PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 6 / december / Sven Frøkjær ny rektor på DFH

Transkript

1 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 6 / december / 2002 Sven Frøkjær ny rektor på DFH

2 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 6 / december / 2002 Danmarks Farmaceutiske Universitet 2 I brev af 1. november 2002 meddeler ministeriet os, at vores navn ved årsskiftet ændres til Danmarks Farmaceutiske Universitet. Det er det navn, der vil blive skrevet ind i den nye universitetslov, som forventes at træde i kraft medio Bortset fra Kina, har ingen andre lande i verden, så vidt vi er orienteret, et farmaceutisk universitet. Ministeriet forholder sig kun til vores danske navn. Det betyder, at vi snarest muligt skal beslutte vores engelske navn, og endvidere skal vi finde frem til et forkortet navn til afløsning af DFH. Man kunne fristes til at fastholde vores nuværende engelske navn, The Royal Danish School of Pharmacy. Det er et flot navn, som efterhånden er kendt verden over. School svarer ikke til det danske ord højskole og er et fuldt anerkendt universitært navn i det angelsaksiske sprog. Men navnet The Royal Danish School of Pharmacy er så forskelligt fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, at der måske kunne opstå tvivl om, at der er tale om ét og samme universitet. Måske ville The Pharmaceutical University of Denmark være et mere hensigtsmæssigt engelsk navn. Dette spørgsmål må vi snarest finde svar på, og vi må også se at finde en løsning i web-domænemæssig sammenhæng, idet den naturlige forkortelse DFU er beslaglagt fra anden side. Det haster af hensyn til den vidtforgrenede proces til opbygning af det nye universitets faglige identitet, som er på tegnebrættet. Processen, som vil omfatte design af nyt logo og en mangfoldighed af andre delelementer, skal gribes professionelt an som forudsætning for at nå et helstøbt resultat. Jeg tror, at alle i den farmaceutiske verden hilser navneskiftet velkomment. Tiden er løbet fra navnet højskole i en universitær sammenhæng; men måske rører det ved et følsomt punkt i mange farmaceuters faglige sjæl, at vi ikke længere hedder DFH - men alting har en pris. Men det, at vi nu kan kalde os det, vi er, et universitet, er jo kun begyndelsen på en proces. Det nye navn forpligter. Vi skal til fuldt ud at være et universitet, som grundlæggende betyder en skole med undervisning i alle fag og med uafhængig forskning. I vores virkelighed må alle fag defineres som alle fag i det farmaceutiske fagfelt. Men der er så sandelig også tale om et meget bredt spektrum af fagområder. Det kræver megen omtanke og planlægning at kunne leve op til dette krav på en meningsfuld måde i en farmaceutisk verden, der udvikler sig med stadig større hast. Den frie uafhængige forskning må vi fortsat værne om; men også dette koncept må tilpasses nutidens krav og den ramme, der udgøres af den nye universitetslov med en helt ny ledelsesstruktur. Fri forskning må defineres som frihed til valg af forskningsemne og metode inden for givne rammer. Det er de nye ansatte universitetsledere, ikke mindst på institutlederniveau, som med faglig kompetence, vision og dyb forståelse for det menneskelige aspekt af forskningsprocessen, som får et meget stort ansvar for universitetets faglige udvikling. Det er de nye akademiske lederes ansvar at universitetet er i stand til at indfri de krav, som forventningsfulde studerende og den farmaceutiske arbejdsmark stiller til os. Andre store udfordringer trænger sig med stigende styrke på i forbindelse Foto: JM med den nye universitetslov. Ganske vist er den endelige deadline for implementering af de nye regelsæt og spilleregler primo 2005; men alligevel haster det med at komme i gang. Konsistorium skal fremsende forslag til ministeriet om sammensætningen af den kommende bestyrelse med flertal af eksterne medlemmer og ekstern formand. Men forinden skal der udarbejdes et sæt vedtægter, som specifikt vedrører dette spørgsmål. Vi skal i gang snarest muligt - de andre universiteter er angiveligt i fuld sving. At satse på primo 2005 som tidsgrænse for den endelige implementering vil udsende meget uheldige signaler. Der kan meget vel gå konkurrence i at gå ombord i den nye universitære virkelighed så hurtigt som muligt. Det er en spændende udfordring for os, der som et lille monofakultært universitet skal kunne vise hurtig omstillingsevne og handlekraft. Der er flere grunde til at vi hurtigt og effektivt skal i gang med disse opgaver. Andre store udfordringer trænger sig på i løbet af Startskuddet er givet til evaluering af de danske universiteter i OECD regi i løbet af foråret Denne proces vil blive præget af korte tidsfrister. Endelig skal den nye studieordning færdiggøres og besluttes med henblik på indkøring senere i En udskydelse af denne sag vil af mange grunde være uheldig. Det er meget store og påtrængende opgaver. Men skulder ved skulder og gennem en konsensusbevidst beslutningsproces vil det kunne lykkes - det skal lykkes! Povl Krogsgaard-Larsen Rektor

3 Indhold 4 Sven Frøkjær - ny rektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet 7 Flere tager turen over Storebælt Forslag til ny uddannelsesstruktur på DFH Studieophold på apotek - en værnepligt eller et tilbud? Drop begrebet professionsuddannelse Årsfesten 2002: Rektor beretter 15 Årsfesten 2002: DSR s formand beretter 17 Årsfesten 2002: Årets underviser Årsfesten 2002: To nye æresdoktorer ved DFH DFH og årets Descartes-pris Young Investigator s Award Gymnasiebesøg en forrygende succes 26 Helge Sander om universitetsreformen 27 DFH om universitetsreformen 30 Ny emballage til myresyre 31 Mette Rasmussen ny professor i klinisk farmaci Øresundskonference i Lund DFH-Runners gennem det forløbne semester 39 DSR-generalforsamling 40 From Russia With Love studieturen Pharmacogenetics of Proteins involved in Drug Transport and Metabolism 46 At rejse er at opleve IAESTE 48 Afsked med Birthe Jensen Plexus nummer 6 december 2002 volume 34: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@dfh.dk Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Hanne Mørck (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forside: Rasmus Meisler/Spild af Tid / Layout: Mads Frederik/Graphic Design MDD Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer af Plexus er 7. februar 2002 udkommer 21. februar. / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: ans@dfh.dk. / ISSN: Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf , salg@advice.dk 3

4 Hvad er dit mest dominerende karaktertræk? entusiasme Hvilket karaktertræk kan du ikke lide hos dig selv? at jeg har svært ved at sige nej Hvilket karaktertræk kan du ikke lide hos andre? en ting, jeg i et hvert fald ikke bryder mig om, er intrigante personer Hvad gør dig glad? det er der heldigvis mange ting der gør, men det første der falder mig ind her idet triste decembervejr er drømmen om at sidde en varm sommerdag på en sejlbåd i Middelhavet Ill.: Rasmus Meisler Hvad gør dig vred? når jeg føler mig snydt - på den ene eller anden måde Hvilken bog er du pt. ved at læse? Ken Follets Jordens Søjler, der handler om livet i England i 11-hundredetallet Hvilke tre CD er ville du bringe med på den nok så bekendte øde ø? en god gammel CD med Bruce Springsteen og hvis jeg skal være der længe et par CD er med Mozart, feks Quintet for Klarinet Hvilken nulevende person beundrer du mest? Der er mange mennesker, som jeg beundrer, så... Hvad vil du gerne opleve i 2003? at se DFU trives! Sven Frøkjær 4

