Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af Kvægproduktion på Hulbækvej 31, Mollerup i Tjele Kommune

Transkript

1 kl. 12:06 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af Kvægproduktion på Hulbækvej 31, Mollerup i Tjele Kommune Bilag til: Tillæg nr. 36 til Regionplan W:\M8\RP tillæg til Regionplan 2005\Till. 36 Udvidelse af dyrehold og stalde på Hulbækvej 31 i Tjele Kommune\Forslag til tillæg\vvmredegørelse doc

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 10 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 12 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 18 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 19 8 ALTERNATIVER 19 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt har d. 8. sep modtaget ansøgning om udvidelse af kvægproduktionen på Hulbækvej 31 i Tjele Kommune. Den nuværende besætning udgør 210 malkekøer svarende til 248 DE. Der ønskes udvidet til 400 køer, 40 stk. årsopdræt 6-28 mdr og 76 kalve 0-2 mdr. svarende til 499,6 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Hulbækvej 31, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Purhus-Tjele Ugeavis (12. okt. 2005) med en frist til den 9. nov for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog 1 indlæg til idefasen fra Viborg Stiftsmuseum, som ønsker at foretage udgravninger inden byggeriet påbegyndes, idet der tidligere er registreret fortidsminder ved bygningerne. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. Efter udvalgsbehandling af forslag om tillæg nr. 36 til regionplanen med tilhørende VVMredegørelse er der sket en yderligere projekttilpasning i form af yderligere efterafgrøder, således, at der ikke sker en stigning i udledning af kvælstof til Randers Fjord. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Landbocenter Randers-Viborg, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. VVM-redegørelsen med tilhørende forslag til regionplantillæg har været udsendt i 8 ugers offentlighedsfase i august-oktober Skov- og Naturstyrelsen har i offentlighedsfasen stillet spørgsmål angående N-depositionen fra stald, lager og udbringningsarealer på naturarealer, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 30, Nørreådalen. VVM-redegørelsen er blevet uddybet, så det tydeligt fremgår, at projektet ikke vil give en merdepositon af ammoniak på naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for det nævnte habitatområde.

4 4 Århus Amt har i offentlighedsfasen vurderet på Viborg Amts beregninger af næringsstofudvaskningen og fundet at de ikke havde yderligere bemærkninger. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Dybdalgård, Hulbækvej 31 ligger ca. 1 km syd for Mollerup i Tjele kommune. Ejendommen er beliggende i område som i Regionplan 2005 er udpeget som primært jordbrugsområde. En del af ejendommens udbringningsarealer er beliggende i habitatområde og særlig beskyttelsesområde. Endvidere er en del af udbringningsarealet beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser. I henhold til Regionplanens retningsline 16 for landbrug er det hensigten, at der i områder som er udpeget til primært jordbrugsområde skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder bl.a. hensynet til sikring af grundvandet. Der foreligger ikke kommuneplanramme for området. 2.2 Bygninger Tage Knudsen købte ejendommen i På daværende tidspunkt var der 80 køer m opdræt i en ældre bindestald. I 2002 er der ansøgt og godkendt en udvidelse til 210 årskøer. Der er i 2003 bygget ny løsdriftsstald og etableret malkeafdeling i en del af de eksisterende bygninger. I den forbindelse er der indgået driftsfællesskab med ejeren af en naboejendom Hulbækvej 35, hvor goldkøer og opdræt er opstaldet. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Husdyrproduktion og arealer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Hulbækvej 31 Tjele Skovvej 1 Hulbækvej ,2 21,0 56,8 54,8 21,0 0 Forpagtninger: Overgårdsvej ,4 17,4 I alt 93,2

