IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC"

Transkript

1 IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1

2 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:... 3 Hypotese:... 3 Metode:... 3 Kilde population:... 4 Eksklusionskriterier:... 4 Eksponering:... 4 Outcome:... 5 Confounding:... 5 Styrke:... 5 Data og analyse:... 6 Etiske overvejelser:... 6 Økonomi:... 6 Tidsplan:... 6 Publikationer:... 7 Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere:... 7 Referencer:... 7 Problemformulering: Hørelse og indlæring er tæt forbundet. Hørelse er en forudsætning for tilegnelse af viden. Denne tilegnelse starter tid inden børnene starter i skolen. Indlæring og tilegnelse af viden og færdigheder er en evne der udvikles i barndommen og beror på barnets interaktion med omverden og processering af stimuli herfra. Såfremt disse stimuli udebliver, kan man forestille sig, at evnen til at tilegne sig evner, og evnen til opgaveløsning forringes sammenlignede med andre børn med adækvat irritament og normal udvikling. Ved otitis media og specielt otitis media med effusion, nedsættes barnets auditive interaktion med voksne og jævnaldrene. Børn med gentagne tilfælde med otitis media og effusion, kan således være i risiko for, ikke at have den samme mulighed for indlæring og problemløsning som andre børn. 2

3 Indledning: Tidligere studier har på forskellig vis evalueret en mulig sammenhæng mellem IQ, indlæring og tidlig otitis media hos børn i førskole alderen. Studierne har forskellige og ofte modsatrettet konklusioner. Dog syntes der at være et midlertidigt reduceret formåen i forhold til nogle opgaver(1 3). Andre studier tyder på at denne effekt kan være medieret af sociale forhold (4,5) og effekten syntes ikke at være blivende resten af ungdommen(6). En større meta-analyse beskriver, at tidligere studier finder ingen til ganske svag association mellem tidligere otitis media med effusion og senere sprog og taleudvikling. Desuden vurderes det, at tidligere studier har manglet styrke og ikke har kontrolleret for kendte konfundere som SES. En mulig association mellem otitis media med effusion og påvirket kognitiv udvikling vurderes medieret af midlertidig nedsat hørelse. Imidlertid har en progressiv behandlingsstrategi med tidlig indsættelse af tympanostomi dræn og reduktion af længden af hørenedsættelsen ikke forbedret den kognitive udvikling (6,7). Tidligere studier har fokuseret på otitis media med effusion som risikofaktor for påvirket kognitiv udvikling. Der foreligger kun få studier der ser på forældre-reporteret otitis media som indikator for påvirket udvikling. Dette skyldes formentlig dels en manglende konsensus om begrebet mellemørebetændelse, samt usikkerhed omkring variablen forældre-reporteret mellemørebetændelse. Vi vurderer alligevel at det er en værdifuld parameter, idet den er direkte målbar via spørgeskemaer samt ved sygepleje interview. Tidligere studier har evalueret parameteren i forhold til klinisk objektive fund og fundet at der er en rimelig sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemørebetændelse ved flere positive besvarelser af spørgsmål om mellemørebetændelse og klinisk objektive fund af otitis media(8 10). Formål: Vi ønsker at besvare spørgsmål omkring sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemøre betændelse og nedsatte kognitive evner vurderet ved anerkendte validerede IQ test til børn (WPPSI og TEACh-5). Vi benytter data fra den danske mor-barn kohorte. Desuden evaluerer vi på parameteren forældre-reporteret mellemørebetændelse som proxy for klinisk otitis media. Hypotese: Primær hypotese: Gentagne tilfælde med otitis media og behov for drænanlæggelse er associeret med nedsatte kognitive evner og sprogforståelse. Metode: Studiet er designet som et kohortestudie med prospektiv indsamling af data, via computerassisteret telefoninterviews af trænede interviewere. I tillæg bruges resultater fra test af børnenes IQ, der foreligger som behandlede data i DNBC. 3