5 Sven Frøkjær ny rektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Farmaceutiske Højskole skifter rektor og navn fra årsskiftet. Af Jesper Munck Den første januar 2003 kommer universitet til at indgå i stedet for Højskole i navnet på uddannelsesinstitutionen, som siden 1942 har været beliggende på Nørre Fælled i København under betegnelsen Danmarks Farmaceutiske Højskole. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har givet sin tilladelse til, at Danmarks Farmaceutiske Højskole fra årsskiftet selv kan fastlægge på hvilken måde benævnelsen universitet skal indgå i navnet. Valget faldt ikke overraskende på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Ny rektor Nyt bliver også ansigtet bag rektorskrivebordet. Den 55-årige professor, ph.d. Sven Frøkjær overtager roret fra DFHs nuværende rektor Povl Krogsgaard-Larsen, som tiltræder som formand for Carlsbergfondets direktion den 1. januar. Efter 20 år i Novo Nordisk-koncernen kom Sven Frøkjær i 1993 til Danmarks Farmaceutiske Højskole. Allerede mens han var ansat i industrien, havde han en tæt tilknytning til DFH som ekstern underviser og senere adjungeret professor. Omvendt har han i sin tid på DFH haft et nært forhold til industrien bl.a. som leder af Centre for Drug Design and Transport og leder af den nyoprettede erhvervsrettede forskerskole Drug Research Academy. Begge uddanner med basis på DFH forskere i samarbejde med industrien helt i tråd med regeringens ønske om tæt samspil mellem universiteterne og det omgivende samfund. - Jeg forstår begge verdener, og har dermed et godt udgangspunkt for at forstå de forskellige mål og interesser, som parterne måtte have, fortæller Sven Frøkjær. - På DFH skal vi beskæftige os med andre og mere generelle problemstillinger, end man gør i industrien, hvor den kommercielle produktudvikling sætter en mere snæver dagsorden. Det betyder, at vi kan og skal beskæftige os med områder der ligge ude i horisonten med risiko for at det ikke fører til noget i kommerciel forstand, men som adderer til eksisterende viden, og som dermed kan bruges i andre sammenhænge. Men det betyder ikke, at vi ikke har vores aftagere i industrien, på apotekerne og i den offentlige sektor i tankerne. Tværtimod har DFH altid været kendetegnet ved tætte kontakter til aftagerne om end man måske kan sige, at disse er blevet yderligere intensiveret i de seneste år. Kursen fastholdes At det for første gang i institutionens historie bliver en rektor med industriel baggrund, der kommer til at sidde ved roret, er ikke ensbetydende med et kursskifte i forhold til det nuværende rektorats linie. Tværtimod har Sven Frøkjær under den afgående rektor stået last og brast med den førte politik. - Kursen er tegnet, og jeg er utrolig glad for, at Bjarne Fjalland fortsætter som prorektor og dermed sikrer kontinuiteten. Vi er i bund og grund en institution i god gænge med kandidater og ph.d.er, der alle er yderst velanskrevne. Men det er jo langt fra ensbetydende med, at omverdenen i alle tilfælde er klar over det. Derfor er det er ekstremt vigtigt, at vi udadtil har en profil, som er klar og tydelig, og netop synligheden over for omverdenen kommer til at stå højt på dagsordenen fremover, understreger den kommende rektor. Flere farmaceuter Alle tre hovedaftagergrupper af farmaceuter biotek- og medicinalindustrien, apotekerne og det offentlige råber og skriger på flere farmaceuter. Hvad kan DFH gøre for i højere grad at efterkomme efterspørgslen? - Vi skal bevare kvaliteten i uddannelsen. Det lyder måske banalt, men at farmaceuter er eftertragtede, skyldes jo ikke mindst, at aftagerne er glade for den vare vi leverer. Dernæst trænger spørgsmålet om at udvide optaget af farmaceutstuderende sig på. Men det kræver, at vi får stillet flere lokaler til rådighed, og at der ansættes flere folk. Vi er pt. presset til det yderste både hvad lokaler og undervisere angår. Men det er da afgjort forhold, som skal afklares og håndteres på bedste vis. - Vi vil også rette fokus på masteruddannelserne, hvor vi kan videreuddanne eller supplere andre uddannelser. Vi er i færd med at etablere en masteruddannelser inden for apoteksfarmaci og industrial drug developmet, hvor man for sidstnævntes vedkommende fokuserer på industriansatte gerne med anden uddannelsesbaggrund end den farmaceutiske. 5

6 Foto: JM 6 - Andre masteruddannelser kan eventuelt også komme på tale, f.eks. inden for regulatory affairs, hvor mange farmaceuter finder ansættelse og behovet for målrettet efteruddannelse er åbenbart. Lif har netop udbudt et omfattende kursus bestående af en række moduler inden for dette område. Jeg finder det naturligt, at vi på DFH diskuterer, om et sådant initiativ kunne formaliseres i Højskole-regie og i givet fald hvordan. - Hertil kommer, at hele opblødningen i universitetssystemet med indførelsen af 3+2-ordningen, medfører en fleksibilitet, som giver universiteterne øgede muligheder for at tilbyde de uddannelser, som aftagerne har brug for. Vi må i den forbindelse sørge for, at vores uddannelse og den overbygning, der tilbydes bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner, er så konkurrencedygtig og attraktiv, at det fører til et øget udbud af kandidater med farmaceutisk ballast, understreger Sven Frøkjær. Dialogens mand Uanset hvilke beslutninger der skal tages fremover, er den åbne dialog helt central for Sven Frøkjær. - Vi skal stå samlet omkring løsningen af problemstillingerne; ansatte og studerende i samspil med vores aftagere. Jeg lægger vægt på åbenhed i diskussionerne og de afgørelser, der måtte komme. Den åbne dialog har været min ledelsesstil hidtil, og den vil jeg fortsætte med, slutter en fortrøstningsfuld Sven Frøkjær.

7 Flere tager turen over Storebælt Anne Zimmermann, stud.pharm. Hvert år foretager Studiekontoret en opgørelse over hvor mange nye farmaceutstuderende, der er blevet optaget på DFH, samt hvor de nye studerende kommer fra. Disse tal er interessante, fordi de siger noget om, hvor godt vi har formået at klare os i konkurrencen om at tiltrække nye studerende til uddannelsesstederne. I år er antallet af nye farmaceutstuderende steget, og det er meget positivt, da alle studiepladserne nu er besat. Forhåbentlig markerer denne udvikling, at vi har fået vendt de sidste par års nedadgående kurve med faldende ansøgertal til en stigende. Indsats har båret frugt Der er flere aspekter, der spiller ind, når man skal vurdere, hvad den øgede søgning til DFH kan skyldes. Først og fremmest kan den tages som et udtryk for, at den forøgede indsats for rekruttering har båret frugt. Gennem annoncer i landets mest læste aviser og et tillæg til Jyllands-Posten om farmaceuternes rige muligheder i medicinalindustrien, er det lykkedes øge kendskabet til uddannelsen, samt at få den til at fremstå som spændende og interessant. Gennem disse angrebspunkter ser det ud til, at det er lykkedes at påvirke studievalget i positiv retning allerede fra i år, og forhåbentlig vil den øgede indsats også sætte sig spor i form af høje ansøgertal i fremtiden. Budskabet skal fortsat spredes For at de fine ansøgertal kan fastholdes, er det vigtigt, at DFH fortsætter den kurs, der nu er lagt med hensyn til rekruttering. Det er vigtigt, at vi fortsat gør opmærksom på os selv og på den vifte af jobmuligheder, der venter de nyuddannede farmaceuter. Derudover er det også vigtigt, at vi fortsat arbejder på at forbedre Højskolens image udadtil. Et afgørende skridt i den retning er taget i og med at Højskolen fra årsskiftet tager navneforandring til universitet. Den næste udfordring bliver at sprede dette budskab, så folk får øjnene op for at DFU er en institution med et højt forskningsniveau og kvalificeret undervisning. Hvis dette lykkes, vil vi have de bedste forudsætninger for at levere kvalificeret arbejdskraft til den stadigt voksende medicinalindustri. Flere jyder og fynboer på DFH Men søgningen til DFH er også påvirket af hvordan andre beslægtede uddannelser markedsfører deres tilbud, og om der er kommet nye uddannelser til i årets løb. For eksempel er der i år startet en ny uddannelse i nanoteknik ved Københavns Universitet en uddannelse der er beslægtet med vores, og som derfor må forventes at appellere til de samme uddannelsessøgende. I den forbindelse er det værd at notere sig, at antallet af studerende fra Sjælland er faldet i forhold til sidste år. Til gengæld er andelen af studerende fra Fyn og Jylland steget, så de i år udgør 45 procent af samtlige studerende, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til Efter at uddannelserne i Medicinalkemi ved Århus Universitet og Farmaceutisk kemi ved Syddansk Universitet startede for et par år siden, kunne man ellers godt have frygtet, at flere jyder og fynboer ville vælge at blive i hjemegnene, men dette synes ikke at være tilfældet. Heldigvis ser det ud til, at det er lykkedes os at overbevise dem om, at det godt kan betale sig at flytte til Hovedstaden for at blive farmaceut. - Jeg er glædeligt overrasket over tallene, siger Ilse Fjalland, Studiechef på DFH. - Både det absolutte antal og procentdelen af studerende som kommer fra vest for Storebælt er steget i år, og det er selvfølgelig positivt, når antallet af studerende fra den del af landet har været faldende de sidste par år. I 2001 blev der optaget 12 studerende fra Fyn og 45 fra Jylland tal som i år er vokset til henholdsvis 21 og 56. 7