5 5 Der er braklagt 7 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. Til produktionen på Hulbækvej 35 er der et selvstændigt udbringningsareal som ikke indgår i ovenstående opgørelse over arealer. Udover ejede og forpagtede arealer er der i den nuværende drift en gylleaftale på 32,4 ha. Tabel 2: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Frits Trankjær, Kvorning Møllevej 13 32,4 45 I alt 45 Med det nuværende dyrehold afsættes der således 45 DE ved gylleaftale. Der er dermed 203 DE til udspredning på egne og forpagtede arealer svarende til 2,18 DE/ha. Der produceres årligt 4800 tons gylle. Opbevaringskapaciteten udgøres af en gyllebeholder på 4000 m 3 og en fortank på 200 m 3. Der er således en opbevaringskapacitet på i alt 4200 m 3 svarende til ca. 10,5 måneders produktion hvilket fuldt ud er tilstrækkelig til at sikre optimal udnyttelse af husdyrgødningen. 2.4 Beskæftigelse Der er udover ejeren ansat 5 personer på bedriften. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Der ansøges om at udvide produktionen til 400 årskøer og 40 årsopdræt 6-28 mdr, 38 årsopdræt 0-2 mdr. samt 200 tyrekalve til 2 mdr. ca. 95 kg. Den ansøgte besætning svarer til 499,6 DE. Den ønskede udvidelse af bedriften sker som led i den strukturudvikling, der sker indenfor landbruget. 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med den ønskede udvidelse skal der bygges ca. 40 m i den sydlige ende af løsriftsstalden fra 2003, således at bygningen blive ca. 105 m lang. Tilbygningen indrettes med fast drænet gulv m. skraber som i den eksisterende del af stalden. Dele af de oprindelige driftsbygninger vil blive anvendt til kælvekvier og småkalve. Tilbygningen vil blive opført i samme materialer som det eksisterende. Staldbygningerne er placeret lavt i terrænet og vil derfor ikke virke dominerende i landskabet. En del af tilbygningen vil blive placeret indenfor 100 m beskyttelseszone fra en gravhøj. Der vil inden byggeriet sættes i gang blive foretaget prøvegravninger af Viborg Stiftsmuseum, for

6 6 at afdække om der findes fortidsminder i området. Amtet er ansøgt om dispensation for opførelse af staldbygning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien. Endvidere vil en del af tilbygningen og ny gyllebeholder ligge indenfor skovbyggelinie. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhvervene, er undtaget forbuddet mod bebyggelse i naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinien). 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Der vil efter normtal blive produceret 9350 m 3 gylle fra den ansøgte produktion. Efter opførelse af en ny gyllebeholder på 4000 m 3 vil den samlede opbevaringskapacitet blive på 8200 m 3. Dette svarer til ca. 10,5 måneders produktion, hvilket er tilstrækkeligt til at sikre optimal udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen og overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Udover gylle vil der blive produceret ca. 230 tons dybstrøelse, som enten udbringes direkte fra stald eller opbevares i markstak efter gældende regler. Husdyrgødningen vil primært blive udbragt i perioden marts til maj. En mindre del vil dog blive udbragt til græsmarker i løbet af vækstsæsonen. Gyllen vil blive udbragt med stor kapacitet således at lugtgener i forbindelse med udbringning vil kunne reduceres til relativt få dage. Endvidere vil en stor del af gyllen blive nedfældet. Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for udbringning af husdyrgødning. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Hulbækvej 31 Tjele Skovvej 1 Hulbækvej ,37 18,71 56,80 68,49 18,6 20,7

7 7 Forpagtninger: Overgårdsvej 27 Hulbækvej 39 Flarupvej 22 Østergade 78 Hulbækvej 45 Hulbækvej 47 Hulbækvej 48 Hulbækvej 33 Flarupvej 21 24,93 11,30 7,95 1,40 2,30 1,00 2,52 17,50 6,70 23,23 11,30 7,95 1,40 2,30 0,00 2,52 17,50 6,70 I alt 180,69 Der er braklagt 11,1 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 3. Der er på bedriftens egne og forpagtede arealer efter udvidelsen 180,69 ha til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Her udover er der som angivet i nedenstående tabel indgået gylleaftaler på yderligere 108 ha svarende til 151 DE. Der vil således blive udbragt husdyrgødning fra 1,93 DE/ha på ejede og forpagtede arealer, hvilket er en reduktion i forhold til nuværende drift, hvor der udbringes fra 2,2 DE/ha. Tabel 4: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Frits Trankjær, Kvorning Møllevej Kaj Skovgård, Nymarksvej Kaj Ove Kastbjerg, Overgårdsvej Hugo Hansen, Overgårdsvej I alt Tabel 5: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (248 DE) og efter udvidelse (499 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,04 13,04 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet ,39 33,9 DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 0 108, DE Arealkrav i alt 46,43 155,2

