IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC
|
|
- Benjamin Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1
2 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:... 3 Hypotese:... 3 Metode:... 3 Kilde population:... 4 Eksklusionskriterier:... 4 Eksponering:... 4 Outcome:... 5 Confounding:... 5 Styrke:... 5 Data og analyse:... 6 Etiske overvejelser:... 6 Økonomi:... 6 Tidsplan:... 6 Publikationer:... 7 Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere:... 7 Referencer:... 7 Problemformulering: Hørelse og indlæring er tæt forbundet. Hørelse er en forudsætning for tilegnelse af viden. Denne tilegnelse starter tid inden børnene starter i skolen. Indlæring og tilegnelse af viden og færdigheder er en evne der udvikles i barndommen og beror på barnets interaktion med omverden og processering af stimuli herfra. Såfremt disse stimuli udebliver, kan man forestille sig, at evnen til at tilegne sig evner, og evnen til opgaveløsning forringes sammenlignede med andre børn med adækvat irritament og normal udvikling. Ved otitis media og specielt otitis media med effusion, nedsættes barnets auditive interaktion med voksne og jævnaldrene. Børn med gentagne tilfælde med otitis media og effusion, kan således være i risiko for, ikke at have den samme mulighed for indlæring og problemløsning som andre børn. 2
3 Indledning: Tidligere studier har på forskellig vis evalueret en mulig sammenhæng mellem IQ, indlæring og tidlig otitis media hos børn i førskole alderen. Studierne har forskellige og ofte modsatrettet konklusioner. Dog syntes der at være et midlertidigt reduceret formåen i forhold til nogle opgaver(1 3). Andre studier tyder på at denne effekt kan være medieret af sociale forhold (4,5) og effekten syntes ikke at være blivende resten af ungdommen(6). En større meta-analyse beskriver, at tidligere studier finder ingen til ganske svag association mellem tidligere otitis media med effusion og senere sprog og taleudvikling. Desuden vurderes det, at tidligere studier har manglet styrke og ikke har kontrolleret for kendte konfundere som SES. En mulig association mellem otitis media med effusion og påvirket kognitiv udvikling vurderes medieret af midlertidig nedsat hørelse. Imidlertid har en progressiv behandlingsstrategi med tidlig indsættelse af tympanostomi dræn og reduktion af længden af hørenedsættelsen ikke forbedret den kognitive udvikling (6,7). Tidligere studier har fokuseret på otitis media med effusion som risikofaktor for påvirket kognitiv udvikling. Der foreligger kun få studier der ser på forældre-reporteret otitis media som indikator for påvirket udvikling. Dette skyldes formentlig dels en manglende konsensus om begrebet mellemørebetændelse, samt usikkerhed omkring variablen forældre-reporteret mellemørebetændelse. Vi vurderer alligevel at det er en værdifuld parameter, idet den er direkte målbar via spørgeskemaer samt ved sygepleje interview. Tidligere studier har evalueret parameteren i forhold til klinisk objektive fund og fundet at der er en rimelig sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemørebetændelse ved flere positive besvarelser af spørgsmål om mellemørebetændelse og klinisk objektive fund af otitis media(8 10). Formål: Vi ønsker at besvare spørgsmål omkring sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemøre betændelse og nedsatte kognitive evner vurderet ved anerkendte validerede IQ test til børn (WPPSI og TEACh-5). Vi benytter data fra den danske mor-barn kohorte. Desuden evaluerer vi på parameteren forældre-reporteret mellemørebetændelse som proxy for klinisk otitis media. Hypotese: Primær hypotese: Gentagne tilfælde med otitis media og behov for drænanlæggelse er associeret med nedsatte kognitive evner og sprogforståelse. Metode: Studiet er designet som et kohortestudie med prospektiv indsamling af data, via computerassisteret telefoninterviews af trænede interviewere. I tillæg bruges resultater fra test af børnenes IQ, der foreligger som behandlede data i DNBC. 3
4 Kilde population: Populationen udgøres af børn af gravide kvinder i Danmark i perioden , der indvilliger i deltagelse i kohorten. I alt 40 % af alle gravide kvinder i den anførte periode accepterer deltagelse i kohorten. Kvinderne bliver rekrutteret via egen læge, ved første konsultation efter konstatering af graviditet. Herefter følger en række af interviews i og efter graviditet, samt indsamling af biologiske prøver. Efter kohortens 5 år, udtages en subpopulation til studie af alkohols påvirkning af børns udvikling. I denne subpopulation testes eksponerede børn samt en kontrolgruppe af ikke-eksponerede børn i forhold til et testpanel. Dette projekt anvender besvarelse fra følgende interviews: 6 måneders interview og 18 måneders interview, samt test resultater fra Lifestyle during pregnancy study. Eksklusionskriterier: Følgende grupper ekskluderes: Børn diagnosticeret med trisomi 21, børn med medfødt læbe spalte eller læbe-gane spalte. Disse grupper har medfødte anatomiske anomalier der øger risikoen for otitis media. Desuden ekskluderes børn diagnosticeret