8 Forslag til ny uddannelsesstruktur på DFH 8 af studieleder Tommy N. Johansen Konsistorium har i februar 2002 truffet en principbeslutning om etablering af en aktiv tilpasning af den nuværende 5-årige farmaceutiske kandidatuddannelse til en 3+2- ordning. Som følge heraf sendte Studienævnet i maj måned et diskussionsoplæg ud til høring på DFH. Studienævnet har bearbejdet tilbagemeldingerne, og på baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til en opdeling af den nuværende kandidatuddannelse i en 3-årig farmaceutisk bacheloruddannelse og en 2-årig farmaceutisk kandidatoverbygning. Dette forslag er netop sendt til kommentering på de enkelte institutter. Udover denne interne høring ønsker Studienævnet at få input fra omverdenen. Derfor dannede forslaget endvidere grundlag for en konference omkring den kommende uddannelsesstruktur på DFH, som afholdtes d. 4. december på DFH. Ved denne konference deltog repræsentanter fra en række aftagere af vore kandidater, eksempelvis Farmaceutforeningen, Apotekerforeningen, sygehusapotekerne, Lif og Lægemiddelstyrelsen samt repræsentanter fra Højskolens ledelse, Konsistorium og Studienævn. Hensigten med konferencen var bl.a. at give omverdenen lejlighed til at fremkomme med ideer til justeringer, som måtte anses for at være påkrævede. Tidspunktet for konferencen var valgt, således at Studienævnet har mulighed for at justere den nye studieordning i overensstemmelse med de indkomne kommentarer. Studienævnet håber at kunne færdiggøre studieplanen og fremlægge et endeligt forslag til beslutning i Konsistorium i udgangen af januar 2003 med henblik på ikrafttræden september Den farmaceutiske bacheloruddannelse Ifølge gældende bekendtgørelse er et af formålene med en bacheloruddannelse at danne grundlag for videre studier på en kandidatoverbygning. Derudover skal en bacheloruddannelse kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner. Med disse generelle krav in mente sigter Studienævnet mod etablering af en lægemiddelorienteret bacheloruddannelse, hvor kemiske, farmakologiske og lægemiddelspecifikke fag integreres i et treårigt forløb. Det er målet med denne uddannelse at bibringe den studerende en grundlæggende og sammenhængende viden om lægemidlers udvikling, produktion og kvalitetssikring, således at en kommende B.Sc.(pharm) får mulighed for at bestride forskellige jobs, bl.a. i lægemiddelsektoren. Den farmaceutiske bacheloruddannelse vil give adgang til den farmaceutiske kandidatoverbygning, og efter al sandsynlighed også til en række relevante kandidatoverbygninger på andre universiteter. Den farmaceutiske bacheloruddannelse vil bestå af 6 semestre, alle med obligatoriske studieenheder. Da Studienævnet overordnet finder, at den nuværende rækkefølge af studieenheder er fornuftig, vil den forestående tilpasning primært komme til at omfatte justeringer, som bl.a. skal sikre et hensigtsmæssigt og afsluttet bachelorforløb efter 6 semestre. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med business as usual ; flere studieenheder vil undergå en markant ændring og optimering i de kommende år. Et par eksempler kan nævnes: 1. Der indføres et obligatorisk farmaci-funderet bachelorprojekt med såvel praktiske som teoretiske elementer placeret på 6. semester og med et omfang på 15 ECTS (svarende til et halvt semester). Den nuværende projektundervisning i lægemiddelfremstilling og lægemiddelformulering danner baggrund for denne nye studieenhed. 2. Institut for Medicinalkemi har benyttet lejligheden til at revidere de eksisterende studieenheder i organisk kemi, bioorganisk kemi samt farmakognosi og er fremkommet med forslag til omlægning bl.a. under hensyntagen til den faglige og pædagogiske udvikling. I denne sammenhæng skabes plads til en ny obligatorisk studieenhed med titlen Bioinformatik og strukturel biologi på kandidatoverbygningen. Det er hensigten, at studieenheden primært skal omfatte de områder af bioinformatikken og den strukturelle biologi, der har særlig farmaceutisk relevans, bl.a. i relation til drug discovery. Studienævnet hilser såvel de faglige justeringer som de pædagogiske tiltag velkomne. Den farmaceutiske kandidatoverbygning Ved overgangen til en 3+2-ordning vil den færdige farmaceutiske kandidat uændret fremstå som den bredt funderede, særligt lægemiddelsagkyndige person, som kendes i dag. Den færdige kandidat vil opnå en tilstrækkelig videnskabelig og faglig baggrund for at bestride en meget bred vifte af stillinger i såvel den private som den offentlige sektor inden for alle områder af lægemiddelsektoren. Gennemførelse af den farmaceutiske kandidatoverbygning giver ret til betegnelsen cand.pharm. Endvidere erhverves jus, såfremt den færdige kandidat har gennemført og bestået studieophold på apotek. Den farmaceutiske kandidatoverbygning vil komme til at bestå af i alt 4 semestre, hvoraf det første forbeholdes obli-

9 gatoriske studieenheder som følge af et generelt ønske på DFH. I forslaget er der tale om studieenhederne Toksikologi, Farmakoterapi, Lægemiddeløkonomi Lægemiddelkemi, Bioinformatik og strukturel biologi samt Etik. På kandidatoverbygningens 2. semester placeres studieophold på apotek. Med henblik på at tilbyde den enkelte studerende større valgfrihed i den afsluttende del af uddannelsen sammenlignet med 2000-ordningen har Studienævnet foreslået, at studieopholdet gøres valgfrit og sidestilles med alternativt studieophold, udvidet speciale, flere valgfag eller evt. en kombination af disse muligheder. Det er hensigten med det fremsatte forslag at styrke den enkelte studerendes faglige bevidsthed: Den studerende vil blive stillet over for et reelt valg og vil på grundlag af en grundig vejledning bl.a. omhandlende de konsekvenser, et fravalg/tilvalg indebærer, kunne sætte sit personlig præg på kandidatoverbygningen, hvilket er i overensstemmelse med den generelle udvikling inden for universitetsuddannelserne. Forslaget har været grundigt drøftet på Højskolen i løbet af sommeren og efteråret. Imidlertid har det indtil videre ikke været muligt at nå frem til enighed på dette punkt. Bl.a. derfor finder Studienævnet det hensigtsmæssigt at fremlægge forslaget for en bredere kreds i forbindelse med den forestående konference, således at aftager-synspunkter også kan indgå i debatten. Studieleder Tommy Nørskov Johansen: Det har indtil videre ikke været muligt at nå frem til enighed på DFH omkring studieopholdet. Kandidatoverbygning for ikke-farmaceutiske bachelorer Som følge af overgangen til en 3+2-ordning har Studienævnet taget initiativ til at etablere en ny kandidatoverbygning, der kan tilbydes bachelorer inden for det kemiske/biologiske fagområde fra andre universiteter. Studienævnet foreslår, at kandidatoverbygningen skal have fokus på lægemidler og udvikling af lægemidler og i den obligatoriske del indeholde såvel kemiske som farmakologiske og farmaci-orienterede fag; eksempelvis almen og organrelateret farmakologi, lægemiddelformulering og -fremstilling samt lægemiddelkemi. Af økonomiske og personalemæssige årsager skal de pågældende kandidatstuderende så vidt muligt følge den undervisning, som tilrettelægges for farmaceutstuderende; dog kan det ikke udelukkes, at skemamæssige problemer i et vist omfang vil opstå, således at visse kurser må gennemføres særskilt for disse kandidatstuderende. Mht. valgfrie studieenheder og speciale på denne kandidatoverbygning sigter Studienævnet efter samme retningslinier, som gælder for de nuværende kandidatstuderende. Efter Studienævnets opfattelse bliver kandidaterne attraktive for medicinalindustrien herunder den bioteknologiske industri, og vil være i stand til at bestride jobs i lægemiddelsektoren inden for forskning og udvikling, produktion, analyse og kontrol. Kandidatoverbygningen vil endvidere bibringe de studerende et solidt grundlag for et ph.d.-studium, der omhandler lægemidler og udvikling af lægemidler. Et muligt navn for den foreslåede kandidatoverbygning kunne være Farmaceutisk forskning og udvikling. Konklusion Samlet set lægges der i tilpasningen af den nuværende farmaceutuddannelse til en 3+2-ordning op til en række ændringer, som efter Studienævnets opfattelse forbedrer den uddannelse, vi kender i dag. Med de omtalte tiltag angående en fremtidig uddannelsesstruktur på Danmarks Farmaceutiske Universitet forsøger Studienævnet at tage de første skridt til de justeringer, som naturligt må følge i kølvandet på såvel den kommende universitetsreform som den kommende navneændring. Foto: JM 9

