Kendelse. Baggrunden for sagen A, B og C blev ansat i virksomheden henholdsvis den 29. juli 2002, 7. februar 2005 og 3. februar 2005.

Transkript

1 Kendelse i Afskedigelsesnævnets sag nr.: Fagligt Fælles Forbund for A B og C mod Siemens Wind Power A/S Parternes påstande Klager har nedlagt påstand om, at indklagede, Siemens Wind Power A/S, principalt skal annullere opsigelserne af A, B og C, subsidiært skal betale hver af dem en efter Afskedigelsesnævnets skøn fastsat godtgørelse. Indklagede har påstået frifindelse. Baggrunden for sagen A, B og C blev ansat i virksomheden henholdsvis den 29. juli 2002, 7. februar 2005 og 3. februar A og B blev begge opsagt den 30. januar 2008, og C blev opsagt den 29. januar 2008, alle med begrundelse i omstruktureringer og implementering af nyt ERP-system (itsystem). På opsigelsestidspunktet var de alle tre beskæftiget med tilknytning til virksomhedens lager. C var beskæftiget med truckkørsel og oprydning, A var beskæftiget i varemodtagelsen, og B varetog opgaver med opfyldning på en række mindre depoter (kanban) i virksomhedens produktionsområde. Virksomheden producerer vinger til vindmøller og beskæftigede på opsigelsestidspunktet ca. 600 medarbejdere, hovedsagligt ansat til ufaglært skifteholdsarbejde. Virksomheden i Aalborg er organisatorisk opdelt i lager og skæreri (segment 1), pakkeri (segment 2) og reparation og finish (segment 3). Forklaringer

2 2 Fællestillidsrepræsentant Tor Willy Pedersen har forklaret, at han har været ansat i virksomheden i 7 år og har fungeret som fællestillidsrepræsentant i ca. 2 år. Han er tillige tillidsrepræsentant i segment 1 og 2. Han mener, at der på opsigelsestidspunktet var cirka 580 timelønnede medarbejdere i virksomheden. Virksomheden anvender vikarer i et ganske stort omfang og bruger reelt vikarbureauerne som rekrutteringsfirmaer. Rigtig mange nyansatte blandt de timelønnede medarbejdere har tidligere været beskæftiget som vikarer i virksomheden. Tillidsrepræsentanterne ønsker generelt fastansatte frem for vikarer på virksomheden og havde flere gange langt pres på ledelsen for at få flere af vikarerne ansat i faste stillinger. I efteråret 2007 havde der været mange vikarer ansat, måske , men der kom en aftale i stand om løbende fastansættelse, således at de fleste vikarer var blevet fastsat omkring årsskiftet. Det meste af arbejdet på virksomheden er fysisk krævende. Der er dog de seneste år blevet færre tunge løft. Der er alt overvejende tale om ufaglært arbejde med sidemandsoplæring. Beskæftigelse i segment 2 og 3 forudsætter typisk en oplæringsperiode på 6-9 måneder, men der er andre funktioner på virksomheden, som kun kræver få ugers oplæring. I december 2007 og januar 2008 var der blevet nyansat en række medarbejdere, herunder flere medarbejdere i segment 1. Det er hans opfattelse, at der i forhold til segment 2 var tale om en reel opnormering, og at de tre afskedigede medarbejdere kunne have været overflyttet til beskæftigelse i segment 2. I efteråret 2007 havde han fået flere henvendelser fra kolleger vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på lageret. Klagerne angik værkfører D, som efter medarbejdernes opfattelse talte til medarbejderne på en måde, som havde givet en meget dårlig stemning på arbejdspladsen. Tor Willy Pedersen drøftede problemet med lagerchef Per Kjeldsen Bergmann, og det blev aftalt at afholde møder mellem ledelsen og medarbejderne på hvert af de tre skift, hvor problemerne kunne diskuteres. Disse møder blev afholdt den 7. november De tre senere opsagte medarbejdere fremførte på mødet eksempler på og kritiserede værkfører D væremåde som leder. Han mener ikke, at der på opsigelsestidspunktet var arbejdsmangel på virksomheden. A har forklaret, at hun blev ansat i 2002 i pakkeriet under segment 2. I november 2003 blev hun efter eget ønske overflyttet til skæreriet i segment 1. I februar 2007 flyttede hun til en stilling på lageret, hvor hun tog sig af ind- og udgående post i varemodtagelsen og i øvrigt udførte forefaldende arbejde. Der var ca medarbejdere og 2-3 vikarer på dagholdet på lageret. Under sin ansættelse har hun gennemgået adskillige kurser, herunder taget truckcertifikat. I oktober 2007 var hun til samtale med D og værkførerassistent E. D mente ikke, hun gjorde tilstrækkeligt for at udfylde sin stilling. Hun sagde, hun gjorde et så godt hun kunne, og at hun var villig til at påtage sig efteruddannelse. Hun mener ikke, at der blev givet hende en påtale vedrørende hendes varetagelse af arbejdet.

3 3 Det psykiske arbejdsmiljø på lageret var meget præget af værkfører Ds væremåde over for medarbejderne. Hun havde flere gange overværet, at han optrådte nedladende i adfærd og udtalelser. På mødet den 7. november 2007 var det primært A, de to andre senere opsagte og en fjerde medarbejder, der udtalte sig kritisk om Ds adfærd. Efter mødet var der en trykket stemning på lageret trods enighed om at starte på en frisk. Den 30. januar 2008 modtog hun sin opsigelse. Efterfølgende blev hun kaldt til samtale med fabrikschef Claus Ungstrup, som tilbød hende hjælp til at finde anden beskæftigelse. Hun stillede sig til rådighed for at indtræde i en stilling i segment 2 og bad om at blive kontaktet, hvis der blev en stilling ledig. Hun ønsker ikke på ny at arbejde under D. Hun har ikke fået nyt arbejde efter afskedigelsen.. B har forklaret, at hun arbejdede på aftenholdet i skæreriet, indtil hun i april 2007 bad om at få arbejde på daghold. Hun blev derefter overflyttet til opgaver med kanban, hvor hun stod for opfyldning og servicering af mindre lagre i produktionsområdet. Hun har bekræftet forklaringerne om det dårlige psykiske arbejdsmiljø på lageret, som hun mener skyldtes D, og på mødet den 7. november 2007 udtalte hun sig kritisk om hans adfærd. I oktober 2007 var hun blevet indkaldt til samtale med D og E. Det blev aftalt, at hun skulle yde en større indsats, men hun opfattede det ikke som en påtale. Da hun den 30. januar 2008 modtog sin opsigelse, indkaldte fabrikschef Claus Ungstrup hende til en samtale. Under samtalen afviste Claus Ungstrup, at der var mulighed for at omplacere hende, idet der ikke var ledige stillinger på daghold, hvilket hun tidligere havde givet udtryk for var en forudsætning for hendes beskæftigelse på virksomheden. Hun mener bestemt, at hun kan bestride stillinger i andre dele af virksomheden end i segment 1. Hun har ikke fået andet arbejde efter sin afskedigelse. C har forklaret, at han har været beskæftiget på lageret siden sin ansættelse i februar Han har varetaget opgaver med rengøring af gulvene på lageret, af- og pålæsning af lastbiler, intern transport, tømning af containere og andet forefaldende arbejde. På mødet den 7. november 2007 udtalte han sig negativt om D. Efterfølgende forsøgte han at undgå D, idet stemningen på lageret var dårlig. Da han den 29. januar 2008 modtog opsigelsen, blev han kort orienteret af lagerchef Per Kjeldsen Bergmann, der beklagede situationen og gav udtryk for, at hans stilling var nedlagt, og at det ikke havde været muligt at omplacere ham. Han havde i 2007 været sygemeldt i ca. en måned som følge af en rygskade pådraget under arbejdet. Han mener, han vil kunne bestride andre stillinger i virksomheden.