med føtal alkohol syndrom (ICD-10 DQ860). Børn født inden 34. gestationsuge ekskluderes pga. lungemodnende behandling med Betamethason idet behandlingen er mistænkt at øge risikoen for infektion i tidlige barndom samt at denne gruppe generelt er disponeret for infektion. Lungemodning med Betamethason er standard for præmature børn født inden 34. gestationsuge i Danmark. Eksponering: Eksponerede deltager defineres ved besvarelse af 3., 4. og 5. interview, henholdsvis 6 og 18 måneder samt 7 og 11 år efter fødsel, samt 11 års followup, hvor deltagere har svaret ja i spørgsmål C130, D068, Z021 og F075. Yderligere defineres recidiverende otitis media som besvarelse af spørgsmål i interview 3, 4 og 5, hvor antallet af otitis media tilfælde angives til mere end 3 i spørgsmålene C131, D069 og F076. Der registreres på hvilket tidsrum barnet primært har været belastet med otitis media via spørgsmål C132 og D070. Der tages højde for behandling med anlæggelse af dræn i forhold til sværhedsgraden af sygdom fra spørgsmål Z022 og F076. Desuden knyttes disse variable til registrering fra LPR med registeringskoderne og ICD-10 kode KDCA20. For at skelne mellem hvorvidt infektion alene øger risikoen for symptomer, eller mellemøreinfektion med hørenedsættelse øger risikoen, medtages følgende variable. Infektion: C142, D080, C147, D085, Z017, Z065. 4
5 Hørelse: D107, D108, D109, Z061, Z062, F134, F135, F136. Sprogudvikling: D145, D146, D147. Outcome: Outcome bestemmes ud fra besvarelse og performance i LPDS test. Der benyttes besvarelser fra WPPSI og TEACh-5: WPPSI: Artimetik, informat, vocabula, block_as, figure_d, object_a. TEACh-5: barking_slow, logdraw, loghs2_present_score3, c2_plus_c3. Der benyttes WPPSI-R, Wechsler preschool and primary scale of intelligence valid fra 4,0 til 7,7 år. Der er udført 3+3 a 6+6 test. Der benyttes TEACh-5, Test of Everyday Attention for Children at Five har 5 subtest fordelt på 2 selektiv opmærksomhedstests og 3 vedvarende opmærksomhedstests. Alle test er udført i denne subpopulation. Confounding: Der tages højde for høj grad af konfounding og interaktion mellem variable. Ved logistisk regression kontrolleres for konfoundere som SES i form af uddannelsesniveau af forældre, sekundær og tertiær tobakseksponering samt hvorvidt barnet er ammet og start i institution. Disse parametre defineres ved SES (uddannelses niveau forældre): D152 og D155. Tobak: A128, A132, A195, C062, C066, D030, D031, Z077, Z079, F210. Amning: C004, D003, D004, D009. Institution: C075, D036, Z005. Mors IQ: n_ik_me3 Styrke: Variabler benyttet til statistisk analyse er dannet ved udtagelse til LDPS gruppen som består af 1782 testede mødre og børn. Niveau for statistisk signifikans defineres som 0,05. 5
6 Med signifikans niveau på 0,05 og power på 0,9 vil vi med en prævalence af kognitiv deficit på 6 %, kunne finde en forskel i kognitiv score mellem eksponerede og ikke-eksponerede, hvis forskellen er mere end 3 %. Data og analyse: Til statistisk beregning benyttes SPSS 19 samt SAS 9.4. Der benyttes regressionsanalyse til kontrol for konfunder. Der stratificeres for køn og socioøkonomisk status (SES). Desuden tages højde for konfundere fundet ved litteratursøgning, vurderet ved DAG s. Vi laver Bonferroni post hoc test for at reducere mulighed for type II fejl ved multipel signifikans beregning på samme outcome. Der laves Chi2 test for forskelle mellem subgruppe og kildepopulation for outcome variable. Der stratificeres for alkohol indtagelse for at neutralisere selektionsparameter, desuden kontrolleres for denne parameter ved regressionsanalyse. Etiske overvejelser: Kohorten er forhåndsgodkendt ved biomedicinsk etisk komite: case no. (KF) /94 Der foreligger godkendelse fra datatilsynet for Primær kohorte godkendt: case no års followup godkendt: case no års followup godkendt: case no Økonomi: Projektet er finansieret gennem tidligere fondstildeling fra Oticon fondet, samt via Region Sjælland. Desuden søges om yderligere midler til publicering af resultater samt til evt. konference deltagelse. Tidsplan: Projektet er en del af et større projektarbejde omkring otitis media virkninger heraf, og derfor tidsmæssigt relateret til dette. (Otitis media projekt nr: ). Projektet er beregnet som opgave af et omfang lig kandidatopgave/empiri opgave og skal kunne gennemføres i som sådanne. 6