4 Kilde population: Populationen udgøres af børn af gravide kvinder i Danmark i perioden , der indvilliger i deltagelse i kohorten. I alt 40 % af alle gravide kvinder i den anførte periode accepterer deltagelse i kohorten. Kvinderne bliver rekrutteret via egen læge, ved første konsultation efter konstatering af graviditet. Herefter følger en række af interviews i og efter graviditet, samt indsamling af biologiske prøver. Efter kohortens 5 år, udtages en subpopulation til studie af alkohols påvirkning af børns udvikling. I denne subpopulation testes eksponerede børn samt en kontrolgruppe af ikke-eksponerede børn i forhold til et testpanel. Dette projekt anvender besvarelse fra følgende interviews: 6 måneders interview og 18 måneders interview, samt test resultater fra Lifestyle during pregnancy study. Eksklusionskriterier: Følgende grupper ekskluderes: Børn diagnosticeret med trisomi 21, børn med medfødt læbe spalte eller læbe-gane spalte. Disse grupper har medfødte anatomiske anomalier der øger risikoen for otitis media. Desuden ekskluderes børn diagnosticeret med føtal alkohol syndrom (ICD-10 DQ860). Børn født inden 34. gestationsuge ekskluderes pga. lungemodnende behandling med Betamethason idet behandlingen er mistænkt at øge risikoen for infektion i tidlige barndom samt at denne gruppe generelt er disponeret for infektion. Lungemodning med Betamethason er standard for præmature børn født inden 34. gestationsuge i Danmark. Eksponering: Eksponerede deltager defineres ved besvarelse af 3., 4. og 5. interview, henholdsvis 6 og 18 måneder samt 7 og 11 år efter fødsel, samt 11 års followup, hvor deltagere har svaret ja i spørgsmål C130, D068, Z021 og F075. Yderligere defineres recidiverende otitis media som besvarelse af spørgsmål i interview 3, 4 og 5, hvor antallet af otitis media tilfælde angives til mere end 3 i spørgsmålene C131, D069 og F076. Der registreres på hvilket tidsrum barnet primært har været belastet med otitis media via spørgsmål C132 og D070. Der tages højde for behandling med anlæggelse af dræn i forhold til sværhedsgraden af sygdom fra spørgsmål Z022 og F076. Desuden knyttes disse variable til registrering fra LPR med registeringskoderne og ICD-10 kode KDCA20. For at skelne mellem hvorvidt infektion alene øger risikoen for symptomer, eller mellemøreinfektion med hørenedsættelse øger risikoen, medtages følgende variable. Infektion: C142, D080, C147, D085, Z017, Z065. 4

5 Hørelse: D107, D108, D109, Z061, Z062, F134, F135, F136. Sprogudvikling: D145, D146, D147. Outcome: Outcome bestemmes ud fra besvarelse og performance i LPDS test. Der benyttes besvarelser fra WPPSI og TEACh-5: WPPSI: Artimetik, informat, vocabula, block_as, figure_d, object_a. TEACh-5: barking_slow, logdraw, loghs2_present_score3, c2_plus_c3. Der benyttes WPPSI-R, Wechsler preschool and primary scale of intelligence valid fra 4,0 til 7,7 år. Der er udført 3+3 a 6+6 test. Der benyttes TEACh-5, Test of Everyday Attention for Children at Five har 5 subtest fordelt på 2 selektiv opmærksomhedstests og 3 vedvarende opmærksomhedstests. Alle test er udført i denne subpopulation. Confounding: Der tages højde for høj grad af konfounding og interaktion mellem variable. Ved logistisk regression kontrolleres for konfoundere som SES i form af uddannelsesniveau af forældre, sekundær og tertiær tobakseksponering samt hvorvidt barnet er ammet og start i institution. Disse parametre defineres ved SES (uddannelses niveau forældre): D152 og D155. Tobak: A128, A132, A195, C062, C066, D030, D031, Z077, Z079, F210. Amning: C004, D003, D004, D009. Institution: C075, D036, Z005. Mors IQ: n_ik_me3 Styrke: Variabler benyttet til statistisk analyse er dannet ved udtagelse til LDPS gruppen som består af 1782 testede mødre og børn. Niveau for statistisk signifikans defineres som 0,05. 5

6 Med signifikans niveau på 0,05 og power på 0,9 vil vi med en prævalence af kognitiv deficit på 6 %, kunne finde en forskel i kognitiv score mellem eksponerede og ikke-eksponerede, hvis forskellen er mere end 3 %. Data og analyse: Til statistisk beregning benyttes SPSS 19 samt SAS 9.4. Der benyttes regressionsanalyse til kontrol for konfunder. Der stratificeres for køn og socioøkonomisk status (SES). Desuden tages højde for konfundere fundet ved litteratursøgning, vurderet ved DAG s. Vi laver Bonferroni post hoc test for at reducere mulighed for type II fejl ved multipel signifikans beregning på samme outcome. Der laves Chi2 test for forskelle mellem subgruppe og kildepopulation for outcome variable. Der stratificeres for alkohol indtagelse for at neutralisere selektionsparameter, desuden kontrolleres for denne parameter ved regressionsanalyse. Etiske overvejelser: Kohorten er forhåndsgodkendt ved biomedicinsk etisk komite: case no. (KF) /94 Der foreligger godkendelse fra datatilsynet for Primær kohorte godkendt: case no års followup godkendt: case no års followup godkendt: case no Økonomi: Projektet er finansieret gennem tidligere fondstildeling fra Oticon fondet, samt via Region Sjælland. Desuden søges om yderligere midler til publicering af resultater samt til evt. konference deltagelse. Tidsplan: Projektet er en del af et større projektarbejde omkring otitis media virkninger heraf, og derfor tidsmæssigt relateret til dette. (Otitis media projekt nr: ). Projektet er beregnet som opgave af et omfang lig kandidatopgave/empiri opgave og skal kunne gennemføres i som sådanne. 6

