Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af mælkeproduktion på Benslehøjvej 1, 7470 Karup i Karup Kommune

Transkript

1 kl. 14:05 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af mælkeproduktion på Benslehøjvej 1, 7470 Karup i Karup Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Forslag til tillæg nr. 24 til Regionplan 2005.

2 kl. 14:05 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 3 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 11 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 13 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 17 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 18 8 ALTERNATIVER 18 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG 1-5 FORELØBIG (27.SEP. 2005) 19 KARUP KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog i april 2005 ansøgning om udvidelse af den nuværende mælkeproduktion på ejendommen. På baggrund heraf offentliggjorde Viborg Amt et debatoplæg med mulighed for indlæg i perioden 13. juli 24. aug Udvidelsen af ejendommen sker som et led i et planlagt generationsskifte mellem ejendommens nuværende ejere Preben & Lillian Johansen og Dorthe & Lars Kristensen. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Benslehøjvej 1, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Karup Ugeavis den 13. juli 2005 med en frist til den 24. aug for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog to indlæg til idefasen. Fra Viborg Stiftsmuseum blev der gjort opmærksom på, at den nye stald ønskes placeret i et område, hvor der kan være ukendte fortidsminder. Der bør derfor foretages arkæologiske forundersøgelser af anlægsarealet. Derudover var der fra Viborg Amts vejkontor en bemærkning om, at der i forbindelse med VVM-redegørelsen bør indgå vurderinger af transporter til og fra ejendommen. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse. Der er ligeledes udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af LandboCenter Randers-Viborg og Byggeri & Teknik, Viborg, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget som et primært jordbrugsområde. En del af udspredningsarealerne, der anvendes til produktionen, er beliggende i områder, hvor der er udpeget særlige drikkevandsinteresser. I henhold til Regionplanens retningsline 16 for landbrug er det hensigten, at der i områder, som er udpeget til primært jordbrugsområde, skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder hensynet til sikring af grundvandet.

4 4 Der foreligger ikke kommuneplanramme for området, ligesom der ikke er udarbejdet forslag til en kommune plan. 2.2 Bygninger Ejendommen er gennem årene løbende blevet tilbygget, ejendommens oprindelige driftsbygninger fra begyndelsen af 1900 tallet er forsat i anvendelse. Der er efterfølgende tilbygget kostald, opbevaringskapacitet til gylle, siloanlæg mm., således at ejendommens bygningsmasse løbende er tilpasset produktionen. Det er hensigten, at hovedparten af ejendommens nuværende bygninger skal anvendes til opstaldning af kalve efter udvidelsen. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Ejendommens husdyrproduktion og arealanvendelse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Benslehøjvej 1, 7470 Karup Bygningsløs ejendom beliggende Benslehøjvej, 7470 Karup Forpagtninger: Benslehøjvej 5, 7470 Karup 89,8 28,2 ha 38,6 ha 15,2 ha I alt 82,0 ha Der er braklagt 3 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. I nudriften er der ikke indgået aftale om overførsel af husdyrgødning. Ved anvendelse af egne arealer til udbringning af husdyrgødning inden udvidelsen svarer ejendommens nuværende produktion til udbringning af ca. 1,1 de/ha Der produceres ca m 3 gylle på ejendommen og ca. 200 tons dybstrøelse. Den nuværende opbevaringskapacitet, excl. opbevaringskapacitet i stalde, er ca m 3 fordelt på to gyllebeholdere. Dybstrøelse udbringes direkte til mark eller opbevares i markstak.

5 5 2.4 Beskæftigelse Der er i øjeblikket beskæftiget 2 personer på bedriften. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Produktionen ansøges udvidet fra den nuværende produktion på ca. 50 køer med opdræt, svarende til 89,8 DE til en produktion på 250 køer med kvieopdræt, svarende til 380,3 DE. Ejendommens nuværende ejer ønsker at overdrage ejendommen til næste generation. For at sikre et tilstrækkeligt økonomisk afkast, samtidig med at der bliver mulighed for at opfylde de faglige ambitioner, er en udvidelse af nødvendig. Projektet omfatter ny stald til køer og opdræt, siloanlæg til ensilage og gyllebeholder. De nye bygningsanlæg vil blive placeret således, at en fortsat anvendelse af ejendommens nuværende bygninger bliver muligt. Placering af bygninger fremgår af beliggenhedsplan, bilag Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med udvidelsen ønskes opført en ny kostald med malke-/serviceafdeling. Bygningen opføres i tilknytning til ejendommens nuværende bygninger på en sådan måde, at der er mulighed for senere at udvide produktionen på ejendommen. Bygningen vil blive opført som element byggeri. Den nederste cm af facaden vil blive et vægelement, og de resterende ca. 270 cm af facaden udgøres af et ventilationsgardin, der reguleres alt efter behov for ventilation i stalden. Bygningshøjden forventes at blive ca meter. Placering af den nye stald er foretaget således, der opnås en god funktionalitet og sammenhæng mellem eksisterende bygninger og den nye stald. Karup kommune har vurderet, at den ansøgte placering ikke kræver godkendelse efter planloven, da det nye bygningsanlæg opføres i tilknytning til ejendommens oprindelige bygninger. 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den ansøgte produktion vil give en årlig gylleproduktion på ca m 3. Dertil kommer yderligere ca m 3 ekstra vand fra ensilagepladser mm. Den samlede årlige normproduktion er herefter 7973 m 3. Opbevaring af gylle foretages i eksisterende gyllebeholdere (kapacitet 1700 m 3 ) samt i en ny gyllebeholder og stald med en kapacitet på i alt 5500 m 3. Den samlede opbevaringskapacitet vil efter udvidelse således blive på i alt 7200 m 3. Der vil være tilstrækkelig opbevaringskapacitet til i alt 10,8 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet om ombevaringskapacitet. Beregning og erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet indsat som bilag 2. Dybstrøelse opbevares på fast bund ved ejendommen eller i markstak til udbringning. Der produceres ca. 130 tons pr år. Ca. 40 pct. af dybstrøelsen udbringes direkte fra stalden.

