2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice
|
|
- Ella Ingelise Laustsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ESC Guidelines European Heart Journal (2016) 37, doi: /eurheartj/ehw106 JOINT ESC GUIDELINES 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of 10 societies and by invited experts) Developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR) Authors/Task Force Members: Massimo F. Piepoli* (Chairperson) (Italy), Arno W. Hoes* (Co-Chairperson) (The Netherlands), Stefan Agewall (Norway) 1, Christian Albus (Germany) 9, Carlos Brotons (Spain) 10, Alberico L. Catapano (Italy) 3, Marie-Therese Cooney (Ireland) 1, Ugo Corrà (Italy) 1, Bernard Cosyns (Belgium) 1, Christi Deaton (UK) 1, Ian Graham (Ireland) 1, Michael Stephen Hall (UK) 7, F. D. Richard Hobbs (UK) 10, Maja-Lisa Løchen (Norway) 1, Herbert Löllgen (Germany) 8, Pedro Marques-Vidal (Switzerland) 1, Joep Perk (Sweden) 1, Eva Prescott (Denmark) 1, Josep Redon (Spain) 5, Dimitrios J. Richter (Greece) 1, Naveed Sattar (UK) 2, Yvo Smulders (The Netherlands) 1, Monica Tiberi (Italy) 1, H. Bart van der Worp (The Netherlands) 6, Ineke van Dis (The Netherlands) 4, W. M. Monique Verschuren (The Netherlands) 1 Additional Contributor: Simone Binno (Italy) * Corresponding authors: Massimo F. Piepoli, Heart Failure Unit, Cardiology Department, Polichirurgico Hospital G. Da Saliceto, Cantone Del Cristo, Piacenza, Emilia Romagna, Italy, Tel: , Fax: , m.piepoli@alice.it, m.piepoli@imperial.ac.uk. Arno W. Hoes, Julius Center for Health Sciences and Primary Care, University Medical Center Utrecht, PO Box (HP Str ), 3508 GA Utrecht, The Netherlands, Tel: , Fax: , a.w.hoes@umcutrecht.nl. ESC Committee for Practice Guidelines (CPG) and National Cardiac Societies document reviewers: listed in the Appendix. ESC entities having participated in the development of this document: Associations: European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR), European Association of Cardiovascular Imaging (EACVI), European Association of Percutaneous Cardiovascular Interventions (EAPCI), Heart Failure Association (HFA). Councils: Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Council for Cardiology Practice, Council on Cardiovascular Primary Care. Working Groups: Cardiovascular Pharmacotherapy The content of these European Society of Cardiology (ESC) Guidelines has been published for personal and educational use only. No commercial use is authorized. No part of the ESC Guidelines may be translated or reproduced in any form without written permission from the ESC. Permission can be obtained upon submission of a written request to Oxford University Press, the publisher of the European Heart Journal and the party authorized to handle such permissions on behalf of the ESC. Disclaimer. The ESC Guidelines represent the views of the ESC and were produced after careful consideration of the scientific and medical knowledge and the evidence available at the time of their publication. The ESC is not responsible in the event of any contradiction, discrepancy and/or ambiguity between the ESC Guidelines and any other official recommendations or guidelines issued by the relevant public health authorities, in particular in relation to good use of healthcare or therapeutic strategies. Health professionals are encouraged to take the ESC Guidelines fully into account when exercising their clinical judgment, as well as in the determination and the implementation of preventive, diagnostic or therapeutic medical strategies; however, the ESC Guidelines do not override, in any way whatsoever, the individual responsibility of health professionals to make appropriate and accurate decisions in consideration of each patient s health condition and in consultation with that patient and, where appropriate and/or necessary, the patient s caregiver. Nor do the ESC Guidelines exempt health professionals from taking into full and careful consideration the relevant official updated recommendations or guidelines issued by the competent public health authorities, in order to manage each patient s case in light of the scientifically accepted data pursuant to their respective ethical and professional obligations. It is also the health professional s responsibility to verify the applicable rules and regulations relating to drugs and medical devices at the time of prescription. & The European Society of Cardiology All rights reserved. For permissions please journals.permissions@oup.com. Cardiologisk Forum 32 Februar 2017