8 8 Landbrugslovens arealkrav kan beregnes til ha ved en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Arealet kan reduceres til 104 ha. ved opfyldelse af 33 % af kravet på anden ejet ejendom eller 5-årige tinglyste husdyrgødnings- eller forpagtningsaftaler. Der ejes til ejendommen Hulbækvej 31 matrikulært 106,37 ha. Herudover ejes 18,71 ha på Tjele Skovvej 1. Arealkravet vil blive opfyldt ved køb af jord og/eller indgåelse af 5-årige tinglyste. Besætningen kan ikke udvides til mere end til det gældende arealkrav. Tabel 6: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 248 DE 500 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 45 DE 151 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 203 DE 349DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 88,3 ha 151,7 ha Da der før udvidelse er 93,2 ha og efter udvidelse er 180,7 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Der forventes 6 ansatte udover ejeren efter udvidelse af besætningen. 3.6 Naboafstande Ejendommen er beliggende i område med spredt bebyggelse ca. 750 m syd for Mollerup. Nærmeste nabo er beliggende godt 200 m vest for ejendommen. Derudover ligger nærmeste naboer 420 til 450 m NV og N for ejendommen. Ejendommens beliggende i forhold til omgivelserne kan ses af bilag Transport og transportveje Antallet af transporter på offentlig vej fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder, grovfoder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof

9 9 Transport i alt Antallet af transporter på offentlig vej stiger samlet fra 490 til 712 efter udvidelsen. Det er primært gylletransport og til dels transport med foder som giver øget transportbehov udenfor ejendommen. En stor del af de nye aftalearealer er beliggende således at gyllen kan transporteres dertil med få hundrede meters kørsel på offentlig grusvej. Disse transporter er ikke indregnet i ovenstående tabel. 3.8 Forbrug Ejendommens nuværende og forventede ressourceforbrug fremgår af tabel 8. Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding 8000 m 3 0 m m 3 0 m 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 30 tons kwh 34 tons Der forventes en beskeden stigning i ressource forbruget som følge af udvidelsen primært som følge af forøget driftstid. 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med etablering af ny løsdriftstald og malkestald i 2003 er der valgt tekniske løsninger med vægt på at begrænse ressourceforbruget. Der er f.eks. foretaget investeringer i anlæg, der kan genanvende vaskevandet fra malkeanlæg til rengøring af malkestald, ligesom genbrug af varme fra mælkekøling vil blive anvendt til opvarmning af vand el. lign. Vand fra køling af mælk anvendes til drikkevand til køerne. Pumper o.l. elektriske installationer er bl.a. valgt ud fra energieffektiviteten. Stalden er indrettet med naturlig ventilation. Der vil derfor hverken være støj eller energiforbrug i forbindelse med ventilation af stalden. Stalden indrettes med størst muligt lysindfald, således energiforbruget til belysning begrænses. I tilbygningen til stalden vil blive valgt samme indretning og efter samme hensyn til ressource forbrug. Udover de investeringer der vil blive foretaget i forbindelse med udvidelse af bedriften vil der løbende ske en udskiftning af tekniske installationer. Udskiftningen af disse vil ske under samme overvejelse som ovenfor beskrevet.

10 Affald m.v. Olie og kemikalier opbevares på fast betongulv uden afløb. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Affald som rester af sprøjtemidler, medicin, plastik o.l. bortskaffes til den kommunale modtagestation. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald sker i henhold til de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår Spildevand m.v. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg o.l.. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder, og bliver udbragt med gylle. I driftsbygningerne findes toilet. Sammen med husspildevand ledes dette til trixtank og videre til sivedræn 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Løsdriftsstalden forlænges med 40 m og en ny gyllebeholder etableres ved eksisterende bygninger. Ejendommen er beliggende på let skrånende terræn. Staldanlægget er beliggende forholdsvist lavt i forhold i omgivelserne og bygningerne samt fremtræder derfor trods størrelsen ikke dominerende i landskabet. 4.2 Transport og transportveje Transport til og fra ejendommen foregår via Hulbækvej og/eller Østergade til Hovedvej 16. En del af udbringningsarealerne ligger nord og øst for Mollerup og transport med gylle gennem Mollerup er derfor uundgåelig. For at mindske trafikgenerne for beboerne er der i miljøgodkendelsen fastsat vilkår om trafik med gylle gennem Mollerup primært foregår på hverdage mellem 7.00 og I forbindelse med grovfoderhøst vil der i få dage om året ske transporter også uden for denne periode. Ved almindelig hensyn til omgivelser forventes øget trafik ikke at give anledning til væsentlige gener. Forventet antal transporter er opgjort i tabel 7 i afsnit Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Som det ses vil udvidelsen medføre en stigning i vandforbruget, hvorimod der for energiforbrugets vedkommende kun forventes en mindre stigning. 4.4 Lugt For kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere samt håndtering og oplagring af ensilage.

11 11 Afstanden indenfor hvilken der kan opstå gener er for beboelser udenfor samlet bebyggelse i landzone beregnet til 71 m før udvidelse og 104 m efter udvidelse. Afstanden indenfor hvilken der kan opstå gener er for beboelser i samlet bebyggelse i landzone beregnet til 126 m før udvidelse og 185 m efter udvidelse. Afstande til nabobeboelser er angivet under punkt 3.6. De nærmeste beliggende beboelser, er beliggende ca. 200 til 450 meter fra produktionen. I betragtning af ejendommens placering i forhold til nabobeboelser vurderes det, at der ikke vil opstå lugtgener ved de omkringliggende beboelser fra produktionsbygningerne. I forbindelse med udbringning af gylle kan der opstå lugtgener. Lugtintensiteten i forbindelse med udbringning af gylle afhænger af en lang række forhold som vindretning, vejr, udbringningsmetode og tidspunkt. Udbringning af husdyrgødning sker i overensstemmelse med gældende retningslinier, som bl.a. begrænser tidspunkter, hvor udbringning må foretages. 4.5 Støv Der anvendes fuldfoder. Ved levering og håndtering af kraftfoder, korn og andre foderprodukter, der skal være tørre for at kunne opbevares, kan der i forbindelse med blanding af foderet forekomme støv. Når foderet fordeles til dyrene er fugtigheden så høj at der ikke fremkommer støv. Håndtering af tørre fodermidler sker i lade, hvorfor det kun i begrænset omfang vil påvirke omgivelserne. 4.6 Støj Alle stalde ventileres med naturlig ventilation, dermed fremkommer der ikke støj fra ventilationen. I forbindelse med malkning, køling af mælk, fodring o.l. kan der forekomme støj. Ejendommens placering i forhold til omkringboende betyder, at det i forbindelse med projektering af anlægget ikke vurderes at være behov for særlige forholdsregler i retning af begrænsning. 4.7 Fluebekæmpelse Fluegener forbygges ved renholdelse og minimering af foderspild, ligesom der ved de mindste kalve foretages hyppig udmugning. Bekæmpelse af fluer på ejendommen foretages kemisk i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium.

12 12 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen er beliggende ca. 1 km. nord for Nørreådalen med arealer ned mod og til dels i Nørreådalen. Hovedparten af de tilhørende udspredningsarealer er beliggende i primært jordbrugsområde. Ca. 40 ha af ejendommens udbringningsarealer er beliggende i habitatområde og særlig beskyttelsesområde. Endvidere er ca. 80 ha af udbringningsarealet beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser OSD (nitratfølsomt undersøgelsesområde). Ca. 500 m syd for ejendommen er registreret nogle mindre hede- og overdrevsarealer. Ca m syd for ejendommen er der i Nørreådalen registreret flere ferske enge og moseområder. 2,7 km SV for ejendommen er et større sammenhængende hedeområde. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Staldsystemet både i den eksisterende del af stalden og i den planlagte tilbygning er fast gulv med skraber. Gulvet er udformet med fald mod midten hvor der en afdræningskanal til den tynde del af gyllen. Gulvet vil derfor fremstå meget tørt i forhold til normalt fast gulv uden afdræning og der vil derfor være en væsentlig lavere ammoniakfordampning. Tilsvarende staldsystem er afprøvet som farmtest (Farmtest kvæg nr , Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik) hvor ammoniakeffekten konkluderes at være på niveau med præfabrikerede drænede gulve, hvortil der er udarbejdet BAT-byggeblad. Ifølge byggebladet kan der forventes en halvering af ammoniakfordampningen i forhold til referencesystemet som er sengebåse med spalter og ringkanalsystem under spaltegulvet. Ammoniakfordampning fra produktionen før og efter udvidelse er beregnet og resultatet fremgår af nedenstående tabel 9. Beregningen er lavet i Amtsmodel regneark version 2,0. Resultaterne i tabel 9 er fremkommet ved beregning efter normværdier for ammoniakfordampning i regnearket. Dog er der for de dyr der går på drænet fast gulv m skraber korrigeret i forventet ammoniakfordampning efter ovennævnte BAT-byggeblad og farmtest. Dvs. ammoniakfordampningen er sat til 4 %. Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 1130 kg N 2386 kg N 1250 kg N Emission fra lager 550 kg N 1056 kg N 500 kg N Emission ved udbringning 2292 kg N 4497 kg N 2200 kg N Samlet emission 3972 kg N 7939 kg N 3950 kg N

13 13 Da udvidelsen er en fordobling af antallet af DE på ejendommen med omtrent samme staldsystemer, vil ammoniakfordampning som forventelig også fordobles. Ammoniakfordampning fra markstak af dybstrøelse er ikke indregnet i ovennævnte tabel, da markstakken kan placeres uafhængigt af det øvrige anlæg. Ammoniakfordampningen fra markstak kan efter normtal beregnes til 356 kg N/år. 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Kvælstofdepositionen fra staldanlæg og lager er beregnet vha. regneark udarbejdet af Viborg Amt på baggrund af Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug, DMU, Skov og Naturstyrelsen Da der er ca. 250 m mellem stalde og gyllebeholdere, er beregningerne lavet med udgangspunkt i 2 punktkilder. Ammoniakfordampning fra dybstrøelseslager er ikke inkluderet i beregningerne, da dybstrøelsesstakken kan placeres på varierende lokaliteter efter, hvad der er hensigtsmæssig i forhold til naturarealer i området. Vilkår for placering af markstak er beskrevet i miljøgodkendelsen. I pkt. 1, som er et overdrevsareal, er merdepositionen beregnet til 0,31 kg N/ha/år. Arealet er delvist ejet under Hulbækvej 31 og har hidtil været afgræsset. Afgræsningen vil fortsætte fremover og tilstanden af overdrevet vil derfor kunne opretholdes. Den anden del af overdrevet har ikke været afgræsset og er derfor i stor udstrækning tilgroet med diverse træer og buske. I pkt. 2, som er et mindre hedeareal, er der beregnet en merdeposition på 0,14 kg N/ha/år. I pkt. 3, som ligeledes er et mindre hedeareal, er merdepositionen beregnet til 0,20 kg N/ha/år. I pkt 4, som er et større sammenhængende hedeareal, er depositionen beregnet til 0,01 kg N/ha/år. 5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper I det følgende vurderes effekten af ammoniakdepositionen på følgende områder: Internationale beskyttelsesområder Nørreådalen syd for ejendommen er omfattet af Natura 2000, Habitatområde nr. 30. Der er foretaget en beregning af ammoniakdepositionen indenfor dette område på et overdrev nærmest emissionskilderne. Depositionen er beregnet til ca. 0,3 kg N/ha/år. Overdrevet er så tilgroet, at det ikke er med i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det er endda noget tvivlsomt, om det stadig kan kaldes et 3 overdrev pga. tilgroningen. Den beregnede merdeposition vurderes dermed ikke at få betydning for overdrevets biologiske værdi.