6 6 Gyllen udbringes med slæbeslanger eller ved nedfældning. Hovedparten af gyllen udbringes i marts-april. En del vil dog også blive udbragt til græs i løbet af vækstsæsonen. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Efter debatfasen er der indgået yderligere en forpagtningsaftale på 24,5 ha. Alle arealer til udspredning af husdyrgødning fremgår af kortbilag samt bilag 3. Adresser og navne på ejere fremgår af bilag 4. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Benslehøjvej 1, 7470 Karup 1 380,3 de 69,8 ha Forpagtninger: Benslehøjvej 5, 7470 Karup Firehusevej 4, 7470 Karup 24,5 I alt 15,2 ha 16,0 ha 101,0 ha Der er braklagt 8,5 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Som det fremgår af ovenstående tabel er der i alt 101,0 ha ejet og forpagtet udbringningsareal efter udvidelsen. Derudover er der, som det fremgår af nedenstående tabel, indgået aftale om, at der kan overføres husdyrgødning på et samlet areal på ca. 220 ha, idet der årligt benyttes 150,2 ha. Aftalearealerne vil blive tilført husdyrgødning svarende til 1,4 de/ha. Dermed vil der kunne udbringes husdyrgødning fra 210,2 de på aftalearealerne. Til udbringning på egne og forpagtede arealer vil der således være (380,3 de 210,3 de) i alt 170,0 de. På egne/forpagtede arealer vil der blive udbragt husdyrgødning svarende til 1,7 de/ha. 1 Dyreenheder og areal angivet efter udvidelse og sammenlægning af ejendommen

7 7 Da overholdelse af arealkravet forudsætter beregning ved 2,3 de/ha bliver ejendommens arealer drevet iht. husdyrbekendtgørelsen 28 stk. 4. Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse (der foretages rotation inden for arealerne, således at der årligt benyttes 150,2 ha arealer svarende til 210,2 DE). Navn og adresse Ha Dyreenheder Jens Ejvind Stordal, Viborgvej 83, 7470 Karup 52,6 73,6 Søren Møller, Viborgvej 88, 7470 Karup 35,0 49,0 Erik Saugmann, Benslehøjvej 13, 7470 Karup 31,2 43,7 Johan Erik Cramer, Viborgvej 89, 7470 Karup 31,4 43,9 Viborgvej 94 70,0 98,0 I alt 220,2 308,3 Alle gylleaftaler er indgået som 1-årige aftaler. Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (89,8 DE) og efter udvidelse (380,3 DE) Beregningen efter udvidelsen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,2 ha 13,0 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 0,0 ha 33,9 0,0 ha 56,7 Arealkrav i alt 13,2 ha 103,6 Til ejendommen vil der efter sammenlægning af Benslehøjvej 1 og en anden bygningsløs ejendom være i alt 69,8 ha udspredningsareal. Det vil således ikke være tilstrækkeligt jordtillæggende på ejendommen for opfyldelse af de i henhold til landbrugsloven stillede arealkrav. For opfyldelse af arealkravet kan der tinglyses indtil 33 pct. af det krævede udspredningsareal på 5-årige rullende aftaler. For opfyldelse af arealkravet skal der således tinglyses minimum 33,8 ha. Det forventes der kan indgås de nødvendige aftaler vedr. tinglysning på de aftalearealer eller forpagtninger, der indgår i projektet.

8 8 Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 89,8 DE 380,3 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 0,0 DE 210,3 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 89,8 DE 170,0 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,7 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 52,8 ha 73,9 ha Da der før udvidelse er 85,0 ha og efter udvidelse er 85,0 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter den påtænkte udvidelse er etableret forventes det, at der på ejendommen vil være beskæftigelse til tre personer. 3.6 Naboafstande Ejendommen er beliggende i et landområde med spredte bebyggelser bestående af tidligere landbrug som drives uden husdyr. Afstandene til de nærmeste beboelser er som følger: Firehusevej 3 Benslehøjvej 5 Ca. 250 meter nordvest Ca. 300 meter vest Udover ovenstående beboelser er der beliggende to andre ejendommen indenfor en afstand af 500 meter fra ejendommen.