7 Publikationer: Resultaterne vil blive publiceret i et peer-reviewed tidsskrift. Positive såvel som negative eller inkonklusive resultater vil blive publiceret. Der påregnes 1 udgivelse på baggrund af dette studie. Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere: Projektdeltagere: Vejledere: Samarbejdspartnere: Der er indgået et samarbejde mellem Psykologisk Institut Københavns Universitet og Øre-Næse-Hals afdelingen Køge Sygehus. Referencer: 1. Majerus S, Amand P, Boniver V, Demanez J-P, Demanez L, Linden MV der. A quantitative and qualitative assessment of verbal short-term memory and phonological processing in 8-year-olds with a history of repetitive otitis media. J Commun Disord Nov;38(6): Mody M, Schwartz RG, Gravel JS, Ruben RJ. Speech perception and verbal memory in children with and without histories of otitis media. J Speech Lang Hear Res JSLHR Oct;42(5): Mortensen M, Nielsen RB, Fisker N, Nørgaard M. Hospitalisation with otitis media in early childhood and cognitive function in young adult life: a prevalence study among Danish conscripts. BMC Pediatr. 2013;13(1):8. 4. Hall AJ, Maw R, Midgley E, Golding J, Steer C. Glue Ear, Hearing Loss and IQ: An Association Moderated by the Child s Home Environment. Tang JW, editor. PLoS ONE Feb 3;9(2):e Feldman HM, Dollaghan CA, Campbell TF, Colborn DK, Janosky J, Kurs-Lasky M, et al. Parent-reported language skills in relation to otitis media during the first 3 years of life. J Speech Lang Hear Res. 2003;46(2): Paradise JL, Campbell TF, Dollaghan CA, Feldman HM, Bernard BS, Colborn DK, et al. Developmental outcomes after early or delayed insertion of tympanostomy tubes. N Engl J Med. 2005;353(6): Paradise JL, Feldman HM, Campbell TF, Dollaghan CA, Rockette HE, Pitcairn DL, et al. Tympanostomy tubes and developmental outcomes at 9 to 11 years of age. N Engl J Med. 2007;356(3): Engel J, Anteunis L, Volovics A, Hendriks J, Marres E. Predictive value of parent-reported symptoms in the assessment of otitis media with effusion during infancy. Scand J Prim Health Care Aug 8;18(1):

8 9. Kvestad E, Kvaerner KJ, Røysamb E, Tambs K, Harris JR, Magnus P. The reliability of self-reported childhood otitis media by adults. Int J Pediatr Otorhinolaryngol Apr;70(4): Alho OP. The validity of questionnaire reports of a history of acute otitis media. Am J Epidemiol Dec;132(6):

Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC

Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:...

Læs mere

Den positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media

Den positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media Den positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media Forskningstræningsopgave januar 2015 Lise-Lotte Viby Kristina Bugge INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund og Formål 3 Metode 5 Resultater

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH

Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Folkeskoleelevers sanseprofiler

Folkeskoleelevers sanseprofiler 1 Folkeskoleelevers sanseprofiler af Ann N. Nielsen Folkeskoleelevers sanseprofiler En tværsnitsundersøgelse af sanseprofiler hos danske børn på 0-3 klassetrin. Denne artikel er skrevet på baggrund af

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling

Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Christina Hjørnet Kamper, Afdelingslæge 1 Erik Lykke Mortensen, professor 2 Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Gestationsalderens betydning for barnets kognitive funktion i barnealder

Gestationsalderens betydning for barnets kognitive funktion i barnealder Gestationsalderens betydning for barnets kognitive funktion i barnealder Baggrund Hyppigheden af præterm fødsel (fødsel før fulde 37 graviditetsuger) er stigende i Danmark (Langhoff-Roos, 2006). Især lunger

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

18/03/15. Dagens program. Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge. Ph.d. Projekt Baggrund. Selvportræt af en 8 årig dreng.

18/03/15. Dagens program. Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge. Ph.d. Projekt Baggrund. Selvportræt af en 8 årig dreng. 18/03/15 Dagens program Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge Definitioner og terminologi på tinnitus og hyperacusis Børn med tinnitus: beskrivelse, prævalens, konsekvenser Guidelines for tinnitus udredning

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Fra Hjerneskade til Social Engagement

Fra Hjerneskade til Social Engagement Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Children s velomobility how cycling children are made and sustained

Children s velomobility how cycling children are made and sustained Children s velomobility how cycling children are made and sustained Trine Agervig Carstensen, tac@ign.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@ign.ku.dk Thomas Sick Nielsen, thnie@transport.dtu.dk Trafikdage i

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet

Læs mere

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling

Læs mere

Soulful childbirth - upgrading communication on existential matters in Danish Maternity Care Services Prinds, C., 17 maj 2018.

Soulful childbirth - upgrading communication on existential matters in Danish Maternity Care Services Prinds, C., 17 maj 2018. Christina Prinds Gynækologi og Obstetrik E-mail: cprinds@health.sdu.dk Telefon: 65503005 Publikationer Prenatal anomaly screening: Medical expert or counsellor a plea for integration of life-questions

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Hvad er bias? Studiets resultat det sande resultat En systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng Pga. en systematisk

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere