter hensynet til grundvandet højt, når der udarbejdes råstoändvindingstilladelser. Når der udpeges nye graveområder undgåes områder som er udlagt som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Nogle steder i regionen vil udnyttelsen af hele forekomsten betyde, at der skal indvindes råstoffer under grundvandsspejlet. I Region Hovedstaden er der ofte et sammenfald af interesser mellem grundvandsindvinding og sand- og grusindvinding. Indvinding af råstoffer kan påvirke grundvandskvaliteten og grundvandskvantiteten. Påvirkningen er derimod ikke ensidigt negativ og det er vigtigt at se på den samlede påvirkning før, under og efter råstoändvinding, for at vurdere de grundvandsrisici, der måtte være forbundet med indvinding af sand og grus. Når der kun indvindes råstoffer over grundvandsspejlet bliver grundvandskvantiteten ikke påvirket. Når der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet opstår der en grusgravssø. Bortgravning af råstoffer medfører, at grus bliver erstattet af et tilsvarende volumen grundvand. Beregninger indikerer, at der vil ske en momentan sænkning af grundvandsspejlet i gravningens første fase, men at sænkningen af vandspejlet ikke øges med tiden. Sænkning af grundvandsspejlet ved en grusgravssø vil typisk være i størrelsesorden få centimeter (5 15 cm) og aftager med afstanden fra søen. Sænkningen vurderes ikke at være væsentlig. Når grundvandet blotlægges i en sø, tilføres der atmosfærisk ilt til både grundvandet og til de 53

55 Bilag 1 - Side -55 af 107 omkringliggende jordlag. Ilten vil påvirke den kemiske sammensætning af grundvandet og af jorden og gruset omkring grusgravssøen. Iltning kan især være et problem, hvis jordlagene indeholder organisk materiale eller mineralet pyrit, da der så kan dannes okker i søen. Den kemiske påvirkning af grundvandet i regionen, som følge af råstoändvinding under grundvandsspejlet synes, ifølge undersøgelser som regionen har gennemført, at være lille og har ikke regional betydning. Såfremt der overholdes enkle forholdsregler både under og efter råstoändvinding kan der ventes ingen eller kun små kvalitative påvirkninger af grundvandskvaliteten, som resultat af råstoändvinding under grundvandspejlet. Da en del af det beskyttende dæklag over grundvandsmagasinet er fjernet i forbindelse med råstoändvinding er det som hovedregel en forudsætning for at opnå tilladelse til råstoändvinding, at efterbehandlingsplanen sikrer, at arealet efter end råstoändvinding overgår til en arealanvendelse, der ikke indebærer risiko for forurening af grundvandsressourcen. 54

56 Bilag 1 - Side -56 af 107 Transport og CO2 Region Hovedstaden vedtog i 2012 en klimastrategi, hvor visionen er at hele hovedstadsregionen gennem stærke samarbejder på tværs af offentlige parter, private virksomheder og videns institutioner skal blive den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark. Region og kommuner har aftalt, at klimatilpasning er ét af 10 fælles fyrtårnsprojekter. Region, kommuner og forsyningsselskaber har med projektet Energi på Tværs udviklet en fælles vision og besluttet en række indsatsområder, der bl.a. skal føre til at hovedstadsregionens transportsektor er fossilfri i Cirka en tredjedel af landets CO 2 -udledning stammer fra transport. Råstoffer transporteres med lastbil over store afstande og bidrager derfor med udledning af CO 2. Regionen har ikke indåydelse på, hvor råstoffer til et givent bygge- og anlægsprojekt hentes. Men for at vise hvilken betydning transporten af råstoffer har for udledningen af CO 2, er der gennemført beregninger af CO 2 udledning ved produktion og transport af sand og grus fra 3 grusgrave til byggeri af et nyt hospital ved Hillerød. Figur 1 illustrerer CO 2 udledning ved transport af sand og grus fra tre forskellige grusgrave i hhv. Kyndby i Frederikssund, Kallerup ved Høje-Taastrup samt Bjergsted ved Kalundborg. En reduktion i transportafstanden fra grusgrav til anvendelsesstedet vil have en direkte virkning på CO 2 udledningen. Det forudsætter imidlertid, at de efterspurgte råstoffer ändes i en nærmere beliggende grusgrav. Ved at anvende knust granit som erstatning for sand og grus udledes mere CO 2 ved produktionen end ved indvinding af sand og grus. Den samlede CO 2 udledning ved produktion og fragt af granit fra Bornholm til Hillerød er i samme størrelsesorden, som produktion og transport af sand og grus med lastbil over ca. 130 km. Ved tradionel opbygning af veje fjernes store mængder jord, som erstattes med sand og grus for at øge bæreevnen. Transporten af jord og grus medfører udledning af store mængder CO 2 samt indbygning af store mængder intakte råstoffer. I dag anvendes i begrænset omfang kalkstabilsering af moræneler, hvor der tilsættes brændt kalk til de øverste jordlag for at stabilisere jorden. Ved at bruge alternative metoder som kalkstabilisering til at etablere veje, kan der opnås store besparelser i forbruget af intakte råstoffer samt bortkørsel af overskudsjord. Beregninger viser dog, at den samlede CO 2 udledning ved etablering af veje med kalkstabilisering er relativ stor, da produktionen af brændt kalk kræver meget energi. 55

57 Bilag 1 - Side -57 af 107 Figur 1. CO 2 udledning fra lastbiltransport af råstoffer i forhold til afstand og produktion 56

58 Bilag 1 - Side -58 af 107 Genanvendelse og cirkulær økonomi Der er et stigende behov for råstoffer i Regionen og i Danmark som helhed. Væksten i samfundet er afhængig af udbygning af infrastruktur, udvikling af eksisterende og nye attraktive bolig- og erhvervsområder. I rapporten Fremskrivning af råstofforbruget for ( Link til rapporten ändes her) ses det estimerede råstofforbrug for perioden fordelt på regioner. I rapporten præsenteres resultaterne af fremskrivningen, hvor det ses at råstofforbruget er jævnt stigende fra starten af perioden, til forbruget i slutningen af perioden (i 2036) når et niveau svarende til niveauet fra før änanskrisen i Modellen, der ligger til grund for estimatet, er udarbejdet på baggrund af estimerede beskæftigelsestal for bygge- og anlægssektoren, der har den bedste historiske korrelation med råstofforbruget. Denne parameter har samtidigt en relativt snæver sammenhæng med den økonomiske vækst i samfundet. De sand-, grus- og lermaterialer, der indvindes i forbindelse med råstoändvinding, er naturligt dannede, ikke-fornyelige materialer. Bæredygtighedsprincippet tilsiger, at ressourcer bør anvendes uden at forringe livsvilkårene for kommende generationer, hvorfor ikke-fornyelige råstoffer kun bør indvindes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en ønskelig samfundsudvikling, og i det omfang det ud fra en samlet betragtning ikke ändes egnede og eventuelt fornyelige erstatningsmaterialer. Med baggrund i ønsket om øget bæredygtighed er der i Region Hovedstaden en målsætning om, at reducere forbruget af primære råstoffer ved at fremme principperne for cirkulær økonomi og ressourceoptimering. Regionen Hovedstaden har ikke direkte indåydelse på den mængde råstoffer som forbruges og kan ikke opstille regler og procedurer for brugen af genbrugsmaterialer som erstatning for råstoffer, men Regionen kan arbejde for etablering af ny viden på området og understøtte projekter til udarbejdelse af nye arbejdsformer og procedurer. Region Hovedstaden har i tiden fra november 2015 til december 2016 fulgt et projekt om udvikling af teknologi og metoder til nedrivning af murværk med henblik på genbrug af mursten med støtte fra Miljøudviklings- og demonstrationspuljen (MUDP). Desuden har regionen støttet og deltaget i projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering En god indikator for indfasningen af cirkulær økonomi og ressourceoptimering på råstofområdet vil være forholdet mellem økonomisk vækst og det samtidige råstofforbrug. Såfremt, der kan ske en gradvis afkobling mellem den økonomiske vækst og ressourceudnyttelsen vil det være tegn på, at den cirkulære økonomi og ressourceoptimeringen er under udvikling. 57

60 Bilag 1 - Side -60 af 107 Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling Der er ikke mange kvadratkilomenter ud af Danmarks ca km 2, der ikke er udnyttet. Presset på det begrænsede areal er voksende, og i de seneste år er der opstået helt nye arealbehov eksempelvis til arealer for bæredygtig energiproduktion og klimatilpasningstiltag. I Region Hovedstaden er der behov for arealer til eksempelvis infrastruktur, mere natur, skovrejsning, klimatiltag, byudvikling og meget andet grundet den stigende befolkningsudvikling. I Råstofplan 2016 er der udpeget 1357 ha til graveområder og potentiel råstoändvinding. Arealet udgør ca. 0,7 % af Region Hovedstadens samlede areal. Samtidig er Region Hovedstaden den region med landets højeste befolkningstæthed med 842 indbyggere pr. km 2. Et forhold der understreger de udfordringer, der er forbundet med at ände tilgængelige arealer til råstoändvinding i regionen. Det er på baggrund af det stigende pres nødvendigt, at der, i forbindelse med udarbejdelse af råstofplanen og andre planer for arealbenyttelsen i kommunalt og regionalt regi, sikres et tværgående syn på planlægningen. En af løsningerne kunne være en dynamisk og skiftende arealudnyttelse, således at det samme areal benyttes til åere forskellige formål samtidig eller successivt. Regionen vil fortsat i samspil med kommuner, grundejere og råstoändvindere arbejde for at sikre, at arealer, der har været anvendt til råstoändvinding, efter endt råstofgravning får ny samfundsværdi, i overensstemmelse med målsætningerne formuleret i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS). I den kommende planperiode vil regionen tillige undersøge muligheden for, at en eventuel råstofressource kan udnyttes forud for byudvikling og således koordinere råstoändvinding med kommunens planlægning. Desuden vil regionen undersøge mulighederne for udlæg af graveområder, der hvor der er udlagt arealer til byudvikling på længere sigt. Region Hovedstaden vil undersøge muligheden for, gennem fastlæggelse af forudsætninger i forbindelse med konkrete arealudpegninger, at sikre at der kan foretages indvinding af en given råstofressource forud for skovrejsning på arealer, hvor der er ønsket skovrejsning. Dette vil kræve, at der kan formuleres forudsætninger for udpegningen, hvorefter råstoändvindingen i hele eller dele af det konkrete graveområde for eksempel alene kan foregå over grundvandsspejl, og at indvindingen skal ske indenfor en given tidshorisont i forhold til den planlagte skovrejsning. 59

62 Bilag 1 - Side -62 af 107 Retningslinjer Råstofplanen skal indeholde retningslinjer for indvinding af råstoffer. På baggrund af redegørelse og miljøvurderingen for Råstofplan 2016, er der fastlagt overordnede retningslinjer for råstoändvindingen i Region Hovedstaden. Retningslinjerne i denne plan omhandler indvinding af sand, grus, sten og ler. Såfremt der opstår behov for retningslinjer for indvinding af andre råstoffer, kan der udarbejdes et tillæg til råstofplanen. Formål Med retningslinjerne synliggøres det over for borgere, myndigheder og andre interessenter, hvilke forhold regionen vil lægge til grund for afgørelser om tilladelse til råstoändvinding. Derudover fremhæver retningslinjerne de forhold som kommunerne skal tage højde for i den kommunale planlægning, idet kommuneplanen ikke må være i strid med råstofplanen jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 6. Retningslinjerne må på den anden side ikke være til hinder for speciäkke anlæg, herunder statens veje og anden infrastruktur, som skal kunne etableres inden for områderne. 61

64 Bilag 1 - Side -64 af 107 Indvinding Retningslinje 1 Indvinding i graveområder Råstoändvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de graveområder, der er udpeget i Råstofplan Der må ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør råstoändvinding. Retningslinje 2 Indvinding uden for graveområder Ansøgning om råstoändvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstoändvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter forelæggelse for regionsrådet til behandling. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter. Retningslinje 3 Arealer med rettigheder til at indvinde ler På arealer som er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler, skal der som udgangspunkt meddeles tilladelse til ler indvinding på vilkår svarende til, at arealet var udpeget som graveområde. Retningslinje 4 Optimering af det aktive areal I forbindelse med at der meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer, skal der foreligge en godkendt plan for indvinding, - en graveplan. Graveplanen skal udformes således, at arealet der benyttes til aktiv indvinding begrænses mest muligt. 63

66 Bilag 1 - Side -66 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 1 Retningslinje 1 Indvinding i graveområder Råstoändvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de graveområder, der er udpeget i Råstofplan Der må ikke planlægges eller etableres anlæg i graveområder, der hindrer eller vanskeliggør råstoändvinding. Bemærkninger til retningslinje 1 Retningslinjen skal sikre, at der kan indvindes råstoffer i de udpegede graveområder, så den råstofressource, som ändes inden for området, kan indgå i den fremtidige forsyning med råstoffer i regionen. Graveområderne skal derfor som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller vanskeliggøre senere råstoändvinding. Et graveområde kan reduceres og overgå til anden anvendelse, hvis det overfor regionen dokumenteres, at råstofforekomsten er udnyttet eller er erhvervsmæssigt uinteressant. Retningslinjen er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til landbrug. Inden for råstofplanens graveområder forpligter regionen sig til at meddele tilladelse til råstoändvinding på visse vilkår. Regionen har dog samordningspligt overfor andre myndigheder og der skal altid udføres en afvejning af forholdene efter den til enhver tid gældende lovgivning herunder bl.a. naturbeskyttelseslovens 3, bygge- og beskyttelseslinjer, museumslov mv. samt landsplaner og planer om fremtidige infrastrukturprojekter, ligesom der skal udføres en VVM ( af Virkning på Miljøet)- screening af den ansøgte råstoändvinding. Der kan således forekomme forhold der bevirker, at regionen i særlige tilfælde ikke kan meddele indvindingstilladelse inden for dele af et graveområde, fordi der ved indvinding vil ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For nogle graveområder i Råstofplan 2016 er der opstillet forudsætninger for graveområdets udpegning, Forudsætningerne fremgår af de datablade, der er udarbejdet for hvert graveområde. For disse graveområder gælder det, at forudsætninger skal overholdes for at en indvindingstilladelse kan meddeles. 65

68 Bilag 1 - Side -68 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 2 Retningslinje 2 Indvinding uden for graveområder Ansøgning om råstoändvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstoändvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter forelæggelse for regionsrådet til behandling. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter. Bemærkninger til retningslinje 2 Der kan opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at en særlig forekomst indvindes uden for et graveområde. Råstoändvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udpegede graveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det og når øvrige beskyttelsesinteresser ikke taler imod. Indvinding uden for et graveområde kan f.eks. ske ved større statslige anlægsprojekter eller ved en mindre udvidelse af en eksisterende råstofgrav, som betyder en bedre udnyttelse af forekomsten. Såfremt en ansøgning om indvinding vedrører et areal uden for de udpegede graveområder, skal regionsrådet have forelagt sagen til behandling. Hvis der skal gives tilladelse uden for de udpegede graveområder skal indvindingen kunne foretages inden for 4 år, ellers skal området udpeges som graveområde i den førstkommende råstofplan. 67

70 Bilag 1 - Side -70 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 3 Retningslinje 3 Arealer med rettigheder til at indvinde ler På arealer som er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler efter råstoåoven, skal der som udgangspunkt meddeles tilladelse til indvinding af ler på vilkår svarende til, at arealet var udpeget som graveområde. Bemærkninger til retningslinje 3 I regionen ändes arealer med anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Regionen skal meddele indvindingstilladelse på en række vilkår efter de til enhver tid gældende bestemmelser i råstoåoven. Regionen kan kun stille krav om, at arealer med rettigheder til at indvinde ler friholdes for aktiviteter og anlæg, såfremt arealerne er udpeget som graveområder i Råstofplan

72 Bilag 1 - Side -72 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 4 Retningslinje 4 Optimering af det aktive areal I forbindelse med at der meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer, skal der foreligge en godkendt plan for indvinding, - en graveplan. Graveplanen skal udformes således, at arealet der benyttes til aktiv indvinding begrænses mest muligt. Bemærkninger til retningslinje 4 I forbindelse med at regionen meddeler tilladelse til råstoändvinding, skal der foreligge en graveplan, der er godkendt af regionen. Graveplanen skal bestå af mindst ét kort over arealet der er omfattet af tilladelsen, og en tekst, der forklarer indholdet i kortet og den planlagte fremdrift ved indvinding. Råstoändvinding ændrer landskabet permanent og ændrer dermed borgernes oplevelser af landskabet. Arealer med aktiv råstoändvinding kan udgøre et forstyrrende element for borgere, der er bosat eller i øvrigt opholder sig tæt på råstofgrave. Regionen ønsker at sikre, at regionens borgere har muligheden for at opleve landskabet samtidig med, at der er plads til samfundsnyttig råstoändvinding. Regionen vil derfor gerne sikre, at det åbne areal i grusgraven ikke er større end nødvendigt for den aktuelle daglige drift. Hvor fordeling af forekomsten tillader det, skal der derfor ikke åbnes arealer, der ikke umiddelbart vil indgå i den daglige drift, og indvinding skal koncentreres på så begrænsede arealer som muligt. Efterbehandling skal foretages løbende, og ikke afvente at indvinding på hele det areal som er omfattet af tilladelsen, er tilendebragt. Hvis regionen änder det begrundet, kan indvinderens sikkerhedsstillelse blive frigivet i takt med, at efterbehandlingen gennemføres. 71

74 Bilag 1 - Side -74 af 107 Retningslinjer for ressourcebeskyttelse og -udnyttelse Retningslinje 5 - Interesseområder Interesseområder udgør arealer, hvor det er vurderet, at der kan ändes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Der må ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel senere råstoändvinding. Retningslinje 6 Udnyttelse af råstofressourcen Råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud, med mindre særlige forhold taler imod. Råstofferne bør så vidt muligt indvindes såvel over som under grundvandsspejlet i overensstemmelse med deres kvalitet, før området overgår til anden anvendelse. Retningslinje 7 Kontinuitet i indvinding Hvis indvinding i et kalenderår udgør 10 % eller mindre af den tilladte årlige indvindingsmængde skal indvinderen orientere regionen. Orienteringen skal ske skriftligt til regionen. Regionen vil på den baggrund vurdere, om råstoändvindingstilladelsen er blevet udnyttet det pågældende år. Såfremt en indvindingstilladelse i tre på hinanden følgende år vurderes ikke at være udnyttet, kan der være tale om manglende kontinuitet og tilladelsen kan dermed bortfalde. Hvis tilladelsen bortfalder, indtræder oprydnings- og efterbehandlingsforpligtelserne omgående. Retningslinje 8 Kvalitetsforbedring af forekomsten Kvaliteten af råstofprodukter i den enkelte råstofgrav kan i visse tilfælde forbedres ved opblanding med importerede materialer. Regionen skal give tilladelse til typen og mængden af importerede materialer. I forbindelse med den årlige indberetning skal indvinderen oplyse regionen om, hvordan de importerede produkter indgår i opkvaliäceringen af de stedlige råstoffer. 73

76 Bilag 1 - Side -76 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 5 Retningslinje 5 - Interesseområder Interesseområder udgør arealer, hvor det er vurderet, at der kan ändes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Der må ikke planlægges eller etableres anlæg, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel senere råstoändvinding. Bemærkninger til retningslinje 5 Interesseområderne angiver et omtrentligt område, hvor der ifølge den tilgængelige geologiske viden kan ändes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Interesseområder er udpeget med henblik på at reservere arealer, hvor der formodes at være en råstofressource. Der er ikke udført en afvejning af øvrige arealinteresser i forbindelse med udpegningen af et interesseområde. Indvinding inden for interesseområder ligestilles med indvinding uden for et graveområde. Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske råstoändvinding i et interesseområde. Interesseområderne skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller vanskeliggøre senere råstoändvinding. Ved planlægning af byudvikling eller anden arealanvendelse i det åbne land, skal eventuelle råstofforekomster undersøges nærmere, hvorefter regionen vil tage stilling til, om råstofferne skal udnyttes før arealerne kan frigives til andre formål. Formålet med udpegning af interesseområder er at sikre mulighed for en langsigtet planlægning, hvor arealer der indeholder råstoffer af erhvervsmæssig interesse ikke bebygges, før råstofferne er udnyttet. Dermed sikres, at vigtige råstofressourcer er tilgængelige for fremtidig udnyttelse. Retningslinjen er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug. Et interesseområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed mellem regionsrådet og de implicerede parter på baggrund af en afvejning mellem råstoänteressen og den ønskede arealanvendelse. Såfremt et areal ønskes anvendt til et formål, som vil forhindre udnyttelse af råstofferne, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen, skal den der ønsker at arealet anvendes til andre formål, fremskaffe det fornødne vidensgrundlag om den formodede råstofforekomst som grundlag for beslutningen. 75

78 Bilag 1 - Side -78 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 6 Retningslinje 6 Udnyttelse af råstofressourcen Råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud, med mindre særlige forhold taler imod. Råstofferne bør så vidt muligt indvindes såvel over som under grundvandsspejlet i overensstemmelse med deres kvalitet, før området overgår til anden anvendelse. Bemærkninger til retningslinje 6 Indvindingen af råstoffer skal foregå på en miljømæssigt hensigtsmæssig måde, hvilket betyder, at når en råstofgrav er åbnet, skal forekomsten inden for det pågældende areal udnyttes fuldt ud med mindre særlige forhold taler imod det. På denne måde reduceres den samlede effekt på landskabet og behovet for råstoffer kan dækkes fra færrest mulige råstofgrave. I det omfang det er muligt, er det derfor hensigtsmæssigt, at der indvindes råstoffer over såvel som under grundvandsspejlet. En tilladelse til at indvinde under grundvandsspejlet kan gives på baggrund af en vurdering af grundvands- og recipientforholdene med et stort fokus på grundvandsbeskyttelse. Indvinding under grundvandsspejlet medfører, at der etableres søer, der skal indgå som en del af efterbehandlingen. En sådan efterbehandling giver gode muligheder for etablering af rekreative arealer til gavn for natur og miljø. Ved større sammenhængende graveområder, f.eks. med åere individuelle indvindingsvirksomheder, kan regionen stille krav om gennemgravning af skel mellem råstofgravene, for at råstofferne kan udnyttes bedst muligt og for at efterbehandlede arealer kommer til at fremstå som en helhed. Inden for transportkorridorer skal terrænoveråaden efter endt råstoändvinding efterlades / efterbehandles til mindst 1 meter over grundvandsspejlet. Uudnyttede råstofforekomster inden for transportkorridoren bør så vidt muligt udnyttes, inden der anlægges ny infrastruktur på arealet. Det skal sikres, at råstofressourcens udnyttelse sker under hensyntagen til etablering af evt. kommende traäk- og forsyningsanlæg og lignende ved koordinering mellem de relevante myndigheder. 77

80 Bilag 1 - Side -80 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 7 Retningslinje 7 Kontinuitet i indvinding Hvis indvinding i et kalenderår udgør 10 % eller mindre af den tilladte årlige indvindingsmængde skal indvinderen orientere regionen. Orienteringen skal ske skriftligt til regionen. Regionen vil på den baggrund vurdere, om råstoändvindingstilladelsen er blevet udnyttet det pågældende år. Såfremt en indvindingstilladelse i tre på hinanden følgende år vurderes ikke at være udnyttet, kan der være tale om manglende kontinuitet og tilladelsen kan dermed bortfalde. Hvis tilladelsen bortfalder, indtræder oprydnings- og efterbehandlingsforpligtelserne omgående. Bemærkninger til retningslinje 7 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der løbende er fremdrift i indvindingen, for i videst mulige omfang at begrænse påvirkningen af omgivelserne og for at sikre, at der sker en kontinuert udnyttelse af de stedlige råstofressourcer. I vurderingen af eventuel manglende kontinuitet, vil bl.a. indgå konjunkturudsving og en vurdering af regionalt udbud og efterspørgsel. 79

82 Bilag 1 - Side -82 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 8 Retningslinje 8 Kvalitetsforbedring af forekomsten Kvaliteten af råstofprodukter i den enkelte råstofgrav kan i visse tilfælde forbedres ved opblanding med importerede materialer. Regionen skal give tilladelse til typen og mængden af importerede materialer. I forbindelse med den årlige indberetning skal indvinderen oplyse regionen om, hvordan de importerede produkter indgår i opkvaliäceringen af de stedlige råstoffer. Bemærkninger til retningslinje 8 Såfremt der ønskes tilført materialer til råstofgrave med henblik på direkte videresalg, kan dette kun ske efter tilladelse fra den kommunale myndighed. Formålet med retningslinjen er at sikre, at eventuelle importerede materialer til opkvaliäcering af den stedlige ressource kun sker efter tilladelse fra regionen, da import af materialer også kan have indåydelse på indvindingens fremdrift. Ved import af jord til råstofgrave henvises der til retningslinje 11 og Jordforureningslovens

84 Bilag 1 - Side -84 af 107 Retningslinjer for efterbehandling Retningslinje 9 Efterbehandling I forbindelse med, at der meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer skal der foreligge en godkendt plan for efterbehandling, - en efterbehandlingsplan. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger, i samarbejde med lodsejer, indvinder, region og kommune. Efterbehandlingsplanen skal udformes i overensstemmelse med råstofplanens eventuelle forudsætninger for efterbehandling af graveområdet. Såfremt der foreligger en samlet plan for graveområdets efterbehandling, skal efterbehandlingsplanerne for hver enkelt indvinding være i overensstemmelse med den samlede plan. Retningslinje 10 Søudformning og -sikkerhed Såfremt der ved endt råstoändvinding efterlades en sø, skal indvinding tilrettelægges således at der efterlades stabile skrænter, der er sikret mod udskridning til fare for færdsel i området. Regionen kan stille yderligere krav til søbreddens og søbundens udformning, dybdeforhold og beplantning med henblik på at forbedre forudsætningerne for udvikling af et naturligt og varieret dyre- og planteliv. Retningslinje 11 Tilførsel af jord til råstofgrave Tilførsel af jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Regionsrådet kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet. Retningslinje 12 Interimsveje og lignende Såfremt der er behov for interimsveje i en råstofgrav, skal disse i grusgrave anlægges med egne naturligt forekommende råstoffer, og i lergrave skal de anlægges med køreplader. Hvis dette ikke er teknisk muligt, skal eventuelt tilført materiale benyttet til etablering af interimsveje fjernes i forbindelse med efterbehandlingen. Indvinder skal, i forbindelse med godkendelsen af efterbehandlingen af råstofgraven, kunne dokumentere, at der ikke er efterladt synlige såvel som ikke synlige byggematerialer og lignende affald på arealet. 83

86 Bilag 1 - Side -86 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 9 Retningslinje 9 Efterbehandling I forbindelse med, at der meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer skal der foreligge en godkendt plan for efterbehandling, - en efterbehandlingsplan. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger, i samarbejde med lodsejer, indvinder, region og kommune. Efterbehandlingsplanen skal udformes i overensstemmelse med råstofplanens eventuelle forudsætninger for efterbehandling af graveområdet. Såfremt der foreligger en samlet plan for graveområdets efterbehandling, skal efterbehandlingsplanerne for hver enkelt indvinding være i overensstemmelse med den samlede plan. Bemærkninger til retningslinje 9 Efterbehandlingsplanen er en plan for, hvordan arealet skal udformes, beplantes og anvendes efter at råstoändvinding er ophørt. Efterbehandlingsplanen skal understøtte regionens handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi, kommuneplanen samt statslige planer og være med til at sikre en hensigtsmæssig kommunal og regional udvikling af områderne, når råstoändvindingen er afsluttet. Af hensyn til grundvandsressourcen bør færdiggravede arealer efterbehandles til formål der ikke indebærer risiko for forurening af grundvandsressourcen, f.eks. rekreative formål, naturarealer, ekstensivt landbrug eller skov. Et eventuelt vilkår om forbud mod gødskning og brug af kemiske bekæmpelsesmidler, herunder pesticider, vurderes at være vilkår af varig betydning og tinglyses på ejendommen. Der er for en række graveområder opstillet forudsætninger for, at det pågældende areal er udpeget som graveområde. Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner kan der ikke forudsættes tilførsel af udefrakommende jord til råstofgraven, med mindre der foreligger en dispensation fra forbuddet i jordforureningslovens

88 Bilag 1 - Side -88 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 10 Retningslinje 10 Søudformning og -sikkerhed Såfremt der ved endt råstoändvinding efterlades en sø, skal indvinding tilrettelægges således at der efterlades stabile skrænter, der er sikret mod udskridning til fare for færdsel i området. Regionen kan stille yderligere krav til søbreddens og søbundens udformning, dybdeforhold og beplantning med henblik på at forbedre forudsætningerne for udvikling af et naturligt og varieret dyre- og planteliv. Bemærkninger til retningslinje 10 Råstofgrave vil efter endt råstoändvinding overgå til anden anvendelse. Det er derfor vigtigt at sikre, at det ikke er forbundet med fare at færdes i området. Region Hovedstaden har i 2015 indledt et samarbejde med Århus Universitet, Region Syd og Region Midtjylland om et projekt, der skal undersøge tilstanden i søer som dannes i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. På baggrund af undersøgelsen forventer Region Hovedstaden, at opnå en bedre forståelse for, hvordan råstoändvinding og efterbehandlingen kan gribes an i forhold til sikring af naturværdi i søerne og dermed hvilke krav, der skal stilles til efterbehandlingen. 87

90 Bilag 1 - Side -90 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 11 Retningslinje 11 Tilførsel af jord til råstofgrave Tilførsel af jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Regionsrådet kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet. Bemærkninger til retningslinje 11 Der meddeles som udgangspunkt ikke dispensation til tilførsel af jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Såfremt regionen meddeler dispensation til tilførsel af jord til en aktiv råstofgrav, skal der udarbejdes en efterbehandlingsplan i overensstemmelse dermed. En sådan efterbehandlingsplan bør være i overensstemmelse med regionens eventuelle forudsætninger for fremtidig anvendelse af graveområdet. 89

92 Bilag 1 - Side -92 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 12 Retningslinje 12 Interimsveje og lignende Såfremt der er behov for interimsveje i en råstofgrav, skal disse i grusgrave anlægges med egne naturligt forekommende råstoffer, og i lergrave skal de anlægges med køreplader. Hvis dette ikke er teknisk muligt, skal eventuelt tilført materiale benyttet til etablering af interimsveje fjernes i forbindelse med efterbehandlingen. Indvinder skal, i forbindelse med godkendelsen af efterbehandlingen af råstofgraven, kunne dokumentere, at der ikke er efterladt eller deponeret synlige såvel som ikke synlige byggematerialer og lignende affald på arealet. Bemærkninger til retningslinje 12 Det kræver tilladelse fra kommunen at foretage deponering af byggeaffald og lignende i en råstofgrav. Der kan dog uden tilladelse fra kommunen tilføres sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald til etablering af interimsveje i råstofgrave. For at sikre, at sådanne materialer ikke efterlades efter endt indvinding, kan regionen stille krav om, at materialer til etablering af interimsveje mv. fjernes i forbindelse med afslutningen af råstoändvindingen og den afsluttende efterbehandling. Retningslinjen skal sikre, at der ikke ligger materialer tilbage i råstofgraven, som kan have en uønsket virkning på miljøet, herunder på grundvandet. 91

94 Bilag 1 - Side -94 af 107 Retningslinjer for forhold til anden administration Retningslinje 13 Kommuneplanen Råstofplanens graveområder, interesseområder og retningslinjer skal indarbejdes i kommuneplanerne. Retningslinje 14 - Biaktiviteter Aktiviteter i aktive råstofgrave der kræver tilladelse eller dispensation af anden myndighed, bør tidsbegrænses, svarende til udløbsdatoen for den gældende råstoändvindingstilladelse eller tidligere. 93

96 Bilag 1 - Side -96 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 13 Retningslinje 13 Kommuneplanen Råstofplanens graveområder, interesseområder og retningslinjer skal indarbejdes i kommuneplanerne Bemærkninger til retningslinje 13 For at sikre at råstofplanens udpegede graveområder og interesseområder er synlige og respekteres, skal råstofplanens graveområder og interesseområder indarbejdes i kommuneplanerne. Digitale GIS-tabeller fremsendes til kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af Råstofplan Råstofplanens retningslinjer indgår i regionens og kommunernes administrationsgrundlag. 95

98 Bilag 1 - Side -98 af 107 Bemærkninger til Retningslinje 14 Retningslinje 14 - Biaktiviteter Aktiviteter i aktive råstofgrave der kræver tilladelse eller dispensation af anden myndighed, bør tidsbegrænses, svarende til udløbsdatoen for den gældende råstoändvindingstilladelse eller tidligere. Bemærkninger til retningslinje 14 I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at placere aktiviteter der støjer, støver eller nemt kan kombineres med råstoändvinding i råstofgrave - såkaldte biaktiviteter. Etableringen af disse aktiviteter kræver typisk tilladelse eller dispensation fra kommunen eller andre myndigheder. Råstoändvinding skal dog altid være den primære aktivitet, således at afslutning og efterbehandling af råstofgrave ikke tidsmæssigt udsættes som følge af biaktiviteter. Region Hovedstaden ser substitution af primære råstoffer med bygningsaffald og andre egnede materialer som et vigtigt element i indfasningen af cirkulær økonomi. Oparbejdning af byggeaffald og restprodukter kan imidlertid indebære miljørisici; nyere undersøgelser indikerer, at miljøkvaliteten af nedknust beton og tegl ikke modsvarer Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier[1]. Region Hovedstaden änder derfor, at etablering af anlæg til nedknusning af genbrugsmaterialer i råstofgrave og oplag af nedknusningsprodukter skal foregå med en høj grad af forsigtighed. I visse råstofgrave vil oparbejdningsaktiviteter og oplag af sekundære råstoffer derfor være uforenelige med hensynet til miljøbeskyttelse og vandforsyning. [1] Miljøstyrelsen (2015): Forurenende stoffer i beton og tegl. Miljøprojekt nr. 1806,

100 Bilag 1 - Side -100 af 107 Kortlægning og kortlægningsstrategi Region Hovedstaden er en tæt bebygget region og udbygningen af byer og infrastruktur tager mere og mere plads. De arealer hvorfra der kan indvindes råstoffer bliver mindre i takt med regionens udvikling og omfanget af arealinteresserne øges. For at få en indikation af omfanget af arealinteresser i regionen har Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejdet om en kortlægning af arealinteresser på Sjælland. Resultatet af kortlægningen fremgår af kortet ägur 1. Figur 1 Arealinteresser i Region Hovedstaden og Region Sjælland 99

101 Bilag 1 - Side -101 af 107 Kortet viser, at der både i Region Hovedstaden og Region Sjælland er store udfordringer med at ände arealer med begrænsede arealinteresser der muliggøre udpegning af nye graveområder for sand og grus. Prioritering Region Hovedstaden påbegyndte i 2009 en systematisk undersøgelse af regionen med henblik på kortlægning af mulige råstofforekomster. Undersøgelserne og kortlægningen blev gennemført i åere trin. Det første trin blev udført ved, at alle tilgængelige rapporter over geologiske undersøgelser, geofysiske undersøgelser og råstofundersøgelser, der er blevet gennemført i regionen, blev indsamlet. Rapporterne blev indsamlet fra staten, regioner, kommuner, rådgivende ingeniørärmaer og private personer og om nødvendigt digitaliseret. Rapporterne blev herefter indberettet til den nationale database for geofysiske undersøgelser samt rapportdatabasen hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Kortlægningsindsatsen blev efterfølgende prioriteret i forhold til hvor i regionen der ventes det største forbrug. Prioriteringen resulteret i, at regionen kunne opdeles i en 1., 2. og 3. prioritetsområde samt et større tætbebygget område, hvor råstoändvinding ikke kunne lade sig gøre. Prioriteringen fremgår af ägur 2. Kortlægningsstrategien kunne således tage afsæt i prioriteringen i Råstofplan 2012 og blev igangsat på åere fronter: Den indledende kortlægning af prioritetsområder Detailkortlægning af interesseområder Kortlægning, ressourcevurderinger og miljøscreeninger af åere af graveområderne i Nordsjælland Den indledende kortlægning af prioritetsområder blev gennemført ved en råstofscreening på kommune-niveau. Ved screeningen blev alle eksisterende oplysninger, der tidligere er blevet indsamlet, samlet og disse oplysninger blev derefter sammenholdt med geologiske oplysninger fra eksisterende boringer i området. Resultat af disse screeninger blev en lokalisering af mulige forekomster af sand og grus, der beänder sig tæt på terrænoveråaden. Ved screeningen identiäceredes tillige geologiske aåejringsmiljøer, der kan rumme tilsvarende forekomster andre steder i regionen. Efter gennemførelse af screeningen af områder med 1. prioritet blev det klart, at prioriteringen og indsatsen skulle justeres. Kortlægning af kommunerne Ishøj, Glostrup og Furesø der udgør 2. prioritetsområder skulle på grund af befolkningstæthed, ikke gennemføres som screening. Der 100

102 Bilag 1 - Side -102 af 107 skulle i stedet gennemføres en detailkortlægning i tilgængelige områder. Tilsvarende skulle Rudersdal og Hørsholm kommuner udgå af prioriteringen. Den råstofgeologiske screening af samtlige kommuner der indgår i prioriteringen er gennemført og afsluttet ved udgangen af

103 Bilag 1 - Side -103 af 107 Figur 2. Prioritering af råstofkortlægning i Region Hovedstaden Detailkortlægning af interesseområder På baggrund af screeningsresultaterne og den geologiske vurdering var det i Råstofplan 2012 muligt at udpege 13 områder som interesseområder, hvor der er sandsynlighed for forekomst af sand og grus tæt på terrænoveråaden. Regionen har ved udgangen af 2016 gennemført detailundersøgelser i otte af disse områder. Detailundersøgelser har omfattet bl.a. boringer og geofysiske undersøgelser og en nærmere geologisk vurdering af forekomsterne. På baggrund af disse detailundersøgelser udtages fem interesseområder fra planen, da forekomsten ikke vurderes at være erhvervsmæssig interessant, et område foreslås justeret og udpeget som graveområde for ler og et delområde foreslås udpeget som graveområde for sand og grus. Det sidste delområde rummer en forekomst der kan have erhvervsmæssig interesse, men miljøforholdene bevirker, at området foreslås udtaget af planen. De råstofgeologiske screeninger har resulteret i, at der i Råstofplan 2016 foreslås udpegede 20 interesseområder, hvoraf fem videreføres fra sidste plan. Detailkortlægning af interesseområderne fortsætter i den kommende planperiode med henblik på at udpege fremtidige graveområder. I samarbejde med Region Sjælland er der gennemført undersøgelser af to områder, der begge går på tværs af regionsgrænsen. Et af områderne blev udpeget som interesseområde i Råstofplan 2012 og kunne på baggrund af en afvejning af eksisterende arealinteresser udtages af planen. Det andet område er beliggende på Hornsherred og der er gennemført boringer og geofysiske målinger. På denne lokalitet fortsættes samarbejdet med Region Sjælland med henblik på at lokalisere forekomster på tværs af regionsgrænsen. Kortlægning af lerforekomster Forud for Råstofplan 2012 blev der gennemført geologisk kortlægning af 19 arealer, hvor der er rettigheder til at indvinde ler, og på den baggrund blev hovedparten af disse arealer udpegede som graveområder. Kortlægningsindsatsen for ler i perioden indtil Råstofplan 2016 er derfor blevet nedprioriteret i forhold til kortlægning for sand og grus. Der er imidlertid mangel på rødbrændende ler i regionen og den målrettede kortlægningsindsats genoptages derfor. Kortlægningen vil blive koncentreret mod udvalgte geomorfologiske landskabselementer, der kunne identiäceres i råstofscreeningen af kommunerne. 102

104 Bilag 1 - Side -104 af 107 Oversigt over kortlægning gennemført siden godkendelse af Råstofplan 2012 Geologisk Screening af Allerød Kommune, Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune Vest, Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune Geologisk detailkortlægning af interesseområderne: Hammersholt, Vridsløsemagle, Sengeløse, Ledøje Vest, Kallerup Bakke og Uggeløse Skov Detailkortlægning af lerforekomst ved interesseområde Uggeløse Skov Geologisk detailkortlægning af 3 områder udenfor interesseområde ved Skibby, Ferslev og Vellerup Geologisk detailkortlægning af 1 interesseområde og 4 mulige interesseområder. Kortlægningsstrategi i planperioden Den systematiske kortlægning af regionens potentielle råstofforekomster fortsættes i næste planperiode. Råstofscreening af de kommuner i regionen der indgik i prioriteringen i Råstofplan 2012 er afsluttet i 2016 og giver derved mulighed for, at kortlægningen af sand og grus kan koncentreres og målrettes yderligere. Resultaterne af den fortsatte screening bevirker, at der i forslag til Råstofplan 2016 kan udpeges 20 interesseområder fordelt over 8 kommuner, hvoraf 5 er interesseområder videreført fra den tidligere plan. Der er fortsat høj byggeaktivitet i regionen, hvilket illustreres i nedenstående ägur (äg. 3), der angiver undersøgte, planlagte og igangværende infrastrukturprojekter i regionen. Planlægning af kortlægningsaktiviteterne for sand og grus tager højde for disse projekter ved at prioritere kortlægning højt i områder tæt på planlagte projekter. Kortlægning af regionens råstoffer i planperioden ventes derfor at foregå på åere fronter: Detailkortlægning af interesseområder. Den sydlige og vestlige del af regionen prioriteres højst. Kortlægning og ressourcevurderinger af åere af graveområderne i Nordsjælland. Kortlægning af potentielle forekomster af rødbrændende ler. 103

105 Bilag 1 - Side -105 af 107 Figur 3 Anlæg af infrastrukturprojekter 104

106 Bilag 1 - Side -106 af 107 Høring af Forslag til Råstofplan 2016 Ifølge lov om råstoffer skal forslag til Råstofplan 2016 udsendes i offentlig høring med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte indsigelser. Når forslaget til råstofplanen og den udarbejde miljøvurdering foreligger skal regionen desuden ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer foretage offentlig bekendtgørelse herom, med en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport. Alle har derfor haft mulighed for at afgive høringssvar og bemærkninger til miljøvurdering og forslag til Råstofplan HØRINGEN ER AFSLUTTET - tak for de mange gode høringssvar. Alle indkomne høringssvar kan ses i deres fulde længde via nedenstående link: Alle høringssvar til Forslag til Råstofplan 2016 Administrationen har opdelt hvert høringssvar i en række udsagn, som er vurderet og besvaret enkeltvis af administrationen under "", som fremgår nederst på siden for hvert høringssvar ene er kategoriseret i en række hovedgrupper efter område og emne - f.eks.: L2, Ledøje Vest - Naturhensyn I hvidbogen for Forslag til Råstofplan 2016, er udsagnene for hver hovedgruppe samlet og besvaret: Hvidbog for høring af Forslag til Råstofplan 2016 På baggrund af de indkomne høringssvar vil regionen i en samlet vurdering rette forslaget til inden den endelige Råstofplan 2016 vil blive besluttet af Regionsrådet og offentliggjort. Herefter vil der være en 4 ugers klagefrist for retlige spørgsmål 105

108 Bilag 2 - Side -1 af 108

110 Bilag 2 - Side -3 af 108 Indholdsfortegnelse Råstofområder 4 Helsingør kommune 6 - A1 Bøtterup 8 - A2 Bistrup 10 - A4 Kvistgård 12 Gribskov Kommune 14 - B1 Ammendrup 16 - B2 Høbjerg 18 - B3 Kagerup 20 - Ler 1, 2 og 3, Blistrup 22 - Ler 5, Mønge og 6, Valby 24 - Ler 7, Dønnevælde 26 - Ler 9, Mårum og 10, Nellerød 29 - Ler 12 og 13 Annisse 32 Halsnæs Kommune 34 - C1 Ølsted 36 - C3 Store Havelse 38 - C4 Store Havelse 40 Frederikssund Kommune 42 - D1 Hørup 44 - D2 Sundbylille 46 - D4 Lyngerup 48 - D6 Kyndby 50 - D7 Ryegård 52 Allerød Kommune 54 - E1 Uggeløse 56 - E2 Uggeløse 58 - E3 Lynge 60 - E4 Lynge 62 - E5 og E6 Lillerød 64 - E7 Lynge 66 - E8 Lynge 68 - E9 Lynge 70 2

111 Bilag 2 - Side -4 af E10 Nymølle 72 - Ler 26, Kollerød 74 - Ler 27, Lynge 76 Hillerød Kommune 78 - F3 Tulstrup 80 - Ler 22, 23, 24 og 25, Skævinge 82 Høje-Taastrup Kommune 84 - J3 Vasby Bakke 86 - J4 Kallerup Bakke 88 - J5 Hedeland 90 - J6 Vridsløsemagle 92 Egedal Kommune 94 - L2 Ledøje Vest 96 - Ler 28 og 29, Knardrup 98 Fredensborg Kommune K1 Holtegård Ler 14 og 16, Niverød Ler 17, 18, 19 og 20, Gunderød 106 3

112 Bilag 2 - Side -5 af 108 Råstofområder Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 4

113 Bilag 2 - Side -6 af 108 5

114 Bilag 2 - Side -7 af 108 Helsingør kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 6

115 Bilag 2 - Side -8 af 108 7

116 Bilag 2 - Side -9 af 108 A1 Bøtterup Areal 74,94 ha Skønnet forekomst pr ,5 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikring / vej og anlæg samt asfalt Geologi: Området udgør et småbakket landskab præget af dødisrelief med overåadenære aåejringer af smeltevandssand og spredte forekomster af moræneler. Forudsætninger for udpegning som graveområde: 8

117 Bilag 2 - Side -10 af 108 At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Råstofgeologisk kortlægning i Tikøb regionale graveområde. Geokon Frederiksborg Amt. Processering og tolkning af Sky-TEM-data i et område omkring Helsinge. Orbicon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Forlag til udpegning af råstoänteresseområder for indvinding af ler, kalk og grus. Hovedstadsrådet Forlag til udpegning af råstoänteresseområder for indvinding af sand, grus og sten. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning: Geo-el, Bøtterup Frederiksborg Amtskommune Råstofkortlægning Bøtterup Frederiksborg Amtskommune Geo-el, Bøtterup. Frederiksborg Amtskommune Miljøscreening af graveområde A1, Bøtterup i Helsingør Kommune. Region Hovedstaden

118 Bilag 2 - Side -11 af 108 A2 Bistrup Areal 22,8 ha Skønnet forekomst pr ,6 mio. m 3 Forekomsttype Sand, grus og sten Skønnet kvalitet / anvendelse Sand- og grusfyld / vej og anlæg Geologi: Området udgør et småbakket landskab præget af dødisrelief med overåadenære aåejringer af smeltevandssand og spredte forekomster af moræneler. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Råstofgeologisk kortlægning i Tikøb regionale graveområde. Geokon Frederiksborg Amt. Processering og tolkning af Sky-TEM-data i et område omkring Helsinge. Orbicon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofkortlægning på ejendommen Hornbækvej 657, Bistrup, 3100 Hornbæk. Poul Falkenberg ApS, Forlag til udpegning af råstoänteresseområder for indvinding af sand, grus og sten. Hovedstadsrådet ca Råstofkortlægning: Geo-el, Bøtterup Frederiksborg Amtskommune Råstofkortlægning Bøtterup Frederiksborg Amtskommune Geo-el, Bøtterup. Frederiksborg Amtskommune

119 Bilag 2 - Side -12 af Råstofgeologisk kortlægning i Tikøb regionale graveområde. Hovedstadsrådet

120 Bilag 2 - Side -13 af 108 A4 Kvistgård Areal 32 ha Skønnet forekomst pr ,2 mio. m 3 Forekomsttype Sand, grus og sten Skønnet kvalitet / anvendelse Bundsikringsgrus Geologi: Området er et morænelandskab fra sidste istid, Weichsel. Landskabet er præget af dødisrelief med overåadenære aåejringer af smeltevandssand og spredte forekomster af moræneler. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - MEP undersøgelse af dele af Kvistgårdområdet, Miljøcenter Roskilde, Helsingør Model, Integreret hydrologisk model, opstilling og anvendelse, Alectia september Region Hovedstaden: Ressourcevurdering i området ved Kvistgård, Orbicon, juni Miljøscreening af graveområde A4, Kvistgård i Helsingør Kommune, Region Hovedstaden

122 Bilag 2 - Side -15 af 108 Gribskov Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 14

124 Bilag 2 - Side -17 af 108 B1 Ammendrup Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 50,21 ha 0,1 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området karakteriseres som et dødislandskab med enkeltstående bakker og aåøbsløse lavninger. Overåaden præges af smeltevandssand. Forudsætninger for udpegning som graveområde: Det forudsættes, at området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Miljøscreening af graveområde B1, Ammendrup i Gribskov Kommune. Region Hovedstaden Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Frederiksborg Amt. Geofysisk kortlægning ved Helsinge. Datarapport. Watertech Geoelektrisk undersøgelse i et område ved Alsønderup mellem Helsinge og Hillerød Nordsjælland. Geokon Frederiksborg Amt. Processering og tolkning af Sky-TEM-data i et område omkring Helsinge. Orbicon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS

125 Bilag 2 - Side -18 af Forlag til udpegning af råstoänteresseområder for indvinding af sand, grus og sten. Hovedstadsrådet Geoelektriske kort ved Annisse Nord. Kurt Sørensen Råstofkortlægning indenfor Alsønderup graveområde. Samfundsteknik A/S En detailkortlægning af en sand/grus forekomst ved Kæderup Øst for Helsinge i Nordsjælland. Geokon 1986, - notater, herunder håndskrevne med tolkninger og beskrivelse af råstofforhold i Alsønderup graveområde. Desuden kort og sonderingsdatablade. Hovedstadsrådet Miljøscreening af graveområde B1, Ammendrup i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

126 Bilag 2 - Side -19 af 108 B2 Høbjerg Areal 33,8 ha Skønnet forekomst pr ,1 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området karakteriseres som et dødislandskab med aåøbsløse lavninger. Overåaden præges af smeltevandssand. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Geoelektrisk undersøgelse i et område ved Alsønderup mellem Helsinge og Hillerød Nordsjælland. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS Forlag til udpegning af råstoänteresseområder for indvinding af sand, grus og sten. Hovedstadsrådet ca Geoelektriske kort ved Annisse Nord. Kurt Sørensen Råstofkortlægning indenfor Alsønderup graveområde. Samfundsteknik A/S En detailkortlægning af en sand/grus forekomst ved Kæderup Øst for Helsinge i Nordsjælland. Geokon Notater, herunder håndskrevne med tolkninger og beskrivelse af råstofforhold i Alsønderup graveområde. Desuden kort og sonderingsdatablade. Hovedstadsrådet

128 Bilag 2 - Side -21 af 108 B3 Kagerup Areal 37,5 ha Skønnet forekomst pr ,2 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området karakteriseres som et dødislandskab med lave enkeltstående bakker og aåøbsløse lavninger. Overåaden præges af smeltevandssand. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Geoelektrisk undersøgelse i et område ved Alsønderup mellem Helsinge og Hillerød Nordsjælland. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS

130 Bilag 2 - Side -23 af 108 Lerindvindingsområde 1, 2 og 3, Blistrup Område 1: 2,1 ha Areal: Område 2: 2,9 ha Område 3: 3,5 ha Område 1: m 3 Skønnet forekomst pr. 2016: Område 2: - Område 3: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit der viser geologien ved Blistrup og aåejring af smeltevandsler og silt i isdæmmet sø. Bemærk at der i dødislandskabet er aåejret smeltevandsler i dødisbassiner såvel som i isdæmmede søer, hvorfra sidstnævnte i dag fremstår som bakketoppe. 22

131 Bilag 2 - Side -24 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsarealerne 1, 2 og 3, Blistrup, nov. 2011, COWI. Bemærkninger: Område 1, 2 og 3 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Rettighederne er gældende indtil Område 1 og 3 er tillige udpegede som graveområder for ler på baggrund af regionens kortlægning. 23

132 Bilag 2 - Side -25 af 108 Lerindvindngsområde 5, Mønge og 6, Valby Område 5: 28,1 ha Areal: Område 6: 27,5 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Område 5: - Område 6: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit der viser geologien ved Valby. Bemærk at der i dødislandskabet er aåejret smeltevandsler i dødisbassiner såvel som i isdæmmede søer, hvorfor sidstnævnte i dag fremstår som bakketoppe. 24

133 Bilag 2 - Side -26 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsareal 5, Lokalitet Mønge Huse, nov. 2011, COWI. Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsareal 6, Lokalitet Valby, nov. 2011, COWI Bemærkninger: Område 5 og 6 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Rettighederne er gældende indtil Område 6 er tillige udpegede som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. 25

134 Bilag 2 - Side -27 af 108 Lerindvindngsområde 7, Dønnevælde Areal: 7,6 ha Skønnet forekomst pr. 2016: m 3 : Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Smeltevandsler formodes at afspejle et bassin, hvori langsom sedimentation har forekommet under dødisens afsmeltning. 26

135 Bilag 2 - Side -28 af 108 Forsimplet geologisk tværsnit for rettighedsareal 7 ved Dønnevælde fra COWIconsult 1987 Undersøgelser: Hydrogeologiske undersøgelser ved Dønnevælde , Græsted-Gilleleje Kommune, COWIconsult, Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsareal 7, Lokalitet Dønnevælde, nov. 2011, COWI. 27

136 Bilag 2 - Side -29 af 108 Bemærkninger: Område 7 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil En del af område 7 er tillige udpeget som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. 28

137 Bilag 2 - Side -30 af 108 Lerindvindngsområde 9, Mårum og 10, Nellerød Areal: Område 9: 47,9 ha Område 10: 14,8 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Område 9: m 3 Område 10: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit der viser geologien ved Nellerød og aåejringer af smeltevandsler og -silt i isdæmmet sø. Der er i dødislandskabet aåejret smeltevandsler i dødisbassiner såvel som i isdæmmede søer hvorfra sidstnævnte i dag fremstår som bakketoppe 29

138 Bilag 2 - Side -31 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsareal 10, Lokalitet Nellerød, nov. 2011, COWI. Bemærkninger: Område 9 og 10 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 10 og en del af område 9 er tillige udpeget som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. 30

140 Bilag 2 - Side -33 af 108 Lerindvindingsområde 12 og 13 Annisse Areal: Areal 12 nord: 35 ha Areal 12 syd: 35 ha Areal 13: 3,9 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Areal 12 nord: m 3 Areal 12 syd: m 3 Areal 13: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Undersøgelser: - Bemærkninger: Områder 12 og 13 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 12 og 13 er tillige udpeget som graveområder for ler på baggrund forekomsten af ler. 32

142 Bilag 2 - Side -35 af 108 Halsnæs Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 34

144 Bilag 2 - Side -37 af 108 C1 Ølsted Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 12 ha 0,7 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området er del af en smeltevandsslette der i overåaden er præget af dødisrelief Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At Fingerplanens bestemmelser for Rute 211 overholdes. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Frederiksborg Amt. Datarapport - Geofysisk kortlægning Skævinge. Watertech Geoelektrisk undersøgelse i Ølsted graveområde Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup, Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS

145 Bilag 2 - Side -38 af Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Samfundsteknik A/S Geo-el, St. Havelse, Frederiksborg Amtskommune Miljøscreening af graveområde C1, Ølsted i Halsnæs Kommune. Region Hovedstaden

146 Bilag 2 - Side -39 af 108 C3 Store Havelse Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 14 ha 1,4 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området er del af en smeltevandsslette der i overåaden er præget af dødisrelief Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Frederiksborg Amt. Datarapport - Geofysisk kortlægning Skævinge. Watertech Geoelektrisk undersøgelse i Ølsted graveområde Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Sanfundsteknik A/S

147 Bilag 2 - Side -40 af Geo-el, St. Havelse, Frederiksborg Amtskommune

148 Bilag 2 - Side -41 af 108 C4 Store Havelse Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 30,8 ha 0,9 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: Området er del af en smeltevandsslette der i overåaden er præget af dødisrelief Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At Fingerplanens bestemmelser for Rute 211 overholdes. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Frederiksborg Amt. Datarapport - Geofysisk kortlægning Skævinge. Watertech Geoelektrisk undersøgelse i Ølsted graveområde Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS

149 Bilag 2 - Side -42 af Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Sanfundsteknik A/S Geo-el, St. Havelse, Frederiksborg Amtskommune Miljøscreening af graveområde C4, St. Havelse. Region Hovedstaden

150 Bilag 2 - Side -43 af 108 Frederikssund Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 42

152 Bilag 2 - Side -45 af 108 D1 Hørup Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 29,86 ha 1,6 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: En småbakket moræneåade gennemskåret af smeltevandsløb der i sidste istid afvandede gletscherne. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Samfundsteknik A/S MEP-kortlægning ved Slangerup. HOH Vand og Miljø A/S Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningdel B. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Frederikssund Graveområde. Fase Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS

153 Bilag 2 - Side -46 af Råstofgeologisk oplæg tilråstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Frederikssund Graveområde. Geokon Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov Miljøscreening af graveområde D1, Hørup. Region Hovedstaden

154 Bilag 2 - Side -47 af 108 D2 Sundbylille Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype 154, 3 ha 9,8 mio. m3 Sand, grus og sten Skønnet kvalitet / anvendelse Sand- og grusfyld materialer / vej og anlæg Geologi: En småbakket moræneåade gennemskåret af smeltevandsløb der i sidste istid afvandede gletscherne. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Samfundsteknik A/S MEP-kortlægning ved Slangerup. HOH Vand og Miljø A/S Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup, Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Frederikssund Graveområde. Fase Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Københavns Energi. Undersøgelse af 9 vandindvindingsboringer. Geoteknisk institut Københavns Energi. Undersøgelse af vandindvindingsboring. DGU-nr Hørup-V22 46

155 Bilag 2 - Side -48 af 108 (8a). Geoteknisk institut Borehulslogging Hørup. Københavns Vandforsyning. Boring 15A, 3A, 8A og 16A. GEUS Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov

156 Bilag 2 - Side -49 af 108 D4 Lyngerup Areal 53,6 ha Skønnet forekomst pr ,5 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Småbakket terræn med smeltevandsaåejringer tæt på terrænet. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Sårbarhedskortlægning syd for Jægerspris på Hornsherred. WaterTech A/S Frederiksborg Amt. Ellogboringer ved Jægerspris. Carl Bro A/S Frederiksborg Amt. Geofysisk kortlægning ved Lyngerup. Slæbegeoelektrisk sondering (Paces) & MEP. Dansk Geofysik Miljøscreening af graveområde D4, Lyngerup. Region Hovedstaden Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

158 Bilag 2 - Side -51 af 108 D6 Kyndby Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 139,6 ha 16,0 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Et lavtliggende åade der mod vest har et dække af moræneler over smeltevandsaåejringer. Mod øst er smeltevandsaåejringerne i overåaden. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Ellog Rapport. Sag: Kyndby; 4"-Ellog-boringer med niveaubestemt vandprøvetagning. Samfundsteknik A/S Frederiksborg Amt. Geofysisk sårbarhedskortlægning ved Skibby og Kyndby. Carl Bro A/S Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofkortlægning. Sag: Råstofkortlægning indenfor Kyndby graveområde. Samfundsteknik A/S Miljøscreening af graveområde D6, Kyndby. Region Hovedstaden Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

160 Bilag 2 - Side -53 af 108 D7 Ryegård Areal 19 ha Skønnet forekomst pr ,9 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi En småbakket moræneåade gennemskåret af smeltevandsløb der i sidste istid afvandede gletscherne. Forudsætninger for udpegning som graveområde At der indgås aftale med Museum Nordsjælland om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i god tid før afrømning af muld. At Energinet.dk inddrages ang. hensynet til deres arealreservation. Udvalgte undersøgelser - Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden Råstofgeologisk oplæg tilråstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS MEP-kortlægning ved Slangerup. HOH Vand og Miljø A/S Hydrogeologisk kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning og udførelse af ellog-boringer ved Hørup Kildeplads og Havelse Kildeplads. Samfundsteknik A/S Råstofkortlægning i Frederikssund Graveområde. Geokon Råstofkortlægning i Frederikssund Graveområde. Fase Geokon Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet

161 Bilag 2 - Side -54 af Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningdel B. Hovedstadsrådet

162 Bilag 2 - Side -55 af 108 Allerød Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 54

164 Bilag 2 - Side -57 af 108 E1 Uggeløse Areal 4,69 ha Skønnet forekomst pr ,3 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Del af et dalstrøg der udgjorde åodleje for smeltevand i sidste istid. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At det i efterbehandlingsplanen sikres, at der efterlades geologiske proäler der illustrerer områdets geologiske dannelsesforløb. - At der i efterbehandlingsplanen skabes sammenhæng med efterbehandlingsplanen for graveområdet E2. - At der ikke etableres en direkte udkørsel til Slangerupvej. Udvalgte undersøgelser: - Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Geoelektriske undersøgelser grusgrav ved Uggeløse "Lille Rosenbusk". Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. - Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup, 56

165 Bilag 2 - Side -58 af 108 Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Fra grusgrav - til fritidsområde Delrapport nr. 2. Allerød Kommune Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Miljøscreening af graveområde E1, Uggeløse i Allerød Kommune. Region Hovedstaden Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

166 Bilag 2 - Side -59 af 108 E2 Uggeløse Areal 55,96 ha Skønnet forekomst pr ,7 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Den nordlige del af området er en kuperet moræneåade med dødisrelief, mens den sydlige tolkes som del af en morænedækket ås. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At det i efterbehandlingsplanen sikres, at der efterlades geologiske proäler der illustrerer områdets geologiske dannelsesforløb. - At der i efterbehandlingsplanen skabes sammenhæng med efterbehandlingsplanen for graveområde E1. Udvalgte undersøgelser: - Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Geoelektriske undersøgelser grusgrav ved Uggeløse "Lille Rosenbusk". Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. - Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet

167 Bilag 2 - Side -60 af Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Fra grusgrav - til fritidsområde Delrapport nr. 2. Allerød Kommune Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde - Regionplantillæg 3 til Regionplan Frederiksborg Amt Råstoändvinding Lynge graveområde. Frederiksborg Amt MEP-kortlægning ved Slangerup. HOH Vand og Miljø A/S Miljøscreening af graveområde E2, Uggeløse i Allerød Kommune. Region Hovedstaden Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

168 Bilag 2 - Side -61 af 108 E3 Lynge Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 12,1 ha 0,9 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Frederiksborg Amt. Datarapport. Slæbegeoelektriske undersøgelser ved Uvelse, Nr. Herlev & Kollerød. WaterTech A/S Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon

169 Bilag 2 - Side -62 af Råstoändvinding Lynge graveområde. Frederiksborg Amt MEP-kortlægning ved Slangerup. HOH Vand og Miljø A/S Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli Andet: Området er desuden omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Se lerindvindingsområde

170 Bilag 2 - Side -63 af 108 E4 Lynge Areal 34,4 ha Skønnet forekomst pr ,2 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Frederiksborg Amt. Datarapport. Slæbegeoelektriske undersøgelser ved Uvelse, Nr. Herlev & Kollerød. WaterTech A/S Råstofkortlægning ved Fuglerupgård, Lynge. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel A. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet

171 Bilag 2 - Side -64 af Råstofredegørelse Tillæg til regionplan Frederiksborg Amtskommune Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde. Frederiksborg Amt Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

172 Bilag 2 - Side -65 af 108 E5 og E6 Lillerød Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse E5: 10,0 ha E6: 16,4 ha E5: 1,3 mio. m 3 E6: 1,4 mio. m 3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Frederiksborg Amt. Datarapport. Slæbegeoelektriske undersøgelser ved Uvelse, Nr. Herlev & Kollerød. WaterTech A/S Foreløbig datarapport angående råstofkortlægning for B5. Statens Vejlaboratorium Ringmotorvejen M5 Veksø-Hammersholt. Statens Vejlaboratorium Ringmotorvejen M5 Veksø-Hammersholt. Statens Vejlaboratorium Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk. Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon

173 Bilag 2 - Side -66 af Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Fra grusgrav - til fritidsområde Delrapport nr. 2. Allerød Kommune Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde - Regionplantillæg 3 til Regionplan Frederiksborg Amt Råstoändvinding Lynge graveområde. Frederiksborg Amt Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

174 Bilag 2 - Side -67 af 108 E7 Lynge Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 33,1 ha 3,5 mio. m3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld materiale samt bundsikringsgrus / vej og anlæg Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Rapport over den geoelektriske undersøgelse ved Maglebjerg øst for Lynge, udført 23-30/ Inst. For teknisk geologi Geofysiske undersøgelser i dele af Allerød, Farum og Stenløse kommuner. WaterTech Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofredegørelse Tillæg til regionplan Frederiksborg Amtskommune

175 Bilag 2 - Side -68 af Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

176 Bilag 2 - Side -69 af 108 E8 Lynge Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype 27,4 ha 3,2 mio. m3 Sand, grus og sten Skønnet kvalitet / anvendelse Sand- og grusfyld samt bundsikringsgrus / vej og anlæg. Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Lynge graveområde I. Diverse planlægningsdokumenter Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning: Geo-el. Lynge-Strø. Frederiksborg Amt Rapport over den geoelektriske undersøgelse ved Maglebjerg øst for Lynge, udført 23-30/ Inst. For teknisk geologi Geofysiske undersøgelser i dele af Allerød, Farum og Stenløse kommuner. WaterTech Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Lynge graveområde III. Geokon Lynge graveområde II. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS

177 Bilag 2 - Side -70 af Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofboringer i Lynge graveområde Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde. Frederiksborg Amt Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

178 Bilag 2 - Side -71 af 108 E9 Lynge Areal 38 ha Skønnet forekomst pr ,8 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsgrus / vej og anlæg. Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2 GEUS Lynge graveområde III, Geokon Lynge graveområde II, Geokon Råstofgeologisk kortlægning i områdt mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, kortlægningsdel B, Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup, Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder, Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3, GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofboringer i Lynge graveområde 1990, Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde, Frederiksborg Amt Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden, GEUS Geofysiske undersøgelser i dele af Allerød, Farum og Stenløse kommuner, WaterTech Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli 70

180 Bilag 2 - Side -73 af 108 E10 Nymølle Areal 15,4 ha Skønnet forekomst pr ,2 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld / vej og anlæg Geologi: Området består af et højtliggende plateau med dødisrelief. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At området efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At der oprettes erstatningsvandhuller såfremt der på ansøgningstidspunktet konstateres stor vandsalamander. - At afstanden mellem vandindvindingsanlæg og råstofgrav skal være minimum 150 meter. - At der tages højde for at transportkorridorformålene varetages, herunder at der ikke indvindes under grundvand. Udvalgte undersøgelser: - Geofysiske undersøgelser i dele af Allerød, Farum og Stenløse kommuner, WaterTech Geo-elektrisk sonderingsundersøgelse af del af Farum Sten- og Gruskompagni's grusgrav, med henblik på etablering af losseplads. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Hillerød, Måløv, Frederikssund og Frederiksværk, Kortlægningsdel B, Hovedstadsrådet Råstofkortlægning i Gundsø, Ganløse og Lynge graveområder, Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3, GEUS

181 Bilag 2 - Side -74 af Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden, GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofboringer i Lynge graveområde 1990, Geokon Råstoändvinding Lynge graveområde - Regionplantillæg 3 til Regionplan Frederiksborg Amt Råstoändvinding Lynge graveområde, Frederiksborg Amt Foreløbig datarapport angående råstofkortlægning for B5, Statens vejlaboratorium Miljøscreening af graveområde E10, Nymølle i Allerød Kommune. Region Hovedstaden Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

182 Bilag 2 - Side -75 af 108 Lerindvindingsområde 26, Kollerød Areal: 11 ha Skønnet forekomst pr. 2016: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit der viser geologien ved Kollerød. I landskabet som er præget af morænebakker er der aåejret smeltevandsler og sand i et åodløb i et sydøst-nordvest løbende trug mellem to mindre randbakker i sene stadier af isens afsmeltning. Undersøgelser: Region Hovedstaden. Lerkortlægning 2011, Rettighedsareal 26, Nørre Herlev. Nov. 2011, COWI. 74

183 Bilag 2 - Side -76 af 108 Bemærkninger: Område 26 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil

184 Bilag 2 - Side -77 af 108 Lerindvindingsområde 27, Lynge Areal: 11 ha Skønnet forekomst pr. 2016: - Forekomsttype: Smeltevandsler Bemærkninger: Områder 27 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Området er tillige udpeget som graveområde E3, Lynge for sand, grus og sten. 76

186 Bilag 2 - Side -79 af 108 Hillerød Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 78

188 Bilag 2 - Side -81 af 108 F3 Tulstrup Areal 62, 7 ha Skønnet forekomst pr ,8 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området karakteriseres af svage langstrakte bakker præget af dødislandskab. Overåaden udgøres primært af smeltevandssand. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Geoelektrisk undersøgelse i et område ved Alsønderup mellem Helsinge og Hillerød Nordsjælland. Geokon En detailkortlægning af sand/grusforekomster i 2 områder ved Annisse og Alsønderup i Nordsjælland. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Råstofkortlægning i Alsønderup og Ølsted graveområder, Region Hovedstaden. Foreløbig undersøgelse udført for Region Hovedstaden. GEUS Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofgeologisk screening Allerød, Hillerød og Frederikssind vest. Region Hovedstaden, juli

190 Bilag 2 - Side -83 af 108 Lerindvindingsområde 22, 23, 24 og 25, Skævinge Areal: Areal 22: 1,7 ha Areal 23: 24 ha Areal 24: 39 ha Areal 25: 20 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Areal 22: m 3 Areal 23: m 3 Areal 24: - Areal 25: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit der viser geologien ved Skævinge. Landskabet er præget af Strø Bjerge. Umiddelbart ved siden af Strø Bjerge er der på en smeltevandsslette aåejret smeltevandsler og sand i et åodløb i en nordvestsydøst løbende bred åadbundet smeltevandsdal. 82

191 Bilag 2 - Side -84 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning Rettighedsarealerne 22 og 23 Skævinge. November 2011, COWI. Bemærkninger: Område 22, 23 og 24 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 22 og del af område 23 er tillige udpeget som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. Område 25 er udpeget som graveområde på baggrund af arealets lerressource. Område 25 er omfattet af Miljøscreening af graveområde ved Skævinge i Hillerød Kommune. Region Hovedstaden, nov

192 Bilag 2 - Side -85 af 108 Høje-Taastrup Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 84

194 Bilag 2 - Side -87 af 108 J3 Vasby Bakke Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 4,18 ha 0 mio. m 3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld, bundsikrings - samt betonmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området er beliggende på kanten af et plateau der har en kerne af smeltevandssedimenter. Der er et begrænset morænedække over hele området. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - Området bør efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. - At der tages højde for at transportkorridorformålene varetages, herunder at der ikke indvindes under grundvand. Udvalgte undersøgelser: - Hydrogeologisk kortlægning. Hedehusene, Høje Taastrup Kommune. Københavns Amt Råstofkortlægning. Et fase 2 kort udarbejdet på baggrund af råstof detailkortlægning omkring Roskilde. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Tåstrup, Jyllinge og Måløv. Hovedstadsrådet Hovedstadsrådet, Regional råstof kortlægning - fase 2, Vasby Bakke. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS

195 Bilag 2 - Side -88 af Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Grusgraveområder i Kallerup/Vasby området. Høje-Taastrup Kommune Foreløbig datarapport angående råstofkortlægning for B5. Statens Vejlaboratorium Foreløbigt notat angående råstofkortlægning for B5. Vejdirektoratet Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov

196 Bilag 2 - Side -89 af 108 J4 Kallerup Bakke Areal 117,85 ha Skønnet forekomst pr ,3 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Stabilgrus samt betonmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området er beliggende på kanten af et plateau der har en kerne af smeltevandssedimenter. Der er et begrænset morænedække over hele området. Forudsætninger for udpegning som graveområde: - At der tages højde for at transportkorridorformålene varetages, herunder at der ikke indvindes under grundvand for den del af graveområdet, der ligger inden for transportkorridoren. - Indvinding inden for matr. nr. 2ah, 2ag, 3u Baldersbrønde By, Hedehusene og matr. nr. 8c, 8l og 8t skal ske under hensyntagen til evt. fremtidig udvidelse af rampeanlægget fra Holbækmotorvejen. - For at reducere støv- og støjgener, skal der opretholdes en afstand til kolonihaverne på min. 100 meter fra en kommende råstofgrav eller etableres afværgeforanstaltninger, så støjgenerne kan overholde Miljøstyrelsens grænseværdier. - Der må ikke foretages råstoändvinding på arealer kortlagt efter jordforureningsloven. - Området bør efterbehandles til natur, rekreativt areal, herunder kolonihaver eller eventuelt ekstensivt landbrug. Udvalgte undersøgelser: - Hydrogeologisk kortlægning. Hedehusene, Høje Taastrup Kommune. Københavns Amt Råstofkortlægning. Et fase 2 kort udarbejdet på baggrund af råstof detailkortlægning omkring 88

197 Bilag 2 - Side -90 af 108 Roskilde. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Tåstrup, Jyllinge og Måløv. Hovedstadsrådet Hovedstadsrådet, Regional råstof kortlægning - fase 2, Vasby Bakke. Hovedstadsrådet Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Grusgraveområder i Kallerup/Vasby området. Høje-Taastrup Kommune Foreløbig datarapport angående råstofkortlægning for B5. Statens Vejlaboratorium Foreløbigt notat angående råstofkortlægning for B5. Vejdirektoratet Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov

198 Bilag 2 - Side -91 af 108 J5 Hedeland Areal Skønnet forekomst pr Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse 96,7 ha 1,5 mio. m 3 Sand, grus og sten Sand- og grusfyld, bundsikringsmaterialer og stabilgrus / vej og anlæg. Geologi: Området er en smeltevandsslette med morænedække. Udvalgte undersøgelser: - Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2. GEUS Råstofkortlægning. Et fase 2 kort udarbejdet på baggrund af råstof detailkortlægning omkring Roskilde. Geokon Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS Råstof, Lossepladser Hovedstadsrådet Råstoändvindingsplan Hovedstadsrådet Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov Foreløbigt notat angående råstofkortlægning for B5. Vejdirektoratet Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden, nov

200 Bilag 2 - Side -93 af 108 J6 Vridsløsemagle Areal 34,2 ha Skønnet forekomst pr mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld, bundsikringsmaterialer Geologi: Bundmoræneåade dannet under sidste istid, Weichel, med erosionsdale som sandsynligvis er en del af et større system af sydøst-nordvest gående smeltevands- og tunneldale. De terrænnære sedimenter består af moræneler samt smeltevandssand i de gennemgående dale. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At der foretages en effektiv støvbekæmpelse i form af læhegn/beplantning og vanding af hensyn til Københavns Universitets nærliggende forsøgsmarker. At der indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. At der etableres støjvolde ved afgræsninger til nabobeboelser samt at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, således at traäk til og fra et indvindingsområde ledes udenom beboelsesområder. At det i forbindelse med en konkret ansøgning om råstoändvinding undersøges om et ansøgt indvindingsområde indeholder levesteder for dyrearter, som er beskyttet af EU's Habitatdirektivs bilag IV, og at der i indvindingstilladelsen stilles vilkår, som tager højde for beskyttelsen af sådanne levesteder. Udvalgte undersøgelser: - Råstofkortlægning i 5 råstoänteresseområder Vridsløsemagle. Region Hovedstaden Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden Råstofgeologisk oplæg til Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden. GEUS Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 3. GEUS

201 Bilag 2 - Side -94 af Råstofkortlægning. Et fase 2 kort udarbejdet på baggrund af råstof detailkortlægning omkring Roskilde. Geokon Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Tåstrup, Jyllinge og Måløv. Hovedstadsrådet Landskabskort over Danmark. Smed, P., Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget Råstofgeologisk kortlægning i området mellem Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Tåstrup. Hovedstadsrådet

202 Bilag 2 - Side -95 af 108 Egedal Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 94

204 Bilag 2 - Side -97 af 108 L2 Ledøje Vest Areal 11,9 ha Skønnet forekomst pr ,8 mio. m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld, bundsikringsmaterialer Geologi: Småbakket morænelandskab fra sidste istid, Weichsel, med overåadenære aåejringer af smeltevandssand. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje. At der indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at evt. kulturspor på arealerne ikke går tabt ved indvinding. At ind- og udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at traäkken ledes mod tilkørsel til motorvejen. At Vejdirektoratets planer for 3. etape af Frederikssundsmotorvejen, som er vedtaget ved anlægslov, respekteres, bl.a. i forhold til afstandskrav At Vejdirektoratet høres i forbindelse med ansøgning om råstoändvinding. Udvalgte undersøgelser: - Råstofkortlægning i 5 råstoänteresseområder Ledøje Vest. Region Hovedstaden Grundvandskortlægning i Smørum-Ballerup. Naturstyrelsen Geologisk kortlægning af 5 kommuner. Region Hovedstaden Smørum-Ballerup trin 1 kortlægning, hovedrapport. COWI Værebro kortlægningsområde, grundvandsmodel. Miljøcenter Roskilde

205 Bilag 2 - Side -98 af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området. Frederiksborg Amt m.å Geofysisk Kortlægning ved Ølstykke, datarapport. Watertech Fase 2 undersøgelser i Nybølle-området. Københavns Amt Geofysisk MEP kortlægning ved Ganløse 75 km MEP. Rambøll Landskabskort over Danmark. Smed, P., Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget, Ringmotorvejen M5, Greve Veksø. Geotekniske Data, Råstofforekomster, 1513 I SV 1. Statens vejlaboratorium Frederikssund motorvejen, Rapport nr. 1, 102/67. Forundersøgelser strækning 329. Statens vejlaboratorium

206 Bilag 2 - Side -99 af 108 Lerindvindingsområde 28 og 29, Knardrup Areal: Område 28: 40 ha Område 29: 91 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Område 28: m 3 Område 29: - Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit af geologien ved Knardrup i Egedal. Snittet beskriver den geologiske lagserie i Søndersødalen. Smeltevandsler er aåejret i de afsnørede bassiner i de tidligere tunneldale. 98

207 Bilag 2 - Side -100 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning 2011, Rettighedsarealerne 28 og 29 Egedal, nov. 2011, COWI. Bemærkninger: Områder 28 og 29 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 28 er tillige udpeget som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. 99

208 Bilag 2 - Side -101 af 108 Fredensborg Kommune Brug knappen i kortet til at folde et panel ud, hvor der er adgang til diverse kortrelaterede funktioner som signaturforklaring, mulighed for at tænde og slukke temalag og skift af baggrundskort. 100

210 Bilag 2 - Side -103 af 108 K1 Holtegård Areal 24,9 ha Skønnet forekomst pr ,5 mio m 3 Forekomsttype Skønnet kvalitet / anvendelse Sand, grus og sten Sand- og grusfyld samt bundsikringsmaterialer / vej og anlæg Geologi: Området karakteriseres som et dødislandskab med enkeltstående bakker og aåøbsløse lavninger. Overåaden præges af smeltevandssand. Forudsætninger for udpegning som graveområde: At efterbehandlingsplaner for indvindingstilladelser indenfor graveområdet ikke må stride imod de hensyn, der skal varetages grundet placering i en kystkile i Fingerplan At der indgås aftale med Nordsjællands Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at evt. kulturspor på arealerne ikke går tabt ved indvinding. At der tages højde for, at transportkorridorformålene varetages, herunder at terrænet på arealer beliggende inden for transportkorridoren ikke må være lavere end 1 m over grundvand efter afsluttet indvinding og efterbehandling. Udvalgte undersøgelser: - Geologisk screening af Helsingør og Fredensborg Kommune. Region Hovedstaden, dec Weichsel istiden på Sjælland. Smed, P, Geologisk Tidsskrift Hydrologisk modelrapport Fredensborg, Naturstyrelsen Geologisk model Gribskov og Fredensborg Geofysisk kortlægning Fredensborg Kortlægningsområde Trin 2, Naturstyrelsen Roskilde

211 Bilag 2 - Side -104 af Øresundsmodellen 2012, Rambøll Grundvandskortlægning Fredensborg Kortlægningsområde Trin 1, Naturstyrelsen Roskilde Råstofgeologisk kortlægning i Nordøstsjælland, Hovedstadsrådet 1985b. - Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen. Milthers, V, Danmarks Geologiske Undersøgelse

212 Bilag 2 - Side -105 af 108 Lerindvindingsområde 14 og 16, Niverød Areal: Område 14: 10.5 ha Område 16: 4,0 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Område 14: m 3 Område 16: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit gennem geologien ved Niverød der viser smeltevandsler aåejret i en større dalstruktur. De terrasseformede erosionstrin i bakkesiderne er dannet under relativt faldende havniveau. 104

213 Bilag 2 - Side -106 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning Rettighedsarealerne 14 og 16. November 2011, COWI. Bemærkninger: Område 14 og 16 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 14 og 16 er tillige udpeget som graveområder for ler på baggrund af regionens kortlægning. 105

214 Bilag 2 - Side -107 af 108 Lerindvindingsområde 17, 18, 19 og 20, Gunderød Areal: Område 17: 26 ha Område 18: 17,5 ha Område 19: 2,7 ha Område 20: 7 ha Skønnet forekomst pr. 2016: Område 17: m 3 Område 18: m 3 Område 19: m 3 Område 20: m 3 Forekomsttype: Smeltevandsler Geologiske forhold: Konceptuelt snit gennem geologien ved Gunderød. Bemærk den højere topograä (israndskompleks) mod vest og dødislandskabet dannet bag israndslinien. I dødislandskabet ses smeltevandsler aåejret i dødisbassiner. 106

215 Bilag 2 - Side -108 af 108 Undersøgelser: Region Hovedstaden, Lerkortlægning Rettighedsarealerne 17, 18, 19 og 20 Gunderød, November 2011, COWI. Bemærkninger: Område 17, 18, 19 og 20 er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler. Retten er gældende indtil Område 17, 18, 19 og 20 er tillige udpeget som graveområde for ler på baggrund af regionens kortlægning. 107

216 Bilag 3 - Side -1 af 2 Bilag 4 Alle høringssvar til offentlig høring af Forslag til Råstofplan 2016 Maj 2017

217 Bilag 3 - Side -2 af 2 Læsevejledning I forbindelse med høringen af Forslag til Råstofplan 2016 er der indkommet 69 skriftlige høringssvar. Høringssvarene kan fremsøges på den digitale råstofplan. Høring af Forslag til Råstofplan 2016, hvor man via links kan klikke sig rundt mellem udsagn, hovedgrupper og høringssvar, og man kan fremsøge specifikke høringssvar. ( OBS. Administrationen arbejder på at kunne vedlægge samtlige høringssvar som en samlet PDF til mødesagen, men der er lidt udfordringer med at få de rigtige udtræk fra høringsdatabasen. 2

218 Bilag 4 - Side -1 af 103 Miljøvurdering af Råstofplan 2016 Juni 2017

220 Bilag 4 - Side -3 af 103 Indholdsfortegnelse Miljøvurdering 4 Strategisk miljøvurdering 5 Ikke-teknisk resumé 6 Miljøvurdering af Råstofplan Sikkerhed, befolkning og sundhed 11 - Biologisk mangfoldighed 13 - Landskab, visuel effekt og jordbund 15 - Vand 17 - Luft, støj, trafik og infrastruktur 19 - Klimatiske faktorer 21 - Arkitektonisk og arkæologisk arv samt kulturarv 23 - Ressourcer og affald 25 - Socioøkonomiske effekter 27 Miljøvurdering af graveområder 29 - J6 Vridsløsemagle 31 - D7 Rygård 33 - K1 Holtegård 35 - L1 Vindekilde 37 - L2 Ledøje Vest 39 Miljøvurdering af Retningslinjer 41 - Indvinding 43 - Ressourcebeskyttelse 45 - Efterbehandling 47 - Forhold til anden administration 49 Fokusområder 51 - Grundvand 53 - Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling 58 - Genanvendelse og cirkulær økonomi 65 - Transport og CO2 71 Kumulative effekter 80 Alternativer 82 Overvågning 85 Miljøscreeninger 87 2

221 Bilag 4 - Side -4 af 103 Allerød - E12, Nymølle 88 Egedal - Ledøje Nord 89 Egedal - Ledøje Vest 90 Egedal - Vindekilde 91 Fredensborg - Holtegård 92 Frederikssund - Uggeløse 93 Frederikssund - Ryegård 94 Frederikssund - D4 Lyngerup 95 Hillerød - F1 Alsønderup 96 Hillerød - F2 Vester Strødam 97 Hillerød - Fuglebjergvej 98 Høje-Taastrup - J2 Vasby Bakke 99 Høje-Taastrup, Vridsløsemagle 100 Høringssvar til Miljøscreeningerne 101 3

222 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 4 - Side -5 af 103 Råstofplanen skal miljøvurderes ved en strategisk miljøvurdering af hele planen og i gennem en række miljøscreeninger af påvirkede arealer i planen. Miljøscreeninger Alle de arealer, som har været foreslået som nye graveområder til råstofplanen, er blevet miljøscreenet. Disse miljøscreeninger er blevet partshørt ved naboer og andre interessenter. Se mere under Miljøscreeninger 4

223 Bilag 4 - Side -6 af 103 Strategisk miljøvurdering I forbindelse med udarbejdelsen af Region Hovedstadens Råstofplan 2016 er det blevet vurderet, at planen vil kunne få væsentlig indåydelse på miljøet og derfor skal miljøvurderes i henhold til Miljøvurderingsloven 1 Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 skal beskrive den samlede plans betydning for miljøet i regionen, og vil blive udarbejdet samtidig med udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2016 så Miljøvurderingen kommer til at udgøre en del af den samlede plan og fremlægges samtidig med forslag til råstofplanen. 1) Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 5

224 Bilag 4 - Side -7 af 103 Ikke-teknisk resumé Miljøvurdering af Råstofplan 2016 udgør en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Miljøvurderingen skal belyse råstofplanens konsekvenser for miljøet. Miljøvurderingen er foretaget på to planniveauer det detaljerede planniveau dvs. råstoändvindingens betydning i det enkelte graveområde samt på det overordnede planniveau dvs. Råstofplan 2016 s betydning for miljøet i Region Hovedstaden. Miljøvurderingen er blevet udarbejdet samtidig med råstofplanen (strategisk miljøvurdering) for at miljøoptimere råstofplanen bedst muligt. Inden der blev truffet beslutning om, hvilke graveområder der skulle indgå i Råstofplan 2016, er der udarbejdet 16 miljøscreeninger. 12 af miljøscreeningerne omfattede forslag til nye graveområder, og äre af screeningerne omfattede eksisterende graveområder, der blev foreslået udtaget af planen. Der blev desuden foretaget en vurdering af, om der i de eksisterende graveområder var sket ændringer i arealanvendelsen eller andre miljøforhold, der kunne betyde, at der skulle foretages en yderligere vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Der var ikke sket væsentlige ændringer. På baggrund af den indledende miljøscreening blev 3 forslag til nye områder taget ud af det videre arbejde med planen. De resterende 13 miljøscreeninger blev herefter sendt i partshøring hos borgere og offentlige myndigheder. Det drejede sig om: 4 forslag til graveområder der udtages af den eksisterende plan (Råstofplan 2012). 9 forslag til nye graveområder i Råstofplan Regionen har modtaget 233 bemærkninger til screeningerne, som er blevet beskrevet og vurderet i en hvidbog. På baggrund af miljøscreeningerne og vurdering af de indkomne høringssvar har Region Hovedstaden foretaget en nærmere miljøvurdering af 5 graveområder, det drejer sig om: K1 Holtegård i Fredensborg Kommune L1 Vindekilde i Egedal Kommune L2 Ledøje Vest i Egedal Kommune D7 Ryegård i Frederikssund Komune J6 Vridsløsemagle i Høje-Taastrup Kommune På baggrund af miljøvurderingen er der opstillet yderligere forudsætninger for udpegningen af områderne, der skal overholdes i forbindelse med konkrete ansøgninger om tilladelse til indvinding af råstoffer. Vindekilde er desuden udtaget af det videre arbejde med planen. Herefter er følgende indeholdt i forslaget til Råstofplan 2016: 6

225 Bilag 4 - Side -8 af 103 Det fastholdes, at forslag til at 4 graveområder i Hillerød, Allerød og Høje-Taastrup Kommuner udtages af planen. 3 forslag til nye graveområder i Egedal og Hillerød Kommuner medtages ikke i planen. 1 forslag til nyt graveområde i Frederikssund Kommune fastholdes uændret. 4 forslag til nye graveområder i Egedal, Frederikssund, Fredensborg og Høje-Taastrup Kommuner reduceres i udstrækning og medtages i forslag til planen. Hvidbogen med høringssvar til miljøscreeningerne samt hvidbogen fra den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2016 og miljøvurderingen er indeholdt i miljøvurderingen af råstofplanen. Fokusområder Miljøvurderingen indeholder desuden en nærmere redegørelse af äre emneområder, der vil udgøre fokus for Region Hovedstadens videre arbejde med administration af råstoåoven samt udviklingstiltag i den kommende planperiode. Fokusområderne i Råstofplan 2016 er: Grundvand, Transport og CO2, Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling samt Genanvendelse og cirkulær økonomi. Grundvand Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstade har fokus på at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen. Transport og CO 2 Region Hovedstaden vedtog i 2012 en klimastrategi, hvor visionen er at hele hovedstadsregionen gennem stærke samarbejder på tværs af offentlige parter, private virksomheder og videns institutioner skal blive den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark. Region og kommuner har aftalt, at klimatilpasning er ét af 10 fælles fyrtårnsprojekter. Region, kommuner og forsyningsselskaber har med projektet Energi på Tværs udviklet en fælles vision og besluttet en række indsatsområder, der bl.a. skal føre til at hovedstadsregionens transportsektor er fossilfri i Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den 7

226 Bilag 4 - Side -9 af 103 fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der indenfor disse områder er et umiddelbart potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstoändvinding, samtidigt med at de understøtter temaet om grøn vækst i ReVUS. Genanvendelse og cirkulær økonomi Det er efter Region Hovedstadens opfattelse vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen ikke som affald men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde at udviklingen i regionen bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Råstofplanens forhold til øvrige planer og strategier Råstofplanen indgår ikke i direkte sammenhæng med øvrige planer om arealinteresser, men det vurderes, at Råstofplan 2016 er overensstemmelse med de planer, direktiver og strategier, som den skal respektere. På baggrund af miljøscreeningerne og den samlede miljøvurdering af planen vurderes det, at Råstofplan 2016 ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. 8

227 Bilag 4 - Side -10 af 103 Miljøvurdering af Råstofplan 2016 det overordnede planniveau Indvinding af råstoffer vil altid ændre det eksisterende landskab, så udpegningen af graveområder må ske inden for områder, hvor det vurderes at påvirkningen er mindst mulig, samtidig med at der ändes råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse (Råstoåovens 3, se råstofplanens afsnit 2). For at vurdere råstofplanens samlede effekt på miljøet, er der taget udgangspunkt i miljøscreeningerne af graveområderne. I screeningerne er en lang række miljøforhold vurderet, og for hvert område er det vurderet, om påvirkningen er væsentlig. I områder med væsentlig påvirkning, er det efter en yderligere vurdering besluttet, om det har været muligt at opstille forudsætninger eller afværgeforanstaltninger, som kan reducere påvirkningen. Hvis det ikke har været muligt at afbøde effekten er forslaget om graveområde ikke medtaget i råstofplan For en række af de miljøparametre, som indgår i screeningerne, skal regionen i forbindelse med konkrete indvindingstilladelser opstille vilkår, som kan reducere miljøpåvirkningen. Ligesom kommunerne indenfor graveområderne ved tiltag, der også kræver tilladelse fra lovgivning, der hører ind under deres myndighed kan stille vilkår eller lave afgørelser, der reducerer miljøpåvirkningen. Ved andre miljøforhold som f.eks. Natura 2000 områder kan påvirkningen af området være så væsentlig, at regionen har afvist at udpege et graveområde. Interesseområder udgør områder, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden, ändes sten, sand og grus eller ler i et sådant omfang i nærheden af jordoveråaden, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Der er alene tale om en fastholdelse af status quo indenfor de udpegede områder. Der sker således ikke ændringer i miljøtilstanden indenfor de berørte områder, hvorfor disse ikke inddrages yderligere i miljøvurderingen. På baggrund af de udpegede graveområder, er det (på det overordnede planniveau) vurderet hvilken effekt Råstofplan 2016 har på miljøet i Region Hovedstaden. Nedenfor er de forskellige miljøforhold, som er brugt i screeningerne omtalt og forklaret, og der er lavet en overordnet vurdering af parameterens betydning for den samlede vedtagelse af planen. 9

229 Bilag 4 - Side -12 af 103 Sikkerhed, befolkning og sundhed Beboere som bor tæt på råstofgrave, kan blive påvirket af gener fra entreprenørmaskiner, lastbiler og andet materiel i form af udledning af partikler og NO x. Støj, støv og vibrationer vil blive reguleret i de enkelte indvindingstilladelser, hvor der stilles krav om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støj- og vibrationsgrænser. Indvindingsteknologien er blevet væsentlig forbedret gennem tiden, således at de maskiner der anvendes i dag, er mere støjsvage end tidligere tiders materiel. De væsentligste gener for befolkningen ved indvinding i dag er den aåedte transport med lastbiler, som i nogle områder bidrager med tung traäk på mindre veje tæt op ad bebyggelser. Til grund for vurdering af påvirkninger på befolkningen indgår antal og afstand til enkeltejendomme og sammenhængende bebyggelse. Det vil ofte være muligt at afbøde negative virkninger, som indvinding af råstoffer kan have. Ved udarbejdelse af gravetilladelserne, skal der derfor tages hensyn de nærmeste beboere ved, at der stilles vilkår der tager hensyn til støj, støv og vibrationer. Dette kan f.eks. være i form af afskærmning af råstofgraven med jordvolde og beplantning. Derudover kan indvinding foregå etapevis, således at et delområde udgraves før et nyt påbegyndes og efterbehandlingen foretages løbende. Råstoändvinding vurderes i øvrigt ikke at påvirke menneskers sundhed i negativ retning. Samlet set er der ikke åere mennesker, der vil blive påvirket af indvinding med vedtagelse af Råstofplan 2016 end ved Råstofplan 2012, da der medtages det samme antal graveområder i Råstofplan 2016 som i Råstofplan 2012, og idet det samlede areal til råstofgraveområder er mindre. Selve driften i råstofgraven anses ikke for at udgøre en særlig sikkerhedsrisiko, hverken for de ansatte eller for de omkringboende. 11

231 Bilag 4 - Side -14 af 103 Biologisk mangfoldighed De udpegede graveområder omfatter et antal mindre arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Regionen skal sende ansøgninger om råstoändvinding i samordning hos kommunerne. Kommunerne vil i forbindelse med samordningen foretage en konkret vurdering i forhold til de beskyttede områder; om det ansøgte kræver dispensation og om denne kan gives evt. på visse vilkår. På bagrund heraf kan regionen lave afgørelse i sagen om tilladelse til råstoändvinding i overensstemmelse med proceduren for samordning af tilladelser. Der er ikke udpeget nye graveområder, som er i konåikt med internationale beskyttelsesområder, så som Natura-2000 eller Ramsar-områder. De nye graveområder omfatter primært landbrugsarealer, og vurderes her ikke at rumme værdifulde planter eller dyreliv. Enkelte af de eksisterende graveområder er beliggende i en økologisk forbindelse udpeget i kommuneplanen. Regionen vurderer, at udlæg af graveområder i økologiske forbindelser ikke er i strid med de naturhensyn, der skal varetages i økologiske forbindelser. Baggrunden herfor er, at det i indvindingstilladelser samt i efterbehandlingsplaner er muligt at stille vilkår til råstoändvinding og efterbehandling således at økologiske forbindelser ikke overskæres, reduceres eller forstyrres, uden at der er foretaget kompenserende handlinger og foranstaltninger. Såfremt der er arealer, hvor der forekommer værdifuld åora og fauna, herunder arter fra Habitatdirektivets bilag IV, vil regionen på baggrund af oplysninger fra kommunerne fremsendt i forbindelse med samordningen kunne sikre, at der stilles vilkår om kompenserende handlinger og foranstaltninger. Det vurderes derfor, at det er muligt at drive råstoändvinding i de nye graveområder uden at beskadige åora og fauna. Der er ikke udpeget nye graveområder som indeholder fredskov. Der kan være graveområder, hvor kommunerne har udpeget dele af området til skovrejsning. Det er vurderet, at skovrejsning kan imødekommes ved at stille vilkår, i de enkelte gravetilladelser, til efterbehandlingsplanen. Skovrejsning kan ikke gå forud for råstoändvinding. 13

233 Bilag 4 - Side -16 af 103 Landskab, visuel effekt og jordbund For områder som er udpeget med landskabelig værdi eller som er kulturhistorisk eller geologisk værdifulde, er det vurderet, at råstoändvinding kan udgøre en væsentlig påvirkning. Påvirkningen må dog afvejes i sammenhæng med de øvrige omgivelser, områdets størrelse og råstofressourcens kvalitet samt baggrunden for udpegningen. Muligheden for at efterbehandle området indgår også i vurderingen. Et af graveområderne i planen ligger inden for kystnærhedszonen, men det vurderes ikke i sig selv, at have væsentlig landskabsmæssig betydning. Der er i Råstofplan udpeget et mindre areal til råstofgraveområde, hvilket samlet set må betyde at den visuelle påvirkning begrænses og at det samlede indgreb på landskabet reduceres. Det er typisk dyrkede landbrugsarealer, der inddrages i forbindelse med råstoändvinding. Det betyder, at der gøres indgreb i den jordbrugsmæssige ressource og den dyrkningsmæssigt tilgængelige jordbund reduceres i areal. Regionen vil arbejde på at reducere arealet der inddrages fra jordbrugsressourcen til råstoändvinding, ved at samtænke forskellige arealinteresser som byudviklingsområder og skovrejsningsområder med råstofgraveområder i den kommende planperiode. Det er desuden typisk næringsfattige overåader, der efterlades efter endt råstoändvinding. Der er således foretaget en varig ændring i jordbunden på de arealer, hvor der foretages råstoändvinding. 15

235 Bilag 4 - Side -18 af 103 Vand Råstoändvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Generelt er det vurderet, at råstoändvinding over grundvandspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Naturstyrelsens vandplaner Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsagligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstoändvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Regionen godkender samtidig med gravetilladelsen efterbehandlingsplanen. Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Nogle steder i regionen vil udnyttelsen af hele forekomsten betyde, at der skal indvindes råstoffer under grundvandsspejlet. I Region Hovedstaden er der ofte et sammenfald af interesser mellem grundvandsindvinding og sand- og grusindvinding. Indvinding af råstoffer kan påvirke grundvandskvaliteten og grundvandskvantiteten. Påvirkningen er derimod ikke ensidigt negativ og det er vigtigt at se på den samlede påvirkning før, under og efter råstoändvinding, for at vurdere de grundvandsrisici, der måtte være forbundet med indvinding af sand og grus. Såfremt der overholdes enkle forholdsregler både under og efter råstoändvinding kan der forventes ingen eller kun små kvalitative påvirkninger af grundvandskvaliteten, som resultat af råstoändvinding under grundvandspejlet. Tidligere grusgravssøer opnår ofte stor økologisk funktionalitet efterfølgende (Naturstyrelsens vandplaner). Med de opstillede retningslinjer, samt de muligheder regionen har for at stille vilkår af varig gyldighed om sprøjtning og gødskning på arealerne efter endt indvinding, vurderes Råstofplan 2016 ikke at påvirke grundvandsressourcen negativt. Grundvand og råstoändvinding er behandlet yderligere i afsnittet om fokusområder. En del af de udpegede graveområder indeholder åere mindre søer. Vandløb og søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 skal beskyttes. I forbindelse med samordningen sikres det jfr. 17

236 Bilag 4 - Side -19 af 103 ovenstående, at indvindingen ikke medfører negative konsekvenser for de nærliggende recipienter. Der vil med Råstofplan 2016 ikke være større indåydelse på søer og vandløb sammenholdt med Råstofplan

237 Bilag 4 - Side -20 af 103 Luft, støj, trafik og infrastruktur Udpegningen af et graveområde vil ikke straks medføre øget påvirkning. Det er først når indvindingen påbegyndes, at der kan opstå gener fra traäkken samt luft-, støv og støjgener. Regionen skal i gravetilladelserne stille vilkår, der regulerer støj og luftgener fra indvindingen. Fra en aktiv råstofgrav vil der være lastbiltraäk, der påvirker tilkørselsveje og det offentlige vejnet og dermed øget risiko for traäkulykker. Traäkken på offentlig vej kan ikke reguleres efter råstoåoven. Kommunen kan evt. i samarbejde med politiet regulere traäkken på kommunevejene. For eksisterende graveområder er det vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning. Hvis et nyt graveområdeområde ligger langt fra det overordnede vejnet (hovedveje, motorveje) og/eller transport til og fra området forventes at ske gennem tæt bebyggede områder, kan der være en væsentlig traäk- og støjpåvirkning. Til grund for vurdering af påvirkningerne på befolkningen indgår antal og afstand til enkeltejendomme og sammenhængende bebyggelse, og transporten til og fra området vurderes i forhold til typen af vejnet og den eksisterende traäkmængde. Ved udvidelse af eksisterende graveområder vil der oftest ikke ske en forøgelse af traäkken, da den årlige indvinding forventes at være i samme størrelsesorden. De i Råstofplan 2016 udpegede graveområder ligger i forbindelse med det overordnede vejnet. Udkørsel skal altid ske til kommunalvej og herefter til statsvej. Udpegningen af de nye graveområder betyder, at råstofferne ikke skal transporteres så langt til forbrugsstedet, da den tilsvarende mængde råstoffer ikke skal importeres fra Region Sjælland (se fokusområde vedrørende Transport og CO 2 ). Der kan derfor være en lokal stigning i traäkken, men den vil ikke være betydende på regionalt plan. Transportkorridoren for M5 og tracéet til Frederikssundsmotorvejen Det nye graveområde K1 Holtegård i Råstofplan 2016 ligger delvist i tracéet for transportkorridoren for motorring M5 jf. Fingerplan I Vejledning i administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet, angives det bl.a, at uudnyttede råstofforekomster bør udnyttes så vidt muligt. I forbindelse med høringen af miljøscreeningerne af Råstofplan 2012 har regionen desuden været i dialog med staten, som mener det er foreneligt, at der indvindes i transportkorridoren under hensyntagen til de konkrete forhold, Region Hovedstaden henholder sig fortsat til denne udmelding. I forhold til tracéet til Frederikssundsmotorvejen har Region Hovedstaden lagt åere graveområder i eller tæt på tracéet med henblik på at sikre ressourcer til byggeriet i så kort afstand som muligt derfra, således at transport af råstofferne og den deraf følgende CO 2 -udledning begrænses mest muligt. 19

239 Bilag 4 - Side -22 af 103 Klimatiske faktorer Med vedtagelsen af Råstofplan 2016 forventes det, at den samlede indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden vil blive større i denne planperiode end i den forrige, da råstofbehovet formodes at være stigende. Det vil umiddelbart betyde et øget energiforbrug og større udledning af CO 2 i forbindelse med indvinding. Det vurderes dog, at energiforbruget og CO 2 -udslippet i forbindelse med råstoändvinding er begrænset i et regionalt perspektiv ligesom en mere lokal forsyningsstruktur vil reducere transporten og CO 2 -udledningen. Dette understøttes af, at der nu er mulighed for råstoändvinding i 9 kommuner mod før 7. Planen er dermed i overensstemmelse med målet i den Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS) om at nedbringe CO 2 udslippet inden for bl.a. transportområdet (Region Hovedstanden, 2015). Klimaet kan ligeledes have indåydelse på råstofplanen, da et stigende grundvandsspejl vil medføre, at en større del af råstofressourcen beänder sig under grundvandsspejlet. Der er allerede konstateret stigende grundvandspejl i f.eks. Høje-Taastrup og Allerød Kommuner. Det er dog uvist, om det er klimaets påvirkning i form at store mængder nedbør, som har forårsaget stigningen i grundvandsspejlet. En stigning i grundvandsspejlet vil ikke medføre, at råstofferne ikke kan indvindes, men det betyder, at der skal anvendes en anden teknologi for at indvinde råstofferne, og det landskab som efterlades vil indeholde søer. Transport af råstoffer og CO 2 er behandlet yderligere under fokusområderne. Det er i de senere år konstateret stigende nedbørsintensitet og det forventes, at både nedbørsmængder og nedbørsintensitet er stigende i fremtiden (Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, 2008). De stigende mængder nedbør har resulteret i oversvømmelser i åere tætbefolkede dele af regionen med uhensigtsmæssige følger for mennesker og økonomi. Det kan i forbindelse med efterbehandlingsplaner vurderes, om råstofgrave kan indgå i beredskabet til at afværge disse følger af klimaændringer, uden at der er risiko for at grundvandsressourcen påvirkes negativt. 21

241 Bilag 4 - Side -24 af 103 Arkitektonisk og arkæologisk arv samt kulturarv Fortidsminder og diger En stor del af de udpegede graveområder indeholder beskyttede fortidsminder i form af diger og fortidsminder. Der er desuden visse steder større sandsynlighed for at støde på skjulte fortidsminder i forbindelse med råstoändvindingen. De fredede fortidsminder er omfattet af en beskyttelseszone på 100 m, og kommunerne skal i forbindelse med samordningen foretage en vurdering af en eventuel råstoändvindingstilladelse i forhold til naturbeskyttelseslovens 18 og museumslovens 29a om beskyttelse af diger, så der ikke sker væsentlige indgreb på kulturarven. Før indvindingen påbegyndes, skal regionen ligeledes sikre, at de lokale museer har mulighed for at undersøge de pågældende arealer og sikre, at vigtig kulturarv ikke går tabt. Kulturarvsarealer Kulturarvsarealerne fremgår af Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjult fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede. En indgriben i kulturarvsarealer kan være en væsentlig påvirkning. Region Hovedstaden vil i samråd med områdets ansvarlige museum vurdere påvirkningen i forbindelse med en eventuel råstofgravetilladelse, således at de arkæologiske interesser inden for kulturarvsarealerne bliver varetaget. Kulturmiljøer Værdifulde kulturmiljøer er udpeget i kommuneplanerne. En påvirkning af værdifulde kulturmiljøer er vurderet som væsentlig. Kulturmiljøerne kan være enkeltstående elementer i det åbne land og byen, eller helheder i form af geograäsk afgrænsede områder, som ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Hvor der er udpeget kulturmiljøer inden for et foreslået råstofgraveområde, kan påvirkningen være væsentlig, og Region Hovedstaden vil i forbindelse med en ansøgning om råstoändvinding afklare eventuelle konåikter i fht. kulturmiljø med de berørte myndigheder. Kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser 23

242 Bilag 4 - Side -25 af 103 Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirkerne. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Der er ikke udlagt nye råstofgraveområder inden for kirkebyggelinjer. Der kan i kommuneplanen desuden være udpeget kirkeomgivelser, der skal sikre at særligt værdifulde sammenhænge mellem kirken og det omkringliggende landskab bibeholdes. De udpegede graveområder i Råstofplan 2016 berører ikke kirkebyggelinjer eller kirkeomgivelser. 24

243 Bilag 4 - Side -26 af 103 Ressourcer og affald Det samlede areal af udlagte graveområder for sten, sand og grus i Råstofplan 2012 var ca ha, mens der i Råstofplan 2016 udpeges ca ha. Den samlede råstofressource i Råstofplan 2016 er omtrent den samme som i Råstofplan 2012, selvom arealet af graveområderne er mindre. Energiforbruget ved indvinding af råstoffer vurderes ikke at være af betydning set i forhold til de regionale forhold. Energiforbruget i råstofbranchen målt som energiforbrug pr. ansat er en af de højeste i industrisektoren. I absolutte tal er energiforbruget dog et af de laveste i industrien. Normalt anvendes vand ved indvinding af råstoffer kun til støvdæmpende foranstaltninger. Ved indvinding under grundvandsspejlet kan der benyttes vaskevand, men vandet ledes ofte retur til grundvandssøerne (se afsnit 6 om grundvand). Der produceres ikke særlig affald i forbindelse med råstoändvinding. I forbindelse med tilladelserne til indvinding af råstoffer stilles vilkår om bortfjernelse af affald. Det gælder eksempelvis olieaffald og almindelig dagrenovation. 25

245 Bilag 4 - Side -28 af 103 Socioøkonomiske effekter Forsyningen af råstoffer til byggeri og infrastrukturanlæg er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i regionen. Men den fremtidige vækst afhænger også af om ressourceforbruget af de primære råstoffer kan afkobles fra den økonomiske vækst. Den fremtidige efterspørgsel efter råstoffer forventes at stige både lokalt, regionalt og globalt. Dette kan føre til ressourceknaphed. Resultatet vil være stigende energi- og råvarepriser, som vil betyde voksende udgifter for virksomheder og befolkning i regionen. I Region Hovedstaden kommer hovedparten af forsyningen af sand, grus og sten fra indvinding på land. En mindre del af forsyningen med disse råstoffer kommer fra havet. Indsatsen på råstofområdet er åerstrenget, for en effektiv indsats skal både sigte på at forsyne alle dele af regionen med råstoffer og på at ressourceoptimere og et genanvende de ressourcer vi har i undergrunden og på havet bedst muligt. Inddragelse af landbrugsarealer til råstoändvinding har desuden en socioøkonomisk effekt i og med at der varigt udtages arealer, hvorpå der er foregået dyrkning af landbrugsafgrøder til fødevare- eller energiforsyning, fra regionens iøvrigt begrænsede arealressource. Regionen har samlet set udpeget et mindre areal til råstofgraveområder i Råstofplan 2016 end i Desuden vil regionen i den kommende planperiode arbejde for at råstofressourcen i arealer, der under alle omstændigheder vil overgå til anden arealanvendelse end landbrug (eksempelvis byudvikling, skovrejsning og ny infrastruktur) benyttes forud for realiseringen af de potænkte projekter. 27

247 Bilag 4 - Side -30 af 103 Miljøvurdering af graveområder Regionen har modtaget 233 bemærkninger til screeningerne, som er blevet beskrevet og vurderet i en hvidbog. På baggrund af miljøscreeningerne og vurdering af de indkomne høringssvar har Region Hovedstaden foretaget en nærmere miljøvurdering af 5 graveområder. Miljøvurderingerne fremgår nedenfor. 29

249 Bilag 4 - Side -32 af 103 J6 Vridsløsemagle Udpegning af det foreslåede graveområde J6 Vridsløsemagle kan ifølge miljøscreeningen og de indkomne høringssvar hertil få indvirkning på de kulturhistoriske værdier i landskabet og dele af arealets anvendelse til Københavns Universitets forsøg inden for landbrugsforskning. Endvidere viser miljøscreeningen og de indkomne høringssvar, at der er behov for nærmere vurdering i forhold til støj. Råstofressourcen forventes at udgøre over 1,2 mio. m 3. Støj Det foreslåede graveområde har en nordlig afgrænsning tæt ved landsbyen Vridsløsemagle. Mod øst grænser graveområdet op til et sammenhængende beboelses- og erhvervsområde beliggende på Ole Rømers Vej. Endvidere er der enkelte beboelser i det åbne land, som ligger tæt på det foreslåede graveområde. Det er regionens vurdering, at de beboere, som bor tæt på graveområdet vil kunne blive påvirkede af støj og vibrationer fra råstoändvinding. Støj og vibrationer reguleres i de enkelte tilladelser til indvinding inden for graveområdet, og her stilles der krav om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj- og vibrationer. I en tilladelse kan der endvidere stilles vilkår om etablering af støjvolde eller om afstandskrav til nærliggende beboelser. Råstofmyndigheden kan desuden føre kontrol med, om grænserne bliver overholdt. For at overholde afstandskrav til beskyttede gravhøje reduceres graveområdet mod nord. Den øgede afstand til gravhøjen indebærer desuden, at afstanden til den lokalplanlagte landsby Vridsløsemagle bliver ca 110 til de nærmeste huse i landsbyen, nord for graveområdet, og ca. 190 meter til den sammenhængende landsby nordvest for graveområdet. Den øgede afstand vurderes at ville mindske risikoen for støj- og støvgener for beboere i den lokalplanlagte landsby. Regionen vurderer, at graveområdet kan vedtages med den ændrede afgrænsning samt en forudsætning om placering af udkørsel og etablering af støjafskærmning samt særlige krav til bekæmpelse af støvgener. Afværgeforanstaltninger Arealet reduceres således, at det samlede areal udgør ca. 34,2 ha. Forudsætninger 31