10 Studieophold på apotek - en værnepligt eller et tilbud? Skal det anbefalede studieforløb på DFH fortsat inkludere et apoteksophold? Er det nødvendigt i dag at tilskynde 95% af en årgang til at tage seks måneder på apotek, når kun 15% af de nyuddannede farmaceuter arbejder i denne sektor? 10 Af Rasmus Engelbrecht og Cathrine Baastrup Apoteksværnepligt, jyllandstvang, skrankepavetræning. Personlig udvikling, præparatkendskab og patientkontakt. Kært barn har mange navne alt efter øjnene, der ser. Studieopholdet på apotek deler både studerende og undervisere i to: for eller imod. Denne artikel skulle gerne bidrage lidt til debatten, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at artiklens forfattere, der selv henholdsvis skal på apotek til foråret, og har et veloverstået apoteksophold bag sig, gerne ser en udvikling af den nuværende ordning. Det faglige udbytte Der er ingen tvivl om, at der ligger et relevant, fagligt udbytte i at tilbringe en del af studietiden på et apotek. Spørgsmålet er, om de kompetencer der opnås, er nødvendige for samtlige cand.pharm.er? I dag har den studerende mulighed for, via dispensation, at tage et studieophold i industrien eller forlænge specialet. Kun få studerende vælger dette alternativ. Det er egentlig ikke så mærkeligt, når man fra Højskolens side anbefaler apoteksopholdet på en måde, som det kræver en stærk vilje at komme uden om. Mødet med kunderne og de opgaver, man har på apoteket bidrager til farmaceutens dannelse, men er det nødvendigt med seks sammenhængende måneder? EU og de 6 måneder Ifølge et EU-direktiv fra 1985 skal en farmaceut have fem års akademisk dannelse, undervises i en række navngivne fag og tilbringe mindst seks måneder på et apotek eller sygehusapotek. Dette sikrer farmaceutens fri bevægelighed på arbejdsmarkedet i EU. I Danmark har vi siden 1988 uddannet farmaceuter uden jus, dvs. uden studieophold på apotek. Dette bliver vi ved med, men måske det var på tide at give Cathrine Baastrup, cand.pharm. (med jus), tidligere medlem af Studienævnet. Rasmus Engelbrecht, stud.pharm., medlem af Studienævnet de studerende større mulighed for at afgøre egen skæbne og tilbyde dem et helt frit valg på 8. semester? Faglig bevidsthed og valgfrihed Den kommende studiestruktur med indførelsen af en bachelor skulle gerne bidrage til en øget bevidstgørelse af den studerendes valg af kandidatoverbygning. For DFH s vedkommende vil vi selvfølgelig forsøge at sælge den kommende cand.pharm.-overbygning så godt som muligt til de nye farmaceutiske bachelorer. Her er det vigtigt, at denne overbygning fremstår attraktiv over for konkurrerende overbygninger på andre universiteter og et arbejde direkte i erhvervslivet. Dette gøres ikke ved at påtvinge de studerende et obligatorisk studieophold. Det gøres ved at opstille nogle spændende muligheder for videre uddannelse, herunder muligheden for at lære apoteket som arbejdsplads bedre at kende med et halvt års studieophold. Andre muligheder, som vi mener bør ligestilles med apoteksopholdet kunne være: Et halvt års ekstra valgfag på DFH eller andre universiteter i både ind- og udland, studieophold i industrien, længere tid til specialet eller kombinationer af disse. Det handler om at vise de studerende tillid og give frie hænder til at udvikle sig i den afsluttende fase af uddannelsen. Apotek som valgfag Med et valgfrit 8. semester vil der formentlig være et større antal studerende, som ønsker at gå uden om de lange, seks Foto: JM

11 måneder på apoteket. Det kan der være gode grunde til; mange studerende har oplevet arbejdsmarkedet herunder apoteket i form af studiejobs. Men en del studerende er alligevel interesseret i apoteket, men ligeglade med selve jus en. Til disse studerende kunne man oprette et valgfrit kursus af fx en måneds varighed, der gav dem mulighed for at stifte bekendtskab med apoteket og dets rolle i samfundet dog uden at få jus. Kandidaterne har dermed selvstændigt valgt hvilke kompetencer, der skal kendetegne deres cand.pharm. Med et attraktivt studieophold på apotek, som de studerende selv har valgt, behøver man ikke frygte mangel på farmaceuter med jus til apoteksverdenen. Storpolitik og DFH Der fremføres ofte argumenter som DFH s eksistensberettigelse og værnen om apoteksmonopolet som vægtige argumenter for status quo. DFH har nu engang sin eksistensberettigelse i, at den leverer kandidater og driver forskning på et højt niveau. Andre igen mener, at vi bør stå vagt om vores professionsbetegnelse. Men denne betegnelse er ikke længere dækkende, da det kun er farmaceuter ansat i apoteks- og sundhedsvæsnet, der kan betegnes som professionsfarmaceuter. Resten flertallet der anvender uddannelsen i mange andre sammenhænge, varetager job, der ikke kan henføres til en særlig, farmaceutisk autorisation.apoteksmonopolet har egentlig heller ikke så meget med farmaceutuddannelsen at gøre. Lægemiddelstyrelsen har netop sendt et forslag i høring, der foreslår apoteksfilialer uden farmaceutbemanding. Farmaceutens rolle på fremtidens apotek er i det hele taget ret uklar. Mange følelser er involveret i emnet. Spørgsmålet er, om man ved at insistere på det obligatoriske apoteksophold tager de studerende på Danmarks Farmaceutiske Universitet som gidsler i et politisk spil? Drop begrebet professionsuddannelse om farmaceutuddannelsen Begrebet forstærker i høj grad den snævre imageopfattelse af farmaceutuddannelsen, som vi kæmper så stærkt imod! Ilse Fjalland, studiechef Farmaceuter med jus er ganske vist en profession i sundhedssektoren, både den primære og den sekundære sundhedstjeneste. Og ønsker også at blive betragtet som sådan af de øvrige sundhedsprofessioner. Men opfattes farmaceuter i medicinindustrien, i offentlige styrelser og laboratorier, på DFH etc. som omfattet af denne professionsbetegnelse i den brede offentlighed? Nej vel?? Autorisationsgivende uddannelse Derfor: Vær ikke med til at forstærke vort imageproblem ved at bruge denne betegnelse for farmaceutuddannelsen, der giver mulighed for så bredt et arbejdsfelt uden for sundhedssektoren. Sammenlign læger, der jo først er en profession i den primære sundhedstjeneste, når de har opnået jus/autorisation til at nedsætte sig som alment praktiserende læge eller som speciallæge; eller jurister, der vel ikke i sig selv opfattes som en profession, men som en faggruppe, mens advokater, der jo er jurister, der har opnået autorisation til at nedsætte sig som advokater, vel opfattes som en profession. Jeg vil derfor anbefale at man i stedet benytter ordet autorisationsgivende uddannelse for de farmaceuter, der via studietiden på apotek/sygehusapotek har opnået jus til at fungere som farmaceut på et apotek/sygehusapotek. Snævert erhvervsrettet uddannelse? På Højskolens uddannelseskonference den 4. december blev begrebet professionsuddannelse drøftet lidt både under mødet og under den efterfølgende frokost. Der er mange forskellige stærke følelser både omkring dette begreb og om spørgsmålet obligatorisk/ikke obligatorisk studieophold på apotek/sygehusapotek. Men det er yderst vigtigt, at alle farmaceuter holder sig for øje, hvorledes offentligheden ved anvendelsen af dette begreb opfatter vort fag. Jeg sidder p.t. som repræsentant for Højskolen i en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet, der på tværs af universiteterne arbejder med en rapport om erhvervstilpasningen af de danske universitetsuddannelser. I det første rapportudkast var farmaceutuddannelsen omtalt som et godt eksempel på en professionsuddannelse, og senere i rapportudkastet som et typisk eksempel på en dermed snævert erhvervsrettet uddannelse, mens f.eks. en naturvidenskabelig- eller humaniorauddannelse nævntes som værende bredt erhvervsrettede. Begrebet udgår UHA! Det vil vi jo ikke kunne tilslutte os. Vi fortæller jo vidt og bredt om farmaceuternes meget brede erhvervsmuligheder. Det medvirkede til en længere debat i udvalget om, hvad der egentlig er kendetegnende ved begrebet professionsuddannelse, og mundede ud i, at begrebet helt udgår af rapporten. I stedet omtales, at nogle uddannelser - via uddannelsen eller via et særligt forløb efter uddannelsen er autorisationsgivende til bestemte erhvervsfunktioner, samtidig med at disse uddannelser jo bestemt også er erhvervsrettet mod andre erhvervsfunktioner, der ikke kræver autorisation. Alle kandidatuddannelser giver jo i virkeligheden mulighed for både mere eller mindre specialiserede erhvervsfunktioner og mere eller mindre generalistfunktioner. 11