9 9 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Af det samlede udspredningsareal på knap 260 ha vil transport til ca. 80 ha skulle foretages på offentlig vej. De 180 ha af det samlede udspredningsareal kan nås alene ved anvendelse af markveje og krydsning af offentlige veje. Den nuværende produktion på ejendommen medfører et forholdsvis stort antal transporter. Grunden hertil er, at alt markarbejde og transport på nuværende tidspunkt udføres med egne traktorer/maskiner, og der samtidig med den nuværende drift er en afgrødesammensætning som kræver meget transport/markarbejde. Efter udvidelsen vil markdriften blive indrettet mere rationel. Fokus vil blive rettet på at minimere markarbejde og transport. Efter udvidelsen vil der i højere grad blive brugt maskinstation (som bl.a. anvender større vogne og maskiner med stor kapacitet), og der vil blive en større kapacitet til opbevaring og indtagning af indkøbt foder. Det forventes, at de ovenstående ændringer i driften af ejendommen, der forventes indført i forbindelse med udvidelsen, vil medføre en væsentlig relativ reduktion af transportbehovet Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt I tabellen er kun indregnet transporter på offentlig vej, transporter der krydser offentligvej er ikke indregnet.

10 Forbrug På ejendommen udvides produktionen ca. 4 gange. Der forventes ikke samme stigning i forbruget af vand og energi. Der vil i forbindelse med de investeringer, der skal foretages, være mulighed for reduktion af forbruget ved at vælge tekniske løsninger, der medførere mindre ressourceforbrug (beskrivelse heraf fremgår af afsnit 3.9). Tabel 7: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding 2 Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse m m m m 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 8 tons kwh 12 tons 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med udvidelsen skal foretages investeringer i nye malke- og servicefaciliteter. Der vil i den forbindelse med valg af teknik i malkestalden blive lagt vægt på at finde løsninger, der begrænser ressourceforbruget. Det forventes f.eks., at der vil blive foretaget investeringer i anlæg, der kan genanvende en del af vaskevandet, ligesom genbrug af varme fra mælkekøling vil blive anvendt til opvarmning af vand mm. Pumper o. lign elektriske installationer vil bl.a. blive valgt udfra energieffektiviteten. Stalden indrettes med naturlig ventilation. Der vil derfor hverken være støj eller energiforbrug i forbindelse med ventilation af stalden. Stalden indrettes med størst muligt lysindfald, således at energiforbruget til belysning begrænses. Afvejningen af, hvilke teknologiske løsninger der skal vælges til forbedring af produktionens energieffektivitet, vil blive foretaget i forbindelse med projektering af stald og malkeanlæg. Derudover er det hensigten, at der efter udvidelsen i langt højere grad end i dag vil blive anvendt maskinstation til arbejdsopgaver i marken. Det betyder ny teknologi til nedfældning af 2 Tilladt indvinding fra to boringer

11 11 gylle, præcis fordeling af handelsgødning mm. Derudover vil anvendelse af maskinstation betyde stor kapacitet ved f.eks. transportopgaver, som dermed kan blive udført indenfor et kortere tidsrum Affald m.v. Olie og kemikalier opbevares på fast betongulv uden afløb. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Affald som rester af sprøjtemidler, medicin, plastik og lignende bortskaffes til den kommunale modtagestation Spildevand m.v. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg o.lign. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder og bliver udbragt med gylle. Mængden af vaskevand vil blive søgt nedbragt ved genanvendelse af vaskevand som beskrevet i pkt På ejendommen findes der vaskeplads, der anvendes i forbindelse med vask af maskiner og ved påfyldning af masksprøjte. I driftsbygningerne findes ikke wc eller bad. Husspildevand ledes til septiktank og videre til dræn. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et fladt landskab, som har været præget af landbrugsdrift siden heden blev opdyrket i begyndelsen af 1800 tallet. De omkringliggende ejendomme har alle været drevet med husdyrbrug. Strukturudviklingen i landbruget har medført, at der kun er på ganske få af de omkring liggende ejendomme stadig er husdyrhold. Ejendommen er beliggende i god afstand fra nærmeste beboelse Nærmere beskrivelse af ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af afsnit Transport og transportveje Transportforhold til og fra ejendommen er hensigtsmæssige, idet en stor del af transporterne kan ske uden anvendelse af offentlig vej. Ejendommen er placeret tæt ved vejen mellem Frederiks og Grønhøj. Nem adgang til offentlig vej betyder, at der ikke er andre beboelser i nærområdet, der vil opleve gener som følge af transport til ejendommen. Vejen mellem Frederiks og Grønhøj har kapacitet til store trafikmængder og vil uden problemer kunne optage det større transportbehov, som følger af udvidelsen.