14 14 Der er i øvrigt ikke naturarealer, som indgår i udpegningsgrundlaget, der vil blive påvirket af ekstradeposition fra projektet. Natur beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3. Øvrige naturarealer i nærheden af den ansøgte ejendom vurderes at blive påvirket så lidt, at det er helt uden betydning for områdernes biologiske værdi. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Beregningerne er vedlagt som bilag 6. Som før-situation er der anvendt samme beregning som var udgangspunkt for amtets godkendelse af ansøgte udvidelse til 248 DE i I beregningerne for situationen efter udvidelse til 499 DE er der taget udgangspunkt i en forventet fremtidig markplan på de til anlægget hørende udbringningsarealer. I før-situationen lå ca. 20 % af det ejede og forpagtede udbringningsareal indenfor et område nord for Mollerup, som i regionplanen er klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I forbindelse med udvidelse til 499 DE er der tilkøbt og forpagtet mere areal. Efter udvidelse er der ca. 60 ha i område med særlige drikkevandsinteresser svarende til ca. 30 % af udspredningsarealet. Det resterende areal beliggende syd for Mollerup ved ejendommen udgør ca. 120 ha. Dette areal ligger i Område med Drikkevandsinteresse (OD). Området med særlige drikkevandsinteresser er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde. Udvaskningen af kvælstof før og efter udvidelsen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- Jordtype betegnelse (JB nr.) Nord for Mollerup Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) Ejet/forpag tet Beskyttelsesstatus (fx OSD) Harmoni-areal (ha) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter OSD 62,

15 15 Syd for Mollerup Ejet/forpag tet OD 118, Det fremgår af ovenstående tabel, at udvaskningen pr ha. vil være faldende i forhold til den hidtidige produktion - både i og udenfor området med særlige drikkevandsinteresser. Af hensyn til minimering af transport af grovfoder (kun et slæt) er det planlagt, at der fortrinsvis dyrkes majs på arealerne nord for Mollerup i OSD området. For at undgå unødig tab af kvælstof på areal uden plantedække i det sene efterår og vinter, hvor der normalt er overskudsnedbør og dermed risiko for nitratudvaskning, er der i beregningerne forudsat, at der etableres efterafgrøder i 2 tredjedele af arealet svarende til ca. 40 ha. Udvaskningen vil hermed kunne reduceres til 39 mg nitrat/l nydannet grundvand. Viborg Amts målsætning er 40 mg nitrat/l nydannet grundvand i OSD områder. Ved eventuel ændret sædskifte i området sikres, at udvaskningen ikke overstiger denne grænse. På arealerne syd for Mollerup vil der udover et mindre majsareal hovedsageligt blive dyrket kløvergræs, som omlægges ca. hvert tredje år efter behov. Udvaskningen på disse arealer er beregnet til 47 mg nitrat/l nydannet grundvand. Udvaskningen på udbringningsarealerne vurderes i begge områder ikke at give anledning til uacceptable påvirkninger i forhold til drikkevandsinteresser. 5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde De ejede og forpagtede arealer nord for Mollerup, 62 ha, afvander via Vinge Møllebæk, Tjele Å og Skals Å til Hjarbæk Fjord (EF-Habitatområde nr. 30, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 24, se bilag 7: Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder). Viborg Amt har fastsat mål om at Hjarbæk Fjord og den øvrige del af Limfjorden maksimalt må tilføres 14 kg N/ha fra oplandet. De øvrige arealer syd for Mollerup, 118 ha, afvander via Morild bæk, Kvorning Møllebæk og Søbæk til Nørreåen og Gudenåen og videre til Randers Fjord (EF- Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11 se bilag 8: Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder). Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen på udbringningsarealet nord for Mollerup mindskes fra 59 til 53 kg N/ha/år efter udvidelse af besætningen. I området syd for Mollerup mindskes udvaskningen tilsvarende fra 66 til 55 kg N/ha/år. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2004 (Faglig rapport fra DMU, nr. 552, 2005) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1999/ /04 for to sandjordsoplande, at ca. 14 % af den udvaskede kvælstofmængde når frem til vandløbene. For tre lerjordsoplande er tallet 38 %. Udbringningsarealerne