12 årsfesten_ Rektor Povl Krogsgaard-Larsen holdt sin anden og under alle omstændigheder sidste årstale i egenskab af rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole. Han overlader rektorembedet til Sven Frøkjær, og Højskolen skifter navn. Plexus bringer rektors og de studerendes betragtninger over året 2002 som videnskabsminister Helge Sander og de øvrige tilstedeværende til festen kunne erfare dem. Det år, som nu går på hæld, har været et begivenhedsrigt og meget travlt år. På alle områder af Højskolens brede vifte af aktiviteter er der iværksat initiativer og udlagt skinner for udviklingen i de kommende år. Vi ved, at udviklingen på alle felter af det farmaceutiske område udvikler sig hurtigere og hurtigere. Vi skal på DFH være på forkant med denne accelererende udvikling. Vi har travlt, men skal med omtanke trække grænsen til den uproduktive fortravlethed. Skidt start Alligevel kom vi skidt fra start i år. Den nye regering havde besluttet at fremsætte et nyt finanslovforslag for 2002, og i denne sammenhæng var der sidst i 2001 udsendt et cirkulære om ansættelses- og udgiftsstop. Dette cirkulære fik flere uheldige effekter på vores aktivitetsniveau i de første måneder af året. Det så på et tidspunkt alvorligt ud. Der var lagt op til betydelige nedskæringer, og vi risikerede at få inddraget hovedparten af den opsparing, vi havde hensat til finansiering af en række aktiviteter i de kommende år. Hvad gør man så i en situation af denne alvorlige karakter? Ja, det mest nærliggende var måske at sætte sig hen og brokke sig over de påtvungne besværligheder. Det gjorde vi vel også, netop da situationen så mest ufremkommelig ud; men i løbet af meget kort tid fik vi justeret planlægningen og tog fat på nogle af de opgaver, som kunne bearbejdes på trods af cirkulæret. I overensstemmelse med traditionen på Højskolen gik ledelsen ind i en konstruktiv argumentation med Ministeriet via de kanaler, der allerede var etableret. Da finansloven så endelig blev vedtaget kunne vi konstatere, at vi havde redet stormen af, og at vi fik adgang til at beholde de opsparede midler, der var så hårdt brug for til virkeliggørelsen af de mange planer. Vækst i tilgangen af nye studerende til Højskolen Men sideløbende med disse aktiviteter, blev der arbejdet intenst med andre påtrængende spørgsmål. Tilgangen af nye studerende til DFH havde i de seneste år ikke været tilfredsstillende. Sidste år kunne vi ikke udfylde alle studiepladserne. Med de små ungdomsårgange i disse år var udsigterne for studenteroptaget i 2002 truende. Med disse mørke skyer hængende over os, tog vi forskellige initiativer både på kort og langt sigt. Blandt mange andre tiltag annoncerede vi i dagspressen, hvor vi beskrev uddannelsens mange muligheder, og forklarede det forhold, at vi er et universitet på trods af, at vi hedder højskole. En højskole har ingen appel til nye studerende som uddannelsessted. Navnet bliver hyppigt forvekslet med folkehøjskole. Vi havde et stort og meget velbesøgt Åbent Hus arrangement i marts, som vi fulgte op med et ret omfattende indlæg i Jyllandsposten i samarbejde med nogle medicinindustri virksomheder og Farmaceutforeningen. Samtidig besluttede vi, at vi ville gøre en intensiveret indsats for at få vores navn ændret fra Højskole til Universitet. Jeg vil vende tilbage til denne sag senere i beretningen. Vi fortsatte en allerede etableret spændende og perspektivrig dialog med kemi- og biologilærerne i gymnasiet. Vi fik bekræftet, at der blandt gymnasieelever var en udtalt interesse for lægemidler, men også at vi havde et stort generelt imageproblem. Men anstrengelserne for at øge tilgangen af nye studerende lykkedes, og jeg vil benytte lejligheden til at rette en varm tak til alle studerende, lærere og øvrige medarbejdere, som ydede en heroisk indsats. Vi fik en markant øget tilgang af studerende, og vi kunne i år udfylde alle studiepladserne. Det gav genklang i universitetsverdenen og respekt i Ministeriet og Centraladministrationen. Vi fortsætter vore bestræbelser på at sikre en tilfredsstillende tilgang af nye studerende også i Vi viderefører vore informationsinitiativer, og vi har i september sammen med medicinindustrien gennemført et 2-dages seminar med gymnasielærere. Vi er i fuld gang med et gymnasielærebogsprojekt vedrørende lægemidler, og vi har intensiveret en frugtbar tradition med invitation af gymnasieklasser til

13 Til årsfesten 2002 var Helge Sander blandt de prominente gæster. Her ses han i selskab med departementschef Leo Bjørnskov. Foto: Kent Krogh foredrags- og andre aktiviteter på Højskolen. Der ydes en meget stor indsats fra alle hjørner af Højskolen. Ny studiestruktur og nye uddannelser Et af de store projekter på Højskolen i disse måneder er en aktiv tilpasning af studiestrukturen til den såkaldte 3+2 model. 3 års afrundet bacheloruddannelse med en 2-årig kandidatoverbygning. Nøgleordet er fleksibilitet i uddannelsen. Der er næppe mange, der vil afslutte uddannelsen med en bachelorgrad; men bachelorer fra DFH kan færdiggøre uddannelsen på et andet relevant universitet, og bachelorer fra andre universiteter kan gennemføre en specielt opbygget kandidatoverbygning ved DFH. Det betyder, at man kan stykke uddannelser sammen på mange forskellige måder og blive mange forskellige slags kandidater. Men der er ingen tvivl om, at langt hovedparten af de kandidater, som går ud fra DFH, fortsat vil være den type farmaceuter, vi kender i dag, men i en opdateret udgave. Studienævnet og mange andre arbejder hårdt for at færdiggøre denne nye studiestruktur til godkendelse i Konsistorium og forhåbentlig igangsætning allerede næste år. Blandt Højskolens indsatsområder inden for undervisning ønsker jeg at fremhæve fagområderne farmakologi, toksikologi og fysisk kemi. Højskolens ledelse gennemførte i september en besøgsrunde på samtlige institutter. I forbindelse med disse besøg blev der skabt en konstruktiv dialog om institutternes planer og visioner på undervisningsog forskningsområdet. Andre uddannelsesinitiativer tegner sig skarpere og skarpere i Højskolens faglige profil. Der er etableret en specialistuddannelse i sygehusfarmaci, og to masteruddannelser er i støbeskeen. Det drejer sig om Industrial Drug Development og Pharmacy Practice. Der arbejdes på at færdiggøre disse masteruddannelser med henblik på beslutning om igangsættelse allerede i Erhvervslivet presser på for at få øget produktionen af vore kandidater og ph.d.-ere til medicinindustrien, apoteks- og sygehussektoren og til vores egen institution, hvor generationsskiftet er i fuld gang. Højskolen har aktuelle overvejelser med hensyn til at imødekomme dette ønske, herunder Meroptag af studerende på farmaceutuddannelsen Ny supplerende kandidatoverbygning Men det stiller krav om mere plads, flere laboratorier og klasselokaler og studenterfaciliteter samt mere personale. Konsistorium har i efteråret nedsat et kapacitetsudvalg til vurdering og kortlægning af behovet forbundet med de forskellige tiltag. Forskeruddannelse Forskeruddannelse er blevet et centralt indsatsområde for Højskolen. Allerede sidste år fik vi tilsagn om oprettelse af den erhvervsrettede forskerskole Drug Research Academy ved samfinansiering mellem medicinindustrien, Ministeriet og Højskolen. Der er tale om en meget stor satsning over en 7-årig periode til et samlet beløb på 71 mio.kr. Jeg vil rette en varm tak til alle de mange personer i Forskeruddannelsesrådet, Ministeriet, Lægemiddelindustriforeningen og på Højskolen som var konstruktive medspillere i denne meget store satsning. Forskerskolen blev endeligt etableret i foråret og blev officielt åbnet 1. juli i år. Denne forskerskole, som allerede er kendt i Danmark og vidt omkring i verden, vil bidrage stærkt til at synliggøre Højskolen på forskeruddannelsens verdenskort. De mange stipendier, der ligger i Drug Research Academy, vil sammen med Højskolens øvrige stipendier blive anvendt effektivt til at uddanne farmaceutiske ph.d.-ere, som er så stærkt efterspurgte i medicinindustrien og andre steder. Ministerbesøg og universitetslov Vi havde igen i år besøg af vores minister. I foråret besøgte Videnskabsminister Helge Sander sammen med 2 embedsmænd Højskolen. Der blev holdt møder med en gruppe studerende, en gruppe af lærere og ledelsen. Det blev en spændende og frugtbar dag, hvor de ministerielle gæster også havde tid til at aflægge besøg i den meget aktive forskergruppe inden for området computational chemistry. En halv snes dage senere var der igen besøg fra Ministeriet. En række emner fra dagsordenen for ministerbesøget blev genstand for uddybende diskussioner. Og igen i september havde Højskolen besøg af politikere, denne gang Folketingets forskningsudvalg. En ny spændende dag med flere positive møder mellem politikerne, studerende, lærere og ledelsen. Emnet for dette møde var primært den nye universitetslov med en helt ny ledelsesstruktur på universiteterne. Vi er stolte over, at Højskolen var et af de fire universiteter, som blev besøgt af Folketingets forskningsudvalg. De øvrige universiteter, der fik lejlighed til at drøfte den nye universitetslov med Forskningsudvalget, var Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Højskolen. 13