12 Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Som det ses, vil udvidelsen medføre en stigning i vand- og energiforbruget. Det forventes, at produktionsudvidelsen vil medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne, som betyder, at der efter udvidelsen vil medgå færre ressourcer pr produceret enhed. Ligeledes vil der som følge af udvidelsen kunne indkøbes større mængder pr gang, og dermed nedbringes affaldsmængden i form af bl.a. emballage i forhold til nudriften. 4.4 Lugt For kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere samt håndtering og oplagring af ensilage. Lugtpåvirkningen fra kvægbrug er mindre end fra f.eks. kylling- og svineproduktioner. Der foreligger ikke officielle retningslinier til vurdering af lugt fra kvægproduktioner. Vurdering af lugtpåvirkningen kan i stedet foretages ved anvendelse af vejledende retningslinier udarbejdet af foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Beregnes geneafstanden på baggrund af de vejledende retningslinier kan geneafstanden beregnes til ca. 95 meter for boliger beliggende udenfor samlet bebyggelse. Beregningen af geneafstande fremgår af bilag 5. Afstande til nabobeboelser er angivet under punkt 3.6. De nærmeste beliggende beboelser er beliggende ca. 250 meter fra produktionen. Ejendommen er beliggende i en sådan afstand til de nærmeste naboer, at det vurderes, at udvidelsen af produktionen på Benslehøjvej 1 ikke vil give anledning til lugtgener fra staldene. I forbindelse med udbringning af gylle kan der opstå lugtgener. Lugtintensiteten i forbindelse med udbringning af gylle afhænger af en lang række forhold som vindretning, vejr, udbringningsmetode og tidspunkt. Udbringning af husdyrgødning sker i overensstemmelse med gældende retningslinier, som bl.a. begrænser tidspunkter, hvor udbringning må foretages. 4.5 Støv Der anvendes fuldfoder. Ved levering og håndtering af kraftfoder, korn og andre foderprodukter, der skal være tørre for at kunne opbevares, kan der i forbindelse med blanding af foderet forekomme støv. Når foderet fordeles til dyrene er fugtigheden så høj at der ikke fremkommer støv. Håndtering af tørre fodermidler sker i lade, hvorfor det kun i begrænset omfang vil påvirke omgivelserne. Det forventes, at den afstand, der er til nærmeste beboelser, vil være tilstrækkelig til, at der ike vil forekomme støvgener ved beboelser.

13 Støj Alle stalde ventileres med naturlig ventilation, dermed fremkommer der ikke støj fra ventilationen. I forbindelse med malkning, køling af mælk, fodring o.lign kan der forekomme støj. Ejendommens placering i forhold til omkringboende betyder, at der i forbindelse med projektering af anlægget ikke vurderes at være behov for særlige forholdsregler over for støj. Der vil i miljøgodkendelsen blive fastsat vilkår for, hvor meget støj, der kan accepteres fra produktionen. 4.7 Fluebekæmpelse Fluegener forbygges ved renholdelse og minimering af foderspild, ligesom der ved de mindste kalve foretages hyppig udmugning. Bekæmpelse af fluer på ejendommen foretages kemisk i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen og de tilhørende udspredningsarealer er beliggende i primært jordbrugsområde. Størstedelen af udspredningsarealerne er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Ca meter vest for ejendommen er beliggende et større naturområde, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Hedeområdet indgår som en del af Kongenshus Mindepark, der udover udpegningen efter naturbeskyttelsesloven er omfattet af Natura Øst for ejendommen er beliggende et område, der er forbeholdt udvinding af råstoffer. Vest for ejendommen er i regionplanen udpeget et særligt beskyttelsesområde, som har sammenhæng med naturområderne nord og nordvest for ejendommen. Udspredningsarealerne afvander til Karup å-systemet og derfra videre til Skive Fjord/Limfjorden. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampningen er beregnet og fremgår af nedenstående tabel. Beregningerne er foretaget i amtsmodel regneark vers. 1.9 norm 2005/2006. Beregningerne er indsat som bilag 6. Det forventes, at kvieopdrættet vil være på græs en del af sommerhalvåret. I nedenstående beregning er det forudsat, at alle dyr er på stald hele året. Medregnes den forventede tid, dyrene vil være på græs, vil N bidraget fra staldanlægget blive mindre end det beregnede. Ansøgere kan derfor planlægge kvieafgræsning uden, at der skal foretages nye vurderinger af staldanlæggets ammoniakfordampning.

14 14 Tabel 8: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 491 kg N kg N kg N Emission fra lager 286 kg N 773 kg N 500 kg N Emission ved udbringning 762 kg N kg N 2.500kg N Samlet emission kg N kg N kg N 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Hedearealer vest og nordvest for bygningerne er besigtiget. Det nærmeste registrerede hedeareal er så tilgroet, at det ikke længere har karakter af hede. De øvrige hederarealer er beliggende i så stor afstand fra bygningerne, at ammoniakfordampningen fra bygningerne ikke vil få betydning for arealernes naturværdi.. Ca. 2,8 km vest for bygningerne ligger EF-habitatområde 226 Kongenshus Hede. Udpegningsgrundlaget er odder, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng og tørre dværgbusksamfund (heder). De to sidstnævnte naturtyper i udpegningsgrundlaget er meget følsomme over for kvælstofdeposition. I og med der er stor afstand til habitatområdet, og det ligger vest for den ansøgte ejendom, vil der ikke blive en merdeposition, og projektet vil ikke på nogen måde få betydning for habitatområdets udpegningsgrundlag. Det ansøgte vurderes ikke at kunne få nogen form for betydning for evt. bilag IV-arter (jf. habitatdirektiverts artikel 12 og 13) i nærheden af den ansøgte ejendom. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen, som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år.

