Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægsproduktion på Bystrupvænget 50, Bystrup i Aalestrup Kommune

Transkript

1 kl. 11:12 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægsproduktion på Bystrupvænget 50, Bystrup i Aalestrup Kommune Bilag til: Tillæg nr. 23 til Regionplan 2005 W:\M8\RP tillæg til Regionplan 2005\till. 23 Udvidelse af dyrehold på Bystrupvænget Gedsted\Endelig tillæg\vvm-redegoerelse doc

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 3 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 11 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 13 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 20 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 21 8 ALTERNATIVER 21 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG AALESTRUP KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog i juli 2005 ansøgning om udvidelse af den nuværende mælkeproduktion på ejendommen Bystrupvænget 50. På baggrund heraf offentliggjorde Viborg Amt et debatoplæg via annonce i Vesthimmerlands Avis med mulighed for indlæg i perioden 3. august august Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Bystrupvænget 50, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Amtet modtog ingen bemærkninger til projektet i idefasen. Efterfølgende har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af en VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Kirsten Christensen Frederiksen, Vesthimmerlands Landboforening, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. VVM-redgørelsen og forslaget til regionplantillæg har været i 8 ugers offentlighedsfase i august-oktober Skov- og Naturstyrelsen har bedt om at VVM-redegørelsen uddybes med argumentation for, at en tilledning på mindre end 10 kg N/ha/år fra udbringningsarealerne ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forring udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Hjarbæk Fjord. VVM-redegørelsen er suppleret, således at Styrelsens ønske er imødekommet. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Landbrugsejendommen Bystrupvænget 50 ligger i Aalestrup Kommune i området mellem Bystrup og Fjelsø. Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i regionplanen er udlagt som primært jordbrugsområde. Ca. 10 % af udbringningsarealet ligger i områder, der i regionplanen er udlagt som særligt drikkevandsområde, der dog ikke er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde. Hele udbringningsarealet afvander via forskellige vandløb til Lovns Bredning (Limfjorden).

4 4 2.2 Bygninger De fleste af ejendommens ældre staldbygninger stammer fra midt i 1970 erne og er nedslidte. Der er i 2004 bygget en ny løsdriftstald på 1200 m Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Besætningen på ejendommen består i dag af 171 malkekøer og tilhørende 43 stk. årsopdræt fra 0-6 mdr. Det svarer til 210 dyreenheder (DE) i kvæg. Husdyrgødningen består fortrinsvis af gylle og lidt dybstrøelse fra årsopdrættet. Der produceres 4643 m3 gylle incl. vand inden udvidelsen og den samlede opbevaringskapacitet på 5619 m3 incl. kanalerne under kostalden. Der produceres 77 m 3 dybstrøelse, der udbringes direkte fra stalden. Det ejede areal til udbringning udgør 54,81 ha på Bystrupvænget 50, når to øvrige ejede ejendomme er blevet sammenlagt med denne, som vist i tabel 1. Der udbringes 123 DE på disse arealer svarende til 2,24 DE/ha. Da der er mere end 1,7 DE/ha følges de krav, som husdyrbekendtgørelsens stiller ved udbringning af husdyrgødning op til 2,3 DE/ha. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Ejendomme: Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted ,0 54,81 Forpagtninger: Harmoniareal (ha) I alt ,0 54,81 Der er aftaler om overførsel af i alt 87 DE i gylle til andre ejendomme i området svarende til i alt 62,14 ha, som vist i tabel 2. Der udbringes således 1,4 DE/ha på aftalearealerne. Tabel 2: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Børge Koudal, Fjordvej 36 36,02 50,4 Bent Sloth, Fjordvej 28 21,95 30,7 Jens Thomsen, Præstevejen 175 4,17 5,8

5 5 I alt 62,14 87 Før udvidelsen udbringes der således 1,8 DE/ha i gennemsnit på både ejede arealer og aftalearealer. 2.4 Beskæftigelse Antonius Pauwels og hans kone Angèle driver sammen ejendommen og er begge er fuldtidsbeskæftigede her. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Antonius Pauwels ønsker at udvide besætningen til 275 malkekøer og 69 stk. årsopdræt fra 0-6 mdr. Det svarer til 338 DE. Formålet med udvidelsen er at få en mere rationel og effektiv bedrift for at gøre bedriften mere overlevelsesdygtig. Forbrugerne stiller krav om stadigt billigere fødevarer, hvilket betyder at afregningspriserne på landbrugsprodukter herunder mælk ikke følger med i forhold til udviklingen i produktionsomkostningerne. Udvidelsen skal derfor være med til at gøre mælkeproduktionen på ejendommen mere omkostningseffektiv. 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri Udvidelsen skal ske i de eksisterende stalde samt ved nybyggeri. Ved udvidelsen etableres en ny løsdriftstald på ca m 2, der skal erstatte to eksisterende kostalde på i alt 625 m 2. De stalde, der skal erstattes er nedslidte og utidssvarende. Desuden bliver disse stalde meget varme, idet de er tidligere svinestalde der er ombygget til kvæg og dermed fungere uhensigtsmæssigt med hensyn til naturlig ventilation. Der vil i en ny tidssvarende stald opnås bedre arbejdsforhold og en øget dyrevelfærd. Med hensyn til placering af den nye stald ønskes der taget stilling til to placeringer som ligger i sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse, hvilket er vist i bilag 1. Der er allerede ved de eksisterende gylletanke etableret en afskærmende jordvold. Desuden bliver der plantet et læhegn rundt om bygningerne uanset placeringen af den nye stald, således at disse ikke skal virke skæmmende for omgivelserne. Ved alternativ 1 bliver den nye stald bliver placeret, hvor de to eksisterende ældre kostalde er beliggende. I den forbindelse fjernes disse samt også en mindre gylletank. Ved alternativ 2 ønskes den nye stald placeret i forlængelse mod øst af den stald der blev bygget i Ved denne placering skal der ikke fjernes nogle af de eksisterende stalde eller gylletanke.

6 6 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Der produceres 7466 m3 gylle incl. vand efter udvidelsen og den samlede opbevaringskapacitet på m3 incl. kanalerne under den eksisterende og nybyggede kostald, afhængig af om den ene af de eksisterende gylletanke fjernes eller ej. Desuden er der lavet en aftale om opbevaring af 300 m3 gylle. Der produceres 124 m3 dybstrøelse, der udbringes direkte fra stalden. Krav til opbevaringskapacitet er overholdt. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af tabel 3 samt i bilag 2. Det ejede areal til udbringning udgør 54,81 ha på Bystrupvænget 50, når to øvrige ejede ejendomme er blevet sammenlagt med denne. Der udbringes 126 DE på disse arealer svarende til 2,30 DE/ha. Da der er mere end 1,7 DE/ha skal husdyrbekendtgørelsens krav til 2,3 DE/ha efterfølges. Tabel 3: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Ejendomme: Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted ,0 54,81 Forpagtninger: Harmoniareal (ha) I alt Der er lavet flere nye aftaler om overførsel af gylle med henblik på udvidelsen, heraf ligger de flere i umiddelbar nærhed af ejendommen, så en stor del af transporten med gylle kan ske uden at skulle køre på offentlig vej. De aftaler, der er lavet om overførsel af husdyrgødning efter udvidelsen, er vist i tabel 4. Med de nye aftaler om overførsel af gylle vil der blive overført i alt 212 DE i gylle til andre ejendomme svarende til i alt 120,16 ha. På minimum ca. 48 ha af de arealer, der er lavet aftale om overførsel af gylle til, bliver der også lavet samarbejdsaftaler om produktionsmæssig sammenhæng, således at der kan udbringes 2,3 DE/ha på disse aftalearealer. Det drejer sig om aftalerne på Fjordvej 36 med 36,02 ha og delvist på Fjordvej 28 med minimum 12,06 ha. På de øvrige aftalearealer udbringes der 1,4 DE/ha. I aftalen på Sognevejen 115 roterer de 17,06 ha, der udbringes gylle på, rundt på de i alt 22,59 ha, der er medtaget i bilag 2. Efter udvidelsen udbringes der således 1,9 DE/ha i gennemsnit på både ejede arealer og aftalearealer.

7 7 Tabel 4: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Børge Koudal, Fjordvej 36 36,02 82,85 Bent Sloth, Fjordvej 28 23,73 44,08 Jens Thomsen, Præstevejen 175 4,17 5,84 Anders Erik Gundersen, Sognevejen 115, 9620 Aalestrup 17,06 23,88 Laust Laustsen, Engholmvej 2 4,53 6,34 Peter Buchwarht, Præstevejen 132 3,20 4,48 John P. Poulsen, Ettrupvej 21 31,45 44,03 I alt 120, Arealkravet for henholdsvis den nuværende og den fremtidige produktion er beregnet efter henholdsvis nye og gamle regler. Dette er vist i tabel 5 og 6. Tabel 5: Beregning af Landbrugslovens nuværende arealkrav for ejendommen før udvidelse (210 DE). Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,04 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 23,48 Arealkrav i alt 36,5 0 Tabel 6: Beregning af Landbrugslovens nye arealkrav for ejendommen efter udvidelse (338 DE). Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,04 30 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 120 DE 28,43 Arealkrav i alt 41,47

8 8 Krav til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse fremgår af tabel 7. Tabel 7: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 210 DE 338 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 87 DE 212 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 123 DE 126 DE Før Efter 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 53,5 ha 54,8 ha Da der både før og efter udvidelse er 54,81 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Det påtænkes efter udvidelsen at få ansat en fuldtidsansat medarbejder udover ægteparret Pauwles, der begge er fuldtidsbeskæftigede på bedriften. Der vil altså blive 3 fuldtidsansatte på bedriften. 3.6 Naboafstande Afstanden til de nærmest beliggende beboelser er målt fra den nærmest beliggende på punkt på staldanlægget. 244 meter nordvest, Bystrupvænget meter øst, Korsvejen meter vest, Fjordvej 30 Inden for 300 meter fra produktionsbygningerne ligger der således kun 2 beboelser. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Dyr til slagtning Afhentning af døde dyr Mælk

9 9 Tilskudsfoder Eget grovfoder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt Antallet af transporter til og fra ejendommen forøges i forbindelse med udvidelsen. Forøgelsen består specielt i transporter af eget grovfoder og husdyrgødning. En stor del af denne transport vil imidlertid foregå til og fra ejede arealer og gylleaftalearealer, der ligger i umiddelbar nærhed af ejendommen, så en meget af denne transport vil ske over korte afstande og primært på Bystrupvænget. Transporterne med grovfoder og husdyrgødning sker primært i kortere perioder i foråret og høstsæsonen. 3.8 Forbrug Resurseforbruget indenfor vand og energi på ejendommen er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 9: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding m m m m 3 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 1900 l (tons) kwh 1900 l (tons) Der etableres nyt kølingssystem til mælketanken med vandkøling. Dette bliver drevet af vandtryk og hermed uden elmotor, hvorved elforbrug til kølig med kompressor ophører. Staldene vil primært blive ventileret med naturlig ventilation. Der er dog ventilationsanlæg til meget varme perioder, hvor staldene ville kunne ventileres mekanisk, hvis det skønnes nødvendigt. Der vil derfor være et begrænset energiforbrug i forbindelse med ventilation af staldene.

10 10 Der vil i forbindelse med udvidelsen sandsynligvis blive installeret tekniske anlæg til fodring og andet arbejde i staldene for at gøre arbejdsgangen i staldene mere rationel, herved vil energiforbruget øges noget. Energiforbruget skønnes samlet at stige med ca. 50 %. Også vandforbruget til vanding og vask i stalden stiger, mens markvandingsforbruget og brændstofforbruget ikke vil ændre sig. 3.9 Anvendelse af renere teknologi Der etableres nyt kølingssystem til mælketanken med vandkøling. Dette bliver drevet af vandtryk og hermed uden elmotor, hvorved elforbrug til kølig med kompressor ophører. Der vil ligeledes ikke være støj i forbindelse med kølingssystemet til mælketanken. Staldene vil primært blive ventileret med naturlig ventilation. Der vil derfor kun i begrænset omfang være støj eller energiforbrug i forbindelse med ventilation med stalden. Man tager stilling til den nyeste teknologi, når den fremkommer. Og man bruger landbrugets rådgivningstjeneste til at holde sig orienteret om minimering af resurseforbrug, næringsstofudnyttelse og renere teknologi Affald m.v. Olietank opbevares på betongulv uden afløb. Olietromler og spildolie opbevares på betongulv uden afløb og spildolien bortskaffelse gennem kommunal modtageordning. Medicin opbevares efter dyrlægens anvisning og utilgængeligt for børn og rester bortskaffes via dyrlæge. Kemikalier til brug i marken forekommer ikke på ejendommen, idet maskinstation udfører at sprøjtearbejde på ejendommen. Døde dyr neddækkes med presenning og bortskaffes til destruktionsanstalt. Husholdning og bedriften med hensyn til almindeligt affald tilmeldt almindelig dagrenovation. Bedriften følger i øvrigt kvalitetsprogrammet Arlagården Spildevand m.v. Spildevand forekommer dagligt ved vask af malkestald og malkeanlæg og lignende. Spildevand herfra ledes i gyllebeholder og bliver udbragt med gyllen. Spildevand fra husholdning og toilet i stald afledes til septiktank og herfra til nedsivningsanlæg.

11 11 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Landbrugsejendommen Bystrupvænget 50 ligger i Aalestrup Kommune i området mellem Bystrup og Fjelsø i det åbne land. Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i regionplanen er udlagt som primært jordbrugsområde. Den nye stald ønskes placeret i sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse. Der er allerede ved de eksisterende gylletanke etableret en afskærmende jordvold. Desuden er der plantet et læhegn rundt om bygningerne, således at disse ikke skal virke skæmmende for omgivelserne. Omkring ejendommen er der udpeget nogle områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelses lovens 3. Under pkt er der foretaget en vurdering af udvidelsens betydning for beskyttede naturtyper. Ca. 10 % af udbringningsarealet ligger i områder, der i regionplanen er udlagt som særligt drikkevandsområde, der dog ikke er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde. I pkt er der foretaget en nærmere vurdering af udvidelsens betydning for grundvand. Hele udbringningsarealet afvander via forskellige vandløb til Lovns Bredning (Limfjorden). I pkt og 5.7. er der foretaget en vurdering af kvælstof- og fosfortab til overfladevand. 4.2 Transport og transportveje Antallet af transporter til og fra ejendommen forøges i forbindelse med udvidelsen. Forøgelsen består specielt i transporter af eget grovfoder og husdyrgødning. En stor del af denne transport vil imidlertid foregå til og fra ejede arealer og gylleaftalearealer, der ligger i umiddelbar nærhed af ejendommen, så en meget af denne transport vil ske over korte afstande og primært på Bystrupvænget. Transporterne med grovfoder og husdyrgødning sker primært i kortere perioder i foråret og høstsæsonen. 4.3 Forbrug og affald Der er en opgørelse og beskrivelse af forbruget af vand og energi samt affald i forbindelse med udvidelsen i afsnit 3.8 og Heraf fremgår det at der sker en forøgelse i vandforbruget til drikke- og vaskevand men ikke til markvanding. Med hensyn til energiforbruget vil elforbruget stige, mens forbruget af fyringsolie og brændstof ikke ændre sig. 4.4 Lugt Der er foretaget lugtberegning ifølge amtsregnearket (Amtsmodel N og P 2(1).5 norm ) under fanen Lugtberegning, der bygger på beregningsmodellen fra FMK-vejledningen, 2. udgave, maj Beregningerne er gengivet i tabel 10. Tabel 10: Lugtemmision og geneafstande, jf. Vejledning retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave, maj 2002.

12 12 Før udvidelse Beregnet emmision LE/s Geneafstand til boligområde i byzone samt sommerhusområde (genekriterium I) Geneafstand til byzoneområde i øvrigt samt landsby eller landzonemråde med samlet bebyggelse (genekriterium II) Geneafstand til boliger i landzone udenfor landsby og uden samlet bebyggelse (genekriterium III) Efter Udvidelse Heraf fremgår det at geneafstanden til både by, bymæssig bebyggelse og boliger landzone ikke overskrider de faktiske afstande til boliger i de nævnte områder. 4.5 Støv Støv forekommer kun ved levering af råvarer 2 3 gange om måneden og ikke ved almindelig håndtering af disse. Arealerne omkring ejendomme er befæstede med beton eller grus. Desuden ligger ejendommen tæt på asfalteret vej, så generne fra støv ved transport er minimale. Der forventes, at den afstand, der er til de nærmeste beboelser, vil være tilstrækkelig til, at der ikke vil forekomme støvgener ved beboelser. 4.6 Støj Der etableres nyt kølingssystem til mælketanken med vandkøling. Dette bliver drevet af vandtryk og uden elmotor, således at der ikke vil være støj i forbindelse med kølingssystemet til mælketanken. Støj i forbindelse med malkning vil være samme antal gange dagligt men af lidt længere varighed. Staldene vil primært blive ventileret med naturlig ventilation. Der vil kun i begrænset omfang, når det er særligt varmt være behov for mekanisk ventilation, hvorved der kan forekomme støj. En stigning i transportbehovet vil give anledning til en yderligere støjbelastning i nærområdet. En væsentlig del af stigningen vedrører transport med gylle og grovfoder, der vil finde sted i en kortere periode om foråret og i høstsæsonen. Der forventes, at den afstand, der er til de nærmeste beboelser, vil være tilstrækkelig til, at der ikke vil forekomme støjgener ved beboelser.

13 Fluebekæmpelse Fluer på bedriften forekommer primært i forbindelse med dybstrøelse. Mængden af dybstrøelse stammer både før og efter udvidelsen fra årsopdrættet fra 0-6 mdr. Og der er som beskrevet i afsnit 2.3 og 3.3 tale om relativt beskedne mængder. Eventuel fluebekæmpelse sker kemisk med Neporex/Stalosan i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Det vurderes at ovenstående er tiltag er tilstrækkelig til at sikre mod fluegener for de omkringboende. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Landbrugsejendommen Bystrupvænget 50 ligger i Aalestrup Kommune i området mellem Bystrup og Fjelsø i det åbne land. Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i regionplanen er udlagt som primært jordbrugsområde. Omkring ejendommen er der udpeget nogle områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelses lovens 3. Under pkt er der foretaget en vurdering af udvidelsens betydning for beskyttede naturtyper. Ca. 10 % af udbringningsarealet ligger i områder, der i regionplanen er udlagt som særligt drikkevandsområde, der dog ikke er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde. I pkt er der foretaget en nærmere vurdering af udvidelsens betydning for grundvand. Hele udbringningsarealet afvander via forskellige vandløb til Lovns Bredning (Limfjorden). I pkt og 5.7. er der foretaget en vurdering af kvælstof og fosfortab til overfladevand. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampningen er beregnet og fremgår af tabel 11. Beregningen er fortaget på baggrund af amtsregnearket (Amtsmodel N og P 2(1).5 norm ) under fanen Nudrift og ansøgt produktion. Resultaterne af beregningerne er vist i tabel 11. Tabel 11: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 1450 kg N 2331 kg N 881 kg N Emission fra lager incl. evt. markstak 491 kg N 790 kg N 298 kg N Emission ved udbringning 1875 kg N 3015 kg N 1140 kg N Samlet emission 3815 kg N 6135 kg N 2320 kg N

14 14 Ved valg af alternativ 1 ved placering af stald fjernes der ved udvidelsen en gylletank på 700 m3, hvorved den overflade, hvorfra der i lageret fordamper gylle, reduceres. Dette er der dog ikke taget højde for i beregningen. 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Ammoniakdeposition er beregnet på baggrund af emissionen fra stald og lager via amtsregnearket (Amtsmodel N og P 2(1).5 norm ) under fanen NH3dep TRIN 2+3 (1 punktkilde). Beregningen er foretaget for lokaliteter, der er udvalgt på baggrund af afstand til anlægget. Depositionen fra udbringningen er ikke beregnet, idet en stor del af gyllen nedfældes, og fordampningen er derfor relativt lav. 5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper I det følgende vurderes effekten af ammoniakdepositionen på følgende områder: Internationale beskyttelsesområder Særlige beskyttelsesområder Natur beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3 Der er ingen internationale beskyttelsesområder eller særlige beskyttelsesområder indenfor 1 km fra anlægget, og udbringningsarealerne ligger ikke i internationalt beskyttelsesområde eller særligt beskyttelsesområde. Af beskyttet natur i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3 ligger følgende naturtyper inden for en 1 km fra anlægget. 540 m nordvest for anlægget ligger et overdrevsareal, hvor der sker en forøgelse af depositionen som følge af udvidelsen på 0,2 kg N/ha/år. 760 m sydøst for anlægget ligger et hedeareal, hvor der sker en forøgelse af depositionen som følge af udvidelsen på 0,1 kg N/ha/år. 800 m syd for anlægget ligger et overdrevsareal, hvor der sker en forøgelse af depositionen som følge af udvidelsen på 0,1 kg N/ha/år. 900 m sydøst for anlægget ligger et moseareal, hvor der sker en forøgelse af depositionen som følge af udvidelsen på 0,1 kg N/ha/år. I hver enkelt tilfælde er det vurderet, at påvirkningen fra produktionen er uden betydning for den biologiske værdi af det pågældende naturområde Ca. 2,8 km vest for bygningerne ligger Natura området Lovns Bredning. Ca. 5 km øst for anlægget ligger Natura 2000-området Simested å-dal. På grund af afstanden vil ammoniakdepositionen fra anlægget ikke på nogen måde få betydning for habitatområdernes udpegningsgrundlag.

15 15 Det ansøgte vurderes ikke at kunne få nogen form for betydning for evt. bilag IV-arter (jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13) i nærheden af den ansøgte ejendom. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvasningsresultater og dyrkningsforhold op forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Ca. 10 % af udbringningsarealet ligger i områder, der i regionplanen er udlagt som særligt drikkevandsområde, der dog ikke er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde.. Sædskiftet er i efter-situationen overvejende et grovfodersædskifte både for de ejede arealer og for aftalearealerne. Sædskiftet domineres derfor af majs og græs, der omlægges ca. hvert 2 år med grønkorn som dæksæd. Resultaterne fremgår af tabel 12 og bilag 6. Tabel 12: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- Arealstatus efter betegnelse udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Ejet jord. Område 1 Ejet Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Jordtype (JB nr.) Udvaskning af Nitratkonc., nydannet grund- kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) vand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter OD, dog 54, heraf 4 ha i OSD Aftalearealer Aftale OD 48, m. pro- duktions- mæssig sammenhæng. Område 2 Aftalearealer, øvrige. Område 3 Aftale OD, dog 64, heraf 4 ha i OSD

16 16 Aftale OSD. Område 4 Aftale OSD 7, I alt 175, For de enkelte områder kan knyttes følgende bemærkninger. Område 1: Før-situationen for område 1, der udgøres af de ejede arealer, er den samme som efter-situationen, idet der både før og efter udvidelsen udbringes 2,3 DE/ha i kvæggylle i på et kvæg sædskifte. Område 2: Område 2 udgøres af de aftalearealer, hvor der i efter-situationen er lavet en aftale om produktionsmæssig sammenhæng. I før-situationen udbringes der på disse arealer 1,4 DE/ha i kvæggylle, der jo har en lavere udnyttelsesprocent end svinegylle og hermed højere udvaskning end 1,4 DE/ha i svinegylle. I efter-situationen udbringes der 2,3 DE/ha i kvæggylle, og arealerne bliver hermed underlagt særlige krav om 70 % græs og græs-efterafgrøder, pløjetidspunkter og tidspunkter for udbringning af husdyrgødning. Disse specielle regler er fastsat for at mindske udvaskningen ved brug af 2,3 DE/ha. Den beregnede efter-situation viser derfor også en relativt lav udvaskning. Udvaskningen i før-situationen er ikke væsentligt lavere, idet der jo her er tale om brug af 1,4 DE/ha i kvæggylle i sædskifter uden særlige krav for at mindske udvaskningen. Til beregning af udvaskningen i før-situationen for område 2 er benyttet Viborg Amts standardtal for udvaskning. Disse giver på en JB-nr. 2 i Aalestrup kommune ved udbringning af 1,4 DE/ha i kvæggylle 42 mg Nitrat pr. liter efter 33 % reduktion. Område 3 og 4: Både område 3 og 4 udgøres af de aftalearealer, hvor der udbringes 1,4 DE/ha i kvæggylle. I før-situationen blev der på disse arealer udbragt 1,4 DE/ha i primært kvæggylle. Dette betyder, at udvaskningen i før-situationen er den sammen som i efter-situationen for både område 3 og 4. Indenfor Områder med drikkevandsinteresser (OD) tager Amtet udgangspunkt i et krav om højst 50 mg nitrat pr. liter, medens det tilsvarende krav i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) er 50 mg nitrat pr. liter. Disse krav er ikke overholdt overalt, men der er foretaget en konkret vurdering, der konkluderer, at der ikke kan konstateres forhold, der truer drikkevandet. Dog skal bemærkes, at et aftaleareal hørende til ejendommen Sognevejen ligger inden for beskyttelsesområdet for Østerbølle Vandværk. Der er fundet nitrat og pesticiden atrazin i vandet fra Østerbølle Vandværk. Indholdet af nitrat i vandet har været støt stigende gennem 10 år. Vandværksboringen er under flytning og en ny boring forventes taget i brug i løbet af august 2006, hvilket løser det omtalte problem..

17 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen på det dyrkede areal er som vist i tabellen ovenfor beregnet til gennemsnitligt 60 kg/ha før udvidelse og 62 kg/ha/år efter udvidelse. Hele udbringningsarealet afvander via forskellige vandløb til Lovns Bredning (Limfjorden). Der regnes her med en reduktionsprocent på 87 af det kvælstof der udvaskes fra rodzonen, hvilket betyder at 10,0 kg N/ha/år når til Limfjorden via Lovns Bredning i efter-situationen mod ca. 9,8 kg N/ha/år i før-situationen. Der sker en merbelastning af Lovns Bredning på ca. 35 kg N/år. Den samlede kvælstofbelastning på Limfjorden i et normalår kan anslås til tons. Handlingsplan for Limfjorden. Limfjordsamterne har i 2005 og 2006 arbejdet med en handlingsplan for Limfjorden. Med dette udredningsarbejde har Limfjordsamterne søgt at belyse, hvor stor tilførsel af næringsstoffer kan fjorden tåle. I udredningsarbejdet er inddraget undersøgelser i Limfjorden tilbage til Regionplanens generelle basismålsætning for Limfjorden skal sikre et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, herunder en vandkvalitet der gør fjorden anvendelig til badning og et alsidigt fiskeri. Områder af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse herunder Natura 2000-områder - er i regionplanen udlagt med skærpede krav, mens visse begrænsede områder, hvor basismålsætningen ikke forventes at kunne opfyldes er udlagt med lempet målsætning. I midten af 1980 erne blev der i forbindelse med amternes arbejde med Regionplanerne vurderet, at næringssalttilførslen til fjorden skal ned på tons N og 364 tons P for at kunne leve op til målsætningen for fjorden. Gennem arbejdet med Handlingsplanen har man fået revurderet disse niveauer, idet man har inddraget den viden, man igennem mange år har opbygget omkring fjorden. De foretagne analyser er rapporteret i "Limfjordens miljøtilstand , faglig rapport fra DMU nr. 577, Analyser på data fra viser, at fjorden reagerer mere på ændringer i kvælstof- end fosfortilførslen. De fundne sammenhænge kan bruges til at forudsige, hvilken miljøtilstand man vil få ved forskellige tilførsler af næringssalte. På den måde når man frem til lidt forskellige bud på en acceptabel tilførsel af næringssalte en såkaldt tålegrænse - afhængig af hvilken miljøparameter man tager udgangspunkt i. Nedenfor ses modelresultater for tålegrænser for fjorden med udgangspunkt i viden om hvilke koncentrationer af total kvælstof og opløst kvælstof, der kan give et alsidigt dyre- og planteliv i fjorden. Det er desuden beregnet, hvor meget kvælstof der må tilføres fjorden, hvis der skal ske en forbedring af sigtdybden i hele fjorden med 25 %, svarende til en sigtdybde på 4,5 m. En sigtdybde på 4,5 m vil tillade ålegræs at trives i størstedelen af fjorden. I 1900 tallet voksede ålegræsset ud til 5,5 m s dybde, hvilket forudsætter, at sigtdybden dengang var på minimum samme niveau som dybdegrænsen. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt operationelle mål for hele fjorden, hvorfor de 4,5 m i sigtdybde må betragtes som et bud på en god økologisk tilstand.

18 18 Beregnede tålegrænser for tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden Miljøparameter Tålegrænse (ton/år) Total kvælstof < 25 µmol/l Uorganisk kvælstof, sommer < 2 µmol/l tons N tons N Sigtdybde på 4,5 m (25% forbedring ift ) ton N Særlig indsats i de særlig følsomme områder af fjorden En forbedring af vandkvaliteten som følge af mindre kvælstoftilførsel vil også få indflydelse på frigivelsen af fosfor fra sedimentet. Det kan derfor antages at frigivelsen af fosfor fra sedimentet vil falde betydeligt, hvis fjorden kommer i en tilstand hvor iltsvind er væsentligt mindre udbredt end nu. Derfor vil en ekstra indsats mht. både kvælstof og fosfor i oplandet til de mest følsomme fjordområder - Skive Fjord, Lovns Bredning, Halkær Bredning / Sebber Lo og Nord og Vest om Mors - kunne reducerede fosforfrigivelse fra sedimentet. Det vil kunne hjælpe med til, at koncentrationen i vandet vil kunne komme ned på niveauer, hvor fosfor er begrænsende for algeproduktionen også i sensommeren ved en tilførsel på 300 tons, selv om modellen siger, at man skal ned på en tilførsel på tons / år for at nå en begrænsende koncentration i vandet. Differentierede krav i oplandet til Limfjorden er således relevant at diskutere, og vurderes til at være til gavn for hele fjorden pga. vandtransporten delområderne imellem. Ved en særlig indsats i oplandet til de miljøfølsomme fjordområder kan tålegrænserne uden differentiering måske oversættes til tons N. Landbruget er den største kilde til kvælstofbelastning af Limfjorden. De ovennævnte tålegrænser for Limfjorden er omsat til en acceptabel kvælstofudvaskning pr. ha landbrugsareal. Viborg Amt vurderer, at med en maksimal udvaskning på 10 kg N/ha/år til de mest sårbare områder i fjorden og en maksimal udvaskning på 14 kg/ha/år til de øvrige områder vil Limfjordens målsætning kunne tilgodeses. Det vurderes endvidere, at tilførsler på de nævnte niveauer ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder i fjorden.

19 19 Viborg Amt vurderer på ovennævnte baggrund, at en tilledning på ca. 10 kg N/ha/år, som beregnet for projektet på Bystrupvænget 50, ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Lovns Bredning. Lovns Bredning ligger inden for EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk), inden for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 (Lovns Bredning) og er desuden inden for Viborg Amts særlige beskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 30 er: Stor kærguldsmed, Bæklampret, Damflagermus, Odder, Spættet sæl, Gul stenbræk, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, *Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige, Enårig vegetation på stenede strandvolde, Flerårig vegetation på stenede strande, Klinter eller klipper ved kysten, Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, Strandenge, *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Vandløb med vandplanter, Tørre dværgbusksamfund (heder), Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, Rigkær, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Stilkegeskove og krat på mager sur bund, * Skovbevoksede tørvemoser, *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. (*: vigtige orkidélokaliteter). Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 14 er: Sangsvane, hvinand, toppetskallesluger og stor skallesluger. De arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlagene, vurderes ikke at blive påvirket negativt af udvidelsen. Det særlige beskyttelsesområde vil af de samme årsager heller ikke blive påvirket negativt. 5.7 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ).

20 20 Der er lavet beregninger af fosforbalancen på udbringningsarealerne med og uden fosforreduktion efter udvidelsen. Resultaterne fremgår af tabel 13. Beregningen med hensyn til tilførsel af fosfor uden fosforreduktion er lavet på baggrund af amtsregnearket (Amtsmodel N og P 2(1).5 norm ) under fanen N og P. I bilag 7 er der vist beregningen for fraførsel af fosfor på baggrund af SimIIIb-regnearket, fanen Bilag 4 fosfor. I bilag 8 er vist fosforbalanceberegningen uden og med reduktion efter udvidelsen og herunder også tilførslen af fosfor med reduktion. Tabel 13: Beregning af fosforbalance for bedriften efter udvidelsen uden og med fosforreduktion i fodringen. Uden fosforreduktion Med fosforreduktion Samlet udbringningsareal, ha ,0 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. kg 0 0 P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 5,19 0,02 For at kunne opnå den krævede fosforbalance vælges der i forhold til normtal at anvende mineralblandinger med kun 0,5 g P/100 g, hvor af der bruges g dagligt pr. ko. Dette kan i forhold til normfodring reducere udskillelsen pr. ko/år med minimum 3 kg. Mængden af fosfor udskilt i den ansøgte produktion pr. ko korrigeres derfor fra normen på 21,6 til 18,6 kg/dyr/år. Normtallet på 21,6 kg/dyr/år er lavet ud fra den fodring, der anvendes i 1998, fordi det er her man har de seneste data fra den faktiske fodring indsamlet fra produktionskontroller og indsendte foderplaner fra hele landet. Efterfølgende normer er lavet på baggrund af disse data fra 1998 og så korrigeret for ydelsesniveau. I 1998 brugte man ifølge disse faktiske data mineralblandinger med 8-10 g P/100 g og heraf anvendes der g pr. ko dagligt. Dette betyder, at ved at anvende mineralblandinger uden eller kun med minimalt indhold af P, kan udskillelsen reduceres med minimum ca. 3 kg P/ko/år i forhold til normen (Disse data stammer fra Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg, Januar 2006). 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der

21 21 bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Behovet for etablering af særlige afværgeforanstaltninger er vurderet i forslag til miljøgodkendelse. Ålestrup Kommune har på baggrund af ejendommens beliggenhed vurderet, at der ikke er grundlag for at stille krav om særlige afværgeforanstaltninger. 8 Alternativer 8.1 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Formålet med udvidelsen er at få en mere rationel og effektiv bedrift for at gøre bedriften mere overlevelsesdygtig. Forbrugerne stiller krav om stadigt billigere fødevarer, hvilket betyder at afregningspriserne på landbrugsprodukter herunder mælk ikke følger med i forhold til udviklingen i produktionsomkostningerne. Udvidelsen skal derfor være med til at gøre mælkeproduktionen på ejendommen mere omkostningseffektiv. Det påtænkes efter udvidelsen at få ansat en medarbejder. Uden udvidelse af produktionen vil der ikke være mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, der kan sikre forsat produktion på ejendommen. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 10 Bilag 1-5

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Bystrupvænget Gedsted tilhørende Antonius Pauwels Bystrupvænget Gedsted

29 29 Godkendelse af virksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001). Ansøger: Navn: I/S AP Mælk v./antonius Eduard Gerardus J. Pauwels (kaldt: Antonius Pauwels). Adresse: Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted. Telefon: / Fax.: Virksomhed: Navn: Adresse: Matr. nr.: P-nr.: CVR-nummer: Listebetegnelse: I/S AP Mælk, Bystrupvænget Gedsted og Antonius Pauwels. Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted. 3 B m.fl. Bystrup By, Gedsted. I 101. Husdyrproduktion (kvægbrug over 250 DE) Ejer ejendom Ejendom Antonius Pauwels Adresse: Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted. Ejer husdyrproduktion Navn I/S AP Mælk Kontaktperson Navn: Antonius Pauwels Adresse: Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted. Telefon: / Vigtige datoer: Godkendelsen annonceres den Næste revurdering Klagefristen udløber den Søgsmålsfristen udløber den

30 30 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Det ansøgte projekt omhandler en udvidelse af antal malkekøer fra 171 stk. med tilhørende hundyropdræt fra 0-6 mdr. til 275 malkekøer med tilhørende hundyropdræt fra 0-6 mdr. Udvidelsen kræver samtidig byggeri af ny tilbygning til eksisterende kostald som er opført i Der er i 2005 bygget ny gyllebeholder på m³. I de konkrete byggeplaner, er der 2 forslag til tilbygning, 1): hvor der sker en forlængelse af eksisterende stald mod øst, og 2): hvor udvidelsen sker mod syd, men som medfører nedrivning af en gammel stald samt en gyllebeholder på 700 m³. Udvidelsen sker som et led i den almindelige strukturudvikling med mere økonomisk rentable enheder, men samtidig enheder der gør dem mere attraktive fagligt og dermed kan være en udviklende arbejdsplads for medarbejdere. Da projektet omfatter en udvidelse til mere end 250 DE, har Viborg Amt sideløbende med denne miljøgodkendelse udarbejdet en VVM-redegørelse, hvortil denne miljøgodkendelse er vedlagt som bilag. VVM-redegørelsen med miljøgodkendelse udgør tillæg nr. xx til Regionplan. Med henvisning til aftale med Aalestrup Kommune, er det aftalt at Vesterhimmerlands Landboforening, Markedsvej 6, 9600 Aars i samarbejde med Miljøcenter Viborg I/S, Vognmagervej 14, 8800 Viborg, udarbejder udkast til miljøgodkendelse. Miljøcentret er den egentlige ansvarlige overfor Aalestrup Kommune. Godkendelsen er udarbejdet af: Tilsynsmyndighed: Miljøcenter Viborg I/S Aalestrup Kommune Vognmagervej 14 Plan- og Udviklingsafdelingen 8800 Viborg Aagade Aalestrup Sagsbehandler: Kvalitetskontrol:

31 Sagsnummer: AAL- 31

32 32 Indholdsfortegnelse: side 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING 33 2 VILKÅR OG VURDERINGER FOR GODKENDELSEN GENERELLE VILKÅR ANIMALSK PRODUKTION STØJ OG VIBRATIONER LUFT/LUGT AFFALD/RÅVARER JORD OG GRUNDVAND NÆRINGSSTOFFER/TAB AF NÆRINGSSTOFFER DRIFTSKONTROL 43 3 KONKLUSION 45 4 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING GODKENDELSENS GYLDIGHED KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL UNDERRETNING OM GODKENDELSEN 47 5 BILAG BILAG 2. 49

33 33 1. Ansøgning og godkendelse Ansøgning I/S AP Mælk v/antonius Pauwels har søgt om miljøgodkendelse og udvidelse af husdyrproduktionen på Bystrupvænget 50, 9631 Gedsted fra 210 DE i kvæg til 337,6 DE i kvæg. Ansøgningen er modtaget hos Miljøcenter Viborg I/S den 6. juli 2006, og er indgivet på baggrund af planlagt udvidelse af antal malkekøer med tilhørende hundyropdræt fra 0-6 mdr. I forbindelse med udvidelsen bliver der opført en ny kostaldstilbygning. Eksisterende bygninger anvendes til kalve. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen samt tilsynsbesøg den xx. xxxx 2006 meddeler Aalestrup Kommune, godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion på matr. Nr. 3B m.fl. Bystrup By, Gedsted. Landbrugsejendommen er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september 2004, punkt I101, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder (kvæg). Punktet er "i"-mærket ("IPPC-virksomhed"). Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Endvidere er godkendelsen betinget af, at der opnås dispensation for staldplacering i forhold til vandindvindingsanlæg jævnfør Bek. Nr 604 af 15. juli stk. 3. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er sikring af omgivel-serne mod luftforurening samt støj- og lugtgener, sikring af korrekt affaldshåndtering samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den renest mulige teknologi. Endvidere er godkendelsen behandlet i henhold til de retningslinier, der i dag er til rådighed for vurdering af regionplanlagte naturområder jævnfør Viborg Amt s arealinformation. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v.

34 34 VILKÅR og vurderinger FOR GODKENDELSEN Generelle vilkår Vilkår 1. Bedriften skal inden etablering af den nye stald fremvise en redegørelse, der viser, at stalden er indrettet efter principperne om renere teknologi og BAT. Redegørelsen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 2. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3. Uheld, herunder svigt af de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der medfører forurening af omgivelserne, skal straks udbedres og anmeldes til tilsynsmyndigheden/-beredskabet. 4. Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. 5. Ved virksomhedens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Aalestrup Kommunes affaldsregulativer. Vurdering Udkørsel af gylle foretages af maskinstation, gyllevognen er monteret med pumpetårn med tilbageløb, Der er konstant overvågning ved overpumpning af gylle, hvilket minimerer risikoen for uheld. Ved anvendelse af denne teknologi vil der ikke blive stillet krav om betonplads, idet der ikke overpumpes fra gyllebeholder, men suges. Eksisterende kostald samt ungdyrstald skal fremover anvendes til kalve. Stalden planlægges ombygget til naturlig ventilation, en ombygning der må betragtes som tidsvarende til denne produktion. I forbindelse med projektering af stalden skal Aalestrup Kommune godkende staldanlægget med hensyn til renere teknologi, men allerede nu, forventes det at investere i anlæg hvor drikkevandet inden det sendes ind i kostalden, anvendes til mælkenedkøling, hvilket minimerer energiforbruget til mælkenedkø-

35 35 ling væsentligt, og samtidig spares der energi til frostsikring af drikkevand i vinterperioden. Eksisterende malke- og kostald er bygget i 2004, og må betragtes som rimeligt opdateret med hensyn til teknologi. Animalsk produktion Vilkår 6. Husdyrproduktionen pr. år på Bystrupvænget 50 må på intet tidspunkt overskride: Malkekøer : 275 stk. af stor race. Kviekalve 0-6 mdr.: 69 stk. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sygdom, sæsondifferentiering, mange nykælvere og lignende accepteres Ovenstående dyrehold svarer totalt set til 337,6 DE, beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 813 af 19/07/2004). I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen (eller tilsvarende) for hele den animalske produktion på Bystrupvænget 50, dækkende de sidste 3 års produktion, ligge til rådighed for tilsynsmyndigheden. Afgørelsen om udvidelse af husdyrproduktionen falder bort, hvis den ikke udnyttes indenfor en frist på 5 år, jævnfør Bek. nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Enhver ændring af dyreholdet der medfører forøget forurening, skal anmeldes til Aalestrup Kommune. Samtlige kvier flyttes fra ejendomme til kviehotel fra 6 mdr. alderen til kælvning. Vurdering Det vurderes, at en produktion af denne type skal have en vis fleksibilitet, så ændringer i antal hundyropdræt af egen avl accepteres, såfremt malkekvægholdet holdes rimeligt kontinuerligt. Støj og vibrationer Vilkår 7. Virksomhedens samlede støjemission, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau målt i db(a), må i intet punkt ved de nærmest liggende enkeltboliger overskride følgende værdier: Kommentar: Samme som svinefarmen