250 Bilag 4 - Side -33 af 103 At der foretages en effektiv støvbekæmpelse i form af læhegn/beplantning og vanding af hensyn til Københavns Universitets nærliggende forsøgsmarker. At der indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse eller at museet skal orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. At der etableres støjvolde ved afgræsninger til nabobeboelser samt at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, således at traäk til og fra et indvindingsområde ledes udenom beboelsesområder. At det i forbindelse med en konkret ansøgning om råstoändvinding undersøges om et ansøgt indvindingsområde indeholder levesteder for dyrearter, som er beskyttet af EU's Habitatdirektivs bilag IV, og at der i indvindingstilladelsen stilles vilkår, som tager højde for beskyttelsen af sådanne levesteder. Beslutning Området indgår råstofplanen, men det reduceres med 46,8 ha i forhold forslaget i miljøscreeningen og medtages i Råstofplan 2016 med de nævnte forudsætninger. Således reduceres graveområdet mod nord og mod syd/sydøst og vest udtages matr. nr. 12b, 12g, 12f, 13a, 3a og 4a Vridsløsemagle By, Sengeløse. 32

251 Bilag 4 - Side -34 af 103 D7 Ryegård Udpegning af det foreslåede graveområde D3, Ryegård risikerer ifølge miljøscreeningen og de indkomne høringssvar hertil at få væsentlig indåydelse på den landskabelige værdi og de kulturhistoriske værdier i landskabet. Råstofressourcen forventes at udgøre 0,9 mio. m 3 sand og grus. Landskabelige værdier Det foreslåede graveområde ligger ved den østlige fod af Skovbakken Danshøj, som er en 48 m høj bakke hvorpå der ligger en fredet langhøj. Den vestlige del af graveområdet er beliggende indenfor et område omkring Skovbakken Danshøj, der i kommuneplan 2013 er udpeget som bevaringsværdigt, idet udsigten fra Skovbakken vurderes særlig oplevelsesrig. Den østlige del er beliggende i et område, der ikke har en entydig stærk landskabskarakter, og hvor beskyttelsesinteressen derfor er mindre. Kulturhistoriske værdier På den sydlige del af det ønskede graveområde ligger 2 gravhøje og åere sløjfede gravhøje. Det betyder, at der på grund af beskyttelseslinjen for synlige fortidsminder, ikke vil kunne indvindes grus på en stor del af det ønskede areal. Området er udpeget som kulturhistorisk værdifuldt i Frederikssund Kommuneplan Mange kulturhistoriske enkeltelementer er omfattet af fredning eller er beskyttet gennem anden lovgivning. Den større sammenhæng mellem åere spredt beliggende fortidsminder varetages ikke gennem disse love. Det er derfor ønsket om at beskytte sammenhængene mellem gravhøjene og de øvrige synlige fortidsminder, der ligger bag udpegning af kulturmiljøerne. Gravhøjene i og omkring det foreslåede graveområde indgår således som elementer, der gør området til et værdifuldt kulturmiljø. Udover de synlige fortidsminder som gravhøje o.lign. vil der være stor sandsynlighed for, at der i områder med mange gravhøje vil være en stor mængde ikke synlige fortidsminder i form af spor efter bosættelse eller anden menneskelig virksomhed fra oldtiden. Disse er også en del af det udpegede kulturmiljø. Det vurderes som vanskeligt at afbøde påvirkninger af råstoändvinding på landskabet og kulturmiljøet i området fuldt ud. Landskabet vil undergå en irreversibel ændring i forbindelse med råstoändvindingen. Fortidsminderne ändes spredt ud over landskabet, dermed vil råstoändvinding kunne komme til at forstyrre sammenhængene. Der er samtidig stor sandsynlighed for at forstyrre ikke synlige fortidsminder i forbindelse med råstofgravningen. 33

252 Bilag 4 - Side -35 af 103 Afværgeforanstaltninger Arealet reduceres således, at det samlede areal udgør ca. 18,5 ha. Ved reduktionen berøres en væsentligt mindre del af området op mod Skovbakken Danshøj, der er udpeget som beskyttelsesværdigt. Arealet med de to synlige gravhøje udtages og dermed udtages også størstedelen af arealerne, hvorpå der er sløjfede gravhøje. Der opstilles forudsætninger for graveområdet, der skal sikre, at det stedlige museum forud for råstofgravning vil foretage en vurdering af, om der skal foretages en arkæologisk forundersøgelse eller om museet blot ønsker, at blive orienteret i god tid forud for råstoändvindingens begyndelse. Dette gøres for at sikre at eventuelle skjulte fortidsminder ikke går tabt. Forudsætninger At der indgås aftale med Museum Nordsjælland om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i god tid før afrømning af muld. At Energinet.dk inddrages ang. hensynet til deres arealreservation. Beslutning Området indgår i råstofplanen under ovenstående forudsætninger, men at det reduceres således, at det samlede areal udgør ca. 18,9 ha. 34

253 Bilag 4 - Side -36 af 103 K1 Holtegård Graveområdet er placeret i en kystkile udpeget i Fingerplan Råstofforekomsten i graveområdet vurderes at være 0,5 mio. m 3 sand og grus. Kystkile Af Fingerplan 2013 fremgår det bl.a., at grønne kiler skal sikre, at der er sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne, og at de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv. Kulturhistoriske værdier Nordsjællands Museum har i sit høringssvar anbefalet, at der udføres en arkæologisk forundersøgelse i området i god tid inden indvinding påbegyndes. Graveområdet henligger som landbrugsareal og har derfor ikke tidligere været undersøgt for arkæologiske værdier. Der er således en mulighed for, at der kan foreändes skjulte fortidsminder eller andre kulturhistoriske værdier inden for graveområdet. Transportkorridor Graveområdet grænser umiddelbart op til en del af Helsingørmotorvejen, der er udlagt som transportkorridor i Fingerplan I Erhvervsstyrelsens Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet er det angivet, at transportkorridorerne reserveret til traäk- og forsyningsanlæg og skal friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra er dog undtaget byggeri og anlæg, som er nødvendigt for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendomme og andre erhverv, som er funktionelt knyttet til det åbne land, fx råstoändvinding. Det er Region Hovedstadens opfattelse, at det ikke strider imod udpegningen af området som kystkile at udlægge området til graveområde. Råstoändvindingen foregår over en afgrænset årrække. Der vil i efterbehandlingsplanen kunne stilles krav om, at området efter endt råstoändvinding, efterbehandles til formål, der er i overensstemmelse med de krav, der opstilles for kommunernes planlægning indenfor kystkilerne. Regionen har i Råstofplan 2016 opstillet retningslinjer, der har til formål at sikre, at råstoändvinding forløber så hurtigt som muligt og med aktiv indvinding på mindst muligt areal ad gangen, bl.a. på grund af et krav om løbende efterbehandling, dermed er der mulighed for at arealets funktion som kystkile kan tilgodeses i forbindelse med den løbende efterbehandling. 35

254 Bilag 4 - Side -37 af 103 Hvad angår transportkorridoren vurderer Region Hovedstaden, at udlægning af området til graveområde ikke er i strid med, hvordan transportkorridoren skal administreres, samt at dette ikke vil hindre en fremtidig udbygning af traäk- og forsyningsanlæg. I en indvindingstilladelse inden for graveområdet vil der desuden kunne stilles vilkår til sikring af, at indvindingen og efterbehandlingen udføres under hensyn til transportkorridorformålene. Staten har ikke fremsendt yderligere bemærkninger til forslaget i miljøscreeningen i høringsperioden. Afværgeforanstaltninger Graveområdet medtages som foreslået i Råstofplan 2016 dog med forudsætninger som anført nedenfor. Forudsætninger At efterbehandlingsplaner for indvindingstilladelser indenfor graveområdet ikke må stride imod de hensyn, der skal varetages grundet placering i en kystkile i Fingerplan At der indgås aftale med Nordsjællands Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at evt. kulturspor på arealerne ikke går tabt ved indvinding. At der tages højde for, at transportkorridorformålene varetages, herunder at terrænet på arealer beliggende inden for transportkorridoren ikke må være lavere end 1 m over grundvand efter afsluttet indvinding og efterbehandling. Beslutning Graveområdet medtages i Råstofplan 2016 under de anførte forudsætninger 36

255 Bilag 4 - Side -38 af 103 L1 Vindekilde Miljøscreeningen og de indkomne høringssvar viser, at udpegning af graveområde L1 Vindekilde kan medføre påvirkning på flere miljøparametre, idet området er delvist omfattet af flere landskabelige og naturmæssige interesser. Råstofressourcen forventes at udgøre 1,0-1,5 mio. m 3. Grøn kile og økologisk forbindelse Den østligste del af området er udpeget som grøn kile. Af Fingerplan 2013 fremgår det bl.a., at grønne kiler skal sikre, at der er sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne, og at de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv. En del af områdets østlige del er i kommuneplanen udpeget som økologisk forbindelse. Ved udpegning af det foreslåede graveområde vil en del af forbindelsen blive væsentligt smallere. Der bevares dog en passage på m bredde, som ligger uden for det foreslåede graveområde. I en evt. indvindingstilladelse vil der kunne stilles vilkår om, at indvindingen tager hensyn til formålet med den økologiske forbindelse. Der vil desuden i forbindelse med en konkret ansøgning tages stilling til tilstedeværelsen af eventuelle bilag IV-arter og vilkårsstillelse i forbindelse hermed. Efterbehandlingen kan endvidere udføres, så den bidrager til en forbedret økologisk forbindelse efter afsluttet råstoändvinding, her vil hensynet til særlige arter i området også kunne spille ind. Nationalt geologisk interesseområde og geologisk værdifuldt område Området ligger i udkanten af et stort sammenhængende område udlagt til nationalt geologisk interesseområde og er delvist omfattet af en udpegning som geologisk værdifuldt område i kommuneplanen. Udpegningen af geologiske interesseområder skal sikre, at de nationale geologiske værdier indgår med vægt i planlægningen af det åbne land. Råstoändvinding er altid en irreversibel proces, hvor geologiske værdier fjernes permanent. Samtidig er de geologiske interesseområder ofte sammenfaldende med forekomster af brugbare råstoffer. Det er afgørende, at der i forbindelse med råstoändvinding på arealet lægges vægt på at bevare de geologiske værdier i området, f.eks. mulige geologiske proäler, der formidler de geologiske processer, som har formet landskabet. Det er regionens vurdering, at udpegning som økologisk forbindelse ikke er i modstrid med 37

256 Bilag 4 - Side -39 af 103 råstoändvinding. Der vil fortsat være mulighed for, at arter benytter den økologiske forbindelse, selvom bredden reduceres ved evt. aktiv indvinding. Det vurderes, at indvinding kan ske uden, at det påvirker de arter, der benytter korridorerne væsentligt, idet mange af de dyr, der benytter korridorerne bevæger sig udenfor de almindelige driftstider, der er almindelige for en råstofgrav. Fødegrundlag for dyrene vurderes ikke at ændres væsentligt. Det er endvidere regionens erfaring, at en del arter trives på de næringsfattige jorde, som ändes i råstofgrave. Regionen vurderer, at området kan udpeges til graveområde med forudsætninger som fastsat om, at efterbehandlingen tilrettelægges, så formålet med grønne kiler og den økologiske forbindelse tilgodeses. Regionen vurderer, at der kan udføres råstoändvinding i det foreslåede område under hensyn til de geologiske interesser, dog under forudsætning af at efterbehandlingen giver mulighed for at bevare og formidle de geologiske værdier i området. Beslutning Vindekilde graveområde medtages ikke i Råstofplan 2016 på grund af samlede hensyn. 38

257 Bilag 4 - Side -40 af 103 Ledøje Vest Miljøscreeningen viser, at udpegning af området L2 Ledøje Vest som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig påvirkning af kulturarvsarealer. Området blev udpeget som et interesseområde for sand og grus i Råstofplan Regionen har gennemført en kortlægning af området, og det vurderes, at der i det udlagte areal er omkring 0,8 mio. m 3 sand til rådighed. Kulturarvsareal Et delareal af det nordvestligste område er udpeget til kulturarvsareal. Området er udpeget på grund af Syvhøje (syv ikke fredede gravhøje fra romersk jernalder). Gravhøjene vurderes at være blevet overpløjet, og hele arealet fremstår derfor i dag som landbrugsareal. Hele udpegningen ligger inden for et areal, som er planlagt til anlæg af Frederikssundsmotorvejen og transmissionsnet. I forbindelse med anlæg af Frederikssundsmotorvejen må kulturarvsarealet Syvhøje forventes at blive nedlagt og de arkæologiske forekomster opgravet. På den baggrund er det Region Hovedstadens vurdering, at udlægning af graveområdet ikke vil medføre yderligere beskadigelse af kulturarvsarealet. Regionen har med udlæg af graveområdet sikret, at råstofressourcen kan udnyttes til eksempelvis anlægsarbejder på motorvejsbyggeriet. Afværgeforanstaltninger Arealet reduceres fra 22,5 ha i forhold til miljøscreeningen, således at det samlede areal udgør ca.12 ha. Hele arealet syd for Nybøllevej samt et mindre delareal umiddelbart nord for medtages ikke i Råstofplan Forudsætninger At der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje. At der indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at evt. kulturspor på arealerne ikke går tabt ved indvinding. At udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at traäkken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Beslutning 39

258 Bilag 4 - Side -41 af 103 Graveområdet reduceres i forhold forslaget, og området medtages i Råstofplan 2016 med de nævnte forudsætninger. 40

259 Bilag 4 - Side -42 af 103 Miljøvurdering af Retningslinjer Råstofplan 2016 indeholder 14 retningslinjer, som er præciseret med en række bemærkninger. Retningslinjerne og bemærkningerne synliggør tilsammen hvilke forhold regionen særligt vil lægge til grund for afgørelser om tilladelse til råstoändvinding. Retningslinjerne har til formål at uddybe på hvilke vilkår råstoändvinding i regionen skal foregå, hvilket blandt andet skal være med til at mindske de miljømæssige konsekvenser ved råstoändvinding. I det nedenstående gennemgås miljøvurderingen for de enkelte retningslinjer. Samlet set vurderes det, at retningslinjerne ikke medfører nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet på lokalt eller regionalt niveau i Region Hovedstaden. 41

261 Bilag 4 - Side -44 af 103 Indvinding Retningslinje 1 og 2 omhandler råstoändvinding i graveområder og uden for graveområder. Retningslinjerne er indholdsmæssigt en videreførelse af retningslinjerne fra Råstofplan Retningslinjerne har i sig selv ikke nogen negative eller positive miljøkonsekvenser Retningslinje 3 i Råstofplan 2016 henviser til, hvilken administrativ praksis som skal benyttes ved behandling af ansøgninger om råstoändvinding på arealer med anmeldte rettigheder. Retningslinjen har dog ikke betydning for indvindingsmulighederne og for påvirkningen af miljøet. Retningslinje 4 om optimering af det aktive areal, har til hensigt at begrænse det åbne graveareal. Dette skal ske igennem løbende efterbehandling, så arealerne lige så snart det er praktisk muligt efterbehandles. Den løbende efterbehandling skal gennemføres, for at mindske varigheden af den miljøpåvirkning den aktive råstofgravning påvirker landskabet med lokalt. Retningslinjen vurderes at have en positiv påvirkning på miljøet lokalt. 43

263 Bilag 4 - Side -46 af 103 Ressourcebeskyttelse Retningslinje 5 om interesseområder har til hensigt at beskytte interesseområderne, som er medtaget, for at sikre muligheden for en langsigtet planlægning og for at opfylde råstoåovens krav. Da der som udgangspunkt ikke kan ske råstoändvinding i et interesseområde (betragtes som indvinding uden for et graveområde) har retningslinjen ingen indåydelse på miljøet. Retningslinje 6, som omhandler udnyttelse af råstofressourcen har til hensigt at sikre, at råstofferne udnyttes bedst muligt, både over og under grundvandsspejlet såvel som i skel, så den samlede effekt på landskabet reduceres. Retningslinjen skal sikre, at der ikke efterlades udnyttelige råstoffer og at påbegyndte råstofgrave færdigudnyttes, inden gravene efterbehandles til andre formål. Det har den miljømæssige fordel, at arealforbruget til råstoändvinding er mindst muligt og tilgodeser dermed påvirkningen af andre arealinteresser ved, at antallet af råstofgrave holdes på et minimum. På baggrund af bl.a. rapporten Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstoändvinding under grundvandspejl vurderes det, at indvinding under grundvandspejl ikke har en betydelig negativ påvirkning på grundvandskvalitet og kvantitet, hvorfor det vurderes at denne retningslinje på regionalt niveau har en positiv påvirkning på miljøet, da den overordnet set mindsker arealet, der skal bruges til råstoändvinding. Retningslinje 7 om kontinuitet i indvinding har til formål at sikre, at der løbende sker fremdrift i indvindingen, for i videst mulige omfang at begrænse påvirkningen af omgivelserne. Det vurderes at retningslinjen overordnet set vil have en positiv påvirkning på miljøet lokalt. Retningslinje 8 om kvalitetsforbedring af forekomsten har til hensigt at sikre, at der kun importeres materialer til råstofgraven der er nødvendige for opgradering af de stedligt indvundne råstoffer, medmindre der foreligger en kommunal tilladelse til direkte videresalg af tilførte materialer. Da import af råstoffer til en råstofgrav kan forsinke indvindingens fremdrift vurderes det, at retningslinjen kan have en positiv miljøpåvirkning på råstofgrave, som pga. importerede råstoffer, i større eller mindre grad ikke indvinder de stedlige råstoffer. 45

265 Bilag 4 - Side -48 af 103 Efterbehandling Formålet med retningslinje 9 er at sikre, at der sker en koordineret planlægning mellem de involverede myndigheder ved udarbejdelsen af efterbehandlingsplaner og under hensyn til regionens forudsætninger for graveområdet. Efterbehandlingsplanen skal tage højde for de mange arealinteresser, herunder at der ikke forudsættes tilførsel af jord udefra, hvilket er præciseret i retningslinje 11. Retningslinje 10 om søudformning skal sikre, at der ikke vil være fare for færdsel i området omkring råstofsøer efter endt gravning, samtidig med at der i efterbehandlingen af søerne tages højde for, hvordan man kan fremme naturværdierne af de færdige søer. Retningslinje 9, 10 og 11 vurderes at have en positiv miljøpåvirkning lokalt efter endt råsoändvinding. Retningslinje 12 om interrimsveje og lignende har til hensigt at sikre, at der ikke ligger materialer tilbage i råstofgraven efter endt gravning, som kan have en uønsket virkning på miljøet, herunder på grundvandet. Det vurderes derfor at retningslinjen vil have en positiv påvirkning på miljøet lokalt. 47

267 Bilag 4 - Side -50 af 103 Forhold til anden administration Retningslinje 13 omhandler krav til kommunernes planlægning og sikrer, at der tages det fornødne hensyn til råstofplanen. Retningslinjerne har i sig selv ikke nogen negative eller positive miljøkonsekvenser. Retningslinje 14 om biaktiviteter har til hensigt at begrænse at afslutning og efterbehandling af råstofgrave tidsmæssigt udsættes som følge af biaktiviteter i råstofgraven. Det vurderes at retningslinjen har en positiv indvirkning på miljøet lokalt, da en hurtigst mulig afslutning og efterbehandling råstofgravene vurderes at være positiv. 49

269 Bilag 4 - Side -52 af 103 Fokusområder Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstoåoven og udviklingstiltag i den kommende planperiode. De udvalgte fokusområder i Råstofplan 2012 var: Naturhensyn, grundvand, transport og CO 2 samt affald og genanvendelse. I Råstofplan 2016 er der foretaget en opdatering af fokusområderne, således at fokusområderne grundvand, og transport og CO 2 er blevet videreført under samme overskrifter og temaerne opdateret i forhold til indholdet, så dette er tidssvarende. Fokusområdet naturhensyn er blevet opdateret således, at naturhensyn bliver behandlet under overskriften Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Administrationen vurderer, at der indenfor disse områder er et umiddelbart potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstoändvinding, samtidigt med at de understøtter temaet om grøn vækst i ReVUS. Fokusområdet affald og genanvendelse er ligeledes blevet opdateret og behandles under overskriften genanvendelse og cirkulær økonomi. Det er vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen ikke som affald men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Derfor er ordlyden i overskriften og temaet opdateret med udgangspunkt på den vinkel. Fokusområderne i Råstofplan 2016 er således: Grundvand Transport og CO 2 Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling Genanvendelse og cirkulær økonomi 51

271 Bilag 4 - Side -54 af 103 Grundvand Dansk grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning, og staten har derfor, i bestræbelser på at beskytte grundvandet, udpeget områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) over hele landet. Ca. 60 % af Region Hovedstadens areal er udpeget som (OSD) (se ägur 1), og der indvindes årligt omkring 70 mio. m 3 grundvand (Danmarks statistik), hvoraf størsteparten, efter en simpel behandling, anvendes til drikkevand. Det er derfor vigtigt, at råstoändvindingen i regionen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen. Figur 1: Fordelingen af grundvandsinteresseområder i Region Hovedstaden. 53

272 Bilag 4 - Side -55 af 103 Grundvand og råstoändvinding I Region Hovedstaden består de primære grundvandsmagasiner typisk af lag af sand- og grus, samt den øvre del af kalkaåejringerne. Der kan derfor ofte være et sammenfald af interesser mellem grundvandsindvinding og råstoändvindingen. I det følgende beskrives hvilke mulige risici råstoändvinding kan have for grundvandet og hvordan de eventuelle risici kan minimeres. Indvinding af råstoffer kan påvirke grundvandskvaliteten og grundvandskvantiteten. Påvirkningerne er nødvendigvis ikke ensidigt negative. Arealerne der inddrages til råstoändvinding, er i Region Hovedstaden typisk landbrugsarealer. Ved intensivt landbrug anvendes der generelt pesticider, herbicider og gødning, som alle kan påvirke grundvandskvaliteten. Ved inddragelse af arealet til råstoändvinding vil tilførsel af disse stoffer ophøre. Det er derfor vigtigt, at se på den samlede påvirkning før, under og efter råstoändvinding for at vurdere de grundvandsrisici, der måtte være forbundet med indvinding af sand og grus. Omfanget og typen af grundvandsrisiko ved råstoändvinding er forskellig alt efter om der indvindes sand og grus over eller under grundvandspejlet. Risikoen vil også afhænge af hvordan arealet efterbehandles og arealets fremtidige anvendelse. Når regionen udpeger nye graveområder undgåes områder som er udlagt som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), da disse områder vurderes at være ekstra sårbare for en eventuel forurening. BNBO indgår også i vurderingen af nye råstoändvindingstilladelser i gamle graveområder, når risikoen for grundvandet skal vurderes. Regionen vægter hensynet til grundvandet højt, når der udarbejdes råstoändvindingstilladelser. Råstoändvinding over grundvandsspejlet Indvinding over grundvandsspejlet vil medføre, at vegetationen og en del af jordlagene fjernes. Dette kan bevirke en mindre fordampning fra arealet, samt en kortere opholdstid i jorden for nedbøren, inden den når grundvandet. Tilsammen kan det bevirke, at der derved sker en øget grundvandsdannelse. Studier har vist, at stigningen i grundvandsdannelse kan udgøre 10 % - 20 % i forhold til et tilsvarende areal uden råstoändvinding (Effect of gravel extraction on groundwater, 1994). Omfanget af råstofgravenes areal er imidlertid forholdsvis begrænset, og en mindre lokal stigning i grundvandsdannelsen har derfor ingen praktisk betydning på det regionale niveau. Ved råstoändvinding i Region Hovedstaden fjernes typisk et muldlag og en vis mængde overjord inden råstofforekomsten kan indvindes. Muldlaget har et højt indhold af organisk materiale og levende organismer og det er i dette lag, at det største nedbrydningspotentiale ändes for miljøfremmede stoffer. FOCUS (Forum for the coordination of pesticide fate models and their use, EU) anbefaler, at der kun regnes med nedbrydning af miljøfremmede stoffer i den øverste meter 54

273 Bilag 4 - Side -56 af 103 af jordlagene, og at nedbrydningshastigheden aftager hurtigt fra 0,3 m til 1,0 m under terrænet. Når overjorden fjernes vil grundvandet derfor være sårbart overfor pesticider og lignende miljøfremmede stoffer. Tilsvarende er det i de øverste metre, at reduktion af andre grundvandsbelastende stoffer så som nitrat sker. Organisk stof spiller en betydelig rolle i reduktionen af nitrat. At de øverste jordlag fjernes i forbindelse med råstoändvinding er dog af mindre betydning, da den væsentligste kilde til påvirkning af grundvandskvaliteten fra landbruget ophører samtidig med, at råstoändvinding påbegyndes (Miljøministeriet, 1992). Uden de øverste jordlag kan den inältrerende nedbør ændre grundvandets syre/base-forhold, ligesom grundvandet kan blive mere iltrigt. Såfremt der er pyritholdige jordlag tilstede, kan der ved iltning af pyrit (pyrit-oxidation) blive frigivet bl.a. sulfat og nikkel med efterfølgende påvirkning af grundvandet. Det øverste grundvand er imidlertid næsten altid iltholdigt og i Region Hovedstaden ventes denne påvirkning derfor at være meget begrænset. I de tilfælde hvor råstofgraven efterbehandles til landbrugsformål, vil muldlaget blive genudlagt og en stor del af nedbrydningspotentialet i forhold til miljøfremmede stoffer blive genetableret. En del af det beskyttende dæklag over grundvandsmagasinet er imidlertid fjernet, hvilket betyder, at tilbageholdelsestiden for miljøfremmede stoffer er nedsat. Regionen tinglyser derfor vilkår i efterbehandlingsplanen om, at såfremt der efterbehandles til landbrug, skal landbruget drives ekstensivt og uden brug af sprøjtemidler. Regionen forudsætter tillige, at det sikres, at drænvand fra tilstødende arealer og marker bliver ledt bort fra gravearealet, således at den efterfølgende påvirkning af grundvandskvaliteten fra disse kilder er minimal. Råstoändvinding under grundvandsspejlet Ved råstoändvinding under grundvandsspejlet fjernes dæklaget over grundvandsmagasinet helt og derved magasinets naturlige beskyttelse. Imidlertid vil de åeste potentielle kilder til grundvandsforurening, som f.eks. pesticider og gødning fra landbruget ikke længere være til stede. Blotlægningen af grundvandet vil resultere i en øget fordampning fra søen. Størrelsesordenen af fordampningen er ikke kendt, men er vurderet til at udgøre ca. 90 % af nedbøren dvs. at grundvandsdannelsen mindskes lokalt (Miljøstyrelsen, 2000). Råstoändvinding under grundvandsspejlet kan medføre en kvantitativ påvirkning af grundvandet, men påvirkningen vil være meget lille og vurderes derfor ikke at være væsentlig (Råstoändvindings kvantitative påvirkning af grundvand, 2011). Når der fjernes overjord og grundvandet blotlægges, tilføjes der atmosfærisk ilt til både grundvandet og til de råstofforekomster der indvindes. Ilt vil også blive transporteret til de jordlag, 55

274 Bilag 4 - Side -57 af 103 der er blevet påvirket af en eventuel grundvandssænkning. Tilførsel af atmosfærisk ilt vil påvirke den kemiske sammensætning af grundvandet og af de sedimenter ved grusgravssøen, der ikke længere er dækket af grundvand (Miljøministeriet, 1980). Iltning af mineralet pyrit, kan f.eks. føre til dannelse af okker i råstofsøen eller i tilstødende vandløb. Region Hovedstaden gennemførte sammen med Region Midt i 2014 en undersøgelse af konsekvenserne for grundvandskvaliteten ved råstoändvinding under grundvandsspejlet (LINK) På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at råstofgravning under grundvandet på de undersøgte lokaliteter ikke giver anledning til forurening med oliestoffer i grundvandet eller til saltvandsoptrængning. Der er påvist pyritoxidation på én lokalitet af de seks undersøgte som dog forsvinder hurtigt efter afslutning af gravning og grusvask. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det bl.a., at pyritoxidation er et relevant opmærksomhedspunkt ved råstoändvinding under grundvand på okkerpotentielle lokaliteter. På lokaliteter, som ikke er okkerpotentielle, vurderes der ikke at være behov for særlige tiltag i forhold til at minimere pyritoxidation. Endeligt konkluderes det, at råstoändvinding på de undersøgte lokaliteter ikke medfører transport af pesticidholdigt overåadevand til grundvandet eller i øvrigt medfører en forøget belastning af grundvandet med pesticider. Forholdsregler ved råstoändvinding under grundvandsspejlet både under og efter råstoändvinding Som udgangspunkt skal råstoändvinding under grundvandsspejl foregå uden bortpumpning af vand, for at minimere den midlertidige sænkning af grundvandsspejlet, som råstoändvindingen under grundvandsspejl medfører. Efter endt råstoändvinding er det, på grund af risikoen for forurening af grundvandet, som udgangspunkt ikke muligt at tilføre jord til råstofgrave til efterbehandlingen af arealet (Jordforureningslovens 52). Råstofsøer skal derfor efterbehandles til natur- eller rekreative formål, hvor søen vil indgå som en naturlig del af det efterbehandlede areal, som vurderes uproblematisk i forhold til grundvandsbeskyttelsen. For at kunne fastsætte nødvendige vilkår i forhold til grundvandsbeskyttelse ifm. råstoändvindingstilladelse, skal grundvandsforholdene og grundvandsstanden være kendt inden en råstoftilladelse gives. Fokus på grundvand Region Hovedstaden ønsker i den kommende planperiode fortsat at fokusere på eventuelle konsekvenser for miljøet ved råstoändvinding under grundvandsspejlet. Regionen har tidligere fået undersøgt Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstoändvinding under grundvandsspejl [LINK], og i denne planperiode er der sat yderligere fokus på vandkvaliteten og 56

275 Bilag 4 - Side -58 af 103 tilstanden af eksisterende råstofsøer. Region Hovedstaden har derfor i 2015 indgået et samarbejde med Århus Universitet, Region Syd og Region Midtjylland om et projekt, der skal undersøge tilstanden i de søer, som dannes i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. Dette projekt afsluttes i foråret Et andet grundvandsrelevant fokusområde, som Region Hovedstaden ønsker at belyse nærmere i den kommende planperiode, omhandler de miljømæssige risici der kan være forbundet med biaktiviteter i råstofgravene. Kommunerne, regulerer de pågældende biaktiviteter, men for at sikre, at der tages de nødvendige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet mod potentielle risici, ønsker Region Hovedstaden som råstofmyndighed, at vidensgrundlaget for de miljømæssige konsekvenser for placering af aktiviteter som f.eks. harpning af muld og nedknusning af beton og tegl i råstofgravene tæt på grundvandsspejlet, bliver bedre belyst. Regionen vil arbejde for at vidensgrundlaget øges i tæt samarbejde med kommunerne. Indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet betyder en bedre og mere ressourceøkonomisk udnyttelse af råstofressourcen og reducerer samtidigt behovet for udpegning af nye graveområder. Region Hovedstaden anbefaler ud fra foreliggende viden forsat råstoändvinding over såvel som under grundvandsspejlet, men mangler pt. viden vedr. biaktiviteternes konsekvenser for grundvandet. 57

276 Bilag 4 - Side -59 af 103 Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling Der er ikke mange kvadratkilomenter ud af Danmarks ca km 2, der ikke er udnyttet. Der er behov for, at landskabet skal kunne producere fødevarer, træ, geologiskeråstoffer, give os steder at bo,skabe fritidsmuligheder, oplevelser osv. Presset på det begrænsede areal er voksende, og i de seneste år er der opstået nye arealbehov dels til arealer for bæredygtig energiproduktion dels til klimatilpasningstiltag. Region Hovedstaden har som resten af Danmark derfor en opgave med hensyn til fremadrettet at foretage arealplanlægning med blik for de meget forskellige arealinteresser, der er på spil i regionen. Der er særligt i Region Hovedstaden et stigende pres på en begrænset arealressource til eksempelvis infrastruktur, mere natur, skovrejsning, klimatiltag, råstoändvinding, byudvikling og meget andet grundet den stigende befolkningsudvikling. Region Hovedstaden er kendetegnet ved store byområder samt traäk- og forsyningsanlæg, der strækker sig i en 5-ängret vifte fra København og udad (udpeget i Fingerplan 1947[1], og aktuelt i varetaget i Fingerplan 2013[2]) og som adskilles af grønne kiler mellem byängrene, der friholdes for bymæssig bebyggelse. De grønne kiler mellem byängrene udgøres af en mosaik af landbrugsarealer, naturområder (sø, eng, overdrev og skov) og rekreative områder. Hovedparten af byvæksten i hovedstadsområdet, der er sket siden 1990, er sket som randbebyggelse til de eksisterende byområder og ligger derfor inden for rammerne af Fingerplanen (Skov og Landskab, 137/2011). I de senere år er væksten i arealforbruget til byformål dog faldet ( ) idet hovedparten af nybyggeriet (ca. 80 %) er blevet opført på allerede bebyggede arealer (Arler, F. et al, 2015 [3]). Den massive byudvikling, der er sket i regionen igennem det seneste århundrede, har medført en tilbagegang af ubebyggede arealer herunder landbrugsarealer og naturområder. Naturområderne er reduceret både i areal og i kvalitet. Samtidigt er befolkningens muligheder for oplevelse af natur og landskab blevet reduceret. I perioden 1990 til 2000 er det opgjort, at de samlede naturarealers omfang har været omtrent status quo (Skov og Landskab, 137/2011). Tallene dækker dog over, at udbygningen af nye store rekreative anlæg som Amager Strandpark og Peberholm indgår i opgørelsen over naturområder, mens udbygningen af København mod vest i form af bebyggelse og vejanlæg har betydet inddragelse af eksisterende naturarealer og landbrugsjord med mindre beskyttede naturarealer. 58

277 Bilag 4 - Side -60 af 103 I kommuneplanerne er der udpeget en række forskellige arealer med beskyttelsesinteresser, herunder økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesområder, lavbundsarealer, kulturelle landskabsværdier, bevaringsværdige landskaber og lignende. Herudover er der udlæg til nye byudviklingsområder, skovrejsning, store husdyrbrug, særligt værdifulde landbrugsområder og lignende arealreserveringer. Desuden er åere af regionens værdifulde naturområder beskyttet ved international lovgivning og regler, ligesom der ändes et stort antal naturområder beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr af 28/09/2016). Råstoändvinding i samspil med øvrige arealinteresser Det er på baggrund af ovenstående således nødvendigt, at der, i forbindelse med udarbejdelse af råstofplanen og andre planer for arealbenyttelsen i kommunalt og regionalt regi, sikres et tværgående syn på planlægningen. En af løsningerne kunne være en dynamisk og skiftende arealudnyttelse, således at det samme areal benyttes til åere forskellige formål samtidig eller successivt. Tidligere blev udgravede råstofgrave ofte fyldt op med jord med henblik på, at gravene skulle tilbageføres til landbrugsjord, når råstoändvindingen var afsluttet. Denne praksis er dog forbundet med en potentiel forureningsrisiko for grundvandet, hvorfor der i 1998 blev indført et generelt forbud (aktuelt varetaget i jordforureningslovens 52) mod deponering af jord i tidligere råstofgrave. Dette har medført, at der i Region Hovedstaden er større fokus på, at råstofgrave efter afsluttet råstoändvinding skal overgå til f.eks. natur- og rekreative arealer, ekstensivt landbrug eller anden anvendelse, som vurderes uproblematisk i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Det er derfor vigtigt for regionen, at holde fokus på, at de arealer, hvor der skal foretages råstoändvinding betragtes som en arealressource og, ikke opfattes som udtjente eller industrialiserede, da dette kan medføre en uhensigtsmæssig etablering af biaktiviteter i råstofgravene i perioden, hvor der foretages råstoändvinding, med uheldige konsekvenser for mulighederne planlægningen for arealet efter endt råstofgravning. Regionen vurderer, at det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at råstoändvindingen foregår over en periode, men at arealet efterfølgende skal have en helt ny samfundsværdi. Regionen vil fortsat arbejde for at sikre, at arealer, der har været anvendt til råstoändvinding, efter endt råstofgravning får ny samfundsværdi, i overensstemmelse med målsætningerne formuleret i den Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS). Her er det vigtigt med stor fokus på samarbejdet mellem regionen og de relevante myndigheder, særligt kommunerne, der er myndighed på en stor del af miljølovgivningen, landzoneadministrationen og den øvrige 59

278 Bilag 4 - Side -61 af 103 arealplanlægning. Arbejdet vil samtidigt skulle afstemmes med de enkelte lodsejeres ønsker og forventninger til den fremtidige arealanvendelse i de konkrete råstofgrave. Region Hovedstaden vil på baggrund af ovenstående problemstillinger sætte fokus på, at forskellige arealinteresser bliver vurderet, og at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige interesser. Som udgangspunkt vil regionen fokusere på tre emner: byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer at, der indenfor disse områder er et umiddelbart potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstoändvinding, samtidigt med at de understøtter temaet om grøn vækst i ReVUS, idet der er tale om tiltag, der vil sikre en højere grad af ressourceeffektivitet og at råstofgrave efter endt råstoändvinding udvikles til at få ny samfundsværdi. Råstoändvinding og byudvikling Der vil være tilfælde, hvor tilsyneladende modstridende interesser som udlæg af arealer til hhv. råstoändvinding og byudvikling ved tværgående planlægning faktisk kan blive til fordele. Region Hovedstaden vil i den kommende planperiode undersøge muligheden for, at der forud for byudvikling kan gives tilladelse til indvinding af en eventuel råstofressource forud for selve byudviklingen, hvis det kan passe sammen med kommunens planlægning. Desuden vil regionen undersøge mulighederne for udlæg af graveområder, der hvor der er udlagt arealer til byudvikling på længere sigt. I begge tilfælde vil der skulle udarbejdes konkrete retningslinjer, der sikrer, at råstoändvindingen sker på en måde og med en hastighed, der underbygger en kommende byudvikling uden at forsinke denne. Dette vil have indåydelse på, hvor dybt man eventuelt vil kunne grave, der vil være særlig fokus på hvilke muligheder, der er for at etablere biaktiviteter i forbindelse med råstofgraven og der vil stilles særlige krav til efterbehandlingen af de udgravede arealer. Hvis der kan åbnes for disse muligheder, vil det dels betyde en optimeret udnyttelse af regionens begrænsede råstofressource, da man på denne måde kan integrere de lokalt fundne råstoffer i bygge- og anlægsarbejdet forbundet direkte med det konkrete byudviklingsprojekt eller gøre dem tilgængelig til bygge- og anlægsarbejder andre steder i regionen. Men det vil også betyde, at der er mulighed for skabelse af et spændende landskabeligt samspil med ny bebyggelse, ligesom det vil give mulighed for at skabe rekreative arealer med høj naturværdi på bynære arealer, som beskrevet nedenfor. Regionen vil desuden arbejde for, at de råstoffer, der foreändes i forbindelse med grave- og anlægsarbejde, der foretages udenfor rammerne af råstoåovgivningen, udnyttes i så høj grad som 60

279 Bilag 4 - Side -62 af 103 muligt jfr. afsnit 7.3 i vejledning om administration af råstoåoven (Naturstyrelsen, september 2012). Råstoändvinding og skovrejsning/skovområder Områder til skovrejsning udpeges af kommunerne i kommuneplanerne med henblik på at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fjernelse af kvælstof, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt for at øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byområderne. I råstoåoven og planloven er det fastlagt, at kommuneplanernes arealudlæg ikke må stride imod en råstofplan og at kommunerne er bundet af råstofplanen i deres planlægning. Dette er hidtil blevet tolket på en måde, der betyder, at arealudpegninger til hhv. råstoändvinding og skovrejsning i praksis er uforenelige arealinteresser. Det har bl.a. betydet, at råstofplanernes råstofgraveområder i kommuneplanerne ofte er blevet udpeget som arealer, hvor skovrejsning er uønsket eller som neutralområder. Ofte er hensigten med udpegning til skovrejsningsområde grundvandsinteresser. Her vil tilplantning med skov betyde, at arealet ikke bliver benyttet til intensiv landbrugsdrift med deraf følgende risiko for nedsivning af nitrat og sprøjtemidler til grundvandet. I forbindelse med tilladelser til råstoändvinding stilles der vilkår, der skal sikre, at der ikke ved denne aktivitet er risiko for forurening af grundvandet såvel under som efter endt drift. Derfor er de interesser der som udgangspunkt, skal sikres ved udlæg af arealer til skovrejsning af hensyn til grundvandet, således allerede tilgodeset i forbindelse med reguleringen af en evt. råstoändvindingsaktivitet. En udpegning til råstofgraveområde af et areal, der af kommunen ønskes udlagt til skovrejsning kan, som det er nu, medføre, at området enten ikke kan udpeges til skovrejsning eller at skovrejsning forsinkes. Region Hovedstaden vil undersøge muligheden for, gennem fastlæggelse af forudsætninger i forbindelse med konkrete arealudpegninger, at sikre at der kan foretages indvinding af en given råstofressource forud for skovrejsning på arealet. Dette vil kræve, at der kan formuleres forudsætninger for udpegningen, hvorefter råstoändvindingen i det respektive graveområde for eksempel alene kan foregå over grundvandsspejl, og at indvindingen skal ske indenfor en given tidshorisont i forhold til den planlagte skovrejsning. Regionen vil i samarbejde med kommunerne udforske disse muligheder. Det kan her nævnes, at Frederikshavn Kommune i deres kommuneplan 2015 har udpeget områder, hvor ny skov er ønsket efter endt råstoändvinding. Her beskrives det i deres miljøvurdering for temaet skovrejsning, at det er en ny strategi for udpegninger, der foretages med henblik på at sikre grundvandsressourcen efter endt 61

280 Bilag 4 - Side -63 af 103 råstoändvinding i nitratfølsomme indvindingsoplande. Råstoändvinding og nye naturområder/rekreative arealer Naturområderne i Region Hovedstaden knytter sig i høj grad til det åbne land og skovene, hvorfor andelen af naturområder er større i områderne nord og vest for hovedstaden. Det er også i disse områder, at der er mulighed for at indvinde grus, hvilket kan medføre interessekonåikter mellem råstoändvinding og naturhensyn. Råstoändvindingen vil i visse områder således medføre ændringer i eller decideret bortgravning af naturområder, men råstofgrave rummer også gode muligheder for at arealer bliver omdannet til naturområder med tilsvarende eller større naturværdi og biodiversitet end inden, der blev indvundet råstoffer. I åere undersøgelser er råstofgrave blevet fremhævet som hotspots for biodiversitet, særligt for arter knyttet til åbne, sandede levesteder med sparsom vegetation (Hansen, D.D. et al 2008 [5]). Naturhistorisk Museum i Aarhus har i 2009 undersøgt en række grusgrave på Djursland og fundet, at råstofgravene indeholder en varieret og sjælden åora og fauna (Olsen, K. et al., 2011[6]). Den primære årsag til dette vurderes at være grusgravenes lave indhold af næringsstoffer, samt at sand, grus og sten, der opvarmes, udgør gode levesteder for især krybdyr. Desuden giver lavvandede vandhuller med rent vand gode levevilkår for forskellige dyr som eksempelvis insekter og padder. Endeligt bevirker det forhold, at der i råstofgravene konstant blottes ny jomfruelig jord, at pionerplanter kan få rodfæste uden konkurrence fra vildtvoksende græsser (Olsen, K. et al., 2011). Region Hovedstaden har i samarbejde med Region Midtjylland i 2014 foretaget undersøgelser af eventuelle konsekvenser på grundvandskvaliteten af råstoändvinding under grundvandsspejlet, med henblik på at opnå bedre udnyttelse af råstofressourcen ved øget indvinding under grundvand. Undersøgelserne viste, at man ved indvinding grundvand på visse lokaliteter skal være opmærksom på evt. pyritoxidation, men at råstoändvinding under grundvandsspejl som hovedregel kan ske uden øget risiko for grundvandsforurening. Som en forlængelse heraf har Region Hovedstaden i 2015 i samarbejde med Århus Universitet, Region Syd og Region Midtjylland indledt et samarbejde om et projekt, der skal undersøge tilstanden i de søer som dannes som i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvand. Formålet med projektet er at beskrive den natur-vandkvalitetsmæssige værdi af råstofgravesøer. Tanken er at afdække, hvorvidt en arealmæssigt optimeret råstoändvinding ved øget indvinding under grundvandsspejlet kan øge udnyttelse af råstofressourcen, og samtidig efterfølgende skabe nogle åere næringsfattige søer i Danmark af natur- og miljømæssig høj værdi, herunder øget biodiversitet. På baggrund af undersøgelsen forventer Region Hovedstaden, at opnå en bedre 62

281 Bilag 4 - Side -64 af 103 forståelse for, hvordan råstoändvinding og efterbehandlingen i søerne kan gribes an til sikring af den bedste naturværdien i søerne. Region Hovedstaden vil på baggrund af ovenstående i samspil med kommuner, grundejere og råstoändvindere arbejde på at sikre, at råstoändvinding og efterbehandlingen både over og under grundvand planlægges og udføres således, at naturværdien i råstofgravene under og efter endt indvinding fremmes. 0-alternativ I råstofplanens afsnit om indvinding og forsyning gøres der rede for restressourcen af dels sand, grus og sten og dels af ler i regionen. Heraf fremgår det, at Region hovedstaden i stigende grad er afhængig af tilførsel af råstoffer dels fra havet og dels fra Region Sjælland. De 1304 ha graveområder, som er udpeget i Region Hovedstadens Råstofplan 2016, udgør ca. 0,5 % af Region Hovedstadens samlede areal. Samtidig har Region Hovedstaden landets højeste befolkningstæthed på 842 indbyggere pr. km 2, hvilket understreger de udfordringer, der er forbundet med at ände tilgængelige arealer til råstoändvinding. 0-alternativet i denne sammenhæng vil være at fortsætte råstofplanlægning indenfor de samme rammer som hidtil, hvor ovenstående (og muligvis andre) arealreservationer ikke kan indgå i udpegningerne uanset den mulige råstofressource, der er til stede indenfor disse arealudpegninger. Dette vil betyde, at regionen indenfor en årrække vil komme i den situation, at regionen ikke kan opfylde statens krav om, at der skal udlægges graveområder, der indeholder råstoffer til et forbrug på 12 år. [1] Fingerplan 1947 skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn, Egnsplankontoret 1947 [2] Fingerplan 2013 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2013 [3] Udvikling af blå og grønne områder over tid samt analyse af tingængeligheden, Det biovidenskabelige fakultet kbh. Universitet [4] Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark, Fonden Teknologirådet, August 2015 [5] Gravhøje og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i 63

282 Bilag 4 - Side -65 af 103 Nationalpark Mols Bjerge, Morten D.D. Hansen et al. Kulturarvsstyrelsen [6] Olsen, Kent og Hansen, Morten D.D. Råstofgrave er refugier med stor biodiversitet. Poster Biodiversitetsymposiet

283 Bilag 4 - Side -66 af 103 Genanvendelse og cirkulær økonomi Der er et stigende behov for råstoffer i Region Hovedstaden og i Danmark som helhed. Væksten i samfundet hænger tæt sammen med udbygning af infrastruktur samt udvikling af eksisterende og nye attraktive bolig- og erhvervsområder. I rapporten Fremskrivning af råstofforbruget for ses det estimerede råstofforbrug for perioden fordelt på regioner (1). I ägur 1 ses resultaterne af fremskrivningen. Det ses, at kurven er jævnt stigende fra starten af perioden til den i slutningen af perioden når et niveau svarende til før änanskrisen i Den model, der ligger til grund for estimatet, er udarbejdet på baggrund af estimerede beskæftigelsestal for bygge- og anlægssektoren, der har den bedste historiske korrelation med råstofforbruget. Denne parameter har samtidig en relativt snæver sammenhæng med den økonomiske vækst i samfundet. Figur 1. Estimat af udviklingen i råstofforbruget fordelt på regionerne. Kilde: Fremskrivning af råstofforbruget for De sand-, grus- og lermaterialer, der indvindes i forbindelse med råstoändvinding, er naturligt dannede og ikke-fornybare materialer. Bæredygtighedsprincippet tilsiger, at ressourcer bør anvendes uden at forringe livsvilkårene for kommende generationer, hvorfor ikke-fornybare råstoffer kun bør indvindes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en ønskelig samfundsudvikling og i det omfang, at der ud fra en samlet betragtning ikke ändes egnede og 65

284 Bilag 4 - Side -67 af 103 eventuelt fornybare erstatningsprodukter. Med baggrund i ønsket om øget bæredygtighed er der i Region Hovedstaden en målsætning om, at reducere forbruget af primære råstoffer ved at fremme principperne for cirkulær økonomi og ressourceoptimering. Regionen Hovedstaden har ikke direkte indåydelse på den mængde råstoffer, som forbruges og kan ikke opstille regler og procedurer for brugen af genbrugsmaterialer som erstatning for råstoffer. Regionen kan dog arbejde for etablering og udbredelse af viden på området og understøtte projekter til udarbejdelse af nye arbejdsformer og procedurer. En god indikator for indfasningen af cirkulær økonomi og ressourceoptimering på råstofområdet ville være forholdet mellem økonomisk vækst og det samtidige råstofforbrug. Såfremt, der kan ske en gradvis afkobling mellem den økonomiske vækst og ressourceudnyttelsen vil det være tegn på, at den cirkulære økonomi og ressourceoptimeringen er under udvikling. Figur 2. Relativ og absolut afkobling af ressourceforbrug fra den økonomiske vækst, kilde EEA. Cirkulær økonomi Cirkulær økonomi står højt på den politiske dagsorden både i EU og nationalt i Danmark og således også i Region Hovedstaden. Cirkulær økonomi ses som et redskab, der kan medvirke til at løse såvel globale som regionale miljømæssige og økonomiske udfordringer. I den cirkulære økonomi lægges der vægt på, at al kapital, herunder naturkapital i form af f.eks. 66

285 Bilag 4 - Side -68 af 103 råstoffer som sand, sten og grus udnyttes på en sådan måde, at de kan genbruges/genanvendes (se faktaboks). Dermed fastholdes materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højst mulige værdi i længst mulig tid. Ellen MacArthur Foundation har vurderet potentialet for cirkulær økonomi i Danmark og fundet, at der i 2035 bl.a. kan opnås yderligere job, 3 7 % reduktion i Danmarks CO 2 -aftryk samt 5 50 % reduktion i forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer. Byggesektoren vurderes at være blandt de 10 sektorer med størst potentiale for reduktion. I byggesektoren genanvendes 87 % af bygge- og nedrivningsaffaldet og mindre end 1 % genbruges (se faktaboks). Potentialet i sektoren kan realiseres gennem nye forretningsmodeller og øget genbrug og genanvendelse svarende til en værdi på mio. EUR pr. år i 2035 (2). Faktaboks: Genbrug og genanvendelse Genbrug: Det samme produktion/materiale anvendes i samme udformning og til sammenligneligt formål mere end en gang. Eks. har Region Hovedstaden fuldt et projekt, hvor hele mursten blev indsamlet og genbrugt til opførelse af nyt byggeri, uden videre forarbejdning. Genanvendelse: Materialerne fra et produkt anvendes til at fremstille et nyt. Eks. Nedknust beton kan benyttes til at fremstille til at genbrugsstabil, som er et billigere men ligeså anvendeligt produkt som stabilgrus fremstillet af jomfruelige råstoffer. Ressourceoptimering Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er det samlede danske ressourceforbrug pr. indbygger opgjort til 19,4 tons pr. indbygger (2015), hvilket er betydeligt over gennemsnittet i EU, som er 13,2 tons pr. indbygger. En væsentlig del af dette ressourceforbrug udgøres af primære råstoffer som sand, grus og sten. Region Hovedstaden har for perioden inkl. opgjort det gennemsnitlige forbrug af primære råstoffer i regionen til ca. 6,3 tons pr. indbygger, hvilket svarer til ca. 1/3 af det samlede, årlige ressourceforbrug pr. indbygger i Danmark. 20 % af den forbrugte ressource indvindes i Region Hovedstaden. Udnyttelsen af naturlige råstoffer i Danmark skal ske i tråd med strategier og regulering på nationalt og EU-niveau. I EU sigtes der på, at økonomisk vækst skal ske uden modsvarende vækst i ressourceforbrug og affaldsproduktion, hvilket bl.a. skal realiseres gennem øget ressourceeffektivitet og innovation, der kan sikre øget genbrug, (Europa-Kommissionen, 2011, 67

286 Bilag 4 - Side -69 af 103 European Commission, 2002). Øget ressourceeffektivitet og genbrug/genanvendelse af affaldsprodukter som erstatning for primære råstoffer falder ind under ovenstående målsætninger. I Region Hovedstadens Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi er der i overensstemmelse med disse målsætninger formuleret visioner og værdier, som skal bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling for mennesker og miljø, herunder også øget ressourceeffektivitet og genbrug/genanvendelse. Genanvendelse af affald, især fra bygge- og anlægsbranchen som sekundære råstoffer har potentiale til at erstatte sand og grus. Affaldet vil skabe større samfundsværdi ved at blive genanvendt end ved at blive deponeret eller destrueret. Erstatning af primære råstoffer gennem brug af f.eks. genanvendte affalds- og restprodukter forventes at kunne bidrage til øget ressourceeffektivitet og øget bæredygtighed i råstofsektoren. Ved øget genbrug af affalds- og restprodukter som sekundære råstoffer, vil der kunne opnås en øget ressourceeffektivitet samtidig med, at behovet for deponeringskapacitet og for arealer til indvinding af primære råstoffer som sand og grus reduceres. Overskudsjord Overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter har potentiale til at være en værdifuld ressource, der med nye anvendelsesmuligheder kan bidrage til at reducere forbruget af primære råstoffer og skabe merværdi for samfundet. I dag anvendes meget overskudsjord til f.eks. støjvolde og landskabsmodellering og bidrager derved ikke til merværdi for samfundet. Region Hovedstaden støtter Bygherreforeningens projekt Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Projektets mål er bl.a. at komme med anbefalinger til regelændringer, udvikle metoder til reduktion eller genanvendelse af overskudjord samt teknikker til forædling af overskudsjord. Projektet vil igennem cases demonstrere, hvordan jord kan genanvendes og dermed blive til en ressource frem for et overskudsprodukt. Region Hovedstaden har gennemført et forprojekt, som viste, at overskudsjord kan tænkes som en ressource ud fra følgende værdier: 68

287 Bilag 4 - Side -70 af 103 Overskudsjord er en værdifuld ressource dvs. en råvare fremfor et restprodukt Overskudsjord er et lokalt produkt som håndteres bedst lokalt, mens åytning er kostbar og miljøbelastende Ny viden og teknologi er nødvendig det giver mindre mængder jord og transport samt reducerer behovet for primære råstoffer Projektet om overskudsjord udspringer af den Regionale Udviklingsplan og et udviklingsprojekt, som blev igangsat med støtte af regionsrådet i Region Hovedstaden. Overskudsjord kan bidrage til øget ressourceeffektivitet Kommunerne og Region Hovedstaden har en fælles interesse i at begrænse mængden af overskudsjord fra anlægsprojekter m.v. i hele regionen. Kommunerne er udfordrede i forhold afsætning af til de op imod 10 mio. tons overskudsjord, som årligt produceres i regionen. Ofte anvises jorden til f.eks. støjvolde, landskabsmodellering, landvinding og deponering i gamle grusgrave, men disse løsninger bidrager hverken til øget ressourceeffektivitet, bæredygtighed, øget samfundsværdi eller til at reducere forbruget af råstoffer. Region Hovedstaden er på sin side myndighed i forhold til deponering af overskudsjord i råstofgrave, og det er velkendt, at dette kan være forbundet med miljøproblemer i form af forurening. Endvidere er regionen som myndighed på råstofområdet udfordret af, at efterspørgslen på råstoffer overstiger den mængde, der indvindes i regionen, og at der pga. mangel årligt importeres ca. 3 mio. m 3 råstoffer fra andre dele af Sjælland. Kalkstabiliseret moræneler er et eksempel på, hvordan overskudsjord kan anvendes som erstatning for råstoffer. Ved at anvende kalkstabiliseret moræneler til vejbyggeri i stedet for grus er der et reduceret behov for grus, som er en knap ressource i Region Hovedstaden, og samtidig kan mængden af overskudsjord reduceres, hvilket giver en reduktion i lastbiltransporter og yderligere økonomiske besparelser (Vejdirektoratet, juli 2012). Store mængder overskudsjord anvendes i dag til formål som medfører, at kvaliteten af jorden forringes. Da overskudsjord er en ikke-fornybar ressource, bør jorden så vidt muligt anvendes til formål, som ikke medfører forringelse af jordens kvalitet. I den udstrækning, at overskudsjord kan substituere/erstatte primære råstoffer, vil behovet for indvinding og transport af råstoffer mindskes, og samtidig øges ressourceeffektiviteten og bæredygtigheden. Region Hovedstaden har via et program om overskudsjord givet støtte til udvikling og afprøvning af ideer og teknologier, som forventes at være anvendelige både i forbindelse med Region Hovedstadens egne anlægsprojekter og i regionen som helhed. Inden for programmets rammer har Region Hovedstaden afsøgt mulighederne for at nedbringe produktionen af overskudsjord og 69