14 årsfesten_ Netop diskussionen af denne nye universitetslov har spillet en væsentlig rolle på Højskolen i løbet af året. Vi indsendte et oplæg til den nye ledelsesstruktur tidligt på året, og vi ved nu, at dette oplæg på en række punkter er afspejlet i den nye lov. Alle universiteter bliver fremover ledet af bestyrelser med eksternt flertal og ekstern formand. Det bliver en stor omvæltning med ansatte ledere på en række poster. Vi håber dog, at minister og ministerium vil lytte til de mange gode råd, der i disse dage sendes som høringssvar til lovudkastet. Specielt spørgsmålet om universiteternes selvstyre har endnu ikke fundet en klar udformning. Forskning Der er rigtig god gang i forskningen på DFH. Den nye generation af forskere er for alvor ved at slå igennem, og en række af vore dygtige forskere bidrager afgørende til, at Højskolen er kendt og anerkendt verden over. Midt i højsommeren blev strukturen af Højskolens 4 strategiske fokusområder endeligt besluttet: Kortlægning af metabonomer Strukturbaseret lægemiddelforskning Lægemiddelformulering Rationel farmakoterapi Fremover vil en stor del af Højskolens forskning udvikle sig inden for rammerne af disse 4 styrkeområder, som alle er struktureret med koordinator og koordinationsgruppe. Forventningen er, at disse strategiske fokusområder fremover gennem opbygning af slagkraftige integrerede forskningsprojekter vil bidrage afgørende til Højskolens evne til at tiltrække større eksterne forskningsbevillinger. Vi står foran en stor OECD evaluering på lige fod med de øvrige danske universiteter. Det bliver en stor opgave; men vi ryster ikke på hånden. Vi har mange spændende og stærke ting at berette både med hensyn til forskning og uddannelse. Forskningsbevillinger og -priser Højskolens forskere har også i år været i stand til at tiltrække betydelige bevillinger fra eksterne finansieringskilder, og der skal herfra udtrykkes stor anerkendelse til dem, der gennem en hård indsats og nådesløs konkurrence er i stand til på denne måde at fremme Højskolens navn og anseelse. Jeg kan ikke gå i detaljer med de enkelte forskningsbevillinger, men vil rette en stor tak til alle bidragsyderne, som på denne måde har vist os tillid. Det startede skidt, men endte godt, mente rektor Povl Krogsgaard-Larsen Også i år har ansatte ved Højskolen modtaget fornemme forskningspriser. Hans Bräuner-Osborne, der som 34-årig blev professor ved årets begyndelse og erhvervede doktorgraden i maj i år, modtog i oktober Alfred Benzon s Fonds store jubilæumspris. Petrine Wellendorph, som i øvrigt er ph.d.-studerende hos Hans og indskrevet ved Drug Research Academy, har modtaget den fornemme internationale Archimedespris. Hjertelig tillykke til begge. Og så blev en af Højskolens højt anerkendte lærere og forskere, professor Henning Gjelstrup Christensen hædret med æresdoktorgraden ved Uppsala Universitet. Hjertelig tillykke. Nyt navn og ny rektor Endelig var 2002 året, hvor vi fik tilladelse til at ændre vores navn fra Højskole til Universitet. Nu kan vi kalde os det, som vi hele tiden har været, nemlig et universitet. Det er en meget vigtig milepæl i Højskolens historie, og betydningen af denne anerkendelse vil slå igennem på alle områder af Højskolens aktiviteter og faglige liv. Jeg vil rette en stor tak til videnskabsminister Helge Sander, som i den afgørende fase traf beslutningen om denne navneændring. Ligeledes en tak til de ministerielle embedsmænd, som på en meget konstruktiv måde medvirkede i processen, der førte til navneændringen. Brevet fra Ministeriet dateret 1. november 2002, som meddeler tilladelsen til navneændringen, vil blive et vigtigt dokument for det nye Danmarks Farmaceutiske Universitet. Den 2. januar 2003 tiltræder professor Sven Frøkjær som rektor for Danmarks Farmaceutiske Universitet. Han blev den 29. oktober i år valgt til rektor ved fredsvalg. Han afløser undertegnede, der tiltræder posten som formand for Carlsbergfondets direktion, men bevarer sin professorale forankring på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Sven Frøkjær har alle forudsætninger for at kunne løfte denne opgave, og han vil med sikker hånd på roret føre det nye farmaceutiske universitet ind i fremtiden med alle de spændende udfordringer og muligheder, der ligger forude. Held og lykke Sven med den nye opgave. Foto: Kent Krogh

15 DSR s nyvalgte formand Klaus Kofoed berettede om året, som det tog sig ud i studenterperspektiv: Der har i løbet af året været en rivende udvikling i gang på DFH. En ny ledelsesstruktur og ny studieordning står for døren. Det står klart, at den store udfordring for DFH bliver omstillingen til den nye ledelsesstruktur der er en del af den nye universitetslov. På årets fællesweekend for studenterpolitikere blev der diskuteret emner af stor betydning for såvel Højskolen som for farmaceutuddannelsen. Et af hovedpunkterne var den nye ledelsesstruktur. Med udgangspunkt i ledelsesmodellerne fra VIP erne, TAP erne og DTU lykkedes det at nå frem til en løsningsmodel, som blev fremlagt for Konsistorium. Det vigtigste for de studerende er naturligvis, hvordan vores indflydelse bedst bliver sikret. De studerende og den nye ledelsesstruktur I regeringens model etableres en bestyrelse, som skal varetage mange af de ansvarsområder som Konsistorium har i dag. Bestyrelsen har af eksternt flertal og ansatte ledere på posterne som rektor, prorektor og institutledere. Det kan give anledning til bekymring for de studerendes indflydelse, men denne bekymring indskrænkes ved, at der i bestyrelsen er gjort plads til to studerende. Det er godt at se, at vores bud på en ledelsesstruktur ligger tæt op af den struktur, der netop er vedtaget som en del af den nye universitetslov. Der har i forbindelse med diskussionen om den ny ledelsesstruktur været ministerbesøg. Videnskabsminister Helge Sander besøgte Højskolen den 19. marts hvor vi var blevet tildelt en halv times tid til at forelægge vores synspunkter. Vi gjorde det klart, at vi støtter idéen med en bestyrelse som Højskolens øverste myndighed. Vi håber, at en ny struktur vil give mulighed for mere visionær tænkning. At bestyrelsen består af både eksterne og interne medlemmer gør at visioner for både undervisning og forskning bliver understøttet af input både inde og udefra. Vi gjorde det også klart for ministeren, hvor vigtigt det er, at de studerende er repræsenteret igennem hele systemet, således at der også i den øverste bestyrelse er plads til de studerende. Folketingets forskningsudvalg var på besøg den 11. september - også i forbindelse med den ny ledelsesreform. Her fik vi lejlighed til at diskutere, hvordan man i fremtiden sikrer de studerendes indflydelse. Nyvalgt formand for DSR, Klaus Kofoed og prorektor Bjarne Fjalland i festskrud på første række til årsfesten. Foto: Kent Krogh Ny studieordning Universiteterne mødes med mange krav for tiden, og et andet et af dem er at indføre en 3+2-struktur i opbygningen af studieordningerne. Dvs. en 3-årig bacheloruddannelse, som afsluttes med et bachelorprojekt og derpå en 2-årig kandidatoverbygning. Tanken bag er, at der skal være større fleksibilitet i uddannelsessystemet. Vi bakker op om ideen om større fleksibilitet og dermed flere valgmuligheder. Vi arbejder intenst på at få 3+2-strukturen implementeret her på DFH netop nu. Målet er en ny studieordning af 2003, som ikke kun imødekommer ministeriet, men som også fagligt vil være mere tidssvarende, og som i højere grad vil fremme studieaktiviteten. Blandt vore ønsker har været, at færre bøger skal være i brug ad gangen. Mange fag på samme tid gør, at mange mister overblikket. Vi er derfor tilfredse med, at flere fag nu skal afsluttes efter ét semesters forløb - uden at der skæres i belastningen af faget vel at mærke! Selve processen med design af den nye studieordning har været meget tilfredsstillende. Vi har fået lov at lufte mange ideer. Nogle fik tommelfingeren nedad, men flere blev modtaget positivt. Og sådan må det 15