15 15 Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Inden den planlagte udvidelse har husdyrgødningen fra ejendommens 90 DE været udbragt på 85 ha. ejede og forpagtede arealer, som dyrkes med roer, græs og salgsafgrøder i form af ært og korn. Som led i planerne om udvidelse er der forpagtet yderligere ca. 25 ha jord og indgået gylleaftaler på 150 ha. Stort set hele udbringningsarealet er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. En enkelt gylleaftale ligger dog uden for dette område. Området er ikke udpeget som nitratfølsomt. Sædskiftet vil blive ændret en del ved udvidelsen. Hele det ejede og forpagtede areal vil blive anvendt til grovfoderproduktion i form af hovedsageligt kløvergræs og en mindre andel majs. Jordbundstypen er fortrinsvis grovsandet jord betegnet JB 1. Der er lavet udvaskningsberegning for hhv. situationen før og efter udvidelse. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Beregningerne er vedlagt som bilag 7. Den anvendte version af SimIIIb-regnearket er tilpasset mht. N-norm grønkorn efter kl.græs til normer for 2005/06. Tabel 9: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- betegnelse Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Jordtype (JB nr.) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter 1 Ejet/forp. OSD Før udvidelsen er nitratkoncentrationen i nydannet grundvand beregnet til 46 mg/l nitrat i nydannet grundvand under ejede og forpagtede udbringningsarealer. Efter udvidelsen vil udvaskningen i samme område blive reduceret til 40 mg/l. Reduktionen sker til trods for øget tilførsel af husdyrgødning (øges fra 1,1 til 1,7 DE/ha). Årsagen til, at udvaskningen kan reduceres, er ændret arealanvendelse til en meget stor andel kløvergræs, som hindrer kvælstofudvaskning i efterårs- og vintermånederne, hvor der er overskudsnedbør. Da udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, som er udpeget i regionplanen med henblik nærmere undersøgelse og sikring af grundvandsressourcer, er der tillige planlagt efterafgrøder i majsarealerne for på denne måde at sikre mindst mulig udvaskning af kvælstof. Aftalearealerne ligger tæt omkring ejendommen i samme udpegede område med særlige drikkevandsinteresser. Dog er ca. 31 ha af aftalearealerne beliggende udenfor området. Standardudvaskningsberegninger viser, at med tilførsel af 140 kg N/ha svarende til 1,4 DE/ha vil ud-

16 16 vaskningen i et typesædskifte give en kvælstofudvaskning på 38 mg nitrat/l. Dette er under amtets krav i område med særlige drikkevandsinteresser. Indenfor OSD er amtets krav til indhold af nitrat i nydannet grundvand fastsat til 40 mg nitrat pr. liter. Kravene er således overholdt, og udvidelse af besætningen vil ikke medføre uacceptabel belastning grundvandsressourcerne i området. Tværtimod vil der kunne forventes en forbedring som følge af ændret sædskifte. 5.5 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen for udbringningsarealet falder fra 73 til 62 kg kvælstof//ha/år efter udvidelse af besætningen. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2001 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 420, 2002) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1996/97 til 2000/01 for to sandjordsoplande, at ca. 10 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 40 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt er sandjordsoplande jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der før udvidelse udvaskes ca. 7.3 kg kvælstof/ha/år til vandløb, og efter udvidelse vil tallet være ca. 6,2 kg kvælstof/ha/år. Dvs. at udvaskningen til vandløb må betragtes som faldende som følge af ændret dyrkningspraksis ved udvidelse af besætningen. For aftalearealerne viser standardudvaskningsberegninger en stigning i udvaskning på ca. 6 kg N/ha/år som følge af tilførsel af husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Udvaskning til overfladevand vil dermed stige med ca. 0,6 kg fra 5,6 til 6,2 kg N/ha/år. Størrelsen af udvaskningen til vandløb er behæftet med stor usikkerhed, men ændringen i udvaskning er beregnet med rimelig sikkerhed. Alle udbringningsarealerne afvander via Karup Å til Skive Fjord. Amtets mål for Limfjorden er en udvaskning på maksimalt 14 kg N/ha/år i Fjordens opland, og udvidelsen er dermed forenelig med målsætningen for Limfjorden. 5.6 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosi-

17 17 onsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Udbringningsarealerne er beliggende i et område med kun meget lidt kuperet terræn. Jordtypen er grovsand og der er langt til nærmeste vandløb. Efter udvidelse vil alle egne og forpagtede arealer være plantedækket året rundt undtagen i en kort periode om foråret hvor en del af græsmarkerne skal lægges om og der skal etableres en ny majsafgrøde med efterafgrøde. Da arealerne er meget flade vil der også i denne periode være meget lille sandsynlighed for overfladeafstrømning. Samlet set må arealerne betragtes som lavrisikoarealer mht. tab af fosfor. Tabel 10: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. Kg P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg 0-1 P-balance opgjort pr. ha 0 0 Med det planlagte sædskifte vil der blive fjernet en stor mængde næringsstoffer fra arealerne, og med det aktuelle antal DE/ha vil der ifølge beregningerne blive fjernet samme mængde fosfor, som der vil blive tilført. Der vil således ikke være nogen opbygning af jordens pulje og dermed heller ikke øget potentiel tab af fosfor. Med 1,4 DE/ha vil der på aftalearealer fra den aktuelle husdyrproduktion blive tilført 25 kg P/ha/år. Da der er et overskud af aftalearealer vil disse som et gennemsnit over en årrække imidlertid kun blive tilført ca. 17 kg P/ha/år. Aftalearealerne består delvist af grovsandet jord og lerblandet sandjord. I et standard planteavlssædskifte på de nævnte jordtyper vil der typisk blive fjernet ca. 20 kg P/ha i gennemsnit for de to jordtyper. Aftalearealerne kan som de ejede og forpagtede arealer betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab, og det vurderes således, at fosfortilførslen på aftalearealerne ikke vil påvirke overfladevand.. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Dansk landbrug er under konstant udvikling. Udvikling og tilpasning af produktionen er en forudsætning for, at landbruget kan bevare sin konkurrenceevne og dermed sikre beskæftigelse på ejendommene og i følgeindustrien. Udvidelsen af den enkelte bedrift er med andre ord nødvendig, hvis der skal sikres en forsat tilstedeværelse af landbrugsproduktionen i Danmark.