288 Bilag 4 - Side -71 af 103 for at undgå, at overskudsjord anvendes til formål, som forringer kvaliteten. Vejen til øget genanvendelse Råstoåovens formål er bl.a. at sikre, at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet ( 1, stk. 4) således, at materialer med høj kvalitet ikke anvendes i situationer, hvor materialer af lavere kvalitet er tilstrækkeligt. Tilsvarende er det lovens formål at sikre, at primære råstoffer som f.eks. sand og grus så vidt muligt erstattes af affaldsprodukter ( 1 stk. 5). Råstoåovens 4 rummer mulighed for, at der kan fastsættes regler for mængde og kvalitet af råstoffer, som må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, herunder også anvendelse af erstatningsprodukter. Denne bestemmelse i loven er endnu ikke udnyttet. Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde en ressourceeffektiviseringsstrategi, der bl.a. har til hensigt at beskrive, hvordan produktion i Danmark optimeres. Genanvendelse og anvendelse af materialer i forhold til deres kvalitet ventes at blive et centralt emne i denne strategi. Den konkrete situation i Region Hovedstaden omkring produktion og genbrug af affald, herunder overskudsjord, er væsentlig i relation til regionens ønske om at skabe en balanceret udvikling for mennesker og miljø gennem en effektiv bæredygtighedsindsats. Regionen forventer, at Miljøstyrelsens effektiviseringsstrategi vil være med til at støtte denne indsats. 1 // Fremskrivning af råstofforbruget for Danske Regioner // Potential for Denmark as a circular economy. A case study from: Delivering the circular economy a toolkit for policy makers. Ellen MacArthur Foundation

289 Bilag 4 - Side -72 af 103 Transport og CO2 Region Hovedstaden vedtog i 2012 en klimastrategi hvor visionen er at hele hovedstadsregionen gennem stærke samarbejder på tværs af offentlige parter, private virksomheder og videns institutioner skal blive den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark. Region og kommuner og har aftalt, at klimatilpasning er ét af 10 fælles fyrtårnsprojekter. Region, kommuner og forsyningsselskaber har med projektet Energi på Tværs udviklet en fælles vision og besluttet en række indsatsområder, der bl.a. skal føre til at hovedstadsregionens transportsektor er fossilfri i Råstoffer transporteres med lastbil over store afstande og bidrager derfor med udledning af CO 2. Regionen har ikke indåydelse på hvor råstoffer hentes og anvendes samt hvor langt råstofferne transporteres. Det er udelukkende markedskræfter samt bygherrer og entreprenører, som beslutter, hvorfra råstoffer til et givent bygge- og anlægsprojekt købes. For at belyse konsekvenserne af transporten af råstoffer har regionen valgt at beregne og vise hvilken betydning transporten af råstoffer har for udledningen af CO 2. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at kvaliteten af råstofferne til et givent anlægsprojekt har indåydelse på, hvor det er muligt at hente råstofferne. 71

290 Bilag 4 - Side -73 af 103 Transport af råstoffer Det fremgår af råstofplanen, der i regionens grusgrave årligt indvindes ca. 1,0 mio. m 3 sand og grus, at der i regionens havne årligt losses ca m 3 råstoffer, samt at der er årligt importeres m 3 materialer som internationalt gods. Langt hovedparten af disse råstoffer transporteres med lastbil inden for regionen både til lokale forsyningsbehov og til større byggeprojekter placeret fortrinsvis i nærheden af København. Det er beregnet, at det samlede forbrug af råstoffer i regionen udgør i alt ca. 5,5 mio. m 3 sand og grus. Følgelig er der en transport af råstoffer til regionen på ca. 3 mio. m 3 årligt. Disse råstoffer transporteres ligeledes med lastbil fortrinsvis fra Region Sjælland. Transporten af denne mængde råstoffer til regionen svarer til, at ca lastbiler kører til regionen hvert år. Råstofsektoren bidrager til CO 2 -udledning gennem transport, men indvinding og forarbejdning af materialer bidrager også til den samlede udledning. Klimafodaftryk/Carbon footprint For at belyse CO 2 -udledningen eller klimafodaftrykket (carbon footprint) i forbindelse med 72

291 Bilag 4 - Side -74 af 103 råstofforsyning er der valgt forskellige mulige scenarier. Der tages udgangspunkt i leverance af råstoffer til et nyt hospitalsbyggeri i Hillerød. Der er beregnet CO 2 -udledning ved indvinding og transport fra to grusgrave i Region Hovedstaden og fra en grusgrav i Region Sjælland. For at belyse konsekvenserne ved leverancer uden for nærområdet, er det valgt yderligere at beregne udledning ved produktion og transport af en leverance af knust granit fra Bornholm. Beregningerne angiver de konsekvenser det har for CO 2 udledningen, når sand og grus transporteres fra forskellige geograäske lokaliteter. Udledning af CO 2 i forbindelse med råstoändvinding kan opdeles i to komponenter: Udledning der stammer fra indvinding, bearbejdning, intern transport i grusgraven/stenbrud inklusiv vedligeholdelse af materiel. Transport fra grusgraven til anvendelsesstedet og retur. Produktion og CO 2 -udledning Den beregnede udledning af CO 2 for produktion af sand og grus i en grusgrav fremgår af tabel 1. I beregningerne af CO 2 -udledning indgår gravearbejde, sortering af materialer, opblanding af forskellige materialer, intern transport, læsning samt udledning forbundet med drift og vedligeholdelse af materiel. Beregningerne tager udgangspunkt i produktion af ca. 100 m 3 sand og grus svarende til 180 ton. Produktion af sand og grus Sand og grus (ton) Udledning CO 2 (kg/ton) Udledning CO 2 -total (kg) Grusgrav 180 2,4 432 Tabel 1: Udledning af CO 2 ved indvinding og produktion af sand og grus i en grusgrav. Transport og CO 2 -udledning For at belyse CO 2 -udledning ved transport inden for regionen er der valgt en grusgrav i Kyndby i Frederikssund Kommune og en grusgrav ved Kallerup i Høje-Taastrup Kommune. Derudover sammenlignes med en grusgrav ved Bjergsted ved Kalundborg i Region Sjælland. Ved beregningerne er det forudsat, at der leveres ca. 100 m 3 grus, svarende til 180 ton. Der anvendes 73

292 Bilag 4 - Side -75 af 103 lastbiler der kan læsse 20 ton, og som kører fuldt lastet til Hillerød og tomme tilbage til grusgraven. Beregningerne viser, at transportafstanden er den afgørende faktor for CO 2 -udledningen, og at udledningen er ligefrem proportional med afstanden. Resultaterne er illustreret på ägur 1. Figur 1. CO 2 udledning fra lastbiltransport af råstoffer i forhold til afstand og produktion. Som det fremgår af äguren stiger udledningen af CO 2 med stigende afstand fra grusgraven til anvendelsesstedet. Ved en transportafstand under ca. 23 km er udledningen af CO 2 fra transporten af råstoffer mindre end ved produktionen. Figuren illustrerer, hvor stor en betydning øget transport af råstoffer til bygge- og anlægsprojekter har for udledningen af CO 2. Som eksempel ses udledningen af CO 2 ved transport af 180 ton grus fra hhv. Kyndby, Kallerup og Bjergsted til et nyt byggeri af et hospital i Hillerød. Figuren viser, at med transportafstande på hhv. 36, 49 og 105 km udledes 684, 931 og 1994 kg CO 2. Hvis man kan reducere afstanden ved transport af grus, har det altså store betydning for mængden af CO 2, som udledes til atmosfæren. Reduktion af transportafstanden forudsætter imidlertid, at de efterspurgte råstoffer ändes i en nærmere beliggende grusgrav. En reduktion i transportafstanden fra grusgrav til anvendelsesstedet vil have en direkte virkning på den samlede CO 2 -udledning. Det forudsætter imidlertid, at de efterspurgte råstoffer ändes i en nærmere beliggende grusgrav 74

293 Bilag 4 - Side -76 af 103 Knust granit som erstatning for sand og grus Ved nogle bygge- og anlægsopgaver kan knust granit udgøre en brugbar erstatning for sand og grus. Anvendelse af granit vil således kunne forlænge levetiden af sand- og grus forekomster i regionens graveområder og erstatte sand og grus transporteret eksempelvis fra Region Sjælland. Erstatning af sand og grus med granit kræver dog en relativ lang transport af materialerne fra enten Bornholm, Sverige eller Norge, og indvinding, produktion og transport af granitten med både lastbil og skib vil også bidrage til den samlede CO 2 udledning. I beregningerne af CO 2 -udledning indgår drift og vedligehold af materiel. For at lette sammenligningen anvendes den samme mængde råstoffer, som ved beregningerne for sand og grus. Udledning af CO 2 ved produktion af 180 ton grus fra granit er angivet i tabel 2, og det kan ses, at udledning ved produktionen af granit er væsentlig højere (788 kg) end ved produktion af sand og grus fra en grusgrav (432 kg). Udledningen af CO 2 ved produktion af granit er ca. 80 % højere end ved produktion af sand og grus i grusgrave. Transport af det knuste granit til Hillerød antages, at foregå med lastbil til havnen i Rønne, derefter med skib til Køge og derefter med lastbil igen til Hillerød. Produktion af grus Grus mængde (ton) Udledning CO 2 (kg/ton) Udledning CO 2 -total (kg) Stenbrud 180 4, Tabel 2: Udledning af CO 2 ved indvinding og produktion i stenbrud. Den samlede CO 2 -udledning ved produktion og transport af granit fra Bornholm er på kg CO 2. Til sammenligning er den samlede CO 2 -udledning ved produktion og transport af en tilsvarende mængde grus fra Bjergsted i Region Sjælland på kg. (1994 kg ved transport kg ved produktion). Skov- og Naturstyrelsen har tidligere fået gennemført lignende beregninger på scenarier der illustrerer forskellige indvindings- og transport situationer af råstoffer (Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Scenarierne er dog ikke direkte sammenlignelige, da Skov- og Naturstyrelsens beregninger er fortaget på det samlede energiforbrug. Kalkstabiliseret moræneler som erstatning for traditionelt vejopbygning 75

294 Bilag 4 - Side -77 af 103 Ved traditionelt vejopbygning bortgraves en del af overjorden da jordens bæreevne ikke er tilstrækkelig til at kunne bære traäkbelastningen. Herefter indbygges sand og grus som erstatning for det bortgravede materiale. Det medfører udledning af store mængder CO 2 som følge af bortgravning og bortkørsel af jorden samt tilkørsel og indbygning af nye materialer. Ved opbygning af en äresporet motorvej anvendes der ca m 3 sand og grus pr. kilometer og derfor kan ganske små reduktioner i anvendelse af materialer have stor betydning for den samlede mængde sand og grus der anvendes til etablering af vejen. Ved at reducere mængden af materialer vil der kunne spares både på de nødvendige råstoffer og på CO 2 -udledningen til produktion og transport af råstofferne. I dag anvendes i begrænset omfang kalkstabilisering af moræneler i forbindelse med vejbyggeri. Metoden anvendes primært af Vejdirektoratet i forbindelse med hoved- og motorvejsbyggeri og har den umiddelbare fordel, at den kan reducere anvendelsen af primære råstoffer. Metoden omfatter tilsætning og opblanding af kalk i de øverste jordlag, som derved bliver stærkere og resulterer i, at det nødvendige gruslag typisk reduceres med ca. 30 cm (KMG, 2011). På en enkelt strækning på ca. 20 km mellem Tuse og Vig i Region Sjælland har Vejdirektoratet beregnet, at der er sparet bortkørsel og erstatning af mellem og m 3 jord (Vejdirektoratet, 2011). Ved at bruge færre råstoffer vil transporten af sand og grus til anvendelsesstedet blive reduceret, så CO 2 -udledningen som resultat af transporten mindskes. 76

295 Bilag 4 - Side -78 af 103 Kilde på billede: KMG/STRABAG Alternative vejkonstruktioner kan reducere forbruget af råstoffer og derved mindske transporten, men det kan medføre større bidrag til CO 2 udledningen. Ved kalkstabilisering spares der således både på kørsel og på forbruget af råstoffer. For at undersøge konsekvenserne for CO 2 udledningen er der undersøgt CO 2 regnskabet for etablering af 1 km vej med en bredde på 8 m. Der er beregnet CO 2 udledning ved opbygning af vejen på traditionel vis og ved anvendelse af kalkstabilisering (Niras 2011). Det antages i beregningen, at grusgraven er beliggende 50 km fra anvendelsesstedet. Resultaterne af beregningerne fremgår af ägur 2 og 3. Det fremgår af ägurerne, at transport af både jord og grus er den mest betydende faktor for CO 2 -udledningen ved traditionel vejbygning. Udledning af CO 2 fra transport af jord og grus har mindre betydning ved etablering af den kalkstabiliserede vej. Det skyldes, at man ved etablering af kalkstabiliserede veje anvender brændt kalk. Produktion af brændt kalk kræver meget energi både til tørring og brænding og udleder derved meget CO 2. Den samlede CO 2 -udledning ved konstruktion af 1 km vej er ved den traditionelle metode kg CO 2, mens den ved brug af kalkstabilisering er kg CO 2. Med de givne 77

296 Bilag 4 - Side -79 af 103 forudsætninger, reducerer det således ikke CO 2 udledningen, at anlægge veje ved brug af kalkstabilisering frem for på traditionel vis. Til gengæld vil etablering af veje med kalkstabilisering betyde mindre forbrug af primære råstoffer, mindre lastbiltransport og derved lavere udgifter. Med en ændret afstand til grusgraven eller kalkproducenten end den der er anvendt her, vil det samlede CO 2 -regnskab se anderledes ud end angivet. For at belyse de samlede konsekvenser for CO 2 udledningen bør der gennemføres beregninger for de enkelte anlægsopgaver. Figur 2: CO 2 udledning ved etablering af 1 km vej på traditionel vis. 78

297 Bilag 4 - Side -80 af 103 Figur 3: CO 2 udledning ved etablering af 1 km vej ved kalkstabilisering. Skov- og Naturstyrelsen, 2000: Råstoändvinding, Energiforbrug og emissioner, Miljøgruppen ApS, december Vejdirektoratet, 2011: /Sider/Kalk-gør-lerjord-til-billigt-og-miljøvenligt-vejunderlag.aspx Region Hovedstaden, 2012: Klimastrategi for hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden, april

298 Bilag 4 - Side -81 af 103 Kumulative effekter Ved planlægningen af nye graveområder er der i de enkelte forslag til nye graveområder vurderet, om der kan opstå kumulative effekter. Det kan enten være en enkeltstående miljøparameter, som medfører en kumulativ effekt, eller det kan være summen af en lang række enkeltstående miljøparametre som tilsammen har en uhensigtsmæssig miljøpåvirkning. Hvis det er vurderet, at en eller åere miljøparametre vil blive påvirket, er der enten opstillet afværgeforstaltninger eller forudsætninger for at reducere påvirkningen, eller graveområdet er justeret eller ikke medtaget i Råstofplan Hvor eksisterende graveområder udvides, betyder udvidelsen ikke nødvendigvis forøget råstoändvinding eller at større arealer inddrages som aktiv råstofgrav. Ofte vil udvidelsen ske, fordi et område er færdigudgravet, og indvindingen åyttes til nye arealer. Regionen vil dog arbejde for, at færdiggravede områder efterbehandles i takt med, at nye områder åbnes. På det regionale plan (overordnede planniveau) kan Råstofplan 2016 medføre, at der vil blive indvundet åere råstoffer i Region Hovedstaden, da den estimerede mængde af råstofferne i graveområderne er større og idet behovet for råstoffer antages at stige. Samtidigt er de udpegede graveområder fordelt på et større antal kommuner og Regionen har prioriteret at udlægge graveområder tæt på planlagte infrastrukturprojekter. Øget indvinding af råstoffer i regionen kan medføre lokal øget traäk, men overordnet set ventes det, at råstofferne vil skulle transporteres kortere, hvilket vil reducere traäkbelastningen og udledningen af CO 2. Der udlægges samlet set et mindre areal i Råstofplan 2016 i forhold til i 2012, idet det nu i endnu højere grad forudsættes, at en given råstofforekomst skal udnyttes fuldt ud, også selvom dette indebærer gravning under grundvandsspejlet. Det betyder, at indåydelsen på landskabet regionalt set begrænses mest muligt og reducerer de kumulative effekter. Med råstofplan 2016 er der samtidig sat fokus på genanvendelse og indfasning af en mere cirkulær økonomi i stedet for anvendelse af primære råstoffer. Med de planlagte aktiviteter og tiltag der allerede er iværksat, ventes det, at der i planperioden vil ske en stigning i brugen af erstatningsmaterialer og genanvendelsesprodukter, hvilket sandsynligvis vil have indåydelse på forbruget af de primære råstoffer i regionen. De kumulative effekter af råstoändvinding i planperioden ventes derfor på regionalt niveau i et vist omfang at blive begrænset yderligere. Der er i planen også sat fokus på, at efterbehandlingen i råstofgravene kan være med til at give råstofgravene ny samfundsmæssig værdi som rekreative områder eller som ny natur, og at sikre samspil med andre arealinteresser, som byudvikling eller skovrejsningsområder. I planperioden 80

299 Bilag 4 - Side -82 af 103 ventes disse tiltag at give positive kumulative effekter på miljøet i regionen. Det vurderes, at Råstofplan 2016 ikke påfører regionen negative kumulative effekter på det overordnede planniveau. 81

300 Bilag 4 - Side -83 af 103 Alternativer For at forstå konsekvenserne af gennemførelsen af den foreslåede råstofplan, kan man betragte alternativerne til gennemførelsen. Til dette er der valgt to alternativer til den foreslåede plan, som hver i sær beskriver en situation hvor man inddrager så mange råstofområder som muligt og en anden situation hvor man fortsætter Råtofplanen uden ændringer: Råstofplanen baseres på gennemførsel af samtlige indsendte forslag til nye graveområder (Alternativ 1) Videreførsel af den eksisterende Råstofplan 2012 (0-alternativet) Konsekvenserne for bl.a. miljøet ved valget af en disse forslag beskrives i det følgende. Alternativ 1 Dette alternativ forudsætter, at samtlige forslag til nye graveområder medtages i planen, samtidig med at områderne i den Råstofplan 2012 ikke ændres. Med en fremskrivning i planperioden kan det ventes, at følgende forhold vil blive påvirket: Der tages ikke tilstrækkelig miljøhensyn i nye graveområder, hvilket kan føre til uoprettelige skader på natur, naboer og kulturhistoriske værdier. Der vil være en større resource udlagt i regionens graveområder, men tilgængeligheden til disse ressourcer vil i åere tilfælde være vanskelig pga. hensyn til andre forhold. Måske vil en større del af Region Hovedstadens forbrug af råstoffer end i dag kunne hentes i råstofgrave i regionen. Regionen bliver dog ikke selvforsynende. Råstoffer må stadig hentes bl.a. i Region Sjælland, og påvirker landskabet og borgerne i Region Sjælland. Der foretages ikke en reduktion i det samlede areal af graveområder, herunder udtagelse af 4 områder. Derved vil de planmæssige begrænsninger på disse arealer fastholdes, til ulempe for den kommunale planlægning og ejerne og de gevinster, der vil være i forhold til påvirkning af landskabet, bliver ikke realiseret. Sammenlagt betyder Alternativ 1, at en større del af regionens råstoffer måske vil kunne hentes i råstofgrave i Region Hovedstaden, men regionen vil ikke blive selvforsynende med sand og grus. Alternativet vil påføre regionen uoprettelige skader på miljøet, skabe mange gener for borgerne og vil kunne skabe uoprettelige skader på kulturhistoriske værdier. Alternativ 1 forkastes derfor. 0-alternativet 82

301 Bilag 4 - Side -84 af alternativet beskriver den situation, at Råstofplan 2012 videreføres uændret. Følgende beskrivelse gælder for en fremskrivning i planperioden. Det kan forventes, at aktive graveområder udgraves yderligere og/eller færdiggraves og efterbehandles. Der påbegyndes evt. indvinding i et antal eksisterende graveområder fra Råstofplan Da kvaliteten af de råstoffer som ändes i de eksisterende graveområder åere steder ikke kan matche de krav, der er til det forventede forbrug, vil det betyde, at indvinding gradvis vil aftage i takt med at råstofressourcen bliver opbrugt. Der udpeges ikke nye graveområder. En endnu større del af Region Hovedstadens forbrug af råstoffer må hentes i Region Sjælland, hvilket medfører større påvirkning af landskabet og borgerne i Region Sjælland samt øget transport og CO 2 -udledning. Der vil blive en gradvis større belastning af vejnettet og tilsvarende øgning i CO 2 udledning. Der udpeges ikke yderligere interesseområder i Region Hovedstaden. Muligheden for langsigtet planlægning af råstofforsyningen reduceres. En større del af råstofferne må hentes på havet, hvilket med den nuværende lovgivning betyder øgede udgifter til anlægsarbejde. Omfanget af råstofressourcen i de udlagte graveområder kan ikke opfylde råstoåovens krav om at regionen skal kunne være selvforsynende med råstoffer i en 12-års periode. Der foretages ikke en reduktion i det samlede areal af graveområder, herunder udtagelse af 4 områder. Derved vil de planmæssige begrænsninger på disse arealer fastholdes, til ulempe for den kommunale planlægning og ejerne. Sammenlagt betyder 0-alternativet, at regionen med de udlagte graveområder ikke kan opfylde råstoåovens krav om at regionen skal kunne være selvforsynende med råstoffer i en 12-års periode 0-alternativet forkastes derfor. Valg af alternativer Der er ved den samlede afvejning af de graveområder, som indgår i forslag til Råstofplan 2016 arbejdet med 0-alternativer, således at de områder der indgår i forslag til Råstofplan 2016, er vurderet til at have mindst indåydelse på miljøet set i forhold til den ressource, som kan indvindes på arealet. Således er en række foreslåede graveområder ikke medtaget i forslag til Råstofplan 2016, da den miljømæssige påvirkning blev vurderet vigtigere end den råstofressource, som ville kunne indvindes på arealet. Der er ikke fastlagt andre alternativer i planen, men forskellige scenarier for CO 2 -udledning ved 83

302 Bilag 4 - Side -85 af 103 transport af råstoffer og for forskellige former for indvinding er blevet beskrevet i afsnittet om fokusområder. Her er desuden skitseret de miljømæssige gevinster, der kan opnås ved ressourceoptimering og en højere grad af genanvendelse af råstofressourcen. 84

303 Bilag 4 - Side -86 af 103 Overvågning Udpegning af graveområder i råstofplanen vil ikke straks medføre ændringer i miljøtilstanden. Der sker først en påvirkning af miljøet, når der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger påbegynder indvindingen. Regionen foretager en umiddelbar vurdering af de konkrete miljøforhold i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til råstoändvinding, hvorefter ansøgningen sendes i samordning hos kommunen, andre myndigheder og øvrige interessenter. Kommunen og eventuelt andre myndigheder vurderer ansøgningen i forhold til de myndighedsområder de varetager og tager i den forbindelse stilling til eventuelle andre tilladelser efter anden lovgivning. Efter en afvejning af forholdene i samarbejde med kommunen og eventuelt andre myndigheder meddeler regionen tilladelse til råstoändvinding og opstiller vilkår for driften samtidig med, at der vedtages en efterbehandlingsplan for området. Regionen fører tilsyn med alle råstofgrave. Region Hovedstaden har en målsætning om at gennemføre ét årligt tilsyn i alle aktive råstofgrave. Om nødvendigt foretager regionen opfølgende tilsyn for at følge op på om eventuelle forhold konstateret i forbindelse med tilsynet, der vurderes at være i modstrid med loven eller vilkår stillet i forbindelse med tilladelsen, bliver rettet op. Såfremt regionen konstaterer forhold, der håndhæves af andre myndigheder, primært kommunerne, videreformidler regionen sine observationer til rette myndighed. Såfremt regionen får henvendelser om forhold i råstofgrave, der kan være i strid med råstoåoven eller vilkår stillet i forbindelse med tilladelsen, foretager regionen tilsyn i råstofgraven og om nødvendigt opfølgende tilsyn. Med udgangspunkt i dette sker overvågningen af de væsentlige miljøpåvirkninger på det overordnede niveau af regionen og kommunerne i fællesskab. Regionen overvåger løbende, hvor der indvindes råstoffer i regionen og modtager årligt indberetning fra entreprenørerne om de indvundne mængder, som kan sammenholdes med det forventede forbrug. Regionen foretager regelmæssigt åyfotografering af alle graveområder, for bl.a. at kunne sikre, at der kun indvindes inden for de udpegede graveområder. Ifølge råstoåoven skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af planen. På den måde sikres en kontinuerlig politisk vurdering af miljøpåvirkningerne af råstofplanen. Tilførsel af jord til råstofgrave er forbudt, men regionen kan i meget særlige tilfælde meddele 85

304 Bilag 4 - Side -87 af 103 dispensation fra forbuddet mod tilførsel af jord i råstofgrave (efter jordforureningslovens 52). Det er regionsrådet, som er tilsynsmyndighed for denne aktivitet efter jordforureningsloven, hvilket sikrer en kontinuerlig overvågning af områderne med dispensation til at modtage jord. 86

305 Bilag 4 - Side -88 af 103 Miljøscreeninger Som en del af den strategiske miljøvurdering af råstofplanen (Strategisk miljøvurdering) gennemfører regionen miljøscreeninger af en række områder i regionen. Det skal gøres for at vurdere om udpegning af eventuelle nye graveområder forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ligeledes skal der udarbejdes miljøscreeninger af eksisterende graveområder, hvor arealet ønskes justeret i en kommende plan og områder som planmæssigt og arealmæssigt er ændret siden sidste råstofplan. Resultatet af miljøscreeningerne har betydning for, hvilke graveområder, som udpeges i en kommende råstofplan. Der er blevet foretaget en vurdering af, om der i de eksisterende graveområder var sket ændringer i arealanvendelsen eller andre miljøforhold, der kunne betyde, at der skulle foretages en yderligere vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Der var ikke sket væsentlige ændringer. Miljøscreeningerne er sendt i 5 ugers partshøring hos de relevante parter og myndigheder. Denne partshøring har til formål at høre om der er foreliggende informationer eller miljøforhold i området, som ikke er med i miljøscreeningen eller om parterne mener, at regionens vurdering er rigtig eller bør revurderes. Høringsperioden af miljøscreeningerne var medio De miljøscreeninger som er sendt i partshøring kan ses i venstremunen. 87

306 Bilag 4 - Side -89 af 103 E12 Nymølle, Allerød Kommune Området er udgået af råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af graveområdet Graveområdet er beliggende lige syd for Nymølle, Lynge og udgør et areal på ca. 3,6 ha. Området ligger i landzonen og er i Allerød Kommuneplan /ref.1/ udlagt til landbrug. Den nordligste del af graveområdet omfatter også en del af äre boligejendomme. Arealet har været udlagt til graveområde siden 1985 uden at forekomsten er blevet indvundet. I Råstofplan 2012 blev forekomsten skønnet til at indeholde ca. 0,5 mio. m3 sand og grus. Graveområdet foreslås udtaget fordi det har været udlagt i mange år uden at ressourcen er blevet indvundet, hvilket antyder at området har begrænset erhvervsmæssig interesse. Resultat af screeningen Miljøscreeningen er gennemført indenfor emnerne i det brede miljøbegreb. Screeningen viser, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved at udtage arealet. Ved miljøscreeningen kunne det konstateres, at der graveområdet er beliggende tæt på et Nature 2000 område. Ifølge kommuneplanen ligger det desuden i et skovrejsnings-område, er udpeget som ydre grøn kile, ligger i et regionalt friluftsområde, potentiel økologisk forbindelse, nationalt geologisk interesseområde, geologisk værdifuldt område, samt i et bevaringsværdigt kulturhistorisk område. På baggrund af en samlet vurdering af råstofforekomsten og de miljømæssige forhold foreslås det, at området ikke medtages i den kommende Råstofplan Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af E12, Nymølle 88

307 Bilag 4 - Side -90 af 103 Ledøje Nord, Egedal Kommune Forslaget indgår ikke i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området omfatter en række matrikler nord og syd for den netop anlagte Frederikssundsmotorvej. En stor del af området er i Råstofplan 2012 udpeget som interesse område for råstoffer. Området blev udpeget som interesseområde i Råstofplan 2012 på baggrund af en vurdering af eksisterende geologiske data fra området. Boringer udført i forbindelse med motorvejsbyggeriet støtter denne vurdering og indikerer, at der ändes en forekomst af sand. Sandet er fortrinsvis änkornet men stedvis groft. Tykkelsen af forekomsten når i den sydlige del af området op til ca. 20 meter og ändes under en overjordstykkelse på op til ca. 6 meter. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig indvirkning på åere miljøparametre; Støj og indendørs støjpåvirkning (for den sydlige del af forslaget), spredningskorridor (for den nordlige del), traäkafvikling, kulturarv, kulturhistoriske værdier og arkitektonisk og landskabeligt udtryk (gælder for den sydlige del af området). På den baggrund er det vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af graveområdets påvirkning af indendørs støjpåvirkning, spredningskorridor, traäkafvikling, kulturarv, kulturhistoriske værdier og arkitektonisk og landskabeligt udtryk. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Ledøje Nord 89

308 Bilag 4 - Side -91 af 103 Ledøje Vest - Egedal Kommune Forslaget er justeret og indgår i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området støder op mod Tysmosen mod syd, Vejdirektoratets arealer i forbindelse med Tværvej mod nord, og dyrkede landbrugsarealer mod øst og vest. Området gennemskæres af Nybøllevej, som adskiller de to matrikler. Arealerne bliver på nuværende tidspunkt dyrket som landbrug. Området blev udpeget som et interesseområde for sand og grus i Råstofplan Denne udpegning skete på baggrund af en geologisk model som regionen opstillede der viser, at her potentielt er en rentabel råstofressource. Regionen har efterfølgende fået gennemført en kortlægning af området ved anvendelse af råstofboringer og resultaterne fra boringer er sammenstillet med øvrige data fra området. På baggrund af kortlægningen vurderes det, at der er mellem 1,8 og 4,5 mio. m3 sand i det kortlagte område. Den samlede tilgængelige råstofressource afhænger af de nødvendige hensyn til omgivelserne, der skal tages ved indvinding, og vil således være mindre end den samlede forekomst. Råstofforekomsten kan benyttes som bundsikringsmaterialer af kvalitet I og II. Forekomsten ligger under et relativt tykt overjordslag der stiger i tykkelse fra ca. 7 meter i syd til ca. 10 meter i nord. Resultat af Screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig indvirkning på åere miljøparametre. Grundvandsforhold: Der ändes et vandforsyningsanlæg med egen boring indenfor det foreslåede område samt en vandforsyningsboring i udkanten af området (Nybøllevej 18). Forholdene bør vurderes nærmere Kulturarv: En del af det nordvestlige området er udpeget til kulturarvsareal. Området er udpeget på grund af de syv ikke fredet gravhøje, Syvhøje. Forholdene bør vurderes nærmere. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Ledøje Vest 90

309 Bilag 4 - Side -92 af 103 Vindekilde, Egedal Kommune Forslaget indgår ikke i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området er ligger i nærheden af gården Vindekilde beliggende ca. 1 km syd for erhvervsområdet Toppevad, syd for Ganløse i Egedal Kommune. Undersøgelser af geologien viser, at der på arealet ändes en ressource af smeltevandssand i størrelsesorden 1,0-1,5 mio. m 3 med kun lidt overjord. Region Hovedstaden har oplysninger fra Frederiksborg Amt om, at der tidligere har været mindre områder med råstoändvinding på matrikel 14a Søsum By, Stenløse lige uden for det foreslåede område og på en lille del af arealet mellem matr.nr. 16l og 15a Søsum By, Stenløse inden for det foreslåede område. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig indvirkning på åere miljøparametre. Det foreslåede graveområde ligger i udkanten af det sammenhængende landskabsområde, Ganløse tunneldalslandskab, der i også indeholder det fredede område, Fuglesødalen. Arealet ligger desuden i udkanten af et stort sammenhængende område udlagt til nationalt geologisk interesseområde og geologisk værdifuldt område. På den baggrund er det vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af graveområdets påvirkning af de landskabelige værdier og geologiske værdier. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Vindekilde 91

310 Bilag 4 - Side -93 af 103 Holtegård, Fredensborg Kommune Forslaget indgår i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området ligger øst for Helsingørmotorvejen ved Humlebæk afkørslen. Nordøst for området ligger der et industriområde. Ca. 200 meter øst for området ligger Hørsholmvej med spredt bebyggelse. Der har tidligere været råstoändvinding nordvest for det foreslåede område, hvor der nu ligger en motorcrossbane. Sydøst for det foreslåede område ved Hørsholmvej/Langstrup vej har der også tidligere været råstoändvinding. Det foreslåede område drives (2016) som landbrugsjord. Der er gennemført geologiske undersøgelser på en del af arealet. Resultaterne af disse undersøgelser indikerer, at der på den nordlige del af arealet ändes änt til groft sand med en tykkelse på ca. 18 m. På den sydlige del af arealet vurderes det, at der ändes et potentiel forekomst af sand der er fortrinsvis lerholdig. Enkelte steder kan der træffes grus. Forekomsten på den sydlige del af arealet er ikke homogen men veksler mellem sand og sandet ler inden for korte afstand. Afstandskrav til bl.a. den eksisterende motorvej bevirker, at kun en del af den potentielle forekomst vil kunne indvindes. Det skønnes, at der i alt på det samlede areal vil kunne indvindes ca m 3 änsand. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan have væsentlig indvirkning på miljøet vedrørende kystnærhedszone. Det anslås, at ca. 25 % af den østligste del af det foreslåede graveområde ligger indenfor kystnærhedszonen. Forholdene bør derfor vurderes nærmere. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Holtegård 92

311 Bilag 4 - Side -94 af 103 Uggeløse, Frederikssund Kommune Forslaget er medtaget i råstofplanen som interesseområde Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området udgør en del af et område der i Råstofplan 2012 blev udpeget som interesseområde for sand og grus. Regionen har efterfølgende fået gennemført en række boringer i interesseområdet for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af sand og grus. Undersøgelsen har vist, at der ikke forekommer sand og grus i et omfang eller kvalitet der kan udgøre en forekomst. Derimod er der konstateret smeltevandsler, ferskvandsler og moræneler i mængder, der kan være interessant for teglproduktion. Analyser indikerer, at leret består af fortrinsvis rødbrændende ler. Leret ändes fra overåaden og ned til ca. 2-3 m u.t. og er udbredt over hele det foreslåede areal. Det skønnes, at der vil kunne indvindes ca m 3 ler fra arealet. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af et graveområde for ler ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. På den baggrund vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde for ler ved Uggeløse 93

312 Bilag 4 - Side -95 af 103 Ryegård, Frederikssund Kommune Forslaget er justeret og indgår i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Det foreslåede areal omfatter matr. nr. 3a Græse By, Græse. Der er tidligere i forbindelse med Råstofplan 2012 gennemført en miljøscreening af en del af arealet. Den efterfølgende miljøvurdering af dette delareal resulterede i at arealet ikke blev medtaget i Råstofplan 2012 på baggrund af natur- og kulturhistoriske forhold. Arealet der er omfattet af denne miljøscreening er hele matr. nr. 3a samt matr. nre. 3b, 19f og 19h, alle Græse By, Græse. Der er tidligere blevet indvundet sand og grus på den nordlige del af matr. nr. 3a samt dele af 19f og 19h. Indvindingen af råstoffer ophørte i Arealet anvendes i dag fortrinsvis til landbrug. Matrikel 19f samt en del af matr. 3a anvendes dog til materialesalg af sand og grus. I forbindelse med forslaget blev der udført tre boringer på matr. nr. 3a. Boringerne viser, at der umiddelbart under muldlaget ändes sand og grus der stedvis har en tykkelse på mere end 9 meter. Eksisterende boringer i det foreslåede område indikerer sand- og grus-tykkelser på mere end 20 meter. Det skønnes, at den samlede mængde råstoffer der vil kunne indvindes fra arealet udgør ca. 1,8 mio. m 3. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig indvirkning på miljøparametrene landskabelig værdi, herunder arkitektonisk og landskabeligt udtryk samt kulturhistoriske værdier. Området er udpeget som værdifuldt landskabsområde i Frederiksund Kommuneplan og ligger på kanten af skovbakken Danshøj. Forslaget til graveområde ligger desuden i udkanten af et større område, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen. På den baggrund er det vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af graveområdets påvirkning af de landskabelige værdier, værdifuldt kulturmiljø og fortidsminder. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Ryegård 94

313 Bilag 4 - Side -96 af 103 D4 Lyngerup, Frederikssund Kommune Forslaget indgår i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Der indvindes i dag sand og grus fra en råstofgrav på den centrale del af graveområdet. Det eksisterende gravområde på ca. 32 ha ønskes udvidet mod syd med ca. 22 ha. Boringer på og omkring arealet samt proäler i den eksisterende råstofgrav viser, at der under ca. 5 m overjord ändes op til 25 m sand, grus og sten. Råstofferne kan anvendes som bundsikring til bl.a. anlæg af veje, og det forventes at forekomsten mod syd er både grovere og med et højere stenindhold. Råstofforekomsten i den foreslåede areal er skønnet til 1,75 mio. m 3 og den samlede ressource af sand og grus inden for hele graveområdet er opgjort til 3,5 mio. m 3. På baggrund af oplysninger om ressourcen ønskes graveområdet udvidet med det forslåede areal. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af arealerne syd for det eksisterende graveområde som graveområde i Råstofplan 2016 ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at udvidelsen af graveområdet ikke udløser krav om miljøvurdering. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Lyngerup 95

314 Bilag 4 - Side -97 af 103 F1 Alsønderup, Hillerød Kommune Området er udgået af råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af graveområdet Graveområdet er beliggende lige nord for Alsønderup og vest for Gribskov. Området udgør et areal på ca. 172 ha. Området ligger i landzone og er i Hillerød Kommuneplan 2013 udlagt til landbrug. Der er åere bebyggelser og husstande i området. Området har været udlagt som råstofgraveområde siden 1985 uden erhvervsmæssig indvinding. I Råstofplan 2012 blev forekomsten skønnet til at indeholde ca. 0,1 mio. m3 sand og grus. Graveområdet foreslås udtaget fordi det har været udlagt i mange år uden at ressourcen er blevet indvundet, hvilket antyder at området har begrænset erhvervsmæssig interesse. Resultat af screeningen Miljøscreeningen er gennemført indenfor emnerne i det brede miljøbegreb. Screeningen viser, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved at udtagearealet. Ved miljøscreeningen kunne det konstateres, at der i området er der mange små vandhuller og der er tidligere (2005) registeret beskyttede padder, som løgfrø og spidssnuet frø i åere af dem (bilag IV arter). Mod øst grænser området næsten helt op til Natura 2000 området nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. Med undtagelse af to mindre arealer, i henholdsvis den sydvestlige og nordøstlige del af graveområdet, er hele det udpegede graveområde i Hillerød Kommuneplan 2013 udpeget som bevaringsværdigt landskab med særlig landskabelig værdi. Desuden er størstedelen af området i Kommuneplanen udpeget til potentiel økologisk forbindelse samt værdifuldt geologisk område. Der er desuden tre beskyttede diger i området. På baggrund af en samlet vurdering af råstofforekomsten og de miljømæssige forhold foreslås det, at området ikke medtages i den kommende Råstofplan Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af F1 Alsønderup 96

315 Bilag 4 - Side -98 af 103 F2 Vester Strødam, Hillerød Kommune Området er udgået af råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af graveområdet Graveområdet er beliggende lige sydøst for Alsønderup og nord for Tustrup. Området udgør et areal på ca. 99 ha. Området ligger i landzone og er i Hillerød Kommuneplan 2013 udlagt til landbrugs formål. Der er åere bebyggelser og husstande i området. Området har været udlagt som råstofgraveområde siden 1985 uden erhvervsmæssig indvinding. I Råstofplan 2012 blev forekomsten skønnet til at indeholde ca. 0,1 mio. m3 sand og grus. Graveområdet foreslås udtaget fordi, det har været udlagt i mange år uden atressourcen er blevet indvundet, hvilket antyder at området har begrænset erhvervsmæssig interesse. Resultat af screeningen Miljøscreeningen er gennemført indenfor emnerne i det brede miljøbegreb. Screeningen viser, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved at udtagearealet. Ved miljøscreeningen kunne det konstateres, at graveområdet støder op til Natura 2000 område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævre Skov. Derudover er området udpeget som potentiel økologisk forbindelse med potentielle naturområder, med særligt fokus på den beskyttede frø, løgfrøen (bilag IV-art). Området er i Kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab med landskabelig værdi, værdifuldt geologisk område, samt landskabelige udviklingsområder i det sydøstlige hjørne. Der er også et beskyttet dige i området. På baggrund af en samlet vurdering af råstofforekomsten og de miljømæssige forhold foreslås det, at området ikke medtages i den kommende Råstofplan Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af F2, Vester Strødam 97

316 Bilag 4 - Side -99 af 103 Fuglebjergvej, Hillerød Kommune Forslaget indgår ikke i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Området er beliggende på matr.nr. 12a, Herlev By, Nr. Herlev. Området støder op mod Fuglebjergvej mod syd, Havelse å mod vest og nord, og et bevokset markskel med tre vindmølle mod øst. Området bliver dyrket som landbrug. Der er tidligere blevet indvundet rødbrændende ler på matriklen. Ud fra historiske kort og åyfoto (ägur 4) fremgår det, at der i 1984 blev indvundet ler midt på matriklen. I 2002 blev der indvundet ler på den sydlige del af matriklen, hvilket har resulteret i et mindre aåangt vandhul på matriklen. Fra historiske kort (bl.a. 1954) er der indikationer på, at der også tidligere har været lerindvinding på del af den sydlige del af matriklen samt den nordlige del af matriklen hvor der i dag er skov. Der foreligger ingen oplysninger om den resterende råstofforekomst på arealet. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Fuglebjergvej 98

317 Bilag 4 - Side -100 af 103 J2 Vasby Bakke, Høje-Taastrup Kommune Området er udgået af råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af graveområdet Graveområdet er beliggende ud til Ågesholmsvej syd for Sengeløse i Høje-Taastrup Kommune. Området ligger i tilknytning til et større ældre graveområde vest for. Graveområdet udgør et areal på ca. 11,3 ha. Der har indtil for nylig været indvundet sand og grus på arealet. Arealet gennemskæres fra sydøst mod nordvest af en hovedtransmissionsledning for naturgas, som gravningen har taget hensyn til. Der er desuden kun indvundet råstoffer over grundvandsspejl. Området fremstår som et bakket landskab med temporære søer, og næringsfattigt overdrev. Den vestligste del af området ligger indenfor en transportkorridor. Det foreslås, at graveområde J2, Vasby Bakke ikke medtages i den kommende Råstofplan 2016, da råstofressourcen vurderes at være indvundet, og området er godkendt efterbehandlet. Resultat af screeningen Miljøscreeningen er gennemført indenfor emnerne i det brede miljøbegreb. Screeningen viser, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved at udtage arealet, som vurderes at være fuldt ud udgravet. Ved miljøscreeningen kunne det konstateres, at området er udpeget som en del af en af de ydre grønne kiler i Fingerplan Hvis området bliver offentligt tilgængeligt, kan det blive en del af den ydre grønne kile i Fingerplan Der er desuden åere små vandhuller inden for det udpegede graveområde, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. På baggrund af en samlet vurdering af råstofforekomsten og de miljømæssige forhold foreslås det, at området ikke medtages i den kommende Råstofplan Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af J2, Vasby Bakke 99

318 Bilag 4 - Side -101 af 103 Vridsløsemagle, Høje-Taastrup Kommune Forslaget er justeret og indgår i råstofplanen Forslaget har være i partshøring Beskrivelse af det foreslåede graveområde Arealet blev udpeget som interesseområde i Råstofplan 2012 og der er siden udpegning blevet gennemført yderligere undersøgelse med henblik på at fastlægge omfanget og kvaliteten af råstofforekomsten. Undersøgelserne af geologien og råstofferne viser, at der på arealet ändes en råstofressource på mere end 3,5 mio. m 3. Forekomsten er fortrinsvis sand med en kvalitet svarende til bundsikringsmateriale. Forekomsten ändes under et dække af overjord med en tykkelse på 2 m til 10m. Resultat af screeningen Miljøscreeningen viser, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2016 kan medføre væsentlig indvirkning på én af de udvalgte miljøparametre. Det nye arealudlæg er placeret i landzone med spredt bebyggelse. Området grænser op til et samlet boligområde ved Ole Rømers Vej samt Vridsløsemagle by og de beboere, der bor tæt på udgravningen vil kunne blive påvirket af gener fra f.eks. entreprenørmaskiner, lastbiler og lignende. Det bør vurderes nærmere om der kan komme væsentlige negative påvirkninger af støj i det tilstødende boligområde på Ole Rømers Vej samt i Vridsløsemagle by. Tryk her for at downloade den samlede miljøscreening af Forslag til graveområde ved Vridsløsemagle 100

319 Bilag 4 - Side -102 af 103 Høringssvar til Miljøscreeningerne Miljøscreeningerne har været i 5 ugers partshøring. Alle indkomne høringsvar (også fra ikke-parter) er medtaget i Regionens vurdering af det enkelte forslag til nyt graveområde. Alle høringssvarene i deres fulde lægde er samlet og kan ses her: PDF Samtlige høringssvar som er indkommet i forbindelse med partshøring af miljøscreeningerne Regionens vurdering af de indkomne høringssvar er samlet i Hvidbogen til Miljøscreeningerne, sammen med et resume af det pågældende høringssvar. PDF Hvidbog for Miljøscreeningerne til Råstofplan

321 Bilag 5 - Side -1 af 151 Hvidbog for Forslag til Råstofplan 2016 Maj 2017

322 Bilag 5 - Side -2 af 151 Læsevejledning I forbindelse med høringen af Forslag til Råstofplan 2016 er der indkommet 69 skriftlige høringssvar. Administrationen har opdelt alle høringssvarene i en række udsagn, som er blevet kategoriseret i en række hovedgrupper efter område (f.eks. L2, Ledøje Vest) og emner (f.eks. Naturhensyn). Administrationen har vurderet og besvaret hvert udsagn enkeltvis. Hvidbogen er opdelt efter hovedgrupperne. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i bilag 4 til mødesagen, eller via den digitale råstofplan. Høring af Forslag til Råstofplan 2016 ( hvor man via links kan klikke sig rundt mellem udsagn, hovedgrupper og høringssvar. 2

323 Regionernes høringssystem Side 1 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -3 af 151 Høring af forslag til Råstofplan 2016 Hovedgruppeoversigt D2, Sundbylille - Afstand D2, Sundbylille - Gravetidspunkter D2, Sundbylille - Kørsel gennem landsby D4, Lyngerup - Afstand D4, Lyngerup - Efterbehandling og offentlighedens adgang D4, Lyngerup - Indvinding under grundvandsspejl D4, Lyngerup - Landskabelige værdier D4, Lyngerup - Trafik D7, Ryegård D7, Ryegård - Arkæologi D7, Ryegård - Natur- og kulturhistorie D7, Ryegård - Naturhensyn D7, Ryegård - Ressourceforekomst D7, Ryegård - Støv og støj D7, Ryegård - Trafik D7, Ryegård - Vand E1 Uggeløse E1, Uggeløse E12 Nymølle F3 Tulstrup Generelle bemærkninger - beskyttede arter Generelle bemærkninger - Grundvand Generelle bemærkninger - interesseområder/graveområder Generelle bemærkninger - landskabsværdier Generelle bemærkninger - planlægning J6, Vridsløsemagle J6, Vridsløsemagle - Afstand J6, Vridsløsemagle - Arkæologi J6, Vridsløsemagle - Befolkning og sundhed J6, Vridsløsemagle - Boligforhold J6, Vridsløsemagle - Grundvand J6, Vridsløsemagle - Høringsfrist J6, Vridsløsemagle - Jordforurening J6, Vridsløsemagle - Kulturhistorie J6, Vridsløsemagle - Landskabelig værdi J6, Vridsløsemagle - Miljøvurdering og sagsbehandling J6, Vridsløsemagle - Natur J6, Vridsløsemagle - Ressourceforekomst J6, Vridsløsemagle - Støj og støv J6, Vridsløsemagle - Tidsperspektiv

324 Regionernes høringssystem Side 2 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -4 af 151 J6, Vridsløsemagle - Trafik L2, Ledøje Vest - Andre forhold L2, Ledøje Vest - Befolkning og sundhed L2, Ledøje Vest - Boligforhold L2, Ledøje Vest - Grundvand L2, Ledøje Vest - Kirkebeskyttelse L2, Ledøje Vest - miljøvurdering og sagsbehandling L2, Ledøje Vest - Naturhensyn L2, Ledøje Vest - Støj og støv L2, Ledøje Vest - Trafik L2, Ledøje Vest - vandforsyning L2. Ledøje Vest Uggeløse Nord Uggeløse Skov

325 Regionernes høringssystem Side 3 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -5 af 151 D2, Sundbylille - Afstand Afsender: Anders Herping Nielsen Afstanden på under 200 m fra graveområdet til Sundbylille by er klart i strid med den naboretlige tålegrænse. Afstanden kan ikke være under 500 meter ( Graveområdet har været udpeget i mange år, og har indgået i både Råstofplan 2012, Råstofplan 2007 og den tidligere regionplan. Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til Sundbylille landsby er tilstrækkeligt til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv og støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. det område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til landsbyen vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. råstoftilladelse.

326 Regionernes høringssystem Side 4 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -6 af 151 D2, Sundbylille - Gravetidspunkter Afsender: Anders Herping Nielsen Der skal være begrænsninger i forhold til gravetidspunkter, således at der ikke skal være mulighed for at grave uden for hverdagenes dagtimer. Alle tilladelser til råstofindvinding indeholder vilkår om åbningstider, som sædvanligvis begrænses til dagstimerne i hverdagene, og begrænset åbningstid om lørdagen. (

327 Regionernes høringssystem Side 5 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -7 af 151 D2, Sundbylille - Kørsel gennem landsby Afsender: Anders Herping Nielsen Tung kørsel igennem byen skal udelukkes, da tung kørsel vil være ødelæggende for en række af de gamle huse, der ligger ud til byens veje. Graveområdet ligger tæt på Hørup Skovvej og Frederikssundsvej, og det vurderes, at det er muligt at indvinde råstoffer og få dem transporteret til det overordnede vejnet, uden gennemkørsel af Sundbylille. Det er kommunen der er vejmyndighed og meddeler en eventuel udkørselstilladelse. (

328 Regionernes høringssystem Side 6 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -8 af 151 D4, Lyngerup - Afstand Afsender: Landerslev Bylaug v kasserer Jørgen Markvard Andersen, I den nuværende indvindingstilladelse er der et afstandskrav til bebyggelsen i Landerslev landsby og til enkeltstående huse, af hensyn til miljøgener, støj, støv mv. Disse afstandskrav bør indarbejdes i selve råstofplanen, så arealet afgrænses i forhold til beboelse. ( c97d-47ba-82eb-b685b89c7fd0?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområdet skal kunne indeholde støvvolde, oplag og køreveje i en kommende råstofgrav, dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. det endelige afstandskrav til Landerslev landsby og til enkeltstående huse vil efter konkret vurdering blive stillet i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. i forbindelse med udarbejdelse af en evt. råstoftilladelse vil der blive taget hensyn beboelsesområder og der etableres støjvolde, der sikrer, at de vejledende støjgrænser kan overholdes

329 Regionernes høringssystem Side 7 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -9 af 151 D4, Lyngerup - Efterbehandling og offentlighedens adgang Afsender: Landerslev Bylaug v kasserer Jørgen Markvard Andersen, Vi ønsker, at der efterbehandles til naturområder til gavn for fauna og flora. Desuden ønsker vi offentlig adgang til området. Vi støtter Frederikssund Kommunes ønske om etablering af en sti på det gamle baneområde tværs gennem graveområdet og vi ønsker adgang til den fredede gravhøj Vihøj. I Råstofplan 2016 opstilles for graveområdet en forudsætning om, at området skal efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug. det er muligt via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere at etablere rekreative arealer på efterbehandlede råstofgrave. Herudover kan der henvises til naturbeskyttelseslovens 24 om færdsel på udyrkede arealer. ( c97d-47ba-82eb-b685b89c7fd0?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

330 Regionernes høringssystem Side 8 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -10 af 151 D4, Lyngerup - Indvinding under grundvandsspejl Afsender: Landerslev Bylaug v kasserer Jørgen Markvard Andersen, Vi er meget betænkelige ved, at man indvinder under grundvandsspejl, da graveområdet ligger i indvindingsområdet til Femhøj Vandværk (Frederikssund Forsyning). Den nærmeste boring ligger kun få hundrede meter fra graveområdet og da grundvandet strømmer mod nordvest, vil en mulig forurening meget hurtigt nå drikkevandsboringerne. Femhøj vandværk forsyner nu hele området fra Tørslev Lyngerup i syd op til selve Jægerspris by, men er desuden forbundet med øvrige vandværker nordpå for at sikre forsyningssikkerheden. Femhøj Vandværk har den største vandforekomst i den nordlige del af herredet. Dvs. en mulig forurening vil påvirke hele området nordpå i Herredet. I miljøvurderingerne henvises til, at der ikke er øget risiko for forurening af grundvandet når man indvinder under grundvandsspejl, men så vidt vi kan se, af de rapporter der henvises til om virkninger af gravning under grundvandsspejl, er der ingen af områderne, hvor der er aktivt drikkevandsindvinding så tæt på råstofindvindingen. Der henvises til, at risikoen for iltning og fremkomst af okker er meget ringe, men vi frygter, at der sker et stort udslip af f.eks. diesel ved arbejdet i selve grusgraven, også selv om opbevaring og tankning af brændstof er reguleret i indvindingstilladelsen. Sker udslippet direkte i grundvandet er det meget vanskeligt at inddæmme udslippet uden det gør skade. Det vurderes ikke at råstofindvinding udgør en væsentlig risiko for grundvandskvaliteten. Det er kun i meget få tilfælde sket uheld med spild af brændstof ved råstofindvinding i Danmark. I indvindingstilladelser stilles der vilkår om opbevaring og håndtering af brændstof, så risikoen er reduceret. Der stilles normalt krav om, at opbevaring af brændstoftanke sker på ugravede arealer. ( c97d-47ba-82eb-b685b89c7fd0?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

331 Regionernes høringssystem Side 9 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -11 af 151 D4, Lyngerup - Landskabelige værdier Afsender: Landerslev Bylaug v kasserer Jørgen Markvard Andersen, Indvinding af sand og grus medfører store indgreb i naturen og landskabet, særligt i den periode hvor indvindingen foregår. I forbindelse med den nuværende indvinding er der i henhold til indvindingstilladelsen etableret en jordvold ud til Landerslevvej for at mindske støj og støvgener. Men denne jordvold mindsker / hindrer udsigten mod øst, bl.a. til den fredede gravhøj Vihøj, og hver eneste gang man passerer forbi ser man ikke et åbent landbrugslandskab med spredt træbevoksning, men en jordvold. Men udvidelsen af råstofgraven i henhold til forslaget til råstofplan 2016, kan vi se frem til jordvolden mange år frem i tiden. Det er rigtigt, at der i forbindelse med råstofgravning etableres jordvolde med henblik på at mindske støj- og støvgener. Region Hovedstaden kan i forbindelse med tilladelser til indvinding af råstoffer stille vilkår om at eventuelle jordvolde nedlægges i forbindelse med efterbehandlingen af råstofgraven. ( c97d-47ba-82eb-b685b89c7fd0?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

332 Regionernes høringssystem Side 10 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -12 af 151 D4, Lyngerup - Trafik Afsender: Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune ønsker at graveområde D4 Lyngerup ikke udvides mod Landerslevvej, da det er meningsløst at grave råstoffer væk, for senere at fylde op ved byggeri af vejen, og graveområde kommer tæt på beboelse. det bør ved evt. ny tilladelse overvejes om udkørsel kan ske til rute 53. Der ligger en ressource på arealet. Råstofferne i området kan netop anvendes ved anlæg af infrastruktur i området, så materialerne ikke skal hentes langt væk. i forbindelse med en evt. ny tilladelse på det udvidede areal, vil nærheden til boliger blive vurderet. i forbindelse med en evt. ny tilladelse vil der ske samordning med kommunen som er vej- og trafikmyndighed. Afsender: Landerslev Bylaug v kasserer Jørgen Markvard Andersen, I den nuværende gravetilladelse sker udkørslen til Landerslevvej, hvilket medfører øget tung trafik i Landerslev og især i Lyngerup, og vi er bekendt med at nogle beboere oplever øget støj i forbindelse med kørsel til og fra grusgraven. Vi ønsker, at udkørselslen fra det nye graveområde sker til vej 53, Lyngerupvej. Vi ønsker også, at udkørslen fra det nuværende graveområde flyttes til vej 53, så hurtigt som muligt. Det er kommunen, der giver en eventuel udkørselstilladelse. I forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding vil vejadgang blive vurderet i samarbejde med kommunen. ( ( c97d-47ba-82eb-b685b89c7fd0?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

333 Regionernes høringssystem Side 11 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -13 af 151 Afsender: Vejdirektoratet Taget til efterretning. Forudsætningen slettes. Vejdirektoratet bemærker, at de ikke længere har planer om udbygning af vejtracé for Landerslevvej, hvorfor at forudsætningen herom bør udgå. (

334 Regionernes høringssystem Side 12 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -14 af 151 D7, Ryegård Afsender: Asger Flygare Bech-Thomsen Høringssvar er identisk med høringssvar fra Torsten Søbirk, Græsedalen 2, 3600 Frederikssund. Taget til efterretning. Der henvises til høringsvar fra Torsten Søbirk, Græsedalen 2, 3600 Frederikssund ( a48b-4ec1-94a0-4d7dac228071?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

335 Regionernes høringssystem Side 13 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -15 af 151 D7, Ryegård - Arkæologi Afsender: Jan Jacobsen Egnsmuseet Færgegården har tidligere undersøgt arealerne, og museet havde ikke indvendinger mod grus indvending på området. Den sydlige del af matr. 3a, er udgået som forslag til graveområde. Området er udtaget på baggrund af en samlet vurdering af især natur, landskab og arkæologiske hensyn, set i forhold til den tilgængelige ressources størrelse, som begrænses betydeligt af 100 m beskyttelseszone til de 2 gravehøje. ( f273-4f42-a d40f03c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Frederikssund Kommune har vurderet de kulturhistoriske og arkæologiske forhold højere end råstofressourcen og arealet skal ses i sammenhæng med Skovbakken, som er dækket af kulturspor. ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Landskabet øst for Skovbakken er allerede præget af råstofgravning, hvilket indgår i regionens vurdering af graveområdet. hensynet til Skovbakken er inddraget i afgrænsningen af området. for at tage hensyn til arkæologien i området er der i Råstofplan 2016 opstillet en forudsætning om arkæologiske hensyn. I forbindelse med en ansøgning om indvinding, vil der i en efterbehandlingsplan kunne indarbejdes forhold der kan tilgodese områdets sammen med Skovbakken

336 Regionernes høringssystem Side 14 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -16 af 151 D7, Ryegård - Natur- og kulturhistorie Afsender: Jan Jacobsen Matr.nr. 3a Græse er efter min opfattelse en glad græsmark, som ligger i betydelig afstand fra den centrale del af "Skovbakke", og et fremtidigt graveområde på matr.nr. 3a vil på ingen måde virke synsforstyrrende på den visuelle oplevelse af et kig eller et besøg på "Skovbakke". Den sydlige del af matr. 3a, er udgået som forslag til graveområde. Området er udtaget på baggrund af en samlet vurdering af især natur, landskab og arkæologiske hensyn, set i forhold til den tilgængelige ressources størrelse, som begrænses betydeligt af 100 m beskyttelseszone til de 2 gravehøje. ( f273-4f42-a d40f03c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Området er udpeget som natur og kulturhistorisk område ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Det er en forudsætning at der ved en indvindingstilladelse stilles vilkår om at der før indvinding indgås aftale med Museum Nordsjælland om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i god tid før afrømning af muld. de evt. kulturhistoriske spor i landskabet vurderes derfor at kunne blive bevaret for fremtiden

337 Regionernes høringssystem Side 15 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -17 af 151 D7, Ryegård - Naturhensyn Afsender: Frederikssund Kommune Området bør udgå, da det værdifulde landskab ved Skovbakken forsvinder, og der indgår en rekreativ forbindelse langs Græse Å. Det er vurderet, at der kan foretages indvinding i det tidligere område som har været anvendt til råstofindvinding uden yderligere påvirkning af Skovbakken. En rekreativ forbindelse vil kunne indgå i en efterbehandlingsplan for området. ( Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Området giver fødeunderlag for bl.a. ynglende musvåger, pindsvin, og grævlinger. ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområdet er primært landbrugsareal, der ikke vurderes at udgøre et unikt fourageringsområde for ynglende par af bl.a. musvåger, pindsvin eller grævlinger. Det vurderes, at de pågældende dyr kan søge føde på andre lignende arealer i området. Ofte udgør tidligere råstofgrave attraktive områder med en høj biodiversitet, hvor der samtidig er gode muligheder for at skabe spændende herlighedsværdier med naturmæssigt og rekreativt potentiale

338 Regionernes høringssystem Side 16 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -18 af 151 D7, Ryegård - Ressourceforekomst Afsender: Jan Jacobsen Råstofloven foreskriver, at råstofferne skal fremskaffes i den region, hvor de skal anvendes. der skal der anvendes mange råstoffer i nærheden af Ryegård i forbindelse med etablering af den nye bro over Roskilde Fjord samt i forbindelse med bebyggelse af det ny byområde "Vinge". Regionen skal i forhold til råstoflovens 3 også vurdere råstofressourcens kvalitet og størrelse i forhold til en lang række miljø- og planmæssige forhold. Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Da graveområdet er væsentligt indskrænket ift tidligere arealforslag er det tvivlsomt om der kan udvindes tilstrækkelige mængder råstof herfra til at det giver mening. Regionen har opgjort ressourcen med den nye arealafgrænsning til 0,9 mio. m3, hvilket vurderes at være et omfang der af samfundsmæssig betydning i Region Hovedstaden. ( f273-4f42-a d40f03c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

339 Regionernes høringssystem Side 17 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -19 af 151 D7, Ryegård - Støv og støj Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Graveområdet forventes at give støv- og støjgener til de nærtliggende beboelser, der ligger inden for 50 meters afstand af det foreslåede graveområde ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Råstofindvinding kan medføre gener for de nærmest beliggende ejendomme. Det vurderes at råstofindvinding kan tilrettelægges, så støjniveauet overholder Miljøstyrelsens grænseværdier. Ofte afrømmes overjorden, og hvor det måtte være nødvendigt, stilles der vilkår om at etablere støjvolde af overjorden for at begrænse støjgener. Derudover stilles der ofte vilkår om vanding af veje og etablering af læhegn for at reducere støvgener

340 Regionernes høringssystem Side 18 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -20 af 151 D7, Ryegård - Trafik Der har i området tidligere været foretaget råstofgravning, og Region Hovedstaden vurderer derfor, at der ikke vil være en væsentlig anderledes påvirkning af de trafikale forhold end tidligere. Det er kommunen der er vejmyndighed, og det er derfor i samordningsfasen ved en ansøgning om råstofgravning, at eventuelle trafikale problemer vil blive behandlet. Afsender: Frederikssund Kommune Området ved Ryegård kan skabe trafikale problemer i området, da området ikke er egnet til tung trafik. ( Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Råstofindvinding i graveområdet vil medføre øgede trafikgener i Græse og Hørup. ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Området ligger ca. 2 km fra Frederikssundvej, og trafikken fra råstofgravene skal derfor passere gennem enten Græse eller Hørup. Region Hovedstaden vurderer imidlertid, at råstofindvinding i området ikke vil medføre en væsentlig stigning af trafikken i forhold til tidligere situationer med råstofindvinding i området. Det er kommunen der er vejmyndighed, og det er derfor i samordningsfasen ved en ansøgning om råstofindvinding, at eventuelle trafikale problemer vil blive behandlet.

341 Regionernes høringssystem Side 19 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -21 af 151 D7, Ryegård - Vand Afsender: Thorsten Nordholm Søbirk og Christina H.L. Jørgensen Da det foreslåede graveområde gennemløbes af en å, må det forventes at der skal bortpumpes vand ( d75a-4733-b1d6-2c43d91b6548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Langs den sydlige grænse af graveområdet er der en grøft, vandløb. Vandløbet er ikke 3 beskyttet eller målsat i Vandområdeplanerne. I en evt. indvindingstilladelse kan der stilles vilkår om at der ikke indvindes råstoffer i den del af området hvor vandløbet er beliggende. det er kommunerne der har myndighedskompetencen vedrørende vandforsyningsloven, og det vil derfor være kommunerne, der træffer afgørelser vedrørende bortpumpning af vand i forbindelse med en råstofindvinding. Generelt bortpumpes der sjældent grundvand i forbindelse med råstofindvinding i Region Hovedstaden, og generelt foregår indvinding under grundvandsspejlet i regionen med slæbeskovl, hvilket betyder at overfladevandet ikke bliver pumpet væk

342 Regionernes høringssystem Side 20 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -22 af 151 E1 Uggeløse Afsender: Allerød Kommune Kommunen ønsker at graveområde E1 Uggeløse udtages, at graveområdet udgår af hensyn til landskabeligerekreative- og naturinteresser i området. ( Graveområdet blev udpeget i forbindelse med vedtagelse af Råstofplan 2012, og der findes en ressource der kan anvendes til bundsikringsmaterialer. regionen henviser til, at der i forbindelse med sagsbehandling og samordning af en indvindingstilladelse opstilles konkrete vilkår der tilgodeser kommuneplanen. Aktuelt er der landbrug på arealet, og det forudsættes i planen, at der ved efterbehandlingen skabes natur med sammenhæng til graveområde E

343 Regionernes høringssystem Side 21 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -23 af 151 E1, Uggeløse

344 Regionernes høringssystem Side 22 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -24 af 151 E12 Nymølle

345 Regionernes høringssystem Side 23 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -25 af 151 F3 Tulstrup Afsender: Bo Madsen og Lene Fynbo I tidligere tider, for ikke særlig lang tid siden, herskede en helt anden opfattelse af naturens betydning. Hensynet til naturen havde ikke høj prioritet og trafik og forurening var endnu ikke kommet helt på dagsordenen. I dagens Danmark ses naturen i langt højere grad som en vigtig resurse for befolkningen og hensynet til naturens ve og vel vejere langt tungere end for blot 20 år siden. ( 0d98-4b2b-a492-f6cf1b5f4e08?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Der er de seneste 20 år indført en del miljølovgivning, der betyder, at der sker en langt større vurdering af miljøforhold i forbindelse med udlægning af råstofgrave (bl.a. VVM og miljøvurdering af planer og programmer). Der er i dag langt mere fokus på at drift ikke påvirker miljøet, og krav til efterbehandlingsplaner af råstofgravene. råstoffer er en vigtig ressource for vækst og udvikling, og sand og grus anvendes til både beton, veje, anlægsprojekter mv. For at råstoffer ikke skal transporteres over meget store afstande, er det derfor nødvendigt, at der indvindes råstoffer i alle regioner. Region Hovedstaden er dog langt fra selvforsynende. Meget få steder i regionen findes der sand og grus nær overfladen. I en tæt bebygget region vil råstofindvinding, derfor ofte foregå i nærheden af bebyggelse eller nær naturområder. Regionen forsøger, at finde område hvor der kan indvindes råstoffer, hvor færrest borgere og natur påvirkes.

346 Regionernes høringssystem Side 24 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -26 af 151 Afsender: Bo Madsen og Lene Fynbo Som direkte nabo til F3 mener vi der skal foretages en tilbundsgående undersøgelse en konsekvensanalyse af de ovennævnte 4 områder. Dels i forhold til de gevinster der udmønter sig ved at F3 forbliver i planen, dels en redegørelse for de gevinster der opnås, hvis F3 tages ud af råstofplanen. ( 0d98-4b2b-a492-f6cf1b5f4e08?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområde F3 Tulstrup har eksisteret som graveområde tilbage fra Råstofplan 1986, og indeholder en ressource på mere end 2 mio m3. På Møllehøjvej 4 har der været aktiv råstofgravning frem til sommeren 2016, og der behandles aktuelt en ansøgning om fortsat råstofgravning her. Råstofferne kan anvendes til forskellige anlægsformål og kan opgraderes ved tilslag af udvalgte fraktioner. ved udarbejdelse af råstofplaner skal der tages hensyn til råstoflovens 3 ved på den ene side at lægge vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse, samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibsog luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. det er vurderet, at der er en ressource af samfundsmæssig interesse inden for F3. De to graveområder F1 Alsønderup og F3 Vester Strødam som indgik i Råstofplan 2012 og tidligere, er udtaget af planen, fordi det er vurderet, at der ikke findes og kan indvindes en ressource på arealet. der er i loven ikke krav om at der i forbindelse med udarbejdelsen af en råstofplan udarbejdes en konsekvensanalyse

347 Regionernes høringssystem Side 25 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -27 af 151 Afsender: Naturforeningen for Nejede og Omegn NNO fastholder, med henvisning til høringssvar indgivet 17. feb i forbindelse med høring af 'Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og ideoplæg for Råstofplan 2016', deres krav om at F3 Tulstrup udtages af planen. der henvises til forhold vedr. naturhensyn, grundvand og CO2. nno fastholder at der bør udarbejdes en nærmere analyse af forholdene. ( 4b0d-4b25-ba99-cedaf1e96dda?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområde F3 Tulstrup har eksisteret som graveområde tilbage fra Råstofplan 1986, og indeholder en ressource på mere end 2 mio m3. Der er en eksisterende råstoftilladelse inden for området, og materialerne kan anvendes til bundsikringsfyld til veje og anlæg. Ved udarbejdelse af råstofplaner skal der tages hensyn til råstoflovens 3 ved på den ene side at lægge vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse, samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibsog luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. det er vurderet, at der er en ressource af samfundsmæssig interesse inden for F3. De to graveområder F1 Alsønderup og F3 Vester Strødam som indgik i Råstofplan 2012 og tidligere, er udtaget af planen, fordi det er vurderet, at der ikke findes og kan indvindes en ressource på arealet. der er de seneste 20 år indført en del miljølovgivning, der betyder, at der sker en langt større vurdering af miljøforhold i forbindelse med udlægning af råstofgrave (bl.a. VVM og miljøvurdering af planer og programmer). Der er i dag langt mere fokus på at drift ikke påvirker miljøet, og krav til efterbehandlingsplaner af råstofgravene. Der er i loven ikke krav om at der i forbindelse med udarbejdelsen af en råstofplan udarbejdes en konsekvensanalyse.

348 Regionernes høringssystem Side 26 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -28 af 151 Generelle bemærkninger - beskyttede arter Afsender: Miljøstyrelsen Råstofplaner og andre afgørelser og planer må ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt, så der kan tilvejebringes den tilgængelige viden, så konflikter mellem artsbeskyttelse og plan kan afværges. Miljøstyrelsen finder at ovenstående forhold bør fremgå af forudsætningerne for råstofplanen og således indarbejdes i redegørelsen for planen. Det er vurderet, i forbindelse med nye graveområder samt miljøvurderingen af hele råstofplanen, om udpegningen og planen kan påvirke yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for arter på habitatdirektivets bilag IV. I enkelte tilfælde er der opstillet forudsætninger for hvad der skal tages stilling til i en videre sagsbehandling på detailniveau. der indsættes en supplerende tekst i redegørelsen for råstofplanen om, at der ved implementering af planen ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er på habitatdirektivets bilag IV (

349 Regionernes høringssystem Side 27 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -29 af 151 Generelle bemærkninger - Grundvand Afsender: Allerød Kommune Taget til efterretning. Allerøds Teknik- og Planudvalg fremsender høringssvar med forbehold for den politiske vedtagelse. Indledningsvist vil Allerød Kommune bifalde, at Graveområde E12 ved Nymølle er taget ud af planen. Afsender: Allerød Kommune Det fremgår ligeledes af tidligere indsendt høringssvar, at Allerød Kommuneplan indeholder retningslinjer for varetagelse af biologi, landskab og geologiske interesser mm. i forbindelse med råstofgravning og efterbehandling. Set i lyset af, at Regionen har overtaget kompetencen i forhold til efterbehandling fra kommunen, kan indholdet af Allerød Kommunes grundvandsstrategi og Kommuneplanens retningslinjer med fordel indarbejdes i råstofplanen. Allerød Kommune vil endnu en gang understrege værdien af, at der indarbejdes retningslinjer råstofplanen, der kan varetage ovenstående interesser. Regionen har i Råstofplan 2016 opstillet specifikke retningslinjer for enkelte af graveområderne. Derudover indeholder råstofplanen en række generelle retningslinjer om hvordan indvinding og efterbehandling kan tilrettelægges, samt en række yderligere retningslinjer. de fremsendte retningslinjer fra Allerød Kommune omhandler både generelle forhold og meget detaljerede retningslinjer om enkelte områder, f.eks. forholdet til lokalplaner, støjende friluftsanlæg, fortidsminder og landskab. i forbindelse med behandling af indvindingstilladelser sendes de indkomne ansøgninger til orientering til de berørte kommuner. Derudover skal der efter råstofloven foregå en samordning mellem regionen og kommunen. Regionen indgår derfor i dialog med kommunen om udarbejdelse af de enkelte tilladelser, og evt. hensyn som følge af retningslinjer for de enkelte områder vil derfor varetages ved vilkår i de enkelte tilladelser. ( (

350 Regionernes høringssystem Side 28 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -30 af 151 Afsender: HOFOR Det er beskrevet i redegørelsen under Fokusområde Grundvand i planforslaget og er i øvrigt en indarbejdet del af Regionens behandling af ansøgninger om gravetilladelser, at der ikke under eller efter råstofgravning samt ved efterbehandling og efterfølgende må anvendes gødning eller kemiske bekæmpelsesmidler (pesticider). Dette indgår imidlertid ikke i retningslinjerne i forslaget til råstofplan. hofor mener at anvendelsen af vilkåret om det tinglyste forbud mod anvendelse af gødning eller pesticider bør indarbejdes i retningslinjerne - specielt i forbindelse med retningslinje 9 og i bemærkningerne til den. Taget til efterretning. Forholdet om de tinglyste forbud indarbejdes i retningslinjerne. Afsender: HOFOR HOFOR ønsker at alle udpegede grave- og interesseområder gennemgås for udtagning af BNBO områder. Samtidigt bør regionen være opmærksomme på fremtidige eller endnu ikke offentliggjorte BNBO områder. Ingen af de ny udpegede graveområder er beliggende i BNBO områder. Regionen har ikke mulighed for at indarbejde fremtidige eller endnu ikke offentliggjorte BNBO områder i en fremtidig plan, da regionen ikke vil have kendskab til dette. Udpegningen af områderne sker i henhold til Råstoflovens kriterier. ( da7-a e51cabc47?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

351 Regionernes høringssystem Side 29 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -31 af 151 Afsender: HOFOR HOFOR gør opmærksom på at BNBO bør indarbejdes i råstofplanen i lighed med OSD. HOFOR finder det relevant og naturligt at indarbejde BNBO i planens retningslinjer og endvidere f.eks. i og beskrivelsen af Kortlægning og kortlægningsstrategi. Taget til efterretning. Der indarbejdes et afsnit i redegørelsen vedr. BNBO. ( Afsender: HTK Vand A/S HTK Vand henviser til, at der ved Tulstrup, Ikast er konstateret pyritoxidation, og at kildepladsen har måtte flyttes 10 km. ( Det er korrekt, at der er konstateret pyritoxidation i vaske- og skyllevand i en aktiv grusgrav ved Tulstrup, Ikast. De ældre gravesøer er ikke påvirket af pyritoxidation. Geologien i Tulstrup, vest for hovedstilstandslinjen, er væsentlig anderledes end i Region Hovedstaden, da Tulstrup er beliggende på hedeslette. Regionen er ikke bekendt med, at råstofindvindingen er årsagen til flytningen af kildepladsen. det er Region Hovedstadens vurdering at problemstillingen med pyrit i vid udstrækning kan håndteres ved korrekt vilkårsstillelse i en tilladelse til råstofindvinding

352 Regionernes høringssystem Side 30 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -32 af 151 Afsender: HTK Vand A/S Ved udgravning vil vandet fra de omkringliggende marker og dræn blive ledt ned i det nye lavpunkt. Vandet vil indeholde betydelige mængder pesticider og næringsstoffer. Infiltrationen til grundvandet vil blive kraftigt forøget i udgravningen, men da de beskyttede jordlag er gravet væk, vil der ikke ske en tilbageholdelse og nedbrydning af stofferne, inden de når grundvandsmagasinet. En stor umættet zone giver gode muligheder for nedbrydning under aerobe forhold. Reduktionskapaciteten for nitrat mindskes hvis de overliggende dæklag fjernes. ( Ved anlæg af en råstofgrav vil der ikke længere blive anvendt pesticider på arealet, hvorfor den totale pesticidbelastning i området, generelt vil være reduceret. Regnvand og pesticider vil når det rammer overfladen trænge ned i jordoverfladens øverste lag vil fortsætte vertikalt gennem jorden. Nedsivningen vertikalt vil foregår relativt hurtigt, da området består af sandet silt uden vandstandsende lerlag. Etablering af en råstofgrav ændrer ikke på grundvandets generelle strømningsretning. i forbindelse med etablering af råstofgrave forudsættes eventuelle dræn generelt omlagt eller afproppet, således at drænvand ikke ledes til råstofgraven. Pesticider som bringes ud på omkringliggende marker vil derfor fortsat passere vertikalt gennem de øverste jordlag, og ikke løbe af på overfladen. infiltrationen, og mængden af vand der når et sekundært grundvandsspejl forgår hurtigere, fordi nedbøren falder direkte på gravesøen, og der vil være en øget grundvandsdannelse (på trods af øget fordampning). De væsentligste kilder til lukning af vandforsyningsboringer er netop pesticider og nitrat, og disse vil ikke længere blive anvendt på arealet. især den øverste meter af jorden bidrager til nitratreduktion. Udbringning af kvælstof ophører helt eller delvist, hvorfor nitratbelastningen reduceres.

353 Regionernes høringssystem Side 31 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -33 af 151 Generelle bemærkninger - interesseområder/graveområder Afsender: Allerød Kommune I Forslag til Råstofplan 2016 er der udpeget et nyt interesseområde nord for Uggeløse. I lyset af dialogen omkring E12 er Allerød Kommune forundret over, at Allerød Kommune ikke har været inddraget i beslutningen om at udlægge interesseområdet, inden der udsendes et forslag til ny Råstofplan. Kommunen anerkender vigtigheden af, at sikre muligheden for at udnytte råstofressourcen på sigt. Det er dog uhensigtsmæssigt, at udpege et kommende graveområde umiddelbart op af et boligområde. En aktiv grusgrav kan være en væsentlig gene for de nærmeste naboer. Interesseområder er områder der udlægges med en omtrentlig afgrænsning, af et område hvor regionen vurderer, at der kan være en råstofressource af erhvervsmæssig interesse. I forbindelse med de møder der har været med kommunerne i forbindelse med det forberedende arbejde med planen, har der været en overordnet drøftelse af, at regionen ville udpege yderligere interesseområder. Regionen lagde desuden op til en fremtidig dialog om områderne, idet regionen gerne vil arbejde hen imod en mere fleksibel arealanvendelse, således at man indtænker flere på hinanden følgende arealanvendelser i den fremtidige planlægning. Således kan dele af de råstoffer der findes i området evt. anvendes til etablering af nye boligområder. (

354 Regionernes høringssystem Side 32 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -34 af 151 Afsender: Allerød Kommune Uggeløse og Lynge Landsby det ældste og kulturhistorisk mest værdifulde byområde i Allerød Kommune. Vejene i området er ikke bygget til den forventede hyppige og tunge transport, som en grusgrav vil medføre. Trafik fra grusgraven skal i givet fald køres uden om Uggeløse. Området er i Allerød Kommunes landskabskarakterkortlægning udpeget som værdifuldt landskab bl.a. pga. terrænforhold, der giver udsigt fra Uggeløse mod nord. Både en aktiv og efterbehandlet grusgrav vil ændre dette billede markant. Udpegningen er således i strid med Allerød Kommunes Kommuneplan Af Forslag til Allerød Kommuneplan fremgår det, at: Området nord for Uggeløse og vest for Lystrupvej indeholder store landskabelige værdier, og skal beskyttes på grund af det særlige dødisterræn og samspillet mellem landskab og de omkringliggende skovområder. ( ). Det er væsentligt at sikre, at området fortsat anvendes til landbrug. på baggrund af ovenstående anbefaler Allerød Kommune, at interesseområdet nord for Uggeløse. Interesseområder er udpeget, fordi det er vurderet at der findes en råstofressource af erhvervsmæssig interesse indenfor området. Regionen er bekendt med, at trafikforholdene i området ikke på nuværende tidspunkt muliggør transport af råstoffer ud af området uden at der køres gennem Uggeløse. regionen er er ligeledes opmærksom på områdets udpegning som værdifuldt landskab og de landskabelig værdier der forefindes i området. Ved udpegning af interesseområder er der ikke krav om vurdering af arealinteresser. Interesseområdet fastholdes i råstofplanen. Afsender: Egedal Kommune Egedal Kommune ønsker af flere årsager at interesseområdet syd for Stenløse Syd udtages af planen. Det er bl.a. på grund af placeringen af byudviklingsområdet Stenløse Syd, en større landskabsfredning, og at halvdelen af området i dag benyttes til golfbane samt den eksisterende vandindvinding. Regionen har taget bemærkningerne til efterretning og har på den baggrund besluttet ikke at medtage interesseområde Værebro i Råstofplan ( ( a286-47a bcb136c88?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

355 Regionernes høringssystem Side 33 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -35 af 151 Afsender: Frederikssund Kommune Regionernes råstofplanlægning skal dække 12 års forbrug. Det medfører at den tættest bebyggede region skal udlægge flest graveområder, og et uhensigtsmæssigt pres på natur, landskaber og vækstmuligheder med udpegning af interesseområder som en hindring for udvikling og mindre attraktive boligområder. Interesseområderne bør følges hurtig op af en undersøgelse. frederikssund Kommune mener at områderne bør miljøvurderes. De tidligere amter, Københavns Amt og Frederiksborg Amt havde ikke udpeget nye graveområder og interesseområder i årtier, og ressourcen i regionen er derfor af begrænset størrelse, samtidig med at der er et stigende forbrug til anlægsbyggeri og vejanlæg. For at sikre en råstofressource fremover i Danmark er det nødvendigt at samtlige regioner i Danmark udpeger nye graveområder. region Hovedstaden har siden 2010 igangsat et arbejde med geologisk kortlægning, der skal resultere i udpegning af interesseområder og graveområder. Regionen mener, at der netop ved anlæg af nye byer bør indtænkes om råstofferne kan skaffes i nærområdet, så der ikke skal transporteres råstoffer over hundredevis af kilometer. Regionen har igangsat videregående undersøgelser af nogle af interesseområderne, men har ikke økonomisk mulighed for at undersøge alle interesseområder på samme tid. ifølge Miljøstyrelsen skal interesseområder miljøvurderes i forbindelse med miljøvurdering af hele råstofplanen og ikke på samme detaljerede niveau som graveområderne. Dette skyldes at interesseområderne alene skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning sker ændret anvendelse, der på sigt vil kunne hindre råstoffernes udnyttelse. Udpegning til interesseområde fastholder dermed arealets nuværende anvendelse, og det vil ikke medføre en påvirkning af miljøet. Afsender: Frederikssund Kommune Lystrup interesseområde bør udgå, da der vil være en kumulativ effekt i forbindelse med lerindvindingsområdet syd for. Kommunen anmoder om, at området undersøges hurtigst muligt, for at afklare om udpegningen med de landskabelige værdier langs Uggeløse Skov fortsat giver mening. Interesseområder udpeges for at sikre en mulig råstofressource mod ændringen af arealinteresser fremover, så ressourcen ikke vil kunne indvindes. Regionen udfører geologisk kortlægning af interesseområderne, men har ikke økonomiske ressourcer til at undersøge alle områder inden for en enkelt planperiode. ( (

356 Regionernes høringssystem Side 34 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -36 af 151 Afsender: Frederikssund Kommune Interesseområde bør udgår da det er uegnet til råstofindvinding pga. beliggenhed op af vindemølleområde, højspændingstraceer, fortidsminder, jordforurening, beskyttet natur og bymæssig bebyggelse. Regionens kortlægning har vist, at der findes råstoffer i området. I forbindelse med udpegning af interesseområder, er der ikke krav om vurdering af arealinteresser. På grund af etablering af fjordforbindelsen er der en forventning om, at områdets infrastruktur skal udbygges, og at der er behov for råstoffer fremover. Interesseområdet er udpeget fordi det forventes, at der er en råsstofressource af samfundsmæssig interesse i området. Udbygningen af byen Vinge og en kommende Frederikssundsmotorvej kræver store mængder råstoffer. Da der formodentlig findes råstoffer i området, vil det derfor i en planlægningsfase af en kommende bydel, være ideelt hvis råstofferne kan skaffes i nærområdet og indvindes i forbindelse med etableringen af byen. Indvindingen af råstoffer bør samtænkes med de store mængder overjord som samtidig skabes ved byggeri af en ny bydel. De færdiggravede råstofgrave i nærområdet til Vinge kan senere udgøre attraktive områder med en høj biodiversitet, hvor der samtidig er gode muligheder for at skabe spændende herlighedsværdier med naturmæssigt og rekreativt potentiale. ( Afsender: Frederikssund Kommune Rørbæk interesseområde bør udgå, da der er en meget omfattende byudvikling i gang ved Vinge. Råstofindvinding vil gøre området mindre attraktivt og gøre indhug i de beskyttede landskaber. ( Afsender: Hillerød Kommune Planforslaget indeholder to nye interesseområder i Hillerød Kommune, et nordøst for Skævinge og et syd for Lystrup. Områderne er ikke blevet drøftet med Hillerød Kommune, og kommunen har ikke kunne bidrage med oplysninger om lokale interesser og allerede vedtagne planer. ( fc dd900d0a0e?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- I forbindelse med de forberedende arbejder for råstofplanen og møde med kommunen, blev det drøftet, at regionen overvejede at udpege interesseområder i Hillerød Kommune. Interesseområderne var på det tidspunkt ikke fastlagt. Regionen lagde op til en fremtidig dialog om udmøntningen af interesseområderne, idet regionen gerne sammen med kommunerne vil arbejde hen imod en mere fleksibel arealanvendelse, således at man indtænker flere på hinanden følgende arealanvendelser i den fremtidige planlægning, som det er beskrevet i fokusområderne i planen

357 Regionernes høringssystem Side 35 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -37 af 151 Afsender: Hillerød Kommune Ingen af interesseområderne ligger nær det overordnede vejnet, eller er egnede til tung trafik. Inden for interesseområderne er der desuden udpeget landskabelig værdi. Ved Skævinge er der derudover konstateret levested for rødlistede arter og løgfrø (Bilag IV). Interesseområdet ved Skævinge ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, og NFI, og inden for indvindingsoplandet til vandværkerne, Skævinge, St. Lyngby, Meløse og en række af HOFORS kildepladser. interesseområdet ved Lystup ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, og i indvindingsoplandet til Nybrovejens Vandværk og HOFORS kildepladser. derudover ligger interesseområdet nordøst for Skævringe bynært, og grænser op til et område der er udlagt til byudvikling (Dyremosegård). hillerød Kommune opfordrer til, at interesseområderne udtages af råstofplanen. Interesseområder udpeges hvor der er viden om, at der findes sand og grus i nærheden af jordoverfladen, som kan betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning sker ændret arealanvendelse der vil kunne hindre en senere udnyttelse af råstofferne. der er ikke krav om, at der skal foretages en afvejning af arealinteresser i forbindelse med udpegning af interesseområder i råstofplanen. der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer inden for et interesseområde. Området skal først vurderes og vedtages som graveområde i en efterfølgende plan. regionen er bekendt med at vejene i området ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige og at der er både vandindvindingsinteresser og naturinteresser i området. Afsender: Hillerød Kommune Taget til efterretning. Hillerød Kommuner ser positivt på, at de to graveområder mellem Alsønderup og Tulstrup (F1, Alsønderup og F2, Vester Strødam) ikke længere indgår i Råstofplanen. Derudover indgår interesseområdet vest for Hammersholt ikke. ( fc dd900d0a0e?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( fc dd900d0a0e?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

358 Regionernes høringssystem Side 36 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -38 af 151 Afsender: Høje-Taastrup Kommune Taget til efterretning Byrådet finder det i øvrigt positivt, at råstofplanen sigter mod at begrænse det aktive areal for gravning, samt søger at begrænse gravetilladelserne i tid og sted gennem de nye retningslinjer 4 og 7. Afsender: Høje-Taastrup Kommune Taget til efterretning Byrådet finder det desuden positivt, at interesseområderne sydøst for Sengeløse, samt sydøst for Vasby, sammen med graveområdet syd for Sengeløse tages ud af planen. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug gør opmærksomme på at de mener at interesseområdet ved Ledøje ikke er reduceret tilstrækkeligt og at dette burde være blevet behandlet nærmere i miljøvurderingen af råstofplanen. de fremhæver, at der er arealinteresser på området: kirkens beskyttelseszone, arkitektonisk og landskabeligt udtryk, herunder den karakteristiske stjerneudstykning, og værdifulde landbrugsområder. Regionens kortlægning har vist, at der findes råstoffer i området. I forbindelse med udpegning af interesseområder, er der ikke krav om vurdering af arealinteresser. På grund af den fremtidige udvidelse af Frederikssundsmotorvejen og behovet for råstoffer hertil, vurderer regionen at ressourceforekomsten og muligheden for indvindingen af denne skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse en kommende råstofplan. I den forbindelse vil der ske en afvejning af øvrige arealinteresser overfor den tilgængelige råstofressource. ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

359 Regionernes høringssystem Side 37 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -39 af 151 Afsender: Marianne Engberg, formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling Allerød DN Allerød støtter Regionen i deres arbejde med at udarbejde en landsdækkende plan for råstofindvinding, da de ligesom regionen har svært ved at se at indvinding i regionen, pga. den store befolkningstæthed her ift. andre regioner, kan ske uden større miljø- og naturbelastning og gener for borgere. Der har været meget råstofindvinding i Allerød Kommune, og nu også nye interesseområder. Regionen oplyser, at staten tidligere har overvejet en national strategi for råstoffer i Danmark, men det er på nuværende tidspunkt usikkert om arbejdet sættes i gang fra statens side. i Allerød Kommune er der været råstofindvinding i mange år. Det skyldes, at der her findes langt bedre råstofressourcer end i regionens øvrige kommuner. Afsender: Marianne Engberg, formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling Allerød DN Allerød udtrykker tilfredshed med at der ikke udlægges nye graveområder i Allerød Kommune, men udtrykker samtidig bekymring for at der udlægges nyt interesseområde nord for Uggeløse. Regionen har taget bekymringen til efterretning, men gør opmærksom på, at fordi et område er udpeget til interesseområde, er det ikke ensbetydende med at det på sigt udpeges til graveområde. Regionen vil udarbejde en mere detaljeret undersøgelse af ressourceforekomst og andre forhold inden evt. graveområde vil blive udpeget. ( (

360 Regionernes høringssystem Side 38 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -40 af 151 Interesseområde er områder, som ikke er klart afgrænsede, og hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden kan forekomme råstoffer i nærheden af jordoverfladen.interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning sker ændret arealanvendelse der vil kunne hindre en senere udnyttelse af råstofferne. Der er ikke krav om, at der skal foretages en afvejning af arealinteresser i forbindelse med udpegning af interesseområder i råstofplanen. der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer inden for et interesseområde. Området skal først vurderes og vedtages som graveområde. regionen er bekendt med at graveområde J5 Hedeland ligger inden for kirkebeskyttelseslinjen for Reerslev Kirke. Der har været indvundet råstoffer i området i mere end 50 år. Regionen gør opmærksom på, at hovedparten af området inden for kirkebeskyttelseslinjen er færdigudgravet og efterbehandlet. Afsender: Region Sjælland Vi finder det ikke acceptabelt, at der udtages 274 ha graveområder, da der er et stort behov for råstoffer på hele Sjælland. Derfor skal Region Hovedstaden fremfinde erstatningsarealer for de 274 ha et andet sted. Regionen har i Råstofplan 2016 udlagt en ressource på ca. 74 mio. m3, imod 73 mio. m3 i Råstofplan 2012, så det er Region Hovedstadens betragtning at der er fundet erstatning for potentielle ressource, der ikke indvindes ved udtagelsen af gamle graveområder. Regionen har vurderet at ressourcen på de udtagne arealerne ikke er tilgængelig, hvorfor graveområderne foreslås ophævet. Afsender: Miljøstyrelsen Interesseområde Dronningmølle ligger inden for kirkebeskyttelseslinjen for Villingerød Kirke. graveområde J5 Hedeland ligger inden for kirkebeskyttelseslinjen for Reerslev Kirke. Stiftadministrationen henstiller til, at kirkebeskyttelseslinjerne på 300 m respekteres. ( (

361 Regionernes høringssystem Side 39 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -41 af 151 Generelle bemærkninger - landskabsværdier Afsender: Frederikssund Kommune Råstofplanen viser en samlet tendens til at landskabsværdier reduceres. Forslaget rummer tre udpegninger som tilsidesætter landskabsværdier i kommunen: D7 Ryegård, Uggeløse Skov og Lystup interesseområde. Flere udpegninger hvor værdifulde landskaber reduceres er problematisk. Regionen er bevidst og opmærksom på, at der i kommuneplanerne er udpeget landskabsværdier mange steder. Der er desværre få steder i regionen, hvor der findes tilgængelige råstofressourcer af samfundsmæssig værdi. Det kan derfor, i almenvellets interesse, nogle gange være nødvendigt at indvinde råstoffer på arealer, som også er udpeget med landskabelig værdi. (

362 Regionernes høringssystem Side 40 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -42 af 151 Generelle bemærkninger - planlægning Afsender: Høje-Taastrup Kommune Endelig fremsender Byrådet sine bemærkninger til enkelte konkrete retningslinjer og bemærkningerne til disse, jf. vedlagte notat nr 78105/17. Indsat fra notat nr /17: Retningslinje 8. Kvalitetsforbedring af forekomsten. ny retningslinje, som åbner mulighed for at man i visse tilfælde kan få tilladelse til at blande råstofferne op med importerede materialer. Dette kræver særskilt tilladelse fra regionen. : regionen er myndighed og har kompetence til at give dispensation fra det generelle forbud mod at tilføre jord til råstofgrave. Myndighedsbehandling af tilførsel og behandling af øvrige materialer er efter kommunens opfattelse umiddelbart en kommunal opgave. retningslinjen og bemærkningerne til denne angiver ikke klart hvilke materialer, der kan være tale om, og definerer ikke klart afgrænsningen af kommunens og regionens myndighedskompetence. dette bør uddybes både i retningslinjen og i bemærkningerne til retningslinjen. Bemærkningerne i Taget til efterretning ang. bemærkninger til retningslinje 8: Jf. Naturstyrelsens vejledning fra september 2012: "Administration af Råstofloven", kan råstofmyndigheden give tilladelse til import af råstoffer til videreforarbejdning i en råstofgrav, hvilket kan være en forudsætning for at producere det færdige produkt. regionens retningslinje har til formål at sætte rammerne for denne import. der er justeret i bemærkningerne til retningslinje 8 for at tydeliggøre formålet med retningslinjen, samt afgrænsningen af kommunens og regionens myndighedskompetence. ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

363 Regionernes høringssystem Side 41 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -43 af 151 Afsender: Region Sjælland Region Hovedstaden har gennemført et stort og vigtigt projekt om genanvendelse af overskudsjord til erstatning for naturlige råstoffer. Region Sjælland deltog i en mindre del af dette arbejde og vil gerne samarbejde omkring afklaring af, om der er behov og mulighed for opfølgende projekter, der kan medvirke til at mindske råstofindvindingen på land. Region Hovedstaden ser frem til samarbejdet med Region Sjælland om tiltag der kan medvirke til at mindske råstofindvindingen på land. Afsender: Region Sjælland Vi er af den opfattelse, at Region Hovedstaden i sin prioritering i lige så høj grad (som den vestlige og sydlige del af Regionen) skal inddrage de områder til detailundersøgelser, hvor potentialet for råstoffer vurderes at være højest. De områder som skal detailkortlægges i den kommende planperiode er alle udvalgt pga. den høje sandsynlighed for tilstedeværelsen af tilgængelige og attraktive råstofforekomster i områderne. Afsender: Region Sjælland Vi vil anbefale, at Region Hovedstaden giver det høj prioritet, at råstofplanprocessen tidsmæssigt er tilnærmet de øvrige regioner, herunder særligt i forhold til Region Sjælland. Region Hovedstaden vil også fremadrettet prioritere planlægningen af Råstofplanerne højt, også i forhold til et tæt samarbejde med især Region Sjælland frem mod næste planperiode. ( ( (

364 Regionernes høringssystem Side 42 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -44 af 151 Afsender: Region Sjælland Vi vil opfordre til, at omfanget af kortlægnings-indsatsen i allerede udlagte graveområder nøje vurderes i forhold til at anvende ressourcerne på kortlægning efter helt nye graveområder. Det er Region Hovedstadens erfaring at sandsynligheden for at finde råstoffer i nærheden af eksisterende graveområder er stor. derfor vil Region Hovedstadens detailkortlægning vil i næste planperiode også omfatte eksisterende graveområder med henblik på, at vurdere om nogen af områderne kan ændres eller udvides i forbindelse en evt. Råstofplan 2020 Afsender: Region Sjælland Vi mener, at Regionens udfordring med at finde grovkornede kvalitetsmaterialer skal uddybes i råstofplanens afsnit om ressourceopgørelse, herunder hvilke tiltag Region Hovedstaden i den forbindelse agter at iværksætte. Taget til efterretning. regionens udfordring med at finde grovkornede kvalitetsmaterialer er uddybet i råstofplanens afsnit om ressourceopgørelse. for at øge muligheden for at finde nye grovkornede kvalitets materialer i regionen vil Region Hovedstaden øge og optimere regionens kortlægningsstrategi i den kommende planperiode. Afsender: Region Sjælland Region Sjælland har sat pris på det nuværende samarbejde på råstofområdet og håber, at det kan styrkes frem mod næste råstofplan. Vi er således interesserede i at drøfte mulighederne for et endnu tættere samarbejde mellem de to regioner om næste råstofplan Region Hovedstaden ønsker også at styrke samarbejdet med Region Sjælland frem mod den næste råstofplan, og ser frem til at fortsætte samarbejdet i den kommende planperiode. ( ( (

365 Regionernes høringssystem Side 43 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -45 af 151 Afsender: Region Sjælland Vi er interesserede i at drøfte mulighederne for et endnu tættere samarbejde mellem de to regioner om næste råstofplan. Region Hovedstaden ønsker ligeledes på det administrative område at fortsætte og styrke det eksisterende fælles arbejde mellem administrationerne. (

366 Regionernes høringssystem Side 44 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -46 af 151 J6, Vridsløsemagle Afsender: Høje-Taastrup Kommune Byrådet i Høje-Taastrup Kommune skal protestere mod, at planen åbner for et nyt graveområde ved Vridsløsemagle, idet der stadig er andre åbne graveområder i kommunen Regionen skal i følge råstofloven udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer for en periode på mindst 12 år. regionens råstofkortlægning bestræber sig på at finde nye råstofområder i takt med at de gamle områder udgår af planen. for at sikre forsyningen af råstoffer kan regionen desværre ikke vente til færdiggravningen af de gamle områder, før nye områder udlægges. Afsender: Høje-Taastrup Kommune Byrådet finder, at konsekvenserne for lokalområdet ikke er belyst tilstrækkeligt i forhold til det foreslåede Vridsløsemagle graveområde. herunder at området dels er samlede bebyggelser og en historisk landsby, men også at der er en række øvrige interesser i området, særligt vandforsyningsinteresser for HTK-forsyning A/S På baggrund af den geologiske viden om arealet, miljøscreeningen af området, høringssvar til miljøscreeningen, samt høringssvarene fra den offentlige høring, vurderer regionen at have den nødvendige baggrund for at kunne tage beslutningen om udlæggelse til graveområde. ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

367 Regionernes høringssystem Side 45 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -47 af 151 J6, Vridsløsemagle - Afstand Afsender: Ebbe Dahl 28 husstande deler skel med graveområdet. Alle 28 ejendomme vil således blive direkte nabo til et graveområde. Herudover ligger hele Vridsløsemagle By direkte i forlængelse af graveområdet. Mennesker her vil blive stavnsbundet, husene vil ikke kunne sælges. Man kan da ikke bare være bekendt, at lægge en grusgrav der, hvor den generer så mange mennesker! Man kunne som minimum lægge 300 m afstand mellem graveområdet og boliger på Ole Rømers Vej i den østlige del graveområdet. Der er i dag 0 meter til graveområdet for samtlige 12 sammenhængende boliger. Området er siden miljøscreeningen blev sendt i høring, indskrænket således at det kun er boligerne langs Ole Rømers Vej og Snubbekorsvej 5B, der ligger lige op til graveområdet. graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til boligerne ved Ole Rømers Vej er tilstrækkeligt til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. det område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til boligerne vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. ( Afsender: Lis Boysen Det påpeges at der er fejl i afstandsberegningerne i miljøvurderingen. For at overholde afstandskrav til beskyttede gravhøje reduceres det foreslåede graveområde mod nord, hvilket øger afstanden til den sammenhængende landsby Vridsløsemagle til 280 meter og mindst 120 meter til de nærmest beliggende boliger. Reduceringen vurderes at ville mindske risikoen for støjgener for beboere i nærheden. der er kortere afstand til mange boliger og disse meget korte afstande vil gøre både støv- og støjbelastning al for høj. ( Taget til efterretning beskrivelsen i miljøvurderingen korrigeres. graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til den sammenhængende bebyggelse i Vridsløsemagle landsby er tilstrækkelig, til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og støv og eventuelle andre gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. Det er korrekt, at afstanden fra graveområdet til en mindre antal boliger på Ole Rømersvej er mindre end afstanden til Vridsløsemagle. Det vurderes, at indvindingen kan tilrettelægges så Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og støv overholdes. det præcise område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til landsbyen, vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. ansøgning om råstofindvinding

368 Regionernes høringssystem Side 46 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -48 af 151 Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til den sammenhængende bebyggelse i Vridsløsemagle landsby er tilstrækkelig, til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv og støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. Det er korrekt, at afstanden fra graveområdet til en mindre antal boliger på Ole Rømersvej er mindre end afstanden til Vridsløsemagle. Det vurderes, at en indvinding bl.a. via graveplanen og etablering af jordvolde og læhegn der tjener som støjog støvskærme kan tilrettelægges således at beboerne i nærheden ikke påvirkes væsentligt af råstofindvindingen. det præcise område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til landsbyen, vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. ansøgning om råstofindvinding. Afsender: Malene hertz Der stilles spørgsmålstegn ved de afstande til graveområdet, der er gjort op i miljøvurderingen af graveområdet. Det påpeges at gravhøjen 'Rømershøj' er beliggende i landsbyen Vridsløsemagle og afstanden derfor kun er 100m. Det påpeges også, at der kun er 15 m til nærmeste bolig i boligområdet på Ole Rømersvej. Den mindre afstand gør, at der vil være en stor støj- og støvbelastningen. ( c6a6-496c-85a5-1c03baaa5134?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Mette og Jesper Starup Der gøres opmærksom på at der i planen angives en fejlagtig afstand til Vridsløsemagle. Det indstilles at beskrivelsen af råstofområdet i forhold til omkringliggende bebyggelse korrigeres for dette. ( 591e-4184-bfb0-a365d0dae0e5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Taget til efterretning. Der korrigeres i teksten til miljøvurderingen for Vridsløsemagle. Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Det præcise område, der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til landsbyen, vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. ansøgning om råstofindvinding

369 Regionernes høringssystem Side 47 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -49 af 151 Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. Råstofindving omfatter foruden indvindingen bl.a. støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til den sammenhængende bebyggelse i Vridsløsemagle landsby er tilstrækkelig, til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv- og støjgener i forbindelse med en evt. fremtidig råstofindvinding. Det er korrekt, at afstanden fra graveområdet til et mindre antal boliger på Ole Rømersvej er mindre end afstanden til Vridsløsemagle. Det vurderes, at en indvinding, bl.a. via graveplanen og etablering af jordvolde der tjener som støj- og støvskærme kan tilrettelægges således at beboerne i nærheden ikke påvirkes væsentligt af råstofindvindingen. det præcise areal, hvor der kan indvindes råstoffer fra, i forhold til afstandskrav til landsbyen, vil først blive konkret afgjort i forbindelse med en evt. ansøgning om råstofindvinding i området. Afsender: Tina Birk Irner Det bemærkes at der er altså kun 100 meter afstand til en historisk landsby. Da der ligeledes ligger boliger helt op til graveområdet på den østlige side (den del af Ole Rømers Vej, der ikke ligger i landbyen), er det også tydeligt, at der ikke er 120 meter til nærmeste boliger, men helt ned til 15 meter. ( Afsender: Tine Nielsen & Arnkell Sigtryggsson Indsigelse grundet manglende overholdelse af de retningslinier for afstand og støj regionens råstof-kontor selv har angivet i miljøscreeningen, der danner baggrund for forslag til råstofplan 2016 ( b959-4dca-9a8f-3948dd91629e?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til den sammenhængende bebyggelse i Vridsløsemagle landsby er tilstrækkelig, til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv og støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. Det er korrekt, at afstanden fra graveområdet til en mindre antal boliger på Ole Rømersvej er mindre end afstanden til Vridsløsemagle. Det vurderes, at indvindingen kan tilrettelægges med støj- og støvvolde så beboerne i nærheden ikke påvirkes væsentligt. det præcise område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til landsbyen, vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. ansøgning om råstofindvinding

370 Regionernes høringssystem Side 48 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -50 af 151 Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Mod nordøst går graveområdet alt for tæt på de eksisterende bebyggelser, og graveområdet overholder ikke Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav. det er bylaugets opfattelse, at regionen i hvert fald ikke uden en konkret begrundelse kan afvige fra den angivne og af Miljøstyrelsen anbefalede grænse. ( Grusgrave etableres og reguleres i henhold til råstofloven. Den nævnte virksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljøstyrelsen i 2004 som et hjælperedskab til den kommunale planlægning, herunder zoning, dvs. lokalisering af nye virksomheder indenfor et erhvervsområde i byområder. Klassifikationen angiver, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. i råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. Her er der således ikke tale om at det blot er afstand, der skal afværge eventuelle gener, men implementering af en række andre tiltag

371 Regionernes høringssystem Side 49 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -51 af 151 J6, Vridsløsemagle - Arkæologi Afsender: Ebbe Dahl Både Snubbekorset og Gravhøjen 'Ole Rømers Høj' vil blive skæmmet af en kommende grusgrav. Graveområdet er beliggende uden for beskyttelseszonen for de to omtalte fortidsminder. Afsender: Heidi Louise Krammager Der stilles spørgsmål til forudsætningen om at der indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. vi mener at det af højeste vigtighed at kulturarven i området skal sikres, således at vi undgår endnu en sag i kommunen, om en entreprenør der for egen vinding ødelægger en gravhøj. i henhold til pensioneret museumsdirektør for Kroppedal Museum, Claus Thykier, mener vi ligeledes at Vridsløsemagle bør udtages af råstofplanen. Regionen har netop opsat forudsætningen, samt reduceret graveområdet, for at sikre evt. arkæologisk kulturarv i området. Der er ikke kendskab til fredede gravhøje inden for graveområdet. Kulturarvsarealet i områdets sydøstlige del er udlagt på baggrund af tidligere fund af romerske grave fra jernalderen. regionen vurderer, at den fastsatte forudsætning om at lade Kroppedal Museum indgå i beslutningen om forundersøgelser eller med være til stede ved udgravningen sikrer, at hensynet til områdets kulturhistoriske arv varetages. ( ( df-a658-7fc78f48643c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

372 Regionernes høringssystem Side 50 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -52 af 151 J6, Vridsløsemagle - Befolkning og sundhed Afsender: Britt Nøhr Jensen Pga silt (flyvesand) i undergrunden er det på ingen måde i orden at lægge en grusgrav så tæt på befolkningstætte områder. Regionen anerkender at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at der kan etables afværgeforanstaltninger, der sikrer borgernes sundhed. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted En grusgrav er et farligt sted at opholde sig. Der kan være fare for jordskred mv. Vi adspurgte RH om der bliver opsat fysiske barrierer, således det sikres, at man ikke kan komme ind i grusgraven. Hertil var svaret at ejendomsretten jo gælder, og vi bare må fortælle børnene, at de skal holde sig væk. Men hvilke børn har nogensinde efterfulgt dette, og ikke ladet efter for nysgerrigheden og spændingen ved netop at gå hen, hvor de ikke må. En grusgrav er en virksomhed, der er omfattet af den private ejendomsret, ligesom andre virksomheder, der er i området. ( ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

373 Regionernes høringssystem Side 51 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -53 af 151 Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted I den østlige ende af Vridsløsemagle ligger en udflytterbørnehave. Det er kendt at disse som udgangspunkt opholder sig udendørs året rundt. Børnene vil deraf skulle tilbringe hele deres dag, hvilket er størstedelen af deres vågne timer, udsat for støj og støvgener. Og selv om der bliver opført tekniske løsninger på dette, vil det ikke ændre på at de skal gå fra at have fred, ro, ren luft og landlig idyl, til at have tung miljøbelastende industri som nabo. Dette forhold gør sig selvsagt også gældende for beboerne i området, som i mange tilfælde er/var familier med små børn, som netop har valgt at bo på landet for at undgå disse gener. De dele af børnehavens udearealer, der ligger tættest på det udlagte graveområde, ligger i en afstand af 80 meter fra grænsen til graveområdet. Det udlagte graveområdet skal kunne indeholde jordvolde, oplag og køreveje i en eventuel kommende råstofgrav, dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. det endelige afstandskrav til Vridsløsemagle landsby, børnehaven og til enkeltstående huse vil efter konkret vurdering blive stillet i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. i forbindelse med udarbejdelse af en evt. råstoftilladelse vil der blive taget hensyn beboelsesområder og der etableres støjvolde, der sikrer, at de vejledende støjgrænser kan overholdes. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Irene Nielsen Der udtrykkes bekymring om hvorvidt livskvaliteten for borgerne i området nedsættes, som følge af at naturen ændres til grusgrav, trafikstøj, støj fra gravemaskiner og særligt støv (finkornet sand). ( be2e-c275c8fd726f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Det er regionens overordnede vurdering, at potentielle miljøgener fra råstofindvindingen som støv, støj og vibrationer kan minimeres ved overholdelsen af relevante vilkår der fastsættes i en konkret tilladelse til indvinding af råstoffer. regionen anerkender, at der er særskilt problematik vedr. finkornet støv, men vurderer, at der i forbindelse med indvindingen kan etableres en passende afværge der sikrer borgernes sundhed. regionen skal endvidere henvise til regionens tilbagemelding på bemærkninger fra Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup Regionen har ikke jf. råstofloven hjemmel til direkte at fastsætte vilkår til regulering, af evt. trafikgener, hvorfor en regulering af gener som følge af den tunge råstoftrafik vil ske i samarbejde med vejmyndigheden

374 Regionernes høringssystem Side 52 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -54 af 151 Grusgraven er ligesom markerne privat ejendom og det er derfor ikke tilladt opholde sig på arealerne uden tilladelse fra ejer. Regionen vurdere derfor ikke at det kan pålægges grundejer at indhegne arealet, udover de fornødne Jordvolde og læhegn, for at reducere støv og støjgener. Afsender: Lis Boysen Det er ved borgermøder fremkommet at der ikke vil blive stillet krav om indhegning af grusgraven. Denne vil således udgøre en betydelig risiko for landsbyens mange børn, samt børnene i Stjernehøj børnehave. Både børnehave og landsby ligger inden for 120 meter fra grusgraven Grusgraven er ligesom markerne privat ejendom og det er derfor ikke tilladt at opholde sig på arealerne uden tilladelse fra ejer. Regionen vurdere derfor ikke at det kan pålægges grundejer at indhegne arealet. Afsender: Marlies & Jan Poulsen Der henvises til at der også er forpligtigelser overfor særligt sårbare grupper som f.eks. børn. Råstofteamet påstår i hvidbogen (red. for miljøscreeningerne), at grusgraven ikke vil have indflydelse på børnehavens drift. De har sikkert ret i, at den kan køre videre som før, men vitale og vanskeligere målbare faktorer som børnenes trivsel og sundhed kan man meget dårligt påstå vil være upåvirket af en grusgrav som direkte nabo. Embedsmænd kan let feje den slags indvendinger til side, men det kan forældre ikke. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. Afsender: Irene Nielsen Der udtrykkes bekymring om sikkerheden for særligt børn i området, ved ikke at indhegne grusgraven. ( be2e-c275c8fd726f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( (

375 Regionernes høringssystem Side 53 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -55 af 151 Afsender: Michael Høj Der er ingen hensyntagen til de helbredsmæssige risici som borgere i nærheden af graveområde J6 udsættes for. Silt vil spredes ved vindhastigheder ned til 2m/s i enten østlig retning (imod Vridsløsemagle) eller i vestlig retning imod Albertslund. Der er massiv evidens for at Silt/mikrostøv kan optages i lunger og kredsløb forårsagende dels blodpropper og dels stenlunger ved længere tids påvirkning. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. ( cd3c-4c6e-9fe2-8eedb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Michael Høj På nuværende tidspunkt har mere end 600 mennesker underskrevet protesten imod graveområde J6. Der bør tages hensyn til borgernes begrundede bekymring for opførelse af graveområde J6. Regionen har taget bemærkninger og underskrifter til efterretning og vurderet at der i bemærkningerne ikke forekommer nye udsagn, der ikke er behandlet i indeværende eller andre høringssvar. der henvises særligt til svar til DN Høje-Taastrup, Høje- Taastrup Forsyning, Friluftsrådet, Kroppedal Museum og Høje-Taastrup Kommune. ( cd3c-4c6e-9fe2-8eedb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

376 Regionernes høringssystem Side 54 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -56 af 151 Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Vridsløsemagle ligger i et stort rekreativt område. Er der taget højde for at der nord for byen ligger et stort rekreativt område? en af Porsemosen og de rekreative interesser indgår som en del af miljøvurderingen af forslag til Råstofplan Regionen finder, at afstanden til Porsemosen nord for byen er så stor, at området ikke vil blive påvirket af en indvinding. Afsender: Poul Geertsen silt indholdet i boreprøverne er højt og vil udgøre en helbredsmæssig risiko for beboerne i området. Regionen anerkender at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at der kan etableres afværgeforanstaltninger, der sikrer borgernes sundhed. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der udtrykkes bekymring om den sundhedsrisiko der kan være ved at bo op af en grusgrav, særligt i forhold til finkornet støv, Regionen anerkender at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at der kan etables afværgeforanstaltninger, der sikrer borgernes sundhed. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( (

377 Regionernes høringssystem Side 55 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -57 af 151 Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der udtrykkes bekymring over, at noget administration/forvaltningsteknisk kan overskygge borgernes ve og vel i et område på en så inhuman måde. der udtrykkes tvivl om at der er blevet foretaget et godt og grundigt forarbejde fra råstofplanlæggerens side ift. at få udpeget de 5 mulige grusgrave. Samt stilles spørgsmål ved om det ikke er muligt at udpege områder hvor befolkningstætheden er lavere. Regionen skal udpege graveområder i råstofplanen med ressourcer til 12 års forbrug i regionen. Ressourcerne er knappe i regionen og pga. den store befolkningstæthed kan det ikke helt undgås, at der vil være borgere, der bliver berørt af råstofindvindingerne. Udpegningen af områder er sket på baggrund af en kortlægning af råstofforekomster i regionen. Råstofområderne er udlagt der hvor det er vurderet, at der er en ressource af samfundsmæssig interesse. det er desværre få steder i regionen, at sand og grusforekomsterne ligger lige under jordoverfladen. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det er muligt i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. Der kan kun indvindes råstoffer der hvor råstofferne findes umiddelbart under jordoverfladen. Udpegningen af området er sket på baggrund af en geologisk kortlægning af, hvor ressourcerne er beliggende i regionen. Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der udtrykkes bekymring da den lokale skole i forvejen har været lukningstruet ifm. overbygning, og hvis der ikke kommer flere tilflyttere, så ender skolen med at mangle børn hvilket så igen afføder et dødt landsbymiljø uden nogen tiltrækningskraft. Regionen skal udlægge råstofområder til 12 års forbrug og grundet den høje befolkningstæthed i regionen kan det ikke undgås, at berøre nogen borgere. Regionen må desuden ikke tage højde for ejendomsværdier i vurderingerne. ( Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der udtrykkes bekymring om den sundhedsmæssige risiko ved at bo ved siden af en indvinding af sand og silt. grusgraven ønsket flyttet til et mennesketomt sted. ( (

378 Regionernes høringssystem Side 56 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -58 af 151 Regionen er forpligtet til at udlægge råstofområder til at dække regionens forbrug af råstoffer i minimum 12 år. Den store befolkningstæthed i regionen og de relativt få råstofressourcer, gør det nærmest umuligt at sikre at ingen borgere vil blive påvirket af råstofindvinding. Regionen vurderer at ressourcen ved Vridsløselille er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og med overholdelsen af konkret vilkårsstillelse kan indvindes samtidig med at hensynet til områdets beboere kan varetages. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men vurderer overordnet at støvgener kan forebygges gennem relevant vilkårsstillelse ang. forhold som graveplanlægning, jordvolde, vanding, støvbindende midler m.m. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. Afsender: Tine Nielsen & Arnkell Sigtryggsson Indsigelse grundet forskningsmæssig dokumenteret helbredsrisiko ved SILT i bopælsjorden, særligt for helt små børn. Der er vedlagt 3 artikler som dokumentation. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men vurderer overordnet at støvgener kan forebygges gennem relevant vilkårsstillelse ang. forhold som graveplanlægning, jordvolde, vanding, støvbindende midler m.m. regionen henviser til svar til Dan Thorsted, Ole Rømers Vej 62, 2630 Taastrup. Afsender: Tina Birk Irner Der udtrykkes bekymring i forhold til reduceret livskvalitet for områdets beboere. ( Afsender: Tina Birk Irner Der udtrykkes bekymring i forhold til sundhedsforhold særligt i forhold til støvgener, særligt i forhold til børn. ( ( b959-4dca-9a8f-3948dd91629e?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

379 Regionernes høringssystem Side 57 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -59 af 151 J6, Vridsløsemagle - Boligforhold Afsender: Ebbe Dahl Det skal yderligere bemærkes at såfremt Vridsløsemagle området medtages som muligt graveområde i et forslag fra Region Hovedstaden, vil vi sagsøge Region Hovedstaden for 50 % af handelsværdien for vores ejendom. Det er forventeligt at de andre 27 ejendomme vil gøre det samme, hvilket vil udløse et krav på mindst millioner kroner fra de ejendomme som ligger direkte op til graveområdet. Regionen må i deres vurdering ikke tage højde for ejendomspriser. Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der fremsættes følgende udsagn. ALLE i Vridsløsemagle og for så vidt også Sengeløse vil være stavnsbundet i deres huse fremadrettet, da INGEN tilflyttere vil købe et hus i vores område. Regionens vurdering må ikke tage højde for ejendomspriser, men bygger på en vurdering af råstofforekomsten i forhold til en række miljøforhold jf. råstoflovens 3. ( (

380 Regionernes høringssystem Side 58 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -60 af 151 Afsender: Vagn Nielsen Et graveområde op til ejendommen vil ifølge ejendomsmægler medføre, at boligens værdi forringes mærkbart Regionen må i deres vurdering ikke tage højde for ejendomspriser. (

381 Regionernes høringssystem Side 59 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -61 af 151 J6, Vridsløsemagle - Grundvand Afsender: Albertslund Kommune Selvom strømningsretningen ud fra potentialekort i dag er sydgående i området, kan oppumpning af grundvand måske have en betydning for en ændring af strømningsretningen. I forbindelse med råstofindvinding i Region Hovedstaden gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til op- eller bortpumpning af grundvand. Afsender: Albertslund Kommune Det skal præciseres, at grundvandsinteresser og vandindvindingen skal i den konkrete sag vægtes højt i forhold til råstofudvinding, så det indgår i miljøvurdering i den konkrete sag og ikke som en generel bemærkning. det er vigtigt for Albertslund Kommune, at regionen medtager BNBO er og disse udstrækninger ved de 3 boringer, risici for iltning af grundvandet, samt udgravning under grundvandsspejlet, i jeres miljøvurdering af grusgravens mulige miljøpåvirkning. Grundvandsforholdene er blevet vurderet i forbindelse med miljøscreeningen af området. Som udgangspunkt vurderer regionen at råstofindvinding over og under grundvandsspejl kan foregå uden væsentlig risici for grundvandet. i forbindelse med en konkret ansøgning til råstofindvinding vil risici for grundvandet blive konkret vurderet nærmere ift. det faktiske projekt. graveområder lægges ikke i Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I henviser i øvrigt til svar til Høje-Taastrup Forsyning. ( c04d-4bc9-81cb-249fef8ae716?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c04d-4bc9-81cb-249fef8ae716?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

382 Regionernes høringssystem Side 60 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -62 af 151 Regionen vurderer, at pyritoxidationen i området ikke vil være af en størrelse der giver anledning til øgede koncentrationer af nikkel i grundvandet, da grundvandsspejlets niveau ikke vil ændre sig væsentligt, sammenlignet med den naturlige variation, når der ikke sker bortpumpning af grundvandet ifm. råstofindvindingen. ved en evt. ansøgning til indvinding under grundvandspejl, vil risikoen for pyritoxidation igen blive vurderet af både regionen og kommunen i forhold til den konkrete ansøgning. Afsender: HTK Vand A/S Taget til efterretning. HTK Vand finder det positivt, at regionen har valgt at indskræke det tidligere interesseområde. området er ikke længere placeret inden for BNBO, men er stadig indenfor kildepladsens indvindingsopland, er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en del som nitratfølsomt område (NFI), og området er grundvandsbeskyttet indsatsområde (IO). Afsender: HTK Vand A/S Pyritoxidation og medfølgende opløsning af nikkel, er en stor udfordring ved vandindvinding i Storkøbenhavn. ( ( Afsender: HTK Vand A/S Kildepladsens østlige boring er placeret 500 vest for graveområdet. Kalken ligger højere og grundvandet må ikke sænkes under kalkoverfladen. Mindre grundvandssænkninger vil medføre, at boringen må lukkes. En gravning under grundvandsspejlet kan ikke undgå at påvirke grundvandsniveauet, og det er vigtigt, at der ikke gives tilladelse til at indvinde under grundvand. ( For at mindske vandsstandsændringer i grundvandsspejlet i forbindelse med indvinding under grundvandsspejl giver Region Hovedstaden, som udgangspunkt ikke tilladelse til bortpumpning af grundvand. dermed vil indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet ikke medføre fjernelse af grundvand. regionen er ikke bekendt med råstofindvinding uden bortpumpning af grundvand i Danmark har medført store vandstandsændringer. Flere moniteringer i råstofgrave og teoretiske beregninger af vandstandsændringer viser kun ændringer på cm niveau. Denne ændring er ofte kortvarig og grundvandsspejlet er hurtigt tilbage i naturligt niveau. De begrænsede ændringer i grundvandsspejlet forårsaget af råstofindvinding er typisk langt mindre end de naturlige årlige fluktuationer i grundvandsspejlet

383 Regionernes høringssystem Side 61 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -63 af 151 Graveområdet ligger uden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). området drives pt. som landbrugsareal. Området vil ikke længere få tilført pesticider og kvælstof, hvorfor pesticid- og nitratbelastningen vil blive reduceret ved en eventuel Råstofindvinding. regionen mener at en eventuel risiko for oxidation af pyrit vil kunne forebygges ved passende vilkårsstillelse for en eventuel tilladelse til indvinding under grundsspejl, så grundvandsressourcen og indvindingen af vand ved Snubbekorsværket ikke forringes. Afsender: HTK Vand A/S Problematisk at regionen vil udlægge råstofgrav 500 m fra kildeplads, da den geologiske beskyttelse af kildepladsen forringes. Konsekvenserne er ikke tilstrækkeligt belyst. ( Afsender: HTK Vand A/S HTK mener, at indvindingen af råstoffer medfører pyritoxidation, og htk A/S har erfaret, at Region Hovedstaden bygger sine vurdering af pyritoxidation på nogen tidligere undersøgelser ved én lokalitet. ( Det er korrekt, at pyritoxidation skal være et opmærksomhedspunkt, da der nogle steder i Danmark er et højt indhold af pyrit, som kan oxideres ved iltning. Det er bl.a. set i områder med store mængder tørv og i robbedaleformationen på Bornholm, hvor en sænkning af grundvandsspejlet ved bortpumpning af vand resulterede i iltning af pyrit. mange steder i Danmark er der erfaring med indvinding af råstoffer under grundvand, og det er få steder, at der er konstateret problemer med pyritoxidation. Oftest indvindes råstofferne ved at grave råstofferne under grundvand, og derved sænkes grundvandspejlet kun momentant få cm, og udsvingene er små sammenlignet med de årlige fluktuationer. region Hovedstaden er i løbende dialog og udveksler erfaringer på tværs af landet med både medarbejdere, entreprenører og rådgivere som har mange års erfaring på området. Regionens erfaring bygger derfor ikke på en enkelt rapport. Rapporten er udarbejdet for netop at tilvejebringe og udbrede viden om mulige konsekvenser og afværgeforanstaltninger ved indvinding af råstoffer

384 Regionernes høringssystem Side 62 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -64 af 151 Afsender: Høje-Taastrup Kommune Byrådet finder det desuden uheldigt, at man med den foreslåede retnings linje 6 på forhånd tilkendegiver sine generelle vurderinger om indvinding under grundvandsspejl. det er således Byrådets holdning af hensynet til vandindvinding og grundvandsforhold bør vægtes højt. Taget til efterretning i bemærkningerne til retningslinje 6 indskrives at hensynet til vandindvinding skal vægtes højt, og at der kun kan gives tilladelse efter en konkret vurdering af det pågældende område. Afsender: Høje-Taastrup Kommune Byrådet skal understrege, at man fastholder sin tidligere fremsendte indsigelse om, at det er uhensigtsmæssigt at grave under grundvandsspejlet, fordi det kan få konsekvenser for indvindingsoplandet ved Snubbekorsværket vandindvinding. I forbindelse med en konkret ansøgning om indvinding under grundvandsspejl, vil konsekvenserne ved indvindingen blive undersøgt nærmere, forud for regionens og kommunens afgørelse. ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 455e d-b6cd1b53cba1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

385 Regionernes høringssystem Side 63 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -65 af 151 Afsender: Marlies & Jan Poulsen Vi synes ikke, råstofteamet har forholdt sig seriøst nok til de risici, der er forbundet med udvinding rundt om et 7 ha stort forurenet område. Ved borgermødet udtalte de, at "de ikke mener, det indebærer nogen risiko." Det er ikke godt nok at "mene", når så vigtige ressourcer som rent drikkevand står på spil. Vicedirektør forsøgte at berolige os ved at fremhæve chefen for råstofområdets dobbeltrolle som ansvarlig for både råstofindvinding og grundvand. Da der senere blev spurgt til afværgeplaner, hvis uheldet var ude og grundvandet blev forurenet, henviste chefen med det samme til kommunen som ansvarlig for at sørge for rent drikkevand til sine borgere. Derved fremstår vicedirektørens forsikring meget hul. Forsigtighedsprincippet bør veje tungt her. Fordi et område udpeges til graveområde, betyder det ikke, at der kan gives tilladelse til indvinding på hele området. Der vil ikke gives tilladelse til råstofindvinding på det forurenede areal og der vil yderligere blive stillet afstandskrav til området med henblik på at sikre, at der ikke er risiko for at en eventuel forurening spredes. regionen vurderer at indvinding over eller under grundvandspejl ikke vil medføre påvirkning af hverken grundvandskvaliteten eller -kvantiteten. der henvises i øvrigt til svar til Høje-Taastrup Forsyning. Afsender: Michael Høj Graveområde J6 er udset placeret oven over vandindvindingsområdet. Der er ikke i Danmark (på nær en enkelt lokalitet i D4 Frederikssund Kommune) fortilfælde, hvor grusgrav og vandindvinding placeres i direkte kontakt med vandindvindingsområder og tæt på BNBO områder. Dermed er der ingen reelle erfaringer, som kan underbygge udsagnet om ingen risiko for grundvandet. Regionen fastholder at der ikke er risiko for grundvandet. der henvises i øvrigt til svar til høringssvar til Høje-Taastrup Forsyning. ( ( cd3c-4c6e-9fe2-8eedb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

386 Regionernes høringssystem Side 64 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -66 af 151 Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Bestyrelsen er bekymret for den risiko der ligger i forringet drikkevand som følge af grusindvinding under grundvandspejl. Det er regionens opfattelse at hverken indvinding over eller under grundvandspejlet påvirker grundvandskvaliteten eller kvantiteten væsentligt. for en detaljeret begrundelse henvises til svar på Høje-Tåstrup Forsynings høringssvar. Der er mange erfaringer med råstofindvinding både over og under grundvandsspejlet i Danmark, som giver viden om indvindingens påvirkning. Regionen vurderer at indvinding af råstoffer over eller under grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandskvantiteten eller -kvaliteten. en baseres bl.a. på, at Region Hovedstadens og Region Midtjyllands d projektet Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandspejlet og Monitering af vandstand ved Store Rosenbusk. Der henvises i øvrigt til svar til Høje-Taastrup- forsyning. Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Indvinding af råstof fra graveområde J6 vil medføre risiko for skade på grundvandet, der indvendes af Snubbekors Værket. Der henvises til beslutning foretaget af Region Midtjylland i forbindelse med Råstofplan 2016 og høringssvaret fra Høje-Taastrup Forsyning. Bylauget tilslutter sig forsyningens svar. Bemærkninger er taget til efterretning. Regionen fastholder at råstofindvinding ikke medføre risiko for forurening af grundvandet og at grundvandsmagasinet ikke ændres ved indvinding over eller under grundvandsspejlet. der henvises i øvrigt til svar til Høje-Taastrup Forsyning. ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Poul Geertsen Der er væsentlige grundvandsinteresser i området og analyser af grusgrave hvor der udvindes grus under grundvandspejlet har påvist en væsentlig påvirkning af grundsvandets kvalitet med behov for lukning af boring. ( (

387 Regionernes høringssystem Side 65 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -67 af 151 J6, Vridsløsemagle - Høringsfrist Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Jeg er skuffet over den forvaltningspraksis, der blev anvendt ved første høring. Invitationen blev sendt ud til de nærmeste direkte berørte, som loven foreskriver, og der blev givet tre ugers tidsfrist som loven også foreskriver. Men, dette skete direkte op til hovedferien, hvor mange beboere ikke var hjemme, og for nogle slet ikke i landet. Dette betød at der ikke kom mange høringssvar. Herudover, stillede det også de indbudte dårligt i forhold til at indhente supplerende oplysninger og behandle disse, da det netop var i hovedferien, og mange af RH sagsbehandlere også holdt ferie Høringsperioden for miljøscreeningerne var fra den 6.juli 2015 til den 11. august 2015, den var således på 5 uger. regionen tager til efterretning, at det var uheldigt at placere høringen i sommerferien. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der stilles spørgsmål ved længden af høringsperioden, om denne ikke er for kort, og om det skyldes den nye lov der træder i kraft i medio maj 2017 ( Forslag til Råstofplan 2016 har været i høring fra 8/ til 5/ Et forslag til en plan skal være i høring i minimum 8 uger ifølge råstoflovens 6a. Dette krav er opfyldt. regionen antager, at der hentydes til den nye miljøvurderingslov der træder i kraft 16. maj I den nye lov lægges den nuværende lov om miljøvurdering af planer og programmer sammen med den nuværende VVM-bekendtgørelse. Den nye lov medfører ingen ændringer i forhold til proces, metoder og vurderinger. Den nye lov har ikke betydning for høringsperiodens varighed

388 Regionernes høringssystem Side 66 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -68 af 151 J6, Vridsløsemagle - Jordforurening Afsender: Danmarks Naturfredningsforening Høje Taastrup afd v/irene Jepsen Det pointeres, at der er en V2 forurening på området, og at denne ikke er afværget. Der udtrykkes bekymring om risikoen ved indvinding på dette areal. Regionen vil via gravetilladelsen sikre, at der ikke graves for tæt på eller i det kortlagte område. Ved en gravetilladelse vil det sikres, at der tages stilling til, hvordan indvindingen tilrettelægges, så der ikke sker ændring i grundvandspejlet i området. Derved sikres det, at der ikke sker ændringer i afstrømningen fra det V2- kortlagte område. (

389 Regionernes høringssystem Side 67 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -69 af 151 J6, Vridsløsemagle - Kulturhistorie Afsender: Kroppedal Museum Kroppedal museum henviser til høringssvar indgivet i forbindelse med høring af miljøscreening for området. Heri frarådes indvinding i området pga. mange betydningsfulde fortidsminder og udpegning til kulturarvsareal. Dette skyldes at der er en meget stor sandsynlighed for at området indeholder skjulte fortidsminder. i dette høringssvar tilføjer museet værdien af, at området udgøre et 1000 år gammelt kulturlandskab fra vikingetiden. Et autentisk-vikingelandskab, der strækker sig fra Kroppedalplateuet med vikingebebyggelser til Snubbekortgårdgravpladsen. Den landskabelige værdi og herlighed fremhæves også. Museet fremhæver at dette kulturhistoriske landskab vil gå tabt ved indvindingen. ( Region Hovedstaden har læst museets fremsendte høringssvar til miljøscreening af det foreslåede graveområde. Af høringssvaret fremgår det, at indvinding i området frarådes pga. mange betydningsfulde fortidsminder og udpegning til kulturarvsareal. Af høringssvaret fremgår det desuden, at såfremt arealet fastholdes som graveområde anbefales det, at indvindingsområdet undersøges arkæologisk i god tid før indvindingen af sand og grus. Og videre, at museet gerne indgår i et samarbejde om en arkæologisk forundersøgelse i henhold til Museumslovens 26 og en eventuel arkæologisk undersøgelse forud for anlægsarbejdets igangsættelse. regionen vurderer, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig interesse i området. Regionen har derfor taget museets høringssvar til efterretning og som en forudsætning for graveområdet i forslag til råstofplanen fastlagt, at der før en eventuel indvinding indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding.

390 Regionernes høringssystem Side 68 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -70 af 151 Af Kroppedal museums høringssvar fremgår det, at indvinding i området frarådes pga. mange betydningsfulde fortidsminder og udpegning til kulturarvsareal. Af høringssvaret fremgår det desuden, at såfremt arealet fastholdes som graveområde anbefales det, at indvindingsområdet undersøges arkæologisk i god tid før indvindingen af sand og grus. Og videre, at museet gerne indgår i et samarbejde om en arkæologisk forundersøgelse i henhold til Museumslovens 26 og en eventuel arkæologisk undersøgelse forud for anlægsarbejdets igangsættelse. regionen vurderer, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig interesse i området. Regionen har derfor taget museets høringssvar til efterretning og som en forudsætning for graveområdet i forslag til råstofplanen fastlagt, at der før en eventuel indvinding indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. region Hovedstaden vurderer, at en råstofindvinding kan foretages indenfor graveområdet uden at de kulturhistoriske værdier ved Ole Rømers landobservatorium påvirkes. Afsender: Lis Boysen Ikke bare er netop det foreslåede graveområde udpeget som havende særlig landskabelig værdi af Høje Tåstrup kommune (som heller ikke ønsker grusgraven), området har også historisk værdi. Lige ved siden af graveområdet ligger således den historiske landsby Vridsløsemagle, kroppedal Museet (også kendt som Ole Rømers Museum) og ruinen fra Ole Rømers landobservatorium. ole Rømer levede i 1600-tallet, og var den videnskabsmand, der opdagede lysets hastighed (eller hvad han selv kaldte lysets tøven). Den opdagelse gjorde han bl.a. fra hans landobservatorium i skoven ved Ole Rømers Vej. Ole Rømer var professor i Astronomi ved Københavns Universitet, og var gennem hans karriere både rektor for Københavns Universitet, dommer, borgmester og politidirektør i København. ( Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Bestyrelsen ønsker en forklaring om hvordan regionen vil sikre at områdets kulturhistoriske minder og værdier opretholdes, således at fremtidens borgere og turister kan opleve området omkring Ole Rømers Museet. er det regionens opfattelse at det kulturhistoriske landskab er af en så ringe værdi at man har ret til at eliminere det? ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Regionen er bekendt med, at der findes kulturhistoriske værdier i området. Der er derfor i Råstofplan 2016 fastsat en forudsætning om, at der før en indvinding kan påbegyndes skal indgås aftale med Koppedal Musesum om enten arkæologisk forundersøgelse eller at museet skal orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. regionen vurderer, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig og samfundsmæssig interesse i graveområdet, og at det i forbindelse med en konkret tilladelsesproces vil være muligt at varetage et tilstrækkeligt hensyn til områdets kulturhistoriske værdier

391 Regionernes høringssystem Side 69 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -71 af 151 Regionen skal bemærke, at råstofindvinding altovervejende kun foregår i dagtimerne, hvorfor der generelt ikke vil være behov for opsætning af lysmaster eller lignende, der kan påvirke oplysningen af nattehimlen. Det vurderes derfor, at områdets værdi ift. stjerneobservation ikke vil blive påvirket. ift. bemærkningerne angående områdets kulturhistoriske værdier, skal regionen henvise til regionens tilbagemelding til parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Regionen er bekendt med, at der findes kulturhistoriske værdier i området. Der er derfor i Råstofplan 2016 fastsat en forudsætning om, at der før en indvinding kan påbegyndes skal indgås aftale med Koppedal Musesum om enten arkæologisk forundersøgelse eller at museet skal orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. regionen vurderer, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig og samfundsmæssig interesse i graveområdet, og at det i forbindelse med en konkret tilladelsesproces vil være muligt at varetage et tilstrækkeligt hensyn til områdets kulturhistoriske værdier. Afsender: Tina Birk Irner Der udtrykkes bekymring om at graveområdet ligger op ad den historiske landsby Vridsløsemagle, kroppedal Museet (også kendt som Ole Rømers Museum) og ruinen fra Ole Rømers landobservatorium. området benyttes stadig til bl.a. stjerne-observation. ( Afsender: Tina Dencker udtrykkes bekymring om at graveområdet ligger op ad den historiske landsby Vridsløsemagle, kroppedal Museet (også kendt som Ole Rømers Museum) og ruinen fra Ole Rømers landobservatorium. ( Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Området omkring graveområde J6 er af kommunen kategoriseret som kulturarvsareal og Vridsløsemagle som særlig landsby; området har betydelig kulturel og historisk værdi ( Regionen har som en forudsætning i forslag til råstofplanen fastlagt, at der før indvinding indgås aftale med Kroppedal Museum om enten arkæologisk forundersøgelse, eller at det aftales med museet, at de orienteres i rimelig tid før afrømning af muld for at sikre, at eventuelle kulturspor ikke går tabt ved indvinding. området har været dyrket, bevokset og ændret de igennem de sidste 1000 år. En del af de gamle gravhøje er blevet ødelagt af tidligere anvendelse til landbrugsjord. Regionen vurderer dog, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig interesse i området, og at der kan tages forbehold for kulturarvsminder

392 Regionernes høringssystem Side 70 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -72 af 151 J6, Vridsløsemagle - Landskabelig værdi Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Generelt set, efterlades udvindingsstederne med en væsentlig ændret karakter. Der er ikke længere tale om et åbent bølgelandskab, men i højere grad et uvejsomt kuperet månelandskab. Når dette så holdes op mod, netop at dette område ligger op til en lille landsby, med flere bevaringsværdige huse, er det svært at se hvorledes helheden i den landskabelige idyl skal bevares. Hertil kan tilføjes at RH har tilkendegivet at naturen skal genindtage området selv, og der heraf må vurderes at der ikke er planer om at genetablere landskabet. Således kan det forventes at landskabet vil stå tilbage med støjvolde, der forhindrer udsigten over åbne arealer, og et landskab der ikke længere kan benyttes til landbrug. Holdes dette op mod lokalplanen for området, er der her tale om at området er udpeget til at være grøn kile, som en videreførelse af Vestskoven på sydside af Ole Rømers Vej. Til dette skal også lægges, at området er et af de få tilbageværende områder i kommunen, som står urørt, og derved har en særlig værdi for kommunen og dennes beboere. Det er korrekt at landskabet efter endt råstofgravning har en væsentlig anderledes karakter end før. Der vil således ikke være tale om, at landskabet vil blive retableret. i forbindelse med godkendelse af en eventuel efterbehandlingsplan kan der stilles krav til hvordan arealet efterlades. Det drejer sig om krav til skrænthældninger, mulighed for at efterlade sydvendte skråninger uden muld, udformning af banketter ved en eventuel gravesø mv. I tilladelsen kan der desuden stilles vilkår om, at støjvolde etableret i forbindelse med driften af råstofgraven skal nedlægges i forbindelse med efterbehandlingen af arealet. der er i det danske kulturlandskab en mangel på tørre næringsfattige naturtyper. Lige præcist den slags natur kan tilgodeses i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave, da der er mulighed for at efterlade blottede sand- eller gruspartier uden overliggende muld. Desuden er der potentiale for etablering af nye søer med et ret højt naturindhold, igen fordi de nyetablerede søer, som udgangspunkt er grundvandsfødte og næringsfattige, fordi der ikke sker tilførsel af næringsstoffer fra det omgivende landbrugsland. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

393 Regionernes høringssystem Side 71 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -73 af 151 Afsender: Friluftråddet Da der er her tale om et sammenhængende østdansk kulturlandskab af stor skønhed, grænsende op til Statsskovdistrikt Vestskoven med Kroppedal, Store Vejleådalen og Vridsløsemagledalen, vil et råstof-gravefelt på alle måder være en total-katastrofe for æstetik, trafik og friluftssport. Arealet drives i dag som landbrugsareal uden offentlig adgang. regionen vurderer at råstofindvinding på arealet kan tilrettelægges så trafik-generne minimeres ved at begrænse udkørslen til Snubbekorsvej. mange tidligere råstofgrave er efter endt indvinding blevet åbnet for offentligheden, hvilket også kunne være en mulighed i dette område, hvilket vil være til gavn for friluftslivet i området. ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Lis Boysen Det foreslåede graveområde Vridsløsemagle er beliggende i en morænedal, som af Høje Tåstrup kommune er udpeget som værende af særlig landskabelig værdi. Det synes således urimeligt at inddrage netop dette område til grusgrav, og dermed for altid ødelægge værdien af landskabet (der fyldes ikke op ved endt grusgravning). ( Der er beklagelig vis ikke overensstemmelse mellem laget Bevaringsværdigt landskab på Statens side plansystem.dk og GIS-laget Landskabelige værdier fra kommunens hjemmeside, da Høje-Taastrup Kommune ikke har uploadet laget med landskabelige værdier til plansystem DK. ved screeningen er der for alle forhold vedr. landskabelige værdier taget udgangspunkt i arealdata fra plansystem.dk. Regionen har beklageligvis ikke været bekendt med uoverensstemmelsen. af retningslinjerne i kommuneplan 2014 for arealer udpeget til værdifuldt landskabsområde fremgår det, at ændring i arealanvendelsen kan tillades såfremt at der er tale om formål med af væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Regionen vurderer, at ressourcen i det foreslåede graveområde er af væsentlig samfundsmæssigt interesse. Desuden fremgår det af retningslinjen at indvinding af råstoffer kan forgå under særlige vilkår. Kommunen er dog ikke længere myndighed på området. Regionen kan ved en indvindingstilladelse stille vilkår der sikrer, at der tages hensyn til de landskabelige værdier i området.

394 Regionernes høringssystem Side 72 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -74 af 151 Der er beklagelig vis ikke overensstemmelse mellem laget Bevaringsværdigt landskab på Statens side plansystem.dk og GIS-laget Landskabelige værdier fra kommunens hjemmeside, da Høje-Taastrup Kommune ikke har uploadet laget med landskabelige værdier til plansystem DK. ved screeningen er der for alle forhold vedr. landskabelige værdier taget udgangspunkt i arealdata fra plansystem.dk. Regionen har beklageligvis ikke været bekendt med uoverensstemmelsen. af retningslinjerne i kommuneplan 2014 for arealer udpeget til værdifuldt landskabsområde fremgår det, at ændring i arealanvendelsen kan tillades såfremt at der er tale om formål med af væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Regionen vurderer, at ressourcen i det foreslåede graveområde er af væsentlig samfundsmæssigt interesse. Desuden fremgår det af retningslinjen at indvinding af råstoffer kan forgå under særlige vilkår. Kommunen er dog ikke længere myndighed på området. Regionen kan ved en indvindingstilladelse stille vilkår der sikrer, at der tages hensyn til de landskabelige værdier i området. arealet er i dag udlagt til landbrug uden offentlig adgang. Det er regionens vurdering at områdets naturmæssige værdig ved en fornuftig efterbehandling kan blive positivt påvirket. Se evt. mere 'Mere natur i råstofgrave' ( Afsender: Per Juhl Christensen I det udpegede område ved Vridsløsemagle har man igennem en lang årrække arbejdet på at udvikle området både naturmæssigt og historisk, f.eks. med Vestskoven og Vikingelandsbyen i Risby, herunder genetablering at den gamle vej fra Risby over Vejle Å dalen. Området har i kraft af dette stor naturmæssigt og historisk værdi. etablering af råstofudvinding Vridsløsemagle området vil være ødelæggende for denne anvendelse af området og den fortsatte sikring og udvikling af dets naturmæssigt og historisk værdi. ( a40d-4a13-b479-3f6f688f60ab?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Tina Birk Irner Det foreslåede graveområde Vridsløsemagle er beliggende i en morænedal, som af Høje Tåstrup kommune er udpeget som værende af særlig landskabelig værdi. Det synes således urimeligt at inddrage netop dette område til grusgrav, og dermed for altid ødelægge værdien af landskabet (der fyldes ikke op ved endt grusgravning). ( Der er beklagelig vis ikke overensstemmelse mellem laget Bevaringsværdigt landskab på Statens side plansystem.dk og GIS-laget Landskabelige værdier fra kommunens hjemmeside, da Høje-Taastrup Kommune ikke har uploadet laget med landskabelige værdier til plansystem DK. ved screeningen er der for alle forhold vedr. landskabelige værdier taget udgangspunkt i arealdata fra plansystem.dk. Regionen har beklageligvis ikke været bekendt med uoverensstemmelsen. af retningslinjerne i kommuneplan 2014 for arealer udpeget til værdifuldt landskabsområde fremgår det, at ændring i arealanvendelsen kan tillades såfremt at der er tale om formål med af væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Regionen vurderer, at ressourcen i det foreslåede graveområde er af væsentlig samfundsmæssigt interesse. Desuden fremgår det af retningslinjen at indvinding af råstoffer kan forgå under særlige vilkår. Kommunen er dog ikke længere myndighed på området. Regionen kan ved en indvindingstilladelse stille vilkår der sikrer, at der tages hensyn til de landskabelige værdier i området.

395 Regionernes høringssystem Side 73 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -75 af 151 Afsender: Vagn Nielsen Landskabelige værdier går tabt den nuværende udsigt over bølgende marker i kuperet terræn afløses af en støjende grusgrav. Områdets karakter af rekreativt område vil forsvinde Arealet er i dag udlagt til landbrug uden offentlig adgang. Det er regionens vurdering at områdets naturmæssige værdig ved en fornuftig efterbehandling kan blive positivt påvirket. Se evt. mere 'Mere natur i råstofgrave' ( (

396 Regionernes høringssystem Side 74 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -76 af 151 J6, Vridsløsemagle - Miljøvurdering og sagsbehandling Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted I forhold til selve sagsbehandlingen, udestår denne efter min opfattelse svag og mangelfuld. I mange af de svar der blev givet på første høringsrunde var ordlyden nogenlunde som følger; RH vurderer ikke at det vil få indflydelse, RH vurderer at yderligere undersøgelser ikke er nødvendige, eller RH vurderer at det kan der laves tekniske løsninger for. Når dette så holdes op mod de svar de har givet til informationsmødet, har jeg meget svært ved at acceptere hele planen og analysen der ligger til grund for denne. Det efterlader indtrykket af, at RH har valgt ikke at efterleve mange retningslinjer givet af miljøministeriet, med baggrund i vurderinger, der foretaget uden egentlige tilbundsgående undersøgelser. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Jf. vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen afspejle planens detaljeringsgrad. Miljøscreeningen af forslag til nye graveområder er derfor fortaget på et overordnet planniveau, som afspejler at råstofplanen er en sektorplan. formålet med at foretage miljøscreeningerne er at danne grundlag for en afgrænsning af hvilke miljøparametre, der skal behandles i miljøvurderingsrapporten. Det gælder de miljøparametre der forventes at blive påvirket væsentligt og de miljøparametre der bør undersøges nærmere enten for at udelukke, at der sker en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. region Hovedstaden har på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at forholdene omkring støj for området ved Vridsløsemagle skal behandles i miljøvurderingsrapporten. Regionen har også vurderet, at de øvrige forhold, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, idet disse forhold bliver håndteret i forbindelse med en konkret tilladelse til indvinding. derfor skal der ikke laves yderligere miljøvurderinger af disse forhold i forbindelse med den overordnede miljøvurdering af planforslaget. Ved en konkret ansøgning om gravetilladelse i området vil der skulle foretages en vurdering af det konkrete projekt, så det sikres, at projektet ikke påvirker miljøet væsentligt. I tilladelsen vil der blive stillet vilkår, der sikrer at indvindingen foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde

397 Regionernes høringssystem Side 75 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -77 af 151 Regionen skal udpege graveområder i råstofplanen med ressourcer til 12 års forbrug i regionen. Ressourcerne er knappe i regionen og pga. den store befolkningstæthed kan det ikke helt undgås, at der vil være borgere, der bliver berørt af råstofindvindingerne. Udpegningen af områder er sket på baggrund af en kortlægning af råstofforekomster i regionen. Råstofområderne er udlagt der hvor det er vurderet, at der er en ressource af samfundsmæssig interesse. at der i forbindelse med revideringen af graveområderne lægges vægt på enkelt elementer som eksempelvis KU's forsøgsmarker er ikke udtryk for, at hensynet til de omkringboende borger ikke skal varetages. Det skal de ved alle de udpegede områder. At andre elementer bliver fremhævet, er blot udtryk for at der det pågældende sted er yderligere aspekter, der bliver inddraget. Afsender: Mette og Jesper Starup Graveområdet er reduceret i forhold til den oprindelige plan, som følge af nærhed til en gravhøj og hensyn til støvforurening af KU Lifes forsøgsmarker. Som borger i nærheden af råstofområdet, er det svært at se de menneskelige hensyn. Hvordan vil regionens politikere forklare, at regionens borgeres tarv bliver varetaget i forbindelse med behandling af råstofplanen? ( 591e-4184-bfb0-a365d0dae0e5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Poul Geertsen Regionspolitikerne kan ikke tage stilling til balancen mellem ulemper for berørte borgere og den samfundmæssige gevinst/interesse (proportionalitetsprincip) ved udpegning af graveområdet uden en opgørelse af den råstofmængde der reelt kan udvindes. dette medfører at der skal foretages en afgrænsning af graveområdet betinget af miljømæssige forhold (støj,støv mm) i relation til i forhold til beboelser, losseplads, vandindvendingsområde, kulturminder mm. At udskyde bestemmelse af disse forhold til krav en gravetilladelse er at lade Politikerne og borgerne i stikken. ( Jf. vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen afspejle planens detaljeringsgrad. Miljøscreeningen af råstofområdet er derfor fortaget på et overordnet planniveau. i vurderingen af råstofressourcen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen på 1,48 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på 1.1 mio. m3 råstoffer. indvinding, fastlæggelse og tilladelse til indvinding af råstoffer reguleres efter råstofloven, som ifølge lovens 3 skal lægge vægt på den ene side råstofressourcens omfang, kvalitet og udnyttelse og på den anden side en række miljømæssige hensyn. region Hovedstaden er en tæt bebygget region, og indvinding af de knappe råstofressourcer der findes, vil derfor kunne forekomme, hvor borgere bor relativt tæt på. Det er vurderet, at indvinding kan foretages uden væsentlige begrænsninger og gener for befolkningen

398 Regionernes høringssystem Side 76 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -78 af 151 Afsender: Vagn Nielsen Den oprindelige screening er yderst mangelfuld. En række forhold, bl.a. sundhedsmæssige, er markeret som forhold, der ikke vil blive vurderet. Den kan hermed ikke tjene som grundlag for en beslutning om at gennemføre etablering af graveområde(r) ( Forslag til Råstofplan 2016 er miljøvurderet i henhold til gældende lovgivning (Bekendtgørelse nr. 425 om miljøvurdering af planer og programmer af 18. maj 2016). Der er i den forbindelse udarbejdet en miljøscreening af alle forelagte graveområder, og en egentlig miljøvurdering der hvor en væsentlig påvirkning jf. miljøscreeningen ikke kan afvises. Miljøscreeninger med tilhørende miljøvurdering, samt planen som en helhed er indarbejdet i en elektronisk miljørapport (

399 Regionernes høringssystem Side 77 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -79 af 151 Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Graveområde J6 er angivet som graveområde på basis af en fejlagtig tolkning af de foreliggende boreresultater. Dette udgør en åbenbar sagsbehandlingsfejl, og der er således ikke tale om et område, der er overladt til regionens almindelige forvaltningsretlige skøn. endvidere indikerer boreresultaterne, at råstofferne i undergrunden under graveområde J6 er af meget ringe kvalitet. officialmaksimen tilsiger derfor, at regionen lader graveområde J6 udgå af råstofplan 2016, idet der ikke er et forsvarligt oplysningsniveau vedrørende undergrunden i området. skal ét område fremfor andre mulige områder i regionen udlægges som graveområde, må det derfor for det første kræve, at der overhovedet er et forsvarligt mindste antal boringer, der med en rimelig grad af sikkerhed indikerer, at der overhovedet er relevante råstoffer af en økonomisk tilstrækkelig mængde og kvalitet i undergrunden. Såfremt målingerne ikke - med en rimelig sikkerhedsmargin - tegner et entydigt billede, bør der ikke udlægges graveområde. udlægges et område til graveområde alligevel, altså blot på grundlag af udokumenterede formodninger om tilstedeværelse af råstoffer, vil dette udgøre en krænkelse af officialmaksimen. Det vil endvidere være udtryk for negativ forskelsbehandling af beboerne i Vridsløsemagle i forhold til beboerne omkring de øvrige foreslåede graveområder, hvor der foreligger væsentligt mere fyldestgørende undersøgelser, fx geoelektriske undersøgelser til supplering af boredata. Formålet med Region Hovedstadens råstofkortlægning er at kortlægge tilgængelige råstofressourcer til et niveau, hvor det kan fastslås, at der er en ressourcen til stede, som regionen vurderer vil have erhvervsmæssig interesse. graveområder udlægges som områder hvor en råstofressource er påvist og hvor volumen, kvaliteten og tilgængeligheden (her forstås mægtighed af overjordstykkelse) af råstofferne er estimeret til at være tilstrækkelige til at kommerciel indvinding er råstofferne er muligt. det skal understreges, at Region Hovedstaden via RP2016 skal sikre, at råstofforsyningen i regionen er tilstrækkelig til en planperiode på 12 år. Dette afstedkommer, at regionen ikke alene kan basere sine vurderinger af råstofferne anvendelsesmuligheder og kvalitet på, hvad der nu og her er mest behov for. hvad angår påvisning af ressourcens omfang og kvalitet henvises til regionens behandling af Vridsløse Bylaugs høringssvar under J6, Vridsløsemagle - Ressourceforekomst. Et graveområde kan ikke altid forventes alene, at kunne producere/levere et færdigt produkt som f.eks. stabilgrus, bundsikring, betontilslag, fyldsand osv.. Hovedparten af de råstoffærdigvarer som produceres i Region Hovedstaden er sammenblanding af forskellige kornstørrelse fra forskellige råstofgrave (produktoptimering). Det vil med andre ord sige, at den kornstørrelsesfordeling, der er påvist i Vridsløsemagle, sandsynligvis ikke alene kan producere bundsikringsmateriale som beskrevet i databladet for Vridsløsemagle i RP2016, men i sammenspil med andre kornstørrelser fra andre områder, vurderer Region Hovedstaden, at der kan fremstilles bundsikringsmateriale af materialerne fra Vridsløsemagle. På baggrund af ovenstående er det regionens vurdering at kortlægningen af ressourcens mængde og kvalitet er fyldestgørende i forhold til at udpege arealet som graveområde. (

400 Regionernes høringssystem Side 78 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -80 af 151 J6, Vridsløsemagle - Natur Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Der er i området et rigt dyreliv, med både dådyr, småvildt, fasaner og rovfugle, som ofte ses krydse det åbne landskab. Med en placering af en grusgrav her, vil landskabet effektivt blive meget afgrænset, da vildtet ikke kan komme fra nord mod syd på hele strækningen, da der er bebyggelse både øst og vest. Selv om dette dyreliv ikke er beskyttet, vil det få store konsekvenser for deres færden og gøren i området. Regionen vurderer ikke, at markarealerne udgør en unik lokalitet for vildt eller fugle, da der er lignende arealer i området. De mange små og store søer, der kan opstå ved grusgravene, kan desuden bidrage til et øget fødegrundlag, i form af insekter, for flagermus, fugle og krybdyr. Råstofgrave er generelt rige på næringsfattig og sjælden natur og arter tilknyttet disse. Rådyr ses ofte i råstofgrave. Afsender: Friluftråddet Kronprinsesse Marys nyplantede egetræ, som umiddelbart ligger ud for det planlagte gravefelt, vil også vantrives med udsigt til det nye gravefelt. Det er ikke regionens erfaring at træer i nærhed af råstofgrave går ud pga. gener fra råstofindvindingen. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

401 Regionernes høringssystem Side 79 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -81 af 151 J6, Vridsløsemagle - Ressourceforekomst Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Der har gennem de foregående punkter, udsprunget en hel del krav, som må forventes at skulle efterleves og foranstaltes, skulle en gravetilladelse gives. Alle disse kan medføre at det bliver et mindre interessant, eller måske helt uinteressant, for entreprenører at anvende området. Ud over disse, er der i området en meget stor mængde overjord som skal flyttes og transporteres væk, før end gruslaget kan udvindes. Om prisen på råstoffer kommer højt nok op, for at dette regnestykke er fordelagtigt for erhvervet er ikke til at sige, men set i forhold til kvaliteten af gruset som også er lav er det umiddelbart ikke et fordelagtigt sted for erhvervet at udvinde grus. Som beskrevet er det de frie markedskræfter, der vil afgøre, om den råstofressource, der er i graveområdet, vil blive udvundet. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Der stilles tvivl om ressourcens anvendelsesmuligheder, da data fra boringer viser en stor forekomst af silt og ler. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Den råstofressource (sand), der er i området, er ikke velegnet til anvendelse i vejanlæg. I Region Hovedstaden er der imidlertid også et behov for sand til fyldsand, for eksempel i forbindelse med nedlægning af ledninger. Adgang til ressourcer med den rette kornstørrelse er væsentlig, idet man ellers kan risikere en situation, hvor ressourcer af høj kvalitet benyttes, hvor mindre lødige materialer er tilstrækkelige

402 Regionernes høringssystem Side 80 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -82 af 151 Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Området grænser direkte op til beboelse langs størstedelen af kanterne, der skal derfor laves støjafskærmning på en væsentlig del af området. Herudover er der i RH estimat ikke taget det forbehold, at der hvor den største mængde af råstoffer er tilgængelig, også er der hvor tykkelsen af overfladejord er størst. Dette forhold, sammen med behov for støjafskærmning, giver en væsentlig reduktion af det faktiske areal, der kan indvindes på. Regionen har opdateret vurderingen af råstofressourcen. I vurderingen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign og det V2-kortlagte areal er fraregnet. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen herefter på 1,3 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på knapt 1 mio. m3 råstoffer. Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Behovet for råstoffer til 12 års forbrug, som anført, er dækket ind, hvis andre steder tages i betragtning. Det er anslået at der er et behov for 66 mio. m3, og i RP2016, er der udlagt ca. 73 mio. m3. Dette giver en margin på ca. 7 mio. m3 eller +10 %. Dette giver god mening ud fra en beslutningsmæssig synsvinkel, da det vil være nemt at fravælge nogle områder, og stadig have dækket behovet. Men i en decideret råstofplan, som enten vedtages eller nedstemmes, bør der måske sigtes efter netop tilstrækkeligt, når konsekvenserne for nærområdet generelt er rigtig store ved denne type industri. Til opfyldelse af kravet om råstofressourcer til 12 års forbrug er det, udover at forholde sig til det forventede årlige forbrug på 5,5 mio. m3, ligeledes væsentligt at forholde sig til den løbende planlægning. Det betyder f.eks., at der skal ses på, om de ressourcer, der er forbrugt i den forløbne 4-årige periode, bliver erstattet med de udlæg af nye graveområder, der foreslås i Råstofplan De 4 nye graveområder og den ene udvidelse indeholder samlet en ressource på godt 4,3 mio. m3. Dette skal ses i forhold til, at der i Region Hovedstaden i perioden 2012 til 2015 er indvundet ca. 4 mio. m3. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

403 Regionernes høringssystem Side 81 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -83 af 151 Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Hvis der kigges på den kvalitet der er anført på de nye områder i RP2016, fremgår det at J6, har den ringeste kvalitet, med de færreste anvendelsesmuligheder, hvilket taler for at denne lokalitet har lavere prioritet sammenholdt med øvrige interesseområder. Den råstofressource (sand), der er i området, er ikke velegnet til anvendelse i vejanlæg. I Region Hovedstaden er der imidlertid også et behov for sand til fyldsand, for eksempel i forbindelse med nedlægning af ledninger. Adgang til ressourcer med den rette kornstørrelse er væsentlig, idet man ellers kan risikere en situation, hvor ressourcer af høj kvalitet benyttes, hvor mindre lødige materialer er tilstrækkelige. Afsender: Ebbe Dahl Det må da være muligt at finde områder til graveområder andre steder end der hvor folk bor! Region Hovedstaden er tæt befolket og det er derfor ikke muligt at ligge råstofområder i regionen der ikke vil påvirke borgere. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

404 Regionernes høringssystem Side 82 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -84 af 151 Afsender: Heidi Louise Krammager Der stilles tvivl om den ressources omfang der kan indvindes. Følgende opgørelse er foretaget. ca 10 ha (af de foreslået 34 ha) er en gammel losseplads og der kan derfor ikke anvendes. dette reducerer yderligere graveområdet. ca 4 ha langs Ole Rømers vej til støjvold, reducere yderligere området. (24-4 nu 20 ha) ca 1 ha reduktion til at beskytte vandhul midt i området. ca 4 ha reduktion grundet 280 meter afstand til landsbyen og Ole Rømers Høj. Så er området reduceret fra 34,2 til 15,2 og den forventede råstofforekomst af ringe kvalitet er reduceret fra 1.1 mio m3 til ca m3. Regionen har opdateret vurderingen af råstofressourcen. I vurderingen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign og det V2-kortlagte areal er fraregnet. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen herefter på 1,3 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på knapt 1 mio. m3 råstoffer. Afsender: Marlies & Jan Poulsen Til det ønsker vi ydermere at opfordre politikerne til at bruge den sunde fornuft. Der er et åbenlyst misforhold mellem udvindingspotentialet og de hensyn, der lovmæssigt skal tages i proportionalitetsprincippet (miljøbeskyttelse, vandforsyning, arkæologiske interesser og bevarelse af landskabelige værdier). Det er regionens vurdering at den tilgængelige råstofressource på knapt 1 mio m3 er af en størrelsesorden, der betyder at forekomsten kan være erhvervsmæssig interessant. Det er desuden regionens vurdering, at der i den gennemførte miljøscreening og miljøvurderingen af Råstofplan 2016 er foretaget en samlet interesseafvejning mellem udvindingspotentialet og de hensyn, der lovmæssigt skal tages i henhold til råstoflovens 3. ( df-a658-7fc78f48643c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

405 Regionernes høringssystem Side 83 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -85 af 151 Afsender: Marlies & Jan Poulsen Det er let for råstofteamet at besvare indvendinger om støj med, at det vil blive håndteret ifm. de konkrete gravetilladelser, men det er meget uheldigt, at de store støjvoldes indskrænkning af graveområdet dermed ikke bliver en del af den overordnede beregning af, om det overhovedet kan betale sig at inkludere området i råstofplanen. I vurderingen af råstofressourcen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen på 1,33 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på knapt 1 mio. m3 råstoffer. Regionen har opdateret vurderingen af råstofressourcen. I vurderingen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign og det V2-kortlagte areal er fraregnet. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen herefter på 1,3 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på knapt 1 mio. m3 råstoffer. Afsender: Mette og Jesper Starup Der stilles tvivl om ressourcens kvalitet og anvendelse. Dette skyldes at ressourcen indeholder store mængder silt og ler, og brugen af dette ikke fremkommer tydeligt i planens redegørelse. Den råstofressource (sand), der er i området, er ikke velegnet til anvendelse i vejanlæg. I Region Hovedstaden er der imidlertid også et behov for sand til fyldsand, for eksempel i forbindelse med nedlægning af ledninger. Adgang til ressourcer med den rette kornstørrelse er væsentlig, idet man ellers kan risikere en situation, hvor ressourcer af høj kvalitet benyttes, hvor mindre lødige materialer er tilstrækkelige. ( Afsender: Mette og Jesper Starup Der stilles spørgsmålstegn ved ressourcens størrelse, bla. som følge af det V2-kortlagte område. ( 591e-4184-bfb0-a365d0dae0e5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 591e-4184-bfb0-a365d0dae0e5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

406 Regionernes høringssystem Side 84 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -86 af 151 Afsender: Thomas Lind Haahr Baseret på foreliggende oplysninger om arealstørrelse, overjordstykkelse, delområder der ikke kan udgraves mv. kan det frygtes, at det slet ikke er muligt at indvinde den forventede råstofmængde. hvad er ifølge Regionen det minimum udbytte af råstof, som bør være opfyldt for at området ved Vridsløsemagle bliver udvalgt til fremtidig råstofsudvinding? for at indvinde de forventede 1,1 mio kubikmeter skal der afgraves, flyttes, oplagres og genudlægges mindst 2-3 gange eller måske endnu mere overjord. Der vil blive gravet måske meter i dybden og udlagt tilsvarende høje bjerge af afgravningsjord. Er udplantning af levende hegn, etablering af støjvolde og placering af ca kubikmeter overskudsjord og andet ikke-anvendeligt materiale overhovedet realistisk på det tilbageværende område? ydermere er det ikke blevet belyst hvilken betydning udlægning af jord i lavningen vil få for oversvømmelsesrisikoen ved regnskyl og ekstrem regn. Vridsløsemagle er i forvejen et udsat område jf. kommunale oplysninger. Hvilken betydning vil udlægning af jord i lavningen få for oversvømmelsesrisiko ved regnskyl og ekstrem regn? Der er ikke fastlagt nogen konkret grænse for hvilken mængde af råstoffer, der udgør en erhvervsmæssig interessant råstofressource, idet der er en mængde andre faktorer, der har indflydelse på vurderingen. regionen har opdateret vurderingen af råstofressourcen. I vurderingen er der taget højde for etablering af skrænter op mod nabomatrikler o.lign og det V2-kortlagte areal er fraregnet. Samlet er det estimerede volumen af råstof ressourcen herefter på 1,3 mio. m3 råstoffer. Heraf estimereres det, at kun 75 % af ressourcen kan udnyttes pga. skrænthældninger, areal til støjvolde m.v., hvilket giver et volumen på knapt 1 mio. m3 råstoffer. I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at indvinde råstoffer inddeles indvindingen oftest i etaper, hvor de skitserede problemer vil blive håndterede. i forbindelse med en konkret ansøgning vil der blive taget stilling til, hvor overjorden placeres mest hensigtsmæssigt og således at der ikke er forøget risiko for oversvømmelse på de omkringliggende arealer. ( f86a-4373-af35-c1e0ede9079f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