4 4 Benny Vinther har forklaret, at han er formand for Industrigruppen i 3F, Aalborg. Han havde i foråret 2008 taget kontakt til Flemming Saaby, som dengang var driftsleder i segment 2. Flemming Saaby oplyste på hans forespørgsel, at han ikke var blevet spurgt, om det var muligt at omplacere de tre opsagte medarbejdere til stillinger i segment 2. F har forklaret, at hun har været beskæftiget på lageret og i segment 2. Hun kender D fra lageret og bekræfter, at han havde en meget hård omgangstone. G har forklaret, at hun har været ansat i 2½ år og beskæftiget i varemodtagelsen på lageret. Hun har bekræftet kollegernes forklaringer om forløbet af dagholdets møde den 7. november 2007 vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Dagen efter mødet drøftede hun medarbejdernes tilkendegivelser med D, som gav udtryk for, at alting har sin konsekvens. D redegjorde på forespørgsel ikke nærmere for, hvad han præcist mente med den udtalelse, men hun forstod det sådan, at medarbejdernes udtalelser ville få konsekvenser for deres fortsatte ansættelse i virksomheden. Per Kjeldsen Bergmann har forklaret, at han den 15. februar 2007 blev ansat som lagerchef. Siden 1. september 2008 har han været produktionschef for virksomhedens segment 1 og 2. Han blev ansat med henblik på at rationalisere lageret, der ved hans ansættelse var præget af kaotiske tilstande. Lageret har efterfølgende gennemgået en større omstrukturering i relation til såvel arbejdsgange som indretning. Det har i konsekvens af disse omstruktureringer været muligt at nedskære antallet af medarbejdere på lageret, mens der er blevet ansat flere i skæreriet. På opsigelsestidspunktet var der 70 ansatte i segment 1. I dag er der kun ansat 54. I segment 2 er der ca. 270 ansatte. Det var ikke virksomhedens nye it-system, men alene helt nødvendige omstruktureringer og dermed bortfald af opgaver på lageret, der var årsagen til, at der måtte foretages afskedigelser. Man havde i en periode forud været bevidst om, at der på et tidspunkt ville være mulighed for at foretage visse indskrænkninger i antallet af medarbejdere på lageret. Beslutningen om at foretage afskedigelser blev dog først truffet den 25. januar De tre afskedigede blev udvalgt ud fra en vurdering af, hvem man bedst kunne undvære, idet man bl.a. lagt vægt på manglende omstillingsparathed, og at to af de afskedigede havde modtaget påtale for deres varetagelse af arbejdet. En række af C arbejdsopgaver var faldet helt bort, og hans andre opgaver blev lagt ud på andre medarbejdere.