16 16 for det aktuelle projekt er alle sandjordsoplande, jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der før udvidelse udvaskes ca. 8,2 kg kvælstof/ha/år til vandløb fra arealerne Nord for Mollerup. Efter udvidelse vil tallet være ca. 7,4 kg kvælstof/ha/år. Dvs. at udvaskningen til vandløb må betragtes som stort set uændret. Ifølge Amtets administrationsgrundlag bør kvælstofbelastningen fra landbrugsarealer i oplandet til Limfjorden maksimalt være 14 kg/ha/år, hvis målsætningen for Limfjorden skal opfyldes. I mere følsomme områder, som Hjarbæk Fjord vurderes det, at en yderligere reduktion er nødvendig. Viborg amt vurderer, at en tilledning på 7-8 kg N/ha ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. På arealerne syd for Mollerup kan det anslås, at der før udvidelsen udvaskes ca. 9,2 kg N/ha/år og efter udvidelsen ca. 7,7 kg N/ha/år. Ejede og forpagtede arealer som ligger helt ud til Søbæk/Nørreå er braklagt. Dette er ellers arealer med stort potentiale for udvaskning af kvælstof til overfladevand. Merudledningen af kvælstof til Randers Fjord er beregnet til at blive -11 kg N/år. Det forudsætter, at der i før-situationen på de gamle arealer udvaskes (9,2 kg N/ha/år * 58 ha) = 533 kg N/år. På de nye arealer har der i før-situationen været en udvaskning fra handelsgødning på ca. ((49 kgn/ha/år * 0,14)* 60 ha) = 411 kg N/år. I den ansøgte produktion vil der være en udvaskning på (7,7 kgn/ha/år * 118 ha) = 908 kg N/år. Den samlede merudvaskning er dermed beregnet til at være 908 kg N/år 533 kg N/år 411 kg N/år + 25 kg N/år* = -11 kg N/år. Da projektet ikke medfører en merudledning af kvælstof til overfladevand, vurderer Viborg amt, at udvidelsen af dyreholdet ikke medfører en negativ påvirkning af Randers Fjords miljøtilstand eller udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde i fjorden. Størrelsen af udvaskningen er behæftet med stor usikkerhed, men ændringen i udvaskningen er beregnet med rimelig sikkerhed. * se afsnit Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til

17 17 vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance. Udbringningsarealerne består primært af udrænet sandjord, hvor risikoen for fra fosfortab til vandløb ved direkte udvaskning fra rodzonen må betragtes som lille set i forhold til drænede arealer, hvor der er direkte afledning til vandløb fra forholdsvis lav jorddybde. Hovedparten af udbringningsarealerne er tillige placeret i forholdsvis fladt terræn hvor risikoen for fosfortab ved erosion er minimal. Dog er der på arealerne langs Nørreådalen hældninger, hvor der ved kraftige regnskyl umiddelbart efter udbringning af gødning kan forekomme overfladeafstrømning og dermed potentiel risiko for fosfortab. På hovedparten af disse arealer vil sædskiftet bestå af græs som lægges om ca. hvert tredje år efter behov. Plantedække langt størstedelen af tiden på arealerne vil reducere risikoen for overfladeafstrømning væsentligt. Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 93,8 180,7 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. Kg P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 14,3 5,24 I ovenstående tabel er opgjort en balance for til- og fraførsel af fosfor på udbringningsarealerne. Jo højere fosforindhold, der er i jorden, jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det at de aktuelle udbringningsarealer for hovedpartens vedkommende betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab skal det derfor alligevel tilstræbes at tilførslen til markerne ikke er væsentlig større end fraførslen. Med nugældende normtal for fosfor i husdyrgødning vil der