407 Regionernes høringssystem Side 85 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -87 af 151 Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Det sydvestlige område (23 ha): bylauget kan ikke tiltræde de beregninger, der fremgår af regionens notat af 2. maj 2017. Regionens beregninger af den mulige råstofmængde i det sydvestlige område er baseret på to boringer: - Boring B1 (DGU ) - Boring B5 (DGU ) Resultatet af disse to boringer fremgår af de borerapporter, der er udarbejdet af Jysk Geoteknik A/S, der har foretaget boringerne for Orbicon. Idet der ikke foreligger andet datagrundlag, må regionen derfor lægge borerapporterne til grund. imidlertid kan der konstateres en væsentlig diskrepans imellem selve angivelserne i borerapporten fra boring B5 (DGU ) og de oplysninger, der fremgår af regionens notat af 2. maj 2015.Regionens vurderinger hviler reelt kun på boringerne B1 B5, der er foretaget som råstofboringer. De øvrige boringer i området er ældre vandindvindingsboringer, der ikke rummer sikre registreringer af de mulige råstoffer i undergrunden. desuden er der i arealet (som er beregnet til ca. 23 ha) inkluderet en gammel losseplads hvor der ikke kan graves råstof, som udgør ca. 1/3 af det vestlige område. Lossepladsen er placeret tæt på boring B1, hvor der er påvist 2,5 m råstof. Den tilbageværende råstofmængde på ca m3 vil dermed beregningsmæssigt skulle halveres, idet lossepladsen udgør ca. halvdelen af det areal, som boring B1 repræsenterer ud af hele det sydvestlige område. det østlige område (6+5 ha) oplysninger om forekomst af råstoffer i dette område er alene baseret på oplysninger fra boring DGU beliggende ca. 40 meter øst for Ole Rømers Vej, hvor sand forekommer fra terræn og 5 meter ned og ikke som ved boring B2 (DGU ) fra ca. 7 meter under terræn under moræneler. det er således tale om 2 forskellige sandlag ved hhv. boring B2 og boring DGU ( Det sydvestlige område (23 ha): den borerapport (DGU ), der henvises til, er den der ligger i JUPITER-databasen. Dette er brøndborerens feltobservationer og de siger rigtig nok: 7,1 9,1 m ler, stærk sandet, sten, brungråt (prøvetagningsdybde 8 m). Brøndboreren er ikke geolog og dette er hans umiddelbare og hurtige arbejdsbeskrivelse i felten. Orbicon har haft en geolog på lokaliteten, som har vurderet den prøve, der er udtaget i 8 meters dybde, og det er hans tolkning, der ligger til grund for ressourcebeskrivelsen i boring 5B. Orbicon s geolog siger: 7,1 9,1 m DS (diluvialsand (smeltevandssand)) finkornet, velsorteret, siltet, enkelte sten, gråbrun. Det er denne tolkning, der har faglig vægt, idet den er udarbejdet af en geolog. dette betyder, at Region Hovedstaden fastholder, at råstoflaget i den sydvestlige del af graveområdet estimeres at have en gennemsnitstykkelse på 2,5 m tykt (baseret på B1 og B5). Det i høringssvaret anførte om, at den vestlige del af graveområdet (areal 23 ha) bør reduceres med 1/3 er efter regionens vurdering korrekt. B1 og B5 er beliggende lige i kanten af det forstyrrede terræn og disse to boringer viser ingen tegn på losseplads/opfyldning, hvilket indikerer, at her findes den østligste afgrænsning af lossepladsen. Brutto-volumen af råstoffer på de 6 ha med losseplads er: x 2,5 = m3. det nordøstlige område af graveområdet (6 ha): det er rigtigt som beskrevet i høringssvaret, at der i B2 fra terræn er moræneler og efterfølgende sand og i fra terræn er sand og derefter moræneler. Dog kan dette sagtens være ét og samme sandlag, da der kan være tale om en kile/linse af sand/moræneler. råstoftykkelsen i er anvendt i beregning af volumen af råstoffer i det nordøstlige område, og det er korrekt at boringen ikke ligger i graveområdet, Regionens brug af til beregning af råstoftykkelse for området, er gjort ud fra den betragtning, at en sammenholdning af og B3 med terrænmorfologi, samt en geologisk viden om,at området er beliggende i et system af smeltevandsdal/tunneldale og randmorænebakker, kan godtgøre, at tolkning af sand ekstrapoleres ud i det forholdsvist højt liggende terræn rundt Og ud fra den mulighed, at sandet i øvrigt også kan være mægtigere i det nordøstlige område hvis B2 vægtes højere, mener regionen, at datagrundlaget for den udført volumenberegningen er valid. det er korrekt, at en betydelig del af råstofressourcen vil blive utilgængelige, hvis en 50 m zone etableres langs Ole Rømers Vej. Dog er det ikke normalt at vi har 6 høje støjvolde rundt råstofgrave. Ofte er 3-4 m mere en rigeligt, eftersom der efter anlægsfasen (afrømning af muld og overjord) arbejdes under terræn, og moderne entreprenørmaskiner ikke larmer mere end f.eks. diverse landbrugsmaskiner. i princippet kan

408 Regionernes høringssystem Side 86 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -88 af 151 ressourcen i det nordøstlige område ved B2 være betydelig større, idet vi har anvendt bund af boring B2 (slut 17 m.u.t.) som maksimal dybde af råstofressourcen i volumenberegningerne, og ikke top af kalken (26 m.u.t.) som observeret i den nærliggende boring Jf. boring går råstofressourcen her til top kalk. på baggrund af ovenstående vil en ny beregning af råstofressourcen, hvor lodsepladsen er fraregnet, som det eneste sted, hvor der er belæg for en evt. reduktion se ud som følge. Det nye volumen (brutto) bliver 1,331 mio. m3 og med en reduktion på 25% til skråninger, installationer osv. bliver volumen (netto) 0,998 mio. eller ~ 1 mio

409 Regionernes høringssystem Side 87 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -89 af 151 J6, Vridsløsemagle - Støj og støv Afsender: Albertslund Kommune Transport af grus fra grusgraven, af Snubbekorsvej og muligvis andre veje i området i Albertslund, til Motorring 4, vil give anledning til støv på vejene og fra lastbilerne. det mener vi ikke er rimeligt for borgerne i Albertslund Kommune. Region Hovedstaden er ikke vejmyndig. det vurderes at den korte afstand til det overordnede vejnet vil betyde at færrest muligt bliver generet af transporten af råstofferne, som skal bruges til byggerier i Regionen. Afsender: Albertslund Kommune Støv fra grusgrave kan være generende for de omkringboende, også for borgere i Albertslund Kommune. Silt fra graveområdet indeholder siliciumoxid (kvarts), som kan give stenlunger. det mener vi ikke borgerne i Albertslund Kommune skal udsættes for. Det er Regionens vurdering at råstofindvindingen syd for Vridsløsemagle kan tilrettelægges så borgerne i Albertslund kommune ikke generes af støv fra en eventuel råstofgrav. der vil i en eventuel indvindingstilladelse blive stillet vilkår, som skal begrænse støvgener for de omkringboende naboer, og således at grænseværdier fastsat i BEK nr af 30/09/2016 om styring og vurdering af luftkvaliteten overholdes. ( c04d-4bc9-81cb-249fef8ae716?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c04d-4bc9-81cb-249fef8ae716?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

410 Regionernes høringssystem Side 88 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -90 af 151 Afsender: Albertslund Kommune Udgravning i grusgraven vil give støjende aktiviteter, som kan høres og være generende langt væk fra aktiviteterne især når vinden er vestlige og sydvestlig, hvilke den ofte er i Danmark. Derfor vil det være en gene for Albertslund Kommunes borgere. Der tages højde for støj i en eventuel indvindingstilladelse, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes. ( c04d-4bc9-81cb-249fef8ae716?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Det udlagte område grænser direkte op til beboelse på N og E side, og der er en afstand på m til beboelse på V side. Det er RH vurdering at dette ikke er et problem, da man kan lave en teknisk løsning for dette, i det det er støjgenerne de vurderer som det væsentligste. Det må heraf antages at RH ikke interesserer sig for den beboelse, der grænser op til området. Direkte adspurgt, til specifikt støjgener, var svaret at de kan lave støjmålinger inden i folks huse ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afstanden til den lokalplanlagte landsby Vridsløsemagle bliver ca.110 til de nærmeste huse i landsbyen, nord for graveområdet og ca. 190 meter til den sammenhængende landsby, nordvest for graveområdet. For boligerne beliggende øst for graveområdet, langs Ole Rømers vej er afstanden for den nærmeste bolig ca. 30 m mens der er boliger der ligger længere væk. ejendommene er omfattet at forskellige vejledende grænseværdier for støj på grund af planlægningsmæssige forhold. for alle ejendommene gælder det, at de ligger i landzone. Men ejendommene nord og nordvest for graveområdet, er en del af den lokalplanlagte landsby Vridsløsemagle. For ejendommene i det lokalplanlagte område gælder det ifølge lokalplanen, at Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af åben og lav bebyggelse. Ejendommene øst for graveområdet, langs Ole Rømers vej, er efter regionens vurdering i planlægningsmæssig forstand spredt bebyggelse uden landsbykarakter og er ikke en del af den lokalplanlagte landsby. Der gælder forskellige vejledende støjgrænser for de to typer boligområder. støjmålinger foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder. Af denne fremgår det at målingerne foregår udendørs og typisk i en højde af ca. 1,5 m. Regionens praksis er at måle i kanten af opholdsarealerne omkring boligen.

411 Regionernes høringssystem Side 89 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -91 af 151 Grusgrave er etableret i henhold til råstofloven og er reguleret efter denne lov. Den nævnte virksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljøstyrelsen i 2004 som et hjælperedskab til den kommunale planlægning, herunder zoning, dvs. lokalisering af nye virksomheder indenfor et erhvervsområde i byområder. Klassifikationen angiver, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. i råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. Her er der således ikke tale om at det blot er afstand, der skal afværge eventuelle gener, men implementering af en række andre tiltag. Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted I forhold til gener fra støv, er det RH vurdering at dette kan løses teknisk med vanding af overfladearealer. det er dog fremført, at der i de prøver, der er foretaget, er store mængder af Silt, som netop bæres af meget svag vind. Så der kan stilles spørgsmål ved om der er vurderet hvor tit der skal vandes for at imødegå dette. hertil er der undersøgelser der viser at vindretningen i området generelt kommer fra retninger V, SV og SE, hvilket bringer støv (og støj) direkte mod de beboede områder omkring J6 I forbindelse med en konkret ansøgning og tilladelse til råstofindvinding, vil region hovedstaden foretage en vurdering af hvilke tiltag der skal sættes i værk med henblik på at minimere eventuelle støvgener. Dette indbefatter udover vanding med rent vand eksempelvis vanding med vand, hvortil der er tilsat miljørigtige midler, som støvbinder gruset, etablering af læhegn eller volde samt tiltag i forbindelse med virksomhedens drift. Der kan desuden iværksættes måleprocedurer til vurdering af eventuelle støvgener, således at de rette tiltag kan iværksættes. Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted I henhold til miljøministeriets håndbog om miljø og belastning er grusgrave placeret i den svære ende af miljøbelastende industri, og bør således ligge i en afstand af meter fra beboelse. Denne afstand er vurderet relevant for at reducere gener som støj, støv og gener fra transport. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

412 Regionernes høringssystem Side 90 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -92 af 151 Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Der udtrykkes bekymring om det sundsfarlige ved at opholde sig så tæt på grusgrav med så store mængder silt. herunder særligt kvartstøv som antages at være kraftfremkaldende. støvgeneren for beboere på Ole Rømers vej vurderes at være særligt som følge af den fremherskende vindretning i området. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Friluftråddet Gener og skader fra kalk- og silt-støv skønnes hertil at blive et nyt uafdækket problem. ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen

413 Regionernes høringssystem Side 91 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -93 af 151 Afsender: Heidi Louise Krammager Der stilles spørgsmålstegn ved de i planen opsatte forudsætninger. 'at der foretages en effektiv støvbekæmpelse i form af læhegn/beplantning og vanding af hensyn til Københavns Universitets nærliggende forsøgsmarker. ' vi mener at der ligeledes må tages hensyn til beboere og skovbørnehaven i forhold til at foretage støvbekæmpelse. Der er forekomst af silt og taget i betragtning af at vinden oftest kommer fra vest, ind mod beboelserne på Ole Rømers Vej og Skovbørnehaven, er det dermed forbundet med helbredsmæssige risici. Vores have ligger 20 m fra det foreslåede graveområde, det betyder at vores små børn, vil være særlig udsat for silt og dermed øget risiko for at udvikle silikose, astma og andre luftvejslidelser. Vi har forståelse for de nationale interesser der er forbundet med KU's forskning. Vi mener dog også at de menneskelige interesser,som helbred og levevilkår må imødekommes. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. ( df-a658-7fc78f48643c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

414 Regionernes høringssystem Side 92 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -94 af 151 Afsender: Heidi Louise Krammager Der stilles spørgsmålstegn ved hvor der i forudsætningen om der etableres støjvolde ved afgræsninger til nabobeboelser samt at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, således at trafik til og fra et indvindingsområde ledes udenom beboelsesområder, ikke tages højde for boligerne ved Ole Rømers Vej. der stilles spørgsmål ved hvorfor der kun tages højde for indendørs støj og om der er taget højde for påvirkning på ressourcen der vil være som følge af den arealreduktion der vil forekomme ved opførsel af støjvolde. Graveområder er ofte langt større end det areal der søges om tilladelse til at indvinde på. En råstofgrav skal kunne indeholde støjvolde, oplag af indvundne råstoffer og køreveje, og dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Baseret på erfaringer fra andre graveområder i regionen vurderes det, at afstanden fra graveområdet til boligerne ved Ole Rømers Vej er tilstrækkeligt til at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj. I Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder fremgår det, at målingerne foregår udendørs og typisk i en højde af ca. 1,5 m. Regionens praksis er at måle i kanten af opholdsarealerne omkring boligen. det område, hvor der kan indvindes råstoffer på, i forhold til afstandskrav til boligerne vil først kunne vurderes i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Afsender: Lis Boysen Langt de fleste borgere i det berørte område (landsbyen Vridsløsemagle, Ole Rømers Vej samt Snubbekors Vej) benytter sig flittigt at områdets natur, nyder den stilhed der er, nyder at man kan høre viberne om sommeren, at man kan se stjernene på en klar nat, osv. Menneskers livskvalitet tilsidesættes med dette graveområde, idet freden og det hyggelige og sikre landsbymiljø vil blive erstattet af maskin og lastbil støj 6 dage om ugen fra kl. 7 om morgenen og støv i store mængder og af en ikke undersøgt farlighedsgrad, som både vil trænge ind i husene og vil umuliggøre at der fortsat kan have køkkenhaver, dyrkes bær osv. I råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. ( df-a658-7fc78f48643c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

415 Regionernes høringssystem Side 93 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -95 af 151 Afsender: Mette og Jesper Starup Der udtrykkes bekymring om de sundhedsmæssige konsekvenser fra støvet, særligt det kvartsstøv der er på miljøstyrelsens liste over kræftfremkaldende stoffer. Generne vurderes at være store som følge af den fremherskende vindretning i området. Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Der udtrykkes bekymring for den sundhedsrisiko der kan være i form af støv fra en grusgrav. En del af parcellerne er højt beliggende, og vi frygter at de i særlig grad kan være kan være truede. Har Region Hovedstaden undersøgt hvordan man kan forhindre luftforurening, så der ikke er sundhedsrisiko for nogen af vores medlemmer? Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. ( 591e-4184-bfb0-a365d0dae0e5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

416 Regionernes høringssystem Side 94 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -96 af 151 I råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. For de to haveforeninger vil grænseværdierne for støjbelastningen fra virksomheden målt udendørs være den der gælder for sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Der ønskes, at der udarbejdes en model for hvordan støjniveauet/baggrundsstøjen og luftforurening (støv) vil være i de forskellige områder fra graveområdet I forbindelse med en ansøgning om indvindingstilladelse, er der krav om at der foretages en VVM-screening. Ud fra denne vil myndigheden kunne afgøre om der er krav om udarbejdelse af en egentlig VVM-redegørelse. Forhold omkring f.eks. støj og luftforurening vil blive behandlet ydereligere i denne fase. Afsender: Rene og Dorthe Jensen Det stilles spørgsmålstegn ved hvorfor støj vægtes højere end støv. Regionen har i miljøvurderingen af råstofplanen lagt lige stor vægt på støj og støv. Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Medlemmerne i haveforeningen Solager A og B ønsker en afklaring på om regionen har undersøgt hvordan man vil undgå baggrundsstøj i et ellers støjfrit område. Der er ikke tale om at holde støjen under grænseværdien, som det er tilfældet inde i byerne, men på det nærmeste at eliminere den`? ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

417 Regionernes høringssystem Side 95 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -97 af 151 Afsender: Sanghøjgaard/Stanghøjgaard Rikke Koch Barslund Der udtrykkes bekymring om ødelagt produktion af wrap og muligheden for at dyrke jordbær i området op til grusgraven, som følge af fintkornet støv. Det ønskets at der tages samme hensyn som der er taget til KU's forsøgsmarker. Støv fra indvinding af sand kan ikke helt undgås i meget tørre og blæsende perioder, men i en evt. indvindingstilladelse kan der stilles vilkår, der forpligter indvinder til at begrænse gener fra støv både med tilplantning af læhegn og vandbekæmpelse. regionen har udtaget KUs arealer, da der bla. laves forsøg på markerne med pesticider og andet. Arealerne har en stor videnskabelig værdi som følge af den lange tid forsøgene har stået på. Afsender: Thomas Lind Haahr En åbenlys parameter er udvikling af støv, der føres til naboområder ved de nødvendigvis meget omfattende gravearbejder, idet der overalt efter det oplyste skal afgraves 2 10 meter overfladejord førend man når de lag, man ønsker at udnytte. Da det udvalgte område er betydeligt indskrænket, beder vi om en redegørelse for hvor denne jord midlertidigt skal placeres. Dette er af væsentlig betydning eftersom man må forvente store mængder støv fra afgravningsjorden. Det er først i forbindelse med en konkret ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer, at der kan tages stilling til placering af overjorden inden for det ansøgte areal. ( 01cd-4297-bbf1-1ead9eae7474?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( f86a-4373-af35-c1e0ede9079f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

418 Regionernes høringssystem Side 96 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -98 af 151 Afsender: Thomas Lind Haahr Støv i ude- og indemiljøet er helbredsskadeligt, særligt for sårbare grupper som børn. det er videnskabeligt bevist at støv fra sand, ler og silt med bl.a. kvarts har en skadelig effekt på menneskers sundhed. kan Regionen oplyse hvilket konkret støvniveau man vil anse og kræve overholdt for at sikre at befolkningen ikke påvirkes væsentligt? begrænsninger af støj og støv skal ifølge Regionen reguleres i råstoftilladelsen, hvor der fastsættes vilkår, som skal sikre at befolkningen ikke kan blive påvirket væsentligt. Kan Regionen dokumentere hvad der lægges til grund for, at man ikke vurderer at støvgener fra en råstofudvinding ved Vridsløsemagle vil være væsentlige, og at de kan begrænses ved tiltag som vand og levende hegn? Kan Regionen dokumentere hvilken effekt levende hegn har på spredning af støv fra en kommende grusgrav og om denne i så fald vil være tilstrækkelig? Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. grænseværdierne for sundhedsskadeligt støv fastlægges i bekendtgørelse nr af 30/09/2016 om vurdering og styring af luftkvaliteten, hvori EU s grænseværdier implementeres. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. ( f86a-4373-af35-c1e0ede9079f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Vagn Nielsen Vi har ved gentagne besøg på stedet konstateret, at vindretningen vil medføre indblæsning af jord og sand (SILT) på ejendommen, hvilket er stærkt sundhedsskadeligt. Hertil kommer et ubehagelgt konstant støjniveau fra grusgravning. Ophold udendørs bliver måske umuligt (Ole Rømers Vej 52). ( Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. I råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes

419 Regionernes høringssystem Side 97 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -99 af 151 Afsender: Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen Udvinding fra graveområdet vil frigive det sundhedsfarlige stof silt, der grundet vindforholdene vil medføre betydelige sundhedsrisici for beboerne i området ( Der findes god viden i Danmark, om såvel målemetoder for partikler i luften samt om generelle koncentrationsniveauer i henhold til EU s grænseværdier. partikler med en aerodynamisk diameter større end 10 µm anses ikke for at kunne passere de øvre luftveje, mens mindre partikler kan. I vurderinger af luftkvalitet skelner man mellem PM10 (partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 10 µm) og PM2,5 (partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 2,5 µm). Der findes grænseværdier for PM10 og PM2,5 i udeluften. Grænseværdierne for sundhedsskadeligt støv fastlægges i bekendtgørelse nr af 30/09/2016 om vurdering og styring af luftkvaliteten. der findes ikke meget specifik viden om partikler i luften som følge af råstofindvinding. Enkelte undersøgelser indikerer at nedfaldsstøv kan være et problem for nære naboer. Derimod er der ingen sikker viden om belastningen med svævestøv (sundhedsskadelige, små partikler). Bortset fra en enkelt undersøgelse om svævestøv (sundhedsskadelige, små partikler), fra 2011 er Region Hovedstaden ikke vidende om andre lignende undersøgelser. I 2011 foretog FORCE Technology målinger af PM10 nær en virksomhed, der vasker, knuser og sorterer stenmateriale. Målingerne blev foretaget gennem 2 måneder ved en børnehave ca. 300 meter fra centrum af virksomhedens håndteringer af sten, da der var særligt fokus på evt. sundhedsrisici for børnene i forhold til eksponering for PM10. Undersøgelsen viste, at der ikke var sket overskridelse af grænseværdien for årsmiddel på 40 µg/m³. sammensætningen af mineralske partikler i luften omkring råstofindvinding afhænger af, hvilket råstof der er tale om grus, moler etc. Det gælder både partikelstørrelsesfordeling og mineralsk sammensætning. Der findes, så vidt Region Hovedstaden er bekendt, ingen undersøgelser af sammensætningen ved råstofindvindinger. partikelflugten fra råstofindvindingen afhænger meget af vindretninger, vindhastigheder og af landskabets topografi. Hvorfor belastningen af naboer er tilsvarende afhængig af disse forhold. Det er dermed vanskeligt at sige noget generelt om, hvordan den enkelte råstofindvinding vil påvirke sine naboer, bortset fra de fremherskende vinde fra vest gør naboer øst for udgravningerne særligt sårbare. Det er tilsvarende vanskeligt at sige generelt, hvordan belastningen skal reduceres i det enkelte tilfælde. Volde og beplantninger vil imidlertid altid have en effekt, da vinden og dermed partiklerne bremses ved sådanne anlæg. for at opnå større viden om råstofindvindingers belastning af naboer kan der igangsættes måleprogrammer omkring udvalgte råstofindvindinger. Måleprogrammer skal omfatte både bestemmelse af nedfaldsstøv inden for ca. 500 meter fra råstofindvindingen og bestemmelse af PM

420 Regionernes høringssystem Side 98 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -100 af 151 og/eller PM2,5 i større afstande omkring pladsen. Hvis en geologisk redegørelse for partiklernes sammensætning retfærdiggør en undersøgelse heraf, kan det overvejes at bestemme f.eks. koncentrationen af kvarts i svævestøvet. i råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. I forbindelse med en konkret ansøgning og tilladelse til råstofindvinding, vil region hovedstaden foretage en vurdering af hvilke tiltag der skal sættes i værk med henblik på at minimere eventuelle støvgener. Dette indbefatter udover vanding med rent vand eksempelvis vanding med vand, hvortil der er tilsat miljørigtige midler, som støvbinder gruset, etablering af læhegn eller volde samt tiltag i forbindelse med virksomhedens drift. Der kan desuden som nævnt ovenfor iværksættes måleprocedurer til vurdering af eventuelle støvgener, således at de rette tiltag kan iværksættes

421 Regionernes høringssystem Side 99 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -101 af 151 J6, Vridsløsemagle - Tidsperspektiv Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Der spørges om hvor lang tid regionen tror/forventer/vurderer en grusgrav skal være her og om muligheden for en afgrænsning i en specifik gravetilladelse. En gravetilladelse er gældende for en 10-årig periode, men kan fornyes i en ny 10-årig periode, såfremt råstofressourcen ikke er færdiggravet. i Råstofplan 2016 har regionen opstillet en retningslinje, der skal sikre kontinuitet i indvindingen og regionen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at der ikke etableres biaktiviteter i råstofgravene, der medfører en forlængelse af den tid råstofgraven skal eksistere. Afsender: Geert og Paulette Jørgensen Støj, støv(silt), en høj mur, tung trafik, vil blive vores hverdag. Vores fantastiske dyreliv, lyset, solnedgang, forringelse af husets værdi, vores egen vandværk på matriklen ( bliver det lige pludselig sundhedsfarlig?) nydelse i vores have - alle dette forsvinder. Hvor mange år skal dette gravarbejde stå på.??? Indvinding af råstoffer er ikke en forurenende aktivitet, men som fra andre virksomheder i drift kan der være afledte effekter i form af støj og trafik. en indvindingstilladelse meddeles som udgangspunkt for en 10 årig periode, og med tilladelse til en årlig indvindingsmængde. indvindingsperioden vil afhænge af den årlige indvinding og af virksomhedens muligheder for afsætning af materialerne. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

422 Regionernes høringssystem Side 100 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -102 af 151 J6, Vridsløsemagle - Trafik Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted Når der ses på infrastrukturen ift. den planlagte føring af motorvejen, er der ikke nævneværdig besparelse på transportbehovet ift. andre udpegede steder, da den tunge trafik må vurderes, ikke at skulle ledes gennem de små landsbyer mellem de to hovedveje 17 og 21, men derimod netop benytte motorvejsnettet, som leder dem uden om. Området er en del af en samlet planlægning, hvor der generelt er lagt vægt på at reducere omfanget af transport. Det gælder for dette graveområde ligesom for de øvrige områder. Samtidig skal Regionen sikre tilstrækkelige råstofressourcer til at opfylde kravet om 12 års forbrug. Afsender: Dan, Lise, Frej og Emilie Thorsted I forhold til transportbehov, er det allerede fastlagt at frakørsel (og deraf forhåbentlig også tilkørsel), skal foregå ad Snubbekorsvej. Det er dog interessant, at der hvor denne meget forøgede trafik ses at blive afviklet, er det mest uheldsramte sted på hele strækningen, da det ligger i et lavt sving, som har en negativ hældning. Herudover er det en strækning, som er særdeles populær for amatørcykelklubber, hvilket medfører en stor mængde bløde trafikkanter på strækningen, der ikke er udstyret særlig godt i forhold til netop denne gruppe. Hertil er RH svar at den trafikale afvikling ikke er deres problem, men noget kommunen har ansvaret for. Der er både tale om til- og frakørsel til en eventuel kommende grusgrav. regionen er ikke vejmyndighed og kan derfor ikke påvirke udviklingen af trafikforholdene omkring Vridsløsemagle. Regionen har som en forudsætning råstofplanen fastsat at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, med henblik på at trafik til og fra et indvindingsområde ledes udenom beboelsesområder. I dag er der ikke cykelsti på Snubbekorsvej og derfor vurdere regionen ikke at cykelruterne påvirkes væsentligt. ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( ca6b-49e8-b7ee-6e6bb ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

423 Regionernes høringssystem Side 101 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -103 af 151 Afsender: Friluftråddet Fra Københavns Universitets dyrehospital, arboret og landbrugsforsøgsmarker er der ud over forsøgsarealer på marker og plantager, også megen trafik, som er til gene ridende husdyr. De vil få store problemer imellem tung trafik Regionen vurderer at råstofindvinding på arealet kan tilrettelægges så trafik-generne minimeres ved at begrænse udkørslen til Snubbekorsvej. Afsender: Friluftråddet Kroppedalskoven rummer ud over Kroppedal Museum med tilhørende åbne gravefelter og Ole Rømers Landobservatorium også Vikingestien med bro mod Risby samt en tæt på gravefeltet liggende daginstitution for børn, som alle kun har adgang fra Ole Rømers vej. En forudsætning for graveområdet er at der etableres udkørsel til Snubbekorsvej, så tung trafik på Ole Rømers vej undgås. Afsender: Friluftråddet Vejene til det planlagte graveområde er ud over almindelig automobilkørsel også dagligt befærdet af gående, cyklende og mange ridende på ponies og heste. vi ønsker derfor, at etablering af de pågældende graveområder ikke vil påvirke adgangen for brugere til det nævnte kulturhistoriske og attraktive landskabsområde, som årligt besøges af mange turister. Regionen vurderer at råstofindvinding på arealet kan tilrettelægges så trafik-generne minimeres ved at begrænse udkørslen til Snubbekorsvej. Udover den øgede tunge trafik på Snubbekorsvej vil adgangen til områdets attraktioner ikke blive påvirket. ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 95e bfb0-15f7779f8548?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

424 Regionernes høringssystem Side 102 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -104 af 151 Afsender: Parcelforeningerne Solager A og Solager B, Vridsløsemagle v/jacob Viskinde Der ønskes en redegørelse for hvordan regionen vil sikre at borgernes ønske om forbedret trafikforhold (Politiken 26. april 2017) også kan udmønstre sig i området omkring Vridsløsemagle når evt. udvinding af råstoffer går i gang. der spørges til oplysninger om hvordan udvinding vil påvirke trafiksikkerhed og rekreative værdi ved cykelruten mellem Vridsløsemagle og Tåstrup St. samt andre cykelveje. Regionen er ikke vejmyndighed og kan derfor ikke påvirke udviklingen af trafikforholdene omkring Vridsløsemagle. Regionen har som en forudsætning i råstofplanen fastsat at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, således at trafik til og fra indvindingsområdet ledes udenom beboelsesområder. I dag er der ikke cykelsti på Snubbekorsvej og derfor vurderer regionen ikke, at cykelruterne påvirkes væsentligt. ( a f-b3be-36fd8caa8bc5?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Rene og Dorthe Jensen Der stilles spørgsmålstegn ved hvorfor en instans såsom vejdirektoratet, hvor de tidligere (ifølge råstofplanlæggeren) er blevet pillet af en mulig grusgravliste, kan veje tungere end os borgeres ve og vel. Den tunge trafik/drift der vil komme i vores nærmiljø ved en eventuel grusgrav kan IKKE accepteres. ( Regionen skal udpege områder til et 12-årigt ressource forbrug i regionen. Der er forventes etablering af mange større vejanlæg i den kommende planperiode og her er sand en væsentlig ressource. som en forudsætning i forslag til Råstofplanen fremgår det, at der etableres støjvolde ved afgræsninger til nabobeboelser, samt at udkørsel fra graveområdet bliver anlagt ud til Snubbekorsvej, således at trafik til og fra et indvindingsområde ledes udenom beboelsesområder. Der vil derfor ikke være tung trafik tilknyttet en evt. grusgrav i Vridsløsemagle eller på Ole Rømersvej

425 Regionernes høringssystem Side 103 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -105 af 151 Afsender: Rene og Dorthe Jensen Det fastslås at den tunge trafik som en grusgrav vil medføre vil klart afføde trafikale ulykker. I forvejen har vi en statistik der siger at busserne og bilerne generelt kører galt omkring Ole Rømers Vej og Snubbekorsvej.og hvad med sikkerheden omkring en grusgrav og børn der færdes i nærmiljøet. Regionen er ikke myndighed på trafikområdet, men har opsat en forudsætning om, at til- og frakørsel til graveområdet skal ske via Snubbekorsvej. Afsender: Sanghøjgaard/Stanghøjgaard Rikke Koch Barslund Der udtrykke bekymring om øget trafikulykker i svinget på Snubbekorsvej, da der her er stor risiko og kendskab til at biler og busser køre i grøften. Regionen er ikke vejmyndighed og kan ikke stille vilkår om trafikforhold i forbindelse med en indvindingstilladelse. Evt. tiltag vedr. trafiksikkerhed skal fortages og besluttes af vejmyndigheden. ( ( 01cd-4297-bbf1-1ead9eae7474?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

426 Regionernes høringssystem Side 104 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -106 af 151 L2, Ledøje Vest - Andre forhold Afsender: Charlotte Voldmester Godiksen og Espen Thimm Godiksen For os virker det ulogisk at man planlægger at fjerne store dele af det jordstykke, der skulle virke som et stabilt underlag for den kommende motorvej, og som ligger til grund for motorvejens budget. Graveområdet er udlagt med sigte på, at materialerne kan anvendes i forbindelse med udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen. Der tilføjes et forudsætning i planen, om at Vejdirektoratet skal høres og kan stille krav i forbindelse med en evt. indvindingstilladelse. Derved kan de råstoffer der er på og nær arealet anvendes til anlæg af motorvejen, så transporten af råstoffer andre steder fra til området reduceres. Afsender: Jannie Andersen Vi har fået oplyst at forsikringsselskaberne ikke dækker evt skader (f.eks. sætningsskader på vores hus) der skyldes vibrationer fra udgravningen dette ville have store økonomiske konsekvenser for ikke kun os, men alle hustande i området, hvilket også vil betyde at vores huse bliver mere eller mindre usælgelige. Råstofindvinding og den tilknyttede trafik medfører ikke så store viberationer, at der kan ske skade på boliger mere end 1 km fra graveområdet. ( cf3e-48ea-a d8ade73a7?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 5a6e-47fd-9533-ce4153bf028c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

427 Regionernes høringssystem Side 105 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -107 af 151 Afsender: Jørgen Jensen Samlet set virker det også så "offentligt" at man vil lave grusgrav der hvor både stikvej og videreførsenselen af motorvej åbenlyst skal være. Tyder på at lodsejerne ønsker at presse prisen på ekseproportion kraftigt op. Er før set med andre arealer hvor der kort før ekseproportion blev plantet skov på markområder, da skov giver mere end mark. Råstofområdet er udlagt med sigte på at benytte ressourcerne i forbindelse med udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen. Hvis råstofressourcen på stedet kan anvendes til anlæg af Frederiksundsmotorvejen vil det reducere transporten af råstoffer, der skal køres til fra andre områder, og dermed gavne miljøet. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug finder det bemærkelsesværdigt hvis der forinden motorvejsbyggeriet tillades råstofindvinding i graveområdet. Her ved vil man i forbindelse med byggeriet skulle ud at finde bundsikringsmateriale et helt andet sted. Dette mener Ledøje Bylaug virker en anelse Molboagtigt, og vil pålægge samfundet en unødvendig udgift. vil Regionen kunne give tilladelse til et graveområde i den allerede vedtagne anlægskorridor uden at lægge en klausul på udvindingen, således at denne kun kan finde sted i forbindelse med motorvejsbyggeriet? ledøje Bylaug finder det ejendommeligt, at én statslig organisation pålægger én anden statslig organisation en unødvendig øget udgift. Har staten/skatteborgerne så mange midler, at denne disponering er ansvarlig? Graveområdet er bl.a. udlagt for at råstofferne på sigt kan blive udnyttet i forbindelse med den nye motorvejsstrækning. Der indskrives en forudsætning i råstofplanen om, at Vejdirektoratet skal høres i forbindelse med en evt. indvindingstilladelse, så det sikres at der ikke sker uhensigtsmæssig indvinding i området. ved udlægning af råstofområder må regionens vurdering ikke tage stilling til ejendomspriser. ( b77b c-8d080136f2a2?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

428 Regionernes høringssystem Side 106 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -108 af 151 En gravetilladelse er gældende for en 10-årig periode, men kan fornyes i en ny 10-årig periode, såfremt råstofressourcen ikke er færdiggravet. i Råstofplan 2016 har regionen opstillet en retningslinje, der skal sikre kontinuitet i indvindingen og regionen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at der ikke etableres biaktiviteter i råstofgravene, der medfører en forlængelse af den tid råstofgraven skal eksistere. Afsender: Ledøje Bylaug Regionsrådet og Region Hovedstaden bedes bekræfte, at en eventuel behandling af ansøgninger om råstofindvinding på matrikel 6o eller andre områder i vestlige del af Ledøje, og for den sags skyld andre matrikler/områder i den netop udtaget del af interesseområdet, er i modstrid med Region Hovedstadens konklusion og beslutning om at reducere den centrale og vestlige del af interesseområdet. Ifølge råstofloven kan der søges om tilladelse af råstoffer inden for udpegede graveområder i planen. Som udgangspunkt kan der ikke meddeles tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Særlige omstændigheder kan betyde at der kan meddeles tilladelse uden for graveområder. der er søgt om udpegning af graveområde som del af et tillæg til råstofplanen. Matrikel 6o udpeges ikke som graveområde i Råstofplan Afsender: Ledøje Bylaug Hvorledes forholder Region Hovedstaden sig til en eventuel afgrænsning af graveperioden? ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug har vedlagt en underskriftsindsamling for 500 borgere. Bylauget anser alle svar inkl. bemærkninger som værende en del af høringssvaret og forventes at blive behandlet og vægtet her. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Efter at have gennemgået samtlige bemærkninger til høringssvarene anser regionen at næsten alle bemærkninger er besvaret i forbindelse med besvarelsen af de øvrige høringssvar. Det eneste forhold der ikke ses at være besvaret andetsteds er underskrift-giver nr. 432 og 489, der henviser til, at graveområdet er beliggende inden for kirkens beskyttelseszone. Jf. lokalplan (Egedal Kommune) ligger matrikel 6q, Ledøje By, Ledøje, som graveområdet omfatter, uden for kirkens fjernbeskyttelseslinje. Regionen vurdere derfor ikke at et graveområde vil påvirke indsynet til kirken

429 Regionernes høringssystem Side 107 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -109 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug forventer, at der i forbindelse med en eventuel gravetilladelse stilles vilkår om sikkerhedsstillelse for efterbehandlingen. Der har desværre været sager, hvor indvinder har meldt sig konkurs lige før efterbehandlingen. vil Region Hovedstaden bekræfte at vilkår om sikkerhedsstillelse til efterbehandling vil finde sted i en eventuel gravetilladelse? Jf. Råstoflovens 10, stk.1 pkt. 2. skal en tilladelse efter 7, stk. 1, indeholde vilkår om, at der stilles sikkerhed for, at indvindingsområdet bliver efterbehandlet. Det er således et standardvilkår i tilladelser til råstofindvinding, at der forud for en råstoftilladelses ibrugtagning foreligger en af råstofmyndigheden godkendt sikkerhedsstillelse til efterbehandling af arealet. Regionen fastsætter beløbets størrelse efter en vurdering af størrelsen på efterbehandlingen. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Bylaug Da der kun er meget begrænset stenfrakturer i råstofmagasinet, er Ledøje Bylaug nervøs for at der påtænkes tilførsel af materialer andet steds fra. Som ovenfor beskrevet anbefaler Ledøje Bylaug, at der ikke etableres et knusningsanlæg på stedet pga. støjpåvirkninger. Såfremt der tilføres allerede knuste materialer, bør der stilles krav til at disse er klassificeret i jordklasse 0 eller 1, således at der ikke tilføres potentielt forurenet jord til området, som vil kunne udgøre en risiko for grundvandsforurening. vil Region Hovedstaden bekræfte, at der ikke tilføres materiale udefra i forbindelse med en eventuel råstofindvinding? ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Region Hovedstaden skal jf. råstoflovens 1 sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne, kan dette derfor kræve oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen. regionen skal give tilladelse til typen og mængden af importerede materialer. Region Hovedstaden stiller i den forbindelse vilkår i en given råstoftilladelse, således det sikres, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og støv overholdes. Ligeledes stiller regionen også vilkår, der sikrer miljøet ved oparbejdning med udefra kommende råstoffer. i forbindelse med den årlige indberetning skal indvinderen oplyse regionen om, hvordan de importerede produkter indgår i opkvalificeringen af de stedlige råstoffer

430 Regionernes høringssystem Side 108 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -110 af 151 Afsender: Ledøje Vandværk Med nogen undren har Ledøje Vandværk noteret sig, at dele af " Råstofplan Ledøje Vest" er udgået af interesseområdet samtidig med, at der nu bliver ansøgt om større område på matr.nr.6o. Med hvilken hjemmel sker dette. Såfremt en indvinder er interesseret i at ansøge om tilladelse til at indvinde råstoffer udenfor et udlagt graveområde er det muligt for denne at gøre det. Regionen skal som myndighed behandle ansøgningen. Afsender: Søren Lindeløv Regionen Hovedstaden har tidligere haft planer om råstofindvinding ved Ledøje til høring. Aktuelt drejer det sig om at tilføje matrikel 6o og 6q til råstofplan Der har tidligere været en miljøscreening i høring for matr.nr. 6q og for et større område nord for Ledøje By. matrikel 6o Ledøje By, Ledøje indgår ikke i forslag til Råstofplan Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der stilles spørgsmålstegn ved om det er hensigtsmæssigt at lægge et graveområde i vejtracet for forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen. Der indskrives en forudsætning i planen om at Vejdirektoratet skal høres i forbindelse med en evt. indvindingstilladelse og kan stille krav om respektafstand mv. i den forbindelse. ( eeb1-48f4-8dd0-174dc3377fe9?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( (

431 Regionernes høringssystem Side 109 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -111 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Matr. 6o medtages ikke i Råstofplan Når nu den nye Lodsejer med matr. 6o skriver til landsbyen, at han ønsker at udnytte sin jord, så vejdirektoratet ikke kan stjæle hans jord til motorvejsprojektet i form af til- og frakørsel til rundkørslen ved motorvejen, så tænker vi, at det også må indgå i jeres overvejelser, om I ønsker at modarbejde vejdirektoratet. (

432 Regionernes høringssystem Side 110 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -112 af 151 L2, Ledøje Vest - Befolkning og sundhed Afsender: Jannie Andersen Der udtrykkes en general bekymring for sikkerheden omkring grusgrave, særligt i forhold til børns færden. En grusgrav er privat ejendom, hvorfor den private ejendomsret vil være gældende for området. Der er mere end 1 km fra graveområdet til matriklen på Klokkertoften. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug mener at der er svage grupper som bør behandles i forbindelse med udpegningen af området. Bylauget henviser til Porsebakken, plejehjem i Ledøje bestående af 48 plejeboliger fordelt på fire boenheder. Plejehjemmet er beskrevet fra kommunal side som liggende i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker. Region Hovedstaden har i Hvidbog for Miljøscreeningen ikke forholdt sig til dette, skønt plejehjemmet ligger lige i nærheden af det foreslåede graveområde Ledøje Vest. Ledøje Bylaug vil gerne høre Region Hovedstadens holdning til dette. I forbindelse med udarbejdelse af en evt. råstoftilladelse vil der blive taget hensyn den omkringliggende bebyggelse. Med en afstand på 500 m fra kanten af graveområdet til plejehjemmet er det regionens vurdering, at en eventuel indvinding af råstoffer kan etableres uden, at beboerne på plejehjemmet bliver påvirket væsentligt. ( 5a6e-47fd-9533-ce4153bf028c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

433 Regionernes høringssystem Side 111 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -113 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der udtrykkes bekymring om påvirkningen af støv på asmaramt barn på matriklen. ( Regionen anerkender, at der er en problematik vedr. finkornet støv, men mener at det i forbindelse med konkrete tilladelser til råstofindvinding er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger, der sikrer at Miljøstyrelsens fastlagte grænseværdier for støv kan overholdes. regionen henviser til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen

434 Regionernes høringssystem Side 112 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -114 af 151 L2, Ledøje Vest - Boligforhold Det forventes, at råstofferne vil kunne indvindes i forbindelse med anlæg af den kommende Frederikssundsmotorvej. Der er ca. 1 km til graveområdet fra boligerne på Klokkertoften. Regionen vurderer, at der ikke vil være en væsentligt visuel påvirkning, der hindrer forsat udsyn mod vest. en mulig påvirkning af ejendomspriser som følge af råstofindvinding indgår ikke i de interessehensyn der jf. råstofloven s 3 kan tages højde for i vurderingen af udlægningen af graveområder eller ved meddelelse af tilladelser til råstofindvinding. Afsender: Jannie Andersen Som det er nu, har vi direkte udsyn til solnedgang over graveområdet. Såfremt der gives gravetilladelse, vil vores udsigt fortinges betydeligt, hvilket også vil påvirke vores ejendoms værdi og evt salgspris. ( 5a6e-47fd-9533-ce4153bf028c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Lea Schmidt, Lars Nielsen Der udtrykkes en bekymring om at boligforhold, ejendomspriser m.m. efter bla. et langvarigt motorvejsbyggeri og nu udsigten til langvarig indvinding i området er væsentligt forringet. ( d15e cca-0a38a797ee00?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområdet er udlagt med sigte på, at materialerne kan anvendes ved anlæggelse af udvidelse af den nye Frederikssundsmotorvej, samt placeret tæt på den nuværende strækning af Frederikssundmotorvej. Støj og støv fra indvindingen vurderes ikke at være væsentlig i sammenligning med det kommende anlægsprojekt. i forhold til bekymringen om ejendomspris, så vil regionen gøre opmærksom på at de i forbindelse med vurderingen af nye graveområder ikke må tage hensyn til dette

435 Regionernes høringssystem Side 113 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -115 af 151 Afsender: Nan Petersen Der ønskes svar på følgende spørgsmål vedr. boligforhold: hvordan vil regionen forsikre at der ikke forekommer sætninger, samt andre bygningsskader ved udvinding så tæt på min bolig? hvordan vil regionen sørge for at evt. støvskyer ikke skaber skader på mit bygningsværk hurtigere end normal slitage og samtidig hvordan det forhindrer matriel som lakken på min parkeret bil, ikke at blive skadet af dette. hvordan vil regionen sikre at jeg ikke bliver bundet til min bolig, ved for stort værditab ifb. med udvindingen. Indvinding af sand og grus medfører normalt ikke så store vibrationer, at der kan ske sætningsskader på nærliggende boliger. I en råstoftilladelse vil der blive stillet vilkår om vibrationer der sikrer, at omkringliggende bygninger ikke tager skade. med en afstand på mere end 800 m til graveområdet vil der ikke forekomme så meget støv i luften, at der kan ske slitage eller skade på biler eller boliger. i forhold til værditab, så må Regionen ved udlæggelse af råstofgraveområder ikke tage hensyn til ejendomspriser. ( d a-bbae-5e0d065a8d8f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der udtrykkes bekymring om at ejendomspriserne vil falde som følge udpegningerne i Råstofplan Regionen må i deres vurdering af graveområder ikke tage hensyn til ejendomspriser. (

436 Regionernes høringssystem Side 114 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -116 af 151 L2, Ledøje Vest - Grundvand Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug stiller spørgsmål ved brugen af rapporten Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet, rapport fase 2, november bylaguet ønsker svar på om der også er foretaget undersøgelser vedr. grundvandssænkninger i graveområder, hvor råstofressourcerne ligger direkte i kontakt med de underliggende kalklag? Dette spørgsmål stilles ligeledes igen, da dette ikke er blevet belyst/besvaret ifm. Miljøscreeningen. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Mange steder i Danmark er der erfaring med indvinding af råstoffer under grundvand. Oftest indvindes råstofferne ved at grave råstofferne under grundvand, og derved sænkes grundvandspejlet kortvarigt få cm, og udsvingene er små sammenlignet med de årlige fluktuationer. region Hovedstaden er i løbende dialog og udveksler erfaringer på tværs af landet med både medarbejdere, entreprenører og rådgivere, som har mange års erfaring på området. Mange steder optræder den beskrevne situation, altså at råstofressourcen er beliggende direkte ovenpå kalkundergrunden. Regionens erfaring bygger derfor ikke på en enkelt rapport. Rapporten er udarbejdet for netop at udbrede viden om mulige konsekvenser og afværgeforanstaltninger ved indvinding af råstoffer.

437 Regionernes høringssystem Side 115 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -117 af 151 Det vurderes ikke at råstofindvinding udgør en væsentlig risiko for grundvandskvaliteten. Det er kun i meget få tilfælde sket uheld med spild af brændstof ved råstofindvinding i Danmark. I indvindingstilladelser stilles der vilkår om opbevaring og håndtering af brændstof, så risikoen er reduceret. Der stilles normalt krav om, at opbevaring af brændstoftanke sker på ugravede arealer. efter etablering af en råstofgrav vil der ikke længere blive anvendt pesticider på arealet, hvorfor mængden af nedsivende pesticider i området, generelt vil være reduceret. på omkringliggende arealer vil regnvand, næringsstoffer og pesticider, når det rammer overfladen, trænge ned i jordoverfladens øverste lag og fortsætte med gravitationskraften vertikalt gennem jorden. Etablering af en råstofgrav ændrer ikke på grundvandets generelle strømningsretning. infiltrationen og mængden af vand der når et sekundært grundvandsspejl forgår hurtigere, fordi nedbøren falder direkte på gravesøen, og der vil være en øget grundvandsdannelse (på trods af øget fordampning). De væsentligste kilder til lukning af vandforsyningsboringer er netop pesticider og nitrat, og disse vil ikke længere blive anvendt på arealet. især den øverste meter af jorden bidrager til nitratreduktion. Nitrat vil dog ikke længere blive spredt på arealet, hvorfor bidraget reduceres. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug udtrykker bekymring i forhold til grundvandsforurening i forbindelse med indvinding af råstoffer, herunder særligt i forhold til fjernelse af det beskyttende jordlag. Bylauget ønsker en af afklaring på hvilke vilkår regionen kan stilles for at afbøde eventuelle uheld? bylaguet ønsker også afklaren på om det er af Region Hovedstadens overbevisning, at der ved fjernelse af det overlagsjorden ikke er en potentiel øget risiko for grundvandsforurening både under og efter endt gravning? ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug udtrykker bekymring i forhold til grundvandsforurening i forbindelse med indvinding af råstoffer, herunder særligt i forhold til fjernelse af det beskyttende jordlag. på baggrund af en grundig gennemgang af forhold vedr. indvindingsoplandet til Ledøje Vandværk, og de nitratfølsomme forhold i dette område ønsker bylauget følgende: At interesseområdet reduceres yderligere, så det ikke er sammenfaldende med Ledøje Vandværks primære indvindingsområde. samt en afklaring af om fjernelsen af sand og grusmaterialer reducerer nitratfølsomheden. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Ved anlæg af en råstofgrav vil der ikke længere blive anvendt pesticider og gødsket på arealet, hvorfor mængden af nedsivende pesticider og næringsstoffer i området, generelt vil være reduceret. regnvand, næringsstoffer og pesticider vil når det rammer overfladen trænge ned i jordoverfladens øverste lag og fortsætte med gravitationskraften vertikalt gennem jorden. Pesticider og næringsstoffer, som bringes ud på omkringliggende marker vil derfor passere vertikalt gennem de øverste jordlag, og ikke løbe af på overfladen. infiltrationen, og mængden af vand der når et sekundært grundvandsspejl forgår hurtigere, fordi nedbøren falder direkte på gravesøen, og der vil være en øget grundvandsdannelse (på trods af øget fordampning). De væsentligste kilder til lukning af vandforsyningsboringer er netop pesticider og nitrat, og disse vil ikke længere blive anvendt på arealet. Især den øverste meter af jorden bidrager til nitratreduktion. Nitrat vil dog ikke længere blive spredt på arealet, hvorfor bidraget reduceres.