5 5 Han havde drøftet muligheden for omplacering af de tre afskedigede med fabrikschef Claus Ungstrup og driftslederne i segment 2 og 3. Spørgsmålet om omplacering til segment 2 blev ligeledes drøftet med Claus Madsen, der er ansvarlig for dagholdet i segment 2. De tre afskediges stillinger er ikke blevet genbesat. De tre medarbejderes tilkendegivelser på mødet den 7. november 2007 havde ikke været særlig fremtrædende. Han deltog selv i møderne på de tre skift og havde ikke hæftet sig særskilt ved kritikken fra de tre. Der var kritik fra flere medarbejdere, og tonen havde været langt hårdere på aften- og natholdet end på dagholdet. Om virksomhedens anvendelse af vikarer har han forklaret, at det er fast praksis, at vikarer, som viser sig at opfylde betingelserne for ansættelse i virksomheden, modtager tilbud om fastansættelse efter 4 ugers beskæftigelse. På opsigelsestidspunktet var der ikke beskæftiget vikarer på lageret D har forklaret, at han blev ansat i december 2006 og har været værkfører på lageret fra februar Den 1. september 2008 er han blevet lagerchef. Han havde været skuffet over A varetagelse af opgaverne på lageret. Flere kolleger havde givet udtryk for, at hun ikke påtog sig opgaverne. Dette førte til, at han i oktober 2007 havde givet hende en mundtlig påtale. Han mener ikke, at hendes manglende indsats skyldtes behov for efteruddannelse. B arbejde på lageret var af vekslende kvalitet. I perioder gik det rimelig godt, mens der i andre perioder skete mange fejl med bl.a. manglende registrering af varer i lagersystemet, hvilket medførte, at han selv måtte bruge en del tid på at foretage optælling og efterregistrering. I oktober 2007 kaldte han B til samtale, hvor han beskrev problemerne. Der skete dog ikke efterfølgende de nødvendige fremskridt. Han havde på møderne den 7. november 2007 oplevet udtalelserne fra de tre nu afskedigede medarbejdere som forholdsvis afdæmpede i forhold til de bemærkninger, der var fremkommet på aften- og natholdet. Afskedigelserne havde ingen sammenhæng med tilkendegivelserne på medarbejdermødet. De medarbejdere, som havde været hårdest i deres kritik af ham, er da også stadig ansat i virksomheden. Han har bekræftet Per Kjeldsen Bergmanns oplysninger om baggrund for udvælgelsen af de tre afskedigede. Udvælgelsen skete efter en konkret vurdering. E har forklaret, at han har været ansat i virksomheden i 3 år. Han har siden marts 2006 været værkførerassistent og er den 1. september 2008 tiltrådt som værkfører på lageret. Han har personligt overhørt klager fra kolleger over både A og B. A tog ikke opgaverne på sig og medvirkede ikke til en effektiv opgavevaretagelse. Han deltog i møderne den 7. november 2007 med aften- og natholdet. Der havde på disse hold været væsentlig hårdere bemærkninger om D person og væremåde, end der fremkom på dagholdet.

6 6 Claus Madsen har forklaret, at han har været ansat som værkfører i segment 2 i 3½ år. Arbejdet i segment 2 er fysisk krævende og hårdt for bl.a. knæene. Oplæring til arbejdet i segment 2 tager 2-6 måneder. De vikarer, der beskæftiges i virksomheden, bliver som regel tilbudt fastansættelse efter 4 ugers beskæftigelse i afdelingen. Han havde i forbindelse med opsigelsen af de tre medarbejdere fået en henvendelse fra Per Kjeldsen Bergmann om muligheden for ar omplacere dem. Han er uenig i fællestillidsrepræsentantens opfattelse af, at omkring årsskiftet 2007/08 havde været en opnormering i segment 2. Alt overvejende var der tale om fastansættelse af nogle vikarer. Uffe Vassard har forklaret, at han har været ansat som værkfører i segment 3 siden den 1. februar Arbejdet i segment 3 er fysisk hårdt og kræver en oplæring på ca. 6 måneder. Han havde ikke modtaget nogen henvendelse fra Per Kjeldsen Bergmann om omplacering. En sådan henvendelse vil dog typisk blive rettet til driftslederen i segment 3. Der var ikke ledige stillinger eller ansat vikarer i segment 3 på opsigelsestidspunkt. Parternes argumenter Klager har til støtte for sine påstande gjort gældende, at afskedigelserne af A, B og C er usaglige, da de har baggrund i medarbejdernes tilkendegivelser om værkfører D på medarbejdermødet den 7. november Indklagede har ikke dokumenteret, at der var arbejdsmangel på opsigelsestidspunktet, hvorfor opsigelserne af de tre medarbejdere bør annulleres. Det er sandsynliggjort, at det psykiske arbejdsmiljø på lageret var dårligt, og at det var netop de tre afskedigede, der stod frem og udtalte sig kritisk om Jesper Clausen på mødet, hvor årsagerne til det dårlige psykiske arbejdsmiljø blev drøftet. Klager har endvidere anført, at når arbejdsmangel som i denne sag påberåbes som begrundelse for afskedigelser, skal der være tale om en varig nedgang i arbejdets omfang og ikke om blot tilfældige udsving. Endvidere er det vanskeligt at forestille sig en situation, hvor eksterne ansættelser, herunder af vikarer, i tiden op til opsigelser af fastansatte medarbejdere ikke vil indebære, at opsigelserne findes usaglige. Der skete på afskedigelsestidspunktet nyansættelser i segment 2. Dette strider med synspunktet om arbejdsmangel og tegner et billeder af behov for stigende arbejdskraft. Virksomheden gjorde endvidere omfattende brug af vikarer. Hverken anvendelse af vikarer eller fastsættelse af hidtidige vikarer kan sagligt gives fortrinsstilling frem for fortsat ansættelse af de fastansatte medarbejdere. I hvert fald på den baggrund er virksomhedens synspunkt om arbejdsmangel ikke sandsynliggjort.