16 årsfesten_2002 være, når fem institutter, ledelsen og de studerende skal nå et kompromis. Studieophold uden enighed En af de obligatoriske studieenheder i den nuværende farmaceutuddannelse er apoteksopholdet. Dette ophold vil vi gerne have til debat. Der stilles spørgsmålstegn ved apoteksopholdets berettigelse som et obligatorisk forløb her i det 21. århundrede. Vi vil derfor gerne have en grundig diskussion på DFH og med omverdenen om apoteksopholdets fremtid. Vi er tilfredse med, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil revidere apoteksopholdet. Vi ser gerne, at den studerende får større valgfrihed - eksempelvis med flere valgfag eller en sammensat enhed af valgfag, studieophold og speciale. Men skal det være på baggrund af en dispensation, eller skal den studerende helt frit kunne sammensætte sit 8. semester? Vi er ikke enige om spørgsmålet, men vi ser frem til debatten. GST og GTP Når brikkerne til den nye studieordning er faldet på plads, vil næste indsatsområde for de studerende være at indføre begreberne GSP og GTP på universitetet: Good Study Practice og Good Teaching Practice. Med det mener vi, at tiden er mere end moden til at kigge undervisnings- og evalueringsformer nærmere efter i sømmene. Med den nye studieordning ser vi mange muligheder for at tænke nyt og afholde flere studieenheder som blokke, hvor den studerende fordyber sig i et emne og evalueres straks efter forløbet. Der skal selvfølgelig ikke gives køb på fagligheden i evalueringen. Det er også vigtigt indimellem at sikre den individuelle bedømmelse, men vi skal væk fra at bruge samme eksamensform ved hver enkelt eksamen. Derudover vil vi arbejde på modeller, der kan sikre en bedre koordinering mellem fag, der udbydes samtidig. 16 Slut med røg på DFH ikke mindst takket være DSR Godt år og fantastisk samarbejde Store udfordringer venter altså forude på DFH og meget tyder på at vi er inde i en positiv udvikling. Vi håber meget at denne positive udvikling vil fortsætte i fremtiden. Rektor Poul Krogsgaard-Larsen har meddelt at han træder tilbage som rektor fra årsskiftet og tiltræder i stedet embedet som formand for Carlsbergfondets direktion. Rektoratet har siden tiltrædelsen taget forskellige initiativer med henblik på at styrke DFH som institution og arbejdet positivt med de idéer, der er blevet pålagt DFH som led i den nye universitetslov. Dette har bevirket at der har været utallige debatter om faglige og undervisningsmæssige forhold og gjort, at der er blevet taget mange tiltag på forskellige områder. Jeg vil på de studerendes vegne gerne takke rektoratet for et godt år og fantastisk samarbejde, og vi vil samtidig gerne byde velkommen til den nye rektor Sven Frøkjær og det nye rektorat. Det er de studerendes forhåbning, at det nye rektorat vil arbejde lige så hårdt og dynamisk for at sikre en positiv og kvalitetsbevidst udvikling af DFH både som uddannelses- og forskningsinstitution. DFH har i år gjort meget for at profilere sig selv. Kurven for de sidste års faldende ansøgertal er vendt. Profileringsbestræbelserne synes at have hjulpet. Det har i Konsistorium været diskuteret hvordan man kan tiltrække flere studerende og vigtigheden af, at DFH fremstår som en moderne og fremadrettet uddannelsesinstitution. Det er derfor glædeligt at DFH skifter navn fra januar 2003 til Danmarks Farmaceu-

17 Dr.med. Jens Peter Kampmann blev årets underviser tiske Universitet, da dette navn blandt fremtidens studiesøgende bedre signalerer hvilken institution vi er. Røgfrit DFH DFH er blevet røgfri. Der er vi meget tilfredse med, og det er også noget vi er stolte af. For det er nemlig sket på vores initiativ! Sidste år lavede DSR en spørgeskemaundersøgelse, som viste, at størstedelen af de studerende, heriblandt en stor del af rygerne selv, gerne ville have en røgfri kantine. I lyset af dette opfordrede vi rektoratet til, at der blev formuleret en overordnet rygepolitik for hele Højskolen. Siden har et af de centrale emner på rektormøderne mellem de studerende og rektoratet været rygepolitik på DFH. Der er blevet diskuteret meget frem og tilbage, om hvordan en fornuftig rygepolitik kunne sættes i værk. Et af problemerne har været at finde et egnet rygerum. Mange forslag blev undersøgt. I løbet af efteråret blev det besluttet, at højre halvdel af tagkantinen skulle inddrages til formålet, og nu er rygeforbudet en realitet. Vi havde gerne set, at forbudet var trådt i kraft fra semesterstart, da dette utvivlsomt havde gjort implementeringen lettere, ikke mindst i kantinen. Men nu glæder vi os over, at det er gået i orden, og at forbudet ser ud til at blive respekteret. Der vil blive givet dispensation i eksamensperioder, hvor det vil være tilladt at ryge på gangen. EPSA, IPSF og AIDS DSR s medlemskab af både European Pharmaceutical Students Association (EPSA) og International Pharmaceutical Students Federation (IPSF) har også i år gjort, at de studerende har vendt næsen ud af mod omverdenen. Begge organisationer arbejder for at øge samarbejdet mellem studerende fra forskellige lande. Studerende fra DFH har deltaget i kongresser i Zagreb og Budapest, hvor bl.a. emner som lægemiddeløkonomi og Neema-projektet blev diskuteret. Der har i år været stor dansk deltagelse i Neema-projektet. Fem studerende fra DFH har deltaget i projektet, hvor de har været i Tanzania for at hjælpe med den daglige drift af en klinik og udført oplysende sundheds- og U-landshjælp. DSR har valgt at bruge lidt tid på den internationale AIDS-dag som et led i et IPSF s kampagner i samarbejde med WHO. Det gjorde vi ved blandt andet at hænge plakater op og uddele foldere med information om HIV og AIDS. Der blev indsamlet penge ind til AIDS-fonden og solgt sløjfer, og da markeringen af dagen var vellykket, har vi valgt at gentage succesen igen i år. DSR-formand Klaus Kofoed overrækker årets undervisningspris til Jens Peter Kampmann. Foto: Kent Krogh DSR s prestigefyldte pris som årets underviser uddeltes vanen tro i forbindelse med årsfesten. DSR-formanden Klaus Kofoed rettede en tak til Institut for Farmakologi og faget organrelateret farmakologi, for at de havde gjort det muligt for årets underviser overhovedet at komme og undervise på DFH. Årets underviser er nemlig ikke hjemmehørende på DFH, men derimod en ekstern underviser med sæde i Lægemiddelstyrelsen. Som begrundelse for tildelingen fremførtes, at årets underviser på en fantastisk måde formår at holde de studerende engagerede. Han skaber på en god måde en dialog med de studerende ved forelæsningerne. Hans karismatiske person og pragtfulde undervisningsteknik gør ham til en unik underviser. Han formår via sine forelæsninger at inspirerer de studerende til at forberede sig hjemmefra til forestående lektioner. Året underviser har utrolig travlt, men alligevel skaber han tid til at undervise i organrelateret farmakologi i emnet Nervesystemets farmakologi på DFH. Dette er vi mange studerende, som er taknemmelige for. Andre undervisere kunne lade sig inspirerer af årets underviser. Foruden æren fik institutchef for Rationel Farmakoterapi i Lægemiddelstyrelsen dr.med. Jens Peter Kampmann herefter overrakt prisen på 2000 kr. og en smuk skål. 17