438 Regionernes høringssystem Side 116 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -118 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje bylaug stiller spørgsmålstegn ved Regionens brug af Miljøstyrelsens projekt 526 og ønsker at vide om Miljøstyrelsen sidenhen har godkendt indholdet af rapporten, og om Miljøstyrelsen finder at indholdet kan benyttes til brug for regionens vurdering af betydningen - for grundvandet ved Ledøje - af udgravninger under grundvandsspejlet? Region Hovedstaden har ikke forholdt sig til dette spørgsmål, som også var stillet under miljøscreeningen, og henviser blot stadig til disse rapporter. Undersøgelsen er finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. her gælder følgende, som beskrevet på miljøstyrelsens hjemmeside: miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. man kan orientere sig om kontakt til Miljøstyrelsen på styrelsens hjemmeside. Afsender: Ledøje Bylaug På baggrund af en grundig gennemgang af forhold vedr. indvindingsoplandet til Ledøje Vandværk, og de nitratfølsomme forhold i dette område ønsker bylauget en afklaring på om fjernelsen af sand og grusmaterialer reducere nitratfølsomheden Som udgangspunkt stiger nitratfølsomheden, når dækkende lag af muld og overjord fjernes. Arealanvendelsen ændres fra landbrug til råstofindvinding af sten sand og grus. I tilladelserne til råstofindvinding af sten, sand og grus stilles der vilkår om, at der ikke må gødskes og sprøjtes, hverken under indvindingsfasen eller efterfølgende. Dette vil alt andet lige medføre, at risikoen for at grundvandet bliver forurenet med nitrat falder. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

439 Regionernes høringssystem Side 117 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -119 af 151 Afsender: Ledøje Vandværk Ledøje Vandværk gør opmærksom på at de ikke anser de svar til deres høringssvar i forbindelse med miljøscreeningerne som værende beviser for at der ikke sker påvirkning af grundvandet ved indvinding af råstoffer. ( eeb1-48f4-8dd0-174dc3377fe9?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Det er regionens opfattelse at hverken indvinding over eller under grundvandspejlet påvirker grundvandskvaliteten eller kvantiteten væsentligt. kommunen er myndighed på en eventuel tilladelse efter vandforsyningsloven. For at mindske vandsstandsændringer i grundvandsspejlet i forbindelse med indvinding under grundvandsspejl giver kommunerne i regionen, som udgangspunkt ikke tilladelse til bortpumpning af grundvand. dermed vil indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet ikke medføre fjernelse af grundvand. regionen er ikke bekendt med råstofindvinding uden bortpumpning af grundvand i Danmark har medført store vandstandsændringer. Flere moniteringer i råstofgrave og teoretiske beregninger af vandstandsændringer viser kun ændringer på cm niveau. Denne ændring er ofte kortvarig og grundvandsspejlet er hurtigt tilbage i naturligt niveau. De begrænsede ændringer i grundvandsspejlet forårsaget af råstofindvinding er typisk langt mindre end de naturlige årlige fluktuationer i grundvandsspejlet

440 Regionernes høringssystem Side 118 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -120 af 151 L2, Ledøje Vest - Kirkebeskyttelse Afsender: Provst Eskil S. Dickmeiss, Frederikssund provsti Kirken stammer fra 1225-tallet og er eneste dobbeltkirke. Der udtrykkes general bekymring om af fjernbeskyttelseszonen for Ledøje Kirke ikke overholdes. Der er mere end 800 m mellem kirken og graveområdet. Området er desuden beliggende udenfor fjernbeskyttelseszone der er udlagt i lokalplan i Egedal Kommune. Afsender: Susanne Skødt Kjeldsen Der stilles spørgsmålstegn ved om de300 meter fra kirken er overholdt. Der er ca m fra det foreslåede graveområde og til kirken i Ledøje By. ( ( de82-4fa7-9db3-d28b26d8455c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

441 Regionernes høringssystem Side 119 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -121 af 151 L2, Ledøje Vest - miljøvurdering og sagsbehandling Afsender: Charlotte Voldmester Godiksen og Espen Thimm Godiksen Det menes, at man med det ekstra graveområde (matrikel 6o) der er kommet til planen, ikke tager det fornødne hensyn til nærheden til vores by. Området ligger lige klods op ad vores plejehjem!! Hvordan kan man byde/forsvare det overfor vores ældre? hvad med vores drikkevand? Det ligger også lige oveni vandindvindingsområdet. hvad med afstanden til kirken? Det ser ud til at det nye område ligger indenfor kirkegrænsen. Matrikel 6o Ledøje By, Ledøje er ikke en del af forslag til Råstofplan 2016 og udlægges ikke til graveområde i Råstofplan Afsender: Ledøje Bylaug Bylauget beder Region Hovedstaden bekræfte eller afkræfte om der i det Råstofplan 2016 foreslåede graveområde Ledøje Vest er forhold, der udløser en egentlig miljøvurdering af Ledøje Vest? På baggrund af miljøscreeningerne af forslag til graveområder er der foretaget en miljøvurdering af de i screeningerne fremkommede emner. Dette er en del af den samlede miljøvurdering af forslag til Råstofplan 2016. Der er altså foretaget en miljøvurdering af forslag til graveområde ved Ledøje Vest. ( cf3e-48ea-a d8ade73a7?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

442 Regionernes høringssystem Side 120 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -122 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug ønsker at Region Hovedstaden specificere, hvilke forhold i en VVM-screening der vil udløse en egentlig VVM-vurdering. Er der desuden allerede kendte forhold for området, som vil udløse en VVM-pligt? Projekter der i forbindelse med en VVM-screening vurderes at ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, kan udløse at der udføres en VVM-redegørelse. Da der ikke forelægger en egentlig VVM-anmeldelse kan regionen ikke afgøre hvilke forhold der vil udløse en VVM. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Vandværk Ledøje Vandværk gør opmærksom på at Regionen burde have foretaget en uvildig og konkret vurdering af samtlige konsekvenser for de 3 boringer Vandværket har og mulighederne for nye boringer i Vandværkets indvindingsområde til opfyldelse af evt. udvidelse af vandindvindingsmængde. Der foreligger således ingen beregninger omfattende vandværkets 3 boringer samt muligheder for nødvendige udvidelser. på baggrund af den efter Ledøje Vandværks mening, overfladiske vurdering af Råstofplan 2016 gøres det gældende, at Råstofplan 2016, ikke lovligt kan vedtages. ( eeb1-48f4-8dd0-174dc3377fe9?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Jf. bekendtgørelsen om vurdering af planer og programmer (og den nye miljøvurderingslov der træder i kraft 16. maj 2017) skal miljøvurderingen af en plan ske på et niveau tilsvarende planen. Råstofplaner er overordnede sektorplaner, hvorfor planen er vurderet på et overordnet plan niveau. jf. den nuværende VVM-bekendtgørelse (og den nye miljøvurderingslov der træder i kraft 16. maj 2017) skal der i forbindelse med en ansøgning om indvinding fortages en VVM-screening. På baggrund af screeningen skal det besluttes, om der skal udarbejdes en egentligt miljøkonsekvensrapport. En konkrete vurdering af konsekvenserne for de 3 boringer vil, hvis det vurderes at indvinding af råstoffer kan have en væsentlig påvirkning, indgå i denne redegørelse. råstofplan 2016 er miljøvurderet i henhold til gældende lovgivning og kan lovligt vedtages

443 Regionernes høringssystem Side 121 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -123 af 151 Ifølge Miljøstyrelsen bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (samt den nye Miljøvurderingslov der gælder fra 16. maj 2017) skal interesseområder miljøvurderes i forbindelse med miljøvurdering af hele råstofplanen og ikke på samme detaljerede niveau som graveområderne. Dette skyldes at interesseområderne alene skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning sker ændret anvendelse, der på sigt vil kunne hindre råstoffernes udnyttelse. Udpegning fastholder dermed arealets nuværende anvendelse, og det vil ikke medføre en påvirkning af miljøet. Afsender: Ledøje Vandværk Herudover gøres fra Vandværket gældende, at Regionen i forbindelse med udlægning af interesseområder skulle have foretaget en strategisk miljøvurdering i henhold til SMV-direktivet. ( eeb1-48f4-8dd0-174dc3377fe9?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Søren Lindeløv Miljøstyrelsen er ved at revidere Vejledning om Administration af råstofloven fra Det kan man bl.a. læse om i et notat af 30. marts 2017, Råstofvejledning på land - vejledning om regionernes samordningspligt m.v., står bl.a.: derfor udsendes nu en foreløbig revideret udgave af to kapitler, som erstatter den nuværende vejlednings kapitel 9. denne foreløbige udgave skal være gældende, indtil den samlede reviderede vejledning foreligger formentlig i slutningen af 2017. Desuden vil forholdet til VVMreglerne blive behandlet i den endelige udgave. det vil klæde ikke blot Region Hovedstaden men samtlige regioner at udskyde beslutninger om råstofindvinding indtil forholdet til VVMreglerne er blevet fastlagt. Den nye miljøvurderingslov træder i kraft 16. maj Denne nye lov er en sammenskrivning af den nuværende lov om miljøvurdering af planer og programmer med den nuværende VVM-bekendtgørelse ( af Virkninger på Miljøet). Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til metoder og vurderinger. planer er stadig omfattet af kravet om miljøvurdering på planniveau og konkrete anlægsprojekter og ansøgninger om råstofindvinding skal også i fremtiden VVM-screenes med henblik på en vurdering af, om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. De væsentligste ændringer i loven sker mht overvågning og i forhold til, at det er bygherre der fremlægger en miljøkonsekvensrapport og ikke myndigheden. regionen vurderer derfor ikke, at der vil ske store ændringer i den kommende vejledning i forhold til processen for miljøvurdering af planer og VVM-reglerne. igangværende miljøvurderinger skal færdiggøres efter det nugældende lovgrundlag. (

444 Regionernes høringssystem Side 122 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -124 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Vi undrer os over, at Nybøllevej 20 samt de næste par huse ikke er fundet høringsværdige. Nybøllevej 20 er direkte nabo til det foreslåede graveområde. De gjorde selv opmærksom på fejlen og sendte et høringssvar. Hvorfor må dette svar og jeres respons ikke komme med i Hvidbogen? Hvorfor sender I svar direkte til beboerne i nr. 20? Og hvorfor har man i fase to ikke rettet op på fejlen og sendt 2. fases høring til beboerne i nr. 20? Kan vi forvente, hvis de i denne omgang laver et høringssvar, at så vil svaret blive offentligt i Hvidbogen Nybøllevej 20 er parter i sagen om forslag til nyt graveområde Ledøje Vest, og er blevet partshørt i forbindelse med Miljøscreeningen. Deres partshøringssvar er med i hvidbogen, men står desværre under Ledøje Nord, men har indgået i regionens vurdering af graveområde Ledøje Vest. Alle indkomne høringssvar i forbindelse med partshøring af nye graveområder og den offentlige høring af Forslag til Råstofplan 2016 bliver vurderet og medtages og besvares i regionens hvidbog. Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Lodsejer på matr. 6q har selv valgt at trække sin ansøgning om gravetilladelse tilbage. Hvorfor tager regionen det ikke til efterretning? Regionen har udpeget graveområdet da der er en betydelig ressource i området, som strækker sig ind i vejtraceet for den nye Frederikssundsmotorvej. Udpegning af graveområder forudsætter ikke at pågældende lodsejere er interesseret i råstofindvinding. ( (

445 Regionernes høringssystem Side 123 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -125 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der menes at procedurer i forbindelse med ansøgning om medtagelse i Råstofplan samt ansøgning om gravetilladelse, er stærkt forældede og burde tages op til revision. Naboer til det ansøgte område, bør efter vores overbevisning informeres lige så snart I har svaret lodsejer, at hans jord vil blive medtaget i forslag til råstofplan. Der stilles spørgsmålstegn ved at der for dette graveområde ligger en ansøgning som lodsejer har hemmelighold fra naboerne. Dette menes at kunne undgås ved en ordentlig fremgangsmetode/procedure/information samt vejledning til Lodsejer. Graveområdet indgik som interesseområde i Råstofplan naboer og andre parter bliver orienteret når miljøscreeningen af forslag til nyt graveområde partshøres. Det er først efter partshøringen af miljøscreeningen at regionen afgør om forslaget til graveområde kan indgå i Forslag til Råstofplan. Det beklages at I ikke føler jer godt nok informeret. jf. forvaltningsloven kan borgere til en hver tid søges om aktindsigt i en sag. En evt. ny indvindingstilladeles vil blive sendt i partshøring inden den endelige vedtagelse. spørgsmål besvares hurtigst muligt på mail raastoffer@regionh.dk ( Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Vi undrer os over, at matr. 6o kan sættes i spil efter ansøgningsfrist, som et tillæg til Råstofplan 2016 ( Ansøgning til tillæg til Råstofplan 2016, kan først behandles efter vedtagelsen af Råstofplan 2016, og er derfor ikke en del af Råstofplan 2016 og denne høring. den videre proces for ansøgningen er indledningsvis en vurdering af, om ansøgningen skal udmøntes i et tillæg til Råstofplan Såfremt vurderingen munder ud i, at der skal udarbejdes et tillæg, følges samme procedure som ved revision af råstofplanen, med miljøscreening, partshøring og offentlig høring inden regionsrådet kan tage stilling til forslaget til tillæg.

446 Regionernes høringssystem Side 124 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -126 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Peter Pagh, jurist og professor, dr.jur. ved JUR Center for Offentlig Regulering og Administration under Københavns Universitet, kæmper for, at der er juridisk hold i den offentlige forvaltning i Danmark. Han skriver: (citat fra mailkorrespondance med vores advokat Jan Allan Svendsen) DER SKAL FORETAGES EN MILJØRAPPORT INDEN MAN GIVER TILLADELSE TIL AT OPTAGE MATRIKLERNE I RÅSTOFPLAN sag C-473/14 fastslog, at der er krav om miljøvurdering når en plan for arealanvendelsen vedtages på ny. Hvordan forholder I jer til det? Forslag til Råstofplan 2016 er miljøvurderet i henhold til gældende lovgivning (Bekendtgørelse nr. 425 om miljøvurdering af planer og programmer af 18. maj 2016). Der er i den forbindelse udarbejdet en miljøscreening af alle forelagte graveområder, og en egentlig miljøvurdering der hvor en væsentlig påvirkning jf. miljøscreeningen ikke kan afvises. Miljøscreeninger med tilhørende miljøvurdering, samt planen som en helhed er indarbejdet i en elektronisk miljørapport ( ( Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Vi undrer os over, at matr. 6o kan sættes i spil efter ansøgningsfrist, som et tillæg til Råstofplan ( Der kan til en hver tid søges om indvindingstilladelse på et område, både inde og udenfor et udlagt graveområde. Som udgangspunkt kan der kun meddeles tilladelse til indvinding inden for udlagte graveområder. Under særlige omstændigheder kan der meddeles tilladelse til indvinding uden for udlagte graveområder. det omtale areal medtages ikke i Råstofplan En ansøgning vil derfor blive behandlet jf. gældende lovgivning

447 Regionernes høringssystem Side 125 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -127 af 151 L2, Ledøje Vest - Naturhensyn Afsender: Danmarks Naturfredningsforening Høje Taastrup afd v/irene Jepsen I det planlagte indvindingsområde ligger der 2 vandhuller (1) og der er ved besøg den 3. og 4. maj 2017 konstateret et større antal padder hvoraf nogle sandsynligvis er IV bilag arter. En evt indragelse af søerne i indvindingsområdet vil indebære at padderne skal flyttes til et andet egnet område. ( Hensynet til 3 beskyttede vandhuller, samt bilag IV-arter indgår i den enkelte indvindingstilladelse, da det ved vedtagelsen af en plan ikke er muligt at vide, hvornår der vil blive indvundet i de enkelte graveområder. Erfaring viser, at det er muligt at foretage råstofindvinding i et området uden at beskadige evt. vandhuller og padder. Erfaring fra råstofgrave viser ligeledes at aktive råstofgrave, hvor der kan dannes små og store mere eller mindre midlertidige vandhuller, kan have en stor positiv påvirkning på padderne i et område. Se mere i ktc's population 'Mere natur i råstofgrave' ( Der er i forslag til Råstofplan 2016 opstillet en forudsætning om, at det i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofindvinding undersøges om et ansøgt indvindingsområde indeholder levesteder for dyrearter, som er beskyttet af EU's Habitatdirektivs bilag IV, og at der i indvindingstilladelsen stilles vilkår, som tager højde for beskyttelsen af sådanne levesteder. Da flagermus er nataktive og sover i dagtimerne påvirkes de ikke af råstofindvinding, med mindre deres raste- og fourageringssteder bliver fjernet. Det foreslåede graveområde udgøres af dyrket landbrugsjord, der ikke vurderes at indeholde raste- eller fourageringsområder for flagermus. de mange små og store søer der kan opstå ved grusgravning kan derimod bidrage til et øget fødegrundlag, insekter, for bl.a. flagermus. Se evt. mere 'Mere natur i råstofgrave' ( Afsender: Danmarks Naturfredningsforening i Egedal kommune DN Egedal udviser bekymring om at der efter lokaleudsagn er del flagermus i området. ( dda6-4eed-b364-8edecc9bfe74?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

448 Regionernes høringssystem Side 126 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -128 af 151 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening i Egedal kommune DN Egedal udviser bekymring for skadelig påvirkning af det større sammenhængende vådområde langs Grønsø å, pga. at det lavliggende overdrevslignende område nord for graveområdet er forbundet med de våde områder ved Grønsø Å. ( dda6-4eed-b364-8edecc9bfe74?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Regionen finder ikke, at en evt. indvinding af råstoffer over eller under grundvandspejlet kan medføre sænkning af eller forurening af grundvandsressourcen. Vandstanden og naturen, i de omkringliggende vådområder vil derfor ikke blive påvirket. Dette er uafhængigt af om den nordlige del af graveområdet ligger op til et lavere område med forbindelse til vådområdet. en er bl.a. basseret på Miljøstyrelsens projekt n. 526 og Region Hovedstaden og Region Midtjyllands projekt 'Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet". det overdrevlignende området ligger udenfor graveområdet og vil ikke blive påvirket.

449 Regionernes høringssystem Side 127 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -129 af 151 L2, Ledøje Vest - Støj og støv Afsender: Dennis Vesterager Der udtrykkes bekymring for, at der kan komme støv fra grusgrav i vandingssystem til drivhus der ligger på graveområdet og der kan komme støvlag på drivhusene. Derfor stiller ejer krav om oprensning af tanke samt afvaskning af drivhus tage, ved en evt. indvinding i området. Med den i planen fremsatte forudsætning om at der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje, vurderer regionen at støvgenerne kan holdes på et niveau, der overholder de gældende grænseværdier fastsat af Miljøstyrelsen. Desuden gør regionen opmærksom på at denne jf. Råstofloven ikke kan meddele kompensation. ( f060-4f2a-bee4-559e c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

450 Regionernes høringssystem Side 128 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -130 af 151 Med en afstand på mere end 500 m til Ledøje by vurderes det muligt, at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv og støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. støv fra grusgravning kan ikke helt undgås. Med mere end 500 m til Ledøje by vurderes der ikke at forekomme væsentlige støvgener fra grusgravning. som det fremgår af forudsætningerne i råstofplanen, vil der i en evt. indvindingstilladelse blive stillet grav om at der foretages en effektiv støvbekæmpelse, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje. for et uddybende svar vedrørende støv og risici forbundet hermed, henviser regionen til svar til Vridsløsemagle Bylaug, c/o oldermand Christian Thomsen. I råstoftilladelser stilles der vilkår om, at driften skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj samt for driftstider. Afsender: Jørgen Jensen Uanset støj og vindforanstaltninger der måtte anvendes vil denne gravning ligge for tæt på byen ift. vindretning. desuden viser erfaringer fra bl.a. Roskilde at entredørene altid udfordre alle regler og bryder disse løbende da værdien er lang større end de bøder/pålæg de pålægges. Der henvises til indvinding på både matrikel 6q og 6o. Regionen gør opmærksom på at matrikel 6o Ledøje By, Ledøje ikke indgår i forslag til Råstofplan 2016, og ikke vil komme til at indgår i Råstofplan Der er derfor mere end 500 m til bygrænsen. regionen vurderer, at det med afværgeforanstaltninger som støjvolde, vanding af veje m.m. kan minimere støj og støv så de i Miljøstyrelsen fremsatte grænseværdier om støj kan overholdes. Afsender: Jannie Andersen Der udtrykkes general bekymring for generende støv og støj ved en kommende indvinding af råstoffer. Der er en særlig bekymring i forhold til, at støv vil påvirke det solanlæg der fornyelig er investeret i. Desuden er der en sundhedsmæssig bekymring i forhold til børn med asma og sclerose ( 5a6e-47fd-9533-ce4153bf028c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( b77b c-8d080136f2a2?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

451 Regionernes høringssystem Side 129 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -131 af 151 Afsender: Lars Morild Der er to primære bekymringer ved udlæggelse af graveområde ved Vridsløsemagle Den ene er om den kraftige blæst vil føre sand fra grusgraven til boligområdet, sportsområderne hvor der ofte er stævner, m.v. samt badesøen hvor kommunens børn ofte samles om sommeren. den anden er om støjen fra maskinerne vil føre til øget støj med de konsekvenser dette ofte fører med sig - både med hensyn til komfort og fremtidig prissætning af husene i området (Lavager, Albertslund). Med mere end 1 km fra graveområdet til det omtalte sportsområde, badesø m.m., samt boligområdet Lavager i Albertslund vurderer regionen ikke, at der vil forekomme gener fra støv fra en grusgrav nord for motorvejen.. i forhold til støj, er det regionens vurdering, at det selv indenfor relativ kort afstand vil være muligt, med afværgende tiltag, så som støjvold, at sikre at Miljøstyrelsens vejledende krav om bidrag fra støj kan overholdes. Med mere en 1 km mellem graveområdet og de omtalte områder vurderes der ikke at være væsentlige gener fra støj. ( 9b76-444b-b721-48e a1?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

452 Regionernes høringssystem Side 130 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -132 af 151 Afsender: Lars og Helle Arp-Hansen Vi har et 550 m. direkte skel til graveområdet Ledøje vest, der er uden nogen form for beplantning eller afskærmning til graveområdet. vi mener at en effektiv støj og støv bekæmpelse i form af et læhegn er nødvendigt her. og hvis det skal have den ønskede virkning, er det nødvendigt at plante det, så snart området har fået status som graveområde, fordi det først har en værdi for afhjælpning af støvgener, når det efter en årrække er vokset til. I råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. regionen har ikke bemyndigelse til at stille krav om etablering af læhegn, før der foreligger en ansøgning om tilladelse til at indvinde råstoffer. ( c2f d2efcbf7e6?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig at vide, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig der føres kontrol med gravearbejdet, og om der eventuelt vil blive opsat målestationer, som det anbefales af Miljøministeriet? Særligt i forhold til støv og andre emissioner. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Region Hovedstaden er tilsynsmyndighed for alle råstofgrave med tilladelser inden for regionen. Som udgangspunkt udføres faste anmeldte tilsyn, men der kan også foretages uanmeldte tilsyn, eller tilsyn på baggrund af henvendelser fra borgere. Ved tilsyn gennemgåes virksomhedens drift i forhold til de vilkår som er indarbejdet i en tilladelse, herunder vilkår om støvdæmpning og støj. Såfremt det vurderes nødvendigt kan myndigheden forlange, at der foretages målinger af støj eller støv-emissioner

453 Regionernes høringssystem Side 131 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -133 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Bylauget ønsker at der bliver foretaget en yderligere undersøgelse af støj i forhold til plejeboligerne på Porsebakken, da der ikke er taget stilling til dette i miljøscreeningen og hvidbogen til denne. Placering af boligerne ved Porsebakken indgår i miljøscreeningen, og da planen jf. gældende lovgivning er miljøvurderet på et niveau passende til planen (overordnet sektorplan) vurdere regionen ikke at der er behov for yderelige vurdering. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug vurderer, at der må være fare for, at energieffektiviteten af solenergianlægget for Smørum Kraftvarm (lokalplan 43) kan blive reduceret som følge af støvpåvirkninger. Hvilke støvpåvirkninger vurderer Regionen at dette anlæg vil blive udsat for med det foreslåede graveområde Ledøje Vest? Det er et standardvilkår i tilladelser til råstofindvinding, at der skal foretages tiltag til minimering af støvgener eksempelvis ved vanding af veje og oplag på tørre dage med vind. Regionen vurderer, at tiltagene vil kunne sikre at Miljøstyrelsens grænseværdier for støvemissioner kan overholdes. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

454 Regionernes høringssystem Side 132 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -134 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug påpeger at støjgrænsen for graveområdet, jf. miljøstyrrelsens vejledninger og områdets udpegninger som værdifulde landbrugsarealer, bevaringsværdigt landskab m.m. i dagtimerne bør sættes til kun 40 db. desuden finder bylauget at ansvarsplacering vedr. regulering af støj gennem gravetilladelser er problematisk og ønsker fra Region Hovedstaden en uddybning med eksempel på, hvordan det bliver håndteret. Det kunne eventuelt være forbud mod forarbejdningsanlæg og knuseanlæg i området. ledøje Bylaug er meget bekymret i forhold til, om der i området tillades sortering- og knusningsanlæg. Regionen bedes bekræfte at de fundne råstoftyper ikke giver anledning til anvendelse af bearbejdningsanlæg, og at der stilles vilkår om at der ikke tilbringes råstofmaterialer udefra til forarbejdning. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Graveområdet skal kunne indeholde støvvolde, oplag og køreveje i en kommende råstofgrav, dette betyder at selve gravningen ikke vil foregå helt ud til randen af graveområdet. Regionen vurdere derfor at det er muligt at overholde til anbefalede grænseværdier, selv i de nærmest beliggende ejendomme. i forbindelse med udarbejdelse af en evt. råstoftilladelse vil der blive taget hensyn beboelsesområder og der etableres støjvolde, der sikrer, at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Der kan ligeledes stilles krav om placering af evt. sorterings og knuseanlæg. regionen kan først i forbindelse med en konkret ansøgning vurdere behovet for hvilke anlæg, der er behov for, samt behovet for tilførsel af materialer til opkvalificering af de stedlige råstoffer. region Hovedstaden skal jf. råstoflovens 1 sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne, kan dette derfor kræve oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen. Regionen skal give tilladelse til typen og mængden af importerede materialer region Hovedstaden stiller i den forbindelse vilkår i en eventuel råstoftilladelse, således det sikres, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og støv overholdes. I forbindelse med den årlige indberetning skal indvinderen oplyse regionen om, hvordan de importerede produkter indgår i opkvalificeringen af de stedlige råstoffer

455 Regionernes høringssystem Side 133 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -135 af 151 Afsender: Nan Petersen Der ønskes svar på følgende spørgsmål vedr. gener af støv og støj, samt sundhedsmæssige konsekvenser: hvordan vil regionen sørge for, at jeg ikke bliver generet af den generelle daglige støj og støv fra grusgraven og dennes maskiner? hvorledes vil regionen forhindre støvgener, som umuliggøre brug af min terrasse, åben skydedør ind til min stue eller soveværelse ved udluftning mm.? hvordan vil regionen redegøre for, at jeg uhindret vil kunne sove om dagen, på trods af arbejder i grusgraven, og støjen forbundet med dette? hvordan vil regionen garantere mig, at denne udvinding ikke vil have forhøjet forringelse med dertilhørende konsekvens for mit helbred ift. min lungesygdom? hvordan kan det garanteres at udvindingen ikke vil kunne frembringe allergier eller andre lidelser hos besøgende gæster eller beboere? Med mere end 800 m til grusgraven og med den i råstofplanen opstillede betingelse om at al udkørsel fra området skal ske i den nordlige del af området, vurderes der ikke at være væsentlige gener fra støj ved grusgravningen på matriklen. støv fra grusgravning kan ikke undgås 100%, men med mere end 800 m til grusgraven vurderes der ikke at forekomme væsentlige støvgener fra grusgravning. Som det fremgår af forudsætningerne i råstofplanen, vil der i en evt. indvindingstilladelse blive stillet grav om at der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje det vurderes, at indvinding på arealet ikke vil have helbredsmæssig påvirkning på beboere og gæster i Ledøje. ( d a-bbae-5e0d065a8d8f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Provst Eskil S. Dickmeiss, Frederikssund provsti Der udtrykkes bekymring om at den store aktivitet i en grusgrav vil skabe støj og støv gener der kan påvirke borgerne og brugerne af kirken ( Med en afstand på mere end 500 m til Ledøje landsby vurderes det muligt, at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj og minimere støv og støj-gener i forbindelse med en fremtidig råstofindvinding. støv fra grusgravning kan ikke undgås, men med mere end 500 m fra Ledøje by s grænse til grusgraven vurderes der ikke at forekomme væsentlige støvgener fra grusgravning. Som det fremgår af forudsætningerne i råstofplanen, vil der i en evt. indvindingstilladelse blive stillet grav om at der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje

456 Regionernes høringssystem Side 134 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -136 af 151 Støv fra grusgravning kan ikke helt undgås, men med mere end 400 m til grusgraven vurderes der ikke at forekomme væsentlige støvgener fra grusgravning. Som det fremgår af forudsætningerne i råstofplanen, vil der i en evt. indvindingstilladelse blive stillet grav om at der foretages en effektiv støvbekæmpelse i forhold til det nærliggende gartneri, fx i form af vilkår om etablering af læhegn/beplantning samt vanding af køreveje. Gartneriet er beliggende vest for boligen. i forhold til vanding, er den mængde vand, der benyttes i forbindelse med vanding underordnet i forhold til den generelle vandindvinding i området. Når der indvindes under grundvandspejl bliver der skabt grundvandsfødte søer, hvorfra der kan tages vand til vanding. Regionen vurderer, at der her vil kunne hentes det nødvendige vand til vanding. med mere end 400 m til grusgraven og med den i råstofplanen opstillede forudsætning om, at al udkørsel fra området skal ske i den nordlige del af området, vurderes der ikke at være væsentlige gener fra støj ved grusgravningen på matriklen. det vurderes, at indvinding på arealet ikke vil have helbredsmæssig påvirkning på beboere i Ledøje. Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der udtrykkes bekymring om at effekten på ejendommens solcelleanlæg vil blive forværret af støv fra en grusgrav. der ønske et automatisk vandingsanlæg som erstatning for tabt energifortjeneste. Det vurderes muligt med effektiv støv bekæmpelse så som vanding, hensigtsmæssig placering af materialer og beplanings med tætte læhegn at sikre at støvgenerene bliver begrænsede. regionen kan ikke udbetale kompensation, som erstatning for tab af ejendomsværdi, energifortjeneste eller andet. Afsender: Susanne Skødt Kjeldsen Der udtrykkes bekymring for om at støv og støj fra graveområdet vil være til stor gene og sundhedsmæssig fare for beboerne på ejendommen og i Ledøje by. desuden udtrykkes bekymring for at der ikke vil være vand til vanding af køreveje, da dette havde været et problem ved anlæggelsen af motorvejen. ( de82-4fa7-9db3-d28b26d8455c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- (

457 Regionernes høringssystem Side 135 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -137 af 151 Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der udtrykkes bekymring om at støj og arbejdstider ikke overholdes i forbindelse med indvinding. Hvilke restriktioner/konsekvenser er der når aftaler ikke overholdes, hvem er myndighed og hvem føre tilsyn? Regionen er tilsynsmyndighed og kan ved overtrædelse udstede påbud til indvinder. under meget særlige omstændigheder kan Regionen jf. Råstofloven 11 trække en tilladelse tilbage eller politianmelde indvinder. (

458 Regionernes høringssystem Side 136 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -138 af 151 L2, Ledøje Vest - Trafik Afsender: Charlotte Voldmester Godiksen og Espen Thimm Godiksen Det ønskes at regionen holder fast i, at AL transport til og fra området skal ske via tilkørsel til motorvejen/tværvejen i den nordlige del af det oprindelige område Ledøje Vest. Regionen holder fast i forudsætningen for graveområdet om, at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Afsender: Jannie Andersen Der udtrykkes stor bekymring for den tunge trafik, graveområdet vil medfører. Særligt i forhold til børns cykleruter. I forslag til Råstofplan 2016 er der opstillet en forudsætning om, at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Herved vurderes en evt. indvinding ikke at medføre en påvirkning på de mindre veje i og omkring Ledøje. det er Egedal kommune der er vejmyndighed. Afsender: Jørgen Jensen Det kan ikke undgås at lastbiler vil køre igennem byen. Allerede den nye motorvej har betydet øget tung trafik i dele af og gennem byen. Regionen er ikke vejmyndighed, men det fremgår som en forudsætning i forslag til Råstofplan 2016 at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. ( cf3e-48ea-a d8ade73a7?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 5a6e-47fd-9533-ce4153bf028c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( b77b c-8d080136f2a2?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

459 Regionernes høringssystem Side 137 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -139 af 151 Afsender: Lars og Helle Arp-Hansen Vi mener også det er en forudsætning at alt kørsel "ind og udkørsel" til graveområdet, sker fra den nordlige ende af graveområdet, og ikke "kun udkørslen", som det er skrevet i afsnittet til Ledøje Vest - forslag til råstofområde 2016 på regionens hjemmeside. Taget til efterretning, det præciseres i forudsætningerne for graveområdet, at der er tale om både ind- og udkørsel. Afsender: Lea Schmidt, Lars Nielsen Der udtrykkes bekymring om trafiksikkerheden ved at udlægge flere graveområder ved Ledøje. Den tunge trafik på Ledøje Bygade til/fra grusgravene gøre det livsfarligt at krydse Bygaden, hvilket man skal for at komme fra vores hus til skolestien. Vi ved fra andre mindre byområder, hvor store de tunger lastbiler er, og hvor små og sårbare vores børn er Der er kun et enkelt graveområde ved Ledøje, som indgår i Forslag til Råstofplan regionen har som en forudsætning for graveområdet fastlagt, at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet, således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Dette betyder, at der ikke vil komme tung trafik ind igennem Ledøje by og det derfor ikke vil påvirke skolestien. Regionen vurderer ikke, at en evt. indvinding i området vil medføre ændrede trafikforhold i Ledøje. ( c2f d2efcbf7e6?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( d15e cca-0a38a797ee00?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

460 Regionernes høringssystem Side 138 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -140 af 151 Afsender: Ledøje Bylaug Region Hovedstaden har i lignende gravetilladelse: Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer i Kallerup Grusgrav, 20. april 2016 stillet følgende vilkår: pkt. 2.15: Der må ikke indvindes råstoffer på arealet reserveret til Ring 5 og dennes udfletningsanlæg til Holbækmotorvejen. Kan man risikere, at der sker en råstofindvinding, hvorefter man på et senere tidspunkt skal ud og finde grus et andet sted til at fylde hullet op igen, når man engang skal bygge motorvejen? Eller vil lignende vilkår blive stillet i forbindelse med en gravetilladelse for graveområdet Ledøje Vest? Der opsættes en forudsætning i Råstofplanen om at Vejdirektoratet høres i forbindelse med en indvindingstilladelse, herved kan en hensigtsmæssig indvinding i området sikres. kallerup Grusgrav ligger inden for transportkorridoren for en kommende Ring 5. Der må som udgangspunkt ikke tilføres jord til en råstofgrav jf. jordforureningslovens 52. Dispensation kan meddeles på særlige vilkår. Overjord må gerne flyttes rundt inden for graven. ofte nedgraves motorveje i landskabet og derved kan de underliggende råstoffer anvendes til vejbyggeriet. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug ønsker at regionen bekræfter at der i forhold til den forudsætning der fremgår om udkørsel i forslag til råstofplan 2016, er tale om både ind- og udkørsel. desuden ønsker de en afklaring på hvordan det sikres at der vil være utilsigtet tilkørsel via Ledøje? Regionen bekræfter at der er tale om både ind- og udkørsel. Teksten for forudsætningen rettes så det fremgår mere tydeligt. regionen er ikke vejmyndighed og kan derfor ikke kontrollere utilsigtet tilkørsel via Ledøje. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

461 Regionernes høringssystem Side 139 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -141 af 151 Afsender: Nan Petersen Der ønskes svar på følgende spørgsmål vedr. trafik: hvordan vil regionen sikre at der ikke kommer forhøjet tung trafik gennem byen, som nedbringer trafiksikkerheden for de bløde trafikkanter? Det fremgår af betingelserne i råstofplanen at udkørsel fra graveområdet skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Herved ledes den tunge trafik ikke igennem Ledøje og vil derfor ikke påvirke trafiksikkerheden. ( d a-bbae-5e0d065a8d8f?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Afsender: Provst Eskil S. Dickmeiss, Frederikssund provsti Der udtrykkes bekymring om hvorvidt kirkens bruger og Ledøjes borgere vil blive generet af den tunge trafik fra graven. I forslag til råstofplanen er der opstillet en forudsætning om at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Herved vil der ikke blive ledt tung trafik igennem Ledøje. af vejmyndigheden vil det kunne reguleres, at tung trafik ikke må gennemkøre Ledøje. Afsender: Søren Lindeløv I planen er angivet, at tung trafik fra indvindingsområde Ledøje vest skal til Tværvej og motorvej. Der er ikke vist noget om Nybøllevej, men man må forvente, at der bliver etableret en indkørsel / markvej fra Nybøllevej til indvindingsområdet til brug for personel og mindre arbejdskøretøjer. Det vil i et vist omfang give gener på Nybøllevej. Som det fremgår af forudsætningen til planen skal udkørsel ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. Dette betyder at det ikke vil være muligt at etablere til/frakørsel fra Nybøllevej. regionen gør opmærksom på, at det er kommunen som er vejmyndighed. Til og frakørsel i forbindelse med indvinding fastlægges i de enkelte gravetilladelser efter samordning af tilladelsen mellem region og kommune. ( (

462 Regionernes høringssystem Side 140 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -142 af 151 Regionen har som en forudsætning i forslag til Råstofplan 2016 fastsat at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen. En evt. indvinding vil derfor ikke medføre ændrede trafikforhold på Nybøllevej. Afsender: Vejdirektoratet Vejdirektoratet bemærker, at det af miljøscreeningen fremgår, graveområde L2 Ledøje er nævnt, at materialerne i området kan anvendes ved anlæggelse af udvidelse af den nye Frederikssundsmotorvej. der bør indsættes en forudsætning om, at Vejdirektoratets planer for 3. etape af Frederikssundsmotorvejen, som er vedtaget ved anlægslov, respekteres, bl.a. i forhold til respektafstand, og Vejdirektoratet skal høres i forbindelse med indvindingsansøgninger. Der er indsat en forudsætning for L2 Ledøje vest om, at Vejdirektoratets planer skal respekteres, og at vejdirektoratet skal høres. Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der udtrykkes bekymring om trafiksikkerheden for særligt bløde trafikanter op Nybøllevej. ( (

463 Regionernes høringssystem Side 141 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -143 af 151 L2, Ledøje Vest - vandforsyning Afsender: Lars Stentoft Bøgh Grusgrav nordvest for Ledøje forventes at få fatale konsekvenser for Ledøje vandværks forsyningssikkerhed. i værste fald bør lodsejer betale for udgifter i forbindelse med forringet forsyningssikkerhed/kvalitet af vandforsyningen. lodsejer skal betale for en evt tilslutning til nabo vandværker, med lange forsyningsledninger til følge. ( a0e0-4b45-b5b2-10aaa1ab2f46?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- Regionen er bevist om at graveområdet er beliggende i OSD og nitratfølsomtindvindingsområde og inde for oplandet til Ledøje vandværk. Regionen finder ikke, at en evt. indvinding af råstoffer over eller under grundvandspejlet kan medføre sænkning af eller forurening af grundvandsressourcen. en er bl.a. basseret på Miljøstyrelsens projekt n. 526 og Region Hovedstaden og Region Midtjyllands projekt 'Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet". Undersøgelserne samt yderligere erfaring fra råstofindvinding overalt i Danmark bygger på moniteringer af grundvandstanden i grusgrave med indvinding under grundvand. regionen vurdere ikke, at råstofindvindingen vil påvirke Ledøje vandværks vandforsyningsmuligheder. Afsender: Ledøje Bylaug Ledøje Bylaug mener, det vil være et krav i en eventuel gravetilladelse, at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte placering på byen og plantehotellet vil kunne foranledige en række støvgener. der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse for, hvorfra vandet skal komme. Har Ledøje Vandværk kapacitet til dette? Ledøje Bylaug finder ikke at Regionen har belyst dette tilstrækkeligt i Miljøscreeningen, og ønsker at vide hvor vandet til støvbekæmpelse skal komme fra? hvis der laves en lokal boring til vandindvinding til vanding af grusgraven, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og hermed Ledøje Vandværks vandindvinding? Det er et standardvilkår i tilladelser til råstofindvinding, at der skal foretages tiltag til minimering af støvgener eksempelvis ved vanding af veje og oplag på tørre dage med vind. Regionen vurderer, at den mængde vand, der benyttes er underordnet i forhold til det samlede vandforbrug inden for vandværkets opland. ( c9bc-4209-a32f-8f8916bc8e32?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

464 Regionernes høringssystem Side 142 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -144 af 151 Regionen finder ikke, at en evt. indvinding af råstoffer over eller under grundvandspejlet kan medføre sænkning af eller forurening af grundvandsressourcen. en er bl.a. basseret på Miljøstyrelsens projekt n. 526 og Region Hovedstaden og Region Midtjyllands projekt 'Konsekvenser for grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet". Regionen vurdere derfor ikke at råstofindvindingen vil påvirke Ledøje vandværks vandforsyningsmuligheder. Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der stilles spørgsmålstegn ved Regionens svar fra Hvidbogen til miljøscreeninger, vedr. grundvand. "Råstofindvinding påvirker ikke grundvandskvaliteten eller -kvantiteten. Hvis drikkevandsressourcen forringes har den, der forårsager forringelse pligt til at yde erstatning, jf. vandforsyningsloven. Desuden ønskes en afklaring på hvem der i tilfælde af en forurening er forpligtet til at yde erstatning. Regionen står fast i sin vurdering af at råstofindvinding ikke påvirker grundvandskvaliteten eller kvantitet. i forbindelse med en evt. forureningssag kan der stilles påbud til forurener jf. jordforureningslovens 41 om oprensning af denne. Det er derfor forurener der har det økonomiske ansvar i forbindelse med en evt. forurening af grundvandet. Afsender: Susanne Skødt Kjeldsen Det pointeres at Ledøje vandværk henter noget af sit vand fra det omtalte område, hvilket er vigtigt for byen at bevare. ( de82-4fa7-9db3-d28b26d8455c?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( Afsender: Tommy og Sanne Norup Benedictus Der stilles spørgsmålstegn ved det høringssvar Egedal Kommune fik vedr. miljøvurdering af den private boring til Nybøllevej 18. Svaret lød på at 'Den del af graveområdet, som omfatter den pågældende private boring, udtages af forslaget til graveområdet. Forholdet miljøvurderes derfor ikke i miljørapport'. Der ønskes at der foretages en vurdering. ( Indvinding af råstoffer også under grundvandsspejlet påvirker ikke grundvandspejlet varigt, idet råstofferne der fjernes, erstattes af vand. Regionen kender ikke til eksempler på, at råstofindvinding i Danmark har medført store vandstandsændringer. Flere moniteringer i råstofgrave og teoretiske beregninger af vandstandsændringer viser ændringer på cm niveau. Denne ændring er ofte kortvarig og der indstiller sig hurtigt en ligevægt igen, og ændringerne er langt mindre end de årlige fluktuationer i grundvandsspejlet. Den midlertidige sænkning er langt mindre end de sænkninger, som opstår som følge af grundvandsindvinding. Regionen vurderer derfor, at en vandboring, der er beliggende 100 m fra graveområdet, ikke vil blive påvirket af en eventuel råstofindvinding.

465 Regionernes høringssystem Side 143 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -145 af

466 Regionernes høringssystem Side 144 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -146 af 151 L2. Ledøje Vest Afsender: Charlotte Voldmester Godiksen og Espen Thimm Godiksen Vi støtter desuden helt og aldeles op om høringssvaret fra Ledøje Bylaug. Taget til efterretning. Se regionens bemærkninger til Ledøje Bylaugs høringssvar. Afsender: Gitte Øhrgaard Støtter op om ledøje bylaugs høringssvar. Taget til efterretning. Se regionens bemærkninger til Ledøje Bylaugs høringssvar. Afsender: Jacqueline Engelbrechtsen / Carsten Wisti Hansen Vi støtter op om Ledøje bylaugs høringssvar vedr grusgrav i Ledøje. Taget til efterretning. Se regionens bemærkninger til Ledøje Bylaugs høringssvar. ( cf3e-48ea-a d8ade73a7?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 88fc-4644-a8ea-d2d1de7592df?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( ec1f a02-4e08cc7ab7cb?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

467 Regionernes høringssystem Side 145 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -147 af 151 Afsender: Jette cailloux Vi i husstanden Præstetoften 4 støtter op om bylaugets hørringssvar. Taget til efterretning. Der henvises til regionens svar til Bylaugets høringssvar. Afsender: Ledøje Vandværk Ledøje Vandværk støtter op om Ledøje Bylaugs Høringssvar. Taget til efterretning. Der henvises regionens svar til Ledøje Bylaug. Afsender: Ledøje-Smørum Menighedsråd Høringssvaret er identisk med høringsvar fra Provst Eskil S. Dickmeiss, Frederikssund Provsti. . Der henvises til regionen svar til indsendte bemærkninger fra Provst Eskil S. Dickmeiss, Frederikssund Provsti. ( ( eeb1-48f4-8dd0-174dc3377fe9?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( fea0-46ce-9bbb-ab ?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

468 Regionernes høringssystem Side 146 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -148 af 151 Afsender: Liv Juul Vi støtter og er enige i de punkter, som Ledøje Bylaug har fremsendt i deres samlede høringssvar vedr. Råstofplan 2016 og grusgrav i Ledøje Matrikel 6o og 6q. Taget til efterretning. Se i øvrigt regionens bemærkninger til Ledøje Bylaugs høringssvar. regionen gør opmærksom på at matrikel 6o Ledøje By, Ledøje ikke indgår i forslag til Råstofplan Afsender: Martin Nielsen Taget til efterretning. Jeg støtter op om ledøjes bylaug høringssvar og er enige med dem. Afsender: Morten Neergaard-Kofod Vi støtter og er enige om det høringssvar Ledøje Bylaug har indsendt i forbindelse med Ledøje Vest. Taget til efterretning. Se regionens bemærkninger til Ledøje Bylaugs høringssvar. ( cffb a64-c aa?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( 8fa4-4a0a-97df-c1d32820e02a?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb38- ( f7a a f1ad62da3?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

469 Regionernes høringssystem Side 147 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -149 af 151 Afsender: Pernille Breum og Søren Andersen Vi støtter 100 procent op om Ledøje Bylaugs høringssvar. dette gælder både vedr. interesseområdet nord og øst for Ledøje og graveområder vest for Ledøje Taget til efterretning. Se svar fra regionen til Ledøje Bylaugs bemærkninger. ( c-a770-d38be0c50e90?hoeringid=9e7b77ff-c9d bb

470 Regionernes høringssystem Side 148 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -150 af 151 Uggeløse Nord

471 Regionernes høringssystem Side 149 af 149 Punkt nr Råstofplan 2016 Bilag 5 - Side -151 af 151 Uggeløse Skov Afsender: Frederikssund Kommune Bemærkningerne er taget til efterretning. Der bør tages mest mulig hensyn til landskabsværdierne ved indvinding af ler i lerindvindingsområde Uggeløse Skov. Afsender: Miljøstyrelsen Graveområde for lerindvinding ved Uggeløse ligger i området med bevaringsværdigt landskab jf. kommuneplanen for Frederikssund Kommune. Miljøstyrelsen anbefaler, at de landskabelige interesser vurderes i højere grad, og at området fastholdes som interesseområde i Råstofplan Område fastholdes som interesseområde i Råstofplan ( (

472 Bilag 6 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Mette Hald Simonsen Dato: 17. maj 2017 Notat om støvpartikler Der er, i løbet af udarbejdelsen af Råstofplan 2016, blevet stillet spørgsmål omkring regionens erfaringer med støvgener med særligt fokus på sundhedsmæssige risici ved silt. Region Hovedstaden har derfor anmodet FORCE Technology om bistand til udarbejdelse af dette notat om støvproblematikker forbundet med råstofgravning, herunder bl.a. belysning af den teoretiske/generelle risiko for sundhedsskadeligt støv ved råstofgravning og belysning af sammensætningen af støv fra råstofgrave. Støvpartikler der giver anledning til gener Støv fra udgravninger består af luftbårne partikler, der oftest er dannet ved mekanisk påvirkning. Disse vil helt overvejende bestå af partikler, der er ganske store. De store partikler vil kunne give gener hos omkringboende i form af støv, der lægger sig på vasketøj, biler, haveborde og -bænke og lignende. Hvis råstofindvinding foregår på arealer, hvor jorden indeholder jordtyper med meget små partikler (f.eks. silt), kan der udover de dannede partikler også komme partikler direkte fra jorden. Afhængig af partiklernes form og densitet og lokale vindforhold vil de fleste partikler falde til jorden inden for 500 meter fra kilden. Partikler mindre end 10 µm betegnes ofte som svævestøv, hvilket indikerer, at de med vinden kan transporteres langt væk fra kilden. I vurderinger af luftkvalitet skelner man mellem PM 10 (partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 10 μm) og PM 2,5 (partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 2,5 μm). Der findes grænseværdier for PM 10 og PM 2,5 i udeluften. Grænseværdierne for støv fastlægges i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 30/09/2016 om vurdering og styring af luftkvaliteten, der implementerer Directive 2008/50/EC of the European Parliament and of the Council on ambient air quality and cleaner air for Europe. Partikler med en kornstørrelsesdiameter større end 10 μm anses ikke for at kunne passere de øvre luftveje, mens mindre partikler kan. Silt er defineret som partikler, der har en diameter i intervallet 2 μm - 63 μm. Det er således kun en mindre del af siltfraktionen, der er mindre end 10 μm og kan passere de øvre luftveje.

473 Bilag 6 - Side -2 af 4 Generelle undersøgelser af støvpartiklers indvirken på befolkningens sundhed Regionen har i forbindelse med høringen af forslag til Råstofplan 2016 fået tilsendt en række artikler med undersøgelser omhandlende støv i partikelstørrelsesfraktionen PM 2,5 - PM 10. Generelt må det konkluderes, at undersøgelserne påviser, at der skal være opmærksomhed på forholdene omkring fintkornet støv. Men der ikke kan uddrages noget konkret omkring de specifikke forhold, der gør sig gældende i forbindelse med råstofindvinding. Artikler om støvpartiklers effekter på sundheden Saharan Dust and Associations between Particulate Matter and Daily Mortality in Rome, Italy (Institute for Cancer Prevention, Italy; Lazio Regional Health Service, Italy; Institute of Atmospheric Sciences and Climate, National Research Council, Italy; Department of Environment and Primary Prevention, National Institute of Health, Italy) Hvor sammenhængen mellem den daglige dødsrate i Rom og hændelser med støvskyer med oprindelse i Sahel-Sahara-området undersøges. Konklusionen i den undersøgelse går på, at der er en generel sammenhæng mellem pludselige stigninger af koncentrationen af støv i den nævnte partikelfraktion, men at der også kunne ses en kraftig sammenhæng til netop støvet fra Sahel-Sahara, der dermed udgør et særtilfælde, der skulle undersøges nærmere. A review on the human health impact of airborne particulate matter ( Hanyang University, Republic of Korea; Bangladesh Agricultural University, LMC Clinic, Bangladesh) Er en gennemgang af en række studier til belysning af hvilke faktorer, der har betydning for støvpartiklers skadelige effekt. Her er således tale om en undersøgelse af mange former for luftforurening med partikler. Long-Term Exposure to Silica Dust and Risk of Total and Cause-Specific Mortality in Chinese Workers: A Cohort Study (Huazhong University, China; National Institute for Occupational Safety and Health, United States of America; German Social Accident Insurance (IFA), Germany; Daye Iron Mine Hospital, Wuhan Iron and Steel Corporation, China; Jingdezhen Health Bureau, China) I denne undersøgelse blev en stor gruppe kinesiske arbejdere, der arbejde i metalminer eller i fabrikker med keramisk produktion, fulgt med særlig fokus på deres udsættelse for mineralsk støv og de helbredsmæssige konsekvenser heraf. Early-life residential exposure to soil components in rural areas and childhood respiratory health and allergy (University of Aberdeen, Aberdeen, UK; University of Birmingham, Birmingham, UK; The James Hutton Institute, Aberdeen, UK); Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sweden) Hvor sammenhængen mellem de fine partikler i jorden, defineret i undersøgelsen som den fine siltfraktion, og helbredsproblemer hos børn op til 5 års alderen undersøges. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem indholdet af den fine silt og lungeproblemer hos børn, der blev født i områder med et højt indhold af fintkornet silt i jordbunden. Der fandtes ingen sammenhæng for børn i 5 årsalderen, der ikke var født i området, men var tilflyttede. Side 2

474 Bilag 6 - Side -3 af 4 Undersøgelser af partikler i luften som følge af råstofindvinding Der findes ikke meget specifik viden om partikler i luften som følge af råstofindvinding. Enkelte undersøgelser indikerer at nedfaldsstøv kan være et problem for nære naboer. Derimod er der ingen sikker viden om belastningen med svævestøv. Bortset fra en enkelt undersøgelse om svævestøv, fra 2011 er FORCE Technology ikke vidende om andre lignende undersøgelser. I 2011 foretog FORCE Technology målinger af PM 10 nær en virksomhed, der vasker, knuser og sorterer stenmateriale. Målingerne blev foretaget gennem 2 måneder ved en børnehave ca. 300 meter fra centrum af virksomhedens håndteringer af sten, da der var særligt fokus på evt. sundhedsrisici for børnene i forhold til eksponering for PM 10. Undersøgelsen viste, at der ikke var sket overskridelse af grænseværdien for årsmiddel på 40 μg/m³. Der er gennem de seneste 20 år foretaget nogle få målinger af nedfaldsstøv omkring grusgrave i Danmark med den vindretningsbestemte metode. Således er der 150 meter fra en grusgravs knuserier i to måneder målt ca. 0,5 g/m²/døgn. 220 m fra knuserierne (hvor der blev rapporteret støvgener) blev der målt op til 0,29 g/m²/døgn. I begge tilfælde var de anbefalede grænseværdier for nedfaldsstøv på 0,133 g/m²/døgn derfor overskredet. Målingerne er foretaget efter gentagne klager til det daværende Roskilde Amt om støvgener, og der var god overensstemmelse mellem resultater og klager. Der blev efterfølgende truffet foranstaltninger for bl.a. at dæmpe støvdannelse fra lastbilkørsel på til- og frakørselsvejene til grusgraven. Specifikke forhold vedrørende råstofindvinding Partikelflugten fra råstofindvindingen afhænger meget af vindretninger, vindhastigheder og af landskabets topografi. Hvorfor belastningen af naboer er tilsvarende afhængig af disse forhold. Det er dermed vanskeligt at sige noget generelt om, hvordan den enkelte råstofindvinding vil påvirke sine naboer, bortset fra de fremherskende vinde fra vest gør naboer øst for udgravningerne særligt sårbare. Det er tilsvarende vanskeligt at sige generelt, hvordan belastningen skal reduceres i det enkelte tilfælde. Volde og beplantninger vil imidlertid altid have en effekt, da vinden og dermed partiklerne bremses ved sådanne anlæg. I råstofloven er der krav om, at en tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Det betyder, at der i råstoftilladelser stilles vilkår om etablering af foranstaltninger til minimering af støv- og støjgener, således at de gældende grænseværdier overholdes. Vilkårene udarbejdes på baggrund af tidligere erfaringer, eksempelvis erfaringerne fra grusgraven i Roskilde. I forbindelse med en konkret ansøgning og tilladelse til råstofindvinding, vil Region Hovedstaden foretage en vurdering af, hvilke vilkår der skal stilles med henblik på at minimere eventuelle støvgener. Dette indbefatter udover vanding med rent vand eksempelvis vanding med vand, hvortil der er tilsat miljørigtige midler, som støvbinder Side 3

475 Bilag 6 - Side -4 af 4 gruset, etablering af læhegn eller volde samt tiltag i forbindelse med virksomhedens drift. For at sikre overholdelse af grænseværdierne fastsat af Miljøstyrelsen kan regionen desuden pålægge indvindere at iværksætte måleprocedurer til vurdering af om grænseværdierne overholdes, således at de rette tiltag kan iværksættes til afværge af støvgenerne. Side 4

476 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -1 af 7 Præsentation af Råstofplan 2016 med ændringsforslag på baggrund af bearbejdning af høringssvar MTU 30. maj 2017

477 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -2 af 7 Resultat af høring af forslag til Råstofplan høringssvar modtaget 52 høringssvar drejede sig om enten Ledøje Vest (25) eller Vridsløsemagle (27). 11 høringssvar omhandlede forskellige interesseområder Stort fokus på støv/fine partikler og grundvandinteresser 4 borgermøder: 1 offentligt møde på Regionsgården, 1 møde ved Lyngerup og 2 møder ved Vridsløsemagle. Præsentation af Råstofplan 2016

478 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -3 af 7 Forslag til 2 væsentlige ændringer i Råstofplan 2016 i konkrete områder på baggrund af høringssvar: Uggeløse Skov var udpeget til nyt graveområde for ler, men er ændret til interesseområde efter dialog med Miljøstyrelsen (yderlige vurdering af landskabelige hensyn) Interesseområde Værebro syd for Stenløse tages ud pga. allerede udførte anlægsarbejder på lokalplanlagte områder og fredningsforslag for Værebro Ådal er gennemført. Herudover er der foretaget en række præciseringer vedr. generelle forhold og retningslinjer i planen. Præsentation af Råstofplan 2016

479 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -4 af 7 Udfordringen med fine partikler kan håndteres Videnskabelige undersøgelser viser, at der skal være fokus på finkornet støv, da det kan have en sundhedsskadelig effekt ved høje koncentrationer. Afhængig af partiklernes form og densitet og lokale vindforhold vil de fleste partikler falde til jorden inden for 500 meter fra kilden. Partikler mindre end 10 µm (PM 10 ) betegnes ofte som svævestøv, da de med vinden kan transporteres langt væk fra kilden. PM 10 kan passere de øvre luftveje og kan derfor være sundhedsskadelige. Silt er defineret som partikler, der har en diameter i intervallet 2 μm - 63 μm. Der er grænseværdier for PM 10 og PM 2,5, fastsat af EU, implementeret i dansk lovgivning. Regionen er tilsynsmyndighed. Der kan gennemføres målinger af støvemissioner fra råstofgravene som led i regionens tilsyn. Støvgenerne kan begrænses ved passende støvbegrænsende vilkår. Præsentation af Råstofplan 2016

480 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -5 af 7 Råstofindvinding og grundvandsbeskyttelse Regionen er både myndighed på grundvandsbeskyttelse via indsatsen på jordforureningsområdet og på råstofplanlægning Ved råstofindvinding er der minimal og midlertidig påvirkning af grundvandstanden, mindre end de årlige fluktuationer Pyritoxidation er et opmærksomhedspunkt, da der nogle steder i DK (mest på Bornholm og Jylland) er et højt indhold af pyrit, som kan oxideres, hvorefter der er risiko for forurening af grundvandet med nikkel En eventuel risiko for oxidation af pyrit vil kunne forebygges ved passende vilkårsstillelse for en eventuel tilladelse til indvinding under grundvandsspejl Erfaring viser, at der ikke sker forurening med olie, nitrat og pesticider i forbindelse med råstofindvinding Præsentation af Råstofplan 2016

481 Region Hovedstaden Punkt nr Råstofplan 2016 Miljø og Ressourcer Bilag 7 - Side -6 af 7 Forslag til Råstofplan 2016 Arealinteresser Råstofplan 2016 I RH er der: Mange arealinteresser og kamp om pladsen Mangel på kvalitetsmaterialer Fortsat behov for import af råstoffer PLANLÆGNING Råstofplan 2012 Råstofplan 2016 Antal graveområder (S&G) Areal, ha Restressourcen 73 mio. m 3 72,9 mio. m 3 Forbrug (skøn) 5,3 mio. m 3 / år 5,5 mio. m 3 / år Forbrug antal år 14 13,3 6

Vis mere