7 7 Virksomheden har ved bortfald af stillinger pligt til at omplacere de berørte medarbejdere. Indklagede har bevisbyrden for, at der har været gjort et reelt forsøg på at omplacere de afskedigede. Denne bevisbyrde har virksomheden ikke løftet. Når opsigelse er usaglig, skal der som udgangspunkt ske genansættelse. Genansættelse vil ikke nødvendigvis skulle ske inden for segment 1. Subsidiært skal der betales hver af de afskedigede en godtgørelse, der skal udmåles under hensyn til, at der foreligger skærpende omstændigheder. Indklagede har anført, at de tre opsigelser skal anses som individuelle opsigelser. Værkfører D var ikke alene om at vurdere og beslutte, hvem der skulle opsiges i januar Udvælgelsen blev foretaget af ledelsen i segment 1 i fællesskab, og det er ikke sandsynliggjort, at opsigelserne af de tre medarbejdere var begrundet deres tilkendegivelser på medarbejdermødet den 7. november Som følge af de effektiviseringer og omstruktureringer, der var blevet gennemført på virksomheden, var der opstået arbejdsmangel med deraf følgende behov for personalereduktioner. Omstruktureringerne skete ikke alene på lagret Når der opstår arbejdsmangel, er det arbejdsgivers frie skøn at vurdere, hvem der bedst kan undværes. Det er alene forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for, hvorvidt opsigelsen er sagligt begrundet. Ledige stillinger i segment 1 er ikke blevet genbesat, og der har således været tale om en nedmanding i området. Nyansættelserne i segment 2 skete forud for beslutningen om afskedigelsen af de tre omhandlede medarbejdere. Cs stilling bestod af to dele, hvoraf den ene del faldt bort, og den anden del blev udført af andre ansatte som følge af den gennemførte omstrukturering af processer og arbejdsgange. På grund af hans rygproblemer var det ikke muligt at tilbyde ham beskæftigelse i de andre områder af virksomheden. Det var på den baggrund naturligt at vælge at opsige C. A og B havde tidligere modtaget påtale for deres varetagelse af arbejdet. De nævnte påtaler havde ikke medført nogen forbedring i deres tilgang til arbejdet, og det var derfor sagligt begrundet også at opsige A og B. Der eksisterer ikke nogen generel omplaceringspligt i tilfælde af arbejdsmangel, men alligevel forsøgte virksomheden at omplacere de afskedigede. Det lykkedes blot ikke. A var tidligere flyttet fra segment 2 på grund af det hårde fysiske arbejde, og B havde frabedt sig natarbejde. Det var således ikke muligt at finde andet arbejde i virksomheden til de afskedigede. Det er dokumenteret, at opsigelserne var begrundet i arbejdsmangel, og indklagede må på denne baggrund frifindes.