2 Endorsement af 2016 European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice Fra DCS i alfabetisk rækkefølge: Axel Diederichsen, Ida Gustafsson, Merete Heitmann, Martin Bødtker Mortensen, Michael Hecht Olsen, Lene Rørholm Pedersen, Eva Prescott, Thomas S.G. Sehested og Kirstine Lærum Sibilitz Samt Bo Christensen (Dansk selskab for almen medicin), Ole Snorgaard (Dansk endokrinologisk selskab), Christina Kruuse (Dansk neurologisk selskab) og Lisbet Brandi (Dansk nefrologisk selskab). DCS arbejdsgruppe indstiller, at ESC guideline godkendes af DCS bestyrelse. Introduktion I juni 2016 udkom den 6. reviderede udgave af de europæiske anbefalinger for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom [1]. Anbefalingerne er i lighed med tidligere retningslinjer (2003, 2007 og 2012) udarbejdet af en tværfaglig Task Force bestående af repræsentanter fra forskellige videnskabelige selskaber. I år har 10 selskaber deltaget i udarbejdelsen af anbefalingerne: European Society of Cardiology (ESC); European Association for the Study of Diabetes (EASD); European Atherosclerosis Society (EAS); European Heart Network (EHN); European Society of Hypertension (ESH); European Stroke Organisation (ESO); International Diabetes Federation European Region (IDF Europe); International Federation of Sport Medicine (FIMS); International Society of Behavioural Medicine (ISBM); WONCA Europe. I lighed med tidligere følger her et kort dansk resumé af guidelines med fremhævelse af ændringer i forhold til tidligere guidelines samt kommentarer vedrørende danske forhold og hvor arbejdsgruppen mener, at der bør afviges fra guidelines. Dansk resumé af guidelines Forebyggelse af hjerte- og kredsløbssygdomme (CVD) er en koordineret række af handlinger, på såvel samfunds- som individniveau, med det formål at begrænse CVD og de deraf følgende funktionsbegrænsninger. Forebyggelsen bygger på såvel epidemiologi som på evidensbaseret medicin. Selvom både forebyggelse og behandling af CVD er blevet bedre de seneste 30 år, er CVD fortsat den førende årsag til mortalitet og morbidet på verdensplan. Mere end 50 % af det observerede fald i dødeligheden af CVD kan begrundes i ændringer i risikofaktorer i befolkningen. Guidelines omfatter primær og sekundær forebyggelse, og der skelnes ikke skarpt imellem disse, idet forebyggelse af CVD opfattes som en kontinuerlig indsats, der bør foregå hele livet. Selvom den absolutte risikoreduktion er størst hos højrisiko individer, skal forebyggelsesindsatsen rettes mod hele befolkningen, da den ellers ikke er tilstrækkelig effektiv (Rose s prævention paradox). Den praktiserende læge er nøglepersonen i en højrisikostrategi med at identificere og håndtere raske personer med høj risiko for fremtidig CVD foruden den generelle tilgang til at støtte med sund levevis. Indsatsen kan understøttes af sygeplejerskekoordinerede forebyggelsesprogrammer fx i kommunalt regi. Som noget nyt er der i guidelines dedikeret et afsnit til anbefalinger vedrørende intervention på befolkningsniveau. Her præsenteres rekommandationer med klasse (I, IIa, IIb og III) samt evidensniveau (A, B, C) for strukturelle tiltag indenfor tobak, kost, fysisk aktivitet og alkohol. Guidelines anbefaler systematisk undersøgelse af alle med sandsynlig højere risiko for CVD som f.eks. personer med familiær præmatur hjertesygdom. Screening for CVD risiko kan overvejes hos alle mænd over 40 år og hos kvinder over 50 år eller efter menopausen. Alle patienter behandlet for CVD bør udskrives med en klar plan for forebyggelse af recidiv jf. guidelines. Alle invasivt behandlede AKS patienter skal tilbydes deltagelse i et opfølgende rehabiliteringsprogram for at forbedre prognosen vha. livsstilsændringer og god compliance til den forebyggende behandling. Risikovurdering Hos tilsyneladende raske personer er den absolutte risiko for CVD resultatet af adskillige samvirkende risikofaktorer. En model til vægtning af den samlede risiko såsom SCO- RE, kan være en hjælp til at træffe rationelle beslutninger om håndteringen af risikofaktorerne hos det enkelte menneske. Dette mindsker tilbøjeligheden til både over og under vurdering af risiko og behandling. Inddragelse af mange risikofaktorer anbefales ved vurdering af den samlede risiko hos asymptomatiske voksne uden kendt CVD. Ved hjælp af SCORE inddeles i 4 risikostrata se tabel 5 fra guidelines nedenfor. Det skal fremhæves at gruppen med meget høj risiko udover personer med erkendt CVD, diabetes og en eller flere risikofaktorer samt personer med beregnet 10 års risiko iht. SCORE på >10 % også omfatter patienter med svær nyreinsufficiens (egfr<30), ligesom patienter med DM uden øvrige risikofaktorer og patienter med nedsat nyrefunktion (egfr 30-60) tilhører høj-risiko gruppen (5-10 % 10-års CVD mortalitet). Det er endvidere væsentligt at fremhæve, at risikoestimering vha. SCORE bør modificeres ud fra kendskab til patienten. Risikofaktorer som familiær disposition, fysisk inaktivitet, abdominal fedme, lav socioøkonomisk status og psykiske faktorer som stress og depression samt co-morbiditet som rheumatoid artrit og anden autoimmun sygdom bidrager til en øget risiko for at udvikle CVD og til en forværret prognose ved eksisterende kredsløbssygdom. Dette kan medføre en op-gradering af risikovurderingen, ligesom fravær af disse risikofaktorer kan medføre en ned-gradering. Biomarkører i urin og blod har kun begrænset additiv værdi ved indsættelse i f.eks. SCORE algoritmen og rutinebestemmelse af disse anbefales ikke til forbedring af risikovurdering (III). Måling af ankel-arm index (ABI), non-kontrast CT mhp. coronar calcium score (CAC) kan indgå i en individuel vurdering (alle IIb rekommandation), men anbefales ikke indført rutinemæssigt, da der ikke foreligger publikationer, der påviser en positiv klinisk værdi. Undersøgelserne bør forbeholdes patienter for hvem undersøgelsen vil ændre behandlingsstrategi, dvs personer i moderat (1-5%) eller høj (5-10%) risiko. Ultralyds undersøgelse af a. carotis mhp intima-media tykkelse anbefales ikke (III). Ultralyds undersøgelse af a. carotis mhp. plaque detektion kan iht. guidelines Cardiologisk Forum 33 Februar 2017
3 Tabel 1: De 4 risikostrata [1] benyttes i lighed med ABI og CAC (IIb) (se kommentarer nedenfor). Kommentarer til imaging i risikovurdering: Guidelines side 20, spalte 2: CAC score 300 Agatston units or 75th percentile for age, sex and ethnicity is considered to indicate increased CV risk. Vi foreslår i stedet, at personer med CAC scores 400 vurderes som værende i meget høj risiko for at få events og bør tilbydes forebyggende behandling, som det også foreslås i 2016 ESC/EAS guidelines for the management of dyslipidaemias [2]. Personer med CAC 0 er i meget lav risiko for at få kardiovaskulære events, og har kun undtagelsesvis behov for forebyggende medicinsk behandling [3 5]. Guidelines side 21, spalte 1: Ultralyds undersøgelse af a. carotis mhp. plaque detektion kan iht. guidelines benyttes i lighed med ABI og CAC (IIb), men dokumentation for værdien i forhold til re-klassifikation er svagere, hvorfor vi iht. det danske holdningspapir ikke anbefaler plaquedetektion mhp re-klassifikation af raske [6]. Kommentar til risikovurdering med SCO- RE systemet i Danmark Siden den 3. reviderede udgave af de europæiske anbefalinger fra 2003 [7]American Heart Association (AHA har man anbefalet at estimering af risiko for fremtidig kardiovaskulær sygdom foretages med SCORE systemet. SCORE systemet er udviklet på baggrund af data fra 12 europæiske kohorter (fra ) og estimerer 10-års risikoen for fatale kardiovaskulære hændelser. En estimeret SCORE risiko på 5 % betegnes som høj risiko, hvor både livstilsintervention og medicinsk behandling bør overvejes. SCORE er for nylig i et samarbejde mellem Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden og SCORE konsortiet efter etableret metode [8] blevet re-kalibreret til danske data. De danske SCORE charts stratificeret på HDL niveauer (0,8, 1,0, 1,4 og 1,8 mmol/l) fremgår nederst i dokumentet. Samtidig med rekaliberingen er de udvidet til at omfatte aldersgruppen år. Set fra et Europæisk synspunkt er fordelen ved SCORE systemet at det relativt nemt kan re-kalibreres til de enkelte europæiske lande ved hjælp af nationale mortalitetsrater. En svaghed ved SCORE systemet er, at det ser bort fra ikke-fatale kardiovaskulære hændelser, herunder ikke-fatalt akut myokardieinfarkt og stroke. Såfremt ratioen mellem fatale og ikke-fatale kardiovaskulære hændelser falder, som den gør i takt med at behandlingen af både akutte og kroniske kardiovaskulære sygdomme forbedres (herunder forbedret primær behandling og sekundær prævention), medfører en rekalibrering af SCORE til en lavere CVD mortalitet (som det skete da Danmark gik fra at være et høj-risikoland til et lav-risikoland) at færre modtager intervention, på trods af at deres risiko for kardiovaskulær sygdom er uændret. Dette opfattes ikke som hensigtsmæssigt. Risikoen for totale (non-fatal + fatal) kardiovaskulære hændelser er flere fold større end risikoen for fatale hændelser. Baseret på analyser fra én af de større men ældre SCORE kohorter (FINRISK, ) angiver de europæiske anbefalinger, at ratioen mellem totale og fatale kardiovaskulære hændelser er omkring 3:1 hos mænd, omkring 4:1 hos kvinder og lavere end 3:1 hos ældre personer [1,9]. Analyser i nyere populations-baserede kohorter fra både Danmark og England har for nyligt vist at denne ratio har ændret sig betydeligt og at det er både køn- og aldersafhængigt [10,11]the proposed multiplier has not been validated. We investigated the ratio of total CVD to CVD mortality in a large populationbased cohort. METHODS: CVD mortality and total CVD (fatal plus non-fatal CVD requiring hospitalisation. Blandt årige personer fra EPIC-Norfolk undersøgelsen ( ) i England fandt Jørstad et al [10]the proposed multiplier has not been validated. We investigated the ratio of total CVD to CVD mortality in a large populationbased cohort. METHODS: CVD mortality and total CVD (fatal plus non-fatal CVD requiring hospitalisation at ratioen mellem totale og fatale kardiovaskulære hændelser var Cardiologisk Forum 34 Februar 2017
4 Figur 1: Beregning af relativ risiko for død af hjertekarsygdom [1] 4,6:1 blandt mænd og 6,8:1 blandt kvinder men blandt personer under 50 år var ratioen hhv. 11,7:1 og 28:1. Lignende resultater fandt Mortensen et al. [11] Blandt personer fra Copenhagen General Population Study ( ) hvor forholdet var 12:1. I begge undersøgelser var ratioen højere hos yngre personer og hos kvinder. Re-kalibrering af SCORE systemet til de faldende mortalitetsrater har betydet, at markant færre yngre personer har SCORE risiko 5 %. Det synes paradoksalt, da en del af faldet i mortalitet netop må tilskrives forbedret primær og sekundær profylakse. Således kan yngre personer med risikofaktorer fortsat have en betydelig absolut risiko for totale kardiovaskulære hændelser og en stor relativ risiko for fatale kardiovaskulære hændelser (i forhold til et optimalt risikofaktorniveau, Figur 1): Forslag til modifikation af indikation for intensiveret forebyggelse Intensiveret livstilsintervention og/eller initiering af statin og antihypertensiv medicinering skal fortsat baseres på absolut risiko for fatale kardiovaskulære hændelser ved hjælp af SCORE systemet og 2016 anbefalingerne fra ESC. For at imødekomme udfordringerne med den stigende ratio mellem totale og fatale kardiovaskulære hændelser, anbefales det, at intensiveret forebyggelse også overvejes ved 10-års SCORE risiko <5 % hos yngre personer, såfremt det findes indiceret på grund af høj relativ- og livstidsrisiko. Som tidligere anbefales fortsat tilbageholdenhed med medicinsk behandling hos ældre personer såfremt det absolutte risikoestimat hovedsagelig er forårsaget af alder. Kommentar til opsporing af angst og depression I forbindelse med hjerterehabilitering anbefales i Danmark opsporing af angst og depression med brug af Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), Patient Health Questionnaire (PHQ-9) eller andet valideret redskab for patienter med hjertesygdom. Livsstilændringer Livsstilsændringer søges fremmet ved anvendelser af etablerede kognitive adfærdsstrategier og består af rygestop, øget fysisk aktivitet, kostomlægning og vægttab i det omfang, der er behov for det. Adfærdsinterventionen skal integrere sundhedsuddannelse, fysisk træning og psykologisk bistand til at reducere psykosociale risikofaktorer samt lære at leve med kronisk sygdom. Mål for vægt hos overvægtige er BMI kg/m 2 hos personer < 60 år. Ved taljemål cm hos mænd og cm hos kvinder bør yderligere vægtøgning undgås, mens vægttab anbefales ved taljemål 102 cm hos mænd og 88 cm hos kvinder. Raske voksne i alle aldersgrupper bør bruge 2,5-5 timer ugentligt på fysisk aktivitet af moderat intensitet eller 1,25-2,5 timer på kraftig anstrengelse eller en kombination. Inaktive personer skal kraftigt opfordres til at påbegynde et træningsprogram med let belastning for derefter gradvist at øge belastning, intensitet og varighed. Patienter med tidligere AMI, CABG, PCI, stabil angina pectoris eller stabilt hjertesvigt bør dyrke aerob træning mindst 2 timer pr uge ved mindst % af maximum workload. Risikofaktorer Hypertension Livsstilsændringer anbefales til alle med hypertension eller med højt normalt blodtryk ( /85-89 mmhg). Patienter med grad 1 ( /90-99 mmhg) og 2 ( / mmhg) hypertension og lav-moderat risiko (<5 %) anbefales livsstilsændringer, men hvis dette ikke virker, må medicinsk behandling overvejes. Medicinsk behandling anbefales iværksat omgående ved grad 3 (>=180/110 mmhg) hypertension samt ved grad 1 og 2 med meget høj total CVD-risiko (>10%), mens man skal overveje medicinsk behandling ved grad 1 og 2 hypertension og høj (5-10%) kardiovaskulær risiko (se kommentar nedenfor). Behandlingsmål: 140/90 hos patienter < 60 år. Hos patienter > 60 år med SBT > 160 anbefales sænkning til SBT , dog med en individuel vurdering afh. af risiko, almen tilstand og hvor godt de tåler behandlingen. Kommentar til hypertension: I tabel på side 44 slår man grad 1 og 2 hypertension sammen og angiver, at man hos patienter med grad 1 og 2 hypertension med høj CV risiko skal overveje medicinering. Tidligere guidelines inklusiv de danske adskiller grad 1 og 2 hypertension og anbefaler medicinsk behandling af patienter med grad 2 hypertension og høj risiko. Dyslipidæmi Ved meget høj CVD risiko anbefales LDLkolesterol under 1,8 mmol/l. Ved LDL cholesterol mellem 1,8 mmol/l og 3,5 mmol/liter anbefales mindst 50 % reduktion og ikke blot LDL < 1,8 mmol/l Ved høj CVD risiko anbefales LDL-kolesterol under 2,5 mmol/l: ved LDL-C mellem 2,6 mmol/l og 5,2 mmol/l, skal LDL-C sænkes med minimum 50 % og ikke blot ned under 2,6 mmol/l. Ved AKS skal statinbehandling påbegyndes under indlæggelsen Kommentar til dyslipidæmi: Målene for LDL er skærpet i forhold til tidligere guidelines og er indgående diskuteret i forbindelse med endorsement af:»2016 ESC/EAS guidelines for management of dyslipidaemias«[2], hvorfor vi henviser til dennes punkt 6 ift. danske rekommandationer. Diabetes Behandlingsmål: HbA1c < 7,0 % Statiner anbefales til reduktion af CVD risiko hos diabetikere. Behandlingsmålet for antihypertensiv Cardiologisk Forum 35 Februar 2017
5 behandling hos patienter med type 2 diabetes er 140/85 mmhg (130/80 hos udvalgte patienter). Hos type 1 diabetiker anbefales BT 130/80. ACE-hæmmere og ATII antagonister er 1. valg som antihypertensiv behandling. Hos patienter med CVD og diabetes anbefales det, at man tidligt i forløbet overvejer SGLT2 agonister. Kommentarer til diabetes: Guidelines er forelagt Dansk Endokrinologisk Selskab. På baggrund af deres kommentarer (se nedenfor) baseret på nylige vigtige publikationer modificeres anbefalingerne til følgende: Tillæg af SGLT2-hæmmer eller GLP1 receptor agonist til den diabetiske basisbehandling bør overvejes frem for andre glukosesænkende lægemidler hos patienter med type 2 diabetes og hjertekarsygdom Forslag om brug af GLP1-receptor agonister og SLGT2-hæmmere hos type 2 diabetikere med hjertekarsygdom I 2015 viste EMPA-REG studiet, at et tillæg af SGLT2-hæmmeren empagliflozin (10 eller 25 mg) til den glukosesænkende behandling af type 2 diabetes patienter med kendt kardiovaskulær sygdom var ledsaget af en signifikant reduktion i kardiovaskulære hændelser (MACE) og den kardiovaskulære dødelighed. I den sammenhæng har der været speciel opmærksomhed på den observerede gunstige effekt på hjerteinsufficiens og SGLT-2-hæmmernes natriuretiske effekt. Baseret herpå anbefaler det European Society of Cardiology (ESC), at man overvejer behandling med SGLT2-hæmmer som del af den glukosesænkende behandling hos patienter med type 2 diabetes og etableret hjertekarsygdom. Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) er enig i denne anbefaling, men vil understrege, at empagliflozin ikke var førstevalgspræparat i studiet, men blev givet som supplement til behandling med metformin i kombination med hovedsagelig insulin eller sulfonylurinstof. I løbet af 2016 er der publiceret 2 store randomiserede studier (LEADER og SU- STAIN-6), hvor patienter med type 2 diabetes og hjertekarsygdom fik tillagt GLP-1 receptor agonisterne (GLP1-RA) liraglutid eller semaglutid (endnu ikke markedsført) sammenlignet med placebo. Basisbehandlingen var stort set den samme som i EMPA- REG. I LEADER studiet medførte behandlingen med liraglutid en signifikant reduktion i kardiovaskulære hændelser (MACE) samt i både kardiovaskulær og total dødelighed. I SUSTAIN-6 studiet medførte behandlingen med semaglutid en signifikant reduktion i kardiovaskulære hændelse (MACE), herunder ikke-dødelig apopleksi, mens mortaliteten var uændret. Flere væsentlige spørgsmål er uafklarede. Drejer det sig om gunstige egenskaber ved de enkelte lægemidler, eller er det gruppeeffekter? Hvornår bør man vælge en SGLT2- hæmmer eller en GLP1-RA og har kombinationsbehandling additiv effekt? Er der effekt af disse lægemidler på den kardiovaskulære risiko hos patienter uden kendt hjertekarsygdom? Der er studier i gang, der kan besvare nogle af disse spørgsmål. Selvom disse studier var designet til at vise, at disse lægemidler var hjertemæssigt sikre at anvende, mener Dansk Endokrinologisk Selskab på det foreliggende, at de observerede positive effekter af disse behandlinger på den kardiovaskulære risiko er så betydelige (Number Needed to Treat for at forhindre en kardiovaskulær hændelse (MACE) er ved 2 til 3,8 års behandling og effekt på mortalitet i 2 af studierne), at tillæg af ét af disse lægemidler til den diabetiske basisbehandling bør overvejes frem for andre glukosesænkende lægemidler hos patienter med type 2 diabetes og hjertekarsygdom. På vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansen, Peter Rossing, Søren Tang Knudsen, Ole Snorgaard, Kurt Højlund, Pia Schou Andersen, Leif Breum og Jens Meldgård Bruun Referencer 1 Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S, et al European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Eur Heart J 2016: Catapano AL, Graham I, De Backer G, et al ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias: The Task Force for the Management of Dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and European Atherosclerosis Society (EAS). Eur Heart J 2016: Han D, O Hartaigh B, Gransar H, et al. Incremental benefit of coronary artery calcium score above traditional risk factors for all-cause mortality in asymptomatic Korean adults. Circ J 2015;79: Cho I, Chang H-J, O Hartaigh B, et al. Incremental prognostic utility of coronary CT angiography for asymptomatic patients based upon extent and severity of coronary artery calcium: results from the COronary CT Angiography EvaluatioN For Clinical Outcomes InteRnational Multicenter (CONFIRM) St. Eur Heart J 2014;36: Engbers EM, Timmer JR, Ottervanger JP, et al. Prognostic Value of Coronary Artery Calcium Scoring in Addition to Single-Photon Emission Computed Tomographic Myocardial Perfusion Imaging in Symptomatic Patients. Circ Cardiovasc Imaging 2016;9:e Diederichsen A, Larsen ML, Soja A, et al. Ultralydsskanning af på risikostratificering og forebyggelse af hjertekarsygdom. Holdningspapir, Dansk Cardiologisk selskab 2014: De Backer G, Ambrosioni E, Borch-Johnsen K, et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: Third Joint Task Force of European and other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in clinical practice. Eur Heart J 2003;24: De Bacquer D, De Backer G. Predictive ability of the SCORE Belgium risk chart for cardiovascular mortality. Int J Cardiol 2010;143: Perk J, De Backer G, Gohlke H, et al. European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice (version 2012). Eur Heart J 2012;33: Jørstad HT, Colkesen EB, Boekholdt SM, et al. Estimated 10-year cardiovascular mortality seriously underestimates overall cardiovascular risk. Heart Mortensen MB, Afzal S, Nordestgaard BG, Falk E. The high-density lipoprotein-adjusted SCORE model worsens SCORE-based risk classification in a contemporary population of Europeans: The Copenhagen General Population Study. Eur Heart J 2015;36: Cardiologisk Forum 36 Februar 2017
6 Cardiologisk Forum 37 Februar 2017
ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: DCS arbejdsgruppe vedrørende præventiv kardiologi og
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereDansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents
Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket
Læs mereTekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Læs merePapir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen
Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534
Læs mereTeknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler
Dansk Standard DS/EN ISO 10628 1. udgave Godkendelsesblad Godkendt:2001-04-06 Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler Flow diagrams for process plants General rules DANSK STANDARD
Læs mereReferat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den
Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereCentrale strømforsyningssystemer
Dansk Standard DS/EN 50171 1. udgave 2001-08-29 Centrale strømforsyningssystemer Central power supply systems DS/EN 50171 København DS projekt: 30769 ICS: 29.200 Deskriptorer: belysning til nødudgang,elektriske
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereKosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereKrydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur
Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereStyring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper
Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs merePulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn
Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereBatchstyring Del 1: Modeller og terminologi
Dansk Standard DS/EN 61512-1 1. udgave 2001-08-29 Batchstyring Del 1: Modeller og terminologi Batch control Part 1: Models and terminology DS/EN 61512-1 København DS projekt: 26009 ICS: 25.040.40 Deskriptorer:
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereMajs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn)
Dansk standard DS/EN ISO 6540 1. udgave 2010-06-23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 6540:2010 Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereMiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse
Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereFritidsbåde Komfurer til flydende brændsel
Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs merePlast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode
Dansk standard DS/EN ISO 1133-1 1. udgave 2012-01-25 Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Plastics Determination of the melt mass-flow
Læs mereSTUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereVinduer og døre Vandtæthed Klassifikation
Dansk Standard DS/EN 12208 1. udgave Godkendt:2000-12-29 Vinduer og døre Vandtæthed Klassifikation Windows and doors Watertightness Classification DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse forbudt Kollegievej
Læs mereKolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Læs merePrøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko
Dansk standard DS/EN 846-4 + A1 2. udgave 2002-12-04 Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Methods of test for ancillary components
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereIkke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik
Dansk Standard DS/EN 1779 2. udgave 2001-10-26 Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik Non-destructive testing Leak testing Criteria for method and technique selection
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereKapslingsklasser (IP-kode)
Dansk Standard DS/EN 60529+A1 1. udgave 2002-04-05 Kapslingsklasser (IP-kode) Degrees of protection provided by enclosures (IP Code) DS/EN 60529+A1 København DS projekt: 47050 ICS: 29.020 Deskriptorer:
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereGasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse
Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereCold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape
Dansk standard DS/EN 10140 3. udgave 2009-06-02 Koldvalset båndstål Tolerancer for dimensioner og form Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape DS/EN 10140 København DS projekt:
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereDansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 14975 1. udgave 2007-02-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 København DS projekt: 55746 ICS: 97.145 Første del af denne
Læs merePalmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold
Dansk standard DS/EN ISO 17932 2. udgave 2011-11-07 Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold Palm oil Determination of the deterioration
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereSolcelleanlæg Termer, definitioner og symboler
DS-information DS/CLC/TS 61836 1. udgave 2009-06-26 Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler Solar photovoltaic energy systems Terms, definitions and symbols DS/CLC/TS 61836 København DS projekt:
Læs mereMaskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav
Dansk standard Tillæg DS/EN 60204-1/A1 1. udgave 2009-03-13 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav Safety of machinery Electrical equipment of machines Part 1: General requirements
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereArbitration in Denmark
Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereSyddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Læs mereEurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster Snelast
Dansk standard DS/EN 1991-1-3 2. udgave 2007-06-22 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster Snelast Eurocode 1 Actions on structures Part 1-3: General actions - Snow loads DS/EN
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereLivsstilsændringer. Inaktivitet
Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund
Læs mereDansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001
Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereTeknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling
Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft
Læs mere