18 årsfesten_2002 En amerikaner og en hollænder kunne hver især tage fra årsfesten 2002 en æresdoktorgrad rigere. Professor Ronald Borchardt fra University of Kansas, Lawrence, USA og professor Daan Crommelin, Utrecht University, Holland er blevet udnævnt til æresdoktorer ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Her følger præsentationerne, som de blev fremført af henholdsvis rektor Povl Krogsgaard-Larsen og professor, dr.pharm. Henning Gjelstrup Kristensen: Professor Ronald Borchardt is professor of pharmaceutical chemistry and biochemistry at University of Kansas, Lawrence. Ron Borchardt has a bachelor degree in pharmacy from University of Wisconsin-Madison and a PhD degree in medicinal chemistry from University of Kansas, Lawrence. He has published some 400 scientific articles and he has edited books in the fields of drug design and drug delivery, and he is the editor for the series of monographs entitled Pharmaceutical Biotechnology. president of The American Association of Pharmaceutical Scientists (AAPS), and he initiated the international pharmaceutical network The Globalization of Pharmaceutical Education Network (GPEN), where this School also participates. A number of research groups at this School have had close research and educational contact with Ron Borchardt for a number of years, and he has hosted in his laboratories several undergraduate and PhD students from his School. Ron Borchardt is an internationally highly recognized scientist and teacher, who without any restrictions deserves to be awarded the honorary doctorate from this School. Professor Daan Crommelin is awarded the honorary doctor degree in recognition of his outstanding contributions to pharmaceutical sciences within the field of advanced drug delivery systems and drug targeting. 18 Ron Borchardt is one of the pioneers in the field of using cell cultures for studies of the transport of drug substances in the gastrointestinal tract, the so-called Caco-2-cells, and across the bloodbrain barrier. This pioneering work has over the last years had strong influence on biopharmaceutical research in academia as well as industry laboratories. Ron Borchardt has, based upon his medicinal chemistry background, utilized these in vitro methods for studies of the influence of the structural characteristics of drugs on their transport across biological membranes, including the development of new prodrug strategies for different classes of compounds, including peptides. Ron Borchardt has received a number of awards, and he is very active in the organization of different lines of education. He has been the To nye æresdoktorer ved Danmarks Farmaceutiske Højskole: Daan Crommelin (tv) og Ron Borchardt. Foto: Kent Krogh

19 STADS Velkommen til selvbetjening på Internettet for de studerende på DFH Af Marlene Richardt og Birthe Borgholm Danmarks Farmaceutiske Højskole har fornøjelsen af at præsentere STADS Selvbetjeningssystem for de studerende med start den 6. januar Selvbetjeningssystemet er et dynamisk redskab, der via Internettet giver den studerende adgang til hjemmefra, fra udlandet, fra databaren m.v. at: Professor Crommelin graduated in pharmacy in 1975 at Groningen University and obtained his PhD degree in 1979 at Leiden University. After post-doc positions in the USA he was in 1980 appointed faculty member at the Department of Pharmaceutics at Utrecht University. He became full professor and head of this department in In 1992 he became scientific director of the Utrecht Institute for Pharmaceutical Sciences. In his capacity as scientific director he has managed to establish a multidisciplinary research institute being in the front of international pharmaceutical research. The combination of complimentary fields of expertise brought together in the research programme is unique. Professor Crommelin has published more than 250 scientific papers, reviews and book chapters on advanced drug delivery systems. His research aims to develop strategies for site-specific, timeand rate-controlled delivery of peptide and protein drugs, genes and antigens. The core of Professor Crommelin s research is the design of liposomes for targeted delivery of peptide and protein drugs and antigens including the design of appropriate targeting strategies, studies of the pharmaceutical aspects of the delivery systems and in vivo testing in animal models and in clinical settings. During the years, Professor Crommelin has been very active in the scientific European community as an organiser of meetings in the field of biopharmaceutics, drug targeting and the development of biotechnological products. He has been scientific secretary to the International Federation of Pharmaceutical Sciences and is currently the European Editor of Pharmaceutical Research. se egne eksamens- og øvelsesresultater se tilmeldinger til eksamen, herunder eksamensnumre se tilmeldinger til øvelser, herunder holdplacering udskrive oversigt over beståede resultater udskrive studieordning med alle forsøg Inden for fastlagte perioder vil der endvidere blive mulighed for til- og afmelding til eksamen og øvelser, og straks, eller senest dagen efter at kunne se, om tilmeldingerne er blevet godkendt. Adgang til selvbetjeningssystemet sker via en ny studenter-webside, der lanceres i løbet af december På websiden vil der være en direkte forbindelse (link) til selvbetjeningssystemet. Som udgangspunkt vil selvbetjeningssystemet være tilgængeligt dagligt fra Systemarbejde, der kræver nedlukning af systemet, vil så vidt det muligt blive annonceret i god tid på studenter-web en. Vejledning til hvordan man kommer i gang med systemet, samt beskrivelse af krav til hjemme-pc og dens opsætning, vil i uge 51 blive tilgængelig på studenter-web en, og der vil endvidere kunne hentes papirudgaver af vejledningerne på administrationsgangen. Da det er intentionen, at brugerne af selvbetjeningssystemet skal være mest muligt selvhjulpne, vil der blive oprettet en hjemmeside på studenter-web en, hvor der blive beskrevet de spørgsmål/ problemer, der dukker op. Selvbetjeningssystemet er under stadig udvikling, og der vil derfor løbende blive indarbejdet ændringer og ny funktionalitet. Vi håber dog, at systemet allerede i den nuværende form vil blive godt modtaget og til glæde for de studerende. God fornøjelse! Sikkerhedsudvalget afholder kursus for alle interesserede: Radioaktive isotoper onsdag den 15. januar 2003 kl i U6 Oplægsholder: Mette Øhlenschlæger, cand.scient., ph.d, sektionsleder, Statens Institut for Strålehygiejne. Oplægget vil indeholde gennemgang af: Farer og risici, ansvarsforhold, klassificering af laboratorier, beskyttelsesforanstaltninger, lokalt anvendte isotoper (H-3, C-14, P-32, I-125) og radioaktivt affald. Tilmelding til senest fredag den 20. december 2002 til: Jørgen Stage Johansen, sikkerhedsleder tlf / mail: jsj@dfh.dk 19

20 Forskere ved DFH var med i det forskerteam, som vandt årets Descartes-pris Professor Jan Engberg og medarbejdere på Institut for Farmakologi har i et årelangt samarbejde med professor Lars Fugger, Skejby Sygehus (pt. bosat i Oxford) bidraget med vigtige forskningsresultater i karakteriseringen af den autoimmune sygdom, dissemineret sklerose. Denne forskning blev hædret ved at blive tildelt en delt førsteplads ud af i alt 108 vurderede forskningsprojekter fra hele Europa. Prisen er på i alt en million euro ca 8 millioner kroner og heraf får de danske skleroseforskere halvdelen. Prisoverrækkelsen blev foretaget af EU s forskningskommisær, Philippe Busquin, og fandt sted i München d. 5 december 2002 i overværelse af forskningsdeltagerne blandt de 10 finalister samt et stort opbud af pressefolk. Jan Engberg (th) sammen med Lars Fugger umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Nyt formandskab for landets farmaceuter Ny formand bliver Steffen Bager, 45 år, der til daglig ansat i Lægemiddelstyrelsen. Ny næstformand er Antje Marquardsen, 39 år, til daglig ansat hos lægemiddelproducenten Lundbeck A/S. Sammen udgør de det nye formandskab i farmaceutforeningen. Begge beholder de deres ansættelser på deres respektive arbejdspladser og vil dermed fungere på formandsposterne på deltid. Steffen Bager sagde efter valget, at trods den gunstige beskæftigelsessituation for farmaceuter, med rekordlav arbejdsløshed, er tiden ikke inde til at hvile på laurbærrene:»der er kommet en vis afmatning i lægemiddelindustriens boom - og det er ved at gå op for omverdenen, at nye lægemidler trods alt ikke kommer dryssende ned fra himlen af sig selv - heller ikke fra biotekindustrien. Men som farmaceuter sidder vi med en viden og kompetence om lægemiddelfremstilling og -anvendelse, hvor vi er eksperter. Det skal vi udnytte til at løse samfundsnyttige opgaver som for eksempel udvikling af ny medicin og samtidig sikre, at den enkelte patient får den rigtige medicin.«både formand og næstformand er valgt for en toårig periode. Steffen Bager ny formand Antje Marquardsen ny næstformand 20