8 8 I givet fald bør der ikke ske genansættelse af nogen af de tre opsagte, idet tilliden mellem virksomheden og de pågældende må anses at have lidt et knæk. Begrundelse og konklusion Der har ikke i nævnet kunnet opnås enighed om eller flertal for en afgørelse blandt de organisationsudpegede medlemmer, og afgørelsen træffes derfor af opmanden. OPMANDEN UDTALER: Efter de afgivne forklaringer er der ikke grundlag for at antage, at opsigelserne af C, A og B havde baggrund i disses tilkendegivelser vedrørende værkfører D på medarbejdermødet den 7. november Efter det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at den gennemførte omstrukturering havde medført et behov for reduktion i antallet af medarbejdere i segment 1, og at der på opsigelsestidspunktet bestod en arbejdsmangelsituation i dette område. Ved vurderingen af opsigelsernes saglighed kan man i en situation som den foreliggende imidlertid ikke alene se på forholdene på afskedigelsestidspunktet. Det må tages i betragtning, at virksomheden som det må lægges til grund gennem en periode havde været bekendt med, at der som følge af de iværksatte omstruktureringer mv. ville opstå behov for at tilpasse antallet af medarbejdere i det pågældende område. Vedrørende C: Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at nedlæggelsen af Cs stilling var begrundet i saglige forhold. Der er endvidere ikke grundlag for at anfægte virksomhedens vurdering af, at det ikke var muligt omplacere C til en anden stilling i virksomheden. Under hensyn hertil samt til hans forholdsvis korte anciennitet findes afskedigelsen af C ikke at være sket i strid med Hovedaftalens 4, stk. 3. Virksomhed frifindes derfor for klagers påstande fsv. ang. C. Vedrørende A og B: Såvel A som B havde tidligere været beskæftiget i flere andre jobfunktioner, herunder i segment 2. Ved vurderingen af mulighederne for at omplacere A og B findes virksomheden allerede derfor at måtte anskues som en helhed. I denne forbindelse må det i særdeleshed tillægges betydning, at virksomheden i månederne op til opsigelsen af A og B havde foretaget fastansættelse i segment 2 af et forholdsvist stort antal medarbejdere, som hidtil havde været beskæftiget som vikarer i dette område, og at virksomheden var bekendt med, at omstruktureringerne i sig selv ville føre til personalereduktioner, således oms det også var tilfældet, da A og B blev opsagt.. Særligt om virksomhedens fastansættelse af vikarer bemærkes, at det efter forklaringerne ikke kan afvises, at virksomheden havde givet de pågældende vikarer tilsagn om fastansættelse. Nævnet finder dog, at der ikke herved har kunnet gives de pågældende vikarer tilsagn om fastansættelse forud for fortsat ansættelse af allerede fastansatte medarbejdere.

9 9 På denne baggrund burde virksomheden på et tidligere tidspunkt have vurderet mulighederne for at tilbyde A og B beskæftigelse i segment 2, og opsigelsen af A og B findes dermed at være sket i strid med Hovedaftalens 4, stk. 3. Efter de afgivne forklaringer findes samarbejdet mellem de to medarbejdere og virksomheden at have lidt sådan skade, at genansættelse ikke skal ske. Virksomheden frifindes derfor for klagers påstand om genansættelse. Virksomheden skal i overensstemmelse med klagers subsidiære påstand betale en godtgørelse til A og til B. Godtgørelsesbeløbene fastsættes under hensyn til deres anciennitet i virksomheden og til det i øvrigt oplyste til kr. til A og kr. til B. Herefter bestemmes: Siemens Wind Power A/S skal inden 14 dage betale kr. til A og inden samme frist betale kr. til B. I øvrigt frifindes Siemens Wind Power A/S. Parterne betaler opmandens honorar således, at klager betaler en tredjedel, og indklagede betaler to tredjedele. København, den 15. oktober 2008 Poul Sørensen