18 18 efter udvidelsen med det aktuelle sædskifte og gødningstildeling være et overskud på ca. 10 kg fosfor pr. ha., hvilket er ca. 3 kg mindre end før udvidelsen. For yderligere at reducere fosforoverskuddet kan der efter udvidelsen vælges fodermidler med et lavt indhold af fosfor, og indholdet af fosfor vil dermed kunne sænkes fra 4,6 til ca. 4,1 g P/FE. Overskuddet pr ha vil dermed reduceres yderligere til ca. 5 kg/ha. Ved et overskud af fosfor vil der over en meget lang periode blive et forøget indhold af opløselig fosfor i jorden og dermed øget potentiel risiko for udvaskning. Der skal derfor tilstræbes at der ikke bør tilføres mere fosfor til udbringningsarealerne end der fraføres med afgrøderne i løbet af en kortere årrække som f.eks. 5 år efter udvidelse. Vilkår for fosfortilførsel er beskrevet i miljøgodkendelsen. For fosfor vurderer Viborg Amt ligesom for kvælstof, at projektet ikke medfører påvirkning af den generelle miljøtilstand i Limfjorden eller Randers Fjord, og at projektet ikke er til hinder for gunstig bevaringsstatus i de berørte internationale beskyttelsesområder. 5.8 Aftalearealer Der er samlet indgået aftaler på 108 ha svarende til en afsætning på 151 DE. De 40 ha er beliggende i nitratfølsomt undersøgelsesområde med særlige drikkevandsinteresser og afvander via Skals Å til Hjarbæk Fjord. De resterende 68 ha afvander via Gudenåen til Randers Fjord. 33 ha af dette har også hidtil været anvendt som udbringningsareal. Standard kvælstofudvaskningsberegninger fra Viborg Amt viser, at der på lerblandet sandjord med et typisk sædskifte for jordtypen fås en udvaskning på 40 mg nitrat/l nydannet grundvand. Det vurderes derfor, at udvaskning fra aftalearealerne ikke giver anledning til uacceptabel belastning af grundvandet. Samme beregninger viser, at tilførsel af 1,4 DE/ha i husdyrgødning giver anledning til en stigning i udvaskningen på ca. 5 mg nitrat/l (ca. 5 kg N/ha) i forhold til handelsgødede arealer. Da der er tale om et sandjordsopland, vil ca. 14 % af denne merudvaskning kunne forventes at blive udvasket til overfladevand svarende til ca. 0,7 kg N pr. ha. Merudvaskningen til overfladevand fra aftalearealerne vil samlet set bevirke en ekstra udledning til Hjarbæk Fjord på ca. 28 kg N og til Randers Fjord på ca. 25 kg N. På egne og forpagtede arealer er der som angivet i afs. 5.6 et tilsvarende fald i udvaskning til overfladevand pga. reduktion i husdyrgødningsmængde pr ha og ændret sædskifte. Med 1,4 DE/ha vil aftalearealerne blive tilført ca. 21,5 kg P/ha. Ved ovennævnte typesædskifte på den aktuelle jordtype vil der blive fraført ca. 22,3 kg P/ha. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske en øget potentiel udvaskning af fosfor fra aftalearealerne. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur.

19 19 Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med evt. læk på gyllebeholdere er etableret en jordvold ca. 300 m syd for gyllebeholderne. Jordvolden vil kunne dæmme op for gylle, og dermed vil man undgå afløb til en mindre sø og Søbækken. Ved udbringning af gylle anvendes vogne med sugeanordning, så evt. utilsigtet pumpning og spild ikke kan opstå. 8 Alternativer 8.1 Alternativ Der er ikke overvejet alternativer til det ansøgte foruden det nedenfor beskrevne 0-alternetiv. 8.2 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Såfremt der ikke kan gives tilladelse til det ansøgte forsætter den nuværende produktion som hidtil. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 10 Bilag Oversigtsplan 2. Udbringningsarealer 3. Særlige beskyttelsesområder og Natura 2000 områder 4. 3 udpegninger 5. Drikkevandsinteresser.

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29