7 Publikationer: Resultaterne vil blive publiceret i et peer-reviewed tidsskrift. Positive såvel som negative eller inkonklusive resultater vil blive publiceret. Der påregnes 1 udgivelse på baggrund af dette studie. Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere: Projektdeltagere: Vejledere: Samarbejdspartnere: Der er indgået et samarbejde mellem Psykologisk Institut Københavns Universitet og Øre-Næse-Hals afdelingen Køge Sygehus. Referencer: 1. Majerus S, Amand P, Boniver V, Demanez J-P, Demanez L, Linden MV der. A quantitative and qualitative assessment of verbal short-term memory and phonological processing in 8-year-olds with a history of repetitive otitis media. J Commun Disord Nov;38(6): Mody M, Schwartz RG, Gravel JS, Ruben RJ. Speech perception and verbal memory in children with and without histories of otitis media. J Speech Lang Hear Res JSLHR Oct;42(5): Mortensen M, Nielsen RB, Fisker N, Nørgaard M. Hospitalisation with otitis media in early childhood and cognitive function in young adult life: a prevalence study among Danish conscripts. BMC Pediatr. 2013;13(1):8. 4. Hall AJ, Maw R, Midgley E, Golding J, Steer C. Glue Ear, Hearing Loss and IQ: An Association Moderated by the Child s Home Environment. Tang JW, editor. PLoS ONE Feb 3;9(2):e Feldman HM, Dollaghan CA, Campbell TF, Colborn DK, Janosky J, Kurs-Lasky M, et al. Parent-reported language skills in relation to otitis media during the first 3 years of life. J Speech Lang Hear Res. 2003;46(2): Paradise JL, Campbell TF, Dollaghan CA, Feldman HM, Bernard BS, Colborn DK, et al. Developmental outcomes after early or delayed insertion of tympanostomy tubes. N Engl J Med. 2005;353(6): Paradise JL, Feldman HM, Campbell TF, Dollaghan CA, Rockette HE, Pitcairn DL, et al. Tympanostomy tubes and developmental outcomes at 9 to 11 years of age. N Engl J Med. 2007;356(3): Engel J, Anteunis L, Volovics A, Hendriks J, Marres E. Predictive value of parent-reported symptoms in the assessment of otitis media with effusion during infancy. Scand J Prim Health Care Aug 8;18(1):
8 9. Kvestad E, Kvaerner KJ, Røysamb E, Tambs K, Harris JR, Magnus P. The reliability of self-reported childhood otitis media by adults. Int J Pediatr Otorhinolaryngol Apr;70(4): Alho OP. The validity of questionnaire reports of a history of acute otitis media. Am J Epidemiol Dec;132(6):
Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC
Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:...
Læs mereDen positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media
Den positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media Forskningstræningsopgave januar 2015 Lise-Lotte Viby Kristina Bugge INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund og Formål 3 Metode 5 Resultater
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereLivskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH
Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereKAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?
KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereFolkeskoleelevers sanseprofiler
1 Folkeskoleelevers sanseprofiler af Ann N. Nielsen Folkeskoleelevers sanseprofiler En tværsnitsundersøgelse af sanseprofiler hos danske børn på 0-3 klassetrin. Denne artikel er skrevet på baggrund af
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereGestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling
Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Christina Hjørnet Kamper, Afdelingslæge 1 Erik Lykke Mortensen, professor 2 Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs mereHer er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.
Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereBilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.
Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereColon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereGestationsalderens betydning for barnets kognitive funktion i barnealder
Gestationsalderens betydning for barnets kognitive funktion i barnealder Baggrund Hyppigheden af præterm fødsel (fødsel før fulde 37 graviditetsuger) er stigende i Danmark (Langhoff-Roos, 2006). Især lunger
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mere18/03/15. Dagens program. Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge. Ph.d. Projekt Baggrund. Selvportræt af en 8 årig dreng.
18/03/15 Dagens program Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge Definitioner og terminologi på tinnitus og hyperacusis Børn med tinnitus: beskrivelse, prævalens, konsekvenser Guidelines for tinnitus udredning
Læs mere2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereChildren s velomobility how cycling children are made and sustained
Children s velomobility how cycling children are made and sustained Trine Agervig Carstensen, tac@ign.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@ign.ku.dk Thomas Sick Nielsen, thnie@transport.dtu.dk Trafikdage i
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereAlkoholforebyggelse blandt danske skoleelever
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Læs mereSoulful childbirth - upgrading communication on existential matters in Danish Maternity Care Services Prinds, C., 17 maj 2018.
Christina Prinds Gynækologi og Obstetrik E-mail: cprinds@health.sdu.dk Telefon: 65503005 Publikationer Prenatal anomaly screening: Medical expert or counsellor a plea for integration of life-questions
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereBIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Hvad er bias? Studiets resultat det sande resultat En systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng Pga. en systematisk
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereVi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mere