18 18 Regionplanen indeholder retningslinier for, hvordan der i områder udpeget til primært jordbrugsområder skal gives mulighed for at drive landbrug. Udover at landbrug i disse områder skal sikres mulighederne for udvikling i harmoni med andre gældende planlægningsbestemmelser, indeholder regionplanen ikke retningslinier for strukturudviklingen i landbruget. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Behovet for etablering af særlige afværgeforanstaltninger er vurderet i forslag til miljøgodkendelse. Karup kommune har på baggrund af ejendommens beliggenhed vurderet, at der ikke er grundlag for at stille krav om særlige afværge foranstaltninger. 8 Alternativer 8.1 Alternativ 1 I forbindelse med udvidelsen af ejendommen indgår der et generationsskifte som beskrevet indledningsvis. Forudsætningen for, at det planlagte generationsskifte kan lykkes er, at der foretages en udvidelse af produktionen på ejendommen. En mindre udvidelse uden vedtagelse af regionplantillæg kunne være en mulighed, det vil dog af mange forskellige driftsmæssige grunde være uinteressant for Dorthe og Lars Kristensen. Derudover ville en udvidelse uden vedtagelse af regionplantillæg efterlade en række ubelyste spørgsmål i relation til produktions miljøpåvirkning. 8.2 Alternativ 2 Udvidelse af produktionen kunne foretages ved, at produktionen blev etableret på to ejendomme. Det ville dels give nogle driftsmæssige ulemper, og dels som i alternativ 2 efterlade nogle ubelyste spørgsmål i relation til produktions miljøpåvirkning. 8.3 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) En forsat produktion vil på lidt længere sigt ikke være realistisk. Uden udvidelse af produktionen vil der ikke være mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, der kan sikre forsat produktion på ejendommen.

19 19 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. Alle beregninger og vurderinger er foretaget på grundlag af beregningsmodeller og analyser, der er anerkendte blandt forskningsinstitutioner og myndigheder. Beregninger og vurderinger er foretaget på grundlag af den nuværende viden om landbrugsproduktions påvirkning på miljø og næromgivelser. 10 Bilag 1A Beregning af dyreenheder og arealkrav efter udvidelse 1 Beliggenhedsplan 2 Beregning og erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet 3 Kort over udspredningsarealer 4 Bilag med reference numre for udspredningsarealer 5 Beregning af gene afstande 6 Beregning af ammoniakfordampning før og efter udvidelse 7 simiiib beregning før udvidelse 8 simiiib beregning efter udvidelse 9 Fosforbalance efter udvidelse

20 20

21 21 Bilag 1. Beliggenhedsplan

22 22

23 23 Bilag 3. Udbringningsarealer

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30 Udkast til Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Benslehøjvej Karup tilhørende Lillian og Preben Johansen Benslehøjvej Karup

31 31 Godkendelse af virksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001). Ansøger: Navn: Adresse: Telefon: Fax.: Lillian og Preben Johansen Dorthe og Lars Kristensen Benslehøjvej 1, 7470 Karup Virksomhed: Navn: Lillian og Preben Johansen Dorthe og Lars Kristensen Adresse: Benslehøjvej 1, 7470 Karup Matr. nr.: 15G m.fl. Grønhøj By, Frederiks P-nr.: CVR-nummer: Listebetegnelse: I 101. Husdyrproduktion (kvægbrug over 250 DE) Ejer ejendom Ejendom Lillian og Preben Johansen Adresse: Benslehøjvej 1, 7470 Karup Ejer husdyrproduktion Navn samme Kontaktperson Navn: 1) Preben Johansen 2) Dorthe og Lars Kristensen Adresse: Benslehøjvej 1, 7470 Karup Telefon: 1) ) / Vigtige datoer: Godkendelsen annonceres den Klagefristen udløber den

32 32 Næste revurdering Søgsmålsfristen udløber den

33 33 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Det ansøgte projekt omhandler en udvidelse af antal malkekøer med tilhørende hundyropdræt. Udvidelsen kræver samtidig byggeri af ny ko - / ungdyrstald samt gyllebeholder og ensilagesilo. Udvidelsen sker som et led i et generationsskifte, idet den almindelige strukturudvikling indenfor landbruget gør, at produktionen skal være udviklende såvel fagligt som økonomisk. Da projektet omfatter en udvidelse til mere end 250 DE, har Viborg Amt sideløbende med denne miljøgodkendelse udarbejdet en VVM-redegørelse, hvortil denne miljøgodkendelse er vedlagt som bilag. VVM-redegørelsen med miljøgodkendelse udgør tillæg nr. 24 til Regionplan 2005 Viborg Amt. Godkendelsen er udarbejdet af: Tilsynsmyndighed: Miljøcenter Viborg I/S Karup Kommune Vognmagervej 14 Plan- og Udviklingsafdelingen 8800 Viborg Aarestrupvej 19, 7470 Karup Sagsbehandler: Morten Lindgaard Kvalitetskontrol: Jens Pedersen Sagsnummer: KAR

34 34 Indholdsfortegnelse:side 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE Ansøgning VILKÅR OG VURDERINGER FOR GODKENDELSEN Generelle vilkår Animalsk produktion Støj og vibrationer Luft/lugt Affald/råvarer Jord og grundvand Næringsstoffer/tab af næringsstoffer Driftskontrol KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen BILAG BILAG

35 35 1. Ansøgning og godkendelse Ansøgning Gårdejere Lillian og Preben Johansen samt Dorthe og Lars Kristensen har søgt om miljøgodkendelse og udvidelse af husdyrproduktionen på Benslehøjvej 1, 7470 Karup. I dag drives ejendommen med et malkekvæghold på 50 køer samt en mindre produktion af slagtesvin. Ansøgningen er modtaget hos Miljøcenter Viborg I/S den 20. oktober 2005, og er indgivet på baggrund af planlagt udvidelse af antal malkekøer til 250 årskøer, og med tilhørende hundyropdræt på 250 stk. I forbindelse med udvidelsen bliver der opført en ny kostald med ny malkestald, og eksisterende stalde anvendes til kalve. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september Ansøgningen udgør VVM-redegørelsen suppleret med miljøcentrets spørgsmål i relation til bilag 2 i ovennævnte bekendtgørelse. 1.2 Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen samt og suppleret med miljøcentrets vilkår og vurderinger meddeles Benslehøjvej 1, 7470 Karup, efter dertil givet bemyndigelse fra Karup Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø, godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion på matr.nr. 15G m.fl. Grønhøj By, Frederiks. Landbrugsejendommen er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september 2004, punkt I101, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder (kvæg). Punktet er "i"- mærket ("IPPC-virksomhed"). Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er sikring af omgivelserne mod luftforurening samt støj- og lugtgener, sikring af korrekt affaldshåndtering samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den renest mulige teknologi. Endvidere er godkendelsen behandlet i henhold til de retningslinier, der i dag er til rådighed for vurdering af Naturområder, områder med kulturmæssige interesser, drikkevandsområder mv. jævnfør Viborg Amts arealinformation. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v.

36 36 11 VILKÅR og vurderinger FOR GODKENDELSEN Generelle vilkår Vilkår 1. Bedriften skal inden etablering af den nye stald fremvise en redegørelse, der viser, at stalden er indrettet efter principperne om renere teknologi og bedst anvendelige teknik (BAT). Redegørelsen skal godkendes af tilsynsmyndigheden 2. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3. Uheld, herunder svigt af de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der medfører forurening af omgivelserne, skal straks udbedres og anmeldes til tilsynsmyndigheden/- beredskabet. 4. Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. 5. Ved virksomhedens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Karup Kommunes affaldsregulativer. Udkørsel af gylle foretages af maskinstation, gyllevognen er monteret med pumpetårn med tilbageløb, Der er konstant overvågning ved overpumpning af gylle, hvilket minimerer risikoen for uheld. Ved anvendelse af denne teknologi vil der ikke blive stillet krav om betonplads, idet der ikke overpumpes fra gyllebeholder, men suges. Eksisterende kostald samt ungdyrstald skal fremover anvendes til kalve. Stalden planlægges ombygget til naturlig ventilation, en ombygning der må betragtes som tidssvarende til denne produktion. I forbindelse med projektering af stalden skal Karup Kommune godkende staldanlægget bl.a. med hensyn til renere teknologi, men allerede nu, forventes der at investere i anlæg til genvinding af varmen fra mælkekøling, samt genanvende vaskevand. Endvidere vil der blive investeret i nye malke- og servicefaciliteter der begrænser ressourceforbruget.

37 37 Animalsk produktion Vilkår 6. Husdyrproduktionen pr. år på Benslehøjvej 1 må på intet tidspunkt overskride: Malkekøer : 250 stk. årskøer af stor race. Kviekalve 0-6 mdr.: 54 stk. Kvier 6 28 mdr.: 196 stk. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sygdom, sæsondifferentiering, mange nykælvere og lignende accepteres Ovenstående dyrehold svarer totalt set til 380,5 DE, beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 813 af 19/07/2004). I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen (eller tilsvarende) for hele den animalske produktion på Benslehøjvej 1, dækkende de sidste 3 års produktion, ligge til rådighed for tilsynsmyndigheden. Afgørelsen om udvidelse af husdyrproduktionen falder bort, hvis den ikke udnyttes indenfor en frist på 5 år, jævnfør Bek. nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Enhver ændring af dyreholdet der medfører forøget forurening, skal anmeldes til Karup Kommune. Vurdering Det vurderes, at en produktion af denne type skal have en vis fleksibilitet, så ændringer i antal hundyropdræt af egne avl accepteres, såfremt malkekvægholdet holdes rimeligt kontinuerligt. Tyrekalve sælges som spæde, og indgår derfor ikke i den godkendte produktion. Støj og vibrationer Vilkår 7. Virksomhedens samlede støjemission, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau målt i db(a), må i intet punkt ved de nærmest liggende enkeltboliger overskride følgende værdier: Tabel 1.

38 38 Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Områder for blandet boligog erhvervs-bebyggelse Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdage kl Alle dage kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende otte timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling/beregning der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 1 time. For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på ½ time. Virksomhedens støjbidrag til et maksimalniveau i natperioden må ikke overskride 55 db(a). 8. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 9. I forbindelse med høst og korntørring kan grænseværdien om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a) i høstperioden. 10. Kontrol af støjgrænser, se bilag 2. Vurdering Fra traditionelle landbrug med malkekvæg, er det især transport, pumper og foderfremstilling, der kan give anledning til støjgener Nye pumper i dag er konstrueret bl.a. ud fra at lydniveauet skal begrænses. Foderblanding vil foregå fra et stationært anlæg placeret i kostalden, så støj fra foderblanding vil være minimalt, idet stalden virker som støjafskærmning. Der tørres ikke foder på ejendommen, så der er ingen støjkilder i forbindelse med korntørring og lign.

39 39 Transporter ad Benslehøjvej med husdyrgødning vil forøges fra ca. 100 stk. til ca. 130 stk. årligt. Transporterne er begrænset til en kortere samlet periode, henholdsvis forår, i mindre omfang til græsmarker i sommerperioden. Der vil så vidt muligt blive anvendt nyeste teknologi i forbindelse med udbringning, hvilket vil sige teknikker der begrænser landevejstransporter mest muligt. Fodertransporter ad offentlig vej forøges fra 100 stk. til ca. 170 stk., hvilket er en væsentlig forøgelse. Det vurderes, at idet ejendommen har udkørsel til Benslehøjvej hvor der ikke umiddelbart er naboer, at de maksimalværdier som følge af transportstart med fuld last, ikke er til gene for omkringboende. Det samme gælder levering af kraftfoder mv. der øges fra ca. 10 stk. til ca. 50 stk. transporter. De øvrige transporter forøges i mindre omfang, men der køres for det meste med større last, for derved at minimere antallet. Samlet set vurderes transportstøjen at være ubetydelig for de omkringboende. På grund af forholdsvis stor afstand til naboer forventes driften af ejendommen ikke at give anledning til støjgener for naboer. Der forventes ingen væsentlige vibrationsgener, idet der ikke er mange vibrationskilder på et landbrug. Det væsentligste er transporter, men det er ikke mere, end der normalt kan forventes fra et traditionelt landbrug. Tabel 2. Væsentlige transporter til og fra Benslehøjvej 1, ca. antal pr år Kørselsart Antal transporter pr. år Før udvidelsen med Efter udvidelsen Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder (fra foderstof) Andet Handelsgødning Fyringsolie/brændstof 5 5 Gylle (via Benslehøjvej) traktor Luft/lugt Vilkår 12. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugt- og støvgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige. 13. Opbevaring og håndtering af virksomhedens foder/råvarer, bygningers og siloers konstruktion samt virksomhedens drift i øvrigt må ikke give anledning til støv- og lugtgener,

40 40 der efter tilsynsmyndighedens vurdering medfører gener for omgivelserne. 14. Udendørs arealer skal renholdes for at forhindre støvflugt og begrænse lugtgener. Rengøringen skal udføres på sådan en måde, at den ikke giver anledning til støvgener i omgivelserne eller til forurening af afløb o.lign. 15. Omrøring af gylle, udpumpning til gylleanlæg samt udbringning af husdyrgødning skal ske med størst mulig hensyn til de omkringboende. Naboer skal høres om mærkedage og lignende, så der kan tages hensyn dertil, og rundpumpning i gyllekanaler må kun ske på hverdage og indenfor normal arbejdstid. 16. Lugtbidraget fra staldene skal sikres begrænset ved en god og hensigtsmæssig staldhygiejne og rengøring af samtlige staldafsnit for foder- og gødningsrester. 17. Transport til og fra ejendommen Benslehøjvej 1 skal altid tilrettelægges således, at der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 20. Fast gødning udbringes vidt muligt på arealer tættest på ejendommen, og uden transport på offentlig vej. Vurdering Den væsentligste støvkilde er fremstilling af foder. Foderfremstilling foregår i lukket kostald, så støvgener derfra er begrænset til staldbygningen. Det vurderes derfor, at der ikke er nogen betydelig støvudslip fra bedriften. Kraftfoder opbevares i siloer i kostalden. Staldene har naturlig ventilation. Foderet, der er en blanding af indkøbt kraftfoder ensilage og stråfoder, har en rimelig høj fugtighed efter sammenblandingen og støvet i kraftfoderet er derfor bundet til færdigfoderet. Så det vurderes, med den naturlige ventilation og foderets høje fugtighed, at der ikke vil forekomme støv af nævneværdig betydning. På grund af bedriftens afstand til nærmeste nabo, vurderes det, at der ikke er nogen risiko for nabogener som følge af påtænkte ventilation, så der stilles ikke særlige krav til denne. En teoretisk lugtberegning (se tabel 3) viser, at genegrænsen på 10 LE/m³ (vejledende genegrænse for enkelthuse i landzone), beregnet med den dyrefordeling, der findes på Benslehøjvej 1, ligger ved 93 meter beregnet ved maksimal påvirkning og en udendørstemperatur på 20º C. Tilsvarende genegrænse til samlet bebyggelse i landzone, vejledende 3 LE/m³, er 166 meter. Nærmeste samlede bebyggelse ligger i en afstand på ca. 800 meter fra Benslehøjvej 1, og nærmeste nabo ligger i en afstand på 290 meter. Beregningen er meget teoretisk, og der kan forekomme faktorer, der kan påvirke genegrænserne i begge retninger, som f.eks. hedebølge eller kraftig vind.